Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 2001 2 oktober 2001 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for Planternes Ernæring Institut for Jordbrugsvidenskab
22
Embed
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?. Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 2001 2 oktober 2001 Lektor Lars Stoumann Jensen. Laboratoriet for Planternes Ernæring Institut for Jordbrugsvidenskab. Centrale spørgsmål. - PowerPoint PPT Presentation
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Efterafgrøder og grøngødning
- Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske
kvælstof?
Indlæg ved
Planteavls-efterårskonferencen 2001
2 oktober 2001
Lektor Lars Stoumann Jensen
Laboratoriet for Planternes ErnæringInstitut for Jordbrugsvidenskab
Centrale spørgsmål
Er der store forskelle mellem arter i deres egnethed som efterafgrøder?
Hvad er forskellen på at tilføre en organisk gødning og så efterafgrøder/grøngødninger?
Hvad kontrollerer frigivelsen af N fra afgrøderesterne og kan N mineralisering fra afgrøderester ske selv ved lave temperaturer?
Påvirker efterafgrøder andre plantevækstfaktorer end N? Hvordan vælges den optimale efterafgrøde og
grøngødningsstrategi?
Hvad sker der når vi tilfører organiske gødningsmidler om foråret?
Tilførsels-tidspunkt
Tilgængeligt N
Tid
Højt C:N forhold, f.eks. halm, dybstrøelse
Lavt C:N forhold, f.eks. kløver
C:N mellem 12-35 f.eks. gylle, rajgræs
Mineralisering eller immobilisering ?
Hvad bestemmer efterafgrøder og grøngødningers virkning på næste afgrødes N forsyning?
Nedmuldnings-/nedvisnings-
tidspunkt
Tilgængeligt N
Efterår-vinter:Forhindre udvaskning men risiko: forudgående konkurrence
Markens• Forfrugtsværdi• N status (org. gødningshistorie)
• Jordtype & lokalitet (vinternedbør)
Efterafgrødens• Type (græs/tokimbl., ±N-fix.) • Art og sort • Rodvæksthastighed• Roddybde• Vinterfasthed
Efterafgrødens • Udvintrings- eller nedmuldningstidspunkt• Genvækstevne• Efterafgrødens N indhold• Planterestens C/N forhold og nedbrydelighed
Miljøfaktorer• Temperatur – og så måske ikke alligevel!• Fugtighed – sjældent begrænsende
Næste afgrødes• Vækstsæson og N behovs profil• Roddybde• Vinterfasthed
Tid
Vækstsæson: Mineralisering og udnyttelse
Udvikling af roddybde hos efterafgrøder såtidspunkt: primo august
-120
-100
-80
-60
-40
-20
0
20-aug 09-sep 29-sep 19-okt 08-nov
Dato
RæddikeVinterrapsRugHavreRajgræs
Kilde: Thorup-Kristensen, 2000
Effekten af sådatoen på roddybde
-200
-150
-100
-50
0
Ro
dd
yb
de
, cm
1. aug.15. aug.1. sep.15. sep.25. sep.Sådato
FoderræddikeVinterrug Rajgræs
Såtidspunkt primo august - Målt den 1. november 1996
Kilde: Thorup-Kristensen, 1999
Får man dybere rodvækst med undersåede efterafgrøder?
Rodvækst af undersåede efterafgrøder rodtilvækst i perioden 20. juli til 15. November
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5
Dybde (m)
Rajgræs
Cikorie
Rumex
Sneglebælg
(Thorup-Kristensen, 2001).
Efterafgrøders rodvæksthastighed er afgørende for deres virkning på Nmin
(Thorup-Kristensen, 1995).
Medio november, efter ærter
(Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).
Efterafgrødens N optagelse og virkning på næste afgrødes udbytte?