LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Peter Andersen Forlagschef, Dafolo A/S; ph.d. studerende, LSP – AAU/UCN [email protected]Den 8. januar 2013 Inklusion gennem undervisningsledelse
25
Embed
Inklusion gennem undervisningsledelse · Gængs opfattelse af klasseledelse De fleste forskere definerer klasseledelse som adfærdsledelse: ”Klasseledelse er lærerens kompetanse
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Peter Andersen Forlagschef, Dafolo A/S; ph.d. studerende, LSP – AAU/UCN
Klasseledelse: Hvorfor ”klasse”? Minder om ”ren” adfærdsledelse (ledelse af elevernes adfærd)
Læringsledelse: Hvordan kan man lede elevernes faglige læring? Læring er altid selv-læring
Adfærdsledelse og læringsledelse er ikke adskilte størrelser
• Klasseledelse og god undervisning – to sider af samme sag; alligevel adskillelse i hovedparten af den tilgængelige forskning; en fordel forskningsmæssigt, men er det primært en analytisk konstruktion?
• Inklusion er lige så meget et didaktisk anliggende som et psykologisk anliggende; ikke nok med behavioristiske ”quick fixes”
• En didaktisk veltilrettelagt undervisning øger sandsynligheden for læringsudbytte, minimal problemadfærd og inklusion (faglig som social); denne hypotese skal yderligere testes empirisk
• Behov for empiriske analyser af den komplekse interaktion i klassen (Qvortrup, 2012)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Gængs opfattelse af klasseledelse
De fleste forskere definerer klasseledelse som
adfærdsledelse: ”Klasseledelse er lærerens kompetanse i å holde orden og skape produktiv arbeidsro gjennom å fremme og skjerme undervisning og læringsaktiviteter i samarbeid med eleverne.” (Ogden, 2012, p. 17)
De fleste lærere forstår klasseledelse som
adfærdsledelse (Andersen, 2011): ”… hvordan man kan sørge for at få ro i en klasse (…) der har jeg været heldig at være sammen med nogle rigtig gode lærere, der kunne vise mig nogle tricks.”; ”…hvordan får vi den her klasse til at være stille og lytte efter…”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Hvad er inklusion?
”Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger muligheden for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte” (Alenkær, 2009 – inspiration fra Manchester-definitionen (Mel Ainscow m.fl.))
Disse sociale og faglige fællesskaber skal ledes
Derfor: Både ledelse af elevernes adfærd (psykologi), men også ledelse af elevernes læring (didaktik)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inkluderende ledelse af elevernes adfærd
Fra fokus på hvad læreren gør, når der opstår uro, til hvilke faktorer der er gældende, når der ikke er (for meget) uro
Fra fokus på lærerens personlighed til fokus på læringsmiljøet – alle kan blive habile undervisningsledere; det kan læres
Få og tydelige regler, som eleverne har været med til at udforme: Struktur og rutiner skaber et trygt læringsrum!
Minimal spildtid (”time-on-task”); gruppearbejde og andet slutter som aftalt
Undervisningen begynder og slutter til tiden; i gennemsnit går der seks minutter, før undervisningen kommer i gang, hvilket især går ud over de svage elever. De fleste lærere kommer ind i klassen cirka fem minutter efter, at det har ringet ind. Kun i hver femte time tager læreren imod eleverne og opnår en langt bedre start på undervisningen (Egelund og Tetler, 2009)
Præ-vention (forebyggelse og pro-aktivitet) er bedre end inter-vention; forskellen på gode og knap så gode undervisningsledere er forebyggelsen (Kounin, 1970) – overblik og multitasking
Disciplin og arbejdsro (hverken for meget eller for lidt)
”Lavest mulige” interventionsniveau – disciplinære problemer løses enten stilfærdigt eller om muligt uden for timen - ”The Ripple Effect” – interventionen kan gøre det værre
Glidende effektive overgange mellem aktiviteter (ofte kimen til uro); 15 % af undervisningstiden går med overgange (Doyle, 2006); momentum
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inkluderende ledelse af elevernes adfærd
Strategisk undervisningsledelse (før undervisningen) og situationsbestemt undervisningsledelse (i undervisningen); en tendens til at undervurdere førstnævnte?
Planlagt, men situationsafhængig: ”…den er aldrig sådan planlagt (…) det er sjældent (…) at jeg ville overholde den alligevel...”; ”Den, der planlægger for grundigt, er kun mere præcis i sine fejltagelser.” (Meyer, 2005)
Metoderne skal i sig selv være inkluderende (Soodak og McCarthy, 2011)
Klasse- eller undervisningsledelse er ikke noget, der udføres på eleverne, men udføres med eleverne Demokratisk ledelse: Målet helliger ikke midlet Membership – eleven skal altid føle sig som en del af et eller flere fællesskaber (belonging), og der skal altid være ”en dør åben” Friendship – legegrupper, fælles klasseaktivite- ter, venskabsklasser etc. Collaboration – i alle led
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Inkluderende ledelse af elevernes faglige læring
Meget ”vandringstid” (Wilson, 2010) Rammesætning, repetition og opsamling
(effektmedier) – gør vi nok ud af disse ”klassiske lærerdyder” i Danmark?
Fælles opstart, løbende opsamlinger og fælles afslutning; skaber sammenhæng mellem timerne (mellem ”gammelt” og ”nyt” stof; progression; opfølgning på/gentagelse af tidligere lært stof); forståelseskontrol
Ligevægt mellem differentiering (individualisering) og integration (fællesskabet)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Litteratur Andersen, Peter (2011): Undervisningsledelse – læreren som leder af undervisningen, I: Madsen, Claus (red.): Grundbog i Pædagogik – til lærerfaget, Aarhus: Forlaget Klim.
Doyle, W. (2006): Ecological approaches to classroom management, IN: Evertson, C.M. og C.S. Weinstein (ed.): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers, pp. 97-127.
Evertson, Carolyn M. og Carol S. Weinstein (ed.) (2006): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.
Hattie, John (2009): Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses relating to Achievement. New York: Routledge.
Heckmann, Lene Skovbo og Karina Villumsen (2009): Klasse- og læringsledelse – en kopi- og arbejdsmappe. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Hermansen, Mads (2010): Spilleregler i klassen. Læringsledelse i teori og praksis. København: Akademisk Forlag.
Haug, P. (2012) (red.): Kvalitet i opplæringa. Arbeid i grunnskolen obsert og vurdert. Oslo: Det Norske Samlaget.
Klette, K. (2008): Når elever får ansvaret for å forvalte egen ulykke, IN: Bedre Skole, nr. 1, pp. 9-13.
Klette, K. & Lie, S. (2006): Sentrale Funn. Foreløpige resultater fra PISA+ prosjektet. Oslo: Det utdanningsvitenskapelige faktultet, Universitetet i Oslo.
Krejsler, John og Lejf Moos (red.) (2008): Klasseledelse – magtkampe i praksis, pædagogik og politik. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Lohmann, Gert (2008): Klasseledelse og samarbejde. Analyser og handlemuligheder. København: Gyldendals Lærerbibliotek.
Nordahl, Thomas (2011): Lærerens ledelse af klasser og undervisningsforløb. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Ogden, Terje (2012): Klasseledelse. Praksis, teori og forskning. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Plauborg, Helle, Jytte Vinther Andersen, Gitte Holten Ingerslev og Per Fibæk Laursen (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. København: Hans Reitzels Forlag.
Oliver, R.M., Wehby, J.H. og Reschly, D.J. (2011): Teacher classroom management practices: effects on disruptive or aggressive student behavior. Campbell Systematic Reviews. Oslo: The Campbell Collaboration.
Secher-Schmidt, Maria-Christina (red.) (2011): Klasseledelse og fag – at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Soodak, L.C. og McCarthy, M.R. (2011): Classroom Management in Inclusive Settings, IN: Evertson, C.M. og C.S. Weinstein (ed.): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers, pp. 461-490.
Qvortrup, Lars (2012): Den myndige lærer – Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. Frederikshavn: Dafolo Forlag.