Det Europæiske Råd i 2013 - Home - Consilium · sundhedstjek af alle banker. Den fælles tilsynsmekanisme vil være funktionsdygtig i november 2014. På det politiske plan var hovedopgaven

Det Europæiske Råd i 2013

FEBRUAR 2014

DA

Det Europæiske Råd i 2013

FEBRUAR 2014

Denne brochure er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådetwww.european-council.europa.eu Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014

ISBN 978-92-824-4157-2doi:10.2860/72717ISSN 1977-3145© Den Europæiske Union, 2014Eftertryk tilladt med kildeangivelsePrinted in BelgiumTrykt på økologisk papir

http://www.european-council.europa.eu

3

På vej til genopretning 5

Et stærkere euroområde 6

Vækst og beskæftigelse 10

Unionen i verden 15

Demokrati og indbyrdes afhængighed 19

Fornyelse forude 23

Konklusioner fra Det Europæiske Råd og erklæringer fra stats- og regeringscheferne 25

Indholdsfortegnelse

Det Europæiske Råd i 2013 af Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd

4

Det Europæiske Råd, december 2013

5

For Europa var 2013 et »mellemliggende« år — efter den voldsomme storm, men inden de mørkeste skyer havde spredt sig. De opslidende år med brandslukning begyndte at give resultat: Spændingerne på markedet aftog i løbet af året, og vi kunne trygt sige, at de eksistentielle trusler fra den finansielle krise nu klart lå bag os. Men vores lande sad og sidder fortsat fast i en dyb økonomisk krise med beskæftigelse og vækst som de vigtigste problemstillinger. Så vi koncentrerede os først og fremmest om at accelerere bevægelsen i retning af økonomisk genopretning.

Det Europæiske Råd i 2013 dækker institutionens aktiviteter i det forløbne år. Året igennem stod kampen for beskæftigelse klart øverst på ledernes dagsorden. Men vi styrkede også Den Økonomiske og Monetære Union yderligere med nye etaper for bankunionen, vedtog EU-budgettet for resten af tiåret og fokuserede på strategiske forbindelser med globale partnere og nabolande, navnlig Ukraine.

Vores institution samler Den Europæiske Unions topledere omkring bordet: de 28 stats- og regeringschefer, formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd. Det er vores opgave at udstikke Unionens strategiske kurs. Vi fastlægger de politiske prioriteter, og vi påtager os et ansvar i krisesituationer. Vores møder starter med en drøftelse med Europa-Parlamentets formand. Unionens højtstående repræsentant deltager i alle diskussioner vedrørende udenrigsanliggender, og direktøren for Den Europæiske Centralbank deltager ofte, når det drejer sig om økonomiske anliggender. Det Europæiske Råds møder er begivenheder, hvor der sker noget, og hvor der træffes beslutninger. De indgår desuden i en proces, og den blotte udsigt hertil afføder forberedelser og sætter ting i bevægelse i hele Unionen.

I løbet af 2013 tog vi imod nye kolleger og sagde farvel til andre efter regeringsændringer i Bulgarien, Cypern, Italien, Luxembourg, Malta, Slovenien og Tjekkiet. Vi afholdt i alt seks formelle møder i Det Europæiske Råd og ét euroområdetopmøde — et tempo, der i sig selv bekræfter, at vi har bevæget os ind i mere smult vande.

Halvvejs inde i året havde vi fornøjelsen af at hilse Kroatien velkommen som Unionens otteogtyvende medlemsstat, samtidig med at vi er rede til at forhandle med andre lande i regionen, ikke mindst Serbien. En kraftig påmindelse om det andet fælles mål, nemlig at vi arbejder i fællesskab, ikke blot for at øge de europæiske borgeres velstand, men også for at grundmure freden mellem de europæiske stater.

På vej til genopretning

6

Når man bevæger sig fra et uholdbart udgangspunkt til et solidt slutpunkt, er det på en måde et spørgsmål om brobygning.

Bankunioner består af tre dele — tilsyn med de deltagende banker, afvikling af nødlidende banker og kundeindskudsgarantier. Hvad angår tilsyn er vi næsten nået til vejs ende. Ved opstartsfasens afslutning blev Danièle Nouy i slutningen af 2013 udnævnt til formand for det fælles tilsynsråd, og Den Europæiske Centralbank igangsatte som den nye tilsynsførende det foreløbige sundhedstjek af alle banker. Den fælles tilsynsmekanisme vil være funktionsdygtig i november 2014.

På det politiske plan var hovedopgaven i 2013 at nå til enighed om afvikling af banker. Når først banktilsynet bliver europæisk, kan man simpelt hen ikke overlade det til de enkelte lande at håndtere bankkrak. På vores seneste møde i 2012 havde vi sat os et fast mål: enighed

I 2013 var hovedmålet ikke længere at sikre euroområdets stabilitet, men at åbne og afkorte vejen til økonomisk genopretning i Unionen som helhed. Dette indebar arbejde på fire parallelle fronter: Den første var at bevare den finansielle stabilitet, og selv om den akutte krise stilnede af, var der i løbet af året tidspunkter, hvor der var behov for en hurtig indsats, navnlig i forbindelse med Cyperns banksystem. Den anden front fokuserede på en fortsat styrkelse af grundlaget for Den Økonomiske og Monetære Union. Den tredje var at forbedre vores økonomiers modstandsdygtighed gennem sunde og bæredygtige offentlige finanser og øget konkurrenceevne. Og den fjerde og sidste front — der var særlig påtrængende i betragtning af den sociale nød — var bekæmpelsen af arbejdsløsheden gennem øjeblikkelige og målrettede foranstaltninger.

Denne overordnede strategi styrede Det Europæiske Råds medlemmers økonomiske beslutningstagning året igennem. I nogle faser koncentrerede vi os om ét bestemt element, og i andre om et andet, men sørgede for, at ingen blev forsømt. Lederne er fuldt ud opmærksomme på, at alle elementerne hører uløseligt sammen, og at indsatsen på kort sigt og på lang sigt ikke kan behandles hver for sig. Tag f.eks. blot alt det arbejde, vi har gjort for at indføre bankunionen: Det tager ikke kun sigte på at styrke arkitekturen i den monetære union, men i en situation, hvor kredittørken i visse lande hindrede den økonomiske genopretning, blev den også en integrerende del af vores kamp for beskæftigelse.

Hånd om bankerne

Da Det Europæiske Råd på mødet i juni 2012 besluttede at gå fra et kludetæppe af nationale bankordninger til en bankunion, vidste vi, at dette ville blive en trinvis proces.

Ved forhandlingsbordet i Det Europæiske Råd

Et stærkere euroområde

7

år. Mellem 2009 og 2013 er de offentlige underskud i hele euroområdet gennemsnitligt blevet mere end halveret. Finanspolitisk konsolidering har aldrig været et mål i sig selv, men et middel til at genoprette vækst og beskæftigelse på et holdbart grundlag.

Alligevel udviklede der sig i foråret 2013 en debat om en fælles budgetstrategi for vore 28 økonomier. Men for alle medlemmerne af Det Europæiske Råd og mig selv var og er debatten om »besparelser eller vækst« et falsk dilemma. Hvem kunne man forestille sig var imod økonomisk vækst — men man kan ikke løse en gældskrise ved hjælp af mere offentlig eller privat gæld. Faktum er, at visse lande ikke havde noget andet valg end at genoprette deres finansielle troværdighed.

Den egentlige debat — som vi havde på vores møder i marts og juni — drejer sig om timingen og rækkefølgen af konsolideringsbestræbelserne. Det er op til hvert enkelt land at finde det rigtige tempo og den rigtige balance for at nedbringe sit underskud og sin gæld, men det er i denne forbindelse afgørende vigtigt, at de enkelte lande altid tager hensyn til virkningerne for hele området. Vores fælles EU-regler giver lige præcis landene mulighed for at fokusere på strukturelle, og ikke kun nominelle, finanspolitiske mål. Som vi understregede igen i marts, eksisterer mulighederne — enten i stabilitets- og vækstpagten eller i finanspagten, der trådte i kraft den 1. januar 2013. Retningen er vigtigere end hastigheden.

I marts og juni drøftede lederne også Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension, f.eks. ved at

om afvikling inden udgangen af 2013. Dette blev først og fremmest styret af finansministrene, men Det Europæiske Råd fulgte det hele nøje og tog bestik af fremskridtene på de fleste af vores møder. I december 2013, igen sent på natten før Det Europæiske Råds møde, nåede finansministrene til enighed om den fælles afviklingsmekanisme og om den fælles afviklingsfond. Det ser nu ud til, at der vil kunne opnås endelig enighed med Europa-Parlamentet inden udløbet af dets valgperiode i foråret 2014.

For så vidt angår beskyttelse af kundernes indskud blev der i december opnået enighed om et nyt direktiv, der vil indføre harmoniserede indskudsgarantiordninger i alle medlemsstaterne. Så for alle de tre dele er broerne klar eller under bygning, og vi vil snart kunne krydse dem. Omfanget af denne bedrift, kun atten måneder efter beslutningen om at skabe en bankunion, må ikke undervurderes. For euroområdet er det det største spring fremad siden indførelsen af euroen, og efter EU’s standarder sker det med lysets hastighed.

Debat om budgetspørgsmålDet at få den offentlige gæld og de offentlige underskud under kontrol var et nøgleelement i at få finanskrisens stormvejr til at lægge sig. Siden 2010 er de finanspolitiske regler blevet strammet på forskellige måder, og specielt landene i euroområdet er begyndt at samordne deres budgetcyklusser mere intenst. Dette arbejde har spillet en ikke ubetydelig rolle med hensyn til at genoprette tilliden til de offentlige finanser, som er meget synlig i de lavere rentespænd sammenlignet med tidligere

8

I løbet af året diskuterede vi nye midler til at tilskynde til nationale økonomiske reformer som led i bestræbelserne på at styrke Den Økonomiske og Monetære Union. Én fremgangsmåde er at udvikle partnerskaber mellem nationale regeringer og EU-institutioner for at stimulere reformer for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Da dette område endnu ikke var blevet udforsket, opstillede vi i juni en række principper (såsom behovet for stærkt nationalt ejerskab) og nåede til enighed om målene. På mødet i december tog lederne diskussionen op og nåede til enighed om karakteren af partnerskaberne — der skal bygge på et system af indbyrdes aftalte kontraktordninger og tilhørende solidaritetsmekanismer — men det lykkedes ikke at skabe konsensus om alle aspekterne. Det Europæiske Råd vil derfor vende tilbage til spørgsmålet i efteråret 2014.

Nogle af Det Europæiske Råds møder er vigtige, fordi de ikke blev afholdt. Den finansielle uro i Cypern sidste år skilte sig ud i denne henseende. Som følge af landets banksektors eksponering for situationen i Grækenland var landet i månedsvis på randen af en stor finansiel krise. Lederne, der naturligvis var bekymrede, overlod sagen til deres finansministre. Da uroen endelig brød ud i marts 2013, forhandlede euroområdets ministre en redningspakke på 10 mia. EUR på plads med den cypriotiske regering. Aftalens vilkår — der berørte såvel lokale sparere og rige udenlandske indskydere — blev afvist af parlamentet i Nicosia et par dage senere, hvilket førte til en politisk hårdknude og usikkerhed. At indkalde hele Det Europæiske Råd om Cypern med få timers varsel var en kriseforanstaltning, jeg helst ville være foruden. Jeg holdt mig i tæt kontakt med andre medlemmer og arrangerede et møde i Bruxelles med Cyperns nye præsident, Nicos Anastasiades, formændene for Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen samt Den Internationale Valutafonds administrerende direktør. Det var på dette møde, kort før midnat søndag den 24. marts, efter en hel dags følsomme drøftelser, at vi nåede frem til en løsning. Denne aftale blev derefter drøftet og godkendt af finansministrene.

For Den Europæiske Union var dette ikke den mest glorværdige episode. Men finansmarkederne reagerede forholdsvis afdæmpet. Det var et klart tegn om, at fasen med for store udsving er forbi. Det er tydeligt, at budskabet om, at de europæiske ledere vil gøre »det,

understrege værdien af sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer. Vi understregede behovet for en konstruktiv dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Under en del af Det Europæiske Råds møde i juni deltog — for første gang nogensinde — de europæiske arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer store virksomheder og SMV’er, offentlige tjenester og fagforeninger.

Tilskyndelse til økonomiske reformerSom led i det europæiske semester delte lederne regelmæssigt deres erfaringer med at gennemføre vanskelige økonomiske reformer. Der gennemføres reformer overalt i Europa, ikke mindst i de lande, der er under størst pres fra krisen, og det bærer tydeligvis allerede frugt. Stigningen i væksten skyldes i vid udstrækning eksporten, og det er et godt tegn på en forbedret konkurrenceevne.

Dette er godt nyt for alle. I forbindelse med krisen så vi tydeligt, at det, der sker i ét land, kan berøre dem alle. De nationale valg om reformer eller tilpasning foregår ikke i et vakuum: Alle lande har naboer, handelspartnere, valutasammenhænge. Fordi euroområdet er mere end blot summen af dets enkelte bestanddele, er den gensidige afhængighed vigtig. Foranstaltninger, der isoleret set kunne give mening for et givet land, har måske ikke helt den samme virkning i en bredere kontekst. Det er meget vigtigt at se på det overordnede billede, og det er også det, som Det Europæiske Råd skal.

9

der skal til« for at opretholde den finansielle stabilitet, er gået igennem. Tre måneder senere kom bekræftelsen af, at Letland ville indføre euroen fra 1. januar 2014, som en

yderligere bekræftelse af tiltroen til Den Økonomiske og Monetære Union.

Drøftelser i Det Europæiske Råd

10

Præsidenterne og premierministrene har fulgt dette nøje, bl.a. på konferencerne om ungdomsbeskæftigelse indkaldt af kansler Angela Merkel i Berlin i juli og af præsident François Hollande i Paris i november. I årets løb vedtog lederne på flere møder i Det Europæiske Råd tiltag for hele EU: fremme af erhvervsuddannelse, lærepladser af høj kvalitet eller grænseoverskridende mobilitet gennem Euresportalen og programmet Erasmus+ og inddragelse af alle partnerne, lige fra skoler, sociale organisationer og lokale myndigheder til store og små virksomheder.

Fra marts til december arbejdede vi sammen med Den Europæiske Investeringsbank om at overvinde den finansielle fragmentering i svage økonomier og forbedre kreditadgangen for SMV’er. Den kapitalforøgelse på 10 mia. EUR, som Det Europæiske Råd vedtog i 2012, satte banken i stand til at øge sit udlån med 38 % til 62 mia. EUR i 2013 til finansiering af vækst- og beskæftigelsesprojekter i hele Unionen.

Konkurrenceevne i den digitale tidsalder

Nye konkurrenter, en aldrende befolkning, afin-dustrialisering, teknologiske revolutioner ... sådanne udfordringer berører hvert enkelt af vores lande — i forskellig grad, men uden undtagelse. Euro eller ikke euro, Union eller ikke Union, udfordringerne må og skal tages op, og det er derfor, jeg har insisteret på at lægge stor vægt på Europas konkurrenceevne på hvert eneste af Det Europæiske Råds møder.

Vores lande kan ikke se bort fra de langsigtede tendenser, der ligger bag de øjeblikkelige udfordringer. Tag f.eks. de høje energipriser, der udgør en tung byrde for virksomheder og forbrugere i hele Europa. Uden et egentligt europæisk indre marked for energi

Da året gik på hæld, var væksten langt om længe ved at vende tilbage — forsigtigt, men reelt nok. Men der er en naturlig tidsforsinkelse mellem vækstens og beskæftigelsens tilbagekomst. Derfor var det fortsat første prioritet for Det Europæiske Råd i 2013 at sætte gang i jobskabelsen.

Kampen om jobs

I alt for mange lande har fem år med lav vækst eller recession haft katastrofale følger for beskæftigelsen. Det er i de seneste år blevet klart for lederne, at arbejdsløsheden i hele Unionen er et fælles problem, og at bekæmpelsen af den er et fælles ansvar — økonomisk, socialt og politisk. Dette gælder navnlig for ungdomsarbejdsløsheden, der er steget til uacceptable højder — med et tragisk spild af talent og energi til følge.

Når det drejer sig om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, er de nationale regeringer naturligvis i første linje, men vi forsikrede i Det Europæiske Råd om, at der var EU-midler til rådighed til at bakke de nationale foranstaltninger op. I februar satte vi store beløb af til dette formål i Unionens næste syvårsbudget: 6 mia. EUR (senere forhøjet til 8 mia. EUR i Europa-Parlamentet). De fleste af disse midler vil blive frigivet inden udgangen af 2015. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet vil hjælpe de hårdest ramte medlemsstater med at rulle deres nationale ungdomsgarantiordninger ud — en række foranstaltninger til at sikre, at hver eneste ung får et godt tilbud om job, uddannelse eller praktikophold senest fire måneder efter at have forladt skolen eller være blevet arbejdsløs. På baggrund af Finlands og Østrigs succes med sådanne ordninger gav samtlige medlemsstater i april tilsagn om at indføre ungdomsgarantihandlingsplaner i deres egne lande.

Vækst og beskæftigelse

11

Presseerklæringer efter konferencen om ungdomsbeskæftigelse, Paris, november 2013

Ledere og beskæftigelsesministre ved konferencen om ungdomsbeskæftigelse, Berlin, juli 2013

12

mindet om ved flere lejligheder i år. Formålet med at have fælles regler er lige præcis at mindske bureaukratiet. Når det lykkes, dropper vi 28 regelsæt og indfører ét. Lige vilkår for alle.

Paradoksalt nok er Europa fortsat et fragmenteret marked inden for online- og telekommunikationsøkonomien. Tidligere var vi førende med alt det digitale, men nu sakker vores økonomier agterud. Denne bekymring var tydeligt mærkbar omkring bordet i oktober på Det Europæiske Råds »digitale« møde. Vi nåede til enighed om en række foranstaltninger til at forbinde kontinentet og bringe det digitale område på niveau, hvilket i høj grad vil være til gavn for erhvervslivet. Foruden infrastruktur og regler drejer det sig også om kvalifikationer: Frem-tidens jobs bliver alle digitale, eller i det mindste del-vis, og i 2015 vil der kunne være 900 000 ubesatte IT-stillinger i Europa. Derfor fordoblede vi i oktober bevillingerne til digital uddannelse og omskoling og iværksatte et EU-dækkende samarbejde om digitale jobs.

vil vores medlemsstater næppe kunne konkurrere ordentligt i en verden, hvor Europa er på vej til at blive det eneste kontinent, der er afhængigt af energiimport — skifergasrevolutionen i USA er blot én af de faktorer, der har ændret spillets regler. I maj afsatte Det Europæiske Råd derfor et helt møde til dette spørgsmål og traf beslutninger for at fjerne hindringerne på energiområdet, udvide valget af energikilder og nedbringe energiudgifterne for virksomheder og husholdninger.

Foruden energi sakker for mange andre sektorer i det indre marked stadig bagud. Ikke mindst tjenesteydelser, den digitale økonomi, telesektoren og transportinfrastruktur — alle sammen områder, hvor det ville gøre en betydelig forskel at nedbryde barrierer. For at medvirke til at give virksomhederne større udbytte bør det indre markeds regler være lette og velegnede — det er bare almindelig sund fornuft for alle Det Europæiske Råds ledere, og det er noget, vi har

Første halvår 2013 — Irland varetager det roterende formandskab for EU’s ministerråd.

13

De tre hovedspørgsmål — hvor stor er puljen? Hvor kommer pengene fra? Hvad skal de bruges til? — stilles af lederne i Det Europæiske Råd. På to særlige møder — en opstart i november 2012 og et afgørende 24-timers maratontopmøde i februar 2013 (mit længste nogen sinde) — fik jeg forhandlet en endelig aftale på plads mellem lederne. Hver især forsøgte naturligvis at opnå den bedste løsning for sit eget land og sine egne borgere, hvilket er helt legitimt. Det vigtige for mig var dog, at vi nåede frem til en god løsning for Europa som helhed: et moderniseret, realistisk budget, der fokuserer på de mest presserende behov, og som er fremtidssikret.

Denne aftale fra februar krævede alle 27 lederes enstemmige godkendelse i en tid med stramninger i alle vores lande. Som overalt i Europa skulle der fokuseres meget på at gøre mere med færre penge og på at sikre, at hver eneste euro ville få størst mulig virkning. Det var dog vigtigt ikke at forpasse muligheden for at fremme beskæftigelse og vækst mest muligt i alle europæiske lande. Med betydelig deltagelse af

På samme topmøde insisterede lederne på, at det er nødvendigt at styrke innovationen og evnen til at iværksætte i vores samfund og at medvirke til, at forskning og idéer kan udmøntes i globale kommercielle succeser. Tilfældigvis havde Den Europæiske Patentmyndighed ugen før i München fejret 40-årsdagen for sin oprettelse samt det nye fælles EU-patent, det længe ventede gennembrud, der inden længe vil reducere innovationsomkostningerne i hele EU.

Investering i fremtidenDen Europæiske Unions vigtigste redskab til en fælles indsats for vækst og beskæftigelse er dens budget på en billion EUR. Disse budgetter fastlægges for syv år ad gangen, og i vinteren 2013 skulle vi træffe afgørelse om budgettet for perioden frem til 2020. Selv om dets størrelse er begrænset sammenlignet med de nationale budgetter (1 % af det samlede BNP), kan det, fordi det først og fremmest er et investeringsbudget, alligevel have en væsentlig indvirkning på væksten.

Andet halvår 2013 — Litauen varetager det roterende formandskab for EU’s ministerråd.

14

dog rystende mange penge tabt på grund af skattesvig og skatteunddragelse. I kølvandet på flere nationale skandaler opstod der et usædvanligt momentum, der gjorde det muligt for os at tage kampen op på dette følsomme område på vores møde i maj. Omkring bordet var der ingen tvivl om, at det kun er ved en kombineret indsats, at vi kan vinde den globale kamp mod skattesvig og skatteunddragelse — et budskab, der eftertrykkeligt blev fremsat et par uger senere på G8-mødet i Lough Erne af værten David Cameron. Der er igangsat forandringer, og jeg er overbevist om, at de vil skabe yderligere fremskridt i det kommende år.

Europa-Kommissionen og dens formand, José Manuel Barroso, opnåede vi til sidst en stigning på 40 % inden for innovation og konkurrenceevne samt øjeblikkelige foranstaltninger mod arbejdsløshed, og vi undgik nedskæringer i den internationale udviklingsbistand. Under ledelse af det irske formandskab for ministerrådet blev der inden sommeren indgået en endelig aftale med Europa-Parlamentet, der muliggør udnyttelsen af midler lige fra budgetperiodens start.

I tider med finanspolitisk konsolidering, hvor de offentlige midler er under pres, bliver retfærdighed endnu mere afgørende for borgerne. Hvert år går der

Den Europæiske Patentmyndigheds 40-års jubilæum, München, oktober 2013

15

lederne status over Europas støtte til overgangen til demokratisk styre i regionen. De seneste begivenheder i Egypten — et land, jeg selv besøgte i begyndelsen af januar 2013 — har endnu engang fremhævet, hvor udfordrende en sådan overgang kan være. Fælles naboskab, fælles ansvar.

En fælles grænse indebærer også et fælles ansvar. Dette havde aldrig været tydeligere end efter, at hundredvis af asylansøgere på tragisk vis mistede livet ud for Lampedusas kyst i Middelhavet i begyndelsen af oktober. Denne begivenhed rystede den europæiske befolkning. Da lederne mødtes kort tid efter, opfordrede vi til målrettet handling for at undgå tab af liv til søs. For at undgå at sådanne tragedier sker igen, må Den Europæiske Union fortsat samarbejde med oprindelses- og transitlandene om at tackle de grundlæggende årsager til ulovlige migrationsstrømme, idet de tre principper om forebyggelse, beskyttelse og solidaritet følges. I december drøftede Det Europæiske Råd rapporten fra taskforcen vedrørende Middelhavet som optakt til den videre indsats.

I maj besøgte jeg Tyrkiet, et kandidatland, og inviterede premierminister Recep Tayyip Erdogan til Bruxelles. Den tyrkiske anmodning om stærke forbindelser med Den Europæiske Union var klar. Selv om der siden da har været spændte situationer internt i landet, er tiltrædelsesforhandlingerne, i forbindelse med hvilke et nyt kapitel blev indledt i efteråret, fortsat en vigtig drivkraft for reformer.

Internationale møder

I hele 2013 var vi bestandigt optaget af den dramatiske situation i Syrien, fra drøftelserne om en våben- embargo i foråret til processen, der førte til

Euromaidan

I et europæisk perspektiv udspillede dette års mest betydningsfulde begivenhed sig uden tvivl ved årets udgang på Kievs uafhængighedsplads, »Maidan«. I november, forud for topmødet i Vilnius mellem EU og vores østlige naboer, havde vi været meget tæt på at undertegne en associeringsaftale med Ukraine, der ville have bragt landet politisk og økonomisk tættere på Europa. På topmødet i Vilnius, der blev forberedt i nært samarbejde med det litauiske formandskab for Rådet, gjorde vi betydelige fremskridt med hensyn til lignende aftaler med Georgien og Moldova. Det ukrainske lederskab trak sig imidlertid i sidste øjeblik, idet det i stedet foretrak tættere forbindelser med Rusland — en beslutning, der udløste store protester i hele landet. I begyndelsen af 2014 havde de udviklet sig til en dyb politisk krise og en eskalering af vold og drab.

I skrivende stund — hvor Ukraines politiske skæbne stadig er uvis — står Europas tilbud om tættere associering stadig ved magt. Betingelserne var næsten opfyldt. Den ukrainske befolkning har på modig vis gjort det klart, at den ønsker at leve i et frit, uafhængigt og forenet land med tætte forbindelser til Den Europæiske Union. Tiden er på dens side.

Fælles ansvar

Mens Ukraine for fem år siden, hvis jeg må overdrive lidt, kun blev betragtet som interessant for Østeuropa, indser alle ledere — fra Portugal til Nederlandene eller Irland — i dag tydeligt, at begivenhederne i Kiev angår os alle. På samme måde indser alle nu, at uroen i Nordafrika ikke blot påvirker Italien, Malta eller Spanien, men hele Europa. På Det Europæiske Råds møde i februar på toårsdagen for det arabiske forår gjorde

Unionen i verden

16

Genève II-fredskonferencen ved årets udgang. Der var nogle anspændte situationer i tilknytning til G20-topmødet i Skt. Petersborg, som blev fulgt op af en stærk fælles holdning fra de 28 udenrigsministre i Vilnius. Unionen var fortsat forpligtet til princippet om en politisk løsning. Vi bekræftede på ny Den Europæiske Unions fulde engagement i FN’s bestræbelser på at bringe den uacceptable vold til ophør og på at få alle parter til forhandlingsbordet. Vellykkede forhandlinger kan endog føre til en bredere positiv dynamik i regionen — et emne, jeg tog op på vegne af Unionen i min tale til FN’s Generalforsamling i september. I mellemtiden fortsætter Den Europæiske Union med at føre an i den humanitære indsats i Syrien med mobilisering af over 2,6 mia. EUR i alt, og den yder stærk støtte til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben i forbindelse med destruktionen af Syriens arsenaler af kemiske våben.

Europas forbedrede interne økonomiske situation kom til udtryk eksternt. For første gang siden 2010 var euroområdet ikke længere i søgelyset på G8- eller G20-mødet. På G20-topmødet i Skt. Petersborg i september blev euroen stort set ikke nævnt. I tilknytning til G8-mødet i Lough Erne i juni indledte vi sammen med præsident Barack Obama de transatlantiske frihandelsforhandlinger — et lovende og stærkt tiltag med potentiale til at skabe flere hundrede tusinde jobs på begge sider af Atlanterhavet. Den Europæiske Union er også ved at afslutte en aftale med Canada og arbejder på aftaler med Vietnam, Indien, Indonesien, Mercosur og Japan.

Den Europæiske Union fulgte meget nøje beskyldningerne mod den amerikanske efterretningstjeneste og de dertil knyttede spørgsmål vedrørende databeskyttelse, der kom frem i løbet af året. Det var et spørgsmål, der blev udførligt behandlet, da vi mødtes i oktober og iværksatte et fælles initiativ om bilaterale samtaler med USA, hvori alle medlemsstater kan deltage.

I januar 2013 bragte topmødet mellem Sammen-slutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater og Den Europæiske Union adskillelige ledere til Santiago de Chile ved foden af Andesbjergene. I løbet af året afholdt Den Europæiske Union et bilateralt topmøde med Rusland — et udfordrende forhold, som vi drøftede indgående på Det Europæiske Råds møde i marts — samt med Kina, Japan, Sydafrika, Brasilien, Republikken Korea og øvrige strategiske partnere.

ForsvarÅrets sidste møde i Det Europæiske Råd var i det store og hele helliget forsvaret — både dets sikkerhed samt dets industri og jobperspektiver. Det var den første dybtgående drøftelse om emnet på vores niveau siden 2008. Vores lande forventes at påtage sig et større ansvar for sikkerheden i vores udvidede region i en tid med store budgetmæssige begrænsninger. På vores møde i december 2012 havde vi igangsat et forberedende arbejde på tre områder: forsvarskapacitet, forsvarsindustrien og vores fælles EU-operationer. I første omgang sluttede NATO’s generalsekretær sig til os, og vi nåede til enighed om konkrete skridt inden for alle tre områder. Hovedpunktet i vores drøftelser var at finde frem til, hvordan vi, dvs. de medlemsstater, der ønsker at deltage, bedre kan samarbejde om forsvarsaktiver, udvikling, erhvervelse, anvendelse og bevaring af aktiver såsom droner, systemer til lufttankning eller næste generation af satellitkommunikation. Langsigtede investeringer kan være med til at sætte skub i innovation og teknologi, hvilket også kan give yderligere fordele — ikke mindst i form af beskæftigelse. Med hensyn til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik var det vores mål at handle bedre og hurtigere, når vi griber ind sammen, både i militære og civile operationer, og at forbedre finansieringssystemet. Det Europæiske Råd vil vurdere konkrete fremskridt på alle disse områder i juni 2015.

I 2013 var vi også vidne til fornyet europæisk engagement i Afrika. Sikkerheds- og udviklings-anliggender i Sahel- og Sahararegionen påvirker vores egen sikkerhed direkte. Den Europæiske Union støttede den franskledede fredsbevarende indsats for at undgå, at terroristerne tog over i Mali, og for at bringe borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik til ophør. I sidstnævnte tilfælde bidrager vi med 50 mio. EUR til den afrikanske fredsbevarende mission og yder 60 mio. EUR i humanitær bistand til en nødlidende befolkning. På mødet i december anmodede Det Europæiske Råd den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om at planlægge en Banguibaseret EU-mission i 2014.

Dette viser, hvor vigtigt det er for de europæiske lande at have egnede udrykningsberedskaber og koordinationsmetoder på plads, så vi kan leve op til vores ansvar, når der er behov for det.

17

Topmøder og træf med tredjelande

18

Latinamerikanske, caribiske og europæiske ledere ved mødet mellem EU og CELAC, Santiago de Chile, januar 2013

19

nationale ledere. På Det Europæiske Råds møder opfordrer jeg ofte mine kolleger til at forsvare det, vi opnår, derhjemme — og ikke gøre det halvhjertet, men med overbevisning. Omkring forhandlingsbordet er der nemlig en fælles overbevisning om, at Europa på trods af smerten og vanskelighederne vil komme styrket og mere modstandsdygtigt ud af krisen.

En dobbelt legitimitet

I vore demokratier har borgerne det sidste ord. Når de konfronteres med vidtrækkende europæiske beslutninger, der har indvirkning på deres dagligdag, skal de have mulighed for at udtrykke sig, for at stemme. Unionens komplekse indretning — der i sig selv ikke er udtryk for ond tro eller mangler i udformningen, men mest for Europas mangfoldighed samt indbygget kontrol og tilsyn — betyder, at der ikke findes nogen gyldne løsninger. Der vil altid være spændinger mellem demokrati og indbyrdes afhængighed, mellem et lands frie valg og dets medlemsskab af Unionen. I håndteringen af disse spændinger er der plads til forbedring.

Gældskrisen har defineret den måde, som europæiske ledere og institutioner har samarbejdet på i de seneste år. Ny praksis og nye forhold har udviklet sig, og balancerne har ændret sig, og i den forbindelse er der opstået nye spørgsmål med hensyn til fælles beslutningers folkelige legitimitet. I kraft af sin natur krævede krisen en kombination af europæiske og nationale politiske løsninger — hvad enten det var i form af EU-afgørelser, individuelle landereformer eller nationale skatteyderes penge, der blev mobiliseret til europæiske krisefonde.

Som hovedregel udøves ansvarligheden for nationale beslutninger gennem de nationale parlamenter, mens ansvarligheden for europæiske afgørelser varetages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet, hvis ministre

De sidste fire-fem år har gjort indhug i den europæiske idé. Det har været nødvendigt at træffe vanskelige og upopulære beslutninger for at komme ud af krisen, og i samme ombæring er EU-institutionerne også blevet tvunget ind i nye roller for at bidrage til at forbygge en gentagelse. 2014-valget til Europa-Parlamentet i maj nærmer sig, og vi må erkende, at offentlighedens skuffelse over Unionen er et spørgsmål, der vækker stor bekymring.

Resultater og overbevisning

I sidste ende vil det være resultater, der bedst kan overbevise befolkningerne: at væksten vender tilbage, at der skabes arbejdspladser, at der er tydelige tegn på, at det arbejde, som samfund og regeringer udfører — individuelt og i fællesskab som Union — er umagen værd. Og da arbejdsløshed er befolkningernes primære bekymring i hele Europa, er den egentlige test, hvorvidt beskæftigelsen vender tilbage. I denne forbindelse gjorde lederne i 2013 alt, hvad de kunne for at bane vejen for, at dette kan ske i det kommende år.

Under alle omstændigheder er det ikke kun et spørgsmål om økonomi og økonomiske resultater, hvis befolkningerne skal overbevises om, at Europa er en del af løsningen. Ord betyder også noget. Det er vigtigt at sige sandheden, og en af sandhederne er, at der ikke findes nogen hurtige løsninger, og at reformer, der er rettet mod vækst og beskæftigelse, tager tid. En anden er, at det ultimative svar på krisen ikke er nye finansielle instrumenter eller en tilbagevenden til nationale valutaer, men egentlige ændringer i realøkonomien. De politiske ledere skal gøre det klart, hvad der står på spil.

I dag, hvor den europæiske og nationale beslutnings-tagning er knyttet tættere sammen end nogensinde før, skal sådanne budskaber ikke kun komme fra »Bruxelles«, de indebærer også et ansvar for de

Demokrati og indbyrdes afhængighed

20

Europæiske og internationale medier afventer stats- og regeringschefernes ankomst.

skal stå til regnskab over for de nationale parlamenter — en dobbelt sikkerhedsforanstaltning, men også en dobbeltsidet kompleksitet.

Men tommelfingerreglen om, at ansvarligheden bør ligge på det niveau, hvor beslutningerne »træffes og gennemføres«, indeholder ikke alle svarene. Nogle gange træffes en beslutning politisk på ét plan og gennemføres på et andet — f.eks. beslutningen om at afvikle en bank på Cypern i marts 2013. I sådanne tilfælde giver det mening at have en slags dobbelt demokratisk kontrol.

Det er både i medlemsstaternes og Europas interesse at sikre, at hvert enkelt lands økonomi er rustet til fremtiden. Unionen er kun så stærk som sit svageste

led. Men i opfattelsen af demokratisk legitimitet er det vigtigt at undgå den uproduktive »enten-eller-tilgang« — enten de 28 nationale parlamenter med lige så mange vetoer eller Europa-Parlamentet med sine egne politiske begrænsninger. Når det drejer sig om økonomiske spørgsmål, der er vigtige for det nationale politiske liv og samtidig af afgørende betydning for velfærden, har vi brug for en dobbelt legitimitet. Fordi de to ikke uden videre passer ind i et hierarkisk forhold, kræver dette politisk dialog og samordning mellem de europæiske og nationale demokratiske niveauer. På dette område kan der gøres store forbedringer på begge sider i de kommende år. Det vil bidrage til at cementere offentlighedens støtte til Unionen.

21

Bag kulisserne i Det Europæiske Råd

23

være vært for to topmøder mellem kontinenter — med Afrika i april i Bruxelles og med Asiens ledere i oktober i Milano — og nationer i hele verden vil mindes begyndelsen på Første Verdenskrig.

På det politiske plan vil valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 være årets højdepunkt. Det er tid til debat blandt borgerne, til at se tilbage på årene med akut finansiel krise, der nu ligger bag os, og til at udstikke en fælles kurs for fremtiden. Aldrig før har det været så vigtigt at slå til lyd for Europa.

År 2014 bliver et år med konsolidering og forandring. Selv om valget til Europa-Parlamentet sidst i maj for Unionen indleder en ny politisk cyklus, må arbejdet fortsætte hele året igennem for at stimulere jobskabelsen, styrke euroområdet og forbedre konkurrenceevnen. Den økonomiske genopretning skal fortsat vinde indpas.

Fra januar vil EU-budgettet for 2014-2020 begynde at finde anvendelse, også med hensyn til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Erasmus+ og verdens største forskningsprogram, Horisont 2020. I løbet af foråret bliver den politiske prioritet at lægge sidste hånd på bankunionen inden udgangen af den nuværende valgperiode. Der er ingen tid at spilde.

Her hos os og på verdensplan vil den hastige udvikling i Ukraine kræve vores fulde opmærksomhed, og det samme vil situationen i Mellemøsten generelt og den globale økonomiske situation. I 2014 vil Europa også

HERMAN VAN ROMPUY

Fornyelse forude

25

Det Europæiske Råd — 7.-8. februar 2013 27Den flerårige finansielle ramme 30

Det Europæiske Råd og eurotopmødet — 14.-15. marts 2013 49Regler for tilrettelæggelsen af arbejdet på eurotopmøderne 53

Det Europæiske Råd — 22. maj 2013 55

Det Europæiske Råd — 27.-28. juni 2013 58

Det Europæiske Råd — 24.-25. oktober 2013 63

Det Europæiske Råd — 19.-20. december 2013 70

Konklusioner fra Det Europæiske Råd og erklæringer fra stats-

og regeringscheferne

27

I. HANDEL1. Styrkelse af bæredygtig vækst og beskæftigelse er

en hovedprioritet for EU. Handel med varer og tjenesteydelser og investeringer kan yde et væsentligt bidrag i denne forbindelse. Det anslås, at en ambitiøs handelsdagsorden på mellemlang sigt kan føre til en samlet vækstfremgang på 2 % og skabelse af over to millioner job. For at få mest muligt ud af handelen skal EU udvikle de rette indenlandske politiske rammer for at støtte konkurrenceevnen, åbne handelen med tjenesteydelser, styrke det industrielle grundlag i Europa og forbedre Europas placering i de globale værdikæder.

2. For bedre at udnytte handel som drivkraft for vækst og jobskabelse gentager Det Europæiske Råd, at EU er fast besluttet på at fremme fri, fair og åben handel og samtidig gøre sine interesser gældende på et gensidigt grundlag og til fælles fordel. EU’s handelsdagsorden vil fremme EU-standarder og international regelkonvergens. EU er fortsat fuldt engageret i et stærkt, regelbaseret multilateralt handelssystem. Det er af største betydning at bekæmpe alle former for protektionisme, også med hensyn til ikketoldmæssige handelshindringer, sikre bedre markedsadgang, fremme passende investeringsbetingelser, også med hensyn til beskyttelse heraf, styrke og fremme intellektuel ejendomsret og åbne markederne for offentlige udbud. Arbejdet med forslaget om adgang til markederne for offentlige udbud er i gang.

3. EU vil sikre en effektiv og robust håndhævelse af sine rettigheder i henhold til de eksisterende regler, bl.a. ved i relevant omfang at benytte WTO’s system for bilæggelse af tvister og sine egne defensive handelsinstrumenter. Det Europæiske Råd ser frem til næste kommissionsrapport om handels- og investeringshindringer.

4. EU er fortsat engageret i en vellykket afslut ning af forhandlingerne inden for WTO’s Dohaud-viklingsdagsorden (DDA). Dette kræver en indsats fra alle forhandlingsdeltagerne, navnlig fra de store nye vækstøkonomier. På kort sigt er det vigtigt, at der gøres fremskridt såvel hen imod en multilateral aftale om handelslettelse som med hensyn til andre aspekter af DDA forud for WTO-ministerkonferencen i december 2013 på Bali. Sådanne fremskridt vil gavne verdensøkonomien og give ny fremdrift til DDA-forhandlingerne mere generelt. EU er rede til i samarbejde med partnerne at indlede overvejelser om WTO-dagsordenen efter Bali, herunder DDA.

5. Plurilaterale aftaler og sektoraftaler kan bidrage til EU’s vækstdagsorden. EU ser frem til de forestående forhandlinger om tjenesteydelser og til en hurtig afslutning af revisionen af informationsteknologioverenskomsten. Der skal gøres yderligere fremskridt hen imod libera-

lisering af handelen med varer og -tjenesteydelser på miljøområdet som et positivt bidrag til en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.

6. EU er fortsat engageret i en videreudvikling af det multilaterale handelssystem, men har sit umiddelbare fokus på at udvikle de bilaterale handelsforbindelser. Disse kan og skal yde et positivt bidrag til det multilaterale system. Ved at bygge på WTO-reglerne og hurtigere gå videre med at fremme åbenhed vil EU med sine bilaterale aftaler være med til at bane vejen for yderligere fremskridt på multilateralt plan.

7. Idet der bygges videre på de konkrete fremskridt, der i de seneste måneder er gjort med EU’s bilaterale handelsdagsorden, bør samtlige bestræbelser koncentreres om at arbejde for aftaler med vigtige partnere, således at der først og fremmest satses på de forhandlinger, der vil give f lest fordele i form af vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd

(a) ser frem til rapporten fra EU-USA-højniveaugruppen vedrørende Beskæftigelse og Vækst og anbefalingerne heri. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til straks at følge op på disse anbefalinger under det nuværende formandskab. Det gentager sin støtte til en bred handelsaftale, som bør lægge særlig vægt på, hvordan der kan opnås større transatlantisk regelkonvergens

(b) ser frem til indledningen af forhandlingerne med Japan på det kommende topmøde mellem EU og Japan i forlængelse af vedtagelsen af forhandlingsmandatet i slutningen af 2012

(c) forventer, at forhandlingerne med Canada afsluttes inden for meget kort tid

(d) understreger, at det på kort sigt fortsat skal være en prioritet, at Rusland gennemfører sine forpligtelser som følge af landets tiltrædelse af WTO. Der er behov for yderligere fremskridt i forhandlingerne om en ny samlet aftale

(e) noterer sig, at EU’s dagsorden med Kina er bred og ambitiøs. Prioriteterne på kort sigt bør fokusere på investeringer, markedsadgang, offentlige udbud og intellektuel ejendomsret, og de bør bygge på et kon struktivt og strategisk engagement. Begge parter har forpligtet sig til snarest at indlede forhandlinger om en betydelig investeringsaftale

(f) minder om, at forhandlingerne med centrale vækst-økonomier er vigtige for EU:

— forhandlingerne med Indien kræver en yderligere indsats

— i forlængelse af afslutningen af forhandlingerne med Singapore bør handelsforbindelserne med andre ASEAN-lande uddybes

DET EUROPÆISKE RÅD — 7.-8. FEBRUAR 2013

KONKLUSIONER

28

12. EU har været fuldt engageret i dette nye partnerskab i en ånd af fælles ejerskab siden begyndelsen af Det Arabiske Forår og er besluttet på yderligere at øge sin støtte til de demokratiske og økonomiske overgangsprocesser i regionen på grundlag af en differentieret tilgang, hvor lande, der gør en større indsats for demokratiske reformer, får mere støtte. Dette omfatter:

(a) bistand til de demokratiske forandringer, udviklingen af civilsamfundet, retsstaten, menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og øget gennemsigtighed og effektivitet i valgprocesserne, bl.a. gennem levering af teknisk rådgivning og samarbejde samt udsendelse af valgobservationsmissioner

(b) øget samarbejde på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, især gennem dialogerne om migration, mobilitet og sikkerhed og udvikling af mobilitets-partnerskaber og gennem støtte til imødegåelse af udfordringerne vedrørende retsstaten, reformen af sikkerhedssektoren og grænseforvaltning

(c) fremme af fælles økonomisk velstand, bl.a. ved at bidrage til makroøkonomisk stabilitet, fremme økonomiske reformer og et passende erhvervs- og investeringsklima og fastholde momentum i forhandlingerne om de vidtgående og brede frihandelsaftaler og derved øge mulighederne for samhandel og vækst

(d) mellemfolkelige kontakter, bl.a. fremme af udveksling af unge i EU og de sydlige nabolande, især som led i Erasmus Mundus-programmet. Der bør lægges særlig vægt på fremme af unges og kvinders beskæftigelsesegnethed. Kommissionen vil navnlig levere bistand og ekspertise for at forbedre kvaliteten inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, for at øge udvekslingen af studerende yderligere, for at udvikle den politiske dialog om uddannelse, beskæftigelsesegnethed og erhvervsuddannelse og for at stimulere udvekslingen af unge

(e) øget samarbejde på en lang række områder såsom forskning, iværksætterkultur og SMV’er, landbrug, transport, her-under luftfart og søfart, miljø, klimaændringer, energi, telekommunikation, kapacitetsopbygning i forvaltnin-gerne, kultur og vidensdeling samt udveksling af eksperter i overgangsprocesser.

13. Der er oprettet fælles taskforcer sammen med nogle af disse lande for at sikre, at EU’s tilgang er samlet og konsekvent. Det er også vigtigt at sikre mere synergi og koordinering mellem støtten fra EU, dets medlemsstater og andre aktører.

14. Dette generelle styrkede engagement har omfattet tildeling af yderligere midler og makrofinansiel bistand til de lande, der befinder sig i en overgangsproces. EU vil gøre sit yderste for at støtte reformerne og imødekomme disse landes individuelle behov på såvel kort som mellemlang og lang sigt. EIB opfordres til at fortsætte med at øge sin støtte til investeringer i den private sektor, infrastruktur og klimaændringer i regionen.

15. Det er også nødvendigt at undersøge andre muligheder for at styrke den politiske dialog, herunder dialog

— EU’s og Mercosurs tilsagn om at arbejde hen imod udveksling af tilbud om markedsadgang senest i sidste kvartal af 2013 hilses velkommen.

8. Det Europæiske Råd efterlyser også fremskridt på følgende områder:

(a) associeringsaftalerne, herunder vidtgående og brede frihandelsaftaler med Republikken Moldova, Georgien og Armenien med henblik på senest at færdiggøre dem til det østlige partnerskabs topmøde i Vilnius. Det Europæiske Råd bekræfter sit tilsagn om at undertegne aftalen med Ukraine i fuld overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. december 2012

(b) indledning af forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler med Marokko og hurtige fremskridt hen imod forhandlinger med Tunesien, Egypten og Jordan

(c) udvikling af et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet ved indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler.

II. EKSTERNE FORBINDELSER

Det Arabiske Forår9. Europa og dets partnere i det sydlige Middelhavsområde

er naboer og er forbundet ved fælles interesser og problemer. EU er fast besluttet på at indgå i et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der har til formål at etablere et område med fælles velstand, tættere politisk samarbejde og gradvis økonomisk integration, og som bygger på tilslutning til universelle værdier såsom demokrati, respekt for menneskerettighederne, retsstaten og ligestilling mellem kønnene. Civilsamfundet skal spille en vigtig rolle i overgangen til demokrati. Udviklingen af dette partnerskab bør opnås gennem en bred vifte af instrumenter og kræver et langsigtet engagement fra begge sider.

10. Der er sket afgørende forandringer i regionen i de seneste to år med den vigtige udvikling hen imod demokrati i kølvandet på Det Arabiske Forår. I f lere lande er der for første gang blevet af holdt demokratiske valg, og det centrale fundament for demokrati er gradvis ved at blive lagt. EU støtter kraftigt disse processer og opfordrer regeringerne og de politiske og sociale kræfter i de pågældende lande til at fortsætte deres indsats for at udvikle stabile og velfunderede demokratier, der rækker ud over valgprocesserne, som bør være frie og retfærdige, og til at udforme inklusive processer baseret på dialog.

11. Denne overgang til demokrati vil tage tid og skal tage højde for de politiske og sociale realiteter i de berørte lokalsamfund, men den skal være klart baseret på fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten. Mange af landene i regionen står samtidig over for betydelige socioøkonomiske udfordringer, der skal tackles hurtigst muligt, både for at give deres økonomi et sundt grundlag som basis for genopretningen og for at bidrage til at konsolidere overgangen til demokrati.

29

Rådet på sin næste samling vil vurdere og om nødvendigt revidere sanktionsordningen over for Syrien inden fristens udløb i marts.

Mali18. Det Europæiske Råd, der minder om Rådets konklusioner

af 31. januar, udtrykker tilfredshed med den resolutte indsats, som Malis væbnede styrker har gjort med støtte fra navnlig Frankrig, andre EU-medlemsstater og landene i regionen for at genoprette landets territoriale integritet og den maliske stats myndighed. EU giver tilsagn om at yde finansiel og logistisk støtte til den fremskyndede deployering af den afrikansk ledede internationale støttemission i Mali. Den maliske nationalforsamlings vedtagelse af køreplanen for overgangsfasen er et grundlæggende skridt i retning af at genoprette demokratiet, den forfatningsmæssige orden og den civile kontrol med de væbnede styrker i Mali, og den bør hurtigt gennemføres. Dermed bliver det muligt gradvis at genoptage det europæiske udviklingssamarbejde for hurtigt at imødekomme Malis vigtigste behov. EU er rede til at støtte køreplanens gennemførelse, her-under gennem støtte til valgprocessen. Det er afgørende vigtigt at genetablere en inklusiv na tional dialog, der er åben for befolkningsgrupperne i det nordlige Mali og for alle grupper, som afviser terrorisme og anerkender landets integritet. De maliske myndigheder bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at hindre yderligere krænkelser af menneskerettighederne og bekæmpe straffrihed. Den nært forestående iværksættelse af den europæiske uddannelses mission og hurtig mobilisering af observatører vil bidrage til at styrke den civile myndighed og samtidig overholde den humanitære folkeret og fremme menneskerettighederne. Det Euro pæiske Råd udtrykker tilfredshed med resultatet af mødet den 5. februar i støtte- og opfølg ningsgruppen vedrørende situationen i Mali, som gav politisk momentum til gennemførelse af køreplanen.

III. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME

19. Det Europæiske Råd nåede til enighed om den næste f lerårige finansielle ramme, jf. dokument 37/13.

på højeste niveau, med de lande, der befinder sig i en overgangsproces hen imod demokrati, og fremme synergi med regionale initiativer som f.eks. Middelhavsunionen og »5+5-dialogen«. EU vil desuden støtte indsatsen for større regional integration. Det Europæi ske Råd hilser meddelelsen om støtte til tættere samarbejde og større regional integration i Maghreb velkommen.

16. Det Europæiske Råd opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og Middelhavspartnerne til at opret-holde et højt niveau af indsats og engagement. Det opfordrer den højtstående repræ sentant og Kommissionen til fortsat at følge forbindelserne med de sydlige nabolande. Det op fordrer Rådet til at evaluere, hvor effektive af EU’s politikker og instrumenter er til at støtte den politiske og økonomiske overgangsproces i regionen og af lægge rapport herom senest i juni 2013.

17. Det Europæiske Råd beklager den rystende situation i Syrien, som fortsat giver anledning til størst bekymring i de lande, hvis samfund blev mobiliseret under Det Arabiske Forår. Det op fordrer til, at volden straks bringes til ophør, og giver udtryk for sin bekymring over de omfat tende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, som Assads styre bærer hovedansvaret for. Det gentager sin støtte til den fælles særlige repræsen tant Lakhdar Brahimis indsats for at finde en politisk løsning. Det udtrykker sin støtte til den syriske befolknings ønsker og til den syriske nationale koalition som legitim repræsentant for det syriske folk og understreger behovet for en politisk overgang til en fremtid uden Bashar al-Assad og hans ulovlige styre. EU vil mobilisere sine ressourcer, så det kan yde sin fulde bi-stand til konsolidering af fred og indførelse af demokrati. Det vil fortsætte med at yde huma nitær bistand og anden civil støtte til den syriske befolkning. Det Europæiske Råd ser i denne forbindelse og i lyset af den humanitære nødsituation med tilfredshed på de vigtige løfter, der blev afgivet på donorkonferencen i Kuwait, tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres respektive bidrag yderligere og opfordrer alle parter i konf likten til at lette den humanitære adgang. Det Europæiske Råd minder om, at det i december pålagde Rådet at ar bejde med alle muligheder for at støtte og hjælpe oppositionen og muliggøre større støtte til beskyttelsen af civile. I denne forbindelse noterer det sig, at

30

GENERELT1. I løbet af de seneste år har Den Europæiske Union og medlemsstaterne taget vigtige skridt som reaktion på de udfordringer, der

følger af den økonomiske og finansielle krise. Med hensyn til fremtiden skal den næste f lerårige finansielle ramme (FFR) sikre, at Den Europæiske Unions budget er rustet til at løfte Europa ud af krisen. Den Europæiske Unions budget skal være en katalysator for vækst og beskæftigelse i hele Europa, navnlig ved at fungere som løftestang for produktive investeringer og investeringer i menneskelig kapital. I den kommende f lerårige finansielle ramme bør udgifterne anvendes til støtte for vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og konvergens i tråd med Europa 2020-strategien. Samtidig og i takt med, at den finanspolitiske disciplin forstærkes i Europa, er det afgørende, at den kommende FFR afspejler den konsolideringsindsats, der ydes af medlemsstaterne for at bringe underskud og gæld ind i en mere bæredygtig gænge. Værdien af hver eneste euro, der bruges, skal undersøges grundigt for at sikre, at den europæiske merværdi og kvaliteten af udgifterne i den kommende FFR øges, ikke mindst gennem sammenlægning af ressourcerne, ved at fungere som en katalysator og give stordriftsfordele, positive grænseoverskridende virkninger og spillovereffekter og således bidrage til, at de vedtagne fælles politiske mål nås mere effektivt eller hurtigere, og de nationale udgifter nedbringes. Der kommer kun gang i den bæredygtige vækst og beskæftigelse igen, hvis der følges en konsekvent og bredt baseret tilgang, hvor en intelligent finanspolitisk konsolidering, som fastholder investeringer i fremtidig vækst, kombineres med sunde makroøkonomiske politikker og en aktiv beskæftigel sesstrategi, som bevarer social samhørighed. EU’s politikker skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og solidaritetsprincippet og samtidig sikre reel merværdi.

2. Den kommende finansielle ramme skal ikke kun sikre et passende niveau for udgifterne, men også deres kvalitet. Kvaliteten af udgifterne vil gøre det muligt at udforme politikkerne bedre og fuldt ud udnytte de muligheder, de tilbyder i form af europæisk merværdi, navnlig i tider med strenge restriktioner på de nationale budgetter. Alle finansieringsinstrumenterne bør derfor anvendes så effektivt som muligt. Arbejdet med at forbedre kvaliteten af den måde, hvorpå Unionens midler anvendes, skal bl.a. omfatte bedre forvaltning af politikkerne, herunder visse konditionaliteter og koncentration og målretning af finansieringen, når det er muligt i forbindelse med alle finansieringsinstrumenter og programmer inden for alle udgiftsområder, på de områder, som bidrager mest til vækst, beskæftigelse og konkurrence evne. Der bør sikres regelmæssig rapportering på politisk plan med henblik på vurdering af resultaterne inden for alle politikker og finansieringsinstrumenter. Derudover skal elementerne til sikring af en passende udgiftskvalitet omfatte f leksibilitet, positive incitamenter, koncentration af midler om vækstfremmende tiltag, evaluering og revision, fokus på resultater, forenkling af gennemførelsen, relevant teknisk bistand, anvendelse af konkurrenceprincippet ved udvælgelsen af projekterne og en hensigtsmæssig brug af finansielle instrumenter. Konklusionerne omfatter en række elementer, der åbner mulighed for at anvende ovennævnte principper. Endvidere bør alle Unionens institutioner gøre alt for, at sektorlovgivningen for de relevante finansieringsinstrumenter indeholder bestemmelser om styrkelse af udgiftskvaliteten.

3. Med henblik på en detaljeret vurdering af udgiftskvaliteten og i overensstemmelse med den årlige evalueringsrapport om Unionens finanser, som Kommissionen forelægger i henhold til artikel 318 i TEUF, skal Kommissionen hvert år forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en kortfattet rapport for programmerne inden for den fælles strategiske ramme (på grundlag af medlemsstaternes årlige gennemførelsesrapporter) og en sammenfatning af alle de foreliggende programevalueringer. Derudover vil der i programmeringsperioden blive forelagt to strategiske rapporter for programmerne inden for den fælles strategiske ramme.

4. Den nye FFR dækker de syv år fra 2014 til 2020 og udarbejdes for en Europæisk Union, som omfatter 28 medlemsstater, idet det antages, at Kroatien bliver medlem af Unionen i 2013.

5. Udgifterne grupperes under seks udgiftsområder, der er udformet, så de afspejler Unionens politiske prioriteter og sikrer den nødvendige f leksibilitet med henblik på en effektiv tildeling af midler.Den f lerårige finansielle ramme for 2014-2020 får følgende struktur:

— underudgiftsområde 1a »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse«, som omfatter Connecting Europe-faciliteten — underudgiftsområde 1b »Økonomisk, social og territorial samhørighed« — udgiftsområde 2 »Bæredygtig vækst: naturressourcer«, som omfatter et underloft for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

— udgiftsområde 3 »Sikkerhed og medborgerskab« — udgiftsområde 4 »Et globalt Europa« — udgiftsområde 5 »Administration«, som omfatter et underloft for administrationsudgifter — udgiftsområde 6 »Kompensationer«.

6. Det Europæiske Råd er nået til politisk enighed om, at det maksimale samlede udgiftsbeløb for EU-28 for perioden 2014-2020 er 959 988 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, svarende til 1,00 % af BNI i EU, og 908 400 mio. EUR i betalingsbevillinger, svarende til 0,95 % af BNI i EU. Fordelingen af forpligtelsesbevillinger beskrives nedenfor. De samme tal fremgår endvidere af tabellen i bilag I, der ligeledes angiver forfaldsplanen for betalingsbevillinger. Alle tal er udtrykt i faste 2011-priser. Der vil ske automatiske årlige tekniske tilpasninger i forhold til inf lationen. På dette grundlag vil Rådet nu anmode om Europa-Parlamentets

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME

31

godkendelse i overensstemmelse med artikel 312, stk. 2, i TEUF, hvori det hedder, at Rådet vedtager forordningen om FFR, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse.For at sikre at Unionen kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser i forbindelse med eksisterende og fremtidige forpligtelser i perioden 2014-2020 i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF, fastsættes der specifikke regler for forvaltningen af de årlige lofter for betalinger.De statistiske oplysninger og prognoser, der anvendes til at fastlægge støtteberettigelse og rammebeløb i forbindelse med fondene inden for den fælles strategiske ramme og til at beregne det samlede BNI, er dem, der er anvendt i Kommissionens ajourføring fra juli 2012 af forslaget til forordning om den f lerårige finansielle ramme (COM(2012) 388).

7. I betragtning af de finansielle midler, der er nødvendige for at udvikle investering i Europa, og målet om at maksimere gearingseffekten af foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, skal en mere udbredt brug af finansielle instrumenter, herunder projektobligationer, indgå som en del af gennemførelsen af den næste FFR. De finansielle instrumenter skal være rettet mod en eller f lere af Unionens specifikke politiske mål, gennemføres uden forskelsbe handling, have en konkret slutdato, overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og supplere traditionelle instrumenter som f.eks. tilskud. Unionens finansielle forpligtelser for sådanne finansielle instrumenter i den næste f lerårige finansielle ramme begrænses til bidrag fra Unionens budget og medfører ikke eventualforpligtelser for EU-budgettet.Finansielle instrumenter kan kun gennemføres, hvis de opfylder strenge betingelser som fastsat i den nye finansforordning. Finansiering fra EU-budgettet med henblik på finansielle instrumenter bør kun forekomme i rimeligt omfang, og hvis der skabes en merværdi.

8. Uindfriede forpligtelser (reste à liquider — R AL) er et uundgåeligt biprodukt af f lerårig programmering og opdelte bevillinger. Af forskellige årsager vil de uindfriede forpligtelser dog være væsentlig større end forventet ved udløbet af den finansielle ramme for 2007-2013. For derfor at sikre et omfang og en profil for betalingerne inden for alle udgiftsområderne, der er til at håndtere, indgår en række initiativer som en integrerende del af aftalen om den finansielle ramme for 2014-2020:

— Forpligtelsernes omfang er fastsat på et passende niveau inden for alle udgiftsområderne. — Frigørelsesreglerne skal anvendes stringent inden for alle udgiftsområderne, navnlig reglerne for automatiske frigørelser. — Forfinansieringssatserne er nedsat i forhold til perioden 2007-2013. — For at de årlige forpligtelser til regionale sikkerhedsnetordninger i samhørigheds politikken kan bidrage til, at profilen for forpligtelserne og betalingerne er til at håndtere, må de ikke være degressive.

9. EU har ansvaret for gennem visse konditionaliteter, solid kontrol og effektiv resultatmåling at sikre, at midlerne anvendes mere hensigtsmæssigt. EU skal også reagere på nødvendigheden af at forenkle sine udgiftsprogrammer for at mindske den administrative byrde og udgifterne for modtagerne og alle involverede aktører både på EU-niveau og nationalt niveau. Al sektorlovgivning angående den næste FFR såvel som den nye finansforordning og den interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning bør derfor omfatte betydelige elementer, som bidrager til forenkling og forbedring af ansvarlighed og effektiv brug af EU’s midler. Der skal ydes en særlig indsats både i forbindelse med lovgivningen og gennemførelsen heraf for at sikre, at der tages fuldt hensyn til nærhedsprin cippet og proportionalitetsprincippet, og at der i definitionen af lempeligere regler tages hensyn til de særlige kendetegn ved små programmer i medlemsstater med kun én region.

10. En optimal opfyldelse af målene på nogle politikområder af hænger af, at prioriteter såsom miljøbeskyttelse integreres i en række instrumenter på andre politikområder. Målene for klimaindsatsen vil udgøre mindst 20 % af EU’s udgifter i perioden 2014-2020 og afspejles derfor i de relevante instrumenter for at sikre, at de bidrager til at styrke energisikkerheden og skaber en ressourceeffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi, der øger Europas konkurrenceevne og skaber f lere og grønnere job.

11. For at EU-budgettet kan spille sin afgørende rolle med hensyn til at fremme vækst, beskæfti gelse og konkurrenceevne, skal følgende lovtekster nu hurtigst muligt vedtages efter de procedurer, der er fastsat i traktaten, og under overholdelse af de forskellige institutioners rolle. Navnlig:• den forordning, som fastsætter FFR for årene 2014-2020• den interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning• afgørelsen om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og dens gennem førelsesforanstaltninger.På grundlag af niveauet for forpligtelserne i denne aftale og under hensyntagen til de vejledende tal, som er foreslået af Kommissionen med henblik på målene inden for alle udgiftsområderne, opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til rettidigt at nå til enighed om passende finansiering af hvert af de foreslåede instrumenter, programmer og midler, der finansieres under FFR, herunder muligheden for en revision.Det Europæiske Råd minder om de seneste måneders intensive kontakter med Europa-Parlamentet både i tilknytning til samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender og på møder med institutionernes formænd i overensstemmelse med artikel 324 i TEUF og opfordrer formandskabet til hurtigt at gå videre med drøftelserne med Europa-Parlamentet.Kommissionen opfordres til at yde al den hjælp og støtte, som den finder nyttig med henblik på at fremme beslutningsprocessen.

32

12. Det Europæiske Råd opfordrer medlovgiverne til hurtigt at vedtage de finansieringsprogram mer, der gennemfører den f lerårige finansielle ramme for 2014-2020, og dermed sikre, at de iværksættes rettidigt fra den 1. januar 2014. Det minder om institutionernes og medlemssta ternes fælles mål om og ansvar for at forenkle finansieringsreglerne og -procedurerne. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med de igangværende forhandlinger, og opfordrer indtrængende medlovgiverne til at nå til enighed om programmer, der er enklere, og som markerer en klar reduktion af den administrative byrde for de offentlige myndigheder og for støttemodtagerne. Dette vil gøre programmerne mere tilgængelige, mere f leksible og stærkt fokuseret på at levere resultater i form af vækst og beskæftigelse i overensstemmelse med vores Europa 2020-strategi.

DEL I: UDGIFTER

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1a — KONKURRENCEEVNE FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE13. Intelligent og inklusiv vækst er et område, hvor EU’s indsats har en betydelig merværdi. Programmerne inden for dette udgiftsområde

har stort potentiale til at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår fremme af forskning, innovation og teknologisk udvikling, den særlige foranstaltning til fordel for virksomheders og SMV’ers konkurrenceevne, investering i uddannelse og menneskelige færdigheder gennem Erasmus for Alle-programmet og udvikling af den sociale dagsorden. Ved tildeling af midler inden for dette udgiftsområde skal der lægges særlig vægt på en væsentlig og gradvis forbedring af EU’s indsats inden for forskning, uddannelse og innovation, herunder gennem forenkling af procedurerne.

14. Midlerne til programmerne Horisont 2020 og Erasmus for Alle vil i kraft af disses særlige bidrag til målene i Europa 2020-strategien udgøre en realvækst sammenlignet med 2013-niveauet.

15. Niveauet for forpligtelserne inden for dette underudgiftsområde vil ikke overstige 125 614 mio. EUR:

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1a — Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (mio. EUR, 2011-priser)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

15 605 16 321 16 726 17 693 18 490 19 700 21 079

16. Der er et afgørende behov for at styrke og udvide Unionens videnskabelige grundlag. Indsatsen inden for forskning og udvikling baseres derfor på ekspertise og skal samtidig sikre bred adgang for deltagere i alle medlemsstater, hvilket i kombination med en gennemgribende forenkling af programmet skal sikre en effektiv fremtidig europæisk forskningspolitik, som også giver SMV’er bedre muligheder for at deltage i programmerne. Alle politikkerne vil skulle bidrage til at øge konkurrenceevnen, og der vil blive lagt særlig vægt på at koordinere de aktiviteter, der finansieres gennem Horisont 2020, med dem, som støttes i andre EU-programmer, herunder samhørighedspolitikken. I denne forbindelse er der behov for en betydelig synergi mellem Horisont 2020 og strukturfondene for at etablere en »ekspertisetrappe« og dermed øge den regionale forsknings- og innovationskapacitet og mindre effektive og mindre udviklede regioners evne til at udvikle ekspertiseklynger.

CONNECTING EUROPE-FACILITETEN17. Sammenkoblede transportnet, energinet og digitale net er et vigtigt element i gennemførelsen af det indre marked. Desuden

kan investeringer i centrale infrastrukturer med merværdi for EU øge Europas konkurrenceevne på mellemlang og lang sigt under vanskelige økonomiske forhold præget af lav vækst og stramme offentlige budgetter. Endelig er sådanne investeringer i infrastruktur også afgørende for, at EU kan opfylde sine mål om bæredygtig vækst, der er opstillet i Europa 2020-strategien, og EU’s »20-20-20«-mål på det energi- og klimapolitiske område. Samtidig skal foranstaltninger på dette område respektere markedsaktørernes primære ansvar for planlægning og investeringer i energiinfrastruktur og digital infrastruktur.Finansieringsrammen for gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten er for perioden 2014-2020 på 29 299 mio. EUR, herunder 10 000 mio. EUR, som vil blive overført fra Samhørighedsfonden, jf. litra a). Dette samlede beløb vil blive fordelt mellem sektorerne som følger:

(a) transport: 23 174 mio. EUR, hvoraf 10 000 mio. EUR overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med CEF-forordningen i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

(b) energi: 5 126 mio. EUR(c) telekommunikation: 1 000 mio. EUR.

Overførslen fra Samhørighedsfonden til transportinfrastruktur under Connecting Europe-faciliteten skal medfinansiere på forhånd definerede projekter, der er opført i bilaget til CEF-forordningen; indtil den 31. december 2016 bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter foretages under overholdelse af de nationale tildelinger, der er overført fra Samhørigheds fonden til Connecting Europe-faciliteten. Derefter kan eventuelle resterende midler anvendes til nye projekter gennem nye, konkurrenceprægede indkaldelser af forslag.

18. De tre store infrastrukturprojekter Galileo, ITER og GMES vil blive finansieret inden for underudgiftsområde 1a med et beløb på 12 793 mio. EUR. For at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og finansiel disciplin vil det maksimale niveau for forpligtelserne for hvert af disse projekter blive fastsat i forordningen om den f lerårige finansielle ramme således:

33

(a) Galileo: 6 300 mio. EUR(b) ITER: 2 707 mio. EUR(c) GMES: 3 786 mio. EUR.

19. Til støtte for den nukleare sikkerhed i Europa vil der blive ydet støtte til afvikling af følgende atomkraftværker (1): — 400 mio. EUR til Ignalina i Litauen for 2014-2020 — 200 mio. EUR til Bohunice i Slovakiet for 2014-2020 — 260 mio. EUR til Kozloduy i Bulgarien for 2014-2020.

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1b — ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED

SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN20. Et vigtigt formål med Den Europæiske Union er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet blandt

medlemsstaterne. Samhørighedspolitikken er i denne henseende det vigtigste værktøj til at mindske forskellene mellem Europas regioner og skal derfor koncentreres om de mindre udviklede regioner og medlemsstater. Samhørighedspoli tikken er et vigtigt redskab for investering, vækst og jobskabelse på EU-plan og for strukturreformer på nationalt plan. Den tegner sig for en stor del af de offentlige investeringer i EU, bidrager til at uddybe det indre marked og spiller dermed en vigtig rolle med hensyn til at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Desuden skal samhørigheds politikken bidrage til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i hele Den Europæiske Union. Den skal gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden forfølge følgende mål: »investeringer i vækst og beskæftigelse« i medlemsstaterne og regionerne (støttes af alle fondene) og »europæisk territorialt samarbejde« (støttes af EFRU). Samhørighedsfonden skal støtte projekter inden for miljø og transeuropæiske transportnet. Den nødvendige støtte til udvikling af menneskelig kapital sikres gennem en passende andel af ESF i samhørigheds politikken.

21. Med hensyn til udgiftsområdets struktur og i betragtning af samhørighedspolitikkens særlige kendetegn vil samhørighedsudgifter være indeholdt i et underudgiftsområde inden for udgiftsområde 1 med titlen »Økonomisk, social og territorial samhørighed«.

Samlet tildelingsniveau22. Niveauet for forpligtelserne inden for underudgiftsområde 1b »Økonomisk, social og territo rial samhørighed« vil ikke overstige

325 149 mio. EUR:

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed(mio. EUR, 2011-priser)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

44 678 45 404 46 045 46 545 47 038 47 514 47 925

23. Midlerne til målet om »investeringer i vækst og beskæftigelse« udgør i alt 313 197 mio. EUR og fordeles således:(a) i alt 164 279 mio. EUR til mindre udviklede regioner

i alt 31 677 mio. EUR til overgangsregioneri alt 49 492 mio. EUR til mere udviklede regioneri alt 66 362 mio. EUR til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden

(b) i alt 1 387 mio. EUR som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi som fastlagt i traktatens artikel 349 og de nordlige tyndtbefolkede regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

24. Midlerne til målet om »europæisk territorialt samarbejde« udgør i alt 8 948 mio. EUR, som fordeles således:(a) i alt 6 627 mio. EUR til grænseoverskridende samarbejde(b) i alt 1 822 mio. EUR til tværnationalt samarbejde(c) i alt 500 mio. EUR til interregionalt samarbejde.

(1) Med forbehold af: protokol nr. 4 om Ignalinakernekraftværket i Litauen og protokol nr. 9 om Bohunice v1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet, der er vedlagt som bilag til akten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 944), samt protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union.

34

25. 0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ. Teknisk bistand skal især anvendes til at støtte styrkelse af institutioner og opbygning af administrativ kapacitet med henblik på effektiv forvaltning af fondene og til at støtte medlemsstaterne i at fastlægge og gennemføre nyttige projekter inden for de operationelle programmer med henblik på at overvinde de aktuelle økonomiske udfordringer.

26. 330 mio. EUR af strukturfondsmidlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse tildeles nyskabende foranstaltninger på Kommissionens initiativ inden for området bæredygtig byudvikling.

Definitioner og støtteberettigelse27. Midlerne til målet om »investeringer i vækst og beskæftigelse« tildeles tre typer regioner fastlagt på grundlag af, hvordan deres BNP

pr. indbygger, målt i købekraftsparitet og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2007-2009, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-27 i samme referenceperiode, således:

(a) mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27(b) overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 og 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27(c) mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27.

28. Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, målt i købekraftsparitet og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2008-2010, er mindre end 90 % af det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

29. Unionens regioner på NUTS III-niveau langs alle de indre og ydre landgrænser og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne med højst 150 km indbyrdes afstand er berettiget til støtte under målet om grænseoverskridende samarbejde med eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

30. I forbindelse med det tværnationale samarbejde vedtager Kommissionen en liste over tværnationale områder, der kan modtage støtte, opdelt efter hvert samarbejdsprogram og omfattende regioner på NUTS II-niveau, samtidig med at der sikres kontinuitet i dette samarbejde i større sammenhængende områder med udgangspunkt i tidligere programmer.

31. I forbindelse med det interregionale samarbejde omfatter støtten fra EFRU hele Unionens område.32. Efter anmodning fra en medlemsstat vil de regioner på NUTS II-niveau, der blev slået sammen ved Kommissionens forordning

(EU) nr. 31/2011 af 17. januar 2011, og for hvilke anvendelsen af den ændrede NUTS-nomenklatur fører til ændringer i støtteberettigelses kategoriens status for en eller f lere af de pågældende regioner, indgå i den kategori, der fastlægges på niveauet for den ændrede NUTS-region.

TildelingsmetodeTildelingsmetode for mindre udviklede regioner33. Det specifikke niveau for tildelingerne til hver enkelt medlemsstat baseres på en objektiv metode og beregnes således:

Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til dens enkelte støtteberetti gede regioner beregnet som følger:(i) fastlæggelse af et absolut beløb (i euro), som fås ved at multiplicere befolkningstallet i den pågældende region med differencen

mellem regionens BNP pr. indbygger målt i købekraftparitet (KKP) og BNP-gennemsnittet pr. indbygger (KKP) i EU-27(ii) anvendelse af en procentsats på ovennævnte absolutte beløb for at fastlægge finansieringsrammen for den pågældende region;

denne procentsats gradueres således, at den afspejler den relative velstand målt i købekraftsparitet (KKP) i den medlemsstat, hvor den støtteberettigede region er beliggende, i forhold til gennemsnittet i EU-27, dvs.

— for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mindre end 82 % af gennemsnittet i EU: 3,15 % — for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mellem 82 og 99 % af gennemsnittet i EU: 2,70 % — for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er større end 99 % af gennemsnittet i EU: 1,65 %

(iii) til det beløb, der fremkommer i henhold til nr. ii), lægges i givet fald et beløb, der fremkommer ved tildeling af en præmie på 1 300 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU’s mindre udviklede regioner fandt anvendelse

(iv) der vil ikke være nogen bymæssig præmie.34. Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.Tildelingsmetode for overgangsregioner35. Det specifikke niveau for tildelingerne til hver enkelt medlemsstat baseres på en objektiv metode og beregnes således:

Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til dens enkelte støtteberettigede regioner beregnet som følger:(i) fastlæggelse af den mindste og største teoretiske støtteintensitet for hver støtteberettiget overgangsregion. Det laveste støtteniveau

fastlægges ud fra den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger pr. medlemsstat før et regionalt sikkerhedsnet på 60 %, der

35

tildeles de mere udviklede regioner i den pågældende medlemsstat. Det højeste støtteniveau vedrører en teoretisk region med et BNP pr. indbygger på 75 % af gennemsnittet i EU-27 og beregnes efter den metode, der er fastlagt i punkt 33, nr. i) og ii). Af det beløb, der fremkommer ved denne metode, tages 40 % i betragtning

(ii) beregning af de første regionale tildelinger under hensyntagen til det regionale BNP pr. indbygger ved hjælp af en lineær interpolation af regionens relative velstand i forhold til EU-27

(iii) til det beløb, der fremkommer i henhold til nr. ii), lægges i givet fald et beløb, der fremkommer ved tildeling af en præmie på 1 100 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU’s mindre udviklede regioner fandt anvendelse

(iv) Der vil ikke være nogen bymæssig præmie.36. Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.Tildelingsmetode for mere udviklede regioner37. Den samlede indledende teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger

pr. år på 19,8 EUR med den støtteberettigede befolkning.38. Hver enkelt berørt medlemsstats andel er summen af dens støtteberettigede regioners andele, der bestemmes efter følgende

kriterier, der vægtes som anført: — samlet regional befolkning (vægtning 25 %) — antal arbejdsløse i NUTS II-regioner med en arbejdsløshedsprocent, der er højere end gennemsnittet for alle mere udviklede regioner (vægtning 20 %)

— beskæftigelse, der skal lægges til for at nå Europa 2020-målet for den regionale beskæftigelsesfrekvens (i alderen 20-64 år) på 75 % (vægtning 20 %)

— antal personer i alderen 30-34 år med videregående uddannelse, der skal lægges til for at nå Europa 2020-målet på 40 % (vægtning 12,5 %)

— antal unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (i alderen 18-24 år), der skal fratrækkes for at nå Europa 2020-målet på 10 % (vægtning 12,5 %)

— forskel mellem det konstaterede BNP i regionen (i KKP) og det teoretiske regionale BNP, hvis regionen havde samme BNP pr. indbygger som den mest velstående NUTS II-region (vægtning 7,5 %)

— befolkning i NUTS III-regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km² (vægtning 2,5 %).Der vil ikke være nogen bymæssig præmie.Tildelingsmetode for Samhørighedsfonden39. Den samlede teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere den gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger på 48 EUR

med den støtteberettigede befolkning. Hver støtteberettiget medlemsstats a priori-tildeling af denne teoretiske finansieringsramme svarer til en procentsats baseret på dens befolkningstal, areal og nationale velstand og beregnes således:

(i) beregning af det aritmetiske gennemsnit af den pågældende medlemsstats befolkning og areal i forhold til alle støtteberettigede medlemsstaters samlede befolkning og areal. Hvis forholdet mellem en medlemsstats befolkning og den samlede befolkning imidlertid overstiger forholdet mellem dens areal og det samlede areal med en faktor på 5 eller derover, hvilket afspejler en meget høj befolkningstæthed, anvendes kun befolkningen i forhold til den samlede befolkning i denne beregning

(ii) justering af de således fremkomne procentsatser med en koefficient, der udgør en tredjedel af den procentsats, hvormed den pågældende medlemsstats BNI pr. indbygger (KKP) for perioden 2008-2010 er større eller mindre end det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i alle støtteberettigede medlemsstater (gennemsnittet udtrykkes som 100 %).

40. For at tage hensyn til de væsentlige behov i de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 eller senere, for så vidt angår transport- og miljøinfrastruktur fastsættes deres andel af Samhørighedsfonden til en tredjedel af den samlede endelige tildeling efter reduktion (strukturfondene plus Samhørighedsfonden), der er modtaget i gennemsnit i perioden.

41. De medlemsstater, der er fuldt ud berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013, men hvis nominelle BNI pr. indbygger overstiger 90 % af det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, modtager støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis. Denne overgangsstøtte vil være 48 EUR pr. indbygger i 2014 og gradvis blive udfaset indtil 2020.

42. Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.Tildelingsmetode for »europæisk territorialt samarbejde«43. Fordelingen af midler pr. medlemsstat til dækning af grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde bestemmes som den

vægtede sum af andelen af befolkningen i grænseregionerne og andelen af den samlede befolkning i hver enkelt medlemsstat. Vægten er bestemt af de respektive andele for de grænseoverskridende og tværnationale aspekter. Andelene for de grænseoverskridende og transnationale komponenter er 77,9 % og 22,1 %.

36

Tildelingsmetode for regioner i den yderste periferi, tyndt befolkede regioner og øer44. Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede NUTS II-regioner vil modtage en supplerende særlig tildeling med en

støtteintensitet på 30 EUR pr. indbygger pr. år. Den vil blive fordelt pr. region og medlemsstat i forhold til den samlede befolkning i disse regioner. Der skal også tages hensyn til øregionernes særlige situation.

Loft45. For at bidrage til, at samhørighedsfinansieringen i passende omfang koncentreres om de mindst udviklede regioner og

medlemsstater, og at ulighederne i de gennemsnitlige støtteintensiteter pr. indbygger reduceres, fastsættes den maksimale overførsel til hver medlemsstat til 2,35 % af BNP. Loftet vil blive anvendt på årsbasis og vil — i givet fald — forholdsmæssigt reducere alle overførsler (bortset fra de mere udviklede regioner og europæisk territorialt samarbejde) til den pågældende medlemsstat med henblik på at opnå den maksimale overførsel. For medlemsstater, der tiltrådte Unionen før 2013, og hvis gennemsnitlige realvækst i BNP i 2008-2010 var lavere end -1 %, forhøjes den maksimale overførsel med 10 %, hvilket giver et loft på 2,59 %.

46. I betragtning af den nuværende økonomiske situation må reglerne om lofter ikke medføre nationale tildelinger, som er højere end 110 % af deres niveau i reale termer for perioden 2007-2013.

Sikkerhedsnet47. For alle regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var under 75 % af gennemsnittet i EU-25, men hvis BNP pr.

indbygger er over 75 % af gennemsnittet i EU-27, svarer det mindste støtteniveau i 2014-2020 under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse hvert år til 60 % af deres tidligere vejledende gennemsnitlige årlige tildeling under konvergenstildelingen, beregnet af Kommissionen inden for den f lerårige finansielle ramme for 2007-2013.

48. Den mindste samlede tildeling (Samhørighedsfonden og strukturfondene) for en medlemsstat svarer til 55 % af dens individuelle samlede tildeling i 2007-2013. De nødvendige tilpasninger for at opfylde dette krav anvendes forholdsmæssigt på tildelingerne fra Samhørighedsfonden og strukturfondene med fradrag af tildelingerne til målet om europæisk territorialt samarbejde.

49. Ingen overgangsregion modtager mindre end det, den ville have modtaget, hvis den havde været en mere udviklet region. For at fastlægge niveauet for denne mindste tildeling anvendes tildelingsmetoden for mere udviklede regioner for alle regioner, der har et BNP pr. indbygger på mindst 75 % af gennemsnittet i EU-27.

Andre særlige tildelingsbestemmelser50. En række medlemsstater er blevet særlig berørt af den økonomiske krise i euroområdet, der har haft en direkte indvirkning på deres

velstandsniveau. For at tackle denne situation og stimulere vækst og jobskabelse i disse medlemsstater foretager strukturfondene følgende supplerende tildelinger: 1,375 mia. EUR til de mere udviklede regioner i Grækenland, 1 mia. EUR til Portugal, fordelt som følger: 450 mio. EUR til de mere udviklede regioner, hvoraf 150 mio. EUR til Madeira, 75 mio. EUR til overgangsregioner og 475 mio. EUR til de mindre udviklede regioner, 100 mio. EUR til Irlands grænseområder og Midland- og Western-regionerne, 1,824 mia. EUR til Spanien, hvoraf 500 mio. EUR til Extremadura, og 1,5 mia. EUR til de mindre udviklede regioner i Italien, hvoraf 500 mio. EUR til ikkebyområder.

51. For at anerkende de udfordringer, der skyldes ømedlemsstaternes beliggenhed og visse dele af Den Europæiske Unions afsides beliggenhed, modtager Malta og Cypern efter anvendel sen af punkt 48 et yderligere rammebeløb på henholdsvis 200 mio. EUR og 150 mio. EUR under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, der fordeles således: en tredjedel til Samhørighedsfonden og to tredjedele til strukturfondene. Ceuta og Melilla tildeles et sup plerende rammebeløb på 50 mio. EUR under strukturfondene. Den meget afsides beliggende region Mayotte tildeles et samlet rammebeløb 200 mio. EUR under strukturfondene.

52. For at lette visse regioners tilpasning enten til ændringer i deres status eller til langvarige virkninger af nylige udviklinger i deres økonomi foretages følgende tildelinger: Belgien (133 mio. EUR, hvoraf 66,5 mio. EUR til Limburg og 66,5 mio. EUR til Vallonien), Tyskland (710 mio. EUR, hvoraf 510 mio. EUR til tidligere konvergensregioner og 200 mio. EUR til Leipzig). Uanset punkt 45 tildeles de mindre udviklede regioner i Ungarn et supplerende rammebeløb på 1,560 mia. EUR, de mindre udviklede regioner i Den Tjekkiske Republik tildeles et supplerende rammebeløb på 900 mio. EUR (hvoraf 300 mio. EUR overføres fra bevillingerne til udvikling af landdistrikterne i Den Tjekkiske Republik), og den mindre udviklede region i Slovenien tildeles et supplerende rammebeløb på 75 mio. EUR under strukturfondene.

53. Peaceprogrammet tildeles et samlet beløb på 150 mio. EUR.

Revisionsklausul54. For at tage hensyn til den særligt vanskelige situation i Grækenland og andre lande, der lider under krisen, vil Kommissionen

i 2016 revidere alle medlemsstaternes samlede tildelinger under målet om »investeringer i vækst og beskæftigelse« i samhørighedspolitikken for 2017-2020 og anvende den tildelingsmetode, som er defineret i punkt 33 til 49, på grundlag af de på det tidspunkt nyeste statistikker og sammenligningen mellem det kumulerede nationale BNP for perioden 2014-2015 og det kumulerede nationale BNP anslået i 2012. Den vil tilpasse disse samlede tildelinger, hvor der er en kumulativ afvigelse på mere

37

end +/– 5 %. Den samlede nettovirkning af tilpasningerne må ikke overstige 4 mia. EUR. Den nødvendige tilpasning vil blive fordelt i ligelige portioner i perioden 2017-2020, og det tilsvarende loft i den finansielle ramme ændres i overensstemmelse hermed.

Medfinansieringssatser55. Medfinansieringssatsen for hvert prioriteringsområde i operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og

beskæftigelse udgør højst:(a) 85 % for Samhørighedsfonden(b) 85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2007-2009 var under

85 % af gennemsnittet i EU-27 i den samme periode, og for regionerne i den yderste periferi(c) 80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke, der ikke er omhandlet i litra b), og som pr. 1. januar 2014 er

støtteberettigede i henhold til Samhørighedsfondens overgangsordning(d) 80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, der ikke er omhandlet i litra b) og c), og for alle regioner, hvis BNP pr.

indbygger i perioden 2007-2013 var under 75 % af gennemsnittet i EU-25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af gennemsnittet i EU-27, samt for regioner som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning 1083/2006, der har modtaget overgangsstøtte i perioden 2007-2013

(e) 60 % for overgangsregionerne, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)(f) 50 % i mere udviklede regioner, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d).

Medfinansieringssatsen for hvert prioriteringsområde i operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde udgør højst 85 %. For de programmer, hvori mindst én mindre udviklet region deltager, kan medfinansieringssatsen under målet om europæisk territorialt samarbejde hæves til 85 %.Medfinansieringssatsen for den yderligere tildeling til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i traktatens artikel 349, og de NUTS II-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, overstiger ikke 50 %.

56. Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer.En højere medfinansieringssats (10 procentpoint højere) kan anvendes, når en medlemsstat modtager finansiel bistand i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF, hvorved den indsats, der kræves fra de nationale budgetter på et tidspunkt, hvor der finder en budgetkonsolidering sted, vil blive mindre, samtidig med at EU’s overordnede finansieringsniveau fortsat er det samme. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering inden for rammerne af den revision, der er omhandlet i punkt 54.

Regional støtte57. Reglerne for statsstøtte med regionalt sigte må ikke forvride konkurrencen. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til hurtigt

at vedtage de reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte, som den har iværksat. I den forbindelse vil Kommissionen sikre, at medlemsstaterne kan tage hensyn til den særlige situation for regioner, der grænser op til konvergensregioner.

BISTAND TIL DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE58. Støtten til bistand til de socialt dårligst stillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden 2014-2020 og vil blive taget fra ESF-tildelingen.

UNGDOMSBESKÆFTIGELSESINITIATIV59. Det Europæiske Råd understregede ved f lere lejligheder, at fremme af ungdomsbeskæftigel sen bør prioriteres højest. Det viede en

særlig samling til dette emne i januar 2012 og lagde stor vægt på det i vækst- og beskæftigelsespagten. Det forventer, at Rådet snart vedtager henstillingen om en ungdomsgaranti. Det opfordrer Kommissionen til i løbet af de kommende uger at foretage den endelige udformning af kvalitetsrammen for praktikophold, at etablere alliancen for lærlingeuddannelser og fremsætte forslag til den nye Euresforordning. EU-budgettet bør mobiliseres til støtte for disse bestræbelser. I erkendelse af den særlig vanskelige situation for unge i visse regioner har Det Europæiske Råd besluttet at skabe et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ for at supplere og styrke den meget betragtelige støtte, der allerede ydes gennem EU’s strukturfonde. Initiativet vil være åbent for alle regioner (NUTS II) med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 %. Det vil fungere som støtte til foranstaltninger fastlagt i den ungdomsbeskæftigelsespakke, som Kommissionen foreslog i december 2012, og navnlig som støtte til ungdomsgarantien efter dens vedtagelse. Støtten til initiativet bliver på 6 mia. EUR i perioden 2014-2020.

60. 3 mia. EUR vil komme fra målrettede investeringer fra Den Europæiske Socialfond i støtteberettigede NUTS II-regioner, fastsat i forhold til antallet af arbejdsløse unge i disse regioner, og 3 mia. EUR fra en øremærket budgetpost for ungdomsbeskæftigelse under underudgiftsområde 1b). Støtteberettigelse og antal arbejdsløse unge vil blive fastlagt på grundlag af EU-tal for 2012. For hver af ESF’s interventioner i den støtteberettigede region vil der blive tilføjet et tilsvarende beløb fra den øremærkede budgetpost. Dette tilsvarende beløb vil ikke være underlagt reglerne om lofter i punkt 45 og 46.

38

UDGIFTSOMRÅDE 2 — BÆREDYGTIG VÆKST: NATURRESSOURCER

61. Formålene med den fælles landbrugspolitik er at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, rationalisering af landbrugsproduktionen og den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften, for herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved at øge de individuelle indkomster for de personer, der er beskæftiget i landbruget, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. Der bør tages hensyn til landbrugets sociale struktur og de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder.

62. På den baggrund skal reformerne sikre: 1) en levedygtig fødevareproduktion, 2) bæredygtig forvaltning af naturlige ressourcer og klimatiltag samt 3) en af balanceret territorial udvikling. Ydermere skal reformen af den fælles landbrugspolitik integreres fuldt ud i Europa 2020-strategiens målsætninger, navnlig målsætningen om bæredygtig vækst, samtidig med at målene i denne politik, som fastsat i traktaten, fuldt ud overholdes.

63. Forpligtelsesbevillingerne for dette udgiftsområde, der omfatter landbrug, udvikling af landdistrikterne, fiskeri og et finansieringsinstrument for miljø og klimaindsats, vil ikke overstige 373 179 mio. EUR, hvoraf 277 851 mio. EUR tildeles markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger:

BÆREDYGTIG VÆKST: NATURRESSOURCER (mio. EUR, 2011-priser)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

55 883 55 060 54 261 53 448 52 466 51 503 50 558

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

41 585 40 989 40 421 39 837 39 079 38 335 37 605

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 vil fortsat være baseret på en struktur med to søjler: — Søjle I omfatter direkte støtte til landbrugere og finansmarkedsforanstaltninger. Den direkte støtte og markedsforanstaltningerne finansieres fuldt ud og udelukkende over Unionens budget for at sikre anvendelsen af en fælles politik i hele det indre marked med et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IACS).

— Søjle II i den fælles landbrugspolitik skal levere specifikke offentlige miljøgoder, forbedre landbrugs- og skovbrugssektorens konkurrenceevne, fremme diversificeringen af den økonomiske aktivitet og livskvaliteten i landdistrikterne, herunder i regioner med specifikke problemer. Foranstaltningerne under søjle II medfinansieres af medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i punkt 73, hvilket er med til at sikre, at de underliggende mål realiseres, og øger denne politiks løftestangseffekt med hensyn til at fremme udviklingen i landdistrikter.

Søjle I

Niveau og model for omfordeling af direkte støtte — den nærmere konvergens mellem medlemsstaterne64. For at tilpasse det samlede udgiftsniveau i udgiftsområde 2, samtidig med at principperne om indfasning af direkte betalinger

som fastsat i tiltrædelsestraktaterne overholdes, vil EU-gennemsnitsniveauet for direkte betalinger i løbende priser pr. hektar blive sænket i perioden. Den direkte støtte vil blive mere ligeligt fordelt mellem medlemsstaterne, samtidig med at der tages hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau, købekraft, landbrugets produktion og inputomkostninger, ved gradvist at mindske sammenkædningen med historiske referencer og tage hensyn til de generelle rammer for den fælles landbrugspolitik og Unionens budget. Der skal i den overordnede tildeling af støtte under den fælles landbrugspolitik tages hensyn til særlige forhold såsom landbrugsarealer med høj merværdi, hvor virkningerne af konvergens slår uforholdsmæssigt kraftigt igennem.Alle medlemsstater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 % af EU-gennemsnittet vil dække en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau for direkte betalinger og 90 % af EU-gennemsnittet i løbet af den næste periode. Dog bør alle medlemsstater som minimum nå niveauet på 196 EUR pr. hektar i løbende priser senest i 2020. Denne konvergens finansieres af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet i forhold til deres afstand fra EU-gennemsnittet. Denne proces indføres gradvist over seks år fra regnskabsåret 2015 til regnskabsåret 2020.

Loft over støtten til store bedrifter65. Medlemsstaterne gennemfører frivilligt en nedsættelse af de direkte betalinger til store støttemodtagere.

Metode til finansiel disciplin66. For at sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med de årlige lofter i den f lerårige

finansielle ramme, bør ordningen for finansiel disciplin i artikel 11 i forordning nr. 73/2009, ifølge hvilken niveauet for direkte støtte justeres, når prognoserne viser, at underloftet inden for udgiftsområde 2 vil blive overskredet i et givet budgetår, opretholdes, men uden en sikkerhedsmargen på 300 mio. EUR.

39

Grønnere direkte betalinger67. Det generelle miljøresultat af den fælles landbrugspolitik skal forbedres gennem grønnere direkte betalinger ved hjælp af bestemte

landbrugsmetoder, som alle landbrugere skal følge, og som skal fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og være til gavn for klimaet og miljøet, samtidig med at unødvendige administrative byrder undgås. For at finansiere disse metoder skal medlemsstaterne anvende 30 % af det årlige nationale loft med en tydeligt afgrænset f leksibilitet for medlemsstaterne med hensyn til valget af tilsvarende grønne foranstaltninger. Kravet om at have et miljømæssigt fokusområde på hver landbrugsbedrift bliver gennemført på måder, der ikke kræver, at det pågældende areal tages ud af produktionen, og som undgår ubegrundede tab af landbrugernes indtægter.

Fleksibilitet mellem søjlerne68. Medlemsstaterne kan beslutte at stille op mod 15 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II

til forordningen om direkte betalinger, til rådighed som supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf vil det tilsvarende beløb ikke længere være til rådighed til at yde direkte betalinger.

69. Medlemsstaterne kan i henhold til forordningen om direkte betalinger beslutte i form af direkte betalinger at stille op mod 15 % af det beløb til rådighed, som er afsat til støtte af foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som finansieres med midler fra ELFUL i perioden 2015-2020. Medlemsstater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 % af EU-gennemsnittet kan beslutte at stille yderligere 10 % af beløbet til støtte for foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsudvikling til rådighed for direkte betalinger. Som følge heraf vil det tilsvarende beløb ikke længere være til rådighed til støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.

Søjle II

Principper for fordelingen af støtte til udvikling af landdistrikterne70. Støtten til udvikling af landdistrikterne skal fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier og tidligere

resultater, samtidig med at der tages hensyn til målene for udvikling af landdistrikterne og til de generelle rammer for den fælles landbrugspolitik og Unionens budget.

71. Det samlede støttebeløb til udvikling af landdistrikterne fastsættes til 84 936 mio. EUR. Den årlige fordeling vil blive fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet. Beløbene til de enkelte medlemsstater tilpasses for at tage hensyn til ovennævnte bestemmelser i punkt 68 og 69.

72. Fordelingen mellem medlemsstaterne af det samlede beløb til udvikling af landdistrikterne vil blive foretaget på grundlag af objektive kriterier og tidligere resultater.For et begrænset antal medlemsstater, der står over for særlige strukturelle udfordringer i deres landbrugssektor, eller som har foretaget betydelige investeringer i en ramme for effektive resultater i forbindelse med søjle 2-udgifter, gives der følgende supplerende tildelinger: Østrig (700 mio. EUR), Frankrig (1 mia. EUR), Irland (100 mio. EUR), Italien (1 500 mio. EUR), Luxembourg (20 mio. EUR), Malta (32 mio. EUR), Litauen (100 mio. EUR), Letland (67 mio. EU), Estland (50 mio. EUR), Sverige (150 mio. EUR), Portugal (500 mio. EUR), Cypern (7 mio. EUR), Spanien (500 mio. EUR), Belgien (80 mio. EUR), Slovenien (150 mio. EUR) og Finland (600 mio. EUR). For de medlemsstater, der modtager finansiel bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF, er denne supplerende tildeling omfattet af en medfinansieringssats på 100 %. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering.

Medfinansieringssatser for støtte til udvikling af landdistrikterne73. I programmerne for udvikling af landdistrikterne fastsættes en enkelt bidragssats fra ELFUL for alle foranstaltninger. Når det

er relevant, fastsættes der en særskilt ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, overgangsregioner og regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93. Den maksimale ELFUL-bidragssats bliver:

— 75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93

— 75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i alle de regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af gennemsnittet for EU-25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

— 63 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i andre overgangsregioner end dem, der er omhandlet i foregående led — 53 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner — 75 % til operationer, der bidrager til målene vedrørende miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer — 100 % til beløb, der overføres fra søjle I til søjle II, jf. punkt 68, som supplerende støtte inden for udvikling af landdistrikterne.

40

Minimumssatsen for ELFUL’s bidrag udgør 20 %. Øvrige maksimale ELFUL-bidragssatser til særlige foranstaltninger fastsættes i forordningen om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).En højere medfinansieringssats (10 procentpoint højere) kan anvendes, når en medlemsstat modtager finansiel bistand i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF, hvorved den indsats, der kræves fra de nationale budgetter på et tidspunkt, hvor der finder en budgetkonsolidering sted, vil blive mindre, samtidig med at EU’s overordnede finansieringsniveau fortsat er det samme. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering inden for rammerne af den revision, der er omhandlet i punkt 54.

* * *74. Finansieringen inden for udgiftsområde 2 omfatter også støtte til den fælles fiskeripolitik og integrerede havpolitikker, navnlig

gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og en ramme for den fælles fiskeripolitiks internationale dimension, samt aktiviteter på klima- og miljøområdet gennem programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life).

En ny reserve til kriser i landbrugssektoren75. En ny reserve til kriser i landbrugssektoren med henblik på at tilvejebringe støtte til sektoren i tilfælde af større kriser, der påvirker

landbrugsproduktionen eller -distributionen, vil blive medtaget inden for udgiftsområde 2 med et beløb på 2 800 mio. EUR. Denne reserve oprettes ved i starten af hvert år at nedsætte de direkte betalinger ved hjælp af ordningen for finansiel disciplin. Reservens beløb opføres direkte i det årlige budget og betales tilbage som direkte betalinger, hvis det ikke stilles til rådighed til kriseforanstaltninger.

BESTEMMELSER MED RELEVANS FOR EFRU, ESF, SAMHØRIGHEDSFONDEN, ELFUL OG EHFF

Den fælles strategiske ramme76. Struktur- og samhørighedsfondene vil blive lagt sammen med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) under den fælles strategiske ramme (FSR) med henblik på at maksimere deres effektivitet og optimere synergier. Det indebærer, at der skal opstilles en liste over tematiske mål i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Makroøkonomisk konditionalitet77. En tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Unionens økonomiske styring vil sikre, at effektiviteten af udgifterne

under FSR-fondene understøttes af forsvarlige økonomiske politikker, og at FSR-fondene om nødvendigt kan omdirigeres for at tackle de økonomiske problemer, et land står over for. Der vil derfor blive indført en gradvis makroøkonomisk konditionalitet i FSR-forordningen.

78. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabskontrakt og de relevante programmer, hvor dette er nødvendigt, for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger eller maksimere FSR-midlernes vækstvirkninger i de medlemsstater, som modtager finansiel bistand fra EU. Der kan anmodes herom med henblik på at støtte gennemførelsen af:

(a) henstillinger under de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik(b) beskæftigelseshenstillinger(c) de specifikke tiltag rettet mod euroområdets medlemsstater i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1(d) henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(e) henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer(f) EU-støtte under den mellemfristede betalingsbalancemekanisme(g) EU-støtte under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme(h) finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme.

79. Hvis en medlemsstat ikke træffer effektive foranstaltninger som svar på en anmodning fra Kommissionen om at revidere og foreslå ændringer i sin partnerskabskontrakt og de relevante programmer, kan dele af eller alle betalinger suspenderes.

80. Hvis det konkluderes, at en medlemsstat ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger under(a) de specifikke tiltag rettet mod euroområdets medlemsstater i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1(b) proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(c) proceduren for makroøkonomiske ubalancer(d) et program under den mellemfristede betalingsbalancemekanisme(e) et program under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme(f) finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme,

41

skal dele af eller alle forpligtelser og betalinger suspenderes.81. Forslaget om at suspendere forpligtelser skal stilles af Kommissionen og anses som automatisk vedtaget af Rådet, medmindre

Rådet afviser et sådant et forslag med kvalificeret f lertal inden for én måned. Beslutningen om at suspendere betalinger træffes af Rådet på forslag af Kommissionen. Eventuelle beslutninger om suspensioner skal være forholdsmæssigt afpassede og effektive, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold og under overholdelse af princippet om ligebehandling af medlemsstaterne, især hvad angår suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi. Suspension af forpligtelser bør prioriteres. Betalinger bør kun suspenderes, hvis der kræves øjeblikkelig indgriben og i tilfælde af manglende overholdelse.

82. Suspensionen af forpligtelser underlægges en metode med et »dobbelt loft«:(a) et loft på højst 50 % af FSR-midlerne i det første tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og højst

25 % af FSR-midlerne i det første tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer. Suspen sionsniveauet skal være gradvist og kan højst stige til 100 % af FSR-midlerne i tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og til 50 % af FSR-midlerne i tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer af hængigt af overtrædelsens alvor

(b) et loft på højst 0,5 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 21, stk. 6b, i FSR-forordningen og på højst 0,25 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i henhold til artikel 21, stk. 6c, i FSR-forordningen. I tilfælde af vedvarende overtrædelse bør dette loft for BNP gradvist sættes op til højst 1 % af det nominelle BNP i tilfælde af yderligere overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 21, stk. 6b, i FSR-forordningen og til højst 0,5 % af det nominelle BNP i tilfælde af yderligere overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i henhold til artikel 21, stk. 6c, i FSR-forordningen af hængigt af overtrædelsens alvor.

83. Med forbehold af frigørelsesreglerne ophæves suspensionen af forpligtelser af Kommis sionen. Med hensyn til betalinger træffes afgørelsen om at ophæve suspensionen af Rådet på forslag af Kommissionen. Der stilles atter fondsmidler til rådighed for den pågældende medlemsstat, så snart medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.

84. Punkt 79 sammenholdt med punkt 78, litra a), b), d) og e), og punkt 80, litra b) og c), finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige som følge af den protokol (nr. 15), der er knyttet som bilag til TEU og TEUF (jf. taskforcens rapport af 21. oktober 2010 om styrkelse af den økonomiske styring i EU).

Resultatreserve85. Alle medlemsstaterne skal oprette en national resultatreserve for såvel samhørighedspolitikkens mål om investeringer i vækst og

beskæftigelse som for ELFUL og EHFF, der består af 7 % af deres samlede tildeling, hvilket vil styrke fokus på resultater og på at nå Europa 2020-målene. De beløb på forpligtelser, der årligt afsættes til en national resultatreserve, er undtaget fra n+3-frigørelsesreglen, så længe reserven ikke er tildelt. Tildelingen af reserven sker efter resultatgennemgangen i 2019.

Forfinansieringssatser86. Udbetalingen af forfinansiering ved starten af programmerne sikrer, at medlemsstaterne har midlerne til at yde støtte til

støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet fra starten. Følgende niveauer af forfinansiering bør derfor finde anvendelse:Det første forfinansieringsbeløb betales i rater således:

(a) i 2014: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera tionelle program og 1,5 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel bistand siden 2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra EFSF eller modtager finansiel bistand den 31. december 2013 i overensstemmelse med artikel 136 og 143

(b) i 2015: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera tionelle program og 1,5 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel bistand siden 2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra EFSF eller modtager finansiel bistand den 31. december 2014 i overensstemmelse med artikel 136 og 143

(c) i 2016: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera tionelle program.Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales de første rater i det år, hvor det vedtages.

Andre bestemmelser87. Alle programmer underlægges en frigørelsesprocedure, der baseres på, at beløb, der er knyttet til en forpligtelse, og som ikke er

omfattet af forfinansiering eller en betalingsanmodning inden for en periode på N+3, frigøres.For Rumæniens og Slovakiets vedkommende opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at undersøge praktiske løsninger for at reducere risikoen for automatisk frigørelse af midler fra det nationale rammebeløb for 2007-2013, herunder ændring af forordning nr. 1083/2006.

42

Evaluering88. På grundlaget i punkt 3 drøfter Rådet for Almindelige Anliggender hvert andet år gennemførelsen og resultaterne af FSR-midlerne

og giver bidrag til den overordnede vurdering på Det Europæiske Råds forårsmøde af alle EU’s politikker og instrumenter med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i hele Den Europæiske Union.

89. Projekter, hvis samlede støtteberettigede omkostninger er på mere end 50 mio. EUR (75 mio. EUR ved transportprojekter), underlægges en mere omfattende forhåndsevaluering fra Kommissionens side for at sikre, at de er i overensstemmelse med partnerskabskontrakten, bidrager til programmets mål og er økonomisk forsvarlige.

90. Kommissionen og medlemsstaterne skal nå til enighed om ambitiøse mål i begyndelsen af programmeringsperioden. Målene skal være målelige og omfatte finansielle og resultatmæssige indikatorer. Kommissionen gennemgår regelmæssigt fremskridtene hen imod målene og af lægger rapport til Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til punkt 3. Når der er dokumentation for, at det i betydeligt omfang ikke er lykkedes at nå de aftalte mål, kan Kommissionen anvende finansielle korrektioner.

Anvendelse af konkurrenceprincippet ved udvælgelse af projekter91. Medlemsstaterne skal sikre, at udvælgelsen af projekter bygger på procedurer og kriterier, der er ikkediskriminerende, gennemsigtige

og i fuld overensstemmelse med EU-retten og national ret, således at kun de bedste projekter udvælges.

Moms92. Moms er ikke berettiget til bidrag fra FSR-fondene og fra de 10 000 mio. EUR, der overføres fra Samhørighedsfonden til Connecting

Europe-faciliteten. Momsbeløb er dog støtteberettigede, hvis de ikke er refusionsberettigede i henhold til den nationale.

UDGIFTSOMRÅDE 3 — SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB93. Foranstaltningerne inden for dette udgiftsområde består af forskellige programmer, der tager sigte på sikkerhed og borgerne på

områder, hvor EU-samarbejde giver merværdi. Det omfatter navnlig foranstaltninger vedrørende asyl og migration og initiativer på områderne de ydre grænser og den indre sikkerhed samt foranstaltninger på det retlige område. Der vil blive lagt særlig vægt på øsamfund, der står over for uforholdsmæssigt store migrationsudfordrin ger. Foranstaltninger inden for dette udgiftsområde støtter også bestræbelser på at fremme borgernes deltagelse i Den Europæiske Union, bl.a. gennem kultur, sproglig mangfoldighed og den kreative sektor. Desuden omfatter det foranstaltninger til at styrke folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen. Forenklingen af programmerne vil sikre en mere effektiv og virkningsfuld fremtidig gennemførelse af foranstaltningerne på dette område.Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige 15 686 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 3 — SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB (mio. EUR, 2011-priser)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

2 053 2 075 2 154 2 232 2 312 2 391 2 469

UDGIFTSOMRÅDE 4 — ET GLOBALT EUROPA94. De eksterne politikker er et vigtigt aktionsområde for EU og er blevet styrket inden for Lissabontraktatens nye institutionelle

rammer. FFR skal understøtte EU’s ambition om at udvikle sin rolle som aktiv aktør på den internationale scene med regionale og globale interesser og ansvarsområder. FFR’s finansieringsinstrumenter vil styrke EU’s samarbejde med partnerne, støtte målene om at fremme EU’s værdier i tredjelande, fremhæve EU’s politikker til støtte for tackling af de store globale udfordringer, øge virkningen af EU’s udviklingssamarbejde, investere i EU’s nabolandes velstand og stabilitet på lang sigt, støtte EU’s udvidelsesproces, styrke Europas solidaritet efter naturlige og menneskeskabte katastrofer, forbedre kriseforebyggelsen og kriseløsningen og bekæmpe klimaændringerne. Eventuelt og på grundlag af objektive kriterier vil støtten til partnere blive tilpasset til deres udviklingssituation og forpligtelser og fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse. Den øgede f leksibilitet inden for udgiftsområde 4 og effektivitet i gennemførelsen vil understøtte dette.Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige 58 704 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 4 — ET GLOBALT EUROPA (mio. EUR, 2011-priser)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

7 854 8 083 8 281 8 375 8 553 8 764 8 794

95. En hovedprioritet for medlemsstaterne er at overholde EU’s formelle tilsagn om i fællesskab at anvende 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand senest i 2015 og derved tage et afgørende skridt hen mod opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. Den Europæiske Union bør derfor som led i dette tilsagn sigte mod i perioden 2014-2020 at sikre, at mindst 90 % af dens samlede

43

bistand til tredjelande regnes som officiel udviklingsbistand i henhold til den nuværende definition, der er fastlagt af OECD’s Komité for Udviklingsbistand (DAC).

UDGIFTSOMRÅDE 5 — ADMINISTRATION

96. Behovet for at konsolidere de offentlige finanser på kort, mellemlang og lang sigt kræver en særlig indsats af enhver offentlig forvaltning og dens personale for at forbedre effektiviteten og produktiviteten og tilpasse sig til de ændrede økonomiske vilkår. Udgifter inden for dette udgiftsområde skal tage hensyn til institutionernes kapacitet til at udføre deres opgaver i henhold til traktaterne, EU’s voksende juridiske forpligtelser og den næste udvidelse af EU. EU’s institutioner skal ligeledes bevare deres evne til at tiltrække og opretholde en meget profes sionel og geografisk af balanceret EU-administration.

97. Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige 61 629 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 5 — ADMINISTRATION (mio. EUR, 2011-priser)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

8 218 8 385 8 589 8 807 9 007 9 206 9 417

98. Inden for dette loft vil institutionernes administrationsudgifter, bortset fra pensioner og Europaskolerne, ikke overstige 49 798 mio. EUR under følgende underloft:

Underloft for administrationsudgifter (bortset fra pensioner og Europaskolerne) (mio. EUR, 2011-priser)

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

6 649 6 791 6 955 7 110 7 278 7 425 7 590

99. Disse lofter omfatter virkningerne af følgende besparelser:• En nedskæring, der gælder for alle EU’s institutioner, organer og agenturer og administra tioner, på 5 % af personalet i perioden

2013-2017. Der kompenseres herfor ved en stigning i personalets arbejdstid uden lønregulering.• Nedskæringer i ikkepersonalemæssige udgifter, yderligere reformer af tjenestemandsvedtægten og andre interne administrative

foranstaltninger.• Som led i reformen af tjenestemandsvedtægten suspenderes tilpasningen af lønninger og pensioner for alle ansatte ved hjælp

af metoden for tilpasning af vederlagene i to år.• De ovenfor omhandlede besparelser fordeles ligeligt mellem alle institutionerne og andre organer i henhold til en fordelingsnøgle,

og dette princip gøres bindende ved at indregne besparelserne i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Alle institutioner, organer og agenturer forventes at fremlægge udgiftsoverslag i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer. Der vil også blive set på pensionsomkostningernes udvikling i forbindelse med reformen af tjenestemandsvedtægten. Som led i reformen af tjenestemandsvedtægten genindføres den nye solidaritetsafgift på 6 % som en del af reformen af metoden for tilpasning af vederlagene. Disse foranstaltninger vil få betydelig indf lydelse på pensionsomkostningerne på mellemlang og lang sigt.

100. De ovenfor angivne lofter fastsætter rammen for den fælles beslutningsproces, inden for hvilken den konkrete gennemførelse af disse og de andre foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, besluttes (såsom begrænsninger i forbindelse med tidlig pensionering, forhøjelse af pensionsalderen samt metoden for fastsættelse af årlige tilpasninger).

HORISONTALE SPØRGSMÅL — INSTRUMENTER UDEN FOR FFR OG FLEKSIBILITET

101. FFR vil som regel omfatte alle poster, for hvilke der er fastsat EU-finansiering, som et middel til at sikre gennemsigtighed og passende budgetdisciplin. Men i betragtning af deres særlige kendetegn vil f leksibilitetsinstrumentet, Solidaritetsfonden, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, nødhjælpsreserven og Den Europæiske Udviklingsfond blive placeret uden for FFR.

102. Unionen skal have kapacitet til at reagere på usædvanlige omstændigheder, såvel indre som ydre. Samtidig skal behovet for f leksibilitet opvejes mod princippet om budgetdisciplin og gennemsigtighed i EU’s udgifter, herunder det aftalte udgiftsniveau. Derfor er følgende f leksibilitetsinstrument indbygget i FFR: Inden for udgiftsområde 2 er der oprettet en ny reserve til kriser i landbrugssektoren med henblik på at tilvejebringe støtte i tilfælde af større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen.Det ligger i sagens natur, at f leksibilitetsinstrumenter kun mobiliseres i tilfælde af behov.

103. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som har til formål at tilvejebringe finansiel bistand i tilfælde af større katastrofer, vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 500 mio. EUR (i 2011-priser).

44

104. Fleksibilitetsinstrumentet, som har til formål at finansiere nøje fastlagte og uforudsete udgifter, vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 471 mio. EUR (i 2011-priser).

105. Nødhjælpsreserven, som har til formål at sikre kapacitet til at reagere hurtigt på specifikke og uforudselige behov for nødhjælp til tredjelande (humanitære operationer, civil krisestyring og civilbeskyttelse og migrationspres), vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 280 mio. EUR (i 2011-priser).

106. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser).

107. Der fastsættes en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst ud over lofterne i den finansielle ramme for perioden 2014-2020 som et instrument, der kan anvendes som sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder. Beslutningen om at anvende margenen til uforudsete udgifter træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret f lertal. Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter må i et givet år ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i de årlige tekniske tilpasninger af den f lerårige finansielle ramme, og skal overholde loftet for egne indtægter. Beløb, der tilvejebringes ved anvendelse af margenen til uforudsete udgifter, skal i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller f lere udgiftsområder i den finansielle ramme for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår. De således udlignede beløb anvendes ikke i forbindelse med den finansielle ramme. Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter må ikke overstige de samlede lofter for forpligtelses- og betalingsbevillinger, der er fastsat deri, hverken for det aktuelle eller for kommende regnskabsår.

108. EU’s bistand til AVS-landene har traditionelt været finansieret uden for Unionens budget af historiske og juridiske årsager. EUF vil under de nuværende omstændigheder, hvor Cotonouaftalen udløber i 2020, forblive uden for den f lerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det bemærkes, at Kommissionen agter at foreslå, at EUF opføres på budgettet fra og med 2021. Det samlede beløb, der er til rådighed for EUF, vil være 26 894 mio. EUR. Fordelingsnøglen for 11. EUF findes i bilag 2.

109. Der vil blive indført specifik og størst mulig f leksibilitet for at overholde artikel 323 i TEUF, således at Unionen kan opfylde sine forpligtelser. Dette vil være en del af det mandat, som formandskabet vil bruge som grundlag for at fortsætte drøftelserne med Europa-Parlamentet i overensstemmelse med punkt 11.

Forbedret og øget inddragelse af EIB110. EIB støtter allerede i betydeligt omfang vækst, f.eks. gennem lån til medlemsstater, som ellers ikke kunne yde medfinansiering til

strukturfonde, eller ved gennemførelse af fælles finansielle instrumenter. EIB’s inddragelse bør forbedres ved:(a) at inddrage EIB-ekspertise tidligt i projekter medfinansieret af EU og EIB(b) at sikre, at EIB er informeret om projekter, som modtager EU-støtte(c) at inddrage EIB i forhåndsevalueringen af store projekter, herunder gennem Jasperinitiativet(d) at inddrage EIB i aktiviteter relateret til teknisk bistand, når dette er relevant.

DEL II: INDTÆGTER

111. Ordningen for egne indtægter bør styres af de overordnede mål om forenkling, gennemsigtighed og lighed. De samlede egne indtægter, som Unionens budget tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, må ikke overstige 1,23 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Beløbsrammen for forpligtelsesbevillinger, der opføres på Unionens budget, må ikke overstige 1,29 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Der fastholdes et bestemt forhold mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger for at sikre deres forenelighed.

112. Den nye ordning for Den Europæiske Unions egne indtægter træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter modtagelsen af meddelelsen om den sidste medlemsstats vedtagelse af ordningen. Alle elementerne heri anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014.

Traditionelle egne indtægter113. Ordningen for opkrævning af traditionelle egne indtægter forbliver uændret.

Fra den 1. januar 2014 beholder medlemsstaterne dog 20 % af de opkrævede beløb til dækning af opkrævningsomkostninger.

Momsbaserede egne indtægter114. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag til en ny egen indtægt fra moms med

henblik på at gøre den så enkel og gennemsigtig som muligt, styrke forbindelsen til EU’s momspolitik og de faktiske momsindtægter og sikre ligebehandling af momsbetalerne i alle medlemsstaterne. Den nye egne indtægt fra moms kan erstatte de eksisterende momsbaserede egne indtægter.

45

Egen indtægt fra afgiften på finansielle transaktioner (AFT)115. Rådet vedtog den 22. januar 2013 Rådets afgørelse om bemyndigelse til forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle

transaktioner. De deltagende medlemsstater opfordres til at undersøge, om den kan blive grundlaget for en ny egen indtægt til EU-budgettet. Dette vil ikke påvirke ikkedeltagende medlemsstater og vil ikke påvirke beregningen af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige.

Egne indtægter fra BNI116. Metoden, hvorefter en ensartet sats anvendes til bestemmelse af medlemsstaternes bidrag til de eksisterende egne indtægter baseret

på deres bruttonationalindkomst (BNI), forbliver uændret, jf. dog punkt 115 og 118.

Gennemførelsesforordning117. På basis af artikel 311, stk. 4, i TEUF vil der ved en rådsforordning blive fastsat gennemførelsesforanstaltninger.

Korrektioner118. Den eksisterende korrektionsmekanisme til fordel for Det Forenede Kongerige gælder fortsat.For perioden 2014-2020 er det kun:

• bidragssatsen for den momsbaserede egne indtægt for Tyskland, Nederlandene og Sverige, der fastsættes til 0,15 %• Danmark, Nederlandene og Sverige, der får bruttonedsættelser i deres årlige BNI-bidrag på henholdsvis 130 mio. EUR,

695 mio. EUR og 185 mio. EUR. Østrig får en bruttonedsættelse i sit årlige BNI-bidrag på 30 mio. EUR i 2014, 20 mio. EUR i 2015 og 10 mio. EUR i 2016.

46

MU

LTIA

NN

UA

L FI

NA

NC

IAL

FRA

ME

WO

RK

(EU

-28)

(EU

R m

illion

- 201

1 pric

es)

CO

MM

ITM

ENT

APP

ROPR

IAT

ION

S20

1420

1520

1620

1720

1820

1920

20To

tal

2014

-202

01.

Sm

art a

nd In

clus

ive

Gro

wth

1a: C

ompe

titive

ness

for g

row

th an

d jo

bs1b

: Eco

nom

ic, so

cial a

nd te

rrito

rial c

ohes

ion

2. S

usta

inab

le G

row

th: N

atur

al R

esou

rces

of w

hich

: Mar

ket r

elate

d exp

endi

ture

and d

irect

paym

ents

3. S

ecur

ity

and

citi

zens

hip

4. G

loba

l Eur

ope

5. A

dmin

istr

atio

nof

whi

ch: A

dmin

istra

tive e

xpen

ditu

re o

f the

insti

tutio

ns6.

Com

pens

atio

ns

60.2

8315

.605

44.67

855

.883

41.5

852.

053

7.85

48.

218

6.64

927

61.7

2516

.321

45.4

0455

.060

40.98

92.

075

8.08

38.

385

6.791 0

62.7

7116

.726

46.0

4554

.261

40.42

12.

154

8.28

18.

589

6.955 0

64.2

3817

.693

46.5

4553

.448

39.8

372.

232

8.37

58.

807

7.110 0

65.5

2818

.490

47.03

852

.466

39.0

792.

312

8.55

39.

007

7.278 0

67.2

1419

.700

47.51

451

.503

38.3

352.

391

8.76

49.

206

7.425 0

69.0

0421

.079

47.92

550

.558

37.6

052.

469

8.79

49.

417

7.590 0

450.

763

125.

614

325.1

4937

3.17

927

7.851

15.6

8658

.704

61.6

2949

.798

27T

OT

AL

CO

MM

ITM

EN

T A

PPR

OPR

IAT

ION

S

as a

perc

enta

ge o

f GN

I13

4.31

81,0

3%13

5.32

81,0

2%13

6.05

61,0

0%13

7.10

01,0

0%13

7.86

60,9

9%13

9.07

80,9

8%14

0.24

20,9

8%95

9.98

81,0

0%

TO

TA

L C

OM

MIT

ME

NT

APP

RO

PRIA

TIO

NS

as a

perc

enta

ge o

f GN

I12

8.03

00,9

8%13

1.09

50,9

8%13

1.04

60,9

7%12

6.77

70,9

2%12

9.77

80,9

3%13

0.89

30,9

3%13

0.78

10,9

1%90

8.40

00,9

5%M

argi

n av

ailab

leO

wn

Reso

urce

s Cei

ling a

s a p

erce

ntag

e of G

NI

0,25

%1,2

3%0,

25%

1,23%

0,26

%1,2

3%0,

31%

1,23%

0,30

%1,2

3%0,

30%

1,23%

0,32

%1,2

3%0,

28%

1,23%

OU

TSI

DE

TH

E M

FF20

1420

1520

1620

1720

1820

1920

20To

tal

2014

-202

0Em

erge

ncy A

id R

eser

veEu

rope

an G

loba

lisat

ion

Fund

Solid

arity

Fun

dFl

exib

ility

instr

umen

tED

F

280

150

500

471

2.951

280

150

500

471

3.86

8

280

150

500

471

3.911

280

150

500

471

3.963

280

150

500

471

4.02

4

280

150

500

471

4.09

3

280

150

500

471

4.174

1 960

1 050

3 500

3 297

26.98

4T

OT

AL

OU

TSI

DE

TH

E M

FF

as a

perc

enta

ge o

f GN

I4.

352

0,03

%5.

269

0,04

%5.

312

0,04

%5.

364

0,04

%5.

425

0,04

%5.

494

0,04

%5.

575

0,04

%36

.791

0,04

%

TO

TA

L M

FF +

OU

TSI

DE

MFF

as a

perc

enta

ge o

f GN

I13

8.67

01,0

6%14

0.59

71,0

6%14

1.36

81,0

4%14

2.46

41,0

4%14

3.29

11,0

3%14

4.57

21,0

2%14

5.81

71,0

2%99

6.77

91,0

4%BILA

G I

47

MU

LTIA

NN

UA

L FI

NA

NC

IAL

FRA

ME

WO

RK

(EU

-28)

(EU

R m

illion

- cur

rent p

rices)

CO

MM

ITM

ENT

APP

ROPR

IAT

ION

S20

1420

1520

1620

1720

1820

1920

20To

tal

2014

-202

01.

Sm

art a

nd In

clus

ive

Gro

wth

1a: C

ompe

titive

ness

for g

row

th an

d jo

bs1b

: Eco

nom

ic, so

cial a

nd te

rrito

rial c

ohes

ion

2. S

usta

inab

le G

row

th: N

atur

al R

esou

rces

of w

hich

: Mar

ket r

elate

d exp

endi

ture

and d

irect

paym

ents

3. S

ecur

ity

and

citi

zens

hip

4. G

loba

l Eur

ope

5. A

dmin

istr

atio

nof

whi

ch: A

dmin

istra

tive e

xpen

ditu

re o

f the

insti

tutio

ns6.

Com

pens

atio

ns

63.9

7316

.560

47.41

359

.303

44.13

02.

179

8.33

58.

721

7.056 29

66.8

1317

.666

49.14

759

.599

44.3

682.

246

8.74

99.

076

7.351 0

69.3

0418

.467

50.8

3759

.909

44.62

82.

378

9.14

39.

483

7.679 0

72.3

4219

.925

52.41

760

.191

44.8

632.

514

9.43

29.

918

8.00

70

75.2

7121

.239

54.03

260

.267

44.8

892.

656

9.82

510

.346

8.36

00

78.7

5223

.082

55.67

060

.344

44.91

62.

801

10.2

6810

.786

8.700 0

82.4

6625

.191

57.27

560

.421

44.94

12.

951

10.5

1011

.254

9.071 0

508.

921

142.1

3036

6.791

420.

034

312.

735

17.7

2566

.262

69.5

8456

.224

29T

OT

AL

CO

MM

ITM

EN

T A

PPR

OPR

IAT

ION

S

as a

perc

enta

ge o

f GN

I14

2.54

01,0

3%14

6.48

31,0

2%15

0.21

71,0

0%15

4.39

71,0

0%15

8.36

50,9

9%16

2.95

10,9

8%16

7.60

20,9

8%1.

082.

555

1,00%

TO

TA

L C

OM

MIT

ME

NT

APP

RO

PRIA

TIO

NS

as a

perc

enta

ge o

f GN

I13

5.86

60,9

8%14

1.90

10,9

8%14

4.68

50,9

7%14

2.77

10,9

2%14

9.07

40,9

3%15

3.36

20,9

3%15

6.29

50,9

1%1.

023.

954

0,95%

Mar

gin

avai

lable

Ow

n Re

sour

ces C

eilin

g as a

per

cent

age o

f GN

I0,

25%

1,23%

0,25

%1,2

3%0,

26%

1,23%

0,31

%1,2

3%0,

30%

1,23%

0,30

%1,2

3%0,

32%

1,23%

0,28

%1,2

3%

OU

TSI

DE

TH

E M

FF20

1420

1520

1620

1720

1820

1920

20To

tal

2014

-202

0Em

erge

ncy A

id R

eser

veEu

rope

an G

loba

lisat

ion

Fund

Solid

arity

Fun

dFl

exib

ility

instr

umen

tED

F

297

159

531

500

3.132

303

162

541

510

4.187

309

166

552

520

4.31

8

315

169

563

530

4.46

3

322

172

574

541

4.62

2

328

176

586

552

4.796

335

179

598

563

4.988

2.20

91.1

833.9

453.7

1630

.506

TO

TA

L O

UT

SID

E T

HE

MFF

as a

perc

enta

ge o

f GN

I4.

619

0,03

%5.

703

0,04

%5.

865

0,04

%6.

040

0,04

%6.

231

0,04

%6.

438

0,04

%6.

663

0,04

%41

.559

0,04

%

TO

TA

L M

FF +

OU

TSI

DE

MFF

as a

perc

enta

ge o

f GN

I14

7.15

91,0

6%15

2.18

61,0

6%15

6.08

21,0

4%16

0.43

71,0

4%16

4.59

61,0

3%16

9.38

91,0

2%17

4.26

51,0

2%1.

124.

114

1,04%

48

Fordelings nøgle for 11. EUF

BE 3,25 %

BG 0,22 %

CZ 0,80 %

DK 1,98 %

DE 20,58 %

EE 0,09 %

IE 0,94 %

EL 1,51 %

ES 7,93 %

FR 17,81 %

IT 12,53 %

CY 0,11 %

LV 0,12 %

LT 0,18 %

LU 0,26 %

HU 0,61 %

MT 0,04 %

NL 4,78 %

AT 2,40 %

PL 2,01 %

PT 1,20 %

RO 0,72 %

SI 0,22 %

SK 0,38 %

FI 1,51 %

SE 2,94 %

UK 14,68 %

HR 0,23 %

BILAG II

Fordelingsnøgle for 11. Europæiske Udviklingsfond

49

I. ØKONOMISK OG SOCIAL POLITIK

Det europæiske semester: fremme af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, navnlig for de unge1. Som vedtaget i december 2012 gør medlemsstaterne

og Den Europæiske Union en målrettet indsats for at fremme konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i overensstemmelse med følgende prioriteter, som er opstillet i den årlige vækstundersøgelse:

(a) fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering

(b) genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet(c) fremme af vækst og konkurrenceevne(d) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser

af krisen(e) modernisering af den offentlige forvaltning.

2. Gennemførelse er fortsat det centrale. Der skal gøres en målrettet indsats for at understøtte det stærke politiske engagement i at fremme vækst og beskæftigelse og tage de finanspolitiske, makroøkonomiske og strukturelle udfordringer op. Alt dette bør afspejles i medlemsstaternes nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, idet der tages fuldt hensyn til drøftelserne i Rådet inden for rammerne af det europæiske semester om Kommis sionens årlige vækstundersøgelse

som anført i formandskabets sammenfattende rapport og i de relevante rådskonklusioner (1) samt til den analyse, som Kommissionen har leveret i forbindelse med proceduren for makroøkonomiske ubalancer, bl.a. i rapporten om varslingsmekanismen.

3. Der gøres store fremskridt i retning af strukturelt af balancerede budgetter, og disse fremskridt skal fortsætte. Det Europæiske Råd understreger navnlig nødvendigheden af differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering og minder samtidig om de muligheder, der ligger i de nuværende finanspolitiske regler i stabilitets- og vækstpagten (SVP) og traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS).

4. Der bør være en passende blanding af udgifts- og indtægtsmæssige foranstaltninger på medlemsstatsplan, bl.a. kortsigtede målrettede foranstaltninger til at fremme vækst og understøtte jobskabelse, navnlig for de unge, og prioriterer vækstfremmende investeringer. Det Europæiske Råd minder i den forbindelse om, at samtidig med at SVP overholdes fuldt ud, kan de muligheder, som

(1) Rådets konklusioner af 12.2.2013 om den årlige vækstundersøgelse og om rapporten om varslingsmekanismen, Rådets konklusioner af 15.2.2013 om uddannelse, Rådets konklusioner af 28.2.2013 om politisk vejledning om beskæftigelse og socialpolitikker og Rådets konklusioner af 5.3.2013 om de offentlige udgifters kvalitet.

DET EUROPÆISKE RÅD OG EUROTOPMØDET — 14.-15. MARTS 2013

KONKLUSIONER

Vi har i de senere år gjort meget for at tage de presserende udfordringer op, der er opstået på grund af finanskrisen og statsgældskrisen, for at bane vejen for en tilbagevenden til bæredygtig jobskabende vækst og gå i retning af øget økonomisk styring både på EU-niveau og på euroområdeniveau. Der er opnået meget til trods for, at der stadig er en vis usikkerhed på de finansielle markeder. Dog understreger stagnationen i den økonomiske aktivitet, der forudses for 2013, og de uacceptabelt høje arbejdsløshedstal, hvor vigtigt det er at sætte mere skub i bestræbelserne på at støtte vækst som en prioritet og samtidig tilstræbe vækstfremmende finanspolitisk konsolidering. Det Europæiske Råd havde en omfattende drøftelse om den økonomiske og sociale situation og udstak retningslinjerne for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politik i 2013. Der bør fokuseres på gennemførelsen af de beslutninger, der er truffet, navnlig med hensyn til vækst- og beskæftigelsespagten. Det skal især prioriteres at støtte ungdomsbeskæftigelsen og fremme vækst og konkurrenceevne. Det Europæiske Råd vil i juni vende tilbage til en vurdering af de politikker, der udformes på nationalt plan for at gennemføre disse prioriteter, og til gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsespagten. Det besluttede, at det i de kommende måneder vil drøfte specifikke emner, der har et stort potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse. Det gjorde også status over det igangværende arbejde med at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) med henblik på mødet i juni.

* * *

50

Navnlig skal alt det nødvendige forberedende arbejde udføres for at sikre, at disse nye regler effektivt bliver anvendt fra begyndelsen af de nationale budgetcyklusser i 2013.

9. Det Europæiske Råd lægger i dag særlig vægt på følgende spørgsmål:

(a) Bekæmpelse af arbejdsløsheden er den vigtigste sociale udfordring, vi står over for. Aktive beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikker kræver derfor en særlig prioritet og opmærksomhed i den nuværende kontekst, og det skal særlig prioriteres at fremme ungdomsbeskæftigelsen. Uddannelsessystemerne skal fungere bedre og sikre, at unge får de rette kvalifikationer, og skabe en mere effektiv forbindelse mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. I forlængelse af den enighed, der blev opnået på Det Europæiske Råds møde i februar 2013 om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, har Kommissionen i forbindelse med de igangværende forhandlinger om forordningen om Den Europæiske Socialfond fremsat forslag til de tekniske tilpasninger, som skal gøre det muligt, at initiativet bliver fuldt operationelt fra den 1. januar 2014. I mellemtiden kan medlemsstaterne benytte de finansieringsmidler, der er til rådighed fra alle relevante strukturfonde i den nuværende programmeringsperiode, for at bidrage til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden. I denne forbindelse ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på Kommissionens indsats med at bygge videre på arbejdet med de medlemsstater, der har den højeste ungdomsarbejdsløshed. Den enighed, der blev opnået på Rådets samling den 28. februar om ungdomsgarantien, vil bidrage til at sikre, at alle unge under 25 år får et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, videreuddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har afsluttet en formel uddannelse, og garantien bør gennemføres hurtigt, bl.a. gennem støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Arbejdet skal også fortsættes mere generelt som opfølgning af beskæftigelsespakken, bl.a. med hensyn til at få markant f lere kvinder i beskæftigelse, mindske langtidsledigheden og sikre fuld deltagelse af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Det er afgørende at håndtere de sociale konsekvenser af krisen og bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

(b) Det indre marked er fortsat en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse. I denne forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at tage fuldt hensyn til henstillingerne i Kommissionens rapport om status for det indre markeds integration og hilser det velkommen, at Kommissionen har til hensigt at integrere en sådan rapportering i de fremtidige årlige vækstundersøgelser. En hurtig afslutning på arbejdet med alle forslagene vedrørende akten for det indre marked I er en væsentlig prioritet, navnlig for så vidt angår centrale emner som regnskaber, erhvervsmæssige kvalifikationer, offentlige udbud, udstationering af arbejdstagere og

EU’s eksisterende finanspolitiske rammer giver for at finde balancen mellem behovene for produktive offentlige investeringer og målene vedrørende finanspolitisk disciplin, udnyttes i den præventive del af SVP.

5. Den finanspolitiske konsolidering og genoprettelsen af den finansielle stabilitet bør gå hånd i hånd med veltilrettelagte strukturreformer, der skal fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og korrektionen af makroøkonomiske ubalancer. Det Europæiske Råd minder i den sammenhæng om vigtigheden af, at beskatningen f lyttes væk fra arbejde, hvor det er relevant og under anerkendelse af medlemsstaternes beføjelser på dette område, som et middel til at bidrage til at øge beskæftigelsesegnetheden og konkurrenceevnen.

6. I forbindelse med den udfordrende finanspolitiske konsolidering er det vigtigt at sikre, at alle betaler deres andel af skatterne. Det er derfor nødvendigt med en fornyet indsats for at forbedre skatteopkrævningens effektivitet og tackle skatteunddragelse, herunder gennem aftaler med tredjelande om beskatning af indtægter fra opsparing og hurtige fremskridt med at tackle problemet momssvig. Der er behov for tæt samarbejde med OECD og G20 med henblik på at udvikle internationalt vedtagne standarder for forebyggelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. EU vil samordne sine holdninger med henblik herpå. Der bør arbejdes videre med de igangværende sager vedrørende skat som f.eks. forslagene om energibeskatning, om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag og om revisionen af rentebeskatningsdirektivet. Det Europæiske Råd noterer sig, at arbejdet med det forstærkede samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner skrider frem.

7. For så vidt angår foranstaltninger på EU-niveau skal de retningslinjer, som Det Europæiske Råd har vedtaget i de seneste måneder, navnlig i forbindelse med vækst- og beskæftigelsespagten, fortsat gennemføres fuldt ud og hurtigt, samtidig med at især en grøn økonomis potentiale til at fremme vækst og konkurrenceevne udnyttes. Den nylige forhøjelse af EIB’s kapital med 10 mia. EUR vil give banken mulighed for at udlåne yderligere 60 mia. EUR som støtte til vækst og beskæftigelse, og dette vil sammen med Den Europæiske Investeringsfond medvirke til at sætte gang i projekter til en værdi af op til 180 mia. EUR i 2013-2015. Det Europæiske Råd vil vurdere gennemførelsen af pagten i juni og lægge særlig vægt på jobskabende foranstaltninger og på at styrke finansieringen af økonomien med henblik på hurtigtvirkende vækstforanstaltninger. I den forbindelse vil Kommissionen sammen med EIB af lægge rapport i juni om de muligheder og målrettede prioriteter, der bør identificeres, navnlig for så vidt angår infrastruktur, energi- og ressourceeffektivitet, den digitale økonomi, forskning og innovation samt SMV’er.

8. Det haster med at afslutte og gennemføre rammen for bedre økonomisk styring. Den nye lovgivning om finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning (sixpack’en, twopack’en og TSSS) skal udnyttes fuldt ud.

51

og udfordringen med høje energipriser, der hæmmer konkurrenceevnen, skal tackles.

(b) Innovation (oktober 2013): Det Europæiske Råd ser frem til Kommissionens forelæggelse af en fremskridtsrapport om det europæiske forskningsrum og dens meddelelse om status over »Innovation i EU« 2012, bl.a. den fælles innovationsindikator, i god tid inden drøftelserne.

(c) Den digitale dagsorden og andre tjenester (oktober 2013): Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen har til hensigt i god tid inden oktober at af lægge rapport om status og de resterende hindringer, der skal sættes ind over for for at sikre fuldførelsen af et fuldt fungerende digitalt indre marked senest i 2015, samt konkrete foranstaltninger til etablering af det indre marked for informations- og kommunikationsteknologi så tidligt som muligt.

(d) Forsvar (december 2013): Det Europæiske Råd vil i denne forbindelse også se på, hvordan der kan udvikles en mere integreret, innovativ og konkurrencedygtig teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar.

(e) Industriel konkurrenceevne og industripolitik (juni 2013 og februar 2014): Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions- og investeringssted og ser frem til opfølgningen på Kommissionens seneste meddelelser om industripolitik og specifikke industrielle sektorer samt til, at Kommissionen rettidigt fremlægger yderligere bidrag til denne drøftelse: rapporten om den europæiske konkurrenceevne, rapporten om gennemførelsen af in - dustripolitiske prioriteter og konklusionerne om revi-sionen af det indre marked for industrivarer.

Uddybning af ØMU’en11. Det Europæiske Råd gjorde status over det igangværende

arbejde med de fire aspekter, der blev peget på i dets konklusioner fra december 2012 om uddybning af ØMU’en. Eventuelle nye skridt i retning af at styrke den økonomiske styring vil skulle ledsages af yderligere skridt hen imod øget legitimitet og ansvarlighed.

12. Det haster med at gøre fremskridt hen imod en mere integreret finansiel ramme for at genetablere normale lånemuligheder, forbedre konkurrenceevnen og bidrage til at gennemføre de nødvendige økonomiske tilpasninger. I forlængelse af de fremskridt, der er gjort med de nye regler for bankers kapitalkrav, skal de resterende udestående tekniske spørgsmål hurtigt færdigbehandles, så der kan opnås endelig enighed inden månedens udgang. Fuldførelse af lovgivningsprocessen vedrørende den fælles tilsynsmekanisme (FTM) i de kommende uger er en prioritet.

13. Det Europæiske Råd minder om, at det er af afgørende betydning at bryde den onde cirkel mellem banker og stater. Som vedtaget i december 2012 bør der så hurtigt som muligt i første halvår 2013 opnås enighed om en operationel ramme, bl.a. definitionen af overtagne aktiver, så den europæiske stabilitetsmekanisme, når der er etableret en effektiv fælles tilsynsmekanisme, efter en

e-identifikation og e-signatur, med det formål at fremme konkurrenceevnen, uddybe det indre marked og fjerne uberettigede hindringer. Kommissionen vil hurtigst muligt fremlægge de resterende forslag vedrørende akten for det indre marked II med henblik på en hurtig gennemgang, så de kan blive vedtaget inden udløbet af denne valgperiode. Det haster ligeledes med at forbedre gennemførelsen af al lovgivning vedrørende det indre marked, bl.a. servicedirektivet, navnlig gennem en streng peerevaluering og en hurtig indsats for at fjerne uberettigede hindringer. Det Europæiske Råd vil fortsat løbende tage alle disse spørgsmål op til revision.

(c) Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at mindske den samlede administrative byrde på EU-plan og nationalt plan, under stadig hensyntagen til behovet for en egentlig beskyttelse af forbrugere og ansatte. Medlemsstaterne og Kommissionen bør arbejde videre med smart regulering i lyset af Kommissionens seneste meddelelser med særlig vægt på SMV’ers behov. Medlemsstaterne vil være særlig opmærksomme på at undgå yderligere byrder i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens nylige rapport om de mest byrdefulde regler for SMV’er velkommen og ser frem til at modtage de første konkrete forslag med henblik på at gennemføre dens resultater senest i juni. Kommissionen vil overvåge de fremskridt, der gøres, gennem resultattavlen for SMV’er. Den vil også sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af sit program for målrettet regulering (Refit), navnlig ved hurtigt at identificere de reguleringsområder og retsakter, der har størst potentiale til at forenkle reglerne og nedbringe de reguleringsrelaterede omkostninger. Det Europæiske Råd ser frem til at modtage de første forslag om forenkling og nedbringelse af regelbyrden i efteråret. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen som led i sit årlige arbejdsprogram fremlægger en liste over fremsatte forslag, der skal trækkes tilbage. For at nedbringe regelbyrden og fremme konkurrenceevnen tilskynder det Kommissionen til at anvende Refit-programmet med henblik på i efteråret at identificere og foreslå fjernelse af regler, der ikke længere er formålstjenlige, og at fortsætte konsolideringen af den eksisterende lovgivning som led i dens arbejde med forenkling.

10. Det Europæiske Råd vil i de kommende måneder føre en række tematiske drøftelser om sektorspecifikke og strukturelle aspekter, der er centrale for økonomisk vækst og europæisk konkurrenceevne. Sådanne drøftelser vil også bidrage til en debat næste år om Europa 2020-strategien og gennemgangen af fremskridtene hen imod dens overordnede mål. Med henblik på disse drøftelser opfordrer det til, at følgende spørgsmål prioriteres i det forberedende arbejde:

(a) Energi (maj 2013): Der arbejdes med at fuldføre det indre energimarked og med sammenkoblinger med europæiske energimarkeder. Ingen EU-medlemsstater bør forblive isoleret fra de europæiske gas- og elnet efter 2015. Europa har brug for investeringer i moderne energiinfrastruktur,

52

almindelig afgørelse vil få mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte. Der skal opnås enighed om direktivet om genopretning og afvikling af banker og direktivet om en indlånsgarantiordning inden juni 2013 for at sikre en fair balance mellem hjemland og værtslande. Kommissionen agter senest i sommeren 2013 at forelægge et lovgivningsforslag om en fælles afviklingsmekanisme for lande, der deltager i FTM, som skal behandles som en prioritet med henblik på at vedtage det i Parlamentets indeværende valgperiode. Den bør sikre en effektiv ramme for afvikling af finansielle institutioner, samtidig med at skatteyderne beskyttes i forbindelse med bankkriser, være baseret på bidrag fra den finansielle sektor selv og sikre passende og effektive bagstopperordninger i overensstemmelse med konklusionerne fra decem-

ber 2012. Det indre markeds integritet vil blive respek-teret fuldt ud, og der vil blive sikret lige vilkår for de medlemsstater, som deltager i FTM, og dem, som ikke gør det.

14. Det Europæiske Råd noterer sig vedtagelsen af reglerne for tilrettelæggelse af arbejdet på eurotopmøder og hilser det velkommen, at disse regler skal forbedre kvaliteten i styringen af euroområdet og samtidig bevare Den Europæiske Unions integritet som helhed som anerkendt navnlig i de relevante bestemmelser i TSSS (1).

II. ANDRE PUNKTER15. Det Europæiske Råd udvekslede synspunkter om EU’s

forbindelser med dets strategiske partnere.

(1) Nederlandene tog parlamentarisk forbehold over for dette punkt.

53

INDLEDNINGRetningslinjerne for afviklingen af eurotopmøder (1) er at sikre gennemsigtighed og effektivitet i arbejdsmetoderne, så medlemmerne af eurotopmødet har fuld mulighed for indbyrdes at drøfte alle spørgsmål af fælles interesse for euroområdet, samtidig med at de respekterer de øvrige EU-medlemmers materielle og proceduremæssige rettigheder og giver forrang til inklusive metoder, når de er berettigede og mulige.For organisatoriske punkter, der ikke er omhandlet i reglerne, finder Det Europæiske Råds forretningsorden tilsvarende anvendelse som en referencekilde.

1. INDKALDELSE OG ARBEJDSSTED1. Eurotopmødet af holdes mindst to gange om året og

indkaldes af formanden. Når det er muligt, finder de ordinære møder sted efter Det Europæiske Råds møde.

2. Eurotopmødet finder sted i Bruxelles, medmindre formanden træffer anden afgørelse, og efter aftale med medlemmerne af eurotopmødet.

3. Ekstraordinære omstændigheder eller presserende sager kan begrunde undtagelser fra nærværende regler.

2. FORBEREDELSE OG OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS ARBEJDE

1. Formanden for eurotopmødet sikrer forberedelsen af og kontinuiteten i arbejdet på eurotopmødet i tæt samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af det forberedende arbejde i Eurogruppen.

2. Eurogruppen står for det forberedende arbejde og sikrer opfølgningen af eurotopmøderne. Coreper orienteres før og efter eurotopmøderne.

3. Formanden etablerer et tæt samarbejde med formanden for Kommissionen og formanden for Eurogruppen, navnlig gennem regelmæssige møder, som regel en gang om måneden. Formanden for Den Europæiske Centralbank kan inviteres til at deltage.

4. I tilfælde af en forhindring på grund af sygdom, i tilfælde af formandens død, eller hvis hans eller hendes mandatperiode udløber i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union erstattes han eller hun, hvor det er nødvendigt, indtil valget af hans

(1) Artikel 12 i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, erklæringen fra eurotopmødet den 26.10.2011 og konklusionerne fra møderne i Det Europæiske Råd den 18.-19.10.2012 (EUCO 156/12) og den 13.-14.12. 2012 (EUCO 205/12) er relevante for tilrettelæggelsen af eurotopmøder.

eller hendes efterfølger af det medlem af eurotopmødet, der repræsenterer den medlemsstat, der har det halvårlige formandskab for Rådet eller, hvis det ikke er muligt, den næste medlemsstat, der har euroen som valuta og formandskabet for Rådet.

3. FORBEREDELSE AF DAGSORDENEN1. For at sikre den forberedelse, der er omhandlet i regel 2,

punkt 1, fremsender formanden for eurotopmødet mindst fire uger inden hvert ordinære eurotopmøde som omhandlet i regel 1, punkt 1, i tæt samarbejde med formanden for Kommissionen og formanden for Eurogruppen et forslag til kommenteret dagsorden til Eurogruppen.

2. Eurogruppen indkaldes normalt i løbet af de femten dage inden et eurotopmøde for at gennemgå forslaget til dagsorden, og dens formand af lægger rapport om resultatet af drøftelserne til formanden for eurotopmødet. I lyset af denne rapport fremsender formanden for eurotopmødet dagsordensforslaget til stats- og regeringscheferne.

3. Når stats- og regeringscheferne for de kontraherende parter i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, som ikke har euroen som valuta, og som har ratificeret traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, deltager i drøftelserne på eurotopmødet, inddrages disse kontraherende parter i forberedelsen af eurotopmøderne om spørgsmål, der er omhandlet i regel 4, punkt 5, i en form, som formanden for eurotopmødet fastlægger.

4. Ved mødets begyndelse godkendes dagsordenen af eurotopmødet med simpelt f lertal.

4. SAMMENSÆTNINGEN AF DET EUROPÆISKE RÅD, DELEGATIONER OG AFVIKLING AF ARBEJDET

1. Eurotopmødet består af stats- og regeringschefer for de medlemsstater af Den Europæiske Union, som har euroen som valuta, samt dets formand og formanden for Kommissionen.

2. Formanden for Den Europæiske Centralbank kan inviteres til at deltage.

3. Formanden for Eurogruppen kan inviteres til at deltage.4. Formanden for Europa-Parlamentet kan inviteres med

henblik på at blive hørt.5. Stats- og regeringscheferne for de kontraherende

parter i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, som ikke har

REGLER FOR TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDET PÅ EUROTOPMØDERNE

54

euroen som valuta, og som har ratificeret denne traktat, deltager i drøftelserne på eurotopmøder vedrørende de kontraherende parters konkurrenceevne, ændringen i den globale arkitektur i euroområdet og de grundlæggende regler, der vil gælde for euroområdet i fremtiden, samt når det er hensigtsmæssigt og mindst en gang om året i drøftelser om specifikke spørgsmål vedrørende gennemførelsen af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union.

6. Den samlede størrelse af de delegationer, der har tilladelse til at få adgang til den bygning, hvor eurotopmødet af holdes, begrænses til 20 personer for hver medlemsstat og for Kommissionen. Dette antal omfatter ikke det tekniske personale, der varetager specifikke opgaver i forbindelse med sikkerheden og den logistiske støttefunktion. Disse delegationsmedlemmers navn og stilling skal på forhånd meddeles Generalsekretariatet for Rådet.

7. Formanden for eurotopmødet sørger for anvendelsen af disse regler og drager omsorg for, at arbejdet afvikles i god ro og orden. Formanden kan i den henseende træffe enhver foranstaltning, der kan fremme en optimal udnyttelse af den tid, der er til rådighed, såsom at bestemme, i hvilken rækkefølge punkterne skal drøftes, begrænse taletiden eller fastlægge rækkefølgen af indlæg.

8. Eurotopmøderne er ikke offentlige.

5. FORMANDEN FOR EUROTOPMØDET

1. Stats- og regeringscheferne i de af Den Europæiske Unions medlemsstater, der har euroen som valuta, udnævner med simpelt f lertal formanden for eurotopmødet samtidig med, at Det Europæiske Råd vælger sin formand og for samme mandatperiode.

2. Formanden for eurotopmødet(a) leder eurotopmødets arbejde og giver det fremdrift(b) udarbejder dagsordener(c) sikrer forberedelsen af og kontinuiteten i eurotopmødets

arbejde i samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Eurogruppen

(d) sikrer, at arbejdet på alle relevante rådssamlinger og ministermøder afspejles i forberedelsen af eurotopmødet

(e) forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert eurotopmøde

(f) holder de kontraherende parter i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, som ikke har euroen som valuta, og de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union nøje underrettet om forberedelsen og resultatet af eurotopmøderne.

(g) forelægger resultatet af eurotopmødets drøftelser for offentligheden sammen med formanden for Kom-missionen.

6. ERKLÆRINGER1. Eurotopmødet kan fremsætte erklæringer, der

sammenfatter fælles holdninger og fælles aktionslinjer, der offentliggøres.

2. Udkast til eurotopmødets erklæringer udarbejdes under eurotopmødets formands myndighed i tæt samarbejde med formanden for Kommissionen og formanden for Eurogruppen på grundlag af det forberedende arbejde i Eurogruppen.

3. Erklæringer vedtages ved konsensus af medlemmerne af eurotopmødet.

4. Eurotopmødet udsteder erklæringer på Den Europæiske Unions officielle sprog.

5. Efter forslag fra formanden for eurotopmødet kan udkast til erklæringer om et presserende spørgsmål godkendes ved skriftlig procedure, når alle medlemmer af eurotopmødet er enige om at anvende den procedure.

7. TAVSHEDSPLIGT OG FREMLÆGGELSE AF DOKUMENTER I EN RETSSAG

Uden at foregribe bestemmelserne om aktindsigt i Den Europæiske Unions lovgivning omfattes eurotopmødets drøftelser af tavshedspligt, medmindre eurotopmødet træffer anden afgørelse.

8. SEKRETARIAT OG SIKKERHED1. Eurotopmødet og dets formand bistås af General-

sekretariatet for Rådet under generalsekretærens myndighed.

2. Generalsekretæren for Rådet deltager i eurotopmøderne og træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdet.

3. Rådets sikkerhedsforskrifter finder tilsvarende anvendelse på eurotopmødet.

9. ÆNDRING AF REGLERNEPå forslag af formanden for eurotopmødet kan disse regler ændres ved konsensus. Skriftlig procedure kan anvendes til dette formål. Reglerne bør navnlig tilpasses, hvis dette er påkrævet på grund af udviklingen i styringen af euroområdet.

10. POSTFORSENDELSER STILET TIL EUROTOPMØDET

Postforsendelser til eurotopmødet sendes til formanden på følgende adresse:EurotopmødetRue de la Loi 1751048 BruxellesBELGIEN

55

I. ENERGI

1. EU’s energipolitik skal sikre forsyningssikkerhed til husstande og virksomheder til overkommelige og konkurrencedygtige priser og omkostninger på en sikker og bæredygtig måde. Dette er især vigtigt for Europas konkurrenceevne i lyset af stigende energiefterspørgsel fra de større økonomier og høje energipriser og omkostninger. Selv om de retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlagde i februar 2011, stadig er gyldige og fortsat skal gennemføres, skal der gøres en yderligere indsats som anført nedenfor.

2. Det Europæiske Råd bekræftede på ny målene om at fuldføre det indre marked for energi senest i 2014 og udvikle sammenkoblinger for at bryde enhver isolation af medlemsstater i forhold til de europæiske gas- og elnet senest i 2015 og opfordrede til, at følgende får en særlig prioritet:

(a) en effektiv og konsekvent gennemførelse af den tredje energipakke og en fremskyndet vedtagelse og gennemførelse af de øvrige netregler. De medlemsstater, der endnu ikke har afsluttet gennemførelsen, opfordres til hurtigst muligt at gøre det

(b) gennemførelse af al anden beslægtet lovgivning, så-som direktivet om fremme af vedvarende energi og for-ordningen om naturgasforsyningssikkerhed

(c) en mere beslutsom indsats på efterspørgselssiden og udvikling af tilhørende teknologier, herunder udarbejdelse af nationale planer for en hurtig indførelse af intelligente

net og intelligente målere i overensstemmelse med gældende lovgivning

(d) styrkelse af forbrugernes rolle og rettigheder, herunder skift af leverandører, bedre forvaltning af energianvendelsen og egenproduktion af energi; i den forbindelse understreger Det Europæiske Råd vigtigheden af at beskytte sårbare forbrugere

(e) vejledning fra Kommissionen om kapacitetsmekanismer og om håndtering af utilsigtede energistrømme.

3. Kommissionen agter at af lægge rapport om fremskridtene med gennemførelsen af det indre marked for energi i begyndelsen af 2014. Medlemsstaterne skal regelmæssigt udveksle oplysninger om vigtige nationale energibeslutninger, der har en mulig indvirkning på andre medlemsstater, samtidig med at de nationale valg af energimiks respekteres fuldt ud.

4. Der er behov for væsentlige investeringer i ny og intelligent energiinfrastruktur for at sikre en uaf brudt energiforsyning til overkommelige priser. Disse investeringer har afgørende betydning for beskæftigelse og bæredygtig vækst og vil medvirke til at styrke konkurrenceevnen. Finansieringen heraf bør primært komme fra markedet. Dette gør det så meget desto vigtigere at have et velfungerende CO2-marked og en forudsigelig klima- og energipolitik efter 2020, som bidrager til at mobilisere privat kapital og nedbringe omkostningerne til energiinvesteringer. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens grønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 velkommen

DET EUROPÆISKE RÅD — 22. MAJ 2013

KONKLUSIONER

I den nuværende økonomiske kontekst skal vi mobilisere alle vores politikker til støtte for konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst.Det er i den forbindelse afgørende at give vores økonomier bæredygtig energi til overkommelige priser. Derfor er Det Europæiske Råd i dag nået til enighed om en række retningslinjer på fire områder, som tilsammen skal gøre det muligt for EU at fremme sin konkurrenceevne og tage udfordringen med høje priser og omkostninger op: hurtig gennemførelse af et fuldt fungerende og indbyrdes sammenkoblet indre marked for energi, fremme af de fornødne investeringer i energi, diversificering af Europas forsyninger og øget energieffektivitet.Skattesvig og skatteunddragelse begrænser landenes kapacitet til at opkræve skatter og gennemføre deres økonomiske politikker. I en tid med kraftige budgetmæssige begrænsninger er bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse mere end blot et spørgsmål om, hvorvidt skattesystemerne er retfærdige — den bliver afgørende for den politiske og samfundsmæssige accept af finanspolitisk konsolidering. Det Europæiske Råd blev enigt om at fremskynde arbejdet med bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Især vil der som en prioritet blive arbejdet videre med at fremme og udvide anvendelsesområdet for den automatiske udveksling af oplysninger på alle niveauer.

* * *

56

(c) vil medlemsstaterne som følge af den stigende sammenkædning af det indre marked for energi og eksterne energimarkeder styrke deres samarbejde til støtte for den eksterne dimension af EU’s energipolitik; Rådet vil inden udgangen af 2013 følge op på sine konklusioner fra november 2011 og gennemgå udviklingen med hensyn til EU’s eksterne energipolitik, herunder behovet for at sikre lige vilkår i forhold til energiproducenter fra tredjelande samt nuklear sikkerhed i EU’s nabolande som opfølgning af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2012.

7. Energieffektivitetsforanstaltninger kan medvirke betydeligt til at vende den nuværende tendens i energipriser og -omkostninger. Gennemførelsen af direktiverne om energieffektivitet og om bygningers energimæssige ydeevne er af afgørende betydning. Kommissionen vil inden udgangen af 2014 revidere direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. Energieffektivitetsforanstaltninger og -programmer bør fremmes på alle niveauer.

8. Virkningerne af de høje energipriser og -omkostninger bør tackles i betragtning af den primære rolle, som et velfungerende og effektivt marked og afregningspriserne har med hensyn til at finansiere investeringer. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der arbejdes videre med følgende aspekter:

(a) Innovative finansieringsmetoder, herunder med hen - blik på energieffektivitet, en mere systematisk forsy-ningsdiversificering og forbedret likviditet på det indre marked for energi har også en særlig rolle at spille i forbindelse med tackling af energiomkostninger.

(b) Det er nødvendigt at se på spørgsmålet om kon trakt-mæssig sammenkædning af gas- og oliepriser i denne sammenhæng.

(c) Kommissionen agter at forelægge en analyse af ener-giprisernes og -omkostningernes sammensætning og drivkraften bag dem i medlemsstaterne inden udgangen af 2013 med særligt fokus på konsekvenserne for husstande, SMV’er og energiintensive industrier, og idet der mere generelt ses på EU’s konkurrenceevne i forhold til dets globale økonomiske modparter. Disse spørgsmål vil blive behandlet i forbindelse med den drøftelse, der er planlagt på Det Europæiske Råds møde i februar 2014 om industriel konkurrenceevne og industripolitik.

9. Rådet vil inden udgangen af året af lægge rapport om fremskridtene med gennemførelsen af de retningslinjer, der er vedtaget i dag.

II. BESKATNING10. Det er vigtigt, at der tages effektive skridt til at bekæmpe

skatteunddragelse og skattesvig, navnlig i forbindelse med den nuværende finanspolitiske konsolidering, med det formål at beskytte indtægterne og sikre offentlighedens tillid til, at skattesystemerne er retfærdige og effektive. Der er behov for en øget indsats på dette område, og foranstaltningerne på nationalt, europæisk og globalt

og vil vende tilbage til dette spørgsmål i marts 2014, når Kommissionen forelægger mere konkrete forslag, for at drøfte de politiske valgmuligheder i den forbindelse under hensyntagen til de mål, der er opstillet for COP21 i 2015.

5. For så vidt angår de tiltag, der er truffet for at fremme investeringer, vil følgende blive prioriteret:

(a) en hurtig gennemførelse af TEN-E-forordningen (forordningen om transeuropæiske energinet) og vedtagelsen til efteråret af listen over projekter af fælles interesse med henblik på at støtte bestræbelser i hele EU på at opnå effektiv sammenkobling mellem medlemsstaterne og en mere beslutsom indsats for at nå målet om at opnå sammenkobling af mindst 10 % af den installerede elproduktionskapacitet

(b) vedtagelse af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

(c) Kommissionens revision af statsstøttereglerne for at muliggøre målrettede tiltag, der fremmer energi- og miljøinvesteringer og samtidig sikre lige vilkår og respektere det indre markeds integritet;

(d) udfasning af miljømæssigt eller økonomisk skadelige subsidier, herunder til fossilt brændsel.

(e) Kommissionens forelæggelse af vejledning vedrørende effektive og omkostningseffektive støtteordninger for vedvarende energi og vedrørende sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet

(f) nationale og europæiske foranstaltninger som f.eks. strukturfondene, projektobligationer og øget EIB-støtte for at styrke finansieringen af energi- og ressourceeffektivitet, energiinfrastruktur og vedvarende energikilder samt fremme udviklingen af Europas teknologiske og industrielle basis

(g) en fortsat indsats i forbindelse med FoU på energiområdet, teknologi og udnyttelsen af IKT-synergier gennem en bedre koordinering mellem EU, medlemsstaterne og industrien og udarbejdelsen af en FoU-strategi i energispørgsmål for at opnå en reel merværdi på europæisk niveau.

6. Det er stadig afgørende at intensivere diversificeringen af Europas energiforsyning yderligere og udvikle egne energiressourcer for at sikre forsyningssikkerheden, mindske EU’s af hængighed af energi udefra og stimulere økonomisk vækst. Med henblik herpå:

(a) vil udnyttelsen af vedvarende energikilder fortsætte, samtidig med at deres omkostningseffektivitet, yderligere markedsintegration og netstabilitet sikres, og der bygges videre på erfaringerne i visse medlemsstater, som har foretaget omfattende investeringer i teknologier for vedvarende energi

(b) agter Kommissionen at vurdere mulighederne for en mere systematisk anvendelse af egne onshore- og offshoreenergikilder med henblik på en sikker, bære-dygtig og omkostningseffektiv udnyttelse heraf, idet medlemsstaternes valg af energimiks respekteres

57

udgangen af året at fremsætte et forslag om revision af direktivet om moder- og datterselskaber og er ved at revidere bestemmelserne til bekæmpelse af misbrug i den relevante EU-lovgivning. Det Europæiske Råd ser frem til OECD’s kommende rapport om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud.

(f) Det er vigtigt, at der i EU fortsat arbejdes på at fjerne skadelige skatteforanstaltninger. Med henblik herpå bør der arbejdes på en styrkelse af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning på grundlag af dets nuværende mandat.

(g) Indsatsen mod udhuling af skattegrundlaget, overførsel af overskud, manglende gennemsigtighed og skadelige skatteforanstaltninger skal også fortsætte på globalt plan, med tredjelande og i relevante internationale fora som f.eks. OECD for at sikre lige vilkår på grundlag af samordnede EU-holdninger. Det er navnlig nødvendigt at arbejde videre på at sikre, at tredjelande, herunder udviklingslandene, opfylder de relevante standarder for god forvaltningspraksis i forbindelse med skattespørgsmål.

(h) Der er behov for samlet at tackle skatteunddragelse og -svig og bekæmpe hvidvaskning af penge i det indre marked og i forhold til ikkesamarbejdsvillige tredjelande og jurisdiktioner. I begge tilfælde er det altafgørende at identificere det egentlige ejerskab, herunder for så vidt angår virksomheder, truster og fonde. Revisionen af det tredje hvidvaskningsdirektiv bør vedtages inden udgangen af året.

(i) Forslaget om ændring af direktiverne om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for store selskaber og grupper skal behandles, navnlig med henblik på at sikre, at store selskaber og grupper af lægger regnskab for hvert enkelt land.

(j) Der skal gøres en indsats for at imødegå de beskat-ningsmæssige udfordringer i forbindelse med den digitale økonomi, idet der fuldt ud tages hensyn til det igangværende arbejde i OECD. Kommissionen agter forud for drøftelsen om den digitale dagsorden på Det Europæiske Råds møde i oktober 2013 at vurdere disse spørgsmål yderligere.

11. Rådet skal senest i december 2013 af lægge rapport om alle disse spørgsmål.

plan skal kombineres, samtidig med at medlemsstaternes beføjelser og traktaterne respekteres fuldt ud. Det Europæiske Råd minder om Rådets konklusioner af 14. maj 2013 og opfordrer til, at der hurtigt gøres fremskridt med følgende spørgsmål:

(a) Der vil blive givet prioritet til bestræbelser for at udvide den automatiske udveksling af oplysninger på EU-niveau og globalt. På EU-niveau agter Kommissionen at fremsætte ændringsforslag til direktivet om administrativt samarbejde i juni, således at den automatiske udveksling af oplysninger kan omfatte alle indtægter. På internationalt niveau vil EU på grundlag af det igangværende arbejde i EU og den fremdrift, som initiativet fra en gruppe medlemsstater for nylig har skabt, spille en central rolle med hensyn til at fremme den automatiske udveksling af oplysninger som den nye internationale standard, idet der tages hensyn til EU’s eksisterende ordninger. Det Europæiske Råd hilser den igangværende indsats i G8, G20 og OECD for at udvikle en global standard velkommen.

(b) I forlængelse af den aftale, der blev indgået den 14. maj 2013 om mandatet til forbedring af EU’s aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino, vil der snarest muligt blive indledt forhandlinger med henblik på at sikre, at disse lande fortsat anvender foranstaltninger, der svarer til dem, der anvendes i EU.På denne baggrund noterede Det Europæiske Råd sig enigheden om anvendelsesområdet for det reviderede direktiv om beskatning af indtægter fra opsparing og opfordrede til vedtagelse heraf inden årets udgang.

(c) Medlemsstaterne skal også prioritere den konkrete opfølgning af handlingsplanen til styrkelse af be-kæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse.

(d) Med henblik på bekæmpelse af momssvig forventer Det Europæiske Råd, at Rådet vedtager direktiverne om den hurtige reaktionsmekanisme og om ordningen for omvendt betalingspligt senest inden udgangen af juni 2013.

(e) Arbejdet skal fortsætte for så vidt angår Kommissionens henstillinger vedrørende aggressiv skatteplanlægning og overførsel af overskud. Kommissionen agter inden

58

I. UNGDOMSBESKÆFTIGELSE

1. Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed er et særligt og øjeblikkeligt mål i betragtning af det uacceptabelt høje antal unge europæere, der er arbejdsløse. Alle anstrengelser skal sættes ind på det fælles mål om at få unge, der ikke er i uddannelse eller i arbejde, tilbage i arbejde eller i uddannelse inden for fire måneder som fastlagt i Rådets henstilling om en »ungdomsgaranti«. Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om ungdomsbeskæftigelse er der behov for en beslutsom og øjeblikkelig indsats både på nationalt plan og på EU-plan.

2. EU vil tage alle disponible instrumenter i brug til støtte for ungdomsbeskæftigelse. Det Europæiske Råd er enigt om en samlet tilgang, der bygger på følgende konkrete foranstaltninger:

(a) Ved gennemførelsen af strukturfondene skal der fokuseres særligt på ungdomsbeskæftigelse, bl.a. ved at uudnyttede midler omprogrammeres, når det er hensigtsmæssigt.

Kommissionen og medlemsstaterne skal udnytte alle de muligheder, der ligger i Den Europæiske Socialfond (ESF), som er et af de vigtigste finansielle redskaber på EU-plan til dette formål, bl.a. ved at støtte skabelsen af nye job til unge arbejdstagere. Om nødvendigt skal medlemsstaterne forbedre deres administrative kapacitet under anvendelse af øget teknisk bistand fra Kommissionen og på grundlag af bedste praksis.

(b) Alle de nødvendige forberedelser skal træffes, så ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan være fuldt operationelt senest i januar 2014, og det bliver muligt at foretage de første udbetalinger til modtagere i EU-regioner, der har ungdomsarbejdsløshedsprocenter på over 25 % (1).

(1) Eftersom ungdomsarbejdsløsheden i Slovenien er steget med mere end 30 % i 2012, vil regionen Østslovenien, hvor ungdomsarbejdsløsheden lå på mere end 20 % i 2012, også få gavn af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

DET EUROPÆISKE RÅD — 27.-28. JUNI 2013

KONKLUSIONER

På baggrund af de svage økonomiske udsigter på kort sigt har ungdomsarbejdsløsheden nået hidtil usete højder i flere medlemsstater med meget store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. En hurtig indsats er nødvendig.Det Europæiske Råd blev i dag enigt om en samlet tilgang til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, der bygger på følgende konkrete foranstaltninger: fremskyndelse og fremrykning af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hurtigere gennemførelse af ungdomsgarantien, øget mobilitet for unge og inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Råd drøftede også, hvordan der kan sættes gang i investeringerne, og adgangen til kredit kan forbedres. Det opfordrede til en mobilisering af europæiske midler, bl.a. fra EIB, og lancerede en ny »investeringsplan« for at støtte SMV’erne og styrke finansieringen af økonomien.Den finansielle stabilitet er i bedring, men EU og medlemsstaterne vil skulle træffe yderligere foranstaltninger for at bringe Europa fuldt og helt tilbage på sporet hen imod vedvarende vækst og beskæftigelse. Sunde offentlige finanser og politikker, der støtter bæredygtig vækst og beskæftigelse, styrker hinanden gensidigt. Samtidig kræves en mere beslutsom indsats på alle niveauer for at videreføre strukturreformerne og styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen. I den forbindelse godkendte Det Europæiske Råd de landespecifikke henstillinger, som skal være retningsgivende for medlemsstaternes politikker og budgetter, og afsluttede således det europæiske semester 2013.Det Europæiske Råd vurderede også fremskridtene hen imod en bankunion, som er afgørende for finansiel stabilitet og for en velfungerende ØMU. Endelig fastlagde Det Europæiske Råd de næste skridt i styrkelsen af ØMU’ens arkitektur og opfordrede til, at arbejdet fortsætter med alle disse spørgsmål frem til Det Europæiske Råds møde i december.Det Europæiske Råd hilste Kroatien varmt velkommen som medlem af Den Europæiske Union pr. 1. juli 2013. Det lykønskede også Letland med at have opfyldt konvergenskriterierne i traktaten, således at det kan indføre euroen den 1. januar 2014.Det Europæiske Råd godkendte Rådets konklusioner og henstillinger om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen.

* * *

59

rette op på misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og fremme lærlingeuddannelser og praktikophold i økonomiske nøglesektorer samt iværksætteri og virksomhedsetablering. En række medlemsstater har allerede fremlagt ambitiøse planer for at støtte ungdomsbeskæftigelsen. Men der skal gøres mere. Navnlig bør medlemsstater med høj ungdomsarbejdsløshed fremme aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Det er vigtigt at være tilstrækkeligt opmærksom på arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt grupper af sårbare unge med specifikke udfordringer. Det Europæiske Råd, der anerkender medlemsstaternes beføjelser på dette område, mindede om vigtigheden af, at beskatningen f lyttes væk fra arbejde, herunder om nødvendigt ved at mindske de sociale bidrag, som et middel til at øge beskæftigelsesegnetheden, jobskabelsen og konkurrenceevnen. Det Europæiske Råd opfordrede til øget udveksling af de bedste nationale praksisser; i den forbindelse hilste det den forestående konference i Berlin velkommen.

II. VÆKST, KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE

Det europæiske semester4. Efter en indgående udveksling af synspunkter afsluttede

Det Europæiske Råd det europæiske semester 2013 ved generelt at godkende de landespecifikke henstillinger. Medlemsstaterne vil nu omsætte henstillingerne i deres kommende beslutninger om budgetter, strukturreformer samt beskæftigelsespolitikker og social- og arbejdsmarkedspolitikker, samtidig med at de fuldt ud styrker det nationale ejerskab og bevarer den sociale dialog. Rådet og Kommissionen vil følge gennemførelsen heraf nøje. Rådet vil regelmæssigt drøfte og vurdere den økonomiske situation i Europa.

5. Fremme af vækst og finanspolitisk konsolidering styrker hinanden gensidigt. Sunde offentlige finanser er afgørende for, at de offentlige myndigheder kan bevare deres evne til at støtte holdbar vækst og beskæftigelse. I denne forbindelse hilser Det Europæiske Råd ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for f lere medlemsstater velkommen og glæder sig over indsatsen i de medlemsstater, der forventes at opfylde de finanspolitiske mål. Det minder om de muligheder, som EU’s eksisterende finanspolitiske rammer giver for at skabe balance mellem behovene for produktive offentlige investeringer og målene vedrørende finanspolitisk disciplin i den præventive del af stabilitets- og vækstpagten. For nogle medlemsstater er tempoet i den finanspolitiske konsolidering blevet tilpasset som reaktion på den økonomiske situation som fastsat i EU’s finanspolitiske rammer. Samtidig bør medlemsstaterne fremskynde deres strukturreformer. Dette vil understøtte indsatsen for at genskabe balance i EU’s økonomi, medvirke til at genoprette konkurrenceevnen og håndtere de sociale konsekvenser af krisen.

For at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan spille sin rolle fuldt ud, bør udbetalingen af de 6 mia. EUR, det har fået tildelt, ske i løbet af de to første år af den næste f lerårige finansielle ramme (1). Endvidere skal de disponible margener under FFR-lofterne for årene 2014-2017 anvendes til en »samlet margen for forpligtelser«, der navnlig skal finansiere foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Medlemsstater, der er omfattet af initiativet, bør vedtage en plan med henblik på at tackle ungdomsarbejdsløshed, herunder ved gennemførelsen af »ungdomsgarantien« inden årets udgang. Andre medlemsstater tilskyndes til at vedtage lignende planer i 2014. Kommissionen skal i 2016 af lægge rapport om gennemførelsen af »ungdomsgarantien« og om initiativets funktion.

(c) EIB vil bidrage til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed gennem sit initiativ »job til unge« og sit program »investering i kvalifikationer«, der bør gennemføres straks.

(d) Der skal gøres en ny indsats for at fremme mobiliteten for unge jobsøgende, bl.a. ved at styrke programmet »Dit første Euresjob«. Medlemsstaterne tilskyndes til at anvende en del af deres ESF-tildelinger til støtte for mobilitetsordninger på tværs af grænserne. »Erasmus+«-programmet, der også tilskynder til erhvervsuddannelse på tværs af grænserne, skal være fuldt operationelt fra januar 2014. Enigheden mellem Europa-Parlamentet og Rådet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer hilses særlig velkommen. Kommissionens forslag, der fører til oprettelse af et netværk for offentlige arbejdsformidlinger, bør behandles hurtigt. Der er behov for en yderligere indsats, navnlig hvad angår forslaget om bevarelsen af supplerende pensionsrettigheder, som skal vedtages i den nuværende valgperiode.

(e) Lærepladser af høj kvalitet og arbejdsbaseret læring skal fremmes, navnlig via den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, der skal lanceres i juli. Kvalitetsrammen for praktikophold bør etableres i begyndelsen af 2014.

(f) Arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud og aktivt tage del i disse bestræbelser. Det Europæiske Råd hilser den »Framework of Actions on Youth Employment« velkommen, som arbejdsmarkedets parter enedes om den 11. juni 2013.

3. På nationalt plan, hvor de f leste af beføjelserne på beskæftigelsesområdet ligger, bør medlemsstaterne videreføre deres reformer. Medlemsstaterne er i gang med at træffe foranstaltninger til at modernisere de erhvervsrettede og almene uddannelsessystemer, styrke samarbejdet mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet for at lette overgangen fra skole til arbejde, forbedre integrationen af lavtuddannede unge på arbejdsmarkedet,

(1) Dette sker uden negativ indvirkning på de mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i maj vedrørende energipolitik.

60

nye udlånsmuligheder på mere end 150 mia. EUR inden for en række kritiske prioriteter såsom innovation og kvalifikationer, SMV’ers adgang til finansiering, ressourceeffektivitet og strategiske infrastrukturer

(b) udvidet anvendelse af fælles finansielle risiko-delingsinstrumenter mellem Kommis sionen og EIB for at øge virkningen af den private sektors og kapitalmarkedernes investeringer i SMV’er. Disse initiativer bør sikre, at omfanget af nye lån til SMV’er i hele EU udvides, idet principperne om finansiel soliditet og gennemsigtighed og FFR-lofterne overholdes. Rådet vil i samråd med Kommissionen og EIB uden unødig for sinkelse fastlægge parametrene for udformningen af de pågældende instrumenter, der samfinansieres over strukturfondene, for at opnå en høj løftestangseffekt. De nødvendige forberedelser bør træffes, så disse instrumenter kan begynde at fungere i januar 2014

(c) forøgelse af EIF’s kreditforbedringskapacitet(d) gradvis udvidelse af EIB’s handelsfinansieringsordninger

for at fremme SMV-aktiviteter over hele Unionen, navnlig i programlande

(e) styrkelse af samarbejdet mellem nationale udvik-lingsbanker og EIB for at øge mulighederne for fælles udlån og udveksling af bedste praksis

(f) udvikling af alternative finansieringskilder i tæt sam-arbejde med medlemsstaterne.

Gennemførelse af vækst- og beskæftigelsespagten9. For et år siden nåede Det Europæiske Råd til enighed

om en vækst- og beskæftigelsespagt, som er en pakke af hurtigtvirkende vækstforanstaltninger, der støttes af en finansiering på 120 mia. EUR. Om end der er gjort gode fremskridt med hensyn til at udmønte disse foranstaltninger, hvoraf nogle allerede bærer frugt, er der behov for en yderligere indsats. EU-institutionerne og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at sikre, at alle elementerne i pagten gennemføres hurtigt, jf. tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd, navnlig for så vidt angår det indre marked, innovation, den digitale dagsorden, tjenesteydelser, energi og skat. Det Europæiske Råd ser frem til en ajourført statusrapport om pagten i december 2013 på grundlag af en regelmæssig gennemgang i Rådet.

10. Som besluttet i marts vil Det Europæiske Råd nøje overvåge gennemførelsen af de retningslinjer, det udstikker for at styrke den økonomiske vækst og fremme konkurrenceevnen, navnlig ved at holde regelmæssige tematiske drøftelser. I den forbindelse havde Det Europæiske Råd en første udveksling af synspunkter om to centrale spørgsmål:

(a) den afgørende betydning af en stærk europæisk industriel basis som en væsentlig byggesten for EU’s dagsorden for vækst og konkurrenceevne. Det Europæiske Råd opfordrede til en bred horisontal og sammenhængende tilgang til en moderne europæisk industripolitik, der ledsager strukturændringer og økonomisk fornyelse. Det

En ny investeringsplan for Europa6. I den aktuelle økonomiske kontekst er det afgørende at

genetablere normal långivning til økonomien og lette finansieringen af investeringer. I betragtning af SMV’ernes betydning for økonomien, navnlig hvad angår jobskabelse, vil foranstaltninger til at støtte SMV’ers finansiering blive prioriteret højt. Dette er særlig vigtigt i lande med høj ungdomsarbejdsløshed og lande, hvor der er behov for nye investeringer for at fremme vækst og beskæftigelse. Det er også vigtigt at fremme iværksætteri og selvstændig erhvervsvirksomhed. Det Europæiske Råd nåede derfor til enighed om at iværksætte en ny »investeringsplan«.

7. Det Europæiske Råd så med tilfredshed på den enighed, der er opnået om EU’s f lerårige finansielle ramme (FFR) for de kommende syv år. Det takkede Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens forhandlere for deres arbejde og utrættelige indsats, der gjorde det muligt at indgå denne aftale i dag. FFR vil spille en afgørende rolle for at støtte økonomien ved at fungere som katalysator for vækst og beskæftigelse i hele Europa og som løftestang for produktive investeringer og investeringer i menneskelig kapital. Det Europæiske Råd opfordrede til en hurtig formel vedtagelse af FFR-forordningen og den dertil knyttede interinstitutionelle aftale. I den forbindelse glædede Det Europæiske Råd sig også over de aftaler, der er indgået om nye programmer såsom Erasmus, Cosme, Horisont 2020 og programmet for beskæftigelse og social innovation. Det Europæiske Råd understregede vigtigheden af:

(a) at de forskellige EU-programmer, der støtter gennem-førelsen af Europa 2020-strategien, vedtages inden årets udgang

(b) at medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at afslutte deres partnerskabsaftaler og operationelle programmer snarest muligt

(c) at strukturfondene og programmerne for virksomheders konkurrenceevne og SMV’er (Cosme) og for forskning og innovation (Horisont 2020), der er særlig vigtige i forbindelse med støtte til SMV’er iværksættes hurtigt

(d) at der sættes skub i gennemførelsen af pilotfasen ved-rørende projektobligationer. Kommissionen agter at forelægge sin vurdering inden udgangen af 2013.

8. Det Europæiske Råd hilste rapporten fra Kommissionen og EIB om finansieringen af økonomien velkommen. Det nåede til enighed om følgende foranstaltninger og hilste det velkommen, at Kommissionen og EIB agter at gennemføre dem som en prioritet og forelægge en omfattende rapport om gennemførelsen heraf inden dets møde i oktober 2013 med kvantitative mål, instrumenter og en tidsplan:

(a) optrapning af EIB’s indsats for at støtte långivningen til økonomien ved at udnytte den seneste forhøjelse på 10 mia. EUR af bankens kapital fuldt ud. Det Europæiske Råd opfordrer EIB til at gennemføre sin plan om at øge sin udlånsvirksomhed i EU med mindst 40 % i perioden 2013-2015. Med henblik herpå har EIB allerede identificeret

61

om, at det er bydende nødvendigt at bryde den onde cirkel mellem banker og stater, og understregede følgende:

(a) De nye regler om kapitalkrav til banker (CRR/CRD) og den nye fælles tilsynsmekanisme (FTM) skal spille en central rolle med hensyn til at sikre banksektorens stabilitet.

(b) I forbindelse med overgangen til FTM vil der blive foretaget en balancevurdering, som omfatter en gennemgang af aktivernes balance og derefter en stresstest. I denne forbindelse træffer de medlemsstater, der deltager i FTM, alle fornødne forholdsregler, herunder indførelsen af bagstopperordninger, forud for afslutningen af denne proces.

(c) Eurogruppen er nået til enighed om de vigtigste elementer i den operationelle ramme for direkte bankrekapitalisering foretaget af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Arbejdet bør fortsætte, således at den europæiske stabilitet smekanisme, når der er etableret en effektiv fælles tilsynsmekanisme, efter en almindelig afgørelse vil få mulighed for at rekapitalisere banker direkte.

(d) Det Europæiske Råd hilste det velkommen, at der i Rådet er opnået enighed om direktivudkastet til en ramme for genopretning og afvikling af banker, og opfordrede Rådet og Parlamentet til at påbegynde forhandlingerne med det mål at vedtage direktivet inden årets udgang. Det opfordrede også til vedtagelse inden årets udgang af forslaget til en indskudsgarantiordning.

(e) En fuldt effektiv FTM kræver en fælles afviklings-mekanisme for banker, der er omfattet af FTM. Det Europæiske Råd ser frem til Kommissionens forslag om en fælles afviklingsmekanisme med henblik på at nå til enighed i Rådet inden årets udgang, således at forslaget kan vedtages inden udløbet af den nuværende valgperiode. Kommissionen agter i løbet af sommeren 2013 at vedtage reviderede statsstøtteregler for den finansielle sektor med henblik på at sikre lige vilkår med hensyn til afviklingsbeslutninger, der omfatter offentlig støtte.

14. Arbejdet med alle de byggesten, der indgår i en styrket ØMU, skal videreføres, eftersom de hænger nøje sammen:

(a) Det er nødvendigt at indføre en mere effektiv ramme for samordningen af de økonomiske politikker i overens-stemmelse med artikel 11 i traktaten om stabilitet, samordning og styring samt nærhedsprincippet. I for længelse af sin meddelelse af 20. marts agter Kommissionen til efteråret at forelægge et forslag om forudgående samordning af større økonomiske reformer.

(b) Selv om der er konvergens for så vidt angår de centrale principper for begreberne gensidigt indgåede kontrakter og de tilhørende solidaritetsmekanismer, vil der skulle arbejdes videre med disse spørgsmål i månederne fremover på grundlag af især Kommissionens kommende meddelelse om samordning af de økonomiske politikker.

(c) ØMU’ens sociale dimension bør styrkes. Som et første skridt er det vigtigt at forbedre overvågningen af og tage hensyn til den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede situation i ØMU’en, navnlig ved at anvende relevante

hilste Kommissionens handlingsplan for en konkurrence- og bæredygtig stålindustri velkommen. Med henblik på Det Europæiske Råds møde i februar 2014 så det frem til yderligere bidrag fra Kommissionen, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts og maj 2013. Det kommende formandskab opfordres til at videreføre det forberedende arbejde i Rådet

(b) idet det minder om sine konklusioner fra marts 2013, hilste Det Europæiske Råd Kommissionens meddelelse om de ti mest byrdefulde retsakter velkommen som et indledende bidrag. Det så frem til inden mødet i oktober 2013 at modtage et detaljeret arbejdsprogram med yderligere og eventuelt nye konkrete forslag med henblik på at mindske den samlede reguleringsbyrde og fremme konkurrenceevnen under stadig hensyntagen til behovet for en egentlig beskyttelse af forbrugere og ansatte. Det opfordrede til en fortsat indsats for at gøre EU-regulering og national regulering mere effektiv, konsekvent og enkel. Det vil vende tilbage til disse spørgsmål i lyset af de pågældende forslag.Idet det regner med, at dets tematiske drøftelser i oktober 2013 vil give fornyet tilskyndelse for så vidt angår innovation, det digitale indre marked og tjenesteydelser, opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremlægge sin rapport om peerevaluering af servicedirektivet og om »Licenses for Europe«-processen forud for mødet.

11. Det Europæiske Råd, der minder om den rolle, som handel spiller for at øge væksten og beskæftigelsen, hilste indledningen af forhandlinger om et transatlan-tisk handels- og investeringspartnerskab med USA velkommen.

III. FULDFØRELSE AF DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

12. Siden forelæggelsen i december af rapporten »Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union« er arbejdet med de fire centrale byggesten med henblik på at styrke ØMU’ens arkitektur skredet frem. Nye konkrete skridt i retning af at styrke den økonomiske styring vil skulle ledsages af yderligere skridt hen imod øget demokratisk legitimitet og ansvarlighed på det niveau, hvor be-slutningerne træffes og gennemføres. Denne proces vil bygge på EU’s institutionelle ramme med fuld respekt for det indre markeds integritet, samtidig med at der sikres lige vilkår for EU’s medlemsstater, herunder gennem en rimelig balance mellem hjem- og værtsland. Den vil være åben og gennemsigtig over for de medlemsstater, der ikke anvender den fælles valuta.

13. På kort sigt er den centrale prioritet at fuldføre Bankunionen i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2012 og marts 2013. Dette er afgørende for at sikre finansiel stabilitet, mindske den finansielle fragmentering og genetablere normal långivning til økonomien. Det Europæiske Råd mindede

62

supplerende bevillinger fra strukturfondene. På dette tidspunkt var det makroøkonomiske bistandsprogram for Cypern ikke vedtaget. Cyperns regering har siden fremsat en anmodning om supplerende bistand. Det Europæiske Råd opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til i forbindelse med den årlige budgetprocedure at undersøge de muligheder, som f leksibiliteten i FFR, herunder f leksibilitetsinstrumentet, giver for at tage højde for Cyperns særligt vanskelige situation.

19. Med hensyn til udvidelsen godkendte Det Europæiske Råd Rådets konklusioner og henstillinger af 25. juni 2013. Det besluttede at indlede forhandlinger med Serbien. Den første regeringskonference vil blive holdt senest i januar 2014. Inden da vil forhandlingsrammen blive vedtaget af Rådet og bekræftet af Det Europæiske Råd på det sædvanlige møde om udvidelsen.

20. Afgørelserne om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Kosovo (1) er vedtaget.

21. Det Europæiske Råd vil på sit møde i juni 2014 have en drøftelse for at udforme strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (i henhold til artikel 68 i TEUF). Som forberedelse til dette møde opfordres de kommende formandskaber til at indlede en proces med overvejelser i Rådet. Kommissionen opfordres til at forelægge passende bidrag til denne proces.

BILAG

DOKUMENTER GODKENDT AF DET EUROPÆISKE RÅD

• Rådets rapport af 25. juni 2013 om de landespecifikke henstillinger 2013

• Rådets konklusioner af 25. juni 2013 om udvidelse• Rådets konklusioner af 28. maj 2013 om årsrapporten

om EU’s officielle udviklingsbistand• Rådets konklusioner af 25. juni 2013 om »Den

overordnede dagsorden for perioden efter 2015«• Handlingsplan for gennemførelse af havstrategi-

en for Atlanterhavsområdet godkendt af Rådet den 25. juni 2013.

(1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 og ICJ’s udtalelse om Kosovos uaf hængighedserklæring.

sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i det europæiske semester. Det er også vigtigt at sikre bedre samordning af beskæftigelsespolitikkerne og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne med fuld respekt for de nationale beføjelser. Arbejdsmarkedsparternes og den sociale dialogs rolle, herunder på nationalt plan, er også afgørende. Kommissionen vil inden længe forelægge en meddelelse om ØMU’ens sociale dimension.

15. Efter indgående konsultationer med medlemsstaterne vil Det Europæiske Råd vende tilbage til alle disse spørgsmål. I oktober 2013 vil det navnlig se på de indikatorer og politikområder, som der skal tages hensyn til i forbindelse med en styrket samordning af de økonomiske politikker, og på ØMU’ens sociale dimension. Drøftelserne vil fortsætte i december 2013 med henblik på at træffe afgørelse om disse spørgsmål, navnlig om hovedelementerne i kontraktordningerne og de tilhørende solidaritetsmekanismer. Alle sådanne foranstaltninger skal være frivillige for dem, der står uden for den fælles valuta, og i fuld overensstemmelse med det indre marked i alle henseender.

16. Det Europæiske Råd drøftede Letlands ansøgning om indførelse af euroen. Det lykønskede Letland med den konvergens, det har nået på grundlag af en forsvarlig økonomisk politik, finanspolitik og finansiel politik, og hilste velkommen, at Letland opfylder alle de konvergenskriterier, der er fastsat i traktaten. Det udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag om, at Letland indfører euroen den 1. januar 2014.

IV. EVENTUELT17. Det Europæiske Råd udtrykte sin medfølelse med dem,

der er berørt af de katastrofale oversvømmelser, der har ramt Centraleuropa i denne måned. Der bør tilvejebringes passende finansielle midler (f.eks. Solidaritetsfonden, strukturfondene, Samhørighedsfonden) for i videst muligt omfang at støtte bestræbelser på øjeblikkelig nødhjælp og genopbygning samt fremtidige fore-byggende foranstaltninger i de mest berørte regioner og medlemsstater. Det opfordrede Kommissionen til at reagere hurtigt og konstruktivt på anmodninger fra de berørte medlemsstater for at sikre, at støtten fra EU’s midler til de mest berørte regioner og medlemsstater kan iværksættes straks.

18. I februar 2013 anerkendte Det Europæiske Råd den særlige indvirkning, som den økonomiske krise har på en række medlemsstater i euroområdet, og som har haft en direkte indvirkning på deres velstandsniveau. For at tage højde for denne situation blev der afsat et antal

63

I. DIGITAL ØKONOMI, INNOVATION OG TJENESTEYDELSER

1. En stærk digital økonomi er afgørende for vækst og europæisk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Med henblik herpå skal der gøres alt for, at der igen kommer gang i Europas industri inden for digitale produkter og tjenester. Der er et presserende behov for et integreret indre marked for digitale tjenester og telekommunikation til gavn for forbrugere og virksomheder. Som led i sin vækststrategi skal Europa sætte skub i digital, datadrevet innovation på tværs af alle sektorer i økonomien. Der bør lægges særlig vægt på at støtte formindskelsen af den digitale kløft mellem medlemsstaterne.

Investering i den digitale økonomi2. For at udnytte den digitale økonomis fulde potentiale,

øge produktiviteten og skabe ny økonomisk aktivitet og kvalificerede job har Europa behov for investeringer og de rette reguleringsrammer. Nye investeringer bør fremmes for at fremskynde udrulningen af infrastruktur, der gør det muligt at nå målene for bredbåndshastighed i den digitale dagsorden for Europa, og for at fremskynde udbredelsen af nye teknologier såsom 4G, samtidig med at den teknologiske neutralitet bevares. Der bør hurtigt

vedtages lovgivningsmæssige foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udrulning af bredbånd.

3. Flere strategiske teknologier som f.eks. big data og cloud computing er vigtige katalysatorer for produktivitet og bedre tjenester. Cloud computing bør forbedre adgangen til og forenkle delingen af data. Big data har til formål at behandle, indsamle, lagre og analysere store datamængder. EU-tiltag bør opstille de rette rammevilkår for et indre marked for big data og cloud computing, navnlig ved at fremme høje standarder for sikre og pålidelige cloudtjenester af høj kvalitet. Kommissionen og medlemsstaterne bør med støtte fra det europæiske cloudpartnerskab fortsat gøre alt, hvad de kan, for at bringe Europa på forkant med indførelse af cloud. Det Europæiske Råd opfordrer til oprettelse af et stærkt netværk af nationale digitale koordinatorer, som kan spille en strategisk rolle i udviklingen inden for cloud, big data og open data.

4. Det igangværende arbejde for at tackle skatteunddragelse, skattesvig, aggressiv skatteplanlægning, udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud er ligeledes vigtigt for den digitale økonomi. Medlemsstaterne bør, hvor det er relevant, koordinere deres holdninger yderligere for at nå frem til den bedst mulige løsning for

DET EUROPÆISKE RÅD — 24.-25. OKTOBER 2013

KONKLUSIONER

Der er synlige tegn på økonomisk genopretning, men EU er nødt til at fortsætte sine bestræbelser for at øge vækstpotentialet, forbedre jobskabelsen og styrke den europæiske konkurrenceevne. Det Europæiske Råd fokuserede i dag på den digitale økonomi, innovation og tjenesteydelser. Det er områder med et særligt vækst- og jobpotentiale, som skal frigøres hurtigt. Det Europæiske Råd gav konkrete retningslinjer med henblik på at udnytte det eksisterende potentiale fuldt ud.Det Europæiske Råd så også på forskellige områder af den økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det gjorde status over gennemførelsen af de initiativer, der i juni blev taget til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og finansiering af økonomien, særlig af små og mellemstore virksomheder, og nåede til enighed om yderligere tiltag. Det gav nye impulser til bedre regulering.Det Europæiske Råd havde en tilbundsgående drøftelse om fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Det fokuserede især på bedre samordning af de økonomiske politikker, styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension og fuldførelse af bankunionen. Som besluttet i juni vil Det Europæiske Råd vende tilbage til alle disse spørgsmål i december med henblik på at træffe afgørelser.Det Europæiske Råd så frem til topmødet i det østlige partnerskab, som finder sted den 28.-29. november 2013 i Vilnius.Det Europæiske Råd udtrykte dyb bedrøvelse over den seneste tids tragiske begivenheder i Middelhavet, hvor hundreder af mennesker har mistet livet, og besluttede at intensivere Unionens indsats for at forhindre, at sådanne tragedier gentager sig.

* * *

64

medlemsstaterne og EU inden for rammerne af OECD og projektet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS). Kommissionen vil i sin igangværende revision af momsreglerne også se på særlige forhold, der knytter sig til den digitale økonomi, såsom differentierede afgiftssatser for digitale og fysiske produkter. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens initiativ til nedsættelse af en ekspertgruppe vedrørende beskatning af den digitale økonomi. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til beskatningsrelaterede spørgsmål på sit møde i december 2013.

Fremme af et forbruger- og erhvervsvenligt digitalt indre marked5. Det er afgørende at overvinde fragmentering, fremme

effektiv konkurrence og tiltrække private investeringer gennem forbedrede, forudsigelige og stabile retlige rammer for hele EU, samtidig med at der sikres en høj grad af forbrugerbeskyttelse, og medlemsstaterne tillades en vis f leksibilitet til at træffe yderligere forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger. I den forbindelse hilser Det Europæiske Råd Kommissionens fremlæggelse af pakken om et netforbundet europæisk område velkommen og opfordrer lovgiver til at foretage en grundig gennemgang med henblik på rettidig vedtagelse heraf. Det understreger vigtigheden af at koordinere timingen af og vilkårene for tildeling af frekvenser bedre, samtidig med at de nationale kompetencer på dette område respekteres.

6. Tilsagnet om at gennemføre det digitale indre marked senest i 2015 skal indfries, for den nuværende markedsfragmentering hindrer frigørelsen af den digitale økonomis fulde potentiale. Dette kræver en samlet tilgang, der fremmer innovation og konkurrence inden for digitale tjenester.

7. Der bør gøres alt, hvad der er muligt, for at fremskynde arbejdet med de endnu ikke vedtagne lovgivningsforslag, navnlig forslagene om e-identifikation og tillidstjenester og om e-fakturering og betalingstjenester, så de kan vedtages inden udløbet af valgperioden. Der er også behov for at tackle de f laskehalsproblemer i forbindelse med adgang til borgernes digitale liv fra forskellige platforme, som fortsat findes på grund af manglende interoperabilitet eller manglende portabilitet af indhold og data. Dette begrænser brugen af digitale tjenester og hæmmer konkurrencen. Der skal derfor etableres åbne og ikkediskriminerende rammer for at sikre en sådan interoperabilitet og portabilitet uden at hindre den hurtige udvikling på det digitale område, samtidig med at man undgår en unødvendig administrativ byrde, især for SMV’erne. Levering af digitale tjenester og digitalt indhold i hele det indre marked kræver, at der indføres en ophavsretsordning for den digitale tidsalder. Kommissionen skal derfor afslutte sin aktuelle gennemgang af EU-rammen for ophavsrettigheder i foråret 2014. Det er vigtigt at modernisere Europas ophavsretsordning og lette indgåelsen af licensaftaler, samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelse

af intellektuelle ejendomsrettigheder og tages hensyn til kulturel mangfoldighed.

8. Det er vigtigt at fremme borgernes og virksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Ret tidig vedtagelse af nogle stærke generelle EU-rammebestemmelser for databeskyttelse og direktivet om cybersikkerhed er afgørende for gennemførelsen af det digitale indre marked senest i 2015.

9. Moderniseringen af de offentlige forvaltninger bør fortsætte gennem en hurtig gennemførelse af tjenester såsom e-forvaltning, e-sundhed, e-fakturering og e-udbud. Dette vil føre til f lere og bedre digitale tjenester for borgere og virksomheder i hele Europa og til omkostningsbesparelser i den offentlige sektor. Open data er en uudnyttet ressource med et stort potentiale til at bygge stærkere og tættere forbundne samfund, der bedre opfylder borgernes behov og giver innovation og velstand mulighed for at blomstre. Interoperabilitet og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer skal aktivt fremmes. EU-lovgivning bør udformes, så den letter den digitale interaktion mellem borgerne og virksomhederne og de offentlige myndigheder. Der bør gøres en indsats for at anvende princippet om, at oplysninger kun indhentes én gang fra borgerne, under udvisning af behørig respekt for databeskyttelsesreglerne.

Forbedring af kvalifikationer10. Brugerne skal have de nødvendige digitale kvalifikationer.

Mange europæiske borgere og virksomheder bruger ikke IT i tilstrækkelig grad i dag. Dette giver stadig større problemer med at besætte digitale job. I 2011 var der i Den Europæiske Union 300 000 ubesatte stillinger i IKT-sektoren. Hvis denne udviklingstendens ikke standses, kan der være helt op til 900 000 ubesatte stillinger i 2015. Dette misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er til skade for vores mål for den økonomiske politik og for social- og arbejdsmarkedspolitikken.

11. Der bør tages konkrete skridt for at rette op på denne situation:

(a) En del af de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020) bør anvendes til IKT-uddannelser, om-skolingsstøtte og erhvervsrettede uddannelser inden for IKT, bl.a. gennem digitale værktøjer og digitalt indhold og som led i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

(b) Det bør sikres, at digitale kvalifikationer i højere grad integreres i uddannelse — fra de første skoleår til de videregående uddannelser, de erhvervsrettede uddannelser og livslang læring.

(c) Det storstilede samarbejde om digitale job bør styrkes for at rette op på misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer ved at støtte målrettede arbejdskraftmobilitetsordninger og brugen af den nyligt udarbejdede europæiske klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO).

(d) Kommissionen vil yderligere intensivere arbejdet på grundlag af EU-oversigten over kvalifikationer for

65

elektronik bør vedtages hurtigst muligt. Bestræbelserne bør også fortsætte på nationalt plan.

17. For at opnå et fuldstændigt europæisk forskningsrum inden udgangen af 2014 er det vigtigt at fremskynde strukturreformerne af de nationale systemer og styrke overvågningen af fremskridt på grundlag af solide data fra medlemsstaterne. Kommissionens fremskridtsrapport peger på en række områder, hvor indsatsen skal styrkes. Navnlig må vi forbedre forskernes mobilitet og karrieremuligheder gennem passende pensionsløsninger, tværnational adgang til forskningsinfrastrukturer og fri adgang til offentligt finansierede forskningsresultater samt vidensoverførsel som en del af innovationsstrategierne på nationalt og europæisk plan.

18. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres indsats inden for innovation og forskning. Det vil gøre status over fremskridtene på mødet i februar 2014.

Tjenesteydelser og handel19. Tjenesteydelser er en fundamental del af det indre

marked. For at høste det fulde økonomiske udbytte er det nødvendigt, at medlemsstaterne hurtigt forbedrer gennemførelsen af servicedirektivet og således fremskynder åbningen af markederne for tjenesteydelser. Alle muligheder bør gribes i den forbindelse; uberettigede og uforholdsmæssige hindringer bør fjernes for at sikre lige vilkår på tjenestemarkedet. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til at forelægge årlige fremskridtsrapporter om de nationale reformer vedrørende tjenesteydelser, herunder i individuelle sektorer, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag senest i marts 2014 .

20. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den peerevaluering af servicedirektivet, som Kommissionen har forelagt. Det er enigt i, at alle medlemsstater bør sikre systematiske, grundige og solide propor-tionalitetsvurderinger af deres reguleringskrav. Med-lemsstaterne bør navnlig tage fat på uforholdsmæssige hindringer. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at give yderligere vejledning til medlemsstaterne med hensyn til begrebet proportionalitet og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at tage hensyn til bedste praksis.

21. Det Europæiske Råd understreger betydningen af den gensidige evaluering af regulerede erhverv, som Kommissionen har indledt, og opfordrer til hurtige fremskridt. Denne øvelse bør identificere de tilbageværende hindringer for adgang til erhverv i medlemsstaterne, vurdere den kumulative virkning af alle de restriktioner, der pålægges det samme erhverv, og foreslå passende tiltag.

22. Det Europæiske Råde gentager, at handel er vigtig som drivkraft for vækst og jobskabelse, i overensstemmelse med sine konklusioner fra februar 2013. Det hilser den politiske enighed velkommen, der er opnået om

digitale job med henblik på hurtigere at gøre fremskridt med de paneuropæiske kompetencerammer for digitale kvalifikationer.

12. På alle tre områder — investeringer, det digitale indre marked og forbedring af kvalifikationer — er et stærkt engagement afgørende, hvis målet om at øge væksten, konkurrenceevnen og beskæftigelsen skal nås. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme denne dagsorden og vil vende tilbage til spørgsmålet i løbet af 2014.

Innovation13. Investeringer i forskning og innovation fremmer

produktivitet og vækst og er en nøgle til jobskabelse. Medlemsstater, der har fortsat investeringerne i forskning og innovation, har klaret sig bedre i den aktuelle krise end dem, der ikke har.

14. I februar 2011 efterlyste Det Europæiske Råd en strategisk og integreret tilgang, der kan sætte skub i innovation og udnytte Europas intellektuelle kapital fuldt ud. Det fastsatte specifikke skridt med henblik på at nå dette. To år senere er et betydeligt antal af dem på rette vej. En fælles programmering i forbindelse med forskning og innovation er under udvikling. En årlig overvågning af fremskridtene med hensyn til innovation finder sted inden for rammerne af Europa 2020-strategien. Kommissionen er i gang med at oprette et observatorium for forskning og innovation. Der er ved at blive lagt sidste hånd på en række programmer, der skal yde økonomisk støtte til forskning og innovation. Kommissionen har for nylig som ønsket foreslået en fælles indikator for innovationsresultater, som skulle muliggøre en bedre overvågning.

15. Unionens intellektuelle og videnskabelige potentiale giver sig ikke altid udslag i nye produkter og tjenester, der kan afsættes på markederne. De primære årsager til denne afsætningskløft er vanskeligheder med at få adgang til finansiering, markedshindringer og overdrevent bureaukrati. Samling af forskningsinstitutter og erhvervsvirksomheder (klynger) kan danne grobund for et udbytterigt samspil mellem dem og for fremkomsten af nye produkter, tjenester og virksomheder.

16. Europa har brug for en bedre koordineret anvendelse af værktøjer som f.eks. støtteordninger, prækommercielle offentlige udbud og risikovillig kapital samt en integreret tilgang fra forskning og innovation til markedsudvikling. Der bør lægges særlig vægt på den offentlige sektors rolle, når det drejer sig om at gøre systemisk innovation mulig, navnlig inden for sektorerne for renere teknologi og bioteknologi. Flagskibsinitiativet »Innovation i EU« fra 2010 tilbyder en række værdifulde instrumenter, som i kombination med finansieringsprogrammer, f.eks. programmerne for virksomheders konkurrenceevne og SMV’er (Cosme) og Horisont 2020, herunder finansieringsfaciliteten for risikodeling, kan støtte innovation og dens virkning på markedet. Forslagene om fælles teknologiinitiativer i forbindelse med lægemidler, nye energiteknologier, luftfart, biobaseret økonomi og

66

i SMV’er med det formål at udvide mængden af nye lån til SMV’er i hele EU. Arbejdet med at ændre forordningen om fælles bestemmelser, så det bliver muligt at anvende garantier, bør færdiggøres. De nye instrumenter bør medføre store løftestangseffekter og være attraktive for den private sektors og kapitalmarkedernes investeringer. EIB bør påbegynde gennemførelsen af dem, samtidig med at arbejdet med at videreudvikle redskaber til brug i fremtiden, særlig securitisering, bør indledes omgående. Samtidig med at bidragene til SMV-initiativet fortsat bør være frivillige, opfordrer Det Europæiske Råd til størst mulig deltagelse fra medlemsstaternes side. De deltagende medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIB om deres bidrag inden årets udgang. De nye instrumenter bør begynde at fungere i januar 2014 for at ledsage genopretningen, bekæmpe arbejdsløsheden og reducere fragmenteringen i de første år af den finansielle ramme.

28. Unionens budget spiller en afgørende rolle for at skabe muligheder for SMV’er. I den forbindelse ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på aftalen om såvel Cosme- som Horisont 2020-programmet, og understreger, at gennemførelsen heraf prioriteres højt. Det tilskynder også lovgiver til at arbejde hurtigt med den foreslåede lovgivning om langsigtede investeringsfonde med henblik på vedtagelse inden udløbet af valgperioden.

Målrettet regulering29. 29 Regulering på EU-plan er nødvendig for at sikre, at

EU’s politikmål, herunder et velfungerende indre marked, nås. Dette bør opnås med mest mulig gennemsigtighed og enkelhed og med færrest mulige omkostninger, samtidig med at der hele tiden tages hensyn til behovet for passende beskyttelse af forbrugerne, sundheden, miljøet og de ansatte.

30. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den nylige meddelelse fra Kommissionen om målrettet regulering (Refit), som anerkender det arbejde, der allerede er udført de seneste år for at lette lovgivningsbyrden, især for SMV’er, og foreslår ambitiøse videre skridt for at gøre EU’s reguleringsrammer lettere. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at udarbejde yderligere substansforslag på dette område.

31. Det Europæiske Råd anmoder indtrængende Kommissionen og lovgiver om hurtigt at gennemføre Refitprogrammet, bl.a. ved at forenkle gældende EU-ret, ved at trække forslag tilbage, som der ikke længere er behov for, og ved at ophæve lovgivning, der ikke er tidssvarende.

32. Med henblik herpå understreger Det Europæiske Råd behovet for at overvåge fremskridtene ved hjælp af en samlet resultattavle for at notere fremskridt på europæisk og nationalt plan og fremme dialogen om målrettet regulering. Det ser med tilfredshed på de skridt, medlemsstaterne og EU har taget for bedre at kunne identificere lovgivning, der er uforholdsmæssigt byrdefuld, og noterer sig i den forbindelse nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er behov for en betydelig indsats i den forbindelse, både på EU-plan og på nationalt

de centrale elementer i en omfattende økonomi- og handelsaftale med Canada, og ser frem til en hurtig behandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Aftalen vil åbne betydelige nye muligheder for virksomhederne i EU og Canada og give vigtige impulser til en styrkelse af handelsforbindelserne mellem begge sider af Atlanten.

II. DEN ØKONOMISKE POLITIK OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDS POLITIKKEN

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed23. Bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed er fortsat en

central målsætning for EU’s strategi til at fremme vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Det Europæiske Råd erindrer om, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal være fuldt operationelt senest i januar 2014, så de første udbetalinger til støttemodtagerne kan finde sted. Det opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere alle de kræfter, der er nødvendige med henblik herpå.

24. Det Europæiske Råd opfordrer også til, at med-lemsstaterne hurtigt gennemfører ungdomsgarantien og Rådets erklæring om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser. Det gør opmærksom på, at de medlemsstater, der er omfattet af ungdoms-beskæftigelsesinitiativet, skal vedtage planer med henblik på at tackle ungdomsarbejdsløshed, herunder ved gennemførelsen af ungdomsgarantien, inden udgangen af 2013 for hurtigt at kunne få udbytte af initiativet. I den forbindelse hilser Det Europæiske Råd den kommende konference i Paris velkommen.

Finansiering af økonomien25. Alle bestræbelser bør fortsætte for at genetablere normal

långivning til økonomien og lette finansieringen af investeringer, navnlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

26. Programmeringsforhandlingerne i de europæiske struktur- og investeringsfonde bør anvendes til at øge den samlede EU-støtte betydeligt fra disse fonde til løftestangsbaserede finansielle instrumenter for SMV’er i 2014-2020, idet støtten mindst fordobles i lande, hvor forholdene stadig er vanskelige. Disse instrumenter bør udformes på en måde, der begrænser markedsfragmenteringen, sikrer store løftestangseffekter og bevirker, at SMV’erne hurtigt kan tage dem i anvendelse. Dette vil bidrage til at koncentrere midlerne tilstrækkeligt og udvide mængden af nye lån til SMV’er.

27. Det Europæiske Råd noterer sig rapporterne fra Kommissionen og EIB om gennemførelsen af foran-staltninger med henblik på at finansiere økonomien og opfordrer medlemsstaterne til at gøre god brug af de muligheder, der foreligger. Det gentager sin opfordring til at udvide anvendelsen af fælles finansielle risikodelingsinstrumenter mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at øge virkningen af den private sektors og kapitalmarkedernes investeringer

67

Arbejdet med at styrke samordningen af de øko-nomiske politikker vil blive videreført med det formål at træffe afgørelser i december om hoved-elementerne i kontraktordningerne og de tilhørende solidaritetsmekanismer. Dette vil involvere alle medlemsstaterne i euroområdet, men medlemsstater uden for euroområdet kan også vælge at indgå i lignende ordninger. Sådanne foranstaltninger skal i alle henseender være fuldt ud forenelige med det indre marked.

Den sociale dimension37. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens meddelelse

om ØMU’ens sociale dimension velkommen som et positivt skridt og understreger på ny vigtigheden af den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling inden for rammerne af det europæiske semester. Anvendelsen af en beskæftigelsesmæssig og social resultattavle i den fælles beskæftigelsesrapport og af beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer efter de retningslinjer, der er foreslået af Kommis sionen, bør videreføres, efter at der er udført passende arbejde i de relevante udvalg, så Rådet kan træffe afgørelse herom i december, som bekræftes af Det Europæiske Råd, med henblik på at tage disse nye instrumenter i anvendelse allerede i det europæiske semester i 2014. Denne brede vifte af indikatorer har til formål at give en større forståelse af den sociale udvikling.

38. Samordningen af den økonomiske politik, be-skæftigelsespolitikken og social- og arbejds markeds-politikken vil blive styrket yderligere i over ensstemmelse med de eksisterende procedurer, samtidig med at de nationale kompetencer respekteres fuldt ud. Dette kræver, at der arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem de forskellige rådssammensætninger for at sikre sammenhæng mellem disse politikker i overensstemmelse med vores fælles mål.

39. Den styrkede samordning af de økonomiske politikker og yderligere foranstaltninger for at fremme den sociale dimension i euroområdet er frivillige for dem, der står uden for den fælles valuta, og vil i alle henseender være fuldt ud forenelige med det indre marked.

40. Endelig understreger Det Europæiske Råd vigtigheden af at udbygge den sociale dialog, som inddrager arbejdsmarkedets parter såvel i medlemsstaterne som på europæisk plan, navnlig i forbindelse med det europæiske semester, med det formål at styrke ejerskabet til dets konklusioner og henstillinger i hele Unionen.

Bankunionen41. Det Europæiske Råd har aktivt styret processen

med oprettelse af bankunionen. Det hilser Rådets endelige vedtagelse af ændringsforordningerne om den fælles tilsynsmekanisme og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) velkommen. Dette er et afgørende skridt hen imod bankunionen. Det Europæiske Råd gentager princippet om ikkeforskelsbehandling af medlemsstaterne for så vidt angår banktilsyn og -afvikling som anført af Det Europæiske Råd i oktober 2012 og

plan. Det Europæiske Råd ser frem til at nå til enighed om yderligere skridt i denne retning på mødet i juni og vil vende tilbage til spørgsmålet hvert år som led i det europæiske semester.

III. DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

33. Siden Det Europæiske Råds møde i december 2012 og juni 2013 har Det Europæiske Råd i sine drøftelser fokuseret på en bankunion og en økonomisk union, men vil vende tilbage til samtlige spørgsmål i december 2013. Denne proces tager udgangspunkt i EU’s institutionelle ramme med fuld respekt for det indre markeds integritet, samtidig med at der sikres lige vilkår mellem EU’s medlemsstater, bl.a. gennem en rimelig balance mellem hjem- og værtsmedlemsstater. Den skal være åben og gennemsigtig over for de medlemsstater, der ikke anvender den fælles valuta.

Styrket samordning af de økonomiske politikker34. Styrket økonomisk styring er en vedvarende proces,

hvor der er gjort betydelige fremskridt de seneste år. Det europæiske semester samler elementerne i en integreret proces, der fører til udformning af politikhenstillinger.

35. For at fremme en stærk, bæredygtig og inklusiv øko-nomisk vækst i euroområdet er der behov for at styrke samordningen af de økonomiske politikker yderligere, navnlig ved at øge forpligtelsesniveauet, ejerskabet og gennemførelsen af de økonomiske politikker og reformer i medlemsstaterne i euroområdet, understøttet af en stærk demokratisk legitimitet og ansvarliggørelse der, hvor beslutningerne træffes og gennemføres.

36. Det Europæiske Råd understreger, at større sam-ordning af de økonomiske politikker bør fokusere på de politikområder, hvor de positive virkninger for konkurrenceevnen, beskæftigelsen og ØMU’ens funktion er mest markante.Det Europæiske Råd vil som et første skridt foretage en fælles analyse af den økonomiske situation i medlemsstaterne og i euroområdet som sådant. Det vil derfor allerede i december efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapporten om varslingsmekanismen have en drøftelse med henblik på, på grundlag af de relevante indikatorer, at nå til enighed om de væsentligste områder for samordning af økonomiske politikker og reformer.Denne fælles analyse baseres på en vurdering af de vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker og tiltag, herunder arbejds- og varemarkedernes resultater, den offentlige sektors effektivitet samt forskning og innovation, almen og erhvervsrettet uddannelse, beskæftigelse og social inklusion i euroområdet.Kommissionen vil også udarbejde en første oversigt over gennemførelsen af de landespecifik ke henstillinger, der skal danne grundlag for den videre overvågning af deres gennemførelse.

68

IV. DET ØSTLIGE PARTNERSKAB45. Det Europæiske Råd ser frem til topmødet i det østlige

partnerskab den 28.-29. novem ber 2013 i Vilnius. Det understreger det østlige partnerskabs betydning for opbygningen af et fælles område med demokrati, velstand og stabilitet på tværs af det europæiske kontinent. Det Europæiske Råd gentager, at Den Europæiske Union er villig til at undertegne associeringsaftalen, herunder det vidtgående og brede frihandelsområde, med Ukraine på topmødet i Vilnius, forudsat at der er en beslutsom indsats og konkrete fremskridt i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. december 2012, og til at iværksætte den midlertidigt. Det bekræfter, at Den Europæiske Union er rede til at parafere lignende aftaler med Republikken Moldova og Georgien på topmødet i Vilnius med henblik på at undertegne dem i efteråret 2014.

V. MIGRATIONSSTRØMME46. Det Europæiske Råd udtrykker dyb bedrøvelse over

den seneste tids dramatiske dødsfald, hvor hundreder af mennesker har mistet livet i Middelhavet, og som har rystet alle europæere. Med udgangspunkt i den bydende nødvendighed af forebyggelse og beskyttelse og styret af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling bør der gøres en beslutsom indsats for at forebygge tab af menneskeliv på havet og undgå, at sådanne menneskelige tragedier gentager sig.

47. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at sætte ind over for de underliggende årsager til migrationsstrømme ved at styrke samarbejdet med oprindelseslandene og transitlandene, bl.a. gennem passende udviklingsstøtte fra EU og en effektiv tilbagesendelsespolitik. Det opfordrer også til et tættere samarbejde med de relevante internationale organisationer, navnlig UNHCR og Den Internationale Organisation for Migration i de berørte tredjelande. Det er ikke kun på EU-medlemsstaternes område, at bekæmpelsen af menneskehandel og -smugling bør intensiveres, men også i oprindelses- og transitlandene. Det Europæiske Råd opfordrer ligeledes til en styrkelse af Frontex’ aktiviteter i Middelhavet og langs EU’s sydøstlige grænser. Medlemsstaternes hurtige gennemførelse af det nye europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) vil være afgørende for at medvirke til at opdage fartøjer og ulovlig indrejse og dermed bidrage til at beskytte og redde liv ved EU’s ydre grænser.

48. Det Europæiske Råd opfordrer den nyoprettede Taskforce vedrørende Middelhavet, der ledes af Kommissionen og inddrager medlemsstater, EU-agenturer og Udenrigstjenesten, til på grundlag af principperne om forebyggelse, beskyttelse og solidaritet at pege på prioriterede indsatsområder for en mere effektiv kortsigtet anvendelse af europæiske politikker og redskaber. Kommissionen skal af lægge rapport til Rådet om taskforcens arbejde på samlingen den 5.-6. december 2013 med henblik på at træffe operationelle beslutninger.

bekræfter igen enigheden om de nye afstemningsregler i EBA-forordningen om disse spørgsmål, som afspejler en hensigtsmæssig balance mellem de deltagende og ikkedeltagende medlemsstater. Ligeledes bekræfter Det Europæiske Råd igen sin enighed om, at revisionen af afstemningsreglerne finder sted fra den dato, hvor antallet af ikkedeltagende medlemsstater når op på fire.

42. Den fælles tilsynsmekanisme er det første skridt hen imod bankunionen. Den Europæiske Centralbank vil i november indlede en omfattende vurdering af kreditinstitutterne i de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, i overensstemmelse med forordningen om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank. Dette vil blive efterfulgt af en stresstest af banker i hele EU. Det Europæiske Råd mener, at denne øvelse er afgørende for at styrke tilliden til EU’s banksektor og genetablere normale betingelser for udlån til virksomheder og husholdninger. Det Europæiske Råd forventer fuld opbakning og fuldt samarbejde fra de nationale myndigheders side for at sikre fuldstændig gennemsigtighed og en håndfast tilgang, hvilket er nøglen til øvelsens troværdighed.

43. I den forbindelse erindrer Det Europæiske Råd om, at det for de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, haster med at få etableret en koordineret europæisk tilgang som forberedelse til Den Europæiske Centralbanks omfattende vurdering af kreditinstitutterne. Medlemsstaterne bør træffe alle fornødne forholdsregler, herunder nationale bagstopperordninger, under anvendelse af statsstøttereglerne. De europæiske instrumenter står til rådighed i overensstemmelse med de aftalte regler. Det Europæiske Råd anmoder Rådet om omgående at udvikle denne tilgang og forelægge den inden udgangen af november i tråd med målet om, at Den Europæiske Centralbank kan afslutte den omfattende vurdering af kreditinstitutterne i rette tid.Det opfordrer ligeledes Eurogruppen til at færdiggøre retningslinjer for direkte rekapitalisering via den europæiske stabilitetsmekanisme, så denne mekanisme får mulighed for at rekapitalisere banker direkte, når den fælles tilsynsmekanisme er oprettet.

44. Fuldførelsen af bankunionen haster og kræver ikke blot en fælles tilsynsmekanisme, men også en fælles afviklingsmekanisme. Det Europæiske Råd opfordrer lovgiverne til at vedtage direktiverne om genopretning og afvikling af banker og om indskudsgaranti inden årets udgang. Det Europæiske Råd understreger behovet for at tilpasse den fælles afviklingsmekanisme og direktivet om genopretning og afvikling af banker i deres endeligt vedtagne form. Det understreger endvidere tilsagnet om, at Rådet inden årets udgang når frem til en generel indstilling vedrørende Kommissionens forslag til en fælles afviklingsmekanisme, så den kan vedtages inden udløbet af den nuværende valgperiode.

69

De fremhævede det tætte forhold mellem Europa og USA og værdien af dette partnerskab. De gav udtryk for deres faste tro på, at partnerskabet skal bygge på respekt og tillid, også med hensyn til arbejdet og samarbejdet i de hemmelige tjenester.De understregede, at indsamling af efterretninger er et absolut nødvendigt element i bekæmpelsen af terrorisme. Dette gælder såvel forbindelserne mellem de europæiske lande som forbindelserne med USA. Manglende tillid vil kunne påvirke det nødvendige samarbejde inden for indsamling af efterretninger i negativ retning.Stats- og regeringscheferne noterede sig, at Frankrig og Tyskland agter at søge bilaterale samtaler med USA med henblik på inden årets udgang at nå frem til en forståelse om de gensidige forbindelser på området. De noterede sig, at andre EU-lande er velkomne til at tilslutte sig dette initiativ.De gjorde endvidere opmærksom på den eksisterende arbejdsgruppe mellem EU og USA om det beslægtede spørgsmål om databeskyttelse og opfordrede til hurtige og konstruktive fremskridt på dette område.

Formandskabet skal af lægge rapport til Det Europæiske Råd i december.

49. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til asyl- og mi-grationsspørgsmålene i et bredere og mere lang-sigtet politisk perspektiv i juni 2014, hvor der skal fastlægges strategiske retningslinjer for den videre lovgivningsmæssige og operationelle planlægning på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

BILAG

ERKLÆRING FRA STATS- OG REGERINGSCHEFERNE

Stats- og regeringscheferne drøftede den seneste udvikling i forbindelse med mulige efterretningsspørgsmål og den dybe bekymring, disse begivenheder har affødt blandt europæiske borgere.

70

I. DEN FÆLLES SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

1. Forsvar er vigtigt. En effektiv fælles sikkerheds- og forsvarspolitik hjælper til med at fremme europæiske borgeres sikkerhed og bidrager til fred og stabilitet i vores naboskabsområde og i verden generelt. Men Europas strategiske og geopolitiske forhold forandrer sig hurtigt. Forsvarsbudgetterne i Europa er begrænsede, hvilket begrænser evnen til at udvikle, deployere og opretholde militære kapaciteter. Fragmenterede europæiske forsvarsmarkeder skader Europas forsvars- og sikkerhedsindustris bæredygtighed og konkurrenceevne.

2. EU og dets medlemsstater skal udvise større ansvar som svar på disse udfordringer, hvis de ønsker at bidrage til opretholdelsen af fred og sikkerhed gennem den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) sammen med vigtige partnere, som f.eks. De Forenede Nationer og NATO. FSFP skal fortsat udvikles i fuld komplementaritet med NATO inden for den vedtagne ramme for det strategiske partnerskab mellem EU og NATO og i overensstemmelse med hver parts beslutningsautonomi og procedurer. Dette kræver, at de nødvendige midler er til rådighed, og at der opretholdes et tilstrækkeligt investeringsniveau. I dag giver Det Europæiske Råd et stærkt tilsagn om den videre udvikling af en troværdig og effektiv FSFP i overensstemmelse med Lissabontraktaten og de muligheder, som den giver. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at uddybe forsvarssamarbejdet ved at forbedre kapaciteten til at udføre missioner og operationer og ved at gøre fuld brug af synergier for at forbedre udviklingen og tilgængeligheden af de nødvendige civile og militære kapaciteter, støttet af en mere integreret, bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar

(EDTIB). Dette vil også bringe fordele med sig i form af vækst, beskæftigelse og innovation for den europæiske industrisektor generelt.

3. Som reaktion på Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2012 har Kommissionen, den højtstående repræsentant, Det Europæiske Forsvarsagentur og medlemsstaterne gennemført et vigtigt arbejde. Rådet vedtog væsentlige konklusioner den 25. november 2013, som Det Europæiske Råd slutter op om.

4. På det grundlag har Det Europæiske Råd udpeget en række prioriterede aktioner, der er bygget op omkring tre akser: forøgelse af FSFP’s effektivitet, synlighed og virkning, fremme af udviklingen af kapaciteter og styrkelse af den europæiske forsvarsindustri.

a) Forøgelse af FSFP’s effektivitet, synlighed og virkning5. I de senere år er der gjort fremskridt på en række områder

i forbindelse med FSFP. De mange civile og militære krisestyringsmissioner og -operationer i hele verden er et håndgribeligt udtryk for Unionens engagement i international fred og sikkerhed. Unionen har i dag i kraft af FSFP udsendt mere end 7 000 medarbejdere til 12 civile missioner og fire militæroperationer. Den Europæiske Union og dens medlemsstater kan bibringe den internationale scene en enestående evne til på en sammenhængende måde at kombinere politikker og værktøjer, der går fra diplomati, sikkerhed og forsvar til finans, handel, udvikling og retsvæsen. Det prioriteres højt, at der sker en yderligere forbedring af effektiviteten og effekten af denne samlede EU-tilgang, herunder som den gælder for EU’s krisestyring. I denne forbindelse hilser Det Europæiske Råd fremlæggelsen af den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant velkommen.

DET EUROPÆISKE RÅD — 19.-20. DECEMBER 2013

KONKLUSIONER

For første gang siden Lissabontraktatens ikrafttræden havde Det Europæiske Råd en tematisk drøftelse om forsvar. Det indkredsede prioriterede tiltag med henblik på et stærkere samarbejde. Forud for denne drøftelse var der et møde med NATO’s generalsekretær. Han forelagde sin vurdering af nuværende og fremtidige sikkerhedsudfordringer og udtrykte tilfredshed med de fortsatte bestræbelser og tilsagn fra EU’s og dets medlemsstaters side som værende forenelige med og gunstige for NATO.Det Europæiske Råd så med tilfredshed på den generelle indstilling, som Rådet nåede til enighed om, vedrørende den fælles afviklingsmekanisme, som vil udgøre en hjørnesten i bankunionen. Det Europæiske Råd gennemgik den økonomiske situation og fremskridtene med at gennemføre pagten for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Det Europæiske Råd identificerede også de væsentligste aspekter af partnerskaberne for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, der skal støtte strukturreformer, med henblik på at afslutte drøftelserne inden udgangen af oktober næste år.

* * *

71

at vurdere virkningerne af ændringer i det globale miljø og af lægge rapport til Rådet i løbet af 2015 om de udfordringer og muligheder, der opstår for Unionen, på baggrund af høring af medlemsstaterne.

b) Fremme af udviklingen af kapaciteter10. Samarbejde på området militær kapacitetsudvikling

er afgørende for at opretholde centrale kapaciteter, af-hjælpe mangler og undgå redundans. Sammenlægning af efterspørgsel, konsolidering af krav og opnåelse af stordriftsfordele vil gøre det muligt for med-lemsstaterne at forbedre en effektiv brug af ressour-cer og sikre interoperabilitet, herunder med centrale partnerorganisationer som f.eks. NATO. Samar-bejdstilgange, hvorefter medlemsstater eller grupper af medlemsstater, der ønsker det, udvikler kapaciteter på grundlag af fælles standarder eller træffer afgørelse om fælles brug, vedligeholdelse eller uddannelsesordninger, samtidig med at de har adgang til sådanne kapaciteter, vil gøre det muligt for deltagerne at opnå stordriftsfordele og øget militær effektivitet.

11. Det Europæiske Råd er fortsat besluttet på at levere vigtige kapaciteter og tackle kritiske mangler gennem konkrete projekter, der gennemføres af medlemsstaterne og støttes af Det Europæiske Forsvarsagentur. Det Europæiske Råd, der minder om, at kapaciteterne ejes og styres af medlemsstaterne, udtrykker tilfredshed med:• udviklingen af fjernstyrede f lysystemer (RPAS) inden

for tidsrammen 2020-2025: forberedelse af næste generation af et europæisk program for Medium Altitude Long Endurance RPAS og oprettelse af et RPAS-brugerfællesskab blandt de deltagende medlemsstater, der ejer og opererer med disse RPAS’er, tætte synergier med Europa-Kommissionen om regulering (med henblik på en indledende integrering af RPAS i det europæiske luftfartssystem senest i 2016) og passende finansiering fra 2014 af FoU-aktiviteter

• udviklingen af luft-til-luft-tankningskapacitet: fremskridt i retning af at øge den samlede kapacitet og reducere fragmentering, navnlig for så vidt angår etableringen af en kapacitet af multifunktionelle tanktransportf ly, med synergier på området for certificering, kvalificering, intern servicering og uddannelse

• satellitkommunikation: forberedelse af næste generation af statslig satellitkommunikation gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur; der bør oprettes en brugergruppe i 2014

• cyberspørgsmål: udarbejdelse af en køreplan og konkrete projekter med fokus på uddannelse og øvelser, forbedring af civilt/militært samarbejde på grundlag af EU’s strategi for cybersikkerhed samt beskyttelse af aktiverne under EU-missioner og -operationer.

6. Unionen er fortsat fast besluttet på at arbejde nært sammen med sine globale, transatlantiske og regionale partnere. Et sådant samarbejde bør udvikles yderligere i en ånd af gensidig forstærkning og komplementaritet.

7. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at støtte partnerlande og regionale organisationer ved at stille uddannelse, rådgivning, udstyr og ressourcer til rådighed, hvor det er hensigtsmæssigt, således at de i stigende grad selv kan forebygge eller styre kriser. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne, den højtstående repræsentant og Kommissionen til at sikre den størst mulige sammenhæng mellem Unionens og medlemsstaternes aktioner i den forbindelse.

8. EU og dets medlemsstater skal kunne planlægge og deployere de rigtige civile og militære midler hurtigt og effektivt. Det Europæiske Råd understreger behovet for at forbedre EU’s kapacitet til hurtig reaktion, herunder gennem mere f leksible og deployerbare EU-kampgrupper, såfremt medlemsstaterne beslutter dette. De finansielle aspekter af EU’s missioner og operationer bør undersøges hurtigt, herunder inden for rammerne af revisionen af Athenamekanismen, med henblik på at forbedre ordningen for finansiering heraf på grundlag af en rapport fra den højtstående repræsentant. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen, den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at sikre, at procedurerne og reglerne for civile missioner gør Unionen i stand til at være mere f leksibel og fremskynde deployeringen af EU’s civile missioner.

9. Nye sikkerhedsudfordringer bliver ved at dukke op. Europas interne og eksterne sikkerhedsdimensioner er stadig mere indbyrdes forbundne. For at sætte EU og dets medlemsstater i stand til at reagere i overensstemmelse med NATO’s indsats opfordrer Det Europæiske Råd til• en ramme for EU’s politik for forsvar mod cyberangreb

i 2014 på grundlag af et forslag fra den højtstående repræsentant i samarbejde med Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur

• en maritim sikkerhedsstrategi for EU senest i juni 2014 på grundlag af en fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant under hensyntagen til medlemsstaternes holdninger og efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner for at imødegå udfordringer til søs

• øgede synergier mellem FSFP og aktører på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for at tackle horisontale spørgsmål såsom ulovlig migration, organiseret kriminalitet og terrorisme

• fremskridt med hensyn til udvikling af FSFP-støtte til tredjelande og regioner i tredjelande for at hjælpe dem med at forbedre grænseforvaltningen

• yderligere styrkelse af samarbejdet med henblik på at tackle udfordringerne med hensyn til energisikkerhed.

Det Europæiske Råd opfordrer den højtstående repræsentant til i nært samarbejde med Kommissionen

72

Europæiske Forsvarsagentur at udarbejde en køreplan for gennemførelsen. Det understreger betydningen af at sikre fuld og korrekt gennemførelse og anvendelse af de to forsvarsdirektiver fra 2009, bl.a. med henblik på at åbne markedet for underleverandører fra hele Europa, sikre stordriftsfordele og give bedre mulighed for fri bevægelighed for forsvarsprodukter.

Forskning med dobbelt formål18. For at sikre den europæiske forsvarsindustris kon-

kurrenceevne på lang sigt og sørge for de nød-vendige moderne kapaciteter er det afgørende at bi-beholde ekspertise inden for forskning og teknologi (F&T) på forsvarsområdet, navnlig med hensyn til kritiske forsvarsteknologier. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i forskningssamarbejdsprogrammer, navnlig sam-arbejdsinvesteringer, og maksimere synergierne mellem national forskning og EU-forskning. Civil forskning og forsvarsforskning styrker hinanden, herunder i forbindelse med vigtige støtteteknologier og energieffektivitetsteknologier. Det Europæiske Råd ser derfor med tilfredshed på, at Kommissionen har til hensigt at evaluere, hvordan resultaterne under Horisont 2020 også kan komme industrielle forsvars- og sikkerhedskapaciteter til gavn. Det opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at udarbejde forslag med henblik på at stimulere forskning med dobbelt formål yderligere. Der vil blive udarbejdet forberedende foranstaltninger vedrørende FSFP-relateret forskning, samtidig med at der søges synergier med nationale forskningsprogrammer, når det er muligt.

Certificering og standardisering19. Udarbejdelse af standarder og certificeringsprocedurer for

forsvarsmateriel reducerer omkostningerne, harmoniserer efterspørgslen og øger interoperabiliteten. Det Europæiske Forsvarsagentur og Kommissionen skal udarbejde en køreplan for udviklingen af industristandarder på forsvarsområdet senest medio 2014 uden at overlappe eksisterende standarder, navnlig NATO’s standarder. Sammen med Kommissionen og medlemsstaterne skal Det Europæiske Forsvarsagentur også skabe muligheder for at mindske omkostningerne ved militær certificering, herunder ved at øge den gensidige anerkendelse mellem EU’s medlemsstater. Det skal af lægge rapport til Rådet om begge emner senest medio 2014.

SMV’er20. SMV’er er et vigtigt element i forsvarsforsyningskæden,

en kilde til innovation og vigtige katalysatorer for konkurrenceevnen. Det Europæiske Råd understreger betydningen af grænseoverskridende markedsadgang for SMV’er og understreger, at der bør gøres fuld brug af de muligheder, som EU-retten giver for underleverancer og generelle licenser til overførsler, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for

12. Samarbejdet bør lettes gennem øget gennemsigtighed og udveksling af oplysninger om forsvarsplanlægning for at gøre det muligt for nationale planlæggere og beslutningstagere at overveje større konvergens mellem kapacitetsbehov og tidsfrister. For at fremme mere systematisk og langsigtet samarbejde opfordrer Det Europæiske Råd den højtstående repræsentant og Det Europæiske Forsvarsagentur til at fremlægge en passende politikramme inden udgangen af 2014 i fuld overensstemmelse med NATO’s eksisterende planlægningsprocesser.

13. Det Europæiske Råd hilser de eksisterende sam- arbejdsmodeller, f.eks. den europæiske lufttrans-portkommando (EATC), velkommen og tilskynder medlemsstaterne til at undersøge, hvordan EATC-modellen kan kopieres på andre områder.

14. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort i samarbejdet gennem Det Europæiske Forsvarsagenturs adfærdskodeks for sammenlægning og deling. Det tilskynder til yderligere udvikling af incitamenter og innovative tilgange til et sådant samarbejde, herunder ved at undersøge finanspolitiske foranstaltninger, der ikke er markedsfordrejende, i overensstemmelse med gældende EU-ret. Det opfordrer Det Europæiske Forsvarsagentur til at undersøge, hvordan medlemsstaterne kan samarbejde mere effektivt og virkningsfuldt i forbindelse med sammenlagte udbudsprojekter med henblik på at af lægge rapport til Rådet inden udgangen af 2014.

15. I betragtning af at der ofte gennemføres missioner af civil karakter, opfordrer Det Europæiske Råd til øget udvikling af civile kapaciteter og understreger betydningen af fuldt ud at gennemføre planen for udvikling af civil kapacitet.

c) Styrkelse af den europæiske forsvarsindustri16. Europa har brug for en mere integreret, bæredygtig,

innovativ og konkurrencedygtig teknologisk og industriel basis for forsvaret (EDTIB) for at udvikle og bevare forsvarskapaciteter. Dette kan også styrke Europas strategiske autonomi og evne til at agere med partnere. EDTIB bør styrkes for at sikre operativ effektivitet og forsyningssikkerhed, samtidig med at den forbliver globalt konkurrencedygtig og stimulerer beskæftigelse, innovation og vækst i hele EU. Denne indsats bør være inklusiv med muligheder for forvarsindustrien i EU, af balanceret og i fuld overensstemmelse med EU-retten. Det Europæiske Råd understreger behovet for yderligere at udvikle de nødvendige kvalifikationer, der er udpeget som afgørende for den europæiske forsvarsindustris fremtid.

17. Et velfungerende forsvarsmarked baseret på åbenhed, ligebehandling og lige muligheder samt gennemsigtig-hed for alle europæiske leverandører er af afgørende betydning. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens meddelelse »Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor« velkommen. Det noterer sig, at Kommissionen har til hensigt i nært samarbejde med den højtstående repræsentant og Det

73

25. Den årlige vækstundersøgelse identificerer områder, hvor der fortsat er betydelige udfordringer, og hvor der er behov for yderligere fremskridt. Der bør lægges særlig vægt på styrkelse af funktionen og f leksibiliteten i forbindelse med det indre marked for varer og tjenesteydelser, forbedring af erhvervsmiljøet og yderligere genopretning af bankernes balance for at tackle den finansielle fragmentering og genetablere normal långivning til økonomien. Det bør prioriteres at forbedre konkurrenceevnen, støtte jobskabelsen og bekæmpe arbejdsløsheden, særlig ungdomsarbejdsløsheden, herunder gennem fuldstændig gennemførelse af ungdomsgarantien, og opfølgning af reformer af arbejdsmarkedernes funktion.Politikkerne bør navnlig fokusere på:

— styrkelse af skatteincitamenterne og de andre incitamenter til jobskabelse, herunder f lytning af beskatningen væk fra arbejde

— forlængelse af arbejdslivet, forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet, optrapning af aktive ar-bejdsmarkedsforanstaltninger og fortsat moder-nisering af uddannelsessystemerne, herunder livslang læring og erhvervsuddannelse

— sikring af, at udviklingen i arbejdskraftomkostninger er i overensstemmelse med produktivitetsforøgelserne

— tackling af misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer

— forøgelse af arbejdskraftens mobilitet. Politikker, der fremmer innovation og fører til pro-duktivitetsforøgelser, er fortsat afgørende.

Gennemførelse af vækst- og beskæftigelsespagten26. Vækst- og beskæftigelsespagten, som blev vedtaget i juni

2012, er fortsat et af EU’s vigtigste redskaber til igen at sætte gang i væksten, investeringerne og beskæftigelsen samt til at gøre Europa mere konkurrencedygtigt. Gennemførelse af pagten er stadig det centrale element for at nå disse mål. Selv om der er gjort væsentlige fremskridt på en række områder, bør indsatsen videreføres for at sikre, at potentialet i pagten udnyttes i fuldt omfang. Rådet bør løbende tage dette op til revision. Det Europæiske Råd ser også med tilfredshed på vedtagelsen af den f lerårige finansielle ramme for 2014-2020 og de tilknyttede finansielle programmer, som støtter gennemførelsen af Europa 2020-strategien.Bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed er fortsat en central målsætning for EU’s strategi til fremme af vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I denne forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd de medlemsstater, der endnu ikke har forelagt deres plan for gennemførelse af ungdomsgarantien, til straks at gøre dette. Det minder om sit tilsagn om at gøre ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fuldt operationelt senest i januar 2014.Genetablering af normal långivning til økonomien, særlig til SMV’er, har fortsat høj prioritet. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på gennemførelsen af EIB’s kapitalforhøjelse, der tillader banken at øge sine udlån

yderligere foranstaltninger med henblik på at åbne forsyningskæder for SMV’er fra alle medlemsstater. Støtte til regionale SMV-netværk og strategiske klynger har også kritisk betydning. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at fremme øget adgang for SMV’er til forsvars- og sikkerhedsmarkeder og tilskynde til en høj grad af inddragelse af SMV’er i EU’s fremtidige finansieringsprogrammer.

Forsyningssikkerhed21. Det Europæiske Råd understreger forsynings-

sikkerhedsordningers betydning for udviklingen af langsigtet planlægning og samarbejde og for funktionen af det indre marked for forsvarsmateriel. Det ser med tilfredshed på, at der for nylig inden for Det Europæiske Forsvarsagentur er vedtaget en styrket rammeordning for forsyningssikkerhed, og opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og i samarbejde med den højtstående repræsentant og Det Europæiske Forsvarsagentur at udarbejde en køreplan for en samlet ordning for forsyningssikkerhed i hele EU, som tager hensyn til kritiske forsyningskæders globaliserede karakter.

d) Vejen frem22. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet, Kommissionen,

den højtstående repræsentant, Det Europæiske Forsvarsagentur og medlemsstaterne til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at tage beslutsomme og verificerbare skridt for at gennemføre ovenstående retningslinjer. Det Europæiske Råd vil vurdere konkrete fremskridt med hensyn til alle spørgsmål i juni 2015 og udstikke yderligere retningslinjer på grundlag af en rapport fra Rådet, der bygger på input fra Kommissionen, den højtstående repræsentant og Det Europæiske Forsvarsagentur.

II. DEN ØKONOMISKE POLITIK OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN

23. Det Europæiske Råd hilser den årlige vækstundersøgelse for 2014 og rapporten om varslingsmekanismen som forelagt af Kommissionen velkommen. Det erkender, at selv om den økonomiske genopretning stadig er beskeden, uensartet og skrøbelig, bliver de økonomiske udsigter gradvis mere positive. Der gøres yderligere fremskridt både med differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, intern rebalancering og genopretning af bankernes balance. Arbejdsløsheden har stabiliseret sig, om end på uacceptabelt høje niveauer. En målbevidst og ambitiøs gennemførelse af de aftalte politikker vil understøtte den økonomiske genopretning og jobskabelsen i 2014 og 2015.

24. Medlemsstaterne og Den Europæiske Union vil fortsat gøre en målbevidst indsats for at fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i overensstemmelse med de fem prioriteter, der er fastsat i den årlige vækstundersøgelse.

74

markeds funktion, under hensyn til arbejdet i OECD, og til at af lægge rapport til Rådet snarest muligt. Der bør også hurtigt gøres fremskridt i retning af enighed om ændring af direktivet om moder- og datterselskaber.Det Europæiske Råd opfordrer til yderligere fremskridt med hensyn til store koncerners offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger.

III. DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

28. Siden forelæggelsen i december sidste år af rapporten »Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union« er der gjort fremskridt i arbejdet med de vigtigste byggesten til at styrke Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU’ens) arkitektur. Det Europæiske Råd har koncentreret sine drøftelser om bankunionen og den økonomiske union. Denne proces bygger på EU’s institutionelle ramme med fuld hensyntagen til det indre markeds integritet, samtidig med at der sikres lige vilkår for EU-medlemsstaterne. Processen vil være åben og gennemsigtig for de medlemsstater, der ikke anvender den fælles valuta.

Bankunionen29. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på

lovgivernes endelige enighed om direktivet om indskudsgarantiordninger og direktivet om genopretning og afvikling. Det ser også med tilfredshed på den generelle indstilling til og de specifikke konklusioner om den fælles afviklingsmekanisme, som Rådet nåede til enighed om. Sammen med den fælles tilsynsmekanisme, der allerede er vedtaget, vil den fælles afviklingsmekanisme udgøre et afgørende skridt hen imod gennemførelsen af bankunionen. Det Europæiske Råd opfordrer lovgiverne til at vedtage den fælles afviklingsmekanisme inden udløbet af den nuværende valgperiode.

Partnerskaber for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne30. Der er gjort betydelige fremskridt med den økonomiske

styring i de senere år. Europa 2020-strategien og det europæiske semester udgør en integreret proces af politiksamordning, der skal fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa. I euroområdet skal samordningen af de økonomiske politikker styrkes yderligere for at sikre både konvergens inden for ØMU’en og bæredygtig vækst på højere niveauer. Tættere samordning af de økonomiske politikker vil bidrage til at påvise økonomiske svagheder på et tidligt tidspunkt og gøre det muligt at rette op på dem i tide.

31. For at opnå dette er det væsentligt at øge niveauet af engagement i, ejerskab til og gennemførelse af de økonomiske politikker og reformer i euroområdets medlemsstater understøttet af en stærk demokratisk legitimitet og ansvarliggørelse på det niveau, hvor beslutningerne træffes og gennemføres.

i hele EU med 38 % til 62 mia. EUR i år. Det ser også med tilfredshed på støtten fra EIB-Gruppen i 2013 på 23,1 mia. EUR til små og mellemstore virksomheder og mid cap-selskaber i hele EU-28. Det Europæiske Råd gentager i overensstemmelse med sine konklusioner fra oktober 2013 sin opfordring til at iværksætte SMV-initiativet i januar 2014, mens arbejdet med at videreudvikle redskaber til brug i fremtiden bør fortsætte. Det opfordrer de medlemsstater, der deltager i SMV-initiativet, til inden årets udgang at underrette Kommissionen og EIB om deres bidrag. Det ser på den baggrund med tilfredshed på EIB’s nye mandat til Den Europæiske Investeringsfond (EIF) på op til 4 mia. EUR og opfordrer Kommissionen og EIB til ved hjælp af en kapitalforhøjelse at øge EIF’s kapacitet yderligere med henblik på at nå til endelig enighed senest i maj 2014. Det Europæiske Råd opfordrer til en øget indsats, især med hensyn til hurtig vedtagelse af den resterende lovgivning i medfør af akten for det indre marked I og II og hurtig gennemførelse af foranstaltningerne heri. Det opfordrer specifikt medlovgiverne til hurtigt at nå til enighed om de to sidste udestående lovgivningsforslag i medfør af akten for det indre marked I (»udstationering af arbejdstagere« og »e-identifikation«).Det Europæiske Råd opfordrer også til en yderligere indsats for at begrænse regelbyrden ved hjælp af gennemførelse og videreudvikling af Refitprogrammet og ser frem til at godkende yderligere skridt i denne retning på sit møde i juni. Det vil vende tilbage til spørgsmålet en gang om året som led i det europæiske semester.

27. Det Europæiske Råd, som minder om sine konklusioner fra maj 2013, opfordrer til yderligere fremskridt på verdensplan og i EU med bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning, udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) samt hvidvaskning af penge. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det arbejde, der er foregået i OECD-regi og i andre internationale fora for at imødegå udfordringen på beskatningsområdet og sikre skattesystemernes retfærdighed og effektivitet, især udvikling af en global standard for automatisk udveksling af oplysninger for at sikre ensartede vilkår. Det Europæiske Råd bygger på momentum i retning af større gennemsigtighed i beskatningsspørgsmål og opfordrer Rådet til at nå til enstemmig politisk enighed om direktivet om administrativt samarbejde i begyndelsen af 2014. Det opfordrer til intensivering af forhandlingerne med europæiske tredjelande og anmoder Kommissionen om på Det Europæiske Råds møde i marts 2014 at forelægge en fremskridtsrapport. På denne baggrund vil det reviderede rentebeskatningsdirektiv blive vedtaget senest i marts 2014. Det Europæiske Råd noterer sig Rådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål, hilser det velkommen, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe på højt plan vedrørende beskatning af den digitale økonomi, og opfordrer Kommissionen til at foreslå effektive løsninger, som er forenelige med det indre

75

aftalte kontraktordninger på grundlag af tidsplaner, der er aftalt i fællesskab.

• For så vidt angår de tilhørende solidaritetsmekanismer vil arbejdet fortsætte for nærmere at undersøge alle muligheder med hensyn til den nøjagtige art (f.eks. lån, tilskud eller garantier), den institutionelle form og støttens størrelse, samtidig med at det sikres, at disse mekanismer ikke indebærer forpligtelser for de medlemsstater, der ikke deltager i systemet med indbyrdes aftalte kontraktordninger og tilhørende solidaritetsmekanismer, at de ikke bliver til indkomstudligningsredskaber eller får indvirkning på den f lerårige finansielle ramme, og at de er i overensstemmelse med medlemsstaternes budgetmæssige suverænitet. Aftaler om finansiel støtte, der er tilknyttet indbyrdes aftalte kontraktordninger, vil være af juridisk bindende art. Formanden for EIB tilknyttes dette arbejde.

37. Det Europæiske Råd opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til i tæt samarbejde med formanden for Europa-Kommissionen at fortsætte arbejdet med et system af indbyrdes aftalte kontraktordninger og tilhørende solidaritetsmekanismer på baggrund af ovenstående retningslinjer og af lægge rapport til Det Europæiske Råd i oktober 2014 med henblik på at nå til generel enighed om begge disse elementer. Medlemsstaterne vil blive tæt inddraget i dette arbejde.

ØMU’ens sociale dimension38. Det Europæiske Råd gentager vigtigheden af den

beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling i det europæiske semester. På grundlag af Rådets arbejde bekræfter Det Europæiske Råd relevansen af at anvende en resultattavle med vigtige beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer som beskrevet i den fælles beskæftigelsesrapport.

39. Der skal desuden hurtigt arbejdes videre med anvendelsen af beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i henhold til de retningslinjer, som Kommissionen har foreslået, med henblik på at anvende disse nye instrumenter i det europæiske semester 2014. Anvendelsen af denne bredere vifte af indikatorer skal udelukkende have til formål at give mulighed for en mere generel forståelse af den sociale udvikling.

40. Yderligere foranstaltninger for at forbedre den sociale dimension i euroområdet er frivillige for dem, der står uden for den fælles valuta, og vil i alle henseender være i fuld overensstemmelse med det indre marked.

IV. MIGRATIONSSTRØMME41. Det Europæiske Råd drøftede formandskabets rapport

om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet efter de nylige tragedier ud for Lampedusas kyst. Det Europæiske Råd gentager, at det er fast besluttet på at nedbringe risikoen for yderligere tragedier af denne art i fremtiden.

32. I denne forbindelse er det afgørende at lette og støtte medlemsstaternes reformer på områder, der er af central betydning for væksten, konkurrenceevnen og beskæftigelsen, og som er væsentlige for, at ØMU’en samlet set fungerer godt. Partnerskaber, der bygger på et system af indbyrdes aftalte kontraktordninger og tilhørende solidaritetsmekanismer, skal bidrage til at lette og støtte sunde politikker, inden landene står over for alvorlige økonomiske vanskeligheder.

33. Dette system vil indgå i det europæiske semester, være åbent for medlemsstater uden for euroområdet og i alle henseender være fuldt foreneligt med det indre marked. Systemet skal finde anvendelse på alle medlemsstaterne i euroområdet, undtagen de medlemsstater, der er omfattet af et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

34. De indbyrdes aftalte kontraktordninger vil omfatte en bred vifte af vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker og foranstaltninger, herunder arbejdsmarkedets og varemarkedets funktion, den offentlige sektors effektivitet samt forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og social inklusion. De skal afspejle de prioriteter for den økonomiske politik, der er fastlagt i Det Europæiske Råds fælles analyse af den økonomiske situation i medlemsstaterne og euroområdet som sådan, og tage hensyn til de landespecifikke henstillinger.

35. Partnerskabssystemet vil omfatte tilhørende solida-ritetsmekanismer, der om nødvendigt tilbyder støtte til medlemsstater, som deltager i indbyrdes aftalte kontraktordninger, hvilket bidrager til investeringer i vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker.

36. Arbejdet vil blive videreført med udgangspunkt i følgende hovedelementer:• De indbyrdes aftalte kontraktordninger skal være

nationale tilsagn, som udgør partnerskaber mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet. Det nationale reformprogram, som hver medlemsstat forelægger i forbindelse med det europæiske semester, skal danne grundlag for de indbyrdes aftalte kontraktordninger, bl.a. under hensyntagen til de landespecifikke henstillinger. De indbyrdes aftalte kontraktordninger vil blive skræddersyet til de enkelte medlemsstaters behov og fokusere på et begrænset antal væsentlige løftestænger for bæredygtig vækst, konkurrenceevne og jobskabelse. De målsætninger og foranstaltninger vedrørende den økonomiske politik, som de indbyrdes aftalte kontraktordninger omfatter, bør udformes af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres institutionelle og forfatningsmæssige ordninger og bør sikre fuldt nationalt ejerskab gennem passende inddragelse af de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter. De bør drøftes og indbyrdes aftales med Kommissionen, inden de forelægges Rådet til godkendelse. Kommissionen skal være ansvarlig for at overvåge den aftalte gennemførelse af de indbyrdes

76

angivet i Genèvekommunikéet af 30. januar 2012. Det er dybt bekymret over den fortsat katastrofale humanitære situation i Syrien og krisens alvorlige konsekvenser for nabolandene. Med henblik på donorkonferencen om Syrien den 15. januar 2014 i Kuwait minder Det Europæiske Råd om EU’s førende rolle i spidsen for den internationale bistandsindsats, hvorved der er mobiliseret over 2 mia. EUR siden krisens begyndelse. EU støtter arbejdet i de humanitære organisationer, navnlig FN’s agenturer. Det Europæiske Råd glæder sig over undertegnelsen i denne uge af den største enkeltstående humanitære finansielle EU-tildeling nogensinde. Det bekræfter EU’s tilsagn om fortsat at arbejde for humanitær adgang i Syrien for at hjælpe de nødlidende og at mobilisere tilstrækkelige midler med udgangspunkt i en samlet bistandsstrategi og opfordrer til yderligere foranstaltninger for at forbedre EU-støttens effektivitet. Det Europæiske Råd opfordrer også andre større internationale donorer til at øge indsatsen og påtage sig deres ansvar.

Den Centralafrikanske Republik 46. Det Europæiske Råd er dybt bekymret over den til

stadighed forværrede krise i Den Centralafrikanske Republik og over dens alvorlige humanitære følger og følger for menneskerettighedssituationen. Det ser med tilfredshed på den afgørende franske militære intervention, der bygger på FN’s Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013) til støtte for de afrikanske styrker i deres bestræbelser på at genetablere sikkerheden samt de afrikanske partneres vedvarende engagement i en stabilisering af situationen. Inden for rammerne af en samlet tilgang bekræfter Rådet, at EU er parat til at undersøge anvendelsen af de relevante instrumenter for at bidrage til de igangværende bestræbelser med henblik på stabilisering af landet, herunder inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), både i dens militære og civile dimension. Det opfordrer den højtstående repræsentant til at fremlægge et forslag til en afgørelse herom, der træffes på samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender i januar 2014.

Det østlige partnerskab47. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at

Georgien og Republikken Moldova har paraferet associeringsaftalerne, herunder vidtgående og brede frihandelsområder, på topmødet i det østlige partnerskab den 28.-29. november 2013 i Vilnius. Det Europæiske Råd bekræfter på ny EU’s vilje til at undertegne disse aftaler snarest muligt og ikke senere end slutningen af august 2014.

48. Den Europæiske Union er fortsat parat til at undertegne associeringsaftalen, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde, med Ukraine, så snart Ukraine er parat. Den Europæiske Union opfordrer til tilbageholdenhed, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og en demokratisk løsning på den politiske krise i Ukraine, der kan imødekomme det ukrainske folks forhåbninger. Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd hilser meddelelsen fra Kommissionen, der skitserer 38 operationelle foranstaltninger, velkommen. Det Europæiske Råd opfordrer til, at alle kræfter mobiliseres for at gennemføre de foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, med en klar tidsramme, som Kommissionen angiver. Øget kontakt med tredjelande for at undgå, at migranter begiver sig ud på farefulde rejser til Den Europæiske Union, bør være en prioritet. Oplysningskampagner, regionale beskyttelsesprogrammer, mobilitetspartnerskaber og en effektiv tilbagesendelses politik er vigtige led i denne samlede tilgang. Det Europæiske Råd gentager, at det lægger vægt på genbosættelse af personer, der har behov for beskyttelse, og på at bidrage til den globale indsats på dette område. Det opfordrer også til styrkelse af Frontex’ grænseovervåg ningsoperationer og -foranstaltninger til bekæmpelse af menneskesmugling og -handel og til sikring af, at der udvises passende solidaritet med alle medlemsstater, som er udsat for et stort migrationspres.

42. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til regelmæssigt at overvåge gennemførelsen af foranstaltningerne. Det vil vende tilbage til asyl- og migrationsspørgsmålet på mødet i juni 2014 i et bredere og mere langsigtet politikperspektiv, hvor der vil blive fastlagt strategiske retningslinjer for den videre lovgivningsmæssige og operationelle planlægning på området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Kommissionen opfordres til forud for dette møde at af lægge rapport til Rådet om gennemførelsen af foranstaltningerne i meddelelsen.

V. UDVIDELSEN OG STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSPROCESSEN

43. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på og støtter de konklusioner, som Rådet vedtog den 17. december om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen.

VI. EKSTERNE FORBINDELSER

WTO’s 9. ministerkonference44. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det vellykkede

resultat af WTO’s 9. minister konference på Bali. Navnlig den nye aftale om lettelse af samhandelen vil medføre betydelige fordele for alle WTO-medlemmer og bidrage til at skabe nye arbejdspladser og vækst. Dette resultat omfatter også vigtige beslutninger, der skal fremme integrationen af udviklingslande, navnlig LDC-lande, i verdenshandelssystemet. Det Europæiske Råd gentager sin støtte til det multilaterale handelssystem og ser frem til en yderligere fremskyndelse af forhandlingerne med henblik på at afslutte Doharunden.

Syrien45. Det Europæiske Råd noterer sig, at FN’s generalsekretær

Ban Ki-Moon har meddelt, at han vil indkalde til en konference om Syrien den 22. januar 2014 for at opnå en ægte og inklusiv demokratisk overgang i Syrien som

77

EU-strategi for Alperegionen50. Det Europæiske Råd, som minder om sine konklusioner

fra juni 2011 og Rådets konklusioner om merværdien af makroregionale strategier fra oktober 2013, opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en EU-strategi for Alperegionen senest i juni 2015.

fremhæver alle suveræne staters ret til at træffe deres egne udenrigspolitiske afgørelser uden unødigt udefra kommende pres.

VII. ANDRE PUNKTER

Energi49. Det Europæiske Råd hilser Rådets rapporter om

henholdsvis gennemførelsen af det indre energimarked og eksterne energiforbindelser velkommen. I denne forbindelse understreger det, at der hurtigt skal træffes foranstaltninger til gennemførelse af Det Europæiske Råds retningslinjer fra maj 2013, herunder intensiveringen af arbejdet med elektricitetsnet. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til energipolitikken på mødet i marts.

Fotos:

© Den Europæiske Union

doi:10.2860/72717

ISSN 1977-3145

QC-AO

-13-001-DA

-C

Rue de la Loi/ Wetstraat 1751048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIËTlf. +32 22816111

www.european-council.europa.eu

http://www.european-council.europa.eu

Det Europæiske Råd i 2013 - Home - Consilium · sundhedstjek af alle banker. Den fælles tilsynsmekanisme vil være funktionsdygtig i november 2014. På det politiske plan var hovedopgaven

Documents