Forretningsplan og forretningsmodel for Praktikcentret ...

Forretningsplan og forretningsmodel for Praktikcentret – version 3. - Februar 2016

Aarhus Business College 2016-2020

2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 2

Del A. Forretningsplan for Aarhus Business Colleges Praktikcenter 2016 - 2020 .............................. 5

1 Indledning .................................................................................................................................... 5

2 Formål .......................................................................................................................................... 5

3 Vision ........................................................................................................................................... 5

4 Værdier......................................................................................................................................... 6

5 Strategiske indsatsområder og mål .............................................................................................. 7

6 Lokale målgrupper ....................................................................................................................... 8

6.1 Lokal befolkningsdemografi ................................................................................................ 8

Figur 1 Fremskrivning af befolkningstilvæksten 2013 - 2023 ......................................................... 9

6.2 Erhvervsudviklingen i Aarhus ............................................................................................. 9

6.3 ..................................................................................................................................................... 9

6.4 Elevmålgrupperne .............................................................................................................. 10

7 Organisation ............................................................................................................................... 11

8 Praktikcenter funktioner ............................................................................................................. 12

8.1 Praktikpladsopsøgende arbejde .......................................................................................... 13

9 Infrastruktur ............................................................................................................................... 18

9.1 Placering............................................................................................................................. 18

9.2 Lokaleforhold ..................................................................................................................... 18

10 Undervisningsplan ..................................................................................................................... 23

11 Samarbejdsrelationer .................................................................................................................. 25

11.1 Lokalt og regionalt samarbejde .......................................................................................... 25

11.2 Nationalt samarbejde.......................................................................................................... 27

11.3 Internationalt samarbejde ................................................................................................... 27

11.4 Kompetenceudvikling ........................................................................................................ 28

12 Andre arbejdsbetingelser, operationelle processer og politikker ............................................... 28

12.1 Personalepolitik .................................................................................................................. 29

12.2 Stresspolitik ........................................................................................................................ 29

Del B. Forretningsmodel for Praktikcentret ....................................................................................... 30

13 Økonomistyring ......................................................................................................................... 30

14 Taksonomistyring....................................................................................................................... 31

15 Administrativ styring og systemer ............................................................................................. 31

16 Kvalitetsstyring .......................................................................................................................... 32

16.1 Medarbejdertrivsel med handlingsplan .............................................................................. 32

16.2 Kompetenceudvikling af medarbejdere ............................................................................. 34

16.3 Kvalitetssikring af praktik .................................................................................................. 34

16.4 Sikring af virksomhedsnær praksis .................................................................................... 35

3

Økonomi......................................................................................................................................... 35

Milepæle for reception og økonomi ............................................................................................... 35

ERP/økonomiadministrativt system ............................................................................................... 35

Danløn ............................................................................................................................................ 35

Regneark ........................................................................................................................................ 36

Andre systemer .............................................................................................................................. 36

Datadisciplin og oprydning på lokale drev. ................................................................................... 36

17 Andre kvalitetssikringssystemer ................................................................................................ 36

17.1 Elevplan.dk ........................................................................................................................ 36

4

Forretningsplan DEL A

Nærværende dokument samt vedlagte bilag udgør Aarhus Business Colleges forretningsplan (A) og

forretningsmodel (B). Forretningsplanen indeholder beskrivelser af formål, værdier, strategi,

målgrupper, organisation, infrastruktur, undervisningsplan samt væsentlige politikker og

procedurer. I del B er forretningsmodellen beskrevet med fokus på de styringsmæssige forhold

omkring praktikcentret, herunder økonomi og kvalitet.

5

Del A. Forretningsplan for Aarhus Business Colleges Praktikcenter 2016 - 2020

1 Indledning

For at kunne udfærdige en forretningsplan, der i sin natur beskriver en bevægelse fra en tilstand til

en anden, er det nødvendigt at etablere en planhorisont, der rammesætter det øvrige arbejde. Fra

Aarhus Business College er der valgt en planhorisont på fire år, svarende til skoleåret 2020. Denne

periode er sammenfaldende med Aarhus Business Colleges overordnede strategiplan 2020 og den

underliggende områdestrategiplan 2020.

2 Formål Praktikcentret på Aarhus Business College har til formål:

At sikre elever i regionen, der ikke har fået en ordinær uddannelsesaftale, mulighed for at

påbegynde deres praktikforløb i et praktikcenter, der leverer høj kvalitet, innovativ tænkning

og fremtidssikring inden for det merkantile område

At sikre progression og taksonomi i uddannelsen via kvalitetssikringssystemer

At danne rammen om intensiv elevvejledning, der sikrer vejen ind i ordinære praktikaftaler

At opsøge nye virksomheder og sikre optimal udnyttelse af praktikpladskapaciteten

At sikre at Praktikcentret udgør et godt alternativ til virksomhedspraktik

At fremstå som en attraktiv uddannelse for elever og virksomheder

3 Vision Aarhus Business College – din foretrukne uddannelsespartner

Aarhus Business College – Your preferred educational partner

At uddanne fremtidens verdensborgere er et privilegium, men også en stor opgave. Den opgave, tror

vi bedst kan løses i et tæt samarbejde med elever og deres forældre, kursister, virksomheder og

andre uddannelsesinstitutioner.

Del A: Forretningsplan.

Beskriver formål, strategi,

struktur, indhold for Praktik

Centeret på Aarhus Business

College.

Del B: Forretningsmodel

Beskriver de

styringsmæssige forhold

omkring Praktik Centeret,

herunder økonomi og

kvalitet.

6

Aarhus Business College ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner – den foretrukne

uddannelsespartner inden for udvalgte målgrupper. For at realisere denne vision kræver det, at

Aarhus Business College er en udviklings- og kvalitetsorienteret skole. En organisation bestående

af engagerede og ambitiøse medarbejdere, der hver dag i tæt samspil med skolens interessenter,

arbejder på at udvikle og videreformidle de kompetencer, der er forudsætningen for et aktivt liv i en

global fremtid.

Aarhus Business College har derfor formuleret følgende vision for praktikcentret: ”Praktikcentret

på Aarhus Business College sikrer attraktive praktikpladser til alle elever, og bidrager dermed til,

at nuværende og kommende elever samt erhvervslivet oplever Aarhus Business College som en

attraktiv partner. Praktikcentret er en levende enhed, som er drivkraft i udviklingen af

praktikpladser på det merkantile felt. ”

4 Værdier Praktikcentret på Aarhus Business College er etableret ud fra og arbejder efter følgende

værdigrundlag: Fleksibilitet, Engagement, Troværdighed, Kvalitet og Ansvarlighed.

Værdigrundlaget er skabt ud af Aarhus Business Colleges værdigrundlag, men rummer samtidig

praktikcentrets egenart i forhold til elev/virksomheds konteksten.

Fleksibilitet

- Fleksibiliteten sikrer mulighed for differentiering

- Fleksibiliteten sikrer kvalitet

- Fleksibiliteten giver mulighed for flere samarbejdsflader

- Fleksibiliteten sikrer stabilitet i tider med konjunktursvingninger og dertil hørende

varierende aktivitet i praktikcentret

Engagement

- Vi engagerer os i eleverne

- Vi engagerer os i virksomhederne

- Vi engagerer os i målsætninger, der fremmer samarbejdet og Praktikcentrets formål

Troværdighed

- Vi indfrier de løfter, vi giver

- Vi rådgiver og vejleder troværdigt over for såvel elever som virksomheder

Kvalitet

- Vi leverer kvalitet

- Vi forlanger kvalitet

Ansvarlighed

- Vi tager ansvar for centerets udvikling

7

- Vi tager ansvar for egen udvikling

- Vi tager ansvar over for samfundets behov for faglært arbejdskraft af høj kvalitet

5 Strategiske indsatsområder og mål Aarhus Business College har i 2015 vedtaget ny strategiplan gældende frem til 2020.

Skolen har med formuleringen af Mission og Vision sat rammen og retningen for skolens udvikling.

De fælles strategiske indsatser og mål skal til sammen sikre, at vi indfrier vores ambitioner inden

for denne rammesætning.

Inden for planperioden har Praktikcentret fokus på følgende strategiske indsatsområder:

1. Markant forøget positionering ift. virksomhedskontakt

a. Med henblik på at øge antallet af praktikvirksomheder og –pladser

b. Servicere virksomhedernes behov for ny arbejdskraft

c. Udnytte mulighederne for indgåelse af del-, kombinations- og restlæreaftaler

d. Positionering af erhvervsuddannelserne som attraktive for målgruppen

2. Forøgelse af overgangsfrekvens

a. Flest mulige elever skal have en læreplads. Der henvises til Handlingsplan for øget

gennemførelse 2016

3. Øget kvalitet i praktikforløbene med fokus på læring og læringstilvækst for både elever og

vejledere

a. Skolepraktikken skal gøres attraktiv gennem øget brug af delaftaler og udnyttelse af

Aarhus Business Colleges to attraktive lokationer i erhvervsklynger til at markere

synlige skift

b. Skolepraktikken skal sikre en velstruktureret taksonomi i uddannelsesforløbet,

understøttet af kompetenceudvikling af praktikvejledere, således at uddannelsen

kvalitetsmæssigt er på niveau med en ordinær praktikaftale

4. Etablering af understøttende systemer, der sikrer en effektiv institutionsdrift

a. Dokumentation af kvalitet på tværs af praktikformer i form at et taksonomidrevet

styringssystem.

b. Et veludviklet benchmarking-system og internt ETU-system, der sikrer erfa-

udveksling ud fra fælles målinger på trivsel og kvalitet

c. Styring og måling af virksomhedskontakter bl.a. ved hjælp af CRM-system

d. Dokumentation af overgangsfrekvens og tilfredshed

8

6 Lokale målgrupper De lokale målgrupper for praktikcentret udgøres både af nuværende og kommende elever på Aarhus

Business College og elever fra skoler uden praktikcenter samt det lokale og regionale erhvervsliv.

Udviklingen i disse målgrupper i planperioden følges tæt og er en væsentlig faktor i Aarhus

Business Colleges planlægningsarbejde de kommende år.

6.1 Lokal befolkningsdemografi

Den demografiske udvikling i og omkring Aarhus Kommune forventes ifølge Danmarks Statistik at

stige fra 327.580 i 2015 til 353.796 i 2023 svarende til 26.216 eller cirka 8%. Antallet af borgere i

Aarhus Kommune i aldersgruppen 15-34 år stiger i perioden frem til 2023 med i alt 10.518 personer

eller cirka 9% (se Tabel 1). Specielt aldersgrupperne 15-29 er særlig relevante for Aarhus Business

College.

2015 2023 Forskel

15-19 år 17.552 17.693 141

20-24 år 41.158 37.569 -3589

25-29 år 35.870 41.846 5976

30-34 år 22.875 30.865 7990

I alt 117.455 127.973 10.518 Tabel 1 Aarhus Kommunes befolkningsfremskrivning 2014 til 2024.

Den øgede befolkningstilvækst i og omkring Aarhus Kommune frem til 2023 er illustreret i Figur 1.

Det er evident, at Østjylland vil opleve en befolkningsmæssig fremgang med Aarhus Kommune

9

som det naturlige regionale vækstcenter og omdrejningspunkt.

Figur 1 Fremskrivning af befolkningstilvæksten 2013 - 2023

Betydning for Aarhus Business College Tilvæksten i befolkningen forventes at få betydning for Aarhus Business College. Udviklingen i

antallet af borgere i aldersklasserne 15-34 vil have en positiv indflydelse på tilgangen til Aarhus

Business Colleges hovedforløb.

6.2 Erhvervsudviklingen i Aarhus I 2013 er der i alt 245.921 arbejdspladser i pendlingsområdet 'Aarhus, Favrskov, Odder,

Samsø, Skanderborg og Syddjurs ', svarende til 40,1% af alle arbejdspladser i Region Midtjylland.

I de seneste ti år har Aarhus-området oplevet en fremgang på ca. 12.600 arbejdspladser, en

fremgang på 5,4%. Udviklingen har været mere positiv end i resten af regionen.

På ti års sigt forventes en positiv udvikling i arbejdskraftefterspørgslen i Aarhus-området med en

forventet vækst på over 31.000 arbejdspladser frem til 2023, en fremgang på 5,3%.

Alene inden for handel og kontor forventes en stigning i antal arbejdspladser fra 23.510 i 2013 til

33.264 i 2023 (Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland).

6.3

Betydning for Aarhus Business College

For Aarhus Business College kan virksomhederne i Aarhus hensigtsmæssigt opdeles i tre grupper:

10

Ikke-godkendte virksomheder

Godkendte virksomheder, der ikke har ansat elever

Godkendte virksomheder, der har ansat elever

Udviklingen i erhvervsdemografien forventes at give følgende udvikling i praktikpladser for

uddannelserne på Aarhus Business College:

Detail: Uændret eller et svagt antal stigende praktikpladser

Handel (BtB): Uændret eller svagt stigende antal praktikpladser

Kontor: Uændret antal praktikpladser

6.4 Elevmålgrupperne

Praktikcentrets primære målgruppe er grundforløbselever (voksne og unge), som har gennemført

adgangsgivende grundforløb og er erklæret EMMA-egnede samt elever, som uforskyldt har mistet

ordinær praktikplads. Centret håndterer også andre henvendelser, herunder elever med merit

(tvangsmerit) fra andre uddannelser.

Aarhus Business College er en storbyskole med deraf følgende udfordringer med baggrund i sociale

forhold, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, etnicitet mv. Fælles for disse udfordringer er, at de

har betydning for de brede indsatser, der rækker ind over undervisning, vejledning og arbejdsmiljø.

Der er stor aldersspredning i uddannelsen såvel i grund- som hovedforløb, hvilket tilføjer stor

spredning i personlige kompetencer. Forskelligartede baggrundsforudsætninger viser

udfordringerne eksponentielt. Den store diversitet i elevgrundlaget kræver forskellige profiler i

medarbejderstaben og et stærkt fokus på kompetenceudvikling inden for didaktik og pædagogik,

herunder differentiering og kommunikation.

Målgruppeanalysen viser, at rammebetingelserne stadigt er overordentlig positive for praktikcentret

på Aarhus Business College. Udviklingen i forhold til målgrupperne forventes desuden at påvirke

tilgangen til Aarhus Business College positivt inden for planhorisonten. Der kan forventes udsving,

som kan være konjunkturafhængige samt influeres af politiske initiativer og samfundsmæssige

strømninger.

11

7 Organisation

Aarhus Business College er ledelsesmæssigt organiseret således:

Praktikcentret organiseres med reference til direktøren for Aarhus Business College. Praktikcentrets

organisation indeholder 12 medarbejdere med nuværende aktivitetsniveau fordelt på følgende

medarbejderfunktioner, der arbejder i tæt sammenspil:

Praktikcenter chef (1)

Teamleder af Skolepraktik (1)

Administration (2)

Virksomhedskonsulenter (2) – en på hver af skolens to geografiske placeringer

Elevvejleder (2) – en på hver af skolens to geografiske placeringer

Praktikvejleder (4)

For hver af funktionerne er der udarbejdet funktionsbeskrivelser. En medarbejderhåndbog med

målrettede politikker danner desuden rammen for medarbejderne på praktikcentret.

Praktikcentret på Aarhus Business College er opdelt i to enheder: En skolepraktikafdeling og en

praktikserviceafdeling.

Overordnet har hele enheden siden 2015 været etableret med en Praktikchef med ansvar for

praktikservice og fire konsulenter. Skolepraktik er etableret med en teamleder med ansvar for fire

vejledere og uddannelsesansvarlig for samtlige praktikelever.

12

For hver funktion er der udarbejdet funktionsbeskrivelser med fokus på:

Funktionsbetegnelse

Placering i organisationen

Funktionens væsentligste udfordring

Hovedmål og delmål

Kobling til andre funktioner og afdelinger

Bemanding

Kompetencer

Praktikcenterudvalget består af skolens lokale uddannelsesudvalg LUU, som rådgiver bestyrelsen.

LUU er en af de vigtigste interessentgrupper, da de har indflydelse på videreudvikling af

praktikcentret, dels da LUU er kanal til og repræsentant for skolens lokale praktikvirksomheder. De

lokale LUU har generelt ændret opfattelse fra en negativ opfattelse af skolepraktik til en nu

overvejende positiv forståelse af praktikcentrets kvalitet.

Opsummering

Baseret på klare referenceforhold, detaljerede funktionsbeskrivelser med klare mål og

ansvarsfordelinger er det organisatoriske grundlag etableret for praktikcentret.

8 Praktikcenter funktioner Dette afsnit indeholder en afdækning af det praktikpladsopsøgende arbejde og en beskrivelse af

maskinrummet i skolepraktik, herunder lokaleforhold, værksteder (i den merkantile forstand),

undervisningsfaciliteter og modeller for, hvorledes skolen fortsat arbejder med planer for

uddannelsen.

Overordnet består praktikcentrets funktioner af to enheder, som beskrevet ovenfor i organisationen:

et Praktikservicekontor og en Skolepraktikafdeling. Funktionerne i de to enheder overlapper

hinanden og skaber helhed som servicerende organ internt som eksternt og som uddannelse med

kvalitet og udfordring for den enkelte elev. Centerets primære funktioner består i at servicere elever

allerede fra starten af grundforløbet, hvor indsatser omkring branchekendskab bliver

omdrejningspunktet. Senere i forløbet er der via Praktikservice fokus på jobsøgning mv. i tæt

samarbejde med undervisere på grundforløbet. I overgangen fra grund- til hovedforløb bliver

indsatsen bredere og rækker ind i praktikcentrets skolepraktik. Her samarbejder lærere og

konsulenter fra Praktikservice om at sikre en god overgang til hovedforløb med den primære

hensigt at få eleverne i ordinære aftaler. Uddannelsesplanen for elever, der skal i skolepraktik,

udarbejdes inden opstart, men i samarbejde mellem elevkonsulenten og vejledere fra skolepraktik

for at sikre den individuelle progression.

13

I nedenstående skal det bemærkes, at centeret opfattes som en helhed, men er opdelt af praktiske

hensyn.

Figur 2 Praktikcentrets overordnede funktioner

8.1 Praktikpladsopsøgende arbejde

Aarhus Business Colleges plan for praktikpladsopsøgende arbejde indeholder vigtige elementer,

som alle er afhængige af hinanden: Virksomhederne, eleverne og opmærksomhedsskabende

initiativer. Virksomhedskonsulenterne, elevvejlederne og praktikvejlederne arbejder målrettet med

disse elementer.

Skolen er meget opmærksom på og inspireret af konklusionerne i følgende to rapporter:

”Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne” (21. januar 2015, Analysenotat

udarbejdet af Deloittes for ministeriet) og ”Analyse af det praktikpladsopsøgende arbejde på

erhvervsskolerne” (Oktober 2015, Dansk Arbejdsgiverforening).

Deloittes analyse har direkte til formål at støtte praktikpladskonsulenternes arbejde. DA´s analyse

bygger blandt flere kilder på materialet udarbejdet af Deloitte.

Begge rapporter konkluderer, at der er et stort uudnyttet praktikpladspotentiale – også inden for

Aarhus Business Colleges geografiske og faglige områder.

I følge Deloittes rapport placerer Aarhus Business Colleges sig i gruppe to i en benchmarking af

samtlige erhvervsskoler. Gruppe to er karakteriseret ved, at der kommer næsten lige så mange

elever i praktik, som det forventes ud fra skolens rammevilkår. Opmærksomheden henledes på, at

Deloittes talmateriale dækker perioden 2011-13. Skolen har siden intensiveret arbejdet på det

praktikpladsopsøgende område. Virksomhedskonsulenterne ved AABC har blandt andet igangsat to

AUB-udviklingsprojekter. Det ene har titlen: ”Brug af netværk, skoler, virksomheder og elever”.

Projektet er et samarbejde med Handelsskolen Silkebog og Handelsskolen Skive. Projektet har

fokus på netværksarbejde som centralt redskab til skabelse af flere praktikpladser samt på elevernes

faglige og geografiske mobilitet. Projektet afsluttes i sommeren 2016. DA´s analyse peger på: ” --

han eller hun søger for lidt, ikke søger geografisk bredt nok eller mangler motivation” (p.7) AUB

Praktikservice

(virksomheds- og

elevkonsulenter)

Skolepraktik

(vejledere og

uddannelsesansvarlige)

• Planlægge / udføre

praktikforløb

• Sikre praksisnærhed

• Sikre progression

• Infomøder

• Vejledning (elever /

virksomheder)

• Samarbejde med

virksomheder og

andre skoler

14

projektet søger at imødegå netop denne problematik.

Det andet AUB-projekt har titlen: ”Flere praktikpladser og færre elever i skolepraktik inden for

kontorområdet”. Projektet har fokus på virksomheder, der ikke er godkendt som praktiksted eller

har færre elever, end virksomheden er godkendt til. Dette projekt afsluttes ligeledes sommeren

2016.

Deloittes rapport viser, at potentialet for praktikpladser er størst i den private sektor, og at det er

særligt stort inden for handel og transport. Ovenstående projekt har fokus på disse områder.

Fremtidige indsatsområder for virksomhedskonsulenterne bør tage udgangspunkt i Deloittes og

DA´s analyser.

Virksomhederne:

I 2015 indgik skolen 685 nye ordinære uddannelsesaftaler - ud over disse er der fra skolepraktik

indgået 57. Målet for 2017 er, at der skal indgås 750 aftaler. Det virksomhedsopsøgende arbejde

udføres af virksomhedskonsulenterne i Praktikservice. Praktikcentret vil have fokus på mindre

virksomheder og ikke-godkendte iværksættervirksomheder (for eksempel i forbindelse med

delaftaler som erstatning for tidligere VFU-forløb). Deloittes analyse viser, at praktikpotentialet er

størst i de virksomheder, der ikke har elever i dag.

I 2015 blev 1300 allerede godkendte lokale og regionale virksomheder uden besatte elevpladser

kontaktet. Opgaven blev varetaget af call-centeret i skolepraktik. Det resulterede efterfølgende i 300

virksomhedsmøder.

Det er vigtigt, at skolen fortsat har et tæt samarbejde med erhvervslivet og dyrker og udvider

skolens netværk. Skolen skal holde sig ajour med virksomhedernes ønsker og behov for elevernes

faglige og personlige kompetencer. Konsulenterne i praktikcentret skal ligeledes sikre det rette

match mellem elev og virksomhed. Et tiltag som har stor effekt er gennemførsel af ”Speeddates”.

Her finder konsulenterne i praktikcentret ca. ti elever, som præsenteres for virksomhederne.

Virksomhederne afholder jobsamtaler med eleverne. Efterfølgende indkalder virksomhederne de

udvalgte elever til en ordinær jobsamtale. Konsulenterne har i 2015 gennemført 20 speeddates

arrangementer med deltagelse af 120 elever, som resulterede i 20 ordinære elevaftaler. For at sikre

uddannelsesgarantien geografisk fastholder virksomhedskonsulenterne et tæt samarbejde med

skoler, der ikke har et praktikcenter. I forlængelse af Aarhus Business Colleges deltagelse i

udvikling af landsdækkende praktikcentre arbejder konsulenterne og ledelsen fortsat på at sikre

samarbejdsaftaler på tværs af landet1

Eleverne

For at kunne støtte eleverne bedst muligt i at søge praktikplads har elevvejlederne som deres

1 Århus Købmandsskole har god erfaring fra projektet: Udvikling og etablering af Landsdækkende Praktikcentre inden for detailhandel, 2012.

15

primære arbejdsopgave at motivere eleverne til at søge elevpladser både individuelt og kollektivt

via jævnlige besøg i klasserne på grundforløbene, støtte til jobsøgning (ansøgning, CV, jobsamtale),

karriere- og uddannelsesvejledning og ekstra støtte og samtaler med frafaldstruede elever, som ikke

ved, hvilket hovedforløb de skal søge ind på. I bestræbelserne på at støtte og hjælpe alle elever på

grundforløbet bedst muligt gennemfører elevvejlederne individuelle samtaler med alle elever. Disse

samtaler giver elevvejlederne et unikt kendskab til eleverne. Udbyttet af dette gør, at elevvejlederne

løbende kan motivere eleverne til at søge elevpladser. Elevvejlederne er hele tiden i tæt dialog med

underviserne på grundforløbet om eleverne.

Skolepraktik har i 2015 indført to faste jobsøgningsmoduler per uge med jobkonsulenterne, hvor

der ydes støtte til ansøgningsskrivning, jobsamtaler og karrierevejledning for alle elever i

skolepraktik. En gang om ugen deltager alle praktikelever i en nystartet KarriereCafé, hvor der

arrangeres virksomhedsbesøg, kreative aktiviteter som rollespil og relevante oplæg, som ruster og

støtter eleverne i deres søgen efter en ordinær elevplads.

Der er fortsat behov for et tæt samarbejde mellem skolens øvrige ansatte og elevvejlederne for at

sikre, at eleverne får støtte i dagligdagen i deres jobsøgningsproces. Elevvejlederen skal sikre den

personlige kontakt og hjælpe de grundforløbselever, der ikke har mål med uddannelsen. Ligeledes

er det vigtigt, at skolens interne systemer og jobbank løbende er opdateret.

Opmærksomhedsskabende initiativer

Virksomhedskonsulenten skal i samarbejde med elevvejlederen sikre, at der fastholdes dialog

omkring praktikpladssituationen. Dette gøres bl.a. via Jobdating2. I 2015 deltog 30 større

erhvervsvirksomheder i arrangementet, som blev afholdt i Rådhushallen på Aarhus Rådhus. 435

aftaler blev afholdt på dagen med grundforløbs- og skolepraktikelever. I 2016 forventes et

tilsvarende antal virksomheder at deltage.

Karrierecenter på grundforløbet

Eleverne og virksomhederne er afhængige af hinandens eksistens, hvorfor de dagligt arbejder i tæt

samspil med hinanden. Elevvejledere og virksomhedskonsulenter er fortsat de drivende kræfter i

Karrierecentret. Karrierecentret understøtter et samarbejde mellem praktikvejledere,

studievejledere, undervisere, kontaktlærere, administrativt personale, virksomheder lokalt og

regionalt og dermed sikres sammenhæng og kommunikation.

Det er vigtigt, at eleverne fortsat har mulighed for den personlige samtale. Derfor prioriteres et

åbent og motiverende miljø med konsulenter, der hjælper med matchning og jobsøgning.

Bindeled mellem elever og virksomheder

Facebook som formidlingsdatabase og kommunikationskanal mellem elever og virksomheder er et

2 Jobdating er en skolearrangeret matchning mellem elev og virksomhed. Skolens mål er at 35 virksomheder skal

deltage i jobdating i 2017 og at 450 jobsamtaler skal gennemføres.

16

af de midler skolen har stor succes med. Praktikservice på Aarhus Business College har udviklet en

Facebook-side, med relevante jobopslag for skolens elever. Der er mulighed for personlig kontakt

til konsulenterne via Facebook, og mange elever bruger denne kanal som primær kontaktflade. Her

stilles spørgsmål om jobsøgning med alt, hvad det indebærer. Facebook-siden anvendes af elever i

hele Midtjylland og er åben for alle for at sikre det fælles ansvar, der ligger i, at elever får en

praktikplads – uanset hvilken skole, de kommer fra.

Model for arbejde med delaftaler

Det overordnede formål for skolens praktikcenter er at organisere skolepraktikelevens uddannelser

som helheder og sikre, at eleverne opnår de mål, der er beskrevet i praktikmålene.

Skolen kan sikre dette ved systematisk at organisere forskellige typer aftaler med virksomheder i

forlængelse af hinanden, suppleret med skolebaseret skolepraktik, hvis ikke alle mål kan opnås i

klyngevirksomhederne. Det er vigtigt i en sådan model, at praktikperiodernes kompetencemål

passer sammen, således at elevens niveau og mål opnås gennem forløbet. For at sikre styring på

progressionen i delmålene er det nødvendigt med en database over virksomheder, hvoraf følgende

vil være relevant information:

Virksomhedens faglighed (eventuelle specialiseringer)

Virksomhedens tidsbegrænsning (nogle kan kun tage elever i korte aftaler)

Nye virksomheder, der har brug for erfarne ”mentor-virksomheder”

Virksomhedsforløbene vil være individuelt planlagt i forhold til elevens niveau og mål.

Forretningsmodel – Klynge eller kæde-delaftaler

Praktikforløb med delaftaler – klynge- eller kædeaftaler.

Delaftaler benyttes i denne beskrivelse til at sammensætte et uddannelsesforløb inden for en given

branche eller kæde. Virksomhederne kan være handel, kontor eller detail.

Der kan være tale om klynge- eller kæde-/koncernaftaler.

Klyngeaftaler

Klyngeaftaler kan etableres mellem virksomheder fra forskellige brancher, hvor der kan tages

hensyn til sæson eller brancheforskelle. Hensigten med denne type er at udnytte svingende behov

for medarbejdere.

17

Figur 3 Eksempel på en klyngeaftale

Eksempelvis kan der samarbejdes med virksomheder i et industriområde, hvor der ligger et trykkeri,

en stor autoforhandler, en virksomhed, der sælger varmepumper, og måske en skole. Disse

virksomheder vil ved indgåelse af delaftaler være mindre belastede af elevopgaven end ved

indgåelse af lange elevkontrakter, og der vil kunne udfyldes flere forskellige faglige mål i en

uddannelsesaftale.

Kæde- eller koncernaftaler

Denne type aftaler vil typisk kunne indgås mellem detailhandelskæder f.eks. Jysk, Imerco, Dansk

Supermarked, Coop, Bestseller eller måske visse discountkæder.

Udbyttet for eleven vil være en træning i tilpasning og forandringsparathed og forståelse af

forskellige virksomhedskulturer. Ligeledes vil eleverne efter flere delaftaler kunne forholde sig til

den enkelte virksomheds evne til at drive forretning. Udfordringen for eleven vil være energien, der

skal investeres i hver ny delaftale.

Udbyttet for virksomhederne vil være mere fleksible elever med større tilpasningsevne og overblik.

Overblik og forståelse for virksomhedens drift vil udvikle eleverne, så de derved opnår en større

ansvarlighed. Virksomhederne vil i mindre grad føle sig bundet af en toårs elevaftale, men vil i

nogen udstrækning formentlig også se det som en ny rekrutteringsmulighed – ”Vi vælger de bedste

ved at teste eleven i en kortere eller længere periode”. Elever fra denne model vil være potentielle

lederaspiranter.

Når en aftale er udarbejdet mellem en skole og kæden vil denne naturligvis kunne overføres til

andre geografiske områder, måske landsdækkende. Kædeaftalen indgås mellem f.eks. en tøjkæde

eller dagligvarekæde. Kontakten vil ske til en central HR-afdeling, hvor forløbet aftales inden

igangsætning.

Delaftale

1 Delaftale

2 Delaftale

3 Delaftale

4

Bygge-

marked Købmand Trælast Bolig

18

Figur 4 Eksempel på en kædeaftale

Set i lyset af målgruppebeskrivelsen i den indledende del af forretningsmodellen, vil der være

elever, som skolen ikke kan løfte igennem delaftaler. Det kan skyldes personlige og/eller faglige

problemstillinger, der gør, at eleven er svær at afsætte i virksomhederne. Denne restgruppe af elever

vil have brug for andre måder at få afprøvet virkeligheden. Her kan det blive nødvendigt for skolen

at anvende korte VFU-aftaler i det begrænsede omfang, der lægges op til. Det er blot nødvendigt at

skabe muligheder for den gruppe elever, der har brug for særlige løsninger igennem livet. Det er

fornem opgave for erhvervsskolerne, som tages alvorligt, og som på intet tidspunkt skal have

indflydelse på kvaliteten.

9 Infrastruktur

9.1 Placering

Aarhus Business College er placeret midt i Skejby Erhvervspark, som er en erhvervspark i stor

udvikling. Skolen er repræsenteret i bestyrelsen af erhvervsparkens forening, ”Business Park

Skejby”, og skolen har tæt samarbejde med nabovirksomheder blandt andet omkring kantinedrift.

Det betyder, at eleverne får kontakt med det omkringliggende erhvervsliv i dagligdagen.

9.2 Lokaleforhold

Praksisnært miljø

Praktikcentret har i dag både etableret en butik på Praktikcenteradressen og et detailpraksisrum.

Formålet med at indrette et nyt detailpraksisrum er at skabe et detailmiljø for skolepraktikelever på

Detailuddannelsen. Lokalet blev færdigt i 2014 og indrettet, så det understøtter den oplæring, der

sker i Skolepraktik og tager derfor udgangspunkt i praktikmålene for Detail. Her arbejder eleverne

bl.a. med skilteskrivning og visuel markedsføring, oplæring i funktionerne i en netbutik samt

benytte et særligt SIMU-forløb for detailelever.

Målet er at sikre elever i Skolepraktik en virkelighedsnær oplæring i skolepraktik. Eleverne kan i

perioder arbejde med e-handel og Simu-virksomhed inden for detail, men der skal også være

mulighed for praksisnær læring i deres undervisningsmiljø.

Delaftale

1 Delaftale

2 Delaftale

3 Delaftale

4

Føtex

Guldsmede-

gade

Føtex Center

Nord

Føtex MP

Bruunsgade

Føtex City

Vest

19

Pædagogiske og didaktiske overvejelser og krav til indretning af lokalet:

1. Hvilke aktiviteter skal den nye indretning understøtte?

2. Hvordan bidrager den nye indretning til praksisnær læring?

Praktikcentret etablerede i januar 2015 en detailbutik placeret ved siden af træningslokalet. I

samarbejde med kirkens korshær indgik praktikcentret et samarbejde om at starte en genbrugsbutik

med tøj og brugsting. Butikken understøtter den praktiske oplæring og er med til at sikre, at

eleverne opnår praktik- og uddannelsesmål på detailuddannelsen.

I perioder med mange detailelever etablerer skolen såkaldte Pop UP-butikker med salg af varer,

eleverne får hjem. Pop Up-butikkerne etableres på flere af skolens adresser.

Virksomhedsnærhed

Skolepraktik er bygget op som en selvstændig administrativ enhed på skolen, hvor elever arbejder i

et afgrænset kontormiljø på handel- og kontoruddannelserne. Skolepraktik er i dag en integreret del

af administrationsgangen på Aarhus Business College. Eleverne sidemandsoplæres i

telefonpasning, post og diverse små ad hoc-opgaver. Herudover oplæres de i posthåndtering,

opdateringer af praktikvæg med elevpladser m.m. i tæt samarbejde med det administrative

personale. Opgavernes omfang og samarbejdet med skolens personale betyder, at eleverne oplever

et meget virkelighedsnært arbejdsmiljø. Såfremt eleverne varetager ordinære og selvstændige

opgaver for skolen, indgås delaftaler med dertil hørende praktikmål. Ud over den tætte kontakt til

den administrative virkelighed på skolen er første prioritet dog at få eleverne ud i egentlige

ansættelser, såvel restlære som delaftaler, korte aftaler mv.

Undervisningsfaciliteter

Praktikcentret på Aarhus Business College er indrettet som et kontormiljø med flg. afdelinger:

Indkøb, salg, økonomi, personaleafdeling og reception. Eleverne arbejder i selvstændige

kontormiljøer som enhver anden administrativ arbejdsplads. Virksomheden omkring eleverne er

baseret på selvstyrende teams.

Praktikcentret arbejder virksomhedsopdelt med tre simulerede virksomheder. Modellen skaber

synergi i forhold til opnåelse af kompetencer både fagligt og socialt. Aarhus Business College har

erfaret, at elever kan opnå spidskompetencer, som ligger ud over uddannelsesplanens faglige

indhold, og som normalt kan være svære at tilegne sig i et praktikcenter, idet eleverne ikke arbejder

funktionsopdelt, men derimod arbejder som en virksomhed. Eleverne får en helhedsoplevelse i

sagsgange. Praktikcentret kommer hermed tættere på en autentisk virksomhedskultur.

20

Eksempler på praksisnær undervisning

SIMU-virksomheder

Skolepraktik på Aarhus Business College er indrettet som tre virksomheder, der arbejder i et

kontormiljø med flg. afdelinger: Indkøb, salg, økonomi, reception og marketing. Eleverne

arbejder i selvstændige kontormiljøer som enhver anden administrativ arbejdsplads.

Eleverne arbejder tværfagligt inden for alle arbejdsfunktioner. Målet er, at de skal mestre

alle funktioner fra praktikplanen selvstændigt og en kvalitetssikring af uddannelsen.

Hverdagen i alle Simu-virksomhederne er præget af stramme deadlines, team- og

afdelingsmøder, tværfaglige projektopgaver og virksomhedsbesøg. Arbejdsopgaverne og

målene i de forskellige afdelinger tager udgangspunkt i praktikplanen for de forskellige

uddannelser inden for kontor.

I løbet af 2015 er de to store virksomheder organiseret anderledes end tidligere. De er

opsplittet, så de kun deler økonomi og reception. Derved opnås større samarbejde mellem

salg og indkøb i forbindelse med de forespørgsler, som også var et nyt tiltag i 2015.

Samarbejdet mellem de to virksomheder giver eleverne en forståelse for vigtigheden af, at

tæt og effektivt kommunikation er altafgørende for at få succes i sagsstyringen og

kundetilfredsheden.

Reception

Praktikcentret har en reception, der skal sikre at indfri de delmål, eleverne ofte har svært ved

at opnå i Simu-virksomhederne. Receptionen har et tæt samarbejde med skolens

administration, hvor de løser forskelligartede opgaver. Eleverne oplæres i et

virkelighedsnært samarbejde med skolens vejledere om blandt andet øget fokus på

projektarbejde, større selvstændige opgaver, befordringsgodtgørelse, ajourføring med ny

lovgivning, statistik for fravær/sygdom og detaljeret planlægning. Jf. praktikmål nr. 38, 42,

og 48.

Vikarservice

Praktikcentret på Aarhus Business College har som det eneste praktikcenter i Danmark

oprettet en virksomhed kaldet SKP Vikarservice, der kan levere vikarydelser til

nonprofitorganisationer. SKP Vikarservice har videreudviklet et nyt projekt med fokus på

Social Enterprise, hvor nonprofitable organisationer, der arbejder med socialt belastede

grupper, er i centrum. Tilbuddet indebærer administrativ hjælp til frivillige organisationer

og foreninger i Aarhus og omegn.

Marketing

Marketingsafdelingen kan tilbyde særlige spidskompetencer til virksomheder og bliver

21

attraktive i delaftaler, da de kan tilbyde virksomheder en begrænset opgaveløsning med

vejledere fra skolepraktik i ryggen.

Praktikcentret på Aarhus Business College arbejder målrettet med de faglige udvalgs praktikmål og

er bevidste om, at progressionen kan være forskellig fra elev til elev. Der er fokus på at styrke

eleverne i deres individuelle kompetencer, og der arbejdes med differentieret oplæring og

undervisning. Synliggørelse af opfyldelse af praktikmål styres elektronisk via Elevplan. Derudover

erkender praktikcentret vigtigheden af, at de virksomheder, der benyttes i forhold til delaftaler, er

nøje udvalgt i forhold til hvilke kompetencer, de kan bidrage med til opfyldelse af praktikmålene.

Her er et tæt samarbejde med praktikservice og virksomhedskonsulenterne yderst vigtigt.

Faciliteterne på skolen skal fortsat understøtte dette samarbejde.

Placering ift. uddannelsesafdeling, skoleophold og praktikdel

Eleverne i praktikcentret på Aarhus Business College, Olof Palmes Allé, er på skoleophold på

skolens anden adresse, Sønderhøj 28. Her møder eleverne andre elever på hovedforløbene, og de

kan erfaringsudveksle – uden for deres daglige miljø. I forhold til modellen fra Skive, hvor man via

samarbejder mellem hovedforløb og skolepraktik har løftet elevernes afsluttende

karaktergennemsnit arbejder Aarhus Business College på at sikre samarbejdet på tværs af afdelinger

med inspiration fra Skive3. Praktikcentret har formelt indgået et erfa-samarbejde for at sikre

videreudvikling af ”Skive-modellen”.

Støttefunktioner

Praktikcentret samarbejder med det interne vejledningscenter på Aarhus Business College, eksterne

samarbejdspartnere som UU-vejledere, SPS-støtte under SU-styrelsen og sagsbehandlere,

psykologer m.fl. for dels at sikre gennemførelse af uddannelsen og fastholdelsespolitikken og del

for at hjælpe elever videre i tilfælde af forkert uddannelsesvalg.

Desuden har praktikcentret øget fokus og beredskab for elever med særlige behov. Her ydes støtte

og rådgivning, og det er et punkt under løbende udvikling. Konkret indbefatter det også vejledernes

øgede viden og opmærksomhed vedr. de muligheder, der internt og eksternt kan anvendes.

Sikring af praksisnær undervisning

Eleven modtages ved optagelse i skolepraktik af afdelingens ledelse og bydes velkommen som

medarbejder på arbejdspladsen. Eleven har adgang til ledelsen af praktikcentret på samme måde

som enhver anden ansat elev, men refererer til den ansvarlige praktikvejleder, der ligeledes afholder

MU-samtaler. Eleverne fordeles i de selvstyrende teams, som skolen har opereret med gennem de

seneste år og har gode erfaringer med. De selvstyrende teams sammensættes på baggrund af

profilanalyser, hvor der er stor fokus på trivsel og samarbejde. Her differentieres i forhold til

elevernes kompetencer og evner, som vurderes i introforløbet ved optagelsen i praktikcentret.

3 Skive-modellen beskrives nærmere på www.skolepraktik.dk

22

Eleven tildeles ansvarsopgaver i virksomheden og har et tæt samarbejde med skolens øvrige

administrative medarbejdere. Der er for flere elever i praktikcentret en daglig gang i den ”virkelige”

administration på skolen, hvilket betyder, at eleverne føler sig som en del af virksomhedskulturen.

Det er skolens vurdering, at den administrative volumen, der er på en stor skole som Aarhus

Business College, bidrager kvalitativt til kontor- og handelsuddannelserne på hovedforløbet i

skolepraktik.

De praktiske mål inden for detailhandel opnås gennem arbejdet i centrets egen butik, Pop Up-

butikker samt gennem delaftaler og korte aftaler afløst af kortere perioder i praktikcentret. I forhold

til indgangen Handel bidrager skolen med fagpersoner på området, da skolen udbyder Spedition og

Shipping som hovedforløb. De fysiske rammer til området svarer til de administrative

kontoruddannelser. Her arbejder handelselever sammen med kontoreleverne i SIMU-virksomheder,

hvor der arbejdes virksomhedsopdelt og ikke funktionsopdelt. Med etableringen af call-centret for

handelseleverne i praktikcentret er der skabt yderligere fokus på og sikring af opnåelse af de

praktiske mål inden for handelsuddannelsen. Call-centrets opgaver består af opsøgende salgsarbejde

over for potentielle praktikvirksomheder. Målgruppen er udvalgte regionale virksomheder, som er

udvalgt i samarbejde med jobkonsulenterne i praktikservice. Målsætningen for 2016 er at skabe

kontakt til 1000 virksomheder.

Praktikcentret vil i foråret 2016 overtage det operationelle ansvar for Aarhus Business Colleges

webshop af merchandise, herunder etablering af showroom og varelager samt personligt salg og e-

handel. Det vil medvirke til et autentisk og praksisnært læringsrum.

Nye ledelsesmetoder

Nye ledelsesmetoder i Simu-virksomhederne er indført. Teamlederfunktionen eksisterer i økonomi

og reception for at oplære samarbejde med en styrende teamleder. Modsat opererer indkøb og salg

uden teamleder for at lære problematikker omkring det fælles ansvar. Det styrker forståelsen af

forskellen mellem de to ledelsesprincipper. For elever på detailuddannelsen er der også indført en

daglig lederfunktion i centrets butik.

Møder

Skolepraktik har øget mødeaktivitet på handel-, kontor og detailuddannelserne og hermed større

kvalitet i alle aktiviteter inden for mødeafholdelse. Herunder indkaldelse, referatskrivning, mails og

arrangering af alt praktisk i forbindelse med mødet. Dette jf. praktikmål 13, 14 og 44.

Værksteder og anlæg

Aarhus Business College har jævnfør forrige afsnit de nødvendige rammer til de enkelte indgange:

Handel, Kontor og Detail.

23

Opsummering

Det er synliggjort, at der i praktikcentret er skabt de rigtige fysiske rammer og forhold for fortsat at

etablere praksisnær undervisning i skolepraktikken.

10 Undervisningsplan

For at imødekomme elevernes individuelle behov, kompetencer, ønsker, specialer og (planer) er det

ikke muligt at lave en generel undervisningsplan, som gælder for alle elever. Det er højt prioriteret,

at denne bliver udarbejdet i samarbejde med den enkelte elev, og der tages højde for, at planen skal

kunne revideres løbende. Der arbejdes målrettet med at sikre, at så mange elever som muligt

kommer i delaftaler ud fra princippet om klynge-/ kædeprincippet. Modellen vil blive introduceret

på de første informationsmøder, så eleverne allerede her bliver oplyst om de krav, der stilles til

dem.

For de elever som af forskellige grunde alligevel ikke kommer i delaftaler er der mulighed for, at de

kan arbejde i skolepraktik med opgaver, der ligger inden for uddannelsens mål. Målet for elever,

der arbejder i SIMU-World er, at de skal rundt i alle afdelinger i skolepraktik. På denne måde

sikres, at de opfylder uddannelsens mål.

14 dages introforløb for en nystartet skolepraktikelev ser således ud:

En uges introduktion til skolepraktik: Herunder kurser i præsentationsteknik, pli, socialt

arrangement med rollemodeller (tidligere elever), information om SIMU-systemet, brush-up

it-kursus, som indeholder Excel, Outlook og Word, gennemgang af profilværktøj og

elevanalyse.

En uges intensiv jobsøgning med fokus på ansøgning, CV og en ”prøve-jobsamtale”.

Det efterfølgende forløb for kontor- og handelselever er sammensat af dels arbejde i

simulerede virksomheder, dels af korte aftaler, kombinations- og delaftaler samt

skoleophold, ind til eleven overgår i et restlæreforhold. For detailelever er det efterfølgende

forløb sammensat af dels arbejde i centrets butik, Pop Up-butikker, træning i detailbutikkens

træningsrum, praktikaftaler (VFU), dels korte aftaler, kombinationsaftaler samt skoleophold,

ind til elev overgår i et restlæreforhold.

24

Figur 5 Elevplan som styringsværktøj

For at sikre progression i uddannelsen afholdes der for elever i skolepraktik

medarbejderudviklingssamtaler tre gange i løbet af de to år uddannelsen varer, typisk efter tre, 12

og 18 mdr. Samtalen bruges bl.a. til at gennemgå uddannelsesplanen og afkrydse og kvalitetssikre

elevens niveau og progression på det givne tidspunkt. Samtalen har også fokus på elevens trivsel og

personlige udvikling. For at sikre, at alle samtalerne bliver afholdt, har personaleafdelingen i

skolepraktik lagt aftalerne ind i en stor fælleskalender.

Til elektronisk styring af opfyldelse af målene og den enkelte elevs forløb benytter skolen

”Virksomhedssiden” af Elevplan. Skolen råder selv over egen intern elevplanskonsulent, hvilket

sikrer optimal udnyttelse af elevplanen og funktionerne heri.

Opsummering

Kernen i praktikcentret er elevens vej gennem skoleforløbet. Dokumentation undervejs i form af

understøttende systemer, delmål og praktikken udgør tilsammen Aarhus Business Colleges garanti

for den samlede kvalitet i uddannelserne.

MUS MUS MUS

Faser

1 2 3 4 5 6 7

Praktik-mål

Tid 2 år

Optagelses-

samtale og plan

Introduk-tionsuge

Intensiv jobsøgning i 2 uger

Delaftaler og korte

aftaler

Skole-ophold

Arbejde i praktik

Centeret

Restlære

25

11 Samarbejdsrelationer Aarhus Business College har mange og relevante samarbejder på lokalt, regionalt, nationalt og

internationalt plan. Det er alle samarbejder, som praktikcentret fortsat drager stor nytte af, og som

dermed bidrager til det strategiske fokus på øget kvalitet. Det professionelle netværk skal

fremtidssikre, at praktikcentret fortsat skaber vækst og innovation i forhold til indgåelse af ordinære

elevaftaler, delaftaler, korte aftaler, kombinationsaftaler og restlære.

Figur 6 Praktikcentret som en netværksorganisation.

Praktikcentret kan opfattes som en netværksorganisation til gavn for målgrupperne.

11.1 Lokalt og regionalt samarbejde

Samarbejde med lokale virksomheder.

Overordnet kan det konstateres, at Aarhus Business College arbejder systematisk og fokuseret på

opdyrke nye kontakter til virksomheder på forskellige planer afhængig af målgruppen. Der er en

intensiv indsats for at få flere virksomheder godkendt, således at flere elever kan komme i ordinære

uddannelsesaftaler. Praktikcentret har i 2015 indgået et varigt samarbejde med Aarhus Universitets

økonomiafdeling, hvor kontorelever indgår delaftaler af tre måneders varighed. Eleverne arbejder

med relevante praktikmål i økonomi- og regnskabsafdelingen.

Samarbejde med lokalområdet

Social Enterprise er videreudviklet, hvor non-profitable organisationer, der arbejder med socialt

Lokale

erhvervsliv og

LUU

Kommune,

herunder

praktikplads til

alle IT platforme,

Elevplan

Øvrige

netværk

Andre skoler

og

uddannelsesins

titutioner

Frivillige

organisationer

Jobcentre /

sagsbehandlere

Internationale

samarbejder

Praktik Centret

26

belastede grupper, er i centrum. Tilbuddet omhandler administrativ hjælp til frivillige

organisationer og foreninger i Aarhus og omegn. Eleverne opnår arbejdspladssocialisering, da et

sådan autentisk miljø kan være en udfordring at skabe i et Praktikcentret. I 2015 er der er kommet

yderligere organisationer til praktikcentrets samarbejdspartenere: Gallo Krisecenter, Folkestedet og

Café Exit er nogle af de nye samarbejdspartnere.

Samarbejde internt

Skolens Lokale Uddannelses Udvalg, LUU, deltager i udarbejdelse af den Lokale

Uddannelses Plan for elever bl.a. med henblik på overgang til hovedforløb. Udvalget

godkender virksomheder, som skolens konsulenter besøger før og efter godkendelser

Samarbejde med grund- og hovedforløbslærere omkring kvalitetssikring

Samarbejde med andre institutioner

Der arbejdes med en lang række samarbejder med andre erhvervsskoler. I bilag 1 foreligger den

samarbejdsaftale, der er indgået på landsplan mellem de større handelsskoler: Aalborg

Handelsskole, Tietgenskolen i Odense og Køge Handelsskole.

Derudover har Aarhus Business College sikret yderligere samarbejde med de regionale skoler,

herunder:

Silkeborg Handelsskole

Skanderborg/Odder Handelsskole

Randers Tradium

Learnmark, Horsens

Erhvervsskolerne Aars

Skive Handelsskole

Aarhus Business College prioriterer fortsat at søge samarbejder med andre erhvervsskoler inden for

det tekniske område, eksempelvis på Jordbrugets Uddannelsescenter, Beder, for at tænke ud af den

merkantile sektor og finde nye, innovative samarbejdsflader på tværs af indgange i

erhvervsuddannelserne. Siden 2014 har Aarhus Business College samarbejdet med Jordbrugets

Uddannelsescenter om praktikaftaler med det formål at fremme skolepraktikelevernes uddannelse.

Praktikcentret bidrager til Social Enterprise og gør en forskel for samfundet. Der er således etableret

varigt samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Tech vedr. Cafe Skovbrynet og Folkestedet.

Her varetager kontoreleverne de administrative og økonomiske opgaver. Samarbejdet med Aarhus

Tech udvikles konstant.

27

11.2 Nationalt samarbejde

Vi ønsker løbende at udvikle og forbedre vores kvalitet i praktikuddannelsen. Derfor er det vigtigt,

at vi samarbejder og benchmarker med andre skoler, så vi gensidigt kan inspirere hinanden.

De 5 store handelsskolers praktikcentre i inden for kontor- handel- og detailuddannelserne i

Danmark:

Aalborg (Aalborg Handelsskole)

Århus (Århus Business College)

Kolding/Fredericia (International Business College)

Odense (Tietgenskolen)

Køge (Køge Handelsskole)

Ovenstående fem skoler har siden etableringen af praktikcentrene i 2013 haft et frugtbart

samarbejde. Vi agter derfor at fortsætte det forpligtende samarbejde mellem vores praktikcentre på

det merkantile område (kontor, handel, detail).

Samarbejdet, der således omfatter de skoler i Danmark, der har flest skolepraktikelever inden for

det merkantile område, har til formål at sikre en ensartet kvalitet i praktikcentrene.

Samarbejdet vil således bestå af:

- Fortsat udvikling af praktikcentre, kvalitetssikring og benchmarking

- Sparring med hinanden omkring fortolkning af nye bekendtgørelser og andre regelsæt

- Fortsat sikring af, at eleverne kan gennemføre den ønskede uddannelse inden for en geografisk

rimelig afstand

- Fælles kompetenceudvikling af vejledere/instruktører for at sikre en ensartet kvalitet i

undervisningen

- Udviklingsprojekter til gensidig inspiration og kvalitetsforbedring

11.3 Internationalt samarbejde

I øjeblikket har Aarhus Business College 28 elever i praktik i udlandet. Målet for 2016-17 er, at

antallet af elever i udlandet skal stige til 40. Området med delaftaler er ikke undersøgt i udlandet og

er en interessant vinkel, som skolens internationale konsulenter skal varetage fremover. Skolen har

de seneste år arbejdet strategisk med det internationale område og dermed fået oparbejdet

samarbejdsaftaler med blandt andet:

Austin, Texas, USA (Austin Community College) med skoleforløb for hovedforløbselever.

Norfolk, Nebraska, USA (Norfolk Community College) med mulighed for udveksling af

28

undervisere og vejledere.

Skolen har som én af to skoler i Danmark sit eget PIU-sekretariat (praktik i Udlandet).

Opgaven består primært i at hjælpe elever ud i verden og matche elever fra grundforløbet

over i internationale virksomheder med PIU.

Skolen formidler praktik og jobs til hele verden. Hovedparten får praktik i London, idet

skolen har oparbejdet et stort netværk gennem samarbejde med Det danske handelskammer i

London (DUCC). Der er stor interesse i skolens elever. I øjeblikket har skolen 18 elever i

London.

Skolepraktik på Aarhus Business College er etableret som et SIMU-Center, som blandt

andet har et velfunderet netværk ind i Europa via Europen. 4

11.4 Kompetenceudvikling

Praktikcentret har fokus på fortløbende kompetenceudvikling for medarbejderne. Der skal således

indledes et samarbejde med VIA om udvikling af kurser for nye praktikvejledere, og brush-up-

kurser til nuværende vejledere.

I forbindelse med skolens prioritering af ”Den digitale skole” har alle vejledere i 2015 deltaget i et

skræddersyet pædagogisk e-læringskursus med det formål at opkvalificere vejledernes kompetencer

inden for pædagogiske it-værktøjer. Der vil fortsat blive stillet krav om kurser for nye vejledere,

herunder pædagogiske grundkurser og skræddersyede vejlederkurser, som en obligatorisk del af et

opstartsforløb for nye vejledere i praktikcentret.

Opsummering

Et væsentligt parameter for praktikcentrets succes er evnen til at knytte kontakt til og indgå aftaler

med interessenter lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Aarhus Business College har

tradition for indgåelse af sådanne aftaler.

12 Andre arbejdsbetingelser, operationelle processer og politikker For at sikre trivslen i praktikcentret på Aarhus Business College er der lavet klare retningslinjer

omkring politikker for praktikcentret gennem en medarbejderhåndbog. Denne guide skal sikre, at

alle elever oplever tryghed, trivsel og gennemsigtighed under deres uddannelsesforløb. Der

henvises til Medarbejderhåndbogen bilag 3.

Nedenfor er medtaget uddrag af politikker af særlig interesse i forbindelse med driften af

praktikcentret på Aarhus Business College.

4 :http://cms.europen.info/

http://cms.europen.info/

29

12.1 Personalepolitik

Skolens Personalepolitik omfatter naturligvis også medarbejderne i praktikcentret. I det følgende

fremhæves væsentlige elementer, som skal være kendetegnende for medarbejderne i praktikcentret.

Som vejleder i et praktikcenter er det meget vigtigt at have de rette kvalifikationer, og at man har

evnen og værktøjerne til at videreformidle den rette viden til eleverne. Kompetente, engagerede og

ansvarlige medarbejdere er Aarhus Business Colleges vigtigste aktiv. Derfor har alle vejledere den

relevante faglige baggrund og uddannelse, samt ledererfaring, som understøtter vejledernes rolle,

idet de er praktikelevernes nærmeste leder. Disse medarbejdere gør det muligt at levere kvalitet til

vores elever, aftagere og lokalsamfundet. Personalepolitikkens mål er derfor at tiltrække, fastholde

og udvikle sådanne medarbejdere.

Vi forventer, at alle praktikcentermedarbejdere:

Sætter eleven, kursisten, den studerende og aftageren i centrum.

Stiller mindst samme krav til sig selv som til andre.

Tager ansvar for egen udvikling og egne arbejdsopgaver.

Føler ansvar for det sociale og fysiske miljø, skolens og afdelingens ve og vel.

Er loyal over for fælles beslutninger og skolens mål og strategier.

Tager initiativer for at forbedre kvaliteten og det sociale miljø.

Er hjælpsomme og indstillet på samarbejde.

Er fleksible og forandringsparate.

Er åbne og ærlige.

Har humoristisk sans og et godt humør.

I praktikcentret er der et varierende antal elever ligesom antallet af elever, der er under fysisk

oplæring på uddannelsesstedet vil variere. Det betyder, at arbejdsbelastningen varierer henover året.

Praktikcentret er gearet til at operere med løbende optag af elever året rundt. Aarhus Business

College forsøger at komme eventuelle problemer i forkøbet, så medarbejderne ikke bliver

overbelastede. Praktikcentret har desuden i 2015 tilført akademisk uddannet personale til sikring af

de øgede krav til den nye elevgruppe.

12.2 Stresspolitik

Praktikcentret arbejder under den gældende stresspolitik for Aarhus Business College.

Praktikcentret har haft stort fokus- og etableret en forebyggende indsats på området.

Opsummering

Aarhus Business College og praktikcentret har etableret den fornødne formalisering af procedurer,

arbejdsgange og politiker, der fortsat skal sikre grundlaget for ledelsesmæssig kvalitet.

30

Del B. Forretningsmodel for Praktikcentret Forretningsmodellen behandler praktikcentrets styringsmæssige forhold og indeholder beskrivelser

af økonomistyring, taksonomistyring, administrative systemer samt kvalitetssystem.

13 Økonomistyring Skolens økonomistyring af praktikcentret tager sit udgangspunkt i en fast procedure, hvor skolens

daglige ledelse med udgangspunkt i skolens handlingsplaner, udarbejder rammer og retningslinjer

for det kommende års budget. Den anvendte budget- og økonomistruktur afspejler skolens

organisatoriske opbygning, og praktikcentret udgør således et selvstændigt ansvarsområde med

egne rammer, retningslinjer og resultatmål. Det sidste med henblik på en forholdsmæssig dækning

af skolens fællesressourcer og krav til overskudsgrad.

Budgetteringsfasen involverer praktikchef, økonomiafdeling og lønafdeling. Økonomi- og

administrationschefen samler og kvalitetssikrer budgettet, inden dette behandles af skolens daglige

ledelse, hvorefter det behandles af skolens forretningsudvalg og bestyrelse til gennemgang og

godkendelse. Budgetteringsprocessen følger i øvrigt skolens overordnede budgetvejledning,

ligesom vejledningen indeholder retningslinjer for principperne for opgørelse af enkelte områder i

budgettet, herunder bl.a. indtægtsgrundlag (forventet aktivitet), lønomkostninger, driftsomkostning

vedligeholdelsesomkostninger og forventede afskrivninger.

Budgettet for praktikcentret danner grundlag for skolens løbende økonomistyring, idet budgettet

løbende sammenholdes med de realiserede indtægter og omkostninger. Kvartalsvis laves en grundig

gennemgang af skolens bogholderi med afstemning af statusposter og sammenholdelse med

periodiseret budget. Afvigelser fra planlagte forløb gennemgås med praktikchefen, hvorefter

eventuelle tiltag iværksættes og indeholdes i et opdateret forecast (årets første budgetrevision) over

årets forventede resultat.

Efter afslutningen af 2. kvartal udarbejder skolens økonomiafdeling et internt halvårsregnskab og på

baggrund heraf i samarbejde med praktikchefen ligeledes et forecast over det forventede regnskab

for hele året (årets anden budgetrevision). Dette forecast baserer sig på de realiserede indtægter og

udgifter for 1. halvår, men ligeledes på kendte og forventede ændringer i forhold til det budget, som

skolens bestyrelse godkendte ultimo året før.

Systemunderstøttelsen i forhold til budgetprocessen og den løbende økonomistyring af skolens

praktikcenter udgøres af Navision Stat og tilhørende budgetmodul fra CGI (tidligere Logica),

IndFak, RejsUd, ØS-LDV, Statens Lønsystem og diverse Easy programmer.

Skolens budget- og økonomistruktur gør det muligt løbende at følge udviklingen i indtægter og

udgifter for skolens praktikcenter. I forbindelse med halvårsregnskab og årsregnskab udarbejdes et

31

internt regnskab for skolen som helhed og for de enkelte ansvars- og aktivitetsområder, herunder

skolens praktikcenter. Det er med udgangspunkt i den valgte struktur muligt at udarbejde et

egentligt og særskilt regnskab for skolens praktikcenter med opdeling i skolepraktik og

Praktikservice (LOP), bl.a. på baggrund af skolens formålskontering og løbende lønfordeling.

Den samlede regnskabsmodel for skolens praktikcenter følger regnskabsmodellen for skolen som

helhed og er i øvrigt i henhold til principperne i Statens Regnskabsregler.

Opsummering

Aarhus Business College har en veldefineret økonomifunktion, der sammen med den beskrevne

kvalitetssikring, sikrer den løbende økonomiske administration og rapportering for praktikcentret.

14 Taksonomistyring På Aarhus Business College er taksonomistyring et formuleret styringsmiddel. Der arbejdes med en

pædagogisk taksonomi, hvor elevens udvikling beskrives og registreres i Elevplan for at sikre en

løbende udvikling. Praktikmålene for den enkelte uddannelse sættes ind i den pædagogiske

taksonomi, og via kvalitetssikrende systemer registreres disse for at sikre løbende fremgang.

Fokus på taksonomistyringen sigter mod en øget kvalitet i uddannelsen med en række afledte

positive konsekvenser:

Bedre anvisninger i jobsøgning

Øget udvikling af forløb med personlig udvikling

Øget kvalitet af instruktører via efteruddannelse og erfa-samarbejde

Øget virkelighedsnær praksis i oplæringen

Fremadrettet skal der fortsat arbejdes struktureret med de faglige udvalgs praktikmålsbeskrivelser.

Praktikmålene systematiseres således, at man sikrer, at eleven opnår samtlige praktikmål, og der

arbejdes intensivt med målene i praksis. Det vil ske ved en konkret beskrivelse af handlinger ud fra

hvert praktikmål i en oversigt, der kan vinges af elektronisk og dermed er synlig for eleven.

Elevplan er redskabet til oversigten. Elevplan anvendes derudover som dialogværktøj gennem

elevens praktikforløb, og der kan løbende registreres individuelle aftaler i systemet. Anvendelsen af

Elevplan sikrer en fleksibilitet for eleven, såvel geografisk som fagligt, idet registreringen af

elevens progression er beskrevet og følger eleven, uanset hvor han er.

15 Administrativ styring og systemer I praktikcentret følger et stort behov for datastyring, idet organiseringen giver skolen ansvaret for

elevens samlede uddannelse. Det giver skolen et ansvar for at kunne registrere og styre oplysninger.

32

Det vil være nødvendigt at kunne styre:

hvilke klynger, virksomhederne tilhører

hvilke faglige specialiseringer (praktikmål), virksomhederne har

hvilke praktikmål, eleven har opnået indtil videre og på hvilket niveau

hvilke mål, der kan opnås i skolepraktik-ordningen, og hvilke der skal nås i virksomheder

hvilke opgaver, skolen kan tilbyde

Aarhus Business College benytter sig af følgende systemer til ovenstående datahåndtering:

Elevplan: Praktikmål, præstationsniveauer, skolepraktikoversigt

Praktik Plus: Virksomhedssøgning og registrering

Lokale systemer: Regneark på skolens intrasystem, Sharenet

EASY-systemer: Skolen benytter de gængse EASY-programmer (A/C og P) til datastyring af

elever.

16 Kvalitetsstyring Kvalitet er et af nøgleordene i arbejdet med praktikcentret. Der er behov for kvalitet for elevernes,

virksomhedernes og ikke mindst for samfundets skyld. En uddannelse, der skal bidrage til at sikre

garantien for faglært arbejdskraft har stor værdi og må derfor have fokus på kvalitet og styringen

heraf. Hvis elevernes læring ikke er sikret via kvalitetstilgang, vil en nok så professionel

organisering af virksomhedsklynger og –kæder i et praktikcenter være forgæves. Der er derfor

løbende fokus på elevens trivsel, på gode og virkelighedsnære opgaver, på instruktørernes

kompetencer og det faglige samspil og udveksling på tværs af uddannelser, skoler og geografi.

16.1 Medarbejdertrivsel med handlingsplan

Medarbejdertrivsel er højt prioriteret praktikcentret og en succesfaktor, da man erfaringsmæssigt

ved, at god medarbejdertrivsel afføder samme gode trivsel blandt eleverne. Aarhus Business

College laver årligt medarbejdertrivselsundersøgelse og benchmarker med andre handelsskoler.

Undersøgelsen foretages i samarbejde med @ventures. I forhold til eleverne i praktikcentret vil et

samarbejde med benchmark.dk eller anden aktør være en metode til undersøgelse/afdækning af

medarbejdertrivslen i praktikcentret. Benchmark-systemet vil give mulighed for at sammenligne

indsamlede data med en efterfølgende evaluering og udarbejdelse af handlingsplan for de enkelte

praktikcentre. Handlingsplanen skal sikre en løbende og kontinuerlig forbedring af motivation og

tilfredshed i praktikcentret. De faste erfa-møder, hvor alle praktikcentrene i Danmark mødes, er

fortsat et godt samlingspunkt for dialog, sparring og benchmarking omkring medarbejdertrivsel.

Alle kender hinanden godt, hvilket skaber tryghed og grobund for forandringsprocesser.

I praktikcentret er der etableret i trivselsudvalg bestående af elever i skolepraktik og teamleder. Det

har medført større trivsel og lavere sygefravær blandt eleverne. Der henvises til bilag 4.

Nedenfor ses tre uddrag fra ETU i Skolepraktik fra 2014 og 2015 som viser elevernes svar på

33

samspil ml. vejleder og elev, svar på de fysiske rammer i praktikcentret og tilfredshed generelt med

arbejdspladsen. Alle tre figurer viser markant fremgang i trivsel fra 2014 til 2015.

ETU 2014/2015 Samspil ml. vejleder og elev

Samspillet mellem vejledere og elever fungerer godt

Før 1/1-2015 Efter

Svarmuligheder Antal

svar %

Antal

svar %

Meget enig 19 34% 30 49%

Enig 27 48% 29 48%

Uenig 8 14% 0 0%

Meget uenig 2 4% 0 0%

Ved ikke/Ikke relevant 0 0% 2 3%

Intet svar 0 0

Antal svar i alt: 56 / 61

34

ETU 2014-15 elevtilfredshed generelt

16.2 Kompetenceudvikling af medarbejdere

Ledelsen skal med årlige MU-samtaler sikre medarbejder- og kompetenceudvikling i form af

løbende faglig opkvalificering af praktikvejledere. I forbindelse med skolens prioritering af ”Den

digitale skole” har alle vejledere i 2015 deltaget i et skræddersyet pædagogisk e-læringskursus med

det formål at opkvalificere vejledernes kompetencer inden for pædagogiske it-værktøjer. Der vil

fortsat blive stillet krav om kurser for nye vejledere, herunder pædagogiske grundkurser og

skræddersyede vejlederkurser, som en obligatorisk del af et opstartsforløb for nye vejledere i

praktikcentret. Deltagelse i seminarer om kvalitetsudvikling af skolepraktik og andre relevante

kurser er vigtige kvalitetssikringsparametre, hvorved der opnås en ensartethed i praktikcentrenes

drift og kvalitet.

16.3 Kvalitetssikring af praktik

På Aarhus Business College vægtes i høj grad en tæt dialog med virksomheden inden elevens

opstart i delaftale, hvor vi afdækker, hvilke punkter i praktikmålene virksomheden kan opfylde og

7.15 Hvor enig eller uenig er du samlet set i følgende udsagn?

Vi har gode fysiske rammer og faciliteter til at udføre vores arbejde

Før 1/1-2015 Efter


svar %

Antal

svar %

Meget enig 6 11% 11 18%

Enig 28 50% 40 66%

Uenig 15 27% 9 15%



Intet svar 0 0


Jeg er - alt i alt - godt tilfreds med min arbejdsplads

Før 1/1-2015 Efter


svar %

Antal

svar %

Meget enig 11 20% 24 40%

Enig 34 61% 30 50%

Uenig 8 14% 2 3%



Intet svar 0 1


35

hvilke uddannelses- og kvalitetsmæssige forpligtelser virksomheden har gennem forløbet. Under

delaftalen er det nødvendigt med løbende opfølgning fra praktikcentret for at sikre kvaliteten af

arbejdet. Der henvises til bilag 5.

Virksomheden skal efter endt forløb evaluere eleven via et evalueringsskema. Evalueringsskemaet

(Bilag 6) ligger til grund for en samtale med eleven om fortsat faglig og personlig udvikling, samt

hvilke praktikmål der mangler, når eleven er tilbage i praktikcentret. Samtidig opdateres

praktikplanen med de gennemførte praktikmål. Elevplan.dk skal bruges til disse registreringer.

16.4 Sikring af virksomhedsnær praksis

For at sikre, at praktikvejlederne konstant er opdateret med virksomhedernes udvikling inden for

fagområder såsom faktureringssystemer inden for kontor, markedsføring inden for detail og

internettets betydning for B2B-virksomheder inden for handel, må vejlederne i virksomhedspraktik

sikre en relevant praksisnær virkelighed i den simulerede undervisning. Der er sat ressourcer af i

budget 2016 til opkvalificering af praktikvejledere inden for udvalgte fagområder.

Praktikcentret har desuden indført følgende nye operationelle aktiviteter og tiltag inden for kontor-,

handel-, og detailuddannelserne i skolepraktik:

Økonomi

Øget afrapportering af nøgletal og status jf. praktikmål 60 og 61 på kontoruddannelsen. Disse

fremlægges på afdelingsmøder, hvor de to store virksomheder kan sammenlignes.

Milepæle for reception og økonomi

Der er opsat milepæle for elevernes opnåelse af praktikmål. De er opstillet, så de motiverer eleven

til at opnå de enkelte milepæle, uden at niveauet bliver urealistisk højt for den enkeltes

forudsætninger. Eleverne tildeles interne diplomer, som udleveres under en mindre højtidelighed.

ERP/økonomiadministrativt system

I forhold til den tidligere indførsel af E-conomic er der i samarbejde med eleverne igangsat

overgang til andet system. Hele processen med udvælgelse og implementering deltager elever med

de fornødne forudsætninger i jf. praktikmål 45 på kontoruddannelsen. Fremadrettet planlægges at

køre separate systemer i de tre virksomheder. Derved øges forståelsen for systemets opbygning, og

elevernes praktiske direkte kvalifikationer styrkes. Det anses af mange virksomheder som

væsentligt, da det ofte er krævende at oplære elever i systemerne. Ved at kende flere systemer øges

evnen til at anvende ukendte systemer betragteligt.

Danløn

Det lønadministrative system Danløn er indført til administration af elevløn i de respektive SIMU-

virksomheder. Der udbetales løn og alle elever får lønseddel. Denne løn er eleverne så forpligtede

til at forbruge i det simulerede system. Købte varer bliver ikke lagt på lager, men forsvinder reelt

36

som ved et almindeligt forbrugskøb.

Det private forbrug skaber et større og mere personligt sammensat indkøbsmønster i forhold til det

maskinelt fremstillede købsmønster, vi opnår i det almindelige automatiserede simulerede

system jf. praktikmål 62. På kontoruddannelsen er det elevernes opgave at indsamle og opdatere

data til brug for lønsystemet.

Regneark

Talbehandling jf. praktikmål 32 har vi forhøjet kvaliteten, da eleverne dagligt anvender avanceret

Excel funktioner til at effektivisere/optimere de daglige arbejdsgange jf. praktikmål 47. Nye

opgaver og funktioner i det daglige arbejde indføres i det omfang det er muligt i forhold til

elevernes individuelle forudsætninger.

Andre systemer

Kurser i systemerne afholdes med jævne mellemrum for alle uddannelser, efter hvad tid og

elevsammensætning tillader.

Elever skal fremstille og gennemføre oplæg, hvor der anvendes regneark og også ofte

præsentationer fremstillet i PowerPoint eller andet præsentationsprogram.

Datadisciplin og oprydning på lokale drev.

Ansvar for oprydning og administration af filstrukturer er i højere grad lagt ud til eleverne selv på

kontor- og handelsuddannelsen.

17 Andre kvalitetssikringssystemer

17.1 Elevplan.dk

Elevplan er i implementeringsfasen som værktøj til kvalitetssikring, herunder registrering af elevers

fremmøde, stabilitet, progression, faglig taksonomi og praktikmålsopfyldelse.

Der arbejdes systematisk med matchning (elektronisk oversigt over elevens interesser) mellem elev

og virksomhed.

Opsummering

Kvalitetssikring udgør sammen med økonomistyringen ledelsens værkstøj til sikring af forsvarlig

drift og de strategiske mål.

Forretningsplan og forretningsmodel for Praktikcentret ...

Documents