KONTEKST | 3 KONTEKST | 3 LEDER Tiden flyver af sted, og pludselig er det allerede blevet tid til sidste nummer af Kontekst dette se- mester. Et semester, der har budt på mange begi- venheder og udfordringer for Kontekst, deriblandt ny chefredaktion, flytning til et nyt kontor i Adorno og mandefald blandt skribenter og layout’ere som resultat af bl.a. praktikophold. Eksamenslæsning og sommerferie står for døren, men inden det kan du smide dig på græsset eller i sofaen og læse dette spritnye nummer af Kontekst. Vi er stolte af at kunne bringe et interview med et af Danmarks store filmikoner, Nils Malmros, som bl.a. fortæller om arbejdet med hans sidste film, Kærestesorger, forholdet til skuespillerne fra hans mange film samt medicinstudiet på Aarhus Universitet. Derudover har bladet, nærmest ved et tilfælde, fået lidt af et USA-fokus, og du kan derfor slubre hele tre artikler i dig, som på den ene eller andet måde er rodfæstet over there, omend med meget forskellige udgangspunkter. Bladet byder også på artikler som Stafetten, hvor Finn Olesen samler tråden op fra Per Jauert, en status over hvordan det går på IMVs nyeste skud på studie- stammen, Digital Design, en opfølgning på artiklen om køleskabet i Adornos kælder fra sidste nummer og meget mere. Kontekst vender stærkt tilbage i det nye seme- ster, hvor vi vanen tro vil udgive to blade i løbet af semestret. Skulle du gå med en lille journalist eller layout´er i maven, er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected]. Vi kan altid bruge nye kræfter, og vi ser det som en styrke at kunne have repræsentanter fra mange forskellige studieretninger og årgange. God læselyst, pøj pøj med eksamen(erne) og rigtig god sommerferie. Vi ses til september! REDAKTIONEN Følgende har været med til at lave dette blad: Redaktører: Johanne Højbjerg Møller og Sebastian H. Christophersen Layout: Sebastian H. Christophersen, Marie Jensen og Jens Gerner-Smidt Skribenter: Mette Lemcke, Niels Holm Pedersen, Helle Martens Jørgensen, Chizoba Ezeh, Marie Jensen, Anders Borchorst Gårdhus, Thor Hampus Bank, Mathias Uth Ovesen, Dennis Juul Poulsen, Finn Olesen, Mikkel Michelsen, Ane Nørgaard og Claus Bossen. Foto: sxc.hu og ellers skribenter.
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
kontekst | 3 kontekst | 3
LEDERTiden flyver af sted, og pludselig er det allerede
blevet tid til sidste nummer af Kontekst dette se-
mester. Et semester, der har budt på mange begi-
venheder og udfordringer for Kontekst, deriblandt
ny chefredaktion, flytning til et nyt kontor i Adorno
og mandefald blandt skribenter og layout’ere som
resultat af bl.a. praktikophold. Eksamenslæsning
og sommerferie står for døren, men inden det kan
du smide dig på græsset eller i sofaen og læse
dette spritnye nummer af Kontekst.
Vi er stolte af at kunne bringe et interview med
et af Danmarks store filmikoner, Nils Malmros,
som bl.a. fortæller om arbejdet med hans sidste
film, Kærestesorger, forholdet til skuespillerne fra
hans mange film samt medicinstudiet på Aarhus
Universitet. Derudover har bladet, nærmest ved et
tilfælde, fået lidt af et USA-fokus, og du kan derfor
slubre hele tre artikler i dig, som på den ene eller
andet måde er rodfæstet over there, omend med
meget forskellige udgangspunkter. Bladet byder
også på artikler som Stafetten, hvor Finn Olesen
samler tråden op fra Per Jauert, en status over
hvordan det går på IMVs nyeste skud på studie-
stammen, Digital Design, en opfølgning på artiklen
om køleskabet i Adornos kælder fra sidste nummer
og meget mere.
Kontekst vender stærkt tilbage i det nye seme-
ster, hvor vi vanen tro vil udgive to blade i løbet af
semestret. Skulle du gå med en lille journalist eller
WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DKMusik Event International
MAJSTUDENTERHUS
ÅRHUS
Hovedsponsorer:
Århus Kommune
INCUBASCIENCE PARK
01FRE
02LØR
04MAN
06ONS
07TORS08FRE
09LØR
11MAN
12TIRS13
ONS
14TORS
15FRE
16LØR
18MAN
20ONS
21TORS
22FRE
23LØR
25MAN
26TIRS
28TORS
29FRE
30LØR31
SØN
1. MAJ FESTTIVAL BODEBRIXEN • PANICPHOBIA • ROYAL MUDDHIGH 5 KLUBBEN PRÆSENTERER
LUCY LOVE SECONDHAND BAZARMONDAY NIGHT JAZZ SUNSHIP PRÆSENTERER:JAKOB DINESEN TRIO • JESPER ZEUTHEN TRIO
DANISH OPEN I STAND UPKARRIEREKANONEN 2009 • P3RAGGAPAKHUS • PHARFAR RELEASECLUB STRANGE EARS:MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED AFTERPARTYMONDAY NIGHT JAZZ:KUNTAKT & CHRISTIAN VUUST DYNAMOINTERNATIONAL NIGHT:CLOBAL CITY SINGERS
IBIS NIGHTTERMINAL 3 PRÆSENTERER:WHEN SAINTS GO MACHINE • PER HOIERDJ BÖRNEBLOGGER SLUMBAR M. IBISBANG BANG CLUB + DJ DYHRPEDE B M. BAND MONDAY NIGHT JAZZ SUNSHIP PRÆSENTERER:KRESTEN OSGOOD •HVAD ER KLOKKENMELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE PRÆSENTERER:100% FIESTA “STØTTEFEST” • DJ LARS BO
SPOT AFTERPARTYMONDAY NIGHT JAZZ JAZZ SELSKABET PRÆSENTERERHELLE HANSEN VOCAL EDITIONINTERNATIONAL NIGHT: TUAN BAND “RELEASE”
KONCERT MED MUSIK OG TEATERHØJSKOLEN
DANISH OPEN I STAND UPFINALENRELOAD CLASSICSSPILAFTENSLO DOWN “RELEASE” + SPECIAL GUESTS
+ AFTERPARTY
Kontekst10.beta.indd 13 5/4/09 11:40:12 PM
14 | kontekst
Det rigtige AfrikaAf Thor Hampus Bank, Medievidenskab 8. semester
En uventet drejning i praktiksøgningen udskiftede udsigten til New Yorks skyline med et indblik i
den afrikanske virkelighed for medievidenskabsstuderende Thor Hampus Bank og hans kæreste.
Ansporet af forholdene i den zambiske hovedstad, Lusaka, har de besluttet sig for at starte en
indsamling for et af byens slumområder.
Det er den 3. april, og jeg står under den
afrikanske sol midt i, hvad der minder om en
scene fra en Børnefonden-reklame. 25 afrikanske
børn løber begejstret rundt om mig i deres slidte
tøj, og de jubler, hver eneste gang jeg tager et
billede af dem med mit digitalkamera. Livsglæ-
den stråler ud af øjnene på dem og står i skarp
kontrast til de forfaldne betonhuse og affaldsfyldte
gader, der udgør deres hjem; John Laing Com-
pound, Lusaka, Zambia.
New York vs. Lusaka: 0-1
Siden sidste vinter har jeg som en god medievi-
denskabsstuderende søgt aktivt efter en prak-
tikplads. Målet var et mediebureau i New York
og der var flere på bedding. Det så ud til at lang
tids arbejde bar frugt, men et hektisk efterår med
recession og amerikansk lavkonjuntur resulterede
i en sidste minuts afvisning fra praktikstedet i New
York, og pludselig stod jeg den 29. januar i Tirstrup
med en flybillet til Zambia. Den danske ambassade
i Lusaka havde i sidste øjeblik taget imod mig som
praktikant i deres arbejde med DANIDAs udvik-
lingsprogrammer. Heldigvis ville min kæreste, Ditte,
gerne afbryde sit studie for at tage med.
John Laing Home Based Care
Efter utallige fotos og fremvisninger til de eksal-
terede børn i John Laing er det blevet tid til at
komme igang med mit egentlige ærinde. Jeg er
i John Laing for at besøge et lokalt community
center, John Laing Home Base Care (JLHBC), der
informerer omkring HIV/AIDS og støtter dem i
lokalsamfundet, der allerede er ramt af virussen
og dens følgesygdomme. Ditte arbejder her som
frivillig, og vi er begge blevet forbløffet over det
arbejde, organisationen gør for de lokale, så vi har
besluttet os for at starte en indsamling for at støtte
organisationen i dens arbejde. Med mit videoka-
mera under armen bevæger vi os ind i JLHBCs
hus, hvor en supportgruppe for kvinder med AIDS
holder et eftermiddagsmøde, for at filme de første
klip til den video, der skal være primus motor i
indsamlingen.
Det ukendte Afrika
Zambia bliver ofte beskrevet som “the real Africa”
i diverse guidebøger. Det er nok netop derfor, at
de fleste overhovedet ikke kender til landet. I den
vestlige verden ser man sjældent andet end hung-
rende børn med fluer i øjnene og billeder fra den
seneste borgerkrig, hvor afrikanerne slår hinanden
ihjel med deres macheter, når mediernes søgelys
endelig falder over en historie fra kontinentet. Som
Julie M. Simonsen skrev i sidste udgave af kon-
tekst, er dette yderst problematisk, da det skaber
et urealistisk billede i den vestlige verden af Afrika
og dets folks problemer.
Kontekst10.beta.indd 14 5/4/09 11:40:12 PM
kontekst | 15
Selvfølgelig er der steder i Afrika, hvor folk dør
af hungersnød, banale sygdomme, osv., men
at generalisere disse problemer ud over alle de
afrikanske lande, er det samme, som hvis vi brugte
det albanske arbejdsmarked som eksempel på
det danske. I Zambia er der ingen børn med bal-
lonmaver, ingen borgerkrig og ingen nedslagtning
af etniske grupper. Til gengæld er der så meget
andet. Velkommen til “the real Africa”.
Neg., Neg., Neg., Pos., Neg.
Det er en underlig fornemmelse at træde ind i et
rum med 20 kvinder og vide, at de alle sammen
har HIV. I Zambia er én ud af fem smittet med syg-
dommen, men mange af dem lever i de fattigste
områder som John Laing. Heldigvis har regeringen
gjort Anti-Retro-Viral-medicin (ARV) til behand-
ling af HIV/AIDS gratis, og kvinderne i JLHBCs
supportgruppe bærer ikke præg af sygdommen i
deres fysiske fremtoning. Den psykiske belastning
af at blive diagnosticeret med HIV er dog selvsagt
stor, og det bliver ikke bedre af, at man i mange
afrikanske lande, inklusiv Zambia, har mange
stigma omkring HIV/AIDS. Mænd forlader deres
børn og kone, som de selv har smittet, teenagere
bliver udstødt af familien, og det på trods af, at
behandling i dag gør HIV/AIDS til en sygdom, der
er til at leve med.
Kom nu, lidt kort...
Vi har besluttet os for at filme noget af området og
et interview med organisationens leder, Annie, til
en video på 3-5 minutter, som skal være overta-
lelseselementet i vores indsamling. Efter support-
gruppen har forladt lokalet, stiller jeg derfor mit
kamera op og gør klar til interview med Annie.
Udover at Annie er en meget sympatisk kvinde, så
kan hun også godt lide at få fortalt hele historien,
hvilket resulterer i at mit 5 minutters interview
bliver en time langt. Beder jeg for eksempel om
en kort introduktion til organisationens arbejde, får
jeg forklaret hele organisationens historie og de
bagvedliggende årsager til John Laings problemer.
Efter flere forsøg på at få et kort og præcis svar til
Kontekst10.beta.indd 15 5/4/09 11:40:16 PM
16 | kontekst
kameraet giver jeg op, mens jeg indvendigt ønsker
at videoproduktionen i Adorno havde budt på
lidt mere praksis træning i teknikker end Richard
Raskins korte introduktion. Som så ofte på IMV
accepterer jeg, at jeg må redde materialet hjemme
i redigeringen og stiller mig til takke med det mate-
riale, jeg har fået den sidste time.
Nødhjælp er dødhjælp
Til daglig arbejder
jeg med at for-
dele DANIDAs, og
dermed Dan-
marks, nødhjælp
i Zambia, så
hvorfor starte en
indsamling på
egen hånd? Fordi
meget af den
nødhjælp, vi giver
ikke nytter noget
overhovedet,
desværre. Den
zambisk fødte
forfatter og PhD
i økonomi fra
Oxford, Dambisa
Moyo, redegør
i sin bog “Dead
Aid” for, hvorle-
des den rige ver-
dens nødhjælp til
Afrika i sin natur
er med til at holde
de afrikanske
nødhjælpsmod-
tagere i fattigdom. Nødhjælp er lig øget korruption,
inflation og økonomisk regression, argumenterer
Moyo. Næsten al nødhjælp bliver kanaliseret igen-
nem regeringen, og kampen om pladserne i par-
lamentet er således blevet til en kamp om pengene.
Zambia proppes med donorpenge til at forbedre
uddannelse, sundhed, infrastruktur og så videre,
men efter 3 måneder hernede er jeg overbevist
om, at Moyo har ret. Zambia har alle de demo-
grafiske forudsætninger, pånær adgang til havet,
for at kunne blive en rig nation. Det sker bare
ikke, fordi regeringen ikke er tvunget til at søge
en naturlig økonomisk udvikling, men derimod
er på nødhjælpssprøjten - Zambia er simpelthen
blevet afhængig af nødhjælp. Det eneste, der
hjælper, er, ifølge Moyo, at sørge for, at det er de
lokale mennesker og
organisationer, der
arbejder for at hive
deres lokalsamfund
ud af fattigdommen,
der får de økonomi-
ske muligheder for at
udføre deres arbejde.
Vores lille indsamling
går direkte til en
gruppe mennesker,
der selv lever i fat-
tigdom, mange med
HIV, og som brænder
for at forbedre tilvæ-
relsens muligheder
for de 70.000, der
lever i John Laing.
John, Bono og Bob
Jeg slutter besøget
i John Laing af med
at besøge nogle af
de mennesker med
HIV, som organisa-
tionen med støtter
med besøgsvenner, vejledning og lejlighedsvis
finansiel hjælp sammen med JLHBCs care givers.
I et lille 20 kvadratsmeter 2-værelses hus bliver vi
budt indenfor af John og hans familie. John og
hans kone har 5 børn og et lille barnebarn, som
John forsørger ved sporadisk arbejde. Han kan
dog ikke længere udføre fysisk meget krævende
arbejde, da han hans krop er svækket af HIV. John
Kontekst10.beta.indd 16 5/4/09 11:40:20 PM
kontekst | 17
drømmer om at få et lille lån en dag, så han kan
starte sin egen lille butik. Et lån, som JLHBC håber
at kunne levere, hvis de kan skaffe penge til en
mikrolånsordning. Imens han fortæller om dette,
stavrer hans barnebarn rundt på gulvet foran mig
og bider i sit legetøj. Da Johns datter blev syg
tidligere, fandt man ud af, at hun er HIV-positiv, og
at hendes datter, Johns lille barnebarn, også er
smittet med HIV. På trods af alt dette, er John et af
de mest smilende og glædesstrålende mennesker,
jeg er stødt på i Zambia, og jeg er sikker på, at
JLHBC kan tage en del af æren for dette.
Jeg forlader John Laing, mens solens sidste stråler
blænder mig i bakspejlet, og jeg kan ikke lade
være med at tænke, at det er folk som de frivil-
lige medarbejdere hos John Laing Home Based
Care, der er brug for i den internationale debat om
udviklingslandenes fremtid og ikke medieliderlige
rockstjerner og fremmede udviklingsarbejdere.
Du kan læse mere om indsamlingen til John
Laing Home Based Care og se interviewet
med Annie på indsamlingens facebook-side:
søg på ”John Laing HBC” under grupper.
Kontekst10.beta.indd 17 5/4/09 11:40:24 PM
18 | kontekst
Specialestuderendepå research - i teknologiens dal
Et halvt års specialeproces kan være sejt at
komme igennem, hvis man bare skal sidde på
et halvmørkt kontor og grave dybt i tunge teorier.
Der er dog mulighed for at kigge ud fra det mørke
kontor og tage på research- og oplevelsestur, f.eks.
i San Francisco og Silicon Valley, hvor tusindvis
af højteknologiske, innovative virksomheder har
hovedsæde. Samtidig er området samlingspunkt
for en række spændende konferencer, hvor store
etablerede virksomheder som Nokia, IBM, Google
med flere viser sig, men hvor der også er mulighed
for at stifte bekendtskab med nye ”upcoming”
virksomheder.
Af Mathias Uth Ovesen og Dennis Juul Poulsen Candt. it specialestuderende
Kontekst10.beta.indd 18 5/4/09 11:40:28 PM
kontekst | 19
Vi deltog i en fire dage lang konference med Web
2.0-begrebet som tema – et begreb, der flere
gange har været udbudt som fag på kandidatud-
dannelsen på Informations- og Medievidenskab.
Desuden fik vi via opsøgende arbejde mulighed
for at mødes med direktøren for Nokia Research
Center, og ydermere besøgte vi Innovation Center
Denmark og deltog i en forelæsning på Stanford
University i den kendte, palmeklædte dal, Silicon
Valley.
Web 2.0 Expo i San Francisco
”The Power of Less” er undertitlen for dette års
udgave af ”Web 2.0 Expo”. Der henvises i denne
undertitel til den aktuelle globale finanskritiske
situation, og at 2009 derfor vil blive et hårdt år
på mange måder. Netop derfor kan Web 2.0’s
kernekoncepter mere end nogensinde før give virk-
somheder fordele i bestræbelserne på at strømline
deres produktivitet og fokusere ressourcerne. Ved
at tilbyde simple fleksible ”værktøjer”, brugergræn-
seflader og udviklingsmodeller kan Web 2.0–
principperne hjælpe nye forretningsmodeller igang
gennem et skabende forandringsmiljø.
Vi begyndte den første dag på konferencen med
at deltage i forskellige workshops, hvor vi fik
mulighed for at afprøve nogle af disse Web 2.0-
principper i praksis med andre deltagere på konfe-
rencen. Herefter gik de følgende dage med at høre
foredrag med repræsentanter for blandt andet
Google, IBM, Ford, og LinkedIn. Foredragene var
opdelt i kategorierne: ”Design & User Experience”,
”Development”, ”Marketing & Community”, ”Mobile”
og ”Strategy & Business Models”. Som stude-
rende på IMV var det, næsten selvsagt, foredrag, vi
havde rigtig stor gavn af at deltage i, og vi fik her
megen inspiration til vores speciale.
Møder i Silicon Valley
Efter Web 2.0 Expo’s afslutning og et par dage
med sightseeing kørte vi ca. 40 km sydpå fra San
Francisco til byen Palo Alto, der blandt andet hu-
ser dele af Stanford University og er hovedkvarter
for et antal ”Silicon Valley high-tech” virksomheder.
En af disse er et af Nokias forskningscentre (Nokia
Research Center, Palo Alto). Nokia har over de
seneste få år brugt mange milliarder kroner på
research og udvikling, der skal gøre, at de kan
holde sig foran Apple og Google som frontløbere
inden for udvikling af fremtidens mobilrelaterede
produkter.
Vi havde i god tid inden vores afrejse sendt mails
ud til forskellige virksomheder placeret i Silicon
Valley, som vi mente, ville være interessante at
snakke med i forhold til vores specialefokus. Det
var bestemt ikke alle, der reagerede på henvendel-
sen, men heldigvis gjorde en af vores højest prio-
riterede, Nokia Research Center, og det var oven i
Fakta
• Web 2.0 er anden generation af tjenester,
der er udbudt på internettet. Begrebet Web
2.0 er opfundet af Tim O´Reilly. Web 2.0 hand-
ler om at skabe relationer mellem mennesker
i cyberspace ved brug af Social Software.
Dette begreb dækker over forskellige former
for kommunikationsværktøjer som fx Forums,
Blogs, Wikies, Chats osv.
• Silicon Valley er den sydlige del af San
Francisco Bay Area i det nordlige Californien
i USA. Oprindeligt refererede navnet til regio-
nens store antal af Silicium chipinnovatører
og fabrikanter, men det blev efterhånden en
henvisning til alle de højteknologiske firmaer i
området.
• Nokia Research Center forsker lige nu i,
hvordan nanoteknologien kan transformere
mobile enheder. Fremtidige mobiltelefoner
vil være lavet af nye materialer, der tillader at
mobiltelefonen bliver fleksibel og kan stræk-
kes så den f.eks. kan anvendes på armen som
et armbånd.
Kontekst10.beta.indd 19 5/4/09 11:40:28 PM
20 | kontekst
købet direktøren, John Paul Shen, der havde afsat
en time til os. Mødet gav os et for vores speciale
uvurderligt indblik i fremtidens mobilteknologi.
”Som studerende på IMV
var det, næsten selvsagt,
foredrag, vi havde rigtig
stor gavn af at deltage i, og
vi fik her megen inspiration
til vores speciale.”
Ikke mere end fem minutters kørsel fra Nokia ligger
Innovation Center Denmark, som vi besøgte et
par dage senere. ”Innovationscentret” i Palo Alto
var det første af sin slags – siden har videnskabs-
minister Helge Sander åbnet Innovation Center
Denmark i blandt andet Shanghai. Missionen for
innovationscentrene er at fungere som brohoved
for kontakt til udenlandske forsknings-, innovati-
ons- og erhvervsmiljøer. Vi fik en snak med flere af
de danske medarbejdere på centret – samtaler, der
primært drejede som om, hvordan man som dansk
”startup”-virksomhed har mulighed for at begå sig
i Silicon Valley. Innovation Center Denmark aftager
desuden hvert år flere studerende til praktikophold.
Vi sluttede turen af med et besøg på Stanford Uni-
versity, hvor vi deltog i en forelæsning om ”venture
capital funding” inden for mobilkommunikations-
området og det såkaldte ”cleantech”-område,
som blandt andet er begreb for virksomheder, der
anvender alternativ energi.
Stanford University
Kontekst10.beta.indd 20 5/4/09 11:40:30 PM
kontekst | 21
Kollega Per Jauert har sendt Stafetten videre til mig med spørgsmålet: Hvordan kan informationsvidenskabelig forskning bidrage til indsigt i sociale effekter af terror?
Af Finn Olesen, Lektor Informationsvidenskab.
Intro
Hvordan kan man studere og forstå terror og ter-
rorbekæmpelse med et akademisk udgangspunkt?
Samfundsvidenskabelige forskere har på mange
måder anvist veje til at udforske terrorkomplekset
ud fra bl.a. sociologiske, psykologiske, politologi-
ske og militærstrategiske tilgange. På tilsvarende
måde har f.eks. filosoffer, idéhistorikere og histori-
kere anvendt humanvidenskabelige teorier og me-
toder til at forske i emnet. I hvert tilfælde er der et
samspil mellem forskernes egne interesser i emnet
‘terror’ og deres baggrund i et fags teoretisk-me-
todiske traditioner. Noget lignende gør sig derfor
også gældende, når man skal forstå, hvordan et
informationsvidenskabeligt udgangspunkt kan
bidrage til indsigt i sociale effekter af terror.
I herværende tilfælde udspringer mine egne
interesser for terrorstudiet af et dilemma, eller
måske snarere en ironi: Tilsyneladende instal-
lerer de vestlige landes kamp mod terrorisme en
tilstand af bekymring og usikkerhed i borgerne
og samfundet, hvor bekymring for terror er med
til at sætte rammerne for vores måde at leve på.
Sagt på en anden måde, producerer bestræbelsen
på øget sikkerhed i mange tilfælde usikkerhed.
Lufthavnen er vel det arketypiske eksempel, hvor
adfærden i markant omfang er reguleret under
Kontekst10.beta.indd 21 5/4/09 11:40:31 PM
22 | kontekst
hensyn til terrortrusler, men også vores adfærd
på nettet og i det offentlige byrum er reguleret ud
fra dette hensyn, ikke mindst gennem forskelige
typer af overvågningsteknologi. Hvis det er kor-
rekt, hvordan foregår installationen af bekymring
og usikkerhed så, og hvordan kan det studeres?
Denne udforskning sker i tilknytning til Forum
For Overvågningsforskning her ved instituttet (se
http://fos.au.dk/).
Socioteknisk praksisforskning
Op gennem 2000’erne er bekymringen for ter-
ror steget i danskernes bevidsthed. I december
2005 pegede 19% af de adspurgte danskere i en
ACNielsen-undersøgelse på truslen om terror som
den største bekymring, kun overgået af bekym-
ringer for sundheden. I dag, med presserende
finanaskrise og beskæftigelsesproblemer, er denne
bekymring svækket i den danske befolkning. Ter-
rortruslen og bekymringen har ikke desto mindre
medført en transformation af vores sikkerheds-
kultur, der ikke blot angår mentale tilstande, men
i mere væsentlig grad vedrører vores dagligdags
sociale handlerum, hvor teknologiske foranstaltnin-
ger er blevet installeret for at skabe øget sikkerhed
– og som sagt, tilsyneladende mere usikkerhed.
Ved Informationsvidenskab har der længe været
en tradition for at studere teknologisk praksis i
tilknytning til informationsteknologiske systemer.
Herunder studeres de organisatoriske forandrings-
processer i forbindelse med integration af teknolo-
giske artefakter og systemer. Mit eget forsknings-
grundlag er vævet tæt ind i denne tradition.
Mere konkret er det teoretiske udgangspunkt for
det herværende (fortsat indledende) studie Science
and Technology Studies, STS samt teknologifilo-
sofisk analyse. Begge traditioner har fundet indpas
i forskningsmiljøer på Informationsvidenskab.
Set i det lys kan teknologi ikke kun forstås som
værktøjer eller instrumenter, vi mennesker gør brug
af for at realisere rationelle planer og behov, f.eks.
at sikre lufthavne mod terrorangreb. Omvendt er
teknologi heller ikke en selvstændig substans eller
kraft, der virker ind på samfund og mennesker,
f.eks. computere og overvågningskameraer, der
tvinger os til at ændre adfærd. Teknologi er hver-
ken neutralt instrument eller uafhængig substans. I
stedet er teknologi en mangfoldighed af specifikke
artefakter og fænomener, der optræder i konkrete
praksisrelationer, og som inviterer til former for
adfærd og modarbejder andre. På et generelt
samfundsnivau er de sociale bånd dermed lige
så meget knyttet mellem teknologiske artefakter
og mennesker, som de er knyttet alene mellem
mennesker.
Kontekst10.beta.indd 22 5/4/09 11:40:32 PM
kontekst | 23
Anti-terrorteknologi er altså ikke kun instrumenter,
der skaber et mere sikkert samfund, eller omvendt,
instrumenter, der fører til mere kontrol og usikker-
hed. Teknologi er altid situeret i praksissituationer.
Derfor er det væsentligt, i lyset af den sociotek-
niske tilgang, at studere relationerne mellem de
involverede entiteter og fænomener, hvis man vil
forstå de sociale effekter af terrorbekæmpelse, dvs.
både artefakter, systemer, procedurer og men-
nesker.
Flertydigt terrorbegreb
Men hvad er så terror i denne forståelse? Indled-
ningsvist er det væsentligt at søge at opløse ensi-
dige forståelser af, hvad begrebet betyder, især i
tilfælde af dominerende definitioner. Opløsnings-
midlet består her af historisering og kontekstualise-
ring af begrebet.
En almen tendens er at lade aktuelle begivenhe-
der, f.eks. angrebet på Twin Towers i New York 11.
september 2001, definere, hvad terror betyder. Det
bliver imidlertid hurtigt klart, at der ikke hersker
enighed om betydningen. Definitorisk og historisk
finder man en stor variation i typer af terror. Man
kan umiddelbart lave analytiske skel mellem stats-
terrorisme, fraktionsterrorisme, national terrorisme,
transnational terrorisme og international terrorisme.
Langt de fleste terroraktiviteter har fundet sted
indenlands som kampe mellem fraktioner og stat. I
den forbindelse opstår hurtigt en debat om forskel
på frihedskamp og terrorvirksomhed, som også en
aktuel dom i højesteret har vist.
Endvidere kan man historisk udpege flere unikke
typer af terrorvirksomhed: Robespierres ‘régime de
la terreur’ under den franske revolution, anarki-
stiske angreb på regeringer og enkeltpersoner
omkring år 1900, angreb på kolonimagten for at
fremme selvstændighed i f.eks. i Kenya, Israel eller
Tjetjenien, politisk terrorisme som udført af Rote
Armé Fraktion i Tyskland i 70’erne, kultisk terro-
bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir
••••••••••••••••••••
I stakbogladen kan du
udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer
•
•
•
Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================
Stakkevis af viden
Lige nu får du10 brevordnere for 150,-400 plastlommer for 100,- 10 standardblokke for 70,-5 kollegieblokke for 50,-3 elastikmapper for 20,-
Kontekst10.beta.indd 39 5/4/09 11:41:15 PM
40 | kontekst
A/B EKSAMENUndervisning eller læring?Af Claus Bossen, Studieleder
I sidste nummer af Kontekst (3. årgang, nr. 1) diskuteres IMVs praksis med at give mulighed for at
gå til den såkaldte A-eksamen, såfremt den studerende har deltaget ’aktivt, regelmæssigt og til-
fredsstillende’ i kursusforløbet. B-eksamen er i modsætning til A-eksamen bunden (d.v.s. undervi-
ser laver problemformuleringen) og længere. Forfatterne skal have tak for at tage emnet op, og jeg
er helt enig - og så dog ikke helt alligevel. Forklaring følger.
Hvorfor eksamen?
Eksamener findes, fordi vi gerne vil være sikre
på, at folk kan det, de har titel eller bevis på at
kunne. Kørekort udstedes kun til folk, der har vist,
at de kender tilstrækkeligt til færdselsreglerne og
i praksis kan gebærde sig uden at være til fare for
andre eller sig selv. Tilsvarende med piloter, læger,
psykologer – og bachelorer eller kandidater fra
IMV. En måde at sikre sig dette på, er den såkaldte
’bundne’ opgave, hvor der trækkes eller udstikkes
et spørgsmål, der skal besvares skriftligt, mundt-
ligt eller i visse fag gennem udførelse. F.eks. såvel
den teoretiske som den praktiske køreprøve. Den
bundne prøve har til hensigt, at eksaminanden
lærer hele det givne pensum, fordi spørgsmålet
går på et af flere centrale steder i pensum. Lær det
hele, så er du sikker! Ulempen er, at eksamen bli-
ver check og kontrol, og at det kan være tilfældigt,
hvor godt eksaminanden kan besvare lige præcis
dén opgave, hvorfor bedømmelsen ikke nødven-
digvis afspejler, hvad hun eller han kan eller ikke
kan. Man kan diskutere, hvorvidt det værste er at
dumpe, når man kan alt andet – man kan jo gå op
igen og i så fald nemt bestå – eller bestå uden at
kunne andet – man behersker parallelparkering til
perfektion, men kan i øvrigt ikke finde ud af at køre
bil. Nogle steder kombineres bundne opgaver også
med undervisningsdeltagelse, men ikke på IMV.
Alle har ret til at gå op til den bundne opgave.
En anden ulempe ved den bundne opgave er imid-
lertid, at den ikke prøver i noget af det, vi på huma-
niora især er optagede af: Evnen til selvstændigt at
formulere en problemstilling og inddrage relevant
materiale til at besvare dette. Hertil kommer så
endvidere evnen til at analysere og argumentere,
men det kan også gøres indenfor den bundne
opgave. Derfor vil vi gerne have den ’frie’ opgave,
fordi den støtter selvstændighed og ikke kontrol
og check. Den har yderligere den vigtige fordel, at
man som studerende kan forme opgaven, så den –
inden for pensum – handler om noget, man bræn-
der for. Da vi samtidig gerne vil sikre os, at man
kan sit pensum, kommer kravet om ’regelmæssig,
tilfredsstillende og aktiv’ undervisningsdeltagelse
ind. ’Regelmæssig’ indløses ved at være til stede
75% af undervisningen, ’tilfredsstillende og aktiv’
ved at deltage, holde oplæg og aflevere de delop-
gaver, der måtte være undervejs.
Kontekst10.beta.indd 40 5/4/09 11:41:16 PM
kontekst | 41
Meget undervisning, men sparsom læring
Trods gode hensigter er jeg enig i, at den nuvæ-
rende eksamensordning ikke altid fører til god
praksis. I værste fald deltager studerende for at få
sat et kryds på tilstedeværelseslisten, men har i
øvrigt ikke forberedt sig. Det er demotiverende for
de studerende, der faktisk har forberedt sig, og for
underviseren. Hele undervisningssituationen truer
med at gå død, blive kedelig og blive til sur pligt for
alle parter. En karikeret og ekstrapoleret version af
dette er, når man som underviser får fornemmelse
af, at de studerende møder op for at sætte et
kryds, og så i øvrigt, hvis forelæsningen var spæn-
dende nok, overvejer, hvorvidt de bagefter vil læse
en eller flere af dagens tekster. Når ingen på et helt
hold på 60 mennesker har læst dagens tekster, er
der noget alvorligt galt med studiekulturen. Jeg er
helt enig med den forrige artikel. Der er risiko for, at
der foregår meget undervisning, men kun sparsom
læring.
En løsning er helt at gå over til B-eksamener.
Mange studerende og undervisere vil formentlig
opleve det som en befrielse at slippe for tilstede-
værelseslisten, og yderligere håbe på, at kun de
studerende, der har interesse for kurset og har
forberedt sig, møder op, så man kan få en god
gennemgang og diskussion af stoffet. Udover
ulemperne med at eksamen hermed alene bliver
check og kontrol med begrænset mulighed for
selvstændig udfoldelse og engagement, har dette
også den ulempe, at det formentlig betyder, at vi
undervejs mister studerende. Kravet om at møde
op betyder for nogle, at de bliver holdt til ilden og
gennemfører kurser og studier. En anden løsning er
at fokusere på kravet om ’aktiv og tilfredsstillende’
deltagelse. Man kan f.eks. indføre flere delafleve-
ringer eller deleksamener undervejs – f.eks. hver
uge – idet det erfaringsmæssigt kan være meget
motiverende for at deltage og forberede sig. En
web-baseret multiple choice hver uge, med krav
om at bestå 75% af disse for at gå til A-eksamen?
Alternativt kunne undervisningen i højere grad
kræve oplæg, diskussion, forberedt deltagelse
og efterfølgende bearbejdning af stoffet, end det
kræves i den klassiske forelæsning. Jeg tror, at det
Kontekst10.beta.indd 41 5/4/09 11:41:16 PM
42 | kontekst
især er her, der kan hentes gevinster, fordi det dels
medfører, at de studerende aktivt skal forholde sig
til stoffet før, under og efter undervisningen. Det
kan give ansporing og motivation for såvel stude-
rende som undervisere og skabe et spændende
læringsmiljø.
Trods gode hensigter er jeg
enig i, at den nuværende
eksamensordning ikke
altid fører til god praksis. I
værste fald deltager stude-
rende for at få sat et kryds
på tilstedeværelseslisten,
men har i øvrigt ikke forbe-
redt sig.
Det kan være svært at praktisere på store hold, og
desværre sker det, at undervisere oplever, at de
studerende hellere vil have forelæsninger. ”Kom nu
videre!” var en gang kommentaren til en undervi-
sers diskussionsspørgsmål til et hold. Udfordrin-
gen er, at mens forelæsninger er gode til nogle
ting såsom indføring og overblik i et stofområde,
er de også ulideligt nemme (for nu at referere til
Kundera). Karikeret sagt kan den studerende ved
forelæsningsformen møde op, få stoffet i fordøjet
form, eventuelt tage notater og herefter gå hjem
med oplevelsen af at have lært noget. Ligele-
des karikeret kan underviseren gentage samme
forelæsning gang på gang, når først den er lavet,
og opleve at have lært fra sig. En uhellig alliance
opstår mellem studerende og undervisere. Masser
af undervisning, sparsom læring og utilsigtede
konsekvenser.
Quo vadis?
Vi er enige om, at den nuværende ordning kan
have uhensigtsmæssige konsekvenser. Det handler
ikke alene om eksamens- men også om undervis-
nings- og læringsformer. Løsningen er at få lavet
en ramme for at læring finder sted med motive-
rede og engagerede studerende og undervisere.
Samtidig skal vi fortsat sikre, at folk kun får et
bevis i hånden, når vi ved, at de kan det, de skal,
og sikre at vi støtter op om de studerende, der har
svært ved at holde fast på motivationen og fokus
på studiet. En løsning er som nu A og B-eksamen.
Som med demokrati blandt mange styreformer, er
A og B-eksamen den for tiden mindst ringe løs-
ning. Der kan sikkert findes andre løsninger, og det
diskuteres jævnligt også blandt undervisere. Fra
studienævnets og min side er vi også parate til at
tage diskussionen op, og vi modtager meget gerne
input fra alle studerende - enten per mail eller via
studenterrepræsentanterne i studienævnet.
PS: Det er skønt at have en blad som
Kontekst, hvor diskussioner som denne kan
tages. Tak til redaktionen for det. Kan det
måske også føre til, at de studerende får
gang i fagudvalg, hvor der diskuteres studie,
studieordninger, studiemiljø med mere? I
øjeblikket er der gode studenterrepræsen-
tanter i IMVs studienævn. De kunne blive
endnu bedre og tale med kraftigere stemme,
hvis de havde et godt bagland bag sig.
Kontekst10.beta.indd 42 5/4/09 11:41:16 PM
kontekst | 43
*Vi forbeholder os ret til ikke at bruge de indsendte forslag.
ps. vi kan godt lide sabler og farven blå (#0071a7). Se mere på SAIS.dk
Send dit dit logo forslag til [email protected] inden d. 10 september for at være med i konkurrencen. Vinderen modtager en iPod Shuffle 1gB med plads til ca. 240 sange.*
Vind en iPod shuffleDesign et logo til SAIS
Kontekst10.beta.indd 43 5/4/09 11:41:17 PM
44 | kontekst
24.03.2009 Niels Christian Nielsen DRs nye medieaktiviteter i EU-
Kommissionens perspektiv
06.03.2009 Karen Nørøxe Et rids i den politiske fernis?
02.03.2009 Janna Graugaard Sandhedens Time
25.03.2009 Karin Søgaard Sørensen P4´s ansigtsløftning
03.04.2009 Mikael Kristensen Optur og nedtur
03.04.2009 Christian Vogel Heteronormativitet i homo-me-
dier
03.04.2009 Cecilie Venndt Digital immigration
26.03.2009 Carsten Dam Den Digitale Filt
05.04.2009 Mikkel Mosen Mystik struktur som filmdrama-
turgi
14.04.2009 Trine Jensen Medier og IKT i internationalt ud-
viklingsarbejde
SPECIALERMEDIEVIDENSKAB
MULTIMEDIER04.03.2009 Anders Bøegh Larsen Web 2.0 i virksomheder
Kontekst10.beta.indd 44 5/4/09 11:41:17 PM
kontekst | 45
02.03.2009 Kristian Krämer Arts-in-Business
02.03.2009 Daniella Tasic Hansen IKT og læring
23.03.2009 Jakob Løkke Madsen En analyse af brugen af IT til pro-
duktionen af manualer ved Dan-
foss
27.03.2009 Anne Høgedal Kulturen, konkurrencen og kom-
munikationen
25.03.2009 Ulrich Karstoft Have Web 2.0 og brugerens nye rolle
på nettet
14.04.2009 Michael Sørensen Informationsteknologi som me-
diator
13.04.2009 Lasse Pedersen Vidensdeling som katalysator for
innovation
14.04.2009 Marlene S. Hyldborg Samarbejde og videndeling i in-
novativ kontekst
INFORMATIONSVIDENSKAB
Professor Jessica Messmann fra universitetet i Maastricht er på besøg i nogle måneder hos STS/VOS-
gruppen fra 15. April
Tuck Wah Leong Post Doc tilknyttet Center for Digital Urban Living pr. 15.5.
Ph.d:
Jacob Thorsen - Forskningsemne: Negotiating citizenry by means of radio: poor and marginalised
people’s aspirations and strategies in rural Nepal.
Rune W. Nielsen - Forskningsemne: Design af engagerende publikumsoplevelser.
Rikke Toft - Forskningsområde: Kunst, kultur og medier, Computerspil, digital kunst og kultur, Digitale
medier, Mennesker og kulturer, Sociale relationer
Lars Bo - Forskningsområde: Society, Technology and Science, Globalisation, Development of states,