i Norge - ec.europa.eu s… · i Norge Dine rettigheder til social sikring. Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Dine rettigheder til social sikring

i Norge

Dine rettigheder til social sikring

Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Dine rettigheder til social sikring i Norge

Juli 2012 2

Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de

nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on

Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på:

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=815.

Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de

respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som

alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente

myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning.

Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne,

kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument.

© Den Europæiske Union, 2012

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=815


Juli 2012 3

Indholdsfortegnelse

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering ............................................. 4 Indledning ..................................................................................................... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse ......................................................... 4 Finansiering ................................................................................................... 5

Kapitel II: Sygehjælp ......................................................................................... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?...................................................................... 6 Hvad dækker ordningen? ................................................................................. 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp? ............................................................... 7

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom – sygedagpenge ........................................ 8 Hvornår har du ret til sygedagpenge? ................................................................ 8 Hvad dækker ordningen? ................................................................................. 8 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? .......................................................... 8

Kapitel IV: Ydelser ved barsel ............................................................................. 9 Hvornår har du ret til barselsydelser? ................................................................ 9 Hvad dækker ordningen? ................................................................................. 9 Hvordan får du adgang til barselsydelser? .........................................................10

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet ........................................................................11 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? ..........................................................11 Hvad dækker ordningen? ................................................................................12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?....................................................13

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser ..................................................................14 Hvornår har du ret til aldersydelser? ................................................................14 Hvad dækker ordningen? ................................................................................15 Hvordan får du adgang til aldersydelser? ..........................................................16

Kapitel VII: Efterladteydelser .............................................................................17 Hvornår har du ret til efterladteydelser? ...........................................................17 Hvad dækker ordningen? ................................................................................17 Hvordan får du adgang til efterladteydelser? .....................................................18

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme .............................19 Hvornår har du ret til ydelser? .........................................................................19 Hvad dækker ordningen? ................................................................................19 Hvordan får du adgang til ydelser? ...................................................................20

Kapitel IX: Familieydelser ..................................................................................21 Hvornår har du ret til familieydelser? ...............................................................21 Hvad dækker ordningen? ................................................................................21 Hvordan får du adgang til familieydelser? .........................................................21

Kapitel X: Arbejdsløshed....................................................................................22 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? ..........................................22 Hvad dækker ordningen? ................................................................................22 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? ....................................23

Kapitel XI: Forsørgelseshjælp .............................................................................24 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? ..........................................................24 Hvad dækker ordningen? ................................................................................24 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? ....................................................25

Kapitel XII: Langtidspleje ..................................................................................26 Hvornår har du ret til langtidspleje? .................................................................26 Hvad dækker ordningen? ................................................................................26 Hvordan får du adgang til langtidspleje? ...........................................................26

Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider .....................28


Juli 2012 4

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering

Indledning

De sociale sikringsordninger i Norge består den generelle sociale sikringsordning af

den nationale sygesikring, børnetilskudsordningen og ordningen for kontantydelser til

familier med små børn.

Hvem er dækket af den sociale sikring i Norge?

Genrelt er enhver, der er bosiddende eller arbejder i Norge eller på faste eller flytbare

installationer på den norske kontinentalsokkel, automatisk omfattet af den offentlige

sociale sikringsordning (forsikret). Visse kategorier af norske statsborgere, der

arbejder i udlandet (offentligt ansatte, osv.), er også obligatorisk forsikret.

EØS-sømænd, som arbejder om bord på skibe, der sejler under norsk flag, er omfattet

af den offentlige sociale sikringsordning på alle områder uafhængigt af deres bopæl.

Personer, der opfylder visse betingelser vedrørende tidligere forsikringsperioder mv.,

kan – hvad enten de er bosiddende i Norge eller ej – ansøge om frivillig forsikring.

Grundbeløbet

Størstedelen af ydelserne under den nationale sygesikring beregnes ud fra et

grundbeløb. Dette beløb reguleres den 1. maj hvert år ved lovdekret for at inkludere

ændringer i det generelle lønniveau. Den 1. maj 2012 udgjorde grundbeløbet 82 122

NOK (10 842 EUR).

Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse

De sociale sikringsydelser (inkl. børnetilskud og kontantstøtte til småbørnsfamilier)

med undtagelse af sygehjælp administreres af arbejds- og velfærdsstyrelsen (Arbeids-

og velferdsetaten – NAV), der er en statslig myndighed under arbejds- og

velfærdsdirektoratet (Arbeids- og velferdsdirektoratet). Arbejds- og velfærdsstyrelsen

er også ansvarlig for udbetaling af børnebidrag.

Der findes 19 regionale NAV-kontorer (NAV fylkeskontorer) foruden en række

arbejdslivscentre (NAV Arbeidslivssentre), der har til formål at mindske sygefravær og

forbedre ældres og handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. På lokalt plan tilbyder

NAV-kontoret (457 enheder), der er et ekspeditionskontor, hele paletten af

integrerede sociale sikringsydelser og også økonomisk bistand. NAV's internationale

kontor (NAV Internasjonalt) behandler individuelle sager, hvor de forsikrede eller

ydelsesmodtagerne opholder sig i udlandet.

Sundhedsdirektoratet (Helsedirektoratet), der hører under sundhedsministeriet

(Helse- og Omsorgsdepartementet), står for refusion af udgifter til sygehjælp.

Sundhedsforvaltningen (Helseøkonomiforvaltningen – HELFO) behandler individuelle

sager på sundhedsområdet. HELFO består af et hovedkontor og seks regionale

kontorer. Kontoret i Oslo har en særlig afdeling (HELFO Utland), der tager sig af sager

af international karakter, bortset fra individuelle tilfælde i forbindelse med

alderspension og efterladtepension, som NAV pension Oslo (NAV Pensjon Oslo)

administrerer.


Juli 2012 5

Arbejdsministeriet (Arbeidsdepartementet) er ansvarligt for arbejds- og

velfærdsstyrelsens daglige drift og for de fleste områder af den sociale sikring,

sundhedsministeriet (Helse- og omsorgsdepartementet) er ansvarligt for

sundhedsydelser, og ministeriet for børn, ligestilling og social inddragelse (Barne-,

likestillings- og inkluderingsdepartementet) er ansvarligt for børnetilskud,

kontantstøtte til småbørnsfamilier, barselsdagpenge og udbetaling af børnebidrag

(men ikke inddrivelse af ydelser).

Uden for sygehusene ydes sygehjælpen overvejende i kommunalt regi, hvorimod

sygehusene hører under staten og forvaltes af fire sundhedsregioner. Sygehjælpen og

sygehusene finansieres primært over skatten.

Der ydes ikke social bistand som led i den offentlige socialsikring. Bistanden

administreres centralt af arbejdsministeriet, men betales af kommunerne.

Underholdshjælpen (stønad til livsopphold) hører til de ydelser, der tilbydes af NAV-

kontorerne.

Finansiering

Den offentlige social sikringsordning finansieres dels af socialsikringsbidrag fra

arbejdsgiverne og de forsikrede, dels af skatterne.

Bidrag fra arbejdstagere og selvstændige beregnes på grundlag af

bruttoarbejdsindkomsten.

Bidragssatsen for lønmodtagere udgør 7,8 % af den pensionsgivende løn

(bruttolønnen). For selvstændige erhvervsdrivende udgør bidragssatsen 11,0 % af det

pensionsgivende overskud (af den selvstændige erhvervsvirksomhed). For anden

personlig indkomst (pensioner osv.) er bidragssatsen på 4,7 %.

Arbejdsgiverens bidrag beregnes som en procentdel af den udbetalte løn.

Arbejdsgiverens bidrag svarer som regel til 14,1 %. Bidragene kan dog være lavere alt

efter, hvor i landet virksomheden ligger, og hvilken branche der er tale om.

Den sociale bistand er skattefinansieret.


Juli 2012 6

Kapitel II: Sygehjælp

Hvornår har du ret til sygehjælp?

Alle borgere i landet har ret til sygehjælp. Der er ingen karenstid.

Hvad dækker ordningen?

Hospitalsbehandling

Patienterne betaler ikke for at være indlagt på et sygehus. Medicin er også gratis.

På sygehusenes ambulatorier skal patienterne betale en andel af udgifterne (se "Andre

former for lægehjælp" nedenfor).

Hvis patienten lader sig behandle på en privat klinik, der ikke har indgået en aftale

med sygesikringen, skal den pågældende selv betale alle udgifter.

Andre former for lægehjælp

Besøg hos lægen

Patienten betaler 136 NOK (18 EUR) for at konsultere en alment praktiserende læge

og 307 NOK (41 EUR) for at konsultere en speciallæge.

Lægemidler

Almindelig medicin betales af patienten, selvom den ordineres af en læge. Det er på

visse betingelser muligt at få refunderet 90 % af de årlige udgifter, der overstiger

1 634 NOK (216 EUR).

For receptpligtig medicin, der er opført på en liste over vigtige lægemidler, betaler

patienten 38 % af udgifterne, dog højst 520 NOK (69 EUR) for køb af medicin til tre

måneders forbrug.

Tandlægebehandling

Børn på under 20 år har ret til behandling under den offentlige tandplejeordning. Børn

behandles gratis, indtil de fylder 18 år, og betaler et lavere honorar de efterfølgende

to år. Udgifter til tandregulering dækkes helt eller delvis afhængigt af, hvor stort

behovet er. De fleste voksne skal selv betale for tandlægebehandling.

Øvre grænser for patientandelen og undtagelser

Parlamentet fastsætter en øvre grænse for patientandelen en gang om året (1 980

NOK (261 EUR) i 2012). Patientandelen vedrører alle udgifter til behandling hos læger

og psykologer, receptmedicin og transport i tilknytning til en undersøgelse eller en

behandling. Når den øvre grænse er nået, udstedes der et kort, som giver ret til gratis

behandling og andre sundhedsydelser for resten af kalenderåret.

Der er også blevet indført en anden øvre grænse i forbindelse med fysioterapi,

tandbehandlinger, hvor en del af udgifterne refunderes, ophold i genoptræningscentre

og behandlinger i udlandet. Denne grænse, der også fastsættes af parlamentet en

gang årligt, lå i 2012 på 2 560 NOK (338 EUR).


Juli 2012 7

Børn under 16 år har ret til gratis sygehjælp. Et mindre antal sygdomme og visse

patientgrupper er undtaget fra kravet om egenbetaling. Der er ingen egenbetaling i

forbindelse med arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.

Hvordan får du adgang til sygehjælp?

Alle borgere har en fast læge, som de så vidt muligt selv vælger. Man kan skifte læge

to gange om året.

Du skal have en henvisning fra din alment praktiserende læge for at kunne konsultere

en speciallæge. Hvis du henvender dig direkte til en speciallæge, skal du betale en

højere patientandel, og speciallægen får i visse tilfælde refunderet et mindre beløb.

Patienten betaler sin andel af udgifterne direkte til lægen. Privatpraktiserende læger

modtager automatisk den andel, der betales af den offentlige socialsikring.


Juli 2012 8

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom – sygedagpenge

Hvornår har du ret til sygedagpenge?

Hele den erhvervsaktive befolkning (lønmodtagere og selvstændige) er dækket af

sygedagpengeordningen.

En forsikret med en årlig indkomst på mindst halvdelen af grundbeløbet (41 061 NOK

(5 421 EUR)) er berettiget til sygedagpenge, hvis han/hun er uarbejdsdygtig som

følge af sygdom (indkomstgrænsen gælder ikke for den periode, hvor dagpengene

udbetales af arbejdsgiveren). Som hovedregel skal den forsikrede have været

beskæftiget i mindst 4 uger.

Revalideringsydelser er nærmere beskrevet i afsnittet om invaliditet.


Hvis du er arbejdstager, beregnes sygedagpengene på basis af den sidste løn, du fik

udbetalt, inden du blev syg. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, beregnes

sygedagpengene på basis af indkomsten som selvstændig.

For lønmodtagere udgør sygedagpengene 100 % af den pensionsgivende løn. Der

udbetales sygedagpenge i en periode på 260 dage (52 uger) regnet fra den første

sygedag. Indkomst, der overstiger 6 x grundbeløbet (492 732 NOK (65 051 EUR)),

tages ikke i betragtning.

Sygedagpenge udbetales af arbejdsgiveren i de første 16 dage og derefter af den

offentlige socialsikring. I den periode, hvor dagpengene udbetales af arbejdsgiveren,

er der intet krav om en minimumsindkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende modtager sygedagpenge svarende til 65 % af den

pensionsgivende indkomst i en periode på 248 dage regnet fra den 17. sygedag.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at indbetale et højere bidrag, hvorefter de

får 65 % af den pensionsgivende indkomst fra den første sygedag, 100 % fra den 17.

sygedag eller 100 % fra den første sygedag.

Hvordan får du adgang til sygedagpenge?

Du skal indgive en ansøgning til din egen arbejdsgiver, som er forpligtet til at udbetale

sygedagpenge (sykepenger) i op til 16 dage. Hvis du modtager løn fra din

arbejdsgiver efter udløbet af denne periode, udbetales sygedagpengene til

arbejdsgiveren.

Hvis du er uarbejdsdygtig, skal du sygemeldes af en læge. Du kan selv meddele din

arbejdsgiver, at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når fraværet ikke strækker

sig over mere end tre kalenderdage.


Juli 2012 9

Kapitel IV: Ydelser ved barsel

Hvornår har du ret til barselsydelser?

Naturalydelser

Alle borgere har ret til gratis barselsydelser og sygehusbehandling, der er ingen

egenbetaling: se afsnittet om sygehjælp. Der er ingen karenstid.

Forældreorlovsydelse

Forældre, der har haft arbejde i seks ud af de 10 måneder, der går forud for

barselsorloven, har ret til barselsdagpenge.

Dagpenge under svangerskabet

En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der efter loven er nødsaget til

at afbryde sit arbejde inden fødslen på grund af et farligt arbejdsmiljø, har ret til

barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor hun afbryder sit arbejde, uden at dette

fratager hende retten til barselsdagpenge efter fødslen.

Moderskabsydelse

Kvinder, der bor i Norge og ikke er erhvervsaktive, har ret til en barselsydelse.

Adoptionsydelser

Forældre, der adopterer et barn, har ret til ydelser, der svarer til barselsdagpengene

og -ydelsen.


Forældreorlovsydelse

Barselsdagpengene svarer til sygedagpengene (den fulde dagpengesats) og udbetales

i 47 uger. Hvis moderen ønsker det, kan hun forlænge orlovsperioden til 57 uger til en

lavere sats (80 % af dagpengesatsen).

Den gravide skal anvende de 3 uger af barselsdagpengeperioden inden fødslen.

Dagpengene kan udbetales fra 12 uger inden fødslen.

Moderen har pligt til at holde orlov i mindst seks uger umiddelbart efter fødslen. Hvis

moderen genoptager arbejdet, inden perioden er gået, har faderen ret til

barselsdagpenge for den resterende periode. Af den samlede dagpengeperiode er 12

uger forbeholdt faderen. Betingelsen for at udbetale barselsdagpenge til faderen er, at

han bliver hjemme og tager sig af barnet. Kravet om en forudgående arbejdsperiode

skal i disse tilfælde også opfyldes af faderen. Hvis faderen er forsikret, har han ret til

barselsdagpenge, beregnet på grundlag af husstandens indkomst, uanset om moderen

er ydelsesberettiget, hvis hun efter fødslen går i arbejde eller tager en uddannelse, og

faderen overtager den daglige pasning af barnet, eller moderen af helbredsmæssige


Juli 2012 10

årsager ikke er i stand til at passe barnet. I sådanne tilfælde er

barselsdagpengeperioden henholdsvis 38 og 48 uger. Hvis moderen modtager

invalideydelse, har faderen ret til 12 ugers dagpenge, uanset moderens helbred,

arbejde eller uddannelsessituation.

Hvis kvinden nedkommer med mere end 1 barn, har hun ret til barselsdagpenge i

yderligere 5 uger (7 uger med reduceret takst) for hvert barn ud over det første.

Dagpenge under svangerskabet

Dagpenge under svangerskabet (svangerskapspenger) svarer beløbsmæssigt til

sygedagpenge.

Moderskabsydelse

Barselsydelsen (engangsstønad ved fødsel) er på 35 263 NOK (4 655 EUR) og

udbetales på én gang.

Hvis de samlede barselsdagpenge er lavere end barselsydelsen, forhøjes

barselsdagpengene med forskellen.

Adoption

I tilfælde af adoption af et barn under 15 år har adoptivforældrene i 44 uger ret til

dagpenge af samme størrelse og på samme betingelser som ved sygedagpenge.

Perioden kan forlænges til 54 uger til en lavere sats (80 % af dagpengesatsen).

Adoptionsydelsen (engangsstønad ved adopsjon) er af samme størrelse som

barselsydelsen.

Kombineret arbejde og barselsorlov

Lønmodtagere, der nedkommer med eller adopterer børn, har mulighed for at

modtage lavere barsels-/adoptionsydelser, samtidig med at de arbejder på nedsat tid.

Hvordan får du adgang til barselsydelser?

Ansøgning om ydelser indgives til NAV-kontoret der, hvor du bor, opholder dig eller

arbejder.

Naturalydelser er beskrevet i afsnittet om sygehjælp.


Juli 2012 11

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet

Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?

Invalidepension

Invalidepensionen består ligesom alderspensionen (gamle regler) af en grundpension

og en tillægspension og/eller et særligt tillæg (Særtillegg), som gives, hvis du er

forsikret, men ikke har nogen eller en meget lille tillægspension.

En person i alderen mellem 18 og 67 år, hvis indtægtsevne er vedvarende nedsat med

mindst 50 % på grund af sygdom, skade eller handicap, er berettiget til en

invalidepension, hvis den pågældende har været forsikret i mindst tre år umiddelbart

før det tidspunkt, hvor han/hun blev uarbejdsdygtig.

Under visse omstændigheder gælder karenstiden på tre år ikke, f.eks. kan en forsikret

person, der er uarbejdsdygtig, opnå ret til pension et år efter, at den pågældende har

tegnet forsikringen, forudsat at han/hun ikke har stået uden for ordningen i mere end

fem år i alt, efter han/hun fyldte 16 år.

Tillægspensionen er desuden betinget af, at man har optjent pensionspoint i tre år.

Arbejdsvurderingsydelse

Arbejdsvurderingsydelsen (arbeidsavklaringspenger) (der har erstattet

rehabiliteringsydelsen, hjælpen til erhvervsmæssig genoptræning og den midlertidige

invaliditetsydelse) tildeles forsikrede, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst 50 %

på grund af sygdom, skade eller funktionsnedsættelse.

En forsikret person, der er mellem 18 og 67 år, har ret til arbejdsvurderingsydelse,

hvis han/hun er bosiddende i Norge og har været forsikret i tre år, umiddelbart inden

der ansøges om denne ydelse. En forsikringsperiode på 1 år er tilstrækkelig, hvis

ansøgeren har været fysisk og mentalt i stand til at varetage et normalt arbejde i

løbet af det år.

Arbejdsvurderingsydelsen har til formål at sikre den pågældende en indkomst under

rehabiliteringsperioden, efter at sygedagpengeperioden er udløbet. Ydelsen udbetales,

hvis den forsikrede er under aktiv behandling eller erhvervsmæssig genoptræning eller

har været det, stadig anses for bekæftigelsesegnet og følges af NAV-kontoret. Den

udbetales også i venteperioder, inden behandlingen/rerehabiliteringen kommer i gang

og efter gennemført behandling/rerehabilitering, indtil den pågældende har fundet et

passende arbejde.

Hvis ydelsen er nødvendig for, at den pågældende kan vende tilbage til

arbejdsmarkedet, kan den tildeles i op til fire år. Den kan i visse tilfælde forlænges.

Der udbetales tillægsydelser (tilleggsstønader) til hel eller delvis dækning af udgifterne

i forbindelse med de erhvervsmæssige foranstaltninger.


Juli 2012 12

Grundydelser

Grundydelsen (grunnstønad) skal dække de ekstraudgifter, der er forbundet med varig

sygdom, skade eller funktionsnedsættelse.

Plejetillæg

Plejetillægget (hjelpestønad) skal dække udgifterne til en personlig hjælper, hvis der

er behov for særligt opsyn eller pleje.


Invalidepension

Der medregnes fremtidige forsikringsperioder og fremtidige pensionspoint indtil det år,

hvor den pågældende fylder 66 år. Der gælder visse begrænsninger, hvis den

pågældende tidligere i perioder har opholdt sig i udlandet. De fremtidige pensionspoint

beregnes på grundlag af indkomsten, inden invaliditeten opstod. Ellers beregnes grund-

og tillægspensioner på samme måde som alderspensioner under de gamle regler. For

ugifte pensionister eller pensionister, hvis ægtefælle ikke modtager alderspension

under den nationale sociale sikringsordning, svarer det særlige tillæg til grundbeløbet.

Der gælder særlige regler for beregning af tillægspensioner for personer, der er født

invalide eller som bliver invalide, inden de er fyldt 26 år. Der skal ikke betales bidrag

for at få ret til disse ydelser, som finansieres af statslige tilskud.

Ved delvis invaliditet nedsættes pensionen forholdsmæssigt.

Der ydes på visse betingelser et tillæg på op til 50 % af grundpensionen, hvis

invalidepensionisten forsørger en ægtefælle. Der ydes på visse betingelser et tillæg på

op til 40 % af grundpensionen for hvert barn under 18 år, som invalidepensionisten

forsørger.

Arbejdsvurderingsydelse

Arbejdsvurderingsydelsen udgør mindst det dobbelte af grundbeløbet eller 66 % af

arbejdsindkomsten og højst seks gange grundbeløbet for det foregående år. Hvis det

giver et bedre resultat, anvendes gennemsnittet af de sidste tre års indkomst i stedet

for. Hvis man forsørger børn på under 18 år, ydes der desuden et børnetillæg på 27

NOK (3,56 EUR) pr. barn.

Grundydelser

Grundydelsen udbetales efter seks forskellige satser afhængigt af de pågældende

ekstraudgifter. Satserne går fra 7 572 NOK (1 000 EUR) til 37 860 NOK (4 998 EUR)

pr. år.

Plejetillæg

Det almindelige plejetillæg er på 13 572 NOK (1 792 EUR). For handicappede børn

under 18 år er satserne højere. Der findes tre forskellige satser, hvoraf den højeste er

på 81 432 NOK (10 751 EUR).


Juli 2012 13

Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?


arbejder.


Juli 2012 14

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser

Hvornår har du ret til aldersydelser?

Reglerne for alderspension er blevet revideret. Der er indført en fleksibel ordning for

hævning af alderspension fra det fyldte 62. år (betinget af, at ens pensionsopsparing

har en vis størrelse), og den gennemsnitlige levetid er blevet reguleret for alle nye

pensionister fra og med 1. januar 2011 (uanset om de gamle eller nye regler

anvendes). Pensionen kan hæves helt eller delvist (20 %, 40 %, 50 %, 60 % eller

80 %) og kan kombineres med en lønindtægt, der ikke fratrækkes pensionen.

Alderspensionen består af en grundpension, der afhænger af bopælen, en

tillægspension, der afhænger af indtægten, en minimumspension (gamle regler for

personer født før 1954), en indkomstreguleret pension og en garantipension (nye

regler for personer født i 1963 eller senere). Personer, der er født mellem 1954 og

1962 modtager en pension, som beregnes på grundlag af både de nye og de gamle

regler.

Grundpension

Personer, der har optjent en samlet forsikringsperiode på 3 år i alderen mellem 16 år

og det år, de fylder 66 år, er berettigede til at modtage grundpension.

Grundpensionen (grunnpensjon) afhænger ikke af din tidligere indkomst og indbetalte

bidrag. Det er imidlertid en betingelse for at få udbetalt den fulde grundpension, at

der foreligger en forsikringsperiode på 40 år (optjent ved f. eks. at have været

bosiddende i landet), og pensionen nedsættes i forhold til perioden, hvis den har

været kortere.

Supplerende pension

Man har ret til tillægspension (tilleggspensjon), hvis man har optjent pensionspoint i

tre kalenderår, og der tilkendes fuld tillægspension, hvis man har optjent

pensionspoint i 40 kalenderår. Hvis der er færre end 40 pensionsgivende år,

nedsættes pensionen forholdsmæssigt.

Der optjenes pensionspoint fra det år, hvor den forsikrede fylder 17 år, til det år, hvor

han/hun fylder 75 år. Der optjenes ikke pensionspoint, hvis årsindkomsten er mindre

end grundbeløbet på 82 122 NOK (10 842 EUR).

Minimumspension

Hvis du er forsikret, men ikke modtager tillægspension eller kun medtager en mindre

tillægspension, har du ret til en minimumspension (Minste pensjonsnivå) fra den

offentlige sociale sikringsordning. Der ydes fuld minimumspension, hvis

forsikringsperioden er på mindst 40 år. Minimumspensionen reduceres i forhold til

perioden, hvis denne har været kortere.

Indkomstreguleret pension

Den indkomstregulerede pension (Inntektspensjon) er baseret på en akkumuleret

pensionsopsparing, der afspejler livsindkomsten.


Juli 2012 15

Garantipension

Personer, der har været forsikret i tre år i alt mellem det fyldte 16. år og det år, hvor

de fylder 66, er berettiget til garantipension. En pensionist, som har været forsikret i

40 år, er berettiget til fuld garantipension. Garantipensionen reduceres i forhold til

perioden, hvis denne har været kortere.


Grundpension

For en ugift pensionist eller en pensionist, hvis ægtefælle ikke modtager alderspension

under den nationale sociale sikringsordning, svarer den fulde grundpension til

grundbeløbet for det pågældende år (82 122 NOK (10 842 EUR) pr. 1. maj 2012).

Der ydes på visse betingelser et tillæg på op til 20 % af minimumspensionen, hvis

pensionisten forsørger en ægtefælle. Der ydes på visse betingelser et tillæg på op til

25 % af minimumspensionen for hvert barn under 18 år, som pensionisten forsørger.

Hvis begge ægtefæller er pensionister, svarer den fulde grundpension til 85 % af

grundbeløbet for hver ægtefælle. Det samme gælder for samlevere, der tidligere har

været gift med hinanden, eller som har børn sammen.

Supplerende pension

Beregningen af pensionstillægget sker på grundlag af de 20 år, som gav flest

pensionspoint. Beløbet afhænger af antallet af pensionsgivende år og de årlige

pensionspoint. Den højeste pension til en enlig pensionist på 67 år, hvis

beskæftigelsesperioder er registreret under den ordning, der blev indført i 1992, var

på 323 561 NOK (42 717 EUR) pr. år før reguleringen af den forventede levetid

(baseret på grundbeløbet pr. 1. maj 2012).

Minimumspension

For en ugift pensionist, som har været forsikret i mindst 40 år (baseret udelukkende

på bopæl), er den årlige minimumspension 162 615 NOK (21 469 EUR) pr. 1. maj

2012. Der findes forskellige satser for minimumspensionen, afhængig af civilstand og

ægtefællens/samleverens indkomst.

Indkomstreguleret pension

Pensionsopsparingen opbygges med 18,1 % af den årlige pensionsgivende indkomst

op til maksimalt 7,1 gange det gennemsnitlige grundbeløb fra det år, hvor den

forsikrede fylder 13, og indtil det år, hvor den pågældende fylder 75. Den

indkomstregulerede pension fastsættes på basis af pensionsopsparingen på

udbetalingstidspunktet samt personens alder og forventede restlevetid på

udbetalingstidspunktet.

Garantipension

Garantipensionen ydes i form af to forskellige satser, afhængig af civilstand og

ægtefællens/samleverens indkomst. Garantipensionen fastsættes på basis af

forsikringsperioden og er uafhængig af både tidligere indkomst og indbetalte bidrag.


Juli 2012 16

Hvordan får du adgang til aldersydelser?


arbejder.


Juli 2012 17

Kapitel VII: Efterladteydelser

Hvornår har du ret til efterladteydelser?

Efterladtepension

En efterlevende ægtefælle (eller samlever, der tidligere har været gift med eller har

børn med den afdøde, eller efterlevende registreret partner) under 67 år er berettiget

til efterladtepension (gjenlevendepensjon), såfremt den pågældende er forsikret, og

den afdøde også var forsikret og var i stand til at arbejde i mindst tre år umiddelbart

før sin død. Den efterlevende ægtefælle har også ret til pension, hvis den afdøde

havde tegnet en pensionsforsikring mindst 3 år inden sin død. Hvis den afdøde havde

optjent en tillægspension, stilles der ikke krav om, at den efterlevende ægtefælle er

forsikret. I et sådant tilfælde bevilges der også en tilsvarende grundpension. Den

betingelse, at den efterlevende ægtefælle skal være forsikret for at opnå en

grundpension, bortfalder endvidere, hvis den efterlevende eller den afdøde har været

bosiddende i Norge i mindst 20 år.

Ægtefællepensionen bevilges til en efterlevende ægtefælle osv., hvis ægteskabet har

varet i 5 år, eller den efterlevende har eller tidligere har haft børn med den afdøde

eller forsørger den afdødes børn, og forsørgelsesperioden efter dødsfaldet er mindst 5

år.

En fraskilt ægtefælle osv., som ikke har giftet sig igen på tidspunktet for den tidligere

ægtefælles død, er berettiget til ægtefællepension ifølge de samme regler, forudsat at

den tidligere ægtefælles død indtræder senest 5 år efter skilsmissen, og at

ægteskabet har varet i mindst 25 år eller 15 år, hvis der var børn i ægteskabet.

Retten til ægtefællepensionen bortfalder, hvis den pågældende gifter sig igen.

Børnepension

Et barn under 18 år, som er forsikret og berettiget til pensionsydelser, tilkendes

børnepension (barnepensjon), hvis en af forældrene eller begge forældre dør, og

den/de afdøde var i stand til at arbejde og var forsikret i de tre år, der gik umiddelbart

forud for dødsfaldet. Det efterlevende barn er også berettiget til ydelser, hvis den

afdøde havde modtaget pension i en periode på mindst 3 år umiddelbart inden

dødsfaldet. Forsikringsbetingelsen bortfalder, såfremt den afdøde havde opnået ret til

en tillægspension, eller såfremt en af forældrene eller begge havde været bosiddende

i Norge i 20 år. Børn under uddannelse modtager pension, til de fylder 20 år, hvis

begge forældre er døde.


Efterladtepension

Ægtefællepensionen består af en grundpension og en tillægspension. Tillægspensionen

svarer til 55 % af den tillægspension, som afdøde kunne have modtaget ud over

alders- eller invalidepensionen. Der bevilges et særligt tillæg ligesom for

invalidepensioner.


Juli 2012 18

Såfremt den afdøde som følge af forsikringsperiodens længde ville have modtaget eller

modtog en reduceret grundpension, reduceres den efterlevende ægtefælles

grundpension tilsvarende.

Ægtefællepensionen formuereguleres. Hvis den efterlevende ægtefælle mv. allerede har

eller må forventes at få en årsindkomst, der overstiger grundbeløbet med 50 %,

svarer pensionen til forskellen mellem en fuld pension og 40 % af den overskydende

indkomst.

Der bevilges en overgangsydelse til en efterlevende ægtefælle osv., der ikke har ret til

en ægtefællepension, og som midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv ved at

arbejde. Overgangsydelsens størrelse fastsættes efter de samme regler som for

ægtefællepensionen.

Den efterlevende ægtefælle kan også søge om børnepasningsydelse (stønad til

barnetilsyn).

En efterlevende ægtefælle, der er nødt til at flytte for at få arbejde, kan få tilskud til

dækning af flytteudgifterne.

Der kan bevilges en ydelse til uddannelse, børnepasning og flytning, selv om den

afdøde ikke opfyldte betingelsen om 3 års forsikring umiddelbart inden dødsfaldet,

forudsat at den efterlevende ægtefælle er forsikret med ret til pensionsydelser.

Børnepension

Hvis en af forældrene dør, udgør den fulde årlige børnepension for det første barn

40 % af grundbeløbet og 25 % af grundbeløbet for hvert yderligere barn.

Hvis begge forældrene dør, modtager det første barn en børnepension svarende til

den ægtefællepension, der ville være blevet udbetalt til den af forældrene, der var

berettiget til den højeste pension. Den fulde børnepension for det andet barn udgør

40 % af grundbeløbet og 25 % af grundbeløbet for hvert yderligere barn.

Når der er to eller flere børn, lægges pensionsbeløbene sammen og fordeles ligeligt

mellem børnene.

Børnepensionen reduceres på samme måde som grundpensionen til en efterlevende

ægtefælle, hvis afdødes forsikringsperiode ikke var tilstrækkelig lang.

Begravelseshjælp

Den offentlige socialforsikring yder et indtægtsafhængigt beløb på op til 20 652 NOK

(2 727 EUR) til dækning af begravelsesudgifterne (gravferdsstønad). For afdøde under

18 år udbetales hele beløbet altid.

Hvordan får du adgang til efterladteydelser?


arbejder.


Juli 2012 19

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Hvornår har du ret til ydelser?

Alle lønmodtagere har ret til fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og udgifter

gennem to ordninger:

hele den offentlige sociale sikringsordning (folketrygden) og i visse tilfælde på

gunstigere vilkår. Denne ordning gælder også for fiskere (uanset om de er

selvstændige), værnepligtige, studerende og lærlinge

en lovpligtig arbejdsskadeforsikring (yrkesskadeforsikring), som administreres af

private forsikringsselskaber, og som giver ret til individuelle ydelser og/eller

engangsbeløb til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udgifter, der ikke

godtgøres af den offentlige socialsikring.

Begge ordninger omfatter erstatning for ikke-økonomisk skade (ménerstatning).

Selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har pligt til at lade sig forsikre i henhold til

de bestemmelser, der gælder for visse grupper af selvstændige erhvervsdrivende, kan

tegne en frivillig forsikring.


Den offentlige sociale sikringsordning

De generelle regler for sygebehandling, sygedagpenge, invaliditetsydelser,

invalidepension og efterladteydelser/-pension osv. finder også anvendelse. Den

forsikrede er berettiget til disse ydelser, men muligvis på mere gunstige betingelser

som angivet nedenfor.

Pensionsydelser nedsættes ikke som følge af manglende forsikringsperioder

(utilstrækkelig indtjening eller manglende opfyldelse af karensperioder), men ydes

altid til den fulde sats.

Der kan i visse tilfælde bevilges invalidepension, selvom erhvervsevnen kun er nedsat

med 30 % (dispensation fra reglen om, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst

50 %).

Der bevilges efterladtepension uafhængigt af ægteskabets varighed, og der kan også

bevilges efterladtepension til en person, som ikke var gift eller levede sammen med

den afdøde, forudsat at den pågældende blev forsørget af den afdøde og tager sig af

den afdødes børn. Der kan udbetales børnepension, indtil barnet fylder 21 år, hvis det

stadig er under uddannelse (normalt udbetales pensionen, indtil barnet fylder 18 år –

eller 20 år, hvis det mister begge forældre).

Herudover dækkes alle udgifter til sygehjælp, medicin og hjælpemidler.


Juli 2012 20

Retten til sygedagpenge indskrænkes ikke af en venteperiode i tilfælde af en

arbejdsskade. Ydelsen skal endvidere normalt beregnes så gunstigt som muligt,

således at den mindst svarer til den skadelidtes indkomstniveau på det tidspunkt,

skaden indtraf.

Den skadelidte kan også tildeles menerstatning på højst 75 % af grundbeløbet pr. år.

Den skadelidte kan vælge at få denne erstatning udbetalt som et engangsbeløb.

Arbejdsskadeforsikring

Ved midlertidig og varig uarbejdsdygtighed supplerer arbejdsskadeforsikringen de

offentlige socialsikringsydelser med det beløb, der er nødvendigt for at sikre fuld

kompensation.

Hvis arbejdsskaden var årsag til, at den forsikrede afgik ved døden, udbetales et

engangsbeløb til den efterlevende ægtefælle/samlever og til efterlevende børn

afhængigt af afdødes og barnets alder.

Hvordan får du adgang til ydelser?

Under den offentlige sociale sikringsordning skal arbejdsgiveren hurtigst muligt

underrette arbejds- og velfærdsstyrelsen om hændelser, der muligvis er

arbejdsskader. Arbejds- og velfærdsstyrelsen skal anerkende, at skaden er opstået

som følge af arbejdet.

Krav om erstatning fra arbejdsskadeforsikringen (yrkesskadeforsikring) skal

fremsættes over for forsikringsselskabet inden for tre år efter udgangen af det

kalenderår, hvor den forsikrede blev opmærksom på kravet og i stand til at fremsætte

det.


Juli 2012 21

Kapitel IX: Familieydelser

Hvornår har du ret til familieydelser?

Tillæggets størrelse for hvert barn

Der udbetales børnetilskud (barnetrygd) for børn, som er under 18 år og bor i Norge.

Kontantydelse til familier med små børn

Der udbetales kontantstøtte (kontantstøtte) for børn, som er mellem et og tre år og

bor i Norge. Den vigtigste betingelse for at modtage den fulde kontantstøtte er, at

barnet ikke passes i en daginstitution, der drives med offentlig støtte.


Børnetilskud

Børnetilskuddet udgør 970 NOK (128 EUR) om måneden for hvert barn. I den nordlige

del af Norge og på Svalbard udbetales et særligt tillæg

(finnmarkstillegg/Svalbardtillegg) på 320 NOK (42 EUR) for hvert barn.

Enlige forsørgere har ret til børnetilskud til ét barn mere, end de i virkeligheden har.

Ud over det almindelige børnetilskud udbetales der tillæg til arbejdsløse, pensionister

(afhængig af indkomst) og forældreløse.

Kontantydelse til familier med små børn

Kontantstøtten til småbørnsfamilier fastsættes i forhold til, hvor længe det er aftalt, at

barnet passes i en offentlig daginstitution. Hele beløbet udbetales, hvis barnet ikke

sendes i daginstitution. Hvis barnet efter aftale opholder sig i institutionen i mindre

end 33 timer om ugen, gælder en lavere sats. Hvis barnet efter aftale opholder sig i

en daginstitution, der drives med offentlig støtte, i mere end 33 timer om ugen,

udbetales der ikke kontantstøtte.

Andre ydelser

Der tildeles børnepasningsydelse (stønad til barnetilsyn), når barnet er nødt til at blive

passet af en anden i arbejdstiden. Ydelsen udgør 64 % af de faktiske pasningsudgifter

op til en årlig grænse. Hvis arbejdsindkomsten er seks gange større end grundbeløbet,

har man ikke ret til børnepasningsydelse.

Barselsdagpengene og barselsydelsen er beskrevet i afsnittet om familieydelser.

Hvordan får du adgang til familieydelser?


arbejder.


Juli 2012 22

Kapitel X: Arbejdsløshed

Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?

Dagpenge under arbejdsløshed skal kompensere for tabt arbejdsfortjeneste på grund

af arbejdsløshed. Det er en betingelse, at antallet af arbejdstimer er faldet med mindst

50 % i forhold til den forudgående arbejdsperiode.

Tidligere indkomst er en betingelse for at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Du skal have haft en arbejdsindtægt på mindst halvanden gange grundbeløbet i det

foregående kalenderår eller en arbejdsindtægt på mindst tre gange grundbeløbet i de

tre foregående kalenderår.

Den forsikrede skal være reelt arbejdssøgende, dvs. arbejdsdygtig og tilmeldt NAV-

kontoret. og skal med kort varsel stå til rådighed hvor som helst i Norge for enhver

deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse eller arbejdsmarkedsforanstaltning, som den

pågældende er fysisk eller mentalt i stand til at påtage sig.

Personer, der ikke opfylder rådighedskravene fuldt ud på grund af alder, helbred eller

familiemæssige forpligtelser, kan også være berettiget til understøttelse. Der kan

fastsættes en længere venteperiode, eller dagpengene kan inddrages i en periode,

hvis det skønnes, at arbejdsløsheden er frivillig, f.eks. hvis den pågældende har

opsagt sit arbejde, nægter at tage imod et passende job, afslår at deltage i

arbejdsmarkedsforanstaltninger eller udebliver fra møder, der er aftalt med NAV-

kontoret.


Der udbetales dagpenge, når du i tre ud af de 15 forudgående dage var ledig og

tilmeldt NAV-kontoret.

Dagpengene beregnes på grundlag af din arbejdsindtægt og dagpenge modtaget i

forbindelse med arbejdsløshed, sygdom, barsel og adoption. Understøttelsen svarer

som regel til to tredjedele af den tidligere indkomst. Beregningsgrundlaget er

indkomsten i det foregående kalenderår eller gennemsnittet af de tre foregående

kalenderår, hvis dette beløb er højere. Det maksimale beregningsgrundlag er på 6 x

grundbeløbet (492 732 NOK (65 051 EUR)). Dagpengesatsen udgør 0,24 % af

beregningsgrundlaget, og der udbetales dagpenge for fem dage om ugen. Det vil

normalt give en årlig kompensation på 62,4 % af beregningsgrundlaget.

Der ydes et tillæg på 17 NOK (2,24 EUR) pr. dag for hvert barn under 18 år.

Arbejdsløse, der modtog dagpenge i mere end otte uger i det foregående kalenderår,

har ret til et ferietillæg. Tillægget udgør 9,5 % af de dagpenge, de modtog i det

foregående år.

Dagpengeperioden varierer efter den tidligere arbejdsindtægt. Hvis din arbejdsindtægt

svarer til det dobbelte af grundbeløbet, kan du modtage dagpenge i 104 uger (to år).


Juli 2012 23

En indtægt på mindre end 2 x grundbeløbet giver en dagpengeperiode på 52 uger (et

år). Når den oprindelige dagpengeperiode udløber, kan der bevilges en efterfølgende

dagpengeperiode, hvis kravene til den tidligere indtægt igen er opfyldt.

Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?

Ansøgning om arbejdsløshedsunderstøttelse indgives til NAV-kontoret.


Juli 2012 24

Kapitel XI: Forsørgelseshjælp

Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?

Social bistand

Der ydes social bistand (økonomisk stønad/sosialhjelp) til personer, som ikke har

tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv ved hjælp af arbejde eller økonomiske

ydelser.

Man behøver ikke at være norsk statsborger, men skal opholde sig lovligt i Norge. Der

er heller ingen aldersgrænser. I praksis ydes der dog sjældent social bistand til børn

under 18 år, eftersom det er forældrenes ansvar at forsørge dem.

Den sociale bistand afhænger af din indtægt. Hvis du har en arbejdsindtægt eller

modtager økonomiske ydelser, nedsættes beløbet. Du kan blive bedt om at sælge

aktiver eller fast ejendom, der ikke er nødvendige for din families underhold. Hvis dine

boligudgifter er så høje, at du ikke vil kunne betale dem på længere sigt, kan der

stilles krav om, at du begrænser disse udgifter ved at flytte til en mere beskeden

lejlighed eller et mere beskedent hus.

Du skal desuden søge arbejde eller deltage i arbejdsfremmende foranstaltninger

(f.eks. kurser), der svarer til din situation.

Tillægspensionsordningen

Personer, der har nået pensionsalderen, og som har fast bopæl i Norge, er berettiget

til tillægspension (supplerende stønad). Ordningen sikrer en økonomisk hjælp til

ældre, der har utilstrækkelige forsikringsperioder under den nationale

sygesikringsordning.

Den generelle sociale sikringsordning gælder normalt for alle, der bor i Norge. Men på

grund af kravet om 40 års bopælspligt, før man fylder 67 år for at opnå fuld pension,

har personer, der har boet i Norge i kortere tid, ikke ret til en alderspension, som er

tilstrækkelig til at dække deres basale behov. Ordningen skal sikre en mindsteindtægt

(forsørgelseshjælp) for personer over 67 år, der ikke har andre indtægtskilder og ikke

har ret til en tilstrækkelig pension, fordi de har boet i Norge i mindre end 40 år.

For at opnå ydelsen bliver ens ressourcer imidlertid underlagt en streng kontrol og

nedsættes, hvis den ydelsesberettigede eller dennes ægtefælle eller samlever har

andre arbejds- eller kapitalindtægter eller modtager andre pensioner fra den norske

stat eller andre stater. Formuegoder eller andre aktiver kan også inddrages i

vurderingen.


Social bistand

Der er ingen regler for, hvor meget der som minimum skal udbetales i social bistand.

Beløbet skal dog være tilstrækkeligt til at sikre ansøgeren "et værdigt liv" og et

"rimeligt eksistensminimum".


Juli 2012 25

Der findes statslige retningslinjer for, hvilke udgifter der dækkes, og hvad der må

anses for et rimeligt eksistensminimum. Det drejer sig om udgifter til daglige

fornødenheder som mad og drikkevarer, tøj og sko, plejeartikler, tv-licens, avis,

telefon- og internetudgifter, fritidsaktiviteter og transport. Udgifter til bolig,

varme/elektricitet og indbo dækkes kun, hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte

tilfælde.

Det faktiske beløb afhænger af familiens sammensætning og indkomst og fastsættes

skønsmæssigt.

Den sociale bistand udbetales på ubestemt tid, forudsat at betingelserne er opfyldt.

Tillægspensionsordningen

Ydelserne kan ikke overstige den laveste sociale pension.

Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?

Den sociale bistand administreres af NAV-kontoret, som ansøgningen indgives til. Hver

sag behandles individuelt. Afgørelsen træffes på grundlag af den skriftlige ansøgning

og den dokumentation, der er vedlagt.

Modtagere af tillægspension skal indgive en ny ansøgning hvert år ved personlig

henvendelse til NAV-kontoret.


Juli 2012 26

Kapitel XII: Langtidspleje

Hvornår har du ret til langtidspleje?

Alle borgere, der har behov for langtidspleje, har ret til langtidsplejeydelser. Ydelserne

er ikke underlagt indtægts- eller aldersbetingelser eller karenstid.

Patienten skal have behov for løbende "nødvendig sygehjælp" for at kunne modtage

langvarige sundhedsydelser.

Brugeren skal have et særligt behov for hjælp på grund af sygdom, handicap, alder

osv. for at kunne modtage langvarige sociale ydelser. Brugeren skal også være helt

afhængig af praktisk eller personlig hjælp for at kunne klare hverdagen.

Der findes kontantydelser for handicappede, som har brug for pleje (grundydelse og

plejetillæg), og for visse personlige hjælpere (skønsmæssige kontantydelser).


Naturalydelser

De langvarige sundhedsydelser leveres enten i hjemmet, på et plejehjem eller i en

plejebolig.

Langtidsydelserne består af personlig og praktisk assistance i hjemmet, kortvarige

ophold på plejehjem til aflastning af familien, når patienten plejes i hjemmet, og

døgnpleje for ældre og handicappede.

Kontantydelser

Kontantydelserne udgør et supplement til naturalydelserne.

Kommunen udbetaler skønsmæssige kontantydelser til personlige hjælpere, der har

tunge plejeopgaver. Det er kommunen, der afgør, om den enkelte hjælper har "tunge

plejeopgaver". Kommunen fastsætter også ydelsernes størrelse.

Grundydelse og plejetillæg

Se afsnittet om invaliditet.

Hvordan får du adgang til langtidspleje?

Ansøgning indgives til kommunen. Kommunen træffer afgørelser om langtidspleje

baseret på udtalelser fra læger og/eller andre fagfolk (f.eks. fysioterapeuter) om

behovet for ydelser.

Hjemmesygepleje og personlig assistance er gratis. Der kræves en mindre

egenbetaling for andre ydelser i hjemmet. Ved langtidspleje i hjemmet betaler

patienten 75 % af den indkomst, der ligger i intervallet fra 6 800 NOK (898 EUR) til 82


Juli 2012 27

122 NOK (10 842 EUR), og 85 % af indkomst derover op til den fulde pris for en

plejehjemsplads.


Juli 2012 28

Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider

Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle

socialsikringsydelser i Norge kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder,

der forvalter ordningen for social beskyttelse.

Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du

finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der

findes på: http://ec.europa.eu/social-security-directory.

Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere

medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til:

Arbejdsministeriet:

Arbeidsdepartementet

PB 8019 Dep.

0030 OSLO

http://www.ad.dep.no

Sundhedsministeriet:

Helse- og Omsorgsdepartementet

PB 8011 Dep.

0030 OSLO

http://www.hod.dep.no

Ministeriet for børn, ligestilling og social inddragelse:

Barne-, Likestillings- og Inkluderingsdepartmentet

PB 8036 Dep.

0030 OSLO

http://www.bld.dep.no

Arbejds- og velfærdsdirektoratet:

Arbeids- og Velferdsdirektoratet

PB 5 St. Olavs plass

0130 OSLO

Tlf.: +47 21 07 00 00

http://www.nav.no

Sundhedsdirektoratet:

Helsedirektoratet

PB 7000 St Olavs plass

0130 Oslo

http://www.helsedirektoratet.no

http://ec.europa.eu/social-security-directoryhttp://www.ad.dep.no/http://www.hod.dep.no/http://www.bld.dep.no/http://www.nav.no/http://www.helsedirektoratet.no/


Juli 2012 29

Det nationale kontor for socialsikring i udlandet:

NAV Internasjonalt

PB 8138 Dep.

0033 OSLO

Tlf.: +47 23 31 13 00

Fax: +47 23 31 13 01

E-mail: [email protected]

http://www.nav.no

NAV Pensioner Oslo

NAV Pensjon Oslo

PB 6600 Etterstad

0607 OSLO

Tel: +47 55 55 33 34

Fax: +47 21 06 91 01

E-mail:[email protected]

http://www.nav.no

Sundhedsforvaltningen

Region Oslo/udlandsafdelingen:

HELFO Utland

P.O Box 6721 Etterstad

N-0609 Oslo

http://www.helfo.no
http://www.nav.no/http://www.helfo.no/

i Norge - ec.europa.eu s… · i Norge Dine rettigheder til social sikring. Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Dine rettigheder til social sikring

Documents