KonjunkturNYT – uge 38 18.-22. september 2017
KonjunkturNYT – uge 38 18.-22. september 2017
Side 2 af 16
KonjunkturNyt
Uge 38 2017
Denne publikation er udarbejdet af
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kontoret for konjunktur
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 7228 2400
Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12
Henvendelse kan rettes til [email protected]
Side 3 af 16
Danmark
• Færre lønmodtagere i juli
• Lille underskud på den offentlige saldo i 2. kvartal 2017
• Uændret forbrugertillid i september
• Detailsalget faldt svagt i august
• Samme inflation i Danmark og euroområdet i august
Internationalt
• OECD Interim Economic Outlook, september 2017
• Euroområdet: Inflationen var 1,5 pct. i august
• USA: Huspriserne steg med 0,2 pct. i juli
• Storbritannien: Detailsalget steg med 1,0 pct. fra juli til august
Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
• FED fastholdt styringsrenten i intervallet 1,00-1,25 pct.
• Norges bank fastholdt styringsrenten på 0,50 pct.
• Bank of Japan fastholdt den ledende korte rente på -0,10 pct.
• Det danske indeks, OMXC20, er steget med 0,2 pct.
• Olieprisen er steget med 1,7 amerikanske dollars pr. tønde
Side 4 af 16
1. Dansk konjunkturnyt
Færre lønmodtagere i juli Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i juli med knap 1.200 personer, jf. figur 1.1. Det er første gang siden foråret 2013, at lønmodtagerbeskæftigelsen falder. Faldet var primært drevet af færre beskæftigede i den offentlige sektor, men den private be-skæftigelse faldt også en smule, jf. figur 1.2. Danmarks Statistik oplyser, at der er større usikkerhed end normalt om opgørelser for sommermånederne.
Udviklingen i den private sektor dækker imidlertid over modsatrettede bevægelser. Beskæftigelsen faldt blandt andet i finansiering og forsikring, handel og transport mv. og industri, men steg pænt i bygge og anlæg.
Tempoet på arbejdsmarkedet ser ud til at være aftaget lidt i forhold til sidste år. I de første syv måneder af 2017 er beskæftigelsen samlet steget med 17.500 perso-ner, hvilket er knap 4.000 personer færre end stigningen i samme periode 2016.
Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodta-
gerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle løn-
modtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer
omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet.
Figur 1.1
Lønmodtagerbeskæftigelsen
Figur 1.2
Lønmodtagerbeskæftigelse i privat og offentlig
sektor
Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2.500
2.550
2.600
2.650
2.700
2.750
2.500
2.550
2.600
2.650
2.700
2.750
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Lønmodtagerbeskæftigelse Årsgennemsnit
1.000 personer 1.000 personer
800
825
850
875
900
1.700
1.750
1.800
1.850
1.900
1.950
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse)
1.000 personer 1.000 personer
Side 5 af 16
Lille underskud på den offentlige saldo i 2. kvartal 2017 Den offentlige saldo viste et underskud på knap ½ mia. kr. i 2. kvartal 2017, sva-
rende til knap 0,1 pct. af BNP, jf. figur 1.3. Sammenlignet med 2. kvartal 2016 er
den offentlige saldo svækket med ca. 2 mia. kr., hvilket især skyldes færre offentli-
ge indtægter.
De lavere offentlige indtægter siden 2. kvartal sidste år dækker over modsatrettede
forhold. Det er især de offentlige indtægter fra pensionsafkastskatten, som er lave-
re, mens både indtægterne fra personskatter og moms er steget. På udgiftssiden
blev højere overførselsudgifter blandt andet til husholdningerne omtrent modsva-
ret af lavere renteudgifter.
Den offentlige nettogæld, som inddrager både finansielle aktiver og passiver, ud-
gjorde ved udgangen af 2. kvartal 2017 godt 80 mia. kr., svarende til ca. 4 pct. af
BNP, jf. figur 1.4. ØMU-gælden, der er en bruttoopgørelse og primært omfatter
gældsposter, udgjorde ved udgangen af 2. kvartal 2017 godt 775 mia. kr., svarende
til 36 pct. af BNP.
Figur 1.3
Offentlig saldo
Figur 1.4
Den offentlige nettogæld
Anm.: I figur 1.4 er den offentlige nettogæld i 1. og 2. kvartal 2017 opgjort i forhold til BNP-skønnet fra Økonomisk Redegørelse, august 2017.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
Pct. af BNP Pct. af BNP
07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
-8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
-8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
Pct. af BNP Pct. af BNP
Side 6 af 16
Uændret forbrugertillid i september Forbrugertillidsindikatoren faldt svagt fra 7,6 til 7,3 i september, jf. figur 1.5. Ni-
veauet var således omtrent uændret og dermed fortsat på et relativt højt niveau.
Det lille fald i indikatoren dækker over en lidt svagere vurdering af familiernes
økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden og af Danmarks
økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden. Derimod blev for-
ventningerne til familiernes økonomiske situation om et år forbedret.
Trods den generelle optimisme vurderer forbrugerne fortsat, at det ikke vil være
fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder. Dette har været gældende siden
marts 2015.
Den høje forbrugertillid afspejles også i forventningerne til ledigheden, der fortsat
vurderes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.6.
Figur 1.5
Forbrugertillidsindikatoren
Figur 1.6
Forventninger til ledigheden
Anm.: I figur 1.6 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 12 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
-20
-15
-10
-5
0
5
10
15
20
-20
-15
-10
-5
0
5
10
15
20
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Nettotal Nettotal
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Nettotal Nettotal
Side 7 af 16
Detailsalget faldt svagt i august Detailsalget var 0,3 pct. lavere i august end i juli, når der tages højde for normale
sæsonudsving, prisudvikling og effekten af handelsdage, jf. figur 1.7. Udviklingen
har dermed været svagt aftagende de seneste tre måneder.
Faldet i august var bredt funderet på underkomponenterne fødevarer og andre daglig-
varer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer, som faldt med henholdsvis 0,1 pct., 0,2
pct. og 0,4 pct., jf. figur 1.8.
Sammenlignet med august 2016 var det samlede detailsalg 0,3 pct. højere i august
2017. Dette dækker over en stigning i underkomponenten andre forbrugsvarer på 3,6
pct., samt fald i fødevarer og andre dagligvarer og beklædning mv. på henholdsvis 2,9 pct.
og 0,5 pct.
Figur 1.7
Mængdeindeks for detailomsætningen
Figur 1.8
Detailomsætningens underkomponenter
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
90
95
100
105
110
115
90
95
100
105
110
115
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)
80
90
100
110
120
130
80
90
100
110
120
130
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Fødevarer og andre dagligvarer
Beklædning mv.
Andre forbrugsvarer
Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)
Side 8 af 16
Samme inflation i Danmark og euroområdet i august Inflationen, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks
(HICP), var uændret på 1,5 pct. i Danmark i august, jf. figur 1.9. I euroområdet var
inflationen ligeledes 1,5 pct. – en stigning på 0,2 pct.-point sammenlignet med juli.
Det største positive bidrag til inflationen i Danmark kom fra fødevarer, mens det
største negative bidrag kom fra AV/fotoudstyr og computere. I euroområdet kom det
største positive bidrag til inflationen fra drift af transportmidler, mens det største
negative bidrag kom fra teletjenester.
Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fratrukket prisstigninger på
energi og ikke-forarbejdede fødevarer, var uændret på 1,6 pct. i Danmark i august,
jf. figur 1.10. Kerneinflationen var ligeledes uændret i euroområdet i august og lå på
1,3 pct.
Figur 1.9
Forbrugerprisinflation (HICP)
Figur 1.10
Kerneinflation
Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.
-1
0
1
2
3
4
5
-1
0
1
2
3
4
5
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Danmark Euroområdet
Pct. Pct.
-1
0
1
2
3
4
5
-1
0
1
2
3
4
5
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Danmark Euroområdet
Pct. Pct.
Side 9 af 16
2. Internationalt konjunkturnyt
OECD Interim Economic Outlook, september 2017 OECD skønner i deres interim vurdering, at væksten i globalt BNP vil tiltage fra
3,1 pct. i 2016 til 3,5 og 3,7 pct. i 2017 og 2018.1 Udsigterne vurderes at være en
anelse bedre i forhold til den seneste vurdering i Economic Outlook, juni 2017, jf.
tabel 1.1. Især er skønnene for euroområdet, Japan og Canada blevet revideret op.
Billedet for de nye vækstøkonomier er mere blandet, men med mere positive vur-
deringer af udsigterne for Kina og Rusland. OECD’s opdaterede skøn ligger en
smule højere end de udenlandske vækstskøn i Økonomisk Redegørelse, august 2017.
OECD bemærker, at det styrkede momentum i de avancerede økonomier ikke er
en garanti for stærk og holdbar vækst på mellemlangt sigt. Blandt andet er væksten
i investeringer svagere end under tidligere opsving, og det påvirker væksten i kapi-
talapparatet. Samtidig fortsætter produktivitetsvæksten med at være svag. OECD
fremhæver også behovet for dybere reformer i de nye vækstøkonomier for at op-
nå højere, holdbar global vækst.
Den lange periode med ekstraordinært lave renter har ifølge OECD bidraget til
stigende aktivpriser og dermed øget risikoen for store finansielle udsving, hvis
markedsstemningen skulle vende.
Tabel 1.1 Skøn for BNP-vækst fra OECD Interim Economic Outlook, september 2017
September
2017 Ændring ift.
juni-prognose1
September 2017
Ændring ift. juni-prognose
1
Pct. 2016 2017 2018
Verden 3,1 3,5 0,0 3,7 0,1
USA 1,5 2,1 0,0 2,4 0,0
Euroområdet 1,8 2,1 0,3 1,9 0,1
Tyskland 1,9 2,2 0,2 2,1 0,1
Frankrig 1,1 1,7 0,4 1,6 0,1
Italien 1,0 1,4 0,4 1,2 0,4
Japan 1,0 1,6 0,2 1,2 0,2
Canada 1,5 3,2 0,4 2,3 0,0
Storbritannien 1,8 1,6 0,0 1,0 0,0
Kina 6,7 6,8 0,2 6,6 0,2
Indien 7,1 6,7 -0,6 7,2 -0,5
Brasilien -3,6 0,6 -0,1 1,6 0,0
Rusland -0,2 2,0 0,6 2,1 0,5
1) Ændring i forhold til Economic Outlook, juni 2017.
Kilde: OECD, Interim Economic Outlook, september 2017.
1 Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliver offentliggjort midtvejs mellem OECD’s halvårlige Economic Outlook. Vurderingen dækker færre lande og baseres i højre grad på tekniske fremskrivninger end i Economic Outlook.
Side 10 af 16
Euroområdet
Figur 2.1
Inflationen var 1,5 pct. i august, hvilket er en stigning på 0,2 pct.-point sammenlignet med juli. Generelt op-
levede alle lande i euroområdet en stigende inflationsrate i august. Udviklingen er især drevet af stigende
priser på energi. Kerneinflationen forblev omtrent uændret på 1,3 pct. i august.
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Figur 2.2
Forbrugertilliden steg med 0,3 indekspoint til -1,2
i september og er dermed fortsat over det histori-
ske gennemsnit siden 1985.
Figur 2.3
Den samlede erhvervstillid steg med 1,0 indeks-
point til indeks 56,7 i september. Udviklingen
dækker over stigninger i erhvervstilliden i både
fremstillings- og servicesektoren.
Anm.: Den stiplede linje i figur 2.2 angiver det historiske gennemsnit siden 1985 på -12,1. Erhvervstilliden i figur 2.3 er målt ved PMI-indekset. Et niveau over 50 indikerer fremgang.
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
-1
0
1
2
3
4
5
-1
0
1
2
3
4
5
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Inflation Kerneinflation
Pct.Pct.
-40
-35
-30
-25
-20
-15
-10
-5
0
5
-40
-35
-30
-25
-20
-15
-10
-5
0
5
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Indeks Indeks
30
35
40
45
50
55
60
65
30
35
40
45
50
55
60
65
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
PMI fremstilling PMI service
Indeks Indeks
Side 11 af 16
USA
Figur 2.4
Antallet af påbegyndte boligbyggerier faldt med 10.000 fra juli til august, mens antallet af byggeritilladel-
ser steg med 70.000. Det svarer til et fald i antallet af påbegyndte boligbyggerier på 0,8 pct. og en stigning i
antallet af byggetilladelser på 5,7 pct. Sammenlignet med august 2016 er antallet af påbegyndte boligbyg-
gerier steget med 16.000, og antallet af byggetilladelser er steget med 100.000.
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Figur 2.5
Hussalget af eksisterende boliger faldt 1,7 pct. fra
juli til august og var omtrent uændret i forhold til
samme måned sidste år. Salget af nye huse faldt
også i august.
Figur 2.6
Huspriserne steg med 0,2 pct. i juli. I forhold til
samme måned sidste år var priserne 6,3 pct. høje-
re i juli 2017.
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
0
250
500
750
1.000
1.250
1.500
0
250
500
750
1.000
1.250
1.500
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser
1.000 boliger 1.000 boliger
3.000
3.500
4.000
4.500
5.000
5.500
6.000
0
200
400
600
800
1.000
1.200
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Salg af nye huse Salg af eksisterende huse (h. akse)
1.000 boliger 1.000 boliger
-2,0
-1,0
0,0
1,0
2,0
70
80
90
100
110
120
130
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
Vækst (m/m) (h.akse) Boligprisindeks
Indeks (2007M01=100) Pct.
Side 12 af 16
Storbritannien
Figur 2.7
Detailsalget steg 1,0 pct. fra juli til august. Sammenlignet med august 2016 er detailsalget steget med 2,4
pct.
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
95
100
105
110
115
120
95
100
105
110
115
120
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Indeks (2013=100) Indeks (2013=100)
Side 13 af 16
3. Renter, oliepriser, valuta- og
aktiemarkeder
På rentemødet onsdag d. 19. september besluttede den amerikanske rentekomité,
FOMC, at fastholde styringsrenten på 1,00-1,25 pct. Rentekomitéen bemærkede,
at både beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet er steget over de seneste må-
der, men noterede sig også, at stormene i den Mexicanske Golf formentligt vil
have en negativ effekt på økonomien de næste par måneder. Det blev yderligere
annonceret, at den amerikanske centralbank, FED, vil påbegynde en reduktion af
bankens balance i oktober. Dette er i tråd med udmeldingen på det seneste møde i
juli, hvor planerne om en snarlig reduktion blev luftet. Reduktionen vil bidrage til
en yderligere normalisering af de pengepolitiske vilkår, som banken fortsat vurde-
rer, er lempelige.
Der var ingen pengepolitiske ændringer fra den norske centralbank, Norges Bank,
eller den japanske centralbank, Bank of Japan. Således blev det i Norge besluttet
at fastholde styringsrenten på 0,5 pct. I Japan stimuleres økonomien fortsat via
pengepolitiske virkemidler, blandt andet med et mål om at holde renten på de 10-
årige statsobligationer på omkring 0,0 pct. Den kortsigtede ledende rente blev
fastholdt på -0,1 pct.
De aktuelle renter på 10-årige statsobligationer er omtrent uændrede siden forrige
torsdag, jf. tabel 3.1.
Euroen er faldet med 1,2 pct. mod det britiske pund i løbet af den seneste uge,
mens den er steget med 0,2 pct. over for dollaren. Den danske krone er uændret
over for den svenske krone og svækket med 0,8 pct. over for den norske krone.
Dette slår ud i en uændret effektiv dansk kronekurs på indeks 103,2. Den japanske
yen er svækket med 2,2 pct. over for euroen i løbet af den seneste uge, hvilket
formentlig til dels kan tilskrives politiske spændinger i Østasien og det tiltagende
spænd mellem pengepolitikken i USA og Japan.
Oven på udmeldingen fra rentemødet i USA, faldt de amerikanske aktier midlerti-
digt, men steg allerede i løbet af samme dag. I løbet af den seneste uge er det ame-
rikanske indeks, S&P500, samlet steget med 0,2 pct. Det europæiske indeks er
steget med 0,3 pct. og det japanske indeks, Nikkei 225, er steget med 2,7 pct. i
løbet af den seneste uge.
Olieprisen er steget med 1,7 amerikanske dollars i løbet af den seneste uge. De
amerikanske olielagre er faldet som følge af de caribiske storme, der har hærget
regionen i de seneste uger, hvilket har medvirket til et fald i det internationale ud-
bud.
Side 14 af 16
Tabel 3.1
Renter og valutakurser mv.1
Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv.
Torsdag Ændring ift. forrige torsdag
Torsdag Ændring ift. forrige torsdag
21/9 21/9
Renter, pct. p.a.:
Ledende renter, pct. p.a.:
3-md. pengemarkedsrente -0,51 -0,02 pct.-point
USA (federal funds rate)
1,25 0,00 pct.-point
Stat. 10-årig 0,51 0,02 pct.-point Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point
Realkreditrenter:2 Sverige (repo) -0,50 0,00 pct.-point
Kort realkreditlån -0,56 0,03 pct.-point
Euroområdet (refinansierings-renten) 0,00 0,00 pct.-point
Langt realkreditlån 2,15 -0,01 pct.-point Storbritannien (repo) 0,25 0,00 pct.-point
Nationalbankens satser:
Rente på 10-årige stats-obligationer, pct. p.a.:
Diskonto 0,0 0,00 pct.-point USA 2,28 0,09 pct.-point
Indskud på folio 0,0 0,00 pct.-point Japan 0,04 -0,01 pct.-point
Indskudsbeviser -0,65 0,00 pct.-point Tyskland 0,46 0,04 pct.-point
Udlån 0,05 0,00 pct.-point Storbritannien 1,37 0,14 pct.-point
Rentespænd til Tyskland (pct.-point):
Valutakurser:3
Kort (3-mdr.) -0,15 -0,02 pct.-point JPY/EUR 0,74 -2,17 pct.
Langt (10-årigt): 0,05 -0,01 pct.-point GBP/EUR 113,77 1,19 pct.
Aktiekurser (kursindeks):
USD/EUR 83,76 -0,18 pct.
OMXC20 (3/7-89 = 100) 1023,76 0,15 pct. CNY/EUR 12,72 -0,70 pct.
Valutakurser:3 USD/CNY 658,61 0,52 pct.
EUR/DKK 744,07 0,01 pct. Aktiekurser (kursindeks):
USD/DKK 623,07 -0,19 pct. USA, S&P500 2.501 0,20 pct.
SEK/DKK 78,19 0,02 pct. Japan, Nikkei 225 20.347 2,73 pct.
NOK/DKK 79,89 0,75 pct. Kina, Shanghai composite 3.358 -0,40 pct.
GBP/DKK 846,50 1,21 pct. Euroomr., Eurostoxx 384 0,30 pct.
JPY/DKK 5,54 -2,17 pct. Storbritannien, FTSE 100 7.264 -0,43 pct.
Effektiv kronekursindeks (1980 = 100)
103,22 -0,04 pct.-point
Oliepriser
Brent (USD) 57,91 1,73 USD
Brent (DKK) 361,40 9,31 DKK
Anm.: 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier.
2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange
realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og
med en uges forsinkelse.
3) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den
første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).
Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.
Side 15 af 16
Figur 3.1
Pengepolitiske renter
Figur 3.2
Kort og langt rentespænd i forhold til
Tyskland
Anm.: 1) Diskontoen.
Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.
Figur 3.3
Rentespænd i forhold til Tyskland
Figur 3.4
Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD
Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.
Figur 3.5
Udvalgte aktieindeks
Figur 3.6
Udvalgte valutakurser
Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.
-1
0
1
2
3
4
5
6
7
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
-1
0
1
2
3
4
5
6
7
USA Danmark¹ Euroområdet
Pct. Pct.
-0,5
-0,4
-0,3
-0,2
-0,1
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17
10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.)
10-årig, dansk 3-mdr., dansk
Pct. Pct.-pointPct. Pct.-pointPct. Pct.-pointPct. Pct.-point
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17
Italien Irland Spanien Frankrig Portugal
Pct.-point Pct.-point
20
30
40
50
60
70
80
150
200
250
300
350
400
450
sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17
Kroner Dollar (h. akse)
DKK USD
60
100
140
180
220
260
300
340
380
420
460
60
75
90
105
120
135
150
165
180
195
210
sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17
Eurostoxx Nikkei 225
S&P 500 OMX C20 (h.a.)
Shanghai composite (h.a.)
Indeks (2005=100) Indeks (2005=100)
0,008
0,009
0,009
0,010
0,010
0,011
1,00
1,05
1,10
1,15
1,20
1,25
sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17
EUR/USD JPY/USD (h. akse)
EUR/USD JPY/USDEUR/USD JPY/USD
www.oim.dk