Hermeneutik og kildekritik

1

Peter Nedergaard: ”Videnskabsteori og metodologi” – den 9.

september 2014

1. Hermeneutik2. Kildekritik – hvad er det?

3. Kildematerialet4. Ophavssituation5. Kildeværdi

Hermeneutik – grundlaget for tekstanalysen

2

- Især vigtigt, når kilderne består af "meningsfulde fænomener”

- Forskningsspørgsmål: ´- Hvorfor handler sociale aktører, som de gør?

- Hvilke betydninger tillægger sociale aktører deres handlinger?

- Hvordan er menings- og betydningssammenhænge konstituerende for de sociale aktørers handlen?

Forskninsgteknikker baseret på hermeneutikken:Inierviews Fortolkning af dokumenter

3

Gadamers hermeneutik

4

- Sætte os ind i tekstproducentens egen sprogbrug

- Mest muligt undgå egne for-domme, åbenhed

- Men indse, at for-domme ikke kan undgås

- Anerkende den historiske dimension. - Medtænke sin egenhistoricitet = egen begrænset horisont

- Horisontsammensmeltningen er målet

Gadamers hermeneutiske cirkel

5

6

Kildekritik – hvad er det?1. Kildekritik består i

”kunsten at bedømme” = 2. En måde at holde

materialet ud i strakt arm på.

3. Anvendelse af kildekritik viser overblik.

4. Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang.

7

Konteksten er udgangspunktet for al kildekritik:1.Alle aktører, forfattere,

dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst.

2.Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet.

3.Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug.

8

Objekterne for kildekritikken:1.Dokumenter, breve, filmklip,

bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. osv. Kildematerialet er bredspektret.

2.Kildekritikken angiver en metode til at kategorisere, analysere og vurdere kildematerialet i alle faser af en samfundsvidenskabelig undersøgelse.

3.Og vi spørger i den forbindelse: Hvordan kan dette materiale bidrage til produktion af viden?

9

Sigtet med kildekritikken:Træne evnen til at stille systematiske spørgsmål

-om personers baggrund og holdninger, hvis de er ophav til kilder,

-om kilders form og indhold og

-om kilders værdi og gyldighed.

= en undersøgelses grad af videnskabelighed.

10

Kvalitative og kvantitative kildestudier:

•Kildekritikken kan anvendes både i forhold til kvalitative og kvantitative studier (baseret på talbaserede registre og statistiske metoder).

•Kvantitative studier har i de seneste årtier bevæget sig op ad forsknings-rangstigen inden for statskundskaben. Carina-sagen!

•Netop derfor bør kildekritikken også anvendes her, for kvantitative studier kan være lige så skævvredne (”biased”) som kvalitative.

11

Også underkastes kildekritik angående:

1) Hvem har bearbejdet registrene og med hvilket formål?2) Har lovgrundlaget og registreringspraksis ændret sig undervejs?3) Hvordan er eventuelle spørgsmål blevet forstået og opfattet af respondenterne?

Kvantitative kildestudier:

12

Oprindelsen til kildekritikken (og hermeneutikken):

1. Kildekritikken udviklet i Tyskland, især blandt protestantiske teologer. De ønskede at forklare sammenhængen mellem de enkelte dele af Bibelen, fx hvordan slægtskabet var mellem de fire nye testamenter. Få en rational forklaring på inkonsistenserne i Bibelen

2. Senere gled kildekritikken over i historievidenskaben og litteraturvidenskaben.

3. I Danmark er kildekritikkens grundlægger først og fremmest historikeren Kristian Erslev.

13

Muligvis to kildebegreber (kan dog diskuteres):

1)Det materielle kildebegreb = en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for alle skal fortolkes i en kildekritisk proces = positivistisk kildebegreb.

2) Det funktionelle kildebegreb = en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger, som først lokkes frem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler = hermeneutisk kildebegreb.

14

Kildeproduktion og -fortolkning:

1. Den kildekritiske produktionskæde: Ophavspersonen (fx fuldmægtig,

cand.scient.pol. Henriette Thomsen) producerer en kilde (fx en notat om, hvordan man kan bremse for, at alt for mange unge sættes på førtidspension) til ministerens forhandling med Kommunernes Landforening (KL). En liniær proces.

2. Den kildekritiske fortolkningskæde: Vekselvirkning mellem kilder, begreber, metoder, teorier, nye kilder osv. Ikke-liniær, iterativ proces (fx hvad der er baggrunden for Henriette Thomsens notat, hvad der er strategien i forhold til KL osv.).

15

Kilders slægtskabGode råd ved fastlæggelse af kilders slægtskab:

1.Man skal altid søge efter kilder, der er så tæt på undersøgelsens emne som muligt.

2.Man skal altid anvende førstehåndskilder, når det er muligt. (Et problem er, at personer udgiver sig for at være førstehåndskilder, selv om vedkommende reelt er andenhåndskilder. Meget velkendt i politiske sammenhænge!).

16

Kilders slægtskabFørste-/andenhåndskilder:•Sondringen gælder alt materiale, selv om førstehåndskilden ikke mere eksisterer.

•Førstehåndskilden = den originale kilde.

•Andenhåndskilden = kilden, som er en afskrift, eller som genfortæller andres oplevelser, udsagn eller lignende. Uanset, hvor mange led der er mellem originalen og den givne kilde.

•En kilde kan sagtens indeholde både første- og andenhåndskildeudsagn. Fx noget selvoplevet og noget fortalt.

17

Primære/ sekundære kilder:Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder.

Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast.

Inddelingen i primære/sekundære kilder beror på problemformuleringen.

En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til.

18

Primære/ sekundære kilder:• En sekundær kilde er en kilde, der bygger sin viden på andre kilder, der også er tilgængelige.

• Kategoriseringen i primære/sekundære kilder anvendes ofte anderledes i samfundsvidenskaberne.

• Her er primære kilder ofte data, som forskeren selv har produceret, mens sekundære kilder er data, som forskeren ikke selv har produceret.

• Godt råd: En sekundær kilde kan aldrig understøtte en primær kilde.

Ophavsperson- og situation

19

1.Producenten af en kilde kaldes i kildekritikken for en ophavsperson (kan også være en organisation).

2.Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet.

3.For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og ophavssituationen.

Gode råd ved undersøgelser/opgaver

20

1.Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt.

2.Derfor altid sørge for at interviewe de tavse.

3.Samtidig være opmærksom på at undgå, at selve undersøgelsen (fx interviews eller deltagerobservation) påvirker kilderne.

4.Fx hvis folk tvinges til at mene noget om noget, som de reelt ingen mening har om.

5.”Fluen på væggen” er idealet.

Flue på væggen-idealet

21

Gode råd ved undersøgelser/opgaver

22

1. Anvend også altid kilder fra forskellige ophavspersoner med indbyrdes forskellige ophavesituationer.

2. Dermed kan forskellige tendenser inddrages i undersøgelsen.

3. Når der skal vælges kilder ud fra problemformuleringen, bør der altid være stor spredning i kildernes ophavspersoner og ophavssituationer.

4. Der gør undersøgelsen mere nuanceret.

5. Det skaber også grobund for generalisérbarhed, dvs., at der kan drages slutninger vedrørende ikke-undersøgte medlemmer af populationen.

Begrebet tendens

23

1.Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes = farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold.

2.Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed).

3.Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør.

4.= Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde.

Kilders værdi

24

= konklusionen på den kildekritiske analyse.

= den gyldighed eller validitet, vi som resultat af en kildekritisk analyse tillægger en given kilde i forhold til en konkret problemformulering.

Kildeværdi kan opdeles i:

1) troværdighed og

2) udsagnskraft.

Troværdighed

25

1.Troværdighed = Neutral information eksisterer ikke.

2.Der findes ingen objektiv skala til at måle, om en kilde er sand eller falsk.

3.Derimod er det muligt at vurdere, om ophavspersonen efter bedste evne udtaler sig i overensstemmelse med, hvad vedkommende opfatter som sandt.

Udsagnskraft

26

1.Udsagnskraft = Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge.

2.Hvor stærke er kilderne?

3.Dvs., hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type.

Gode råd for at øge kilders værdi

27

1. Hav altid en åben tilgang til kilderne.

2. Kilder, der er i modstrid med forskerens forståelseshorisont, tvinger forskeren til at anskue emnet fra andre perspektiver.

3. Giver anledning til nye spørgsmål og nye forståelseshorisonter.

4. Resultat: Bedre opgave.

Diakron/synkron

28

Diakron = Fænomenets udvikling undersøges over tid. Risiko for, at det ikke er entydigt, hvilke tidligere begivenheder der har ført til det pågældende nutidige fænomen.

Synkron = Fænomenet undersøges i lyset af den betydning, det har i samtiden. Risiko for, at fænomenet antager en statisk karakter, som det ikke har i virkeligheden.

Kildeværdi

29

1. Forhold at tage i betragtning ved vurdering af kilders kildeværdi:

2. Der findes ingen neutral information i kildekritisk forstand. Alle kilder er tendentiøse med et bestemt perspektiv, hvor ikke meget ofte er overladt til tilfældighederne.

3. Alle typer af kilde kan og skal udsættes for samme kildekritiske tilgang.

4. Man bør altid forholde til åbent til, hvad kilderne forsøger at fortælle. Lyt!

Kildeværdi

30

1. Kilderne vælges ud fra, om de er relevante i forhold til problemformuleringen.

2. Nogle kildetyper er ikke bedre eller finere eller højere rangerende end andre.

3. Forskellige kildetyper kan netop kaste lys på et emne på forskellig måde.

4. Kilderne skal så vidt muligt være førstehåndskilder.

5. Kilderne skal så vidt muligt være primære og samtidige.

6. Man skal altid bruge mere end én kilde for at afdække et emne.

Kildeværdi

31

1. Man skal altid anvende kilder fra forskellige ophavspersoner med forskellige ophavssituationer.

2. Fortolkning af kilder foregår altid i en bestemt kontekst, som kan være skjult.

3. Det kan aldrig være et argument for en kildes værdi, at flere kilder siger det samme.

4. Man skal altid søge efter modstand i kilderne.

5. Man skal bruge mistankens hermeneutik (”alle lyver”) for at få prøvet værdien af kilderne af.

Næste uge

32

Fredag: Tekster og diskurs-/indholdsanalyse – introduktion

Tirsdag: Forståelse og mening