+ film + ski + computerspil + kulturkalender + festbilleder 125 år med svin på Katrinebjerg ... læs mere på side 4 FRESHMEAT! Der er kommet nyt kød på redaktionen Tag med “kødsvinet” på hyttetur på side 6 Nye kræfter gør snak til virkelighed. Læs om UNITY på side 18 KONTEKST Nr. 3 Årgang 3 “En utaalelig Stank”
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
kontekst | 1
+ film + ski + computerspil + kulturkalender + festbilleder
125 år med svin på Katrinebjerg... læs mere på side 4
FRESH MEAT!Der er kommet nyt kød på redaktionen
Tag med “kødsvinet” på hyttetur på side 6
Nye kræfter gør snak til virkelighed. Læs om UNITY på side 18
Af Rasmus Gylling, Cand. Public. 3. semester, bachelor i Informationsvidenskab.
Katrinebjerg danner den perfekte ramme for samarbejde på tværs af studieretninger og erhvervs-
liv. Jo tak, den salgstale har vi hørt før, men uden det har haft den store betydning for os stude-
rende. Lasse, Tobias og en ordentlig bunke penge skal nu forvandle ord til handling og skabe bedre
vilkår for studiemiljø og samarbejde på Katrinebjerg.
Et kontor på fjerde sal i IT-huset er blevet rammen
om det, der igennem de næste tre år skal gøre de
studerende på Katrinebjerg til gladere mennesker
med stærkere netværk. Lasse Chor og Tobias
Sonne har allerede nærmest tapetseret konto-
ret med post-it notes fulde af idéer og opgaver,
der skal løses. De to studerende fra henholdsvis
Informationsvidenskab på IMV og Informations-
teknologi på Datalogisk Institut er gået i gang med
at realisere det, Katrinebjerg længe har brystet sig
af at kunne tilbyde: Et studiemiljø, hvor man sam-
arbejder på tværs af studieretninger, og hvor den
studerende nemt kan networke med erhvervslivet,
forskere og andre studerende.
For de studerende, af de studerende
De flotte visioner for IT-byen Katrinebjerg er hørt
før, men denne gang bliver de ført ud i livet på
en ny måde, lover de to idémænd og bestyrere
af UNITY-projektet. UNITY er ikke bare en flyvsk
vision, men et selvstændigt og slagkraftigt projekt,
der skal forbedre mulighederne for de studerende
på netop den måde, de studerende selv ønsker
det.
”Vi er selv studerende, så vi har meget bedre mu-
lighed for at finde ud af, hvad det egentlig er, folk
kan bruge til noget. I stedet for at idéerne kommer
oppefra og bliver kastet i hovedet på de stude-
rende, så skal vi med UNITY lade idéerne boble op
nedefra, og gøre præcis det, der er stemning for
blandt de studerende,” forklarer Lasse.
Formålet med UNITY er at fastholde og sam-
menbinde de studerende på Katrinebjerg gennem
tværfaglig networking, sociale arrangementer og
målrettet kontakt til erhvervslivet.
UNITY fokuserer på Katrinebjergs potentielle
synergieffekter fra de studerendes synspunkt. En
solid økonomi og uafhængighed af universitetsbu-
reaukrati og sponsorer gør, at UNITY hurtigt kan
forvandle de studerendes idéer til handling.
Indtil videre har UNITY primært markeret sig på
den sociale front med arrangementer som fodbold-
landskampe, Fotoklub Katrinebjerg og IT-Koret.
Sammenbinding og fastholdelse
Generelt er Lasse og Tobias derfor åbne for alle
forslag, der kan forbedre studielivet på Katrine-
bjerg, men der er naturligvis også fastsat mere
konkrete mål for UNITY. Et af dem er at skabe
netværk blandt de studerende og lære dem at
samarbejde på tværs af studieretninger. De stu-
derende skal vide, hvad der foregår andre steder
på Katrinebjerg, samt hvad deres medstuderende
egentlig er for nogle personer og fagligheder.
UNITY bliver samtidig en slags filter mellem de
studerende og erhvervslivet, der skal sørge for, at
de studerende kan komme i kontakt med relevante
virksomheder, og at virksomhedernes henvendel-
ser kun kommer igennem til de relevante stude-
rende.
UNITY skal desuden skabe et generelt mere
inspirerende studiemiljø og sørge for at fastholde
de studerende på uddannelserne. Især på Datalogi
er der et stort frafald, og det har vist sig dels at
skyldes studiemiljøet, og at de studerende ikke
ved, hvad de kan bruge deres uddannelse til. Her
skal UNITY hjælpe ved at lade de studerende få
et indblik i den virkelige verdens virksomheder og
i det samarbejde med personer fra andre studier,
som de uden tvivl vil blive udsat for, når de er
færdige på universitetet.
Frie tøjler
Trods det tydelige behov for en indsats på disse
områder og en klar opbakning fra alle sider, så
var der i starten ikke den store økonomiske støtte
at finde på Katrinebjerg. Det stoppede dog ikke
Tobias og Lasse i forsøget på at realisere deres
idealistiske vision, og besværet endte da også med
at give pote, da de gik til IT-Vest.
Her fremlagde de skælvende et budget på en kvart
million, men tilbagemeldingen fra IT-Vest var, at
skulle det gøres ordentligt, så måtte det da koste
De stolte UnItY-bagmænd foran et udsnit af deres store samling af post it notes med idéer. til venstre tobias sonne og til højre Lasse Chor.
20 | kontekst kontekst | 21
flere penge end det. Lasse og Tobias afleverede
et nyt budgetforslag på 1,3 millioner, og to uger
senere var UNITY en realitet.
”Udover pengene fra IT-Vest, smider de forskellige
institutter også nogle penge i puljen over de næste
tre år. Selvom det er rigtig mange penge, har vi
faktisk ret frie tøjler. Hvis vi mener, det vil hjælpe på
studiemiljøet at leje en pølsevogn og servere gratis
pølser en eftermiddag, så kan vi gøre det. Ikke at
vi har tænkt os at gøre det, men det var faktisk
det eksempel, vi brugte, da vi forhandlede aftalen
med IT-Vest på plads. Det er en vigtig pointe, at vi
ikke først skal spørge om lov, hvis vi sidder med en
genial idé,” understreger Tobias.
Tobias og Lasse skal stå til ansvar over for en
styregruppe bestående af repræsentanter for de
forskellige bidragsydere. Men som de selv siger,
så forventer de at komme til at bede mere om
tilgivelse end om tilladelse.
”Det betyder meget, at vi ikke skal vente på univer-
sitets bureaukrati, og at økonomien er stærk nok
til, at vi kan klare os uden at gøre os afhængige
af sponsorer. Der er ingen finanskrise i UNITY, så
hvis nogen kommer med en god idé, og der er
stemning for den blandt de studerende, så bliver
den også til noget,” fastslår Lasse.
For hele Katrinebjerg
Udgangspunktet for UNITY er at støtte op om it-
uddannelserne, men alle studerende på Katrine-
bjerg er velkomne i det tværfaglige samarbejde og
til de forskellige arrangementer.
”Man kan sagtens forestille sig, at en datalog og en
medievidenskaber kan lave et tværfagligt projekt
sammen, og så vil vi meget gerne hjælpe med at
formidle kontakten. Men det skal selvfølgelig være
noget, der giver mening for begge parter. Det skal
jo ikke være sådan, at datalogen bare bliver brugt
som kode-abe. Og omvendt skal datalogerne hel-
ler ikke arbejde sammen med medievidenskaberne
bare fordi, de er pæne at kigge på,” smiler Lasse.
Jo flere, jo bedre
I det hele taget vil UNITY gerne have kontakt til
Fotoklub katrinebjerg er et af de første projekter, UnItY har sat i gang. Hvad der egentlig skal ske i klubben blev diskuteret på den første klubaften.
så mange studerende som muligt. Stort set alle
kompetencer kan kombineres, og jo større netværk
der opstår omkring UNITY, jo nemmere bliver det
at matche de studerende med de rigtige projekter.
”Vi er ved at opbygge et ambassadørkorps rundt
omkring på de forskellige uddannelser, og de skal
hjælpe os med at finde ud af, hvad vi kan gøre for
de studerende, og selvfølgelig sørge for at udbrede
kendskabet til UNITY. Men folk er nødt til selv at
henvende sig til os, hvis de vil have hjælp til at
komme i kontakt med en virksomhed eller andre
studerende,” siger Lasse.
”Vi vil opfordre til, at alle som minimum tilmelder
sig vores Facebook-gruppe eller vores mailingliste.
Så kan man holde sig orienteret og så involvere sig
yderligere, hvis der dukker noget spændende op,”
supplerer Tobias.
Fotoklub og fodboldkamp
Indtil videre har UNITY primært profileret sig på
de sociale arrangementer. Det er blevet til to
meget velbesøgte fodboldlandskampe i Adorno,
og for nylig havde Fotoklub Katrinebjerg sin første
klubaften med deltagelse af både studerende fra
adskillige studieretninger og såmænd også et par
professorer.
Lasse og Tobias er tydeligt begejstrede over, at der
allerede er så stor opbakning fra både studerende
og universitetets ansatte. De mener ikke, det er
noget problem, at der indtil videre ikke har været
noget fagligt indhold i arrangementerne.
”I opstartsfasen handler det mest om at få folk til at
mødes og finde ud af, at de studerende fra de an-
dre studier egentlig også er nogle fede mennesker.
Vi er allerede kommet et stykke, hvis vi kan få folk
til at sige hej, når de går forbi hinanden på gangen.
Når folk kender hinanden, er det meget nemmere
at sparke det tværfaglige arbejde i gang,” uddyber
Tobias.
Networking og hygge
UNITY er også i fuld gang med den faglige net-
working. De to bagmænd har på forhånd et stort
netværk på og omkring universitetet, og de forskel-
lige institutter er flinke til at lade erhvervslivets
kontakt til de studerende gå igennem UNITY.
Tobias og Lasse ser det som deres fornemme-
ste opgave at udnytte og lade andre udnytte det
netværk, der opbygges gennem UNITY. Så de op-
fordrer til, at man straks kontakter dem, hvad enten
man står og mangler en relevant praktikplads,
gerne vil samarbejde med en datalog, eller bare
mener, der er stemning for at oprette en Katrine-
bjerg Squaredanceklub.
”Vi er egentlig ansat til 10 timer om ugen, men vi
bruger nok snarere 30-40 timer om ugen på UNITY.
Så folk kan bare komme forbi kontoret, for vi sid-
der der sikkert alligevel,” siger Tobias.
”Men man skal nu ikke have ondt af os. Vi hygger
os med UNITY-arbejdet, og det netværk vi får ud
af det, er meget mere værd end lønnen,” slutter
Lasse.
Lasse og Tobias
Lasse Chor læser Informationsvidenskab på 4.
år, mens Tobias Sonne er på 3. år af Information-
steknologi. Idéen til UNITY opstod for snart et år
siden, da de mødte hinanden i forbindelse med
en it-messe, der åbenbart var så kedelig, at de i
stedet kom til at snakke om, hvad deres forskellige
uddannelser gik ud på, og hvorfor der ikke var no-
get samarbejde imellem dem. Siden er der kommet
mere og mere fart på idéen, og i starten af august
kom så IT-Vests tilsagn om støtte med 1,3 millioner.
Læs mere om UNITY på unity.au.dk eller ring til
Lasse på 26544153 eller Tobias på 61677888.
22 | kontekst kontekst | 23
Fikspunkt FemtenAf Sebastian H. Christophersen, Oplevelsesøkonomi
og Jens Gerner-Smidt, Cand. Mag. Informationsvidenskab
Kontekst har igen i år været af sted til Skanderborg festival. For at bryde med den sædvanlige
festivalanmeldelse har vi denne gang taget et kig på noget andet end musikken; bryster.
En festival som denne, hvor musikken kommer
i anden række, kan virke kontraintuitivt. Gnags i
mørke og skov var fremragende. Spleen United
gav en ligeså fremragende og energisk koncert.
Allan Olsen var der ikke noget at sætte på, ligesom
Bikstok altid er et gensyn værd. I den anden ende
af skalaen havde man fejl som Queen Jam.
Men vi er ikke anmeldere, og når musikken ikke
altid er værd at høre, må man lave noget andet. Så
vi gik på opdagelse efter hvad Skanderborg ellers
kunne. I vores iver efter at finde Fikspunkt Femten
endte vi med at gå forbi et meget mærkeligt om-
råde. Der var en frisør, barer som man kender dem
fra Thailandske småøer og et overdimensioneret
telt tilhørende et større hollandsk bryggeri. Vi op-
dagede også, at der var en Crazy Daisy, hvilket var
et af højdepunkterne for os, og den er formentlig
den eneste af sin slags til festivaler. Hver dag kl.
12 var der pigestrip og kl. 15 mandestrip. Vi valgte
at tage til førstnævnte med høje forventninger - vi
havde nøje planlagt at kombinere brunch med strip
og derved fik vi konceptet ”Strunch”. Crazy Daisy
på Skanderborg minder stort set om et ganske
almindeligt diskotek - dog i lidt mindre skala.
Det kræver et vist mod for en stripper at skulle
stille sig op for 100 mandlige og begejstrede
festivaldeltagere, som ikke tænker på ret meget
andet end de mest basale behov. Dette har måske
været grunden til, at stripperen var næsten to timer
forsinket, men gæsterne formåede dog at under-
holde sig selv. En mand klædt i en tætsiddende
læderheldragt kombineret med en pige, der havde
visse evner inden for strip underholdt gæsterne, da
stemningen var ved at være lidt for negativ. Crazy
Daisy blødgjorde også ventetiden ved at åbne op
for shots- og ølhanerne, hvis man valgte at drikke
det fra sine festivalsko. Da stripperen endelig
kom, blev der leveret et ganske udmærket show,
som man næppe ville have oplevet til en Roskilde
Festival.
strip på Crazy Daisy
Af Johanne Højbjerg Møller, Cand. Public. 7. semester
Et sted på campingområde Vest står 10-12 iglo- og villatelte opstillet rundt om to pavillioner. Denne
lille oase midt i festivalens teltjungle udgør IMV-lejren på Roskilde Festival 2009. Fra pavillionerne
hænger rester af farverige serpentiner og sølvpapir fra lejrens årligt tilbagevendende begivenhed,
Tour de Telt, der netop er afhold med stor succes.
Igen i år har en flok IMV-studerende og deres ven-
ner (og deres venners venner) lavet en fælles lejr
på Danmarks største festival. Og endnu en gang
er Tour de Telt højdepunktet for dagene op til, at
musikken starter.
Grønne campingstole med ølholdere i armlænene
står henkastet under pavillionerne. Tomme øldåser
og plastickrus ligger spredt på græsset sammen
med fladmaste rugbrødspakker, makrel i tomat og
en strømpe, ingen vil kendes ved.
En insisterende snorken strømmer ud fra et telt, og
et par Converse-sko, stadig med ejerens fødder i,
stikker ud af et gult iglo-telt. Det er tidlig morgen,
og folk har endnu ikke fået øjne efter en hård nat i
festivalens tjeneste.
Grøn ansigtsmaling, tomme sølvpapirsruller og pap
formet som krokodillesnuder vidner om aftenens
udskejelser. Tour de Telt blev en hård nyser, og det
kræver kræfter at komme ovenpå.
Tour de Telt er festival-pendanten til Tour de
Chambre, kendt fra mange kollegier, hvor alle skal
på besøg hos hinanden og bydes på både lidt vådt
og tørt. Hvert telt har et tema og står for noget
underholdning, der gerne lægger sig op af temaet.
Det starter sidst på eftermiddagen, og slutter når
sidste mand (eller kvinde) må overgive sig til den
tunge beruselse og behovet for søvn.
Tour de Telt gør ventetiden til musikken kortere.
Men blandt medlemmerne af IMV-lejren, føles ven-
tetiden til næste års Tour de Telt drænende lang.
Planlægningen af fremtidige temaer er så småt i
gang, og næste års omgang af Tour de Telt bliver
med garanti en ligeså stor eksplosion af farver,
drinks, sange, pynt og nøgenhed, som det har
været de andre år.
en hærget teltplads.
Tour deTelt
24 | kontekst kontekst | 25
Fra slæbelift til bæltekøretøj
Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 1. semester
Allerede i 1930’erne etablerede man de første små hoteller og slæbelifte i de to byer Venosc og
Mont de Lans, og i 1955 blev det første liftkort introduceret til en pris af 2½ franc. I dag er byerne
vokset sammen, stedet er supermoderne og hedder Les Deux Alpes. Tager man et bæltekøretøj
det sidste stykke op på gletscheren, får man noget af Europas højeste skiløb.
Dieselmotoren står og brummer, og vi er tolv
personer, der kravler ind og sætter os til rette i det
store bæltekøretøj, der er en ombygget pistema-
skine. Pludselig hopper Marie - en ung, spinkel
og elegant pige - ind i cockpittet, monterer rat og
joystick, og det virker næsten helt naturstridigt, at
det er hende, som den næste time har kontrol over
bæltekøretøjets mange hundrede hestekræfter.
Vi kører op over gletscheren og ender i 3.600 me-
ters højde ved et udsigtspunkt, hvor vi alle stiger
ud. Der er ikke en eneste sky over os, så sigtbar-
heden er optimal. Lige foran os stikker Mont Blanc
op gennem disen og strækker sine 4.808 meter op
mod himlen. Vi føler, at vi næsten kan række armen
ud og røre ved bjerget, men Marie fortæller, at det
ligger 110 kilometer væk. Langt under os kan vi se
skiområdet ved Alpe d’Huez, og ved siden af rager
de to berømte Alpetinder, La Meije og Les Ecrins,
op. Den sidste i 4.102 meters højde.
Boulevarder og sorte djævle
På toppen kan man på en klar dag se omkring 200
kilometer væk i hver retning. Men Les Deux Alpes,
der ligger 2.000 højdemeter under os, kan vi ikke
se. Byen er bygget op omkring én lang hovedgade,
og fra hver ende samt fra midten af byen fører
stole- og gondollifter op i terrænet. Efter turen med
bæltekøretøjet spænder vi skiene på og kører ned.
Den står på ren leg i funparken.
UDe AF kontekstEn af fordelene ved Les Deux Alpes er, at de fleste
pister sluses ned til de samme udgangspunkter. Så
det er bare at vende skispidserne mod bunden og
sætte stavene i. Det øverste stykke består af nogle
nemme blå og røde pister, der alle er anlagt på
gletscheren, og det er dejlig brede boulevarder at
køre på. Under gletscheren fortsætter pistesyste-
met med blå og røde pister, men nu snor de sig ud
og ind mellem klipperne, og der er en del glide-
stykker mellem de forskellige områder. Vi søger
over mod områdets østvendte del, og her er der til
gengæld masser af udfordringer. Pisterne ”Diable”
og Super Diable” er kulsorte, stejle og lynhurtige,
hvis man undgår for mange opbremsninger, og en
lift, der går parallelt med de to djævle, giver hurtigt
mulighed for nye ture.
Specielle attraktioner
Les Deux Alpes har tre skimæssige attraktioner,
som man ikke finder andre steder i Europa, og
det betyder, at mange gæster vender tilbage til
området år efter år.
For det første ligger toppen rigtig højt. Øverste lift
ender i 3.421 meter, og det skulle være den højeste
gletscher i Europa, hvortil man kan komme med
lift. Det giver en unik snesikkerhed samt perfekte
forhold for sommerskiløb. Selv i august kan der lø-
bes på ski, og mange skilandshold har træningslejr
her om sommeren. Man kan endda komme om-
kring 200 højdemeter længere op, hvis man hægter
sig på et af de bæltekøretøjer, der kører rundt på
toppen af gletscheren. Bagpå disse er der anbragt
nogle tove, og så kan man blive trukket så langt op
på toppen, at man kan køre ned på den anden side
og sætte kursen mod La Grave.
Netop La Grave er en anden attraktion. Det regnes
for at være et af de bedste steder i Europa til offpi-
ste, og det er et must for enhver offpiste-entusiast
at tage turen ned gennem slugten og opleve over
to kilometers faldhøjde i puddersne. Med mindre
man er ekspert, er det en god ide at køre med en
guide, for de risici, der lurer, er ofte proportionale
med oplevelsens størrelse.
Den høje beliggenhed gør det muligt at stå på ski helt frem til påske.
26 | kontekst kontekst | 27
Fakta om Les Deux Alpes
• Beliggenhed:LesDeuxAlpesliggeri
de sydfranske Alper, 1½ times kørsel
fra Grenoble. Fra Kruså er der 1440
kilometer til Les Deux Alpes.
• Pister:205kilometer,dererfordelt
mellem 30 kilometer grønne, 50 blå,
80 røde og 45 sorte.
• Liftkapacitet:60.000skiløbereitimen
• Byenshøjde:1650meter
• Arrangør:DanSki–www.danski.dk
• Andreaktiviteter:Paragliding,skøjte-
bane, isgrotte, snescooterkørsel,
langrend.
Den sidste specialitet, som især lokker mange
unge mennesker til Les Deux Alpes, er snowpar-
ken. Den blev i 2006 kåret som Europas bedste, og
den har simpelthen alt; hop, rails, pipes, big jumps,
boardercross etc. Parken flyttes i løbet af sæso-
nen – alt efter hvor forholdene er optimale, og der
kører hele tiden pistemaskiner rundt for at trimme
underlaget.
Men det er ikke bare de vilde udfordringer, som
kendetegner Les Deux Alpes. Der er masser af
pister til hyggeskiløb, og området er så stort, at
vi ikke oplever køer på pisterne eller ved lifterne.
Regulære sorte pister er der dog ikke mange af,
og med mindre man søger til La Grave eller til
snowparken, kan man godt komme til at savne fart
og spænding efter nogle dage.
Godt for unge
Les Deux Alpes henvender sig til mange katego-
rier af skiløbere, men især unge med lyst til leg og
spænding kommer for at opleve funparken. Off
piste-turen til La Grave er et andet trækplaster, der
lokker de yngre skiløbere til Les Deux Alpes.
DanSki, som hvert år sender masser af skigæster
til Alperne, har deres eget hotel i byen, og i løbet
af ugen arrangeres pisterundvisning, spilleaftner,
vinsmagning og meget andet.
En gang imellem kigger danske musikere forbi,
og mens vi er der, giver Steffen Brandt med band
koncert på hotellet. Spisesalen ryddes, en lille
scene bygges op i det ene hjørne og nogle timer
før midnat lægger han ud med et udvalg af TV2-
numre. For en stund sætter alle aftenstilheden på
stand-by, salen er stuvende fuld, stemningen god
og atmosfæren intim. Med tonerne af ”De første
kærester på månen” hængende i ørerne går vi i
seng nogle timer senere for at blive klar til en ny
dag på ski.om aftene står den på fest i Les Deux Alpes
UDe AF kontekst
Les 2 Alpes kun 2.995,-
Inkl. bus, ophold og Liftkort!
Så behøver du ikke køre selv!
*
*Priseksempel pr. person ved 4 personer. Afrejse uge 1.
28 | kontekst kontekst | 29
KONKURRENCE
Af Christina Johansen, Medievidenskab 1. semester
”Er du klar?” spørger min instruktør og smiler op-
muntrende til mig, mens jeg sporer et skjult glimt i
hans øje, der fortæller mig, at han er helt klar over,
hvilken underholdningssceance, der netop skal til
at udspille sig for ham. Jeg nikker modvilligt tilbage
og forsøger at smile igen, mens de røde alarmlyg-
ter blinker om kap for mit indre blik. Hele min krop
stritter imod, men jeg bliver stående, strammer
grebet om bommen foran mig, og stiller mine ski
parallelt, mens jeg stift fokuserer på mig selv i
spejlet forude. Med ét sætter båndet i gang under mine fødder.
Nedfarten er begyndt, og jeg slingrer af sted med
tungen lige i munden og ingen idé om, hvad der
sker syd for mine ankler, hvor mine topmoderne ski
lever helt deres eget liv - og det viser sig at være
et farligt liv, de lever, for ganske uopfordret sætter
den ene ski sig naturligvis for at vandre tværs
over den anden. Mit hjerter springer et slag over,
og mine vaklende ben snor sig i et imponerende
indviklet mønster, alt i mens min overkrop fortsæt-
ter ligeud for snart at hænge tværs over bommen
foran mig. Ét blik i spejlet er nok, og jeg bryder
straks ud i latter, da jeg ser mig selv, hvorefter jeg
med instruktørens hjælp kommer ned på båndet,
for at forsøge mig med endnu en tur.
UDe AF kontekst
Næste nedfart: SkiArena
Der er ikke længere grund til at lade ski og snowboard samle støv vinteren over på grund af øko-
nomisk knibe: Træk i stedet i skistøvlerne og søg mod SkiArena Århus, hvor der bydes velkommen
til uendelige pistekilometre i alle kategorier lige fra halvflade skovløjper til sorte styrtløbspister.
Jeg selv er taget hertil med en supportende medstuderende ved min side og uden nogen form for
erfaring inden for sportens så omtalte og populære verden.
nogle gange går det galt...
De første 30 minutter går med uelegant plov.
Nypræparerede pister dagen lang
Konceptet stammer fra Holland og kan for nybe-
gyndere gøre skiferien dobbelt så sjov og halvt
så farlig. Her kører du på et rullebånd af specielle
nylontæpper, der simulerer endeløse pister, når
de fugtes med vand. Rullebåndene minder mest
af alt om gigantiske løbebånd, på hvilke instruk-
tørerne tilpasser sværhedsgraden ved at styre fart
og hældning. For vakkelvorne nybegyndere som
mig udgør bommen en uvurderlig støtte. Den er
solidt placeret for enden af båndet og redder mig
flere gange fra at drøne direkte ind i de gigantiske
spejle, der er placeret på endevæggen.
Den Danske Skiskole afholder kurser for skiin-
struktører i skiarenaen, og personalet hos Århus
SkiArena håber, at interessen for skiløb fortsat vil
vokse, således der i fremtiden kan etableres en
skiskole. Personalet arrangerer desuden gerne
fester med skiløb, spisning, dans og musik i after-
skibaren, og stedet er allerede blevet en populær
location for polterabender, julefrokoster, firmaar-
rangementer mm.
En vellykket appetitvækker
Med et kæmpe smil om munden og masser af blod
på tanden tørrer jeg sveden af min pande inden jeg
klikker mine ski af, forlader pisten og søger direkte
mod dalen, hvor en hyggelig træhytte indbyder til
afterskiing i den dertil anlagte bar. Ved endevæg-
gen pulserer den kunstige pejs på højeste blus, og
mens jeg fornemmer, hvordan duften af træ fylder
lokalet, sender jeg min bestilling hen over disken
og beslutter, at det det absolut ikke er sidste gang,
bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir
••••••••••••••••••••
I stakbogladen kan du
få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer
•
•
Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================
Stakkevis af viden
Læsestativ isolidt egetræ
kr. 198,-
Søren Kolstrup Niels Brügger Gunhild Agger Per Jauert Kim Schröder (red.)
kr. 398,-
Der var ingen tvivl om, hvilken vej man skulle
gå. Den høje stemning, den gode atmosfære, de
musikalske vibrationer og ikke mindst lugten af røg
og fest nærmest bar gæsterne mod HUMBUG-fes-
ten i Benjamin den 2. oktober 2009. I bygningens
festlokale slap de fremmødte sig løs, og på scenen
stod ”Push Play”, der problemfrit leverede iørefal-
dende livemusik. Bandet kom godt rundt i mange
musikalske kroge, og såvel festens diskokonger
som oversidderne ved baren blev med sikkerhed
tilfredsstillet rent musikalsk i løbet af aftenen. For
dem, der hverken var til at hænge i baren eller
trampe løs på dansegulvet, var der - som noget
helt nyt – mulighed for at søge ud i natten uden
at forlade festen. En åben bagdør tillod nemlig,
at festens gæster for en stund kunne forlade det
pulserende festlokale til fordel for den noget kølig-
ere baggård. Her blev der snakket, røget og druk-
ket på livet løs, og især blev det hurtigt populært
for de mandlige gæster at søge mod de opstillede
transportable pissoirs. Derfra kunne man i løbet af
natten høre flere lettede åndedræt, om ikke over at
få afløb, så i hvert fald over endelig at slippe væk
fra de meterlange pigekøer, der altid blokerer vejen
til toiletterne.
Pissoirs og pumpende rytmer: HUMBUG/DAT-fest 2/10-2009
40 | kontekst kontekst | 41
9. oktober til 7. november ”HuskMitNavn” udstilling. Charlotte Fogh. Contemporary