Karen Lund Danmark, Job og uddannelse som løftestænger til ......Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22.‐24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger

Nordisk Alfabetiseringskonference 2010LO skolen i Helsingør, 22.‐24. september 2010

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Karen LundDanmarks Pædagogiske Universitetsskole 

Aarhus [email protected]

1

Når både sproget og skriften er nyheden

Pædagogiske udfordringer Når sproget og skriften stiller sig i vejen for forståelsen

Pædagogiske muligheder Et aktivt samspil mellem arbejde/uddannelse, sproglæring og skriftkyndighed

Læringsprocesser og sproglæringsprocesser

2

Pædagogiske udfordringer

Kursus i fødevarehygiejne på AMU

Dag 1: Individuel kompetenceafklaring

Mål:  Certificering i fødevarehygiejne efter 14 dages kursus

3

4

Sprog og skrift som barrierer for forståelsenEksempler fra certificeringstest i fødevarehygiejne

• Nævn tre typer forretninger, der har kontrolrapporterhængende på væggen.

• Nævn 2 slags letfordærvelige fødevarer.

• Hvilke metoder kan man benytte for at forlængeholdbarheden på fødevarer? Nævn 3 metoder.

• Kan mikroorganismer være nyttige i fødevarer?

• Hvordan kan man undgå hår i maden?Lund 2007

Individuel kompetenceafklaringstest i fødevarehygiejne på AMU.1. dag på kursus Bertelsen et al., 2007

1Interviewer: (…) Ved du, hvad en kernetemperatur er?

Kursist: Kerne. Ja, kande! (In: Ja.) Det er stor kande. Det er stor, [Xxx], og laver mad på turen.

Hvad griber man som kursist til:Lydbaserede gættestrategier

5

Når fagsproget stiller sig i vejen2

I: [øh] Hvad, ved du hvad egenkontrol er?K: Egenkontrol?I: Har du hørt om egenkontrol?K: Egen... Ja. Brille. I: Øjne, [K: ja er], det er ”øjenkontrol”.K: Ja, kontrol.I: Men egen, dig selv, der skal kontrollere tingene.K: Ja, kigger.I: Ja. (K: Ja.) Så det [øh] er det noget du gør på dit arbejde. (K: 

Ja.) Udfører du egenkontrol?K: Ja, jeg kigge.I: O.k. (noterer).K: Ja.

6

Fagsproget som barriere3I: … Ved du hvad en fødevareregion er? K: Religioner. Muslim.I: Nej, det er religioner. K: Religion.I: En region.K: RegionI: Ved du, hvad det er? (K: [øh].) Bare sig: ”Nej”, hvis det er, du 

ikke gør. (K: Nej.) Det er fint nok. Det ved du ikke?

Hvad griber man til:Lydbaserede gættestrategier

7

Fra uddannelsesfagligt sprog til hverdagssprogEn ”oversættelse” til hverdagssprog – hjælper det?

Nævn tre typerforretninger, der har kontrolrapporterhængende på væggen.

Nævn 2 slagsletfordærvelige fødevarer.

Hvilke metoder kan man benytte for at forlængeholdbarheden på fødevarer? Nævn 3 metoder.Kan mikroorganismervære nyttige i fødevarer?Hvordan kan man undgåhår i maden?

8

Kender du tre forskellige forretninger hvor derhænger/er kontrolrapporterpå væggen.

Kender du 2 slags mad som let bliver dårlig?

Hvad kan man gøre for at mad holder sig i lang tid?

Kan mikroorganismer være gode for mad?

Hvad kan man gøre for ikke at få hår i maden?

Hvordan gik det så? 

På 3. dag nyt afsæt:Kompetenceafklaring i praksis – i køkkenet

Efterfølgende kursusforløb med tætte målrettede samspil mellem udvikling af de faglige kompetencer og andetsprogsundervisningen

Målet blev nået: Kursisterne klarede fødevarecertificeringen

Afgørende:At vende læringsplanen om  ‐ at tage afsæt i den faglighed og den 

praksis kursisterne har med sig At udvikle de faglige kompetencer på basis heraf

At gemme nyheden – sproget og skriften – til senere

9

Sproglæring gennem praksis – pædagogiske muligheder

Det kontekst‐rige læringsrum:Rigt på multimodale repræsentationsformer => Helhed og del• tegninger, billeder• modeller• grafer og kalkyler• redskaber, værktøj, ”køkkener”• muligheder for at eksperimentere handlingsmæssigt• Muligheder for at sætte sprog på sin praksis

vsKlasseværelset:Rigt på borde og stole på rækker => Atomisering, delfokusEn pædagogisk udfordring

10

Undervisningsformer

Det kontekst‐rige læringsrum:• Styret af de givne indholdsbaserede/faglige mål• Varierede lærer‐elevroller• Eksperimenterende problemløsningsbaserede 

arbejdsformer• Læringsrum hvor flest muligt er mest muligt aktive

”Klasseværelset”:Lærerstyret Defineret af:• Videnskontrol• Envejskommunikation

11

Tætte Samspil mellem sprogundervisning og arbejde

For den tosprogede er der mange kilder til forståelse når teori og praksis er knyttet helt tæt sammen 

Praksis kan bruges som løftestang og adgang til forståelse og tilegnelse af den faglige viden

Praksis kan bruges som løftestang og adgang til forståelse og tilegnelse af sproget – og dermed også som afsæt for skriften

Lund, K. (2007): ”Evaluering af TUP‐projektet for tosprogede kursister.” I E. Bertelsen, et al (red.): Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU.

12

Sproglæring gennem praksiseller

sproglæring gennem undervisning?Et fejlformuleret spørgsmål

Sproglæring gennem praksis OG gennem undervisning

Skriftkyndighed baseret på sprog man forstår og kan bruge

Skriftkyndighed gennem praksis OG undervisning

13

Hvorfor er både undervisningsrum og praksisrumnødvendige?

Undervisningsrummets genialitet Et rum hvor man kan sætte verden og tiden i stå og sætte 

tempoet ned• Tid til at forstå• Tid til at eksperimentere• Tid til at øve og gentage

alene og sammen med andre

Af de samme grunde er praksisrummet ikke tilstrækkeligt

14

Hvad tror vi hver især på? Det må vi beslutte os for. For det har afgørende konsekvenser for vores pædagogiske organisering af undervisningen.

Ubevidst læring bevidst læring‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

Krashen Smithsprogbad sproglig opmærksomhed(immersion) fokus på sproget

15

At organisere en undervisning som både er kognitivt udfordrende og psykosocialt støttende

Lund 2009 baseret på Mariani 1997

Høje kognitive udfordringer

Høj støtte                                                                                                       Lav støtte

Lave kognitive udfordringer

Frustrationszone• Høje krav•Frustration og angst

Kedsomhedszone• Lave krav• Ringe støtte• Lav motivation

Velværezone• Lave krav•For let/for lidt læring

Udviklingszone• Høje krav og støtte• Læring og 

engagement

16

Fokus på læringsprocesserneEt sociokognitivt læringssyn

Sproglæring er en kompleks dynamisk proces Kræver muligheder for såvel:• Eksperimenterende  kreativ famlen• Afprøvning• Gentagelser for automatisering• Sproglig opmærksomhed• Fokus på detaljen

Alene og sammen med andre

Derfor er et sprogbad i praksis ikke tilstrækkeligt

17

Fokus på sproglæringsprocessenmed analogi til skriftlæring

• Sproglæring gennem analyse eller syntese?  Nej ‐ både‐og:Uanalyserede helheder      =>    analyse  og segmentering =>  At bruge sprog i analyserede automatiserede 

helhederEx: A: Hvadhedder du? Eva: JeghedderduEva/Hvad hedderduEva

At læse:Uanalyserede helheder => 

analyse/afkodning/segmentering => At læse i analyserede automatiserede helheder

Ex. Måske: ”mikroorganismer” eller ”egenkontrol” ☺

18

Både sprog‐ og skriftlæring

• en interaktiv udvikling mellem topstyrede og bundstyrede processer

• Både fokus på helheden (ordet, udsagnet, teksten) • og på detaljen (fonemet, bogstavet, stavelsen, morfemet, 

ordet) Fx:  Fokus på de fonematiske principper

Nanna Ebbesen og Kamilla Hjordt Juul: Læsebasen. Alfabeta 2009Billed‐ og lydbaseret materiale

19

At lære et nyt sprogog

At lære at læse og skrive på et nyt sprog

• For begge: afsæt i indhold og praksis man kender til• Nyhed på sprog fordrer bekendthed på indhold• Nyhed på indhold forstås bedst via et bekendt sprog

• At blive skriftkyndig på et nyt sprog fordrer at man først opbygger et lager af det nye sprog 

Læsning på talen grund (LTG) – Ulrika Leimar• At nærme sig nyheden via det man kender til Når sproget og skriften en nyheden• At nærme sig disse nyheder via de virkeligheder og 

praksisser vi kender til.

20

Sprog og skrift er ikke primært mål i sig selv

• Sprog og skrift er sociale praksisformer

• Sprog og skrift er redskab for/middel til– kommunikation og interaktion– viden– forståelse, refleksion, indsigt, erkendelse etc.

21

Et eksempel på hvad et tæt samarbejde mellem sprogundervisning og fagundervisning kan føre til

Lund, K. (2007): ”Evaluering af TUP‐projektet for tosprogede kursister.” I E. Bertelsen, et al (red.): Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Den Tværgående udviklingspulje, EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter 2007: 25‐38. Tilgængelig i fuldtekst på www.emu.dk og www.eucnvs.dk

22

Et svejsekursus kombineret med sprogundervisning1. samtale med kursist efter en 

dags IKV:Lærer: Var den farlig?Kursist: Ja L: Hvorfor?K: Fordi man kan klippe sine 

fingre.L: Er der andre ting med 

sikkerhed i den her opgave? 

L: Da du skulle svejse, hvad skulle du passe på?

K: Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm – det er den der (peger på sit ansigt)

2. samtale med kursist efter 10 dages IKV:

K: Efter det vi tager sikkerhedstøj på fx briller eller svejseskærm, lystæt tøj og skosikkerhed.

L: SikkerhedsskoK: Sikkerhedssko og handsker. 

23

L: Hvordan svejser man?K: Man skal først starte maskinen og 

så man skal lægge al ting klarL: Hvad for ting?K: For eksempel først man starter 

maskinen, så åbner man den der gasflaske, så åbner man den der – hvad hedder det?

L: Tråden – hastigheden?K: Ja, hastigheden og så begynder 

man at svejse.L: Man lægger to stykker metal op, 

hvad gør man så, for at de ikke rasler rundt?

K: Man skal svejse lidt der – i midten og der til slut

L: Hvor langt skal der være imellem• K: 2‐3cm ‐mm

K:…og så kommer vi til svejsemaskinen – og så vi kigger på om der er tråd på og gas –altså om  gasflasken den er tom eller fuld – hvis den er, gasflasken er tom så skifter vi den. Hvis der er ikke tråd så vi slukker maskinen og åbner for maskinen..

L: Rullen?K: Den der kasse..L: Nå, selve lemmen?K: Ja, så åbner man og tager den ud 

– den gamle og sætter en ny på –så man skal tage svejsepistolen, vi åbner gaskoppen..!

L: Ja, man drejer den af som man tager den på – underligt!

24

K: ..og så tager man kontaktdyssen af og så kører man den nye tråd ud – så tager man igen kontaktdyssen på – og gaskoppen på igen. Så starter man maskinen og åbner den der – hvad hedder den? Volt! Den der har varmen og gas og tråden. Så prøver man at svejse –

25

26

Litteratur• E. Bertelsen, et al (red.): Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Den Tværgående 

udviklingspulje, EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter 2007. Tilgængelig i fuldtekst på www.emu.dk og www.eucnvs.dk

• Ebbesen, Nanna og Kamilla Hjordt Juul  (2009): Læsebasen. Alfabeta

• Lund, K. (2007): ”Evaluering af TUP‐projektet for tosprogede kursister.” I E. Bertelsen, et al (red.): Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Den Tværgående udviklingspulje, EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter 2007: 25‐38. Tilgængelig i fuldtekst på www.emu.dk og www.eucnvs.dk

• Lund, K. (2009a): ”Dansk som andetsprog i ungdoms‐ og voksenuddannelserne – at lære sit fag gennem sit andetsprog”. I Rander et al: En moderne voksendidaktik. Alinea s. 195‐232.

• Lund, K. (2009b): ”Fokus på sprog” og ”Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisningen”. I Gregersen et al: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis.Samfundslitteratur s. 85‐166.

• Lund, K., E. Bertelsen og M. Søgaard Sørensen (2006): Muligheder og Barrierer. En undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser.København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 253 sider. Tilgængelig i fuldtekst på www.inm.dk

• Lund, K. & E. Bertelsen (2008): Fra Studieprøven til de videregående uddannelser. En undersøgelse af de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer. København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 365 sider. Tilgængelig i fuldtekst på www.inm.dk

Litteratur

• Lund, K. & E. Bertelsen (2009): ”At mestre et uddannelsesfagligt fremmed/andetsprog – en forudsætning på en videregående uddannelse. Sprogforum 44: 17‐24.

• NirasKonsulenterne, Lund og Bertelsen (2009a): Evaluering af puljen ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk – pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og integration. www.nyidanmark.dk

• NirasKonsulenterne, K. Lund og E. Bertelsen (2009b): God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og integration. www.nyidanmark.dk

• Geiger, T. og K. Lund (2010): Integrations af indvandrere gennem voksen‐ og efteruddannelse. En nordisk komparativ undersøgelse. Danmark. Nordisk Ministerråd.

• Wahlgren, B., K. Lund og T. Geiger (2010): Integrations af indvandrere gennem voksen‐ og efteruddannelse. En nordisk komparativ undersøgelse. Tværgående analyser og sammenfatninger. Nordisk Ministerråd.

27