Hvorfor nye akutsygehuse?  Får vi nye organisations-og ledelsesmodeller? 

Hvorfor nye akutsygehuse?  Får vi nye organisations-og

ledelsesmodeller? 

Betydning for det øvrige sundhedsvæsen:  Kommunerne

og almen praksis. 

FSUIS, landskursusComwell Korsør23. September 2014

Kjeld Møller PedersenSyddansk UniversitetAalborg Universitet

I perioden 2010 – 2020 investeres ca. 50 mia. i nye/renoverede sygehuse

Historisk investeringsomfangog kæmpeprojekter: fra 1 mia til 6,4 mia. kr

(Storebæltsbroen kostede 21 mia. kr. (1988-kr), alt incl.Øresundsbroen kostede 30 mia. kr (2000)

incl. motorvejs/jernbanetilslutning; Femern Bælt: ForventetAnlægssum: ; Togfonden: 28 mia.)

Sygehusbyggerier

Baggrund

1. Strukturreformen 1. januar 2007: Regionerne fødes

2. Nye krav fra en stærkere Sundhedsstyrelse

3. Oprettelse af ’kvalitetsfonden’ med penge til sygehusbyggerier i august 2007

Når tre eller fire amtersamles i én region, bliver optikkenen anden- det optimale i ét amt er ikke optimalt for en region

51 km

41 km33 km

37 km

Strukturreformen

Silkeborg, Århus Amt

Viborg, Viborg Amt

Herning,HolstebroRingkøbing Amt

2006/07: Sundhedsstyrelsens ’diktat’: Samling af akutfunktioner/fælles akutmodtagelse

Sundhedsstyrelsens vision og plan for akutsygehusene i Danmark• nytænkning af akut-modtagelse

De nye regioner udarbejdede sygehusplaneri løbet af 2007/2008

Dramatiske konsekvenser

FRA 40-45 sygehuse med akutmodtagelse

TIL 20-25 sygehuse med fælles akutmodtagelse i løbet af 5-10 år

MEN sygehusstrukturen: i stadig forandring

Antal sygehuse er faldet fra• 167 i 1927• 104 i 1978• 57 i 2002• ca. 50 i 2006

Hovedanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen1. Præhospitale indsats: 16 anbefalinger

• En række organisatoriske forslag – fx ét landsdækkende telefonnummer, ansvar for alarmcentraler m.m.• Lægehelikopter-ordning til supplement af øvrige præhospitale arrangementer

• Bedst mulig landssdækning/ydermoråder• Kun flyvning i dagtid

2. Akutmodtagelse på sygehuse: 10 anbefalinger• Fælles akutmodtagelse på de udvalgte akutsygehuse• Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelse: 200-400.000

• Med forbehold for hhv. tæt befolkede og tyndt befolkede områder

• 4 traume centre – dog kun 1-2 med ’alle specialer repræsenteret’

Fælles akutmodtagelse

1.Speciallæger i tilstedeværelse-vagt - 24/7• Bliver modtaget af speciallæge (?)/’næsten speciallæge’• Ikke yngre læge som på mange mindre og mellemstore sygehuse

2. Forventning om bedre behandlingsresultat

Eksempel: KoldingAkutafdelingen har 47 senge, hvor patienten maximalt må opholde sig i 48 timer, i gennemsnit 18 timer.

Akutafdelingen er opdelt i en triagezone (visitation), en behandlingszone og en udslusningszone (for færdigbehandlede patienter).

Det forventes at 70-80 % af sygehusets patienter på sigt behandles i Akutafdelingen og kun 20 – 30 % indlægges i de øvrige sengeafsnit

Afsnit o Akut sengeafsnit o Akut hjerteafsnit o Akutmodtagelse o Skadestue og Lægevagt

Pengene til sygehusinvesteringer

Regionerne har reelt set ikke været bundet af økonomiske hensyn

i forbindelse med de nye sygehusplaner

• skal/kan ikke selv udskrive skat• staten skal stille investeringsmidler til rådighed

Sygehus-panel til at bedømme forslagtil sygehus-investeringerog indstille til regeringen:- Erik Juhl, fmd.- 2 danskere- 2 skandinaver

I kvalitetsreformen er derafsat 50 mia. kr. til bygningerm.m., heraf 25 mia. kr. til sundhedsområdet (over 10 år)

Juni 2007

August 2007

Økonomiaftalenmellem regeringenog de nye regioner(regionerne får allederes drifts-og investeringsmidlerfra staten. Må ikke – som amterneudskrive skat.

25 mia. fra ’Kvalitetsfonden’ PLUS15 mia. fra frasalg af ledige sygehusbygninger/grunde:

40 mia. kroner til fordeling mellem sygehusprojekter(endte med at have uddelt 42,5 mia. kr).

15,8

12,9 12,3

8,2

5

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Sjælland

mia

. kro

ne

r

Samlede planlagte sygehusinvesteringer: 54 mia. kroner (over 5-10 år) - efteråret 2007

Efteråret 2008: vokset til 68 mia. kronerForåreet 2009: vokset til mindst 80 mia. krRegion Hovedstaden kom med en plan til 30 mia. over 12 år)

Overordnet opgave: at fordele 40 mia – MENønskerne var langt større!

Kan 40 mia. dækker ønsker for 80-90 mia kr. ?

1. De indsendte planer blev vurderet og reduceret:• Befolknings- og sengetalsprognoser vis-a-vis overgang til sammedagsbehandling• Størrelse af én-sengstuer• Kapacitetsudnyttelse (antal dage/år, antal timer/dag)• Netto/bruttofaktor

2. Ikke alle sygehuse fik investeringsmidler til nybyg./renovering

Ultimo november 2008; fordeling af 25 mia (incl. værdi af frasalg m.m.)

Første rapport fra ekspert-panelet

Anden rapport fra ekspert-panelet

Fordeling af ca. 16 mia.

Samtlige anbefalinger er blevet fu

lgt!?

Resultat: Et nyt sygehuskort

21 nye akutsygehuse

x Rigshops

Fordeling af42,5 milliarder

Nyt

x Rigshops

1,5 mia.

2,3 mia

Skt. Hans0,6 mia.0,3 mia.

psyk. nybyg.Slagelse,1,1 mia

Køge: Nyt akut-sygehus,4 mia.

3 mia.

Hillerød,Nyt akut3,8 mia

Rigs-hospitaler1,9 mia

Ålborg: Nyt universitets -sygehus, 4,1 mia. kr.

Herning: Nyt akutsygehus,3,2 mia. kr.

Århus: Nyt universitets -sygehus, 6,4 mia. kr.

Aabenraa: Nyt akutsygehus,1,3 mia. kr.

Kolding: Renoveret akutsygehus,0,9 mia. kr.

Odense: Nyt universitets -sygehus, 6,3 mia. kr.

Viborg: Renoveret akutsygehus,1,2 mia. kr.

Og her skal regionerne selvafholde investeringertil akutsygehuse

x Rigshops

MEN der er flere sygehuse – blot ikke akutsygehuse- bliver nok i fremtiden kaldt ’specialsygehuse’

fx.Silkeborg SygehusVejle SygehusGigthospitalet i GråstenSønderborgSvendborg SygehusGlostrup HospitalGentofte HospitalAmager HospitalRoskilde SygehusNæstved Sygehus

Byggerier/renoveringer finansieret 100% af regionerne:21 byggerier til i alt 8,5 mia. kr.

OPPPsykiatriVejle

DanmarksStørste OPP-byggeriCa. 900 mio. De seks sengeafsnit, børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium

og akutmodtagelse bliver placeret i etplansbygningerne omkring sygehusets centerbygning, der bliver i to plan. Centerbygningen rummer blandt andet administration, idrætshal, orangeri og café.

MT Højgaard bygger. SAMPENSION, Pension DANMARK og PKA finansierer DEAS bliver driftsoperatør

- lejeaftale på 25 år. - samlet pris for det hele bliver på godt og vel 900 mio. kr. - omfatter opførelse af sygehuset, husleje, drift og vedligehold af sygehuset i 25 år, samt den såkaldte servicepakke. -Servicepakken indebærer, at den private partner kommer til at stå for alle ikke kliniske ydelser på sygehuset, herunder rengøring af sygehuset og mad til patienter og personale, der laves på sygehuset. -Efter 25 år - altså i år 2042 – køber Region Syddanmark sygehuset til halvdelen af den oprindelige anlægsudgift.

REGIONERNE har …1. Udarbejdet sygehusplanerne (med retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen)

2. Selv besluttet placeringen af akutsygehus

3. Selv besluttet arkitekt m.m. ti sygehus-byggerierne

4. Er byggeherre

STATEN har …1. Udarbejdet retningslinjerne for de nye sygehuse (Sundhedsstyrelsen)

2. Afsat investeringsmidlerne/besluttet det samlede omfang

3. Regeringen har fordelt midlerne til enkelt-projekterne (anbefalinger fra Ekspertpanelet)

”Cen

tralis

eret d

ecentra

liseri

ng”

Glostrup – 1958

Tre etaper: 1958, 1960 og 1966

Herlev – 1976

Hvidovre Hospital, 1976 Skejby sygehus - 1985

1975

Computergrafik, Det nye universitetshospital i Århus

Fremtidens Universitetshospital i Odense bliver kendetegnet ved en lav base i to etager, hvorpå yderligere 3 etager indeholdende sengeafsnittene er placeret med rigelig afstand for at sikre lys og luft til gavn for patienter og ansatte. Forrest ses Nyt OUH. Det nye sundhedsfaglige fakultet i midten forbinder det nye sygehus med det nuværende Syddansk Universitet bagest.

Historisk mulighed for at organisere hospitaler på en anden måde

FAM nødvendiggør nytænkning

Patientforløb nødvendiggør nytænkning

Fantasien!

Det mulige

Det ønskværdige?

Konsekvenserne?Tiden

Ud

vik

lin

gen

Detlineæreforløb

Tiden

Ud

vik

lin

gen

Det springviseforløb

Udfordring: Hvordan bliver det mere end en lineær fremskrivning af fortiden1. For patienterne

• sammenhængende, tidsoptimerede patientforløb (på sygehuset)• state-of-the art behandling(s teknologi)

• incl. telemedicinske løsninger• et ’sansernes hospital’

2. For personalet• arbejdsmiljø-og arbejdsglædefremmende rammer• professionelle udfoldelsesmuligheder

3. For samfundet• ’fremtidssikret’• fleksibelt• driftsøkonomisk• innovations-og forskningscenter (i det mindste de mellemstore og store)• ’bygningsmonument’: æstestik og funktionalitet

Fremtidens hospital (Munksgaard, efteråret 2014)

Serie-udredningsforløb Parallel-udredningsforløb

Medicinsk afdelingTværfaglig konference

Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for FAM- MEN ikke noget om organisation

Organisations-modeller varierer fra region til region-Fra sygehus til sygehus

- en ny sygehuskultur/- en ny sygehusforståelse

Aalborg SygehusRegion Nordjylland

SygehusSønderjylland

Bispebjerg Hospital …

Molekyle-modellen

Kommunerne

Generelt

1. Ekspertpanelet har skullet fokusere på sygehusvæsenet – ikke det hele sundhedsvæsen

2. (nok) underforstået, at det øvrige sundhedsvæsen tilpasser sig

3. OG, at det er regionens/det lokale sygehus’ opgave at sikre/medvirke til koordinering/samarbejde med det øvrige sygehusvæsen

KL’s oplægapril 2012-Et offensivt oggennemarbejdetoplæg

Vision

De store forventninger til det nære sundhedsvæsen

Kommunal vision …

Kommunernes billede

Billede af at mange indlæggelser kan ’forebygges’

Målet med pilotprojektet:• at forbedre kvaliteten i pleje-ogbehandlingsmæssige forløb for beboere på plejecentre via et tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale.

Kvalitetsforbedringen belysesbl.a. • ud fra udviklingen i forebyggelige indlæggelser(en indlæggelse, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt)

Tilknytte en fast læge på syv plejecentre Interventionen er todelt. • Dels skal de fast tilknyttede læger på plejecentrene varetage opgaver, der knytter sig til de beboere, der vælger den pågældende læge til egen læge, • Dels deltage i rådgivning og faglig sparring med plejepersonalet på plejecentrene.

KLs nyhedsbrev Momentum, februar 2013

Kommunerne opruster …

Rundspørge til kommunerne november 2013