Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011 afdelingsnavn Overskrift Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg ”Rækkefølge” -> Placer bagerst. Inklusion og ADHD Jægerspris Skole 8. august 2013
Feb 25, 2016
Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011afdelingsnavn
Overskrift
Indsæt billeder som fylder hele dias.
Højreklik herefter på det, vælg ”Rækkefølge” -> Placer bagerst.
Inklusion og ADHDJægerspris Skole 8. august 2013
Formiddagens program8.30-9.30: Den inkluderende skole (FFF –
inklusionsgruppe)• Baggrund, værdier og begreber• Refleksionsøvelse• Forskning, kompetencer og ressourcepersoner9.45-12.30: ADHD (AKT-konsulent, Lotte Guldfelt)• ADHD Baggrundsviden og forståelse• Pause• Pædagogisk praksis• Gruppearbejde ud fra case• Opsamling og afrunding
Inklusion og styrkelse af almenområdet• FFF inklusionsgruppen• Fokus på værdier, forskning og strategi• Inklusionsguide/strategi klar sep./okt.
Baggrund for inkluderende skoler Salamancaerklæringen fra 1994 • Alle børn har en grundlæggende ret til
uddannelse, og børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have adgang til almindelige skoler, som skal kunne imødekomme deres behov.
Kommunens værdigrundlag• I Børne- og ungepolitikken fremhæves
det mangfoldige fællesskab som et vigtigt grundlag for børnenes læring, trivsel og udvikling.
• I det mangfoldige fællesskab lærer børn af at være sammen med børn, der er anderledes end dem selv. Det styrker deres sociale kompetencer og evne til at udøve empati, tolerance og forståelse for hinanden.
Omfanget af øget inklusion?• Det første nationale mål for inklusion:
Minimum 96% af alle elever skal være inkluderet i almenskolen i 2015
Status for inklusion i Frederikssund• Pr.1. januar 2013:
Frederikssund Kommune: 95,5% 0,5% = 32 elever
Jægerpris Skole: 95,9% (ekskl. interne skoler på døgninstitutioner)
Fokus på inkluderende læringsmiljøer • Tallene giver en idé om omfanget• Der er ikke nogen kommunal plan om at
flytte børn fra specialskoler til almenskoler – skolerne vurderer i samarbejde med forældre
• Inklusion af flere elever skal ske gradvist ved at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, herunder evt. særlige forløb/gruppeordninger på de enkelte skoler.
side
Hvornår er elever inkluderet?– eleverne er til stede størstedelen af tiden i
almenklassen– eleverne deltager ligeværdigt i faglige og
sociale fællesskaber– eleverne opnår viden og kompetencer både
fagligt og socialt gennem passende udfordringer
Hvad er inklusion?- En dynamisk og vedvarende proces, der
handler om at skabe inkluderende læringsmiljøer
- Et gensidigt samspil mellem skole, medarbejdere, elever og forældre
Fælles ansvar og opgave for alleAlle skal være med og se inklusion som en fælles
opgave
Den inkluderende skole – et
inkluderende miljø
Skolens ledelse
Skolens medarbejdere
Børn
Forældre
Andre fagprofessionelle
(PPR, Familieafdeling, sundhedsplejersker
mv.)
Politikere
Lokal-samfundetForvaltning
Refleksionsøvelse• Tænk på en situation som havde en
positiv betydning for en eller flere elever i forhold til inklusion ?
• Hvad gjorde at den havde en positiv betydning?
• Hvad var din rolle i det?
Hvad viser forskningen?Faktorer som har stor betydning for inkluderende
læringsmiljøer: • Et fælles værdigrundlag på skolen der skaber retning i
arbejdet med inkluderende læringsmiljøer• Tydelige målsætninger og klar struktur i alle tiltag der har til
formål at fremme inkluderende læringsmiljøer• En anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleverne• Tydelig klasseledelse• Gode relationer mellem lærer-elev og eleverne imellem• Tydelige mål for den enkelte elevs læring og for
undervisningen• Gode muligheder for som lærer eller pædagog at udvikle sin
praksis gennem adgang til ressourcepersoner• Et anerkendende, differentieret og ligeværdigt skole-hjem
samarbejde• Et velfungerende teamsamarbejde, herunder lærer-
pædagogsamarbejdet
Handleplan for elever der får støtteFFF inklusionsgruppen anbefaler:• Handleplan for elever der har behov for særlig
indsats – som minimum de der får specialundervisning i 12 lektioner eller mere om ugen.
• Handleplanen er et supplement til elevplanen • Planen skal styrke arbejdet med mål, indsatser og
evaluering for at sikre elevens udvikling og læring fagligt, personligt og socialt
• I tilknytning til handleplanen skal der være minimum 3 årlige møder med alle relevante aktører
• Bl.a. LP-analyse, faglige tests og PPV bruges som grundlag
Klasseledelse med fokus på adfærdsledelseIndikatorer der peges på i forskningen:• Læreren er til stede i klassen i god tid før lektion starter • Der er tydeligt markerede begyndelser på lektionerne og
tydeligt markerede afslutninger• Rutinerne er grundigt indarbejdede • Disposition og læringsmål for undervisningen fremgår på
tavlen• Læreren kommunikerer forventninger tydeligt, og sikrer
at eleverne kender, forstår og kan leve op til forventningerne.
• Læreren fokuserer på forventet adfærd frem for ikke ønsket adfærd
• Der er arbejdsro i timen • Læreren er opmærksom på, at alle elever er aktive i
læringen
RelationskompetenceIndikatorer der peges på i forskningen:• Læreren har øjenkontakt med alle elever i løbet af
lektionen (bordene stilles så Læreren hurtigt kan få øjenkontakt med alle)
• Læreren viser interesse, anerkendelse og engagement overfor alle elever, så alle elever oplever sig set, hørt og forstået.
• Læreren roser og giver anerkendelse for det eleven kan• Læreren sikrer at eleverne får mulighed for at indfri
forventningerne og få ’mestringsoplevelser’ som er vigtige for, at eleven føler sig anerkendt og bekræftet
• Læreren er bevidst om den sociale medlæring i klassen, når han/hun kommunikerer til enkelte elever åbent for alle i klassen, så alle elever oplever sig ligeværdige
• Læreren er bevidst om sin rolle som ’det gode eksempel’
Arbejdet med læringsmålIndikatorer der peges på i forskningen:• Læringsmål er styrende for tilrettelæggelse og gennemførelse
af elevernes læring og benyttes i såvel længere som kortere læringsforløb
• Læringsmålene bliver gjort tydelige for eleverne (evt. synliggjort i klassen) under hele forløbet men særligt i begyndelsen og slutningen af et forløb.
• Eleverne kan fortælle, hvad de er i gang med at lære, hvis de bliver spurgt om det (fx af ledelsen ved klassebesøg)
• Eleverne kender egne læringsmål og involveres i, hvordan målene skal nås.
• Eleverne tager aktivt stilling til, hvorvidt de opsatte mål er nået.
• Lærerne fastholder læringsmål for hele klassen i klassens årsplan og læringsmål for den enkelte elev i elevplanen.
• I teamsamarbejdet taler lærerne med hinanden om, hvad eleverne skal lære i stedet for hvad eleverne skal lave.
Kompetenceudviklingsplan• FFF inklusionsgruppen anbefaler at:
– Ledelsen på hver skole udarbejder en plan for, hvad der er brug for af opkvalificering indenfor de tre kompetenceområder
– Der indgås et samarbejde mellem hver skole (eller flere skoler) og PCF samt PPR for at tilrettelægge relevante kompetenceudviklingsforløb
Kompetenceudvikling• Forskning i kompetenceudvikling på
skoleområdet viser, at det er afgørende at det sker gennem ’praksisnær læring’ for at forandre praksis.
• Praksisnær læring: At træne kompetencerne mange gange, få feedback og bliver coachet i den praksis man udøver.
Effekt af kompetenceudvikling
(Joyce and Showers, 2002)
95%
Adgang til ressourcepersoner FFF inklusionsgruppen anbefaler at: • Der er god adgang til ressourcepersoner,
der kan støtte lærerteamet indenfor eksempelvis: – Faglige vanskeligheder, især læsning og
matematik– Indlæringsvanskeligheder– Adfærds- og trivselsproblematikker (AKT)– Familieproblematikker– Sprog, tale- og kommunikationsvanskeligheder– Sanseintegration, finmotorik og grovmotorik
Brug af ressourcepersoner• FFF inklusionsgruppen anbefaler at:
– Ressourcepersonerne bliver brugt som en støtte i udviklingen af lærere og pædagogers praksis ved hjælp af forløb med vejledning, coaching, aktionslæring mv.
– Medarbejderne selv på sigt udvikler de nødvendige kompetencer eller får den viden, der er nødvendig for at kunne håndtere den udfordring, de står overfor.
– Ressourcepersoner kan give målrettet støtte til enkelte elever i en periode hvis det er nødvendigt.
Ressourcepersoner på skolen Interne• AKT-vejleder• Læsevejleder• Specialkoordinator• DSA vejleder• Matematikvejleder• SSP-lærerEksterne• Forebyggelseskonsulent (udskolingsskoler)• PPR-psykolog
Ressourcepersoner i kommunen• AKT-konsulent, PPR• Support fra Gyldenstenskolen - ADHD og
autismespektrumforstyrrelser• Support fra Gyldenstenskolen - den udadgående funktion• Support fra Gyldenstenskolen – de utrolige år (forebyggelse i 0.
klasse)• Læsekonsulent, PPR• Supportordning fra Videnscenteret – Læseobservation• Supportordning fra Videnscenteret – LIT-kurser (læsning og it)• Supportordning fra Videnscenteret – KITO-kurser (kompenserende
IT i overbygningen)• Supportordning fra Videnscenteret – Kurser og netværk for lærere• Tale/hørekonsulent og tale/hørelærere, PPR• Tosprogskonsulenter, PCF• Matematikkonsulent, PPR• Ergoterapeutkonsulent, PPR
Ressourcer i andre FFF-grupperØvrige projektgrupper i Folkeskolens Fornyelse
Frederikssund kan bruges til inspirationsoplæg, deltagelse i møder mv.
• Skole-hjem samarbejde• Skolens resultater og evalueringskultur• Klar til ungdomsuddannelse• Afdelingsdifferentieret didaktik • Dannelse og medborgerskab• IT og digitaliseringSe kontaktoplysninger på www.frederikssund.dk/FFF