-
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
+ 3.100 personer
KonjunkturNyt – uge 47 19.- 23. november 2018
Danmark
• Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i september
• Arbejdskraftundersøgelsen, 3. kvartal
• Dankortomsætningen faldt i oktober, men er steget for året
til dato
• Faldende, men fortsat positive forbrugerforventninger
• Inflationen steg i oktober, men er fortsat den laveste
blandt
landende i EU
Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
• OMXC25 faldt med 1,1 pct.
• Olieprisen faldt 4,1 dollars til 62,5 dollars pr. tønde
• Den effektive kronekurs steg 0,3 pct.
Internationalt
• Verden: OECD forventer fortsat solid, men aftagende
vækst
• Euroområdet: Forbrugertilliden faldt i november
• USA: Salget af eksisterende boliger steg i oktober
• Verden: Verdenshandlen faldt i september
• Norge: Ledigheden var 4,0 pct. i september
• Japan: Inflationen var 1,4 pct. i oktober
Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og
Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur
Slotsholmsgade 10 • 1216 København K • Telefon 7228 2400
Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12.
Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede e-mailadresser
på modtagere af publikationen fortroligt, og at
man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra
mailinglisten ved at kontakte [email protected]
Se også Sådan behandler vi personoplysninger
Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i september
https://oim.dk/ministeriet/saadan-behandler-vi-personoplysninger/
-
Side 2 af 15
1. Dansk konjunkturnyt
Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i september
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 3.100 personer i september. Det
var primært i
den private sektor, at beskæftigelsen steg, mens der også blev
100 flere lønmodtagere
inden for offentlig forvaltning og service, jf. figur 1.1.
Fordelt på brancher steg beskæf-
tigelsen især inden for handel og transport mv. samt
erhvervsservice, mens beskæfti-
gelsen aftog en anelse i både landbrug, skovbrug og fiskeri samt
ejendomshandel og
udlejning.
I de første tre kvartaler af 2018 er der skabt knap 39.000 job,
hvilket er den højeste
stigning i tre første kvartaler i et år siden statistikken blev
indført i 2008. Af de 39.000
jobs er 5.500 skabt inden for offentlig forvaltning og service
som sammen med offent-
lige virksomheder udgør den offentlige sektor.
Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med
lønmodtagerbe-
skæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Dvs. alle
lønmodtagere er med-
regnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer
omtrent til opgørelsen i
nationalregnskabet.
Figur 1.1
Lønmodtagerbeskæftigelsen i privat og offentlig sektor
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
700
750
800
850
900
950
1.700
1.750
1.800
1.850
1.900
1.950
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse)
1.000 personer 1.000 personer
-
Side 3 af 15
Fald i AKU-ledigheden i 3. kvartal 2018 Den sæsonkorrigerede
AKU-ledighed faldt med 8.000 personer i 3. kvartal 2018 til
144.000 personer, jf. figur 1.2. Samlet udgjorde AKU-ledigheden
i 3. kvartal 4,9 pct. af
arbejdsstyrken, hvilket er 0,3 pct.-point lavere end i 2.
kvartal.
AKU-ledigheden har overordnet været aftagende de seneste to år,
hvor der sammen-
lignet med 3. kvartal 2017 er blevet 29.000 færre AKU-ledige.
Faldet er bredt funderet
i befolkningen med lavere ledighed på tværs af alder og køn, på
nær for kvinder mel-
lem 55-64 år, hvor der er blevet 1.000 flere ledige det seneste
år.
Beskæftigelsen faldt ifølge AKU med 1.000 personer i 3. kvartal
2018, hvilket afviger
fra udviklingen i den registerbaserede opgørelse af
lønmodtagerbeskæftigelsen, hvor
der er kommet mere end 10.000 flere beskæftigede i 3.
kvartal.
AKU-opgørelsen har de seneste år været behæftet med væsentlig
usikkerhed. Det skyl-
des, at der har været skift i leverandør af dataindsamlingen i
både 2016 og 2017, samt
at interviewformen er gået fra ren telefonisk til både at være
webbaseret og telefonisk.
AKU-ledigheden er interviewbaseret og ligger generelt højere end
den registerbase-
re-de bruttoledighed. Det skyldes blandt andet, at den
inkluderer studerende, efter-
lønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis
de svarer, at de
søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers
beskæftigelse.
Figur 1.2
AKU-beskæftigelse og -ledighed
Anm.: De lodrette stiplede streger indikerer databrud. Kilde:
Danmarks Statistik.
0
100
200
300
400
2.500
2.600
2.700
2.800
2.900
96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16
17 18
Beskæftigede Ledige (h. akse)
1.000 personer 1.000 personer
-
Side 4 af 15
Dankortomsætningen faldt i oktober, men er steget for året til
dato Dankortomsætningen faldt med 2,3 pct. i oktober sammenlignet
med september, når
der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i
forbrugerpriserne. I de
ti måneder af 2018, der er gået, er dankortomsætningen steget
med 1,1 pct. i forhold til
samme periode sidste år.
Der er tale om en relativt lav årsstigningstakt sammenlignet med
perioden siden 2013,
hvor årsstigningstakten i gennemsnit har udgjort 3,3 pct. Den
lavere årsstigningstakt
de senere år skal ses i lyset af et nogenlunde konstant antal af
transaktioner med dan-
kort siden starten af 2016. Frem til 2016 blev
dankortomsætningen trukket op af, at
brugen af dankort blev mere og mere udbredt.
Omtrent 75 pct. af dankortforbruget omsættes i fysisk handel,
mens knap 20 pct. bru-
ges på nethandel. De resterende 5 pct. går til selvbetjening af
broer, parkering, tank-
stationer mv.
Figur 1.3
Dankortomsætningen i faste priser
Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen.
Dankortomsætningen er ekskl. pengeoverførsler via mobilen og
deflate-ret med udviklingen i forbrugerpriserne.
Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.
90
95
100
105
110
115
120
125
90
95
100
105
110
115
120
125
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Dankortomsætning 3 mdrs. glidende gns.
Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)
-
Side 5 af 15
Faldende, men fortsat positive forbrugerforventninger
Forbrugertillidsindikatoren faldt fra 5,1 i oktober til 4,3 i
november. Dermed er for-
brugertilliden faldet hver måned siden toppen i juni på 10,6.
Indikatoren ligger stadig i
positivt terræn og peger således fortsat på optimisme, selvom de
senere måneder har
budt på fald, jf. figur 1.4.
Udviklingen i forbrugertilliden i november dækker over, at
forbrugerne ser familiens
økonomiske situation som bedre i forhold til oktobers måling.
Dermed er vurderinger-
ne af både familiens økonomiske situation i dag og om et år
steget. Omvendt er opfat-
telsen af dansk økonomi faldet, både hvad angår vurderingen af
situationen i dag og
om et år.
Den overordnet optimistiske opfattelse af økonomien afspejles i
forventningerne til
ledigheden, der fortsat forventes at være lavere næste år
sammenlignet med i dag, jf.
figur 1.5. Også her er optimismen dog aftaget lidt, idet
forventningen til ledighed er
steget fra -9,1 til -5,1.
Figur 1.4 Figur 1.5
Forbrugertillidsindikatoren
Forventninger til ledigheden
Anm.: I figur 2 betyder et positivt tal, at hovedparten af
forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 12
måne-der. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den
samlede forbrugertillidsindikator.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
-20
-10
0
10
20
-20
-10
0
10
20
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Nettotal Nettotal
-20
0
20
40
60
-20
0
20
40
60
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Nettotal Nettotal
-
Side 6 af 15
Inflationen steg i oktober, men er fortsat den laveste blandt
landende i EU Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i
det harmoniserede forbrugerpris-
indeks (HICP), steg 0,2 pct.-point til 0,7 pct. i oktober, jf.
figur 1.6. Det er første gang
siden juli, at inflationen stiger. Det største positive bidrag
til inflationen i oktober kom
fra drift af transportmidler, mens det største negative bidrag
kom fra beklædning.
Danmark havde for tredje måned i træk den laveste inflation
sammenlignet med lan-
dene i euroområdet, hvor inflationen steg med 0,1 pct.-point til
2,2 pct. Forskellen
skyldes fortsat, at varepriserne, herunder på fødevarer,
bidrager betydeligt mere til
inflationen i euroområdet end i Danmark.
Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fraregnet
prisstigninger på
energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg ligeledes med 0,1
pct.-point til 0,3 pct. i
Danmark i oktober, jf. figur 1.7. Det samme gjorde sig gældende
i euroområdet, hvor
kerneinflationen var på 1,2 pct.
Figur 1.6 Figur 1.7
Forbrugerprisinflationer (HICP)
Kerneinflation
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
-1
0
1
2
3
4
5
6
-1
0
1
2
3
4
5
6
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Danmark Euroområdet
Pct. Pct.
-1
0
1
2
3
4
5
6
-1
0
1
2
3
4
5
6
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Danmark Euroområdet
Pct. Pct.Pct. Pct.
-
Side 7 af 15
2. Internationalt konjunkturnyt
OECD forventer fortsat solid, men aftagende vækst OECD forventer
i deres nye Economic Outlook en vækst i den globale økonomi på
3,7
pct. i 2018, aftagende til 3,5 pct. i 2019 og 2020. Skønnet for
væksten i år er på linje
med OECD’s prognoseopdatering fra september, mens skønnet for
2019 er lidt lavere.
Det er blandt andet lidt lavere forventninger til væksten i
euroområdet, herunder
Tyskland, Frankrig og Italien, samt Japan og BRIK-landene, der
driver nedjusterin-
gen af skønnet for verdensøkonomien på 0,2 pct.-point i 2019,
jf. tabel 2.1.
Tabel 2.1
Skøn for BNP-vækst i OECD’s Economic Outlook 104, november
2018
Prognose Skøn i tidligere prognose1)
Pct. 2018 2019 2020 2018 2019
Verden 3,7 3,5 3,5 3,7 3,7
OECD-lande 2,4 2,1 1,9 2,6 2,5
- Danmark 1,2 1,9 1,6 1,7 1,9
- USA 2,9 2,7 2,1 2,9 2,7
- Euroområdet 1,9 1,8 1,6 2,0 1,9
- Tyskland 1,6 1,6 1,4 1,9 1,8
- Frankrig 1,6 1,6 1,5 1,6 1,8
- Italien 1,0 0,9 0,9 1,2 1,1
- Spanien 2,6 2,2 1,9 2,8 2,4
- Japan 0,9 1,0 0,7 1,2 1,2
- Storbritannien 1,3 1,4 1,1 1,3 1,2
Ikke OECD-lande 4,7 4,7 4,7 4,8 5,1
- Kina 6,6 6,3 6,0 6,7 6,4
- Brasilien 1,2 2,1 2,4 1,2 2,5
- Indien 7,5 7,3 7,4 7,6 7,4
- Rusland 1,6 1,5 1,8 1,8 1,5
Anm.: 1) Ændring i forhold til september-opdateringen. For
Danmark, Spanien og samlet OECD/ikke OECD er forskellen i for-hold
til Economic Outlook maj 2018.
Kilde: OECD Economic Outlook, november 2018.
Den globale økonomi vokser ifølge OECD fortsat med solid styrke,
men væksten har
toppet, og der ses ikke længere samme synkrone udvikling på
tværs af lande og sekto-
rer som i 2017. Efterspørgslen understøttes fortsat af lempelig
finanspolitik og frem-
gang på arbejdsmarkederne. Investeringerne og væksten i
verdenshandlen er dog afta-
gende, de finansielle forhold er blevet strammere, olieprisen er
steget, og tilliden er
faldet i både avancerede økonomier og vækstøkonomier.
-
Side 8 af 15
Blandt avancerede økonomier er der fortsat høj vækst i USA,
blandt andet drevet af
finanspolitisk stimulus, mens væksten i euroområdet og Japan er
aftaget i 2018 i for-
hold til 2017. I euroområdet understøttes væksten fortsat af
lempelig penge- og fi-
nanspolitik i år og næste år og en solid jobvækst. I
vækstøkonomierne er fremgangen i
blandt andet Kina løjet af, om end den kinesiske økonomi stadig
forventes at vokse
med 6,6 pct. i år.
OECD forventer en blød landing i verdensøkonomien, men de
negative risici er inten-
siveret. Stigende handelsrestriktioner har ført til aftagende
vækst i verdenshandlen, og
en eskalering af handelskonflikten med indførelse af yderligere
toldtariffer er en bety-
delig risiko for væksten fremadrettet. Stigende renter er en
anden central risiko, sær-
ligt for en række vækstøkonomier med høj gæld, hvor højere
renter i 2018 har ført til
betydelige fald i valutaerne over for dollaren og stigende
kapitaludstrømning. Højere
oliepriser kan medføre tiltagende inflation med negativ effekt
på den globale økonomi
til følge.
For Danmark skønner OECD en vækst på henholdsvis 1,2 pct. i
2018, 1,9 pct. i 2019 og
1,6 pct. i 2020. Væksten er især drevet af privatforbruget, som
understøttes af en bety-
delig fremgang i indkomsterne og fortsat stigende beskæftigelse,
samt private investe-
ringer. Tilliden er fortsat høj, både blandt forbrugere og
erhvervsliv. Mangel på ar-
bejdskraft forventes at tiltage og føre til yderligere
stigninger i lønstigningstakterne og
gradvist stigende inflation. OECD peger på to væsentlige risici
for dansk økonomi: et
hårdt Brexit og risikoen for, at hvidvasksagen i Danske Bank
fører til finansiel ustabili-
tet.
OECD anbefaler Danmark at gennemføre yderligere
strukturreformer, der kan øge
arbejdsudbuddet, herunder antallet af arbejdstimer, som ligger
lavt i forhold til an-
dre OECD-lande. Konkret forslås at reducere skatten på arbejde
og selskabsskatten
samt yderligere tiltag, der kan øge beskæftigelsen blandt
personer, der står på kanten
af arbejdsmarkedet. OECD anbefaler også en reduktion af
rentefradraget.
-
Side 9 af 15
Euroområdet
Figur 2.1
Forbrugertilliden faldt 1,2 indekspoint til -3,9 indekspoint i
november, det laveste niveau siden marts 2017.
Dermed fortsatte den nedadgående tendens i forbrugertilliden,
der har præget 2018.
Anm.: Den stiplede linje i figur 2.1 angiver det historiske
gennemsnit.
Kilde: Macrobond.
USA
Figur 2.2 Figur 2.3
Salget af eksisterende boliger steg 1,4 pct. i okto-
ber efter flere måneders faldt. Sammenlignet med
oktober 2017 er salget af eksisterende boliger faldet
5,1 pct.
Antallet af påbegyndte boligbyggerier steg med
18.000 i oktober, hvilket svarer til en stigning på 1,5
pct. Antallet af byggeritilladelser faldt med 7.000
oktober, svarende til et fald på 0,6 pct.
Kilde: Macrobond.
-40
-30
-20
-10
0
10
-40
-30
-20
-10
0
10
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Indeks Indeks
3.000
3.500
4.000
4.500
5.000
5.500
6.000
3.000
3.500
4.000
4.500
5.000
5.500
6.000
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
1.000 boliger 1.000 boliger
0
500
1.000
1.500
2.000
0
500
1.000
1.500
2.000
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser
1.000 boliger 1.000 boliger
-
Side 10 af 15
Verden
Figur 2.4
Verdenshandlen faldt 1,1 pct. i september. Siden årsskiftet er
verdenshandlen faldet med 0,1 pct.
Kilde: Macrobond.
Norge
Figur 2.5
Ledigheden, opgjort som AKU-ledigheden, var uændret på 4,0 pct.
af arbejdsstyrken fra august til september.
Beskæftigelsen var 2,0 pct. højere i september sammenlignet med
samme måned sidste år.
Kilde: Macrobond.
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
80
90
100
110
120
130
140
80
90
100
110
120
130
140
Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)
2,4
2,5
2,6
2,7
2,8
2,9
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
AKU-ledighed Beskæftigelse (h.akse)
Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer
-
Side 11 af 15
Japan
Figur 2.6
Inflationen steg 0,2 pct.-point til 1,4 pct. i oktober.
Stigningen skyldes primært en højere prisstigningstakt på
fødevarer. Kerneinflationen var uændret på 1,0 pct.
Anm.: Kerneinflationen angiver prisstigninger ekskl.
fødevarer.
Kilde: Macrobond.
-4
-2
0
2
4
-4
-2
0
2
4
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Inflation Kerneinflation
Pct. (å/å) Pct. (å/å)
-
Side 12 af 15
3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
Der har generelt været negative takter på de internationale
aktiemarkeder i løbet af den seneste uge. Det amerikanske
aktieindeks, S&P 500, faldt 2,9 pct., mens det
europæiske indeks, Eurostoxx, faldt 2,1 pct. Herhjemme faldt det
danske indeks,
OMXc25, med 1,1 pct., jf. tabel 3.1. Siden årsskiftet er det
amerikanske indeks faldet
0,9 pct., mens det europæiske og det danske indeks er faldet med
henholdsvis 10,8
pct. og 11,2 pct.
Olieprisen er faldet med 4,1 amerikanske dollars siden sidste
torsdag til en pris på
62,5 dollars pr. tønde. Olieprisen er faldet med 22,5
amerikanske dollars siden den
toppede i starten af oktober og ligger nu på det laveste niveau
siden december 2017.
Udviklingen er især drevet af en stigende olieproduktion.
Renten på 10-årige amerikanske statsobligationer faldt med 0,05
pct.-point, mens
den tilsvarende rente steg 0,02 pct.-point i både Tyskland og
Danmark. Renten på
10-årige statsobligationer i Storbritannien steg 0,05
pct.-point, hvilket skal ses i lyset
af en mulig midlertidig aftale mellem EU og Storbritannien.
I løbet af den seneste uge er dollaren svækket over for en række
valutaer. Den ameri-
kanske dollar er blandt andet svækket over for euroen med 0,8
pct., hvilket skal ses i
lyset af fald i de amerikanske renter, mens de europæiske renter
steg. Den danske
krone er styrket med 1,3 pct. over for den norske krone, hvilket
er drevet af de fal-
dende oliepriser. Det effektive kronekursindeks er steget med
0,3 pct.
-
Side 13 af 15
Tabel 3.1
Renter og valutakurser mv.1
Renter
Valutakurser og aktiekurser mv.
Torsdag 22/11
Ændring ift. sidste torsdag
Torsdag 22/11
Ændring ift. sidste torsdag
Renter, pct. p.a.:
Valutakurser
3:
3-mdr. pengemarkedsrente
-0,49 0,00 pct.-point
Effektiv kronekursindeks (1980 = 100)
4 103,38 0,33 pct.
Kort realkreditlån2
-0,50 -0,01 pct.-point EUR/DKK 746,06 -0,01 pct.
Langt realkreditlån2
2,09 -0,02 pct.-point
USD/DKK 654,07 -0,78 pct.
Nationalbankens satser:
SEK/DKK 72,41 -0,52 pct.
Diskonto 0,00 0,00 pct.-point
NOK/DKK 76,60 -1,33 pct.
Indskud på folio 0,00 0,00 pct.-point
GBP/DKK 842,01 -0,10 pct.
Indskudsbeviser -0,65 0,00 pct.-point
JPY/DKK 5,79 -0,55 pct.
Udlån 0,05 0,00 pct.-point
JPY/EUR 0,78 -0,54 pct.
Ledende renter i udlandet, pct. p.a.:
GBP/EUR 112,86 -0,09 pct.
USA (federal funds rate) 2,25 0,00 pct.-point
USD/EUR 87,67 -0,77 pct.
Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point
CNY/EUR 12,65 -0,65 pct.
Sverige (repo) -0,50 0,00 pct.-point
USD/CNY 693,07 -0,12 pct.
Euroområdet (ref rente) 0,00 0,00 pct.-point
Aktiekurser (kursindeks):
Storbritannien (repo) 0,75 0,00 pct.-point
Danmark, OMXC25
1.017 -1,14 pct.
Rente på 10-årige statsobligationer, pct. p.a.:
USA, S&P500 2.650 -2,94 pct.
Danmark 0,33 0,02 pct.-point
Japan, Nikkei 225
21.647 -0,72 pct.
USA 3,06 -0,05 pct.-point
Kina, Shanghai composite 2.645 -0,85 pct.
Japan 0,09 -0,01 pct.-point
Euroomr., Eurostoxx indeks 344 -2,11 pct.
Tyskland 0,37 0,02 pct.-point
Storbritannien, FTSE 100 6.960 -1,10 pct.
Storbritannien 1,42 0,05 pct.-point
Oliepriser:
Rentespænd til Tyskland (pct.-point):
Brent (USD) 62,52 -4,12 USD
Kort (3-mdr.) -0,18 0,00 pct.-point
Brent (DKK) 408,92 -30,37 DKK
Langt (10-årigt): -0,04 0,00 pct.-point
1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og
aktier.
2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af
realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange
realkreditrente
består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter.
Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges
forsinkel-
se.
3) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når
tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X)
øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).
4) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for,
at den danske krone er styrket over for Danmarks største han-
delspartnere.
Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.
-
Side 14 af 15
Figur 3.1 Figur 3.2
Pengepolitiske renter
Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland
Figur 3.3 Figur 3.4
10-årig rentespænd i forhold til Tyskland
Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD
Figur 3.5 Figur 3.6
Udvalgte aktieindeks
Udvalgte valutakurser
Anm: Figur 3.6 angiver 100 japanske yen pr. dollar. Kilde:
Macrobond.
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18
0
2
4
6
8
0
2
4
6
8
USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet
Pct. Pct.
-0,4
-0,2
0,0
0,2
0,4
-1,0
-0,5
0,0
0,5
1,0
nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18
3-mdr., rentespænd (h.a.) 10-årig, rentespænd (h.a.)
3-mdr., dansk 10-årig, dansk
Pct. Pct.-point
0
1
2
3
4
5
0
1
2
3
4
5
nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18
Irland Frankrig Italien Spanien Portugal
Pct.-point Pct.-point
30
40
50
60
70
80
90
0
100
200
300
400
500
600
nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18
Kroner Dollar (h. akse)
DKK USDDKK USD
50
100
150
200
250
300
50
100
150
200
250
300
nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18OMX C20
EurostoxxS&P 500 Nikkei 225Shanghai Composite
Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)
0,80
0,85
0,90
0,95
1,00
1,05
1,00
1,05
1,10
1,15
1,20
1,25
nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18
EUR/USD JPY/USD (h. akse)
EUR/USD JPY/USD
-
www.oim.dk