Agner har skiftet ambulancen ud med en rustvogn Jeg har altid vaeret vant til at troste I et langt arbejdsliv gjorde Agner Jensen alt, hvad der stod i hans magt for at redde folk, og igennem sine mange ar som ambulan- ceforer har han hjulpet fire born til verden. Nu kan man sige, at han hjaelper folk ud af verden igen. For Agner er gaet i laere som bedemand • Jeg kunne godt lide det der med at komme ud og hjaelpe menne- sker. Komme dem til undsaet- ning. Men nar vi havde bragt en forulykket til hospitalet, hvad sa? Hvordan gik det egentlig siden- hen? Det h0rte jeg sjaeldent om, sa jeg f0lte ofte, at jeg manglede en afslutning. 52-arige Agner Jensen byder pa frisklavet kaffe og saetter sig sa ulasteligt klaedt i sin sorte habit. Hvor hans arbejdstoj tidligere var en hvid uniform med selvlysende reflekser, er det i dag m0rkt t0j med et afdajmpet slips. Og afslut- ningerne skorter det ikke laengere pa, for efter 22 ar som Falckred- der er Agner ved at uddanne sig til bedemand. - Jeg har k0rt brandbil og auto- hjaelp og isasr ambulance, og jeg var glad for det, men arbejdspres- set var start. Som ambulancef0- rer skal man arligt til eksamen, og d0gnvagterne slider... Agner kunne formentlig sagtens vaere avanceret til stationsleder, men sa overvejede han, om der ikke skulle vasre helt andre mulig- heder - ogsa selv om han var ude over den alder, hvor folk normalt vaslger helt ny levevej. - Og min erfaring med at hjaelpe og tr0ste - den ligger faktisk ikke sa mange kilometer vaek fra de opgaver, man har som bedemand. Agners kone, Pia, reagerede da heller ikke med overraskelse, da hendes mand luftede sine frem- tidsplaner om at skifte ambulan- cen ud med en rustvogn. Der gik lige et 0jeblik, sa sagde hun: "Det vil du da ogsa egne dig til!" S varet far Familie Journals foto- graf til at grine, for hvis ens kone mener, man snildt kunne blive bedemand, traenger man maske nok til at blive frisket lidt op? Agner griner med. Han kender godt fordommene om, at folk i denne branche er nogle triste t0r- vetrillere, og han har da ogsa h0rt alle de fjollede vittigheder fra sine venner og gamle kolleger. - Men jeg kunne godt forsta, at Agner og sonnen Rasmus fotograferet for mange ar siden i fars ambulance. Rasmus er i dag 25 ar og pa vej til Kabul som elektriker. Han synes ligesom sin lillebror, at deres fars nye levevej er lidt dyster, fortaeller Agner han var faerdig med at skulle op og pa arbejde om natten, forklarer Pia, da vi m0der hende lidt senere pa dagen. Lillebror dode F0rste gang, Agner Jensen sa et d0dt menneske, var han bare en lille dreng pa seks ar. - Det var min lillebror Poul. Han d0de af leukaemi, for den- gang kunne man ikke stille ret meget op. Man havde jo slet ikke de behandlingsmetoder. vi kender i dag, og det er slet ikke til at sastte sig ind i, hvor forfaerdeligt. det har vaeret for vores forasldre. Men vi havde alligevel en god barndom. mine s0skende og jeg. tilfojer Agner, der ud over den bror. han mistede, har en storebror og to mindre s0skende. Som Falckmand har Agner siden haft ikke sa fa skrakke- lige oplevelser. En af de vaerste var en ung mand, som var i laere w Der er meget administrativt arbejde for en bedemand, men rent praktisk er det som oftest ogsa bedemanden, der afhenter den afdode og forbereder begravelseshojtideligheden hos DSB. Han gik over sporet og ventede, da et tog kom brusende. Men lyden fra toget forhindrede, at han ogsa h0rte det tog, der kom familiejournal.dk> 05/2013