Kommuneplan 2009-2021 Brøndby Kommune, Høringsudgave

brøndby kommune

kommuneplan2009-2021del 1 af 3: Hovedstruktur

Kommuneplan 2009-2021 består af tre dele:

• Del1Hovedstruktur• Del2Rammerogretningslinjer• Del3Redegørelse

Dettehæfteudgørdel1iKommuneplan2009-2021 –Hovedstruktur

Hovedstrukturenindeholderkommunalbestyrelsensvisioneroghandlingerforenrækkepolitikområder,inddeltitemakapitler.Temakapitlerneerstruktureretvedathaveenintroduktiontiltemaet,efterfulgtafkommunalbestyrelsensvisionerogmålfortemaet–hvadvilvi?-ogkommunalbestyrelsenshandlinger-hvadgørvi?

Høringsudgave

kommuneplan 2009-2021del 1: Hovedstruktur

Udarbejdelse:BrøndbyKommune,2009

Design:OperateA/SFoto:TomIngvardsen,hvorandetikkeeranført.Fotoside23:SoleNørgaard.Foto,kortogillustrationerside4,15,16,28,31,33,37,42,43,45,49og61:BrøndbyKommune.Luftfotoside12,51og53:COWI/BrøndbyKommune.Illustrationerside10og35:Arkitektfirmaetaarta/s

Tryk:Oplag:

brøndby kommune


IndHold

4 Forord af Ib Terp

6 Indledning

8 Resumé

10 Brøndbys rolle i regionen

14 Ny hovedstruktur

18 Det gode liv starter tidligt og slutter sent

26 Brøndby - en bæredygtig kommune

30 Infrastruktur og tilgængelighed

34 Byomdannelse og byudvikling

38 Erhvervsområder og erhvervspolitik

42 Detailhandel

46 Natur og miljø

50 Ringbyen langs Ring 3

54 Vestegnen i udvikling - erhvervsområder

61 Hovedstrukturkort

4 hovedstruktur | kommuneplan 2009-2021

Forordkære læser

Du sidder nu med Kommuneplan 2009-2021 for Brøndby Kommune i hånden.

Her præsenterer kommunalbestyrelsen sine visioner og fastlægger den overordnede planlægning for udviklingen i vor kommune i de kommende år.

Brøndby Kommune er og skal fortsat være en kommune, som er god at bo og arbejde i.

En god udvikling kræver, at vi forstår at forholde os aktivt til de udfor-dringer, vi står overfor. Her tænker jeg f.eks. på, at der i Brøndby som i mange andre kommuner tegner sig et billede med færre erhvervsak-tive og flere ældre, og dermed et mindre skattegrundlag og en stigning i udgifter til social- og sundhedsområdet.

Men vi har også rigtig mange udviklingsmuligheder, og vi gør en stor indsats for at udnytte disse muligheder. Vi vil fortsat styrke vores po-sition som en attraktiv bosætningskommune med et varieret bolig-udbud, samtidig med at vi understøtter udviklingen af vort erhvervs-liv og detailhandel.

Det gode liv grundlægges i de første leveår. Vi gør derfor en særlig indsats for at skabe gode rammer for børn og unge i forhold til sunde kostvaner, bevægelse, leg, læring og trivsel. Samtidig har vi fortsat fo-kus på den generelle folkesundhed og på, at vore ældre medborgere har adgang til moderne pleje- og ældreboliger.

Idræts- og kulturlivet har stor betydning for det gode liv, og i Brøndby er der masser af klubber og et mangesidigt og levende forenings- og kulturliv, som beriger os alle.

Brøndby har fået et nyt flot kulturhus, Brønden, som sammen med det ’gamle’ kulturhus Kilden skal fungere som naturlige samlings-punkter for borgerne. Her kan alle mødes på tværs af alder og bag-grund.

5kommuneplan 2009-2021 | hovedstruktur

Vi vil forbedre rammerne for fysisk aktivitet og bevægelse, bl.a. ved at forbedre stinettet og adgangen til de rekreative områder samt ved at udbygge idrætsfaciliteterne.

Vi har en ambition om at være en bæredygtig og klimavenlig kom-mune. Kommunalbestyrelsen har derfor bl.a. vedtaget en klimastra-tegi, som skal bidrage til at minimere kommunens udledning af CO2, f.eks. ved energirenovering i kommunale bygninger og øget brug af vedvarende energikilder.

Vor geografiske placering giver os gode muligheder. Vi vil løbende planlægge for en bæredygtig byudvikling omkring S-togs stationer og langs en kommende letbane eller anden højklasset trafikløsning. Det gør vi blandt andet ved at lave helhedsplaner for kommunens tre stationsnære byudviklingsområder; Kirkebjerg, Priorparken & Vibe-holm samt Brøndby Strand Centrum. I disse områder åbnes der i de kommende år mulighed for mange nye arbejdspladser og moderne ejerboliger med nærhed til kollektive trafikforbindelser.

Jeg er glad for at kunne præsentere en kommuneplan, der viser en kommune i udvikling og bevægelse.

Ib TerpBorgmester


IndlednIngFormålKommuneplan 2009 skal sikre en sammenhæng mellem planlæg-ning på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Kommuneplanen skal derfor være i overensstemmelse med den overordnede statslige og regionale planlægning, herunder landsplanlægningen, den regionale udviklingsplan og planlægningen for Hovedstadsområdet (Finger-plan 2007).

Inden for disse rammer præsenterer kommunalbestyrelsen her i Kommuneplan 2009 sine visioner og målsætninger for den overord-nede udvikling i Brøndby Kommune fra 2009-2021.

kommuneplanens IndHold og læsevejlednIngKommuneplanen indeholder emner, som vedrører borgernes hver-dag og levevilkår, såsom sundhed, uddannelse og kultur. Planen an-giver ligeledes rammerne for den fysiske arealanvendelse og beskri-ver fx hvordan boligområder, erhverv, service og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden.

Kommuneplan 2009 er opbygget i tre dele:

• Hovedstrukturdel• Rammer-ogretningslinjer• Redegørelse

Kommuneplanens del I – Hovedstrukturdel:Hovedstrukturen indeholder kommunalbestyrelsens visioner og handlinger for en række politikområder, inddelt i temakapitler. Te-makapitlerne er struktureret ved at have en introduktion til temaet, efterfulgt af kommunalbestyrelsens visioner og mål for temaet - hvad vil vi? - og kommunalbestyrelsens handlinger - hvad gør vi?

Kommuneplanens del II - Rammer- og retningslinjer:Ramme-ogretningslinjedelenerprimærtetredskab for den kom-munale administration til brug for sagsbehandling på plan-, natur- og miljøområdet.Ramme-ogretningslinjedelenerogsåinformation til borgere og erhvervsliv om de overordnede muligheder og begræns-ninger i arealanvendelsen.

Rammer-ogretningslinjerbeståraf2dele:

1.Rammerneviser,hvadarealerneikommunenerudlagttil,herun-der hvad de enkelte rammer kan anvendes til, og hvor højt og tæt der måbebygges.Rammerneersåledesogsådetgrundlag,somlokalpla-


nerne hviler på. Herudover indeholder rammerne en række konkrete bestemmelser for lokalplanlægningen.

2. Retningslinjerne indeholder bestemmelser for de emner, somkommunen har overtaget fra regionplanen efter kommunalreformen trådte ikraft.Retningslinjerneskal sikreenbalancemellembenyt-telse og beskyttelse af en række emner indenfor teknik-, natur- og miljøområdet.

Kommuneplanens del III – Redegørelse:Redegørelsenerkommuneplanensforudsætningsdel.Herbeskrivesde planlægningsmæssige, statistiske og lovgivningsmæssige for-udsætninger for kommuneplanen.

Redegørelsenbeståraf2dele:

1. Den ene del indeholder planlægningsmæssige oplysninger og de tal og statistikker, som ligger til grund for kommuneplanens del I (ho-vedstrukturen).

2. Den anden del er en nærmere redegørelse for retningslinjerne fra regionplanen som beskrevet i kommuneplanens del II (rammer- og retningslinjer). Her forklares baggrunden og lovgrundlaget for ret-ningslinjerne.

du Har IndFlydelse på kommuneplan 2009Kommunalbestyrelsen har den 17. juni 2009 vedtaget forslag til Kom-muneplan 2009-2021. Forslaget er derefter i høring fra 1. juli 2009 til 16. september 2009. Du kan inden den 16. september 2009 fremsen-de indsigelser, kommentarer og forslag til kommuneplanforslaget.

Det kan ske på e-mail [email protected] eller med brev til: Brøndby Kommune. Teknisk Forvaltning, Park Allé 160, 2605 Brøndby. Kom-muneplanforslaget kan ses påRådhuset, Teknisk Forvaltning, ParkAllé 160 og på kommunens biblioteker. Endvidere ligger kommune-planforslaget på www.brondby.dk.

Planforslaget kan rekvireres ved henvendelse til Teknisk Forvaltning på tlf. 43 28 28 28, eller på e-mail: [email protected]. Kommuneplan 2009-2021 vil ved sin endelige vedtagelse – og efter politisk behand-ling af alle indsigelser, kommentarer og forslag - afløse Kommune-plan 2005-2017 og de kommuneplantillæg, der er vedtaget til denne.


resumény HovedstrukturBrøndby Kommune vil med Kommuneplan 2009 foreslå en ny ho-vedstruktur for kommunen. Kommunens hovedstruktur har i de tidligere kommuneplaner taget udgangspunkt i, at kommunen er op-delt i tre bydele: Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. I forslaget til en ny hovedstruktur ønsker vi at anskue kommunen på en ny måde, idet der etableres et nyt udviklingsområde, der både skal binde bydelene bedre sammen og samtidig skabe en bedre sam-menhæng i kommunen. Brøndby kommunes ny hovedstruktur skal således fremme en sammenhængende og tæt by, en tilgængelig by og en bæredygtig by, som understøtter visionen om Brøndby i bevægelse (se kapitel Ny hovedstruktur). Endvidere bidrager udviklingsområdet til en ny udviklingsstrategi for hele hovedstadsområdet, som går på tværs af fingrene frem for en fortsat videreudbygning af hovedstads-områdets fingre (se kapitel Ringbyen langs Ring 3).

det sunde og aktIve lIv I FokusI Brøndby Kommune ønsker vi at skabe gode rammer for mulighe-den for at føre et aktivt og sundt liv. Der findes i dag gode mulig-heder for at dyrke idræt såsom at løbe og gå, spille bold, cykle, dyrke sejlsport mv. i kommunens grønne og blå områder. Kommunalbesty-relsen vil også fremover have fokus på at understøtte idræts- og kul-turlivet og gøre en særlig indsats for at skabe gode rammer for børn og unge i forhold til kost, motion, leg, læring og trivsel (se kapitel Det gode liv starter tidligt og slutter sent).

bæredygtIg og klImavenlIg kommune I bevægelseBrøndby Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune i bevægelse – et godt sted at leve, bo og arbejde. For Brøndby Kom-mune handler bæredygtighed om at skabe en udvikling, der både er miljømæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk bæredygtig. Det-te indebærer eksempelvis en bæredygtig byomdannelse af de stati-onsnære områder (se kapitel Brøndby – en bæredygtig kommune).

kollektIve traFIkForbIndelserBrøndby Kommune har en veludviklet infrastruktur, herunder gode kollektive trafikforbindelser med busruter og S-tog. Kommunen har i dag to S-togsstationer ved Brøndbyøster og Brøndby Strand statio-ner, og vi har planer om en tredje station ved Priorparken. Vi vil endvidere arbejde for etablering af en letbane eller anden højklasset løsning fra Lyngby og videre mod Brøndby Strand. Dette vil forbedre den kollektive trafik og øge tilgængeligheden i kommunen (se kapitel Infrastruktur og tilgængelighed).


mere lIv – mere byDa Brøndby Kommune er fuldt udbygget, har vi fokus på omdan-nelse og fornyelse af eksisterende byområder. Erhvervsliv og bo-sætning vil i de kommende år blive styrket ved en omdannelse af de stationsnære områder ved Kirkebjerg, Brøndby Strand Centrum og ved en kommende station ved Priorparken (se kapitel Byomdannelse og byudvikling).

Flere arbejdspladser og attraktIve erHvervsområderBrøndby Kommune har et attraktivt erhvervsklima. En bred vifte af virksomheder har fundet det attraktivt at placere sig i vores kommune. Disse virksomheder omfatter mange forskellige brancher - herunder transport- og logistikvirksomheder, fremstillings- og produktions-virksomheder, kontor-, service-, og videnserhverv. Det giver mange forskellige typer af job og dermed gode beskæftigelsesmuligheder for kommunens indbyggere og dem, der kommer til kommunen for at arbejde. Kommunen vil arbejde for, at flere virksomheder vælger at placere sig i Brøndby Kommune (se kapitel Erhvervsområder og er-hvervspolitik og kapitel Vestegnen i udvikling - Erhvervsområder).

grøn strukturBrøndby Kommune består af en mangfoldighed af store sammen-hængende naturområder og mindre, men vigtige grønne områder i byerne. Dermed er der gode muligheder for et rigt friluftliv. Brøndby Kommune vil arbejde for både at bevare og udvikle de grønne områ-der - herunder for at øge tilgængelighed og sammenhæng (se kapitel Natur og miljø)


konkurrencen om at tiltrække og fastholde virksomheder i kommunerne er hård. derfor står brøndby kommunes er-hvervsområder over for en kraftig udvikling.

Brøndby Kommune er en del af storbyregionen omkring Øresund. Regionenharidesenereårudvikletsigtilenafdemestfremgangsri-ge regioner i Europa. Den unikke placering tæt på Hovedstaden giver god adgang til et stort arbejdsmarked, infrastruktur (lufthavn, Øre-sundsbro m.v.) og uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at mange virksomhedstyper finder det attraktivt at lokalisere sig i vores kom-mune.

Konkurrencen om at fastholde og tiltrække nye virksomheder er imid-lertid stor, og derfor må vi som kommune hele tiden være opmærk-som på at udvikle vores erhvervsområder i takt med efterspørgslen og samtidig yde en god service overfor virksomhederne.

nye erHvervsområderFor at tiltrække flere virksomheder ønsker kommunen at byomdanne erhvervsområdernelangsRing3.Dettetiltagerogsåafregionalbe-tydning,ogderforerkommunernelangsRing3gåetsammenomatudvikleenfællesbyvisionforRingbyen.Byvisionenudviklesisam-arbejdemedRegionen,MiljøcenterRoskildeogBy-ogLandskabs-styrelsen.DetfællesvisionspapirforRingbyenlangsRing3fremgåraf kapitlet Ringbyen langs Ring 3.

brøndbys rolle I regIonen


nye bolIger ved brøndby strand og kIrkebjergBrøndby Kommune er ligeledes i en konkurrencesituation i forhold til at tiltrække nye borgere. Flertallet af Hovedstadsområdets kom-muner står i disse år overfor den udfordring, at befolkningstallet især blandt børn og unge falder, mens der kan registreres en stigning i an-delen af ældre. Brøndby Kommune forholder sig aktivt til denne ud-fordring og arbejder boligpolitisk med to indsatser:

1. På den ene side åbnes mulighed for nyt boligbyggeri i Brøndby Strand Centrum og Kirkebjerg, hvor der over en tidshorisont på 12 år planlægges opført 700-800 boliger.

2. På den anden side skal de nuværende boligområder fortsat udvikles og være attraktive. I planperioden vil kommunen gøre en ekstra ind-sats i forhold til at udnytte boligområdernes nærhed til skovene, de grønne rekreative områder og stranden ved at forbedre sti- og cykel-ruter fra og mellem de grønne områder og boligområderne.

samarbejde med andre kommunerBrøndby Kommune indgår også i mange forskellige typer samarbej-de med andre kommuner på en række områder, så som plan-, miljø-, kultur-, sundheds-, og erhvervsområdet. Det gør vi, fordi udfordrin-ger går på tværs af kommunegrænserne. De samarbejder, vi allerede har startet op er eksempelvis:

stor aktivitet på boligfronten

Brøndby Kommune forholder sig aktivt til denne udfordring og arbejder boligpolitisk med to indsatser:

1. På den ene side åbnes mulig-hed for nyt boligbyggeri i Brøndby Strand Centrum og Kirkebjerg, hvor der over en tidshorisont på 12 år planlægges opført 700-800 boliger.

2. På den anden side skal de nuværende boligområder fortsat udvikles og være attraktive. I planperioden vil kommunen gøre en ekstra indsats i forhold til at udnytte boligområdernes nærhed til skovene, de grønne rekrea-tive områder og stranden ved at forbedre sti- og cykelruter fra og mellem de grønne områder og boligområderne.

Brøndby Kommune er i en konkurrencesi-tuation i forhold til at tiltrække nye borgere. Flertallet af Hovedstadsområdets kommuner står i disse år overfor den udfordring, at befolkningstallet især blandt børn og unge falder, mens der kan registreres en stigning i andelen af ældre

“


• Etkulturarvsprojekt,derhartil formålatrevitalisereVestvoldentil en attraktion i høj klasse. Projektet skal ses i forlængelse af kom-munens satsning på kulturområdet med henblik på at udvikle og skabe flere kulturelle tilbud og attraktioner.

• Etmodelkommuneprojektmed 16andrekommuner, somhar tilformål sammen med andre kommuner at udvikle metoder og nye relationer til gavn for Brøndbys unge på uddannnelsesområdet.

• Et samarbejdemedVestegnskommunerne ogGlostrupHospitalomkring patientuddannelse for kronikere.

Hvad vIl vI?Kommunalbestyrelsen vil videreudvikle Brøndby kommunes positi-on som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Kommunen skal rumme endnu flere kvaliteter, som gør kommunen til et godt sted at leve, bo og arbejde.

Hvad gør vI?Brøndby Kommune forholder sig aktivt til de udfordringer og mulig-heder, som kommunens position og placering i hovedstadsregionen giver på en række områder som fx erhverv, uddannelse, bosætning, sundhed, miljø mv.

Omdannelse af stationsnære erhvervsområder giver mulighed for indpasning af beboelse. Herover ses et udsnit af Kirkebjerg, hvor der åbnes mulighed for boliger.



denne kommuneplan foreslår en ny fysisk hovedstruktur for kommunen. strukturen kaldes det store I. det store I løber gennem kommunen fra nord til syd langs med vest-volden og motorring 3 og forbinder også kirkebjerg og om-rådet omkring brøndbyøster station. den nye hovedstruktur skal sikre, at brøndby kommune fremstår og opleves som én sammenhængende by.

Brøndby Kommune foreslår en ny fysisk hovedstruktur for kommu-nen. Kommunens hovedstruktur har i de tidligere kommuneplaner taget udgangspunkt i, at kommunen er opdelt i tre bydele - Brøndby-øster,BrøndbyvesterogBrøndbyStrand-adskiltafDenGrønneKileog Vestvolden. Området omkring Brøndbyøster Station og Brøndby Strand Station har status som overordnede centre.

det store IDen igangværende omdannelse af Priorparken og Vibeholm, udvik-ling af stadionområdet samt byudviklingen i Brøndby Strand Cen-trum, skaber tilsammen et udviklingsområde, der strækker sig fra RoskildevejinordtilBrøndbyStrandisydogbinderdennordligeogsydlige del af kommunen sammen. Udviklingsområdet, som vi kal-der ”Det store I”, løber langs med Vestvolden og Motorring 3. Ud-viklingsområdet har også forbindelser til omdannelsesprojektet i Kir-kebjergvedGlostrupStationogområdetvedBrøndbyøsterStation.Udviklingsområdet ”Det store I” skal ses som et nyt lag, der lægges

ny Hovedstruktur


ned over den velkendte struktur med de tre adskilte bydele. Tilsam-men udgør de to lag den ny hovedstruktur.

Hvad vIl vI?Brøndby Kommune ønsker en ny hovedstruktur, som kan binde by-delene sammen, sådan så Brøndby fremstår som én samlet kommune. De enkelte bydele skal drage nytte af hinanden og samtidig bidrage til at fremme en sammenhængende og tæt by, en tilgængelig by og en bæredygtig by.

vest for vestvolden

II

I

III

Vestvolden

Brøndbyøster

Brøndbyvester

Brøndby Strand

Udviklingsområde

Revitalisering af Priorparken

Kvarterløft Brøndby Strand centrum

Idrætscampus - Brøndby Stadion

LETBANEN

MOTORRING 3

s

s s

s

Strandparken

Forskønnelse ved Brøndbyøster Station

OmdannelseKirkebjerg

II

I

III

Vestvolden

Brøndbyøster

Brøndbyvester

Brøndby strand

Udviklingsområde

LETBANEN

MOTORRING 3

s

ss

s

Strandparken

Den grønne kile

Vestvolden

Brøndbyøster

Brøndbyvesterr

Brøndby strand

MOTORRING 3

s

s

s

Strandparken

Den grønne kile

II

I

III

Vestvolden

Brøndbyøster

Brøndbyvester

Brøndby strand

Udviklingsområde

LETBANEN

MOTORRING 3

s

ss

s

Strandparken

Idrætscampus - Brøndby Stadion

Kvarterløft Brøndby Strand centrum

Revitalisering af Priorparken

Forskønnelse ved Brøndbyøster Station

OmdannelseKirkebjerg

Diagrammet til venstre: Nederst ses den gamle hovedstruktur med de tre adskilte bydele. I midten ses Det store I. Øverst ses hvordan I´et samler bydelene. Diagrammet til højre: Visionen om Det store I er at fremme en sammenhængende og tæt by.


Udviklingsområdet ”Det store I” er Brøndby Kommunes bidrag til en ny udviklingsstrategi for hovedstadsområdet – på tværs af byfingrene frem for en fortsat videreudbygning af hovedstadsområdet fingre.

Udviklingsområdet ligger langs det planlagte forløb af letbanen, som skal løbe på tværs af hovedstadsområdet fingerplan og kan indtænkes idetigangværendebyvisionarbejdeforRingbyenlangsRing3(seka-pitel”RingbyenlangsRing3”).

De tre projekter inden for udviklingsområdet ”Det store I” repræsen-terer vores vision om at være en kommune i bevægelse:

”det store I”

De tre projekter inden for udvik-lingsområdet ”Det store I” repræ-senterer vores vision om at være en kommune i bevægelse:

1. Priorparken og Vibeholm: Ud-vikling af en attraktiv og levende bydel med moderne erhverv, kultur og idræt m.v. i den nordlige del af udviklingsområdet.

2. Udvikling af sports-, idræts- og aktivitetszoner ved og syd for stadionområdet.

3. Udvikling af en moderne bydel omkring Brøndby Strand Station med boliger og nyt kulturhus.”Det store I” står som symbol for Integration af de tre bydele.

Øverst ses den lineære byudvikling – langs nuværende byfingre og s-togslinjer. Nederst ses en byudvikling der fortætter nuværende byområder på tværs af byfingrene.

lineær byudvikling

langs fingerplanen

radial revitalisering

fortætning på tværs

vest for vestvoldenbyplanmæssig strategi


1. Priorparken og Vibeholm: Udvikling af en attraktiv og levende by-del med moderne erhverv, kultur og idræt m.v. i den nordlige del af udviklingsområdet.

2. Udvikling af sports-, idræts- og aktivitetszoner ved og syd for sta-dionområdet.

3. Udvikling af en moderne bydel omkring Brøndby Strand Station med boliger og nyt kulturhus.”Det store I” står som symbol for Integration af de tre bydele.

Hvad gør vI?Brøndby Kommune:

• Arbejderforudviklingafdennyhovedstrukturog”DetstoreI”,som binder bydelene bedre sammen.

• Arbejderforatskabetilgængelighedindenforogtil”DetstoreI”samt understøtter mulighed for idræt og fysisk aktivitet.

• Koordinerer indsatsenog fokusererpåsynergienmellemprojek-terne.

I´et skal samle bydele og skabe tilgængelighed på tværs. Der skal være let adgang til grønne områder og mulighed for fysisk aktivitet.


vi ved at fysisk aktivitet har en positiv effekt på både det fy-siske og mentale helbred samt på indlæringsevne og livs-kvalitet. derfor er der stor fokus på sund livsstil for alle i denne kommuneplan. vi ønsker at gøre en særlig indsats for at skabe gode rammer for børn og unge i forhold til kost og motion, læring og trivsel samt gode ramme for et sundt og aktivt seniorliv.

Brøndby Kommune er af den overbevisning, at betingelser for et godt liv starter tidligt og grundlægges i de unge år. For os er et godt liv et aktivt og sundt liv – godt helbred og livsglæde - og derfor skal mulig-hederne og rammerne for et godt og langt liv være i orden.

beHov For sundHedsIndsatsI2008deltogBrøndbysborgereiKRAM-undersøgelsen–Danmarksstørsteundersøgelseaffolkesundheden-omfattendeKost,Rygning,Alkohol og Motion. Som en del af undersøgelsen blev der udarbejdet en sundhedsprofil for alle kommuner i Hovedstadsregionen og kon-klusionen fra disse rapporter anviser nogle indsatsområder, hvor der er behov for at sætte ind, hvis sundhedstilstanden skal forbedres her iBrøndbyKommune.Rapporterneviserenklarsammenhængmel-lem levevilkårsrelaterede sygdomme og social status. Hvis Brøndby Kommune skal påvirke sundheden blandt borgerne, skal der ses på det hele menneske og på de langsigtede mål, og her er det naturligt at se sundhed i sammenhæng med vilkårene for børnenes liv, uddan-nelse, idræt og kultur.

det gode lIv starter tIdlIgt og slutter sent


Vi ved at fysisk aktivitet har en positiv effekt på både det fysiske og mentale helbred samt på livskvalitet og indlæringsevne. En aktiv barndom giver på kort sigt forbedret motorik, et godt selvværd, so-ciale kompetencer og øget indlæring, og på langt sigt er virkningen et godt helbred, sundhed, længere levetid, større selvværd og færre leve-vilkårsrelaterede sygdomme. Børns aktivitet hænger naturligt sam-men med adgang og tilgængelighed til friluftsområder og legearealer samt vejen mellem skole og hjem.

et Faldende børnetalBefolkningsprognoserne viser en udvikling med færre børn og unge. I den nødvendige tilpasning af tilbuddene til det faldende børnetal, skal der naturligvis primært tages hensyn til økonomien. Men tryg-hed, kammerater og faglighed vil være nøgleord i tilpasningerne. Det faldende børnetal gør det muligt både at hente en økonomisk gevinst og samtidig styrke den kvalitet i tilbuddene, som opleves af børnene og deres forældre.

bedre mulIgHeder For FysIsk aktIvItetBrøndby Kommunes elitesport er vi stolte af, men for flertallet er det den daglige aktivitet, der skal fokuseres på. Brøndby rummer man-ge grønne områder: Vestvolden, Brøndby Skoven, Bakkeskoven og DenGrønneKile,somgivermulighedforatværefysiskaktiv,fåfriskluft og socialt samvær. Udover de grønne friluftsområder, hvor der bl.a. er mulighed for motionsformer som cykling, løb og leg, rummer

De muligheder, som Brøndby Kommune har skabt for et aktivt og sundt børneliv koblet til et alsidigt og levende kulturliv, er betydnings-fuldt.

“

Gode kostvaner grundlægges tidligt.


Brøndby Kommune også Brøndby Hallen, Vestbadet, atletikbaner og legepladser. Herudover er der Brøndby Havn og Strandparken, hvor der er mulighed for ophold og forskellige vandaktiviteter. Kvaliteten af områderne og tilgængeligheden til områderne bliver sikret gennem den fysiske planlægning.

Befolkningsprognoserne viser en udvikling med færre børn og unge. Det gør det nødvendigt at overveje, om der skal ske ændringer i den måde vi organiserer tilbuddene på.

rIg kultur I brøndby kommuneKulturen er også et vigtigt parameter i forhold til livsglæde og sund-hed. Både idræt og kultur har stor betydning for opbygning af fælles-skaber, lokal forankring og identitet og dermed et bidrag til livskvali-tet og et aktivt, sundt og indholdsrigt liv.

Brøndbys image på sports- og idrætsområdet, hvor fodbold, men også cricket, udmærker sig, er en stor del af kulturen i kommunen. Kulturen viser sig også i landsbyområderne og Møllen, som har hi-

Brøndby ønsker fortsat at være en aktiv medspiller, når det handler om at skabe trygge og sunde opvækstvilkår for børn og unge.


storisk islæt, samt de landskabelige værdier – f.eks. Vestvolden, grav-høje, gårde og skel - der vidner om områdets tidligere udseende og brug. Blandt nye tiltag på kulturområdet er opførelsen af kulturhuset Brønden i Brøndby Strand der åbner i 2009.

De muligheder, som Brøndby Kommune har skabt for et aktivt og sundt børneliv koblet til et alsidigt og levende kulturliv, er betyd-ningsfuldt og viser kommunens bestræbelser for at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.

Det at skabe grundlaget for et langt og sundt liv er vigtigt for at bor-gerne i pensionsalderen fortsat kan videreføre et aktivt liv i lokalom-rådet. Ved behov vil kommunen tilbyde en bred vifte af hjælp og støt-tetilbud i de sene år.

Fortsat Fokus på ældreområdetUdviklingen i andelen af ældre borgere stiller krav til den kommunale service. De borgere som får behov for hjælp og støtte skal naturligvis tilbydes dette. Imidlertid vil Brøndby Kommune arbejde for, at flest mulig bringes til at klare sig selv, så længe som muligt. Dette kan bl.a. ske ved at give tilbud om målrettet støtte til træning af dagligdags op-gaver, med udgangspunkt i borgerens eget hjem samt tilbud til æg-tefæller som hjemme passer egne ægtefæller med plejebehov. Når og hvis en sådan indsats ikke længere er tilstrækkelig, vil Brøndby Kom-mune tilbyde relevant og målrettet støtte og omsorg, med udgangs-punkt i borgerens behov samt de nødvendige pleje- og ældreboliger.

Hvad vIl vI?KommunenvilbrugeresultaternefraKRAM-undersøgelsenogho-vedstadens Sundhedsprofil til at planlægge en målrettet indsats, som motiverer til sundere levevis. Vi ønsker, at det sunde valg også bliver det lette valg.

Brøndby Kommune har i mange år haft et tæt samarbejde med kom-munens praktiserende læger. Men kommunen står overfor en aktuel udfordring i at kunne fastholde et tilstrækkeligt antal praktiserende læger. På det sundhedsfaglige område diskuteres i øjeblikket mulig-hederne for at etablere lægehuse eller sundhedscentre for at tiltrække tilstrækkeligt med læger til kommunen.

aktiv barndom giver høj livskvalitet

En aktiv barndom giver på kort sigt forbedret motorik, et godt selvværd, sociale kompetencer og øget indlæring. På langt sigt er virkningen et godt helbred, sund-hed, længere levetid, større selv-værd og færre levevilkårsrelate-rede sygdomme. Børns aktivitet hænger naturligt sammen med adgang og tilgængelighed til fri-luftsområder og legearealer samt vejen mellem skole og hjem.


Kommunen ønsker en bredspektret og tværgående tilgang til sund-hed. Der skal informeres bredt om de aktiviteter, som borgere og kommunens ansatte udfører med hensyn til sundhedsfremme, så alle borgere kender deres muligheder for at deltage. Det er en særlig stor udfordring i Brøndby Kommune, da kommunens borgere har en høj indlæggelseshyppighed på mange kroniske sygdomme i sammenlig-ning med andre kommuner.

Det er et faktum, at børns kost og motionsvaner følger dem resten af livet. Ud fra erkendelsen af, at det sunde liv grundlægges i barn-dommen, fokuserer kommunen de kommende år særligt på at skabe sunde kost- og motionsvaner for børn og unge. Forældrene spiller den vigtigste rolle i forhold til at give børnene gode vaner. Brøndby Kommune vil derfor arbejde for, at indsatsen skal ske i et samarbejde mellem hjemmet og gode rollemodeller i skoler og institutioner, hvor børnene opholder sig en stor del af deres tid.

Tryghed, kammerater og faglighed vil være nøgleordene i de tilpas-ninger af tilbuddene til børn og unge, som er nødvendige på grund af et markant faldende børnetal. Kvaliteten i tilbuddene skal løbende udvikles lige fra den nyfødtes første kontakt med sundhedsplejen til den unge forlader skolen med de bedste forudsætninger for at kunne fortsætte sin udvikling. Med den rigtige struktur vil det faldende bør-netal give mulighed for at kvaliteten kan øges for færre penge. Overgangen fra daginstitution til skole og overgangene mellem de forskellige trin i skolegangen er helt central for barnets udvikling - både fagligt og menneskeligt. En forbedret struktur på området skal være med til at styrke arbejdet med disse overgange. Brøndby Kommune har forholdsvis mange udsatte børn og unge. Forebyggelse og inklusion er væsentlige i forhold til denne gruppe. Og når det er nødvendigt med mere vidtgående foranstaltninger, er det vigtigt, at disse vælges ud fra et helhedssyn på barnets/den unges situation. Det er derfor nødvendigt at forudsætningerne for dette hel-hedssyn er til stede. Og det stiller krav til såvel styringssystemer som arbejdsformen på området.

Kommunens målsætning om, at flere unge skal gennemføre en kom-petencegivende uddannelse skal være med til at løfte den sociale sta-tus,somifølgeKRAMogsundhedsprofilenhængertætsammenmedhyppigheden af levevilkårsrelaterede sygdomme.

særligt fokus på oplevelser

Kommunalbestyrelsen har en vi-sion om at udvikle kulturområdet med særligt fokus på oplevelser, kulturarv, biblioteker og tværgå-ende samarbejde for at give den enklete borger mulighed for et aktivt og indholdsrigt liv.


Kommunen deltager i disse år sammen med 16 andre kommuner i Modelkommuneprojektet, som har til formål at udvikle metoder til at opfylde regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet, som løber over 3 år, udmøntes bl.a. i en konkret ungepolitik for Brøndby Kom-mune.

Kommunalbestyrelsen har en vision om at udvikle kulturområdet med særlig fokus på oplevelser, kulturarv, biblioteker og tværgående samarbejde for at give den enkelte borger mulighed for et aktivt og indholdsrigt liv. Kendskabet til kulturarven, den historiske og land-skabelige fortælling i den grønne kile, i skovene og ikke mindst Vest-volden prioriteres.

Brøndbys blå og grønne områder giver gode muligheder for sociale aktiviteter.


Brøndby Kommune har i den seneste planperiode arbejdet på at for-bedre stisystemet i kommunen. De rekreative stier blev anlagt i 2003 og 2004, og med anlægget af regionalstien er nu hele det planlagte sy-stemafgang-ogcykelstieriDenGrønneKileetableret.

Befolkningsprognosen for Brøndby Kommune viser en udvikling med flere ældre i de kommende år. De kommunale servicetilbud til ældre borgere med behov for hjælp, f.eks. pleje- og ældreboliger, dag-hjemstilbud mv. udbygges løbende i overensstemmelse med udvik-lingen i antallet af ældre.


• Udarbejderhvertårensundhedspolitikoghandlingsplan,derbe-skriver de aktiviteter kommunen forventer at gennemføre det på-gældende år.

• Styrkersåveleffektivitetsomkvalitetpåskoleområdetvedtilpas-ning af strukturen.

• Forbedrerarbejdetmedovergangeibarnetsliv. • Fortsætterdenudvikling,somerigangsatmedatudvikledenfag-

lige indsats og styring af området for udsatte børn og unge.

• Arbejderiforbindelsemedplanlægningafvoresbyområdermedatskabe gode rammer for leg og bevægelse i byrummene og i de nære omgivelser.

• Arbejderud fra envedtagetpolitiskhandleplan for 2008– 2010hvor der samarbejdes med alle aktører på ungeområdet med den udfordring det er, at øge andelen af unge der gennemfører en ung-domsuddannelse fra 76 % til 95 %.

• Vilfortsatdeltageilandskampagnen”GetMoving”hvorborgereog ansatte i uge 41 tilbydes motion på både skoler, arbejdspladser og i foreninger.

• Udbyggerstinettet idekommendeår,såderskabesendnubedresammenhæng internt i kommunen samt til og fra nabokommu-nerne.


• Vilgennembl.a.revitaliseringafKøbenhavnsBefæstning–Vest-volden – medvirke til at der bliver skabt en attraktion i verdensklas-se.

• Arbejderpåatetnythovedbibliotekinærhedenafrådhusetbliveråbnet i 2012.

• Vurdereridrætsfaciliteterneitaktmedforeningernesbehovunderhensyntagen til den økonomiske situation.

• Arbejderforatbibliotekerogkulturhuseløbendeunderstøtterfo-kus på det gode liv gennem information, udstillinger og arrange-menter.

• Fremlæggerpåbaggrundafbefolkningsprognosenéngang årligten prognose som beskriver behovet for udbygning af de kommu-nale ældre- og plejeboliger.

Gode venner giver tryghed og gode oplevelser gennem hele livet.


I takt med de globale klimaforandringer, som primært skyl-des udledning af drivhusgasser, er der kommet øget fokus på, hvordan vi kan imødegå denne udvikling. klimaudfor-dringer er ikke mindst blevet sat højt på den politiske dags-orden i de senere år både lokalt, nationalt og globalt.

Bæredygtig udvikling vedrører hele samfundet. I Kommuneplan 2009 for Brøndby Kommune handler den bæredygtige indsats om, de lokale bidrag til denne udvikling ud fra devisen om, at mange bække små gør en stor å. Det har med andre ord betydning globalt, når man-ge handler lokalt.

bæredygtIgHed på mange måder og nIveauer Bæredygtighed handler om at skabe en udvikling, der både er miljø-mæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk bæredygtigt. Bæredygtig-hed vil i denne sammenhæng sige, at både nuværende og kommende generationer får gode levevilkår, og at der samtidig tages vare på jor-den og dens ressourcer. I videste forstand betyder bæredygtighed, at kommende generationer ikke må stilles ringere end de nuværende, hvad angår tilgang til ressourcer og forurening. I Brøndby Kommune arbejder vi med bæredygtighed på mange måder og niveauer. Dette kapitel omhandler den miljømæssige bæredygtighed.

Hvad vIl vI?Brøndby Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune i bevægelse – et godt sted at leve, bo og arbejde.

brøndby – en bæredygtIg kommune


I takt med de globale klimaforandringer, som primært skyldes ud-ledning af drivhusgasser, er der kommet øget fokus på, hvordan vi kan imødegå denne udvikling. Klimaudfordringer er ikke mindst ble-vet sat højt på den politiske dagsorden i de senere år både lokalt, nati-onalt og globalt. Det er Brøndby Kommunes mål, at den samlede ud-ledning af drivhusgasser fra borgere, virksomheder og institutioner i kommunen reduceres med 20 % inden 2020, mens vi som kommunal virksomhed vil opnå en reduktion på 25 % inden 2020.

Brøndby Kommune vil herudover arbejde for at mindske miljøbelast-ningen og værne om naturen og miljøet ved at fremme øget affalds-sortering samt energibesparelser på kommunens skoler, institutio-ner og i andre kommunale bygninger. Kommunen vil arbejde for at optimere afviklingen af trafikken, bussernes fremkommelighed og trafiksikkerheden samt mindske støjgenerne fra trafikken. Brøndby Kommune ønsker ligeledes at skabe varierede levesteder for dyr og planter.

Brøndby Kommune ønsker også at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune ved at fremme bæredygtig byudvikling og byom-dannelse, særligt omkring de stationsnære områder. En bæredygtig byomdannelse indebærer f.eks. at borgere får kortere afstand til dag-ligdagsfunktionerne herunder offentlig transport, som er en mere energivenlig transportform end privatbilisme.

For at fremme en bæredygtig udvikling vil Brøndby Kommune ind-drage borgere og erhvervsliv i det lokale bæredygtighedsarbejde, både når det handler om byudvikling, planlægning, undervisning, kultu-raktiviteter etc. Brøndby Kommune ønsker en balanceret udvikling, hvor der er et godt samspil mellem miljømæssige, trafikale, erhvervs-mæssige, kulturelle, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske for-hold.

Bæredygtighed vil i denne sammenhæng sige, at både nuværende og kommende generati-oner får gode levevilkår, og at der samtidig tages vare på jorden og dens ressourcer.

“

Brøndby Kommunes fokus på bæredygtighed viser sig eksempelvis i solcelleanlægget på taget af det nye kulturhus, ”Brønden”.



• Moderniserer gadebelysningen, så vi får både bedre og mindrestrømforbrugende belysning.

• Implementererklimastrategiensomblandtandetbetyderatkom-munen vil fremme energirigtige løsninger i kommunens bygnin-ger, stille krav i forbindelse med kommunale indkøb, indarbejde klimahensyn i kommunens egen transport, undersøge muligheder for revision af varmeplanen samt indarbejde energikrav i nye pla-ner og procedurer fx lokalplaner, udbud af kommunale grunde etc.

• Tilpasser kommunen til effekterne af klimaforandringerne, ogden kommende spildevandsplan vil indeholde tiltag omkring ud-bygning af kapacitet, begrænsning af tilgangen af regnvand til det offentlige net gennem fx separatkloakering, opsamling af over-skydende vand i regnvandsbassiner eller til rekreativ anvendelse i byrummet.

• Stillerinyelokalplanerkravomlokalnedsivningog/ellergenan-vendelse af regnvand.

• Udarbejderennyaffaldsplan,derblandtandethartilhensigtfort-sat at forebygge dannelsen af affald gennem øget sortering. Det handler om at udnytte ressourcerne i affaldet bedre, og om via en øget dialog at påvirke borgere og virksomheder til at fokusere mere på affaldssortering.

Kulturen blomstrer i Brøndby.


• Energirenovererløbendeskoler,institutionerogandrekommunalebygninger i takt med at der frigives midler fra miljøpuljen. Affalds-sortering er fortsat et fokusområde i kommunens egne bygninger og i skolernes undervisning.

• Gennemgårlyssignalerneikommunenmedhenblikpåatoptime-re afviklingen af trafikken i kommunen. Der vil i denne forbindelse også blive trafikoptimeret for bussernes fremkommelighed. Bedre trafiksikkerhed og mindre støj fra trafikken er også i fokus. Kom-munen vil oprette et lokalt trafiksikkerhedsråd. Kommunen delta-ger derudover i et projekt om trængselsafgifter.

• Fremmerenbæredygtigbyudviklingogbyomdannelseogfokuse-re på udvikling af de stationsnære områder. I forbindelse med om-dannelsen af disse områder vil vi aktivt søge dialog med bygher-rer på et tidligt stadie med henblik på at bæredygtighed allerede fra starten indtænkes i projekterne. Det indebærer eksempelvis lav-energibyggeri ved nybyggeri eller renovering; gode og bæredygtige trafikløsninger ud fra devisen om, at der skal være plads til i et lige forhold kollektiv trafik, biler og cykler og gående; gode byrum, der kan have flere funktioner mv.

• Viliforbindelsemedfremtidigerenoveringerafeksisterendebo-ligkomplekser gå i dialog med boligforeninger med henblik på at skabe mere bæredygtige og energivenlige løsninger.

• Inddragerborgereogerhvervslividetlokalebæredygtighedsarbej-de, både når det handler om byudvikling, planlægning, undervis-ning, kulturaktiviteter etc. Dette indebærer fx at miljørepræsen-tantskaberne bliver hørt i miljøspørgsmål (trafikhandlingsplan, Agenda 21, Busplan), at der gennemføres aktiviteter for børn og unge på genbrugsstationen, ligesom Naturskolen, biblioteker og kulturhuse anvendes til information, undervisning og andre akti-viteter.

• Arbejderpå at sikre engodbalancemellembyudvikling,befolk-ningsudvikling og deraf afledte servicebehov. Vi har fokus på at fremme samspil mellem stiplanlægning og adgang til rekreative områder og dermed skabe grundlag for fysiske aktiviteter som igen virker sundhedsfremmende.

20 % mindre drivhusgas

Det er Brøndby Kommunes mål at den samlede udledning af driv-husgasser fra borgere, virksom-heder og institutioner i kommu-nen reduceres med 20 % inden 2020, mens vi som kommunal virksomhed vil opnå en reduktion på 25 % inden 2020.Brøndby Kommune vil herudover arbejde for at mindske miljø-belastningen og værne om natu-ren og miljøet ved at fremme øget affaldssortering samt energibe-sparelser på kommunens skoler, institutioner og i andre kommu-nale bygninger.


brøndby kommune arbejder for bæredygtig og sammen-hængende kollektiv trafik og helhed i den trafikale infra-struktur. kommunen arbejder herudover for øget tilgæn-gelighed for alle, både for borgere generelt og for borgere med særlige behov.

Brøndby Kommune har en veludviklet infrastruktur med et godt kol-lektivt trafiknet med busruter og S-tog. Der er i dag to S-togs statio-ner, Brøndbyøster Station og Brøndby Strand Station, og vi har pla-ner om en tredje station ved Priorparken. Dertil kommer at en del af Brøndbys bolig- og erhvervsområder også ligger stationsnært i for-holdtilGlostrupStation.

Brøndby Kommunes erhvervsliv nyder godt af den nemme adgang til motorvejsnettet og af at der i det hele taget er gode vej- og togforbin-delser til og fra Brøndby. Internt i kommunen binder en række veje og stier kommunen sammen.

tog, bus og letbaneEn kommende letbane eller en anden højklasset trafikløsning fra Lyngby og videre mod Brøndby Strand, vil yderligere forbedre den kollektive trafik og øge tilgængeligheden til og i kommunen.

Der er i dag 17 buslinjer, som kører i Brøndby Kommune, herunder en servicebus. Brøndby Kommune har siden den 1. januar 2007 be-stilt, planlagt og finansieret buskørselen indenfor kommunegrænsen.

InFrastruktur og tIlgængelIg-Hed


Kommunens bestilling af kollektiv trafik sker i forbindelse med bus-planen, som udarbejdes hvert år.

Den veludbyggede infrastruktur giver gode muligheder for at komme til, fra og rundt i kommunen.

Infrastrukturen giver også en række udfordringer, herunder støj fra bane- og vejtrafikken, og fysiske barrierer i form af, at kommunen gennemskæres af motorvejsanlæg.

Hvad vIl vI?Brøndby Kommune arbejder for bæredygtig og sammenhængende kollektiv trafik og helhed i den trafikale infrastruktur. Kommunen arbejder herudover for øget tilgængelighed for alle, både for borgere generelt og for borgere med særlige behov.

Fingerplan 2007 åbner mulighed for, at der kan ske en intensiveret udnyttelse af områderne omkring en eventuel ny station ved Prior-parken. Brøndby Kommune vil udnytte disse stationsnære bygge- og fortætningsmuligheder og ser en ny station som et centralt omdrej-ningspunkt for omdannelsen af erhvervsområdet Priorparken & Vi-beholm.

Brøndby Kommune vil arbejde for, at der anlægges en letbane eller anden højklasset løsning igennem kommunen. En fremtidig letba-nefraGlostrupStationtilBrøndbyStrandStationvilbetjenestoreboligområder i Brøndbyvester og Brøndby Strand, og området om-kring rådhuset og den sydlige del af Priorparken, Brøndby Stadion og

Den veludbyggede infrastruktur giver gode muligheder for at komme til, fra og rundt i kommunen. Infra-strukturen giver også en række udfordringer, herunder støj fra bane- og vejtrafikken.

“

Busser og tog skaber gode muligheder for at komme til og fra Brøndby på miljørigtig vis.


BrøndbyHallensamtderekreativeanlægiDenGrønneKile.Brønd-by Kommune vil udnytte de byudviklingspotentialer som en letbane vil medføre.

Brøndby Kommune vil sætte fokus på trafikstøjen fra bane- og vej og mindske støjgenerne for borgere i videst muligt omfang.

Brøndby Kommune vil udbygge kommunens stinet og dermed skabe endnu bedre muligheder for at borgerne kan bevæge sig rundt i kom-munen og få motion og oplevelser på samme tid.

Brøndby Kommune vil arbejde for at skabe den bedst mulige busbe-tjening inden for de økonomiske rammer.

Trafikstyrelsen er i gang med de indledende undersøgelser af en mulig udvidelseafbanekapacitetenpåstrækningenKøbenhavn-Ringsted.Der arbejdes med to forskellige løsninger, den såkaldte 5. sporsløs-ning (langs Vestbanen) og nybygningsløsningen (langs Holbækmo-torvejen). Såfremt der træffes beslutning om et af projekterne vil dette medføre fysiske anlægsarbejder også i Brøndby Kommune. Tra-fikstyrelsen forventer, at Folketinget tager endelig politisk beslutning om projektet i efteråret 2009.


• Koordinererbyudviklingogbyomdannelsemeddentrafikalein-frastruktur og den kollektive trafikbetjening.

• Sikrer,atdenfysiskeplanlægningunderstøtterdenkollektivetra-fik gennem placering af erhverv med mange arbejdspladser, kultur, service og boliger i forbindelse med S-tog stationerne og letbane-stop.

• IndgåridialogmedGlostrupKommune,DSBS-togogTrafiksty-relsen om anlæg af en ny S-tog station ved Priorparken.

• Samarbejdermed andre kommuner om at påvirke beslutningenvedrørende anlæg af en letbane eller anden højklasset trafikløs-ning.

• Udarbejderenstøjhandlingsplan.

• Forbedrer stinettet i overensstemmelsemed kommunens trafik-handlingsplan og sundhedsstrategi.

• Udarbejderbusplaner.

letbanen til brøndby strand

Brøndby Kommune vil arbejde for, at der anlægges en letbane eller anden højklasset løsning igennem kommunen. En fremti-dig letbane fra Glostrup Station til Brøndby Strand Station vil betjene store boligområder i Brøndby-vester og Brøndby Strand, og området omkring rådhuset og den sydlige del af Priorparken, Brøndby Stadion og Brøndby Hal-len samt de rekreative anlæg i Den Grønne Kile.


L

L

L

L

L

L

L

L

L

L

L

L

L

L

S

S

S

S

S

S

Signatur:

Stationsnært områdeAlternativt letbaneforløb

Mulig forlængelse af letbaneStationsnært kerneområde

Letbaneforløb


tre store udviklingsprojekter skal sikre brøndby kommunes attraktivitet for både borgere og erhvervsliv i de kommende år. nær stationerne ønsker vi at bygge tæt og højt for at få plads til endnu flere arbejdspladser til gavn for borgerne.

Brøndby Kommune er en fuldt udbygget, og derfor er der nu fokus på omdannelse og fornyelse af eksisterende byområder.

Brøndby Kommune er i gang med tre større udviklingsprojekter, nemlig omdannelsen af erhvervsområderne Kirkebjerg, Priorparken & Vibeholm samt byudviklingsprojektet i Brøndby Strand Centrum. De tre projekter ligger i stationsnære områder og det giver nogle sær-lige muligheder – især for at bygge tæt og højt og for at placere konto-rerhverv på over 1.500 etagemeter.

Projekterne er direkte koblet til visionen om at være en kommune i bevægelse og en kommune, hvor det er godt at leve, bo og arbejde.

blander bolIg og erHvervBrøndbyKommunehar i samarbejdemedGlostrupKommuneud-arbejdet en helhedsplan for Kirkebjergområdet, som ligger syd for GlostrupS-togstation.VisioneneratKirkebjergskalomdannesfraat være et rent erhvervsområde til en attraktiv og levende bydel med både boliger og kontorerhverv, moderne produktionserhverv, butik-ker, service og kultur. Den del af helhedsplanen som omfatter Brønd-

byomdannelse og byudvIklIng


by Kommune, åbner mulighed for op mod 800 nye boliger og op mod 280.000 etagemeter erhverv.

Under høringsprocessen for indeværende kommuneplanforslag vil Brøndby Kommune sende et forslag til helhedsplan for Priorparken & Vibeholm i høring. Brøndby Kommune vil med forslag til helheds-planen udnytte områdets omdannelsespotentialer, som blandt andet er knyttet til at området er stationsnært og ligger tæt på motorvej og overordnet vejnet. Planen giver mulighed for kontorerhverv, kultur, idræt, boliger, transport- og logistikvirksomheder. Visionen er at Pri-orparken & Vibeholm skal være en attraktiv og levende bydel i be-vægelse. Den nye Priorparken Station er omdrejningspunktet for ud-viklingen, hvor de blandede funktioner og den gode tilgængelighed skaber en aktiv by for de, der skal bruge området og arbejde her.

nyt bydelscentrum I brøndby strandDet tredje store udviklingsprojekt er byudvikling i Brøndby Strand, som følger op på kvarterløftprojektet for Brøndby Strand. En ny hel-hedsplan for Brøndby Strand Centrum, som har været i offentlig hø-ring frem til den 29. april 2009, åbner mulighed for et nyt spændende bydelscentrum til gavn for bydelens nuværende og kommende bebo-ere.Gennemudvidelse af centerfunktionerneogplacering af et er-hvervsdomicil, gives der mulighed for sport og aktiviteter i bydelen, og ikke mindst mulighed for 400 nye ejerboliger i blandt andet 3 nye højhuse og rækkehusbebyggelser.

Brøndby Strand er – som et positivt resultat af kvarterløftprojektet og den boligsociale helhedsplan ”Herfra og Videre” – i øvrigt ikke læn-gere at finde på Velfærdsministeriets liste over udsatte boligområder.

Kommuneplanen åbner endvidere mulighed for boligbyggeri ved Espedammen, Lagesminde Allé, Brøndbyøstervej.

Brøndby Kommune vil i dialog og samarbejde med grundejere og investorer realisere de tre udviklingsprojekter og skabe attraktive, levende og bæredygtige byområder.

“

Byudvikling og byomdannelse skal sikre at kommunen står stærkt som attraktiv bosæt-nings- og erhvervskommune.


Hvad vIl vI?Brøndby Kommune ønsker at være en attraktiv bosætnings- og er-hvervskommune. Kommunen vil fortsat arbejde for at det skal være attraktivt at leve, bo og arbejde i kommunen.

Omdannelsen af erhvervsområderne skal udnytte områdernes sta-tionsnære placering og muliggøre bæredygtig byudvikling. En kom-mende letbane med et forløb tæt på Kirkebjergområdet og Priorpar-ken åbner mulighed for intensiveret anvendelse (kontorerhverv over 1.500 etagemeter) og udnyttelse omkring fremtidige letbanestop. Letbanen vil skabe et endnu bedre grundlag for omdannelse af Kirke-bjerg og Priorparken.

Helhedsplaner og lokalplaner skal understøtte og konkretisere om-dannelsespotentialer og sikre, at erhvervsområderne ikke nedslides, men udvikles. Brøndby Kommune ønsker, at der bliver tale om en gli-dende omdannelse over en længere årrække i takt med, at virksomhe-derne ønsker at flytte til eller fra områderne.

Brøndby Kommune vil i dialog og samarbejde med grundejere og in-vestorer realisere de tre udviklingsprojekter og skabe attraktive, le-vende og bæredygtige byområder.

Andelen af ældre har været voksende de seneste år og kommunen har oplevet en øget efterspørgsel på plejeboliger. Kommunen vil fortsat arbejde for at sikre sammenhæng mellem boligudbud og befolknings-udviklingen.


• SamarbejdermedKirkebjergområdets aktørerogGlostrupKom-mune om realisering af helhedsplanen.

• UdarbejderhelhedsplanforPriorparkenogVibeholmområdetogsamarbejder med områdets aktører om realisering af planen.

• IgangsætterenudbudsstrategiogudbygningsstrategiforBrøndbyStrand Centrum projektet.

• Åbnermulighed forboligbyggerivedEspedammen,LagesmindeAllé, Brøndbyøstervej.

• BrøndbyKommuneopfører45nyeplejeboligeriÆldrecentretNy-gårds Plads i 2009.

• Analysererløbendemulighederneforfortætningideeksisterendeboligområder.

• Arbejderforatøgeandelenafejerboliger.

brøndby kommunes tre store udviklingsprojekter

Brøndby Kommune er i gang med tre større udviklingspro-jekter, nemlig omdannelsen af erhvervsområderne Kirkebjerg, Priorparken & Vibeholm samt byudviklingsprojektet i Brøndby Strand Centrum.Brøndby Strand er – som et posi-tivt resultat af kvarterløftprojektet og den boligsociale helhedsplan ”Herfra og Videre” – i øvrigt ikke længere at finde på Velfærds-ministeriets liste over udsatte boligområder.


S

S

S

S

S

S

Signatur:

Udviklingsområder


brøndby kommune har vundet priser for evnen til at fast-holde og tiltrække vækstvirksomheder. vækstvirksomhe-derne skaber arbejdspladser og gør kommunen til et at-traktivt sted for både erhvervsliv og borgere. de erfaringer vil vi bygge videre på i de kommende år.

Brøndby Kommune har et attraktivt erhvervsklima og mange dyna-miske virksomheder har set mulighederne i kommunens erhvervs-områder.

vI vIl tIltrække mere erHvervBrøndby Kommune arbejder fortsat på at tiltrække virksomheder. Kommunen har og ønsker også fremover at have en bred vifte af virk-somheder – fra transport- og logistikvirksomheder, fremstillings- og produktionsvirksomheder til kontor-, service-, og videnserhverv. Det giver mange forskellige typer af job og dermed gode beskæfti-gelsesmuligheder for kommunens indbyggere og de, der kommer til kommunen for at arbejde.

Brøndby Kommune har markeret sig som en af landets mest er-hvervsvenlige kommuner og har en placering blandt Danmarks bed-ste vækstkommuner. Brøndby Kommune har vundet flere priser for evnen til at fastholde og tiltrække vækstvirksomheder. Vækstvirk-somhederne skaber arbejdspladser og gør kommunen til et attraktivt sted for både erhvervsliv og borgere.

erHvervs- områder og erHvervspolItIk


vejlednIng tIl IværksættereMed hensyn til erhvervsservice samarbejder Brøndby Kommune med andre kommuner i hovedstadsregionen i foreningen Iværksæt-terkontaktpunkt (Vestegnskommunerne og Herlev Kommune) og med Væksthus Hovedstadsregionen om vejledning til iværksætteres opstart af egen virksomhed og vejledning til nyetablerede virksom-heder.

de tre store erHvervsområderBrøndby Kommune har tre store erhvervsområder. To af erhvervsom-råderne (Kirkebjerg og Priorparken & Vibeholm) ligger tæt på S-tog-nettet. Begge områder står overfor en omdannelse – fra traditionelle erhvervsområder mod mere vidensbaserede erhvervstyper og ser-vice.DettredjestoreerhvervsområdeerRagnesminde.Områdetlig-ger tæt på motorvejsnettet og der er gode vejforbindelser mod Køben-havnsområdet, lufthavnen og den østlige og sydlige del af Danmark. Ragnesmindeerhvervsområdeermegetattraktivtfortransport-,di-stributions- og lagervirksomheder. Herudover rummer erhvervsom-råderne en række produktionsvirksomheder, industrivirksomheder og håndværkervirksomheder. Beliggenheden af erhvervsområderne fremgår af hovedstrukturkortet, se side 61.

Brøndby Kommune har markeret sig som en af landets mest erhvervs-venlige kommuner og har en placering blandt Danmarks bedste vækstkommuner

“

Brøndby har en unik geografisk placering og har mange beskæftigede inden for transport- og logistikområdet.


Hvad vIl vI?Brøndby Kommune vil fortsat skabe gode vækst og rammebetingel-ser med henblik på at fastholde og udvikle et aktivt erhvervsliv.

Brøndby Kommune vil gennem revisioner af byplanlægningen og med gode vækst og rammebetingelser skabe grundlag for, at erhvervs-områderne kan videreudvikles, så de hele tiden lever op til moderne virksomheders behov.

Brøndby Kommune vil skabe de planmæssige rammer for en glidende omdannelse af de stationsnære erhvervsområder – Kirkebjerg, Prior-parken & Vibeholm, herunder med mulighed for at placere kontorer-hverv, videnserhverv og moderne produktionsvirksomheder.

Brøndby Kommune vil fastholde de nuværende anvendelsesmulighe-derideikke-stationsnæreerhvervsområder,herunderRagnesmindesom ligger centralt i forhold til motorvej og det overordnede vejnet.

Brøndby Kommune prioriterer højt, at erhvervsområderne fremstår præsentable med grønne arealer, velholdte veje og god trafikafvikling med plads til både kollektiv trafik, biler og cykler og gående.


• Skaberplanmæssigerammerforenglidendeomdannelseafdesta-tionsnære erhvervsområder.

• Fastholderdenuværende anvendelsesmuligheder ide ikke-stati-onsnære erhvervsområder.

• Sikreraterhvervsområderneløbendeudviklesogleveroptilmo-derne virksomheders behov.

• Yder god service gennemkompetent oghurtigmiljø- og bygge-sagsbehandling - både til virksomheder, der vil flytte hertil og til dem, der allerede er her.

• Deltagerirelevanteerhvervssamarbejder,herunderVestegnssam-arbejdet og foreningen Iværksætterkontaktpunkt.

erhvervsområder omdannes

Brøndby Kommune har tre store erhvervsområder. To af erhvervs-områderne (Kirkebjerg og Prior-parken & Vibeholm) ligger tæt på S-tognettet. Begge områder står overfor en omdannelse – fra tra-ditionelle erhvervsområder mod mere vidensbaserede erhvervs-typer og service. Det tredje store erhvervsområde er Ragnesminde. Området ligger tæt på motorvejs-nettet og der er gode vejforbin-delser mod Københavnsområdet, lufthavnen og den østlige og sydlige del af Danmark.


Brøndby skaber rammer og vækstbetingelser for erhvervslivet. Gode kollegaer giver arbejdsglæde.


brøndby kommune er i en skærpet konkurrencesituation på detailhandelsområdet, hvor udviklingen går i retning af færre, men større butikscentre. denne udvikling nødvendig-gør, at der gøres en særlig indsats for, at den eksisterende detailhandel i brøndby kommune bliver styrket og at nye butikker kan etablere sig. derfor er der i kommuneplanen udlagt øgede arealer til flere butikker.

Brøndby Kommune har i 2009 fået udarbejdet en detailhandelsana-lyse af Institut for Center Planlægning (ICP). Analysen giver en status for detailhandelen og vurderer udviklingsmulighederne i Brøndby Kommune.

I Brøndby kommune var i første kvartal af 2009 i alt 79 butikker.

detaIlHandel

dagligvarer udvalgsvarer detailhandel

Brøndbyøster 20 5 25

Brøndbyvester 14 14 28

Brøndby Strand 18 8 26

I alt 54 27 79


Herudover er der 9 butikker til særligt pladskrævende varegrupper.

Detailhandelsanalysen konkluderer, at Brøndby Kommune har en forholdsvis mangelfuld forsyning af dagligvarer i kommunen, hvil-ket understøttes af, at der siden 1997 er sket et fald i handelsbalancen fra 70 % til 57 %. Analysen viser, at forbrugerne i Brøndby Kommune dækker en væsentlig del af deres dagligvareforbrug udenfor kommu-nen. Det konkluderes, at konkurrencesituationen skærpes i fremti-den og handelsbalancen forventes at falde yderligere, såfremt der ikke sker en styrkelse af detailhandelen i kommunen.

Analysen konkluderer:

• Atdererbehovformerearealtildagligvarehandelikommunen.• Atkommunenbørsatsepåatstyrkedeneksisterendedagligvare-

forsyning i Brøndby Strand Centrum, Brøndbyøster Center og Kir-kebjerg Torv.

• Atkommunenbørkoncentreredetailhandelen,såledesatderop-nås tilstrækkelig synergieffekt til at tiltrække kunder.

Hvad vIl vI?Brøndby Kommune ønsker at styrke detailhandelen i kommunen. Det overordnede mål for detailhandelen i Brøndby Kommune er at sikre en god og lokal dagligvareforsyning i kommunens bydele.

Brøndby Kommune vil have et attraktivt og bredt butiksudbud som sikrer, at borgerne har mulighed for at handle lokalt.

Kirkebjerg Torv giver varierede indkøbsmuligheder i lokalområdet.

Brøndby Kommune vil have et attraktivt og bredt butiksudbud som sikrer, at borgerne har mulighed for at handle lokalt

“


Hvad gør vI?I kommuneplanen udlægges mere areal til detailhandel. Dette omfat-terBrøndbyStrandCentrum,Brøndbyøster,SøndreRingvej,Prior-parken.

For at styrke den eksisterende detailhandel bedst muligt skal udvik-lingen foregå i de eksisterende udbudscentrer i kommunen, dvs. i bymidten Brøndby Strand Centrum, bydelen Brøndbyøster Center samtetnytbydelscentervedSøndreRingvej.

I kommuneplanen fastlægges følgende centerstruktur for detailhan-del, som angiver hvor og hvor meget detailhandel der må være.

BymidteBrøndby Strand Centrum udpeges som bymidte, hvilket giver flere planlægningsmæssige muligheder. Brøndby Kommune har mulighed for at bestemme det maksimale bruttoareal til butiksformål. Brøndby Strand Centrum fungerer som det primære indkøbssted i bydelen.

BydelscentreBrøndbyøster Center udlægges til bydelscenter. Herudover udpeges SøndreRingvejsometnytbydelscenter.Bydelscentreneskal,udoverat varetage en god lokalforsyning med dagligvarer, også kunne tilby-de kunderne et mere standardiseret udbud af udvalgsvarer.

LokalcentreKirkebjerg Torv, området ved Kærdammen samt den nordlige del af Priorparken udlægges til lokalcenter. Disse lokalcentre skal varetage en god lokalforsyning med dagligvarer.

Kommuneplanens nye udlæg (i m²) til detailhandel fremgår af tabel-len nedenfor.

centerstruktur sted dagligvarer udvalgsvarer I alt

Bymidte Brøndby Strand Centrum 4.000 3.000 7.000

Bydelscenter Brøndbyøster Center 3.500 3.000 6.500

Bydelscenter Søndre Ringvej Bydelscenter 4.000 1.000 5.000

Bydelscenter Kirkebjerg Torv

Lokalcenter Priorparken 3.000

Lokalcenter Kærdammen

Lokalcenter Park Allé

I alt 11.000 7.000 21.500


Kommuneplanen åbner mulighed for flere butikker i Brøndby Strand Centrum.


brøndby kommune vil arbejde for bevarelse og udvikling af de grønne områder. det gælder både de områder der er om-fattet af naturbeskyttelsesloven i landområdet og de grøn-ne områder som ligger inden for byområdet. men vi vil også lette adgangen for borgerne til naturområderne.

Brøndby har en varieret grøn struktur og dermed gode muligheder for et aktivt friluftsliv. Den grønne struktur består af en mangfoldig-hed af store sammenhængende naturområder og mindre, men meget vigtige grønne områder i byerne. Naturområderne omfatter Brøndby Skoven,Bakkeskoven,Vestvolden,DenGrønneKileogStrandpar-ken. De grønne områder i byerne er eksempelvis parker, sportsanlæg, kirkegårde, vandhuller, græsarealer og både offentlige og private fri-arealer i tilknytning til boligområder. Erhvervsområdernes friarealer indgår ligeledes i kommunens grønne struktur i form af vejbeplant-ninger og mindre grønne pletter.

kommunen Har overtaget tIlsynBrøndby Kommune har overtaget administrationen af Naturbeskyt-telsesloven fra amterne, hvilket betyder, at det nu er kommunens op-gaveatpåse,atlovenoverholdes.Retningslinjernefordetåbneland,somkommunenharovertagetfraRegionplan2005,fremgårafkom-muneplanens del 2.

natur og mIljø


Brøndby Kommune har foretaget en registrering af kommunens be-skyttede naturtyper og vil udarbejde en plan for tilsynets hyppighed og omfang.

grønne områder godt For HelbredetAdgang til grønne områder og mulighed for bevægelse, rekreation, ophold og hvile har mange positive effekter i forhold til både det fy-siske og det mentale helbred. Om det så er for at gå tur, løbe, cykle, lufte hunden, ride, bade eller lege, så er det med til at mindske stress, forbedre humøret, præstationsevnen og velbefindendet.

Undersøgelser viser, at nærheden til grønne områder har stor betyd-ning for, hvor meget områderne bruges. Der skal optimalt set ikke være længere end 300 meter til nærmeste grønne område, før bru-gen nedsættes. Undersøgelser viser også, at afstanden mellem bolig og grønne områder er vigtigere end arten og kvaliteten af de grønne områder.

Hvad vIl vI?Brøndby Kommune vil arbejde for bevarelse og udvikling af de grøn-ne områder. Det gælder både de områder der er omfattet af Naturbe-skyttelsesloven i landområdet og de grønne områder som ligger in-den for byområdet.

Brøndby Kommune har foretaget en registre-ring af kommunens beskyttede naturtyper og vil udarbejde en plan for tilsynets hyppighed og omfang.

“

Brøndbys grønne områder er rigt besøgte.


Brøndby Kommune vil arbejde for at de store sammenhængende na-turområder skal beskyttes, bevares og plejes, og tilgængeligheden til områderne skal forbedres, dog med respekt for naturværdierne.

Brøndby Kommune vil arbejde for at borgerne har en let og sikker ad-gang til gode muligheder for naturoplevelser i hverdagen. Brøndby Kommune vil fastholde og udvikle de rekreative kvaliteter og skabe mulighed for fysisk udfoldelse.

BrøndbyKommunevilarbejdeforatkvaliteterneiDenGrønneKilesikres. Intentionen er, at skabe mulighed for mange forskellige akti-viteter af rekreativ karakter med fokus på at udnytte de landskabelige kvaliteter og fremme sociale relationer på tværs af alder, status og et-nisk baggrund.


• Arbejdergennemdenfysiskeplanlægningforbevarelseogudvik-ling af den grønne struktur.

• Arbejdergennemdenfysiskeplanlægningforatskabeetvarieretudbud af friluftsaktiviteter som giver borgerne gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser, lege og motionere.

• Planlægger for at skabe et samlet attraktivt fritidstilbud i DenGrønneKilepåniveaumedStrandparken.

• Arbejder gennemden fysiskeplanlægning for, at erhvervsområ-derne fremstår præsentable med grønne arealer og med en sam-menhængende grøn struktur.

• Arbejdergennemdenfysiskeplanlægningfor,atdegrønneområ-der i eller omkring boligområderne prioriteres.

• Arbejdergennemdenfysiskeplanlægningforatforbedretilgæn-gelighed til de grønne områder.

• Udarbejderetcykelkortsombeskriverforskelligecykelruter,her-under en rute gennem grønne områder.

• Arbejderforatetablereetsammenhængenderidestisystem.

grøn kile sikres

Brøndby Kommune vil arbejde for at kvaliteterne i Den Grønne Kile sikres. Intentionen er, at skabe mulighed for mange forskellige aktiviteter af rekreativ karakter med fokus på at udnytte de land-skabelige kvaliteter og fremme sociale relationer på tværs af alder, status og etnisk baggrund.



brøndby kommune deltager i et dialogprojekt om en sam-let byvision for forstæderne langs ring 3. dialogprojektet skal give en samlet vision for byudviklingen langs ring 3 og en kommende letbane, som viser hvordan der kan udvikles tætte byområder ved kommende letbane stationer. I denne forbindelse har kommunerne langs ring 3, miljøministeriet og region Hovedstaden udarbejdet et såkaldt intentionspa-pir som præsenteres nedenfor.

IntentIonspapIrDen foreslåedeLetbane langsRing3 fraLundtofte inord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt be-liggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved Letbanen ca. 75.000 arbejdspladser, ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som bl.a. sy-gehuse og uddannelsesinstitutioner.

Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort ud-viklingspotentiale langs Letbanen. Derfor udvikler vi en fælles byvi-sionforRingbyenlangsRing3.Medenfællesvisionomudviklingenaf nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker bypla-nen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede.

rIngbyen langs rIng 3


Byvisionen og Letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering afbyvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også in-vesteringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindel-serforbådebaneogvej,vilmuliggøreudviklingafRingbyensometvækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil Letbanen og udviklingenafen tæt,bæredygtigby langsRing3 skabeenhøj til-gængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele ho-vedstadsområdet.

Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hver-dagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab.

rIngbyens styrkerStor regional betydning og høj tilgængelighedByområdernelangsRing3harencentralplaceringogbetydningforhovedstadsområdetogRingbyenstyrkersammenhængenpåtværsifingerbyen. Set i et regionalt perspektiv har det derfor stor betydning, at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes oghøjnes,somfølgeafetableringenafLetbanenlangsRing3.Ring-byen rummer allerede mange vigtige trafikknudepunkter, boligom-råder, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der store potentialer for byomdannelse og byud-vikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne.

Bygger videre på god, eksisterende infrastrukturRingbyenstarterikkepåbarmark,menbyggerviderepåeksisteren-de byområder med tidligere samfundsmæssige investeringer i infra-

Byvisionen og Letbanen styrker gensidigt hinan-den. Realisering af byvi-sionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investe-ringens rentabilitet.

“

Letbanen vil stoppe tæt på Brøndby Stadion.


struktur med veje, stisystemer, kollektiv trafik, varme, el, vand m.v. samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres behov.

Stor forskellighed og variationByområdernelangsRing3erforskelligeogRingbyensnyebydeleviltilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også frem-over variere fra område til område og fra kommune til kommune. Med afsæt i denhidtidige udvikling og planlægning vilRingbyensbebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være fri-holdt for bebyggelse.

Ringbyens nye mulighederByvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklin-geniRingbyenkanbidragetilatudnytteLetbanensfuldepotentiale.Letbanen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, ud-dannelses- og kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekre-ative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteteriRingbyen.

Den bymæssige tætte byStørstedelenafRingbyenerstationsnær,ogdetgivermulighedforatbygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store, byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promena-der,stierogrekreativeområderietsamletforløbgennemRingbyen.Denyeområder iRingbyenmarkerersig ihelehovedstadsområdetved deres arkitektoniske kvaliteter.

Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og re-kreative områder hurtigt kan nås med Letbanen, kan biltrafikken mindskes. Det er også et potentiale for et klimavenligt CO2-regnskab og giver uafhængighed.

TilgængelighedEnafRingbyensstørstestyrkererdengodetilgængelighed,somnær-heden til Letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgænge-lighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hoved-stadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring3.EnsatsningpåbyudviklinglangsRing3vilogsåværemedtilat ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i Køben-havn.

Fælles byvision

En fælles byvision forventes fær-diggjort i løbet af 2009. Byvisionen udarbejdes i et dialogprojekt, som er et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Her-lev, Rødovre, Albertslund, Glo-strup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre kommuner.


Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv trans-portformiRingbyen.Ringbyenharderforetfintforgrenetnetafcy-kelstier, som sammenkobler Letbanen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- oggangstiervilgennemløbeRingbyen.

BæredygtighedBæredygtighedvilblivetænktindfrastarteniRingbyen,ogdetgiverstore muligheder for at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmefor-syning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand,grønnetagem.v.FornybyggeriiRingbyenerdetderforenmålsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en høj-klasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling.

Letbane langs Ring 3Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en letbane langs Ring3mv.Kommuneplanernevilsikre,atderkanetableresenletba-ne fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en letbane kræver, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommune-planerne.

Letbanen vil betjene Kirkebjergområdet.


som et stort erhvervsområde med mange arbejdspladser, pendlere og arbejdstagere har vestegnen en række konkre-te udfordringer i den nye region Hovedstaden. For at kunne tackle disse udfordringer gik kommunerne på vestegnen i 2007 sammen om udviklingen af en fælles erhvervsudvik-lingsstrategi. det skete i forbindelse med kommunernes deltagelse i et plan09 projekt.

Dette arbejde, som også involverede erhvervslivet på Vestegnen, re-sulterede i et fælles udviklingsperspektiv, som er indarbejdet i de 7 kommuners planstrategier. Formålet har bl.a. været at skabe en over-ordnet politisk strategi for infrastruktur, erhvervsudvikling og er-hvervsområder på Vestegnen.

erHvervsområderne på vestegnen – udFordrInger og mulIgHederErhvervsområderne på Vestegnen er forskellige (størrelse, alder, an-vendelser, bygningsmasse, plangrundlag mv.) men har også en række fællestræk, herunder at de står overfor en række fælles udfordringer.

Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og admini-strationserhvervene øges. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrup-per. Der er endvidere behov for flere nye boliger i regionen til en over-kommelig pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på

vestegnen I udvIklIng – erHvervsområder


Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og ser-viceerhverv, detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri-, transport og logistikvirksomheder.

Vestegnens nuværende styrkepositioner er transport og logistik, der er drevet af den gode beliggenhed – tæt på Hovedstaden og med velud-bygget infrastruktur og let adgang til de store færdselsårer. Endvidere er der flere erhvervsområder som kan rumme håndværksvirksomhe-der og servicevirksomheder. Herudover er der flere stationsnære er-hvervsområder på Vestegnen som rummer udviklingsmuligheder i forhold til at skabe attraktive bydele med kontor- og serviceerhverv.

Visionen for erhvervsområderne på VestegnenI forbindelse med det fælles udviklingsperspektiv har Vestegnskom-munerne besluttet, at vi i 2020 vil være kendt for:

• Langsigtet planlægning med klare visioner er Vestegnens vare-mærke.

• Erhvervsområderne er attraktive, velbeliggende, let tilgængeligeog konkurrencedygtige.

• Enrækkeældreerhvervsområdereromdannettilattraktiveogle-vende bolig- og erhvervsområder.

• Egnens beliggenhed, rummelighed og den gode infrastruktur erudnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne in-denfor industri, bygge og anlæg, handel samt transport.

• Dengodekollektiveinfrastrukturerudnyttettilatvidereudvikleegnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejds-pladser eller besøgende i byerne.

• Dererudvikletnyestyrkepositioner,blandtandetindenforople-velsesøkonomi og miljøvirksomheder.

Tendenser i erhvervs-udviklingen viser, at andelen af de traditio-nelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhver-vene øges.

“

Bredden i Brøndbys erhvervsliv spænder vidt. Der er alt lige fra moderne kontorarbejds-pladser over transportvirksomheder, til f.eks. mikrobryggeriet ovenfor.


Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder tæt sammen om denne vision.

Erhvervsstrukturen og lokaliseringsprincipperVestegnskommunerne har lavet en kortlægning af samtlige, større erhvervsområder på Vestegnen. Kortlægningen, som illustreres på kort ”eksisterende forhold”, indbefatter den nuværende anvendelse fordelt på hovedkategorierne: Industri, lager, transport m.v.; Boliger; Kontor, service m.v.; Butikker med særligt pladskrævende varegrup-per; Sportsanlæg m.v.; Ubebyggede arealer.

Vestegnskommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af ”Stra-tegi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen” fra 2006 ved-taget følgende syv lokaliseringsprincipper:

• Fælleskoordineringogsamarbejdeerengrundlæggendeforudsæt-ning for at fremme de enkelte områders potentialer

• Administrations-ogserviceerhvervkanindgåialleerhvervsområ-der, dog skal store kontorarbejdspladser lokaliseres ud fra nærhed til skinnebåren, kollektiv trafik. Differentiering efter stationernes karakter

• Storebutikkermedpladskrævendeudvalgsvarerskalsamlesiklyn-ger,somplacereslangsindfaldsvejeneogRing3

• Omdannelseaferhvervsområdernebøromfatteindpasningafbo-liger. Dele af erhvervsområderne kan herved ekstensiveres, samti-dig med at andre dele af erhvervsområderne intensiveres

• Detraditionelleerhvervsomfremstilling, transport, lagerog lo-gistik samt bygge- og anlæg skal sikres gode rammevilkår. Virk-somhederne skal have mulighed for relokalisering på Vestegnen – fortrinsvis i områder langs motorvejsnettet – i forbindelse med omdannelse af erhvervsområderne

• Arealertilvirksomhedermedsærligebeliggenhedskravbørrevur-deres – og reduceres gennem anvendelse af zonering

• Iværksættermiljøerneskalbevaresogfremmes.Iværksættereskalkunne lokalisere sig på hele Vestegnen.

Vestegnskommunerne har ligeledes lavet kort som viser de eksiste-rende forhold jf. kommuneplanrammerne samt et kort der viser kom-munernes strategiske overvejelser.

strategiske udviklingsprojekter

Flere kommuner på Vestegnen har igangsat strategiske udvik-lingsprojekter, som illustrerer at kommunerne aktivt arbejder med byudvikling og byomdannelse i tråd med visionen for Vestegnens erhvervsområder. På Vestegnens hjemmeside (www.vestegnssam-arbejdet.dk) kan der læses mere om Brøndby Kommunes omdan-nelsesprojekter samt de øvrige strategiske udviklingsprojekter på Vestegnen.


Kort ”eksisterende forhold” viser, at vestegnskommunerne planlæg-ger ud fra ovennævnte lokaliseringsprincipper. Som det fremgår af kortet har Vestegnen en bred vifte af erhvervsområder, som har god trafikal tilgængelighed, tæt på motorveje, andre overordnede veje samt i de stationsnære områder.

Kortet ”kommuneplanrammer” viser, at der i mange af erhvervs-områderne er planlagt for en udvikling, hvor der åbnes mulighed for kontor og serviceerhverv, boliger, og i nogle tilfælde også mulighed for butikker med særligt pladskrævende erhverv. I de erhvervsområ-der som rummer lager og transport og som er beliggende godt i for-hold til det overordnede vejnet, er der ikke planlagt for ændret anven-delse. Ser man længere ud i fremtiden, viser kortet ”strategi” at der i de områder, hvor der er planlagt for blandende funktioner, vil der ske en styrkelse af denne udvikling, mens ovennævnte erhvervsområder med lager og transport fastholdes. Samlet set planlægger vestegns-kommunerne med udgangspunkt i lokaliseringsprincipperne.

Der er liv og travlhed på arbejdspladserne i Brøndby.


SL

S

S

S S

S

SS

S

SS

S

S

S

S

S

S

L

L

L

L

LL

LL

LL

L

VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDERDiagrammerne viser branchefordelingenEksisterende forhold

Kortet er udarbejdet af Vestegnens Planforum

NB: Kor et er ikkt e målfast og kan alene betragtes som retningsgivende

Industri, lager, transport mv.

Kontor, service mv.

Sportsanlæg mv.

Boliger

Butikker med særligt plads-krævende varegrupper

Ubebyggede arealer

11

13

12

9

8

6

7

5

1

2

4b31

30

3

28

29

14

16

15

17

22

2127

20

19

18

24

2325

26

4a

10

32

SL

S

S

S S

S

SS

S

SS

S

S

S

S

S

S

L

L

L

L

LL

LL

LL

L

VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDERDiagrammerne viser branchefordelingenKommuneplanrammer




Kontor, service mv.

Sportsanlæg mv.

Boliger


Ubebyggede arealer

11

13

12

9

8

6

7

5

1

2

4b31

30

3

28

29

14

16

15

17

22

2127

20

19

18

24

2325

26

4a

10

32


SL

S

S

S S

S

SS

S

SS

S

S

S

S

S

S

L

L

L

L

LL

LL

LL

L

VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDERDiagrammerne viser branchefordelingenStrategi




Kontor, service mv.

Sportsanlæg mv.

Boliger


Ubebyggede arealer

11

13

12

9

8

6

7

5

1

2

4b31

30

3

28

29

14

16

15

17

22

2127

20

19

18

24

2325

26

4a

10

32



Signatur:

Boligområde

Centerområde

Erhvervsområde

Rekreativt område

Blandet bolig og erhverv

Område til offentlige formål


kommuneplan 2009-2021del 1: Hovedstruktur


Design:OperateA/SFoto:TomIngvardsen,hvorandetikkeeranført.Fotoside23:SoleNørgaard.Foto,kortogillustrationerside4,15,16,28,31,33,37,42,43,45,49og61:BrøndbyKommune.Luftfotoside12,51og53:COWI/BrøndbyKommune.Illustrationerside10og35:Arkitektfirmaetaarta/s

Tryk:Oplag:

brøndby kommune




Dettehæfteudgørdel1iKommuneplan2009-2021 –Hovedstruktur

Hovedstrukturenindeholderkommunalbestyrelsensvisioneroghandlingerforenrækkepolitikområder,inddeltitemakapitler.Temakapitlerneerstruktureretvedathaveenintroduktiontiltemaet,efterfulgtafkommunalbestyrelsensvisionerogmålfortemaet–hvadvilvi?-ogkommunalbestyrelsenshandlinger-hvadgørvi?

Høringsudgave

brøndby kommune

kommuneplan2009-2021del 2 af 3: rammer og retningslinjer



Dettehæfteudgørdel2iKommuneplan2009-2021 –Rammerogretningslinjer

Ramme-ogretningslinjedelenerprimærtetredskabfordenkommunaleadministrationtilbrugforsagsbehandlingpåplan-,natur-ogmiljøområdet.Ramme-ogretningslinjedelenerogsåinformationtilborgereogerhvervslivomdeoverordnedemulig-hederogbegrænsningeriarealanvendelsen.

Høringsudgave

kommuneplan 2009-2021del 2 af 3: rammer og retningslinjer


Design:OperateA/SFoto:TomIngvardsen,hvorandetikkeeranført.Fotoogkortside11,13-66,72,73,74,75,76,77,79,82,83,86,87og90:BrøndbyKommune.Luftfotoside4,7,8,9,68og88:COWI/BrøndbyKommune.

Tryk:Oplag:

brøndby kommune


Indhold

4 Generelle rammer for lokalplanlægningen

13 Kommuneplanrammer

Brøndbyøster, 15

Brøndbyvester, 31

Brøndby Strand, 51

Den Grønne Kile, 62

68 Retningslinjer

Tema 1: Landskabs-, natur og kulturværdier, 68

Tema 2: Friluft og fritid, 78

Tema 3: Stier, 84

Tema 4: Teknik, affald, jord og støj, 88

Tema 5: Detailhandel, 90

4 rammer og retningslinjer | kommuneplan 2009-2021

Som overordnede rammer for lokalplanlægning i Brøndby Kommu-ne fastlægges nedenstående generelle bestemmelser. For de enkelte områder i kommunen gælder der desuden nogle mere detaljerede be-stemmelser. Disse bestemmelser fremgår af kommuneplanrammer-ne.

Kommunalbestyrelsens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke være i strid med kommuneplanen, og Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførelse gennem lokalplan-lægning og ved den almindelige sagsbehandling. Ifølge planloven kan Kommunalbestyrelsen efter nærmere regler forbyde bebyggelse og ændret anvendelse indenfor byzone, som strider imod kommunepla-nen f.eks. i forbindelse med behandling af ansøgninger om byggetil-ladelse. Dette gælder dog kun for områder, som ikke er omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt.

Ny bebyggelse og ændret arealanvendelse skal ske i overensstemmel-se med kommuneplanen og kommunens trafikhandlingsplan.

bolIgområder

Åben lav boliger

Betegnelsen åben lav boliger svarer til parcelhuse eller villabebyg-gelse. Ved åben lav boliger forstås fritliggende beboelsesbygninger i højst 1 etage med udnyttelig tagetage indeholdende én bolig til hel-årsbeboelse. I boligområder udlagt til enfamiliehuse må der kun op-føres 1 bolig på hver parcel.

generellerammer for lokalplan- lægnIngen

5kommuneplan 2009-2021 | rammer og retningslinjer

Tæt lav boliger

Betegnelsen tæt lav boliger svarer til rækkehuse, dobbelthuse, kæde- og klyngehuse. Ved tæt lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig til helårsbeboelse, og som er helt eller delvis sammenbygget med én eller flere bygninger af tilsvarende art. Tæt lav boliger har principielt adgang til et privat udendørs opholdsareal. Tæt lav boliger skal opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgræn-sede områder.

Etageboliger

Ved etageboliger forstås beboelsesbygninger i 2 eller flere etager inde-holdende 3 eller flere boliger til helårsbeboelse med både vandret og lodret opdeling i boligenheder. Til enhver etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af tilfredsstillen-de opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Etageboliger skal opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgrænsede områder.

Erhverv i boliger

I enkeltområder til åben lav og tæt lav boliger kan der etableres er-hvervsvirksomheder indpasset i beboelsesbygninger, når disse virk-somheder ikke i væsentligt omfang opsøges af publikum og ikke giver anledning til støj, trafik eller andre gener, som overskrider det normale for et boligområde. For disse virksomheder gælder følgen-de generelle rammebestemmelser: Ved en erhvervsvirksomhed i en beboelsesbygning forstås en virksomhed, som er indrettet i en bolig, der bebos som helårsbolig af virksomhedens ejer. Erhvervsarealet må højst udgøre 25 % af det samlede etageareal for den pågældende bo-lig.

bolIgudbygnIngBrøndby Kommune er udbygget, og yderligere boligbyggeri kan kun ske i form af udfyldning og fortætning i eksisterende boligområder el-ler erhvervsområder som omdannes.

rækkefølgebestemmelserKirkebjerg: Udbygning af Kirkebjergområdet vil kunne påbegyndes umiddelbart efter helhedsplanens vedtagelse i juni 2009. Et centralt omdrejningspunkt for omdannelse og udbygning er allerede til stede i form af Glostrup Station. Stationen er i Fingerplan 2007 beskrevet som en strategisk velbeliggende knudepunktsstation i Hovedstads-området. Helhedsplanen er afstemt med de øvrige strategiske byud-viklingsplaner i Brøndby og Glostrup Kommune. Det drejer sig om helhedsplanen for omdannelse af erhvervsområdet Priorparken & Vibeholm, helhedsplanen for Brøndby Strand Centrum, en udvik-


lingsplan for Center- og erhvervsområdet Glostrup Sydvest og en helhedsplan for Ejby Erhvervsområde. Den fælles erhvervsstrategi for Vestegnen fastlægger, at lokalisering af de store kontorarbejds-pladser bør finde sted under hensyntagen til kollektiv trafikbetjening. Udviklings- og omdannelsesmulighederne for Kirkebjerg er ligeledes i overensstemmelse med erhvervsstrategien.

Priorparken & Vibeholm: Omdannelsen af Priorparken & Vibeholm vil blive påbegyndt umiddelbart efter helhedsplanens vedtagelse. Omdannelsen vil strække sig udover planperioden. Helhedsplanen er afstemt med de øvrige strategiske byudviklingsplaner i Brøndby.

Brøndby Strand Centrum: Byudviklingen i Brøndby Strand påbegyn-des efter helhedsplanens vedtagelse. Byudviklingen vil strække sig udover planperioden. Helhedsplanen er afstemt med de øvrige stra-tegiske byudviklingsplaner i Brøndby.

trafIksanerIngTrafiksaneringer på det lokale vejnet kan foretages i henhold til kom-munens trafikhandlingsplan.

trafIkstøjVed udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at støjfølsom arealan-vendelse ikke udsættes for et konstant trafikstøjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende normer for den pågældende anvendelse.

støjfølsom anvendelseStøjbelastede arealer kan ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj ved etab-lering af afskærmningsforanstaltninger. Brøndby Kommune vil i planperioden udarbejde en støjhandlingsplan.

varmeforsynIngNy bebyggelse skal tilsluttes kollektiv energiforsyning i overensstem-melse med varmeplanlægningen1.

bevarIng af landsbymIljøer Brøndbyøster og Brøndbyvester rummer værdifulde landsbymiljøer som skal bevares. Der er udarbejdet bevarende lokalplaner for begge landsbyer.

1 Energiforsyning/energidistrikter: Varmeplan Hovedstaden fremsendes til kommu-nernes orientering/godkendelse i september 2009. Efterfølgende vil kommunerne følge op herpå. Brøndby Kommune er i dialog med Brøndby Fjernvarme med henblik på en gradvis omlægning på varmeområdet.


andre bIndIngerForuden kommuneplanens rammebestemmelser findes der en række andre bindinger, der er fastsat ved anden lovgivning og planlægning, f.eks. fredskovpligt, landbrugspligt, fredninger og beskyttelseszo-ner ifølge naturbeskyttelsesloven samt byggelinjer langs veje og led-ningsanlæg.

anvendelse af vandløb, søer og kystvandeKommuneplanens retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande skal fungere tæt sammen med de statslige vandplaner og de kommunale handleplaner efter miljømålsloven. Staten er i gang med udarbejdelse af vandplaner, der vil være bindende for kommu-neplanlægningen. Indtil de statslige vandplaner er udarbejdet skal kommunerne administrere i overensstemmelse med de retningslin-jer for både anvendelsen og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande, som fremgår af Regionplan 2005.

fIngerplan 2007Fingerplan 2007 fastlægger de overordnede principper for arealan-vendelsen i de enkelte dele af Fingerbyen.

Der er mange attraktive boligområder i Brøndby med fælles uderum til gavn for børn og voksne.


Brøndby Kommune er en del af Fingerbyen. Brøndbyøster hører til det indre storbyområde, håndfladen, mens Brøndbyvester og Brønd-by Strand hører til det ydre storbyområde – byfingrene. Byområdet opdeles jf. Fingerplan 2007 afhængig af nærheden til en station i hen-holdsvis stationsnære kerneområder, stationsnære områder i øvrigt samt ikke-stationsnære områder. Der er i dag to stationer i Brøndby Kommune, Brøndbyøster Station og Brøndby Strand Station. Udover disse stationer afkaster Glostrup Station, Rødovre Station, Friheden Station og Vallensbæk Station et stationsnært areal i Brøndby Kom-munen. De stationsnære kerneområder og stationsnæreområder i øv-rigt er afgrænset på kortet, se side 11.

Herudover vil en fremtidig letbane langs Ring 3 forventes af få et an-tal standsningssteder i kommunen, som ligeledes vil afkaste stati-onsnære områder.

Arealanvendelse i de stationsnære kerneområder

Inden for de stationsnære kerneområder kan der placeres byfunktio-ner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse

Transport og logistikvirksomheder er primært placeret i Ragnesminde.


eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, dvs. bl.a. kontor- og ser-viceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller og tæt boligbebyg-gelse. Fingerplan 2007 fastlægger, at kontorbygninger over 1.500 eta-gemeter uden videre kan placeres i det “stationsnære kerneområde“.

Ved lokalplanlægning og ændring af rammebestemmelser i de stati-onsnære kerneområder skal der tilstræbes en lokalisering, som kan bidrage til en trafikal adfærd, hvor mange benytter den kollektive transport. De maksimalt tilladte bebyggelsesprocenter skal afspejle nærheden til en station således, at der opereres med størst udnyttelse tæt på stationen. Placering af funktioner, herunder parkering skal un-derstøtte udviklingen af tætte varierede byområder. Brøndby Strand Centrum samt de nordlige dele af Kirkebjerg og Priorparken & Vibe-holm ligger i stationsnære kerneområder.

I Kirkebjerg og Priorparken & Vibeholm kan der ske en intensiveret anvendelse og udnyttelse i den del af erhvervsområdet, som kan for-ventes at ligge op til standsningssteder til den kommende letbane, når der er truffet beslutning om en letbane.

Arealanvendelse i stationsnære områder

Indenfor de stationsnære kerneområder kan der opføres kontorbyg-ninger på mere end 1.500 etagemeter.

Uden for de stationsnære kerneområder, findes de stationsnære om-råder, hvor der kan placeres byfunktioner af mere ekstensiv karak-

De fleste boliger ligger tæt på grønne områder.


ter, herunder beskæftigelsesekstensive erhverv, lagerfunktioner etc., offentlige institutioner, idrætsanlæg m.v. Desuden kan der placeres kontorbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end 1.500 etagemeter. Og endelig kan tæt boligbyggeri også placeres i byområdet uden for de stationsnære områder

Den sydlige del Kirkebjerg og Priorparken & Vibeholm ligger uden for de stationsnære kerneområder. Når der planlægges for disse områder, som led i en helhedsplanlægning, der også omfatter de stationsnære kerneområder, kan der undtagelsesvist planlægges for intensive er-hverv, herunder kontorbyggeri på mere end 1.500 etagemeter. Det vil i givet fald forudsætte, at der inddrages virkemidler til at begrænse trafikken ved detailplanlægningen af områderne. Det kan f.eks. hand-le om at begrænse udbuddet af parkeringspladser (højst 1 parkerings-plads pr. 50 m²), virksomhedsfinansierede ordninger, der fremmer brug af cykel og gang, samt kollektiv trafikbetjening til og fra statio-nen. Målet er, at trafikale virkemidler skal gøre det lige så attraktivt at benytte kollektiv trafik, som det er i de stationsnære kerneområder. Eksisterende kontorejendomme, der er placeret stationsnært – men uden for de stationsnære kerneområder, kan udbygges, hvis de er op-ført før 1. januar 2007.


S

S

S

S

S

S

Signatur:

Stationsnært område

Stationsnært kerneområde



402

307

110

403

213111

214

303

201

211

302

203

401

306

301

304

210

215

104

300

202

209

106

109

206

105

204

207

305

101

108

205

208

308

103212

102

107

100

112

kommuneplanens rammeområder



Brøndbyøster opdeles som vist på kortet nedenfor i en række rammeområder. For områderne gælder mere detaljerede rammebestemmelser, som findes på de følgende sider. Hvert rammeområde har en side, hvor der kort er redegjort for Kommunalbestyrelsens hensigt med de fastsatte bestemmelser samt en oversigt over de konkrete retningslinier (tæthed, højder, grundstørrelse mv.), rammeområdets afgrænsning, opdeling i underområder samt en beskrivelse af de ændringer, der kan blive aktuelle.

brøndbyøster

110

111

104

106

109

105

101

108

103102

107

100

112


Rammeområdet deles af Korsdalsvej. Øst for Kors-dalsvej findes et udbygget erhvervsområde med større erhvervsvirksomheder med kontor og service. Områ-det er vejbetjent fra H.J. Holst Vej. Vest for Korsdalsvej ligger et offentligt område, Pilegården, med forskellige sociale institutioner og campingpladsen Absalon. Det er målet at fastholde området øst for Korsdalsvej til kontor- og serviceerhverv, og at friholde området vest for Korsdalsvej for bebyggelse bortset fra Pilegården og bebyggelse i forbindelse med Absalon. Området mel-lem Pilegården og Vestvolden er fastlagt til offentlige formål og må ikke bebygges. Den vestligste del af områ-det er omfattet af Vestvold fredningen.

Hele området er stationsnært.

roskIldevej, pIlegården – område 100

område anvendelse bebyggelse grundstørrelse andet

100.1 ERHVERVSOMRÅDEKontor, handelsvirksom-hed, lager

B% max. 50Max. 3 etagerMax. højde 12 m

Udbygget område. Vejadgang fra nord (H.J. Holst Vej).

100.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLInstitutioner, campingplads


100.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLRekreativt grønt område

Der må ikke opføresny bebyggelse

100.1

100.3

100.2


Størstedelen af rammeområdet er et udbygget etagebo-ligområde med tre 16 etages boligblokke langs Roskil-devej og 4 etages boligblokke syd for Brøndby Nord Vej. I forbindelse med området findes børneinstitutioner. Omkring Turpinsvej er der et mindre parcelhusom-råde nord for banen. Ved Turpinsvej/Brøndbyøstervej findes et mindre område med dagligvarebutik og læ-gehus. Dette område er en del af Brøndbyøster Center. Desuden findes et offentligt område omkring kirken. Det er målet at fastholde området som et boligområde med tilhørende service og institutioner. Der skal være mulighed for at indpasse et mindre antal ældreegnede boliger i 1 etage og fællesanlæg for beboerne.

Hele området er stationsnært. Udstrækningen af det stationsnære kerneområde fremgår af rammekortet.

brøndby nord området – område 101


101.1 BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke-gene-rende virksomheder

B% max. 75Max. 16 etager

Udbygget område, hvor der i begrænset omfang kan opføres ny bebyg-gelse ved fortætning.

101.2 BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke-gene-rende virksomheder


Udbygget område, hvor der i begrænset omfang kan opføres ny bebyg-gelse ved fortætning.

101.3 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke-gene-rende virksomheder

B% max. 30Max. 1½ etageMax. højde 8,5 m1 bolig pr. parcel

Min. 700 m² Udbygget boligområde, overvejende fritliggende boliger.

101.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKirke og kirkegårde, sog-negård og lignende

B% max. 40Max. 1 etageMax. højde 9 m

101.5 CENTERFORMÅLButikker, klinikker, kontor og lignende

B% max. 40Max. 1½ etageMax. højde 8,5 m

Del af Bydelscentret, Brøndbyøster Center

101.2

101.1

101.3 101.5

101.4


Rammeområdet omfatter den nordlige del af det over-ordnede center omkring Nygårds Plads. Bebyggelsen omkring Nygårds Plads består af etageboliger, butikker og service samt pleje- og ældreboliger med ældrecen-ter. Det er målet at fastholde området omkring Nygårds Plads til centerformål med butikker og service som en del af det overordnede Brøndbyøster Center.

Hele området er stationsnære kerneområde, hvilket fremgår af rammekortet.

nygårds plads – område 102


102.1 CENTERFORMÅLButikker, service, kontor, offentlig service



102.2 CENTERFORMÅLKontor og serviceerhverv


Brøndbyøster Center Nord.

102.3102.4102.5

BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Udbygget.

102.6102.7

BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke-gene-rende virksomhed


Udbygget.

102.8 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLÆldrecenter og kontor- og serviceerhverv

B% max. 80Max. 6 etagerMax. højde 22 meter.

102.9 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKilden, Bypark


102.10 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSportsplads

Ingen bebyggelse

102.6

102.1102.8

102.9

102.2 102.3

102.4

102.10

102.5

102.7


Rammeområdet omfatter et større etagehusområde mellem Roskildevej og banen øst for Nygårds Plads. Bebyggelsen består af boliger i to 15 etages højhuse ved Nykær og ved Højkær og 3 etages boligblokke ved Sol-kær og Dalkær med tilhørende institutioner. Nord for Nykær ligger Nygårdscentret og Vestbadet. Det er målet at fastholde området som et boligområde med tilhøren-de institutioner. Der er givet mulighed for at indpasse et mindre antal ældreegnede boliger i forbindelse med etageboligerne ved Højkær. Der er udlagt areal til 30-35 ældreegnede boliger i en etage og fællesanlæg ved Høj-kær og Solkær.


nykær området – område 103


103.1103.2

BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Udbygget.

103.3 BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Mulighed for fortætning.

103.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLBoliger, fællesanlæg, ikke-generende virksomhed

B% max. 35Max. 1 etage

Område til ældreegnede boliger.

103.5 OFFENTLIGT OMRÅDESkole, børneinstitutioner, uddannelsesinstitutioner


Nygårdscentret.

103.6 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSvømmehal, friluftsbad

Vestbadet.

103.7 CENTERFORMÅLKontorerhverv, kursus-virksomhed, offentlige og private serviceformål, boliger.


Brøndbyøster Center Nord.

103.3

103.5103.6

103.4

103.2

103.1103.7


Rammeområdet omfatter et større udbygget boligom-råde med fritliggende huse og rækkehuse samt skole og institutioner. Det er målet at fastholde området som boligområde med skole og institutioner.


nørregård området – område 104


104.1 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke generende virksomhed

B% max. 35Max. 1½ etageMax. højde 8.5 m1 bolig pr. parcel

Mindst 300 m² Udbygget boligområde, overvejende rækkehuse.Lokalplan nr. 126.

104.2 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke generende virksomhed

B% max. 30Max. 1½ etageMax. højde 8.5 m1 bolig pr. parcel

Mindst 700 m² Udbygget boligområde, overvejende fritliggende boliger.

104.3 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke generende virksomhed

B% max. 30Højst 1½ etageMax. højde 8.5 m1 bolig pr. parcel

Mindst 700 m² Udbygget boligområde, overvejende fritliggende boliger.

104.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSkole, børneinstitutioner, sportsplads mm.


Nørregårdsskolen samt tennishal og tennis baner.

104.5 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLUndervisning, sociale institutioner, offentlig-service


Rolandskolen.

104.6 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLByggelegeplads


104.3

104.1

104.2104.4 104.5

104.6


Rammeområdet omfatter den sydlige del af det over-ordnede center omkring Brøndbyøster Torv og et større etagehusområde mellem Gillesager og Brøndbyøster Boulevard. Centerbebyggelsen omkring torvet består af boligbebyggelse i 9 etager og butikker i 1 etage langs torvet. Bebyggelsen er tegnet af professor Kaj Fisker og har stor arkitektonisk værdi. Det er målet at fastholde Brøndbyøster Torv som en del af det overordnede cen-ter. Boligbebyggelsen øst for centret består af etagehuse i 3 til 4 etager. Det er målet at fastholde området øst for centret som et boligområde med tilhørende service og institutioner og give mulighed for at indpasse et mindre antal ældreegnede boliger i 1 etage.


gIllesager området – område 105


105.1 CENTERFORMÅLButikker, service, kontor, offentlig service,boliger





Udbygget område hvor der i begrænset omfang kan opføres ny bebyg-gelse ved fortætning.




105.4 BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke- generende virksomheder


Eks. bebyggelse, max. 15 etagerUdbygget område hvor der i begrænset omfang kan opføres ny bebyg-gelse ved fortætning.

105.5 ERHVERVSFORMÅLService, ikke-generende erhverv

B% max. 40Max. 1 etage

Tidligere benzintank. Garager og værksted.

105.2105.1

105.3

105.4

105.5


Rammeområdet deles af Park Allé. Nord for Park Allé overvejende rækkehusområder med tilhørende lokal-center og institutioner. Syd for Park Allé fritliggende boliger og kædehuse. Det er målet at fastholde området som overvejende boligområde med tæt/lav bebyggelse med tilhørende fællesanlæg. Området rummer en dag-ligvarebutik.

Rammeområde 106.1 og del af 106.2 er stationsnært. De øvrige rammer ligger udenfor det stationsnære område.

dammene – område 106


106.1 LOKALCENTERButikker, service, institutioner


Lokalcenter

106.2 BOLIGOMRÅDETæt lav

B% max. 50Max. 2 etagerMax. højde 8 m1 bolig pr. parcel

Min. 300 m² Udbyggede rækkehus-områder.Der er byggelinje fra Brøndbyskoven.Mulig udvidelse med 1 etage med uudnyttet tagetage.

106.3106.4

BOLIGOMRÅDETæt lav

B% max. 35Max. 1½ etageMax. højde 8 m1 bolig pr. parcel

Min. 300 m² Udbyggede rækkehus-områder.Der er byggelinje fra Brøndbyskoven.

106.5106.6

BOLIGOMRÅDEÅben lav


Min. 700 m² Udbyggede boligområder, overvejendefritliggende boligerDer er byggelinje fra Brøndbyskoven.

106.7 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLBørneinstitution, grønt område

B% max. 40Max. 1½ etageMax. højde 8,5

Der er byggelinje fraBrøndbyskoven.

106.8 ERHVERVSFORMÅLBenzintank, servicestation




Der er byggelinje fra Brøndbyskoven.

106.2

106.5

106.4

106.3106.7

106.6

106.1

106.9106.8


Den nordlige del af rammeområdet består af et udbyg-get rækkehusområde omkring Torvestien. Syd her-for ligger politiskolen i Brøndbyøster Skoles tidligere bygninger samt i en ny tilbygning. Syd for Lindehjørnet ligger et boligområde med fritliggende boliger. Det er målet at fastholde boligområderne, herunder at bevare det grønne friareal ved Torvestien.


brøndbyøster boulevard – område 107


107.1 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke- generende virksomhed

B% max. 35Max. 2 etagerMax. højde 8,5 m1 bolig pr. parcel

Min. 300 m² Udbygget boligområde.Ikke mulighed for fortæt-ning.

107.2 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Min. 700 m² Udbygget boligområde.Ikke mulighed for fortæt-ning.

107.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLPolitiskole og lignende

B% max. 60Max. 3 etagerMax. 12 m

Politiskole og Bibliotek.

Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyøster kirke må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19

107.3

107.1

107.2


Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde med rækkehuse og fritliggende huse samt Lindelunds-skolen. Ved Brøndbyøster Boulevard et mindre of-fentligt område med fjernvarmecentral. Det er målet at fastholde området som boligområde med tilhørende skole og institutioner.

Stort set hele området er stationsnært, med undtagelse af den sydøstligste del af rammeområde 108.2.

lIndelund området – område 108


108.1 BOLIGOMRÅDETæt lavfællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Min. 300 m² Udbygget boligområde.Mulighed for indretning af tagetage til beboelse ved Lindestien.



Min. 200 m² Udbygget boligområde.




108.4 OMRÅDE TIL OFFENT-LIGE FORMÅLSkole og anden undervisningsvirksomhed


Lindelundskolen.

108.5 ERHVERVSFORMÅLFjernvarmecentral

B% max. 40Max. højde 12 m

Brøndbyøster Fjernvarme.

108.3 108.2

108.1108.4

108.5


Rammeområdet omfatter Brøndbyøster Landsby og de tilgrænsende områder. Vest for landsbyen ligger et mindre erhvervsområde og syd for Park Allé kirke og kirkegård samt boligbebyggelse. Det er målet at bevare det karakteristiske landsbymiljø, herunder at sikre at ny bebyggelse og om- og tilbygninger af de bevaringsvær-dige bygninger udføres i overensstemmelse med anvis-ningerne i Lokalplan 116 og den tilhørende vedligehol-delsesvejledning samt i Registranten for Brøndbyøster og Brøndbyvester landsby.

Rammeområde 109.10 er stationsnært. En stor del af rammeområde 109.1 er stationsnært.

brøndbyøster landsby – område 109


109.1 LANDSBYOMRÅDEBolig, erhverv, lokale butikker, offentlige formål


Min. 500 m² Lokalplan 116 er en bevarendelokalplan. Bebyggelsen må ikke nedrives, ombyg-ges eller ændres uden tilladelse.

109.2 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke gene-rende virksomhed


Min. 300 m² Udbygget område meddobbelthuse. (Højgårdsvænge).

109.3 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke generende virksomhed


Området måikke udstykkes

Udbygget område medrækkehuse. (Skovhøjen, Hyldeager).

109.4109.5109.6

BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke generende virksomhed


Min. 700 m² Udbyggede parcelhusom-råder.

109.7 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKirke, kirkegård, menighedshus


Der er formodning om fortidsminder inden for området.

109.8109.9

OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLRekreativt grønt område

Området må ikkebebygges


Nordskoven er fredskov.

109.10 BLANDET BOLIG OM ERHVERVSOMRÅDETæt lav, åben lav, ikke generende virksomhed

B% max. 40Max. 2 etagerMax. højde 8,5 m

Der er skovbyggelinje langs Nordskoven og Brøndbyskoven. Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyøster Kirke må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19

109.1109.8

109.7

109.6

109.3

109.9

109.4

109.10

109.2

109.5


Rammeområdet omfatter Brøndbyskoven og Brønd-bylund og det ubebyggede areal syd herfor. Størstede-len af området er fredskov eller omfattet af fredningen af Vestvolden. Syd for Brøndbyskoven ligger et mindre område med spejderhytter. Det er målet at fastholde området til offentlige formål. Der er en gravplads syd for Hulegården. Den sydligste del langs Holbækmotor-vejen er fredet som en del af Vestvoldsfredningen.

brøndbylund, brøndbyskoven – område 110


110.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLInstitutioner, plejehjem og lign.

B% max. 40Max. 1½ etageMax. højde 8 m

110.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSkov, rekreative formål herunder traktørsted

Kun bebyggelse,som er nødvendigfor områdetsdrift


Brøndbyskoven er un-dergivetfredskovpligt.

110.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSpejderhytter og lignende

B% max. 10Max. 1 etageMax. højde 5,5 m


Omfattet af fredningen af Vestvolden. Der kan opfø-res mindre bygninger til spejderformål og lign.




Omfattet af fredningen af Vestvolden.

110.5 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKirke og kirkegård, muslimsk gravplads

Der kan opføresen bygning påmax. 450 m²


Muslimsk gravplads.Regnvandsbassin.

110.6 BOLIGOMRÅDEÅben lav, tæt lav


Der er byggelinjer langs Brøndbyskoven og Holbækmotorvejen.

110.2

110.4

110.1

110.5

110.3

110.6


Rammeområdet omfatter Østskoven og Bakkegård-sarealet øst for Brøndbyøstervej. Hele området er tilplantet som et rekreativt skovareal med mulighed for mange forskellige fritidsaktiviteter.

bakkegårdsområdet – område 111


111.1 OMRÅDE TIL OFFENT-LIGE FORMÅLSkov, rekreative grønt område

Kun bebyggelsesom er nødvendigfor områdetsdrift


Østskoven er undergivet fredskovpligt.

111.2 OMRÅDE TIL OFFENT-LIGE FORMÅLSkov, rekreative grønt område

Kun bebyggelsesom er nødvendigfor områdetsdrift


Rekreativ skov.

Der er byggelinjer langs Østskoven og Holbækmotorvejen.

111.2

111.1


Rammeområdet omfatter det historiske voldterræn. Området er fredet, og der er udarbejdet en plejeplan for området. Det er målet at fastholde området som et offentligt rekreativt område under hensyn til de særlige fredningsmæssige forhold. Der er planer om etablering af en sti- og gangbro over vestbanen.

vestvold området – område 112


112.1112.2112.3112.4

OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLRekreative grønt område

Kun bebyggelse,som er nødvendigfor områdets drift


Vestvolden er fredet og omfattet af en plejeplan.

112.4

112.3

112.1

112.2




Brøndbyvester opdeles som vist på kortet nedenfor i en række rammeområder. For områderne gælder mere detaljerede rammebestemmelser, som findes på de følgende sider. Hvert rammeområde har en side, hvor der kort er redegjort for Kommunalbestyrelsens hensigt med de fastsatte bestemmelser samt en oversigt over de konkrete retningslinier (tæthed, højder, grundstørrelse mv.), rammeområdets afgrænsning, opdeling i underområder samt en beskrivelse af de ændringer, der kan blive aktuelle.

brøndbyvester

213

214

201

211

203

210

215

202

209

206

204

207

205

208

212


Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde med fritliggende huse i 1-1½ etage og en børneinsti-tution ved Østervang. I den sydvestlige del et større offentligt område med regnvandsbassin og friareal. Det er målet at fastholde området som et boligområde med tilhørende fællesanlæg. Evt. nye butikker til områdets daglige forsyning kan placeres i tilknytning til friarealet ved Ragnesminde Allé. Der er udlagt et areal til ældre-egnede boliger ved Lillevang/Østervang.

Den østlige del af rammeområde 201.1 er stationsnært.

vesterled området – område 201




Min. 700 m² Der er byggelinje langs Sdr. Ringvej.

201.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLInstitution, regnvands-bassin, fælles friareal


201.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLLokalt vandværk

201.4 BOLIGOMRÅDETæt lavÆldreegnede boliger

B% max. 30Max. 1 etageMax. højde 8 m1 bolig pr. parcel

Min. 300 m2

Der er byggelinjer langs Søndre Ringvej

201.1

201.2

201.4

201.3


Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde med fritliggende boliger i 1-1½ etage. Det er målet at fastholde området som boligområde med tilhørende fællesanlæg.

Rammeområde 202.2 og den nordlige del af rammeom-råde 202.1 er stationsnært.

knudslund området – område 202


202.1 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende anlæg



202.2 OMRÅDER TIL OFFENTLIGE FORMÅLRegnvandsbassin, friareal

202.1

202.2


Rammeområdet omfatter Brøndbyvester Landsby og de tilgrænsende områder. Øst for landsbyen ligger to mindre parcelhusområder og Tjørnehøjskolen. Vest for ligger kirke, kirkegård og et område med dobbelthuse. Landsbyen er afskærmet mod Holbækmotorvejen af en støjvold. Mellem støjvolden og bebyggelsen findes et større friareal. Det er målet at bevare det karakteristiske landsbymiljø, og herunder at sikre at ny bebyggelse og om- og tilbygninger af de bevaringsværdige bygninger udføres i overensstemmelse med anvisningerne i Lo-kalplan 209, den tilhørende vedligeholdelsesvejledning samt i Registranten for Brøndbyøster og Brøndbyvester landsby.

brøndbyvester landsby – område 203


203.1203.2

BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Min. 700 m² Udbygget boligområde med fritliggende boliger.

203.3 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende Virksomhed


Min. 300 m² Udbygget boligområde med dobbelthuse.

203.4 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende Virksomhed


Min. 300 m² Udbygget boligområde med dobbelthuse.

203.5 LANDSBYOMRÅDEBolig- og erhvervsformål, lokale butikker, offentlige formål


Min. 500 m² Lokalplan nr. 209 er en bevarende lokalplan. Bebyggelsen må ikke nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse.Der må på udvalgte ejen-domme efter en nærmere lokalplanlæg ning være op til 4 boliger pr. parcel.

203.6 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSkole og institutioner

B% max. 40Max. højde 8,5 m


Tjørnehøjskolen.

203.7 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKirke, kirkegård, friareal, støjvold



Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyvester Kirke må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19.Der er byggelinie langs Holbækmotorvejen

203.7

203.5

203.2

203.6

203.1

203.3

203.4


Rammeområdet er et udbygget boligområde med et rækkehusområde ved Åparken og ellers fritliggende huse. Brøndbyvester Skole og tilhørende sportsplads. Det er målet at fastholde området som boligområde med tilhørende institutioner.

krogagervej området - område 204




Min. 300 m² Udbygget boligområde med rækkehuse.

204.2204.3

BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Min. 700 m² Udbygget boligområde, overvejende fritliggende huse.

204.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSkole, børneinstitutioner, idrætsanlæg


Brøndbyvester Skole.

Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyvester Kirke må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19

204.3

204.1204.4

204.2


Rammeområdet er et udbygget boligområde med etage og rækkehuse syd for Park Allé, rækkehuse og fritlig-gende huse nord for Park Allé. Ved Kirkebjerg Torv og ved Glentemosen lokale butikker. Det er målet at fastholde området som et boligområde med lokalt bu-tikscenter og institutioner. I etagehusområderne kan der opføres et mindre antal ældreegnede boliger samt nødvendige mindre bygninger til fælles formål såsom beboerhuse, garager og lignende.

Rammeområde 205.1, 205.2, 205.4, 205.5, 205.7 er stati-onsnære områder. De nordligste dele af rammeområde 205.3 og 205.6 er stationsnære områder.

kIrkebjerg området –område 205


205.1 LOKALCENTERButikker, service, institutioner og boliger


Lokalcenter.

205.2 BYDELSCENTERButikker, service, institutioner og boliger


Bydelscenter

205.3 BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke-generende virksomhed



205.4 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke-generende virksomhed


Min. 300 m² Udbygget område, kædehuse.



Min. 100 m² Udbygget område, rækkehuse.



Min. 300 m² Udbygget område, rækkehuse.



Min. 700 m² Udbygget område, overvejende fritliggende huse.

205.7

205.3

205.4

205.6205.1

205.5

205.2


Rammeområdet er et udbygget boligområde med eta-gehuse i 4 etager ved Tranevænget og Tranehaven og række- og kædehuse nord for Brøndbyvestervej og ved Pileparken. Nord for Park Allé er der et område med børneinstitutioner og friareal ved Tranestien. Det er målet at fastholde området som et boligområde med lo-kale institutioner. I etagehusområderne kan der opføres et mindre antal ældreegnede boliger samt nødvendige mindre bygninger til fælles formål såsom beboerhuse, garager og lignende.

Rammeområde 206.3 er stationsnært. Del af 206.1, 206.2, 206.4 og 206.5 er stationsnære.

tranevænge området – område 206


206.1206.2

BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke generende erhverv


Udbygget område, hvor der kun i begrænset omfang kan opføres ny bebyggelse ved fortæt-ning.

206.3 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke- generende erhverv


Min. 300 m² Udbygget område, kæ-dehuse.

206.4 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke- generende erhverv


Min. 300 m² Udbygget område, ræk-kehuse.

206.5 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende erhverv


Min. 700 m² Udbygget område, over-vejende fritliggende huse.

206.6 OMRÅDE TIL OFFENT-LIGE FORMÅLInstitutioner, regnvands-bassin, fælles friareal


206.1

206.5

206.3

206.2

206.6

206.4


Rammeområdet er et udbygget område med etagehuse i 4 etager - Fuglemoserne - og 1 etages rækkehuse ved Gildhøj. Ved Glentemosen ældreboliger, bibliotek og institutioner. Det er målet at fastholde området som et boligområde med tilhørende serviceanlæg. Glentemo-sens ældreboliger er udvidet syd for den første ældrebo-ligbebyggelse med tilhørende caféfunktion.

En mindre del af rammeområde 207.1 og 207.5 er stati-onsnært.

fuglemose området – område 207


207.1207.2

BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke- generende virksomhed.


Udbygget område, hvor der i begrænset omfang kan opføres ny bebyg-gelse.

207.3 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke- generende virksomhed.

B% max. 35Max. 1 etageMax. højde 5 m1 bolig pr. parcel

Min. 300 m² Udbygget område, ræk-kehuse.

207.4 BOLIGOMRÅDEÅben lavFællesanlæg, ikke- generende virksomhed.


Min. 700 m² Udbygget område, over-vejende fritliggende huse.Der må på udvalgte ejen-domme efter en nærmere lokalplanlægning være 2 boliger pr. parcel.

207.5 OMRÅDE TIL OFFENT-LIGE FORMÅLÆldreboliger, pleje-boliger, institutioner, bibliotek mv.


Ældreboliger og anden offentlig bebyggelse ved Glentemosen.

207.4207.2

207.3

207.1

207.5


Rammeområdet er et udbygget område med centrale offentlige institutioner bl.a. rådhuset nord for Park Allé og plejehjem med dagcenter og ældreboliger syd for Park Allé. Desuden Schneekloth-centret med social- og sundhedsskole og den tidligere kommuneskole nu Gildhøjcentret. Det er målet at fastholde området som det overordnede center for offentlige funktioner og kommunale institutioner, som har brug for en central beliggenhed i kommunen samt sikre mulighed for ud-bygning af de enkelte funktioner, i det omfang pladsen tillader det. Der er mulighed for udbygning af Rådhuset mod nord og vest. Der er mulighed for at placere et nyt bibliotek i nærheden af rådhuset.

Den nordlige del af rammeområde 208.1 og 208.5 er stationsnært.

rådhus området – område 208


208.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLRådhus, kulturelle formål, bibliotek mv.


Der er 100 m fred-ningslinie omkring gravhøjen Gildhøj.

208.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLPlejehjem, ældreboliger, dagcenter og lignende


Gildhøjhjemmet mv.

208.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLMaterialegård, undervisning, kulturelle formål, bibliotek mv.


208.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLUndervisning, kulturelle formål mv.


208.5 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅL B% max. 40Max. 2 etagerMax. højde 8,5 m

Gartnergården.

208.6 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLOffentligt formål, såsom efterskole; erhvervsformål, såsom privathospital, hotel, kontorer mv., og bolig såsom kollegieboliger, forstanderbolig el lign.


208.7 BOLIGOMRÅDETæt lavFællesanlæg, ikke-generende erhverv.


Gildhøjparken.

208.8 ERHVERVSFORMÅLLiberale erhverv såsom klinikker, diverse sundhedsformål, kontor- og serviceerhverv m.v.


Der er byggelinie langs Motorringvejen

208.1

208.4

208.3

208.6

208.2208.7

208.5

208.8


Rammeområdet omfatter hele Brøndby Stadion med fodboldstadion, træningsbaner og parkeringsanlæg samt Idrættens Hus og Brøndby Hallen. Der er opført et gymnasium i tilknytning til Brøndby Stadion. Der er mulighed for at placere idrætshalbyggeri ved Brøndby Hallen. Det er målet at fastholde området som et mo-derne stadionanlæg med de tilhørende parkerings- og publikumsfunktioner samt faciliteter for sponsorer.

stadIon området – område 209

209.2

209.1

209.3

209.4



209.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLGymnasium samt fodboldstadion med tilhørende publikumsfaci-liteter og administration, samt servicefunktioner, der understøtter idræts-funktionen.


209.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLIdrættens Hus, Brøndby Hallen, træningsbaner og parkering mv.


209.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLIdrætshalbyggeri, parkering mv.


209.4 ERHVERVSFORMÅLKontor, liberalt erhverv, idrætsfaciliteter, udstil-lingsfaciliteter, restau-rant, hotel, møde- og konferencefaciliteter.

Lokalplanens (nr. 229) delområde AB% max. 135Max. 5 etagerMax. højde 20 m

Lokalplanens (nr. 229) delområde BB% max. 125Max. 3 etagerMax. højde 12 m

Bygninger der i dag anvendes lovligt til kontorerhverv, kan også fremover kan anvendes til dette formål. Med lokal-planen (nr. 229) kan der planlægges for nybygning og omdannelse til kontor-byggeri der er mindre end 1500 etagemeter.


Rammeområdet er et stort set udbygget erhvervsom-råde med overvejende større virksomheder inden for transport og forskellige former for service. Brøndby Kommune har i samarbejde med Glostrup Kommune i 2008-2009 udarbejdet en helhedsplan for Kirkebjerg-området, beliggende syd for Glostrup S-tog station. Visionen er at Kirkebjerg skal omdannes fra erhvervs-område til en attraktiv og levende bydel med både bo-liger og kontorerhverv, moderne produktionserhverv, butikker, service og kultur. Helhedsplanen omfatter både arealer i Brøndby Kommune og Glostrup Kom-mune. Nedenstående rammebestemmelser vedrører alene Brøndby Kommune.

Jf. Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier over 1.500 etagemeter det stationsnære kerneområde. De nordlige dele af rammeområde 210.2 og 210.4 er beliggende i det stationsnære kerneområde. Udstræk-ningen af det stationsnære kerneområde fremgår ram-mekortet. Rammeområde 210.1, 210.2, 210.3 og 210.4 er beliggende i det stationsnære område. I det stationsnæ-re område er det muligt at placere kontorbyggerier med mere end 1500 etagemeter, såfremt der i etableres for-skellige former for mobility management og regulering via parkeringsnormer.

kIrkebjerg – område 210

210.2

210.1

210.4

210.3


kIrkebjerg – område 210


210.1 ERHVERVSOMRÅDEErhvervsområde, Kon-tor- og serviceerhverv, moderne produktionser-hverv samt butikker for pladskrævende varegrup-per.Max. 60 procent af den samlede bebyggelse kan anvendes til butikker med salg af pladskrævende varegrupper.Der åbnes mulighed for butikker for møbler og bilforhandlere samt én butik med byggemateria-ler. Den enkelte butik må have en maks. størrelse på 5.000 m² bruttoetage-areal.

Min. 4 og max. 6 etager ud mod Søndre Ringvej. Højden må ikke overstige 22 meter.B% max. 120. Der kan dog tillades en bebyg-gelsesprocent på 150 såfremt 50 procent af parkeringsbehovet etab-leres i kælder.Bebyggelse ud mod Kirkebjerg Allé må højst være 3 etager og 12 me-ter i højden.

Andet:Der skal mindst etableres 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhverv.

210.2 BLANDET BOLIG OG ERHVERVSOMRÅDEBlandet bolig og erhverv, erhverv i form af kontor- og service samt moderne produktionserhverv.Der åbnes mulighed for at etablere en enkeltstå-ende dagligvarebutik med et bruttoetageareal på op til 1.000 m².

Max. 6 etager. Højden må ikke overstige 22 meter. B% max. 120. Der kan dog tillades en bebyggelsesprocent på 150 såfremt 50 procent af parkeringsbehovet etableres i kælder. Bebyggelse ud mod Kirkebjerg Allé må højst være 3 etager og 12 me-ter i højden.

Andet:Der skal mindst etableres 1 P-plads pr. 100 m² etageareal erhverv. Der skal mindst etableres 1 P-plads pr. bolig.

210.3 ERHVERVSFORMÅLErhvervsformål i form af kontorerhverv og service.

Bebyggelse:Max. 3 etager.B% max. 75. Der kan dog tillades en bebyggelses-procent på 100 såfremt 50 procent af parke-ringsbehovet etableres i kælder.

Andet:Der skal mindst anlæg-ges 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal.

210.4 BOLIGOMRÅDETæt/lav og etageboliger

Bebyggelse:For helhedsplanens delområde VI gælder, at bebyggelse skal være tæt/lav i max. 3 etager. Højden må ikke overstige12 meter. For de reste-rende delområder må bebyggelse være i max 6 etager, og højden må ikke overstige 22 meter.Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 100.

Andet:Der skal mindst etableres 1 parkeringsplads pr. bolig.


Rammeområdet er under omdannelse fra at være præ-get af tung industri til at være en moderne erhvervs- park.

Under høringsprocessen for indeværende kommu-neplanforslag vil Brøndby Kommune sende et forslag til helhedsplan for Priorparken & Vibeholm i høring (omfatter rammeområde 211 og 212). Brøndby Kom-mune vil med forslag til helhedsplanen udnytte om-rådets omdannelsespotentialer, som blandt andet er knyttet til at området er stationsnært og ligger tæt på motorvej og overordnet vejnet. Planen giver mulighed for kontorerhverv, kultur, idræt, transport- og logistik-virksomheder. Visionen er at Priorparken & Vibeholm skal være en attraktiv og levende bydel i bevægelse. Den nye Priorparken Station er omdrejningspunktet for udviklingen, hvor de blandede funktioner og den gode tilgængelighed skaber en aktiv by for de, der skal bruge området og arbejde her.

Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier over 1.500 etagemeter det stationsnære kerneområde. Udstrækningen af det stationsnære kerneområde frem-går rammekortet. Rammeområdet i øvrigt er beliggen-de i det stationsnære område. I det stationsnære område er det muligt at placere kontorbyggerier med mere end 1500 etagemeter, såfremt der i etableres forskellige former for mobility management og regulering via par-keringsnormer.

prIorparken og vIbeholm – område 211


211.1 ERHVERVSOMRÅDEIndustri, værksted, handels-og transportvirksomhed,kontor og service i til-knytning hertil.

B% max. 75Bgrad max. 40Max. 3 m³/m²Max. højde 15 m

Min. 5.000m² Der skal udlægges mindst 1 parkeringspladspr. 45 m² kontorareal og pr. 60 m² produktion og lager.

211.2 ERHVERVSOMRÅDELet industri, samt service og kontor i tilknytninghertil

B% max. 75Bgrad max. 40Max. 3 m³/m²Max. højde 8,5 m

Der skal udlægges mindst 1 parkeringspladspr. 45 m² kontorareal og pr. 60 m² produktion og lager.

Der er byggelinje langs Motorringvejen og Vestvolden

211.1

211.2


Rammeområdet er et udbygget erhvervsområde med overvejende mindre virksomheder og ældre blandet bebyggelse.

Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier over 1.500 etagemeter det stationsnære kerneområde. Udstrækningen af det stationsnære kerneområde frem-går rammekortet. Rammeområdet i øvrigt er beliggen-de i det stationsnære område. I det stationsnære område er det muligt at placere kontorbyggerier med mere end 1500 etagemeter, såfremt der i etableres forskellige former for mobility management og regulering via par-keringsnormer.

vIbeholm – område 212

212.1

212.5

212.4

212.3

212.6

212.2


212.1212.5

ERHVERVSOMRÅDEIndustri, værksted, handels- og transport-virksomhed, kontor og service samt plads- krævende udvalgsvarer.


Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 45 m² kon-torareal og pr. 60 m² produktion og lager.

212.2 ERHVERVSFORMÅLHotel, restaurant oglignende


212.3 ERHVERVSOMRÅDEIndustri, værksted, handels- og transport-virksomhed, kontor og service samt plads- krævende udvalgsvarer.


Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 45 m² kon-torareal og pr. 60 m² produktion og lager.

212.4 ERHVERVSOMRÅDEKontor og service.


Der skal mindst udlægges 1 parkeringsplads pr. 50 m² etage-areal erhverv. Når der er truffet beslutning om en ny S-togstati-on, reduceres parkeringskravet til 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhverv.

212.6 ERHVERVSOMRÅDEKontor og serviceerhverv samt moderne produktionserhverv


Der skal mindst udlægges 1 parkeringsplads pr. 50 m² etage-areal erhverv. Når der er truffet beslutning om en ny S-togstati-on, reduceres parkeringskravet til 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhverv.

Der er byggelinje langs Motorringvejen og Vestvolden


Rammeområdet er næsten fuldt udbygget, og rum-meligheden findes overvejende i form af ubenyttet byggeret på allerede udstykkede og bebyggede grunde. Området indeholder flere store transport- og lagervirk-somheder samt servicevirksomheder.

Vejene i området er renoverede med henblik på at klare de større belastninger fra de stadig tungere køretø-jer og regulere parkeringen på vejene. Det er målet at fastholde området som erhvervsområde for større virksomheder overvejende inden for fremstillings- og lagervirksomhed samt transport. Der er i lokalplanen for området fastsat bestemmelser om placering af virk-somhederne således, at miljøproblemer i forhold til de omgivende boligområder begrænses mest muligt.

ragnesmInde nord – område 213


213.1 ERHVERVSOMRÅDEIndustri, værksted, han-dels- og transportvirk-somhed, samt kontor og service i tilknytning hertil

B% max. 75Max. højde 15 mBgrad max. 40

Min. 3.000 m²Facade min. 35 m

Der skal udlægges mindst 1 parkeringspladspr. 45 m² kontorareal og pr. 60 m² produktion og lager.

213.1


ragnesmInde nord – område 213

Rammeområdet er næsten fuldt udbygget, rummelig-heden findes overvejende i form af ubenyttet byggeret på allerede udstykkede og bebyggede grunde. Området indeholder flere store transport- og lagervirksomheder samt servicevirksomheder. Vejene i området er renove-ret med henblik på at klare de større belastninger fra de stadig tungere køretøjer og regulere parkeringen på ve-jene. Det er målet at fastholde området som erhvervs-område for større virksomheder overvejende inden for fremstillings- og lagervirksomhed samt transport.

ragnesmInde syd – område 214


214.1 ERHVERVSOMRÅDEIndustri, værksted, han-dels- og transportvirk-somhed, samt kontor og service i tilknytning hertil

B% max. 75Max. højde 15 mBgrad max. 40


Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 45 m² kontorareal og pr. 60 m² produktion og lager. Der er i lokalplanen for området fastsat bestem-melser om placering af virksomhederne således, at miljøproblemer i forhold til de omgivende boligområder begrænses mest muligt.

214.1


Rammeområdet er næsten fuldt udbygget, rummelig-heden findes overvejende i form af ubenyttet byggeret på allerede udstykkede og bebyggede grunde. Området indeholder flere store transport- og lagervirksomheder samt servicevirksomheder. Nord for Ringager og ved Hesselager er der områder med mindre grunde til hånd-værk og service. Vejene i området er renoveret med henblik på at klare de større belastninger fra de stadig tungere køretøjer og regulere parkeringen på vejene. Det er målet at fastholde området som erhvervsområde for større virksomheder overvejende inden for frem-stillings- og lagervirksomhed samt transport.

ragnesmInde sydøst – område 215


215.1 ERHVERVSOMRÅDEIndustri, værksted, handels- og transport-virksomhed



Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 45 m² kontorareal og pr. 60 m² produktion og lager.

Der er i lokalplanen for området fastsat bestem-melser om placering af virksomhederne således, at miljøproblemer i forhold til de omgivende boligområder begrænses mest muligt.

215.2 ERHVERVSOMRÅDEVærksted, mindre industri, service


Min. 1.500 m²Max. 4.000 m²Facade min. 25 m

215.3 ERHVERVSOMRÅDEVærksted, mindre industri, service


Min. 1.500 m²Max. 4.000 m²Facade min. 25 m

Der er byggelinje langs Holbækmotorvejen.

215.2

215.1

215.3


ragnesmInde sydøst – område 215



Brøndby Strand opdeles som vist på kortet nedenfor i en række rammeområder. For områderne gælder mere detaljerede rammebestemmelser, som findes på de følgende sider. Hvert rammeområde har en side, hvor der kort er redegjort for Kommunalbestyrelsens hensigt med de fastsatte bestemmelser samt en oversigt over de konkrete retningslinier (tæthed, højder, grundstørrelse mv.), rammeområdets afgrænsning, opdeling i underområder samt en beskrivelse af de ændringer, der kan blive aktuelle.

brøndby strand

307

303302

306

301

304

300

305

308


Rammeområdet er fuldt udbygget og omfatter bolig-områderne, der er udlagt til åben-lav boligbebyggelse nord for Mæglergårdsstien og de offentlige områder mellem boligbebyggelsen og Køge Bugt Motorvejen. Det er målet at udnytte arealerne mellem bebyggelsen og motorvejen til rekreative formål. Der åbnes mulig-hed for rideskole med ridehal i rammeområde 300.3.

Rammeområderne er beliggende indenfor det stati-onsnære område.

kettehøj området – område 300


300.1 BOLIGOMRÅDEFællesanlæg, ikke- generende virksomhed


Min. 600 m²

300.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLUndervisning, fritidsfor-mål, friareal


300.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLFritidsaktiviteter, spej-derhytter, rideskole med ridehal

Der kan opføres spejder-hytter på max. 150 m² på et areal øst for Ulsøpar-ken. Der kan herudover opføres en ridehal inden-for rammeområdet

300.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLNyttehaver mm.

Der skal etableres støjafskærmende foranstaltninger langs motorvejen. Der er registreret et § 3 område i rammeområde 300.3

300.1300.1

300.3

300.2

300.4


Rammeområdet er fuldt udbygget og omfatter den vestlige del af Brøndby Strand Parkerne, (Dyringparken og Hallingparken) rækkehusbebyggelserne Tingsted-parken, Bystedparken, Holstedparken, Dyringparken og Søholtparken, Søholtskolen, den vestlige del af Esplanadeparken samt nyttehaverne og institutionerne syd herfor. Det er målet at fastholde området som et boligområde med etageboliger og rækkehuse/dobbelt-huse med de tilhørende offentlige funktioner.

Rammeområderne er beliggende stationsnært, med undtagelse af den nordligste del af 301.2 og 301.7.

søholt området – område 301



B% max 70Max 1 etage.Eksisterende bebyggelse max. 2-16 etager.



Min. 200 m² Udbygget række-/dob-belthusområde.

301.3 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSkole, institutioner


Søholtskolen.



Esplanadeparken. Bebyggelse kun i begrænset omfang.

301.5 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLInstitution, fællesanlæg,idrætsanlæg


Bebyggelse kun i be-grænset omfang.

301.6 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLFriareal, fritidsformål, støjvold, friareal.

Området må ikke bebyg-ges.

301.7 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLInstitutioner, fællesanlæg

Søholtgård. Bebyggelse kun i meget begrænset omfang.

301.8 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLNyttehaver

301.2

301.1

301.8

301.6

301.3

301.4

301.7

301.5


Rammeområdet omfatter Brøndby Strand Centrum, den midterste del af Brøndby Strand Parkerne (Ulsø-parken, Kisumparken og Tranumparken), Esplanade-parken samt Æblehaven og boligområdet Bjerrelund, Gurrelund. En ny helhedsplan for Brøndby Strand Centrum, som har været i offentlig høring frem til den 29. april 2009, åbner mulighed for et nyt spændende bydelscentrum til gavn for bydelens nuværende og kommende beboere. Gennem udvidelse af centerfunk-tionerne og placering af et erhvervsdomicil, gives der mulighed for sport og aktiviteter i bydelen, og ikke mindst mulighed for 400 nye ejerboliger i blandt andet 3 nye højhuse og rækkehusbebyggelser.

Jf. Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier over 1.500 etagemeter det stationsnære kerneområde. Rammeområde 302.1, 302.5, 302.6, 302.7.302.8, 302.9, 302.10, 302.11, 302.12, 302.13 samt del af rammeområde 302.2 og 302.4 er beliggende i det stationsnære kerne-område. Udstrækningen af det stationsnære kerneom-råde fremgår rammekortet. Rammeområdet i øvrigt er beliggende i det stationsnære område.

brøndby strand Centrum – område 302


302.1 CENTERFORMÅLCenterformål, butikker, kontor og service erhverv, institutioner, boligformål, offentlige formål.

B% max. 125Max. højde: 55/ 12 m (høj-hus/ øvrig bebyggelse)Max. etage: 15/3 (højhus/øvrig bebyggelse)

Max. grundareal højhus: 500m2

Bymidte.


Udbygget område. Del af Brøndby Strand Par-kerne.Der må ikke opføres yderligere bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade opførelse af mindre bygninger til fælles formål samt ud-huse og lignende.


B% max. 40Max. 2 etagerMax. højde 8,5 m1 bolig pr. parcel

Udbygget område. Bjerrelund, Gurrelund.

302.11

302.2

302.3302.1

302.4

302.5

302.13

302.9

302.8302.10

302.6

302.7

302.12



302.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLFriareal, fællesanlæg, ikke-generende virksom-hed


Esplanadeparken. Bebyggelse kun i meget begrænset omfang.

302.5 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLPlejeboliger, ældrecenter


Udbygget område. Æble-haven.


B% max. 80, såfremtB% overstiger 60 skalbebyggelsen udføres imin. 2½ etageMax. 3 etagerMin. 2 etagerMax. 60 boliger

302.7 BOLIGOMRÅDEBoligformål, offentlige formål, kollegium,hotel/vandrehjem, institutioner, centerfor-mål, butikker, kontor og service erhverv

B% max. 110Max. højde 12 mMax. etage: 3

302.8 BOLIGOMRÅDERækkehuse, tæt lav

B% max. 35Max. højde: 10 mMax. etage: 2½

302.9 BOLIGOMRÅDEBoligformål, offentlige formål, institutioner, kon-tor- og serviceerhverv

B% max. 110 Max. grundareal tårnbe-byggelse: 350 m2 pr.tårnMax. højde: 65/ 12 m (tårne/ baser)Max. etage: 18/3 (tårne/baser)

302.10 BOLIGOMRÅDERækkehuse, tæt lav

B% max.40Max. højde: 10 mMax. etage: 3

302.11 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKirke og menighedshus

B% max 35Max højde for ny bebyg-gelse: 8Max. etage: 2


B% max. 100Max. højde: 12 mMax. etage: 3

302.13 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKulturhus

B% max. 20Max. etage 5,Max højde 20 m


Rammeområdet omfatter den østlige del af Brøndby Strand Parkerne (Albjergparken og Tybjergparken), Langbjergskolen, den østlige del af Esplanadeparken, etagehusområderne syd for Strandesplanaden (Magle-lund, Daruplund og Resenlund), boligområder øst for Brøndbyvester Boulevard samt cricketbanen. Det er målet at fastholde de udbyggede boligområder som eta-gehusområder med tilhørende offentlige funktioner.


langbjerg området – område 303



Udbygget område. Del af Brøndby Strand Parkerne.Der må ikke opføres yderligere bebyggelse. Kommunalbesty-relsen kan dog tillade opførelse af mindre bygninger til fælles formål samt udhuse og lignende.

303.2 BOLIGOMRÅDEEtageboligerFællesanlæg, ikke-ge-nerende virksomhed


Udbygget område. Maglelund, Resenlund, Daruplund. Der kan i begrænset omfang opføres ny bebyggelse ved fortætning.



Min. 700 m²

303.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLFriareal, fælles formål


Esplanadeparken. Bebyggelse kun i begrænset omfang.



Langbjergskolen. BSI-klubhus.

303.6 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSports- og fritidsformål


Cricketbane med klubhus for Svanholm. Offentligt friareal med mulighed for tennisbaner mm.

303.7 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLBørneinstitution, friareal


303.8 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLVarmecentral


Brøndby Strand Fjernvarmeværk.

303.5

303.2

303.6

303.1

303.3

303.4

303.7

303.8


Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde på begge sider af Gl. Køge Landevej med fritliggende huse og Brøndby Strandskole. Ved Brøndby Allé er der et mindre butiksområde og et mindre erhvervsområde. Det er målet at fastholde området som boligområde med tilhørende skole og lokalcenter samt sikre, at der kan etableres en parallelvej syd for Gl. Køge Landevej i overensstemmelse med Lokalplanerne 306 og 310.

Hele området er stationsnært.

strand området vest – område 304




Området måikke udstykkesyderligere

Udbygget boligområde.






Min. 700 m² Udbygget boligområde. Søbeskyttelseslinien er erstattet af lokalpla-nernes byggelinje mod Strandparken.

304.4 MINDRE BUTIKSOMRÅDEButikker, service, institutioner


Max. butiksstørrelse:Dagligvarer 500 m².

304.5 ERHVERVSOMRÅDEKun ikke-generende virksomhed


Eksisterende virksomhed.



Brøndby Strandskole.

304.7 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLTransformatorstation

Der kan kun opføres de for driften nødvendige bygninger.

304.5

304.1

304.2

304.3

304.6

304.7

304.4


Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde på begge sider af Gl. Køge Landevej med overvejende fritliggende boliger. Nord for Strandskolevej og ved Pilevang er der rækkehuse. Desuden omfatter ramme-området stationsparkeringen syd for Brøndby Strand Station, de grønne områder på begge sider af Brøndby-vester Boulevard og et mindre grønt område syd for Gl. Køge Landevej. Det er målet at fastholde området som boligområde. Desuden skal det sikres, at der kan etab-leres en parallelvej syd for Gl. Køge Landevej i overens-stemmelse med Lokalplan 309.


strand området mIdt – område 305











305.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLStationsparkering, grønt område



Området må ikkebebyggesyderligere

Udover det eksisterende ishus må der ikke opføres bebyggelse.

305.2

305.1

305.3

305.4

305.5


Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde på begge sider af Gl. Køge Landevej med overvejende frit-liggende boliger. Nord for Strandskolevej er der række-huse. Ved Lagesminde Allé er der et offentligt område med børneinstitutioner, plejehjem og rideskole. Der åbnes mulighed for boliger ved Lagesminde Allé nr. 50 (rammeområde 306.8). Ved Tjørnevangen ligger et mindre udbygget erhvervsområde. Det er målet at fast-holde boligområderne, og der er etableret en parallelvej syd for Gl. Køge Landevej i overensstemmelse med Lokalplan 326.


strand området øst – område 306














306.5 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLInstitutioner for børn og ældre, nyttehaver.


306.6 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLKlubhus, regnvandsbas-sin, beplantningsbælte

Området måikke bebyggesyderligere

Området må ikke udstyk-kes.

306.7 ERHVERVSOMRÅDEHåndværk, let industri, transport


Min. 800 m² Udbygget erhvervsom-råde.

306.8 BOLIGOMRÅDETæt/lav


306.2

306.4

306.5

306.3

306.8

306.7

306.1

306.6


Rammeområdet omfatter Brøndbys del af Køge Bugt Strandpark anlagt i 1977-1980. Området består af den kunstige ø med badestrand og klitter, fire strandsøer, som anvendes til sejlads med optimist-joller og robåde samt arealerne langs den gamle kystlinie. Det er målet at fastholde området som et offentligt regionalt og lokalt rekreativt område,

under hensyntagen til fuglelivet i området (fugle-arter der er optaget på EU´s Fuglebeskyttelsesdi-rektiv, Bilag 1). Evt. ny bebyggelse i forbindelse med den rekreative anvendelse skal placeres i de udlagte byggefelter (jf. Lokalplan 317), og skal udformes som den oprindelige bebyggelse i Strandparken.

strandparken – område 307


307.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅL Del af Køge Bugt Strandpark, rekreative formål

Max. 1 etageMax. facadehøjde3 m

307.1


Rammeområdet omfatter Brøndby Havn. Det er målet at fastholde havnen som fritidshavn med tilhørende klubfaciliteter og opbevaringspladser.

brøndby havn – område 308


308.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLFritidshavn med tilhøren-de anlæg og bebyggelse


Der må kun opføres byg-ninger der er nødvendige for områdets primære funktioner. Hele området er omfattet af søbeskyt-telseslinien.

308.1


Den Grønne Kile opdeles som vist på kortet (næ-ste side) i en række rammeområder. For områderne gælder mere detaljerede rammebestemmelser, som findes på de følgende sider. Hvert rammeområde har en side, hvor der kort er redegjort for Kommunal-bestyrelsens hensigt med de fastsatte bestemmelser samt en oversigt over de konkrete retningslinier (tæthed, højder, grundstørrelse mv.), rammeområ-dets afgrænsning, opdeling i underområder samt en beskrivelse af de ændringer, der kan blive aktuelle.

Kommuneplanen fastholder Den Grønne Kile til rekreative formål. Området, som gennemskæres af tre befærdede veje, er på i alt ca. 285 ha. Hvoraf en stor del er i offentligt eje. Det benyttes i øjeblikket til rekreative og jordbrugsmæssige formål, her-under godt 1.100 kolonihaver og nyttehaver samt skovplantninger, landbrug, golfbane og tekniske anlæg. Det er målet at udvikle Den Grønne Kile som et attraktivt, grønt område for såvel for beboerne i Brøndby Kommune som i hele regionen som. Der er udarbejdet konkrete planer for Den Grønne Kile og brugen heraf. Der er mulighed for at etablere forskel-lige former for rekreative og idrætsmæssige anlæg som dele af det åbne slettelandskab, f.eks. dyrehold. Nye stianlæg skal sammenknytte området internt og knytte det sammen med det omgivende overord-nede stinet.

Hele Den Grønne Kile er landzone, og der må ikke uden tilladelse fra zonemyndigheden foretages ud-stykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Den Grønne Kile er omfattet af Fingerplan 2007, hvor der gælder følgende bestemmelser:

§ 15. Kommuneplanlægningen i de indre grønne ki-ler og i kystkilerne i byfingrene skal sikre,1. at områderne forbeholdes overvejende almen,

ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse,

2. at områderne ikke inddrages til byzone,3. at områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til

bymæssige fritidsformål,4. at områderne friholdes for yderligere etablering

og udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg som har en lukket karakter i forhold til almen brug,

5. at der ikke placeres støjende friluftsanlæg med mindre, der er tale om allerede støjbelastede area-ler, der ikke kan støj beskyttes,

6. at arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, her-under støjfølsom anvendelse, ikke er en hindring for udnyttelsen af de overordnede reservationer til transportkorridorer, trafik- og forsyningsfor-mål, som angivet på kortbilag E, F, G og H i Fin-gerplan 2007.

Stk. 2. I følgende lokaliseringsområder kan der uan-set reglerne i stk. 1, pkt. 1 til 5, placeres specifikke fritidsanlæg: Vestamager (Københavns Kommune), Øst for Byvej (Hvidovre Kommune), Hedeland (Roskilde og Høje Tåstrup Kommuner), Hjor-tespringskilen (Egedal Kommune), Vestskoven, (Ballerup Kommune), Albertslund Golfbane (Høje Tåstrup Kommune). Områderne er vist på kortbilag D i Fingerplan 2007.

Stk. 3. Der kan etableres mindre anlæg som støt-tepunkter til det almene friluftsliv og ske mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene fri-luftsliv.

Stk. 4. Der kan undtagelsesvis ske udvidelser af eksisterende kulturinstitutioner, som allerede er placeret i kilerne.

den grønne kIle


402 401

203

301

403


Rammeområdet omfatter den østlige del af Den Grønne Kile. Området er beliggende på begge sider af Brøndbyvester Boulevard og fremstår som et åbent, fladt slettelandskab. Øst for Brøndbyvester Boulevard ligger i den nordlige del træningsbaner til fodbold og rideskolen Tavlebakkegård. Mod nord ligger der langs Køge Bugt Motorvejen en måle- og regulatorstation for naturgas, mod syd regnvandsbassin samt et mindre privat kolonihaveområde. Rosenåen er rørlagt gen-nem hele området, og den regionale sti er ført videre fra underføringen under Motorringvejen til skovområdet. Det er målet at fastholde områdets åbne karakter samt styrke de rekreative tilbud.

den grønne kIle – område 401


401.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅL Måler- og regulatorstation

Der må kun opføres de til driften nødvendige bygninger.

401.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLRegnvandsbassin


401.3 FRITIDSFORMÅLPrivate kolonihaver

Max. 55 m² påhver havelodMax. 1 etageMax. højde 4 m


Havekolonien Lillegård. Må ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, bortset fra kortvarige ferieophold.

401.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLSlettelandskab med dyrehold og rideanlæg, træningsbaner m.v.

Fingerplanens bestemmelser om, at de indre kiler friholdes for yderligere store areal- og bygningskrævende anlæg til fri-tidsformål, herunder anlæg som har en lukket karakter i forhold til almen brug er ikke til hindring for at bruge arealer til fodbold-baner. Det forudsætter dog, at der ikke etableres bygninger, indhegning, parkeringsarealer, lysmaster og store terrænregu-leringer ligesom det forudsættes at der skal være stiadgang til og igennem området samt offentlig adgang til arealet til for brug f.eks. for kortere ophold, picnic, drageflyvning, rundbold osv.

401.4

401.2401.3

401.1


Rammeområdet omfatter den midterste del af Kilen. Mod øst ligger fredskov på begge sider af Midlergårds-vej. Mod Sydgårdsvej er der et større åbent areal, der bl.a. bruges til hundetræning, og mod syd findes et bak-kelandskab anlagt i forbindelse med regnvandsbassinet. Vest for Midlergårdsvej ligger et åbent landbrugsom-råde og vest, øst og syd for gården ligger golfbanen med atten huller. Ved Nybovej ligger en mindre skovplant-ning, nyttehaver, tidligere husmandsbrug og gartnerier. I områdets nordvestlige del ligger et kolonihaveområde langs Sdr. Ringvej. Hele området er åbnet for rekreativ udnyttelse i overensstemmelse med rammeplanen for Den Grønne Kile. Golfbanen er udvidet til atten huller ved inddragelse af en del af Midlergårdens jorder. Kolo-nihaverne og nyttehaverne bevares uændret.

den grønne kIle - område 402


402.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅL Støjvold, vandværk, gen-brugsstation mv.


402.2 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLTransformatorstation


402.3 REKREATIVT OMRÅDEKolonihaver, nyttehaver



402.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLGolfbane

Brøndby Golfklub. Ny bebyggelse kun i meget begrænset omfang.

402.5 REKREATIVT OMRÅDEAlmene fritidsformål, spejderhytter, nyttehaver

Ny bebyggelse kun i me-get begrænset omfang.

402.6 REKREATIVT OMRÅDERekreativ skov, hunde-træning, friluftsaktiviteter

Der må kun opføresde til driftennødvendigebygninger

Evt. bebyggelse kun ved Sydgårdsvej/Midlergårds-vej. Området er fredskov.

402.6

402.4

402.3

402.5402.4

402.1

402.2


Rammeområdet omfatter den vestlige del af Kilen mel-lem Sdr. Ringvej og kommunegrænsen til Vallensbæk. Størstedelen af området anvendes til kolonihaver. Nord for Brøndbyvej ligger et regnvandsbassin, et mindre område med nyttehaver samt Syvhøjgård, som anven-des til oplagsplads i henhold til en tidligere zonelov-stilladelse. Det er målet at fastholde området som et kolonihaveområde, og at sikre at de ubebyggede arealer ikke bebygges, men bevares som fælles friarealer. Des-uden kan der skabes forbindelse mellem de interne stier i områderne og det regionale stinet. Syvhøjgård kan indgå som en del af fritidsområdet, når og hvis den nu-værende anvendelse ophører.

den grønne kIle - område 403


403.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLStøjvold, regnvandsbassin


403.2 REKREATIVT OMRÅDEkolonihaver, nyttehaver



Brøndby Haveby, afd. 1, 2, 4, 5, 6, 7. Udover fælles-huse må der ikke opføres ny bebyggelse.

403.3 REKREATIVT OMRÅDEGolfbane

Del af Vallensbæk Golfbane.

403.4 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅLVejareal

Området må ikke bebyg-ges.

403.2

403.3

403.1

403.4



tema 1landskabs-, natur og kultur- værdIer

1.1 de regIonale grønne områder

De regionale grønne områder skal fastholdes og søges styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier. Forbedringer kan ske ved, at der foretages naturgenopretning, etableres naturstier, arbejdes med udnyttelse af regnvandet til rekreative formål o.l. Ad-gangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret. Den fastlagte transportkorridor respekteres. Se retningslinjekort – regionale grøn-ne områder, side 72.

1.2 lavbundsarealer

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Even-tuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhin-drer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. Se retningslinjekort – lavbundsarealer, side 73.

1.3 skovrejsnIng

1.3.1

Inden for det markerede område ”skovrejsning uønsket”, må der ikke plantes skov. Se retningslinjekort – skov, side 74.


1.3.2

Inden for det markerede ”skovrejsningsområde”, må der plantes skov. Se retningslinjekort – skov, side 74.

1.4 beskyttelsesområder

1.4.1

Brøndbyskoven, Vestvolden og kysten er udpeget som beskyttelses-områder. (Retningslinjekort - beskyttelsesområder). Her må tilstan-den ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan alene ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- eller kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

1.4.2

Tilstanden og arealanvendelsen i Brøndbyskoven, Vestvolden og ved kysten må kun ændres såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurde-ring kan ske uden at tilsidesætte værdien i beskyttelsesområderne.

1.4.3

I Brøndbyskoven, Vestvolden og ved kysten må der som hovedregel ikke planlægges for og placeres byggeri og anlæg, ud over det der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af skovbrug, eller inddrages

De grønne områder giver rig mulighed for naturoplevelser og motion. Herover ses den regionale rekreative sti, der løber langs Vestvolden.


arealer til byudvikling og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hen-syntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne.

1.4.4

I Brøndbyskoven, Vestvolden og ved kysten skal der generelt tilstræ-bes størst mulig adgang under hensyntagen til beskyttelsen af land-skabs-, natur- og kulturværdierne.

1.4.5

Der må ikke foretages ændringer, som opdeler spredningskorridorer-ne i Brøndbyskoven, Vestvolden og ved kysten, reducerer eller i øv-rigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksiste-rende naturområder.

1.5 beskyttelse I de øvrIge regIonale grønne områder

I Den Grønne Kile og Bakkeskoven skal naturområder og småbioto-per samt landskabelige og kulturhistoriske områder bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

1.6 kystnærhed

1.6.1

Det kystnære landzoneområde skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokali-sering. Se retningslinjekort – kystzone, side 76.

1.6.2

Det kystnære byzoneområde skal søges friholdt for bebyggelse og an-læg, der ikke er afhængige af kystnærhed. De fremtidige bebyggelses-forhold, herunder bygningshøjder skal vurderes med henblik på:

• atnybebyggelseindpassesidenkystlandskabeligehelhed• atdertageshensyntilbevaringsværdigehelheder ibystrukturen

og til naturinteresser på de omgivende arealer• atder tageshensyntilnødvendige infrastrukturanlæg,herunder

havne og• atoffentlighedensikresadgangtilkysten


I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kyst-nære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gi-ves en begrundelse herfor.

1.7 landsbyer og kIrker

1.7.1

Ved Brøndbyøster og Brøndbyvester kirkeomgivelser gælder, at byg-geri og anlæg kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.

1.7.2

I Brøndbyøster og Brøndbyvester landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhi-storiske, landskabelige og andre naturmæssige træk. Se retningslinje-kort – kirkeomgivelser mv., side 77.

Strandparken tilbyder de besøgende både strand, sø, åbne grønne arealer samt vandre- og cykelstier.


Signatur:

Regionale grønne områder


Signatur:

Lavbundsarealer


Signatur:

Eksisterende skov

Skovrejsning uønsket

Skovrejsningsområde


Signatur:

Beskyttelsesområder


Signatur:

Kystnærhedszone


Signatur:

Landsbyer

Kirkeomgivelser

Kulturmiljøer ogkulturhistoriske værdier


2.1 frIluftsområder

Befolkningens adgang til Brøndbyskoven, Bakkeskoven, Vestvolden, Den Grønne Kile og kysten skal opretholdes og kan forbedres, f.eks. ved anlæg af stier og etablering af støttepunkter. Se retningslinjekort – friluftsområder, side 82.

2.2 frIluftsanlæg på land

2.2.1

Friluftsanlæg skal være offentligt tilgængelige og så vidt muligt an-vendes til flere forskellige friluftsaktiviteter. Ved indpasning af fri-luftsanlæg i landzoneområderne Brøndbyskoven, Bakkeskoven, Vestvolden, Den Grønne Kile og kysten skal belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. Støj skal ligeledes begrænses.

2.2.2

Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmu-ligheder i friluftsområderne Brøndbyskoven, Bakkeskoven, Vestvol-den, Den Grønne Kile og kysten, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller over-natningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres be-grænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.

tema 2frIluft og frItId


2.2.3

Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indret-tes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarea-ler skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygnin-ger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belys-ning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. An-læggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal dri-ves miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand.

2.3 frIluftsanlæg ved kyst og søer

2.3.1

Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med blandt andet pri-mitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten og indsøerne, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyt-telsesinteresserne.

2.3.2

I Strandparken kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af brugerne.

Naturskolen, spejderhytterne og Dyregården Søholt giver børn og unge gode friluftsop-levelser.


2.4 kulturelle anlæg, forlystelser og overnatnIng

Primitive teltpladser kan etableres, hvor det efter en konkret vurde-ring ikke skader beskyttelsesinteresser.

2.5 støjende frIluftsanlæg

Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i Brøndbysko-ven, Vestvolden og kystområdet.

Støjende friluftsanlæg kan som udgangspunkt ikke placeres i Bakke-skoven og Den Grønne Kile. Rent undtagelsesvist kan støjende fri-luftsanlæg der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, placeres her såfremt, det er på et allerede støjbelastet areal, og såfremt det støjende friluftsanlæg dæmpes i en grad, så det generelle støjni-veau i området ikke forhøjes.

2.6 kolonIhaver

2.6.1

Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver som administreres af Brøndby Kommune). Se retningslinjekort – ko-lonihaver, side 83.

2.6.2

Kolonihaver er og skal fortsat være en integreret del af den grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentlighe-den.

2.6.3

Der skal ikke planlægges for flere kolonihaver i kommunen, med mindre eksisterende kolonihaver nedlægges i forbindelse med større anlægsprojekter.

2.6.4

Kommunen skal ved lokalplan sikre, at nye overnatningshavelodder ikke er større end 400 m², samt at de ikke anvendes til helårsbebo-else.


De mange friluftsområder i kommunen giver grobund for et sundt og rørigt liv.


Signatur:

Friluftsområder


Signatur:

Kolonihaver

Nyttehaver


3.1 CykelstIer

3.1.1

Kommunen skal gennem den kommunale planlægning og i nødven-digt omfang i samarbejde med omegnskommuner sikre sammen-hæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øv-rige regionale rekreative stinet samt trafikstier og nationale stiruter, og indarbejde stityperne i planlægningen.

3.1.2

Kommunen og trafikselskaber skal ved forbedring af kollektive tra-fikterminaler planlægge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemu-ligheder.

3.1.3

Kommunen skal sørge for skiltning af alle stityperne.

3.1.4

Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de eksisterende og planlagte cykelstier med sikret skæring af nye statsanlæg.

3.2 trafIkstIer

Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal være ty-deligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler,

tema 3stIer


f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling.

3.3 rekreatIve stIer

Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelses-værdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling.

Det veludbyggede stinet giver mulighed for at komme sikkert rundt i kommunen.


Signatur:

Trafikstier


Signatur:

Det overordnede regionale rekreative stinet

Øvrige regionale rekreative stier

Manglende sikret skæring


4.1 kraftværker mv.

Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forure-ningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, medmindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige proble-mer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m.

4.2 affaldsanlæg

Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsent-lige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

Der udlægges ikke areal til deponering og forbrænding i Brøndby Kommune.

Udlægning af arealer i den kommunale planlægning til affaldsanlæg skal overholde nedenstående afstandskrav mellem forureningsføl-som arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg, med mindre, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

tema 4teknIk, affald, jord og støj


4.3 jord

Anlæg, som modtager, behandler eller omlaster forurenet overskuds-jord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

Der kan ikke udlægges arealer til deponering af forurenet jord i Brønd-by Kommune.

Genanvendelse af forurenet eller ren jord vurderes fra projekt til pro-jekt iht. gældende bekendtgørelser og konflikt med andre væsentlige miljø- og regionplanmæssige interesser.

4.4 støj

Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges landzonearea-ler til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejle-dende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra:

• vejeogjernbaner,• støjendefritidsanlæg,• skyde-ogøvelsesterræner,• virksomheder

Hvis der etableres nye veje, jernbaner, letbaner eller andre større trafik- og infrastrukturanlæg i landzone, skal det så vidt muligt til-stræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i region- og kommuneplanlagte boligområder og om-råder med anden støjfølsom anvendelse.

Nye virksomheder og nye støjende friluftsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæg-gene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områ-der, der er udlagt til støjfølsom anvendelse.

affaldsanlæg afstandskrav (meter)

Biogasanlæg 500

Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500

Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500

Nedknusningsanlæg 500

Komposteringsanlæg for haveaffald 300

Slammineraliseringsanlæg 100

Slamtørringsanlæg 100


Brøndby Kommune har i 2009 fået udarbejdet en detailhandelsana-lyse af Institut for Center Planlægning (ICP). Analysen giver en status for detailhandelen og vurderer udviklingsmulighederne i Brøndby Kommune.

Analysen konkluderer:

• Atdererbehovformerearealtildagligvarehandelikommunen.• Atkommunenbørsatsepåatstyrkedeneksisterendedagligva-

reforsyning i Brøndby Strand Centrum, Brøndbyøster Center og Kirkebjerg Torv.

• Atkommunenbørkoncentreredetailhandelen,såledesatderop-nås tilstrækkelig synergieffekt til at tiltrække kunder.

Analysen har forholdt sig til detailhandelsstrukturen i Hovedstads-området og på Sjælland i øvrigt. Parallelt med udarbejdelsen af detail-handelsanalysen for Brøndby Kommune, har ICP gennemført en de-tailhandelsanalyse for Vestegnssamarbejdet. Analysen giver dels en status for detailhandelen i en række kommuner inden for Vestegns-samarbejdet og dels en samlet beregning og vurdering af arealbehovet for nye butikker på centerniveau. Der er desuden foretaget en vurde-ring af de enkelte mest betydende centerområders oplandseffekt, li-gesom det er vurderet, på hvilken måde de foreslåede arealudlæg vil påvirke den regionale balance, dels kommunerne imellem dels i for-hold til Vestegnens indflydelse på den samlede detailhandelsstruktur i Hovedstadsområdet og på Sjælland i øvrigt.

Vurderingerne af de fremtidige udviklingsmuligheder og arealudlæg i kommuneplanen er foretaget med udgangspunkt i planlovens be-stemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering.

tema 5detaIl- handel


baggrund for nyudlægDetailhandelsanalysen viser at Brøndby Kommune er i en skærpet konkurrencesituation på detailhandelsområdet, hvor udviklingen går i retning af færre og større butikscentre. Denne udvikling nød-vendiggør, at der gøres en særlig indsats for, at den eksisterende de-tailhandel i Brøndby Kommune bliver styrket og at nye butikker kan etablere sig.

Brøndby Kommune ønsker at have et attraktivt og bredt butiksudbud som sikrer, at borgerne har mulighed for at handle lokalt. Derfor er der i kommuneplanen udlagt øgede arealer til flere butikker.

lovgrundlag og landsplandIrektIv De nationale mål for detailhandelsplanlægningen er beskrevet i plan-loven. Det er disse mål som kommunalbestyrelsen skal tilgodese i sin planlægning:

• Planernefordetailhandelskalfremmeetvarieretbutiksudbudimindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer.

• Planerneskalsikre,atbutikkerneplaceres,hvorderergodtilgæn-gelighed især for borgere uden bil.

• Planerneskalbegrænseafstandentilindkøbsmulighederogsikreen bæredygtig butiks- og centerstruktur.

Planerne skal sikre, at butikker placeres i den centrale del af en by eller bydel. Den 1. juli 2007 trådte en ny lov om detailhandelsplanlægning i kraft. Loven har til formål at give et serviceeftersyn af de gældende detailhandelsregler, skabe større klarhed over indholdet af reglerne,

Kirkebjerg Torv giver varierede indkøbsmuligheder i lokalområdet.


give større frihed for kommunerne til at planlægge inden for ram-merne og samtidig give så vide rammer, at virksomhederne kan fort-sætte udvikling af nye butikskoncepter.

Kommuneplanen er i overensstemmelse med de nationale mål for de-tailhandelsplanlægningen.

CenterstrukturI loven opereres med begreberne bymidter, bydelscentre og lokalcen-tre.

I Landsplandirektivet bliver Brøndby Strand Centrum udpeget til by-midte. Der er kun mulighed for én bymidte i Brøndby Kommune. Di-rektivet fastslår endvidere, at der ikke er mulighed for udvalgsvarebu-tikker over 2.000 m² i Brøndby Kommune. Dagligvarebutikker må maksimalt have et samlet bruttoareal på 3.500 m².

Ifølge Landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet fastsætter kommunalbestyrelsen selv det maksimale bruttoareal til butiksformål i bymidten i Brøndby Strand Centrum samt i bydelscen-tret Brøndbyøster, da dette er en del af det indre storbyområde. I by-delscentrene Kirkebjerg Torv og Søndre Ringvej er det maksimale bruttoetageareal på 5000 m². I lokalcentrene Kærdammen, Park Allé og Priorparken kan der maksimalt udlægges 3.000 m² pr. lokalcenter og en butik må ikke være over 1.000 m².

Kommuneplanens nye udlæg (i m²) til detailhandel fremgår af tabel-len nedenfor.

Centerstruktur sted dagligvarer udvalgsvarer I alt

Bymidte Brøndby Strand Centrum 4.000 3.000 7.000

Bydelscenter Brøndbyøster Center 3.500 3.000 6.500

Bydelscenter Søndre Ringvej Bydelscenter 4.000 1.000 5.000


Lokalcenter Priorparken 3.000



I alt 11.000 7.000 21.500


Kommuneplanen åbner mulighed for flere butikker i Brøndby Strand Centrum.


Uden for bymidten og bydelscentrene kan der fremadrettet ifølge Planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskræven-de varer.

For de eksisterende dagligvarebutikker udenfor centerstrukturen er den maksimale størrelse 1.000 m² bruttoareal.

butIkker der forhandler særlIg pladskrævende varegrupperDer er i dag 9 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Brøndby Kommune. Kommuneplanen åbner mulighed for nyudlæg til særligt pladskrævende varegrupper på op til 15.000 m² i perio-den frem til 2021. Butikker kan placeres indenfor rammeområde 210.1 langs Søndre Ringvej.

udpegnIng af bymIdte, bydelsCentre og lokalCentreBrøndby Strand Centrum er i kommuneplanen udpeget som by-midte. Nyudlæg af areal fremgår af tabellen ovenfor. Nyudlægget skal styrke den lokale detailhandel og sikre en lokal dagligvareforsyning i Brøndby Strand området, hvor der i planperioden forventes opført ca. 400 nye boliger.

Brøndbyøster Center, Kirkebjerg Torv samt Søndre Ringvej er i kom-muneplanen udpeget som bydelscentre. Nyudlæg af areal fremgår af tabellen ovenfor. Bydelscentrene skal, udover at varetage en god lo-kalforsyning med dagligvarer, også tilbyde kunderne et mere stan-dardiseret udbud af udvalgsvarer. I Brøndbyøster Center forventes en ny dagligvarebutik og nye udvalgsvarebutikker etableret i planperio-den. Nyudlægget skal styrke den lokale detailhandel og sikre en lokal dagligvareforsyning. Lokalplanarbejdet forventes igangsat i efteråret 2009. På Kirkebjerg Torv er der ikke planlagt nyudlæg. Et område om-kring Søndre Ringvej er udpeget som nyt bydelscenter. Detailhan-delsanalysen konkluderer, at der er en markedsmæssig mulighed for et bydelscenter her. I planperioden forventes opført ca. 360 nye boli-ger i Kirkebjergområdet, hvilket vil understøtte den lokale detailhan-del på Kirkebjerg Torv og ved Søndre Ringvej.

Kærdammen, Park Allé og Priorparken udpeges som lokalcentre. Disse lokalcentre skal varetage en god lokalforsyning med dagligva-rer. Priorparken, hvor der planlægges for byomdannelse med nye ar-bejdspladser og boliger, er et nyt lokalcenter i forhold til Kommune-plan 2005-2015. Der er i hvert af de tre lokalcentre mulighed for 3.000 m² bruttoetageareal til butikker.

På kortet på næste side angives placering og udstrækning af bymidte og bydelscentre og placering af lokalcentre.



Lokalcenter Priorparken



Bydelscenter Brøndbyøster

Bymidte Brøndby Strand Centrum

Bydelscenter Sdr. Ringvej

Signatur:

Bymidte

Bydelscentre


kommuneplan 2009-2021del 2 af 3: rammer og retningslinjer


Design:OperateA/SFoto:TomIngvardsen,hvorandetikkeeranført.Fotoogkortside11,13-66,72,73,74,75,76,77,79,82,83,86,87og90:BrøndbyKommune.Luftfotoside4,7,8,9,68og88:COWI/BrøndbyKommune.

Tryk:Oplag:

brøndby kommune




Dettehæfteudgørdel2iKommuneplan2009-2021 –Rammerogretningslinjer

Ramme-ogretningslinjedelenerprimærtetredskabfordenkommunaleadministrationtilbrugforsagsbehandlingpåplan-,natur-ogmiljøområdet.Ramme-ogretningslinjedelenerogsåinformationtilborgereogerhvervslivomdeoverordnedemulig-hederogbegrænsningeriarealanvendelsen.

Høringsudgave

brøndby kommune

kommuneplan2009-2021del 3 af 3: redegørelse



Dettehæfteudgørdel3iKommuneplan2009-2021 -Redegørelse

Redegørelsenerkommuneplanensforudsætningsdel.Idettehæftebeskrivesbl.a.deplanlægningsmæssige,statistiskeoglovgivningsmæssigeforudsætningerforkommuneplanen.

Høringsudgave

kommuneplan 2009-2021del 3 af 3: redegørelse


Design:OperateA/SFoto:TomIngvardsen,hvorandetikkeeranført.Kortside30:Trafikstyrelsen.Fotoogkortside9,10,11,27,34,37,41,42,43,44,45,50,51,56og57:BrøndbyKommune.Luftfotoside24,26,29,31,36og49:COWI/BrøndbyKommune.

Tryk:Oplag:

brøndby kommune


IndlednIng

Ifølge Planlovens § 11 e skal kommuneplanen ledsages af en redegø-relse for planens forudsætninger.

I indeværende redegørelse beskrives de planlægningsmæssige, stati-stiske og lovgivningsmæssige forudsætninger for kommuneplanen. Der redegøres ligeledes nærmere for retningslinjerne fra Regionplan 2005 som er indarbejdet i kommuneplanens del II (ramme- og ret-ningslinjedelen).

Redegørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for kommunalbe-styrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget, og den er vigtig for borgeres og andre myndigheders forståelse og fortolkning af kommu-neplanen.

Indhold

6 Planlægning siden Kommuneplan 2005-2017

12 Tal og statistik

24 Forhold til anden planlægning

32 Kommunale sektorplaner

34 Regionale plantemaer

Tema 1: Landskabs-, natur og kulturværdier, 36

Tema 2: Friluft og fritid, 46

Tema 3: Stier, 52

6 redegørelse | kommuneplan 2009 - 2021

kommuneplan 2005-2017Kommuneplan 2005-2017 var den femte kommu-neplan for Brøndby Kommune. Kommuneplan 2005-2017 indeholder de første visioner om at ændre arealanvendelsen i erhvervsområderne Kirkebjerg samt Priorparken & Vibeholm til innovative by-miljøer. Mulighederne og ønskerne for en ændring af arealerne opstod i forbindelse med Regionplan 2005 samt planerne om en letbane mellem Brøndby Strand og Lyngby og en S-togs station ved Priorpar-ken.

Kommunalbestyrelsen har i maj 2008 vedtaget planstrategien - ”Brøndby i bevægelse”. Planstrate-gien er et forarbejde til revision af Kommuneplan 2005-2017. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af planstrategien fundet, at Kom-muneplan 2005-2017 har fungeret godt som ram-me for den fysiske planlægning i kommunen. Det er samtidigt besluttet, at der skal foretages en fuld-stændig revision af kommuneplanen. Det skal ses i lyset af, at kommunalreformen har medført, at kom-muneplanen ud over det oprindelige indhold nu også skal omfatte emner fra regionplanen.

kommuneplantIllæg tIl kommuneplan 2005-2017Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2005-2013 er der udarbejdet 15 kommuneplantillæg. Nedenfor er kommuneplantillæggene oplistet.

Kommuneplantillæg nr. 1 til KP 2005-2017Lokalplan 140 – Plejeboliger ved Nygårds PladsÆndring i anvendelse og bebyggelsesbestemmelser - Ram-meområde: 102.8

Kommuneplantillæg nr. 2 til KP 2005-2017Lokalplan 225 – Lærkehøj, Brøndbyvestervej mv.Ændring i bebyggelsesbestemmelser - Rammeområde: 207.4

Kommuneplantillæg nr. 3 til KP 2005-2017Lokalplan 227 – Bygaden 55Ændring i bebyggelsesbestemmelser - Rammeområde: 203.5

Kommuneplantillæg nr. 4 til KP 2005-2017Lokalplan 330 – KulturhusÆndring i bebyggelsesbestemmelser - Rammeområde: 302.1.

Kommuneplantillæg nr. 5 til KP 2005-2017Lokalplan 329 – Ældreboliger ved HallingparkenÆndring i bebyggelsesbestemmelser – rammeområde: 301.1

Kommuneplantillæg nr. 6 til KP 2005-2017Lokalplan 122A – For en del af erhvervsområdet VibeholmÆndring i anvendelse, bebyggelse og bestemmelser vedr. parkeringspladserRammeområde: 212.4

planlægnIng sIden kommune-plan 2005-2017

7kommuneplan 2009 - 2021 | redegørelse

Kommuneplantillæg nr. 7 til KP 2005-2017Rammeområde 100.3, Korsdalsvej 132, Absolon Camping

Kommuneplantillæg nr. 8 til KP 2005-2017Lokalplan 201A – For et område omkring HermosagårdÆndring i bebyggelsesbestemmelser – Rammeområde: 203.3

Kommuneplantillæg nr. 9 til KP 2005-2017 (Forslag)Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsom-rådeÆndring i anvendelse og bebyggelsesbestemmelser Rammeområde: 210.1, 210.2, 210.3, 210.4

Kommuneplantillæg nr. 10 til KP 2005-2017 Lokalplan nr. 228 for Idrætshalbyggeri ved Brøndby HallenÆndring i bebyggelsesbestemmelser – nyt rammeområde 209.3 justering af 209.2

Kommuneplantillæg nr. 11 til KP 2005-2017 Lokalplan nr. 229 - for Danmarks Idrætsforbunds BygningerÆndring i bebyggelsesbestemmelser – nyt rammeområde 209.4 justering af 209.2

Kommuneplantillæg nr. 12 til KP 2005-2017 Lokalplan 206B for Idrætsefterskole

Kommuneplantillæg nr. 13 til KP 2005-2017 (i høring frem til den 29. april 2009)Helhedsplan for Brøndby Strand Centrum

Kommuneplantillæg nr. 14 til KP 2005-2017 Lokalplan nr. 122B for et erhvervsområde ved Vibeholm

Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2005-2017 for et område til speciallægeklinik ved Park Allé. Lokalplan-forslag 230 (i høring frem til den 13. maj 2009)

lokalplanerNedennævnte lokalplaner er udarbejdet siden ved-tagelsen af Kommuneplan 2005-2017. Fordelt på by-dele ser det ud som følger:

BrøndbyøsterLokalplan nr. 122A for en del af Vibeholm Erhvervs-område med det formål at skabe mulighed for byom-dannelse og udlægge området til kontor og service.Lokalplan nr. 140 med det formål at åbne mulighed for opførelse af ca. 45 plejeboliger og en udvidelse af ældrecenteret på Nygårds Plads.

Lokalplan nr. 122B for et erhvervsområde ved Vibe-holm.

BrøndbyvesterLokalplan nr. 225 med det formål at fastlægge Lærke-høj og del af Brøndbyvestervej som et boligområde og give mulighed for indretning og opførelse af 2 bo-liger på udvalgte matrikler langs Brøndbyvestervej.

Lokalplan 227 for opførelsen af op til 4 boliger på en ejendom i Brøndbyvester landsby.

Lokalplan nr. 201A for området omkring Hermosa-gård med det formål at lempe på de eksisterende be-stemmelser især med henblik på facaden mod par-cellernes baghave samt ønske om at åbne mulighed for at opføre udestuer.

Lokalplan 206B for Idrætsefterskole. Åbner mulig-hed for Idrætsefterskole på Gildhøjcentret. Lokalplan nr. 228 der åbner mulighed for opførelse af en ny idrætshal og en eventuel senere hal i tilknyt-ning hertil.

Lokalplan nr. 229 for Danmarks Idræts-Forbunds-bygninger. Lokalplanen har til formål at åbne mulig-hed for liberalt erhverv. Områdets anvendelse fast-lægges til erhvervsformål, herunder liberalt erhverv og kontorerhverv, restaurant, hotel, møde- og kon-ferencefaciliteter.

Lokalplanforslag nr. 230 for et område til special-lægeklinik ved Park Allé. (Høring til den 13. maj 2009).

Brøndby StrandLokalplan 301B med det formål at fastholde Dyring-parken m.fl. som et boligområde.

Lokalplan nr. 328 for et boligområde nord for Æble-haven i form af 40 familieboliger og 20 seniorboli-ger.

Lokalplan nr. 329 for 12 ældreboliger ved Hallingpar-ken.

Lokalplan nr. 330 for et Kulturhus i Brøndby Strand Centrum.

Lokalplan nr. 331 for et centerområde i Brøndby Strand Centrum herunder med mulighed for boliger og udvidelse af butiksareal.

helhedsplanerI to af kommunens ældre erhvervsområder (Kir-kebjerg og Priorparken & Vibeholm) skal der til at ske en omdannelse, fra traditionelle produktions-, transport- og logistik virksomheder mod kontor og mere kreative erhverv. Omdannelsen af erhvervs-


områderne vil blive understøttet af forbedret kol-lektiv trafik, formentlig i form af en letbane og en ny S-togstation.

Helhedsplan for omdannelse af Kirkebjerg erhvervs-område:Brøndby Kommune har sammen med Glostrup Kommune udarbejdet et forslag til helhedsplan, der skal udnytte Kirkebjergområdets gode beliggenhed, og som skal åbne mulighed for en intensiv udnyttel-se af området, herunder til personintensive erhverv såsom kontorerhverv og videnserhverv samt attrak-tive boligområder. Helhedsplanen forventes at blive vedtaget i juni 2009.

Helhedsplan for omdannelse af Priorparken & Vibeholm erhvervsområde:Brøndby Kommune har ligeledes påbegyndt arbejdet med en helhedsplan for Priorparken & Vibeholm er-hvervsområde. En eventuelt kommende s-togstati-on ved Priorparken skal være omdrejningspunktet i omdannelsesprojektet. Omdannelsen skal give mu-lighed for en intensiv udnyttelse af området til kon-tor- og serviceerhverv, dog sådan at en mindre del af den nuværende anvendelse til transport, lager og logistik i Priorparken fastholdes. Forslag til helheds-plan forventes at blive sendt i høring i eftersomme-ren 2009.

Helhedsplan for byudvikling i Brøndby Strand Centrum:I Brøndby Strand går Brøndby Kommune i gang med et større byudviklingsprojekt med 300 til 400 nye boliger, som skal være med til at styrke kommunens ambition om at være en attraktiv bosætningskom-mune nær Hovedstaden. Forslag til helhedsplan er i høring frem til den 29. april 2009.

bolIgbyggerIKommuneplan 2005-2017 har som planstrategi 2003 ”Brøndby hele livet” fokus på at dække boligefter-spørgslen fra det stadigt stigende antal ældre. Der er i planperioden opført nye boliger følgende steder:

Gildhøjparken: 45 andelsboligerNygårds Plads: 28 plejeboligerGlentemosen: 30 ældreboliger

Igangværende projekterLokalplan nr. 328 for et boligområde nord for Æble-haven ved Esplanaden åbner mulighed for 2 nye bo-ligprojekter. Boligplan opfører 48 ejerlejligheder i den vestlige del af lokalplanområdet. I den østlige del af området er der mulighed for at etablere et alment seniorbofællesskab på 20 boliger.

planlagt byggerIBrøndby Kommune er i gang med at opføre 45 ple-jeboliger på Nygårds Plads. Byggeriet forventes fær-digt efteråret 2009. Ældrecentret rummer i dag 40 handicapvenlige ældreboliger og 28 plejeboliger.

Lokalplan nr. 329 åbner mulighed for opførelse af 12 ældreboliger ved Hallingparken (Svalebo).

planrammer for ældreegnede bolIgerLokalplan nr. 133 for Ældrevenlige almene boliger ved Højkær i Brøndbyøster åbner mulighed for op-førelse af 30-35 ældreegnede boliger.

fortætnIng af eksIsterende bolIgområderKommunen er ved at været udbygget indenfor det nuværende byzoneareal. Derfor igangsatte kom-munalbestyrelsen i 2006 et arbejde, der skulle gen-nemgå ”restarealer” med henblik på at finde egnede lokaliteter til opførelse af nye boliger. I forbindelse hermed indkaldte kommunalbestyrelsen forslag fra offentligheden til fortætning og nye boligområder. Der indkom 11 forslag, hvoraf de fem blev udvalgt til nærmere planmæssig vurdering i forbindelse med Planstrategi 2007. I samme forbindelse er et bolig-projektønske ved Espedammen ligeledes vurderet.

Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende, at arbejde videre med ét af forslagene, nemlig et bolig-projekt ved Lagesminde Allé 50. Ejendommen vil kunne rumme attraktive grunde med tæt lav bolig-bebyggelse. Samtidigt skal Rideskolen, der i dag er beliggende på Lagesminde 50, flyttes til Kettehøj, Ulsøparken 120. Rideskolen kommer herved til at ligge et sted hvor andre fritidsaktiviteter er placeret i dag. Kommuneplanrammerne (300.3 og 306.8) er ændret i overensstemmelse med ovenstående. Beg-ge projekter kræver, at der efterfølgende udarbejdes lokalplaner. Lokalplanarbejdet forventes igangsat i 2009.


2. etape af udvidelse af ældrecentret på Nygårds Plads.


Med hensyn til Espedammen så vil en ny lokalplan give mulighed for tæt lavt boligbyggeri. Lokalplan-arbejdet forventes igangsat i 2009. Kommuneplan-rammen (106.9) er ændret så der åbnes mulighed for tæt lavt byggeri ved Espedammen.

I Kommuneplan 2005-2017 åbnes mulighed for op-førelse af boliger og/eller plejeboliger ved Brøndby-østervej (rammeområde 110.6). Området er udlagt til fritliggende boliger og/eller plejeboliger. Brøndby Kommune har i februar 2009 nedlagt et § 14-forbud mod et Rigssalsprojekt med henblik på, at der udar-bejdes en lokalplan, som åbner mulighed for boliger (åben lav og tæt lav) på ejendommen.

De nye rammebestemmelser fremgår af kommune-planens del 2.

trafIkBrøndby Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har et godt udbygget kollektivt trafiknet med busruter og S-tog og kommunen gennemskæ-res af en række motorveje og jernbaner. Kommu-nen har 2 S-togs stationer, Brøndbyøster station og Brøndby Strand Station, og kommunen har planer om en tredje station ved omdannelsesområdet Pri-orparken & Vibeholm.

I forbindelse med kommunalreformen overgik en række veje til kommunen. Det drejer sig om følgen-de veje: Sdr. Ringvej, Roskildevej, Avedøre Havne-vej, Gl. Køge Landevej - i alt ca. 10 km vej. Kommu-nens trafikstruktur fremgår af trafikstrukturkortet, side 11.

En anden konsekvens af kommunalreformen bety-der, at kommunen har fået ansvaret for at bestille og finansiere den lokale busdrift. Trafikselskabet Mo-via har ansvaret for busdriften. Brøndby Kommu-nes bestillerrolle varetages indenfor rammen af den årlige busplan. Kommunalbestyrelsen har vedtaget tre busplaner, henholdsvis Busplan 2008, Busplan 2009 og Busplan 2010. Brøndby Kommune har i for-året 2008 fået en servicebus og i kommunen arbejder på at forbedre de eksisterende buslinjer. Sidstnævnte sker bl.a. i samarbejde med Vestegnens Trafikforum.

Ældrecentret Nygårds Plads ligger tæt på kulturhuset Kilden, S-togs station og indkøbsmuligheder.


Signatur:

Lokalvej primærTrafikvej sekundærTrafikvej primærMotorvej


Brøndby kort fortaltKommunen strækker sig fra kysten ved Brøndby Strand i Køge Bugt ind over den grønne kile og vest-på og omfatter bydelene Brøndbyvester, Brøndby-øster og Brøndby Strand. Kommunens areal er 20,65 km2. Kommunen grænser op til følgende kommu-ner: Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund og Vallensbæk.

Brøndbyøster er vokset op omkring den gamle landsby, hvor der stadig findes nogle bevarings-værdige huse, men består overvejende af etagehu-se, rækkehuse og parcelhuse opført fra slutningen af 1940’erne. Bydelen er præget af de store skove Brøndbyskoven og Bakkeskoven.

Brøndbyvester er ligeledes vokset op omkring den gamle landsby, hvor der stadig er en lille kerne af de ældre huse, hvor nogle er bevaringsværdige. Her lig-ger, ud over boliger opført efter 1945, hovedparten af kommunens erhvervsområder – Kirkebjerg, Pri-orparken, Vibeholm og Ragnesminde.

Brøndby Strand er kommunens nyeste bydel. Stør-stedelen af bebyggelsen er opført efter 1970. Mest markant er Brøndby Strand Parkerne med 2800 bo-liger.

Den Grønne Kile er kommunens grønne centrum. Den Grønne Kile rummer ca. 1200 permanente ko-lonihaver og nyttehaver. Den rummer endvidere en golfbane og områder til almene, uorganiserede fri-tidsaktiviteter, herunder fodboldbaner samt skov- og bakkelandskab.

Vestvolden er som kilen et landskabeligt bindeled i kommunen.

Brøndby Kommune er en kystnær kommune og har ca. 8 km. lang strandbred, som er en del af Køge Bugt Strandpark.

befolknIngsudvIklIng I brøndby kommune

Befolkningens bevægelser for 1971-2008Befolkningstallet i Brøndby Kommune toppede i 1979 med 38.263 indbyggere. Årsagen til at indbyg-gertallet toppede i slutningen af 1970’erne skyldes, at en række udbygningsprojekter/lejlighedskom-plekser i Brøndby Strand blev afsluttet i begyndelsen af 1970’erne. Henover 1970’erne og frem til 1979 steg indbyggertallet i Brøndby Kommune dermed mar-kant jf. figur A.

tal og statIstIk


Figur A viser også, at der siden ultimo 1970’erne og frem til medio 1990’erne har været et kontinuerligt fald i indbyggertallet. Det laveste befolkningstal i Brøndby Kommune i nyere tid var i 1995 med 33.579 indbyggere. Et fald på 12,24 pct. over en 15-årig pe-riode. I perioden 1995-1996 steg indbyggertallet svagt, men fra 2003 og frem har udviklingen været nedadgående.

Tabel 1 viser befolkningsændringerne indenfor de seneste 6 år.

Som det fremgår af tabel 1, har der for samtlige år i perioden 2003-2008 været en overvægt af fødsler kontra dødsfald, men da der i tilsvarende periode har været væsentligt flere fraflyttere end tilflyttere, betyder det samlet set, at fra primo 2004 til ultimo 2008 et fald i indbyggertallet fra 34.708 til 33.762, svarende til 946 personer eller 2,73 pct. – et gennem-snitligt fald på 189 personer årligt.

Særligt perioden 2004-2006 var karakteriseret ved mange fraflyttere hvilket også bliver afspejlet i be-folkningsnedgangen for 2004, 2005 og 2006. Tal-lene for 2007 og 2008 viser et mindre fald end tid-ligere.

Den aldersfordelte befolkningsudvikling for 1999-2009Befolkningssammensætningen efter alder, har i de seneste 10 år været under stor forandring i Brøndby Kommune. Som det ses af nedenstående figur B har der været en stigende tilgang af de 65- årige og opef-ter. Samtidig har udviklingen blandt små børn (0-5) og skolepligtige børn (6-15) været nedadgående. Blandt de erhvervsaktive (16-64) har der ligeledes været tale om en nedgang – dog i et mere moderat tempo.

Kilde: Danmarks Statistik

30.000

31.000

32.000

33.000

34.000

35.000

36.000

37.000

38.000

39.000

År

FIGUR A. BEFOLKNINGSUDVIKLING FOR BRØNDBY KOMMUNE FRA 1979-2009

1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009

årIndbyggertal - primo

tilflyttere fraflyttere fødte døde korrektion*Indbyggertal - ultimo

tilvækst

2003 34.676 2023 2063 405 359 26 34.708 32

2004 34.708 2026 2267 372 332 6 34.513 -195

2005 34.513 2097 2422 382 343 20 34.247 -266

2006 34.247 2057 2380 403 377 -3 33.947 -300

2007 33.947 1908 2030 392 360 -26 33.831 -116

2008 33.831 2168 2267 385 320 -27 33.762 -69

* Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere, og er desuden en afstemningspost i forhold til annullationer af fødsler, dødsfald, samt ind- og udvandringer. Kilde: Danmarks Statistik

tabel 1. befolknIngsændrInger I brøndby kommune for perIoden 2003-2008


Figur C nedenfor viser udviklingen af den alders-fordelte befolkningssammensætning for perioden 1999-2009. I forlængelse af figur B viser figur C, at stigningen blandt de ældre (65 +) er mest markant blandt de 85-årige og opefter. Fra 1999 til primo 2009 er antallet øget fra 276 til 587 personer – en stigning på 112,68 pct. Blandt de lidt yngre ældre er andelen øget fra 4.669 til 5.334 personer - svarende til en stigning på 665 personer eller 14,24 pct. over en 10-årig periode.

En anden interessant iagttagelse i figur C er udvik-lingen blandt de erhvervsaktive i alderen fra 16 til 64 år. For denne gruppe set under ét er der tale om,

at indbyggertallet er reduceret fra 22.268 i 1999 til 21.430 primo 2009, svarende til 838 personer eller 3,76 pct.

Afgrænses de erhvervsaktive til aldersgruppen 25-39 årige har udvandringen været særdeles signifikant. Især indenfor de seneste 4-5 år – jf. figur C. Fra 1999 til primo 2009 er andelen blandt de 25-39 årige redu-ceret fra 7.181 til 5.988 indbygger – svarende til 1.193 personer eller 16,61 pct.


70

80

90

100

110

120

130

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

År

Indeks 1999 = 100 0 - 5 årige 6 - 15 årige 16 - 64 årige 65 + Total

FIGUR B. INDEKSERET BEFOLKNINGSUDVIKLING FOR 1999-2009


0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

År

Antal

0-2 årige 3-5 årige 6-15 årige 16-24 årige 25-39 årige 40-54 årige 55-64 årige 65-84 årige 85 +

FIGUR C. ALDERSFORDELT BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING FOR 1999-2009


Befolkningsprognose for perioden 2010-2019Brøndby Kommune udarbejder en befolkningsprog-nose1 hvert år. Befolkningsprognosen har et tidsper-spektiv på 10 år, og prognoseresultaterne præsente-res i det følgende på kort sigt (3 år), mellemlangt sigt (5 år) og langt sigt (10 år).

Figur D viser, at udviklingstendensen i de foregå-ende 10 år, jf. figur B ovenfor, fortsætter i prognose årene. Andelen af de ældre vil stige, mens andelen af børn og erhvervsaktive vil falde. Befolkningssam-mensætningen efter alder vil forskyde sig yderligere og endnu mere markant i retning af flere ældre og færre børn jo længere frem der kigges i prognosen.

Tabel 2 nedenfor viser prognoseresultaterne for Brøndby Kommunes befolkningsudvikling – her-under bydelene; Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand – for 2012, 2015 og 2019.

Tabel 2 viser, at hvad angår indbyggertallet for hele kommunen kan der forventes en marginal fremgang i 2012, 2015 og 2019. Men afgrænses udviklingen i henhold til kommunens bydele, er udviklingen vidt forskellige. I Brøndbyøster og Brøndbyvester kan der forventes et fald i befolkningstallet – mest mar-kant i Brøndbyøster, mens der i Brøndby Strand vil være en stigning.

Kilde: Befolkningsprognose for Brøndby Kommune 2009 udarbejdet af Centralforvaltningen.

60

70

80

90

100

110

120

130

140

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

År

Indeks 2007 = 100 Små børn Skole børn Erhvervsaktive Ældre I alt

FIGUR D. BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR BRØNDBY KOMMUNE

historisk år

prognoseperiodeændring fra 2009 til 2012

ændring fra 2009 til 2015

ændring fra 2009 til 2019

befolkningsfordeling

2009 2012 2015 2019 antal pct. antal pct. antal pct. 2012 2015 2019

brøndbyøster 11.369 11.288 11.158 10.996 -81 -0,71% -211 -1,86% -373 -3,28% 33,40% 32,95% 32,46%

brøndbyvester 8.613 8.531 8.531 8.495 -82 -0,95% -82 -0,95% -118 -1,37% 25,25% 25,19% 25,08%

brøndby strand 13.781 13.973 14.173 14.380 192 1,39% 392 2,84% 599 4,35% 41,35% 41,86% 42,46%

I alt 33.763 33.792 33.862 33.871 29 0,09% 99 0,29% 108 0,32% - - -


tabel 2. befolknIngsudvIklIng for brøndbyøster, brøndbyvester og brøndby strand

1 Der henvises til Befolkningsprognose for Brøndby Kommune 2009, som er udarbejdet af Centralforvaltningen. I denne indgår en rede-gørelse og diskussion af de indlagte forudsætninger, som ligger til grund for prognoseresultaterne.


historiske år prognoseperiodeændring fra 2009 til 2012

alder 2007 2008 2009 2010 2011 2012 antal pct.

0 - 5 674 684 668 674 685 681 13 2,02%

6 - 16 1.441 1.426 1.316 1.276 1.246 1.205 -112 -8,48%

17 - 66 7.346 7.318 7.257 7.227 7.172 7.120 -137 -1,89%

67 - 79 1.537 1.534 1.545 1.534 1.548 1.609 64 4,17%

80 + 526 548 582 606 635 672 90 15,50%

I alt 11.524 11.510 11.369 11.316 11.286 11.288 -81 -0,71%


tabel 3. alderssammensætnIngen I brøndbyøster


alder 2007 2008 2009 2010 2011 2012 antal pct.

0 - 5 570 570 548 544 549 545 -3 -0,61%

6 - 16 1.052 1.032 1.060 1.031 1.013 995 -57 -5,36%

17 - 66 5.406 5.384 5.412 5.419 5.385 5.387 -19 -0,35%

67 - 79 1.175 1.116 1.102 1.076 1.061 1.073 -102 -9,27%

80 + 432 479 491 504 518 531 99 20,19%

I alt 8.635 8.581 8.613 8.573 8.526 8.531 -82 -0,95%


tabel 4. alderssammensætnIngen I brøndbyvester


alder 2007 2008 2009 2010 2011 2012 antal pct.

0 - 5 1.126 1.108 1.110 1.064 1.043 1.022 -88 -7,94%

6 - 16 2.244 2.194 2.189 2.148 2.117 2.068 -121 -5,53%

17 - 66 9.060 9.035 9.038 9.104 9.118 9.172 134 1,48%

67 - 79 1.046 1.069 1.094 1.167 1.230 1.333 239 21,87%

80 + 312 334 350 353 368 378 28 7,99%

I alt 13.788 13.740 13.781 13.836 13.877 13.973 192 1,39%


tabel 5. alderssammensætnIngen I brøndby strand


Tabel 3, 4 og 5 viser den aldersfordelte befolknings-prognose i Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brønd-by Strand på kort sigt (perioden 2009-2012).

I Brøndbyøster forventes der fra 2009 til 2012 at være et fald på 81 personer svarende til 0,71 pct. jf. tabel 3. Udtyndingen forventes at være blandt de skolepligtige (6-16) og erhvervsaktive (17-66), da indbyggertallet blandt disse to grupper falder med henholdsvis 8,48 pct. og 1,89 pct. Samtidig udvi-ser prognosemodellen en tilgang af små børn (0-5) på 2,02 pct. og blandt ældregrupperne på 67-79 år og 80-årige og opefter forventes en tilvækst på 4,17 pct. og 15,50 pct.

Befolkningsudviklingen og alderssammensætnin-gen i Brøndbyvester er ikke identisk med Brønd-byøster. Ses der bort fra at indbyggertallet i absolut værdi falder i samme størrelsesorden som i Brønd-byøster er der en række grundlæggende forskelle. Tabel 4 viser, at indbyggertallet fra 2009 til 2012 vil falde blandt samtlige aldersgrupper, bortset fra de 80-årige og opefter, hvis andel øges med 20,19 pct. Faldet blandt de 6-16 årige og 67-79 årige vil være størst henholdsvis 5,36 pct. og 9,27 pct.

Udviklingen i Brøndby Strand adskiller sig både fra Brøndbyøster og Brøndbyvester. For det første er der tale om en samlet tilvækst af indbyggere for området på 1,39 pct. jf. tabel 5. For det andet falder børnetallet (0-5) væsentligt mere i Brøndby Strand end i de to ovennævnte bydele – der er tale om et fald på 7,94 pct. Relativt set falder antallet af børn i den skole-pligtige alder ligeså meget som i Brøndbyvester, men absolut set er der tale om 121 personer. I modsætning til Brøndbyøster og Brøndbyvester kan der i Brønd-by Strand forventes en tilgang af de erhvervsaktive på 1,48 pct. Ældregrupperne på 67-79 og 80+ vil der være en forventet tilgang på henholdsvis 21,87 pct. og 7,99 pct.

Befolkningsudvikling - opsamling og perspektiveringBrøndby Kommunes faldende indbyggertal er en udfordring for kommunen, særligt fordi det dækker over en relativt markant forskydning mellem de en-kelte alderskategorier. Det har både konsekvenser af økonomisk og planlægningsmæssig karakter.

Flere ældre, færre erhvervsaktive og færre børn er hovedtendensen i befolkningsprognosen. Det giver

en række muligheder og udfordringer i de kommen-de år. Det vil være muligt at gennemføre struktu-relle ændringer på skole- og børnepasningsområdet, som vil medføre fald i udgifterne. Til gengæld vil der sandsynligvis komme yderligere pres på udgifterne på ældreområdet.

Færre erhvervsaktive giver alt andet lige færre skat-teindtægter. Og de faldende udgifter på skole- og børnepasningsområdet vil næppe kunne finansie-re både større udgifter på ældreområdet og et fald i indtægterne. Den forventede befolkningsudvikling understøtter dermed behovet for at fokusere på de mange indsatsområder i kommuneplanen, som skal gøre kommunen endnu mere attraktiv for både nu-værende og kommende indbyggere og virksomhe-der.

bolIgstrukturEn af de faktorer, der har betydning for befolknings-sammensætningen er udbuddet og sammensætnin-gen af boliger.

BoligmasseDer er pr. 1. januar 2008 15.852 beboede boliger i Brøndby Kommune. I perioden 2001-2008 er der sket i stigning i kommunens boligmasse på 3,1 %. Boligmassen fordeler sig pr. 1. januar 2008 som vist i figur E. Parcelhuse (21 %), Række-, kæde- og dob-belthuse (15 %), Etageboliger (65 %) og anden helårs-beboelse2 (1 %). Figuren viser, at der er en overvægt af etagehusbebyggelse – næsten 2/3 af boligerne, hvil-ket afspejler den historiske udvikling, som forstæ-derne gennemgik i 1960’erne og 1970’erne.

Kilde: Danmarks statistik - statistikbanken

FIGUR E. BOLIGMASSEN, SOM DEN FORDELER SIG PR. 1 JANUAR 2008.

21%

15%64%

Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse


Figur F viser, at i perioden fra 1998-2008, er den største procentvise udbygning (45 %) sket indenfor parcelhuse. Siden 1998 er der i alt sket en udbygning af boligtypen parcelhuse i kommunen på 12 %. Ræk-ke-, kæde- og dobbelthuse står for 43 % af udbygnin-gen i perioden, hvilket er en stigning i den samlede udbygning af denne boligtype på 11 %. Etageboligbe-byggelserne står for de sidste 12 % i perioden og det er en stigning i den samlede andel af etageboliger på 3 % i kommunen.

Når man ser på ejerforhold i forhold til kommunens boligmasse viser figur G fordelingen mellem forskel-lige typer af ejerforhold.

Som det fremgår af figur G fordeler boligerne sig efter ejerforhold således, at der er flest boliger i de almene boligselskaber (udlejningsboliger). 66 % af boligerne i Brøndby Kommune er ejet af almene boligselskaber (10.166 boliger), A/S, Aps og andre selsskaber (82 boliger) samt boliger ejet af offentlige myndigheder (171). I alt 10.419 boliger. 32 % af boligerne i kommu-nen er ejet af privatpersoner inkl. I/S (4.581) og ejer-lejligheder (523). I alt 5.104 boliger. Desuden er der 2 %, i alt 314 boliger, i private andelsboligforeninger. 15 boliger er andet eller uoplyst (0 %).

2 Anden helårsbeboelse indbefatter døgninstitutioner (14), kollegier (17), stuehus (8), andet (29).

Kilde: Danmarks statistik – statistikbanken.

45%

43%

12%

Parcelhuse

Række-, kæde- og dobbelthuse

Etageboligbebyggelse

FIGUR F. ÆNDRINGER I BOLIGMASSEN I PERIODEN 1998-2008.

29%

64%

1%2% 1% 3% 0%

Privatpersoner inkl I/S

Almene boligselskaber

A/S, ApS og andre selskaber

Private andelsboligforeninger

Andet el uoplyst

Offentlig myndighed

Ejerlejligheder

FIGUR G. BOLIGER FORDELT PÅ EJERFORHOLD PR. 2008.

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.


uddannelses-, erhvervs- og beskæftIgelsesforholdTabel 7 nedenfor viser den procentvise fordeling af højst fuldførte uddannelse hos kommunens indbyg-gere.

Set over en årrække fra 1991 til 2007 er der sket en ændring i Brøndbys befolknings uddannelsesni-veau.

Af figur H på side 20 kan det aflæses, at antallet af personer med de uddannelsesniveauer, som hidtil og stadig er det højest fuldførte uddannelsesniveau blandt kommunens befolkning - grundskole og er-hvervsuddannelse, er faldende. Der kan ses en svag fremgang for de gymnasiale, erhvervsgymnasiale samt de videregående uddannelser.

I figur I på side 20 er udviklingen i uddannelsesni-veau sammenlignet med hele landet og omegns-kommunerne3. Af figuren kan det aflæses at uddan-nelsesniveauet generelt er steget både på landsbasis og i omegnskommunerne, dog med markante for-skelle mellem kommunerne. Det er særligt inden for de erhvervsgymnasiale uddannelser og de mel-lemlange uddannelser, at stigningen har været mar-kant. Ved sammenligning med gennemsnittet for hele landet og omegnskommunerne, er den andel af befolkningen i Brøndby Kommune, der har et ud-dannelsesniveau, der svarer til grundskole faldet i overensstemmelse med gennemsnittet for hele lan-det samt de udvalgte kommuner. Indbyggere med en almen gymnasial uddannelse er i samme periode steget med 43 %, hvorimod det på landsbasis kun er steget med 12 % og gennemsnittet for omegnskom-munerne er på 18 %. Niveauet i Brøndby er dog stadig forholdsvis lavt: Ca. 5,4 % af befolkningen har en al-men eller erhvervsgymnasial uddannelse.

tabel 6. bolIgudbygnIngsplan

bydel type 2009 2010 2011 2012 2013

Lagesminde Tæt/lavt byggerier

- - 15 15 -

Espedammen - - 15 20 -

Ved Æblehaven

Etage boliger

24 24 - - -

Kirkebjerg* - - 30 30 30

Brøndby Strand Centrum** - - 35 35 35

Nygårds Plads Ældreboliger - 25 20 - -

* Fra 2011 og frem, sandsynligvis over en 25-årig periode forventes der en tilgang af 800 nye boliger ved Kirkebjerg området. ** I øjeblikket er der en formodning om at der over en 10-årig periode fra 2011 bygges mellem 300-400 boliger i Brøndby Strand Centrum. Kilde: Brøndby Kommune.

2007 procent

Grundskole 39,4

Almen gymnasial uddannelse 5,7

Erhvervsgymnasial uddannelse 1,6

Erhvervsfaglig uddannelse 33,7

Kort videregående uddannelse 4,1

Mellemlang videregående uddannelse 8,2

Bachelor 0,6

Lang videregående uddannelse 3,2

Uoplyst 3,6

I alt 100

tabel 7: uddannelsesnIveau pr. 1. januar 2007.


3 Bachelorniveauet er taget ud, da der er tale om forholdsvist lille antal, som betyder at den procentvise ændring vil give et uforholdsmæs-sigt stort udsving rent grafisk, hvilket betyder at grafen vil give et skævt billede af udviklingen.


De erhvervsgymnasiale uddannelser er ligeledes ste-get mere end både på landsbasis samt gennemsnittet for omegnskommunerne. Samtidig er erhvervsud-dannelserne faldet mere i perioden, både i forhold til landsbasis og til omegnskommunernes gennem-snitlige ændring. Faldet i erhvervsuddannelser gæl-der samtlige Vestegnskommuner.

Når det gælder de korte videregående uddannelser ligger den procentvise stigning i Brøndby Kommu-ne lige over gennemsnittet for omegnskommuner-ne, men under ændringen på landsbasis. For de mel-lemlange videregående uddannelser samt de lange videregående uddannelser ligger kommunen under landsbasis og ligeledes under gennemsnittet for om-egnskommunerne.


0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

Grundskole Almengym. udd. Erhvervsgym.udd.

Erhvervsudd. Kortevideregående

udd.

Ml. langevideregående

udd.

Bachelor Langevideregående

udd.

Uoplyst

1991 1995 1999 2003 2007

Anta

lFIGUR H: BEFOLKNINGENS HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSESNIVEAU


-40

-20

0

20

40

60

80

100

120

140

Grundskole Almengym. udd. Erhvevsgym.Udd.

Erhvervsudd. Korte videreg.udd.

Ml. videreg. udd. Lange videreg.udd.

Uoplyst

Hele landet Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk

FIGUR I: PROCENTVIS ÆNDRING I UDDANNELSESNIVEAU I VESTEGNENS KOMMUNER 1991 – 2007.


Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedetBrøndby Kommune havde i 2007 en beskæftigelses-frekvens4 på 72,6 % og en erhvervsfrekvens5 på 75,5 %. I hele landet er disse henholdsvis på 76,8 % og 79 %. Som det fremgår af tabellen nedenfor er der sket en positiv udvikling i både erhvervsfrekvens og be-skæftigelsesfrekvens, som er større i Brøndby end på landsplan. Brøndby Kommune ligger dog stadig ca. 4 procentpoint under landsgennemsnittet.

Erhvervsfrekvensen i Brøndby Kommune i perio-den 1997-2007 er steget med 3,1 %, mens beskæfti-gelsesprocenten er steget med 10, 2 %.

Som det fremgår af figur J, er der i perioden sket en stigning på 10 % af lønmodtagere på højeste niveau og en stigning på 16 % af lønmodtagere på mellemste niveau. Samtidig er der sket et fald på 14 % af løn-modtagere på grundniveau. Antallet af arbejdsløse er faldet med 56 %, og at der er sket et fald på 13 % i gruppen, andre udenfor arbejdsstyrken samt et fald i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på 38 %.

I tiåret fra 1997 til 2007 steg både erhvervsfrekven-sen og beskæftigelsesfrekvensen væsentligt i Brønd-by kommune. Der er kommet flere borgere ud på arbejdsmarkedet, og der er kommet flere borgere i arbejde. Perioden har samtidig været præget af høj-konjunktur, specielt i den sidste del af perioden, og det er netop højkonjunkturen, der har betinget den meget positive udvikling på arbejdsmarkedet. Der-for får det også betydning for beskæftigelsen, og må-ske også for erhvervsfrekvensen, at konjunkturerne vendte i slutningen af 2008.

LedighedLedigheden blandt borgere i Brøndby kommune er i perioden fra april 2000 til januar 2009 faldet fra 788 til 382 personer (figur K). Ledigheden måles på

4 Beskæftigelsesfrekvens: antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i be-skæftigelse.

5 Erhvervsfrekvens: antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

1997 2007

erhvervsfrekvensHele landet 78,9 79

Brøndby 73,2 75,5

beskæftigelsesfrekvensHele landet 73,4 76,8

Brøndby 65,9 72,6

tabel 8: beskæftIgelses- og erhvervsfrekvens

I brøndby kommune og I hele landet.



0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Selvstændige

Medarbejdende ægtefælle

Topledere

Lønmodt. høj niveau

Lønmodt.mel. niveau

Lønmodt.gr.niveau

Andre lønmodtagere

Lønmodtagere u.n.a.

Arbejdsløse

Midlt. u. for arb.styrken

Tilbagetrækn. fra

arb.styrken

Pensionister

Andre u. for arb.styrken

FIGUR J: UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN 1998 – 2007.


0

200

400

600

800

1000

1200

1400

Ledige i altLedige dagpengemodtagereLedige kontanthjælpsmodtagere

apr/00 apr/01 apr/02 apr/03 apr/04 apr/05 apr/06 apr/07 apr/08

FIGUR K

Kilde Statistik banken


-2000 -1500 -1000 -500 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000

Træ-, papir- og grafisk industri

Jern- og metalindustri

Bygge og anlæg

Autohandel, service og tankstationer

Engroshandel undtagen med biler

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler

Transport

Post og tele

Finansiering og forsikring

Forretningsservice

Offentlig administration

Undervisning

Sociale institutioner

Foreninger, kultur og renovation

2007 Ændring 1997-2007

FIGUR L: VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE, SOM HAR BESKÆFTIGEDE INDENFOR DE I FIGUREN VISTE BRANCHER.


forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kon-tanthjælpsmodtagere. For de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er der sket et fald fra 158 til 80 personer og for forsikrede ledige er faldet fra 630 til 302 personer. Siden foråret 2004 har der stort set været tale om et jævnt fald indtil sommeren 2008, hvorefter ledigheden er begyndt at stige igen.

Antal arbejdspladser i kommunenI Brøndby Kommune er antallet af arbejdspladser pr. 1. januar 2008 24.326. De fordeler sig hovedsageligt indenfor de i figur L viste brancher. Langt hoved-parten af arbejdspladserne i kommunen er indenfor engroshandel undtagen med biler (4.225 arbejds-pladser). Herudover er der mange arbejdspladser indenfor forretningsservice (3.561), undervisning (2.678) og transport (2.017) og sociale institutioner (1.962).

I undervisningsbranchen er der sket en fremgang på 1.612 arbejdspladser i perioden fra 1997 – 2007. In-denfor forretningsservice er antallet af arbejdsplad-ser steget med 1.545. Jern- og metalindustrien har til gengæld oplevet et fald på 1.356 arbejdspladser i perioden.

PendlingDer er sket en stigning på 2,3 % i antallet af arbejds-pladser siden 1999. Pr. 1. januar 2008 er der som det fremgår af tabel 9 registreret 24.326 arbejdspladser i kommunen. Der er næsten balance mellem indpend-lingen og udpendlingen til Brøndby Kommune.

Figur M nedenfor viser, at størstedelen af arbejds-kraften til Brøndby Kommune pendler mellem 5-20 km. Derudover er der en betydelig andel på 2.736 personer, der pendler 50 km og derover.

1. januar 1999 1. januar 2008

Bosat og beskæftiget i kommunen 4.074 25,9 % 4.231 26,2 %

Udpendlere 11.643 74,1 % 11.912 73,8 %

beskæftigede i alt bosat i kommunen 15.717 100 % 16.143 100 %

Bosat og beskæftiget i kommunen 4.074 17,1 % 4.231 17,4 %

Indpendlere 19.700 82,9 % 20.095 82,6 %

arbejdspladser i alt i kommunen 23.774 100 % 24.326 100 %


tabel 9: beskæftIgelse og arbejdspladser I brøndby kommune

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km 10-20 km 20-30 km 30-40 km 40-50 km Over 50 km

FIGUR M: BESKÆFTIGEDE EFTER ARBEJDSSTEDSOMRÅDE, TID OG PENDLING.

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.


Kommuneplan 2009 skal sikre en sammenhæng mellem planlægning på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Kommuneplanen skal være i overensstem-melse med den overordnede statslige og regionale planlægning, herunder landsplanlægningen, den regionale udviklingsplan og planlægningen for Ho-vedstadsområdet (Fingerplan 2007).

Fingerplan 2007 erstatter en række retningslinjer i HURs Regionplan 2005. Kommuneplanen må ikke være i strid med Regionplan 2005. Retningslinjerne i Regionplan 2005 fastholdes med retsvirkning som et bindende landsplandirektiv, indtil kommunen har opdateret kommuneplanen med det nye indhold, dvs. udarbejdet Kommuneplan 2009.

Brøndby Kommune har forholdt sig til den overord-nede planlægning, herunder Fingerplanens bestem-melser, Landsplandirektiver, Regionplan 2005, den regionale udviklingsplan. Kommuneplan 2009 er i overensstemmelse med den overordnede planlæg-ning.

den regIonale udvIklIngsplan for regIon hovedstadenHovedstadsregionen har til opgave, at udvikle re-gionale udviklingsplaner, som skal udtrykke hvad regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige ud-

vikling af regionens byer, landdistrikter og udkants-områder. Den regionale udviklingsplan fokuserer på de overordnede og mere strategiske visioner for den fremtidige udvikling af regionen - især med vægt på at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af kommunegrænser.

fIngerplan 2007 - landsplandIrektIv for hovedstadsområdetFingerplan 2007 viderefører generelt de overordnede strategier og retningslinier for byudvikling i HUR´s Regionplan 2005. Hovedstrukturen for byudviklin-gen i hovedstadsområdet er den karakteristiske fin-gerby. Se hovedstadskort med skematiske byfingre øverst på side 25.

Fingerbystrukturen fastlægger principperne for op-delingen af Hovedstadsområdet i by og land, samt principperne for lokalisering og trafikplanlægning. Den overordnede trafikstruktur består af de radiale vej- og baneforbindelser, der er suppleret med for-bindelser på tværs af fingrene.

Et centralt tema i Fingerplan 2007 er planlægning for de stationsnære områder med henblik på at opnå miljørigtig lokalisering bymæssige aktiviteter. Det er intentionen, at koncentrere de bymæssige akti-viteter således, at byfunktioner, der har en bymæs-

forhold tIl anden planlægnIng


sig tæt karakter og giver anledning til et højt aktivi-tets- og trafikniveau, lokaliseres centralt i forhold til s-togstationerne. Lokalisering i de stationsnære om-råder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor flere be-nytter sig af det kollektive trafiksystem.

Jf. Fingerplan 2007 skal der foretages en justering af de stationsnære områder. Som noget nyt er det sta-tionsnære kerneområde udvidet fra 500 m til en af-grænsning med udgangspunkt i en gangafstand på op til 600 m fra en given station. De ”stationsnære områder”, fastlægges ud fra principielle 1.000 m cirkelslag i det indre storbyområde og ud fra prin-cipielle 1.200 m cirkelslag i det ydre storbyområde. Fingerplan 2007 fastlægger principper for miljørig-tig lokalisering i forhold til det stationsnære kerne-område, det stationsnære område og det ikke stati-onsnære område. Se kort for miljørigtig lokalisering ovenfor.

Fingerplan 2007 fastlægger, at kontorbygninger over 1.500 etagemeter uden videre kan placeres i det “sta-tionsnære kerneområde“.

Såfremt den kommunale planlægning giver mulig-hed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der

redegøres for, hvordan kommunen vil arbejde med supplerende virkemidler for at opnå en høj andel af rejsende med kollektiv trafik. Det kan være et be-grænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv.

Der kan dog uden videre planlægges for større kon-torbyggeri over 1.500 etagemeter i det stationsnære område i større afstand fra stationerne end de 600 m, såfremt én af følgende situationer gør sig gælden-de:

1. Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneom-råde (”600 m”) i det pågældende område (dvs. in-klusiv ved stationer i nabokommuner på samme ba-nestrækning),

2. Kommunen fastlægger normer for maksimalt an-tal parkeringspladser, som afhænger af stationens beliggenhed i fingerbystrukturen.

3. Det drejer sig om udvidelse af eksisterende konto-rejendomme opført før 1. januar 2007.

1 side, 170 x 170 mm70,6% når fra 170 til 120mm

PRINCIPPER FOR MILJØRIGTIG LOKALISERING

Ikke-stationsnært område



Station

600 m

1.000 m (indre storbyområde)1.200 m (ydre storbyområde)

Ovenstående er to diagrammer fra Fingerplan 2007. Til venstre ses hovedstadsregionens udbredelse i byfingrene. Til højre ses principper for miljørigtig lokalisering af f.eks. kontorbyggeri og boligbyggeri i forhold til den kollektive trafik.


I de ikke stationsnære områder kan der planlægges for mindre kontor- og serviceerhverv under 1.500 etagemeter.

Fingerplanens bestemmelser er indarbejdet i kom-muneplanforslaget og fremgår dels af kort for de sta-tionsnære områder på side 27 samt af kommunepla-nens del II (rammer og retningslinjer).

Brøndbyøster Station er beliggende i det indre stor-byområde, mens Brøndby Strand Station, Glostrup Station og den kommende Priorparken station, er be-liggende i det ydre storbyområde. Brøndby Kommu-ne har stationsnære arealer i tilknytning til 4 eksiste-rende stationer og en planlagt station. Brøndbyøster Station og Brøndby Strand Station er beliggende i Brøndby Kommune ligesom den planlagte, men endnu ikke besluttet station ved Priorparken. Glo-strup Station beliggende i Glostrup Kommune og Vallensbæk Station beliggende i Vallensbæk Kom-mune afkaster stationsnært areal i Brøndby Kom-mune.

landsplandIrektIv for detaIlhandelPlanloven indeholder bestemmelser for kommuner-nes planlægning for detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommu-nerne nu har den fulde kompetence til at planlæg-ge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Herefter følger bydelscentre i de største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene kan der planlægges for lokalcentre samt placeres bu-tikker til lokalområdets forsyning og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrup-per. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en sta-tistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljømi-nisteriets bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

I miljøministeriets oversigt over de statslige interes-ser i kommuneplanlægningen er det et mål for de-tailhandelsplanlægningen:

Kommuneplanen muliggør byudvikling i Brøndby Strand Centrum, som ligger stationsnært.


S

S

S

S

S

S

Signatur:




• atforbedremulighederneforendecentraldetail-handelsstruktur også i mindre bysamfund, stati-onsbyer og mellemstore byer,

• atdeeksisterendebymidterskalstyrkes,ogatderskal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer,

• at detailhandelsplanlægningen fremmer byom-dannelse frem for inddragelse af nye byarealer.

• at transportafstande begrænses, så afhængighedaf bil ved indkøb begrænses,

• atbutiksarealer skalhavegod tilgængelighed foralle trafikarter, især den gående, cyklende og kol-lektive trafik.

Brøndby Kommune har i forbindelse med kommu-neplanforslaget fået udarbejdet en detailhandels-analyse af ICP. Retningslinjerne for detailhandel er indarbejdet i kommuneplanens del II vedrørende rammer og retningslinjer.

vandplaner med handleplanerMål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner som følge af miljømålsloven. Indtil der foreligger en vedtaget vandplan, er reci-pientkvalitetsmålsætninger og tilhørende retnings-liner for vandløb, søer og kyster fortsat gældende med retsvirkning som landsplandirektiv, og kom-munerne skal fortsat arbejde for, at disse målsætnin-ger opnås. Formålet med de statslige vandplaner, der skal vedtages senest 22. december 2009, er at samle vandplanlægningen og dens proces for både overfla-devand og grundvand som følge af vandrammedirek-tivet. Samtidig indføres et nyt målsætningssystem, der fastsætter miljømål for alle vandforekomster, ka-pitel 6 i miljølovsloven. Hvis regionplanernes krav til vandforekomsterne er højere som følge af krav fra særligt beskyttede områder såsom badevand, inter-nationale naturbeskyttelsesområder o.a. er det disse krav, der skal følges. Vandplanens bindende karak-

ter er fastlagt i miljømålslovens § 3, stk. 2, hvoref-ter statslige myndigheder, regionale udviklingsråd og kommunalbestyrelser ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal sikre gennem-førelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Den kommunale planlægning skal tage højde for den statslige vandplan og dens indsats-program. Kommunen skal med udarbejdelse af den kommunale handleplan i 2010 fastlægge, hvilke til-tag kommunen vil iværksætte for at målsætningerne kan opnås i 2015. Kommunen skal når den vedtagne statslige vandplan forligger, udarbejde en handleplan der skal sikre at målsætningerne i Vandplanen bliver overholdt. Teknisk Forvaltning afventer (fra By- og landskabsstyrelsen) et udkast til Vandplan som skal i høring. Kommunen skal, når Roskilde Miljøcenter har kortlagt grundvandsressoursen i Brøndby Kom-mune udarbejde en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet. Teknisk Forvaltning har på nuværen-de tidspunkt ikke fået oplyst, hvornår Roskilde Mil-jøcenter planlægger at gennemføre grundvandskort-lægningen i Brøndby Kommune.

regIonal råstofplanDer er ingen råstofindvinding i Brøndby Kommune, hvorfor råstofplanen ikke er relevant for Brøndby Kommune.

statslIg trafIkplanKommuneplanens redegørelse for planens for-udsætninger skal redegøre for kommuneplanens sammenhæng til den statslige trafikplan og til tra-fikselskabernes trafikplan for offentlig service. By-udvikling og byomdannelse i Brøndby Kommune, som er koncentreret omkring S-tog stationerne, er med til at understøtte den kollektive trafikforsyning. Kommuneplan 2009 er i overensstemmelse med Trafikplanen.


Attraktiv beboelse integreret blandt grønne områder.


københavn-rIngsted projektetFolketinget vedtog i marts 2007 en projekteringslov med henblik på at undersøge og projektere de nød-vendige anlæg for at forbedre jernbanekapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted. Trafikstyrelsen har udarbejdet en VVM-redegørelse for to løsninger, henholdsvis 5. sporsløsningen og nybygningsløsningen. I efteråret 2009 vil Trafiksty-relsen fremsende et beslutningsgrundlag for valg af løsning til transportministeren med henblik på be-slutning i Folketinget. Uanset hvilken løsning der vælges, forventes der at gå omkring syv år med de-tailprojektering, ekspropriationer, udbud af entre-priser og gennemførelse af anlægsarbejdet.

Projektets konsekvenser for Brøndby KommuneI 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der i alt bliver 5 spor. På strækningen mel-lem Priorparken og Glostrup Station, ligger der spor i forvejen som blot skal moderniseres. Udvidelsen er baseret på eksisterende teknologi, og den maksimale hastighed på strækningen bliver 180 km i timen.

I nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbelt-sporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til

Ringsted. Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Holbækmotorvejen ud af København til Val-lensbæk og derfra videre langs Køge Bugt motorve-jen til Køge og videre til Ringsted. Banen forbere-des til kørsel med passagertog med op til 250 km i timen.

Jernbanen anlægges i tunnel under Avedøre Havne-vej på nordsiden af Holbækmotorvejen, og herefter i åben udgravning. Jernbanen passerer under Brønd-byøstervej (der omlægges og føres over motorve-jen), hvorefter den krydser under Holbækmotorve-jen og ned på Avedøresletten i Hvidovre Kommune. I en kurve fortsætter banen syd om motorvejssløj-ferne, hvor den skærer ind i Vestvolden og krydser Voldgraven på en lav bro, hvorefter banen passerer under Motorring 3 i tunnel. Banen anlægges heref-ter på sydsiden af Holbækmotorvejen i åben udgrav-ning på tværs af de tre nordligste fodboldbaner. Ved Brøndbyvester Boulevard anlægges banen i terræn frem til Midlergårdsvej. Brøndbyvester Boulevard sænkes lokalt, så banen kan passere på en bro over vejen. Banen videreføres i åben udgravning gennem hundetræningsbanen, et område med fredskov og gennem den nordlige ende af Brøndby Haveby. Ba-nen føres under Søndre Ringvej og stiger herefter for at passere over Brøndbyvej, hvorefter den anlæg-

RoskildeKøbenhavn

Køge

Ringsted

Kommuneplanen muliggør byudvikling i Brøndby Strand Centrum, som ligger stationsnært.


ges på en dæmning gennem to regnvandsbassiner, et område med nyttehaver og en oplagsplads.

Både etablering af 5. sporsløsningen og nybygnings-løsningen vil betyde ekspropriationer og støj samt en påvirkning af de visuelle, naturmæssige og kul-turhistoriske forhold.

5. sporsløsningen betyder at det nuværende bane-anlæg bliver bredere, og der laves ændringer i skrå-ningsanlæg, broer, vej- og stiforbindelser samt un-derføringer, ligesom der kommer nye støjskærme, som visuelt kan bidrage til en yderligere opdeling af kommunen. Det er Brøndby Kommunes opfattelse, at det altoverskyggende problem ved denne løsning er den øgede støjbelastning, som udvidelsen vil be-tyde for de i forvejen mange hårdt støjramte borgere i området.

Nybygningsløsningen vil reducere Bakkeskoven og den grønne kile, hvor løsningen blandt andet vil be-tyde, at tre fodboldbaner og hundetræningsbanen bliver nedlagt. Ligeledes berøres Brøndby Havefor-enings anlæg med runde kolonihaver (tre cirkler med i alt 35 haver må nedlægges og genetableres), ligesom 12 kolonihaver på den anden side af Søndre Ringvej vil skulle flyttes. Det er Brøndby Kommunes vurde-ring, at det væsentligste problem ved denne løsning er arealbehovet, og selve linieføringen, der efterlader et stort restareal mellem motorvej og den ny jernba-ne, og går ud over de rekreative og sportslige mulig-heder i den grønne kile.

En eventuel nybygningsløsning af jernbanen vil løbe langs Holbækmotorvejen.


Brøndby Kommune har en række sektorplaner, som har sammenhæng med kommuneplanen.

SpildevandsplanBrøndby Kommune har hyret Orbicon til at lave planen. Planen sendes i høring henover sommeren 2009 og forventes vedtaget i 2009.

TrafikhandlingsplanTrafikhandlingsplan 2008 for Brøndby Kommune er endelig vedtaget og offentliggjort..

StøjkortlægningBrøndby Kommune har fået foretaget en støjkort-lægning. Brøndby Kommune har påbegyndt arbej-det med en støjhandlingsplan.

KlimastrategiKlimastrategien er indarbejdet i kommuneplanens hovedstruktur.

Lokal Agenda 21 StrategiLokal Agenda 21 Strategi er indarbejdet i kommune-planens hovedstruktur

VarmeforsyningsplanVarmeplanen står foran en revision.

AffaldsplanAffaldsplanen sendes i høring henover sommeren 2009 og forventes vedtaget i 2009.

BusplanTeknisk Forvaltning har udarbejdet en busplan for 2010, som bliver vedtaget af kommunalbestyrelsen i juni 2009.

BørnepolitikBrøndby Kommune har i 2006 vedtaget en børne-politik for udsatte børn og unge.

SundhedspolitikBrøndby Kommune vedtog i 2006 en sundhedsstra-tegi og i 2007 vedtog kommunen en sundhedspoli-tik og handlingsplan.

kommunale sektorplaner



Ved kommunalreformen fik regionplanretningslinjerne fra Regi-onplan 2005 status af landsplandirektiv, som er gældende indtil de ophæves eller indarbejdes i kommuneplanen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet har Brøndby Kommune gennemgået de regi-onplantemaer der berører kommunen, med henblik på at de kan ind-arbejdes i kommuneplanen (ændret/uændret) og ophæves6.

Retningslinjerne fra Regionplan 2005 som kommunen har indarbej-det, fremgår af kommuneplanens del II ”rammer og retningslinjer”. Den tilhørende redegørelsestekst for de enkelte retningslinjer, her-under deres baggrund og deres lovgrundlag, beskrives nedenfor.

regIonale plantemaer

6 En detaljeret beskrivelse af hvordan regionplanens retningslinjer er indarbejdet i kom-muneplanen, og begrundelserne for ophævelse/ændringer, fremgår af et skema som er sendt til Miljøcenter Roskilde i forbindelse med offentliggørelse af kommuneplanforslaget.



Kommunen er myndighed for det åbne land og planlægger og administrerer efter:

• Planloven• Naturbeskyttelsesloven• Vandforsyningsloven• Miljøbeskyttelsesloven• Vandløbsloven

Kommunen har ansvaret for at:

Udpege områder der rummer beskyttelsesinte-resser

- Sikre disse interesser gennem kommune- og lokalplanlægning samt landzonead-ministration.

Kommunen kan efter Naturbeskyttelsesloven udarbejde sektorplaner for naturbeskyttelse (fx delområdeplaner eller plejeplaner for fredede arealer)

Kommunen kan for ikke statsejede arealer gen-nemføre:• Udarbejdelseafnaturovervågning• Naturgenopretning• Naturpleje• Naturformidling• Forbedringafoffentlighedensadgangtil

naturen

Miljøcenter Roskilde varetager administratio-nen af strandbeskyttelseslinjen.

Ved fredninger inddrages det lokale frednings-nævn og Skov- og Naturstyrelsen.

I forbindelse med sikring af den faste kulturarv, dvs. bevaringsværdige bygninger og anlæg ind-drages Staten (Kulturarvsstyrelsen) og Krop-pedal museum.

myndIghed

tema 1landskabs-, natur og kultur- værdIerlovgrundlag: Planlovens §§ 1, 5 a stk. 1, 5 b og 11 a, stk. 1, nr. 9, 11, 12, 13, 14, 15, 17 og 18 samt 11 f.


de regIonale grønne områder1.1

De regionale grønne områder omfatter • Brøndbyskoven (landzone)• Bakkeskoven (landzone)• Vestvolden (landzone)• DenGrønneKile (landzone)• Kysten (byzone)

Disse områder er en del af Fingerplanens grønne kiler og ringe. Und-taget herfra er den del af Brøndbyskoven, der ligger nord for Park Allé.

De regionale grønne områder fremgår af kort, se side 41.

lavbundsarealer1.2

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, af-vandede søer og tørlagte kyststrækninger.

Brøndbys lavbundsarealer udgøres af få, små, spredte områder, samt det langstrakte areal ved kysten, se kort side 42.

Vestvolden rummer kultur og naturværdier.

baggrund

De regionale grønne områder danner sammen med by- og tra-fikstrukturen regionens overord-nede struktur. Heraf kan aflæses regionens udvikling og historie samt Brøndbys sammenhæng med omegnskommunerne.

Et af Planlovens hovedformål er at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grund-lag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Grønne områder anses for at have stor betydning for borgernes trivsel. Retningslinjerne sigter derfor mod at bevare og forbedre de regionale grønne områder og deres værdi samt den almene adgang hertil.

I Regionplan 2005 skete en ud-pegning af skovrejsningsarealer, samt arealer hvor skovrejsning var uønsket. Dette skete for at øge andelen af skovområder i hovedstadsregionen. Hvor skov er uønsket skyldes det oftest at om-rådet er et værdifuldt kulturmiljø eller landskab.

I Regionplan 2005 skete en udpegning af beskyttelsesområ-der. Disse beskyttelsesområder er viderebragt til Kommuneplan 2009. Baggrunden for udpeg-ningen var at sikre bevarelse af særlige landskabs-, natur- og kulturværdier.


skovrejsnIng1.3

På kort side 43 ses eksisterende skov, et område hvor der må plantes skov (skovrejsningsområde) og områder hvor der ikke må plantes skov (skovrejsning uønsket). Der kan i særlige tilfælde gives dispen-sation.

De eksisterende skove i Brøndby er Brøndbyskoven anlagt i 1952-1960 og Bakkeskoven anlagt i 2003-2005. Derudover er der skovområder langs Vestvolden og i Den Grønne Kile, samt flere mindre arealer i de bebyggede områder. Det reguleres af Skovloven.

beskyttelsesområder 1.4

De udpegede beskyttelsesområder er• Brøndbyskoven• Vestvolden• Kysten

Disse områder er en del af Fingerplanens grønne kiler og ringe. Und-taget herfra er den del af Brøndbyskoven, der ligger nord for Park Allé

Beskyttelsesområderne fremgår af kort, se side 44.

Ved indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret arealanvendelse og andet, skal der ske en konkret vurdering på statsligt niveau (skovlo-ven – Skov & Naturstyrelsen; strandbeskyttelsesloven – Miljøcenter Roskilde) eller kommunalt niveau, der sikrer at indgrebet ikke forrin-ger de konkrete værdier samt offentlighedens muligheder for oplevel-se og adgang i området. Indgrebet forudsætter endvidere, at der er tale om væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Disse krav tilsidesætter ikke allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

Hvis der skal gennemføres et anlæg, byggeri eller indgreb ud fra sam-fundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyt-

nyttIg InformatIon

væsentlige samfundsmæssige hensyn ved et indgrebDet betyder at det skal kunne be-grundes ud fra almene interesser og ikke må stride mod overordne-de og tværkommunale interesser og hensyn. Med begrebet forstås ikke kun større samfundsmæs-sigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med landskabs-, natur- og kulturvær-dierne i området.


telsesinteresserne. Der kan dog ikke tillades nye anlæg eller ændret arealanvendelse som kan medføre væsentlige miljøgener, det vil sige anlæg og virksomheder der kræver VVM vurdering og miljøgodken-delse, hvis denne miljøgene forringer oplevelsen af landskabs-, na-tur- og kulturværdierne i området.

beskyttelse I de øvrIge regIonale grønne områder1.5

De regionale grønne områder består ud over beskyttelsesområderne af• DenGrønneKile• Bakkeskoven

kystnærhed1.6

I landzonen arbejdes med begrebet kystnærhedszonen, som er en planlægningszone der strækker sig fra kystlinjen og ca. 3 km ind.

Kystnærhedszonen fremgår af kort, se side 45.

Unge og ældre nyder godt af naturen i Brøndby.


Formålet med kystnærhedszonen er at friholde landets kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, samt at sikre befolkningens adgang til kysterne.

I kystnærhedszonen gælder at der kun må planlægges for anlæg, så-fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrun-delse for kystnær lokalisering. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

I byzonen gælder kystnærhedszonen ikke, men Planloven indehol-der en række bestemmelser der regulerer kystområdet i byzonen.Kystområdet skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Endvidere skal fremtidige bebyggelsesfor-hold vurderes med henblik på at beskytte den kystlandskabelige hel-hed, naturinteresser på de omgivende arealer med mere, samt offent-lighedens adgang til kysten.

StrandbeskyttelseslinjenI den yderste del af kystnærhedszonen ligger strandbeskyttelseslin-jen, der er en forbudszone på 300 meter fra kysten jf. Naturbeskyt-telseslovens § 15.

Strandbeskyttelseslinjen sikrer generel friholdelse af kystområdet for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Det er Miljøcenter Roskilde der varetager administrationen af strandbe-skyttelseslinjen i Brøndby Kommune.

landsbyer og kIrker1.7

Det er et mål at bevare kulturspor og kulturmiljøer. Retningslinjerne sigter derfor mod at bevare landsbykirkernes omgivelser og landsby-ernes karakteristiske oprindelige træk.


Signatur:

Regionale grønne områder


Signatur:

Lavbundsarealer


Signatur:

Eksisterende skov

Skovrejsning uønsket

Skovrejsningsområde


Signatur:

Beskyttelsesområder


Signatur:

Kystnærhedszone


myndIghed

Hvad angår friluftslivet, så varetager kommu-nen opgaver efter Naturbeskyttelsesloven og:

• Kanudarbejdesektorplanerfornaturpleje,naturgenopretning og naturformidling i hen-hold til Naturbeskyttelsesloven.

• Stårforplanlægningogrealiseringafre-kreative støttepunkter og stier i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Evt. i samarbejde med andre kommuner.

• Kangivemiljøgodkendelsetilbådestørreog mindre støjende anlæg i henhold til miljøloven.

Hvad angår friluftsanlæg, så er det kommunen der:

• EfterPlanlovens§35kangivelandzonetil-ladelse til mindre anlæg til friluftslivet i landområdet.

• Kanudarbejdelokalplanvedplanlægningafstørre anlæg og bygninger til friluftsformål.

• Kanudarbejdekommuneplantillægvedplan-lægning af anlæg, der er større eller griber ind i kommuneplanmæssige interesser og når anlægget ikke allerede er optaget i kom-muneplanen.

Hvad angår kolonihaver så er det kommunen der:

• Kanudlæggeogrealiserenyekolonihaveom-råder gennem kommune- og lokalplanlægn-ing samt landzoneadministration

• Administrererkolonihaveloven

Det er Fødevareministeriet der:

• IfølgeJordkøbslovenkantinglyseforkøbsreteller opkøbe jord til nye kolonihaver til brug for erstatningsjord til haver der nedlægges. Fødevareministeriets praksis er at overlade udlejning og drift til Kolonihaveforbundet.

tema 2frIluft og frItIdlovgrundlag: Planloven § 11a, stk 1, nr. 9,15 og 17 samt § 11 c - I overensstemmelse med Fingerplan 2007 §§ 14 og 15


frIluftsområder2.1

Brøndbys andel af de regionale friluftsområder er sammenfaldende med de regionale grønne områder beskrevet i tema 2 og består af • Brøndbyskoven(landzone)• Bakkeskoven(landzone)• Vestvolden (landzone)• DenGrønneKile(landzone)• Kyststrækningen(byzone)

Friluftsområderne er alle en del af fingerplanens grønne kiler og rin-ge. Undtaget herfra er den del af Brøndbyskoven der ligger nord for Park Allé.

Friluftsområderne fremgår af kort, se side 50.

For at varetage beskyttelsesinteresserne skal friluftsområder: • Friholdesfornyeanlægogændretarealanvendelse,somkanmed-

føre væsentlige miljøgener og som forringer den rekreative anven-delse og oplevelse.

• Tilgodesedetalmenefriluftsliv,ogatmulighedenforatfærdestilstadighed forbedres.

• Plejesunderhensyntagentilbeskyttelsesinteresserne.

Kommunens forskelligartede naturperler lægger hver især op til gang, cykling, ridning, løb, vandsport, boldspil, drageflyvning eller anden motion.

baggrund

De ubebyggede landområder nærmest de tætte byområder har særlig stor rekreativ betydning på grund af deres bynære belig-genhed. Områder til fritidsformål, af særlig regional betydning for større dele af hovedstadsregio-nens befolkning, blev fastlagt i Regionplan 2005.

Formålet med retningslinjerne for friluftsanlæg er, at de store anlæg både placeres rigtigt og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til beskyttelsesinteres-ser, tilgængelighed og flersidig anvendelse.

Kolonihaver er en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Kolonihaveloven fra 2001 har som formål fortsat at sikre dette.


Brøndbys friluftsområder fastlægges til overvejende almen, ikke-by-mæssig, rekreativ anvendelse. For at sikre denne rekreative funktion er det vigtigt, at undgå en intensivering af arealanvendelsen med by-mæssig bebyggelse.

Den Grønne KileØnskes fastholdt som regionalt friluftsområde til fritidsformål og sikret som åben, grønt træk, der indgår i regionens overordnede grøn-ne struktur.

Kommuneplanen åbner mulighed for at der i en del af Den Grønne Kile (øst for Brøndbyvester Boulevard) kan etableres nye fodboldba-ner og i tilknytning hertil et rekreativt anlæg der sikrer flersidig anven-delse af området. Det forudsætter dog at der ikke etableres bygninger, indhegning, parkeringsarealer, lysmaster og store terrænreguleringer ligesom der skal være stiadgang til og igennem området samt offent-lig adgang til arealet til brug for eksempelvis kortere ophold, picnic, drageflyvning, rundbold osv.

Skovene, Vestvolden og kysten Ønskes fastholdt i deres nuværende karakter og brug.

frIluftsanlæg2.2-2.3

Retningslinjerne for friluftsanlæg handler primært om placering af de areal- eller bygningskrævende anlæg, som er særligt indgribende landskabeligt set, f.eks. golfbaner, støjende motorsport, rideanlæg med lugtgener, spejderhytter, friluftsscener, boldbaner, camping-pladser, feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde m.v. Hvorvidt dette er tilladt fremgår af retningslinjerne.

Tilgængelighed og anvendelse For at sikre en optimal udnyttelse af de grønne områder og åbne land-skaber er det et grundlæggende princip, at der, i det omfang det er mu-ligt, planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne land. Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og bygnin-ger af almen interesse. Anlæggene skal indrettes så de forskellige akti-viteter ikke generer hinanden, og så naboer og brugere ikke udsættes for risiko eller gener.

Støjende friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg skal, uanset om de placeres i landområdet eller i byområdet, kunne overholde de vejledende grænser for støj fra fri-

nyttIg InformatIon

kildepladszoner:Kildepladszoner er områderne tæt omkring vandværkernes boringer og har til formål, at beskytte vandindvindinger mod forurening fra de nærmeste omgivelser.

støttepunkter: Støttepunkter indebærer kun beskedne anlæg: lidt parke-ring, primitiv teltplads, shelters, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturfor-midling. Støttepunkter skal have god stiadgang, og kan de nås med offentlig transport, er det en for-del. De kan med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller ved friluftsanlæg i det åbne land, som har en form for betjening.

Ikke-bymæssig anvendelse: Rekreative arealer og anlæg, som er naturligt knyttet til en place-ring i landområdet, og som ikke hører hjemme i eller betjener byområdet.

almen anvendelse: Offentlig adgang og ophold ved nyanlæg skal sikres uden krav om f.eks. klubmedlemskab og ved friholdelse for hegning.


luftsanlæg. I Den Grønne Kile og Bakkeskoven må der undtagelses-vist efter en konkret vurdering af de støjmæssige forhold lokaliseres mindre støjende friluftsanlæg i områder der i forvejen er støjbelaste-de, afhængigt af anlægget og de konkrete interesser det pågældende sted.

kolonIhaver2.6

Kolonihaveloven definerer kolonihaver som alle havekolonier, hvor der er tilladelse til at opføre hus eller redskabsskur, og opdeler koloni-haver i overnatningshaver og daghaver (nyttehaver som administre-res af Brøndby Kommune).

Brøndby er som fuldt udbygget kommune ikke pålagt at udpege area-ler til et bestemt antal overnatningshaver. Det anses for urealistisk for kommunen at skulle udlægge flere haver.

Trafikstyrelsens København-Ringsted-projekt kan afhængigt af hvil-ken løsningsmodel der vælges, medføre at flere af kolonihaveforenin-gerne i Brøndby Kommune rammes, og op til 47 haver nedlægges. Trafikstyrelsen har i så fald pligt til at etablere tilsvarende antal erstat-ningshaver. Brøndby Kommune har i forbindelse med VVM høring indgivet høringssvar med opfordring til at påvirkningen af koloniha-verne så vidt muligt undgås.

Kolonihaver fremgår af kort, se side 51.

Golfbanen ligger i Den Grønne Kile og er et af de mange friluftstilbud, der findes i kommunen.


Signatur:

Friluftsområder


Signatur:

Kolonihaver

Nyttehaver


myndIghed

Kommunen varetager alle opgaver vedrørende stier • planlægning• realisering• vedligehold• forbedring• afmærkning• skiltning• sikringafovergangevedoverskæringeraf

veje

Dette sker ofte i samarbejde med nabokom-muner.

Kommunen varetager opgaverne i henhold til• Planloven• Vejloven• Naturbeskyttelsesloven

Skiltning af stier skal følge ”Vejregler for vejvis-ning på cykel- og vandreruter”.

Kommunen har ansvaret for at planlægge og etablere såkaldte ”naturstier”, som led i natur-genopretningsprojekter i henhold til Naturbe-skyttelsesloven.

tema 3stIerlovgrundlag: Planlovens § 11a, stk. 1 nr. 4 og 9.


CykelstIer3.1-3.3

I Hovedstadsregionen skelnes der mellem 4 forskellige typer af sti-net. I modsætning til tidligere hvor amtet havde ansvaret for stier, er det efter kommunalreformen i dag kommunen der har ansvaret for stierne i kommunen. Brøndby Kommunes konkrete arbejde med sti-planlægning sker gennem kommunens trafikhandlingsplan.

1. Det overordnede regionale rekreative stinet der i høj grad følger de grønne kiler og ringe, samt kyststrækningen og som binder ho-vedstadsregionen sammen. I Brøndby løber der tre grene af dette net. Den ene langs kyststrækningen, den anden langs Vestvolden, den sidste gennem Den Grønne Kile. Der mangler to sikrede skæringer hvor stierne passerer større veje – en ved Park Allé og en ved Søndre Ringvej.

Mange cykelstier løber gennem grønne områder.

baggrund

I den regionale udviklingsplan fra 2008 fremgår det, at det bør prioriteres at udbygge og vide-reudvikle et sammenhængende rekreativt regionalt stinet, som kan sikre, at samtlige indbyg-gere i regionen har mulighed for at komme til rekreative frilufts-områder uden nødvendigvis at anvende bil. Brugen af de lokale friluftsområder hænger tæt sam-men med tilgængeligheden, hvor ikke mindst cyklen spiller en central rolle. I udviklingspla-nen peges på at det er vigtigt, at cykelstisystemet understøtter muligheden for at bruge cyklen som transportmiddel, når man i den ene eller den anden sam-menhæng vil benytte sig af de lokale rekreative områder.

De statslige mål er at øge vel-færd, sundhed og livskvalitet ved at forbedre mulighederne for friluftslivet. Det statslige mål er endvidere at sikre gode adgangs-muligheder fra både by og som-merhusområder til de forskellige naturområder, ligesom der også skal være gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative områder, dvs. fremme offentlig adgang til skove, søer, vandløb og kyster til gavn for lokalbefolkningen og turismen, herunder den voksende oplevel-sesøkonomi, uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesæt-tes.


nyttIg InformatIon

sikrede skæringerBarrierer som store veje, baner og vandløb på tværs af en sti be-tegnes som en usikker skæring.

Kommunen kan planlægge for og anlægge passager på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafiklarm osv.

På mindre trafikerede steder kan der være tale om midterhelle, lysregulering osv., mens der ved nye større veje og baner skal på-regnes anlæg af tunnel eller bro.

2. Øvrige regionale rekreative stier som er et mere fintmasket net, der er mere udbygget i nogle dele af regionen end andre. I Brøndby løber disse stier i enten nord-sydlig eller øst-vestlig retning og er for-bundet med det ovennævnte stinet.

3. Trafikstier som er et stinet der er særligt beregnet for pendlere og som forbinder større befolkningsområder, arbejdspladsområder og trafikterminaler. Brøndbys trafikstier løber langs Gammel Køge Lan-devej, Søndre Ringvej, Roskildevej, Avedøre Havnevej samt Vest-volden. Trafikstierne skal koordineres med nabokommunerne. 4. Nationale cykelruter. Der er udpeget et landsdækkende net af cy-kelruter, der sikrer mulighed for cykelpendling i lange stræk på tværs af landet. Der er for tiden 12 ruter og dele af såvel trafikstier som rekre-ative stier indgår i de nationale cykelruter. Rute nr. 4, 6 og 9 passerer gennem Brøndby Kommune.

Kommunen vil arbejde for at forbedre stinettene.


Brøndbys stinet binder kommu-nen sammen med nabokommu-nerne, og tilbyder sikre ruter for pendlere, skolebørn og mo-tionister. Udover de asfalterede stiruter er der en del grusstier. Grusstierne findes blandt andet i skovene, hvor de harmonerer godt med skovbund og træer.


Signatur:

Trafikstier


Signatur:

Det overordnede regionale rekreative stinet

Øvrige regionale rekreative stier

Manglende sikret skæring


kommuneplan 2009-2021del 3 af 3: redegørelse


Design:OperateA/SFoto:TomIngvardsen,hvorandetikkeeranført.Kortside30:Trafikstyrelsen.Fotoogkortside9,10,11,27,34,37,41,42,43,44,45,50,51,56og57:BrøndbyKommune.Luftfotoside24,26,29,31,36og49:COWI/BrøndbyKommune.

Tryk:Oplag:

brøndby kommune




Dettehæfteudgørdel3iKommuneplan2009-2021 -Redegørelse

Redegørelsenerkommuneplanensforudsætningsdel.Idettehæftebeskrivesbl.a.deplanlægningsmæssige,statistiskeoglovgivningsmæssigeforudsætningerforkommuneplanen.

Høringsudgave

Kommuneplan 2009-2021 Brøndby Kommune, Høringsudgave

Documents