Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'Enseignants Danois DLI-møde mandag 12. juni 2017 kl. 13:30-16:00 Mødelokale 220, DLF, Vandkunsten 12 Forslag til dagsorden 1. Åbning af mødet og godkendelse af dagsorden 2. Referat for DLI-møde den 6. marts 2017 Bilag: 2.1. Referat 3. Høring om Kommissionens meddelelse om ’Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet’ Bilag: 3.1. Meddelelse, 3.2. Mail fra UVM om høring 4. Høring om Kommissionens meddelelse om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse Bilag: 4.1. Meddelelse ny dagsorden, 4.2. Forslag rådshenstilling sporing, 4.3. Mail fra UVM om høring 5. Høring om Kommissionens forslag til forordning om det europæiske solidaritetskorps Bilag: 5.1. Forordningsforslag solidaritetskorps, 5.2. Mail fra UVM om høring 6. Kommissionens høring om recommendation on promoting social inclusion and shared values through formal and non-formal learning Link til høring 7. TUAC Working Group on education, training and employment – møde 19-20/6 2017 Bilag: 7.1. Dagsorden WG, 7.2. 09 – Children of immigrants, 7.3. 09 - Draft Summary record Diversity Forum, 7.4. 09 - Info note OECD Forum, 7.5. 09 – Strength through Diversity 8. NLS, ETUCE og EI – gensidig orientering 9. Nyt fra DLI-organisationer og Bruxelleskontoret DLI-hjemmeside Møde med Undervisningsministeriet den 28. august 2017 10. Eventuelt 1/1 1/171
171
Embed
DLI-møde mandag 12. juni 2017 kl. 13:30-16:00 Mødelokale ...
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Danske Lærerorganisationer InternationalDanish Teacher Trade Unions
2. Referat for DLI-møde den 6. marts 2017Bilag: 2.1. Referat
3. Høring om Kommissionens meddelelse om ’Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet’Bilag: 3.1. Meddelelse, 3.2. Mail fra UVM om høring
4. Høring om Kommissionens meddelelse om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelseBilag: 4.1. Meddelelse ny dagsorden, 4.2. Forslag rådshenstilling sporing, 4.3. Mail fra UVM om høring
5. Høring om Kommissionens forslag til forordning om det europæiske solidaritetskorpsBilag: 5.1. Forordningsforslag solidaritetskorps, 5.2. Mail fra UVM om høring
6. Kommissionens høring om recommendation on promoting social inclusion and shared values through formal and non-formal learningLink til høring
7. TUAC Working Group on education, training and employment – møde 19-20/6 2017Bilag: 7.1. Dagsorden WG, 7.2. 09 – Children of immigrants, 7.3. 09 - Draft Summary record Diversity Forum, 7.4. 09 - Info note OECD Forum, 7.5. 09 – Strength through Diversity
8. NLS, ETUCE og EI – gensidig orientering
9. Nyt fra DLI-organisationer og BruxelleskontoretDLI-hjemmesideMøde med Undervisningsministeriet den 28. august 2017
Deltagere: Stig G. lund (BUPL), Jens Vraa Jensen (DM), Hans Laugesen (GL), Karoline Blyt (DLI), Kristina Aaltonen
(DLI)
Afbud: Frank Jørgensen (Uddannelsesforbundet), Josua Christensen (FSL), Jesper Støier (DLF)
1. Åbning af mødet og godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.
2. Europa-Kommissionens landerapport for Danmark Bilag: 2.1. Landerapporten
I landerapporten angives det, at det danske uddannelsessystems primære udfordring er at sikre elever med
migrantbaggrund bedre faglige resultater som kan give dem bedre muligheder senere i uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet. På baggrund af PISA 2015 vurderes det, at de faglige resultater er over EU-gennemsnit
både i forhold til præstationer og ’equity’ samt at kønsforskelle og påvirkning fra socioøkonomisk baggrund er
blandt de laveste i EU.
Det er overraskende at Kommissionen nu, efter flere års kritik af dårlige faglige resultater for elever i Danmark,
nu pludselig mener det modsatte. Ifølge EU’s Education and Training Monitor 2016 er der fortsat mange ’low
achievers’ i Danmark. De skærpede adgangskrav til ungdomsuddannelserne kan ikke forventes at medføre
bedre muligheder for eksempelvis elever med migrantbaggrund. Stefan Hermann-udvalgets rapport har input
vedrørende 90 %-målsætningen, som kan være relevant for Kommissionen at kende til.
Landerapportens uddannelsesafsnit omhandler for første gang ikke alle dele af uddannelsessektoren. I stedet
er særligt erhvervsuddannelser og universiteter omtalt i andre kapitler af landerapporten. Problemstillingen
vedrørende børn og unge med migrantbaggrund og deres muligheder og resultater i uddannelsessystemet bør
belyses bredere end fra et grundskoleperspektiv. Morgendagens kompetencekrav bør sættes i fokus.
Konklusion/beslutning:
- Synspunkter drøftet på mødet vil blive inddraget i sekretariatets videre arbejde med Det Europæiske
Semester
- DLI ønsker at Det Europæiske Semester bliver sat på dagsordenen i EU-specialudvalget
3. National opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål 4 Bilag: 3.1. Henvendelse fra EI
EI har henvendt sig til sine medlemsorganisationer med en opdatering om implementeringen af ”SDG’erne”
(FN’s bæredygtighedsmål). Der bliver afholdt højniveaumøde i New York i juli 2017 og regionalt møde for
1/2 2/171
Side 2 af 2
Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
Europa i Geneve den 25. april. Danmark er et af de lande der udarbejder ’national voluntary reviews’. På
hvilken måde arbejder DLi-organisationerne med SDG og kan der laves en fælleskoordineret indsats?
Hans, GL, deltager i mødet i Geneve. Der ønskes en opdatering på hvor langt Danmark er med implementering
af målene gennem et møde med Jens Dalsgaard om SDG. Endvidere ønskes der et møde med Jørn Skovsgaard,
Ann-Cecilie Bengtsson og Rasmus Biering-Sørensen, Undervisningsministeriet om Det Europæiske Semester
samt koblingen mellem EU og OECD, særligt ift. 21st century skills og Education 2030 og om status på
arbejdsgrupperne inden for rammen af Uddannelse 2020.
Konklusion/beslutning:
- Sekretariatet følger op på baggrund af drøftelserne
4. Orientering fra ETUCE’s Bureaumøde Bilag 4.1. Referat fra ETUCE’s Bureaumøde
Høring om revidering af EI’s struktur ønskes drøftet både i DUS og på nordisk niveau i NLS, så der vidt muligt
kommer en fælles nordisk tilbagemelding til EI. (DUS organisationerne skal arbejde sammen om det).
Det bør være ETUCE og ikke EI der varetager opgaver vedrørende Europarådet.
Konklusion/beslutning:
- Sekretariatet følger op på baggrund af drøftelserne
5. Arbejdsplan og kalender for DLi i 2017 Bilag: 5.1. Forslag til datoer for DLi-møder
DUS FU har temamøde med DLi den 7. april hvor politiske prioriteringer vil blive drøftet. Synspunkter
herfra skal inddrages i DLI’s videre arbejde, men DLI-arbejdsgruppen skal også definere kerneområder
for sit arbejde uafhængigt af dette.
Konklusion/beslutning:
- DLI arbejder videre med arbejdsplan og prioriteringer på kommende møde.
6. Orientering fra DLi-organisationer og Bruxelleskontoret De indholdsmæssige rammer for den kommende DLI-hjemmeside blev drøftet. DLI-mødedokumenterne skal
ligge på hjemmesiden. Fortrolige dokumenter kan i stedet uploades på Admincontrol eller udsendes på mail.
Navne på mødedeltagere må gerne være offentliggjorte i mødereferater. Nyhedsbreve kan også komme ind på
hjemmesiden.
7. Eventuelt Der blev orienteret om forskellige aktiviteter i DLI’s medlemsorganisationer.
2/2 3/171
DA DA
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2017
COM(2017) 248 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet
{SWD(2017) 165 final}
1/12 4/171
2
1. Indledning
Investering i mennesker, og især unge, er en topprioritet for Europa. I december 2016
forelagde Europa-Kommissionen initiativer om "Investering i Europas unge1" og
understregede betydningen af at give unge nye muligheder. Et af de centrale budskaber er, at
kvaliteten af uddannelsen er afgørende for unges fremtidsperspektiver og muligheder i livet.
Dette initiativ bygger på den "nye dagsorden for færdigheder i Europa"2. Uddannelse spiller
også en afgørende rolle i den europæiske søjle for sociale rettigheder3. Denne meddelelse er
en del af en pakke med initiativer, der er rettet mod skoler, videregående
uddannelsesinstitutioner og sporing af færdiguddannede. Den udgør en reaktion på Det
Europæiske Råds konklusioner fra december 20164. Den understøtter FN's mål for bæredygtig
udvikling nr. 4 om uddannelse5.
Uddannelse af høj kvalitet for alle vil hjælpe Europa med at nå sine økonomiske og
sociale mål. En uddannelse af høj kvalitet er grundlaget for inklusive og modstandsdygtige
samfund. Den er udgangspunktet for en vellykket karriere og den bedste beskyttelse mod
arbejdsløshed og fattigdom. Den fremmer den personlige udvikling og skaber grundlag for et
aktivt medborgerskab. Uddannelse af høj kvalitet fremmer FoU, innovation og
konkurrenceevne. Hvis samfundet skal opnå disse fordele, skal uddannelse af høj kvalitet dog
være en mulighed for alle.
Skolerne spiller en central rolle for livslang læring, og der er derfor behov for at
forbedre skoleuddannelsens kvalitet og effektivitet6. Den nuværende situation i Europa
viser, at der ikke er plads til, at vi stiller os tilfredse med tingenes tilstand. I Den Europæiske
Union findes der en mangfoldighed af skoler og uddannelsessystemer. Samtidig står næsten
alle medlemsstaterne over for en række vigtige udfordringer:
Der er svagheder i kompetenceudviklingen inden for skoleuddannelse. De seneste
resultater af OECD's PISA-undersøgelse viser, at hver femte elev har alvorlige
vanskeligheder med at udvikle tilstrækkelige færdigheder inden for læsning, regning
og naturvidenskab. Som følge heraf vil disse unge have større risiko for at komme til
stå over for store hindringer for social inklusion, livslang læring og
beskæftigelsesegnethed. Samtidig er andelen af elever, der opnår meget gode
resultater, i Europa relativt lav: Selv medlemsstaterne med de bedste resultater overgås
af avancerede lande i Asien7. Mange unge har ikke passende digitale færdigheder
8. Et
andet vigtigt problem er manglen på formelle kvalifikationer; på trods af, at mange
medlemsstater har gjort gode fremskridt med hensyn til at nedbringe andelen af unge,
1 COM(2016) 940 og 941. 2 COM(2016) 381. 3 COM(2017) 250. 4 Konklusioner vedtaget af Det Europæiske Råd den 15. december 2016. 5 http://www.un.org/sustainabledevelopment/education/. 6 De udfordringer, der er skitseret i denne meddelelse, gælder både den almene uddannelse og skolebaseret
erhvervsuddannelse. 7 Europa-Kommissionen (2016), PISA 2015: EU performance and initial conclusions regarding education
policies in Europe. Andelen af elever med ringe færdigheder steg mellem 2012 og 2015 fra 16,6 % til 20,6 %
inden for naturvidenskab og fra 17,8 % til 19,7 % inden for læsning; inden for matematik stagnerede den på
omkring 22 %. Andelen af elever med toppræstationer inden for naturvidenskab er på 24 % i Singapore og på
15 % i Japan. Ingen EU-medlemsstat opnår så gode resultater. 8 Europa-Kommissionen (2015): Being young in Europe today - digital world.
2/12 5/171
3
der forlader skolen tidligt, til det overordnede Europa 2020-mål om 10 %, er der stadig
alt for mange unge, der forlader skolen for tidligt.
Skoleuddannelse udnyttes ikke altid fuldt ud til at fremme lighed og social
retfærdighed. Data fra PISA-undersøgelsen9 viser, at kønsforskellene med hensyn til
matematik og naturvidenskab bliver mindre, men kønsstereotyper fører stadig til
forskelle i engagementet inden for naturvidenskab og IKT, og der bør fokuseres mere
på disse. Det fremgår endvidere af dataene, at de uddannelsesmæssige resultater i høj
grad afhænger af elevernes socioøkonomiske baggrund. I gennemsnit opnår mere end
en tredjedel af de unge fra ugunstigt stillede miljøer i EU ringe uddannelsesmæssige
resultater. Dette er fire gange flere end deres jævnaldrende fra mere gunstigt stillede
miljøer. Andre specifikke udfordringer for elever med indvandrerbaggrund og romaer
forstærker denne tendens. Disse forskelle øger den samfundsmæssige ulighed10
i stedet
for at mindske den. Adgang til uddannelse af høj kvalitet er nøglen til et mere
modstandsdygtigt og lige samfund. Situationen i Estland og Finland viser, at
skoleuddannelsessystemerne både kan levere resultater på højt niveau og lighed.
Tempoet i den teknologiske udvikling og den digitale udvikling har en markant
indvirkning på vores økonomier og samfund, og skolerne er nødt til at tage bedre
hensyn til denne nye virkelighed. Mange af nutidens børn i skolealderen vil senere få
job, som ikke engang eksisterer i dag. 90 % af de job, der findes i dag, kræver allerede
IT-færdigheder på et vist niveau11
. Det er ikke længere tilstrækkeligt at udstyre unge
med et fast sæt af færdigheder eller viden; de har behov for at udvikle
modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig forandringer. I "oplægget om styring af
globaliseringen" anerkendes det også, at der er behov for nye former for læring i et
samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt. Som det understreges i "oplægget
om Europas sociale dimension" skal uddannelsessystemerne moderniseres for at
fremme kreativitet og kritisk tænkning samt iværksætterånd12
.
En løsning på disse udfordringer kræver reformer. Dette er en opgave for
medlemsstaterne, da udformningen af uddannelsessystemerne ligger i deres hænder, og
løsningerne vil variere afhængigt af de nationale, regionale og lokale forhold. I
overensstemmelse med nærhedsprincippet kan EU spille en nyttig rolle ved at støtte
medlemsstaterne i deres reformbestræbelser. Samarbejde på EU-niveau hjælper
medlemsstaterne med dataanalyse, udveksling af dokumentation, udpegning af god praksis og
muligheder for udveksling af erfaringer og gensidig læring. Denne form for frivilligt
samarbejde giver merværdi for medlemsstaterne, når de skal træffe kvalificerede beslutninger.
Der er tre områder, hvor der er behov for handling, og hvor støtte på europæisk plan kan
bidrage til at løse ovennævnte problemer:
1. Udvikling af bedre og mere inkluderende skoler
2. Støtte til læreres og skolelederes indsats for at opnå undervisning og læring af
høj kvalitet
3. Styring af skoleuddannelsessystemer: mere effektive og retfærdige systemer.
9 OECD's PISA-undersøgelse af grundlæggende færdigheder fra 2015. 10 Europa-Kommissionens Uddannelsesovervågningsrapport 2016. 11 Den europæiske statusrapport på det digitale område (EDPR) 2017, SWD(2017) 160. 12 COM(2017) 240 og COM(2017) 206.
3/12 6/171
4
For hvert af disse områder fastlægges EU's tiltag for at hjælpe medlemsstaterne med at
tage disse udfordringer op. Det europæiske semester er en vigtig drivkraft for reformer,
navnlig gennem de uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger. EU kan hjælpe de
medlemsstater, der ønsker støtte til deres reformbestræbelser. Desuden yder EU finansiel og
teknisk støtte til medlemsstaterne, bl.a. gennem Erasmus+, de europæiske struktur- og
investeringsfonde samt strukturreformtjenesten.
Mangfoldighed er kendetegnende for de europæiske skoleuddannelsessystemer, og der
findes ikke nogen universalløsning. Samtidig har medlemsstaterne en fælles interesse i bedre
uddannelsesresultater. Hvis uddannelse af høj kvalitet skal være en realitet for alle, bør alle de
redskaber, der er til rådighed på nationalt plan og EU-plan, udnyttes fuldt ud. Kommissionen
er parat til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne.
2. Udvikling af bedre og mere inkluderende skoler
Som supplement til de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vil Kommissionen:
øge samarbejdet mellem skoler ved at gøre partnerskaber mellem skoler og
elevmobilitet i forbindelse med Erasmus+ mere tilgængelige og at berige digital og
interkulturel læring gennem fremme af deltagelse i eTwinning,
udvikle et selvevalueringsredskab for digital kapacitet, således at skoler i EU på frivillig
basis kan selvevaluere, hvor de står på grundlag af fælles kriterier, og få støtte til udvikling
og forbedring af deres effektive brug af teknologier til læring i den digitale tidsalder13
. Ved
hjælp af redskabet kan skoler vælge at aflægge rapport om deres fremskridt med hensyn til
adgang til, brug af, kompetencer inden for og holdninger til informations- og
kommunikationsteknologi, således at der kan opbygges en database, der dækker alle
deltagende medlemsstater
støtte forbedringer i skolernes uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi,
ingeniørvidenskab og matematik (STEM) ved at fremme bedste praksis inden for
udvikling af forbindelser og samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner,
forskere, virksomheder og skoler på EU-plan og sætte effektivt ind over for kønsforskelle
og stereotyper inden for STEM ved hjælp af Erasmus+
fremme og støtte politikeksperimenter vedrørende udvikling af flersproget pædagogik og
undervisning i forskellige undervisningssituationer inden for rammerne af Erasmus+-
arbejdsprogrammet for 2018
følge op på bemærkningerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap ved
at støtte samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Inklusion og
Specialundervisning og medlemsstaterne om, efter deres anmodning, at gennemføre
bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
fortsætte med at støtte medlemsstaterne indsats for at tilbyde førskoleundervisning og
børnepasning af høj kvalitet i tilstrækkeligt omfang og øge indsatsen for at hjælpe dem
med at lære af hinanden og indkredse, hvilken praksis der fungerer bedst.
2.1. Støtte til alle lærende og deres kompetenceudvikling
Alle unge bør have mulighed for at udvikle hele rækken af nøglekompetencer. Disse
omfatter læse- og skrivefærdigheder, fremmedsprog, matematik, naturvidenskab digitale
færdigheder og programmeringsfærdigheder samt medborgerkompetencer og sociale
kompetencer, men også iværksætterkompetencer og tværgående færdigheder som f.eks.
kreativitet og kritisk tænkning. På trods af deres betydning er det ikke alle unge mennesker,
som udvikler disse kompetencer fuldt ud. De europæiske rammer for nøglekompetencer for
livslang læring fra 2006 14
støtter erhvervelsen af disse kompetencer. Revisionen heraf, som
blev annonceret i den "nye dagsorden for færdigheder", vil bidrage til yderligere styrkelse af
kompetenceudvikling inden for uddannelse. For skolerne kræver dette også en ændring af den
måde, hvorpå eleverne lærer.
Sammenkobling af læring med erfaringer fra det virkelige liv giver bedre resultater.
Projekt- og problembaseret læring, arbejdserfaring eller samfundstjeneste øger unges
motivation, skaber sammenhæng mellem teori og praksis og giver mulighed for udvikling af
sociale kompetencer samt medborger- og iværksætterkompetencer15
. Uddannelse inden for
naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) er mere effektiv i
sammenhæng med økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer eller kunst og design,
der viser dens betydning for dagligdagen16
.
Digital teknologi kan forbedre læringen og støtte innovation i skolerne. Hvis digitale
teknologier anvendes korrekt, kan de forbedre læringserfaringerne og støtte en udvikling, der
rækker ud over digitale kompetencer. På nuværende tidspunkt er det dog kun en fjerdedel af
alle europæiske skolebørn, der undervises af lærere, der er fortrolige med det digitale
område17
. Digital teknologi kan støtte kommunikation og samarbejde i og mellem skoler og
forbedre elevernes og deres familiers deltagelse i skolens dagligdag.
Skolerne skal støtte alle lærende og tage hensyn til deres særlige behov. Skoler, som er
opmærksomme på elevernes forskellige behov, opnår bedre resultater. Dette har også en
kønsdimension. Skoler, der er positivt stemt over for sproglig og kulturel mangfoldighed
blandt eleverne og støtter integration, har en positiv indvirkning på alle børnenes evne til at
lære18
. Dette er imidlertid ikke altid gældende praksis. Nogle af EU's medlemsstater har svært
ved at give elever med handicap adgang til integrerende uddannelse af høj kvalitet19
. I nogle
byer og regioner taler en betydelig andel af skoleeleverne ikke det sprog, der undervises på,
derhjemme. Især nyankomne indvandrerbørn har behov for målrettede programmer for at
blive bedre integreret i skolen. 20
I en række lande har romaer og andre etniske minoriteter
ikke adgang til uddannelse af høj kvalitet.
2.2. Forbedring af læringen ved at åbne op for nye former for samarbejde
Samarbejde hjælper skoler med at berige læringserfaringer og -resultater og at give
unge bedre støtte til at udvikle de kompetencer, de har brug for. Dette omfatter
14 2006/962/EF. 15 Kommissionen og EACEA/Eurydice (2016), "Iværksætteruddannelsens plads i det europæiske skolesystem". Jf. også kompetencerammen for iværksætterånd: https://ec.europa.eu/jrc/en/entrecomp. 16 Europa-Kommissionen (2015): Science Education for Responsible Citizenship. 17 Europa-Kommissionen (2013): Survey of Schools: ICT in Education Benchmarking Access, Use and Attitudes
to Technology in Europe's schools. 18 Europa-Kommissionen (2015): Language teaching and learning in multilingual classrooms. Kommissionens
arbejdsprogram 2018-2020 for Horisont 2020 omfatter støtte til forskningsprojekter vedrørende integration af
indvandrerbørn i EU's uddannelsessystemer (mål: vedtagelse i oktober 2017). 19 FN, komitéen for rettigheder for personer med handicap (2015): Afsluttende bemærkninger vedrørende Den
Europæiske Unions indledende rapport, CRPD/C/EU/CO/1 af 2. oktober 2015. 20 I sin handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere foreslog Europa-Kommissionen en række
støtteforanstaltninger vedrørende uddannelse for indvandrerbørn. COM(2016) 377 final.
samarbejde med lokale myndigheder, organisationer, virksomheder og universiteter, men også
samarbejde med skoler. Unge, der er i fare for at droppe ud af uddannelsessystemet, har gavn
af et tæt samarbejde med sociale tjenester eller ungdomsledere. Tidlig kontakt med
erhvervsvejledere, iværksættere og akademikere hjælper unge med at forberede sig på deres
fremtidige beskæftigelse og studier21
. Inden for områder såsom naturvidenskab eller sport er
det en fordel for de studerende, når andre uddannelsesudbydere, erhvervslivet og
civilsamfundet samarbejder med deres skoler22
. Det er imidlertid ikke alle skoler, der har
tilstrækkelig ekstern støtte eller støtter det nødvendige samarbejde mellem deres egne lærere,
andet personale, elever og forældre23
.
Mobning, cybermobning og vold undergraver børns trivsel og resultater i skolen24
.
Fysisk og psykisk trivsel er en forudsætning for vellykket indlæring. Undersøgelser viser, at
de strategier, der involverer lærere og forældre, er de mest effektive til at bekæmpe alle
former for mobning25
. For at bekæmpe mobning og vold skal børnene lære om tolerance og
mangfoldighed. Det samme gælder onlinesikkerhed og ansvarlig brug af sociale medier.
Anvendelse af en samlet skolestrategi forbedrer læringsresultater, inklusion og lighed26
.
Med denne tilgang engagerer hele skolen samt eksterne interessenter og lokalsamfundet sig i
at forbedre kvaliteten af skolerne. Onlineplatformene "EU-værktøjskasse for skoler" og
"School Education Gateway" støtter denne tilgang og er på frivilligt grundlag til rådighed for
alle europæiske skoler, hvilket støtter udveksling af erfaringer og medvirker til at forbedre
organisationsformer, undervisningspraksis og læringserfaringer27
. Programmet Erasmus+
støtter partnerskaber mellem europæiske skoler, hjælper skolerne med at udvide
forbindelserne og muliggør udveksling af erfaringer på tværs af grænserne. 28
eTwinning29
er det største onlinefællesskab for skoler i Europa. Mere end 460 000 lærere og
fire ud af 10 skoler i Europa har allerede deltaget. eTwinnings sikre online-miljø for
grænseoverskridende uddannelsesprojekter giver skolerne let tilgængelige redskaber til
forbedring af deres digitale læringstilbud og støtte af de interkulturelle og
grænseoverskridende kontakter mellem lærere og elever. Integrering af anvendelsen i alle
skoler i Europa kan bidrage til at styrke de digitale kompetencer og skabe dynamiske
læringsmiljøer.
21 INCLUDE-ED http://creaub.info/included; European Lifelong Guidance Policy Network, www.elgpn.eu. 22 Europa-Kommissionen (2015): Science Education for Responsible Citizenship. 23 RESL.eu — Reducing early school leaving in Europe, www.uantwerpen.be/en/projects/resl-eu/. 24 OECD (2017), PISA 2015 (Volume III). 25 Ttofi, M.M., Farrington, D.P. (2011): Effectiveness of school-based programs to reduce bullying: a systematic
and meta-analytic review, Journal of Experimental Criminology, Vol. 7, N. 1, 27-56. 26 Europa-Kommissionen (2015): A whole school approach to tackling early school leaving. 27 http://www.schooleducationgateway.eu/en/pub/resources/toolkitsforschools.htm. 28 For at fejre 30-året for Erasmus+-programmet tilbydes unge, der beskæftiger sig med eTwinning-projekter,
inden for rammerne af foranstaltningen "Move2Learn, Learn2Move" i 2017 mulighed for at rejse og møde andre
unge som led i deres læring. Kommissionen vil vurdere 2017-initiativet og kan uden nogen negativ indvirkning
på budgettet for Erasmus + og med input fra denne vurdering overveje et lignende initiativ i fremtiden. 29 www.etwinning.net.
2.3. Forbedring af adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og
børnepasningsmuligheder
Førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet er grundlaget for et
effektivt og retfærdigt uddannelsessystem. Det forbereder børnene på
grundskoleuddannelse, forbedrer de akademiske præstationer på alle fremtidige niveauer og
har en særlig positiv indvirkning for børn fra ugunstigt stillede miljøer og indvandrermiljøer.
PISA-undersøgelsen viser, at 15-årige, der ikke har deltaget i førskoleundervisning, har en tre
gange større risiko for kun at opnå ringe resultater end dem, der har deltaget i
førskoleundervisning i mere end et år30
. Investering i førskoleundervisning og
børnepasningsmuligheder mindsker behovet for større udgifter på et senere tidspunkt i
uddannelsesforløbet, hvor omkostningerne ved at lukke hullerne mellem henholdsvis lærende
med gode resultater og lærende med ringere resultater er højere31
.
Udbuddet af og adgangen til førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj
kvalitet er en udfordring. Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er steget32
,
men er fortsat et problem for børn under tre år og navnlig for ugunstigt stillede børn. Der er
store forskelle med hensyn til deltagelse, prisoverkommelighed og kvalitet, både inden for og
mellem landene. I 25 medlemsstater overstiger efterspørgslen efter børnepasning udbuddet;
kvalitetsmangler hænger ofte sammen med utilstrækkelig uddannelse af personalet og
begrænsede muligheder for faglig udvikling33
. Eksperter fra medlemsstaterne og Europa-
Kommissionen har i fællesskab indkredset kvalitetsprincipper og fem centrale
indsatsområder: adgang, arbejdsstyrke, læseplaner, evaluering og overvågning, styring og
finansiering34
.
Gennemførelsen af disse retningslinjer vil bidrage væsentligt til at forbedre børns
uddannelsesmæssige resultater og give alle børn, herunder børn fra udsatte miljøer, et godt
udgangspunkt for succes i skolen.
3. Støtte til læreres og skolelederes indsats for at opnå fremragende undervisning og
læring
Som supplement til de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vil Kommissionen:
give politisk vejledning om karrieremuligheder og faglig udvikling af lærere og
skoleledere ved at styrke peerlæring under strategirammen for uddannelsesområdet 2020
ved hjælp af en række ekspertseminarer og knytte denne vejledning sammen med den
europæiske sektordialog mellem arbejdsmarkedets parter inden for uddannelse
30 OECD (2016), Low-performing students: why they fall behind and how to help them succeed. 31 Cunha, F. et al. (2006), Interpreting the Evidence on Life Cycle Skill Formation, in Handbook of the
Economics of Education, Vol. 1, Amsterdam, North-Holland. 32 I strategirammen for uddannelsesområdet 2020 har Rådet fastsat et EU-benchmark med krav om, at mindst
95 % af børnene i aldersgruppen fire år til den skolepligtige alder deltager i førskoleundervisning og
børnepasning. I 2014 var deltagelsen på EU-plan på 94,3 %. 33 Eurydice Policy Brief (2014): "Early Childhood Education and Care". 34 Europa-Kommissionen (2014), Proposal for key principles of a Quality Framework for Early Childhood
Education and Care. Rapport fra arbejdsgruppen om førskoleundervisning og børnepasning.
7/12 10/171
8
forenkle adgangen og fremme fremtidige læreres muligheder for at opnå praktisk
undervisningserfaring i udlandet med støtte fra Erasmus+ udvikle onlinefællesskaber og -ressourcer for fagfolk, herunder nye eTwinning-
muligheder for lærerstuderende, onlinenetværk for ny uddannede lærere og deres mentorer,
onlinekurser (herunder MOOC'er), udveksling af bedste praksis blandt udbydere af
grunduddannelse for lærere og en digital kompetenceramme for at støtte lærernes
selvevaluering og udvikling
videreudvikle synergieffekterne med OECD vedrørende tilvejebringelse af fælles,
sammenlignelige data om skolepersonale, herunder gennem en mere effektiv, fælles
dataindsamling foretaget af Eurydice35
og OECD om lærere og skoleledere.
3.1. Mere attraktive karrierer inden for undervisning
Dygtige og motiverede lærere, som værdsættes, er af central betydning for fremragende
uddannelse. Men et fald i erhvervets prestige og mangel på personale er en udfordring i
mange medlemsstater, hvilket hæmmer skoleuddannelsens kvalitet36
. De fleste medlemsstater
sigter mod at tiltrække en bredere vifte af egnede kandidater til en karriere inden for
undervisning og at motivere og støtte dem, således at de kan blive fremragende inden for dette
krævende erhverv.
Forbedring af udvælgelses- og ansættelsesproceduren kan hjælpe med at udpege de
bedst egnede til undervisningsfaget og tilføre erhvervet en bredere vifte af erfaringer.
Nogle lande evaluerer ansøgerne på grundlag af en bred vifte af færdigheder og holdninger,
som rækker ud over deres akademiske resultater37
. Når det er relevant for medlemsstaterne,
kan dette kombineres med bestræbelserne på at afhjælpe den betydelige ubalance mellem
kønnene inden for undervisning og at tiltrække nye lærere fra andre erhverv og
underrepræsenterede grupper.
Løn, ansættelsesvilkår og overblik over karrieremulighederne er af stor betydning for at
gøre erhvervet mere attraktivt. I visse medlemsstater taber undervisning til andre erhverv i
konkurrencen om de bedste medarbejdere. Lærere tjener ofte betydeligt mindre end
gennemsnittet for arbejdstagere med en videregående uddannelse: Lønningerne varierer
mellem 74 % af gennemsnittet inden for førskoleundervisning til 92 % af gennemsnittet inden
for undervisning på gymnasieniveau38
. Lande med meget lave lønninger eller ringe
jobsikkerhed kæmper for at tiltrække nye lærere og at besætte ledige stillinger med de mest
kvalificerede ansøgere. Lærerne har også betænkeligheder ved kvaliteten af deres forberedelse
og introduktionsforløb og er bekymrede over deres karrieremuligheder39
. Klart definerede
kompetenceniveauer og karrierestrukturer forbedrer lærernes opfattelse af
karrieremulighederne.
3.2. Undervisning: Et erhverv med læring og samarbejde gennem hele karrieren
Der er behov for større fokus på læreruddannelsens kvalitet. Den grundlæggende
læreruddannelse er mest effektiv, når den pædagogiske teori kombineres med både viden og
35 http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/index_en.php. 36 Europa-Kommissionen (2013): Study on Policy Measures to improve the Attractiveness of the Teaching
Profession in Europe. 37 Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice (2013): Key Data on Teachers and School Leaders. 38 OECD (2016), Education at a Glance 2016: OECD indicators. Data for 22 medlemsstater. 39 Europa-Kommissionen (2013), idem.
. Lærerstuderende skal forberedes på samarbejde og
faglig videreudvikling gennem hele karrieren, håndtering af mangfoldighed i klasseværelset
og fortrolighed med anvendelsen af digitale teknologier. I en række medlemsstater er
deltagelsen i løbende faglig udvikling begrænset eller dårligt fokuseret. Løbende faglig
udvikling bør være tilgængelig, prismæssigt overkommelig og relevant. Inddragelse af skoler
og lærere i kortlægningen af temaer og områder, hvor der er behov for forbedringer, kan
bidrage til at forbedre dens kvalitet41
.
Lærere har behov for særlig støtte i deres karrieres tidlige fase. Mange lærere, der går ind
i faget, mener, at rigtige skolemiljøer er krævende, og nogle forlader erhvervet. I øjeblikket er
det kun seks ud af 10 nye lærere, der får reel introduktion til praksis på skolen42
og
introduktionsordninger, der forener faglig, social og personlig støtte, herunder vejledning, og
hjælper nye lærere med at udvikle kompetencer og modstandsdygtighed. Dette øger
undervisningens kvalitet og mindsker de omkostninger, der er forbundet med, at lærere
forlader erhvervet43
.
Dygtige lærere samarbejder. Teamundervisning, følordninger og bredere faglige
læringsfællesskaber vinder terræn som effektive former for indbyrdes samarbejde, men er
endnu ikke normen i hele Europa44
. For at forbedre elevernes læringsoplevelse skal lærerne
være i stand til og villige til at arbejde og lære i teams – med andre lærere, i tværfaglige teams
i skolerne og med eksterne partnere.
Samarbejdsorienterede miljøer og digitale teknologier kan forbedre lærernes
uddannelse. Traditionelle workshopper og kurser uden for skolen er stadig fremherskende.
Uddannelsesmæssige innovationer såsom samarbejdsorienterede peer-to-peer-netværk,
masselæringskurser online (MOOC) samt udveksling af åbne uddannelsesressourcer kan
supplere disse metoder og bidrage til at overvinde hindringerne for deltagelse45
.
EU støtter via Erasmus+ efteruddannelse for ansatte på skoler. Der gives tilskud til
lærerstuderende, lærere og skoleledere, som ønsker at deltage i kurser, praktikophold eller
følordninger i et andet land. Via eTwinning fremmer EU frivilligt samarbejde og
erfaringsudveksling blandt lærere inden for rammerne af onlinekurser og andre fælles kurser.
40 OECD (2014), TALIS 2013 Results: An International Perspective on Teaching and Learning. 41 The Teaching Profession in Europe (2015). 42 Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice (2015), The Teaching Profession in Europe: Practices, Perceptions,
and Policies. 43 Europa-Kommissionen (2010), Developing coherent and system-wide induction programmes for beginning
teachers: a handbook for policymakers, SEC (2010) 538 final. 44 OECD (2014) idem. 45 Idem.
9/12 12/171
10
3.3. Støtte til skoleledelse
En effektiv skoleledelse har positiv indvirkning på de studerendes resultater, kvaliteten
af undervisningen og medarbejdernes motivation. Forskning viser, at lederskab, der
bygger på en vision, der deles af medarbejdere, forældre og lokalsamfundet, er af afgørende
betydning for skolens udvikling og innovation46
. I visse medlemsstater anses det dog ikke for
attraktivt at være skoleleder47
. At lede en skole indebærer typisk en blanding af krævende
opgaver vedrørende både ledelse og vejledning. Skoleledere forberedes ofte ikke godt nok og
får heller ikke den vedvarende støtte, de behøver til disse forskellige opgaver.
Øget selvstyre for skolerne har ført til et større ansvar hos skolelederne i mange lande.
Dette gør det muligt for skolelederne at omstrukturere undervisningstiden og -formerne,
stimulere skolernes udvikling og dele ansvarsområderne blandt en bredere gruppe af
medarbejdere. Disse ændringer kræver dog passende ressourcer og støtte48
. Rekruttering,
forberedelse og faglig udvikling af skoleledere er faktorer, som er af afgørende betydning for
at forbedre skolens resultater.
4. Styring af skoleuddannelsessystemer: mere effektive og retfærdige systemer
Som supplement til de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vil Kommissionen:
på grundlag af det eksisterende samarbejde, herunder om færdighedsstrategier og skolernes
ressourcer, etablere en efterspørgselsstyret ordning for teknisk bistand i samarbejde med
OECD for at hjælpe de medlemsstater, der frivilligt søger bistand, med at udforme og
gennemføre større skoleuddannelsesreformer. Kommissionens tjenestegrene, herunder
strukturreformtjenesten, og EU's finansieringsinstrumenter (f.eks. de europæiske struktur-
og investeringsfonde og Erasmus+) vil kunne give støtte
foreslå en fælles rapport om omkostningseffektiviteten inden for skoleuddannelse
under inddragelse af relevante rådsudvalg og tjenestegrene i Kommissionen. Dette vil
bygge videre på det igangværende arbejde med OECD og kan føre til udvikling af politiske
retningslinjer for investeringer i skoleuddannelse i samarbejde med interesserede EU-
medlemsstater og interessenter
sammen med EU's medlemsstater og interessenter udvikle målrettede politiske
retningslinjer for kvalitetssikring gennem peerrådgivning49
og -læring.
4.1. Skolernes ressourcer: passende og effektive investeringer
Selv om der er stor forskel på Europas uddannelsessystemer, kulturer og økonomiske
forhold, er de ledelses- og finansieringsmæssige udfordringer ensartede. Disse omfatter
fastlæggelse af klare ansvarsområder, hvad angår finansiering og tilpasning af skolenetværk
til de demografiske ændringer50
. EU's medlemsstater afsætter betydelige ressourcer — mere
46 OECD (2016), School Leadership for Learning. 47 SWD(2012) 0374. 48 VO-raad/EFEE/ETUCE (2015), Professional Autonomy, Accountability and Efficient Leadership and the role
of employers' organisations, trade unions and school leaders. 49 Peerrådgivning samler fagfolk på området fra de nationale myndigheder om at yde ekstern rådgivning til et
land, der anmoder om støtte til en reform af uddannelsessystemet. 50 OECD (i samarbejde med Kommissionen): School Resources Review,
end 3 % af BNP i gennemsnit — til skoleuddannelse51
. Hensigtsmæssig anvendelse af disse
ressourcer er afgørende for effektiviteten af et lands samlede offentlige udgifter.
At gøre bedst mulig brug af de begrænsede ressourcer for at forbedre alle elevers
resultater er af afgørende betydning. PISA-undersøgelser viser, at effektive
uddannelsesmæssige resultater ikke kan opnås under et vist minimumsniveau for finansiering.
Nogle medlemsstater har ikke investeret tilstrækkeligt til at opnå gode resultater på lang
sigt52
. Med et sammenligneligt udgiftsniveau opnår nogle medlemsstater dog bedre resultater
end andre. Styrkelse af samarbejdet mellem de ansvarlige for henholdsvis
uddannelsesområdet og de økonomiske politikker kan forbedre evidensgrundlaget og skabe
konsensus om, "hvad der virker" med hensyn til investeringer i uddannelse. Udfordringerne
omfatter investeringer i infrastruktur, herunder digital infrastruktur og
forbindelsesmuligheder, samt menneskelig kapital53
. Skræddersyet politisk støtte til
medlemsstaternes uddannelsesreformer kan bidrage til at forbedre styringen af skolesystemer
og skabe større effektivitet og lighed.
4.2. En kombination af selvstyre og kvalitetssikring
Det indbyrdes samspil mellem skolernes selvstyre og ansvarlighed kræver stærke, men
fleksible kvalitetssikringssystemer54
. Der har den senere tid været en vigtig, ny tendens i
retning af decentralisering og øget selvstyre for skolerne. Gives skolerne mere selvstyre over
skolens praksis og tilrettelæggelse eller deres anvendelse af finansielle ressourcer, får de flere
muligheder for at tage hensyn til deres særlige behov og lokale forhold. Fordelene afhænger
imidlertid af skolernes evne til effektivt at planlægge og styre deres egen udvikling, samt
hvordan de er ansvarlige over for forældre, lokalsamfundet og myndigheder med ansvar for
uddannelse55
. PISA-undersøgelser viser, at selvstyre for skolerne fører til bedre
grundlæggende kvalifikationer, hvis selvstyret kombineres med ansvarlighed.
Kvalitetssikringsmekanismerne varierer meget i Europa56
, men deler en række fælles
udfordringer. Disse omfatter: fastsættelse af mål og måling af udviklingen i
uddannelsessystemerne og de studerendes resultater, udformning af kvalitetssikring for
uddannelsessystemer, der i stigende grad bliver decentraliserede og skal dække flere niveauer,
fremme af dialog og en kultur præget af tillid blandt interessenterne på uddannelsesområdet
og prioritering af menneskelige og finansielle ressourcer.
Udvikling af egnede værktøjer og processer for kvantitative og kvalitative data vil
styrke kvalitetssikringen. Kvalitetssikringsmekanismer bør tage hensyn til skolemiljøet og
lærendes trivsel samt de studerendes kompetenceudvikling. Både kvantitative og kvalitative
data er nødvendige for denne nuancerede tilgang57
. Skoler og lokale interessenter er nødt til at
investere i kapacitetsopbygning for at udpege de mest hensigtsmæssige redskaber og
indikatorer med henblik på at overvåge både de lærendes fremskridt og udviklingen af
skolerne og udvikle en fælles forståelse af, hvordan dataene skal fortolkes. Dette bør
51 Eurostat og almindelige statistikker over offentlige finanser. 52 Europa-Kommissionens Uddannelsesovervågningsrapport 2016. 53 https://ec.europa.eu/info/publications/2017-european-semester-country-reports_da. 54 ET2020 Working Group Schools interim report on Quality assurance for school development, April 2017. 55 Hanushek, E.A., Link, S. and Woessmann, L. (2013), Does school autonomy make sense everywhere? Panel
estimates from PISA, Journal of Development Economics, Vol. 104, s. 212-232. 56 Europa-Kommissionen (2015), Comparative study on quality assurance in EU school education systems:
Policies, procedures and practices. Final report. 57 ET2020 Working Group Schools interim report on Continuity and transitions in learner development, April
2017.
11/12 14/171
12
suppleres med eksterne overvågningsmekanismer såsom nationale eller regionale
skoleevalueringer og/eller omfattende elevvurderinger. Hvis en tilgang med en "tjekliste" med
fokus på formel overholdelse af regler og procedurer erstattes af en understøttende tilgang
med fokus på udvikling af skolen, hæves standarderne, og læringsresultaterne forbedres58
.
5. Konklusion – vejen fremad
Forbedret uddannelse er et centralt aspekt af Kommissionens initiativ vedrørende
investering i Europas ungdom. Navnlig skolernes kvalitet er af afgørende betydning for
unges fremtidsmuligheder. Skolerne udgør grundlaget for succes i erhvervslivet. De giver en
enestående mulighed for social mobilitet. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. De nye
PISA-data er en kraftig påmindelse for Europa: Andelen af elever med ringe færdigheder i
naturvidenskab steg markant fra 16,6 % i 2012 til 20,6 % i 2015. 11 % af eleverne forlader
skolen uden formelle kvalifikationer. Hvis sådanne problemer i skoleundervisningen ikke
løses, vil millioner af unge opleve, at deres muligheder i livet forringes.
Det er af afgørende betydning for Europas fremtid, at uddannelse af høj kvalitet bliver
en realitet for alle. I oplægget om Europas sociale dimension fra april 201759
påpeges det, at
uddannelse er blandt de faktorer, som i stigende grad vil være bestemmende for vores
samfunds og økonomiers fremtid; i Rom-erklæringen af 27. marts 2017 forpligter 27
medlemsstater sig til at arbejde hen imod "Et socialt Europa: … en Union, hvor unge får den
bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet"60
.
Arbejde hen imod en fælles forpligtelse. Forbedring af skoleuddannelsen bør være en
topprioritet. Dette gælder for medlemsstaterne og EU og vil kræve tæt samarbejde. Reform af
deres skoleuddannelsessystemer er en opgave for medlemsstaterne. Kommissionen er rede til
at støtte dem ved at udnytte EU's redskaber og processer. Navnlig er det europæiske semester
en velafprøvet drivkraft for reformer. Andre aktiviteter, herunder f.eks. frivilligt samarbejde
under strategirammen for uddannelsesområdet 2020, skal udvikles yderligere, således at de
giver størst mulig merværdi for medlemsstaterne. Navnlig bør
uddannelsesovervågningsrapporten anvendes fuldt ud til at hjælpe medlemsstaterne med at
træffe velunderbyggede og evidensbaserede politiske beslutninger. Det er af central betydning
for det fremtidige samarbejde at afgøre, hvorvidt der skal fastsættes et mere ambitiøst
benchmark for bekæmpelse af skolefrafald. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan der kan
gøres bedst mulig brug af Erasmus+ til at give flere unge europæere læringserfaringer i
udlandet og øge den eksisterende kapacitet til at støtte udvikling og innovation i skolerne og
lærernes uddannelse.
Succesen vil afhænge af et tæt samarbejde. På et uddannelsestopmøde, som efter planen skal
finde sted primo 2018, vil lighed inden for uddannelse og bedre støtte til ugunstigt stillede
grupper inden for uddannelse blive behandlet. Det vil give en første mulighed for at drøfte
fremtiden for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, herunder navnlig
skoleuddannelse.
58 Rådets konklusioner om kvalitetssikring til støtte for uddannelse, 20. maj 2014. 59 COM(2017) 206. 60 Rom-erklæringen, erklæring fra lederne af de 27 medlemsstater og fra Det Europæiske Råd, Europa-
Parlamentet og Europa-Kommissionen, 25. marts 2017.
12/12 15/171
Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom,
Kommissionen offentliggjorde tirsdag den 30. juni 2017 sin meddelelse om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet (COM(2017)248), som hermed sendes i høring i EU-specialudvalget.
Sammen med meddelelsen offentliggjordes følgende baggrundsmateriale:- Kommissionens Staff Working Document- Kommissionens factsheet
Meddelelsen er vedlagt i dansk sprogversion. Link til det øvrige materiale er http://ec.europa.eu/education/news/20170530-youth-initiative-school-higher-education_en.
Høringssvar sendes til undertegnede senest tirsdag den 13. juni 2017.
Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent
UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K
drivkraft for reform, nemlig gennem undervisningsrelaterede landespecifikke anbefalinger.
Som led i Europa 2020-strategien og de strategiske rammer for europæisk samarbejde om
uddannelse (ET 2020) blev Rådet enige om, at 40 % af alle unge skal have en videregående
uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer inden 2020. Som støtte for dette mål har
moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse7 siden 2011 udstukket den
strategiske kurs for EU's og medlemsstaternes aktiviteter for at:
samle dokumentation for, hvad der fungerer i videregående uddannelse
(uddannelse, forskning, innovation og systemdesign) gennem undersøgelser, ekspertgrupper
og analyse og overvågning af benchmarks og indikatorer
støtte samarbejde, gensidig læring og målrettet rådgivning om politikker mellem
regeringerne og myndigheder med ansvar for videregående uddannelse
styrke de videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet og resultater ved at
finansiere innovative samarbejdsprojekter mellem institutionerne og deres partnere
(Erasmus+, Horisont 2020) og - gennem europæiske struktur- og investeringsfonde -
at investere i infrastruktur, faciliteter, færdigheder og innovationsprojekter. Den
Europæiske Investeringsbanks projekter har også støttet investeringer i infrastrukturen
for videregående uddannelser, bl.a. gennem den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer (EFSI)
støtte den internationale mobilitet for studerende, personale og forskere for at
hjælpe dem til at udvikle erfaringer og færdigheder (aktioner under Erasmus+ og
Marie Skłodowska-Curie) og
styrke samarbejdet mellem videregående uddannelse, forskning og erhvervslivet.
… men fokuserer bestræbelserne på eksisterende og nye muligheder og udfordringer
EU-initiativernes positive virkning og deres internationale dimension har høstet anerkendelse
fra medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og sektoren for videregående uddannelse. EU er
på vej til at nå målet om 40 %, men som fremhævet i den offentlige høring om EU's
fremtidige støtte til de videregående uddannelser, som blev foretaget i 20168, står de
videregående uddannelsessystemer i Europa over for en række udfordringer9, herunder:
Uoverensstemmelse mellem de færdigheder, Europa har brug for og de
eksisterende færdigheder: I mange områder af EU er der mangel på arbejdskraft
inden for visse erhverv, som kræver færdigheder på højt niveau10
, både med hensyn til
kvalifikationer og kvaliteten af de relaterede færdigheder. Samtidig uddannes for
mange studerende med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder (læse- og
talfærdigheder, digitale færdigheder) og uden de tværfaglige færdigheder
7 COM(2011) 567 final. 8 Jf. bilag II i SWD, som ledsager den ny dagsorden for færdigheder i Europa. 9 Se ledsagende SWD. 10 Jf. 'Skill shortage and surplus occupations in Europe' (CEDEFOP, 2016): "I hele EU[…] er de fem
områder med størst mangel IT-fagfolk, læger, fagfolk inden for videnskab, teknologi,
ingeniørvidenskab og matematik (STEM), sygeplejesker og jordemødre samt lærere." Situationen
Hvad de unge vælger at studere på de videregående uddannelser afhænger af deres
personlige motivation, god vejledning og udsigten til attraktive uddannelses- og
karrieremuligheder. Karrieremuligheder afhænger i sidste ende af arbejdsgiverne og den
overordnede økonomi, men uddannelse og erhvervsuddannelse spiller en afgørende rolle.
Skolerne kan motivere eleverne til at interessere sig for alle fag, herunder matematik og
naturvidenskab, og vejlede dem i deres valg. De spiller også en vigtig rolle med hensyn til at
rette op på underrepræsentationen af kvinder, minoriteter og andre grupper i de tekniske fag
på de videregående uddannelser og efterfølgende i de dermed forbundne job. Præcise
oplysninger om, hvad de færdiguddannede laver, kontakter med tidligere elever og prognoser
for fremtidige færdighedsbehov er alle af stor betydning for studievejledere. De videregående
uddannelser er forpligtet til at levere tidssvarende indhold, relevante studieprogrammer på
områder, hvor der er mangel på færdigheder, og udvikle lærings- og undervisningsmetoder,
som giver de studerende mulighed for at erhverve sig de færdigheder, både i bredden og i
dybden, som de har brug for.
Godt udformede videregående uddannelsesprogrammer og læseplaner, som fokuserer på
de studerendes behov, er afgørende for en effektiv udvikling af færdigheder. Et større udvalg
af studieretninger, herunder toårige uddannelser13 og muligheder for løbende faglig udvikling,
vil hjælpe de videregående uddannelser med bedre at reagere på de studerendes behov.
Teknologien tilbyder nye måder at organisere læring og undervisning på14
, herunder gennem
åben, online og blended learning15
, som øger fleksibiliteten og interaktionen mellem læreren
og den studerende. Åbne uddannelsesressourcer (OER) og læringsanalyse16
har potentiale til
at forbedre læringen, men udnyttes stadig ikke fuldt ud. Mens megen undervisning på de
videregående uddannelser foregår i forskningsintensive institutioner, udnyttes forskningen
ikke i tilstrækkelig grad som input til undervisning, og de studerende beskæftiger sig typisk
ikke med forskning. Dette begrænser de studerendes mulighed for at udforske aktuelle emner
og udvikle deres forskningsfærdigheder. Digitalt understøttet åben videnskab17
giver nye
muligheder for at tackle dette problem.
Videregående uddannelse bør også give de studerende mulighed for at erhverve færdigheder
og erfaringer gennem aktiviteter baseret på faktiske problemer, herunder jobrelateret
læring og, så vidt muligt, tilbyde international mobilitet. Samarbejde med arbejdsgiverne
kan gøre det muligt for de videregående uddannelsesinstitutioner at gøre deres læseplaner
mere relevante og levere effektiv undervisning samt give de studerende adgang til
arbejdsbaseret læring af høj kvalitet.
Det er ikke let at udforme, sammensætte og levere gode studieprogrammer. Gode lærere
spiller en afgørende rolle. For mange lærere på videregående uddannelser har modtaget for
lidt eller ingen pædagogisk uddannelse og der investeres fortsat kun undtagelsesvis
systematisk i lærernes løbende faglige udvikling. Nationale og institutionelle strategier for
13 Kurser med kort cyklus (EQF 5). 14 https://ec.europa.eu/jrc/en/open-education. 15 Kombinerer typisk online læring med klasseundervisning. 16 Data om de studerende og deres kontekst, som anvendes til at identificere de studerendes læringsbehov. 17 Åben videnskab sigter mod at gøre videnskabelig forskning og data tilgængelig for alle.
5/13 21/171
6
belønning og forbedring af gode læreres karrieremuligheder er ved at vinde indpas, men er
langt fra almindelige.
Kommissionen vil:
1. lancere et europæisk initiativ om at følge færdiguddannede for skabe bedre viden
nationalt og på EU-plan om deres karriereforløb eller videre uddannelse. Dette vil bane
vej for en forbedret erhvervsvejledning, programudformning, institutionel strategi og
politikudformning. Rådets henstilling18
, som blev foreslået som led i denne pakke, vil
blive understøttet af en undersøgelse af færdiguddannede på EU-plan og et samarbejde,
der skal forbedre de nationale mekanismer til at følge de færdiguddannedes færd.
2. lancere en større EU-STE(A)M-koalition19
, der samler forskellige uddannelsessektorer
og arbejdsgivere fra erhvervslivet og den offentlige sektor, for at fremme anvendelsen af
STE(A)M-fag og modernisere STE(A)M-læseplaner og andre læseplaner, bl.a. gennem
flere tværfaglige programmer og samarbejde mellem de relevante fakulteter og de højere
læreanstalter
3. opfordre til, at jobophold, for hvilke der gives merit i form af ECTS-point, integreres i de
videregående uddannelsers programmer, yderligere styrke Erasmus+konsortier for at
øge tilgængeligheden og kvaliteten af jobophold og støtte praktikophold for Erasmus+-
studerende med særligt fokus på digitale færdigheder20
.
4. udvikle og implementere en digital parathedsmodel for at hjælpe de videregående
uddannelsesinstitutioner samt deres personale og studerende med at gennemføre digitale
læringsstrategier og udnytte potentialet i moderne teknologi, herunder læringsanalyser.
Dette vil blive ledsaget af vejledning om initiativer om åben uddannelse
5. optrappe den strategiske støtte til undervisere på videregående uddannelser, ph.d.-
studerende og færdiguddannede ph.d.'er gennem Erasmus+ for at hjælpe dem med at
udvikle færdigheder inden for pædagogik og udformning af læseplaner gennem målrettet
personalemobilitet med henblik på pædagogisk uddannelse og styrket samarbejde mellem
læreruddannelsescentre i hele EU.
2.2 Opbygning af inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer
De videregående uddannelser skal påtage sig et ansvar, når det handler om at tackle Europas
sociale og demokratiske udfordringer. I den forbindelse skal det sikres, at de videregående
uddannelser er inkluderende, åbne for talenter med enhver baggrund21
, og at de videregående
uddannelsesinstitutioner ikke er elfenbenstårne, men medborgerorienterede
18 Dette vil omfatte færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser samt de
personer, der forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer 19 Ved at bygge videre på eksisterende EU-projekter, herunder EU STEM-koalitionen. Udviklingen fra
STEM til STEAM afspejler, at det inden for videregående uddannelse anerkendes, at tværfaglige
tilgange er stadigt vigtigere. Interaktionen mellem STEM og kunst og design er en drivkraft for
omfattende innovation og kreativitet. 20 Jf. COM(2017) 228 final. Som eksempel kan nævnes "Digital Opportunity pilot project", som modtager
støtte fra Horisont 2020. 21 I overensstemmelse med FN's mål 4: bæredygtig udvikling om sikring af inkluderende undervisning af
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165
og 166,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede giver anledning til bekymring i mange
medlemsstater, især fordi beskæftigelsesfrekvensen blandt nyuddannede fra
videregående uddannelser i Unionen ikke er kommet sig helt efter finanskrisen i
20082, og beskæftigelsessituationen for færdiguddannede fra erhvervsuddannelser
varierer mellem medlemsstaterne.
(2) I retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker fra 20153 blev
medlemsstaterne derfor, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, tilskyndet til at
fremme produktiviteten og beskæftigelsesegnetheden ved hjælp af et hensigtsmæssigt
udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer.
(3) For at opfylde dette mål er det af afgørende betydning at have oplysninger af god
kvalitet om, hvad færdiguddannede foretager sig efter at have fået eksamensbeviset
eller forladt undervisningssystemet, både for at forstå årsagerne til problemer med
færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed i bestemte regioner eller økonomiske
sektorer eller for færdiguddannede fra bestemte studieretninger, og for at finde
løsninger på disse problemer. At sådanne oplysninger er værdifulde, fremhæves både i
de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske
område for videregående uddannelse4 og den europæiske referenceramme for
kvalitetssikring af erhvervsuddannelse5.
(4) Imidlertid er systemerne til indsamling, analyse og anvendelse af oplysninger om,
hvad færdiguddannede med en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse
foretager sig, i mange dele af Unionen endnu ikke veludviklede, og derfor er
2 COM(2015) 690 final. 3 Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker for 2015 (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28). 4 ISBN 952-5539-04-0. 5 Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk
referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1).
13/18 42/171
DA 14 DA
oplysningerne ofte ikke tilstrækkelige til at hjælpe studerende med at træffe
informerede studievalg eller til at danne grundlag for udformningen af
uddannelsesprogrammer eller politiske beslutninger.
(5) Det er endvidere sådan, at overgangen til arbejdsmarkedet i stort omfang drives af den
økonomiske kontekst, kvalifikationsniveauer og studieretninger. De påvirkes også af
sociodemografiske faktorer, såsom køn, fødeland, statsborgerskab, etnisk oprindelse
og familiens socioøkonomiske baggrund6. Det er derfor nødvendigt at indsamle
oplysninger om virkningen af disse faktorer for at kunne løse denne problemstilling.
(6) Selv om mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til sporing, er udvekslingen
af viden, god praksis og gensidig læring begrænset.
(7) Eftersom der kun foreligger begrænsede sammenlignelige data, og eftersom data, der
indsamles på nationalt plan, ikke er sammenlignelige mellem lande, er det vanskeligt
at drage konklusioner ud fra forskelle i tendenser eller resultater på tværs af lande og
regioner.
(8) Resultatet af den offentlige høring7 om Unionens dagsorden for modernisering af de
videregående uddannelser viste, at der er bekymring om, hvorvidt de videregående
uddannelser giver færdiguddannede den viden og de færdigheder og kompetencer,
som de behøver for at kunne klare sig i et uddannelses- og arbejdsmiljø i hurtig
udvikling, samt at der er vedvarende uoverensstemmelser mellem efterspurgte og
udbudte færdigheder i nogle medlemsstater.
(9) Medlemsstaterne har opfordret til, at der gøres en indsats på EU-niveau, som skal
forbedre strømmen af oplysninger om beskæftigelsesegnethed, uoverensstemmelser
mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og arbejdsmarkedets behov. I Rådets og
Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)8 blev det foreslået at
fremme relevansen af videregående uddannelse for arbejdsmarkedet og samfundet,
også gennem bedre information om og foregribelse af arbejdsmarkedets behov og
resultater, f.eks. sporing af nyuddannedes karriereforløb.
(10) Ved Rigakonklusionerne af 2015 om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt
vedrørende erhvervsuddannelse for perioden 2015-2020 forpligtede medlemsstaterne
sig også til at sikre varige oplysnings- og feedbacksløjfer ved hjælp af foranstaltninger
som anvendelsen af data om beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede med en
erhvervsuddannelse og en kombination af data om læring, indtræden på
arbejdsmarkedet og karriere, udvikling af kapacitet hos aktører på nationalt niveau
med henblik på at anvende data om færdiguddannede til at tilpasse læseplaner,
erhvervsprofiler og indholdet af erhvervsuddannelseskvalifikationer til nye
økonomiske og tekniske krav.
6 Læs mere om virkningen af køn og indvandrerbaggrund for overgangen fra skolen til arbejdsmarkedet i
OECD/Den Europæiske Union (2015), Indicators of Immigration Integration 2015 – Settling In, kapitel
13. 7 COM(2016) 381 final. 8 EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.
14/18 43/171
DA 15 DA
(11) I resolutionen om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem
uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 20169 fremhævede
medlemsstaterne vigtigheden af at afhjælpe uoverensstemmelser mellem efterspurgte
og udbudte færdigheder og mangel på bestemte færdigheder.
(12) Dette byggede på tidligere arbejde. I Rådets konklusioner om entreprenørskab i
forbindelse med uddannelse10
fra 2014 tilsluttede medlemsstaterne sig brug af
sporingsoplysninger, når det er muligt, til at vurdere kvaliteten og effektiviteten af
iværksætteruddannelse.
(13) i Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse11
af 2013
aftalte medlemsstaterne at fremme orienteringen om muligheder og resultater på
uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.
(14) I Rådets konklusioner om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede12
af 2012
aftalte medlemsstaterne også at oprette et benchmark om, at andelen af beskæftigede
færdiguddannede (20-34-årige), der højst tre år inden referenceåret har forladt
uddannelsessystemet, senest i 2020 bør være på mindst 82 %, samt at overvåge
andelen af beskæftigede færdiguddannede med henblik på at styrke evidensgrundlaget
for udvikling af politikker i grænsefladen mellem uddannelse og arbejde, mens
medlemsstaterne og Kommissionen har aftalt at indsamle kvalitative oplysninger og
god praksis med henblik på at supplere den kvalitative overvågning og styrke
grundlaget for evidensbaseret politikudformning.
(15) I en ny dagsorden for færdigheder13
har Kommissionen derfor gjort det til en prioritet
at forbedre viden om færdigheder og udvekslingen af samme for at sikre bedre
karrierevalg ved at foreslå et initiativ til at spore færdiguddannede fra videregående
uddannelser for at støtte medlemsstaterne i at forbedre oplysningerne om de
færdiguddannedes overgang til arbejdsmarkedet —
VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:
I overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, særlig direktiv 95/46/EF om
beskyttelse af personoplysninger14
, tilgængelige ressourcer og nationale forhold og i tæt
samarbejde med alle relevante interessenter:
1. Forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af data om færdiguddannedes aktiviteter15
og,
hvor det er relevant, personer, der forlader videregående uddannelser eller
9 Udkast til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet, om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse: uddannelse
som bidrag til det europæiske semester 2016, 5685/1/16 REV 1. 10 EUT C 17 af 20.1.2015, s. 2-7. 11 EUT C 168 af 14.6.2013, s. 2. 12 EUT C 169/04, s. 11. 13 SWD/2016/0195 final. 14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). 15 Ved denne Rådets henstilling forstås ved "færdiguddannet" en person, der har afsluttet en videregående
uddannelse eller erhvervsuddannelse uanset niveau. Det erkendes dog, at nogle medlemsstater også har
initiativer til at spore personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt.
15/18 44/171
DA 16 DA
erhvervsuddannelser uden eksamensbevis, herunder ved senest i 2020 at oprette
systemer til sporing af færdiguddannede, der omfatter:
a) indsamling af relevante administrative data fra uddannelses-, skatte- og
socialsikringsdatabaser
b) udarbejdelse af tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede på
uddannelsessystemniveau, i erkendelse af vigtigheden af kvalitative data om
personers overgang til arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse og
erhvervsuddannelse og deres senere karriereforløb og
c) mulighed for, at offentlige myndigheder kan sammenknytte data fra forskellige
kilder i anonymiseret form med henblik på at skabe et detaljeret billede over
færdiguddannedes senere aktiviteter.
Indholdet af de data, der skal indsamles
2. Indsamle data, der omfatter:
a) følgende kvantitative data
i) sociobiografiske og socioøkonomiske oplysninger
ii) studieintensitet
iii) studiemetode
iv) kvalifikation(er)
v) opnået meritoverførsel (credits)
vi) studieretning
vii) overgang til beskæftigelse eller videre uddannelse eller erhvervsuddannelse
viii) indkomst
ix) kontrakttype
x) beskæftigelsesstatus
xi) arbejdsstilling, erhvervsmæssig status og/eller aktivitet
xii) geografisk og/eller sektormæssig mobilitet
b) følgende kvalitative data
i) studiets relevans for beskæftigelse
ii) deltagelse i frivilligt arbejde eller medborgerlige aktiviteter
iii) karriereudvikling og -tilfredshed
iv) opfattelser af kvaliteten og relevansen af deres uddannelses- eller
erhvervsuddannelseserfaring.
Tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede
16/18 45/171
DA 17 DA
3. Tilskynde til en omfattende, repræsentativ og fortsat svarprocent på
tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede, herunder sporing af
færdiguddannede, der er migreret, uanset om det er på grund af studier eller efter deres
studier.
Europæisk samarbejde
4. Deltage i et netværk af eksperter, der skal organiseres i overensstemmelse med
eksisterende forvaltningsstrukturer for samarbejde inden for rammen for uddannelse
og erhvervsuddannelse 2020, uden at dette berører eventuelle nye strukturer, der måtte
følge den, og som vil tilskynde til samarbejde og gensidig læring, udforske muligheder
for at udvikle indbyrdes forenelige og sammenlignelige data samt overveje, med hvor
store mellemrum tidsserieundersøgelser bør finde sted.
Udbredelse af data og udnyttelse af resultater
5. Sikre rettidig, regelmæssig og bred formidling af data og udnyttelse af resultaterne
med henblik på:
a) at styrke erhvervsvejledning for fremtidige studerende, nuværende studerende og
færdiguddannede
b) at udforme og ajourføre læseplaner for at forbedre erhvervelse af relevante
færdigheder og beskæftigelsesegnethed
c) at forbedre matchning af færdigheder for at fremme konkurrenceevnen og
innovationen på lokalt, regionalt og nationalt niveau
d) at planlægge med henblik på arbejdsmarkedets, uddannelsessystemets og
samfundets nye behov og
e) at bidrage til udviklingen af politikker på både nationalt niveau og EU-niveau.
Finansiering
6. Sikre bæredygtigheden af initiativer til sporing af færdiguddannede ved at allokere
tilstrækkelige og flerårige ressourcer, anvende nationale eller europæiske
finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller europæiske struktur- og investeringsfonde,
hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres eksisterende ressourcer,
retsgrundlag og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at berøre
forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.
Rapporter og evaluering
7. Inden for to år efter vedtagelsen af denne henstilling og årligt derefter aflægge rapport
til Kommissionen om gennemførelsen og evalueringen af denne henstilling —
HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN, AT DEN:
8. udvikler pilotfasen til en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede fra
videregående uddannelser, hvis formål er at forbedre tilgængeligheden af
sammenlignelige data om færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og sociale
17/18 46/171
DA 18 DA
resultater, og som skal bygge videre på resultaterne af Eurograduate Feasibility
Study16
.
9. støtter kapacitetsopbygning inden for erhvervsuddannelse, alt efter behov, for at
oprette systemer til sporing af færdiguddannede, med udgangspunkt i god praksis, der
er identificeret i alle medlemsstaterne, og letter samarbejdet mellem udbydere af
erhvervsuddannelse hvad angår anvendelse af data fra sporing af færdiguddannede.
10. Fremmer gensidig læring og styrker samarbejde ved at oprette og støtte netværket af
eksperter.
11. Sikrer, at indsamlede data og relaterede analyser gøres tilgængelige for
medlemsstaterne og interessenterne, herunder via eksisterende online-EU-værktøjer.
12. Støtter anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller
europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse
med deres finansielle kapacitet, retsgrundlag og de prioriteter, der er fastsat for
perioden 2014-2020, uden at berøre forhandlingerne om den næste flerårige finansielle
ramme.
13. Aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne henstilling inden for fem år
efter dens vedtagelse —
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
16 Eurograduate Feasibility Study omfatter kun videregående uddannelse.
18/18 47/171
Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom,
Jf. nedenfor eftersendes hermed de danske sprogversioner af Kommissionens meddelelse om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)247) og forslaget til rådshenstilling om sporing af færdiguddannede (COM(2017)249).
Vedr. høringssvar opfordres specialudvalgets medlemmer til at medsende et kort resumé, der kan indsættes i grund- og nærhedsnotatet, ifald det indsendte høringssvar er længere end en halv side.
Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent
UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K
Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom,
Kommissionen offentliggjorde tirsdag den 30. juni 2017 sin meddelelse om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)247) og et forslag til rådshenstilling om ”tracking
graduates” (COM(2017)249), som hermed sendes i høring i EU-specialudvalget. Bemærk, at sidstnævnte berører både det videregående uddannelsesområde og erhvervsuddannelsesområdet.
Sammen med meddelelsen offentliggjordes følgende baggrundsmateriale:- Kommissionens Staff Working Document- Kommissionens factsheet
Meddelelsen og forslag til rådshenstilling er vedlagt (danske sprogversioner eftersendes, når de er modtaget). Link til det øvrige materiale er http://ec.europa.eu/education/news/20170530-youth-initiative-school-higher-education_en.
Høringssvar sendes til Jonas Husum Johannesen ([email protected]) og undertegnede senest onsdag den 14. juni 2017.
Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent
UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K
om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om
ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning
(EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og
afgørelse nr. 1313/2013/EU
{SWD(2017) 166 final}
{SWD(2017) 167 final}
{SWD(2017) 168 final}
1/62 50/171
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Den Europæiske Union bygger på solidaritet, en fælles værdi, som tydeligt kan mærkes
overalt i det europæiske samfund. Solidaritet er kendetegnende for det europæiske projekt og
skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare aktuelle og kommende kriser
ved at opretholde en stærk moralsk position. Den fungerer som et kompas for Europas
ungdom i deres stræben efter et bedre EU. Stats- og regeringscheferne for de 27
medlemsstater, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
bekræftede i anledning af 60-års-jubilæet for undertegnelsen af Romtraktaterne deres tilsagn
om at støtte sammenholdet og solidariteten med henblik på at øge Den Europæiske Unions
styrke og modstandsdygtighed1.
I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for
at investere i de unge, og samtidig blev idéen om et europæisk solidaritetskorps bebudet med
henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele Den Europæiske Union kan yde et
meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at
de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld menneskelig erfaring. Ved topmødet i
Bratislava den 16. september 2016 blev der opfordret til at øge den politiske indsats for at
støtte unge europæere og oprette nye EU-programmer med henblik på at skabe bedre
muligheder for dem. Kommissionens meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps"2 af 7.
december 2016 markerede startskuddet til første fase af det europæiske solidaritetskorps og
gentog målsætningen om, at 100 000 unge europæere skal have deltaget i det europæiske
solidaritetskorps inden 2020. I denne første fase er der mobiliseret otte forskellige EU-
programmer3 med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller
job til unge i hele EU.
Forslaget kommer også som reaktion på opfordringen fra Det Europæiske Råd i dets
konklusioner af 15. december 2016 om at fortsætte arbejdet med det europæiske
solidaritetskorps4, og det er et af de prioriterede initiativer, der indgår i den fælles erklæring
om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 20175, hvori formanden for henholdsvis
Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen har forpligtet sig til at strømline
indsatsen i de tre institutioner for at sikre en hurtig lovgivningsmæssig behandling inden for
disse prioriterede områder med sigte på at afslutte behandlingen inden udgangen af 2017.
Med dette forslag skabes der retlige rammer for, at det europæiske solidaritetskorps kan give
de unge mulighed for at engagere sig i solidaritetsaktiviteter, hvilket vil bidrage til at tilgodese
et uopfyldt samfundsmæssigt behov, samtidig med at de unges personlige,
uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling fremmes. I forbindelse med
1 http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/25-rome-declaration/ 2 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942 final af 7.12.2016). 3 Programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Life-programmet,
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, sundhedsprogrammet, programmet Europa for Borgerne, Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (gennem Interreg) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne. 4 http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/european-council/2016/12/20161215-euco-conclusions-
final_pdf/ 5 Et EU, der skaber hurtigere og bedre resultater: Tre institutioner undertegner en fælles erklæring om
EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017 (IP/16/4360).
2/62 51/171
DA 3 DA
udformningen af dette forslag har Kommissionen taget hensyn til den dokumentation og de
konklusioner, der er indsamlet gennem den forudgående evaluering, som ledsager forslaget,
samt de synspunkter og forslag, der er indsamlet gennem en omfattende offentlig
høringsproces, som er nærmere beskrevet i de relevante afsnit nedenfor. Dette forberedende
arbejde bidrog til at identificere følgende mangler, som dette forslag tager sigte på at løse.
Der er mange unge, der ønsker at deltage i solidaritetsaktiviteter, samtidig med at der er
mange uopfyldte behov ude i lokalsamfundene, som bedre kan tilgodeses gennem unges
deltagelse i solidaritetsaktiviteter. Der er en udækket efterspørgsel blandt mange
organisationer efter motiverede unge, der kan deltage i deres aktiviteter. Hvis disse
organisationer får denne hjælp, vil de kunne yde endnu mere hjælp til lokalsamfundene. Der
findes imidlertid mangler med hensyn til at matche udbud og efterspørgsel og hindringer
vedrørende adgangen til midler, kvalitetssikring og diverse juridiske aspekter.
De vigtigste udfordringer på dette område kan sammenfattes som følger:
– i de seneste årtier har vores samfund ikke i tilstrækkeligt omfang investeret i unge
europæeres muligheder for at kunne deltage effektivt i solidaritetsaktiviteter, enten
som frivillige eller gennem erhvervsmæssige aktiviteter. Efter den
verdensomspændende finansielle og økonomiske krise er EU's økonomi nu ved at
komme på fode igen, men genopretningen er stadig ujævnt fordelt på tværs af
samfund og regioner, og situationen er særlig kritisk for den yngre generation. De
konkrete solidaritetsaktiviteter har potentiale til at mobilisere de unge til fordel for
gode formål og hjælpe dem med at udvikle den viden og de færdigheder og
kompetencer, som er afgørende for deres personlige, sociale, uddannelsesmæssige,
faglige og medborgerlige udvikling. Dette gælder alle unge, herunder også ugunstigt
stillede unge. Fremme af de unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter er også et særligt
spørgsmål, som bør overvejes i denne forbindelse.
– holdningen til solidaritet og opbygningen af social, økonomisk og medborgerlig
samhørighed kræver en alsidig struktur af dynamiske organisationer (private og
offentlige, erhvervsmæssige og nonprofit). I denne sammenhæng er der behov for
bedre at imødekomme behovene hos sådanne organisationer, især organisationer,
som på græsrodsniveau arbejder med de mest ugunstigt stillede samfundsgrupper.
Organisationer, der tilbyder solidaritetsophold, har brug for støtte i form af
ressourcer til at sikre hensigtsmæssig uddannelse og forberedelse af frivillige,
praktikanter eller arbejdstagere og til at være aktive i en europæisk sammenhæng.
Organisationerne har desuden brug for tydelige og simple regler,
– idet mulighederne for solidaritetsaktiviteter – det være sig på erhvervsmæssig eller
frivillig basis – er temmelig fragmenterede i EU. Der hvor mulighederne findes, er
der ofte manglende kendskab. Fragmenteringen medfører også visse mangler, når det
drejer sig om at forstå, dokumentere og validere, hvad de unge har lært af at deltage i
en given solidaritetsaktivitet.
Hvis der ikke træffes foranstaltninger for at bringe organisationerne og de unge sammen om
solidaritet, er der risiko for, at et vigtigt potentiale for solidaritetsaktiviteter forbliver
uudnyttet, hvilket vil føre til et unødvendigt tab af velfærd blandt både organisationerne, de
unge og samfundet som helhed.
På denne baggrund er målsætningen med det europæiske solidaritetskorps at øge unges og
organisationers deltagelse i solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, som alle unge har adgang til,
for derigennem at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte
lokalsamfundene og tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov. For at nå dette generelle
3/62 52/171
DA 4 DA
mål vil det europæiske solidaritetskorps lette de unges adgang til muligheder for at deltage i
frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt på eget initiativ
udforme og udvikle solidaritetsprojekter, som også skal bidrage til at forbedre deres
færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, sociale og faglige udvikling samt
deres beskæftigelsesegnethed. Det europæiske solidaritetskorps vil også støtte
netværksaktiviteter for dets deltagere og organisationer, som har til formål at fremme en
solidarisk korpsånd, fællesskabsfølelse og engagement i solidaritet samt tilskynde til
udveksling af nyttige former for praksis og erfaringer. Det europæiske solidaritetskorps vil
endvidere sigte mod at sikre, at de solidaritetsaktiviteter, der tilbydes de unge deltagere6,
bidrager til at håndtere konkrete samfundsmæssige udfordringer og styrke lokalsamfundene,
at de er af høj kvalitet, og at de læringsresultater, der følger af de unges deltagelse i
aktiviteterne, valideres behørigt.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag er en del af det bredere sæt initiativer med titlen "Investering i Europas
ungdom", som blev indledt den 7. december 2016. Det bidrager til at gennemføre alle EU's
vigtigste ungdomspolitikker i hele Europa, ikke mindst den europæiske strategi for unge,
ungdomsgarantien og den nye dagsorden for færdigheder i Europa, som hver især omfatter en
række forskellige aktioner til støtte for unge, lige fra uformel uddannelse og frivilligt arbejde
til erhvervsuddannelse og beskæftigelse. Målet er at forbedre mulighederne for de unge ved i
væsentlig grad at højne kvaliteten og de forventede resultater.
Det europæiske solidaritetskorps vil trække på medlemsstaternes rige tradition for og store
erfaring med almennyttige aktiviteter, såsom frivilligt arbejde. Nogle af medlemsstaterne har
nationale programmer for samfundsnyttigt arbejde, der giver unge mulighed for at deltage,
mens andre fremmer aktiviteter, der udføres af civilsamfundet.
På EU-plan har den europæiske volontørtjeneste (EVS) igennem 20 år givet de unge mulighed
for frivilligt arbejde, og politikker og programmer, som f.eks. ungdomsgarantien og ordningen
"Dit første Eures-job", hjælper de unge med at tage på praktikophold og få job. Det
europæiske solidaritetskorps vil tage afsæt i styrkerne og erfaringerne fra disse initiativer og
dermed bygge på et solidt eksisterende grundlag og samtidig udvide dette grundlag for at
skabe nye muligheder, øget synlighed og større virkning. Det europæiske solidaritetskorps vil
tilbyde nye muligheder, som ikke får støtte under de nuværende programmer, og samtidig
forenkle adgangen til dem for såvel interesserede unge som organisationer. Det europæiske
solidaritetskorps vil via sin portal tilbyde ét samlet, lettilgængeligt kontaktpunkt og have et
bredt sigte for at nå ud til deltagende organisationer og unge. Kommissionen vil også udvikle
og forbedre uddannelsen forud for et ophold samt yde relevant støtte og validering af
læringsresultater efter opholdet.
For at sikre kontinuitet med hensyn til frivilligt arbejde, der støttes på EU-plan, vil de
aktiviteter, der er blevet støttet under den europæiske volontørtjeneste, og som falder inden
for det geografiske anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, blive støttet af
sidstnævnte i form af grænseoverskridende frivilligt arbejde. Sideløbende hermed vil den
europæiske volontørtjenestes øvrige aktiviteter, som ikke er omfattet af det geografiske
anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, fortsat blive støttet under det
6 Deltagere i det europæiske solidaritetskorps opfylder opholdsbetingelserne i værtslandet i
overensstemmelse med EU-retten.
4/62 53/171
DA 5 DA
program, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1288/20137. Med hensyn til fortolkningen
af relateret lovgivning på EU-plan indeholder forslaget bestemmelser, der skal sikre, at både
grænseoverskridende frivilligt arbejde under det europæiske solidaritetskorps og frivilligt
arbejde, som fortsat vil blive støttet i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, betragtes
som sidestillede med aktiviteterne under den europæiske volontørtjeneste.
For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse vil det europæiske solidaritetskorps
gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede er gældende. Herved kan man
fokusere på at maksimere resultater og gennemførelse og samtidig minimere den
administrative byrde. Dette er grunden til, at ansvaret for at gennemføre det europæiske
solidaritetskorps vil blive varetaget af de eksisterende strukturer, dvs. Europa-Kommissionen,
herunder også Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og
Kultur (EACEA), samt til de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der
er omhandlet i ungdomskapitlet i forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet
Erasmus+.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Aktionerne under det europæiske solidaritetskorps vil være i overensstemmelse med og
supplere en lang række relevante EU-politikker og -programmer, navnlig, men ikke begrænset
til, dem, der vedrører uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri
(navnlig socialt iværksætteri), medborgerskab8 og demokratisk deltagelse, miljø- og
naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning,
landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og andre varer, sundhed og
trivsel, kreativitet og kultur, idræt og sport, social bistand og velfærd, modtagelse og
integration af tredjelandsstatsborgere, territorialt samarbejde samt samhørighed.
I første fase af det europæiske solidaritetskorps, som blev indledt i december 2016, blev der
mobiliseret otte forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for frivilligt
arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. Disse aktiviteter vil, uanset om de
gennemføres før eller efter ikrafttrædelsen af den foreslåede forordning, fortsat være omfattet
af de regler og betingelser, der er fastsat i de respektive europæiske programmer, der har
bidraget med midler til dem i første fase af det europæiske solidaritetskorps.
Til den anden fase, der starter ved ikrafttrædelsen af den foreslåede forordning, vil det
europæiske solidaritetskorps modtage større fra flere EU-programmer. Nogle af disse9 vil
være i form af bidrag til finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps (som det
forklares nærmere i afsnit 4). Andre10
vil eventuelt bidrage til opfyldelsen af målene for det
europæiske solidaritetskorps ved at støtte aktiviteter, der ligger inden for deres område. Dette
bidrag finansieres i overensstemmelse med de pågældende programmers respektive
basisretsakter.
7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11.december 2013 om oprettelse af
"Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr.
1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50). 8 Det europæiske solidaritetskorps er en prioritet for Kommissionen i dens rapport om unionsborgerskab
2017 (COM(2017) 30 final/2 af 31.1.2017). 9 Programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Den Europæiske
Socialfond, EU's civilbeskyttelsesmekanisme, Life-programmet og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). 10 Eksempler herpå kunne være, men er ikke begrænset til, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden,
programmet Europa for Borgerne, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og
sundhedsprogrammet.
5/62 54/171
DA 6 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Hovedformålet med dette forslag er at skabe muligheder for unge til at engagere sig i
solidaritetsaktiviteter, herunder frivilligt arbejde, praktikophold, job og projekter udviklet af
de unge på eget initiativ, som vil indeholde et vigtigt læringselement til gavn for de unges
personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling. I tråd med dette er indholdet af
dette forslag fokuseret på at tilskynde til mobilitet, aktivt engagement, ikkeformel uddannelse
og erhvervsuddannelse blandt unge. Dette vil desuden bidrage til at øge deres
beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til regulær beskæftigelse.
Retsgrundlaget for forslaget med henblik på ovenstående er artikel 165, stk. 4, og artikel 166,
stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I artikel 165, stk. 4, er det
fastsat, at Unionens indsats har til formål at "tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge
(…) og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa". Unionens indsats baseret
på artikel 166, stk. 4, udgør et passende retsgrundlag for en retsakt, der som dette forslag
sigter mod at "forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og
videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på
arbejdsmarkedet" og "lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for
erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge".
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I lyset af den europæiske dimension af de foreslåede mål – at mobilisere unge for solidaritet
overalt i Den Europæiske Union – er det hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan. EU har
en rolle at spille med hensyn til at støtte en fælleseuropæisk tilgang til solidaritet. EU's indsats
gennem det europæiske solidaritetskorps vil ikke erstatte tilsvarende foranstaltninger fra
medlemsstaternes side, men vil tjene til at supplere og støtte dem under fuld overholdelse af
nærhedsprincippet. Selv om der i samtlige medlemsstater er tradition for at drive programmer
og instrumenter, der støtter almennyttige aktiviteter, navnlig gennem frivilligt arbejde, er
disse meget forskellige, idet nogle lande foretrækker statslig indgriben, mens andre lader
civilsamfundet være drivkraft. Der er også forskel på, hvilke begreber og konnotationer der
forbindes med solidaritetsaktiviteter og frivilligt arbejde, og på aktiviteternes indhold og
varighed. Endvidere er der vidt forskellige opfattelser af sammenhængen mellem social
beskyttelse og frivilligt arbejde, og der er forskellige grader af retlig status, læring og
anerkendelse. Alt dette fører til opsplitning af markedet på EU-plan, hvilket indebærer, at
unge i EU har ulige adgang til de muligheder, der findes.
EU's indsats gennem det europæiske solidaritetskorps vil bidrage til at tilgodese behovet for at
få bugt med denne fragmentering, hvilket fremgår af den forudgående evaluering, der
ledsager dette forslag. Samtidig vil dette være en udmærket anledning til at bygge videre på
de mange forskellige erfaringer i medlemsstaterne og at fremme frivilligt arbejde i de
medlemsstater, hvor dette er mindre udbredt, som foreslået af de interesserede parter, der blev
hørt under udarbejdelsen af dette forslag. Det europæiske solidaritetskorps vil supplere de
eksisterende offentlige og private politikker, programmer og aktiviteter, såvel på nationalt
plan som på europæisk plan. Takket være en række kvalitetssikringer – eksempelvis chartret
for det europæiske solidaritetskorps, et kvalitetsmærke for de deltagende organisationer og
principperne i kvalitetsrammen for praktikophold – kan det europæiske solidaritetskorps
6/62 55/171
DA 7 DA
bidrage til at forbedre kvaliteten af de forskellige typer ophold for unge i hele EU samt
valideringen af læringsresultaterne.
Derudover vil det europæiske solidaritetskorps tilbyde ét samlet kontaktpunkt til frivilligt
arbejde og solidaritetsophold af høj kvalitet for unge i hele EU, i modsætning til i dag, hvor
disse muligheder kun er tilgængelige gennem et væld af forskellige ordninger. Korpset vil
således sikre, at alle interesserede unge i hele EU får samme muligheder for at deltage og får
lettere adgang til en bredere vifte af aktiviteter. Ved at samle forskellige former for
solidaritetsaktiviteter under samme "banner" kan man også bidrage til at udbrede kendskabet
til og højne synligheden af de muligheder, der er findes for unge.
Det europæiske solidaritetskorps vil omfatte både grænseoverskridende ophold, som
gennemføres i et andet land end deltagerens eget bopælsland, og ophold inden for
landegrænserne, som gennemføres i selve bopælslandet. Denne fleksibilitet er i
overensstemmelse med de forslag, der er indkommet fra de interesserede parter, som er blevet
hørt. For så vidt angår grænseoverskridende ophold, kan de enkelte medlemsstaters indsats
ikke erstatte EU's indsats, navnlig i betragtning af fragmenteringen af de strukturer og
programmer, der tilbyder frivilligt arbejde og praktikophold, og af forskellene i forståelse og
begreber inden for sektoren, der tilbyder solidaritetsaktiviteter. For så vidt angår ophold inden
for landegrænserne, kan det europæiske solidaritetskorps forventes at have en innovativ
karakter og samtidig håndtere lokale eller nationale udfordringer ud fra et bredere europæisk
perspektiv. Navnlig kan en EU-indsats medvirke til at afhjælpe fragmenteringen i forbindelse
med solidaritetsaktiviteter og sikre inklusion af alle unge, herunder også dem, der møder
hindringer for at deltage i aktiviteter i et andet land. Den kan også give en europæisk kontekst
og hjælpe med at finde europæiske løsninger på specifikke udfordringer, der ikke holder sig
inden for nationsgrænserne.
Sidst, men ikke mindst, vil anvendelsen af eksisterende strukturer, der har vist sig at være
effektive og virkningsfulde, sikre en effektiv gennemførelse af det europæiske
solidaritetskorps samt synergi og komplementaritet med medlemsstaternes tiltag til fordel for
unge.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget søger at afhjælpe påviste mangler med hensyn til at tilbyde unge lettilgængelige
muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
• Valg af retsakt
Det foreslåede instrument er en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
3. RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Ved udarbejdelsen af dette forslag og den ledsagende forudgående evaluering blev der afholdt
høringer på forskellige niveauer med inddragelse af en bred vifte af interesserede parter samt
individuelle borgere, offentlige myndigheder samt øvrige EU-institutioner og -organer
(nemlig Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale
Udvalg).
Der blev gennemført en 8-ugers offentlig høring online, som affødte 660 besvarelser og 82
holdningsdokumenter. Høringen var tilgængelig på 23 officielle EU-sprog, og der indkom
7/62 56/171
DA 8 DA
svar på alle 23 sprog. Endvidere blev der den 12. april 2017 arrangeret et større
interessentforum med omkring 700 deltagere, og der blev afholdt målrettede høringer med
medlemsstaterne og vigtigste interesserede parter (herunder organisationer, frivillige
forslaget en klar fordeling af programforvaltningsopgaverne mellem Kommissionen, de
nationale agenturer, der er oprettet i henhold til programmet Erasmus+ og
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA). Siden
oprettelsen i 2006 har EACEA med godt resultat og efter høj standard gennemført dele af
programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa, Europa for Borgerne og EU-bistandsfrivillige
(og disse programmers forgængere), hvilket bekræftes af en række uafhængige eksterne
evalueringer. Som krævet i forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for
forvaltningsorganer12
blev der foretaget en cost-benefit-analyse, inden programmerne blev
uddelegeret til forvaltningsorganerne, hvorved det blev påvist, at det er omkostningseffektivt
at anvende EACEA til bestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske
solidaritetskorps. Sideløbende hermed har modellen med nationale agenturer under Erasmus+
vist sig at være vellykket og effektiv og har samtidig et højt sikkerhedsniveau og en forsvarlig
økonomisk forvaltning.
Ordninger for overvågning og evaluering af det europæiske solidaritetskorps vil omfatte
permanent overvågning for at vurdere fremskridt og en evaluering for at vurdere effektiviteten
af den eksisterende dokumentation af de opnåede resultater.
Ordningerne for overvågning baseres på en omfattende analyse af de kvantitative og
kvalitative resultater af det europæiske solidaritetskorps. De kvantitative resultater indsamles
systematisk ved hjælp af it-systemer til forvaltning af aktionerne under det europæiske
solidaritetskorps. De kvalitative resultater vil blive overvåget gennem regelmæssige
spørgeundersøgelser rettet mod både enkeltpersoner og deltagende organisationer. Ordninger
for rapportering og vurdering af alle gennemførelsesorganer vil sikre en omfattende
overvågning af forslagets gennemførelse.
Kommissionen vil i 2020 offentliggøre en rapport, hvori den gør status over de fremskridt, der
er gjort med hensyn til at nå målet om, at 100 000 unge skal tilbydes muligheder under det
europæiske solidaritetskorps. Forslaget vil desuden være genstand for en uafhængig
evaluering fire år efter dets anvendelsesdato for at vurdere de kvalitative resultater af de
støttede aktioner, herunder deres indvirkning på unge og organisationer. I evalueringen bør
der tages hensyn til den eksisterende dokumentation for effektiviteten og virkningen af de
resultater, som det europæiske solidaritetskorps har opnået. Kontrolkilderne vil omfatte
overvågning af data, oplysninger fra de gennemførende organers arbejdsprogrammer og
rapporter, resultater fra formidling, evidensbaserede undersøgelser, spørgeundersøgelser, mv.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel I — Almindelige bestemmelser i den foreslåede forordning fastlægger dens genstand,
definitioner af visse hyppigt forekommende begreber, de generelle og specifikke mål med
aktiviteterne under det europæiske solidaritetskorps samt sammenhæng og komplementaritet
i Unionens indsats. Målsætningen med det europæiske solidaritetskorps er at øge unges og
organisationers deltagelse i solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, som alle unge har adgang til,
for derigennem at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte
lokalsamfundene og håndtere samfundsmæssige udfordringer.
Kapitel II — Aktioner under det europæiske solidaritetskorps indeholder en beskrivelse af de
planlagte aktiviteter med henblik på at nå målene i den foreslåede forordning. EU's
12 Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer,
der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (OJ L 11 af 16.1.2003, s. 1).
13/62 62/171
DA 14 DA
støtteforanstaltninger omfatter solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter på den ene
side og kvalitets- og støtteforanstaltninger på den anden side.
Kapitel III — Finansielle bestemmelser fastlægger budgetrammen for det europæiske
solidaritetskorps i perioden 2018-2020 samt de planlagte former for EU-finansiering. Det
primære referencegrundlag omfatter omfordeling fra programmet Erasmus+ (197,7 mio.
EUR) og programmet for beskæftigelse og social innovation (10 mio. EUR) samt yderligere
midler i regnskabsårene 2018, 2019 og 2020. Finansieringsrammen suppleres med bidrag fra
forskellige budgetposter og adskillige af EU's programmer.
Kapitel IV — Deltagelse i det europæiske solidaritetskorps indeholder kriterier for de
deltagende lande, enkeltpersoner og organisationer. De deltagende lande er EU's
medlemsstater og eventuelt andre lande på grundlag af bilaterale aftaler. Unge i alderen 17-30
år kan tilmelde sig via portalen for det europæiske solidaritetskorps, men de kan først
påbegynde selve deltagelsen, når de er mellem 18 og 30 år gamle. En deltagende organisation,
som kan tilbyde solidaritetsophold eller -aktiviteter til tilmeldte personer, er ethvert offentligt
eller privat organ eller en international organisation, der udfører solidaritetsaktiviteter i
deltagerlandene, forudsat at de er blevet tildelt et kvalitetsmærke, som attesterer, at de
opfylder kravene for det europæiske solidaritetskorps.
Kapitel V — Resultater og formidling indeholder bestemmelser om, at Kommissionen og de
deltagende lande skal sikre regelmæssig overvågning, rapportering og evaluering af det
europæiske solidaritetskorps og sikre formidling af information, presseomtale og opfølgning
med hensyn til alle aktioner, der støttes af det europæiske solidaritetskorps.
Kapitel VI — Forvaltnings- og revisionssystem omhandler de organer, der ifølge forslaget skal
gennemføre det europæiske solidaritetskorps. Forvaltningsmæssigt er den foreslåede
gennemførelsesmetode en kombination af indirekte forvaltning (gennem nationale agenturer
på nationalt plan) og direkte forvaltning (gennem Kommissionen på EU-plan, bl.a. ved
anvendelse af et forvaltningsorgan på grundlag af en cost-benefit-analyse). Kombinationen af
forvaltningsmetoder er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen af programmet
Erasmus+ og bygger videre på dets eksisterende strukturer. Forslaget indeholder
bestemmelser om, at de nationale myndigheder og de nationale agenturer, der er udpeget til at
forvalte ungdomsaktionerne under Erasmus+, også skal fungere som nationale myndigheder
og nationale agenturer under det europæiske solidaritetskorps i de deltagende lande. I lande
hvor der ikke er udpeget nogen national myndighed eller noget nationalt agentur, vil disse i
stedet blive oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013. De nationale agenturer vil få
ansvar for at forvalte størstedelen af midlerne og skal drives på grundlag af en
delegeringsaftale. Til visse opgaver knyttet til gennemførelsen af det europæiske
solidaritetskorps vil Kommissionen desuden gøre brug af Forvaltningsorganet for
Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. I forbindelse med gennemførelsen af denne
forordning vil Kommissionen udføre opgaver, der indebærer politiske valg, navnlig
fastlæggelse af mål og prioriteter, vedtagelse af arbejdsprogrammer (herunder
finansieringsafgørelser), repræsentation af Kommissionen i programudvalget, mv.
Forvaltningsorganet vil få ansvar for gennemførelsesopgaver, såsom iværksættelse og
afslutning af tilskuds- og udbudsprocedurer, overvågning af projekter, finanskontrol og
regnskab, bidrag til programevaluering og forskellige støtteopgaver.
Kapitel VII — Kontrolsystem fastsætter det nødvendige tilsynsmæssige system, hvorigennem
det skal sikres, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser tages i betragtning ved
14/62 63/171
DA 15 DA
gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres under forordningen om det europæiske
solidaritetskorps.
Kapitel VIII — Gennemførelsesbestemmelser indeholder de bestemmelser, der er nødvendige
for, at Kommissionen kan tillægges visse beføjelser til at vedtage arbejdsprogrammer ved
hjælp af gennemførelsesretsakter. For så vidt angår det udvalg, der i henhold til forordning
(EU) nr. 182/201113
kræves for at bistå Kommissionen ved vedtagelsen af
gennemførelsesretsakter, angiver forslaget det udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i
forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet Erasmus+. Udvalget vil arbejde i
forskellige sammensætninger (Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps), og
medlemsstaterne vil få mulighed for at udnævne deres repræsentanter for disse.
Kapitel IX — Ændringsbestemmelser og afsluttende bestemmelser omhandler de nødvendige
ændringer i de grundlæggende retsakter for de programmer, som omdirigerer midler fra deres
respektive finansielle bevillinger for 2014-2020 til aktionerne under det europæiske
solidaritetskorps. De afsluttende bestemmelser fastsætter ikrafttrædelsesdatoen for den
foreslåede forordning, som er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat fra den 1. januar 2018.
13 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
15/62 64/171
DA 16 DA
2017/0102 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om
ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning
(EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og
afgørelse nr. 1313/2013/EU
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165,
stk. 4, og artikel 166, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget15
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure16
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den Europæiske Union bygger på solidaritet, mellem borgerne såvel som mellem
medlemsstaterne. Denne fælles værdi er retningsgivende for Unionens tiltag og skaber
det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende
samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at
håndtere ved at vise deres solidaritet i praksis.
(2) I talen om Unionens tilstand den 14. september 201617
blev det understreget, at der er
behov for at investere i de unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk
solidaritetskorps bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele EU
kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres
færdigheder, således at de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld
menneskelig erfaring.
(3) Kommissionen betonede i sin meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps" af 7.
december 201618
behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde på tværs af
Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter, som dækker
en bred vifte af områder, og at støtte de nationale og lokale aktører i deres bestræbelser
14 EUT C […] af […], s. […]. 15 EUT C […] af […], s. […]. 16 Europa-Parlamentets holdning af... (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af... (endnu
ikke offentliggjort i EUT). 17 Unionens tilstand 2016: Hen imod et bedre Europa – et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer sine
borgere, værdier og interesser (IP/16/3042, http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-4360_da.htm). 18 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942 final af 7.12.2016).
16/62 65/171
DA 17 DA
på at håndtere de forskellige udfordringer og kriser. Meddelelsen markerede
startskuddet til første fase af det europæiske solidaritetskorps, hvorved der blev
mobiliseret otte forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for
frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. Disse aktiviteter bør,
uanset om de gennemføres før eller efter ikrafttrædelsen af denne forordning, fortsat
være omfattet af de regler og betingelser, der er fastsat i de respektive EU-
programmer, der har bidraget med midler til dem i første fase af det europæiske
solidaritetskorps.
(4) Unge bør gives let adgang til muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter,
hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokalsamfundene,
samtidig med at de erhverver nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til gavn
for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige
udvikling, og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse aktiviteter skal
også fremme mobilitet for unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere.
(5) De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet i den forstand,
at de skal tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov, bidrage til at styrke
lokalsamfundene, give de unge mulighed for at erhverve værdifuld viden og
kompetencer, være økonomisk tilgængelige for de unge og foregå under sikre og
sunde vilkår.
(6) Det europæiske solidaritetskorps vil tilbyde ét samlet kontaktpunkt for solidaritet
inden for EU. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem disse rammer
og andre relevante EU-politikker og -programmer. Det europæiske solidaritetskorps
bør tage afsæt i styrkerne og synergierne fra eksisterende programmer, ikke mindst
den europæiske volontørtjeneste. Korpset bør også supplere medlemsstaternes
bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv under
ungdomsgarantien19
ved at give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré
på arbejdsmarkedet i form af praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer
inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der bør ligeledes
sikres komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for
aktiviteterne under det europæiske solidaritetskorps, såsom det europæiske netværk af
offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk. Der bør endvidere sikres
komplementaritet mellem de eksisterende nationale ordninger, navnlig ordninger
vedrørende solidaritet og mobilitet for unge, og det europæiske solidaritetskorps, med
udgangspunkt i god praksis når det er relevant.
(7) Med henblik på at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør der
indføres bestemmelser, der giver mulighed for, at andre EU-programmer – såsom
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, programmet Europa for Borgerne, Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling og sundhedsprogrammet – kan bidrage til at
nå målsætningerne for det europæiske solidaritetskorps ved at støtte aktiviteter inden
for dets anvendelsesområde. Dette bidrag bør finansieres i overensstemmelse med de
pågældende programmers respektive basisretsakter. Når støttemodtagerne er blevet
tildelt et gyldigt kvalitetsmærke fra det europæiske solidaritetskorps, bør de gives
adgang til det portalen for det europæiske solidaritetskorps og de kvalitets- og
støtteforanstaltninger, der tilbydes for den pågældende type aktivitet, som de tilbyder.
(8) Det europæiske solidaritetskorps bør give de unge nye muligheder for at deltage i
frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt at på
19 Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (2013/C 120/01).
17/62 66/171
DA 18 DA
eget initiativ udforme og udvikle solidaritetsprojekter. Disse muligheder bør bidrage
til at fremme deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige
udvikling. Det europæiske solidaritetskorps bør også støtte netværksaktiviteter for sine
deltagere og organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede
aktiviteter og til at fremme valideringen af læringsresultater.
(9) Frivilligt arbejde giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst,
hvilket fremmer de unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige
udvikling samt deres aktive medborgerskab og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt
arbejde bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet
beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som en erstatning for den. For at sikre
kontinuitet med hensyn til frivilligt arbejde, der støttes på EU-plan, bør de aktiviteter,
der støttes under den europæiske volontørtjeneste, og som falder inden for det
geografiske anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, støttes af
sidstnævnte i form af grænseoverskridende frivilligt arbejde. De øvrige aktiviteter
under den europæiske volontørtjeneste, som ikke er omfattet af det geografiske
anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, bør fortsat støttes af det
program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1288/2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom
og idræt20
. Med hensyn til fortolkningen af relateret lovgivning på EU-plan bør både
grænseoverskridende frivilligt arbejde under det europæiske solidaritetskorps og
frivilligt arbejde, som fortsat vil blive støttet i henhold til forordning (EU)
nr. 1288/2013, betragtes som sidestillede med aktiviteterne under den europæiske
volontørtjeneste.
(10) Praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer kan give de unge yderligere
muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til at
håndtere de vigtigste samfundsmæssige udfordringer. Dette kan være med til at
fremme de unges beskæftigelsesegnethed og produktivitet og samtidig lette deres
overgang fra uddannelse til beskæftigelse, hvilket er afgørende for at forbedre deres
chancer på arbejdsmarkedet. De praktikophold, der tilbydes under det europæiske
solidaritetskorps, bør aflønnes af de deltagende organisationer og følge de principper,
der er skitseret i Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for
praktikophold21
. Disse praktikophold og job bør tjene som springbræt for de unge til at
komme ind på arbejdsmarkedet og bør derfor følges op af passende støtte efter
opholdet. De relevante aktører på arbejdsmarkedet, først og fremmest offentlige og
private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre, bør fremme
praktik- og jobophold. Disse bør som deltagende organisationer have mulighed for at
søge finansiering via den kompetente gennemførelsesstruktur for det europæiske
solidaritetskorps med henblik på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de
arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer.
(11) De unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Dette
bør det europæiske solidaritetskorps bidrage til at fremme ved at give unge mulighed
for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter med sigte på at håndtere bestemte
udfordringer, som kan gavne deres lokalsamfund. Sådanne projekter bør give
20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af
"Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr.
1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50). 21 Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (EUT C 88 af 27.3.2014,
s. 1).
18/62 67/171
DA 19 DA
mulighed for at afprøve idéer og støtte de unge til selv at være drivkraft bag
solidaritetsaktioner. De kunne også tjene som springbræt for videre engagement i
solidaritetsaktiviteter og være et første skridt i retning af at tilskynde deltagerne i det
europæisk solidaritetskorps til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller
grundlægge foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de
solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer.
(12) Unge og organisationer, der deltager i det europæiske solidaritetskorps skal helst
kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at
øge solidariteten på tværs af Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov
for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde ophold af god kvalitet til et stigende
antal deltagere. Det europæiske solidaritetskorps bør støtte netværksaktiviteter, der
sigter mod at styrke samfundsengagementet blandt de unge og de deltagende
organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige
praksisser og erfaringer. Disse aktiviteter bør også bidrage til at udbrede kendskabet til
det europæiske solidaritetskorps blandt offentlige og private aktører og til at indhente
feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af det
europæiske solidaritetskorps.
(13) Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af ophold og andre muligheder
under det europæiske solidaritetskorps, navnlig ved at deltagerne tilbydes uddannelse,
sproglig assistance, forsikring, administrativ støtte og støtte efter opholdet samt
validering af den viden og de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet i kraft af
deres deltagelse i det europæiske solidaritetskorps.
(14) For at sikre, at ophold under det europæiske solidaritetskorps får den ønskede effekt på
deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige
udvikling, bør den viden og de færdigheder og kompetencer, der opnås gennem
opholdene, identificeres og dokumenteres behørigt i overensstemmelse med de
nationale omstændigheder og særlige forhold, jf. Rådets henstilling af 20. december
2012 om validering af ikkeformel og uformel læring22
.
(15) Der bør indføres et kvalitetsmærke med henblik på at sikre, at de deltagende
organisationer opfylder principperne og kravene i chartret for det europæiske
solidaritetskorps med hensyn til deres rettigheder og forpligtelser under alle stadier af
solidaritetsopholdet. At have et kvalitetsmærke bør være en forudsætning for at kunne
deltage, men det bør ikke automatisk give ret til finansiering under det europæiske
solidaritetskorps.
(16) Et ressourcecenter for det europæiske solidaritetskorps bør bistå de
gennemførelsesorganer, deltagende organisationer og unge, som deltager i det
europæiske solidaritetskorps, for at højne kvaliteten af gennemførelsen og af
aktiviteterne i det europæiske solidaritetskorps samt styrke identificering og validering
af de kompetencer, der er erhvervet gennem disse aktiviteter.
(17) En portal for det europæiske solidaritetskorps bør løbende udvikles med henblik på at
sikre let adgang til det europæiske solidaritetskorps og udgøre ét samlet kontaktpunkt
for både berørte enkeltpersoner og organisationer, bl.a. med hensyn til tilmelding,
identificering og matchning af profiler og muligheder, netværk og virtuelle
22 Rådets henstilling 2012/C 398/01 af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring
(EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).
19/62 68/171
DA 20 DA
udvekslinger, onlineuddannelse, sproglige assistance og støtte efter opholdet samt
andre praktiske funktioner i fremtiden.
(18) Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for perioden 2018-2020, som skal
udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige
budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på
budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning23
. Det primære
referencegrundlag omfatter omfordeling fra programmet Erasmus+ (197,7 mio. EUR)
og programmet for beskæftigelse og social innovation (10 mio. EUR) samt yderligere
midler i regnskabsårene 2018, 2019 og 2020 og suppleres af bidrag fra flere EU-
programmer under forskellige budgetposter, såsom Den Europæiske Socialfond, EU's
civilbeskyttelsesordning, Life-programmet og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne.
(19) For at sikre kontinuiteten i de aktiviteter, der støttes af programmer, som bidrager til
det europæiske solidaritetskorps, bør den finansielle støtte til solidaritetsophold og -
projekter som udgangspunkt fordeles således, at 80 % tildeles projekter for frivillige
og solidaritet og 20 % til praktik- og jobophold.
(20) For at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør de deltagende
lande gives mulighed for at afsætte supplerende national finansiering i
overensstemmelse med reglerne for det europæiske solidaritetskorps.
(21) For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør finansieringen så vidt muligt bestå af
faste beløb, engangsudbetalinger og faste tilskud.
(22) Foruden medlemsstaterne bør andre lande også gives mulighed for at deltage i det
europæiske solidaritetskorps på grundlag af bilaterale aftaler. Dette samarbejde bør i
givet fald gennemføres ved hjælp af supplerende bevillinger, som tilvejebringes efter
procedurer, der aftales med de pågældende lande.
(23) Det europæiske solidaritetskorps bør være rettet mod unge i alderen 18-30 år.
Deltagelse i aktiviteter under det europæiske solidaritetskorps bør kræve forudgående
tilmelding via dets portal.
(24) Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af det europæiske
solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de mest ugunstigt
stillede unge. Der bør derfor træffes særlige foranstaltninger for at fremme social
inklusion og deltagelse af ugunstigt stillede unge, og begrænsningerne forbundet med
den afsides beliggenhed i Unionens fjernområder og de oversøiske lande og
territorier24
bør tages i betragtning. De deltagende lande bør ligeledes tilstræbe at
træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative
hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette omfatter så vidt
muligt at løse administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa
og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter Schengenreglerne eller EU-
bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere.
23 Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373
af 20.12.2013, s. 1). 24 Enkeltpersoner fra et oversøisk land eller territorium (OLT) og de offentlige og/eller private kompetente
organer og institutioner i et OLT kan deltage i programmerne i overensstemmelse med Rådets afgørelse
2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det
Europæiske Fællesskab (EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1).
20/62 69/171
DA 21 DA
(25) Enhver virksomhed, der ønsker at deltage i det europæiske solidaritetskorps, uanset
om deltagelsen er finansieret af budgettet for det europæiske solidaritetskorps, et andet
EU-program eller en anden finansieringskilde, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat
at de relevante betingelser er opfyldt. Den proces, der fører frem til tildelingen af
kvalitetsmærket, bør løbende udføres af strukturerne til gennemførelse af det
europæiske solidaritetskorps. Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt
og kan tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der skal udføres,
konstateres, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere er opfyldt.
(26) En virksomhed, der ønsker at ansøge om midler til at tilbyde ophold som led i det
europæiske solidaritetskorps, bør som en forudsætning først være blevet tildelt et
kvalitetsmærke. Dette krav bør ikke gælde for fysiske personer, der ansøger om
økonomisk støtte på vegne af en uformel gruppe af deltagerne i det europæiske
solidaritetskorps til gruppens solidaritetsprojekter.
(27) Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af
specifikke, målbare og realistiske resultatindikatorer, som kan måles over tid, og som
afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed.
(28) Passende former for opsøgende virksomhed, offentliggørelse og formidling af de
muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af det europæiske
solidaritetskorps, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende
virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører
det europæiske solidaritetskorps, herunder, hvis det er relevant, med støtte fra andre
vigtige aktører.
(29) For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere
synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens
initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne
forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om Unionens politiske
prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede mål.
(30) For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør det
europæiske solidaritetskorps gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der
allerede er gældende. Ansvaret for at gennemføre det europæiske solidaritetskorps bør
derfor overdrages til de bestående strukturer, dvs. Europa-Kommissionen,
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og de
nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel
III i forordning (EU) nr. 1288/2013.
(31) For at sikre en finansielt forsvarlig gennemførelse og nøje overvågning af det
europæiske solidaritetskorps på nationalt plan er det vigtigt at anvende de eksisterende
nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel
III i forordning (EU) nr. 1288/2013.
(32) For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de
deltagende lande bør hvert nationalt agentur udpege et uafhængigt revisionsorgan. For
at maksimere effektiviteten kan det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk
muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er
omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013.
(33) EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger
under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning
af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt
eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af sanktioner.
21/62 70/171
DA 22 DA
(34) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser25
.
(35) Kommissionen bør i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012
om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget26
vedtage
arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. I
arbejdsprogrammet bør det fastsættes, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for
deres gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål med det
europæiske solidaritetskorps, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tildeling af
tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle
ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med
undersøgelsesproceduren.
(36) Målet for denne forordning, nemlig at oprette et europæisk solidaritetskorps, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af dets omfang og virkninger,
men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(37) Af hensyn til effektivitet og virkningsfuldhed bør det udvalg, der er nedsat i henhold
til forordning (EU) nr. 1288/2013, også bistå Kommissionen med gennemførelsen af
denne forordning. For så vidt angår det europæiske solidaritetskorps bør dette udvalg
mødes i en særlig sammensætning, og dets mandat bør tilpasses med henblik på at
varetage denne nye rolle. Det bør være de deltagende landes opgave at udpege de
relevante repræsentanter til disse møder under hensyntagen til de dimensioner af det
europæiske solidaritetskorps, der omfatter frivilligt arbejde og beskæftigelse.
(38) Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ændres for at tage højde for de ændringer af den
europæiske volontørtjeneste, der følger af de nye frivilligaktiviteter, der støttes inden
for rammerne af det europæiske solidaritetskorps.
(39) Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i
den flerårige finansielle ramme bygger ligeledes på midler, der omfordeles fra
programmet Erasmus+. Disse midler bør hovedsagelig hidrøre fra bevillinger, der
tager sigte på at finansiere den europæiske volontørtjenestes aktiviteter, som falder ind
under anvendelsesområdet for frivilligt arbejde, der støttes i henhold til denne
forordning. Derudover bør nogle bevillinger af studielånsgarantifaciliteten, som ikke
ventes at blive opbrugt under Erasmus+, omfordeles med henblik på at yde passende
samfinansiering til de nationale agenturers driftsudgifter og bringes mere i
overensstemmelse med absorptionskapaciteten for denne foranstaltning.
(40) Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i
den flerårige finansielle ramme bør desuden suppleres med finansielle bidrag fra andre
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). 26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
22/62 71/171
DA 23 DA
programmer og udgiftsområder, hvilket kræver ændring af forordning (EU) nr.
1293/201327
, forordning (EU) nr. 1303/201328
, forordning (EU) nr. 1305/201329
,
forordning (EU) nr. 1306/201330
samt Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1313/2013/EU31
.
(41) Denne forordning bør anvendes fra den 1. januar 2018. For at sikre omgående
anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning bør den træde i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af
et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT
L 347 af 20.12.2013, s. 185). 28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320). 29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til
udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
487). 30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr.
485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549). 31 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).
23/62 72/171
DA 24 DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Emne
Ved denne forordning fastlægges de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps, der
skal give unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "solidaritetsaktivitet": aktivitet, der har til formål at imødekomme uopfyldte
samfundsmæssige behov til gavn for et lokalsamfund og samtidig fremmer den
enkeltes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige
udvikling, og som kan tage form af ophold, projekter eller netværksaktiviteter inden
for forskellige områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem
kønnene, iværksætteri, navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk
deltagelse, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse,
beredskab og genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af
fødevarer og andre varer, sundhed og trivsel, kreativitet og kultur, idræt og sport,
social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere,
territorialt samarbejde og samhørighed
2) "deltager": ungt menneske, der har tilmeldt sig det europæiske solidaritetskorps'
portal og deltager i en solidaritetsaktivitet, som tilbydes af en deltagende
organisation inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps
3) "ugunstigt stillede unge": personer, som har brug for yderligere støtte på grund af
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i
den flerårige
finansielle ramme
Budgetpost Udgiftens
art Bidrag
OB/IOB fra EFTA-lande fra
kandidatlande fra tredjelande
iht. finansforordningens
artikel 21, stk. 2, litra b)
1A 15 01 04 03 Udgifter til støtte til det europæiske
solidaritetskorps IOB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ
1A 15 05 01 Det europæiske solidaritetskorps OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ
1B 04 02 65 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra
Den Europæiske Socialfond (ESF) OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ
2
04 60 04 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) OB
NEJ* NEJ* NEJ* NEJ
2 07 02 07 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra
LIFE-delprogrammet for miljø OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ
2 34 02 05 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra
LIFE-delprogrammet for klimaindsatsen OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ
3 23 03 01 03 - Det europæiske solidaritetskorps – Bidrag fra
EU-civilbeskyttelsesmekanismen OB NEJ* NEJ* NEJ* NEJ
* Deltagelse i det europæiske solidaritetskorps er indledningsvis forbeholdt Den Europæiske Unions medlemsstater. På et senere tidspunkt kan deltagelsen udvides til også at omfatte
andre lande på grundlag af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 11 i dette lovgivningsforslag.
48/62 97/171
DA 49 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
Finansieringskilder for det europæiske solidaritetskorps (i mio.
EUR -afrundede tal) 2018 2019 2020 I ALT
Erasmus+, hvoraf:
51,9 69,2 76,6 197,7
15 02 01 01 - Fremme af topkvalitet og samarbejde inden for uddannelses-
og erhvervsuddannelsesområdet i Europa og af dets relevans for
arbejdsmarkedet
2,1 2,1 1,8 5,9
15 02 01 02 - Fremme af topkvalitet og samarbejde på ungdomsområdet og
af unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa
49,9 67,1 74,8 191,8
EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), heraf:
2,5 3,5 4,0 10,0
04 03 02 01 - Progress — støtte til udvikling, gennemførelse, overvågning
og evaluering af Unionens beskæftigelses- og socialpolitik og lovgivning
om arbejdsvilkår
2,5 3,5 4,0 10,0
EU-civilbeskyttelsesmekanismen, heraf:
2,0 2,0 2,0 6,0
23 03 01 01 - Katastrofeforebyggelse og -beredskab i Unionen
2,0 2,0 2,0 6,0
LIFE, heraf:
1,5 1,5 1,5 4,5
34 02 03 - Bedre klimaforvaltning og –information på alle niveauer 0,5 0,5 0,5 1,5
07 02 03 - Støtte til bedre miljøforvaltning og -information på alle niveauer
1,0 1,0 1,0 3,0
Den Europæiske Socialfond (ESF)*
11,1 12,1 11,8 35,0
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) *
1,8
1,8
49/62 98/171
DA 50 DA
Ikke tildelte midler under udgiftsområde 1a (inklusive samlet margen
for forpligtelser)
18,4 30,5 37,7 86,5
Samlet bidrag til det europæiske solidaritetskorps
89,2 118,7 133,6 341,5
* Bidraget fra ELFUL og ESF stammer fra det samlede rammebeløb for teknisk bistand, der er inkluderet i den finansielle programmering og endnu ikke tildelt.
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Bevillinger I ALT Forpligtelser =1+1a+3 72,786 103,146 118,268 0,000 294,200
38 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
50/62 99/171
DA 51 DA
til GD EAC
Betalinger =2+2a
+3 55,727 102,004 114,384 22,085 294,200
Aktionsbevillinger I ALT U 1a Forpligtelser (4) 68,236 98,596 114,368 0,000 281,200
39 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
Aktionsbevillinger I ALT U 2 Forpligtelser (4) 3 300 1 500 1 500 0 000 6 300
Betalinger (5) 2 475 1 935 1 590 0 300 6 300
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer I ALT (6)
40 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
41 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
54/62 103/171
DA 55 DA
+3
Aktionsbevillinger I ALT U 3 Forpligtelser (4) 2 000 2 000 2 000 0 000 6 000
Betalinger (5) 1 500 2 100 2 000 0 400 6 000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer I ALT (6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 3
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+ 6 2 000 2 000 2 000 0 000 6 000
Betalinger =5+ 6 1 500 2 100 2 000 0 400 6 000
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
Aktionsbevillinger I ALT Forpligtelser (4) 84 638 114 174 129 688 0 000 328 500
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
ÅR
2018
ÅR
2019
ÅR
2020
I ALT
58/62 107/171
DA 59 DA
UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer 0 525 0 385 0 350 1 260
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme
0 525 0 385 0 350 1 260
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 542 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art
Subtotal Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme
I ALT 0 525 0 385 0 350 1 260
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved
intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen
til de budgetmæssige begrænsninger.
42 Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
59/62 108/171
DA 60 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2018
År 2019
År 2020
Der
indsættes
flere år, hvis
virkningerne
varer
længere (jf.
punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) 30 30 30
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i årsværk)43
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) 7,5 5,5 5
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX 01 04 yy 44
- i hovedsædet
- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 37,5 35,5 35
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
43 KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne. 44 Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
60/62 109/171
DA 61 DA
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Programforvaltning
Eksternt personale Programforvaltning
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
– Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme, men kan medføre anvendelse af særlige instrumenter som anført i
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/201345
.
– Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
– Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag46
:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2018
År 2019
År 2020
I alt
45 Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884). 46 Som anført i afsnit 3.1 er deltagelsen i det europæiske solidaritetskorps indledningsvis forbeholdt Den Europæiske Unions medlemsstater. På et senere tidspunkt kan deltagelsen
udvides til også at omfatte andre lande på grundlag af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 11 i dette lovgivningsforslag.
61/62 110/171
DA 62 DA
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen p.m. p.m. p.m. p.m.
Samfinansierede bevillinger I ALT p.m. p.m. p.m. p.m.
Anslåede virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– for egne indtægter
– for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger47
År 2018
År 2019
År 2020
Artikel ….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
47 Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
62/62 111/171
Til EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom, Jf. nedenfor eftersendes hermed den danske sprogversion af Kommissionens forslag til forordning om det europæiske solidaritetskorps (COM(2017)262). Vedr. høringssvar opfordres specialudvalgets medlemmer til at medsende et kort resumé, der kan indsættes i grund- og nærhedsnotatet, ifald det indsendte høringssvar er længere end en halv side.
Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent
UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K
Sammen med forordningsforslaget offentliggjordes følgende baggrundsmateriale:- Kommissionens Staff Working Document om en ex ante-evaluering- Kommissionens Staff Working Document om et executive summary af ex ante-evalueringen- Kommissionens Staff Working Document med en konceptnote for solidaritetskorpset Forslaget til forordning er vedlagt (dansk sprogversion eftersendes, når den er modtaget). Det øvrige materiale er vedlagt til orientering. Høringssvar sendes til [email protected], [email protected] og undertegnede senest onsdag den 14. juni 2017.
Med venlig hilsenAnne Cecilie BengtssonSpecialkonsulent
UndervisningsministerietDepartementetInternationalt kontorFrederiksholms Kanal 211220 København K
TUAC Working Group on Education and Skills Paris, 19-20 June 2017
REVISED AGENDA
(Meeting starts at 10:00 on Monday 19 June and is expected to end at about 18:00 on Tuesday 20 June 2017)
OECD Conference Centre, 2 rue André-Pascal, 75016 Paris
MONDAY 19 JUNE 2017
10.00-10.30
1. Adoption of the agenda
2. Summary record of the previous meeting (October 2016) & Date of next meeting
3. The 7th International Summit on the Teaching Profession (ISTP): Main takeaways
Presentation by John BANGS, Chair of the TUAC Working Group and Senior Policy Advisor, EI
http://www.istp2017.uk/
10.30-11.30
4. PISA Well-Being Report
Presentation by Mario PIACENTINI, Analyst, Early Childhood and Schools, OECD Directorate for Education and Skills
11.30-12.00 Coffee break
12.00-13.00
5. Education 2030 Current state of play
Presentation by Lars BARTEIT, Analyst, Future of Education and Skills: Education2030, OECD Directorate for Education and Skills and Martin HENRY, Senior Policy Advisor, EI
13.00-14.30 Lunch break
14.30-15.45
6. OECD’s Going Digital Horizontal & Future of Work Projects
Presentation by Mariagrazia SQUICCIARINI, Senior Economist, OECD Directorate for Science, Technology and Innovation and Stijn BROECKE, Senior Economist, OECD Directorate for Employment, Labour and Social Affairs
http://www.oecd.org/sti/goingdigital.htm
http://www.oecd.org/employment/future-of-work.htm
15.45-16.00 Coffee break
16.00-17.15
7. The 2nd cycle of PIAAC
Discussion with Marco PACCAGNELLA, Analyst, Survey of Adult Skills, , OECD Directorate for Education and Skills and Roar GRØTTVIK, Senior Policy Advisor, Union of Education Norway
11. Update on the OECD’s Early Childhood and Learning Survey and links to TALIS Starting Strong
Discussion with Rowena PHAIR, Senior Analyst, Early Childhood and Schools, OECD Directorate for Education and Skills
13.00-14.30 Lunch break
14.30-15.30
12. Adult learning and skills shortages (including joint work on VET with the Education Directorate)
Presentation by Glenda QUINTINI, Senior Economist – Skills and Employability Division, Directorate for Employment, Labour and Social Affairs
15.30-16.30
13. The Education Policy Outlook and country examples of policy development
Presentation by Diana TOLEDO FIGUEROA, Analyst, Policy Advice and Implementation, Policy Reform Analysis, OECD Directorate for Education and Skills
16.30-16.45 Coffee break
16.45-17.45
14. Updates on current and future work of the OECD Education Directorate
Presentation by Andreas SCHLEICHER, Director, OECD Directorate for Education and Skills
15. Any other business
16. Closing remarks by the chair
3/3 116/171
For Official Use EDU/EDPC/RD(2017)11 Organisation de Coopération et de Développement Économiques Organisation for Economic Co-operation and Development 26-Apr-2017
Complete document available on OLIS in its original format
This document, as well as any data and map included herein, are without prejudice to the status of or sovereignty over any territory, to the
delimitation of international frontiers and boundaries and to the name of any territory, city or area.
ED
U/E
DP
C/R
D(2
01
7)1
1
Fo
r Officia
l Use
En
glish
- Or. E
ng
lish
1/7 117/171
EDU/EDPC/RD(2017)11
2
CHILDREN OF IMMIGRANTS AND REFUGEES IN EUROPE: COMBINING OUTCOMES OF
PISA RESULTS AND RESULTS OF OTHER INTERNATIONAL SURVEYS
Professor Maurice Crul, VU University Amsterdam
Introduction
1. In the preparation note of the 1st policy forum ‘Strength through diversity’ the organizers describe
the dramatic increase of students with an immigrant background between 2006 and 2015 from 9% to 13%.
This marks an important overall increase but it does not reflect the increased experienced by some
communities, in particular in urban areas. For example, in the city of Amsterdam, where I live, two out of
three pupils under the age of fifteen are of immigrant descent. This diversity of the student population is
the result of both long term and more recent migration. Pupils belong to the first, in-between, second and
now third generation. Their parents came as refugees, expats or they themselves are children of labour
migrants who came in the 1970s or 1980s. The challenges faced across European countries are different
because of the volume of the migration and because of socio-economic differences between the migrant
groups arriving in each country. At the same time, a comparison between countries, especially when
comparing similar migrant groups, can also reveal the educational system factors that either help or hinder
the incorporation of children of immigrants and refugees in schools.
2. In this short paper, I will outline my intention for the larger paper to be written after the 1st policy
forum in Paris. My expertise is in looking at school careers of children of immigrants in both a European
and a Transatlantic comparative perspective. One study is particularly relevant for this paper: the TIES
study in Europe on second generation migrants in eight European countries (Crul et al. 2012). The TIES
study included the Turkish second generation in thirteen different cities in seven countries. In the TIES
survey, we retrospectively collected data of almost 10 000 respondents on their school and labour market
careers from pre-school onwards. In many publications resulting from the TIES project we have
highlighted the effect of national educational institutional arrangements on school careers. Among other
things, these institutional arrangements included pre-school facilities, segregation as a by-product,
selection age, tracking, permeability of the school system and the availability of apprenticeship places.
3. The PISA surveys aim at one point in time: students at age fifteen. However, several editions
have also collected retrospective data on school events before age fifteen and PISA results have been
followed up by or linked to other data bases, like, for example, the PISA report ‘Learning beyond fifteen’
(2012) and the PISA report ‘Pathways to success’ (2011). Also, many PISA publications have devoted
considerable attention to the effect of school system characteristics, for instance ‘PISA 2012 Results: What
makes schools successful’ and PISA 2009 Results: What makes a school successful?’. These
characteristics include vertical and horizontal stratification, grade repetition, the effect of pre-school
attendance, school segregation or the age of selection. A great number of scholars used the PISA data to
look specifically into the results for immigrant students, both first and second generation. Some PISA
publications - and scholars using PISA data - also went a step further by comparing specific ethnic groups
in the different countries.
4. Both in TIES and in PISA, students of Turkish descent make a very interesting group to compare.
The Turkish community is the largest immigrant community in Europe and it is spread out in considerable
2/7 118/171
EDU/EDPC/RD(2017)11
3
numbers in nine European countries. Although the Turkish communities are different across Europe, each
country’s community has a major core of migrants that came as labour migrants during the second half of
the previous century. In my paper, I will compare outcomes for this specific group using PISA and TIES.
The comparison of the Turkish second generation across countries comes close to a perfect natural
laboratory situation, that allows us to test how well national educational systems perform in incorporating
the children of migrants with a low educational background.
5. One of key questions I will try to answer is how the PISA results at the age of fifteen and the
gaps they show with the outcomes of students of native descent relate to the school career results from
TIES. Are they corresponding? And do the PISA scores hold a predictive power on the further school
careers of the respondents and their final educational outcomes?
6. Throughout the paper, I will turn the usual question ‘how do children of immigrants in school
do?’ around to ‘how successful are educational systems in incorporating children of immigrants in
school?’. I will present a broad overview of educational institutional arrangements that either hamper or
are helpful for school success of children of immigrants.
7. In the second part of the paper, I will switch the focus to the school careers of children of
refugees. Detailed surveys and research projects as we have on the children of immigrants are not available
on children of refugees separately. However, from the 1990s onwards, a lot of research has been done on
the previous waves of refugees who came to Europe. I will use the outcomes from a literature overview
aimed at the school career results of the children of refugees in four countries: Sweden, Germany, the
Netherlands and Turkey (Crul et al. 2016). I will show how institutional arrangements partly work the
same as for children of labour migrants, but for another part work out differently for this group. An
important factor to take into account for the children of refugees is the age of arrival.
8. I will finish with an outlook to the future. Based on the comparison between PISA and TIES, I
will try to formulate which elements of TIES could help the OECD develop new indicators on migrant
students’ outcomes and integration in a comparative perspective, to help to broaden our insights into the
role the organization of schools and social support systems play in shaping migrants’ overall academic
career and transition into adult life. Furthermore, I will address what are the new challenges for large scale
interactional assessments like PISA and other social surveys in terms of providing reliable indicators on the
outcomes of refugee children and the specific factors that are associated with their academic and social
integration.
PISA and TIES: Which school system factors determine the success for children of immigrants?
9. The OECD study ‘Where immigrant students succeed: A comparative review of performance
and engagement in PISA 2003’ of Stanat and Christensen (2006) was a milestone for the thinking about
immigrant students in PISA. Stanat and Christensen looked at the performance of the second generation in
different OECD countries and showed stunning differences. Where in Canada and Australia the second
generation slightly outperformed the group of native descent, in most countries there was a considerable
gap and they lagged behind. In the European countries, this gap was most dramatic in Germany and
smallest in Sweden. The particular ranking of countries by and large coincides with the ranking in TIES,
that also shows the Turkish second generation in Sweden at the top and their peers in Germany closing the
ranks in terms of final school outcomes.
10. Over the years, several systemic features that affect school performances were unveiled through
different PISA reports and research findings from scholars working with PISA data. These features
included pre-school attendance, selection age, number of contact hours in elementary school, tracking, and
differences between vocational and comprehensive systems. By and large the findings showed that
3/7 119/171
EDU/EDPC/RD(2017)11
4
children of immigrants did better when they attended pre-school, that they profited from more contact
hours in elementary school and from the late selection in comprehensive school systems. The findings of
the TIES study showed similar results on all these points. What we could do additionally with the TIES
data is to link some of the institutional arrangements to each other. For example: the effects of not going to
pre-school and early tracking seem to be a particularly strong negative risk factor for later performance,
while not going to pre-school in a system with late tracking did not seem to be equally negatively
associated with student outcomes. Also, the combination of a half-day school system and early tracking
makes the effective time to close potential (language) gaps much too short, like we saw in Germany.
11. In general, we also concluded that gaps early-on in the school career are very hard to repair. The
investment in both money and efforts to repair these gaps later-on is usually much bigger than an early
intervention would have needed. The Netherlands is a case in point. The gap already created during the
two-year pre-school period (age 2 to 4) can only partially be closed in the following eight years of
elementary school. We also concluded that the hindrances in school systems blocking working class
children of native descent seemed to lead to even an extra hindrance for children of immigrants and, at the
same time, that opportunities that specific school systems offer to working class children of native descent
are exponentially more profited from by children of immigrants. A late starting age for entering school
(including pre-school) is detrimental for working class children of native descent, but when linked to
second language learning, typical for children of immigrants, this is even more harmful. We also found that
children of immigrants much more often than working class children of native descent used alternative
routes, or second chance routes to higher education. This was evident in the very different country contexts
of for example France, Austria and the Netherlands.
12. Both the PISA reports and articles and the TIES books and articles for the most part come to
corresponding conclusions as to which school system characteristics determine school outcomes of
children of immigrants positively, or negatively. This is in fact rather remarkable, considering that the
focus in the two studies was very different. Where PISA looked at fifteen year-old students and their
educational performance, TIES looked at entire school careers and final outcomes. The fact that PISA
reports and articles often looked at the gaps with students of native descent made it a good proxy to
position pupils of immigrant descent in the hierarchy of the national school system. This more or less
transmits a predictive power to project where students will end up. When gaps are large, the likelihood of a
school career leading to the lowest ranks of the school system is big.
13. What has a study like TIES to offer to the OECD and its ability to identify and develop robust
indicators on the outcomes of migrant students and of key risk and protective factors that facilitate their
academic progression and social well-being ? I list features that can also help the OECD identify key areas
for future development.
1. Performances and tracking: PISA groups students together based on performance. However, the
performance does not always coincide with the actual groupings of pupils in school tracks. For
instance, in the Netherlands research using PISA data showed that a considerable portion of the
pupils in vocational tracks scored better on PISA test than pupils in pre-academic tracks.
However, in the end the tracking will be more consequential for their study success than their
tested cognitive abilities. Next to cognitive skills also other factors apparently play an important
role in tracking (among other things the successful pressure of middle and higher class parents to
get their children into academic tracks)
2. Performance beyond the age of 15 and tracking/streaming policies: In most countries, at age
fifteen pupils are already tracked. In systems that track at age fifteen, like Sweden, the tracking
will happen after the PISA test. While the performance test scores of the pupils in these countries
are relatively close together in PISA, they will probably start to differ substantially soon after the
4/7 120/171
EDU/EDPC/RD(2017)11
5
test. The real selection in comprehensive systems takes place after the PISA test in upper
secondary school and often again a selection takes place in the transition to higher education. In
France, for instance, there is a lot of difference in the prestige of universities, and not everybody
can attend the Grandes Ecoles. The OECD Survey of Adult Skills can be used to develop new
indicators on post-compulsory school results for migrants, but the small sample size at specific
age groups reduces the current potential to examine system level features such as tracking and
streaming policies on transition pathways. An oversample of migrant groups and/or of young
cohorts in PIAAC (16-29 year olds) could go a long way to promote the development of robust
cross-country indicators of migrant outcomes and factors that promote their integration efforts.
3. Upward and downward streaming. Some school systems allow for further upward or downward
streaming after the age of fifteen. This means in some cases that low performances at the
beginning of the school career can still lead to success, if the pupils are allowed to grow and
upgrade their performance over time. The Dutch and Austrian school systems are examples of
this. In the Netherlands, one can move up from lower vocational education, to middle vocational
education to higher vocational education to get a BA. No less than half of the second-generation
students use this route to higher education. At age fifteen, their test scores are considerably lower
than that of their peers of Dutch descent, but they do in the end obtain a BA. On the contrary,
other systems, like the Belgian, use the waterfall system, which forces students to stream down if
they cannot keep up in upper secondary school with the increased level of difficulty. The
waterfall system especially affects children of immigrants negatively, partly because their parents
cannot assist them with homework.
Which school systems and special arrangements for refugee children determine their school success?
14. The research body on children of refugees is considerably smaller than that for children of
immigrants. Surveys like the TIES survey have not yet been conducted to compare children of the same
refugee groups across countries. This will probably be done in the near future. Prime target groups could
be children of Syrian, Somali, Eritrean, Afghan and Iraqi refugees in Europe. While researchers in this
field generally acknowledge the importance of distinguishing between first and second generation, this is
hardly done among refugee children. Additionally, some children have come as unaccompanied minors,
which makes the challenges they face much bigger than for those who came with their parents. Sweden, for
instance, has received many more unaccompanied minors than other countries. These differences and the
lacunas in research make it extremely difficult to conclude how refugee children perform in school across
countries.
15. In 2016, we conducted a literature review of the available literature on refugee children in
education in Sweden, Germany, the Netherlands and Turkey. We updated the review in 2017. We chose
these three European countries because they were receiving high numbers of recent refugees and the TIES
research showed that these countries are performing very differently in terms of final school outcomes. We
included Turkey because of the EU Turkey deal, which put the schooling situation of refugee children in
Turkey in the light of EU responsibility. We were interested which educational institutional arrangements
helped or hindered school success among refugee children. Many of the key institutional arrangements
identified in PISA and TIES are equally important for refugee children, but we found additional
institutional arrangements that were essential. I list the most important below:
1. Access beyond compulsory school: Sweden provides access to school for refugee children
beyond compulsory school, which includes both pre-school and adult education. This affects both
the very young, but also the vulnerable group that arrives between the age of sixteen and
eighteen. In the Netherlands and Germany, pre-school is not part of compulsory school and, as a
result, most refugee children are attending. Only some cities have made this a special policy
5/7 121/171
EDU/EDPC/RD(2017)11
6
target and do try to include two to four-year-olds. In Turkey, pre-school in general is mostly
attended by middle and upper-class children, and we did not even find any research reporting on
pre-school access for young refugee children. In Sweden, access to upper secondary school and
adult education is open to all, even if you are beyond compulsory school age. In the Netherlands,
access beyond compulsory school age is restricted to youngsters that have already obtained the
asylum status. Without this they cannot finish or enter educational training. In Germany, access is
also restricted to holding an asylum status and mostly to vocational training in the form of
apprenticeships. In Turkey, youngsters in the age group over 16 are in majority working to
support their family.
2. Access to compulsory school: In the three European countries of the review there is full access to
compulsory school. According to EU regulations children should be included into school, within
three months. At the height of the refugee crisis this, however, came under pressure. Many
children had to move from one temporary refugee shelter to another and education often was
improvised in the refugee centers. In Turkey, about half of the children in compulsory school age
are not included in school still. The Turkish government, together with UNHCR, now makes an
additional effort to include more refugee children in compulsory school. The efforts are mainly
focused on the inclusion in elementary school. Children that arrived during secondary school are,
in terms of their education, for a large part to be considered a lost generation.
3. Immersion classes: The opportunities for young refugee children are very comparable to those for
children of other immigrants. The institutional arrangements work very similar. For the children
that arrive during secondary school, however, things are very different. In Turkey, children are
mostly in a parallel school system, were they are taught by Syrian teachers in Arabic and are
following the Syrian curriculum. This makes it very difficult or almost impossible to transfer to
regular Turkish secondary schools and follow the Turkish curriculum, opening up opportunities
for further education. Now slowly Turkish second language teaching is being introduced in
schools with Syrian refugee children. In Sweden, the aim is to keep children in immersion
classes as short as possible. Most refugee children are transferred into mainstream classes within
three months. The aim is to have the children join children who speak Swedish as their first
language as soon as possible. The refugee children then receive continued second language
support while being in mainstream classes. Second language support is available throughout
upper-secondary school. In Germany and the Netherlands, refugee children are in separate
language immersion classes up to two years. Only in this period they receive second language
support. From the moment that they are transferred to mainstream classes they are supposed to
have enough second language knowledge to succeed in school.
4. Immersion classes and tracking: In Germany and the Netherlands, the long period in immersion
classes not only isolates refugee children from their peers whose first language is German or
Dutch which impedes their second language acquisition. Also, the huge emphasis on second
language learning comes at the cost of teaching other core subjects, like math and science. For
refugee children that come around the start of secondary education, the moment they are able to
enter mainstream classes often coincides with tracking decisions. This results in streaming into
the lowest tracks of vocational education. In the Netherlands three quarters of the refugee
children end up in tracks that are normally reserved for children with huge learning difficulties or
behavioral problems. In Sweden, on the contrary, more than half of the refugee children make it
into higher education or another form of post-secondary education.
6/7 122/171
EDU/EDPC/RD(2017)11
7
Outlook for the future
16. Research into school performances like the PISA data and into entire school careers like the TIES
data prove which educational institutional arrangements are needed to successfully include children of
immigrants. For many present national school systems, this would entail structural changes, for which a
political mandate would be needed and because modifications might adversely impact non-migrant
communities they may not receive strong backing and may, in fact, create a backlash from resident
populations. Therefore, it is important to simultaneously propose policy measures that not necessarily need
fundamental changes in the school system. These options include investments in pre-school, enlarging the
number of contact hours in elementary school, increasing the permeability of the school system, sustained
second language support up until upper secondary school, increasing second chances through adult
education for all and the immediate inclusion of children in regular education – independent of their legal
status.
7/7 123/171
Draft Summary Record: First Policy Forum – Strength through Diversity
9-10 May 2017
Paris, France
Welcome and Introduction
The first policy forum of the Strength through Diversity project was held on 9-10 May 2017. Ms. Yuri Belfali (Secretariat) opened the meeting.
Overview of “Strength through Diversity” Project
Ms. Francesca Borgonovi (Secretariat) provided an overview of the Strength through Diversity project and explained the aims and agenda of the first policy forum [doc. ref. EDU/EDPC/A(2017)4/REV2 and EDU/EDPC/RD(2017)8]. Participants noted the progress of the project. The PowerPoint presentation will be available on the project website.
Keynote Presentation
Mr. Maurice Crul (Free University Amsterdam) gave the keynote presentation on “Children of immigrants and refugees – examples from Europe”. The keynote focused on a review of some of the institutional arrangements of education systems across selected European countries which are associated with positive academic outcomes among immigrant students integration and promote the access of refugees in schools. The PowerPoint presentation and background paper will be made available on the project website.
Session 1: Discussion of Common Challenges and Policies for Migrant Integration in Education Systems
Ms. Anne Keilig (Ministry of Education and Research, Germany) and Ms. Synne Nordmark Børstad (Ministry of Education and Research, Norway) presented on challenges and practices in Germany and Norway, respectively. The PowerPoint presentations will be available on the project website. Their presentations were followed by small group discussions on challenges education systems face when integrating migrants and good practices that can facilitate the integration immigrants into education and training systems.
Session 2: Discussion of Common Challenges and Policies for Integration through Education
Ms. Camilla Holmberg and Mr. Christofer Lundin (National Agency for Education, Sweden) and Ms. Tammy Strong (Department of Education and Early Childhood Development, New Brunswick, Canada) presented on challenges and practices in Sweden and New Brunswick Canada, respectively. Ms. Dominique Marlet (Education International) presented on the challenges of teachers for promoting diversity through education. The PowerPoint presentations will be available on the project website. Their presentations were followed by small group discussions on challenges education systems face when attempting to promote social cohesion in increasingly diverse societies and examples of practices that could facilitate tolerance and respect that education systems could help to establish.
1/2 124/171
2
Session 3: Reflection on the Policy Forum Series and Next Steps
Ms. Lucie Cerna (Secretariat) presented the proposed themes by the Secretariat for future fora and asked participants to identify and propose additional themes. Three additional themes were identified by participants: curriculum and global citizenship, welcome and introductory classes, and governance (institutions, structures and resources). Themes for future forum meetings were discussed and identified. These are: teacher training, social and emotional well-being, governance of migrant integration, schools as core social centres, diversity management, and curriculum and global citizenship.
Conclusion and Other business
Ms. Yuri Belfali (Secretariat) presented the conclusions. In particular:
• The next meeting will take place on 21/22 September at the OECD, Paris, unless a country offers to host it in the coming weeks
• The schedule for the following fora will be decided based on the availability of country hosts
• Material of meetings and proceedings will be published on the project website after consultation among forum participants.
Optional Session: Informal Update on Progress on Data Analyses
Ms. Francesca Borgonovi (Secretariat) updated participants on progress with the data analyses and plans for further research in the Strength through Diversity project. Mr. Thomas Liebig (Secretariat) presented the participants with an overview of the work on integration by the International Migration Division.
2/2 125/171
For Official Use EDU/EDPC/RD(2017)8 Organisation de Coopération et de Développement Économiques Organisation for Economic Co-operation and Development 21-Mar-2017
Complete document available on OLIS in its original format
This document and any map included herein are without prejudice to the status of or sovereignty over any territory, to the delimitation of
international frontiers and boundaries and to the name of any territory, city or area.
ED
U/E
DP
C/R
D(2
01
7)8
Fo
r Officia
l Use
En
glish
- Or. E
ng
lish
1/5 126/171
EDU/EDPC/RD(2017)8
2
1ST
POLICY FORUM - “STRENGTH THROUGH DIVERSITY”: INFORMATION NOTE
Background
1. Even though the current migration crisis in Europe is the largest since the Second World War,
migration flows had been steadily increasing over the last decades. About 5 million permanent migrants
arrived to OECD countries in 2015, an increase of about 20% relative to 2014, with family reunification
and free movement accounting for around two-thirds of these permanent entries. Immigrant source
countries have also become more diverse since 2000. These trends constitute major challenges for
communities, education and training systems in OECD countries, which are still dealing with the
consequences of the recent economic crisis.
2. The OECD Programme for International Student Assessment (PISA) shows that in 2015 13% of
15-year-old students in OECD countries came from an immigrant background, compared to just 9% in
2006. However, the European Social Survey reveals that in some countries there are negative attitudes
towards immigrants, which can impact immigrant students’ sense of belonging in new communities.
3. Education plays a central role in promoting the successful integration of migrant youth by
fostering good cognitive, physical, social, and psychological outcomes that support both a sense of
belonging and participation in society. At the same time, education can teach students to value diversity
and tolerance, making the native population more welcoming towards migrants and, as a result, support
their successful integration.
4. Some education systems appear to be more successful than others in supporting the integration of
migrants and, by extension, advancing the economic and social well-being of all members of society.
Immigrant students’ performance and feelings of acceptance vary considerably across countries. For
example, PISA shows that over 60% of first-generation immigrant students in Greece are low-performers,
but only about 10 % are low-performers in countries as diverse as Singapore and Canada. Similarly, more
than 90% of students in Spain feel a sense of belonging at school, but only 40% of students in France feel
that they belong at school. This variation suggests both that education policy has an impact on integration,
and that countries can learn from one other about how best to achieve that goal.
5. The OECD project “Strength through Diversity: the Integration of immigrants and refugees in
school and training systems” seeks to:
identify a new set of indicators to examine how societies have responded and are responding to
the challenges to social cohesion posed large scale international migration;
create improved data infrastructure that supports the development of strong evidence;
identify policy responses that have been pursued by countries and their results;
collect evidence on the conditions under which such policies achieve or do not achieve their
objectives; and
2/5 127/171
EDU/EDPC/RD(2017)8
3
stimulate a discussion among key stakeholders to support peer learning and strengthen
collaboration.
6. The project has two primary strands: (1) data collection, indicator development and data analysis,
and (2) policy review and implementation.
7. The data collection, indicator development and data analysis strand aims to mobilise OECD’s
expertise in exploiting in detail OECD-led data initiatives (such as PISA and PIAAC) and integrating them
with other data sources to: develop key indicators of successful integration; and enhance current OECD
large-scale data collection initiatives to ensure that they provide strong evidence on the outcomes of
migrants and refugees and their potential to integrate effectively.
8. The policy review and implementation strand uses the results obtained in the data collection,
indicator development and data analysis strand as the basis for convening a series of thematic policy fora
of interested countries for the purposes of identifying country-specific challenges and policy responses and
implementation strategies for ensuring that education systems effectively integrate migrants and refugees
in schools and advance broader social integration and social cohesion goals. This identification will be based on
input from international experts, OECD Secretariat analysts and stakeholders from other participating
countries who have been involved in similar integration related decisions.
Thematic policy forum series: Objectives
9. The aim of the thematic policy fora is to:
identify country-specific challenges,
suggest promising practices and innovative approaches used by countries,
identify policy levers that could re-think how schools and education systems can help countries
respond to migration challenges, and
facilitate peer-learning both within and between countries.
10. For each policy forum, a background paper will be developed in consultation with subject-matter
external experts. Participation in the forum series will be sought from innovators at different levels of
government and from different OECD countries.
11. The first forum will convene international delegates, academics and OECD analysts to identify
common challenges for integrating immigrant students and promoting tolerance and diversity through
education, examine promising practices and innovative approaches used by countries and facilitate peer-
learning between countries. The themes for future policy fora will also be discussed and agreed upon.
12. In Session 1, participants will explore what the main challenges are for integrating migrants into
education systems, what policies have been implemented to tackle these challenges and how effective they
have been. The growing number and diversity of immigrants pose challenges for integrating migrants into
schools. More specifically, discussion could focus on countries’ challenges in such areas as academic
performance among first- and second-generation immigrants, school drop-out among migrants, the
concentration of migrants in disadvantaged schools, the participation of migrants in early childhood
education and training, teacher preparation in instructing diverse groups of student, and diversity
management.
3/5 128/171
EDU/EDPC/RD(2017)8
4
13. Countries have responded to these challenges with a variety of policies in such areas as funding
arrangements, service delivery, monitoring and evaluation, managing concentration of migrant students,
infrastructure development, training programmes, language support, inclusive teaching and learning
environments and parental and community involvement. However, some policy instruments are more
effective than others and how policies are implemented can further impact on outcomes. Therefore, it will
be important, too, to discuss policy evaluation.
14. Country representatives will be invited to share their main challenges in integrating migrants in
education systems, and what policies they have implemented to respond to these challenges. More
specifically, two country representatives will make a brief presentation on the main challenges and policies
adopted in their respective countries followed by a Q&A session and small group discussions on common
challenges and policy practices across countries. The session will offer a valuable opportunity for
participants to share insights and learn from one another about what policies work for integrating migrants
in schools.
15. In Session 2, participants will explore what the main challenges are for promoting integration
through education, what policies have been implemented to tackle these challenges and how effective they
have been. Education can promote a deeper understanding of the value of diversity, fosters openness and
an ability to communicate and manage relationships, and provides information about the challenges faced
by immigrants. Yet the growing number and diversity of immigrants pose challenges for using schools as
platforms for promoting tolerance and respect for diversity in society. More specifically, discussion could
focus on countries’ challenges in areas such as teacher training, curriculum development, extra-curricular
activities, diversity management, identity development and schools as platforms for shaping attitudes. To
respond to these challenges, countries have implemented different policies, with varying levels of
effectiveness.
16. Country representatives will be invited to share their experiences with developing and
implementing policies for promoting integration through education. More specifically, two country
representatives will make brief presentations on the main challenges and policies adopted in their
respective countries followed by a Q&A session and small group discussions on common challenges and
policy practices. The session will offer a valuable opportunity for participants to share insights and learn
from one another about what policies work for promoting integration through education.
17. During Session 3, participants will discuss what key policy priorities should be explored in future
policy fora. The OECD Secretariat would like to solicit input from countries on themes for future policy
fora (six in total). Some possible themes include:
Teacher preparation: explore in-depth what type of teacher training and professional
development can prepare teachers for a multicultural or multilingual setting.
Teacher diversity: while the student body has become increasingly diverse in OECD countries,
teachers still tend to be a very homogeneous group. Do minority and disadvantaged students
benefit from having teachers who come from similar backgrounds? If so, are there differences
across countries in the representation of minority and socio-economically disadvantaged
individuals in the teaching profession? What policies can promote greater teacher diversity?
Unaccompanied minors: an increasing number of migrant children are coming without their
parents which creates challenges not only for their academic but also their physical, social,
psychological and material well-being. How can education systems respond to the particular
needs of unaccompanied minors?
4/5 129/171
EDU/EDPC/RD(2017)8
5
Language training and skill development of parents of migrant children: discuss how schools
can provide language training and skills development of migrant parents (in particular mothers)
to develop their own skills, learn about cultural norms, support their children’s development and
improve school-parent communication and engagement.
Language support: discuss in what ways language training can be effective in supporting
immigrant children, and where and how it is most effectively delivered.
Concentration of migrants and class formation: explore the impact of the high concentration of
migrant children in specific schools has on their academic outcomes and integration efforts, in
what ways this could be mitigated and how best classes within schools are formed.
Social and emotional well-being: examine how education systems can improve the social and
emotional well-being of migrant children, in particular their sense of belonging in schools and
communities.
Stress support: migration can create considerable stress for students. How can schools support
the psychological well-being of migrants, and what structures can be most effective?
The role of arts and sports: consider the role of the arts and sports in facilitating tolerance and
promoting diversity in schools and communities.
Diversity management: examine the role of schools and communities in managing diversity, and
what strategies can be employed to do so.
Schools as core social centres: explore in what ways schools can act as centres for engaging
parents, teachers and students, and creating networks of exchange and learning for both migrant
and non-migrant parents.
5/5 130/171
Strength through Diversity The Integration of Immigrants and Refugees in School and Training Systems
9 May 2017
Francesca Borgonovi
Senior Analyst - Migration and Gender
Directorate for Education and Skills, OECD 1/41 131/171
• 9 May is Schuman Day • Today we celebrate Robert Schuman’s declaration in 1950.
Schuman proposed to place coal and steel production for France and Germany under a common High Authority and, crucially, to keep participation open to other Western European countries.
• “Europe will not be made all at once, or according to a single plan. It will be built through concrete achievements which first create a de facto solidarity. ”
9 May - European Union Day
2/41 132/171
3/41 133/171
The project
The Strength through Diversity project combines in-depth data analysis and
indicator development with thematic workshops and country reports of
policies and practices
4/41 134/171
What is the focus: Key Areas
• Integration into Education: Migrants’ integration processes into education systems
• Integration through Education: Links between education and training systems, and skill development, an important determinant of migrants’ ability to integrate into their host communities
• Education for Social Cohesion: The role of education systems in promoting social cohesion
5/41 135/171
Project Components The Strength through Diversity project combines IN-DEPTH DATA ANALYSIS with
THEMATIC WORKSHOPS and COUNTRY REPORTS of policies and practices in three key areas.
6/41 136/171
7/41 137/171
Data Analysis and Indicator Development
8/41 138/171
Planned Instruments and Work Plan
• Analytical reports
• Searchable online tool on data availability
– Ad-hoc survey on data availability
• Value propositions for enhanced OECD instrument development
– PISA, PIAAC and other large-scale international assessments and surveys
9/41 139/171
Three Analytical Reports
• The resilience of immigrant students: Risk and protective factors that shape immigrant students’ well-being
• The labour market and well-being outcomes of foreign-born adults: Evidence from the OECD Survey of Adult Skills
• Education for resilient societies: The association between education and social cohesion
10/41 140/171
The Resilience of Immigrant Students
• Identification of students’ resilience considering students’ academic, social and emotional well-being
• Focus on displacement as adversity • Identification of risk and protective factors • Identification of whether risk and protective factors
are especially associated with immigrant students’ outcomes
• From ‘what works’ to ‘what works in which circumstances’
• Key data sources: PISA and HBSC
11/41 141/171
The Labour Market and Well-being Outcomes of Foreign-born Adults
• Focus on labour market and broader well-being outcomes
• Key barriers to skill development, economic and social integration considered: – language proficiency – access and participation in adult education and training – job placement and skills mismatch
• Specific focus on highly-skilled and low-performance migrants
• Specific focus on young migrants • Key data source: PIAAC
12/41 142/171
Education for Resilient Societies
• The relationship between education and self-reported interpersonal trust, with a specific focus on the role of cognitive skills
• The relationship between education and attitudes towards migration
• Migrants’ own attitudes and dispositions • Students’ civic knowledge and openness to
diversity
13/41 143/171
Timeline and Deliverables
14/41 144/171
15/41 145/171
Country Spotlight Reports
16/41 146/171
Spotlight Report
• Built on OECD-led analytical work in combination with in depth-desk based
• Identification of 2-3 challenges
• Workshop in the country involving international experts, country representatives and the OECD Secretariat team
• Validation of key challenges and drafting
• Report: 30-35 pages in length
• Report available in English and national country language
• Voluntary Contribution sought to sustain country report
17/41 147/171
Timeline of Typical Spotlight Report
18/41 148/171
19/41 149/171
Thematic Policy Forum Series
20/41 150/171
Aim of the Thematic Policy Forum Series
• Identify country-specific challenges • Suggest promising practices and innovative
approaches used by countries • Identify policy levers that could re-think how schools
and education systems can help countries respond to migration challenges
• Facilitate peer-learning both within and between countries
21/41 151/171
1st Thematic Policy Forum Meeting
OECD, 9-10 May 2017
22/41 152/171
Goals and Today’s Agenda
Today’s agenda
Keynote: Children of immigrants and refugees - examples from Europe (Maurice Crul)
(60min)
Coffee break
Session 1: Common challenges and policies for migrant integration in education (90min)
Closing
Forum goal To develop an understanding of common challenges in integrating immigrants in education systems and promoting diversity through education, and discuss some good practices to these challenges
23/41 153/171
Rules of the Game
• The success of this forum depends upon your active participation. Here are some tips to help you – and everyone else – get the most out of it: Give the forum your undivided attention
Share your own opinion, not just your institution’s
posters 1 and 2 what you think are the three most common challenges in integrating immigrant students, and three good policy practices to solve these challenges. Stick your posters to the wall.
• 10 mins: Report from tables
As a table, write down three most common challenges in the integration of immigrant students. Then write down three good policy practices
28/41 158/171
Closing
29/41 159/171
Day 2 Agenda
Session 2: Common challenges and policies in education for social cohesion
(105min)
Coffee break
Session 3: What next in the policy forum series (60min)
Closing
Lunch break
Optional session: update on progress on analyses (30min)
30/41 160/171
Session 2: Education for Social Cohesion
• 3 presentations – Sweden (10 min) – New Brunswick, Canada (10min) – Education International (10 min) – Q&A (10 min)
• Small group discussions (60min)
31/41 161/171
Session 2: Education for Social Cohesion
Your task • 40 mins: As a table, write down on
posters 1 and 2 what you think are the three most common challenges in promoting diversity and tolerance through education, and three good policy practices to solve these challenges. Stick your posters to the wall.
• 10 mins: Report from tables
As a table, write down three most common challenges in education for social cohesion. Then write down three good policy practices
32/41 162/171
15 min Coffee/tea Break
33/41 163/171
Session 3: Proposed Potential Themes
• Teacher preparation • Teacher diversity • Language training and support • Unaccompanied minors • Concentration and class formation • Social and emotional well-being • Sense of belonging and identity formation • Stress support and psychological aid • The role of arts and sports • Diversity management
34/41 164/171
Session 3: Prioritising Forum Themes
Your task • 20 mins: Each person
o take 5 post-it notes o walk around the room and use
your post-it notes to vote on the most important forum themes – put your post-it notes on Posters 5-10
• 20 mins: Discussion about results, led by OECD facilitator
Each person walks around the room and votes on what you think are the 5 most important themes for the policy forum series
35/41 165/171
Closing
36/41 166/171
Feedback? Further thoughts?
• Please provide us your feedback, further thoughts, questions on the form