Den Europæiske Unions - Tidende L107 - EUR-Lex

Den Europæiske Unions

TidendeL 107

Dansk udgave

65. årgang

Retsforskrifter 6. april 2022

Indhold

I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

★ Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

★ Rådets direktiv (EU) 2022/543 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2008/118/EF og (EU) 2020/262 for så vidt angår afgiftsfrie butikker i Kanaltunnelens franske terminal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

★ Rådets afgørelse (EU) 2022/544 af 4. april 2022 om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om operationelle aktiviteter, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Moldova . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

FORORDNINGER

★ Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/545 af 26. januar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 med nærmere regler vedrørende de specifikke prøvningsprocedurer og tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår kollisionsdatarekorderen samt til typegodkendelse af sådanne systemer som separate tekniske enheder og om ændring af bilag II til nævnte forordning (1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

★ Kommissionens forordning (EU) 2022/546 af 31. marts 2022 om et midlertidigt forbud mod fiskeri efter rødfiskarter i NAFO 3M fra fartøjer, der fører et EU-medlemsstats flag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

DA De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.

(1) EØS-relevant tekst.

★ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/547 af 5. april 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af superabsorberende polymerer med oprindelse i Republikken Korea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

AFGØRELSER

★ Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/548 af 24. marts 2022 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Frankrig — EGF/2021/007 FR/Selecta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

★ Rådets afgørelse (EU) 2022/549 af 17. marts 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne under anden del af fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilag A og B til nævnte konvention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

★ Rådets afgørelse (EU) 2022/550 af 17. marts 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse om fastsættelse af tærskler for kviksølvaffald i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i nævnte konvention . . . . . 80

★ Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/551 af 4. april 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/85 om ækvivalens mellem kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og de reguleringsmæssige rammer i Amerikas Forenede Stater for centrale modparter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af USA's Securities and Exchange Commission (1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

★ Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/552 af 4. april 2022 om fastsættelse af, at amerikanske nationale værdipapirbørser, der er registreret hos Securities and Exchange Commission, opfylder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2014/65/EU, og som er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse (1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

HENSTILLINGER

★ Kommissionens henstilling (EU) 2022/553 af 5. april 2022 om overvågning af forekomsten af Alternaria-toksiner i fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

(1) EØS-relevant tekst.

I

(Lovgivningsmæssige retsakter)

DIREKTIVER

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/542

af 5. april 2022

om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Reglerne om momssatser, som er fastsat i Rådets direktiv 2006/112/EF (3), har til formål at sikre det indre markeds funktion og forhindre konkurrenceforvridning. Reglerne blev udformet for mere end 20 år siden og bygger på oprindelsesprincippet. I sine meddelelser af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg og af 4. oktober 2017 om opfølgning på handlingsplanen for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — Tid til handling meddelte Kommissionen sin hensigt om at tilpasse disse regler med henblik på at skabe et endeligt momssystem for den grænseoverskridende varehandel mellem virksomheder i medlemsstaterne, som er baseret på beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten.

(2) I et system, hvor levering af varer og ydelser beskattes i bestemmelsesmedlemsstaten, vil leverandørerne ikke have nogen væsentlig fordel af at være etableret i en medlemsstat, der anvender lavere momssatser. Større forskelle mellem momssatserne vil i et sådant system ikke forstyrre det indre markeds funktion eller skabe konkurrenceforvridning. Under sådanne forhold bør medlemsstaterne gives større spillerum til fastsættelse af satser.

(3) Varer og ydelser, som er genstand for nedsatte satser, bør have sigte på at gavne den endelige forbruger og forfølge mål af almen interesse. Med henblik på at undgå unødig kompleksitet og påfølgende øgede omkostninger for virksomhederne, navnlig i forbindelse med samhandelen inden for Fællesskabet, bør varer og ydelser, når medlemsstaterne udvælger sådanne varer og ydelser i overensstemmelse hermed, normalt være genstand for nedsatte satser i hele omsætningskæden.

(1) Udtalelse af 9.3.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).(2) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 35.(3) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

DA Den Europæiske Unions Tidende 6.4.2022 L 107/1

(4) De retlige rammer, der giver mulighed for at anvende nedsatte satser, bør generelt være i overensstemmelse med andre EU-politikker såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (4) og meddelelsen fra Kommissionen af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt. For at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende nedsatte satser med henblik på at styrke deres sundhedssystemers modstandsdygtighed er det hensigtsmæssigt at udvide omfanget af varer og ydelser, der anses for at være afgørende for at støtte leveringen af sundhedsydelser og kompensere for eller afhjælpe handicap. Medlemsstaterne bør endvidere have mulighed for at bidrage til en klimaneutral og grøn økonomi ved at anvende nedsatte satser på miljøvenlige leveringer og samtidig forberede udfasningen af den eksisterende præferencebehandling af miljøskadelige leveringer.

(5) Alle medlemsstater bør behandles lige, og de skal derfor have de samme muligheder for at anvende nedsatte momssatser, som dog bør forblive en undtagelse til normalsatsen. En sådan ligebehandling kan opnås ved at give alle medlemsstaterne mulighed for på de berettigede varer og ydelser og inden for fastlagte grænser at anvende højst to nedsatte satser på mindst 5 %, en nedsat sats, som er lavere end minimummet på 5 %, samt en fritagelse med ret til fradrag af indgående moms.

(6) I betragtning af behovet for at undgå en udbredelse af nedsatte satser af budgetmæssige årsager og af princippet om ligebehandling bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende nedsatte satser, der ikke er lavere end minimummet på 5 %, på leveringer af varer eller ydelser, der er dækket af højst 24 numre af dem, der er anført i bilag III til direktiv 2006/112/EF. Af samme grund bør medlemsstaterne frit kunne anvende en nedsat sats, der er lavere end minimummet på 5 %, og en fritagelse med ret til fradrag af indgående moms, dog kun på leveringer af varer eller ydelser, der er dækket af højst syv numre af dem, der er anført i bilag III til direktiv 2006/112/EF, som de har udvalgt blandt de leveringer af varer og ydelser, der anses for at dække basale behov, nemlig dem, der vedrører levering af fødevarer, vand, medicin, farmaceutiske produkter, sundheds- og hygiejneprodukter, personbefordring og visse kulturelle genstande (bøger, aviser og tidsskrifter), eller blandt andre af de leveringer af varer og ydelser, der er anført i bilag III til direktiv 2006/112/EF, og hvorpå andre medlemsstater anvender nedsatte satser, der er lavere end minimummet på 5 %, eller fritagelser med ret til fradrag af indgående moms, så længe de overholder de fastsatte frister. Medlemsstater, der allerede anvender sådanne nedsatte satser eller fritagelser, bør have den nødvendige tid til at tilpasse sig disse grænser.

(7) Solcellepaneler bør medtages blandt disse syv numre i overensstemmelse med Unionens miljøforpligtelser vedrørende dekarbonisering og med den europæiske grønne pagt, og medlemsstaterne bør også ved hjælp af nedsatte momssatser have mulighed for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder. Med henblik på at støtte omstillingen til anvendelse af vedvarende energikilder og fremme Unionens selvforsyning med hensyn til energi er det nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at forbedre de endelige forbrugeres adgang til grønne energikilder.

(8) En medlemsstats udøvelse af en af nævnte muligheder bør betragtes som en foranstaltning, der er integreret i momssatssystemets logik, og som er indført af klart definerede sociale årsager til fordel for den endelige forbruger eller af almen interesse.

(9) I overensstemmelse med de generelle regler om momssatser er der en række eksisterende undtagelser, der giver visse medlemsstater mulighed for at anvende lavere satser. Disse lavere satser er begrundet i særlige geografiske forhold eller har sociale årsager, der er til fordel for den endelige forbruger eller af almen interesse. Sådanne lavere satser kan være relevante for andre medlemsstater. I overensstemmelse med princippet om ligebehandling bør der derfor gives mulighed for, at alle medlemsstater kan anvende lavere satser på de samme varer og ydelser, som dem, hvorpå der i andre medlemsstater anvendes lavere satser, og på samme betingelser. Med henblik på at overholde loftet på syv numre bør medlemsstater, der pr. 1. januar 2021 anvendte sådanne lavere satser på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af mere end syv numre i bilag III til direktiv 2006/112/EF, begrænse anvendelsen af nedsatte satser, der er lavere end minimummet på 5 %, og indrømmelse af fritagelser med ret til fradrag af indgående moms på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af syv af de i bilag III til direktiv 2006/112/EF anførte numre senest den 1. januar 2032 eller ved indførelsen af den endelige ordning, afhængig af hvilken dato der kommer først. Disse ændringer berører ikke de ordninger for undtagelser vedrørende anvendelsen af fritagelser uden ret til fradrag af indgående moms, der er fastsat i bilag X til direktiv 2006/112/EF.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1).

DA Den Europæiske Unions Tidende L 107/2 6.4.2022

(10) Desuden giver en række andre undtagelser i øjeblikket visse medlemsstater mulighed for at anvende nedsatte satser på mindst 12 % på varer og ydelser, der ikke er anført i bilag III til direktiv 2006/112/EF. I betragtning af, hvor tæt disse nedsatte satser ligger på normalsatsen, og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling bør der gives mulighed for, at alle medlemsstater kan anvende nedsatte satser på mindst 12 % på de samme varer og ydelser som dem, hvorpå der i andre medlemsstater anvendes nedsatte satser på mindst 12 %, og på samme betingelser.

(11) Andre medlemsstater bør kunne anvendenedsatte satser på mindst 12 % for leveringer af varer og ydelser, der ikke er anført i bilag III til direktiv 2006/112/EF, og nedsatte satser på under 5 % og fritagelser med ret til fradrag af indgående moms på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af andre numre i bilag III end nr. 1)-6) og 10c), så længe de overholder den momssatsstruktur, der er fastsat i nærværende direktiv, og de tilsvarende betingelser, der anvendes af de medlemsstater, som anvender nedsatte satser eller fritagelser med ret til fradrag af indgående moms pr. 1. januar 2021. Disse andre medlemsstater bør omfatte medlemsstater, der i øjeblikket anvender nedsatte satser og fritagelser med ret til fradrag af indgående moms, og som ønsker at anvende nedsatte satser på mindst 12 % for leveringer af varer og ydelser, der ikke er anført i bilag III til direktiv 2006/112/EF, nedsatte satser på under 5 % eller fritagelser med ret til fradrag af indgående moms på andre leveringer af varer og ydelser end dem, de i øjeblikket anvender.

(12) Medlemsstater, der anvendte nedsatte satser eller indrømmede fritagelser med ret til fradrag af indgående moms på grundlag af undtagelser pr. 1. januar 2021, bør meddele Momsudvalget de vigtigste bestemmelser og betingelser for undtagelser i deres nationale lovgivning, der var gældende den 1. januar 2021, og som andre medlemsstater vil få adgang til. Med henblik på at sikre retssikkerheden og give alle medlemsstater lige adgang til disse undtagelser og på grundlag af de oplysninger, som de berørte medlemsstater har afgivet frem til den fastsatte frist, skal Kommissionen straks efter modtagelsen af disse oplysninger udarbejde en fuldstændig liste over de varer og ydelser, for hvilke sådanne nedsatte satser eller fritagelser anvendes, og sende den til alle medlemsstaterne. Det er afgørende, at medlemsstaterne overholder fristen for meddelelse af sådanne oplysninger for at sikre, at alle medlemsstater har lige adgang til undtagelser.

(13) På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen udsender, bør medlemsstaterne kunne anvende nedsatte satser og fritagelser med ret til fradrag af indgående moms på leveringer af varer og ydelser, for hvilke andre medlemsstater anvender sådanne satser og fritagelser, forudsat at der anvendes nedsatte satser og fritagelser på samme betingelser som dem, der gælder i de medlemsstater, der allerede anvender disse satser og fritagelser. For at kunne benytte disse muligheder bør medlemsstaterne fastlægge de nærmere regler og meddele Momsudvalget teksten til de vedtagne bestemmelser. På grundlag af denne meddelelse bør Kommissionen forelægge Rådet en rapport med en fuldstændig liste over de varer og ydelser, for hvilke medlemsstaterne kan anvende nedsatte satser og fritagelser med ret til fradrag af indgående moms.

(14) I betragtning af behovet for at modernisere og ajourføre listen over varer og ydelser, der kan belægges med nedsatte satser, bør direktiv 2006/112/EF ændres for at give mulighed for at anvende nedsatte satser til særlige socialpolitiske mål, for at sikre klarhed og for at tage hensyn til neutralitetsprincippet, nemlig ved at sikre samme behandling med hensyn til momssatser for leje eller leasing og levering af visse varer.

(15) Med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at støtte omstillingen til anvendelse af miljøvenlige varmeanlæg og i overensstemmelse med Unionens miljøforpligtelser vedrørende dekarbonisering bør muligheden for, at medlemsstaterne kan anvende en nedsat sats for levering og installation af højeffektive lavemissionsvarmeanlæg, der opfylder kriterierne i miljølovgivningen, endvidere medtages i bilag III til direktiv 2006/112/EF.

(16) Digitalisering spiller en central rolle med hensyn til at skabe værdi og fremme konkurrenceevnen. Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund måler og rangerer medlemsstaternes digitale indsats på grundlag af foruddefinerede indikatorer, der viser betydelige forskelle i den digitale udvikling. Med henblik på at overvinde internetadgangstjenesternes ringe dækning og fremme deres udvikling bør medlemsstaterne kunne anvende en nedsat sats på sådanne tjenester. Anvendelsen af en nedsat sats på internetadgangstjenester bør skræddersys til de mål, der er fastsat i den nationale digitaliseringspolitik, og begrænses i omfang i overensstemmelse hermed. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (5) giver internetadgangstjenester mulighed for konnektivitet, men omfatter ikke det indhold, der leveres via internettet.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og om ændring af direktiv 2002/22/EF og forordning (EU) nr. 531/2012 (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1).


(17) I betragtning af den digitale omstilling af økonomien bør det desuden være muligt for medlemsstaterne at fastsætte samme behandling af livestreamede aktiviteter, herunder arrangementer, som af aktiviteter og arrangementer, der er berettigede til nedsatte satser, når de overværes fysisk.

(18) Med henblik på at sikre beskatning i forbrugsmedlemsstaten er det nødvendigt, at alle ydelser, der kan leveres til en kunde elektronisk, er afgiftspligtige på det sted, hvor kunden er etableret, har sin bopæl eller har sit sædvanlige opholdssted. Reglerne for leveringsstedet for ydelser bør derfor ændres i forbindelse med sådanne aktiviteter.

(19) Med henblik på at skabe retssikkerhed er det nødvendigt at præcisere, at det i forbindelse med organisationer, der beskæftiger sig med social velfærd, er organisationens generelle aktivitet og mål som helhed, uafhængigt af den endelige modtager af leveringen af varer eller ydelser, der bør tages i betragtning ved vurderingen af betingelserne for anvendelse af en nedsat sats.

(20) Desuden bør direktiv 2006/112/EF ændres for at gøre det muligt at anvende nedsatte satser i et begrænset antal specifikke situationer af sociale årsager til fordel for den endelige forbruger og med henblik på at forfølge et mål af almen interesse. Listen over varer og ydelser, der kan belægges med nedsatte satser i bilag III til direktiv 2006/112/EF, bør udvides derfor til også at indeholde et begrænset antal af sådanne eksisterende undtagelser.

(21) Covid-19-pandemien viste, at der er behov for at tilpasse direktiv 2006/112/EF for at gøre den retlige ramme klar til at håndtere fremtidige kriser og dermed sætte medlemsstaterne i stand til at reagere hurtigt på ekstraordinære omstændigheder såsom pandemier, humanitære kriser og naturkatastrofer. Med henblik herpå bør medlemsstater, der af Kommissionen fik tilladelse til at indrømme fritagelse for moms på varer indført til fordel for katastroferamte, på samme betingelser have mulighed for at indrømme fritagelse med ret til fradrag af indgående moms for så vidt angår erhvervelser inden for Fællesskabet og indenlandske leveringer af disse varer og af ydelser i tilknytning til sådanne varer til de berettigede organer, således at de kan hjælpe ofre for sådanne katastrofer. Hvis betingelserne for fritagelser ikke længere er opfyldt, bør leveringen af sådanne varer og ydelser være momspligtig.

(22) Hovedmålet for dette direktiv, nemlig ajourføring af listen over varer og ydelser, der kan belægges med nedsatte satser, og fastlæggelse af grundene til at sikre, at medlemsstaterne har de samme muligheder for at anvende nedsatte satser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de nuværende begrænsninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(23) Direktiv 2006/112/EF er blevet ændret ved Rådets direktiv (EU) 2020/285 (6). På grund af momssatsernes anderledes struktur i nærværende direktiv bør henvisningerne i direktiv (EU) 2020/285 ændres.

(24) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(25) Direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(6) Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (EUT L 62 af 2.3.2020, s. 13).

(7) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2006/112/EF

I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 53 tilføjes følgende stykke:

»Denne artikel finder ikke anvendelse på adgang til de i første afsnit omhandlede arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel.«

2) I artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Når tjenesteydelserne og ydelserne i tilknytning hertil vedrører aktiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet dog det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.«

3) Artikel 59a, indledningen, affattes således:

»Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikkepåligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44 og 45, artikel 54, stk. 1, andet afsnit, og artikel 56, 58 og 59, anse:«

4) Artikel 81, stk. 1, affattes således:

»De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke gjorde brug af muligheden for at anvende en nedsat sats i henhold til artikel 98, kan, når de gør brug af muligheden i artikel 89, fastsætte, at afgiftsgrundlaget for de i bilag III, nr. 26), omhandlede leveringer af kunstgenstande er lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt efter artikel 73, 74, 76, 78 og 79.«

5) I artikel 94 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

»2. Den sats, der skal anvendes ved indførsel af varer, er den, der anvendes på medlemsstatens område ved levering af samme vare.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»3. Uanset denne artikels stk. 2 kan medlemsstater, der anvender en normalsats på levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter anført i bilag IX, del A, B og C, anvende en nedsat sats som fastsat i artikel 98, stk. 1, første afsnit, på indførsel af disse varer på medlemsstatens område.«

6) Artikel 98 affattes således:

»Artikel 98

1. Medlemsstaterne kan højst anvende to nedsatte satser.

De nedsatte satser fastsættes som en procentsats af afgiftsgrundlaget, som ikke må være mindre end 5 %, og må kun anvendes på de leveringer af varer og ydelser, der er anført i bilag III.

Medlemsstaterne kan anvende de nedsatte satser på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af højst 24 numre i bilag III.

2. Medlemsstaterne kan foruden de to nedsatte satser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvende en nedsat sats, der er lavere end minimumssatsen på 5 %, og en fritagelse med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af højst syv numre i bilag III.

Den nedsatte sats, der er lavere end minimumssatsen på 5 %, og fritagelsen med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms kan kun anvendes på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af følgende numre i bilag III:

a) nr. 1)-6) og nr. 10c)

b) ethvert andet nummer i bilag III, der falder ind under de muligheder, der er fastsat i artikel 105a, stk. 1.


Med henblik på dette stykkes andet afsnit, litra b), anses de transaktioner vedrørende boliger, der er omhandlet i artikel 105a, stk. 1, andet afsnit, for at falde ind under bilag III, nr. 10).

Medlemsstater, der pr. 1. januar 2021 anvender nedsatte satser, der er lavere end minimumssatsen på 5 %, eller indrømmer fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på leveringer af varer og ydelser, der er dækket af mere end syv numre i bilag III, begrænser anvendelsen af disse nedsatte satser eller indrømmelsen af fritagelser for at overholde dette stykkes første afsnit senest den 1. januar 2032 eller ved indførelsen af den endelige ordning, der er nævnt i artikel 402, afhængig af hvilken dato der kommer først. Medlemsstaterne kan frit bestemme, hvilke leveringer af varer eller ydelser de fortsat vil anvende disse nedsatte satser på eller indrømme disse fritagelser for.

3. De nedsatte satser og de fritagelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, bortset fra dem, der er anført i bilag III, nr. 6), 7), 8) og 13).

4. Når medlemsstaterne anvender de nedsatte satser og fritagelser, der er fastsat i dette direktiv, kan de anvende den kombinerede nomenklatur eller den aktivitetstilknyttede produktklassifikation, eller begge, til at fastsætte, hvad den pågældende kategori præcist dækker.«

7) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 98a

De nedsatte satser og de fritagelser, der er omhandlet i artikel 98, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på leveringer af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 4.«

8) Artikel 99 udgår.


»Artikel 100

Senest den 31. december 2028 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om indholdet af bilag III, der ledsages af eventuelle passende forslag, hvis det er nødvendigt.«

10) Artikel 101 udgår.

11) I afsnit VIII, kapitel 2, indsættes følgende afdeling:

»Afd el ing 2a

E ks t raordinære s i tuatio ne r

Artikel 101a

1. Hvis Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, i Rådets direktiv 2009/132/EF (*) har givet en medlemsstat tilladelse til at indrømme en fritagelse for varer indført til fordel for katastroferamte, kan denne medlemsstat indrømme en fritagelse med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på samme betingelser for så vidt angår erhvervelser inden for Fællesskabet og levering af disse varer og af ydelser i tilknytning til sådanne varer, herunder udlejningsydelser.

2. En medlemsstat, der ønsker at anvende den i stk. 1 omhandlede foranstaltning, underretter Momsudvalget herom.

3. Når varer eller ydelser erhvervet af organisationer, der er omfattet af fritagelsen i denne artikels stk. 1, anvendes til andre formål end dem, som er fastsat i afsnit VIII, kapitel 4, i direktiv 2009/132/EF, er anvendelsen af sådanne varer eller ydelser momspligtig på de betingelser, der er gældende på det tidspunkt, hvor betingelserne for fritagelsen ikke længere er opfyldt.

_____________(*) Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b)

og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5).«


12) Artikel 102 og 103 udgår.


»Artikel 104

1. Østrig kan i kommunerne Jungholz og Mittelberg (Kleines Walsertal) anvende en normalsats, som er lavere end den tilsvarende sats, der anvendes i resten af Østrig, dog ikke under 15 %.

2. Grækenland kan anvende satser, der er indtil 30 % lavere end de tilsvarende satser, der anvendes på det græske fastland, i departementerne Lesbos, Chios, Samos, Dodekaneserne og Kykladerne samt på øerne Thassos, De Nordlige Sporader, Samothrake og Skyros.

3. Portugal kan for transaktioner, der gennemføres i de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, og for indførsler, der foretages direkte til disse regioner, anvende satser, der er lavere end dem, der anvendes for det kontinentale område.

4. Portugal kan anvende en af de to nedsatte satser i artikel 98, stk. 1, på broafgifter i Lissabonområdet.«

14) Artikel 104a og 105 udgår.

15) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 105a

1. Medlemsstater, som i overensstemmelse med EU-retten den 1. januar 2021 anvendte nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, eller indrømmede fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på levering af varer eller ydelser, der er anført i andre numre end nr. 1)-6) og nr. 10c) i bilag III, kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, fortsat anvende disse nedsatte satser eller indrømme disse fritagelser, jf. dog denne artikels stk. 4.

Medlemsstater, som i overensstemmelse med EU-retten den 1. januar 2021 anvendte nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, på transaktioner vedrørende boliger, som ikke er led i en socialpolitik, kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, fortsat anvende disse nedsatte satser.

Medlemsstaterne meddeler Momsudvalget teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter og betingelserne for anvendelse af de nedsatte satser og fritagelser i forbindelse med artikel 98, stk. 2, andet afsnit, litra b), senest den 7. juli 2022.

Uden at det berører denne artikels stk. 4, kan andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, første afsnit, anvende nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, eller fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på de samme leveringer af varer eller ydelser som dem, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit, og på samme betingelser som dem, der finder anvendelse den 1. januar 2021 i de medlemsstater, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit.

2. Medlemsstater, som i overensstemmelse med EU-retten den 1. januar 2021 anvendte nedsatte satser, der er lavere end 12 %, herunder nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, eller indrømmede fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms på levering af andre varer eller ydelser end dem, der er anført i bilag III, kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1 og 2, fortsat anvende disse nedsatte satser eller indrømme disse fritagelser indtil den 1. januar 2032 eller indtil indførelsen af de endelige ordninger, der er nævnt i artikel 402, afhængig af hvilken dato der kommer først, jf. dog denne artikels stk. 4.

3. Medlemsstater, som i overensstemmelse med EU-retten den 1. januar 2021 anvendte nedsatte satser, der ikke er lavere end 12 %, på levering af andre varer eller ydelser end dem, der er anført i bilag III, kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1, første afsnit, fortsat anvende disse nedsatte satser, jf. dog denne artikels stk. 4.

Medlemsstaterne meddeler Momsudvalget teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter og betingelser for anvendelse af de nedsatte satser, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, senest den 7. juli 2022.


Uden at det berører denne artikels stk. 4, kan andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1, første afsnit, anvende nedsatte satser, der ikke er lavere end 12 %, på de samme leveringer af varer eller ydelser som dem, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, på samme betingelser som dem, der finder anvendelse den 1. januar 2021 i de medlemsstater, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

4. Uanset stk. 1, 2 og 3 ophører de nedsatte satser eller fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms for fossile brændstoffer, andre varer med tilsvarende indvirkning på drivhusgasemissioner, såsom tørv, og træ til brændsel med at finde anvendelse senest den 1. januar 2030. De nedsatte satser eller fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms ophører med at finde anvendelse på kemiske pesticider og kunstgødning senest den 1. januar 2032.

5. Medlemsstater, som i henhold til denne artikels stk. 1, fjerde afsnit, denne artikels stk. 3, tredje afsnit, og artikel 105b ønsker at anvende de nedsatte satser, der ikke er lavere end 12 %, de nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, eller fritagelserne med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms, fastlægger senest den 7. oktober 2023 de nærmere regler for udøvelsen af disse muligheder. De meddeler Momsudvalget teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de har udstedt.

6. Senest den 1. juli 2025 forelægger Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes oplysninger Rådet en rapport med en fuldstændig liste over de varer og ydelser omhandlet i denne artikels stk. 1 og 3 og i artikel 105b, som de nedsatte satser, herunder de nedsatte satser, der er lavere end det minimum, der er fastsat i artikel 98, stk. 1, eller fritagelserne med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms finder anvendelse på i medlemsstaterne.

Artikel 105b

Medlemsstater, som i overensstemmelse med EU-retten den 1. januar 2021 anvendte nedsatte satser, der ikke er lavere end minimummet på 5 %, på transaktioner vedrørende boliger, som ikke er led i en socialpolitik, kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1, første afsnit, fortsat anvende disse nedsatte satser. I så fald må den nedsatte sats, som skal anvendes på sådanne transaktioner, fra den 1. januar 2042 ikke være lavere end 12 %.

Medlemsstaterne meddeler Momsudvalget teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter og betingelser for anvendelse af de nedsatte satser, der er omhandlet i stk. 1, senest den 7. juli 2022.

Andre medlemsstater kan i overensstemmelse med artikel 98, stk. 1, første afsnit, anvende en nedsat sats, der ikke er lavere end 12 %, på transaktioner, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, på samme betingelser som dem, som finder anvendelse den 1. januar 2021 i de medlemsstater, der er omhandlet i denne artikels første afsnit.

Ved anvendelsen af artikel 98, stk. 1, tredje afsnit, anses de transaktioner, der er omhandlet i denne artikel, for at falde ind under i bilag III, nr. 10).«

16) I afsnit VIII udgår kapitel 4.

17) Artikel 123, 125, 128 og 129 udgår.


»3. Medlemsstaterne kan fritage afgiftspligtige personer for den i artikel 220, stk. 1, eller i artikel 220a fastsatte forpligtelse til at udstede en faktura for levering af varer eller ydelser, som de foretager på deres område, og som med eller uden ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms er fritaget i medfør af artikel 98, stk. 2, artikel 105a og 132, artikel 135, stk. 1, litra h)-l), artikel 136, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c.«

19) Artikel 288, første afsnit, nr. 2), affattes således:

»2) beløbet for transaktioner, som i henhold til artikel 98, stk. 2, eller artikel 105a er fritaget med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms«.



»1. Under forudsætning af at der ikke er anvendt en nedsat sats på kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, som er leveret til eller indført af en afgiftspligtig videreforhandler, giver medlemsstaterne de afgiftspligtige videreforhandlere ret til at vælge at anvende fortjenstmargenordningen på leveringer af følgende varer:

a) kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som de selv har indført

b) kunstgenstande, som er leveret til dem af kunstneren eller dennes retssuccessorer

c) kunstgenstande, som er leveret til dem af en afgiftspligtig person, der ikke er en afgiftspligtig videreforhandler.«

21) I artikel 387 udgår litra c).

22) Titlen på bilag III affattes således:

»Liste over leveringer af varer og ydelser, som kan belægges med de i artikel 98 omhandlede nedsatte satser og fritagelsen med ret til fradrag af moms«.

23) Bilag III ændres i overensstemmelse med bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

Ændringer af direktiv (EU) 2020/285

Artikel 1, nr. 15), i direktiv (EU) 2020/285 affattes således:

»15) Artikel 288 affattes således:

»Artikel 288

1. Den årlige omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelse af den i artikel 284 omhandlede fritagelse, består af følgende beløb uden moms:

a) beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt afgift, hvis de blev leveret af en ikkefritaget afgiftspligtig person

b) beløbet for transaktioner, som i henhold til artikel 98, stk. 2, eller artikel 105a, er fritaget med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms

c) beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 146-149 og 151, 152 og 153

d) beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 138, hvis den i nævnte artikel fastsatte fritagelse finder anvendelse

e) beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i artikel 135, stk. 1, litra b)-g), omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsikringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.

2. Overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver tages ikke i betragtning ved beregning af den i stk. 1 omhandlede omsætning.««

Artikel 3

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2024 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1, nr. 1), 2), 5), 7) og 12), for så vidt angår bortfaldet af artikel 103 i direktiv 2006/112/EF, samt artikel 1, nr. 20, og artikel 2.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2025.


Medlemsstaterne kan anvende de love og administrative bestemmelser, der vedrører bilag III til direktiv 2006/112/EF, nr. 7) og 13), hvad angår adgang til livestreaming af arrangementer eller besøg dækket af nævnte numre, og nr. 26), og som er anført i bilaget til nærværende direktiv, fra den 1. januar 2025.

2. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

Artikel 4

Gennemgang

På grundlag af en vurdering af, om fremtidssikrede løsninger, der er tilpasset den digitale tidsalder og er i overensstemmelse med målsætningen om et destinationsbaseret momssystem, er mulige, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag om ændring af de relevante bestemmelser i dette direktiv for så vidt angår den fortjenstmargenordning, der er fastsat i afsnit XII, kapitel 4, i direktiv 2006/112/EF.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 5. april 2022.

På Rådets vegneB. LE MAIRE

Formand


BILAG

I bilag III til direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

1) Nr. 3)-8) affattes således:

»3) Farmaceutiske produkter, som anvendes til medicinske og veterinærmedicinske formål, herunder svangerskabsforebyggende produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder og absorberende hygiejneprodukter

4) Medicinsk udstyr, apparater, anordninger, objekter, hjælpemidler og værnemidler, herunder sundhedsbeskyttelsesmasker, der normalt er bestemt til anvendelse inden for sundhedspleje eller til brug for handicappede, varer, der er afgørende for at kompensere for eller afhjælpe handicap, samt tilpasning, reparation, udlejning og leasing af sådanne varer

5) Passagerbefordring og transport af passagerers medførte ejendele, f.eks. bagage, cykler, herunder elektriske cykler, motorkøretøjer eller andre køretøjer, eller levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordring

6) Levering, herunder udlån på biblioteker, af bøger, aviser og tidsskrifter, enten på fysiske medier eller leveret elektronisk eller begge dele (herunder brochurer, foldere og lignende tryksager, billed-, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende), bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame, og bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af videoindhold eller hørbar musik, produktion af publikationer for organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, og ydelser i forbindelse hermed

7) Entré til forestillinger, teatre, cirkus, messer, forlystelsesparker, koncerter, museer, zoologiske haver, biografer, udstillinger og lignende kulturelle arrangementer og etablissementer eller adgang til livestreaming af disse arrangementer eller besøg eller begge

8) Radio- og tv-modtagelse og webcasting af sådanne programmer ved en medietjenesteudbyder, internetadgangstjenester, der stilles til rådighed som led i en af medlemsstaterne fastlagt digitaliseringspolitik«.

2) Nr. 10) og 10a) affattes således:

»10) Levering og opførelse af boliger som led i en af medlemsstaterne fastlagt socialpolitik, renovering og ombygning, herunder nedrivning og genopbygning, og reparation af boliger og private boliger, udlejning af fast ejendom til beboelsesformål

10a) Opførelse og renovering af offentlige bygninger og andre bygninger, der anvendes til virksomhed af almen interesse«.

3) Følgende nummer indsættes:

»10c) Levering og installation af solpaneler på eller i umiddelbar nærhed af private boliger, boliger og offentlige bygninger eller andre bygninger, som anvendes til virksomhed af almen interesse«.

4) Nr. 11 affattes således:

»11) Leveringer af varer og ydelser, der normalt er bestemt til anvendelse i landbrugsproduktionen, bortset fra kapitalgoder såsom maskiner og bygninger, og indtil den 1. januar 2032 leveringer af kemiske pesticider og kunstgødning«.

5) Følgende nummer indsættes:

»11a) Levende heste og levering af ydelser vedrørende levende heste«.


»13) Entré til sportsarrangementer eller adgang til livestreaming af disse arrangementer eller begge, brug af sportsfaciliteter og levering af undervisningstimer i sport eller fysisk træning, også når sådanne livestreames«.

7) Nr. 14 udgår.


»15) Levering af varer og ydelser fra velgørende organisationer, som arbejder med sigte på velfærd og social sikring som defineret af medlemsstaterne, og som af medlemsstaterne er anerkendt som sådanne, medmindre disse transaktioner er fritaget i henhold til artikel 132, 135 og 136«.


9) Nr. 18) og 19) affattes således:

»18) Ydelser i forbindelse med kloakrensning, renholdelse af gader, renovation og behandling eller genanvendelse af affald, bortset fra sådanne ydelser leveret af de organer, der er omhandlet i artikel 13

19) Reparationsydelser vedrørende husholdningsapparater, sko og lædervarer, beklædningsgenstande og linned (herunder reparation og ændring)«.

10) Nr. 21) affattes således:

»21) Frisørvirksomhed«.

11) Følgende numre tilføjes:

»22) Levering af elektricitet, fjernvarme og fjernkøling og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (*), levering og installation af højeffektive lavemissionsvarmeanlæg, der lever op til de emissionsreferenceværdier, der er fastsat i henholdsvis bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2015/1189 (**) og i bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2015/1185 (***), og som har fået et EU-energimærke, der viser, at kriteriet i artikel 7, stk. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (****) er opfyldt, og, indtil den 1. januar 2030, naturgas og træ til brændsel

23) Levende planter og andre blomsterdyrkningsprodukter, herunder løg, rodfrugter og lignende, afskårne blomster og pyntegrønt

24) Børnebeklædning og børnefodtøj, børnesæder til biler

25) Leveringer af cykler, herunder elektriske cykler, udlejning og reparation af sådanne cykler

26) Leveringer af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter anført i bilag IX, del A, B og C

27) Juridiske ydelser til personer, der er omfattet af en arbejdskontrakt, og til ledige som led i arbejdsretlige procedurer og juridiske ydelser som led i en retshjælpsordning som defineret af medlemsstaterne

28) Redskaber og andet udstyr, der normalt er bestemt til brug ved redning eller førstehjælp, når dette leveres til offentlige organer eller nonprofitorganisationer, der er aktive inden for civilbeskyttelse eller lokalsamfundsbeskyttelse

29) Ydelser vedrørende drift af fyrskibe, fyrtårne eller andre navigationshjælpemidler og livredningstjenester, herunder organisering og drift af en redningsbådstjeneste.

_____________(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).(**) Kommissionens forordning (EU) 2015/1189 af 28. april 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af kedler til fast brændsel (EUT L 193 af 21.7.2015, s. 100).

(***) Kommissionens forordning (EU) 2015/1185 af 24. april 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel (EUT L 193 af 21.7.2015, s. 1).

(****) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).«


RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/543

af 5. april 2022

om ændring af direktiv 2008/118/EF og (EU) 2020/262 for så vidt angår afgiftsfrie butikker i Kanaltunnelens franske terminal


under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,


efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og


(1) I henhold til artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF (3) kan medlemsstaterne fritage punktafgiftspligtige varer, der leveres i afgiftsfrie butikker i Unionens lufthavne og havne med henblik på salg til rejsende til et tredjelandsområde, for betaling af punktafgift.

(2) Den faste forbindelse under Kanalen er en jernbaneforbindelse med to tunneler under Den Engelske Kanal mellem Coquelles (Pas-de-Calais, Frankrig) og Folkestone (Kent, Det Forenede Kongerige). Den har en tilhørende servicetunnel og terminalområder i begge ender til kontrol af adgang til og udkørsel fra tunnelerne. På grund af denne infrastruktur har den karakter af en søfartsforbindelse mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige med grænsekontrol ved de to adgangsterminaler. Søfartsforbindelsen og den faste forbindelse under Kanalen gør det muligt at krydse Den Engelske Kanal på samme betingelser.

(3) Den franske terminal ved den faste forbindelse under Kanalen i Coquelles bør derfor betragtes som en havn med henblik på artikel 14 i direktiv 2008/118/EF.

(4) Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, som førte til åbningen af afgiftsfrie butikker i havnene i Calais og Dunkerque og i Det Forenede Kongeriges terminal ved den faste forbindelse under Kanalen i Folkestone, bør der gives tilladelse til at åbne afgiftsfrie butikker i den franske terminal ved den faste forbindelse under Kanalen i Coquelles.

(5) Eftersom passagerer, der benytter den faste forbindelse under Kanalen, ikke kan dreje fra, før de når frem til bestemmelsesstedet, vil risikoen for, at kvoterne for punktafgift og afgiftsfri import ikke overholdes, og dermed også toldmyndighedernes kontrolbyrde være begrænset. For at undgå svig, unddragelse og misbrug bør Frankrig dog træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre korrekt anvendelse af afgiftsfritagelsen i de afgiftsfrie butikker i den franske terminal ved den faste forbindelse under Kanalen i Coquelles.

(6) Eftersom Rådets direktiv (EU) 2020/262 (4) ophæver og erstatter direktiv 2008/118/EF med virkning fra den 13. februar 2023, bør den tilsvarende bestemmelse i direktiv (EU) 2020/262 også ændres.

(7) Direktiv 2008/118/EF og (EU) 2020/262 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1) Udtalelse af 9.3.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).(2) Udtalelse af 23.2.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).(3) Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv

92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).(4) Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4).


VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2008/118/EF

I artikel 14 i direktiv 2008/118/EF foretages følgende ændringer:

1) Følgende stykke indsættes:

»1a. Fritagelsen i stk. 1 gælder også for punktafgiftspligtige varer, der leveres af afgiftsfrie butikker i Kanaltunnelens franske terminal i Coquelles til passagerer, der er i besiddelse af transportdokumenter, som er gyldige til en rejse til Det Forenede Kongerige via den faste forbindelse under Kanalen.«

2) Stk. 3 affattes således:

»3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fritagelserne i stk. 1, 1a og 2 anvendes på en sådan måde, at det forhindrer enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.«

Artikel 2

Ændring af direktiv (EU) 2020/262

I artikel 13 i direktiv (EU) 2020/262 foretages følgende ændringer:

1) Følgende stykke indsættes:

»1a. Fritagelsen i stk. 1 gælder også for punktafgiftspligtige varer, der leveres af afgiftsfrie butikker i Kanaltunnelens franske terminal i Coquelles til passagerer, der er i besiddelse af transportdokumenter, som er gyldige til en rejse til Det Forenede Kongerige via den faste forbindelse under Kanalen.«

2) Stk. 3 affattes således:

»3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fritagelserne i stk. 1, 1a og 2 anvendes på en sådan måde, at det forhindrer enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.«

Artikel 3

Gennemførelse

1. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende fritagelsen i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 1 eller fritagelsen i artikel 13, stk. 1, i direktiv (EU) 2020/262 i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 2 og vedtager de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve nærværende direktiv, underretter den straks Kommissionen om foranstaltninger, der er truffet i medfør af nærværende direktiv.

2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til nærværende direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaten.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


På Rådets vegneB. LE MAIRE

Formand


II

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter)

INTERNATIONALE AFTALER

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/544

af 4. april 2022

om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om operationelle aktiviteter, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i

Republikken Moldova


under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c), sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),


under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og


(1) I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2022/449 (2) blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om operationelle aktiviteter, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Moldova (»aftalen«), undertegnet den 17. marts 2022 med forbehold af senere indgåelse af aftalen.

(2) I situationer, der kræver indsættelse af grænseforvaltningshold fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings stående korps i et tredjeland, hvor holdmedlemmerne vil udøve udøvende beføjelser, skal Unionen i henhold til artikel 73, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1896 (3) indgå en statusaftale med det pågældende tredjeland på grundlag af artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3) Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(4) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne afgørelse til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(5) Aftalen bør godkendes —

(1) Godkendelse af 24.3.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).(2) Rådets afgørelse (EU) 2022/449 af 17. marts 2022 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen

mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om operationelle aktiviteter, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Moldova (EUT L 91 af 18.3.2022, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).

(4) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).


VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om operationelle aktiviteter, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Moldova (»aftalen«), godkendes herved på Unionens vegne (5).

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 22, stk. 1.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.


På Rådets vegneR. BACHELOT-NARQUIN

Formand

(5) Teksten til aftalen er offentliggjort i EUT L 91 af 18.3.2022, s. 4.


FORORDNINGER

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/545

af 26. januar 2022

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 med nærmere regler vedrørende de specifikke prøvningsprocedurer og tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår kollisionsdatarekorderen samt til typegodkendelse af sådanne

systemer som separate tekniske enheder og om ændring af bilag II til nævnte forordning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 (1), særlig artikel 4, stk. 6 og artikel 6, stk. 6, og


(1) Ved forordning (EU) 2019/2144 er der fastsat et generelt krav om, at motorkøretøjer skal være udstyret med visse avancerede køretøjssystemer. Bilag II til nævnte forordning bør indeholde en liste over krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår deres hændelsesdatarekordere og for typegodkendelse af disse systemer som separate tekniske enheder. Det er nødvendigt at supplere disse krav ved at fastlægge detaljerede harmoniserede regler for de specifikke prøvningsprocedurer og tekniske krav i forbindelse med en sådan typegodkendelse.

(2) De tekniske krav og prøvningsprocedurer i nærværende forordning vedrører motorkøretøjer i klasse M1 og N1 i overensstemmelse med anvendelsesdatoerne for afslag på meddelelse af EU-typegodkendelse af de køretøjsklasser, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/2144.

(3) Det fremgår af artikel 3, nr. 13), i forordning (EU) 2019/2144, at en kollisionsdatarekorder er et system, der alene har til formål at registrere og lagre kritiske kollisionsrelaterede parametre og oplysninger kort før, under og umiddelbart efter en kollision med henblik på at opnå mere nøjagtige og detaljerede ulykkesdata, ved hjælp af hvilke medlemsstaterne kan foretage trafiksikkerhedsanalyser og vurdere effektiviteten af bestemte foranstaltninger.

(4) Prøvningsprocedurerne for og de detaljerede tekniske krav til typegodkendelse af køretøjstyper for så vidt angår kollisionsdatarekordere (hændelsesdataloggere) er omfattet af bestemmelserne i FN-regulativ nr. 160 (2). Det pågældende FN-regulativ bør derfor tilføjes til listen over gældende krav i artikel 4, stk. 5, og artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2144.

(1) EUT L 325 af 16.12.2019, s. 1.(2) FN-regulativ nr. 160 — Ensartede forskrifter for godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår hændelsesdataloggeren (EUT L 221 af

21.6.2021, s. 15). FN-regulativ nr. 160 — Ensartede forskrifter for godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår hændelsesdataloggeren [2021/1215] Ændringsserie 01 (EUT L 265 af 26.7.2021, s. 3).


(5) FN-regulativ nr. 160 indeholder krav til de dataelementer, som kollisionsdatarekordere (hændelsesdataloggere) skal registrere, formatet på disse data, krav til datafangst, registrering, lagring i køretøjet samt krav til ydeevne og modstandsdygtighed ved kollisionsprøvning.

(6) Samtlige tekniske krav i ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 160 (3) finder anvendelse fra de datoer, der er angivet i bilag II til forordning (EU) 2019/2144, dog uden at dette berører Unionens internationale forpligtelser.

(7) For at sikre, at køretøjsfabrikanterne træffer passende foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af kollisionsdatarekorderens data mod manipulering og sikre adgang til kollisionsdatarekorderens data via den standardiserede grænseflade, og for at muliggøre anonymisering af disse data, bør disse krav suppleres med yderligere krav vedrørende dataudtræk, privatlivets fred og datasikkerhed.

(8) For at sikre, at de data, der registreres af kollisionsdatarekorderen, forbliver anonymiserede, bør fabrikanterne pålægges at træffe passende foranstaltninger til at forhindre, at disse data bliver indberettet eller hentet sammen med eventuelle oplysninger om en fysisk person.

(9) Indtil der er indført standardiserede kommunikationsprotokoller for adgang til og udtræk af kollisionsdata, bør køretøjsfabrikanterne ved hjælp af en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen give relevante parter oplysninger om, hvordan man får adgang til, henter og fortolker dataene i kollisionsdatarekorderen.

(10) Kollisionsdatarekorderens korrekte driftsstatus og dens korrekte funktionalitet og softwareintegritet bør verificeres gennem periodisk teknisk kontrol af køretøjerne.

(11) Tabellen med listen over krav i bilag II til forordning (EU) 2019/2144 indeholder ingen henvisning til retsakter vedrørende kollisionsdatarekordere. Det er derfor nødvendigt at indsætte en henvisning til nærværende forordning og FN-regulativ nr. 160 i nævnte bilag.

(12) Listen over de FN-regulativer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2144, og som findes i bilag I til nævnte forordning, bør ændres, således at den indeholder en henvisning til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 160.

(13) Forordning (EU) 2019/2144 bør derfor ændres.

(14) Bestemmelserne i nærværende forordning er tæt forbundne, da disse bestemmelser fastsætter regler for de tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår deres kollisionsdatarekorder samt til typegodkendelse af kollisionsdatarekordere som separat teknisk enhed. Reglerne i denne forordning nødvendiggør, at der tilføjes en henvisning til denne forordning, FN-regulativ nr. 160 og ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 160 i bilag II til forordning (EU) 2019/2144. Disse bestemmelser bør derfor samles i en enkelt delegeret forordning.

(15) Da kravene i forordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår kollisionsdatarekordere til køretøjer i klasse M1 og N1

finder anvendelse fra den 6. juli 2022, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato —

(3) FN-regulativ nr. 160 — Ensartede forskrifter for godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår hændelsesdataloggeren [2021/1215] Ændringsserie 01 (EUT L 265 af 26.7.2021, s. 3).


VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på køretøjer i klasse M1 og N1 som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (4).

Artikel 2

Gældende tekniske krav

1. Et køretøjs kollisionsdatarekordersystem skal opfylde de tekniske krav i:

a) FN-regulativ nr. 160 og

b) artikel 3, 4 og 5 i nærværende forordning.

2. Typegodkendelse af en kollisionsdatarekorder (hændelsesdatalogger) som separat tekniske enhed er betinget af, at den separate tekniske enhed opfylder de samme krav som dem, der er fastsat i punkt 5.3 (indledningen), 5.3.3, 5.3.4, 5.3.5 og 5.5 i FN-regulativ nr. 160.

3. Hvis motorkøretøjet er udstyret med en kollisionsdatarekorder, der er typegodkendt som separat teknisk enhed, skal køretøjet og dets kollisionsdatarekorder opfylde de tekniske krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. For så vidt angår punkt 5 i FN-regulativ nr. 160 skal de dog opfylde kravene i punkt 5.1, 5.2, 5.3.1, 5.3.2 og 5.4 i samme regulativ.

Artikel 3

Datasikkerhed

1. De kollisionsrelaterede data, som kollisionsdatarekorderen registrerer og lagrer, skal beskyttes mod manipulering ved at opfylde de relevante tekniske krav og overgangsbestemmelser i FN-regulativ nr. 155 (5) (den oprindelige serie eller senere ændringsserier hertil).

2. Softwareopdateringer, der foretages på kollisionsdatarekorderen, skal beskyttes for i rimelig grad at forhindre, at de kompromitteres, og for på rimelig vis at forhindre ugyldige opdateringer.

Artikel 4

Dataudtræk

1. Kollisionsrelaterede data, der registreres af kollisionsdatarekorderen, skal stilles til rådighed for dataudtræk via den serielle dataport på det standardiserede dataforbindelsesstik, der er omhandlet i punkt 2.9 i bilag X til forordning (EU) 2018/858. Hvis den serielle dataport ikke længere er funktionsdygtig efter en kollision, skal dataene kunne hentes ved en direkte forbindelse til kollisionsdatarekorderen.

2. Køretøjsfabrikanten skal give den typegodkendende myndighed og på anmodning af en typegodkendende myndighed give enhver interesseret fabrikant eller reparatør af komponenter, diagnoseværktøj eller prøvningsudstyr oplysninger om, hvordan hændelsesdataene kan tilgås, hentes og fortolkes.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(5) FN-regulativ nr. 155 — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår cybersikkerhed og systemer til forvaltning af cybersikkerhed [2021/387] (EUT L 82 af 9.3.2021, s. 30).


3. Køretøjer og deres kollisionsdatarekordere skal være konstrueret på en sådan måde, at et værktøj til dataudtræk kan frembringe kollisionsrapporter indeholdende følgende dataelementer:

a) hvert af de obligatoriske dataelementer i FN-regulativ nr. 160

b) den nøjagtige køretøjstype, model og version (herunder de monterede aktive sikkerheds- og ulykkesforebyggende systemer) af det køretøj, hvori kollisionsdatarekorderen er monteret.

De data, der er omhandlet i litra b) ovenfor, skal også være tilgængelige ved afslutningen af den kollisionsprøvning, der er omhandlet i punkt 5.4.3 i FN-regulativ nr. 160.

4. De data, der registreres af kollisionsdatarekorderen, må ikke kunne udtrækkes via grænseflader, der kan tilgås uden at låse køretøjet op eller bruge værktøj eller via køretøjsgrænseflader til trådløse forbindelser.

5. De data fra kollisionsdatarekorderen, som stilles til rådighed i henhold til stk. 1:

a) skal kunne tilgås i et maskinlæsbart format

b) må ikke indeholde eller stilles til rådighed sammen med oplysninger, der gør det muligt at sammenkæde disse data med en fysisk person.

Artikel 5

Bestemmelser om teknisk kontrol

Med henblik på periodisk teknisk kontrol af køretøjer skal det være muligt at verificere følgende egenskaber ved kollisionsdatarekordersystemet:

1) status for korrekt systemdrift ved synlig observation af status for advarselssignalet om svigt efter aktivering af køretøjets hovedkontakt og eventuel pærekontrol. Hvis advarselssignalet om svigt vises i et fællesfelt (det område, hvor to eller flere informationsfunktioner/symboler kan vises, men ikke samtidig), skal det først kontrolleres, at fællesområdet er funktionelt forud for kontrollen af status for fejlangivelsessignalet

2) korrekt funktionalitet og softwareintegritet gennem anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade som fastsat i punkt I, nr. 14), i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU (6), såfremt køretøjets tekniske egenskaber giver muligheder herfor, og de nødvendige data er gjort tilgængelige. Fabrikanterne skal sikre, at de tekniske oplysninger stilles til rådighed med henblik på anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade i overensstemmelse med artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/621 (7).

Artikel 6

Midlertidige bestemmelser vedrørende godkendelse i henhold til FN-regulativ nr. 160

1. Med virkning fra den 6. juli 2022 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører kollisionsdatarekordere, afslå at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye køretøjstyper, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning og med de tekniske krav i ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 160. Dog skal de nationale myndigheder frem til den 1. juli 2024 acceptere godkendelser i henhold til FN-regulativ nr. 160, der er meddelt uden for EU, som et alternativ til godkendelse i henhold til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 160 med henblik på meddelelse af EU-godkendelse i henhold til denne forordning.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/621 af 17. april 2019 om de tekniske oplysninger, som er nødvendige for teknisk kontrol af de punkter, der skal kontrolleres, om anvendelse af de anbefalede kontrolmetoder og om fastsættelse af detaljerede bestemmelser vedrørende dataformat og procedurerne for adgang til de relevante tekniske oplysninger (EUT L 108 af 23.4.2019, s. 5).


2. Med virkning fra den 6. juli 2024 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører kollisionsdatarekordere, forbyde registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer, hvis sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning og de tekniske krav i ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 160, idet typeattester for sådanne køretøjer ikke længere er gyldige. Dog skal de nationale myndigheder frem til den 1. juli 2026 acceptere godkendelser i henhold til FN-regulativ nr. 160, der er meddelt uden for EU, som et alternativ til godkendelse i henhold til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 160 med henblik på registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer i overensstemmelse med artikel 48, 49 og 50 i forordning (EU) 2018/858.

Artikel 7

Ændring af forordning (EU) 2019/2144

Bilag I og II til forordning (EU) 2019/2144 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 6. juli 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2022.

På Kommissionens vegneUrsula VON DER LEYEN

Formand


BILAG

Ændring af forordning (EU) 2019/2144

I bilag I til forordning (EU) 2019/2144 foretages følgende ændringer:

»160 Kollisionsdatarekorder Ændringsserie 01 EFT L 265 af 26.7.2021, s. 3 M1, N1«.

I del E i bilag II til forordning (EU) 2019/2144 affattes række E5 således:

»Emne Regulativer

Yderligere specifikke tekniske

bestemmelser

M1 M2 M3 N1 N2 N3 O1 O2 O3 O4

Separ-at

teknis-k

enhed

Komponent

»E5 Kollisionsdatare-korder

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/545 (*)

FN-regulativ nr. 160

B D D B D D B

(*) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/545 af 26. januar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 med nærmere regler vedrørende de specifikke prøvningsprocedurer og tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår kollisionsdatarekorderen samt til typegodkendelse af sådanne systemer som separate tekniske enheder og om ændring af bilag II til nævnte forordning (EUT L 107 af 5.4.2022, s. 18).«

DA

Den Europæ

iske Unions Tidende

6.4.2022 L 107/23

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/546

af 31. marts 2022

om et midlertidigt forbud mod fiskeri efter rødfiskarter i NAFO 3M fra fartøjer, der fører et EU-medlemsstats flag



under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og


(1) Ved Rådets forordning (EU) 2022/109 (2) er der fastsat kvoter for 2022.

(2) Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af rødfiskarter i NAFO 3M fra fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag eller er registreret i en EU-medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for perioden indtil den 1. juli 2022, er opbrugt.

(3) Derfor er det nødvendigt at forbyde målrettet fiskeri efter den pågældende bestand til og med den 30. juni 2022 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som er tildelt Den Europæiske Unions medlemsstater for bestanden af rødfiskarter i NAFO 3M for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Forbud

Målrettet fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag eller er registreret i en EU-medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget, til og med den 30. juni 2022.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.(2) Rådets forordning (EU) 2022/109 af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper

af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 21 af 31.1.2022, s. 1).



Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2022.

På Kommissionens vegneFor formanden

Virginijus SINKEVIČIUSMedlem af Kommissionen


BILAG

Nr. 01/TQ109

Medlemsstat Den Europæiske Union (alle medlemsstater)

Bestand RED/N3M.

Art Rødfiskarter (Sebastes spp.)

Område NAFO 3M

Dato for fiskestop 25. marts 2022, kl. 24.00 UTC, til og med 30. juni 2022


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/547

af 5. april 2022

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af superabsorberende polymerer med oprindelse i Republikken Korea



under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 9, stk. 4, og


1. SAGSFORLØB

1.1. Indledning

(1) Den 18. februar 2021 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af superabsorberende polymerer (»SAP« eller »den undersøgte vare«) med oprindelse i Republikken Korea (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2)(»indledningsmeddelelsen«).

(2) Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet af European Superabsorbent Polymer Coalition, i det følgende benævnt »ESPC« (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af to EU-producenter, der tilsammen tegner sig for 65 % af den samlede EU-produktion af superabsorberende polymerer, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.2. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

1.2.1. Undersøgelse af Unionens interesser i klagen

(3) Efter indledningen hævdede koalitionen af brugere (3), at der i klagen ikke blev taget hensyn til importørernes og brugernes interesser for at konkludere, at det er i Unionens interesse at indlede en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af SAP med oprindelse i Republikken Korea, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 21.

(4) Den samarbejdsvillige eksporterende producent, LG Chem Ltd. (»LG Chem«), fremsatte lignende påstande.

(5) Kommissionen minder om, at indledningen af en procedure i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 2 og 9, er berettiget, når der i klagen er fremlagt tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng mellem den påståede dumpingimport og den påståede skade. Klageren er i henhold til disse bestemmelser ikke forpligtet til at foretage en analyse af Unionens interesser i klagen. Klagen var derfor ikke mangelfuld på dette punkt.

(6) I den forbindelse undersøgte Kommissionen, om de fremlagte beviser var nøjagtige og tilstrækkelige, og fastslog, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 3.

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.(2) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af superabsorberende polymerer med oprindelse i

Republikken Korea (EUT C 58 af 18.2.2021, s. 73).(3) I forbindelse med denne undersøgelse indrømmede Kommissionen koalitionsmedlemmerne fortrolig behandling af deres identitet.

Kommissionen modtog dokumentation for, at offentliggørelsen af deres identitet ville have betydelige negative konsekvenser for koalitionens medlemmer på grund af truslen om kommercielle repressalier.


(7) Disse påstande blev derfor afvist.

1.2.2. Kunstigt oppustet dumping- og underbudsmargen i klagen

(8) LG Chem hævdede, at klageren ved at betragte SAP som en homogen vare kunstigt oppustede de dumping- og underbudsmargener, der var anført i klagen. LG Chem gentog i denne forbindelse hovedsagelig de bemærkninger, der allerede var blevet fremsat om varedækningen, og som behandles i afsnit 2.3.

(9) LG Chem hævdede endvidere, at eksportprisen i klagen var beregnet forkert. Ifølge den kilde, der blev anvendt i klagen til beregning af eksportprisen — dvs. det koreanske kontor for handelsstatistik — burde eksportprisen have været mellem 13 % og 18 % højere end den pris, der blev fremlagt af klageren. Kommissionen begik derfor en fejl, da den accepterede de beviser vedrørende eksportprisen, der blev fremlagt i klagen.

(10) På tidspunktet for klagen er det tilstrækkeligt at fremlægge dumping- og underbudsmargener på grundlag af de oplysninger, som klageren med rimelighed har adgang til, og for varen som helhed. Den omstændighed, at LG Chem ikke anså den undersøgte vare for at være homogen, betød ikke, at den sammenligning, som klagerne havde foretaget i forbindelse med indledningen, var mangelfuld. Det er snarere en del af Kommissionens undersøgelse at analysere, om det er berettiget at anmode om en mere detaljeret analyse.

(11) For så vidt angår den eksportpris, der blev anvendt i klagen, bemærkede Kommissionen, at de højere priser, som LG Chem fremhævede i bilag 8 til klagen, faktisk omfattede den samlede eksport under varekode 3906 90 90, herunder varer, som ikke var den pågældende vare, mens de eksportpriser, der blev anvendt til at anslå dumpingen i punkt 46 i klagen, kun omfattede den pågældende vare, som blev filtreret ud på grundlag af et yderligere udtræk fra TRASS- systemet (4).

(12) Kommissionen afviste derfor LG Chems påstande.

1.2.3. Handelsled

(13) LG Chem hævdede også, at klageren undlod at justere eksportprisen for forskelle i handelsled, da deres eksportsalg til EU-markedet generelt foregår via en forretningsmæssigt forbundet virksomhed. Derfor var både dumping- og underbudsmargenerne i klagen kunstigt oppustede.

(14) Kommissionen minder om, at for så vidt angår fradrag i eksportpriserne, blev kun transportomkostningerne justeret af klageren. Dette er formentlig en konservativ tilgang, fordi justering af eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9, eller yderligere fradrag af salgsprovisioner hos forretningsmæssigt forbundne forhandlere, der er involveret i importen af varerne, kun ville sænke eksportprisen og øge dumpingmargenen. Selv om der ikke blev foretaget fradrag for transport, ville dumpingen desuden stadig være betydelig, således som det fremgår af den ikkefortrolige version af klagen. For så vidt angår den påståede oppustede underbudsmargen fandt Kommissionen, at anvendelsen af en eksportpris på grundlag af importstatistikker udgør beviser, der med rimelighed var tilgængelige for klagerne i den indledende fase som dokumentation for at påvise underbud. Desuden er der to andre eksporterende producenter i Republikken Korea, der sælger direkte på EU-markedet, og LG Chem sælger også en del af sit eksportsalg direkte. Under alle omstændigheder har LG Chem ikke godtgjort, hvordan en anderledes eksportpris ville føre til en betydelig reduktion af det underbud, der er nævnt i klagen [10-30 %].

(15) Denne påstand blev derfor afvist.

(4) Ved beregningen af eksportprisen på SAP fra Republikken Korea i UP baserede klageren sig på oplysninger fra det koreanske kontor for handelsstatistik (TRASS). TRASS gjorde det muligt at identificere SAP-eksporten til Den Europæiske Union blandt andre varer, der var angivet til eksport under varekode 3906 90 90, på grundlag af en specifik forespørgsel.


1.2.4. Den ikkefortrolige udgave af klagen gør det ikke muligt at forstå oplysningerne om prisunderbud

(16) LG Chem hævdede, at de beviser, der blev fremlagt i den ikkefortrolige udgave af klagen vedrørende påstanden om pristrykkende virkninger af importen fra Sydkorea, dvs. beviserne med »rapporter med markedsoplysninger«, ikke gjorde det muligt at forstå oplysningerne om prisunderbud korrekt.

(17) For det første mindede Kommissionen om, at formålet med den ikkefortrolige version af klagen er at give et meningsfuldt sammendrag af oplysningerne i den fortrolige udgave. Når det undersøges, om sammendraget er meningsfuldt eller ej, skal der tages hensyn til alle oplysningerne i den ikkefortrolige version om et givet aspekt. Med hensyn til påstandene om de koreanske eksportørers praksis med prisunderbud og målprisunderbud bemærkede Kommissionen, at afsnit 5.3 i den ikkefortrolige udgave af klagen indeholder et omfattende sammendrag af de prissammenligninger, der ligger til grund for påstandene om underbud og målprisunderbud, understøttet af meningsfulde sammendrag af de centrale oplysninger i bilag 5-1 til 5-3-3 til klagen. Kommissionen fandt, at redegørelsen i selve klagen og de oplysninger, der er sammenfattet i de nævnte bilag, giver en tilstrækkelig forståelse af påstandene om pristryk. Klagen omfatter markedsrapporter som en bekræftelse af, at påstandene er velbegrundede. Kommissionen fandt endvidere, at rapporterne med markedsoplysninger om importen af SAP til Europa indeholdt en detaljeret analyse af markedsaktørernes potentielle strategier. Selv en deling af et sammendrag af indholdet ville have en negativ virkning for den tjenesteudbyder, der indsamlede de fortrolige oplysninger.

(18) Der mindes om, at grundforordningens artikel 19 og artikel 6.5 i WTO's antidumpingaftale (5) giver mulighed for at beskytte fortrolige oplysninger under omstændigheder, hvor videregivelsen af disse oplysninger ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der meddeler oplysningerne, eller for en person, som den pågældende person har fået oplysningerne fra.

(19) De oplysninger, der gives i den fortrolige udgave af klagen, falder ind under disse kategorier. Desuden har klageren fremlagt fyldestgørende sammendrag af indholdet af de fortrolige dele af klagen.


1.2.5. Aggressiv prisfastsættelse på importen fra Fjernøstasien i 2019

(21) Med hensyn til virkningen af prisnedsættelser i 2019 fremsatte LG Chem bemærkninger til klagens bilag 5-3-1-C, som vagt henviste til »aggressive priser på importen fra Fjernøstasien«. LG Chem fremførte, at ordlyden også kunne have henvist til importen fra Japan eller Kina.

(22) Kommissionen er enig i, at udtrykket »importen fra Fjernøstasien« ikke udelukkende henviser til importen fra Republikken Korea. Ordlyden dækker imidlertid tydeligvis også importen fra Sydkorea. Selv om dette dokument ikke alene vedrører pristrykket fra Republikken Korea specifikt, støtter det de øvrige fremlagte beviser vedrørende importen fra Korea.

(23) Påstanden om, at disse beviser ikke underbyggede klagen, blev derfor afvist.

1.2.6. Uberettiget målfortjeneste i klagen

(24) LG Chem hævdede med hensyn til målprisunderbuddet, at der ikke var nogen begrundelse for at anvende en målfortjeneste på 10 % i klagen.

(5) »Oplysninger, som ifølge deres natur er fortrolige (f.eks. fordi videregivelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der meddeler oplysningerne, eller for den, fra hvem førstnævnte modtog oplysningerne), eller som er meddelt fortroligt af parter i en undersøgelse, skal, når ønsket herom er velmotiveret, behandles fortroligt af myndighederne. Sådanne oplysninger må ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra den part, der har givet dem.«


(25) Der er tale om tærskelværdier, og Kommissionen mindede om, at klagen indeholdt fyldestgørende beviser for, at importen fra Republikken Korea underbød EU-erhvervsgrenens priser med en betydelig margen på [10-30 %]. Dette udgør i sig selv allerede tilstrækkeligt bevis for dumpingimportens indvirkning på priserne i Unionen. Dette fremgår klart af ordlyden af grundforordningens artikel 3, stk. 3, hvori prisunderbud og pristryk beskrives som mulige alternative virkninger, som dumpingimporten kan have på priserne i Unionen. Påstanden i klagen om, at priserne blev trykket med [30-60 %], var derfor ikke en forudsætning for at kunne konstatere, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at SAP fra Republikken Korea importeres til skadevoldende priser. Under alle omstændigheder er den målfortjeneste, som klageren har valgt, ikke bindende for Kommissionens analyse af målprisunderbud. Det fremgår af grundforordningens artikel 7, stk. 2c, at denne målfortjeneste ikke må være lavere end 6 %. Selv efter en justering af målfortjenesten til 6 % viste klagerens beregning stadig en høj målprisunderbudsmargen. Det er derfor ikke relevant, at klageren ikke dokumenterede den valgte målfortjeneste på 10 %.

(26) Kommissionen afviste derfor påstanden om, at en manglende begrundelse for den valgte målfortjeneste udgjorde en fejl i klagen.

1.2.7. Investeringsdata i klagen bør ikke behandles fortroligt

(27) Hvad angår de investeringer, der er angivet i klagen, hævdede LG Chem, at der ikke er nogen begrundelse for, at disse oplysninger blev behandlet fortroligt af klageren.

(28) Som allerede nævnt i betragtning 18 giver grundforordningens artikel 19 og artikel 6.5 i WTO's antidumpingaftale mulighed for at beskytte fortrolige oplysninger under omstændigheder, hvor videregivelse ville give en konkurrent en betydelig konkurrencemæssig fordel.

(29) De oplysninger, der gives i den fortrolige udgave af klagen, falder ind under denne kategori. Desuden fremlagde klageren et interval for udviklingen i indekset for investeringer i UP sammenlignet med 2017 i den ikkefortrolige udgave. Intervallet viser, at investeringerne faldt betydeligt i den betragtede periode, og er tilstrækkeligt til at forstå denne skadesindikator. Under alle omstændigheder fremgår de relevante tendenser af tabel 10.

(30) Kommissionen afviste derfor påstanden om, at det var nødvendigt at medtage de detaljerede investeringsdata i den ikkefortrolige udgave af klagen.

1.2.8. Bevis for årsagssammenhæng med importen fra Sydkorea

(31) LG Chem hævdede, at klagen i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 6, ikke gav nogen dokumentation for årsagssammenhængen mellem den påståede dumpingimport fra Republikken Korea og EU-erhvervsgrenens skade. Ifølge LG Chem hævdede EU-erhvervsgrenen udelukkende, at »dumpingimporten fra Korea udøvede et nedadgående pristryk på EU-salgspriserne (...) og tvang EU-erhvervsgrenen for superabsorberende polymerer til at sænke deres priser, hvilket førte til dramatiske tab«.

(32) I modsætning til, hvad LG Chem hævder, fremlagde klageren tilstrækkelige beviser for årsagssammenhængen mellem importen fra det pågældende land og skaden. Klagerens analyse af skadesindikatorerne viste et tidsmæssigt sammenfald mellem de øgede mængder af lavprisimport fra Sydkorea og forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater, og dermed hvordan den sydkoreanske import til EU-markedet udøvede et nedadgående pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser.


1.3. Registrering af import, ingen indførelse af midlertidige foranstaltninger og efterfølgende sagsforløb

(34) Den 17. september 2021 meddelte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a, stk. 2, medlemsstaterne og alle de interesserede parter, at den agtede ikke at indføre midlertidig told på importen af superabsorberende polymerer med oprindelse i Republikken Korea og agtede at fortsætte undersøgelsen.

(35) Da der ikke blev indført midlertidige antidumpingforanstaltninger, registrerede Kommissionen ikke importen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.


(36) Efter fremlæggelsen af Kommissionens hensigt om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger blev der afholdt høringer med de to stikprøveudtagne EU-producenter (BASF Antwerpen NV (»BASF«) og Nippon Shokubai Europe NV (BE) (»Nippon Shokubai Europe« eller »NSE«)), en kendt EU-producent (Evonik Operations GmbH (»Evonik«)) samt med den eksporterende producent LG Chem, hvor disse parter fremsatte bemærkninger til beslutningen om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger. Parterne tilføjede deres redegørelser og yderligere bemærkninger til sagsakterne efter høringerne.

1.4. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(37) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020(»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

1.5. Interesserede parter

(38) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Republikken Korea, kendte importører, kendte forhandlere og brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(39) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev afholdt høringer med en stikprøveudtagen EU-producent (BASF), en kendt EU-producent (Evonik), den samarbejdsvillige eksporterende producent LG Chem og to kendte brugere i Unionen (Procter & Gamble International Operations SA (»P&G«) og FATER SpA (»Fater«)).

1.6. Stikprøveudtagning

(40) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.6.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(41) Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare og den geografiske placering. Denne stikprøve bestod af to EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 50 % af den anslåede EU-produktions- og salgsmængde i undersøgelsesperioden, samtidig med at de sikrede en god geografisk spredning, og blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og stikprøven blev derfor bekræftet.

1.6.2. Stikprøveudtagning af importører

(42) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(43) En ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de ønskede oplysninger. I betragtning af det lave antal besvarelser besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og anmodede den samarbejdsvillige importør om at indsende besvarelser af spørgeskemaet.

1.6.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Republikken Korea

(44) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Republikken Korea om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Koreas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.


(45) En eksporterende producent i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven; det blev derfor ikke fundet nødvendigt at udtage en stikprøve.

1.7. Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(46) Kommissionen sendte spørgeskemaer til den samarbejdsvillige eksporterende producent, den samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importør og de to stikprøveudtagne EU-producenter. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (6) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(47) Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de to stikprøveudtagne EU-producenter, en EU-producent, der ikke indgik i stikprøven (makrospørgeskema), to brugere og den samarbejdsvillige eksporterende producent. Den eneste ikke forretningsmæssigt forbundne importør, som indsendte en stikprøvebesvarelse, indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse.

(48) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. På grund af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger, der blev truffet for at håndtere udbruddet (»covid-19-meddelelsen«) (7), var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige stikprøveudtagne virksomheder, jf. grundforordningens artikel 16. Kommissionen har i stedet foretaget krydstjek uden kontrolbesøg af de oplysninger, som følgende virksomheder indgav, via videokonference:

EU-producenter

— BASF Antwerpen N.V. (BE)

— Nippon Shokubai Europe NV (BE)

Brugere

— Virksomhed B, hvis identitet vil forblive fortrolig i forbindelse med undersøgelsen (8).

Forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere

— LG Chem Europe GmbH (»LG Chem Europe«)

Eksporterende producenter i Republikken Korea

— LG Chem, Ltd.

1.8. Endelig fremlæggelse af oplysninger

(49) Den 24. januar 2022 orienterede Kommissionen samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af superabsorberende polymerer med oprindelse i Republikken Kora (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Desuden fremsendte Kommissionen to supplerende endelige fremlæggelser af oplysninger den 4. februar 2022 og den 21. februar 2022. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger og til de supplerende endelige fremlæggelser af oplysninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra den eksporterende producent LG Chem, fra EU-erhvervsgrenen og fra en række brugere.

(50) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fik interesserede parter lejlighed til at blive hørt i henhold til bestemmelserne i punkt 5.7 i indledningsmeddelelsen. Der blev afholdt høringer med LG Chem, koalitionen for et åbent og konkurrencedygtigt SAP-marked i Unionen og med Evonik.

(6) https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_history.cfm?id=2516&init=2516.(7) Meddelelse om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6).(8) I forbindelse med denne undersøgelse indrømmede Kommissionen fortrolig behandling af virksomhed B's identitet. Kommissionen

modtog dokumentation for, at afsløringen af dens identitet ville have betydelige negative konsekvenser for virksomhed B på grund af truslen om kommercielle repressalier.


https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_history.cfm?id=2516&init=2516

(51) Efter det andet supplerende fremlæggelsesdokument gjorde LG Chem gældende, at indrømmelsen af en frist på en dag til at fremsætte bemærkninger til væsentlige ændringer i Kommissionens konklusioner udgør en tilsidesættelse af LG Chems ret til forsvar, så meget desto mere som kilden til fejlen ikke var blevet oplyst.

(52) Kommissionen bemærkede, at LG Chem ikke anmodede om en forlængelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger til det andet supplerende fremlæggelsesdokument. Desuden blev LG Chem indrømmet to høringer efter den oprindelige frist for fremsættelse af bemærkninger, hvor virksomheden fik lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger til det andet supplerende fremlæggelsesdokument. Under høringen med høringskonsulenten efter fremlæggelsen af det andet supplerende fremlæggelsesdokument påpegede Kommissionen, at LG Chem i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte bemærkninger til en uoverensstemmelse mellem oplysningerne i klagen og i den endelige fremlæggelse af oplysninger samt deres egne markedsoplysninger. Kommissionen analyserede omhyggeligt LG Chems bemærkninger og korrigerede den manglende medtagelse af oplysninger om en virksomhed i de makroøkonomiske data på grund af en skrivefejl og gik videre med det andet supplerende fremlæggelsesdokument.

(53) LG Chem hævdede også, at fremlæggelsen af de supplerende oplysninger førte til en væsentlig ændring i forhold til de tidligere offentliggjorte makrodata, eftersom ikke blot omfanget af oplysningerne ændrede sig betydeligt, men tendenserne viste også forbedringer for alle indikatorer. LG Chem fremførte endvidere, at anvendelsen af intervaller, der blev udløst af tilføjelsen af data vedrørende en enkelt virksomhed i det andet supplerende fremlæggelsesdokument, forhindrede LG Chem i at opnå en rimelig forståelse af de reviderede makroøkonomiske indikatorer.

(54) Med det andet supplerende fremlæggelsesdokument blev de fremlagte makrodata og dermed også EU-erhvervsgrenens og importlandenes markedsandele ændret. LG Chem havde selv anmodet om denne ændring i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger forud for det andet supplerende fremlæggelsesdokument. Ud over at påpege omfanget af oplysningerne fra klagen fremlagde LG Chem endog data fra markedsoplysninger, som viser værdier svarende til de intervaller, der er angivet i det andet supplerende fremlæggelsesdokument. Det kan derfor ikke antages, at de ændrede oplysninger ikke allerede var forudset i LG Chems forsvarsskrivelse.

(55) På et marked med et begrænset antal producenter føjer de yderligere oplysninger om en producent naturligvis et betydeligt tal til de absolutte beløb, som LG Chem havde taget højde for i sine oprindelige bemærkninger. Påstanden om, at dette førte til forbedrede tendenser for alle indikatorer, er imidlertid misvisende. Tendenserne for alle indikatorer gik i samme retning som de oprindeligt fremlagte indikatorer. Det samlede produktionsindeks forblev uændret med kun en minimal stigning for 2018. Tendenserne i kapacitetsudnyttelsesindekset, det samlede salgsindeks, det samlede beskæftigelsesindeks, produktivitetsindekset og eksportindekset gik i samme retning, selv om de ikke var af samme omfang. I modsætning til, hvad LG Chem hævder, var der ikke en forbedring i tendenserne, de viste fortsat den samme skade, selv om ændringen havde et andet omfang.

(56) Desuden anførte LG Chem i sine bemærkninger til det andet supplerende fremlæggelsesdokument, at de reviderede tal for markedsandele faktisk bekræftede LG Chems tidligere påstand om, at importen fra Korea aldrig vandt markedsandele fra EU-erhvervsgrenen. Denne påstand viser, at de tendenser, der fremgik af det andet supplerende fremlæggelsesdokument, generelt heller ikke førte til en ændring af LG Chems vurdering. Da Kommissionens analyse og konklusioner ikke ændrede sig, var alle parternes argumenter som svar på det generelle fremlæggelsesdokument også fortsat gyldige.

(57) Endelig forhindrede anvendelsen af intervaller i makrodataene ikke LG Chem i at forstå de reviderede makroindikatorer. Disse intervaller var nødvendige for at bevare fortroligheden af de nøjagtige salgsstatistikker og andre statistikker for den EU-producent, hvis statistikker ved en fejl ikke var blevet taget i betragtning i forbindelse med den oprindelige fremlæggelse af oplysninger. De fremlagte indekser viste ikke blot et klart billede af indikatorernes udvikling, men intervallerne blev også fastsat tilstrækkeligt snævert til at få en rimelig forståelse af de enkelte indikatorers omfang. Kommissionen afviste derfor argumentet om, at den korte frist udgjorde en tilsidesættelse af LG Chems ret til forsvar.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Pågældende vare

(58) Den pågældende vare er »superabsorberende polymerer«, der består af uregelmæssige, runde eller agglomererede granulater, i pulverform, af hvidt udseende og uopløselige i vand, som er resultatet af en polymerisation af monomermolekyler med tværbindinger, som danner et tværbundet netværk af polymerer, med en høj evne til at


absorbere og tilbageholde vand og vandige væsker, med oprindelse i Republikken Korea, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3906 90 90 (Taric-kode 3906 90 90 17) (»den pågældende vare«). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.

(59) På grund af deres ekstraordinære absorptionskapacitet anvendes SAP hovedsagelig i engangshygiejneprodukter såsom babybleer og inkontinensbleer til voksne og andre hygiejneprodukter, f.eks. hygiejneartikler til kvinder og ammeindlæg. SAP kan også anvendes i fødevarerelaterede industrier, f.eks. som kølemidler eller friskhedsbevarende midler, og i husholdningsprodukter såsom engangsvarmeposer eller duftprodukter til hjemmet. Desuden kan SAP anvendes i landbruget til vandbinding. Anvendelsen af SAP i engangshygiejneprodukter er imidlertid klart den mest dominerende i forhold til andre anvendelser.

2.2. Samme vare

(60) Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

— den pågældende vare

— den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Republikken Korea, og

— den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(61) Kommissionen besluttede, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3. Påstande vedrørende varedækningen

(62) På grundlag af de beviser, der blev fremlagt i klagen, definerede Kommissionen oprindeligt den undersøgte vare i overensstemmelse med den beskrivelse, som EU-erhvervsgrenen havde indsendt, og inkluderede et enkelt varekontrolnummer (»PCN«) i spørgeskemaerne.

(63) Den 8. marts 2021 fremsatte den samarbejdsvillige eksporterende producent LG Chem en række bemærkninger med påstand om, at SAP ikke kunne betragtes som en homogen vare, da forskelle med hensyn til fysiske, tekniske og kemiske egenskaber påvirker de endelige anvendelsesformål og den indbyrdes udskiftelighed samt produktionsprocesserne og de dermed forbundne produktions- og salgspriser for den undersøgte vare. Koalitionen af brugere fremsatte også de samme bemærkninger til varens endelige anvendelsesformål, indbyrdes udskiftelighed, produktionsproces og distributionskanaler. For at analysere disse påstande besluttede Kommissionen at anmode om ajourførte oplysninger med mere detaljerede oplysninger om varekontrolnumre fra den eksporterende producent og EU-producenterne, jf. afsnit 2.3.5.

2.3.1. Anmodning om udelukkelse af tilpassede varer

(64) For det første anmodede LG Chem om, at de såkaldte »tilpassede varer«, nemlig SAP-varer, der specifikt er tilpasset kundernes krav og behov, blev udelukket fra undersøgelsen. Den forklarede, at deres fysiske, tekniske og kemiske egenskaber gør, at disse varetyper ikke er indbyrdes udskiftelige med andre SAP-varer.

(65) Lignende påstande blev fremsat for »samudviklede« SAP-varer, nemlig varer, der er udviklet i fællesskab mellem LG Chem og en bestemt kunde for at opfylde krav, der udelukkende gælder for denne kunde. Ud over de egenskaber, der allerede er beskrevet for »tilpassede varer«, udviser »samudviklede« varer yderligere forskelle med hensyn til distributionskanaler, produktionsproces og produktionsomkostninger. LG Chem anmodede derfor om, at »samudviklede« SAP-varer blev udelukket fra undersøgelsens anvendelsesområde.

(66) LG Chem anmodede også om, at specifikke distributionskanaler til langsigtede indkøb og globale tildelingskontrakter blev udelukket fra varedækningen, da de ikke konkurrerer på EU-markedet.

(67) LG Chem hævdede imidlertid ikke, at tilpassede eller samudviklede varer kun kunne produceres af LG Chem, og at der ikke ville være nogen konkurrence mellem forskellige leverandører. I stedet fremstilles »tilpassede« og »samudviklede« varer også af EU-producenter efter anmodning fra specifikke kunder, jf. betragtning 64 og 65. Desuden konkluderede Kommissionen, at selv brugerne af »tilpasset SAP« eller »samudviklet SAP« stadig anvender en strategi med flere leverandørlande for at sikre forsyningsstabilitet, der omfatter forskellige leverandører og


forskellige produktionssteder, herunder EU-leverandører. Desuden anmodede LG Chem ikke om at medtage tilpassede eller samudviklede varer som en af egenskaberne på varekontrolnummerniveau for at tage hensyn til de påståede forskelle i produktionsomkostninger eller priser. Derudover fandt Kommissionen ikke noget bevis for, at der var tale om sådanne forskelle.

(68) Kommissionen afviste derfor anmodningen om at udelukke tilpassede eller samudviklede varer.

2.3.2. Anmodning om udelukkelse af SAP til lugtgenebekæmpelse

(69) For det andet anmodede LG Chem om at udelukke SAP-varer til lugtgenebekæmpelse fra undersøgelsen, da de adskiller sig fra de øvrige SAP-varer med hensyn til tekniske og kemiske egenskaber, produktionsproces, dermed forbundne omkostninger og endelige anvendelsesformål. Den forklarede, at lugtgenebekæmpelsen opnås ved at tilføje ekstra råmaterialer gennem en særlig kemisk sammensætning, hvilket resulterer i en højere pris for slutkunderne. Af disse grunde blev det hævdet, at varer til lugtgenebekæmpelse ikke er indbyrdes udskiftelige med andre SAP-varer. LG Chem bemærkede også, at virksomhedens import af varer til lugtgenebekæmpelse var meget begrænset, og at importen af varer til lugtgenebekæmpelse fra Sydkorea derfor ikke kunne have forvoldt EU-producenterne af SAP til lugtgenebekæmpelse skade.

(70) Kommissionen kontrollerede flere kontrakter om levering af SAP, som gav kunden mulighed for at vælge mellem SAP til lugtgenebekæmpelse og SAP til anden anvendelse uden nogen prisforskel. Dette viser, at begge SAP- varetyper konkurrerer direkte med hinanden på trods af deres tekniske og kemiske forskelle.

(71) Kommissionen afviste derfor anmodningen om udelukkelse. Som det fremgår af afsnit 2.3.5, medtog Kommissionen imidlertid lugtgenebekæmpelse som en af egenskaberne på varekontrolnummerniveau for at tage hensyn til eventuelle forskelle i priser som følge af tilsætningen af materialer til lugtgenebekæmpelse.

2.3.3. Anmodning om udelukkelse af øko-SAP

(72) For det tredje anmodede LG Chem om, at organiske SAP-varer (såkaldt »øko-SAP«) blev udelukket fra undersøgelsen, da de kemisk adskiller sig fra andre SAP-varer, da biodiesel anvendes som råmateriale i stedet for råolie. LG Chem forklarede endvidere, at øko-SAP har en anden produktionsproces og dermed forbundne omkostninger end andre SAP-varer, hvilket resulterer i en højere pris for slutkunderne. Af disse grunde blev det hævdet, at øko-SAP ikke er indbyrdes udskifteligt med andre SAP-varer. LG Chem bemærkede også, at sydkoreanske producenter ikke leverer øko-SAP-varer til EU-markedet, og at importen af sydkoreansk øko-SAP derfor ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. LG Chem gentog disse bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(73) Klagen omfattede både øko-SAP og andre SAP-varer, da EU-erhvervsgrenen fremstiller begge. Desuden er der mange forskellige typer SAP med forskellig form og forskellige egenskaber. LG Chem dokumenterede ikke i tilstrækkelig grad, at øko-SAP ville have et særskilt marked og ikke ville konkurrere med SAP fremstillet af råolie. Kommissionen afviste derfor anmodningen om udelukkelse.

2.3.4. Anmodning om udelukkelse af SAP til industriel anvendelse

(74) For det fjerde anmodede LG Chem om, at SAP-varer til industriel anvendelse blev udelukket fra undersøgelsen, og gjorde gældende, at SAP til andre formål end hygiejneformål ikke kan sidestilles med SAP til hygiejneformål. Den forklarede, at de to kategorier adskiller sig med hensyn til fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, da SAP-varer til industriel anvendelse ofte har en mindre partikelstørrelse. Af disse grunde blev det hævdet, at SAP til hygiejneformål ikke var indbyrdes udskifteligt med SAP til industriel anvendelse. LG Chem bemærkede også, at Sydkoreas import af SAP-varer til industriel anvendelse svarede til et nichemarked, der tegnede sig for ca. 1 % til 3 % af det samlede SAP-marked i Unionen, og at den derfor ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.


(75) Klagen omfatter både SAP til hygiejneformål og til industriel anvendelse, da EU-erhvervsgrenen fremstiller begge. Selv om de endelige anvendelsesformål er forskellige, er produktionsprocessen og de overordnede kemiske og tekniske egenskaber stort set ens. Alle varetyper i en undersøgelse behøver desuden ikke at konkurrere direkte med hinanden. Som det fremgår af afsnit 2.3.5, fulgte Kommissionen anmodningen om at skelne mellem hygiejneformål og industriel anvendelse ved at indføre disse kategorier i varekontrolnummeret.

2.3.5. Forslag til varekontrolnummeropdeling

(76) Den 12. marts 2021 fremsatte LG Chem bemærkninger og gentog sine påstande om, at den pågældende vare ikke var homogen, og modsatte sig klagerens påstand om, at SAP var kendetegnet ved sin funktionelle kapacitet og ikke sin kemiske struktur. LG Chem understregede i denne forbindelse, at anvendelsen af et enkelt varekontrolnummer ikke ville give mulighed for en rimelig sammenligning mellem forskellige typer SAP-varer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, og foreslog en opdeling af varekontrolnumrene. Den differentierede SAP- varer med hensyn til råmaterialer, der anvendes i produktionsprocessen, form, gennemsnitlig centrifugalretentionskapacitet (»CRC«), tilsætningsstoffer og yderligere funktioner — herunder skumprodukter, antiklumpningsmidler, antimisfarvning og lugtgenebekæmpelse — og anvendelsesformål.

(77) Den 19. marts 2021 fremsatte de stikprøveudtagne EU-producenter, BASF og Nippon Shokubai Europe, bemærkninger som svar på LG Chems indlæg. De hævdede indledningsvis, at LG Chems bemærkninger til varedækningen blev fremsat efter udløbet af den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og at de derfor burde lades ude af betragtning og afvises.

(78) Med hensyn til LG Chems bemærkning om varekontrolnummeropdelingen, jf. betragtning 76, hævdede EU-producenterne, at selv om det var korrekt at hævde, at SAP var kendetegnet ved en række forskellige parametre, der kan variere afhængigt af kundernes behov og præferencer, var ingen af parametrene mere relevante end andre til at differentiere SAP-varer. De hævdede navnlig og fremlagde dokumentation til støtte for, at forskelle med hensyn til form, CRC, tilsætningsstoffer og yderligere funktioner ikke forhindrede varernes sammenlignelighed og ikke førte til betydelige prisforskelle.

(79) Med hensyn til differentieringen af SAP-varer på grundlag af anvendelsesformål var EU-producenterne enige i, at SAP til hygiejneformål bør adskilles fra SAP til andre formål end hygiejneformål, da de endelige anvendelsesformål kan medføre prisforskelle. EU-erhvervsgrenen var imidlertid imod enhver sondring inden for markedssegmentet for hygiejne som foreslået af LG Chem — dvs. babyplejeprodukter, plejeprodukter til voksne eller til plejeprodukter til kvinder — og hævdede, at SAP-varer til hygiejneformål var sammenlignelige. På dette grundlag modsatte BASF og Nippon Shokubai Europe sig den varekontrolnummeropdeling, som LG Chem havde foreslået, og fremførte, at et enkelt varekontrolnummer ikke ville forhindre LG Chem i at kræve en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(80) Kort sagt modsatte EU-producenterne sig LG Chems anmodning om udelukkelse af varer som beskrevet i afsnit 2.3.1 og hævdede, at LG Chem ikke havde påvist væsentlige forskelle mellem SAP-varer, for hvilke der blev anmodet om udelukkelse med hensyn til tekniske og fysiske egenskaber, anvendelsesformål, kundernes opfattelse eller indbyrdes udskiftelighed, og andre SAP-varer.

(81) Efter anmodningen om et differentieret varekontrolnummer besluttede Kommissionen at indsamle flere data for at analysere anmodningen.

(82) På grundlag af de foreliggende oplysninger tilføjede Kommissionen den 9. april 2021 et notat til dossieret, hvori den opfordrede alle interesserede parter til at indsende data og fremsætte bemærkninger til en ny varekontrolnummeropdeling, som ville tage hensyn til forskelle mellem SAP-varer med hensyn til råmaterialer, der anvendes i produktionsprocessen, form, CRC, skumprodukter og ikkeskumholdige produkter, antiklumpningsmidler, antimisfarvning, lugtgenebekæmpelse og anvendelsesformål.

(83) De stikprøveudtagne EU-producenter, BASF og Nippon Shokubai Europe, gentog sammen med EU-producenten Evonik påstandene imod en varekontrolnummeropdeling og hævdede, at det var vilkårligt og selektivt og kun ville tjene til at støtte LG Chems individuelle interesse i undersøgelsen.

(84) På den anden side glædede de to brugere, FATER og P&G, sig over beslutningen om at indføre en ny varekontrolnummeropdeling. Begge brugere anmodede endvidere om at tilføje et sondringskriterium, nemlig »T20 — Dynamisk absorptionshastighed« i sekunder, dvs. den hastighed, hvormed SAP absorberer væsker under tryk. I deres bemærkninger forklarede de to brugere, at T20-metoden var blevet udviklet og væsentligt forbedret af P&G i de


seneste ti år og i øjeblikket anvendes af både P&G og FATER i »SAP-varer af 8. generation«, som sandsynligvis ville bliver overført til »SAP-varer af 9. generation« i 2022. Derfor mente de to brugere, at indførelsen af et dette kriterium ville sikre den størst mulige grad af vare- og prissammenlignelighed med andre SAP-varer.

(85) Kommissionen fandt, at absorptionshastigheden er et generelt kendetegn, som er forskelligt i alle SAP-varer. En differentiering af alle former for SAP ville imidlertid forhindre enhver prissammenligning. Kommissionen afviste derfor anmodningen om at indføre dette kriterium i sin analyse.

(86) Efter at have gennemgået alle bemærkningerne fra de interesserede parter og på grundlag af dokumentationen i sagen besluttede Kommissionen den 22. april 2021 at ændre den varekontrolnummeropdeling, der var foreslået i notatet til sagen af 9. april 2021. I den endelige varekontrolnummeropdeling blev der taget hensyn til forskelle mellem SAP-varer med hensyn til råmaterialer, der anvendes i produktionsprocessen, form, CRC, lugtgenebekæmpelse og anvendelsesformål, og derfor blev der set bort fra forskellene ved skumprodukter og ikkeskumholdige produkter, antiklumpningsmidler og antimisfarvning. Kommissionen anmodede de stikprøveudtagne EU-producenter og den eksporterende producent om på ny at indsende de dele af spørgeskemabesvarelserne, der var baseret på varekontrolnumre, ved at anvende den endelige varekontrolnummeropdeling.

(87) Efter beslutningen om den endelige varekontrolnummeropdeling fremførte LG Chem den 27. maj 2021, at de bemærkninger fra interesserede parter, der begrundede ændringen af den endelige varekontrolnummeropdeling, ikke rettidigt blev føjet til det ikkefortrolige dossier i undersøgelsen, hvilket var i strid med grundforordningens artikel 6, stk. 7.

(88) Kommissionen indrømmede LG Chem en forlængelse af fristen for at fremsætte bemærkninger til disse bemærkninger.

(89) LG Chem gjorde endvidere gældende, at oplysningerne fra andre parter som svar på det detaljerede varekontrolnummer ikke gav en rimelig forståelse af de fortrolige oplysninger.

(90) De data, som LG Chem henviste til, blev af Kommissionen anset for at være meget fortrolige, da konkurrenterne gennem anvendelsen af disse oplysninger ville kunne få kendskab til EU-erhvervsgrenens forretningsstrategier. Kommissionen anså de ikkefortrolige sammendrag for at være repræsentative for de oplysninger, der blev afgivet fortroligt, og gav andre interesserede parter mulighed for at udøve deres ret til forsvar på passende vis. Påstanden blev derfor afvist.

2.3.6. Anmodning om udelukkelse af SAP-varer af 8. og 9. generation

(91) Efter fremlæggelsen af den endelige varekontrolnummeropdeling anmodede to brugere, FATER og P&G, om udelukkelse af de såkaldte »SAP-varer af 8. og 9. generation« med den begrundelse, at der var tale om specifikke fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, som ikke ville gøre det muligt at erstatte dem med andre SAP-varetyper. Som beskrevet i betragtning 84 hævdede brugerne navnlig, at T20-metoden skelner mellem »SAP-varer af 8. og 9. generation« og alle andre SAP-varer på EU-markedet.

(92) Kommissionen undersøgte påstandene og konkluderede, at alle SAP-varer i et vist omfang var underlagt forskellige tekniske eller kemiske specifikationer. I sidste ende har de imidlertid samme anvendelsesformål og er indbyrdes udskiftelige og er stadig omfattet af definitionen af den pågældende vare som nævnt i betragtning 58. Der tages højde for eventuelle mindre forskelle i specifikationerne i de supplerende oplysninger på varekontrolnummerniveau. T20-metoden, der blev anvendt i »SAP-varer af 8. og 9. generation«, berettigede derfor ikke, at de blev udelukket fra varedækningen i undersøgelsen. Disse påstande blev derfor afvist.

(93) I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede P&G og Fater, at Kommissionen på unøjagtig vis gengav absorptionshastigheden som en »generel egenskab«, der er forskellig for alle SAP-varer. De bemærkede, at de fem deskriptorer, der anvendes i den endelige opdeling af varekontrolnumre, derfor også kunne betragtes som »generelle egenskaber«, der er forskellige for alle SAP-varer. P&G og Fater foreslog således, at anvendelsen af T20-niveauet som tærskel i opdelingen af varekontrolnumre ville have gjort det muligt for Kommissionen at nå frem til en mere nøjagtig analyse på varekontrolnummerniveau.

(94) De hævdede endvidere, at Kommissionen ikke underbyggede årsagerne til, at »T20-metoden, der blev anvendt i »SAP- varer af 8. og 9. generation«, ikke berettigede, at de blev udelukket fra varedækningen i undersøgelsen«. De fremførte også, at Kommissionen undlod at behandle de yderligere faktorer, der kendetegner T20-metoden, såsom


fremstillingsprocessen og forbrugeropfattelsen samt dens forskelle med hensyn til fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, ved at konkludere, at alle SAP-varer har »samme endelige anvendelsesformål og er indbyrdes udskiftelige«, og at »der tages højde for eventuelle mindre forskelle i specifikationerne i de supplerende oplysninger på varekontrolnummerniveau«.

(95) P&G og Fater hævdede også, at Kommissionen så bort fra de beviser, der blev fremlagt til støtte for det forhold, at fremstillingsprocessen for SAP-varer af 8. og 9. generation adskiller sig fundamentalt fra fremstillingsprocessen for andre typer SAP.

(96) Endelig hævdede P&G og Fater, at udelukkelsen af SAP-varer af 8. og 9. generation fra anvendelsesområdet for denne undersøgelse ville være i Unionens interesse, da den ville undgå en skadelig indvirkning på priserne på bleer fra P&G og Fater til detailhandlere, samtidig med at antidumpingforanstaltningerne over for importen af andre SAP-varer kunne opretholdes.

(97) Som oplyst til de interesserede parter konkluderede Kommissionen, at de tekniske forskelle i sig selv ikke berettigede udelukkelsen (se betragtning 92). P&G og Fater anfægtede ikke, at produktionen af denne type SAP er baseret på de samme råmaterialer som andre typer SAP, og at anvendelsen i hygiejneartikler til babyer og voksne konkurrerer med andre typer SAP, der anvendes i samme type varer. Den omstændighed alene, at bestemte brugere har tilpasset deres produktion til en type SAP med særlige egenskaber, berettiger desuden heller ikke til en udelukkelse. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at den ikke tog hensyn til nogen faktorer i sin vurdering. Unionens interesser behandles nærmere i afsnit 6.

2.3.7. Kimberly-Clarks anmodning om udelukkelse af varer

(98) I sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Kimberly-Clark Kommissionen om at udelukke en særlig type SAP, der anvendes i virksomhedens fremstillingsproces, fra varedækningen. .

(99) Kommissionen bemærkede, at Kimberly-Clark ikke fremlagde beviser til støtte for sin påstand vedrørende forskellige tekniske egenskaber. Den anfægtede heller ikke, at virksomhedens særlige type SAP er baseret på de samme råmaterialer som andre typer SAP, og at den konkurrerer med andre typer SAP, der anvendes til samme varetyper. Da denne anmodning om udelukkelse blev indgivet på et meget sent tidspunkt i proceduren, var Kommissionen desuden ikke i stand til at kontrollere påstandene om, at visse producenter ikke ville være i stand til at producere denne type SAP. Kommissionen afviste derfor anmodningen om udelukkelse.

3. DUMPING

3.1. Den normale værdi

(100) Der blev ikke anvendt stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Republikken Korea. LG Chem Ltd var den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent af den pågældende vare i Republikken Korea.

(101) Kommissionen undersøgte først, om LG Chems samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag var LG Chems samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(102) Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet af LG Chem der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

(103) Kommissionen undersøgte dernæst, om LG Chems hjemmemarkedssalg for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(104) Kommissionen fastslog, at fire varetyper ikke blev solgt af LG Chem på hjemmemarkedet. For disse varetyper blev den normale værdi beregnet som beskrevet i betragtning 111-112.


(105) Én varetype blev solgt i mængder, der tegnede sig for 4,3 % af LG Chems samlede eksportsalg til Unionen, hvilket kun var en smule under tærsklen på 5 %. Da salgsprisen svarede til priserne på sammenlignelige modeller, der solgtes på hjemmemarkedet, anså Kommissionen den for at være repræsentativ for det pågældende marked.

(106) Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(107) Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

a) salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(108) I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende varetype i UP.

(109) Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype, men kun for det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i UP, hvis:

a) mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller

b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(110) Analysen af salget på hjemmemarkedet viste, at mere end 80 % (9) af det samlede salg på hjemmemarkedet af de varetyper, der er identiske eller sammenlignelige med de varetyper, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. For disse varetyper blev den normale værdi således beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i UP.

(111) For varetyper med intet salg af samme vare i repræsentative mængder på hjemmemarkedet beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(112) For de fire varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G- omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

3.2. Eksportpris

(113) LG Chem eksporterede til Unionen, enten direkte til uafhængige kunder eller indirekte via LG Chem Europe, en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen.

(114) For salg af den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(115) I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede LG Chem den justering for kreditomkostninger ved virksomhedens direkte salg til Unionen, som Kommissionen foretog ved anvendelse af tre- måneders renten i Korea og på grundlag af virksomhedens regnskabsvaluta (KRW). Efter virksomhedens opfattelse burde Kommissionen have anvendt den LIBOR-sats, som LG Chem anvendte i sin besvarelse af spørgeskemaet, og som var baseret på fakturavalutaen (EUR).

(116) LG Chem fremførte, at justeringen skulle afspejle de omkostninger, der var baseret på de betalingsbetingelser, der var aftalt på salgstidspunktet. De aftalte betalingsbetingelser er de valutaer, som fakturaerne er udstedt i, og Kommissionen burde derfor have anvendt LIBOR's korte rentesats for EUR.

(9) Det nøjagtige tal angives ikke, eftersom det er virksomhedsspecifikt.


(117) Kommissionen var ikke enig i dette synspunkt. Som forklaret i spørgeskemaet »henviser kredit til omkostningerne i det tidsrum, som køberen får til at betale varerne, dvs. aftalt i betalingsbetingelserne«. De aftalte vilkår er derfor det antal dage, som køberen får til at betale fakturaen. Hvad angår rentesatsen, bør den afspejle de omkostninger, som virksomheden ville have betalt for sin egen kortfristede låntagning af samme beløb som fakturabeløbet. Den bør derfor baseres på KRW, som er virksomhedens funktionelle valuta.

(118) Ved salg gennem LG Chem Europe blev eksportprisen beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang blev videresolgt til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger samt fortjeneste.

(119) Hvad angår den anvendte fortjenstmargen, hævdede LG Chem Europe, at virksomhedens egen fortjenstmargen burde anvendes, da den efter virksomhedens opfattelse var korrekt og rimelig.

(120) Det blev imidlertid konstateret, at allokeringsmetoden til fulde var påvirket af forbindelsen mellem de to virksomheder, da den blev allokeret direkte af LG Chem. Afregningsprisen var derfor ikke en pris, der ville være blevet fastsat i forhandlinger med en uafhængig importør. Kommissionen konkluderede derfor, at LG Chem Europes fortjenstmargen ikke var rimelig. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, anses det for passende at anvende en rimelig fortjenstmargen, som er uafhængig af den faktiske fortjeneste ved afregningsprisen for at undgå eventuelle fordrejende virkninger, der måtte opstå på grund af afregningsprisen, i overensstemmelse med EU-domstolenes faste praksis. Påstanden blev derfor afvist.

(121) Da der ikke var nogen samarbejdsvillig, ikke forretningsmæssigt forbundet importør, besluttede Kommissionen at anvende den fortjenstmargen, der blev anvendt i en tidligere undersøgelse vedrørende en anden kemisk vare fremstillet af en lignende erhvervsgren og importeret under lignende omstændigheder, nemlig en fortjenstmargen på 6,89 % (10), der blev fastsat i undersøgelsen vedrørende polyvinylalkohol (PVA). Kommissionen fandt, at denne fortjenstmargen er det mest objektive grundlag med henblik på at beregne et tilfredsstillende skøn over en eksportpris efter armslængdeprincippet.

(122) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog virksomheden sin påstand og fremlagde en beregning, der havde til formål at påvise, at omkostningerne ved LG Chem Europes indkøb hos LG Chem var højere end salgsprisen for identiske varekontrolnumre, der solgtes direkte af LG Chem til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Efter dens opfattelse viste beregningen således, at LG Chem Europe's fortjenstmargen var baseret på købsomkostninger på armslængdevilkår og derfor burde anvendes til justeringen i henhold til artikel 2, stk. 9.

(123) LG Chem sammenlignede i sin beregning LG Chem Europe's pris (efter fradrag af justeringer, SA&G-omkostninger og fortjeneste som fastsat i PVA-undersøgelsen) med LG Chems direkte salg i Unionen (efter fradrag af justeringer) og fremlagde derfor ingen beviser, der modsagde argumentet om, at fordelingen af fortjenesten var fuldt ud påvirket af forbindelsen mellem de to virksomheder, som fastslået i forbindelse med undersøgelsen. Desuden var LG Chems priser ab fabrik plus de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der blev fastsat i PVA-undersøgelsen, i gennemsnit [5-8 %] højere end priserne ab fabrik på LG Chems direkte salg. Efter Kommissionens opfattelse er dette interval helt i overensstemmelse med den avance, som en ikke forretningsmæssigt forbundet importør ville opkræve. Påstanden blev derfor afvist.

(124) LG Chem anfægtede ligeledes anvendelsen af den fortjenstmargen, der var fastsat i PVA-undersøgelsen. Virksomheden hævdede, at den blev etableret i en anden periode end den nuværende undersøgelse, og at der var betydelige forskelle i distributionen af SAP i forhold til PVA. For det første ændrede markedsbetingelserne for PVA sig betydeligt og reducerede fortjenstmargenen for importører i den kemiske sektor sammenlignet med UP i den nuværende undersøgelse, og for det andet er SAP en vare, der er samudviklet af producenten og kunden i fællesskab, og som normalt sælges via langfristede kontrakter, mens PVA er en råvare, der sælges gennem spotsalg.

(125) Kommissionen finder ikke den fortjenstmargen, der blev fastsat i PVA-undersøgelsen, uhensigtsmæssig. For det første viste de indhentede oplysninger fra interesserede parter, at den gennemsnitlige fortjenstmargen for importører i sektoren for specialkemikalier lå på mellem 10 % og 15 % i 2020. For det andet er PVA i modsætning til LG Chems argument også en vare, der ofte udvikles i henhold til kundernes specifikationer, og som ofte sælges

(10) Betragtning 352 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 af 25. september 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse former for polyvinylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 315 af 29.9.2020, s. 1).


via langfristede kontrakter, hvilket blev bekræftet i PVA-undersøgelsen. For det tredje viste de indhentede oplysninger, at de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste i PVA-undersøgelsen var i samme størrelsesorden også før UP for PVA-undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist.

3.3. Tilbud om tilsagn

(126) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav LG Chem sammen med LG Chem Europe tilbud om et pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2. Virksomheden tilbød to gennemsnitlige minimumsimportpriser (MIP'er), der var genstand for indeksering.

(127) I en række bemærkninger, som blev indsendt til Kommissionen, modsatte klagerne og Evonik sig LG Chems tilbud af en række årsager, såsom risikoen for krydskompensation mellem priserne og risikoen for, at minimumsimportprisen kunne blive en referencepris på EU-markedet og dermed mindske konkurrencen. De anmodede om, at LG Chems tilbud blev afvist.

(128) Klagerne og Evonik hævdede endvidere, at Republikken Koreas manglende overholdelse af visse bestemmelser i ILO- konventionerne kunne fordreje produktionsomkostningerne ved koreansk SAP og i sidste ende påvirke enhver prissammenligning mellem EU-erhvervsgrenens priser og de koreanske importpriser. De anmodede Kommissionen om at tage hensyn til en sådan fordrejning i den nuværende undersøgelse, i det mindste i forbindelse med undersøgelsen af eventuelle pristilsagn fra den eksporterende producent.

(129) Kommissionen mente ikke, at den i forbindelse med denne undersøgelse havde tilstrækkelige beviser vedrørende den manglende overholdelse af visse bestemmelser i ILO-konventionerne til at drage konklusioner med hensyn til fordrejninger af arbejdskraftomkostningerne. Under alle omstændigheder måtte LG Chems tilbud om tilsagn afvises af andre grunde, og det var derfor ikke nødvendigt at foretage en vurdering i denne henseende.

(130) I henhold til grundforordningens artikel 8 skal pristilsagnene være tilstrækkelige til at afhjælpe dumpingens skadevoldende virkninger, og godtagelsen heraf må ikke anses for at være umulig at gennemføre i praksis. Kommissionen vurderede tilbuddet i lyset af disse kriterier og konkluderede, at det af følgende årsager ikke ville være praktisk muligt at godtage det, og at det ikke ville afhjælpe de skadelige virkninger af dumping.

(131) For det første er prisen på den pågældende vare og på de råmaterialer, som den foreslåede indeksering var baseret på, svingende. Stillet over for sådanne udsving kan det ikke garanteres, at en minimumsimportpris vil være tilstrækkelig til at afhjælpe de skadelige virkninger af dumping i foranstaltningernes løbetid.

(132) For det andet eksporterede LG Chem flere forskellige varetyper i undersøgelsesperioden med et prisudsving på [30-40 %]. En vejet gennemsnitlig minimumsimportpris pr. kategori af den pågældende vare ville resultere i en minimumsimportpris, som ville ligge under den ikkedumpede pris for visse SAP-varetyper, også under hensyntagen til prisvolatiliteten som forklaret ovenfor.

(133) For det tredje er de foreslåede minimumsimportpriser indekseret på de to vigtigste råmaterialer til prisformlen for SAP, nemlig propylen og kaustisk soda. Der tages imidlertid ikke hensyn til andre vigtige faktorer såsom energiomkostninger ved indekseringen.

(134) For det fjerde er det ikke let at skelne mellem forskellige SAP-varetyper og varekontrolnumre ved fysisk inspektion. Dette indebærer en høj risiko for, at dyrere varetyper muligvis fejlagtigt angives som billigere varetyper. Dette gør tilsagnet vanskeligt at overvåge og dermed umuligt at gennemføre i praksis, jf. grundforordningens artikel 8.

(135) For det femte har LG Chem en global struktur bestående af flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i og uden for Unionen og sælger et stort antal andre kemiske varer til globale kunder i og uden for Unionen. SAP sælges ofte via globale tildelingskontrakter, hvor en kunde, der er beliggende flere steder i verden, forhandler med LG Chem om mængder og priser for alle sine forretningsmæssigt forbundne enheder. Under disse omstændigheder ville det være umuligt for Kommissionen effektivt at overvåge disse transaktioner, da de ville finde sted uden for Unionen, og dette ville gøre det lettere for LG Chem at krydskompensere priserne i Unionen med priserne uden for Unionen for globale kunder. Dette ville i sig selv gøre tilbuddet umuligt at gennemføre i praksis.


(136) Kommissionen sendte et brev til ansøgeren, hvori den redegjorde for de ovennævnte grunde til at afvise tilbuddet om tilsagn. Ansøgeren fremsatte bemærkninger hertil. Disse bemærkninger blev stillet til rådighed for interesserede parter i sagsakterne.

(137) LG Chem anfægtede i sine bemærkninger Kommissionens begrundelse for at afvise virksomhedens tilbud om tilsagn. Efter LG Chems opfattelse var den foreslåede indekseringsmekanisme i stand til at opfange prisudsvingene og sikre, at minimumsimportprisen afhjalp dumpingmargenen i foranstaltningernes løbetid. For så vidt angår de forskellige varetyper hævdede LG Chem, at den betydelige prisvariation for de forskellige varetyper skyldtes et enkelt varekontrolnummer eksporteret i begrænsede mængder, og virksomheden tilbød at revidere sit tilbud og basere det på de tre forenklede varekontrolnumre, der blev anvendt til underbudsanalysen. Virksomheden fremførte endvidere, at der ikke var nogen risiko for krydskompensation mellem de forskellige varetyper, da de forskellige egenskaber let kan kontrolleres af toldmyndighederne ved hjælp af salgsdokumenter og tekniske datablade, som LG Chem skal udarbejde for hver forsendelse. Endelig hævdede LG Chem, at der ikke var nogen risiko for krydskompensation gennem de langsigtede og globale tildelingskontrakter, og tilbød at give oplysninger om salg til globale kunder i og uden for Unionen for at mindske risikoen.

(138) Kommissionen erkendte, at den foreslåede indeksering kunne tage højde for i det mindste en del af den observerede prisvolatilitet. De foreslåede minimumsimportpriser var imidlertid kun delvist baseret på prisformlen for råmaterialer, mens den faste del, som tegner sig for ca. 50 % af prisen på SAP, var fastsat. Med hensyn til de forskellige varetyper ville prisudsvinget for de resterende ni varekontrolnumre desuden også stadig være på ca. [15-30 %], selv om der ikke blev taget hensyn til det enkelte varekontrolnummer, der eksporteredes i begrænsede mængder. For så vidt angår risikoen for krydskompensation ville salgsdokumenterne efter Kommissionens opfattelse ikke i sig selv forhindre risikoen for urigtige angivelser, da toldmyndighederne kun ville kunne støtte sig på disse angivelser. Endelig anerkender Kommissionen LG Chems tilbud om at give oplysninger om salg til globale kunder. Efter Kommissionens opfattelse ville dette imidlertid ikke mindske risikoen for krydskompensation, da Kommissionen ikke ville have mulighed for at kontrollere, at alle relevante oplysninger var blevet fremlagt, og det ville være yderst vanskeligt at håndhæve LG Chems tilsagn. Påstanden blev derfor afvist.

(139) LG Chem fremførte desuden, at Kommissionens begrundelse for at afvise virksomhedens tilbud om pristilsagn ikke var i overensstemmelse med konklusionerne i det generelle fremlæggelsesdokument. Virksomheden fremførte, at: i) Kommissionen erkendte, at prisen på den pågældende vare var svingende, men dette var efter dens opfattelse ikke i overensstemmelse med påstanden om, at importen fra Korea trykkede EU-erhvervsgrenens priser, ii) Kommissionen hævdede, at LG Chem eksporterede 10 forskellige varetyper, der kunne identificeres ved faktorer som formen af granulaterne i varen, porøsitetsgraden, massefylden og fordelingen af partikelstørrelsen, i modsætning til det generelle fremlæggelsesdokument, hvor Kommissionen baserede beregningen af underbuds- og skadesmargenen på et forenklet varekontrolnummer, som kun tager hensyn til medtagelsen af lugtgenebekæmpelse og anvendelse af varen (hygiejneartikler eller industriel anvendelse), iii) Kommissionen i dokumentet med det generelle fremlæggelsesdokument ikke betragtede SAP-prisformlen og EU-producenternes omkostninger som relevante faktorer, der forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, selv om den tog hensyn hertil, da den afviste tilbuddet om tilsagn, iv) Kommissionen tog hensyn til relevansen af langsigtede og globale tildelingskontrakter for at afvise LG Chems tilbud om tilsagn, men ikke tog hensyn hertil i det generelle fremlæggelsesdokument, navnlig for så vidt angår EU-erhvervsgrenens eksportresultater og virkningerne af importen fra Japan.

(140) Disse argumenter måtte afvises. For det første var den kendsgerning, at priserne blev anset for at være svingende, dvs. at priserne svinger i overensstemmelse med råmaterialepriserne, allerede blevet analyseret af Kommissionen. Det blev konstateret, at dette havde en ubetydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og priser, jf. betragtning 283-288, da EU-erhvervsgrenen på grund af dumpingimporten fra Korea ikke var i stand til at hæve priserne i samme omfang som stigningen i produktionsomkostningerne (se også betragtning 249). For det andet undersøgte Kommissionen de forskellige egenskaber ved SAP med hensyn til toldembedsmændenes mulighed for at skelne mellem de forskellige varetyper og håndhævelsen af det foreslåede tilsagn. Som forklaret i betragtning 182 var det imidlertid Kommissionens opfattelse, at det forenklede varekontrolnummer, der blev anvendt i underbudsberegningen, var tilstrækkeligt detaljeret til at afspejle omkostnings- og prispåvirkningen af de vigtigste egenskaber ved SAP. For det tredje blev de samlede tildelingskontrakter ligesom det foregående punkt anset for relevante, da de udgør en trussel mod overvågningen og håndhævelsen af tilsagnet på grund af risikoen for krydskompensation. Desuden blev LG Chems bemærkninger vedrørende virkningen af de globale tildelingskontrakter for virkningen af importen fra Japan, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og de globale prisforhandlinger analyseret af Kommissionen i afsnit 5.2.3, 5.2.4 og 5.2.8.

(141) Kommissionen fandt derfor, at tilsagnet ikke kunne anvendes og derfor ikke kunne gennemføres i praksis, jf. grundforordningens artikel 8, og afviste derfor tilbuddet.


3.4. Sammenligning

(142) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(143) I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Den normale værdi blev justeret for transport-, emballerings- og kreditomkostninger samt udgifter til teknisk bistand. Eksportprisen blev justeret for håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, transport-, forsikrings- og emballeringsomkostninger, gebyrer ved import og toldgodtgørelse, kreditomkostninger, bankgebyrer og udgifter til teknisk bistand, hvis de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og veldokumenterede.

(144) LG Chem krævede en justering for handelsled af hjemmemarkedssalget. Virksomheden hævdede, at salgsfunktionerne i forbindelse med eksportsalg til Unionen ikke kun varetages af dens forretningsmæssigt forbundne importør LG Chem Europe, men også af salgsafdelingen i LG Chems hovedkvarter i Republikken Korea. Det var virksomhedens opfattelse, at da Kommissionen justerede eksportprisen for den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, bør Kommissionen på samme måde trække de salgsomkostninger, der afholdes af salgsafdelingen i Republikken Korea i forbindelse med dens hjemmemarkedssalg, fra hjemmemarkedsprisen.

(145) Denne påstand måtte afvises. For det første har justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, til formål at beregne en pålidelig eksportpris, der ikke påvirkes af forholdet mellem eksportøren i eksportlandet og den forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen. Justeringerne skal omfatte alle omkostninger, der påløber mellem import og videresalg (og fortjeneste), i det omfang disse poster normalt afholdes af en importør. LG Chem har ikke fremlagt dokumentation for, at beregningen af eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9, er gået ud over, hvad der kræves i henhold til nævnte artikel. Det forhold, at fastsættelsen af den normale værdi og eksportprisen reguleres på forskellige måder, er ikke som sådan en faktor, der påvirker prissammenligneligheden, og som skal behandles i forbindelse med en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10. LG Chem har ikke fremlagt bevis for, at de justeringer, der er foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10, som nævnt i betragtning 143, ikke er tilstrækkelige til at foretage en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi, eller for, at de solgte til forskellige typer kunder på hjemmemarkedet i forhold til EU-markedet.

3.5. Dumpingmargen

(146) Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(147) På dette grundlag udgør den endelige vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen (dvs. inklusive omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, 13,4 % for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent.

(148) For alle andre eksporterende producenter i Republikken Korea beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje.

(149) Da der var to andre producenter i Republikken Korea, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, anså Kommissionen samarbejdsniveauet for at være lavt. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen til niveauet for den højeste dumpingmargen for en repræsentativ varetype.

(150) De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed Endelig dumpingmargen

LG Chem. Ltd. 13,4 %

Alle andre virksomheder 18,8 %


4. SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(151) Den samme vare blev fremstillet af fem EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(152) Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 346 590 ton. Kommissionen fastlagde dette tal på grundlag af alle de tilgængelige oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, f.eks. de stikprøveudtagne EU-producenters besvarelser af antidumpingspørgeskemaerne samt besvarelser af makrospørgeskemaet fra en EU-producent, der ikke indgik i stikprøven. Disse data blev krydstjekket med tallene i klagen med hensyn til pålidelighed og fuldstændighed. Som anført i betragtning 41 tegnede de to stikprøveudtagne EU-producenter sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

4.2. Fastlæggelse af det relevante EU-marked

(153) Kommissionen fandt, at EU-producenternes samlede produktion var bestemt til det frie marked, og at der således var direkte konkurrence med importen fra det pågældende land. Kommissionen undersøgte derfor alle økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen som helhed.

4.3. EU-forbruget

(154) Kommissionen fastlagde EU-forbruget på grundlag af de stikprøveudtagne EU-producenters besvarelser af antidumpingspørgeskemaet, makrospørgeskemaet samt importen ud fra Eurostats data.

(155) EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (i ton)

2017 2018 2019 UP

Samlet EU-forbrug [630 000-665 000]

[630 000-665 000] [630 000-665 000]

[630 000-665 000]

Indeks 100 100 100 100

Kilde: stikprøveudtagne og ikke stikprøveudtagne EU-producenter samt Eurostat

(156) I den betragtede periode forblev det samlede forbrug på det frie marked stabilt med minimale udsving på klart under 1 %.

4.4. Import fra det pågældende land

4.4.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(157) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af KN-koden (11) fra Eurostats database, justeret med oplysninger fra TRASS i klagen, med henblik på at udskille importen af den pågældende vare. Denne justering var nødvendig, da Eurostats data for KN-koden omfattede en del andre varer, hvilket ville fordreje både mængder og priser. Justeringen blev ikke anfægtet af nogen af de interesserede parter. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importmængden fra det pågældende land i forhold til mængden af det samlede EU-forbrug, jf. tabel 2.

(11) KN-kode 3906 90 90.


(158) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede LG Chem om en supplerende fremlæggelse af oplysninger om den metode, der blev anvendt til at fastsætte importmængder og -værdier, samt om en fremlæggelse af detaljerede dataudtræk fra TRASS. Kommissionen fremlagde følgende supplerende oplysninger:

(159) Som forklaret i punkt 18 i klagen er KN-kode 3906 90 90 ikke udelukkende forbeholdt SAP. Klageren har fremlagt et skøn over andelen af SAP i alle mængder, der er angivet under KN-kode 3906 90 90, baseret på TRASS-data. Som det fremgår af den ikkefortolige udgave af bilag 5-1 »Imports of SAP to the EU« (»Import af SAP til Unionen«) til klagen, svarede mængden af SAP-eksport til Unionen i den betragtede periode til 84 % af den samlede import, der blev angivet under KN-kode 3906 90 90. Det fremgår endvidere af bilaget, at disse oplysninger blev anvendt af klageren til at foretage justeringer af dataene fra Eurostat.

(160) Kommissionen anvendte den samme metode som klageren, som blev fundet hensigtsmæssig og ikke blev anfægtet, jf. betragtning 119 i det generelle fremlæggelsesdokument med den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(161) Kommissionen præciserede endvidere, at det i TRASS-databasen er muligt at vælge varernes betegnelse. Således blev oplysningerne i TRASS vedrørende mængden og værdien af eksporten fra Korea til Unionen under HS-kode 3906 90 90 filtreret for kun at medtage varebetegnelser svarende til SAP. Der blev udvalgt 15 varer.

(162) TRASS giver dog kun mulighed for dataudtræk, når der foreligger data for mindst 3 virksomheder. Dette var ikke tilfældet for 2018. Da andelen af SAP-eksport i TRASS i forhold til Eurostats data under KN-kode 3906 90 90 var stabil for de øvrige år, beregnede Kommissionen en værdi for 2018 på grundlag af den gennemsnitlige andel af de øvrige år.

(163) De underliggende TRASS-data er omfattet af ophavsretlig beskyttelse og kan ikke videregives af Kommissionen, men er tilgængelige mod betaling.

(164) Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

Importmængde (i ton) og markedsandel

2017 2018 2019 UP

Importmængde fra det pågældende land (i ton)

83 499 94 343 114 896 110 903

Indeks 100 113 138 133

Markedsandel [12 %-14 %] [13 %-15 %] [16 %-18 %] [16 %-18 %]

Indeks 100 114 138 133

Kilde: Data fra Eurostat og TRASS-data

(165) Importen fra Republikken Korea steg fra ca. 83 500 ton til ca. 110 900 ton i den betragtede periode, hvilket svarer til en samlet stigning på 33 % mellem 2017 og UP. Denne stigning var betydeligt højere end stigningen i forbruget.

(166) Den største stigning i importmængden fra Republikken Korea blev registreret mellem 2018 og 2019 med en stigning på 22 % fra år til år, efterfulgt af et fald på 3,5 % mellem 2019 og UP.

(167) Som følge heraf steg markedsandelen for importen af sydkoreanske varer fra [12-14 %] til [16-18 %] i den betragtede periode, hvilket er en stigning på 33 % mellem 2017 og undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at både Republikken Koreas importmængder og markedsandel generelt udviste en hurtig stigning i den betragtede periode.


4.4.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(168) Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af Eurostat-data ved hjælp af Taric-koden i betragtning 157, justeret med data fra TRASS, som forklaret i betragtning 157-162.

(169) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede LG Chem, at Eurostats data indeholdt cif-priser. Kommissionen tog hensyn til dette og omregnede derfor fob-importpriserne fra TRASS-databasen til cif ved at anvende forholdet mellem fob- og cif-værdien fra LG Chems verificerede data. De justerede tal fremgår af tabel 3.

(170) Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

2017 2018 2019 UP

Importpris 1 191 1 252 1 169 1 074

Indeks 100 105 98 90

Kilde: TRASS-data, der er angivet i klagen.

(171) De gennemsnitlige importpriser fra Republikken Korea faldt med 10 % i den betragtede periode fra 1 191 EUR/ton til 1 074 EUR/ton. Disse priser lå væsentligt under de stikprøveudtagne EU-producenters salgspriser og produktionsomkostninger i den betragtede periode, jf. tabel 7.

(172) Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent i det pågældende land og oplysninger om EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden. Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

— de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

— de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra den samarbejdsvillige sydkoreanske producent ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(173) Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled med passende justeringer, hvor det var nødvendigt, og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det vejede gennemsnitlige underbud blev fastsat til 14,7 %.

(174) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at virksomheden ikke havde modtaget sine egne detaljerede oplysninger i bilag 3b til den endelige fremlæggelse af oplysninger, og at intervallerne for de fortrolige data var utilstrækkelige. Kommissionen tog LG Chems bemærkninger til efterretning. LG Chem fik derfor tilsendt sine egne fortrolige oplysninger, og intervallerne blev indskrænket. Disse ændringer blev medtaget i den supplerende følsomme fremlæggelse af oplysninger, der blev sendt til LG Chem og EU-erhvervsgrenen den 8. februar 2022.

(175) LG Chem påstod endvidere, at der skulle offentliggøres oplysninger på specifikt varekontrolnummerniveau. I henhold til grundforordningens artikel 19 kunne Kommissionen imidlertid ikke afsløre de ønskede data for hver varetype. I den foreliggende sag var der kun to EU-producenter og tre varekontrolnumre. En offentliggørelse af en sådan detaljeringsgrad ville derfor gøre det muligt, enten direkte eller med tilføjelse af markedsoplysninger, at rekonstruere fortrolige salgs- eller produktionsdata for individuelle EU-producenter. LG Chem gentog sit argument efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger.


(176) Kommissionen kan ikke fremlægge detaljerede data, der er indsamlet fra kun to virksomheder, da dette skaber risiko for, at andre interesserede parter rekonstruerer fortrolige data om individuelle producenter ved hjælp af markedsoplysninger. Dette er en objektiv risiko på et marked med kun få kendte producenter, der er aktive på markedet eller er involveret i Kommissionens undersøgelse. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(177) LG Chem fremførte endvidere, at de tal, der blev anvendt til beregning af underbud og målprisunderbud, ikke havde noget grundlag i undersøgelsens resultater, og at disse uoverensstemmelser burde forklares. LG Chem fandt nærmere bestemt, at virksomheden ikke var i stand til nøjagtigt at afstemme cif-eksportværdien ved Unionens grænse, som fremgår af bilag 3b, og de detaljerede underbuds- og skadesberegninger, som LG Chem havde fået forelagt, med tallene i LGC's salgsoversigter i tabellerne EUSALUR og RLSALUR. LG Chem fremførte også, at cif-eksportværdien ved Unionens grænse, som fremgår i koreanske won af bilag 2.1 til den endelige fremlæggelse af oplysninger, ville resultere i en anden værdi i EUR end den, der anvendes i bilag 3b.

(178) Kommissionen præciserede, at den i forbindelse med omregningen af koreanske won til euro omregnede cif- værdierne af hver transaktion med ECB's respektive månedlige vekselkurs, mens LG Chem i sine bemærkninger anførte, at den havde anvendt ECB's årlige vekselkurs. På grund af månedlige mængdeudsving viste LG Chems omregning baseret på årskursen nødvendigvis forskellige værdier. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at de tal, der blev anvendt til underbuds- og målprisunderbudsberegningen, viser forskelle i forhold til de foreliggende oplysninger.

(179) LG Chem påstod endvidere, at Kommissionen ikke forklarede, hvordan den fastsatte den beregnede cif-værdi, som blev anvendt til underbudsberegningen.

(180) Kommissionen præciserede, at den beregnede cif-pris for salg via LG Chem Europe blev beregnet ved at trække SA&G-omkostninger og fortjeneste fra nettofakturaværdien, jf. betragtning 118-125, samt justeringer for alle omkostninger efter importen. I modsætning til, hvad LG Chem hævder, forklares det i bilag 3a til den endelige fremlæggelse af oplysninger desuden, hvordan cif-prisen blev fastsat for så vidt angår justeringen for omkostninger efter importen. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(181) LG Chem fremførte endvidere, at Kommissionen anvendte et varekontrolnummer til at sammenligne LG Chems importpriser med de stikprøveudtagne EU-producenters priser, hvilket var for enkelt og ikke tog hensyn til alle de egenskaber, der var nævnt i LG Chems indlæg af 28. april 2021, dvs. råmaterialer, form, CRC, lugtgenebekæmpelse, skumprodukter, antiklumpningsmidler, antimisfarvning og anvendelse. Navnlig kan forskelle i CRC i sig selv forklare underbudsmargenen på 14,7 %.

(182) Kommissionen henviste til afsnit 2.3.5, hvoraf det fremgår, at Kommissionen har indhentet detaljerede data for at kunne analysere omkostnings- og priseffekten af de forskellige egenskaber, som LG Chem har foreslået, herunder CRC. Disse oplysninger bekræftede sammen med de oplysninger, der blev indhentet fra brugerne og verificeret, imidlertid ikke den påståede omkostnings- og prispåvirkning af egenskaberne, bortset fra dem, som Kommissionen anvendte. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at der burde have været anvendt et mere detaljeret varekontrolnummer.

(183) Endelig fremførte LG Chem, at justeringen af LG Chem Europes faktiske pris med et teoretisk beløb for SA&G- omkostninger og fortjeneste med henblik på underbudsberegningen udgør et åbenbart urigtigt skøn og er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, eftersom priserne i forbindelse med en sammenligning af underbud skal sammenlignes i samme handelsled i henhold til Jindal-dommen (12). I Hansol-sagen (13) bekræftede Retten, at det i forbindelse med underbudsberegninger er de priser, der forhandles mellem en virksomhed og kunderne, og ikke priserne på et mellemliggende stadium, der kan være afgørende for kundens købsbeslutning.

(184) Denne påstand måtte afvises. For det første henviser grundforordningens artikel 3, stk. 2, til virkningen af dumpingimporten, der kan forvolde skade for EU-erhvervsgrenen, og ikke til en virksomheds (en forretningsmæssigt forbundet importørs) pris ved videresalg i Unionen til en anden kunde.

(12) Dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:234, præmis 184.(13) Dom af 2. april 2020, Hansol Paper mod Kommissionen, T-383/17, EU:T:2020:139, præmis 196-203.


(185) For det andet, for så vidt angår underbudsmargener, foreskriver grundforordningen ikke en bestemt metode for dette begreb. Som følge heraf har Kommissionen vide skønsbeføjelser ved vurderingen af denne skadesfaktor. Denne skønsbeføjelse begrænses af nødvendigheden af at basere konklusionerne på positivt bevismateriale og at foretage en objektiv undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(186) Når det drejer sig om de elementer, der skal tages i betragtning ved beregningen af underbud (navnlig eksportprisen), skal Kommissionen udpege det første tidspunkt, hvor konkurrencen finder (eller kan finde) sted med EU-erhvervsgrenen på EU-markedet. Dette tidspunkt er rent faktisk den første ikke forretningsmæssigt forbundne importørs købspris, idet denne virksomhed i princippet kan vælge at købe enten af EU-erhvervsgrenen eller af tredjelandsleverandører. Derimod afspejler forretningsmæssigt forbundne importørers priser ved videresalg ikke det tidspunkt, hvor den reelle konkurrence finder sted. Sidstnævnte er kun det punkt, hvor eksportørens etablerede salgsstruktur forsøger at finde kunder, men det er allerede efter det tidspunkt, hvor beslutningen om at foretage import er blevet truffet. Når den eksporterende producent har etableret sit system af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, har de rent faktisk allerede besluttet, at deres varer skal komme fra tredjelandsleverandører. Sammenligningspunktet bør således være lige efter, at varerne krydser Unionens grænse, og ikke på et senere tidspunkt i distributionskæden, f.eks. ved salg til slutbrugeren.

(187) Denne fremgangsmåde sikrer også sammenhæng i tilfælde, hvor en eksporterende producent sælger varerne direkte til en ikke forretningsmæssigt forbundet kunde (uanset om der er tale om en importør eller en slutbruger), da denne situation pr. definition ikke indebærer anvendelse af videresalgspriserne. En anden tilgang ville føre til forskelsbehandling mellem eksporterende producenter udelukkende på grundlag af den salgskanal, de anvender.

(188) I dette tilfælde kan importprisen ikke tages for pålydende, da den eksporterende producent og importøren er forretningsmæssigt forbundne. For at kunne fastlægge en pålidelig importpris på armslængdevilkår, skal denne pris derfor rekonstrueres med den forretningsmæssigt forbundne importørs pris ved videresalg som udgangspunkt. Når denne rekonstruktion foretages, er reglerne om beregningen af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, relevante, ligesom de er relevante for bestemmelsen af eksportprisen med henblik på dumpingberegningen. Anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 9, gør det muligt at nå frem til en pris, som er fuldt ud sammenlignelig med den cif-pris (Unionens grænse), der anvendes ved undersøgelsen af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(189) Kommissionen bemærkede også, at denne tilgang var blevet godkendt af Retten i Severstal-sagen (14).

(190) Endelig fremlagde LG Chem ingen dokumentation for nogen systematisk prisforskel i salg til distributører og direkte salg til brugere af lignende varetyper. Kommissionen kunne heller ikke finde beviser for forskelle i prisfastsættelsen mellem salg til distributører og salg til brugere fra EU-erhvervsgrenens side.

4.4.3. Påstand om intet underbud i 2018 som følge af prisstigninger

(191) Hvad angår virkningerne af prisnedsætter i 2018, hævdede LG Chem, at både priserne på importen fra Sydkorea og EU-erhvervsgrenens priser steg i forhold til niveauet i 2017. Der kunne derfor ikke have været tale om underbud.

(192) Analysen af udviklingen i importpriserne i forhold til EU-erhvervsgrenens priser foretages imidlertid for den betragtede periode som helhed, dvs. perioden mellem 2017 og undersøgelsesperioden. Mens prisudviklingen vurderes for hele den betragtede periode, foretages underbudsberegningerne for undersøgelsesperioden (2020) alene. Stigningen i de sydkoreanske priser og i EU-erhvervsgrenens priser i 2018 i forhold til niveauet i 2017 er derfor ikke relevant for beregningen af underbuddet i UP i dette tilfælde. Desuden tyder denne omstændighed ikke i sig selv på, at importen fra Sydkorea ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser i den pågældende periode, da denne konklusion kun kunne nås efter en detaljeret sammenligning mellem den faktiske eksportpris og EU-priserne.

(14) Dom af 22. september 2021, PAO Severstal mod Kommissionen, T-753/16, EU:T:2021:612, præmis 272.


(193) Underbudsmargenen defineres således som det beløb, hvormed den faktiske importpris fra det pågældende land er lavere end EU-erhvervsgrenens faktiske pris. Forskellen mellem de to priser, efter at der er foretaget de nødvendige justeringer, udtrykkes i procent af EU-erhvervsgrenens pris.

(194) I 2018 var gennemsnitsprisen på importen fra Sydkorea stadig lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser. Selv om både Sydkoreas og EU-erhvervsgrenens priser steg i denne periode, tyder statistikkerne derfor på, at der også ville have været tale om underbud i 2018.


(196) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at virksomheden aldrig havde påstået, at der ikke kunne have været tale om underbud i 2018. Denne fortolkning af LG Chems påstand skulle angiveligt have tilsidesat LG Chems ret til god forvaltning.

(197) Kommissionen noterede sig LG Chems forklaring om, at den ikke havde haft til hensigt at fremsætte ovennævnte påstand. Da LG Chem ikke henviste til noget argument, som Kommissionen havde undladt at tage stilling til, fandt Kommissionen ikke, at den havde tilsidesat retten til god forvaltning.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(198) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(199) Som nævnt i betragtning 41 blev der anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(200) Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra de stikprøveudtagne producenter og fra de producenter, der ikke indgik i stikprøven, som blev krydstjekket med oplysningerne i klagen. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(201) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremhævede interesserede parter visse uoverensstemmelser i de makroøkonomiske indikatorer for produktion og salg mellem klagen og fremlæggelsen af oplysninger. Efter en analyse accepterede Kommissionen disse påstande og korrigerede tallene. Kommissionen har ajourført de makroøkonomiske tal med tallene for en virksomhed. Af denne grund blev de absolutte værdier angivet i intervalform for at sikre fortroligheden.

(202) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(203) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:


Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

2017 2018 2019 UP

Produktionsmængde (i ton)

[525 000-560 000] [530 000-565 000] [540 000-575 000] [520 000-555 000]

Indeks 100 102 105 98

Produktionskapaci-tet (i ton)

[540 000-580 000] [600 000-640 000] [650 000-690 000] [650 000-690 000]

Indeks 100 109 117 117

Kapacitetsudnyttelse (%)

[93 %-95 %] [88 %-90 %] [84 %-86 %] [78 %-80 %]

Indeks 100 94 90 83

Kilde: stikprøveudtagne og ikkestikprøveudtagne EU-producenter

(204) EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 5 procentpoint mellem 2017 og 2019, hvorefter den faldt med 7 procentpoint mellem 2019 og UP. Den samlede produktionsmængde faldt i den betragtede periode med 2 %.

(205) Produktionskapaciteten steg støt i den betragtede periode fra [540 000-580 000] ton i 2017 til [650 000-690 000] ton i 2019 og forblev på dette niveau i undersøgelsesperioden med en samlet stigning på 17 %. Kapacitetsforøgelsen i EU's SAP-industri skyldtes en stor investering, som blev foretaget af en EU-producent i den betragtede periode.

(206) Som vist ovenfor i tabel 4 steg EU-produktionskapaciteten betydeligt i den betragtede periode, men EU-kapacitetsudnyttelsen forværredes betydeligt, idet den gik fra [93-95 %] i 2017 til [78-80 %] i UP. Denne tendens resulterede i et samlet fald på 17 % i EU-kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode.

4.5.2.2. Fald i kapacitetsudnyttelsen som følge af kapacitetsforøgelse

(207) LG Chem fremsatte bemærkninger til faldet i EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode med særlig henvisning til investeringsprojektet hos en EU-producent, der øgede produktionskapaciteten i 2018. Ifølge LG Chem var formålet med yderligere kapacitet aldrig at forsyne EU-markedet, da den eksisterende kapacitet i 2017 allerede var større end efterspørgslen på EU-markedet. EU-producenternes overkapacitet kunne derfor ikke være forårsaget af importen fra Sydkorea.

(208) Kommissionen var enig i, at faldet i kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode, samtidig med at den samlede producerede mængde forblev forholdsvis stabil, hang sammen med EU-producenternes kapacitetsforøgelse. I modsætning til LG Chems udtalelser oversteg denne yderligere kapacitet imidlertid ikke efterspørgslen på EU-markedet. I 2017 udgjorde EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet kun [86-88 %] af EU-forbruget. Efter forøgelser af produktionskapaciteten forblev den på linje med EU-forbruget med en overkapacitet på kun [1-2 %]. Der er således intet, der tyder på, at den yderligere kapacitet ikke var beregnet til EU-markedet.

(209) Efter den anden supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at tallene ikke underbygger konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens yderligere kapacitet, der blev opbygget i den betragtede periode, var beregnet til at forsyne EU-markedet.

(210) Kommissionen har konkluderet, at kapacitetsforøgelserne kun førte til en minimal overkapacitet. Eftersom brugerne og LG Chem i deres argumenter vedrørende Unionens interesser har påpeget, at ikke al kapacitet automatisk er beregnet til produktion af hver type SAP, er den minimale overkapacitet på [1-2 %] ikke noget tegn på, at den ikke


er beregnet til EU-markedet, men snarere til at skabe tilstrækkelig kapacitet til en fleksibel produktion af forskellige typer SAP for at holde trit med efterspørgslen efter forskellige typer SAP. Selv efter kapacitetsforøgelsen forblev den faktiske produktion desuden et godt stykke under EU-forbruget. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

4.5.2.3. Sumitomo Seikas kapacitet ikke taget i betragtning

(211) LG Chem hævdede desuden, at EU-erhvervsgrenens overkapacitet, som blev angivet i klagen, var undervurderet, da den ikke tog hensyn til EU-producenten Sumitomo Seikas produktionskapacitet. LG Chem anmodede Kommissionen om at præcisere, hvorfor EU-producenten Sumitomo Seikas kapacitet og skadesindikatorer ikke blev taget i betragtning, da de kunne have påvirket og fordrejet skadesbilledet i klagen.

(212) Kommissionen mindede om, at den pågældende virksomhed ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I modsætning til LG Chems påstande betyder dette imidlertid ikke, at Kommissionen så bort fra virksomhedens kapacitet og skadesindikatorer. Tallet på 47 000 ton, som blev oplyst af LG Chem, blev også anvendt i Kommissionens makrodata for produktionskapaciteten, og der blev foretaget skøn for de resterende skadesindikatorer for denne virksomhed.

(213) Derfor blev denne påstand afvist.

4.5.2.4. Salgsmængde og markedsandel

(214) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel

Salgsmængde og markedsandel

2017 2018 2019 UP

Samlet salgsmængde på EU-markedet (i ton)

[350 000-380 000]

[370 000-400 000] [370 000-400 000]

[320 000-350 000]

Indeks 100 104 103 89

Markedsandel [56 %-58 %] [58 %-60 %] [57 %-59 %] [49 %-51 %]

Indeks 100 105 103 88


(215) Det samlede salg på EU-markedet faldt i den betragtede periode samlet set med 11 % mellem 2017 og UP. Mellem 2017 og 2018 steg den samlede salgsmængde til Unionen med 4 % og faldt derefter støt indtil UP. Det største fald blev registreret mellem 2019 og UP, hvor den samlede salgsmængde på EU-markedet faldt med 14 %.

(216) Til trods for det stabile EU-forbrug, jf. tabel 1, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde støt i den betragtede periode, og markedsandelen faldt derfor følgelig med 12 % mellem 2017 og UP. For så vidt angår udviklingen i EU-salgsmængden blev det største fald i markedsandelen ligeledes registreret mellem 2019 og UP med et fald fra år til år på 15 %.

(217) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at Kommissionen ikke kan analysere udviklingen i salgsmængderne på EU-markedet isoleret fra salget på eksportmarkederne. Salget er blevet omdirigeret fra EU-markedet til eksportmarkeder i stedet for at »gå tabt«.


(218) Kommissionen skal nødvendigvis analysere udviklingen på EU-markedet for at fastslå en skade på EU-markedet. Stigningen i eksporten blev analyseret i afsnit 5.2.4 for at fastslå, om den var en årsag til den forvoldte skade. Kommissionen afviste derfor argumentet om, at den havde analyseret udviklingen isoleret set uden at tage hensyn til EU-erhvervsgrenens eksport.

4.5.2.5. Vækst

(219) EU-forbruget var stabilt i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 12 %. EU-erhvervsgrenen oplevede dermed et tab i markedsandele i modsætning til markedsandelen for importen fra det pågældende land, der steg betydeligt i den samme periode.

4.5.2.6. Beskæftigelse og produktivitet

(220) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

2017 2018 2019 UP

Antal ansatte [1 000-1 150] [1 000-1 150] [950-1 100] [950-1 100]

Indeks 100 98 92 91

Produktivitet (ton/FTÆ)

492 510 564 529

Indeks 100 104 115 108


(221) EU-erhvervsgrenens beskæftigelse faldt betydeligt i løbet af den betragtede periode. Dette resulterede i en reduktion af arbejdsstyrken på 9 % uden at tage hensyn til eventuel indirekte beskæftigelse.

(222) Udviklingen i produktiviteten fulgte udviklingen i EU-produktionsmængderne, som steg indtil 2019, og faldt derefter mellem 2019 og UP. Produktiviteten steg med 15 % mellem 2017 og 2019, inden den faldt som følge af reduktionen i produktionsmængden. Den samlede produktivitet steg således med 8 %. Dette skyldes, at mens produktionsmængderne steg indtil 2019 og derefter faldt i UP, faldt antallet af ansatte støt og markant i den betragtede periode. Fra 2019 indtil slutningen af UP faldt produktionen imidlertid hurtigere end beskæftigelsen på grund af lavere salg, hvilket resulterede i en tilsvarende nedgang i produktiviteten (– 6 % fra 2019 til UP).

(223) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at beskæftigelsen faldt som følge af moderniseringen, og at dette ikke illustrerer skaden. Selv om NSE's investering forventes at skabe 70 ekstra arbejdspladser, er disse ekstra arbejdspladser sandsynligvis blevet opvejet af den tekniske modernisering, som BASF gennemførte på anlæg i Antwerpen i 2017, og virksomhedens hensigt om at forfølge en strategi for digitalisering af sin SAP-aktivitet.

(224) Selv om det ikke kan udelukkes, at moderniseringen kan have bidraget til faldet i beskæftigelsen, viste andre indikatorer stadig klare tegn på skade, selv uden faldet i beskæftigelsen. Hvis der ikke var forvoldt skade, forventedes moderniseringen desuden at føre til en stigning i produktiviteten. Dette var ikke tilfældet. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

4.5.2.7. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(225) LG Chems dumpingmargen lå betydeligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.


(226) Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, der påvirker priserne

(227) De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel

Salgspriser i Unionen

2017 2018 2019 UP

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)

[1 200-1 500] [1 250-1 550] [1 250-1 550] [1 000-1 300]

Indeks 100 104 103 85

Enhedsproduktion-somkostninger (EUR/ton)

[1 200-1 500] [1 400-1 700] [1 400-1 700] [1 200-1 500]

Indeks 100 121 118 105

Kilde: stikprøveudtagne EU-producenter

(228) Salgspriserne på EU-markedet steg først med 4 % i 2018. Derefter faldt de med 1 %, før de faldt yderligere med 17 % i undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen viste derfor et samlet fald på 15 % i den betragtede periode.

(229) Enhedsproduktionsomkostningerne hos de stikprøveudtagne producenter steg med 5 % i løbet af den betragtede periode; De steg med 21 % mellem 2017 og 2018. Derefter faldt de med 3 % i 2019 og yderligere med 11 % i UP. Denne tendens kan forklares ved en pludselig stigning i råmaterialepriserne i 2018, som derefter faldt indtil UP.

(230) Som det fremgår af tabel 7, blev de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspriser delvist tilpasset i forhold til udsvingene i produktionsomkostningerne, men i et meget langsommere tempo. Salgspriserne lå derfor fortsat et godt stykke under enhedsproduktionsomkostningerne fra 2018 til udgangen af UP.

(231) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at analysen af importen fra Korea tilsidesatte LG Chems ret til forsvar, eftersom intervallerne i tabel 7, der viste priser på mellem 1 000 og 1 300 EUR/ton i undersøgelsesperioden (»UP«), dvs. 2020, var for brede, og importen fra Korea kunne ligeledes ligge over, på et sammenligneligt niveau eller under priserne hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(232) Intervallerne i tabel 7 tilsidesætter ikke LG Chems ret til forsvar. Eftersom Kommissionen i betragtning 171 anførte, at de koreanske priser forblev betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser, stod det klart for LG Chem i forbindelse med virksomhedens forsvar, at de koreanske priser for 2020 hverken var højere end eller meget tæt på EU-erhvervsgrenens priser. EU-producenternes faktiske pris er følsomme forretningsoplysninger og skal beskyttes. Selv et snævrere interval ville imidlertid ikke nødvendigvis gøre det muligt for LG Chem at se den faktiske prisforskel og argumentere for, hvor stor den er. Et andet interval ville derfor ikke have forbedret LG Chems mulighed for at fremsætte bemærkninger. Med intervallerne i tabel 7 for produktionsomkostningerne fik LG Chem mulighed for at se, at den koreanske pris lå klart under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(233) LG Chem fremførte endvidere, at tabel 7 omfatter alle varer fra de stikprøveudtagne EU-producenter, herunder øko- SAP og SAVIVA-varer, som ikke konkurrerer med importen fra Korea.


(234) Tabel 7 bør omfatte al import af den pågældende vare. Da Kommissionen afviste LG Chems anmodning om at udelukke øko-SAP og SAVIVA fra varedækningen (se betragtning 73), er disse varer med rette medtaget i tallene. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(235) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

2017 2018 2019 UP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkost-ninger pr. ansat (EUR/FTÆ)

[110 000-125 000] [110 000-125 000] [110 000-125 000] [110 000-125 000]

Indeks 100 107 103 102


(236) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 7 % i 2018 og faldt derefter med 3,5 % i 2019 og yderligere med 1 % i UP, hvilket gav en samlet stigning på 2 % i den betragtede periode.

4.5.3.3. Lagerbeholdninger

(237) De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

2017 2018 2019 UP

Slutlagre (i ton) [50 000-60 000] [50 000-60 000] [70 000-80 000] [75 000-85 000]

Indeks 100 92 124 142

Slutlagre i procent af produktionen

[20 %-25 %] [15 %-18 %] [20 %-25 %] [20 %-25 %]

Indeks 100 87 105 121


(238) Slutlagrene faldt med 8 % i 2018, før de steg støt og markant mellem 2018 og udgangen af undersøgelsesperioden. Samlet steg de med 42 % i den betragtede periode.

(239) Det samlede EU-forbrug svarer til forbruget på det frie marked, og EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet blev således udsat for direkte konkurrence fra importen med oprindelse i Republikken Korea. Det konstante pres fra den sydkoreanske import på EU-markedet kan sammen med faldet i EU-erhvervsgrenens salg og markedsandel til dels forklare den stigende tendens for slutlagrene i tabel 9.


(240) Slutlagrene som en procentdel af produktionen hos de stikprøveudtagne EU-producenter faldt med 13 % i 2018, før de steg til over 2017-niveauet både i 2019 og i UP med vækstrater på hhv. 5 % og 21 % i forhold til 2017.

4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(241) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

2017 2018 2019 UP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

[- 2 % til - 7 %] [- 10 % til - 15 %] [- 5 % til - 10 %] [- 15 % til - 20 %]

Indeks (- 100) (- 469) (- 324) (- 756)

Likviditet (EUR) [- 5 000 til - 15 000] [5 000 til 15 000] [10 000 til 20 000] [5 000 til 15 000]

Indeks (- 100) 126 182 73

Investeringer (EUR) [15 000 000 - 25 000 000]

[300 000 000 - 400 000 000]

[5 000 000 - 15 000 000]

[1 000 000 - 10 000 000]

Indeks 100 1 749 37 19

Investeringsafkast [- 1 % til - 6 %] [- 5 % til - 10 %] [- 5 % til - 10 %] [- 10 % til - 15 %]

Indeks (- 100) (- 630) (- 508) (- 1 281)


(242) Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(243) EU-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder gik fra tab i 2017 til betydeligt tab både i 2018 og 2019 og endnu større tab i UP. Til trods for den lille forbedring i rentabiliteten mellem 2018 og 2019 oplevede de stikprøveudtagne EU-producenter en betydelig forværring af deres rentabilitet i den betragtede periode, da den nåede et fald, der var mere end syv gange større end niveauet i 2017.

(244) Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten varierede meget i den betragtede periode, hovedsagelig på grund af øgede produktionsomkostninger og en negativ rentabilitet.

(245) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den betragtede periode og fulgte en faldende tendens svarende til tendensen for rentabiliteten. I den samme periode reducerede EU-erhvervsgrenen samlet set sit investeringsniveau med 81 % med en stigning i 2018 som følge af en større investering, der blev foretaget af en EU-producent, jf. betragtning 205. EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital er ikke desto mindre blevet hårdt ramt af tabene i den betragtede periode, hvilket fremgår af faldet i investeringerne.

(246) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at Kommissionen burde have taget hensyn til, at de to stikprøveudtagne producenter udviste forskellige tendenser med hensyn til rentabilitet. LG Chem bemærkede, at kun NSE var tabsgivende i 2017, mens BASF stadig var rentabel, og NSE's rentabilitet blev forbedret i perioden fra 2018 til UP.


(247) Kommissionen analyserede skadesbilledet for EU-erhvervsgrenen som helhed og ikke for de enkelte producenter. For at få et afbalanceret billede udtog Kommissionen en repræsentativ stikprøve af EU-erhvervsgrenen. Kommissionen undersøgte imidlertid også, om individuelle forhold som investeringer fordrejede skadesbilledet. Sådanne faktorer blev taget ud af skadesanalysen i det omfang, de ikke indgik i den normale forretningsgang. Endelig skal ikke alle virksomheder, der indgår i en stikprøve, udvise samme tendens for samtlige indikatorer. Påstanden blev derfor afvist.

4.5.4. Konklusion vedrørende skade

(248) Alle de vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med omkring 2 %, og dens salgsmængde på EU-markedet faldt med 11 %. I betragtning af det stabile forbrug på EU-markedet gav dette sig udslag i et fald i markedsandelen på EU-markedet fra [56-58 %] i 2017 til [49-51 %] i UP, hvilket svarer til et fald på 7 % i den betragtede periode.

(249) Importen fra Republikken Korea steg med 33 % mellem 2017 og undersøgelsesperioden og vandt betydelige markedsandele, selv om forbruget på EU-markedet forblev stabilt. Markedsandelen for importen fra det pågældende land øgedes betydeligt, fra [12-14 %] til [16-18 %]. Desuden faldt de sydkoreanske importpriser med 10 % i løbet af den betragtede periode og lå konsekvent under EU-erhvervsgrenens priser. I undersøgelsesperioden underbød den samarbejdsvillige eksporterende producents importpriser EU-erhvervsgrenens priser med 14,7 % i gennemsnit. Uanset eventuelle underbud bemærkede Kommissionen på grundlag af tendenserne i tabel 2, 3, 5 og 7 desuden, at dumpingimporten forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser. EU-erhvervsgrenen var faktisk ikke i stand til at hæve priserne i samme omfang som stigningen i produktionsomkostningerne.

(250) EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser faldt med 15 % i den betragtede periode, og siden 2018 lå de gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet et godt stykke under de tilsvarende enhedsproduktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenens rentabilitet gik fra [– 2 %-– 7 %] i 2017 til [– 15 %-– 20 %] i UP. Desuden øgedes EU-erhvervsgrenens slutlagre samlet set med 42 % i den betragtede periode og tegnede sig for 25 % af produktionen i undersøgelsesperioden.

(251) Kun EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet udviste en positiv tendens i den betragtede periode. Som det fremgår af tabel 4, steg produktionskapaciteten fra [540 000-580 000] ton i 2017 til [650 000-690 000] ton i UP med en samlet stigning på 17 %. Kapacitetsforøgelsen skyldtes en stor investering foretaget af en EU-producent i 2018 i betragtning af den markante kapacitetsudnyttelsesgrad i 2017 ([93-95 %]). Kapacitetsudnyttelsen faldt imidlertid med 17 % i den betragtede periode, fra [93-95 %] i 2017 til [78-80 %] i UP.

(252) Kort sagt var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at fastholde sin markedsandel, selv om forbruget på EU-markedet forblev stabilt. Importen fra Republikken Korea var betydelig i hele den betragtede periode til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Fra 2018 solgte EU-erhvervsgrenen til priser, som ikke længere dækkede dens omkostninger, og erhvervsgrenen reducerede derfor sin salgsmængde og sine priser.

(253) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(254) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at konklusionen om, at alle skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode, kun til dels er korrekt, da der var en stabil produktion, øget kapacitet, omdirigering af en del af salget til eksportmarkederne, betydelige investeringer, beskæftigelsen blev påvirket af modernisering, og rentabiliteten afspejler blot de massive investeringer, der blev foretaget i 2017-2018. I modsætning til LG Chems påstand har Kommissionen analyseret de enkelte faktorer og besvaret LG Chems argumenter. Den omstændighed, at Kommissionen ikke var enig i LG Chems argumenter, gjorde ikke analysen delvis korrekt. Kommissionen afviste derfor påstanden.


(255) Efter den anden supplerende fremlæggelse af oplysninger fremførte LG Chem, at alle reviderede indikatorer viste forbedrede tendenser i forhold til de oprindeligt fremlagte indikatorer. Navnlig viste salgs- og beskæftigelsestallene et betydeligt mere begrænset fald i hele den betragtede periode og underbygger ikke længere konklusionen om skade.

(256) Kommissionen har ovenfor påvist, at tallene for hver indikator, som fremgår af det andet supplerende fremlæggelsesdokument, understøtter eller i det mindste ikke er i modstrid med Kommissionens oprindelige vurdering af, at der foreligger skade. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at disse tal ikke understøtter konklusionen om skade.

(257) I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte koalitionen for et åbent og konkurrencedygtigt SAP-marked (15) (»koalition H«), at priserne på SAP var steget siden udgangen af undersøgelsesperioden. Koalition H hævdede og fremlagde dokumentation for, at SAP-priserne i øjeblikket er betydeligt højere end dem, der blev registreret i undersøgelsesperioden, på grund af højere transportomkostninger, og at de koreanske priser er steget mere end EU-producenternes priser.

(258) Kommissionen bemærkede, at koalition H ikke anfægtede Kommissionens analyse af SAP-priserne i den betragtede periode. Disse påstande vedrører en periode efter den betragtede periode og bidrager derfor ikke til analysen af denne periode. Som koalition H selv har anført, skyldes prisstigningen efter UP desuden højere transportpriser. Disse transportpriser er knyttet til den nuværende situation, der skyldes covid-19-pandemien. Det kan ikke bekræftes, at der er tale om en længerevarende ændring i priserne, og at der dermed kan udelukkes yderligere skade i fremtiden. Kommissionen fandt derfor ikke, at dette kunne ændre konklusionerne med hensyn til den skade, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, og afviste påstanden.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(259) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: import fra tredjelande, kontrakter om tilpassede varer, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, covid-19-pandemien, prisformlen i kontrakter om forsyning af råmaterialer, prisformlen i SAP-forsyningskontrakter, omkostninger ved kapacitetsforøgelser og omkostninger for FoU.

5.1. Dumpingimportens virkninger

(260) Importmængden fra Republikken Korea steg (som vist i tabel 2) med 33 % fra 2017 til undersøgelsesperioden, og markedsandelen steg derfor med 33 %, dvs. fra [12-14 %] til [16-18 %]. Dette skete på bekostning af EU-erhvervsgrenen. I samme periode (jf. tabel 5) faldt EU-erhvervsgrenens salg med 11 %, og dens markedsandel på EU-markedet faldt med 12 %. Navnlig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra [56-58 %] i 2017 til [49-51 %] i UP.

(261) Priserne på dumpingimporten faldt med 10 % i den betragtede periode (jf. tabel 3). Sideløbende faldt EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet med 15 % i samme periode. Den sydkoreanske import, som i stigende grad trængte ind på EU-markedet i hele den betragtede periode, fandt sted til priser, der konstant var lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(15) I forbindelse med denne undersøgelse indrømmede Kommissionen koalitionsmedlemmerne fortrolig behandling af deres identitet. Kommissionen modtog dokumentation for, at offentliggørelsen af deres identitet ville have betydelige negative konsekvenser for koalitionens medlemmer på grund af truslen om kommercielle repressalier.


(262) Presset fra dumpingimporten forårsagede også et betydeligt pristryk, som viste sig ved, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve priserne i samme takt som omkostningerne. Som det fremgår af tabel 7, steg produktionsomkostningerne i den betragtede periode med 5 %, mens EU-erhvervsgrenens salgspriser faldt med 15 %. Den manglende evne til at hæve priserne betød i den betragtede periode, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt markant fra [– 2—7 %] til [– 15—20 %], hvilket tydeligvis er et uholdbart niveau.

(263) Samtidig steg importmængden fra Republikken Korea betydeligt med 33 %, og dens markedsandel steg med 33 %, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 12 %. Trods et stabilt forbrug på EU-markedet mellem 2017 og UP fortsatte den sydkoreanske import med at vinde markedsandele fra EU-erhvervsgrenen. I samme periode faldt de sydkoreanske importpriser med 10 % (tabel 3), mens EU-erhvervsgrenens priser faldt mere, nemlig med 15 % i modsætning til produktionsomkostningerne, som steg med 5 %. Derfor led EU-erhvervsgrenen allerede i 2018 væsentlig skade som følge af dumpingimporten.

(264) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra Republikken Korea forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(265) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte LG Chem, at påstandene om pristryk ikke underbygges af kendsgerningerne, da det af nyere specialiserede presserapporter fremgår, at mindst to EU-producenter har gennemført kraftige prisstigninger for SAP-varer.

(266) Disse rapporter vedrører en periode efter den betragtede periode og bidrager derfor ikke til analysen af denne periode. Desuden kunne sådanne prisstigninger være forbundet med flere kortsigtede faktorer, herunder forsyningsknaphed forårsaget af den internationale containermangel, som fremhævet af koalition H. Kommissionen fandt derfor ikke, at dette kunne ændre konklusionerne med hensyn til den skade, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, og afviste denne påstand.

(267) LG Chem hævdede endvidere, at de fleste skadesindikatorer begyndte at falde mellem 2019 og UP, mens importen fra Korea kun steg fra 2017 til 2019, en periode, hvor EU-erhvervsgrenen ikke led nogen skade mængdemæssigt. Der sås en forringelse i salg og markedsandele i UP, hvor EU-erhvervsgrenen besluttede i stigende grad at fokusere på eksportmarkederne, og hvor importen fra Japan steg.

(268) I denne påstand blander LG Chem to påstande, der også er fremsat hver for sig. Kommissionen behandlede påstanden om, at EU-erhvervsgrenen besluttede at fokusere på eksportmarkederne i afsnit 5.2.4, og påstanden om, at stigningen i importen fra Japan i UP kunne have bidraget til skaden i afsnit 5.2.3. LG Chem hævdede yderligere, at der ikke er nogen forbindelse mellem udviklingen i markedsandelen for den koreanske eksport og udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel, da EU-erhvervsgrenen mistede de fleste markedsandele i 2020, hvor importen fra Korea også mistede markedsandele.

(269) Dette argument hænger tæt sammen med LG Chems argument om, at importen fra Japan og ikke importen fra Korea var skyld i tabet af markedsandele i 2020; dette argument blev drøftet og afvist i betragtning 299-306.

(270) LG Chem hævdede endvidere, at importen fra Korea aldrig havde nogen indvirkning på investeringerne, hvilket fremgår af EU-producenternes fortsatte udvikling af nye varer.

(271) Mens EU-producenternes investeringer ganske rigtigt steg fra 2017 til 2019, faldt de kraftigt i UP på grund af pristrykket fra den koreanske import. LG Chem medtog ikke UP i sin analyse af den løbende udvikling af nye varer. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

5.2. Virkningerne af andre faktorer

(272) I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen anmodede LG Chem Kommissionen om at analysere, om faldet i EU-erhvervsgrenens salg og markedsandel skyldtes importen fra Japan, tildelingen på verdensplan af kontrakter om tilpassede varer samt investeringer i kapacitetsforøgelser. LG Chem henviste til klagen, hvori klagerne anførte, at EU-producenternes salg fulgte samme svingende tendens som forbruget indtil 2019, og at


EU-erhvervsgrenens markedsandel kun faldt som følge af tendensen i EU-forbruget i UP. LG Chem fremførte, at den store stigning i importen fra Japan var skyld i faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel, mens den mindre stigning i importen fra Republikken Korea skyldtes kontrakter om tilpassede varer.

(273) Kommissionen har analyseret, om og i hvilket omfang disse faktorer har bidraget til skaden.

5.2.1. Øget efterspørgsel efter tilpassede varer

(274) LG Chem fremførte, at en øget efterspørgsel efter tilpassede varer fra Korea har forårsaget stigningen i eksporten fra Korea.

(275) Tilpassede varer fremstilles og sælges i Unionen af både EU-producenter og sydkoreanske producenter. Kommissionen konstaterede ikke en øget efterspørgsel efter tilpassede varer som sådan. Den konstaterede imidlertid et skift mellem leverandører på globalt plan, hvor den koreanske producent med tiden fik tildelt flere ordrer på tilpassede varer.

(276) Desuden analyserede Kommissionen udviklingen i de kontraktlige mængder, som EU-producenterne leverede i den betragtede periode, og konstaterede, at selv om der var ændringer i mængderne blandt EU-leverandørerne, påvirkede de samlede ændringer i forsyningsmængden i den betragtede periode ikke tendensen i skadesindikatorerne og navnlig rentabiliteten for EU-erhvervsgrenen som helhed i den betragtede periode.

(277) Kommissionen konkluderede derfor, at denne faktor ikke havde bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen bevisligt havde lidt.

(278) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at da SAP ikke er en råvare, er forhandlingerne ikke baseret på priser, men på kvalitet. Brugerne efterspørger særlige SAP-kvaliteter til specifikke anvendelser. Kontrakter indgås således ganske enkelt med de producenter, der bedst kan opfylde kundernes behov.

(279) Kommissionen bemærkede, at SAP-producenter normalt er i stand til at producere en lang række kvaliteter til specifikke anvendelsesformål, og at både EU-producenter og koreanske producenter fremstiller sådanne tilpassede varer. Dette afspejles også ved, at mange brugere, især store brugere, anvender en strategi med flere leverandører. Dette viser, at der regelmæssigt ikke kun er én SAP-producent med en bestemt kvalitet, der bedst opfylder kundernes krav, men flere. Logisk set vil brugerne som profitorienterede virksomheder i dette tilfælde afveje de karakteristiske fordele ved en bestemt type SAP, der tilbydes af flere leverandører, med de mest omkostningseffektive indkøb. Dette adskiller sig fra en situation, hvor brugerne ville være begrænset til at vælge den billigste leverandør på grund af kvalitet eller tekniske udfordringer. Kommissionen afviste derfor argumentet om, at forhandlingerne ikke ville være baseret på priser, men udelukkende på kvalitet.

5.2.2. Prisformel i kontrakter om forsyning af råmaterialer

(280) Koalitionen af brugere hævdede, at EU-erhvervsgrenen led skade som følge af den prisformel, der blev anvendt i deres forsyningskontrakter, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger derfor ikke ville forhindre prisfald for EU-producenterne. De antydede, at EU-erhvervsgrenens SAP-priser følger en indekseringsmekanisme i forhold til råmaterialepriserne og derfor svinger i overensstemmelse med udsvingene i råmaterialepriserne, uanset importmængden fra det pågældende land.

(281) Desuden hævdede både koalitionen af brugere og LG Chem, at den prisformel, der blev anvendt i forsyningskontrakterne, var tilstrækkelig til, at SAP-leverandørerne kunne opnå et tilstrækkeligt rentabilitetsniveau, eftersom den stigende og faldende udvikling i råmaterialeomkostningerne automatisk blev afspejlet i den endelige pris på SAP- varer.

(282) De påståede rentabilitetstab, der er beskrevet i klagen, kunne derfor ikke skyldes faldet i EU-erhvervsgrenens salgspriser som følge af prisnedsættelser på importen fra Sydkorea, men snarere stigningen i EU-producenternes produktionsomkostninger.


(283) Kommissionen har analyseret prisformlens indvirkning på rentabiliteten. Det er en global standard, at SAP- salgskontrakter indgås for et eller flere år. I disse kontrakter er SAP-prisen for en bestemt måned regelmæssigt knyttet til prisen på de vigtigste råmaterialer i det foregående kvartal. Denne forsinkede påvirkning af råmaterialeprisen medfører en lavere eller højere fortjenstmargen i den pågældende måned. Hvis råmaterialeprisen i det foregående kvartal var lavere end i indeværende måned, påvirker den margenen negativt. Mens positive virkninger over tid generelt kan opveje de negative virkninger, fandt Kommissionen for så vidt angår UP en overordnet negativ virkning. Denne virkning var imidlertid så begrænset, at den kun kunne forklare en meget lille del af EU-erhvervsgrenens tab. Kommissionen konkluderede derfor, at denne faktor ikke kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen bevisligt havde lidt.

(284) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at der ikke var noget pristryk eller manglende mulighed for at hæve priserne. LG Chem hævdede, at prisformlerne for SAP, som afspejler udviklingen i råmaterialepriserne, snarere end importen fra Korea, var en forklarende faktor for den nedadgående pristendens og derfor havde en trykkende virkning på eller medførte en manglende mulighed for at hæve hjemmemarkedspriserne. Kommissionen stod derfor over for andre elementer end importen, der kan forklare det betydelige fald i hjemmemarkedspriserne eller den manglende mulighed for at hæve dem. Desuden fulgte priserne på importen fra Korea og EU-erhvervsgrenens priser de samme tendenser.

(285) Kommissionen har taget hensyn til, at prisformlerne for SAP afspejler prisudviklingen i råmaterialepriserne. Disse formler sikrer, at SAP-producenternes fortjeneste ved eksisterende salgskontrakter indgået for en vis periode ikke påvirkes af stigende råmaterialepriser. Hvis prisformlerne var den eneste forklarende faktor for den nedadgående pristendens, burde den have resulteret i en mere stabil fortjenstmargen for EU-producenterne og kun have haft en mindre prismæssig virkning som beskrevet i betragtning 283, fordi priserne er knyttet til råmaterialepriserne i det foregående kvartal. Disse prisformler kan imidlertid ikke alene være ansvarlige for prisudviklingen i genforhandlinger eller nyforhandlede kontrakter sammenlignet med eksisterende ældre kontrakter.

(286) Kommissionen analyserede derfor prisudsvingene i den betragtede periode ud over de pristendenser, der var forbundet med råmaterialepriserne. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens priser mere end råmaterialepriserne. Det var dette yderligere fald i salgspriserne, der forårsagede skaden, da det ikke var profitneutralt. Det forhold, at priserne på importen fra Korea og EU-erhvervsgrenens priser fulgte tendenser i samme retning og af forskelligt omfang, modsiger ikke det forhold, at der ud over den profitneutrale tendens forårsaget af råmaterialepriserne var en overlappende tendens. Kommissionen afviste derfor argumentet om, at den så bort fra en faktor, der kunne forklare pristrykket.

(287) LG Chem fremførte endvidere, at faldet i hjemmemarkedspriserne ikke skyldes et fald i det faste element i SAP- salgskontrakterne, men snarere det variable element, der afspejler prisændringerne på råmaterialerne C3 og NaOH. LG Chem hævdede, at størstedelen af prisfaldet i EU-erhvervsgrenens priser mellem 2017 og 2020 skyldtes C3- og NaOH-priserne, som faldt med 18 % i samme periode, mens det faste priselement ifølge LG Chems beregninger kun faldt med 12 % i samme periode. LG Chem hævdede også, at EU-producenternes rentabilitet på EU-markedet hang sammen med rentabiliteten på EU-producenternes eksportmarkeder, hvilket ville være et yderligere tegn på, at årsagen var eksterne faktorer, der påvirkede de globale SAP-markeder, nemlig SAP-prisformlen og omkostningsbegrænsninger.

(288) Som nævnt ovenfor tog Kommissionen hensyn til, at ændringer i råmaterialerne påvirker salgsprisen. Prisformlerne vedrører imidlertid salgsprisen nøjagtigt med henblik på at opretholde et stabilt fortjenstniveau og holde ændringer i råmaterialerne neutrale med hensyn til fortjenstmargenen. Derfor er ændringerne i det faste beløb i prisformlen med hensyn til nye kontrakter eller genforhandlinger det element, der påvirker EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Hvis der kun havde været tale om de ændringer, der var forårsaget af råmaterialepriserne, ville rentabilitetsniveauet i den betragtede periode have været mere stabilt. Dette viser, at pristrykket fra den koreanske import på forhandlingerne om priselementet i kontrakten er årsagen til faldet i rentabiliteten og ikke de ændrede råmaterialepriser. Det forhold, at pristrykket også samtidig forekommer på eksportmarkederne, er ikke i modstrid med den analyse, der er foretaget med hensyn til EU-markedet. Kommissionen afviste derfor påstanden.


5.2.3. Import fra tredjelande

(289) Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Import fra tredjelande

Land 2017 2018 2019 UP

Japan Mængde (i ton) [85 000 - 95 000]

[60 000 - 70 000]

[45 000 - 55 000]

[105 000 - 115 000]

Indeks 100 72 47 122

Markedsandel [11 %-15 %] [8 %-11 %] [5 %-8 %] [14 %-18 %]

Indeks 100 73 54 122

Gennemsnitspris (EUR/ton)

[1 200-1 500] [1 200-1 500] [1 200-1 500] [1 000-1 300]

Indeks 100 101 105 87

Tyrkiet Mængde (i ton) 43 571 46 929 52 626 54 537

Indeks 100 108 121 125

Markedsandel [6 %-8 %] [6 %-8 %] [7 %-9 %] [7 %-9 %]

Indeks 100 108 121 125


1 140 1 155 1 088 981

Indeks 100 101 96 86

USA Mængde (i ton) 40 494 34 952 30 911 30 952

Indeks 100 87 77 76

Markedsandel [5 %-7 %] [4 %-6 %] [4 %-6 %] [4 %-6 %]

Indeks 100 88 75 75


3 646 3 936 4 522 4 431

Indeks 100 108 124 122

Andre tredjelande

Mængde (i ton) 32 587 29 109 29 046 28 594

Indeks 100 89 89 88

Markedsandel [4 %-6 %] [3 %-5 %] [3 %-5 %] [3 %-5 %]

Indeks 100 90 89 88


3 407 3 176 3 070 3 149

Indeks 100 93 90 92

Kilde: Eurostat, japanske tal justeret med fortrolige markedsoplysninger.


(290) Mens importen fra Japan først faldt med 28 % mellem 2017 og 2018 og med 25 % mellem 2018 og 2019, steg den betydeligt med 75 % i UP. Importen fra Japan blev foretaget af en af de stikprøveudtagne EU-producenter, Nippon Shokubai Europe, som ud over sin egen produktion videresælger SAP fremstillet af dennes modervirksomhed Nippon Shokubai Japan (»Nippon Shokubai«). Indtil 2019 fulgte Nippon Shokubai en strategi, der gik ud på at reducere den japanske import til fordel for dens europæiske produktion, hvilket afspejles i større produktionsmængder og investeringer, hvilket resulterede i en betydelig europæisk kapacitetsforøgelse i 2018. Med tiden blev Nippon Shokubai Europe imidlertid i stigende grad konfronteret med kunder, der krævede lavere priser på grund af presset fra den sydkoreanske lavprisimport. Fra og med UP tilpassede Nippon Shokubai derfor sin strategi.

(291) For at forblive konkurrencedygtig i forhold til den sydkoreanske import og for ikke at miste salgsmængder i Europa øgede Nippon Shokubai Europe sit videresalg af SAP fremstillet i Japan.

(292) Mens priserne på importen fra Japan og Sydkorea generelt fulgte stort set samme tendens (som EU-erhvervsgrenens), er der én bemærkelsesværdig undtagelse: Priserne på importen fra Sydkorea udviste et betydeligt fald i 2019, mens de japanske priser stadig steg, og EU-erhvervsgrenens priser forblev næsten stabile. Dette var ikke holdbart, og som følge heraf måtte både den japanske erhvervsgren og EU-erhvervsgrenen følge trop og sænke deres priser betydeligt i UP.

(293) Udviklingen i markedsandelene er også betydelig. Republikken Korea øgede sin markedsandel med 4 procentpoint i løbet af den betragtede periode. Derimod faldt importen fra Japan først betydeligt i 2018 og 2019 og steg kun i undersøgelsesperioden på grund af pristrykket fra importen fra Sydkorea, som gjorde den europæiske produktion urentabel. Som følge heraf var de mængder, der blev importeret fra Japan i UP, højere end dem, der blev importeret i begyndelsen af skadesundersøgelsesperioden, og Japans markedsandel steg med 20 % i løbet af skadesperioden.

(294) Der er ingen beviser i sagen, der tyder på, at importen fra Japan fandt sted til dumpingpriser. Uanset om importen fra Japan kan have bidraget til andre EU-producenters skade, var virkningen af den sydkoreanske eksport derfor betydeligt højere i den betragtede periode på grund af den lavere pris og den større mængdemæssige stigning i hele perioden.

(295) Desuden led Nippon Shokubai Europe også fortsat tab på salget af virksomhedens SAP produceret i Europa.

(296) Importen fra Tyrkiet steg med 25 % i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import øgedes fra [6-8 %] til [7-9 %] i denne periode. Gennemsnitsprisen på denne import fulgte samme tendens som priserne fra Republikken Korea, selv om de blev fastsat på et lavere niveau fra 2018 til UP. I undersøgelsesperioden underbød de Sydkoreas og EU-erhvervsgrenens priser med henholdsvis 3 % og 14 %. Importen fra Tyrkiet bør derfor betragtes som en faktor, der bidrager til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(297) Da mængden af denne import imidlertid altid udgjorde mindre end halvdelen af importen fra Republikken Korea, står det imidlertid klart, at importen fra Republikken Korea var en vigtigere årsagsfaktor.

(298) Både importmængden fra USA og markedsandelen for denne import faldt med 24 % i den betragtede periode. Parallelt hermed steg gennemsnitsprisen på importen med 22 %. Den amerikanske import kunne således ikke have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i denne periode.

(299) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede LG Chem om supplerende fremlæggelser af oplysninger om den metode, der blev anvendt til at fastsætte importmængder og -værdier for så vidt angår Korea og Japan. Kommissionen præciserede i den supplerende fremlæggelse af 8. februar 2022, at den havde anvendt Eurostats importdata baseret på KN-koder i forbindelse med import fra tredjelande. For Japans vedkommende blev Eurostats


oplysninger vedrørende KN-kode 3906 90 90 kontrolleret med de fortrolige oplysninger i sagsakterne. Som forklaret i betragtning 195 i det generelle fremlæggelsesdokument blev importen fra Japan foretaget af en af de stikprøveudtagne EU-producenter. Da tallene stammer fra én producent, er de fortrolige. For så vidt angår Korea fremlagde Kommissionen justerede tal som omhandlet i betragtning 159-163.

(300) Med hensyn til LG Chems bemærkning om, at intervallerne for importen fra Japan ikke gør det muligt at foretage en korrekt sammenligning med hverken importen fra Korea eller EU-erhvervsgrenens priser, henviste Kommissionen til, at oplysningerne er fortrolige, og at snævrere intervaller ikke ville sikre oplysningernes fortrolighed.

(301) LG Chem hævdede også, at skaden hovedsagelig skyldtes importen fra Japan. Til støtte for sin påstand anførte LG Chem, at importen fra Korea, da den toppede i 2019, ikke forhindrede EU-erhvervsgrenen i at forhøje deres faste priselement. Det faste element faldt først i 2020, da importen fra Korea faldt, men EU-erhvervsgrenens priser faldt mere for at følge faldet i priserne på importen fra Japan.

(302) LG Chems argument peger kun på en isoleret sammenligning mellem 2019 og 2020. Dette ser dog bort fra, at SAP- kontrakter som regel forhandles for mindst et år, men også som flerårige kontrakter, og prisforhandlingerne finder som regel sted i det år, der går forud for kontraktens indgåelse. Det betyder, at priserne på kontrakter, der startede i 2020, blev forhandlet i 2019, og at flerårige kontrakter fra 2019 allerede blev forhandlet i 2018.

(303) Importen fra Japan faldt imidlertid i 2018 med 28 % og i 2019 endda med 57 % i forhold til 2017. I 2019 udgjorde importmængden fra Japan, selv i den øvre ende af intervallet i tabel 11, ikke engang halvdelen af importen fra Korea i samme periode. Ud fra en sammenligning af importen fra Japan i punkt 113 i klagen for perioden fra juli 2019 til juni 2020 [63 000-67 000 ton] og med importen for hele 2020, jf. tabel 11, [105 000-115 000 ton], er det yderligere synligt, at stigningen i importen fra Japan hovedsagelig først fandt sted i anden halvdel af 2020.

(304) Det er derfor højst usandsynligt, at stigningen i importen fra Japan i 2020 påvirkede prisforhandlingerne vedrørende salget i 2020, men derimod logisk, at den eventuelle yderligere virkning af den japanske import fra 2020 først vil vise sig fra 2021 og fremefter. I modsætning hertil steg importen fra Korea, hvilket LG Chem har erkendt, betydeligt i 2018, og med en stigning på 38 % nåede den sit højdepunkt i 2019, de to år, hvor de fleste prisforhandlinger for 2020 fandt sted. Det forhold, at importen fra Japan først steg betydeligt i anden halvdel af 2020, viser, at denne import er en reaktion på pristrykket fra den koreanske import som fremhævet i betragtning 291. Kommissionen afviste derfor argumentet om, at stigningen i importen fra Japan i 2020 er en årsagsfaktor for pristrykket på EU-markedet i 2020.

(305) LG Chem hævdede endvidere, at de stikprøveudtagne EU-producenters priser fulgte priserne på importen fra Japan og ikke fra Korea.

(306) LG Chem har ikke påvist en sammenhæng mellem EU-producenternes priser og de japanske importpriser. Mellem 2017 og 2018 steg EU-producenternes priser og priserne på importen fra Korea i samme takt, mens de japanske importpriser kun steg marginalt. Mellem 2018 og 2019 steg priserne på importen fra Japan tydeligvis med 4 procentpoint, mens EU-producenternes priser faldt, og det samme gjorde de koreanske importpriser. Først fra 2019 til UP er der en klar sammenhæng, som tyder på, at både EU-producenterne og importen fra Japan var under pristryk fra den rekordhøje import fra Korea i 2019.

(307) LG Chem hævdede også, at NSE ikke tilpassede sin strategi, da den opretholdt et stabilt EU-salg i UP ud over den betydelige import fra Japan. Desuden er det ifølge LG Chem ikke muligt at skifte leverandør fra den ene dag til den anden på grund af brugernes langvarige onboardingproces. NSE gennemførte en langsigtet underbudsstrategi for at forsyne EU-markedet med varer fra både japanske fabrikker og EU-fabrikker ved at øge kapaciteten i Unionen og salget til skade for andre EU-producenter.


(308) Kommissionen bemærkede, at importen fra Japan, herunder NSE's import, faldt betydeligt fra 2017 til 2019 og først steg i UP. Dette viser, at der foregik en strategisk tilpasning med henblik på at erstatte videresalg af japansk import med lokal produktion i Unionen. Importen fra Japan steg først som reaktion på konkurrencen fra lavprisimporten fra Korea ved udgangen af 2020. Sådanne tilpasninger kan ske hurtigere mellem dattervirksomheder i en multinational gruppe med kortere tilpasningstid fra brugerens side. Dette stemmer også overens med det forhold, at importen fra Japan faldt, mens produktionskapaciteten i Unionen blev øget. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(309) LG Chem fremførte endvidere, at Kommissionen sandsynligvis undervurderede den japanske markedsandel ved ikke at tage hensyn til andre japanske leverandører som f.eks. Sumitomo Seika.

(310) Kommissionen har krydstjekket Eurostats data med de tilgængelige data i sagen, herunder oplysningerne fra brugerne. Det fremgik ikke af sagsakterne, at importen fra andre japanske leverandører var blevet undervurderet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(311) Endelig hævdede LG Chem, at for så vidt som importen fra Tyrkiet forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, burde Kommissionen have sikret, at de skadevoldende virkninger af importen fra Tyrkiet adskilles og ikke tilskrives importen fra Korea.

(312) Kommissionen bemærkede i betragtning 296 og 297, at importen fra Tyrkiet hverken er steget betydeligt i den betragtede periode eller kan sammenlignes i absolutte tal med importen fra Korea. Kommissionen afviste derfor disse argumenter om, at virkningerne af importen fra Tyrkiet blev tilskrevet importen fra Korea.

5.2.4. EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(313) I sine bemærkninger i forbindelse med indledningen af undersøgelsen anmodede LG Chem Kommissionen om at analysere, om EU-erhvervsgrenens bevidste fokus på eksport havde bidraget til skaden.

(314) De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

2017 2018 2019 UP

Eksportmængde (i ton) [90 000-105 000] [95 000-110 000] [115 000-130 000] [135 000-150 000]

Indeks 100 102 124 145


[1 000-1 300] [1 200-1 500] [1 200-1 500] [1 000-1 300]

Indeks 100 123 118 98


(315) Gennemsnitsprisen på denne eksport steg først med 23 % i 2018. Dette niveau faldt derefter i 2019 og var fortsat 18 % højere end niveauet i 2017, og faldt yderligere i undersøgelsesperioden til et niveau, der lå under niveauet i 2017 (– 2 %). Gennemsnitsprisen på denne eksport var lavere end EU-erhvervsgrenens pris på EU-markedet i hele den betragtede periode og forblev stabil. Eksportmængderne lå konsekvent under de mængder, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet, selv om de samlet set steg med 45 % i den betragtede periode.


(316) Udviklingen i eksportsalgspriserne var tættere på udviklingen i råmaterialepriserne i den betragtede periode og var således ikke præget af det samme pristryk i den betragtede periode som salget på EU-markedet (jf. tabel 5). Da eksportsalget steg, havde det desuden ingen yderligere negative virkninger for de faste omkostninger pr. produceret enhed. Kommissionen konkluderede derfor, at eksportresultaterne ikke i betydeligt omfang har bidraget til væsentlige den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(317) I betragtning af EU-producenternes uudnyttede produktionskapacitet fra og med 2018 er der heller ingen tegn på, at EU-producenterne havde en bevidst strategi om at opgive markedsandele i Unionen til fordel for salg uden for Unionen. Den uudnyttede kapacitet ville have gjort det muligt for EU-producenterne at øge salget uden for Unionen uden at miste markedsandele i Unionen.

(318) Kommissionen afviste derfor argumentet om, at EU-erhvervsgrenens bevidste fokus på eksport har bidraget til skaden.

(319) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at salget på EU-markedet ikke påførte EU-erhvervsgrenen tab, men at det snarere blev omdirigeret fra EU-markedet til eksportmarkeder. Desuden hævdede LG Chem, at Kommissionen i en undersøgelse fra 2007 vedrørende pentaerythritol fandt, at en lille stigning i eksportmængderne til salgspriser, der var lavere end de gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet, havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(320) Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse i UP kun var på [78-80 %]. Dette bekræfter, at EU-erhvervsgrenen kunne have øget eksportsalget uden samtidig at sælge mindre på EU-markedet. I modsætning til undersøgelsen vedrørende pentaerythritol, jf. betragtning 316, bidrog det øgede eksportsalg således ikke betydeligt til den væsentlige skade.

(321) Påstanden blev derfor afvist.

5.2.5. Covid-19-pandemien

(322) LG Chem fremførte også, at den økonomiske afmatning som følge af covid-19-pandemien bør tages i betragtning som en faktor, der potentielt kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i perioden mellem medio 2019 og 2020. Den anmodede Kommissionen om at undersøge, i hvilket omfang denne faktor havde bidraget til EU-erhvervsgrenens skadessituation.

(323) SAP anvendes hovedsagelig til basale hygiejnebehov og blev derfor ikke negativt påvirket af covid-19-pandemien. Mens frygten på markedet i begyndelsen af 2020 førte til en øget efterspørgsel efter hygiejneprodukter og dermed SAP, blev den udlignet i løbet af året. Der var heller ingen større produktionsstop på grund af pandemien. Der blev ikke observeret andre negative virkninger af covid-19-pandemien for SAP-producenterne. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at covid-19-pandemien har bidraget til skaden.

5.2.6. Skade forårsaget af omkostninger i forbindelse med kapacitetsforøgelser

(324) Koalitionen af brugere og LG Chem hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenens rentabilitetstab, som påstået i klagen, snarere kunne skyldes ekstraordinære omkostninger end normale kommercielle hensyn. De antydede, at EU-erhvervsgrenens investeringer i ny kapacitet — som allerede er beskrevet i betragtning 205 — kunne have spillet en rolle i denne henseende ved at øge produktionsomkostningerne.

(325) LG Chem tilføjede, at sådanne ekstraordinære omkostninger også kunne vedrøre EU-erhvervsgrenens investeringer i udvikling af ny teknologi, som — i lighed med investeringer i produktionskapacitet — bidrog til stigningen i produktionsomkostningerne.

(326) Kommissionen bemærkede, at det er en del af den normale forretningsgang, at SAP-producenter investerer i nye produktionsanlæg, især i en situation med næsten fuld kapacitetsudnyttelse, som fandt sted i begyndelsen af den betragtede periode. Kapacitetsforøgelserne var heller ikke af urimeligt omfang, navnlig i betragtning af produktions


effektiviteten i forbindelse med en højere kapacitet. Desuden anmodede Kommissionen de stikprøveudtagne EU-producenter om at udelukke enhver ekstraordinær virkning fra værdiforringelser eller ekstraordinære afskrivninger fra skadesindikatorerne.

(327) Kommissionen afviste derfor påstanden om, at omkostninger i forbindelse med kapacitetsforøgelser har bidraget til skaden.

5.2.7. Betydelige FoU-omkostninger

(328) LG Chem hævdede, at EU-producenterne har fokuseret på udviklingen af nye materialer, hvilket indebar betydelige FoU-omkostninger, som også nødvendigvis medførte en væsentlig stigning i omkostningerne.

(329) Det er en del af den normale forretningsgang, at SAP-producenter investerer i udviklingen af nye former for SAP. LG Chem investerer også regelmæssigt i udviklingen af nye former for SAP og understregede udtrykkeligt betydningen af sådanne investeringer i forbindelse med tilpasset SAP. FoU indebærer omkostninger, der således er en naturlig del af virksomhedens forretningsgang. Under kontrollen af de stikprøveudtagne EU-producenter blev der ikke konstateret urimeligt høje FoU-omkostninger.

(330) Kommissionen afviste derfor argumentet om, at FoU-omkostningerne bidrog til EU-erhvervsgrenens skade.

5.2.8. Globale prisforhandlinger

(331) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at priserne fastsættes på globalt plan med et lille antal globale købere snarere end på grundlag af individuelle tendenser på EU-markedet.

(332) For det første er det ikke alle SAP-brugere, der opererer på globalt plan, som påvist af forskellige brugere, som gav sig til kende i forbindelse med proceduren og som har hele deres produktion i Unionen. LG Chem præciserede og underbyggede ikke i sit argument, hvilken andel af salget i Unionen princippet om globale prisforhandlinger finder anvendelse på. For det andet tages der ved disse prisforhandlinger, selv i tilfælde, hvor priserne forhandles på globalt plan, nødvendigvis hensyn til prisniveauet på EU-markedet. Ingen global aktør ville betale en højere global pris, hvis der ville være mulighed for en billigere forsyning på EU-markedet. Hvis en leverandør inden for rammerne af en global kontrakt samtidig accepterer at levere til Unionen til skadevoldende dumpingpriser, er den globale kontrakt ikke en begrundelse for en sådan dumping. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

5.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(333) En sammenligning mellem importsituationen og EU-erhvervsgrenens situation i begyndelsen og slutningen af den betragtede periode viser tydeligt en betydelig stigning i importen fra det pågældende land og en forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Mere specifikt forværredes situationen betydeligt i 2019 og 2020. De sydkoreanske priser faldt betydeligt i 2019, mens EU-erhvervsgrenen (og Japan) fastholdt deres prisniveau. Dette skete imidlertid på bekostning af deres salgsmængde, da Republikken Korea øgede sit salg markant. Som reaktion herpå fulgte EU-erhvervsgrenen den pristendens, som Republikken Korea havde fastsat, og reducerede sine salgspriser i 2020, men den fortsatte med at miste betydelige salgsmængder på markedet. Dumpingimporten fra Republikken Korea forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade siden 2017 på grund af den massive indtrængning på markedet på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Hvad angår priser, underbød importens stigende markedsandel konstant EU-erhvervsgrenens priser og skabte et betydeligt pristryk og forhindrede de stigninger i markedsprisen i tråd med stigningerne i råmaterialeomkostningerne, der var nødvendige for, at EU-erhvervsgrenen kunne opnå rimelige fortjenstniveauer.

(334) Andre faktorer, som f.eks. tab af salgsmængde og skift i forbindelse med tilpasset SAP eller udsving i råmaterialepriserne, bidrog ikke til EU-erhvervsgrenens konstaterede skade.

(335) Importen fra Japan og Tyrkiet havde derimod en begrænset indvirkning på erhvervsgrenen. Importen fra Tyrkiet fandt sted til omtrent samme priser som importen fra Sydkorea, men i meget lavere mængder, og denne import svækkede således ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade. På samme måde svækkede importen fra Japan ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade. Importen fra disse lande faldt i den betragtede periode og steg kun betydeligt i UP. Importen fra Japan


fastholdt imidlertid et højere prisniveau end importen fra Sydkorea. Den sydkoreanske import til priser, der var meget lavere end EU-erhvervsgrenens priser, er hovedårsagen til, at EU-erhvervsgrenen mistede salg og ikke kunne hæve sine priser i takt med produktionsomkostningerne, hvilket førte til alvorlige tab.

(336) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen forvoldtes væsentlig skade på grund af dumpingimporten fra det pågældende land, mens de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(337) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Skaden fremgår klart af udviklingen i produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde på EU-markedet, markedsandel, beskæftigelse, gennemsnitlige enhedssalgspriser på EU-markedet, produktionsomkostninger, slutlagre, rentabilitet og investeringsafkast, i betragtning af udviklingen i de sydkoreanske importmængder og -priser (både i absolutte tal og sammenlignet med andre markedsaktører).

6. UNIONENS INTERESSER

(338) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, heriblandt EU-erhvervsgrenens og brugernes interesser. Da varen for det meste sælges direkte til kunden, indgik der ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører i proceduren.

6.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(339) Indførelsen af foranstaltninger vil forbedre markedsvilkårene for EU-producenterne, der vil få mulighed for at forbedre deres konkurrencemæssige stilling på markedet og genvinde tabte salgsmængder og markedsandele. Da pristrykket fra den urimelige import vil blive ophævet, vil EU-erhvervsgrenen være i stand til at øge sine salgspriser og opnå en holdbar rentabilitet.

(340) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det få betydelige negative virkninger for EU-erhvervsgrenen, da importen fortsat vil stige og føre til yderligere pristryk i Unionen. Dette ville have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde samt markedsandel. Dette ville igen have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle indikatorer, og navnlig vil den allerede tabsgivende situation blive yderligere forværret med negative konsekvenser for investeringer og beskæftigelse i Unionen.

(341) Derfor vil indførelsen af foranstaltninger klart være i EU-erhvervsgrenens interesse.

6.2. Brugernes interesser

(342) Flere brugere gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen, men kun to af dem besvarede spørgeskemaet. Begge fremstillede overvejende sundhedsplejeprodukter til voksne. Begge brugeres svar var meget mangelfulde, og kun en af virksomhederne besvarede Kommissionens anmodning om at fremlægge yderligere oplysninger inden for den fastsatte frist, og svaret var stadig mangelfuldt. Som følge heraf var Kommissionen på ingen måde i stand til at vurdere virkningen af antidumpingtolden for så vidt angår den ene af brugerne. For den anden bruger var Kommissionen på trods af den ufuldstændige spørgeskemabesvarelse i stand til at anslå virkningen af foranstaltningerne. For denne virksomhed tegnede SAP sig for [5-15 %] af dens produktionsomkostninger, men kun ca. en tredjedel af denne SAP stammede fra sydkoreanske leverancer. For vigtige markeder har virksomheden har også påvist, at flerårige kontrakter med den offentlige sundhedssektor og forsikringsselskaber forhindrer en overvæltning af yderligere produktionsomkostninger. Virksomheden fremlagde også dokumentation for forskellige lande, der reducerede omkostningerne i sundhedssektoren, hvilket lagde pres på virksomheden for at få den til at sænke sine salgspriser. På trods af disse udfordringer og navnlig de omkostningsnedskæringer i den offentlige sundhedssektor, der påvirkede brugernes salg, havde virksomheden en sund fortjeneste på [10-20 %]. Kommissionen konkluderede derfor, at foranstaltninger på 14,7 % af [5-15 %] af produktionsomkostningerne kunne absorberes eller i det mindste væltes over på forbrugerne.


(343) Yderligere fire brugere, herunder Procter&Gamble, FATER og Essity, samt en koalition af brugere, der består af fire brugere, fremførte deres argumenter under høringer og i indlæg. Alle brugere var stærkt imod foranstaltninger.

(344) Procter&Gamble fremførte, at adgang til leveringer fra alle SAP-leverandører, herunder sydkoreanske leverandører, var afgørende for at opretholde en alsidig forsyningsstrategi for at sikre forsyningsstabilitet, navnlig for tilpasset SAP, som ikke kan produceres af alle SAP-producenter. EU-producenternes kapacitet til at producere den specifikke SAP af 8. generation, der kræves af Procter&Gamble, er ikke tilstrækkelig til at levere den ønskede mængde. Hvis Procter&Gamble blev tvunget til at anvende andre typer SAP, der ikke opfyldte specifikationerne til 8. generation, kunne det medføre store omkostninger til tilpasning af emballage og transport og ville have en negativ indvirkning på miljøet ved at øge mængden af affald. Desuden vil en ændring af SAP kræve en tilpasningsproces på mindst seks måneder.

(345) FATER fremsatte lignende argumenter vedrørende forsyningsstabilitet og utilstrækkelig produktionskapacitet for SAP af 8. og 9. generation og en nødvendig tilpasningsperiode på seks til ni måneder. FATER anslog de negative virkninger for virksomheden, hvis den blev nødt til at anvende andre typer SAP, hvilket ville føre til manglende standardisering og udløse yderligere omkostninger på et syvcifret beløb i EUR.

(346) En tredje bruger fremførte lignende argumenter vedrørende forsyningsstabilitet, tilpasningsomkostninger ved ændring af SAP og miljøpåvirkning.

(347) Koalitionen af brugere og en anden bruger antydede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger i betragtning af risikoen for, at en af EU-producenterne overvejer at sælge sine SAP-aktiviteter, ville styrke et duopol og bringe konkurrencen på EU-markedet i fare.

(348) Den samarbejdsvillige eksporterende producent fremsatte også bemærkninger til risikoen for, at antidumpingforanstaltningerne kunne undergrave rimelig konkurrence på EU-markedet.

(349) Lignende påstande blev fremsat af en anden SAP-bruger, Essity. Den hævdede, at EU-erhvervsgrenen uden truslen om konkurrence kun ville have ringe incitament til at diversificere sin produktion og udvikle nye løsninger for at opfylde nye kundebehov, hvilket ville hæmme Essitys bestræbelser på at diversificere og gøre den afhængig af kun nogle få EU-producenter.

(350) Kommissionen mener ikke, at koalitionen af brugere fremlagde tilstrækkelige beviser til støtte for sine påstande om muligheden for, at EU-markedet ville blive et duopol, hvis der indføres antidumpingtold. Koalitionen tog navnlig ikke i betragtning, at dumpingimporten og det deraf følgende fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet måske ikke ville øge risikoen for, at en EU-producent forlader markedet.

(351) De oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, viste desuden, at der ikke var tegn på nogen konkurrencebegrænsende praksis fra EU-erhvervsgrenens side. Tværtimod blev der indsamlet specifikke beviser for, at erhvervsgrenen var i stand til og villig til at levere til enhver bruger af den pågældende vare.

(352) Kommissionen konkluderede, at foranstaltningerne vil øge brugernes produktionsomkostninger og ikke er i brugernes interesse. I betragtning af at det planlagte toldbeløb ikke vil have en prohibitiv virkning, da SAP kun udgør [5-15 %] af produktionsomkostningerne ved voksenbleer eller babybleer, konkluderede Kommissionen, at brugernes interesse i at få adgang til alle leverandører af SAP på verdensplan uden told ikke vejer tungere end EU-erhvervsgrenens interesse i at blive beskyttet mod dumpingimport.

(353) I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var P&G og Fater uenige i erklæringen i betragtning 351 med hensyn til EU-erhvervsgrenens evne til at levere til enhver bruger af den pågældende vare. De hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til at levere de ønskede mængder af SAP-varer af 8. og 9. generation, da den mangler produktionskapacitet for denne specifikke SAP-vare.

(354) Koalition H fremsatte lignende påstande i deres indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger. Den var også uenig i Kommissionens konklusion om EU-erhvervsgrenens evne til at levere til enhver bruger af den pågældende vare. Den fremførte og fremlagde dokumentation for, at SAP-brugerne systematisk oplevede forstyrrelser i forsyningskæden på


EU-markedet og ikke var i stand til at sikre den kvalitet og mængde af SAP, der var nødvendig for deres produktion. Koalitionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen på grund af de eksisterende forstyrrelser i forsyningskæden ikke ville være i stand til at kompensere for tabet af konkurrencedygtig SAP-import fra lande uden for Unionen.

(355) De beviser, der blev fremlagt af P&G, Fater og koalition H for at underbygge en forsyningsknaphed, vedrører hovedsagelig perioden efter UP, men også andet og tredje kvartal af UP. De beviser, der blev fremlagt vedrørende UP, viser, at covid-nedlukningen i perioden marts-juni 2020 havde en midlertidig indvirkning på en af de europæiske leverandører. Dataene viste imidlertid også, at der var tale om en midlertidig og ekstraordinær situation, da leverancerne hurtigt blev genoptaget efter nedlukningen. Desuden viste dataene ikke de samme vanskeligheder for hele EU-erhvervsgrenen. Tværtimod synes oplysningerne at indikere, at en EU-producents forsyningsknaphed delvis blev afhjulpet af et øget udbud fra andre EU-producenter (kombineret med import fra lande uden for Unionen). Kommissionen konkluderede derfor, at der i UP ikke var tilstrækkelige beviser til at konkludere, at EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til at levere til de pågældende brugere under normale forretningsbetingelser.

(356) Alle de resterende beviser vedrørte perioden efter UP, som blev påvirket af forsyningsafbrydelser fra udlandet og den globale transportmangel som følge af covid-19-pandemien, hvilket førte til en øget efterspørgsel efter europæiske SAP-varer. Der var imidlertid tale om midlertidige og ikke strukturelle fænomener, som forventedes at ophøre, når forsyningskæderne tilpassede sig virkningerne af covid-19-pandemien. Som anført af forskellige brugere kan tilpasningen til en ny leverandør ofte ikke finde sted straks, og leveringskontrakter indgås som regel for en periode på mindst et år. Denne struktur for langfristede kontrakter giver EU-erhvervsgrenen nogen tid til at tilpasse sig, navnlig i betragtning af dens dokumenterede evne til at foretage betydelige investeringer. Desuden pegede den dokumentation, der blev fremlagt af koalition H, ikke på nogen væsentlige strukturelle problemer, der påvirkede de europæiske producenters evne eller vilje til at levere under normale markedsvilkår. E-mails vedrørende Nippon Shokubai fremhævede f.eks. kun problemer med levering fra virksomhedens japanske fabrik og ikke fra den europæiske fabrik. Alle de beviser, der blev fremlagt i forbindelse med BASF, vedrørte kun et uventet og midlertidigt problem vedrørende en enkelt SAP-kvalitet. Beviserne vedrørende de to andre europæiske producenter bragte heller ikke strukturelle forsyningsproblemer for dagen.

(357) For så vidt angår P&G fremførte virksomheden ikke, at EU-producenterne ikke kan producere SAP-varer af 8. og 9. generation, men kun, at den produktionskapacitet, der i øjeblikket er tilpasset og dedikeret til denne type SAP, ikke er tilstrækkelig til at dække P&G's efterspørgsel. EU-erhvervsgrenen har imidlertid i undersøgelsesperioden vist sin vilje til at investere, hvilket tyder på, at den eksisterende uudnyttede kapacitet om nødvendigt kan tilpasses eller udvides. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at den ikke havde taget hensyn til de beviser, der blev fremlagt af P&G, Fater og koalition H.

(358) P&G og Fater hævdede endvidere, at Kommissionen ikke havde dokumenteret, hvilken »specifik dokumentation« der blev indhentet for at konkludere, at EU-erhvervsgrenen var i stand til og villig til at levere til enhver bruger af den pågældende vare, jf. betragtning 351. Koalition H fremsatte lignende påstande i deres indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger.

(359) Kommissionen præciserer, at den specifikke dokumentation, der blev indhentet, vedrører uudnyttet kapacitet, investeringer med henblik på at tilpasse sig nye kunders behov og accept af nye kunder.

(360) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at forsyningssituationen har ændret sig siden 2020, herunder priserne på og tilgængeligheden af SAP-leverancer i Unionen, og støttede de argumenter, der blev fremsat af P&G og andre brugere. LG Chem hævder også, at SAP-prisen stiger, da priserne på propylen og kaustisk soda stiger. Kommissionen vurderede den kendsgerning, at brugerne har fremlagt dokumentation for, at covid- 19-pandemien og den deraf følgende transportmangel i udlandet har forårsaget en midlertidig mangel på SAP- forsyninger og har ført til stigende priser. Kommissionen fandt imidlertid, at der kun er tale om en midlertidig ændring (se yderligere betragtning 355). Desuden vil stigningen i SAP-priserne som følge af stigninger i råmaterialepriserne sandsynligvis heller ikke forbedre EU-erhvervsgrenens rentabilitet på lang sigt. Kommissionen fandt derfor, at Unionens interesse i at indføre foranstaltninger til afhjælpning af den konstaterede skadevoldende dumping ikke var påvirket af den midlertidige forsyningsknaphed.

(361) I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var koalition H uenig i Kommissionens metode. Den bemærkede navnlig, at konklusionerne om Unionens interesser er baseret på begrænsede og unøjagtige oplysninger, som Kommissionen beskrev som mangelfulde i betragtning 342.


(362) Koalition H var endvidere uenig i Kommissionens konklusion i betragtning 352, ifølge hvilken SAP tegner sig for [5-15 %] af produktionsomkostningerne for voksenbleer eller babybleer. Den hævdede og fremlagde dokumentation for, at SAP tegnede sig for op til [20-30 %] af de samlede produktionsomkostninger.

(363) Virksomheden hævdede også, at Kommissionen baserede sin konklusion på oplysninger fra kun én bruger og derfor undlod at tage hensyn til de fremlagte beviser vedrørende vanskelighederne med at vælte den ekstra byrde fra tolden over på kunderne. Det blev navnlig forklaret, at SAP-brugere typisk ikke ville være i stand til at vælte prisstigningerne over på deres egne kunder af forskellige årsager, såsom langtidskontrakter, hård konkurrence fra konkurrenter uden for Unionen og kundernes prisfølsomhed.

(364) Ved vurderingen af samtlige dokumenter fra alle interesserede parter baserede Kommissionen ikke sin vurdering på begrænsede og unøjagtige oplysninger. I det omfang de interesserede parter samarbejdede, efterprøvede Kommissionen de afgivne oplysninger. Dette omfattede SAP's andel af produktionsomkostningerne ved hygiejneprodukter til babyer og voksne. Kommissionen afviste derfor disse påstande fra koalition H.

(365) I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Kimberly-Clark, at SAP-priserne på EU-markedet i vid udstrækning er drevet af inflationen i fremstillingsomkostningerne snarere end af importen fra Korea. Virksomheden hævdede, at SAP-priserne absorberede inflationens indvirkning på råvare-, distributions-, arbejdskraft- og energiomkostninger i hele 2021, og at SAP-priserne som følge heraf steg. Som konklusion fremførte Kimberly-Clark, at antidumpingforanstaltningerne yderligere ville forværre tendensen til stigende priser på varer, som f.eks. SAP, for både brugerne i efterfølgende led og slutkunderne.

(366) Som svar herpå bemærkede Kommissionen, at Kimberly-Clark korrekt påpegede, at EU-producenterne af SAP absorberede stigningerne i produktionsomkostningerne, da de ikke var i stand til at øge deres salgspriser tilsvarende. Dette viste imidlertid kun pristrykket på markedet og det forhold, at producenterne ikke var i stand til at vælte de øgede produktionsomkostninger over på deres kunder. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(367) I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var Kimberly-Clark også uenig i Kommissionens konklusion om, at tolden ikke vil have en prohibitiv virkning, da SAP kun udgør [5-15 %] af produktionsomkostningerne ved voksenbleer eller babybleer, som anført i betragtning 352. Den hævdede, at denne beregningsmetode ikke tog højde for, at SAP ikke er fungible råvarer.

(368) I sin vurdering forklarede Kommissionen, at SAP fremstilles med forskellige egenskaber, og at brugerne vælger en bestemt type SAP, der passer bedst til deres varer. De tekniske forskelle i sig selv berettigede imidlertid ikke til at tilføje yderligere kategorier i varekontrolnummeret. Kommissionen havde oprindeligt indhentet mere detaljerede data og var kommet til den konklusion, at det kun var berettiget at opdele varerne efter anvendelse og lugtgenebekæmpende tilsætningsstoffer. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(369) Koalition H fremførte endvidere, at Kommissionen ikke foretog en korrekt vurdering af de betænkeligheder, som flere SAP-brugere havde givet udtryk for med hensyn til indførelsen af told, hvilket førte til ukorrekte konklusioner om Unionens interesser. Den hævdede, at Kommissionen forpassede muligheden for at vejlede brugerne om, hvordan de kunne fremlægge deres bemærkninger på en mere fuldstændig og nyttig måde, og ikke gjorde en tilstrækkelig indsats for at samarbejde med disse brugere, således at de oplysninger, der i sidste ende blev indhentet, ville muliggøre en korrekt vurdering af Unionens interesser. Den hævdede endvidere, at blandt medlemmerne af koalition H syntes kun tre SAP-brugere at have modtaget et spørgeskema fra Kommissionen, og at Kommissionen kun anvendte oplysningerne i en af to spørgeskemabesvarelser, mens den så bort fra de argumenter, der blev fremsat under høringer og i indlæg fra mindst otte andre SAP-brugere.

(370) Kommissionen sendte indledningsmeddelelsen med linket til det relevante brugerspørgeskema til alle kendte brugere, og alle brugere, der gav sig til kende, blev underrettet om proceduren. Alle oplysninger fra brugerne blev taget i betragtning i forbindelse med vurderingen. Kommissionen henvendte sig endvidere til alle brugere, der havde besvaret brugerspørgeskemaet, for at kontrollere deres data. Via mangelskrivelser blev der givet vejledning om de nødvendige data. Kommissionen afviste derfor argumentet om, at den ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til brugerne eller ydede dem bistand i forbindelse med denne procedure.


6.3. Andre faktorer

(371) Flere brugere anførte, at en stigning i produktionsomkostningerne ved sundhedsplejeprodukter vil øge forbrugernes omkostninger ved sundhedsplejeprodukter. Desuden kan en begrænsning af adgangen til SAP af 8. og 9. generation føre til produkter af ringere kvalitet for forbrugerne.

(372) Kommissionen fandt, at de ekstra produktionsomkostninger, som foranstaltningerne kan medføre, vil øge prisen for forbrugere af sundhedsplejeprodukter. Kommissionen mener imidlertid, at denne stigning ikke vil være så høj, at forbrugernes interesse i at få adgang til sundhedsplejeprodukter til en rimelig pris har forrang for EU-erhvervsgrenens interesse i at blive beskyttet mod dumpingimport. Desuden vil foranstaltningerne ikke have den virkning at forhindre brugerne i fortsat at producere sundhedsplejeprodukter, herunder SAP af 8. og 9. generation.

(373) I sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Fater, at Kommissionen ikke havde behandlet partens betænkeligheder med hensyn til muligheden for, at antidumpingforanstaltningerne kunne påvirke kundernes mulighed for at få adgang til sundhedsprodukter til en rimelig pris. Den gentog, at dens produktion af medicinsk udstyr er afhængig af samarbejdet med koreanske eksportører, og at foranstaltningerne vil medføre yderligere teknisk arbejde og en ændret udformning af virksomhedens varer, hvilket vil føre til en højere pris for slutkunderne.

(374) Kommissionen har behandlet den potentielle omkostningsstigning for forbrugere af sundhedsprodukter i betragtning 372 og afvejet den mod EU-erhvervsgrenens interesse i beskyttelse mod dumpingimport. Kommissionen afviste derfor Faters påstand.

6.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(375) På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af SAP med oprindelse i Republikken Korea.

7. FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(376) På grundlag af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(377) For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

7.1. Skadestærskel (skadesmargen)

(378) Kommissionen fastsatte først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af de ILO-konventioner, der er opført i bilag Ia til grundforordningen, og opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«) ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(379) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, tog Kommissionen ved fastsættelsen af målfortjenesten hensyn til rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra det pågældende land og det rentabilitetsniveau, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(380) Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. EU-erhvervsgrenen led tab i hele den betragtede periode. Da dette var lavere end det minimum på 6 %, der kræves i grundforordningens artikel 7, stk. 2c, blev denne fortjenstmargen erstattet med 6 %.

(381) Der blev ikke fremsat påstande om, at EU-erhvervsgrenens niveau af investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår.


(382) Ligeledes blev der heller ikke fremsat påstande om de fremtidige omkostninger, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2d, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2.

(383) På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende målfortjenstmargenen på 6 % på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(384) Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter i det pågældende land for hver enkelt varetype, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på det frie EU-marked i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(385) Skadestærsklen for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for den samarbejdsvillige virksomhed.

Virksomhed Endelig dumpingmargen Endelig skadesmargen

LG Chem Ltd. 13,4 % 34,4 %

Alle andre virksomheder 18,8 % 101,2 %

(386) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LG Chem, at fastsættelsen af skadesmargenen er påvirket af samme fejl som underbudsberegningerne, og at deres betragtninger vedrørende underbuddet finder tilsvarende anvendelse. Skadesmargenen bør også justeres i forhold til virkningen af de andre faktorer, som LG Chem har fremført.

(387) Kommissionen henviste til sine argumenter i betragtning 184-188 og sin afvisning af LG Chems argumenter om virkningen af importen fra andre lande, SAP-prisformlen og EU-erhvervsgrenens investeringer, der er anført i de respektive afsnit i analysen af årsagssammenhængen. Disse påstande blev derfor også afvist med hensyn til fastsættelsen af skadesmargenen.

(388) I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klagerne og Evonik, at målfortjenesten på 6 % ikke afspejlede den fortjeneste, som EU-producenterne ville opnå uden urimelig handelspraksis. De hævdede navnlig, at Kommissionen ikke tog hensyn til oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen, som gjorde det muligt for den at fastsætte denne fortjeneste på et højere niveau. De anmodede derfor Kommissionen om at øge fortjenstmargenen til gennemsnittet af den målfortjeneste, som de stikprøveudtagne EU-producenter med rimelighed kunne opnå under normale konkurrencevilkår, dvs. [14-19 %].

(389) Desuden var klagerne og Evonik uenige i Kommissionens udtalelse i betragtning 382 og fremførte, at der blev fremsat påstande i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, i deres besvarelser af spørgeskemaet for EU-producenter og makrospørgeskemaet. De anmodede Kommissionen om at tage hensyn til fremtidige omkostninger ved beregningen af målprisen og fremlagde en vejet gennemsnitlig årlig omkostningsstigning pr. ton produceret SAP som følge af EU's emissionskvoter. Klageren og Evonik anmodede derfor Kommissionen om at forhøje EU-producenternes målpris med [30-45] EUR pr. ton SAP.

(390) Kommissionen kunne ikke bekræfte, at den målfortjeneste, som klagerne og Evonik havde foreslået, med rimelighed kunne opnås ud fra de foreliggende oplysninger i sagen. Kommissionen tog hensyn til den fortjeneste, der var opnået i den betragtede periode, herunder de justeringer, der skulle foretages for at opnå normale konkurrencevilkår. Den således beregnede fortjeneste svarede ikke til de tal, som EU-erhvervsgrenen havde fremført, heller ikke i begyndelsen af den betragtede periode, hvor der var mindre pres fra importen fra Korea.


(391) Kommissionen var også uenig i udtalelserne om de fremtidige omkostninger ved emissionskvoter. Kommissionen tog rent faktisk hensyn til de fremtidige omkostninger som følge af EU's emissionskvoter i henhold til de verificerede oplysninger fra de stikprøveudtagne virksomheder. Dette resulterede i en stigning i målprisen på [16-18] EUR pr. ton SAP. Disse påstande blev derfor afvist.

8. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

(392) Der bør indføres endelig antidumpingforanstaltninger over for importen af superabsorberende polymerer med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(393) Den endelige antidumpingtold udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, bør derfor være som følger:

Virksomhed Dumpingmargen Skadesmargen Endelig antidumpingtold

LG Chem Ltd. 13,4 % 34,4 % 13,4 %

Alle andre virksomheder 18,8 % 101,2 % 18,8 %

(394) Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i denne forordning, blev beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i forbindelse med denne undersøgelse. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af den nævnte retlige enhed. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af den individuelle antidumpingtoldsats.

(395) En virksomhed kan anmode om, at dens individuelle antidumpingtold anvendes, hvis virksomheden ændrer navn eller adresse. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(396) Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(397) For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(398) I sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EU-erhvervsgrenen, at der ikke produceres SAP i Tyrkiet, og at eventuelle mængder af SAP, der importeres fra Tyrkiet, derfor kun kan være af en anden oprindelse. De anmodede om, at der blev indføjet en særlig overvågningsklausul i den endelige forordning for at minimere risikoen for potentiel omgåelse fra Tyrkiets side.

(399) Kommissionen præciserer, at særlige kontrolbestemmelser normalt kun gælder for importen fra det pågældende land. Kommissionen tog dog parternes bemærkninger til efterretning og vil som altid være opmærksom på at handle i overensstemmelse med sin praksis for overvågning af gældende foranstaltninger.


9. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(400) I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(401) Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse, og et simpelt flertal af udvalgets medlemmer var imod udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning. Kommissionen forelagde derefter igen udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning for appeludvalget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(402) I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 182/2011 har appeludvalget ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af superabsorberende polymerer (»SAP«), der består af uregelmæssige, runde eller agglomererede granulater, i pulverform, af hvidt udseende og uopløselige i vand, som er resultatet af en polymerisation af monomermolekyler med tværbindinger, som danner et tværbundet netværk af polymerer, med en høj evne til at absorbere og tilbageholde vand og vandige væsker, med oprindelse i Republikken Korea, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3906 90 90 (Taric-kode 3906 90 90 17).

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:

Virksomhed Endelig antidumpingtold (%) Taric-tillægskode

LG Chem Ltd. 13,4 C766

Alle andre virksomheder 18,8 C999

3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomheden i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

4. De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2022.


Formand


AFGØRELSER

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/548

af 24. marts 2022

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Frankrig — EGF/2021/007 FR/Selecta

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNON HAR —


under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1), særlig artikel 15, stk. 1,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (2), særlig punkt 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og


(1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og bæredygtig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt i tilfælde af større omstruktureringer, og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og bæredygtig beskæftigelse så hurtigt som muligt.

(2) EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 000 000 EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3) Den 12. oktober 2021 indgav Frankrig en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser hos Selecta i Frankrig. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691. Den pågældende ansøgning opfylder betingelserne for et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2021/691.

(4) For så vidt angår Frankrigs ansøgning bør EGF derfor mobiliseres for at yde en økonomisk støtte på 4 074 296 EUR.

(5) For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —


Artikel 1

Inden for rammerne af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2022 mobiliseres Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere for at stille et beløb til rådighed på 4 074 296 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

(1) EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.(3) Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene

2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).


Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 24. marts 2022.


På Europa-Parlamentets vegneR. METSOLA

Formand

På Rådets vegneC. BEAUNE

Formand



af 17. marts 2022

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne under anden del af fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv for så vidt angår vedtagelsen af en

afgørelse om ændring af bilag A og B til nævnte konvention


under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,



(1) Minamatakonventionen om kviksølv (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2017/939 (1) og trådte i kraft den 16. august 2017.

(2) I medfør af afgørelse MC-1/1 om forretningsordenen, som blev vedtaget på det første møde i konferencen mellem parterne i konventionen (»COP«), bør parterne i konventionen (»parterne«) bestræbe sig på at nå til enighed ved konsensus om alle væsentlige spørgsmål.

(3) I medfør af konventionens artikel 4, stk. 8, og artikel 5, stk. 10, bør COP senest den 16. august 2022 gennemgå bilag A og B til konventionen og kan overveje ændringer af disse bilag under hensyntagen til forslag forelagt af parterne i henhold til konventionens artikel 4, stk. 7, og artikel 5, stk. 9, oplysninger, som konventionens sekretariat (»sekretariatet«) gør tilgængelige i medfør af konventionens artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, og parternes adgang til teknisk og økonomisk gennemførlige kviksølvfrie alternativer, samtidig med at der tages hensyn til risici og fordele for miljøet og menneskers sundhed.

(4) Den 30. april 2021 forelagde Unionen konventionens sekretariat et forslag om ændring af bilag A og B til konventionen i overensstemmelse med nævnte konventions artikel 4, stk. 7, og artikel 5, stk. 9 (2). Formålet med Unionens forslag om ændring af bilag A til konventionen er at udvide dets anvendelsesområde til yderligere produkter tilsat kviksølv med tilhørende udfasningsdatoer eller foranstaltninger til regulering af kviksølv. Formålet med Unionens forslag om ændring af bilag B til konventionen er at indføre en udfasningsdato for produktion af polyurethan under anvendelse af kviksølvholdige katalysatorer.

(5) Forslag om ændring af bilag A til konventionen er også blevet forelagt af regionen Afrika og af Canada og Schweiz i fællesskab i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 7.

(6) COP bør under anden del af sit fjerde møde kun behandle parternes forelæggelser om foreslåede ændringer af bilag A og B til konventionen i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 7, og artikel 5, stk. 9.

(7) Unionen bør støtte ændringer af bilag A og B til konventionen, for så vidt de er i overensstemmelse med Unionens forelæggelse eller med gældende EU-ret.

(1) Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af 11. maj 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4).

(2) Rådets afgørelse (EU) 2021/727 af 29. april 2021 om forelæggelse på Den Europæiske Unions vegne af forslag om ændring af bilag A og B til Minamatakonventionen om kviksølv vedrørende produkter tilsat kviksølv og fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser (EUT L 155 af 5.5.2021, s. 23).


(8) Unionen bør også støtte ændringer af bilag A til konventionen vedrørende produkter tilsat kviksølv, i det omfang de vedrører udfasning af produkter tilsat kviksølv, som hverken er reguleret i henhold til EU-retten eller fremstillet i Unionen. I det omfang der henvises hertil i regionen Afrikas forelæggelse, bør Unionen også støtte ændringer af bilag A til konventionen, for så vidt de omfatter kompaktlysstofrør, triband-phosphor-lysstofrør, koldkatodelysstofrør og lysstofrør med eksterne elektroder, der anvendes i elektrisk og elektronisk udstyr, for hvilke anmodningerne om forlængelse af undtagelserne for anvendelse af kviksølv er blevet afvist i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (3).

(9) Under anden del af fjerde møde i COP, der skal finde sted den 21.-25. marts 2022, vil parterne overveje at vedtage en afgørelse om ændring af bilag A og B til konventionen.

(10) Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne under anden del af fjerde møde i COP, da den foreslåede afgørelse, hvis den vedtages, vil have retsvirkninger, eftersom parterne vil skulle træffe foranstaltninger til at gennemføre den på nationalt eller regionalt plan eller begge dele —


Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne under anden del af fjerde møde i COP under konventionen, er at støtte vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilag A og B til konventionen, som:

— er i overensstemmelse med det forslag fra Unionen, der blev forelagt for konventionens sekretariat den 30. april 2021 i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 7, og artikel 5, stk. 9, eller

— er i overensstemmelse med gældende EU-ret, eller

— vedrører udfasning af produkter tilsat kviksølv, som hverken er reguleret i henhold til EU-retten eller fremstillet i Unionen, eller

— vedrører kategorierne for kviksølvholdige rør, som er omhandlet i regionen Afrikas forelæggelse i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 7, og for hvilke anmodningerne om forlængelse af undtagelserne for anvendelse af kviksølv er blevet afvist i overensstemmelse med direktiv 2011/65/EU.

Artikel 2

I lyset af udviklingen under anden del af fjerde møde i COP kan Unionens repræsentanter aftale justeringer af den i artikel 1 omhandlede holdning i samråd med medlemsstaterne under koordineringsmøder på stedet uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 3



På Rådets vegneB. POMPILI

Formand

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).



af 17. marts 2022

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse om fastsættelse af tærskler for kviksølvaffald i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i

nævnte konvention


under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,



(1) Minamatakonventionen om kviksølv (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2017/939 (1) og trådte i kraft den 16. august 2017.

(2) I henhold til afgørelse MC-1/1 om forretningsordenen, som blev vedtaget på det første møde i partskonferencen under konventionen (»COP«), bør parterne bestræbe sig på at nå til enighed ved konsensus om alle væsentlige spørgsmål.

(3) COP vedtog på sit tredje møde den 25.-29. november 2019 afgørelse MC-3/5 om fastsættelse af tærskler for affald, der består af eller indeholder kviksølv eller kviksølvforbindelser som omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, og pålægger gruppen af tekniske eksperter, der blev nedsat af COP på det andet møde den 19.-23. november 2018, at fastsætte tærskler for affald, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser (»kviksølvforurenet affald«), herunder for restprodukter (tailings) fra anden minedrift end primær kviksølvudvinding.

(4) COP forventes ved anden del af det fjerde møde den 21.-25. marts 2022 at vedtage en afgørelse (»forslaget til afgørelse«) om tærskler for kviksølvforurenet affald som omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, hvilket vil resultere i en fastsættelse af anvendelsesområdet for konventionens artikel 11 vedrørende sådant affald. Kviksølvforurenet affald, der er omfattet af konventionens artikel 11, stk. 2, bør håndteres på en miljøforsvarlig måde i henhold til konventionens artikel 11, stk. 3.

(5) Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i COP, bør fastlægges, da den foreslåede afgørelse, såfremt den vedtages, vil have retsvirkninger, eftersom parterne i konventionen vil skulle træffe foranstaltninger for at gennemføre den på nationalt eller regionalt niveau eller begge dele.

(6) Unionen har ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af konventionens bestemmelser vedrørende affald og til det ekspertarbejde i perioden mellem konferencerne, som blev iværksat ved afgørelse MC-3/5, og som har ført til forslaget til afgørelse.

(7) I gældende EU-ret kræves det allerede, at alt kviksølvaffald, der er omhandlet i konventionens artikel 11, stk. 2, herunder kviksølvforurenet affald, håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare eller miljøet skades, og uanset dets indhold af kviksølv.

(8) Unionen bør kun støtte COP's vedtagelse af en afgørelse, hvis den er i overensstemmelse med gældende EU-ret —

(1) Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af 11. maj 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4).



Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne ved anden del af det fjerde møde i partskonferencen under konventionen, er at støtte vedtagelsen af en afgørelse om tærskler for kviksølvforurenet affald, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Artikel 2



På Rådets vegneB. POMPILI

Formand


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/551

af 4. april 2022

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/85 om ækvivalens mellem kravene i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og de reguleringsmæssige rammer i Amerikas Forenede Stater for centrale modparter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af USA's

Securities and Exchange Commission




under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25, stk. 6, og


(1) Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/85 (2) fastslås det, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Amerikas Forenede Stater (»USA«) for centrale modparter (»CCP'er«), der er underlagt tilsyn af U.S. Securities and Exchange Commission (»SEC«), og som skal overholde de regler, der gælder for særligt regulerede clearingagenturer, og med forbehold af de forbedrede rammer, der er fastsat i SEC-regel 17Ad-22(e) (»CCP'er, der betragtes som særligt regulerede clearingagenturer«), betragtes som ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis sådanne CCP'ers interne regler og procedurer omfatter specifikke risikostyringsforanstaltninger til sikring af, at initialmarginer beregnes og opkræves på grundlag af de parametre, der er fastsat i artikel 1 i nævnte gennemførelsesafgørelse.

(2) I forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/85 vurderede Kommissionen imidlertid ikke, om CCP'er, der betragtes som særligt regulerede clearingagenturer, skal opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012 med hensyn til værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom udstedt eller garanteret af de statslige organer Federal National Mortgage Association (»Fannie Mae«), Federal Home Loan Mortgage Corporation (»Freddie Mac«) eller Government National Mortgage Association (»Ginnie Mae«), som handles på To-Be-Announced-basis (»TBA'er«). Der findes ikke TBA'er i Unionen. TBA'er er hovedsagelig terminsprodukter eller produkter med udskudt levering, og de er i henhold til reglerne for og fortolkningen af Commodity Futures Trading Commission og SEC ikke omfattet af definitionen af »swap« og »værdipapirbaseret swap« (3). Desuden finder handel med TBA'er sted både på et rent bilateralt grundlag og i mindre omfang på inter-dealer broker-platforme. For at de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer i USA vedrørende central clearing af TBA'er kan anses for at være ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012, bør det materielle resultat af disse retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalent med hensyn til de reguleringsmæssige mål, som disse retlige og tilsynsmæssige rammer opnår. Formålet med ækvivalensvurderingen er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i USA sikrer, at CCP'er, som clearer TBA'er, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau, end de pågældende clearingmedlemmer og handelspladser kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3) De primære regler, der gælder for CCP'er, der betragtes som særligt regulerede clearingagenturer, er fastsat i Section 3(a)(23) og 17A i Securities Exchange Act af 1934 (»Exchange Act«), afsnit VII og VIII i Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act af 2010 (»Dodd-Frank-loven«) og i bestemmelser vedtaget af SEC i medfør heraf, navnlig regel 17Ad-22 (»primære regler«). Disse primære regler foreskriver imidlertid ikke en minimumslikvidationsperiode for beregning og opkrævning af initialmarginer. For TBA'er beregnes marginerne på grundlag af en likvidationsperiode på tre dage. Denne tredages likvidationsperiode tager hensyn til TBA-markedets høje likviditet, som er det næststørste marked for fastforrentede værdipapirer i USA, og er baseret på en marginmodel, der er udformet med henblik på at sikre, at marginerne dækker potentielle eksponeringer, som CCP skønner kan forekomme, indtil en misligholdende deltagers positioner afdækkes eller afvikles. marginmodellen anvender en lookback-periode, der tager hensyn til de seneste 10 år og, hvor det er relevant, perioder med stressede markeder ud

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/85 af 27. januar 2021 om ækvivalens mellem kravene i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og de reguleringsmæssige rammer i Amerikas Forenede Stater for centrale modparter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af USA's Securities and Exchange Commission (EUT L 29 af 28.1.2021, s. 27).

(3) U.S Federal Register, Vol. 77 No. 156, 13 August 2012, Part II Commodity Futures Trading Commission 17 CFR Part 1, Securities and Exchange Commission, 17 CFR Parts 230, 240 and 241 Further Definition of »Swap,« »Security-Based Swap,« and »Security-Based Swap Agreement«; Mixed Swaps; Security-Based Swap Agreement Recordkeeping; Final Rule.


over de 10 år, for at sikre, at der altid tages hensyn til perioder med markedsstress. Reglerne og procedurerne for beregning af marginer for TBA'er følger en tilgang, der svarer til de regler, der er fastsat i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012. På grundlag af en vurdering af resultatet af disse regler og procedurer og deres evne til at mindske de risici, som clearingmedlemmer og markedspladser, der er etableret i Unionen, kan være udsat for, kan disse regler og procedurer betragtes som ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012, jf. artikel 26, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 (4). I henhold til nævnte bestemmelse skal en CCP fastlægge en minimumslikvidationsperiode på to dage for ikke-OTC-derivater og fem dage for OTC-derivater, idet marginbeløbet typisk opkræves på nettobasis.

(4) I henhold til artikel 28, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 skal en CCP endvidere som minimum mindst en af tre foranstaltninger mod procyklikalitet for at sikre, at initialmarginerne ikke bliver for lave i stabile økonomiske tider og ikke stiger drastisk i perioder med stress. Sådanne foranstaltninger sikrer stabile og forsigtige marginer. De primære regler indeholder ikke tilsvarende specifikke krav for TBA'er. De CCP'er, der clearer TBA'er, har imidlertid indført interne regler og procedurer med antiprocykliske virkninger. En CCP's interne regler og procedurer sikrer derfor væsentlige resultater, der er ækvivalente med virkningerne af EU's regler om antiprocyklikalitet for TBA'er.

(5) De retlige og tilsynsmæssige rammer i USA vedrørende TBA'er og gældende for CCP'er, der betragtes som særligt regulerede clearingagenturer, bør derfor betragtes som ækvivalente med EU-reglerne, forudsat at de bindende interne regler og procedurer for en CPP, der clearer TBA'er, og som ansøger om anerkendelse, opfylder visse krav med hensyn til risikostyring. CCP'en bør navnlig beregne og opkræve initialmarginer på nettobasis på grundlag af en likvidationsperiode på tre dage for så vidt angår TBA'er. Desuden bør CCP'en anvende foranstaltninger med det formål at begrænse procyklikalitet, som med hensyn til at frembringe marginer, der er stabile og forsigtige, er ækvivalente med en hvilken som helst af de tre foranstaltninger, der er fastsat i artikel 28, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013, for så vidt angår TBA'er.

(6) Kommissionen konkluderer, at SEC's retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende TBA'er, som gælder for CCP'er, der betragtes som særligt regulerede clearingagenturer, og som omfatter de krav, der er fastsat i de primære regler og i de bindende interne regler og procedurer for CCP'er, der betragtes som særligt regulerede clearingagenturer, skal betragtes som retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012, jf. delegeret forordning (EU) nr. 153/2013, i det omfang disse ordninger opfylder visse krav med hensyn til risikostyring.

(7) For at kunne anerkendes af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) bør CCP'er, der clearer TBA'er, overholde de regler, der gælder for CCP'er, der betragtes som særligt regulerede clearingagenturer, og som er omfattet af retligt bindende krav, der opfylder visse risikostyringsstandarder. ESMA bør i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012 kontrollere, at disse risikostyringsstandarder indgår i de interne regler og procedurer for enhver CCP, der clearer TBA'er og er underlagt tilsyn af SEC, og som anmoder om anerkendelse i Unionen. ESMA bør navnlig kontrollere, at CCP'en anvender en likvidationsperiode på tre dage for TBA'er, nettobasis, og at CCP'en anvender foranstaltninger med det formål at begrænse procyklikalitet, som med hensyn til at frembringe marginer, der er stabile og forsigtige, er ækvivalente med en hvilken som helst af de tre foranstaltninger, der er fastsat i artikel 28, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013.

(8) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/85 bør derfor ændres.

(9) For at sikre, at ESMA straks kan indlede anerkendelsesproceduren for CCP'er, der clearer TBA'er, bør denne afgørelse træde i kraft hurtigst muligt.

(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 41).


(10) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —


Artikel 1

I artikel 1 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/85 foretages følgende ændringer:

1) Litra c) affattes således:

»c) for værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom, der handles på To-Be-Announced-basis: en likvidationsperiode på tre dage beregnet på nettobasis«.

2) Følgende tilføjes som litra d):

»d) for alle aftaler, der er omhandlet i litra a), b) og c): tiltag, der har til formål at begrænse procyklikalitet, svarende til mindst en af følgende foranstaltninger:

i) foranstaltninger vedrørende anvendelse af en marginbuffer på mindst 25 % af de beregnede marginer, som den centrale modpart kan lade blive midlertidigt opbrugt i perioder, hvor de beregnede marginkrav stiger betydeligt

ii) foranstaltninger vedrørende tildeling af mindst 25 % vægt til stressede observationer i lookback-perioden

iii) foranstaltninger til sikring af, at marginkravene ikke er lavere end dem, der ville blive beregnet under anvendelse af en volatilitet skønnet over en tiårig historisk lookback-periode.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.



Formand


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/552

af 4. april 2022

om fastsættelse af, at amerikanske nationale værdipapirbørser, der er registreret hos Securities and Exchange Commission, opfylder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i afsnit III i

direktiv 2014/65/EU, og som er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse




under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 2a, stk. 2, og


(1) Det følger af definitionen af »OTC-derivat« og »OTC-derivataftale« i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012, at andre finansielle instrumenter end OTC-derivater er derivataftaler, hvis gennemførelse finder sted enten på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (2)eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012. Med henblik på forordning (EU) nr. 648/2012 bør derivataftaler, der gennemføres på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked, derfor klassificeres som andre finansielle instrumenter end OTC-derivater.

(2) I henhold til artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012 anses et tredjelandsmarked for at svare til et reguleret marked, hvis det pågældende marked opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2014/65/EU, og furudsat at det pågældende marked er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland. Det bør derfor vurderes, om nationale værdipapirbørser, der er etableret i USA, og som SEC fører tilsyn med, opfylder sådanne krav.

(3) Denne ækvivalensvurdering er begrænset til de nationale værdipapirbørser, der er opført i bilaget til denne afgørelse, og omfatter således derivater, der handles på disse børser og cleares af CCP'er, der er anerkendt af ESMA.

(4) I Section 3(a)(1) i Securities Exchange Act af 1934 (»Exchange Act«) defineres en børs (»exchange«) som enhver organisation, sammenslutning eller gruppe af personer, der udgør, driver eller stiller en markedsplads eller faciliteter til rådighed, der bringer købere og sælgere af værdipapirer sammen, eller på anden vis varetager de funktioner i forbindelse med værdipapirer, der sædvanligvis varetages af en børs. Udtrykket »exchange« er yderligere defineret i SEC-regel 3b-16 som »en organisation, sammenslutning eller gruppe af personer, der samler ordrer for værdipapirer med flere købere og sælgere, og anvender etablerede, ikkeskønsmæssige metoder (uanset om det er ved at stille en handelsfacilitet til rådighed eller ved at fastsætte regler), i henhold til hvilke sådanne ordrer interagerer med hinanden, og de købere og sælgere, der indgiver sådanne ordrer, accepterer betegnelserne for handelen. En børs skal derfor drive et multilateralt system i overensstemmelse med ikkeskønsmæssige regler.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af

direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).


(5) I henhold til Section 19(a)(1) i Exchange Act skal en børs registreres hos SEC som en national værdipapirbørs, før den kan påbegynde sin virksomhed. SEC indrømmer registrering, hvis SEC konkluderer, at de relevante krav vedrørende ansøgeren er opfyldt. SEC skal nægte registrering, hvis disse krav ikke er opfyldt. I overensstemmelse med Exchange Act skal en børs endvidere have indført ordninger, der vedrører alle typer adfærd og aktiviteter, som en deltager ønsker at gennemføre. I henhold til Exchange Act er fortsat overholdelse af de indledende registreringskrav en betingelse for fortsat registrering for nationale værdipapirbørser. Registrerede nationale værdipapirbørser skal således opretholde bestemmelser, politikker og procedurer, der er i overensstemmelse med deres lovfæstede forpligtelser, samt have kapacitet til løbende at varetage deres forpligtelser.

(6) I Exchange Act præciseres det endvidere, at nationale værdipapirbørser skal give deres medlemmer upartisk adgang til deres markeder og tjenester. Adgangskriterierne skal være gennemsigtige, og de må ikke anvendes på en urimeligt diskriminerende måde. Registrerede nationale værdipapirbørser skal således have klare og gennemsigtige regler for optagelse af værdipapirer til handel, således at de pågældende værdipapirer kan handles på rimelige, ordentlige og effektive betingelser og er frit omsættelige. Både options- og aktiebørser har noteringsstandarder, der er underlagt SEC's tilsyn i henhold til Section 19 og Rule 19b-4 i Exchange Act. SEC's regler og noteringsstandarder pålægger udstedere af værdipapirer, der ligger til grund for optioner, at sørge for rettidig offentliggørelse af oplysninger, der er væsentlige for investorerne, eller som kan have væsentlig betydning for kursen på værdipapirerne. Nationale værdipapirbørser må ikke notere værdipapirer tilhørende en udsteder, som ikke opfylder revisionsudvalgets krav, jf. SEC-reglerne. En national værdipapirbørs må ikke lade værdipapirer, der ligger til grund for optioner, registrere, hvis oplysninger om de pågældende værdipapirer og udstederen ikke er tilgængelige. I henhold til SEC's Rule 9b-1 er der også krav om, at optionsmarkeder skal udarbejde et optionsoplysningsdokument med visse nærmere angivne oplysninger om karakteristika og risici ved børshandlede optioner. Børsmæglere skal forsyne kunderne med disse optionsoplysningsdokumenter, og dette dokument skal indgives til SEC, inden det udleveres til kunderne. Endvidere er Options Clearing Corporation (»OCC«) udsteder af børsnoterede optioner. OCC er registreret hos SEC som clearingselskab og selvregulerende organisation. OCC skal overholde Section 17A i Exchange Act, som bl.a. kræver, at OCC's regler generelt skal have til formål at beskytte investorer og offentlighedens interesser. OCC's regler er underlagt SEC's tilsyn i henhold til Section 19 i Exchange Act og SEC's Rule 19b-4. Desuden er ændringer, som OCC'en agter at foretage af sine regler, operationer eller procedurer, som i væsentlig grad kan påvirke arten eller niveauet af den risiko, som OCC'en udgør, også underlagt SEC's tilsyn i henhold til Section 806(e), i Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act af 2010 og SEC's Rule 19b-4. I henhold til SEC's Rule 17Ad-22(c) skal OCC'en offentliggøre årlige reviderede finansielle oplysninger. Desuden kræves det i SEC's Rule 17Ad-22(e)(23), at et OCC håndhæver politikker og procedurer, der bl.a. indeholder bestemmelser om offentliggørelse af alle relevante regler og materielle procedurer, herunder centrale aspekter af dens regler og procedurer for håndtering af misligholdelser, af grundlæggende data om transaktionsvolumen og -værdier og af en omfattende beskrivelse af dens væsentlige regler, politikker og procedurer vedrørende dens retlige, ledelsesmæssige, risikostyringsmæssige og operationelle rammer. Der sikres velordnet handel med værdipapirer på en national værdipapirbørser gennem SEC's beføjelser til at suspendere handel og udstede »emergency orders« i visse situationer og til at beskytte offentlighedens interesse og investorerne. USA's regelsæt omfatter også krav om gennemsigtighed før og efter handel for at give markedsdeltagerne rettidig information.

(7) Når en national værdipapirbørs er blevet registreret hos SEC, bliver den en selvregulerende organisation (Self- Regulatory Organisation — »SRO«). Selvregulering af markedsmellemmænd gennem et system af SRO'er er en af hjørnestenene i USA's reguleringsmæssige rammer. SRO'er er, i deres egenskab af reguleringsorganer, hovedsagelig ansvarlige for at vedtage reglerne for deres medlemmers forretningsadfærd og for overvågningen af deres medlemmers forretningsadfærd. I deres egenskab som SRO'er overvåger nationale værdipapirbørser deres medlemmer og personer med tilknytning til dem og sikrer, at de overholder Exchange Act, reglerne deri og deres egne regler. Hvis medlemmerne ikke overholder nationale værdipapirbørsers regler skal nationale værdipapirbørser skride ind over for deres medlemmers eventuelle overtrædelser af markedets regler eller af den føderale lovgivning om værdipapirer. De skal også underrette SEC om væsentlige overtrædelser.

(8) De retligt bindende krav til nationale værdipapirbørser, der er godkendt i USA, som er fastsat i de retlige rammer for driften af nationale værdipapirbørser, giver derfor resultater, som er ækvivalente med de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2014/65/EU, på følgende områder: proceduren for tilladelse, definitionskrav, adgang til anerkendt børs, organisatoriske krav, finansielle instrumenters optagelse til handel, instrumenters suspension og fjernelse fra handel, overvågning af overholdelse samt adgang til ordninger for clearing og afvikling.

(9) Kommissionen konkluderer derfor, at de retligt bindende krav til nationale værdipapirbørser, som er fastsat af USA, er ækvivalente med de krav, der er fastsat i afsnit III i direktiv 2014/65/EU.


(10) Hvad angår effektivt tilsyn udgør Securities Act af 1933 (»Securities Act«) og Exchange Act de vigtigste retsakter i den primære lovgivning, der fastsætter en retligt bindende ordning for handel med værdipapirer i USA. Ved Exchange Act tillægges SEC brede beføjelser vedrørende alle aspekter af værdipapirsektoren, herunder beføjelse til at registrere, regulere og føre tilsyn med børsmæglere, overførselsagenter og clearingagenturer samt de amerikanske SRO'er, der omfatter nationale værdipapirbørser.

(11) I Exchange Act identificeres og forbydes visse typer adfærd på markederne. og loven tillægger SEC disciplinære beføjelser over for regulerede enheder og personer med tilknytning til dem. Desuden tillægger Exchange Act SEC beføjelser til at kræve periodiske indberetninger af oplysninger fra selskaber med børsnoterede værdipapirer. Selvregulering af markedsmellemmænd gennem et system af SRO'er er en af hjørnestenene i USA's reguleringsmæssige rammer. I henhold til USA's regelsæt er SRO'er, i deres egenskab af reguleringsorganer, hovedsagelig ansvarlige for at vedtage og overvåge reglerne for deres medlemmers forretningsadfærd.

(12) I overensstemmelse med Exchange Act skal alle registrerede nationale værdipapirbørser være i stand til at sikre, at deres medlemmer og personer med tilknytning til dem overholder Exchange Act, reglerne deri og deres egne regler. Som led i det løbende tilsyn med nationale værdipapirbørser vurderer SEC hver børs' evne til at overvåge dens medlemmer og deres handelsaktiviteter. Det påhviler også en national værdipapirbørs at gribe ind over for deres medlemmers eventuelle overtrædelser af markedets regler eller af den føderale lovgivning om værdipapirer og indberette sådanne potentielle overtrædelser til SEC.

(13) Som led i forpligtelsen til at håndhæve medlemmernes overholdelse er nationale værdipapirbørser ansvarlige for at undersøge og gribe ind over for overtrædelser af Exchange Act og reglerne deri. Efter eget skøn kan SEC også undersøge og retsforfølge overtrædelser af Exchange Act og reglerne deri. SRO'ers regler vurderes også af SEC. I henhold til Section 19(h) i Exchange Act kan SEC pålægge sanktioner over for SRO'er, der uden rimelig begrundelse eller undskyldning har undladt at håndhæve, at et medlem eller en person med tilknytning til et medlem, overholder en SRO-regel.

(14) I henhold til paragraf 21 i Exchange Act kan SEC undersøge overtrædelser af SRO-regler og pålægge sanktioner over for SRO-medlemmer, der overtræder en SRO-regel. Som led i sit løbende tilsyn med SRO'er vurderer SEC hver national værdipapirbørs' evne til at overvåge dens medlemmer og deres handelsaktiviteter. Nationale værdipapirbørser skal underrette SEC om alle regelændringer.

(15) Hvad angår effektiv håndhævelse har SEC brede beføjelser til at undersøge faktiske eller mulige overtrædelser af USA's føderale lovgivning om værdipapirer, herunder Exchange Act og reglerne vedtaget i henhold dertil. SEC kan indhente fortegnelser fra regulerede enheder i henhold til sine tilsynsmæssige beføjelser. Endvidere kan SEC i medfør af sine indkaldelsesbeføjelser kræve forelæggelse af dokumenter eller vidnesbyrd af enhver person eller enhed i hvor som helst i USA. SEC har beføjelse til at træffe håndhævelsesforanstaltninger ved at indlede civile søgsmål i federal district courts eller iværksætte administrative procedurer for en SEC-tilknyttet forvaltningsdommer for overtrædelser af den føderale lovgivning om værdipapirer, herunder insiderhandel og markedsmanipulation. I civile søgsmål kan SEC anmode om aflevering af uretmæssigt tilegnede aktiver, renter før dom, civile bøder, påbud samt andre former for »ancillary relief« (såsom regnskabsaflæggelse fra en tiltalt).

(16) Ved administrative indgreb kan sanktioner være påtaler, begrænsninger af aktiviteter, civilretlige sanktioner ud over aflevering af uretmæssigt tilegnede aktiver eller forbud for personer eller tilbagekaldelse af en enheds registrering. SEC har beføjelser til at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for en SRO, hvis den har undladt at handle eller varetage nødvendige funktioner på tilfredsstillende vis. Desuden er SEC bemyndiget til at koordinere sine håndhævelsesforanstaltninger med nationale og internationale modparter på et hvilket som helst tidspunkt under en undersøgelse eller efterforskning, herunder henvisning af en sag til det amerikanske justitsministerium med henblik på strafferetlig forfølgelse eller til andre strafferetlige eller regulerende organer med henblik på indgriben. Endvidere har SEC beføjelse til at dele ikkeoffentlige oplysninger med indenlandske og internationale modparter.


(17) USA's retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer markedsgennemsigtighed og -integritet ved forebyggelse af markedsmisbrug i form af insiderhandel og markedsmanipulation. Denne retlige og tilsynsmæssige ramme forbyder adfærd, der kan føre til en forvridning af markedernes funktion, herunder markedsmanipulation og videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Denne retlige og tilsynsmæssige ramme giver også SEC beføjelse til at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for en sådan adfærd.

(18) Kommissionen konkluderer derfor, at de nationale værdipapirbørser er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i USA.

(19) Betingelserne i artikel 2a i forordning (EU) nr. 648/2012 anses derfor for at være opfyldt for så vidt angår nationale værdipapirbørser, der er godkendt og underlagt tilsyn af SEC i USA.

(20) Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til nationale værdipapirbørser, som er gældende i USA på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen vil i samarbejde med ESMA fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige ordninger, der gælder i USA for nationale værdipapirbørser, og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(21) Den regelmæssige gennemgang af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for nationale værdipapirbørser i USA, berører ikke Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidspunkt, hvis den relevante udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse af rammerne som ækvivalente, som nærværende afgørelse giver. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af denne afgørelse.

(22) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —


Artikel 1

Med henblik på artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012 skal amerikanske nationale værdipapirbørser, der er registreret hos Securities and Exchange Commission, og som er angivet i bilaget til denne afgørelse, opfylde retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2014/65/EU, og som er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.



Formand


BILAG

Nationale værdipapirbørser, der er registreret hos USA's Securities and Exchange Commission, og som anses for at være ækvivalente med regulerede markeder:

a) BOX Exchange LLC

b) Cboe BZX Exchange, Inc.

c) Cboe C2 Exchange, Inc.

d) Cboe EDGX Exchange, Inc.

e) Cboe Exchange, Inc.

f) Miami International Securities Exchange, LLC

g) MIAX Emerald, LLC

h) MIAX PEARL, LLC

i) Nasdaq GEMX, LLC

j) Nasdaq ISE, LLC

k) Nasdaq BX, Inc.

l) Nasdaq MRX, LLC

m) Nasdaq PHLX, LLC

n) Nasdaq Options Market, LLC

o) NYSE American Options, LLC

p) NYSE Arca, Inc.


HENSTILLINGER

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2022/553

af 5. april 2022

om overvågning af forekomsten af Alternaria-toksiner i fødevarer


under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og


(1) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM) vedtog i 2011 en videnskabelig udtalelse om de risici, som forekomsten af Alternaria i fødevarer udgør for dyre- og folkesundheden (1).

(2) EFSA offentliggjorde også for nylig en videnskabelig rapport om vurderingen af eksponering via kosten for Alternaria-toksiner i den europæiske befolkning (2). Den konkluderede, at den anslåede kroniske eksponering via kosten for Alternaria-toksinerne alternariol, alternariolmonomethylether og tenuazonsyre overstiger den relevante tærskelværdi for toksikologiske betænkeligheder, hvilket tyder på, at der er behov for yderligere komponentspecifikke toksicitetsdata.

(3) EFSA anbefalede, at der indsamles flere data om forekomsten af Alternaria-toksiner i relevante fødevarer (bl.a. frugt og frugtprodukter, tomater og produkter baseret på tomater og fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn). EFSA anbefalede også, at der anvendes mere følsomme analysemetoder for at mindske usikkerheden om eksponeringen for de forskellige Alternaria-toksiner på grund af den høje andel af data, der er indberettet som »under bestemmelsesgrænsen (LOQ)« i det datasæt, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, da de anvendte analysemetoder ikke altid var tilstrækkeligt følsomme.

(4) God landbrugspraksis, gode opbevarings- og transportforhold og god fremstillingspraksis kan reducere eller forebygge forekomsten af Alternaria-toksiner i fødevarer. Der skal dog indsamles flere oplysninger om de faktorer, der fører til et relativt højt niveau af Alternaria-toksiner i visse fødevarer, for at kunne identificere de foranstaltninger, der skal træffes for at undgå eller reducere forekomsten af disse Alternaria-toksiner i disse fødevarer.

(5) For at vejlede om, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at identificere de faktorer, der fører til relativt høje eller endog betydelige niveauer af Alternaria-toksiner i fødevarer, er det nødvendigt at fastsætte vejledende værdier for fødevarer på grundlag af de data, der findes i EFSA's database. Der er kun fastsat vejledende niveauer for de fødevarer, for hvilke der foreligger tilstrækkelige data om forekomst.

(6) Det bør derfor anbefales at overvåge Alternaria-toksiner i fødevarer og identificere de faktorer, der resulterer i høje niveauer af disse toksiner i visse fødevarer —

(1) EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden, Scientific Opinion on the risks for animal and public health related to the presence of Alternaria toxins in feed and food. EFSA Journal 2011;9(10):2407. [97 s.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2407. Findes på: www.efsa.europa.eu/efsajournal.

(2) EFSA, Arcella D, Eskola M og Gómez Ruiz JA, 2016. Scientific report on the dietary exposure assessment to Alternaria toxins in the European population. EFSA Journal 2016;14(12):4654, 32 s. doi:10.2903/j.efsa.2016.4654.


www.efsa.europa.eu/efsajournal

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

(1) Medlemsstaterne bør i tæt samarbejde med fødevarevirksomhedslederne overvåge Alternaria-toksinerne alternariol, alternariolmonomethylether og tenuazonsyre i fødevarer, navnlig i forarbejdede tomatprodukter, paprikapulver, sesamfrø, solsikkefrø, solsikkeolie, trænødder, tørrede figner og fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn. Om muligt bør andre Alternaria-toksiner også analyseres, og resultaterne indberettes til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

(2) For at sikre, at prøverne er repræsentative, bør medlemsstaterne følge de relevante prøveudtagningsprocedurer i Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 (3). For forarbejdede tomatprodukter bør prøveudtagningsproceduren gennemføres i overensstemmelse med reglerne i del H (flydende produkter) eller del I (faste produkter) i bilag I til forordning (EF) nr. 401/2006. Hvis den prøveudtagningsprocedure, som fødevarevirksomhedslederne anvender, fraviger proceduren i forordning (EF) nr. 401/2006, bør den være repræsentativ for det parti, hvoraf prøverne er udtaget.

(3) Til bestemmelse af alternariol og alternariolmonomethylether bør LOQ ikke være højere end 2 μg/kg i fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn og 4 μg/kg i andre fødevarer, og til bestemmelse af tenuazonsyre bør LOQ ikke være højere end 20 μg/kg i alle fødevarer.

(4) Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af fødevarevirksomhedslederne gennemføre undersøgelser for at identificere de faktorer, der resulterer i, at disse niveauer ligger over de vejledende niveauer, og på forarbejdningens virkninger for niveauet af disse Alternaria-toksiner, jf. bilaget til denne henstilling.

(5) Medlemsstaterne og fødevarevirksomhedslederne bør senest den 30. juni hvert år forelægge EFSA data for det foregående år, så disse data kan samles i én database i overensstemmelse med kravene i EFSA's vejledning om standardprøvebeskrivelse for fødevarer og foder og EFSA's supplerende specifikke rapporteringskrav (4).


På Kommissionens vegneStella KYRIAKIDES

Medlem af Kommissionen

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12).

(4) https://www.efsa.europa.eu/en/call/call-continuous-collection-chemical-contaminants-occurrence-data-0.


https://www.efsa.europa.eu/en/call/call-continuous-collection-chemical-contaminants-occurrence-data-0

BILAG

Vejledende niveau for alternariol, alternariolmonomethylether og tenuazonsyre i visse fødevarer baseret på de tilgængelige data i EFSA's database, over hvilken der bør foretages undersøgelser af de faktorer, der fører til forekomst af Alternaria- toksiner eller af virkningen af fødevareforarbejdning. De vejledende niveauer er ikke fødevaresikkerhedsniveauer.

Fødevarer Alternariol (AOH)(μg/kg)

Alternariolmonomethyle-ther (AME)

(μg/kg)

Tenuazonsyre (TeA)(μg/kg)

Forarbejdede tomatprodukter 10 5 500

Paprikapulver — — 10 000

Sesamfrø 30 30 100

Solsikkefrø 30 30 1 000

Solsikkeolie 10 10 100

Trænødder — — 100

Tørrede figner — — 1 000

Fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn

2 2 500


DA

ISSN 1977-0634 (elektronisk udgave) ISSN 1725-2520 (papirudgave)

Den Europæiske Unions - Tidende L107 - EUR-Lex

Documents