1 MERE MANGFOLDIGHED GENNEM HVORFOR ARBEJDE …...6 Pleje af netværk og samarbejdsrelationer. VÆRKTØJER 7 Netværksedderkoppen 12 Værdi-øvelse - gensidig ... • I får nye ideer

1

Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig

inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING?

Gode råd og konkrete metoder til at fremme foreningssamarbejder

MERE MANGFOLDIGHED GENNEM SAMARBEJDE MED ANDRE FORENINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE2

7

INDHOLD

---

---

---

---

---

---

KOLOFON

Produceret af Danske Handi-caporganisationer i samarbejde med Frivillignet – en del af Dansk Flygtningehjælp og Marhaba.

Produktionsår: 2015Fotos: Projekt Dobbeltminoriteter (DH) Redaktion: Sara Kudsk-Iversen,Dorthe Stief Christensen

Layout: Glad Design

Inspirationsmaterialet er blevet til på baggrund af Danske Handi-caporganisationers 3-årige sats-puljeprojekt (2012-2015), projekt Dobbeltminoriteter. Projektets omdrejningspunkt var inklusion i foreningslivet af personer med handicap og personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Pjecen er én ud af fire pjecer, som I kan anvende i foreningen til jeres arbejde med mangfoldig inklusion.

Hent alle pjecerne og ekstra øvel-sesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet ”Inklusion i foreningslivet”.

3 Samarbejde og mangfoldighed – hvordan hænger det sammen?

4 Udvidelse af jeres netværk

4 Opmærksomhedspunkter ift. samarbejde

6 Pleje af netværk og samarbejdsrelationer

VÆRKTØJER7 Netværksedderkoppen

12 Værdi-øvelse - gensidig forståelse og fælles afsæt

3 3SAMARBEJDE OG MANGFOLDIGHED – HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

Denne pjece er én ud af fire, som skal inspirere til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningslivet. Med mangfoldig inklusion mener vi, at alle uanset køn, alder, handicap, etni-citet osv. kan være en del af fællesskabet i foreningen. I denne sammenhæng giver det me-ning, at sætte samarbejde og netværksdannelse med andre foreninger og aktører på dags-ordenen. Udgangspunktet er, at hvis vi fx vil tiltrække nye slags frivillige, medlemmer eller brugere eller sætte fokus på nye målgrupper i foreningen, så må vi også gøre noget nyt og det kræver ny inspiration og nye input. Det er her, der er meget at hente gennem netværks-dannelse og samarbejde med andre uden for jeres forening.

Samarbejde med andre foreninger kan gøre jeres foreninger stærkere:• Foreningens arbejde og visioner bliver synliggjort for andre foreninger. I kan få nye am-

bassadører for jeres sag, og i samarbejde stå stærkere.• I udvider jeres rekrutteringsgrundlag, både ift. medlemmer og frivillige, fordi flere ken-

der til jer. Herigennem er der mulighed for med tiden at få en mere mangfoldig sammen-sætning af medlemmer, brugere og frivillige i foreningen.

• Der kan være en økonomisk gevinst, fordi I gennem samarbejde med andre foreninger kan dele omkostninger, og stå stærkere i forbindelse med ansøgninger til diverse puljer og midler.

• I får nye ideer til metoder og strategier gennem samarbejdet med andre foreninger. Når det drejer sig om inklusion af nye målgrupper kan samar-bejdet fx betyde, at I bygger videre på andres gode erfaringer og viden om målgruppen, og at jeres sandsynlighed for succes bliver større.

I denne pjece finder I inspiration til, hvor I kan søge efter samarbejdspartnere, og inspiration til hvordan I, i foreningen, kan få et godt afsæt for nye samar-bejder. I får også et konkret værktøj – netværksed-derkoppen – til at arbejde strategisk med netværks-dannelse til mulige samarbejdspartnere.

DE ANDRE PJECER ER:• Hvorfor arbejde med mangfoldighed

i vores forening?• Alle kan være med i vores forening!• Mangfoldighed i vores interesse- politiske arbejde.

Hent alle pjecerne og ekstra øvel-sesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet ”Inklusion i foreningslivet”.

4 UDVIDELSE AF JERES NETVÆRK

Her er nogle bud på, hvor I kan gå hen for at danne jer et overblik over mulige samarbejds-partnere i jeres kommune.

• Kontakt kommunens frivilligcenter Mange kommuner har et frivilligcenter, som har et godt overblik over mange af kom-

munens frivillige foreninger og aktiviteter. Dem kan I kontakte, for at få overblik. Nogle frivilligcentre laver også arrangementer for kommunens frivillige foreninger, hvor man har mulighed for at mødes på tværs. Derudover tilbyder de rådgivning til den enkelte for-ening.

• Tag forbi kommunens kulturhus I nogle kommuner er der kulturhuse, hvor mange foreninger også holder til. Tag forbi her og tal med en medarbejder om, hvilke foreninger der kommer og om,

hvordan I kan komme i kontakt med dem.

• Kontakt kommunens frivilligkonsulent Nogle kommuner har frivilligkonsulenter eller foreningskonsulenter ansat. De kan have

overblik over mulige samarbejdsmuligheder i kommunen.

• Kommunal foreningsportal eller frivillig portal Nogle kommuner har oprettet en internetportal, hvor de samler kommunens foreninger

og deres tilbud.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER IFT. SAMARBEJDE• Tag jer tid til at sikre fælles mål og ejerskab ift. samarbejdsprojektet/aktiviteten.

• Kommuniker ud fra en nysgerrighed og ligeværdighed – det åbner op for dialog og lysten til at samarbejde.

• Det kræver opsøgende arbejde, og at I sætter jer selv og jeres forening i spil overfor nye spillere. Ofte på de andres hjemmebane.

5 5

• Fællesskab om udvikling af samarbejdet skaber et grundlag for fælles ejerskab og der- med sandsynlighed for succes. Selvom I har fået den oprindelige ide selv, er det derfor

vigtigt at være åben og inddragende fra start af. Netop på denne måde får I andres kom-petencer, viden og ressourcer i spil. Det kan være sårbart, fordi I skal være villige til, at der kan ske ændringer ift. jeres oprindelige tanker og ideer.

• Husk forventningsafstemning i forhold til ambitioner for samarbejdet, mål for samarbejdet, rollefordeling og ansvarsområder.

• Husk at alle parter bringer ressourcer til bordet – det er en ligeværdig relation.

Et eksempel hvor samarbejde mellem foreninger har skabt merværdi og udvikling fin-des bl.a. på Nørrebro i København. Her samarbejdede Somaliske Mødre Bygger Bro, ADHD-foreningen og Autismeforeningen om et kursusforløb for mødre til børn med kognitive funktionsnedsættelser. 10 mødre var igennem forløbet. Efter at have gen-nemgået forløbet, hvor mødrene fik viden om støttemuligheder og hvordan de kan ska-be gode rammer for deres børn, sagde én af mødrene i evalueringen: ”Jeg har fået flere våben!”.

Foreningernes udbytte:• Somaliske Mødre Bygger Bro kunne udvide deres tilbud til deres målgruppe og ef-

terkomme efterspørgsel om specifik viden, som de ikke selv havde. • ADHD-foreningen og Autismeforeningen fik kontakt til en nye målgruppe (etniske

minoriteter) og fik viden om, hvordan de kan skabe god dialog til denne målgruppe.

6

PLEJE AF NETVÆRK OG SAMARBEJDSRELATIONERDet afhænger af jeres relation, hvordan I kan pleje jeres netværk. Men en ting er sikkert, det skal plejes for at I løbende kan gøre brug af hinanden og den merværdi, der kan ligge heri.

Spørgsmål I kan stille jer selv i den forbindelse er: • Er det en privat eller professionel relation? • Kræver det vedvarende kontakt, eller er det nok en gang om året, uden at I så skal starte

forfra? • Hvordan er graden af tillid? Stoler I på hinanden og kan dele ufærdige tanker og ideer?• Er det en uformel eller formel relation?

Dette har betydning for, hvordan I tager kontakt og plejer relationen, samt betydning for hvordan I kan kommunikere. Er det indforstået eller skal ting forklares? Er det uformelt sprog eller formelt?

Eksempler på netværkspleje:• Gør det I siger, I vil gøre – følg altid op.• Online kontakt (Facebook, LinkedIn, personlig osv.)• Kaffe-aftaler.• En opringning, mail, sms og lignende. Hvordan, afhænger både af jeres relation og hvad samarbejdspartneren benytter sig af.• Vær tilgængelig, når I bliver opsøgt.• Vær interesseret – stil HV-spørgsmål.• Hav et åbent kropssprog i selve mødet.• Smalltalk – at få snakket om lidt andre ting der rører sig, end det som er formålet kan

være en god ide. Ellers kan det hurtigt få præg af at være meget instrumentelt.• Del dine gode ideer. Det er give and take, dvs. at for at få noget, er det også vigtigt at give.

Ellers kan det hurtigt blive en skæv relation, som den ene part bliver træt af.• Giv udtryk for at den anden betyder noget og har værdi.

7 7

VÆRKTØJER

Vi præsenterer her to værktøjer. Netværksedderkoppen er god til strategisk og systematisk arbejde med netværksdannelse. Værdi-øvelsen danner et godt afsæt for samarbejde og fælles forståelse – noget som kan have stor betydning, når vi taler om samarbejde mellem en mangfoldig gruppe af frivillige. Værktøjerne kan bruges i forhold til alle mulige samar-bejdsprojekter, men her er som eksempel mangfoldig inklusion som samarbejdsområde.

NETVÆRKSEDDERKOPPEN – ET STRATEGISK VÆRKTØJ

MÅLGRUPPE

Værktøjet kan bruges af foreningens bestyrelse, en arbejdsgruppe el-ler et udvalg, som har fokus på mangfoldig inklusion.

UDBYTTE

• Et klart overblik over nuværende netværk – en form for kortlægning af jeres netværk. Dette overblik er et godt af-sæt for strategisk udnyttelse af netværket i forhold til jeres visioner og projekter, herunder bl.a. i forhold til mangfoldig inklusion.

• Et systematisk udgangspunkt for at drøfte nye personer/institutioner/foreninger I godt kunne tænke jer, blev en del af jeres netværk.

SÅDAN GØR I

1) Det er en god ide at sidde flere og udfyl-de netværksedderkoppen.

2) Start med en brainstorm, hvor I skriver alle kontakter ned, som er relevante for jer i forhold til det projekt I skal til at lave, og som kan bidrage til at fremme mangfoldig inklusion i jeres forening. Det kan både være i relation til et be-stemt projekt, I skal til at lave. Fx et re-krutteringsprojekt eller et dialogmøde. Eller mere generelt ift. jeres forenings vision og sag.

3) Skriv ned på post-its hver især.

4) Herefter kan I drøfte dem, og placere dem i jeres netværksedderkoppespind. Hvor de er placeret har betydning for, hvordan jeres adgang til dem er og jeres kommunikation med dem er.

5) Skriv herefter de kontakter ned, I kunne tænke jer – jeres ønskelige relationer. Gør det på en anden farve post-it. Og drøft hvordan I evt. kan få kontakt. Måske kan nogle af jeres eksisterende kon-takter hjælpe til, hvis der er indbyrdes relationer. Noter det ved at tegne streger mellem relationerne.

8

NETVÆRKSEDDERKOP-MODELLENS OPBYGNINGNetværksedderkop-modellen er et visuelt værktøj. Det fungerer godt for nogen, men ikke for alle. I kan derfor vælge at tage udgangspunkt i nedenstående elementer uden at bruge den visuelle del. På den måde kan I stadig få en fælles ide om jeres netværk og ønskelige net-værk.

Netværksedderkoppen kan I have hængende. Den skaber et godt overblik, og kan løbende opdateres.

Private relationer: De relationer, I har med personer af social karakter i jeres privatliv. Det kan både være venner, familie, gamle bekendte, såvel som grønthandlere I køber ind hos, jeres barns skolelærer mv.

Professionelle relationer: De faglige netværk I begår jer i. De personer og relationer I har i kraft af jeres profession/arbejde og frivillig arbejde, hvor det handler om en sag/arbejdet mv.

Placering i edderkop-nettet: Jo tættere en relation det er, des tættere placerer I personen på midten. Hvor tæt en relation er, kan bl.a. vurderes ud fra:• Hvor stor tillid er der til hinanden? Dvs. hvad kan I sige/ikke sige? Er I sikre på perso-

nens tid eller hjælp, hvis I kontakter denne?

Nuværende relationer: De personer I har kontakt til nu, og som har betydning for jeres ar-bejde og målsætninger i foreningen.

Ønskelige relationer: De personer, som I godt kunne tænke jer at samarbejde med/få kon-takt til.

Indbyrdes relationer: Dan et overblik over om der er forbindelse mellem nogle af jeres nu-værende relationer og de ønskelige relationer? Måske kan I opnå den ønskelige relation ved at blive introduceret.

9 9NETVÆRKSEDDERKOP – ET EKSEMPEL

Netværksedderkoppen som metode er udviklet af Dansk Handicap Forbund.

Byggesagkyndig i kommunen

Nuværende relationer Ønskelige relationer Indbyrdes relationer

Formand Integrationsrådet

Dansk Handicap Forbund

Ven aktiv i moskeen, Kbh.

Nabo, arkitektFodboldtræner

imam

Peter, formand, Handicaprådet

Pro

fess

ione

lle r

elat

ione

rP

rivate relationer

Formanden for teknik- og miljø

10

Et succesfuldt dialogmøde i Roskilde om psykiske handicap og muligheder for viden og netværk, illu-strerer hvordan det kan betale sig for foreninger at opdyrke nye netværksrelationer.

Foreningen SINDs udfordring var at få kontakt med etniske minoriteter, og da mødet var omme havde foreningen fire nye medlemmer, og to potentielt nye frivillige, som gerne vil være foredragsholdere. For SIND betyder det, at deres foredragskorps bliver mere mangfoldigt og på den måde kan afspejle en bredere målgruppe hos SIND.

11 11Opmærksomhedspunkter i forhold til brug af netværksedderkoppenHusk at sige højt, hvad der står på plancherne, på post-its, som hænges op, og det I skriver på plancherne. Det er med til at sikre, at alle er med, hører og forstår og har mulighed for at stille opklarende spørgsmål, hvis der er nogle.

Sørg for at danne makkerpar, som kan støtte op om hinanden. Det kan være ift. at forklare og skrive ned. Det kan være en fordel både for personer, som ikke har så let ved det danske sprog og det kan være en fordel for personer som er blinde eller svagsynet.

Er der deltagere med begrænsede danskkundskaber er det vigtigt at skabe rum for mulig-heden for sidemandstolkning, opklarende spørgsmål og gentagelser. Evt. kan I starte med at tale sammen i mindre grupper, så der er større chance for, at alle føler sig trygge ved at sige noget.

At dialog-mødet blev en succes skyldtes bl.a.:

• Invitationen var formidlet gennem lokale etniske minoritetsforeninger og ressourcepersoner, som SIND lokalt havde fået kontakt til.

• Programmet og rammerne for dagen var planlagt i dialog med ressourcepersoner, som kendte målgruppen godt. Det betød fx:

• At der var tolkning, og tydeligt reklameret for det – det hjalp kommunen med. • At der var en oplægsholder, som havde etnisk minoritetsbaggrund og problemstillingen inde på livet, og derved øgede identifikationsmuligheden. • At mødet blev holdt i et boligområde med høj koncentration af etniske minorite-

ter. SIND havde med andre ord valgt at rykke ud til den potentielle målgruppe.

12

VÆRDI-ØVELSE - GENSIDIG FORSTÅELSE OG FÆLLES AFSÆT

MÅLGRUPPE

Øvelsen kan laves af de frivillige fra de forskel-lige foreninger, som skal samarbejde om en bestemt ting.

UDBYTTE

• I får skabt et fælles fundament for jeres samarbejde i form af værdi-afklaring og fælles spilleregler.

• I øger sandsynligheden for et succesfuldt samarbejde på tværs af en mangfoldig gruppe af frivillige, når I og jeres samarbejdspartnere:

• Får s tørre forståelse for bevæggrunde og værdier, der ligger til grund for forskellige holdninger.

• Opdager hv or meget I har til fælles trods forskelle (forskellige foreninger, formål, personer, mv.)

• Får sat or d på hvilke værdier, der er vigtige for jer i og for projektet.

FORARBEJDE

I skal lave et sæt værdikort til hver del-tager. Sættene med værdikort må meget gerne have forskellige farver. Det er vigtigt, der er mange værdikort.

På værdikortene kan der fx stå: mod (mo-dig), kærlighed, rummelighed, selvværd, loyalitet, personlig frihed, anerkendelse, omsorg, retfærdighed, glæde, lighed, ven-

skab, ansvarlighed, ligeværd, samhørighed, mangfoldighed, kreativitet, tålmodighed, frihed, fællesskab, ærlighed, tillid, engage-ment, ambitioner, selvbestemmelse, sta-bilitet, tryghed, pligt, traditioner, respekt, balance, harmoni, skønhed, familie, ære, gæstfrihed, visdom, status, nærhed, res-sourcer, kontrol, godhed.

13 13

SÅDAN GØR I

1) Introduktion til øvelsen: 5 min.I skal hver især have et sæt værdikort. Derudover skal der være plancher eller en tavle og tuscher.Deltagerne sættes i grupper (på max 4 personer om muligt), og deltagerne i hver gruppe har forskellige farver værdikort.

2) Soloarbejde – 10 min.• I skal nu individuelt sortere kortene i to

bunker. En bunke med de kort, som har de vigtigste værdier for jer og en bunke med de kort, som I mener, er mindre vig-tige.

• Derefter skal hver enkelt vælge 5 kort fra bunken med de vigtigste værdier og lægge dem op på bordet i prioriteret rækkefølge (det I synes er vigtigst først).

• I må ikke tale sammen.

3) Gruppearbejde: 30 min. • I grupperne skiftes I nu til at lægge et

kort frem og fortælle, hvorfor det var je-res valg.

• De andre lytter, spørger ind til, men dis-kuterer ikke.

• Gruppen bliver herefter enige om 5 kort, som bedst dækker de værdier, gruppen står for.

4) Fremlæggelse og enighed om spillerregler: 30 min. • Grupperne fremlægger deres valg og

fortæller om processen.• Herefter er der en fælles diskussion af

foreningernes primære værdier ift. sam-arbejde og projektets/samarbejdsakti-vitetens målsætninger. I skal blive enige om 5, som bliver de bærende værdier for samarbejdet

• Ud fra de 5 værdier kan I nu fastsætte nogle spilleregler for samarbejdet. Skriv dem op på planchen.

14

Opmærksomhedspunkter ved gennemførelse af øvelsenHusk at sige højt, hvad der står på plancherne, på post-its, som hænges op, og det I skriver på tavlen. Det er med til at sikre, at alle er med, hører og forstår og har mulighed for at stil-le opklarende spørgsmål, hvis der er nogle.

Sørg for at danne makkerpar, som kan støtte op om hinanden. Det kan være ift. at forklare og skrive ned. Det kan være en fordel både for personer, som ikke har så let ved det danske sprog og det kan være en fordel for personer, som er blinde eller svagsynet.

Er der deltagere med begrænsede danskkundskaber er det vigtigt at skabe rum for mulig-heden for sidemandstolkning, opklarende spørgsmål og gentagelser. Evt. kan I starte med at tale sammen i mindre grupper, så der er større chance for, at alle føler sig trygge ved at sige noget.

15 EGNE NOTER