Journalen: Viden redder liv

LIVET SOM UDSENDT LEVNER IKKE TID TIL MOTION. SE HVORDAN MAN HOLDER SIG ’FIT I FELTEN’ PÅ SIDE 13

Videnredder liv

Kom med under dragten der beskytter læger og sygeplejersker mod ebolaSide 12

Mød 18-årige Rose fra Guinea, der vandt over ebolaSide 11

journalenMagasin fra Læger uden Grænser i Danmark

Når ebola rammer, er kampen mod rygter og panik den vigtigste

journalen 98Juni2014

2 journalen 98 / juni 2014

4 Verden rundt Få overblik fra vores projekter verden over.

6 Når information er den bedste medicin Når ebola rammer, er det ikke fokus på den enkelte patient, der redder

flest liv – det er arbejdet for at stoppe spredningen. Det er afgørende at

bremse de rygter og den panik, der altid følger i kølvandet på et udbrud.

11 ”Nu kan jeg endelig holde om mine børn igen” Mød Rose Komono, som er den første i Guinea, der har overvundet ebola.

13 Fit i felten Motion er ikke bare vigtigt for fysikken, men også for den mentale

balance - se hvad tre udsendte gør for at holde sig i form, når de er

udsendt.

14 Det sværeste er at sige farvel Vand- og sanitetsekspert Varnie Ponder svarer på læsernes spørgsmål.

4 6 11

LEDER

Vores arbejde i Læger uden Grænser handler om

mennesker, der hjælper andre mennesker i nød

– ved at give deres tid, kundskaber eller penge. Vi

gør det ud fra en overbevisning om, at alle men-

nesker har ret til lægehjælp, uanset hvem og hvor

de er.

Jeg er selv født i en flygtningelejr i Indien af

forældre på flugt. Som spædbarn var jeg syg af

underernæring. Men da jeg var to år gammel, fik

min familie chancen for et bedre liv i Danmark –

det land, der senere gav mig mulighed for at ud-

danne mig til læge. Jeg er glad og taknemmelig

for, at jeg fik den chance.

30 år senere tog jeg på min første udsendelse

med Læger uden Grænser til et projekt for unde-

rernærede børn i Etiopien. Her fik jeg lov til at

give den chance videre. Jeg fik mulighed for at

bruge min viden, tid og engagement til at omsæt-

te den simple ide om universel ret til lægehjælp

til virkelighed.

Jeg er enormt stolt over at være blevet valgt til

at stå i spidsen for Læger uden Grænser. Jeg er

stolt af det arbejde, vi laver med din støtte.

Det er kun kort tid siden, at jeg har set børn dø

af underernæring, fordi de kom for sent til vores

hospital. Men jeg har også set de mange patienter,

der smilede efter en operation, der var mulig, for-

di Læger uden Grænser var til stede. Derfor skal vi

hele tiden skal presse os selv for at levere den

bedst mulige hjælp til dem, det hele handler om:

vores patienter.

Det forpligter at være verdens største medi-

cinske nødhjælpsorganisation. Verden forandrer

sig – og det skal vi også ved at blive endnu

bedre til vores arbejde og ved at række

endnu længere ud i de hjørner af verden,

hvor vores indsats vitterligt betyder for-

skellen mellem, om et menneske lever –

eller dør.

Cheme Andersen er ny formand for Læger uden Grænser. Den 35-årige læge har siden 2010 været udsendt fem gange til blandt andet Afgha-nistan, Etiopien og Sierra Leone.

Alle har ret til lægehjælp

sig – og det skal vi også ved at blive endnu

bedre til vores arbejde og ved at række

endnu længere ud i de hjørner af verden,

hvor vores indsats vitterligt betyder for-

skellen mellem, om et menneske lever –

for Læger uden Grænser. Den 35-årige Udgives af Læger uden GrænserDronningensgade 68, 3.1420 København K. Telefon: 39 77 56 [email protected] 008-1000

Ansvarshavende redaktørMichael Gylling Nielsen

Redaktion og tekstAnne WitthøftAnne LarsenTina FogelbergKristina BoldtAnne Sophie BonefeldtSune Juul-Sørensen

Design og layoutMediegruppen as - 2402

Repro og tryk Bording A/S

Redaktionen er afsluttet den 23. maj 2014.

ISSN 1904-4895

Oplag 53.000 stk.

Forside Sygeplejersken Naiara er ved at tage beskyttelsesdragten af, efter hun har tilset patienter på Læger uden Grænsers ebola-behandlingscenter i Guinea.

Foto: © Sylvain Cherkaoui

Foto: © Laurence Geai

PATIENTEN

Navn: Sonia

Alder: 21 år

By: Bangui

Land: Den Centralafrikanske Republik

Diagnose: Gravid

Historie: Da Sonia sidste år i de-cember var gravid i syvende måned, udbrød der voldsomme uroligheder i Den Centralafrikanske Republiks hovedstad, Bangui. Sonia flygtede og søgte tilflugt i M’Poko-lejren, der i dag huser 40.000 internt fordrev-ne flygtninge. Da Sonia fik veer, op-søgte hun Læger uden Grænser, som hver dag står for 10 fødsler og flere end 1.000 konsultationer alene i M’Poko-lejren.

Status: Sonia fik sit barn med hjælp fra jordemoder Ann Van Haver. Hendes første. En lille dreng, som fik navnet Laurent. Efter fødslen forlod hun flygtningelejren på grund af de dårlige hygiejniske forhold og manglen på vand, mad og ly. I dag bor Sonia og hendes søn i forældrenes hus i Bangui. De har det efter omstændighederne godt – selv om skyderier hører til dagligdagen.

Læger uden Grænser står hver dag for 10 fødsler og fl ere end 1.000 konsultationer alene i M’Poko-lejren.


VERDEN RUNDT

VERDEN

Foto

: © S

aman

tha

Mau

rin

Foto: © Spencer PlattFoto: © Spencer Platt

Foto: © Ikram N’gadi

VERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENVERDENFoto: © Ikram N’gadi

Mennesker med mæslinger fortsætter med at strømme ind

16 civile – heriblandt tre af Læger uden Grænsers

nødhjælpsarbejdere – dræbt under væbnet røveri

Tre nødhjælpsarbejdere dræbt i CAR

Den 26. april bliver 16 civile – heriblandt tre af Læger uden

Grænsers lokalt ansatte nødhjælpsarbejdere – dræbt under

et væbnet røveri mod Læger uden Grænsers hospital i Bogui-

la i den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik

(CAR). Det sker, da bevæbnede eks-Seleka-militser omringer

hospitalet, hvor Læger uden Grænser og 40 lokale ledere af-

holder møde for at diskutere adgang til medicin og læge-

hjælp. Mens nogle røver Læger uden Grænsers kontor, be-

gynder andre uprovokeret at skyde ind i folkemængden.

Læger uden Grænser håber på varme vacciner

Læger uden Grænser har lavet en undersøgelse af stivkrampe-

vacciner, der viser, at vaccinen stadig er effektiv i op til en måned

uden afkøling ved de anbefalede 2-8 grader. Undersøgelsens re-

sultater kan få stor betydning for de millioner af børn, der i dag

ikke får de nødvendige vacciner. Derfor opfordrer Læger uden

Grænser medicinalvirksomheder til både at udvikle nye vacciner,

men også undersøge om de eksisterende vacciner faktisk kan kla-

re sig uden for kølerum i en længere periode end hidtil antaget.

Mæslingeudbrud i Tchad

Trods massevaccinationer i begyndelsen af året

fortsætter mæslingeepidemien i N’djamena,

Tchads hovedstad. På Læger uden Grænsers hos-

pitaler fortsætter mennesker med mæslinger

med at strømme ind. I april måned advarer Læ-

ger uden Grænser Tchads sundhedsmyndighe-

der om, at mange patienter vil dø af mæslinger,

hvis ikke myndighederne snart går i gang med

en ny vaccinationskampagne og forbedrer be-

handlingen.

RUNDTCAR

SYDSUDAN

CAMBODJA

TCHAD

SYRIEN

Syrien: Tilbageholdte nødhjælps-arbejdere frigivet

De fem nødhjælpsarbejdere, der siden 2. januar

har været tilbageholdt i Syrien, er blevet frigivet.

”Vi er meget glade og lettede over at alle vores kol-

legaer endelig er blevet frigivet, heriblandt vores

danske kollega, som nu er blevet genforenet med

sin familie. Det er utrolig rart at vide, at de er i god

behold. Vi er dog også oprørte over den kyniske

handling, der betyder, at den hårdt ramte befolk-

ning afskæres fra den hjælp, de desperat har brug

for”, siger Michael Gylling Nielsen, direktør i Læ-

ger uden Grænser i Danmark.

Skarp kritik af FN-mission i Sydsudan

Den 9. april retter Læger uden Græn-

ser og andre organisationer en skarp

kritik mod FN’s fredsbevarende missi-

on i Sydsudan, UNMISS. Kritikken går

på, at FN-organisationen ikke gør no-

get for at forbedre forholdene for de

21.000 internt fordrevne mennesker,

der har samlet sig i Tomping-lejren i

hovedstaden, Juba. Lejren er i fare for

at blive oversvømmet, og luftvejssyg-

domme og hudsygdomme udgør alle-

rede 60 procent af de sygdomme, som

Læger uden Grænser behandler i sin

klinik.

journalen 98 / juni 2014 5

Foto: © Claudia Blume

60% af de sygdomme vi behand-

ler i Tomping-lejren er

luftvejssygdomme og

hudsygdomme Foto: © Enass Abu Khalaf-Tuffaha

RUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTRUNDTFoto: © Matthew Smeal

Kampen mod tuberkulose i Cambodja foregår til fods

Cambodja er det land i verden, der

har næstflest tilfælde af tuberkulo-

se. Alligevel bliver kun halvdelen af

alle nye tuberkulosetilfælde opda-

get. Derfor har Læger uden Græn-

ser taget nye metoder i brug. Gen-

nem programmet ’Active Case

Finding’ rejser nødhjælpsarbejdere

rundt i landet – til fods – for at

overtale folk til at lade sig teste gra-

tis på hospitalet. Indsatsen er især

målrettet folk over 55 år, fordi fore-

komsten af tuberkulose er tre gan-

ge højere blandt dem.

luftvejssygdomme og hudsygdomme


EBOLA

Når information er den bedste medicin

Epidemiolog Michel Van Herp er på besøg i byen Gbando i Guinea for at

forklare, hvad ebola er og hvordan man forebygger smitte. Epidemiolo-

ger spiller en afgørende rolle i arbejdet med at inddæmme

sygdommen.Foto: Joffrey Monnier


Når ebola rammer, er det ikke fokus på den enkelte patient, der redder flest liv – det er arbejdet for at stoppe spredningen. Det er afgørende at bremse de rygter og den panik, der altid følger i kølvandet på et udbrud. Derfor spiller epidemiologer og kommunikationsfolk en væsentlig rolle under et ebolaudbrud.

”D

et var først, da de hvide

biler kom til landsbyen, at

folk begyndte at dø. Det

er dem, der er skyld i den-

ne mærkelige feber. Hvad sker der egent-

lig inde i de store telte? Folk bliver ikke

helbredt, men kommer døde tilbage i hvi-

de poser, så vi ikke kan begrave dem iføl-

ge traditionen. Nogle siger, at de dræber

patienterne for at sælge deres organer.”

Sådan oplevede Louise Annaud, der

var udsendt for Læger uden Grænser

med ansvar for lokal kommunikation,

den blanding af panik, tvivl og rygter,

der prægede Guineas hovedstad, Co-

nakry, efter der midt i marts måned blev

konstateret udbrud af ebola i byen.

”Alle var meget bange, og det er svært

at forklare mennesker, der ikke har no-

gen videre uddannelse, om en sygdom

som ebola, hvor der ikke er nogen be-

handling og ikke nogen forklaring på,

hvorfor nogen dør, mens andre overle-

ver,” siger Louise Annaud og fortsætter:

”Også her i Geneve, hvor jeg bor, er der

masser af frygt, rygter, myter og uviden-

hed omkring ebola.”

I Conakry forsøgte Louise Annaud og

de andre kommunikationsansatte at

komme rygterne og myterne til livs ved

at få patienter, der havde overlevet, samt

lokale læger, sygeplejersker og myndig-

heder til at tale om sygdommen i lokalra-

dioen. ”Vi måtte bruge de lokale perso-

ners troværdighed, fordi vi ikke havde

tid til at opbygge vores egen,” siger Loui-

se Annaud om det kapløb med at stoppe

syge fra at smitte andre, som kampen

mod ebola altid er.

Skjuler de syge og dødeFå dage inden der blev opdaget tilfælde

af ebola i hovedstaden, var sygdommen

blevet konstateret i den sydøstlige del af

landet, i byerne Macenta og Guéckédou. I

Macenta kastede en gruppe frustrerede

borgere sten efter Læger uden Grænsers

biler, som de var overbevist om havde

bragt smitten til byen.

Sådan en reaktion ser man ofte, ikke

mindst når det er første gang, at et land

har et ebolaudbrud, som det var tilfældet

med Guinea, fortæller Armand Sprecher,

som var udsendt 10 dage til Conakry som

medicinsk koordinator for at sikre sig, at

smittevejene var under kontrol.

”Det er altid en stor udfordring at

komme i kontakt med befolkningen, som

ikke altid er interesserede i at tale med

os. Vi er vant til at høre, at det er os, der

kommer med ebola, at vi er der for at

1976 To næsten samtidige udbrud – begge tæt på Ebola- floden, der giver navn til sygdommen. Det første finder sted i Su-dan, hvor 284 bliver smittede og 151 dør. Det andet finder sted i Zaire (i dag DR Congo) – 800 kilometer fra første udbrud. Her dør 280 ud af 318 smittede.

1979Ebola dukker op i Sudan i samme område som det første udbrud i 1976. 22 ud af 34 smittede dør.

Også her i Geneve, hvor jeg bor, er der masser af frygt, rygter, myter og uvidenhed omkring ebola.


Foto

: © S

am T

aylo

r

samle blod for virksomheder, at vi vil have

fat i deres organer,” fortæller Armand Spre-

cher, ”folk gemmer sig for os. Og i stedet for

at hente syge, henter vi lig.”

For at undgå den slags situationer, som

udgør en stor risiko for, at smitten spreder

sig, og epidemien eskalerer, har Læger uden

Grænser altid erfarne epidemiologer med

på holdet ved ebolaudbrud. De er eksperter i,

hvordan og hvorfor smitsomme sygdomme

spreder sig i befolkningsgrupper.

En af Læger uden Grænsers mest erfarne

epidemiologer er Michel Van Herp, der har

været med til langt de fleste ebolaudbrud si-

den 2000. I Guéckédou stod han igen over

for en familie, der var bange og uforstående

over for sygdommen og derfor forsøgte at

gemme deres syge familiemedlem i skoven.

”Vi ledte efter en patient, som vi til sidste

fandt hos nogle familiemedlemmer i en me-

get lille by. Patienten var veluddannet. En

professor. Han var blevet smittet, mens han

tog sig af en kollega. Manden indså, at det

nok var bedst for ham at følge med os til Læ-

ger uden Grænsers isolationscenter. Men så

dukkede hans nevø og et ældre kvindeligt

familiemedlem pludselig op. De havde in-

gen tillid til sundhedssystemet og var over-

bevist om, at folk blev dræbt i vores centre,

så de besluttede sig for at gemme ham i sko-

ven og kurere ham med blade og urter. Jeg

fulgte efter dem ind i skoven. De var meget

aggressive. Nevøen tog en gren, som han

gentagne gange slog hårdt mod jorden. Men

bag aggressionen kunne man også høre

1994Efter 15 års pause dukker ebola op igen. En schweizisk etnolog bliver syg få dage efter, at hun har obduceret en chimpanse, der var blevet fundet død i Tai National Park i Elfenbenskys-ten. Både kvinden og aben er smittede med ebolavirus.

1996Det nordvestlige Gabon rammes af ebolaudbrud. De første ofre er 18 børn, som har hjulpet med at bære og slagte en chimpanse, de har fundet død i skoven.

2001-2002En serie af uafhængige udbrud i Congo og DR Congo. Udbruddene opstår efter, at lokale jæ-gere håndterer døde dyr, der er inficerede med ebola. I denne periode dykker bestanden af blandt andet gorillaer og chimpanser mærkbart i området.

1995I Kikwit i DR Congo bliver 315 mennesker smittede med ebo-la. 254 af dem dør. Smitten bliver hovedsageligt videregivet på to hospitaler. Samme år finder der et udbrud sted i tre guldminelejre langt inde i junglen i Gabon, hvor minearbejde-re spiser en gorilla. Smitten bliver bragt med ind på hospita-ler, hvor andre patienter inficeres.

2000-2001Ugandas første udbrud – som til dato også er verdens stør-ste målt i antal smittede. 425 smittes og 224 dør. En af år-sagerne til at det blev så stort var, at beskyttelsesudstyret var ringe og ikke blev håndteret korrekt. Flere hospitalsan-satte mister livet.

smerten i hans stemme,” siger Michel Van

Herp.

Det lykkedes for Michel Van Herp at

overbevise mandens familie om, at en blod-

prøve var nødvendig. Og næste dag bad

manden selv om at blive hentet af Læger

uden Grænser. Læger uden Grænser bruger

– ud over at overtale den enkelte patient til

at lade sig isolere – også meget tid på at in-

formere og forklare befolkningen om smit-

ten og hvilke forholdsregler, de skal tage.

Det kan for eksempel være i forbindelse

med begravelser, hvor man mange steder

Foto: © Joffrey Monnier

De fleste ting, der kommer ind i isolations-området på ebola-behandlingscenteret, bliver brændt for at forhindre smitte. Resten desinficeres og hænger til tørre.Foto: Joffrey Monnier

Forsættes på side 10


Ebola er sygdom, der er omgærdet med mystik og myter. Vi har spurgt professor, overlæge og afsnitsleder på Mikrobiolo-

gisk Diagnostik og Virologi ved Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard:

Har ebola altid eksisteret? Nogle påstår, at det er menneskeskabt, at det er opstået som følge af militære og medicinske forsøg?

”Sikke noget sludder og vrøvl. Det har altid eksiste-ret.”

– Men hvorfor har vi så ikke haft noget udbrud før 1976?

”Der har også været tilfælde før det. Man kender til-fælde fra 1960’erne og 1930’erne. Ebola har været der hele tiden. Der har altid været udbrud i landsby-erne langt inde i junglen. Lokalbefolkningen har al-tid kendt til sygdommen og talt om den. De vidste også, hvad de skulle gøre, når de blev syge. De skul-le gå ind i hytterne og blive der i 10 dage. Det er jo det samme, man gør i dag, man isolerer de syge, nu er det bare i store telte. Grunden til, at man ser ud-

bruddene nu, er, at man begyndte at bygge veje, lave industrier, fik biler og flyvemaskiner, byggede hospi-taler, hvor man kunne smitte hinanden – alle disse interaktioner og den teknologiske udvikling, der er ebola bagsiden af medaljen.”

I dag, hvor verden er blevet mere mobil, skal vi så frygte at smitten også kommer til Vesten?

”Risikoen er minimal, hvis den overhovedet er der. Så nej, jeg frygter det personligt ikke. Det spreder sig ikke på samme måde som SARS. Og det smitter ikke i inkubationstiden. Og når man først er blevet syg og ligger ned og kaster op, så stiger man jo ikke ombord på et fly.”

Er det fl agermus, der er smittekilde?

”Ja, det er man helt klar over i dag. Det er flagermus. Men det første menneske, der bliver smittet, bliver jo ikke smittet direkte fra en flagermus. Det er ofte en død abe eller en antilope, der bliver spist. Men der er stadig meget, man ikke ved. Det kan være vanskeligt at lave forskning i de områder.”

2012I både Uganda og DR Congo dukker ebola igen op i 2012. De to udbrud har ikke noget med hinanden at gøre, men er af hver sin stamme.

2003I DR Congo bliver 143 smittede og 128 dør af syg-dommen. Smittekilden er jægere, der har håndte-ret gorillaer og antiloper. Et antal sundhedsarbej-dere kommer uforvarende til at viderebringe smitten.

2007I Uganda bliver 149 mennesker smittede med ebola, men ’kun’ 37 dør, hvilket er en lav dødelighed (36 procent). Forskere finder ud af, at det er en ny stamme af ebola. Den får navnet Ebola Bundi-bugyo. Igennem årene har man set fem forskellige stammer af ebola-virussen. Samme år bryder ebola endnu en gang ud i DR Congo. 264 bliver smittede, og 167 dør.

2014Den 22. marts offentliggør Guineas sundhedsministerium, at der for første gang er bekræftet ebola i landet. Indtil vi-dere er 121 blevet konstateret smittede og af dem er 74 døde.

Tre spørgsmål til professoren

SÅDAN SMITTER EBOLA

Man antager, at flagermus er de naturli-ge bærere af ebolavirus. Virussen overfø-res til mennesker ved, at flagermusene inficerer andre større pattedyr som goril-laer og chimpanser, der så dør og efter-følgende bliver spist af mennesker. Man mener også, at mennesker nogle gange smittes ved at spise flagermus. Smitten mellem mennesker sker gennem blod el-ler andre kropsvæsker. Derfor er det også ofte sundhedspersonale og familie og venner, der bliver smittet.

Tre spørgsmål til

Foto

: © S

tate

ns

Seru

m In

stit

ut

Ebolavirus


har ritualer, der involverer afvaskning af

den døde, fordi familien ikke ved, at et ebo-

laoffer smitter de første 12 timer efter dø-

den.

De små sejreSelv om de enkelte patienter ikke er den vig-

tigste opgave under en ebola-epidemi, er det

alligevel dem, der står stærkest tilbage i hu-

kommelsen for Louise Annaud.

”Det er faktisk også den epidemiologiske

udredning, der gør, at man kommer tættere

på patienterne. Man kender deres navne, fa-

milieforhold og historier,” siger Louise.

Og derfor er det også ekstra hårdt de

mange gange, hvor Læger uden Grænser må

registrere, at endnu en patient – og nogle

gange en halv familie – er bukket under for

virussen. Til gengæld er glæden og følelsen

af sejr tifold stor de gange, hvor det lykkes

en patient at overvinde den.

Men selv hvis man er en af de heldige, der

vinder kampen mod virussen, så slutter

kampen ikke altid der. For rygter og myter

er sejlivede og ikke sådan lige til at slippe af

med. Hverken i de lande, hvor ebolaudbrud-

det finder sted, og hvor mange stadig tror, at

ebola er en straf for noget, familien har

gjort, eller i Vesten, hvor der stadig florerer

diverse konspirationsteorier, der blandt an-

det går ud på, at ebola er et biologisk ekspe-

riment, der er gået galt.

Og endnu en gang minder det de udsend-

te om, at så længe der ikke findes en medicin

for ebola, er den vigtigste kur – ud over isola-

tion af de smittede - information. Og atter

information.

Foto: © Amandine Colin

Foto

: © A

man

din

e C

olin

Psykologen Angeline fortæller de lokalt ansatte ambulanceførere om epidemien, og hvilke forholdsregler, de skal tage, når de kører med patienter, der mistænkes at have ebola.Foto: Sylvain Cherkaoui

EBOLA I GUINEALæger uden Grænser har sendt

40tons udstyr – heriblandt to feltlaboratorier

- til Guinea.

60internationalt udsendte og

270lokalt ansatte nødhjælpsarbejdere har

arbejdet på at bekæmpe ebolaudbruddet i Guinea og Liberia. Til dato er

121smittet og

74mennesker døde.

Antallet af nye patienter ser ud til at være faldende, selvom der kommer nye

smittede til.

EBOLADer går

2 - 21 dagefra man er blevet smittet, til man får

symptomer i form af høj feber, hovedpine, muskelsmerter, opkast og

diarre. Der findes hverken vaccine eller medicinsk behandling for ebola.

Op mod

90%af alle patienter dør.


”Nu kan jeg endelig holde om mine børn igen”

Rose Komono overlevede ebola – og kommer i dag ofte på besøg hos Læger uden Grænser sammen med sit yngste barn, der kun er fire måneder gammelt. Det var fantastisk at se hende klare den« siger den norske sygeplejerske Sissel Overvoll, som var den første til at give Rose Komono et stort knus, da hun var blevet erklæret ebola-fri.Foto: Amandine Colin

”Nu kan jeg endelig

Rose Komono overlevede ebola – og kommer i dag ofte på besøg hos Læger uden Grænser sammen med sit yngste barn, der kun er fire måneder gammelt. Det var fantastisk at se hende klare den« siger den norske sygeplejerske Sissel Overvoll, som var den første til at give Rose Komono et stort knus, da hun var blevet erklæret ebola-fri.Foto: Amandine Colin

EBOLA

F or 18-årige Rose Komono, der er mor

til tre, er det at skulle ordne vasketøj

og gøre rent ikke længere bare en sur

opgave, men noget hun ser frem til.

Kort efter at have mistet sin mor og bedste-

mor til ebola, blev hun nemlig også selv me-

get syg og fik konstateret sygdommen. Der-

efter blev hun indlagt på Læger uden

Grænsers isolationscenter i byen

Guéckédou.

”Da jeg blev mødt af læger og sygeplejer-

sker i store, gule dragter, var jeg meget ban-

Selv om dødeligheden for ebola er helt op mod 90 procent, sker det også, at folk nærmest mirakuløst overlever. Det skete blandt andre for 18-årige Rose Komono, som er den første i Guinea, der har overvundet sygdommen.

ge og overbevist om, at jeg skulle dø,” siger

Rose Komono til Reuters.

Og den frygt var reel. For det er ingen

hemmelighed, at dødeligheden for ebola er

høj – op mod 90 procent af patienterne over-

lever ikke. Og når der heller ingen medicin

findes til at bekæmpe virussen, så er det

ofte en kamp alene mellem patienten og

sygdommen. En kamp, som faldt ud til Rose

Komonos fordel.

”Jeg var bange for, at mine børn skulle

blive forældreløse, men nu kan jeg holde

dem i mine arme igen,” siger Rose Komono,

der – i april måned – efter 10 dage på isolati-

onscentret blev den første ebola-patient i

Guinea, der blev erklæret ebolafri.

”Jeg har det meget bedre, og jeg er klar til

at tage hjem. Der er vasketøj, der skal ord-

nes, og et hus, der skal gøres rent,” sagde

hun til nyhedsbureauet Reuters.

Rose Komono blev fulgt tilbage til sin

landsby af Læger uden Grænser. De var med

for at overbevise hendes familie og venner

om, at hun er helt rask, og at man sagtens

kan både kramme og kysse hende. I Rose Ko-

monos tilfælde virkede det dog ikke til at

være specielt nødvendigt. Hun blev nemlig

mødt af jublende familie og venner, der med

det samme faldt hende om halsen.

Få dage efter Rose Komonos udskrivelse

blev også hendes søster og 12-årige niece er-

klæret ebola-fri.

”Nu kan jeg endelig holde om mine

Foto: © Amandine Colin

Hjælpen går i beskyttelsesdragtHjælpen går i beskyttelsesdragt

BRÆNDES ELLER DESINFICERES:

Beskyttelsesbriller og forklæde desinficeres hver gang med klor. Resten af udstyret bliver brændt efter en

enkelt gang.


DRAGTEN

Ebola smitter via kropsvæsker. Der er ingen behandling og ingen vaccine, og med en dødelighed op mod 90 procent kan man ikke tage nogen chancer. Derfor bruger Læger uden Grænser beskyttelsesdragter, selv om de er ubehagelige at have på, besværliggør arbejdet og også virker skræmmende på patienter og pårørende.

SÅDAN KOMMER MAN I DRAGTEN

Først hospitalshandsker, så den første maske, heldragten, en hætte, der skal bindes tre steder, hverken for stramt eller for løst, men lige så man kan få en ansigtsmaske ind under. Temperaturen begynder at stige inde i dragten. Andet sæt handsker. Så lukkes dragten med to stykker tape, og beskyttelsesbriller tages på. Derefter tjekker man, at der ikke er huller i udstyret, inden man går ind i isolationsenheden.

Jeg føler det som om, at jeg har Loff a, en fl od, der løber gennem Guinea og Liberia, løbende ned ad ryggen. Sådan føles det også under masken, men det er ikke sved, men tårer, der løber ned ad min kind. Det er tårer af frustration og magtesløs-hed.Luis Encinas, Læger uden Grænsers nødhjælpskoordinator i Macenta

DRAGTENDragten er lufttæt, og derfor kan man højst holde til at have dragten på en time. Når man tager dragten af, har man svedt 1-2 liter væske.

MUNDBIND, HÆTTE,BESKYTTELSESBRILLERSelv om ebola ikke smitter gennem luften, er det alligevel vigtigt at beskytte alle kropsdele – også hovedet – da et menneske ubevidst rører sig selv i ansigtet flere tusinde gange hver dag.

HANDSKERTo par handsker giver dobbeltbeskyttelse.Gummistøvler: Ingen væske trænger igen-nem dem, og de kan desinficeres med klor.

FORKLÆDEForklædet er ekstra beskyttelse, og det dækker den del af kroppen, der er i størst risiko for at blive ramt, hvis en patient for eksempel kaster op. Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejdere skriver deres navn på forklædet, så pa-tienterne ved, hvem der er omkring dem.


UDSENDTE

Fit i feltenLange arbejdsdage og en skrøbelig sikkerhedssituation gør det ofte svært for Læger uden Grænsers udsendte at dyrke motion. Men så gælder det om at være kreativ. For motion er ikke bare vigtigt for fysikken, men også for den mentale balance, fortæller de udsendte.

Kirurg Kjeld Hougaard, 70 år, udsendt to måneder til Kunduz i Afghanistan ”Jeg er ’motionsfreak’. Til daglig motionerer

jeg seks ud af ugens syv dage og løber der-

udover 30-40 kilometer om ugen.”

”Jeg løb på hospitalets løbebånd, når det

ikke var defekt, eller trænede sammen med

fem-seks andre et 40-minutters trænings-

program, der hedder ’Insanity’. Der var

fuldt knald på.”

”Motion har altid været vigtig for mig.

Hvis jeg er træt, så løber jeg 10 kilometer.

Svaret på en lang dag for mig er ikke at sid-

de og spise pizza, men at få noget andet ind i

tilværelsen.”

Anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup, 41 år, udsendt til Boost, Afghanistan”Det er vigtigt at holde sig i god fysisk form,

og motion er også en god måde at slukke for

hjernen på og holde en mental pause. På

min seneste udsendelse boede vi på et meget

lille område, og så bliver man vanvittig i ho-

vedet, hvis man ikke laver mental hygiejne.”

”Der var en romaskine og et løbebånd på

hospitalet, men det duede ikke altid. I stedet

lavede vi vores egen motion: boot camp,

kongens efterfølger eller volleyball. Vi dan-

sede også stoledans. Det har jeg ikke gjort,

siden jeg var barn. Og havde vi haft balloner

med, havde vi garanteret også danset bal-

londans.”

Nils Gisli, 36 år, logistiker, udsendt syv måneder til Pakistan ”Jeg havde yogamåtte med og lavede

smidigheds- og styrkeøvelser om morgenen.

Der var også et løbebånd, men på grund af

travlhed fik jeg ikke motioneret nær så

meget, som jeg godt kunne have tænkt mig.

Ikke mindst fordi motion er også et godt

værktøj til at reducere stress.”

”Jeg er ikke imponeret over min form, og

når jeg kommer hjem, skal jeg direkte i træ-

ningscenter.”

Motion er både vigtigt

for fysikken og for den

mentale balance

Både de udsendte og de lokale kollegaer deltager i volleyballkampen i gården på et af

Læger uden Grænsers projekter i Afghanistan.Foto: Ben King


TAG MED UD

LÆSERNE SPØRGER

Varnie Ponder, ingeniør, 50 år, til daglig bosiddende i

Nykøbing Falster, gift og far til to børn på 9 og 11 år,

udsendt som vand- og sanitetsekspert til Myanmar

(Burma) i ni måneder.

TAG MED UD!Den danske kirurg Kathrine Holte har været udsendt over 20 gange med Læger uden Grænser. Følg hendes hverdag på Instagram, hvor hun deler billeder fra sitarbejde. Følg hende @fl yingsurgeon eller se merepå instagram.com/fl yingsurgeon

– Kan du beskrive det sted, du er?”Folk er meget venlige og hjertelige over for

fremmede. Både kulturelt og i forhold til reli-

gion er det meget anderledes end Danmark. I

de seneste to-tre år er der sket en stor udvik-

ling, og landet har ændret sig fra at være me-

get isoleret og lukket til at være meget åbent

– for eksempel i forhold til turisme.”

– Hvad var dit seneste måltid?”Toast med peanutbutter og marmelade og

kaffe.”

– Hvordan slapper du af, når du er i felten?”Jeg ser film eller lytter til musik. En gang

imellem går jeg hen på en restaurant i nærhe-

den og spiser aftensmad og får en drink.”

– Hvad tænker dine børn om, at du er væk så længe, og nogle gange også farlige steder?”Det har været svært for min familie. Men i

øjeblikket går det bedre – takket være min

kone. Og for mine børn, så gør det, at deres far

hjælper andre mennesker ude i verden, det

nemmere at forstå og acceptere. Det sværeste

for mine børn er afskeden. At sige farvel.”

Det sværeste er at sige farvel

Hvad vil du gerne vide om livet som udsendt med Læger uden Grænser? Send dine spørgsmål til [email protected]

Varnie Ponder er ekspert i vand og sanitet. Han er lige nu udsendt til Myanmar (Burma) hvor Læger uden Grænser hjælper statsløse og forfulgte muslimske mindretal.


STØT

Lions hjælper ofre for tyfon i Haiti

DONORSERVICESpørgsmål om donationer,

PBS, gavebreve, eller skattefradrag? Kontakt vores donorservice på

[email protected]

(mandag-fredag 10-16)

Dit bidrag gør en forskel

Køb i shoppen netop nu shop.msf.dk

Da tyfonen Haiyan ramte Filippinerne i november sidste år, støttede de

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp Læger uden Grænsers indsats med

250.000 kr. En af de danske nødhjælpsarbejdere, der blev udsendt til Filip-

pinerne, er den danske sygeplejerske Kristine Langelund. Hun besøgte den

26. april de Sjællandske Lions klubber i Næstved for at fortælle om det ar-

bejde, medlemmerne havde været med til at støtte.

”Hendes fortælling ramte os, fordi hun fortalte meget levende om sine

oplevelser, og fordi hun var særdeles ærlig – også i forhold til de udfordrin-

ger, hun havde oplevet. Det gjorde blandt andet et stort indtryk at høre

Kristine fortælle om, hvordan hun i forbindelse med en operation selv var

besvimet på grund af de ekstreme forhold, hun skulle arbejde under” for-

tæller John Jagd, distriktsguvernør fra Lions Klubberne.

ET PLASTER PÅ SÅRET Læger uden Grænser har fået lavet nogle fine plastre, som kan hjæl-

pe, når der kommer skrammer på børnenes sommerknæ, eller når

du selv får en lille skade. De sælges i pakker à 10 stk. med 4 forskelli-

ge motiver.

10 stk. kr. 18,-

NYHED: DRIKKEDUNKE FRA SIGGSIGG har specialdesignet to drikkedunke for at støtte Læger uden

Grænser. De er meget lette og helt smagsneutrale - perfekt til

skoletasken eller vandreturen.

159,-3 pakker

45,-

gør en forskel

0,6 L

BØRNE-VENLIGT

LÅG

3 pakker

45,-

DANSKE UDSENDTE

Camilla Plesner Nielsenadministrator• Etiopien

Man arbejder med spændende mennesker og skal hele tiden tilpasse sig omgivelserne – for eksempel når der er mangel på el, når man går på skattekontoret fi re gange for at få en kvittering eller har en medarbejder, der ikke møder på arbejde.Camilla Plesner Nielsen

2

5

8

7

1 Ronald Van Beest, vand- og sanitetsekspert, Filippinerne

2 Rikke Dalsted, sygeplejerske, Libyen

3 Guleed Dualeh, HR-administrator, Kenya

4 Maria Gulamhusein, vand- og sanitetsekspert, Sydsudan

5 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Egypten

6 Marieke Leemreize, læge, Libyen

7 Camilla Plesner Nielsen, administrator, Etiopien

8 Varnie Ponder, vand- og sanitetsekspert, Myanmar

9 Martina Sefrova, HR-administrator, Sierra Leone

1

3

9

46

Journalen: Viden redder liv

Documents