Den dyre stress - infolink2003.elbo.dkinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PsyNyt202011.pdf · Giv mig et redskab Lidelse er i lav kurs, vi skal hur-tigt op på hesten. Derfor beder

Giv mig et redskab

Lidelse er i lav kurs, vi skal hur-tigt op på hesten. Derfor beder klienten om et ’quick fix’.

SIDE 6

Klumme om angsten

Lisbeths barndom var overgreb, svigt, vold, anbringelser. Nu har hun udgivet sin beretning.

SIDE 11

Operation XXL

Hvilke psykologiske faktorer har en betydning for resultatet af fedmeoperationerne?

SIDE 12

Den dyre stress

Psykiske lidelser som stress og depression koster dyrt. Forsikringsselskaberne har fordoblet udbetalingerne på få år.

SIDE 4

25. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

20

› LEDER

Lov er lov – ikke!?

Ø stre Landsret har nu stadfæstet en byretskendelse om, at man gerne må kalde sig ”hundepsykolog” – altså uden at være psykolog!

Afgørelsen er en regulær udvanding af psykologlovens § 21: ”Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksa-men i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.”

Med psykologloven skabtes et værn af psykologtitlen, så enhver borger og forbruger skulle kunne vide sig sikker på varebetegnelsen: En psykolog er en psykolog. En børnepsyko-log er en psykolog. En erhvervspsykolog er en psykolog. En idrætspsykolog er en psykolog osv.

Indtil nu har det været et clear cut, hvad der også respekterer bemærkningerne til lovforslaget, som slog fast, at også sammensætninger med ordet -psykolog var omfattet. Rettens afgørelse er helt unødvendigt med til at skabe uklarhed og usikkerhed om, hvad en psykolog er.

Var det ikke så alvorligt, kunne afgørelsen kalde humoren frem. Det går altid fint med en lille analogi – hvem ville fx ikke snuble over ordet ”hundelæge”. Kunne man forestille sig en ikke-lægeuddannet slippe af sted med at betitle sig sådan? Som bekendt er en dyrlæ-ge en dyrlæge – på samme måde som en psykolog hidtil har været en psykolog.

Jeg tror gerne, at den, der nu har fået Landsrettens medhold, har en seriøs tilgang til beskæftigelsen med hunde. Men jeg stiller mig kritisk til, om denne seriøsitet rækker dybt ind i videnskabelighedens gebet. I stedet for-nemmer jeg en nem markedsføringsgenvej til at angive, at man ’ved noget’ om hundes adfærd. Der er prestige i psykolo-gien, og hvorfor ikke lade sig inspirere af den. Her har man direkte kopieret – trist, at det skulle kunne lade sig gøre.

Vi vil nu arbejde for at få tydeliggjort lovgivningen, når retsinstanserne har kunnet fortolke loven, som det er sket. Lov er lov, på samme måde som en psykolog er en psykolog. Ikke?!

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.Trykoplag: 9.650 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Jobannoncer 2011Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 1 12/12 13/1-20122 9/1-2012 27/13 23/1 10/2

En psykolog er en psykolog. En børnepsykolog er

en psykolog. En erhvervspsykolog er en psykolog.

En idrætspsykolog er en psykolog osv. Giv mig et redskab

Lidelse er i lav kurs, vi skal hur-tigt op på hesten. Derfor beder klienten om et ’quick fix’.

SIDE 6

Klumme om angsten

Lisbeths barndom var overgreb, svigt, vold, anbringelser. Nu har hun udgivet sin beretning.

SIDE 11

Operation XXL

Hvilke psykologiske faktorer har en betydning for resultatet af fedmeoperationerne?

SIDE 12

Den dyre stress

Psykiske lidelser som stress og depression koster dyrt. Forsikringsselskaberne har fordoblet udbetalingerne på få år.

SIDE 4

25. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

20

56427_PN20-2011.indd 1 16/11/11 09.40

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 3

› I KORT FORM

Én gang om året underkastes Psykolog Nyt ligesom andre fagblade en kontrol udført af Specialmediernes Oplagskontrol. De ny ”officielle” tal viser, at Psykolog Nyt udsendes i 9.030 eksemplarer – som et gennemsnit for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Det gamle tal var 8.550 eksemplarer. På grund af forsinkelsen i opgørelsen er det reelle tal noget højere: pr. 1. november udsendes således 9.389 styk til medlemmer og abonnenter.

Red.

Psykiske sygdomme øger risikoen for selvmord. Men der har hidtil været uvis-hed om, hvor høj langtidsrisikoen var for psykiatriske patienter i forhold til resten af befolkningen, samt om hvilken psykisk sygdom der forhøjede risikoen mest.

Nu har forskere undersøgt den samle-de risiko for at begå selvmord, op til 36 år efter første gang man bliver indlagt eller behandlet ambulant i psykiatrien. I alt 176.347 danskere født i perioden 1955-1991 er blevet fulgt gennem Det Psykia-triske Centralregister og Dødsårsagsregi-

Flere læsere år for år

Tal

Dansk Psykolog Forening har indgået en forhåndsaftale om specialpsykologer i Region Hovedstaden. Aftalen er identisk med en tidligere aftale i Re gion Sjælland og betyder, at mini-mumslønnen som ansat special-psykolog er 44.000 kr. netto pr. måned. Lønniveauet kan nås med en kandidatalder på 6 år (autori-sation 2 år og specialpsykologud-dannelse på 4 år). Herudover er der aftalt honorering for special-psykologkandidater.

I samme ombæring har Region Hovedstaden og Dansk Psykolog Forening indgået en forhåndsaftale om honorering af autorisation for ansatte psykolo-ger i psykiatrien.

Der er nu indgået forhåndsaf-taler om specialpsykologer i fire af de fem regioner. Aftalerne kan se på www.dp.dk > Løn og arbej-de > Specialpsykologer.

ja & kir

Fire ud af fem

I en ny rapport, ”Kvalitet i psykiatrien”, fremlægger Danske Regioner ti anbefa-linger til bedre vilkår for mennesker med psykiske lidelser. Rapporten er et oplæg til konkrete initiativer inden for tre ud-valgte fokusområder, nemlig: bedre dia-gnostik, ensartet udredning og øget mid-dellevetid. Fra sommeren 2012 skal psy-kisk syge sikres både målrettet diagnostik og bedre behandling, og selve indsatsen er funderet i pakkeforløb inspireret af kræftområdet.

Bedre behandling i psykiatrien

på selvmordsrisikostret fra deres første indlæggelse eller ambulante besøg i psykiatrien og op til 36 år frem.

Ifølge Region Hovedstadens Psykiatri, der står bag undersøgelsen, har mænd 6 % risiko og kvinder 4 % risiko for at begå selvmord ved lidelserne skizofreni, bipo-lar sygdom og depression. Tallene for mænd og kvinder i resten af den danske befolkning er tilsvarende 0,7 og 0,3 %. Risikoen er altså væsentlig forøget ved disse lidelser.

Psykiatriske patienter, der på et tids-

punkt i løbet af deres sygdomsforløb forsøger at begå selvmord, har dobbelt så stor risiko for senere at begå selvmord.

jc

Psykisk syge lever i gennemsnit 20 år kortere end gennemsnitsdanskeren. Mens 40 % af overdødeligheden kan tilskrives eksterne årsager (primært selvmord), skyldes 60 procent somatiske sygdomme. Derfor skal psykisk syge også tilbydes helbredstjek. Patienterne skal helt enkelt hjælpes til et bedre og længere liv, oplyser Danske Regioner.

meh

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

› TENDENS

FOTO

: ScaN

PIx

Psykiske lidelser

KOSTER DYRTDet høje arbejdstempo, den økonomiske krise og vores alt for høje

præstationskrav. Hele pakken slår igennem på os selv og kan nu måles på en

voldsom vækst i de erstatninger, forsikringsselskaberne må udbetale.

N ye tal for langtidssygemeldinger og erstatninger fra to af landets største pensionsselskaber, Danica Pension og PFA Pension, viser, at psykiske lidelser på de danske arbejds-

pladser – ikke mindst stress og depression – udløser en større an-del af erstatningerne end nogen sinde tidligere.

Siden 2004 har Danica Pension oplevet en fordobling af ande-

len af erstatninger for tabt arbejdsevne forårsaget af psykiske li-delser. Psykiske lidelser, frem for alt stress, udløser nu hver fjerde erstatning for tabt erhvervsevne. I 2004 var den tilsvarende andel blot 12 procent.

- Det er efter vores opfattelse en ganske markant udvikling, si-ger underdirektør Poul Dahlgaard fra Danica Pension. Han un-


Copestress-projektet

Copestress er et projekt, iværksat i august 2010, hvor man sammenligner to programmer til be-handling af stress, et individuelt og et gruppeba-seret. Målet for behandlingerne er, at deltageren kan vende tilbage til arbejde og fungere på sam-me funktionsniveau som tidligere. Projektet hen-vender sig til personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der er sygemeldt på grund af stress. I alt 280 sygemeldte personer indgår i forskningsprojektet.

Projektet afvikles af arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Erhvervspsykolog Pernille Rasmussen er en af fire psykologer til-knyttet projektet, der ledes af overlæge Bo Net-terstrøm. Se mere på copestress.dk.

stressramte danskere, er, at kvinder er mere tilbøjelige til at blive ramt af dårlig samvittighed, uanset om de er på job eller holder fri. Selv om mændene er kommet mere på banen i de senere år, ser jeg stadig en tendens til, at kvinderne føler større ansvar for børn og hjem. Og når de samtidig gerne vil præstere på deres arbejde, så risikerer de at blive ramt af stress, siger hun.

Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening

derstreger, at tallene omfatter personer med et egentligt tab af er-hvervsevne, det vil sige personer med et længerevarende sygefor-løb på typisk mere end tre måneder.

Psykolog: Vi stiller høje kravErhvervspsykolog Pernille Rasmussen, Growpeople, har speciali-seret sig i stress og har netop bidraget til et nyt stort forsknings-projekt om emnet: Copestress. Hun mener, at udviklingen afspej-ler, at stadig flere danskere føler stress i deres hverdag.

- Der er to grunde til det. Tempoet på arbejdspladserne er sat op, og den økonomiske krise har blot forstærket den tendens. Der er udbredt frygt for at blive afskediget, og samtidig er der på man-ge arbejdspladser blevet færre til at løse opgaverne. Begge dele kan føre til stress, siger hun.

Desuden peger Pernille Rasmussen på, at danskerne stiller høje krav til egne præstationer.

- Mange har høje forventninger til sig selv. Vi vil meget, både når det gælder arbejde, familieliv og fritid, og det går af og til ud over realitetssansen, siger hun.

At flere og flere rammes af stress, er dyrt både for den ramte person, for arbejdspladsen og for samfundet. Derfor søsatte Danica Pension for halvandet år siden et koncept kaldet ’Tilbage i arbej-de’ med det formål at hjælpe de sygemeldte tilbage i job så hurtigt som muligt.

- Vi forsøger at få de nødvendige informationer om den syg-domsramte så tidligt som muligt for derved at kunne tilrettelægge den mest relevante behandlingsplan. Målet er at få den ramte til-bage i arbejde så hurtigt som muligt. Al erfaring viser, at jo læn-gere sygdomsperioden er, des vanskeligere bliver det at vende rask tilbage til jobbet, siger Poul Dahlgaard.

Mest udbredt hos kvinderTallene fra begge pensionsselskaber viser, at andelen af kvinder med en psykisk lidelse, der udløser en sygemelding, er markant højere end den tilsvarende andel blandt mænd.

Danicas tal viser, at 29 procent af kvinderne har en psykisk li-delse som årsag til erstatning, mens den samme andel er 20 pro-cent for mændenes vedkommende. Samme tendens gør sig gæl-dende i tallene fra PFA Pension, hvor næsten dobbelt så mange kvinder som mænd bliver sygemeldt på grund af psykiske lidelser.

Pernille Rasmussen bekræfter, at flere kvinder end mænd fø-ler stress.

- Men vi mangler stadig undersøgelser til at forklare denne for-skel. Min egen erfaring fra den terapi, jeg har givet hundredvis af


J eg vil gerne have nogle redskaber. Sådan begynder klienter ofte med at formulere deres ønske til terapeuten. Hvad betyder det-te ønske, og hvorfor er det tilsyneladende så udbredt en ten-

dens, at klienter efterspørger redskaber i terapi?Den stigende efterspørgsel på konkrete redskaber er et alment

kendt fænomen inden for det pædagogisk-psykologiske fagområ-de, som de fleste praktiserende psykologer kan nikke genkenden-de til. Alligevel er det ikke været muligt at finde emnet behandlet specifikt i faglitteraturen.

Ifølge Nudansk Ordbog er et redskab kendetegnet ved det funk-tionelle aspekt både i konkret praktisk og i overført betydning som middel til at opnå et mål. Et redskab kan forstås som et særligt led i en proces, som er nødvendigt for at kunne komme videre. Når en klient ønsker et redskab, må det derfor være i en søgen efter et middel til at opnå et mål eller som en mulig løsning på en pro-blemstilling.

Man må skelne mellem klientens og terapeutens definition på og oplevelse af redskaber. Terapeuten kan benytte sig af redskaber til at opnå mål i terapien, som drejer sig om at få bevæget klienten et særligt sted hen. Disse redskaber kan kaldes terapeutiske red-

Hjælp til et quick fixNutidens mennesker vil have et hurtigt skud effektiv forandring i en fart, så vi kan følge med det høje tempo i samfundet. Kravet til psykologen om at levere ’redskaber’ er påtrængende.

› REDSKABER

skaber/teknikker og refererer især til terapeutens repertoire af handlinger. Denne type redskaber er ikke nødvendigvis tilgænge-lige eller italesatte over for klienten. Man kan argumentere for, at et redskab først vil opleves som et redskab for kli-enten, når det bliver gjort til fælles genstand i terapien, da klienten har behov for at føle ejerskab til det pågæl-dende redskab.

Klienten og terapeuten kan ved terapiens start have for-skellige ideer og forventninger om, hvilken type redskaber det ville være gavnligt at tage i brug for at opnå et mål i terapien. Det er da vigtigt, at der er enighed om redska-bets funktion, dvs. hvilket mål redskabet er et middel til at opnå, og hvilket problem det er en løsning på.

Jeg forstår klientens ønske som en efterspørgsel efter noget konkret anvendeligt, der kan omsættes til praksis. Det kan fx være en alternativ handlemu-lighed, som kan tages i brug i den situation, hvor kli-entens problem gør sig gældende. Redskaber, der kan overføres til klientens daglige liv og benyttes uden tera-peutens indblanding, er altså generelt i høj kurs.


På den måde kan man anskue og definere klientens ønske om redskaber umiddelbart, hvad der indsnævrer feltet af terapeutiske tilgange, som rent faktisk imødekommer ønsket om redskaber. For som terapeut at kunne vurdere, om det overhovedet er hensigts-mæssigt at imødekomme klientens eksplicitte ønske, er det rele-vant at blive klogere på, hvad der ligger bag den tilsyneladende sti-gende brug af begrebet redskaber hos klienter. Her kan man pege på tendenser i nutidens samfund, som hver især og i samspil ud-øver pres på individet.

Fra lykke-idealer til lykke-kravPositiv psykologi og selvhjælpskultur præger nutidens samfund, idet de fleste mennesker arbejder for at maksimere deres lykke på alle livets områder. Samtidig peger resultater på, at vores psykiske sundhed er truet. På trods af flere århundreders videnskabelige, teknologiske m.fl. fremskridt viser der sig en stigning i andelen af personer i de vestlige befolkninger, som er i antidepressiv eller angstdæmpende behandling, eller som får professionel hjælp til stress, udbrændthed, samlivskrise eller andet (Sørensen & Thomsen, 2005).

Paradoksalt nok betragter mennesker i den vestlige verden sig som så privilegerede og lykkelige, samtidig med at antallet af kri-seramte ser ud til at stige. Der er flere forklaringer. Måske er vi ble-vet bedre til at opdage menneskets lidelser og tilbyde den fornød-ne hjælp. Måske er grænserne for, hvornår en krise kræver hjælp, blevet sænket i takt med udviklingen af et mere omfattende om-sorgs- og behandlingssystem. Der kan måske endda være tale om en patologisering af eksistentielle tilstande som sorg og lidelse. Måske er de psykologiske livsvilkår ganske enkelt blevet forvær-ret, selv om vores levestandard på mange fronter er blevet højnet?

Nutidens mennesker lever i et højt tempo med høje krav til dem selv, mange valgmuligheder og et stort ansvar for at få det hele til at fungere, men med meget få eller næsten usynlige ret-ningslinjer.

I det postmoderne samfund betragtes problemer som indivi-dets ansvar, da samfundsmæssige faktorer ikke som tidligere

anses som determinerende for det en-

kelte menneskes liv (Jørgensen, 2002). Når nogen bliver langtids-sygemeldt, skilt, fyret eller overvægtigt, kan det tolkes som udtryk for manglende evne til at sige fra, dårlig dømmekraft, forkerte valg eller usund livsstil. Den slags begivenheder kan i sig være ganske belastende, men det tungtvejende ansvar og den bitre fortrydelse, når livet slår fejl, udgør en endnu større trussel mod individets trivsel.

Travlhed og stress er hverdagsfænomener, som de fleste efter-hånden ser som en naturlig del af livet. Det er ikke kun et spørgs-mål om, at nutidens mennesker arbejder markant mere, og at fri-tiden bliver indskrænket som følge deraf. Der en selvforstærkende tendens til at ethvert frirum skal udnyttes, da det ville være synd at spilde tiden, når den er så knap.

Idealet om det gode og lykkelige liv er blevet mere og mere til et krav. Når individet mærker ubehag, tristhed, stress eller krise, er det blevet normal praksis at søge hjælp til at kurere det. Der fin-des adskillige teoretiske og praktiske, populærpsykologiske og aka-demiske bud på, hvordan det enkelte menneske kan hjælpes til et bedre liv. ”Tænk positivt”, ”Find glæde i hverdagen”, ”Stop worry-ing and start living” – Sådan lyder nogle af de opfordringer, selv-hjælpslitteraturen byder ind med.

Spørgsmålet er, om vi bukker under, fordi det er for svært at forvalte de mange pres og forventninger, der hviler på os. Om det opleves som for tungt at tage det fulde ansvar for eget liv og lykke. Om valgfriheden kan tænkes kun at være et privilegium til en vis grænse, og om selvrealiseringsprojektet ikke nødvendigvis er til-strækkeligt meningsgivende i det lange løb. Det er i lyset af sådan-ne strømninger, jeg forestiller mig, at mennesker oplever behov for at søge hjælp hos ”eksperter” i form af helt konkrete redskaber. I et forsøg på at bekæmpe problemerne og komme videre i livet (hurtigst muligt) eller i en bestræbelse på at leve op til samfundets normer og standarder.

Angsten for tomgang De stigende krav, individet stilles over for, fører til, at lidelse til-nærmelsesvis ikke er accepteret, og at lidelse fluks skal fikses, så det lykkelige liv kan leves. Begrebet quick fix henviser til det pres-serende i at kunne opnå et skud effektiv forandring i en fart – for

at kunne følge med tidens høje tempo og accele-ration.


Skrækscenariet er at gå i tomgang eller stagnere i livet som føl-ge af en psykisk krise, da det umuliggør idealet om et tempofyldt og lykkeligt liv. I den forståelse vil det kunne opleves som et ne-derlag at være nødt til at søge professionel hjælp til sine proble-mer, men alligevel er der måske en mulig redning i at søge speci-fik hjælp i form af redskaber?

”Følelsen af ’at være ulykkelig’ er gerne diffus og uden forank-ringspunkt, dens konturer er udflydende, dens rødder vidtforgre-nede, og den mangler stadig at blive gjort ’håndgribelig’ – blive hamret i form og benævnt, så den lige så svævende længsel efter lykken kan omformes til en specifik opgave” (Bauman, 2006: 88).

Citatet illustrerer ønsket om specifik og håndgribelig hjælp, da

lykke og ulykke er diffuse størrelser at navigere ud fra. For indivi-det kan redskaber netop på grund af håndgribeligheden ses som den oplagte vej til at bekæmpe lidelse og derved hænge på i livet, da redskaber i denne forstand associeres med konkrete, fremad-rettede løsninger. Forhindringer i livet søges hurtigt afhjulpet, så det ikke skal tage mig for længe at komme på banen igen.

Nødvendigheden af eksperthjælpØnsket om redskaber går godt i spænd med en terapikultur, hvor det anses som nødvendigt med professionel hjælp i forbindelse med lidelse eller krise. Redskaber giver mulighed for at arbejde med sig selv både i og uden for det terapeutiske rum.

”I vores kulturkreds bliver det i stigende grad en almindeligt accepteret sandhed, at vi har behov for ekspertmæssig terapi, råd-givning eller vejledning, når vi oplever eksistentiel psykisk eller social lidelse i vores liv.” (Sørensen & Thomsen, 2005: 20). Forskellige tendenser i samfundet påvirker samlet set individet til at se det som en nødvendighed at opsøge eksperthjælp, og individet har måske selv også den oplevelse, at det ikke er muligt at klare livets kriser alene.

Giddens (1991) benytter udtrykket ’skæbnesvangre øjeblikke’ om de tidspunkter i livet, hvor individet står over for et svært valg og derfor befinder sig i risikozonen. Eksperten spiller i en sådan situationer en afgørende rolle som en autoritet, hvis opgave ind-befatter at hjælpe individet med at overskue en kompleks situation, som følgende citat illustrerer. ”Expertise reduces the com-

Baggrund

artiklen udspringer af forfatterens speciale, ”Red-skaber i psykoterapi – en postmoderne tendens?”, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, sept. 2011. Interesserede kan få specialet tilsendt via mail [email protected].

DEBaT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > aktuelt > aktu-

elle temaer.


Litteratur Bauman, Z. (2006). Flydende Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag.Brinkmann, S. & Eriksen, C. (2005). Selvrealisering – Kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim.Frank, J.D. & Frank, J.B. (1993). Persuasion and Healing. A comparative study of psychotherapy. Baltimore: The Johns Hopkins University Press.Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet. 1. udg., 11. oplag. København: Hans Reitzels Forlag A/S.Harris, R.(2008). The happiness trap. How to stop struggling and start living. Trumpeter Books.Hubble, M.A., Duncan, B.L & Miller, S.D. & Wampold, B.E. (2010). The heart and soul of change. What works in therapy. American Psychological Association.Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. Hans Reitzels ForlagSchwartz, B. (2004). The paradox of choice. Why more is less. HarperCollins Publishers.Stehr, N. & Grundmann, R. (2011). EXPERTS – The knowledge and power of expertise. New York: Routledge.Sørensen, A.D. & Thomsen, H.J. (2005). Det svære liv. Om lidelsen i den moderne kultur. Aarhus Universitetsforlag.

plexity, and by doing so creates certainty in decision-making” (Stehr & Grundmann, 2011: 43).

En ekspert kan hjælpe individet med at træffe svære beslut-ninger, idet der skabes legitimitet omkring én bestemt måde at gribe det an på (ibid.). På grund af fx religionens svækkelse kan nutidens individer savne almengyldige forskrifter for, hvordan li-vet leves bedst, og hvordan kriser overkommes. Klienten appelle-rer måske indirekte til, at terapeuten indtager en rolle som en eks-pert, der kan udstikke retningslinjer og regler, idet det er tiltrængt at dele ansvaret med en kyndig fagperson.

Hjælp på kort eller lang sigtFor at finde ud af, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at imø-

dekomme ønsket om redskaber, må terapeuten ud fra min op-fattelse forholde sig kritisk til tendenser i det postmoderne

samfund. Giver det mening at tilbyde klienten et quick fix på problemerne, så den travle hverdag kan genoptages? Er det frugtbart at indtage en rolle som ekspert, så klienten

ikke oplever at stå alene med ansvaret?Man kan pointere, at det er psykologens opgave at tilbyde ef-

fektiv problemløsning eller lindring for lidelse og derved træde i karakter som en slags ekspert. Klienten betaler jo for det. Men hvis klientens ønske om et quick fix imødekommes, er der måske risi-ko for, at et primært fokus på problemløsning låser en destruktiv kurs fast, hvor lidelse ikke kan accepteres. Psykologens ekspertise ligger måske netop i at gennemskue, hvordan klienten hjælpes bedst muligt på længere sigt, og have øje for mere grundlæggende eksistentielle problematikker. Det kan indebære, at ønsket om red-skaber her og nu vurderes at være et uhensigtsmæssigt fokus for terapien.

Hvis det forholder sig sådan, er det sandsynligt, at klientens oplevelse af at møde en kyndig fagperson vil afhænge af, om tera-peuten åbent fortæller, hvad han mener er et hjælpsomt fokus.

Denne pointe giver imidlertid anledning til en alternativ tolk-ning af ønsket om redskaber. Måske handler klienters ønske om redskaber ganske enkelt om at ville kende til terapiens rationale og virkemidler for at få klarhed over, hvordan hjælpen kommer til at foregå, og hvordan den kan omsættes til hverdagspraksis.

I bredere forstand ønsker klienten at deltage i et helende ritu-al, som indebærer forklaringer på, hvordan lidelse forstås og ku-

reres – med andre ord: opskriften på et bedre liv. I denne forståel-sesramme er det mindre relevant, hvilke specifikke redskaber der tilbydes, da den terapeutiske effekt opstår gennem klientens tillid til terapeuten, håb om forandring og engagement i meningsfulde, forandringsskabende handlinger.

Uanset om klientens ønske om redskaber imødekommes di-rekte eller ej, kan klientens invitation til en snak om terapeutisk rationale og virkemidler tages alvorligt, så at klienten oplever at møde en kyndig fagperson uanset tilgang og metode. Måske er denne tydelighed en måde at skabe et trygt og sikkert rum, hvor klienten for en stund kan opleve at dele ansvaret for det svære liv med en anden. Med tanke på den mærkbare stigning i lidelse, som er et faktum i nutidens samfund, er det væsentligt, at det terapeu-tiske rum ikke reproducerer de samme tendenser, som måske er selve kilden til lidelse.

Trine Hjorth Sindberg, cand.psych.

Jeg vil gerne have nogle redskaber. Sådan begynder klienter ofte med at formulere deres ønske til terapeuten. Hvorfor er det tilsyneladende så udbredt en tendens, at klienter efterspørger redskaber i terapi?

› NYE BØGER

nYe BØger

præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Bjarne Frøslee Ibsen:

› Den voldsomme hændelse.

At hjælpe en kollega eller en medarbejder, der har væ-ret ude for en voldsom psykisk belastende hændelse på arbejdspladsen, er en almindelig medmenneskelig opgave. For at løse opgaven kræves der ofte en vis baggrundsviden og forståelse af situationen i forhold til de aspekter, der knytter sig til denne specielle situa-tion: Hvilke psykologiske mekanismer træder i kraft? Hvad har den ramte behov for? Hvilke muligheder har man som kollega eller arbejdsplads for at hjælpe? Hvornår er der behov for professionel hjælp?Hans Reitzels Forlag, 2011, 167 sider, 200 kr.

Henny Nørgaard. Lotte kappelskov Davidsen:

› Mor og far er skilt.

Hvert år oplever 20.000 børn, at deres forældre bliver skilt. For mange bliver skilsmissen et traume. Men sådan behøver det ikke at være! Bogen er i sin form er en scrapbog til både forældre og børn. Her skal foræl-drene fortælle om dengang, de mødtes, om gode tider i familien og om skilsmissen. Barnet skal også fortælle sin historie – om de gode år og de svære tider, om livretter og sommerferier og om alt det nye.Kristeligt Dagblads Forlag, 2011, 144 sider, 249 kr.

Inger Thormann. Charlotte Guldberg:

› Coachingforskning – på evidensbaseret grundlag.

Bogen sætter fokus på børns fjernelse fra hjemmet og på, hvordan man bedst hjælper dem igennem disse ofte oprivende begivenheder. Der tages udgangspunkt i fem forskellige forløb, hentet ud fra en hverdagspraksis, som den opleves af forfatterne, der begge er tilknyttet Skodsborg Observations- og Behandlingshjem for små børn. I hvert eksempel beskrives forhistorie, selve hæn-delsen og efterforløbet. 3. udgave.Hans Reitzels Forlag, 2011, 142 sider, 180 kr.

Thomas Mackrill:

› Håndbog til unge og voksne fra familier med alkohol-

problemer.

Barnet i en familie med alkoholproblemer bruger al sin energi på at få familien til at fungere og må ofte tilsi-desætte egne behov og udvikling af egen personlighed. For barnet er det vigtigste, at den voksne kommer ud af sit misbrug og får det godt. Bogen giver inspiration og vejledning til, hvordan unge og voksne kan blive bedre til at forstå og tackle de problemer, som en opvækst i en familie med alkoholproblemer fører med.Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 171 sider, 248 kr.

Annette Ilfeldt:

› Operation XXL – om overspisning.

Bogen henvender sig seriøst og kritisk og støttende til dem, der er stærkt overvægtige (og deres pårørende) og er i vildrede med, om de skal lade sig operere eller ej. Hvilke operationer findes, fordele og ulemper, bivirk-ninger. Ligeledes om mennesket bag fedmen, fedmens psykologi, de mange mulige årsager til fedme osv.Forlaget Enogai, 2011, 172 sider, 250 kr., [email protected]

Allan Blaabjerg. Tina Holm Nyland:

› Kognitiv terapi. Spiseforstyrrelser.

Omhandler behandlingen af anoreksi og bulimi i let til middelsvær grad. Bogen er rettet mod klinikere, der er engageret i behandlingen af klienter i privat-praksis eller patienter i hospitalsregi. Anoreksi og bulimi har invaliderende konsekvenser for de per-soner, der rammes af lidelserne. Samtidig findes der fortsat kun begrænsede muligheder for specialiseret behandling. Bogen er tiltænkt klinikere, der ønsker at arbejde kognitivt adfærdsterapeutisk med spise-forstyrrede patienter.Hans Reitzels Forlag, 2011, 242 sider, 298 kr.


› KLUMME

F or ganske nylig afslørede jeg i min bog, ”Zornig – vrede er mit mel-lemnavn”, en række seksuelle over-

greb begået mod mig som barn. En af krænkerne var min stedfar, der ud over de seksuelle krænkelser også mishandlede min mor, mine brødre og i mindre grad mig.

Om det var de oplevelser eller den generelle misrøgt, jeg oplevede, der plan-tede en kronisk angst i mit dna, ved jeg ikke. Men den har været en tro følge-svend, som jeg fra de sene teenageår gud-skelov har haft nogenlunde under kontrol. Det har kun været ved større begivenhe-der som fx specialeskrivning, den har fået lov at ride mig ukontrolleret.

Ellers har jeg været nogenlunde til at tøjle den galoperende, svedige, ”blive under dynen”-hjertebankende angst. Ikke af egen kraft alene, men kombineret med massiv og årelang psykologbehandling. Faktisk har det været sådan, at jeg i en alder af 43 år har kunnet opleve ting, der normalt ville hente kvalmeangsten helt frem i mundvandet og i stedet blot have en hånlatter til overs for den, så den flov og skamfuld er luntet ned i sit hul igen med halen mellem benene.

Indtil et par uger før lanceringen af bogen. Jeg har i det halve år, jeg været undervejs med bogen, været stålfast i hensigten med at fortælle alt – også det,

At mærke sin angstder kan afsløre, hvem jeg skriver om. Dette for at give et så troværdigt indblik i det miljø, jeg kommer fra langt ude på landet i udkantsdanmark.

Nogle vælger at tieAlligevel blev jeg pludselig og meget overraskende for mig selv rædselsslagen for, om min stedfar ville opsøge og over-falde mig. Jeg er helt tilbage til dengang, overgrebene skete, og frygten for at det ville blive opdaget. Frygten for konse-kvensen for min stedfar og min mor. For at min stedfar ville slå mig ihjel. Og for at blive udstillet som et sygt menneske, der lod det ske.

Gudskelov har jeg nu en livserfaring, der gør, at jeg er i forholdsvis god kontrol i forhold til angsten. Når jeg alligevel vælger at nævne den her, er det for at vise, at jeg på trods af en forholdsvis høj alder stadig er regulært bange for konse-kvenserne ved min afsløring. Jeg har tilladt mig at være i frygten for at mærke og dermed forstå, hvad det er, de unge mennesker gennemlever, der vælger at fortælle om seksuelle krænkelser. Og de må være rædselsslagne på flere planer.

Oven i den frygt, der vil vare hele livet hos dem, skal de, hvis de vil melde krænkelsen til politiet, gøre det, før de fylder 28 år, for ellers er sagen forældet. Så vi har altså et retssystem, hvor man

skal løbe en enorm risiko og overvinde rædslen for konsekvenserne, hvis man vil se retfærdigheden ske fyldest, og dette i en meget ung alder.

Krydret med det faktum, at kun om-kring 20 % af sagerne fører til dom, kan jeg virkelig godt forstå, at nogle vælger at tie. Og det er ganske enkelt forfærdeligt – ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. For med en lovgivning, en efterforskning og et retssystem, der levere så dårlige resultater, giver vi krænkerne frit spil.

Det må altså kunne gøres bedre, så vi får de alt for mange seksuelt krænkede mennesker til at turde tale og ikke tie.

Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit.formand for Børnerådet

kLuMMen (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.


FOTO

: Sca

NPI

x

OVERVÆGTIGE

› FEDME & PSYKOLOGI


w

A ntallet af overvægtige er stigende, og det vurderes, at 100.000 flere danskere er blevet overvægtige i løbet af de seneste 10-20 år.

For mere end ti år siden nedsatte WHO en ”International Task Force on Obesity” i erkendelse af, at den epidemiske stig ning i fed-meforekomsten er en voksende trussel mod sundheden (Statens Institut for Folkesundhed, 2007).

Omkostningerne ved fedme er store både på det personlige og samfundsmæssige niveau. Overvægt forbindes med psykologisk mistrivsel, dårligere livskvalitet og en markant øget risiko for føl-gesygdomme (type 2 diabetes, kræft, slidgigt, hjertekarsygdomme m.fl.). Meromkostningerne ved fedme anslås at være 4-5 procent af de samlede sundhedsomkostninger (ibid.). På nuværende tids-punkt er kirurgisk behandling den eneste behandlingsform med dokumenteret langvarigt vægttab for personer med svær overvægt.

Den kirurgiske behandlingKirurgisk behandling er en mulighed for udvalgte patienter med svær overvægt og følgesygdomme. Antallet af fedmeoperationer er tidoblet i perioden 2005-2009, og i 2010 opererede hospitaler-ne i Danmark 4383 personer for sygelig fedme (Sundhedsstyrelsen, 2011). Sundhedsstyrelsen har december 2010 udgivet skærpede retningslinjer for, hvem der kan komme i betragtning til en fed-meoperation. Effekten af disse forventes at være en reduktion af fedmeoperationer med op til 40 procent (ibid.).

OVERVÆGTIGE Kirurgisk behandling er en mulighed for udvalgte patienter med svær overvægt og følgesyg-domme. Hvilke psykologiske faktorer har en betydning for resultatet af fedmeoperationerne?

På trods af generelt store vægttab viser forskning, at omkring 20 procent af patienterne begynder at tage betragteligt på i vægt igen 18-24 måneder efter operationen (Van Hout, Verschure & van Heck, 2005). De overordnede positive resultater skjuler altså be-tydningsfulde individuelle forskelle.

Kritikere argumenterer for det uforsvarlige i, at de kirurgiske behandlingssteder ikke screener for psykologiske problemer og især spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED). På trods af en generel enighed om, at psykologiske faktorer kan være medvir-kende til en vægtstigning efter en fedmeoperation, er de nuværen-de forskningsresultater dog tvetydige.

Psykologiske problemerStudier viser, at svært overvægtige har betydelig flere psykologi-ske problemer og reduceret livskvalitet end befolkningen generelt (Van Hout, van Oudheusden & van Heck, 2004). Det vurderes, at op imod 40-50 procent af svært overvægtige personer opfylder kriterier for en psykiatrisk diagnose, hvoraf BED er en af de hyp-pigste lidelser hos svært overvægtige (ibid.).

BED defineres som et tvangspræget indtag af store mængder mad over en kort tidsperiode sammen med en subjektiv følelse af tab af kontrol. Det vurderes, at næsten hver tredje af dem, som sø-ger kirurgisk behandling for overvægt, har tendens til binge eating mod to procent i befolkningen ellers (Niego, Kofman, Weiss & Geliebter, 2007).

under kniven


Endnu er BED ikke en selvstændig diagnose i det ame-rikanske diagnosesystem DSM-IV, men indgår under diag-nosen ‘Eating Disorder Not Otherwise Specified’ (EDNOS). Der forventes i fremtiden en nærmere afklaring af de diagno-stiske kriterier med henblik på en selvstændig diagnose.

Forskning har vist, at personer med tendens til binge eating er mere tilbøjelige til at droppe ud af vægtbehandlingsprogram-mer og tager hurtigere på igen (Niego et al., 2007). Det er derfor antagelsen, at BED også kan være af betydning for resultatet af en fedmeoperation.

Vægttab efter en fedmeoperation?Der har været flere forsøg på at evaluere psykologiske faktorers betydning for vægttab efter en fedmeoperation. Som nævnt har forskningen påvist forskellige resultater, hvorfor det endnu er uklart, om psykologiske faktorer faktisk har betydning for vægttabet ef-ter en fedmeoperation (van Hout et al., 2005).

Der begynder dog at tegne sig en begyndende forståelse for, at hvor tilstedeværelsen af BED før operationen ikke med sikkerhed forudsiger et mindre vægttab efter en fedmeoperation, så øger BED risikoen for tilbagevendende psykologiske problemer, medicinske komplikationer og en forringet livskvalitet efter fedmeoperatio-nen.

I en undersøgelse fandt Scholtz et al. (2007) ikke en sammen-hæng mellem tendensen til binge eating før operation og vægtta-bet efter operationen. Dog viste resultaterne, at 33 % af de perso-ner, som havde BED før fedmeoperationen, også udviklede BED efter operation. Alle disse personer havde et forringet vægttabsre-sultat sammenlignet med personer uden BED efter operation.

De diagnostiske kriterier for BED er dog problematiske at an-vende på patienter opereret for fedme, som ikke længere er i stand til at spise store portioner af mad. Studier, som har set bort fra det diagnostiske kriterium omhandlende overspisning af store portioner af mad, indikerer, at tendensen til binge eating fortsætter i et betydeligt antal af de fedmeopererede. Niego et al. (2007) fore-slår på baggrund af en litteraturgennemgang, at personens ople-velse af manglende kontrol over spisning kan være et signifikant symptom på tilstedeværelsen af BED efter en fedmeoperation.

Det lader derfor til, at en psykologisk screening før operation ikke med sikkerhed kan forudsige resultatet af en fedmeoperation, men udviklingen af psykologiske problemer, herunder BED, viser sig at være af signifikant betydning for resultatet af operationen. Der mangler dog mere viden om psykologiske problemer hos per-soner, som har modtaget kirurgisk behandling for deres overvægt. Denne problemstilling var udgangspunktet for nedenstående un-dersøgelse.

Aktuel dansk undersøgelseI en igangværende undersøgelse i samarbejde med Ernæringsklinikken Odense Universitetshospital undersøges fedmeopererede patien-ter psykologisk to år efter operationen (Beck, 2011). Formålet med

undersøgelsen er at skabe en forståelse for psykologiske karakte-ristika ved patientgruppen, herunder spiseforstyrrelsessymptomer og mulige forbindelser til vægttab efter operation.

På baggrund af data fra 45 patienter indikerer de foreløbige re-sultater, at trøstespisning og symptomer på BED er et karakteri-stika hos ca. 30 procent af patienterne. Yderligere viser resultater-ne, at de fedmeopererede, målt med the Eating Disorder Inventory (EDI-2), udviser en dårligere interoceptiv bevidsthed, forstyrret impulsregulering og lavere selvfølelse end et normmateriale fra Clausen, Rokkedal & Rosenvinge (2009). Interoceptiv bevidsthed defineres som personens manglende evne til at adskille ubehage-lige følelser fra sult, mens en forstyrret impulsregulering henviser til symptomer, som ofte forbindes med en emotionel ustabil per-sonlighedsstruktur, såsom humørsvingninger, manglende kontrol af handlinger og selvskadende adfærd.

På trods af generelt store vægttab viser forskning, at omkring 20 procent af patienterne begynder at tage betragteligt på i vægt igen 18-24 måneder efter operationen


reFerenCer Beck, N.N. (2011). Psychological predictors of weight loss following bariatic surgery. Speciale fra Aarhus Universitet.Clausen, Rokkedal, K., & Rosenvinge, J.H. (2009). Validating the Eating Disorder Inventory (EDI-2) in two Danish samples: A comparison between female Eating Disorder Patients and females from the general population. European Eating Disorders Review, 17, 462-467.Niego, S.H., Kofman, M.D., Weiss, J.J., & Geliebter, A. (2007). Binge eating in the bariatric surgery population: A review of the literature. International Journal of Eating Disorders, 40, 349-359.Sholtz, S. et al. (2007). Long-Term Outcomes following Laporascopic Adsjustable Gastric Banding: Postoperative Psychological Sequale Predict Outcome at 5-Year Follow-up. Obesity Surgery, 17, 1220-1225.Statens Institut for Folkesundhed (2007). Overvægt og fedme. Hentet august 2011 fra: www.si-folkesundhed.dk.Sundhedsstyrelsen (2011). Tal på fedmeoperationer 2007-2010 (2011). Hentet oktober 2011: fra www.sst.dk.Van Hout, G.M., van Oudheusden, I. & van Heck, G.L. (2004). Pscyhological profile of the morbidly obese. Obesity Surgery, 14, 579-588.Van Hout, G.M., Verschure, S.K.M., & van Heck, G.L. (2005). Psychosocial predictors of success following bariatric surgery. Obesity Surgery, 15, 552-560.

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige UdvalgStøtte til eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning

Ansøgningsfrister:

Hoveduddelingen:Onsdag den 15. februar 2012 kl. 16.00Ansøgningstyper:Projektstøtte, herunder junior- og postdocstipendier

Andre uddelinger:15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november kl. 16.00Ansøgningstyper:Skolarstipendier og rejser under og over 1 måneds varighed (ekskl. løn)

Ansøgningsskema:Elektronisk ansøgningsskema samt ”Information om støttemulig-heder og formkrav” finder du på vores hjemmeside www.cancer.dk under ”Forskning” – ”Støtte til forskning”.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Christina Koefoed-Hansen på [email protected] eller 3525 7259.

Kræftens BekæmpelseBevillingssektionen

Disse resultater synes at understøtte hypotesen om, at over-spisning kan være et symptom på en forstyrret selvregulering, hvor den overvægtige fx anvender mad til at regulere negative følelser.

Yderligere indikerer de nuværende resultater, at selv om pa-tientens selvværdsfølelse stiger sammen med vægttabet efter ope-rationen, udviser patienterne stadig væk en lavere selvfølelse to år efter operationen end normgruppen.

De foreløbige data indikerer videre, at patienterne ikke udvi-ser samme høje niveau af spiseforstyrrelsessymptomer som en tra-ditionel gruppe af spiseforstyrrede. Der synes derfor ikke direkte at kunne drages paralleller mellem svær overvægt og egentlige spi-seforstyrrelser såsom bulimi. Der foreligger således en diagnostisk udfordring i at adskille de personer, hvis overvægt kan være psy-kologisk betinget fra overvægtige patientgrupper med andre år-sagsforklaringer.

Den igangværende undersøgelse peger desuden i retning af, at vægttabets størrelse er signifikant forbundet med symptomer på BED, men ikke med forekomsten af angst, depression og en ræk-ke andre psykologiske faktorer.

Fremtidige perspektiverKirurgisk behandling er foreløbig det eneste behandlingstilbud til personer med svær overvægt, som har dokumenteret langvarig ef-fekt. Resultatet efter operation varierer dog, og kritikere påpeger manglen på anerkendelse af psykologiske faktorers betydning for udvikling og fastholdelse af svær overvægt.

Imidlertid er der endnu ikke entydige forskningsresultater, som understøtter, at psykologiske faktorer inden en fedmeoperation kan forudsige vægttabets størrelse efterfølgende. Der er således ikke solid evidens for at afvise patienter med eksempelvis BED fra at modtage kirurgisk behandling.

De foreløbige resultater fra vores undersøgelse støtter dog en stigende evidens for, at tilstedeværelsen af psykologiske problemer inden operation øger risikoen for et ringere vægttab og psykolo-giske såvel som medicinske problemer. Et tværsnitsstudie af fed-meopererede patienter to år efter operationen kan selvsagt ikke afdække prædiktorer, og der er derfor et udtalt behov for longitu-dinelle studier for at specificere de psykologiske risikofaktorer.

Et af tiltagene mod den stigende overvægt er, at de svært over-vægtige, som har formået at tabe sig, ikke tager vægt på igen. Opnås der mere viden om de psykologiske faktorer, der er involverede i et utilfredsstillende resultat efter fedmeoperation, kan der skabes behandlingsmæssige muligheder rettet mod disse faktorer. Årsagerne til udvikling af svær overvægt har vist sig at være mangeartede (van Hout et al., 2004), hvad der også bør afspejle sig i de aktuelle behandlingstiltag.

Nina N. Beck, cand.psych., videnskabelig assistent,Videnscenter for Psykotraumatologi

René K. Støving, overlæge, lektor, ph.d., Ernæringsklinikken, Center for spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital


› FORSKNINGSNYT


Hvornår hjælper det at græde?

J a, hvorfor græder vi i det hele taget? Det er der to udbredte teorier om. Den ene går ud på, at det er en medfødt reaktion hos små børn, der får dem til at udskille tårer i øjnene, når de

er forpinte – samtidig med at de ofte græder eller skriger højt af samme grund. Tårer i barnets øjne menes ud fra denne teori at være et medfødt signal til moderen, ud over barnets grådlyde, om at komme barnet til undsætning ved specielt at henvende moderens opmærksomhed på barnets ”tåreblanke” øjne, der antages særligt at kunne fermkalde moderens medfølelse.

En anden teori går ud på, at de tårer, man udskiller, indehol-der beroligende stoffer, der kan få gråden til at afhjælpe den aktuelle pine hos den grædende. Det er dog ikke blevet påvist, at der findes sådanne beroligende stoffer i tårerne, og det er jo også en mærkelig teori, at man skulle udskille – altså afgive – beroli-gende stoffer. Hvorfor ikke blot udskille disse stoffer i hjernen? Det sidste er i øvrigt faktisk lige nøjagtigt, hvad man ofte gør under svær stress, men altså ikke i form af tårer. Så denne teori er næppe så god som den første.

Imod den første teori om spædbarnets tårer som nødråb til moderens omsorgsgener kan man selvfølgelig også indvende, at det næppe kan forklare, at også voksne kan græde. Og dog kan der være to grunde til, at mennesker fortsætter med at græde efter at være blevet voksne. En psykologisk forklaring kan være, at barnet jævnligt oplever, at gråd ofte bliver efterfulgt af hjælp og omsorg, og derfor kommer til at forbinde gråden med følel-sesmæssig lindring. Det kan oplagt tænkes at være baggrunden for også at græde som voksen. En biologisk forklaring kan være, at menneskets udvikling i vid udstrækning er foregået via så-kaldt neoteni, dvs. at vi som art har fået forlænget vores barn-domsstadium (for at kunne lære så meget desto mere, inden vi bliver voksne), således at ”barnlige træk og mekanismer” i no-gen grad er blevet opretholdt hos voksne artsmedlemmer.

Uanset om den psykologiske eller biologiske forklaring på

ForskningsnYt

Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus UniversitetSekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

voksnes gråd er den rigtige, er det en kendsgerning, at voksne – og især voksne kvinder – kan græde og ofte oplever, at det lin-drer sorgen eller smerten at lade gråden få frit løb. Kort sagt: at det hjælper at græde.

Men det er nok også en almindelig erfaring, at det ikke altid hjælper eller lindrer at græde, og det har fået et forskerhold be-stående af amerikanske og hollandske forskere til at undersøge, hvornår det hjælper at græde.

Forskerholdet fik 97 almindelige voksne kvinder i 20-50-års-alderen til at deltage i undersøgelsen. Det er velkendt, at mænd græder sjældnere end kvinder, men om det beror på kønsroller (”Store drenge græder ikke”) eller på biologi, ved man ikke. Forskerne valgte altså at nøjes med kvinder i deres undersøgel-ser over virkningen af naturlig gråd i dagliglivet.

De 97 kvinder blev udstyret med en notesbog, hvor de hver dag igennem to måneder skulle notere følgende:

MODELFOTO: cOLOURBOx


› FORSKNINGSNYT


1. Deres humør for dagen som helhed på en skala fra 1: Dybt nedtrykt og trist, til 7: Glad og lykkelig.

2. Deres eventuelle trang til at græde i dagens løb fra 1: Slet ingen trang til gråd, til 7: Stærk trang til gråd næsten hele dagen.

3. Deres faktiske gråd: Dels hvor mange gange i løbet af da-gen de havde grædt, dels for hver grådperiode hvor langvarig og stærk gråden havde været.

4. Årsagen eller årsagerne til den eventuelle gråd: Der blev på forhånd opstillet otte bestemte mulige årsager, hvor kvinden skulle sætte kryds ved den eller de årsager, der kom nærmest til, hvad hun selv anså for årsagen til sin gråd.

5. Om der var andre til stede under gråden? Hvis kvinden havde været sammen med andre personer under gråden, skulle hun dels oplyse hvem og hvor mange, dels om gråden havde ændret hendes samvær med de tilstedeværende til det værre eller bedre.

6. Den følelsesmæssige virkning af gråden: Kvinden skulle for hver grådperiode angive på en skala fra -3 (fik det meget værre) over 0 (ingen ændring) til +3 (fik det meget bedre), om gråden havde hjulpet eller forværret den følelsesmæssige til-stand.

Der blev af de 97 kvinder berettet om i alt 1004 grådperioder i løbet af de to måneder – gennemsnitlig ti gange i løbet af to måneder for hver kvinde. Men der var selvfølgelig stor forskel i hyppigheden, lige fra 1 grådanfald til 52 i løbet af de to måneder, ligesom der var stor forskel i styrken og varigheden lige fra kort at ”knibe en tåre” til langvarig hulken.

Der var altså ikke en eneste af de 97 kvinder, som slet ikke havde oplevet noget grådanfald i løbet af de to måneder.

De mest almindelige årsager til gråden (med den procentvise forekomst) var 1) Konflikter med nærtstående (16 %). 2) Tab og skuffelser (13 %). 3) Andres lidelser (13 %). 4) Personlig fiasko – ikke at kunne klare en opgave godt nok (11 %). Herefter kom – måske overraskende og i hvert fald opmuntrende – Positive oplevelser (6 %). Altså det at ”græde af glæde”.

Der var naturligvis flest grådanfald på dage med dårligt hu-mør, men det viste sig også, at kvinder med et meget svingende humør fra dag til dag havde væsentligt flere grådanfald end kvinder med et mere stabilt humør.

Vedrørende samvær med andre havde kvinderne været alene i 37 % af grådperioderne, sammen med én anden i 40 % og sam-men med flere andre i 20 %. (3 % var uoplyst). Endelig viste det sig, at gråden havde hjulpet på humøret i 21 % af tilfældene – altså ved gennemsnitlig hvert femte grådanfald. I kun 3 % af grådanfal-dene var humøret blevet værre, og i 61 % af tilfældene var humø-ret hverken blevet værre eller bedre. (I de resterende tilfælde kun-ne kvinden ikke sige noget klart om dette spørgsmål).

Det ser altså ud til, at gråd langt oftere forbedrer end skader humøret, men også at det oftest ingen virkning har på humøret.

Endelig kunne forskerne konstatere, hvilke forhold der især kunne medføre en positiv effekt af gråden: 1. Når gråden var

stærk, men ikke for langvarig. 2. Når årsagen især var positive begivenheder. 3. Når årsagen var ”personligt nederlag”. 4. Når der kun var en person til stede. 5. Når gråden gav en positiv ændring i forholdet til den eller de tilstedeværende.

Det sidstnævnte var faktisk det, der havde allerstørst betyd-ning for, om humøret blev bedre efter gråden. Det tyder altså på, at vi stadig som voksne kan få lindret vores psykiske smerte, når gråden fremkalder en positiv reaktion fra en enkelt nærtstående person. (Dette kan måske forklare, at mange psykoterapeuter an-ser det for positivt, når en klient ”får kontakt med sine følelser” og græder under den psykologiske behandling).

De ting, der omvendt især var forbundet med en negativ virkning af gråd, var 1. Når årsagen var en konflikt eller andres følelser. 2. Når der var flere andre til stede. 3. Når situationen ikke blev forbedret af gråden.

tn

Kilde: Bylsma, L.M., Croon, M.A., Vingerhoets, A.J.J.M., & Rottenberg, J. (2011). When and for whom does crying improve mood? A daily diary study of 1004 crying episodes. Journal of Research in Personality, 45. 385-392.

To sider af terapeut-klient-forholdet

N år man i videnskabelige undersøgelser beskæftiger sig med at måle effekten af en psykologisk behandling for en eller anden lidelse, fx angst eller depression, har der

som regel været tale om en specifik form for psykoterapi, eksem-pelvis kognitiv adfærdsterapi, som er langt den mest undersøgte form for terapi i vore dage. Der findes imidlertid andre former for terapi, fx psykoanalytisk terapi, der er inspireret af Freuds ældre teorier, klientcentreret terapi, der især er grundlagt af Carl Rogers, samt gestaltterapi, der først blev udformet af Perls.

Disse sidstnævnte terapiformer er ikke nær så ofte blevet undersøgt videnskabeligt med hensyn til deres effekt, og i de tilfælde, hvor de er blevet sammenlignet med kognitiv adfærds-terapi, har de som regel været mindre effektive. De nævnte tera-piformer har dog stadig deres nidkære tilhængere, og der er en vedvarende diskussion blandt forskere og kliniske psykologer om ”den bedste terapiform”.

Atter andre psykologer hævder imidlertid, at det er en nyt-tesløs diskussion, og at terapiformen eller -metoden slet ikke er det vigtigste, når det kommer an på en god og virksom psykote-rapi! Disse psykologer hævder, at det vigtigste snarere er relatio-nen mellem terapeut og klient. Ifølge denne opfattelse vil et nært, empatisk, varmt og respektfuldt forhold mellem terapeut og klient altid give gode resultater, næsten uafhængig af hvilken metode terapeuten arbejder med.


› FORSKNINGSNYT


Dette synspunkt er særlig udbredt blandt tilhængere af kli-entcentreret terapi, hvor man hævder, at klienten ganske af sig selv vil vokse sig ud af sine problemer, blot man møder vedkom-mende med varme, accept og medmenneskelig forståelse. Ifølge denne opfattelse kan specifikke terapimetoder næsten komme i vejen for udvikling af den optimale relation mellem terapeut og klient, som altså anses for helbredende i sig selv.

Spørgsmålet om, hvorvidt et godt forhold mellem terapeut og klient er tilstrækkeligt til en effektiv psykologbehandling, eller om der også kræves særlige metoder, er blevet grundigt udforsket. Og det ser ud til, at begge har ret: Metoden og det menneskelige forhold mellem terapeut og klient spiller tilsynela-dende hver især en væsentlig rolle for udfaldet af en psykologisk behandling.

Dette har man også erkendt inden for de grupper, der særlig hælder til metodens betydning, altså tilhængere af især kognitiv adfærdsterapi. En ekspert-forskergruppe i kognitiv adfærdstera-pi har i en anden artikel netop set på, hvad terapeut-klient-for-holdet betyder for udfaldet af kognitiv adfærdsterapi for depri-merede mennesker.

Denne forskergruppe mente som udgangspunkt, at man bør tale om to forskellige sider af terapeut-klient-forholdet hver for sig. Den ene side kaldes samarbejds-relationen, og den handler om, hvor godt terapeuten og klienten kan blive enige om at sam-arbejde om forløbet, med hensyn til hvilket mål man skal sætte for det terapeutiske arbejde, og med hvilke metoder man skal søge at nå dette mål. Den anden side kan kaldes sympati-relatio-nen, som handler om, hvor godt terapeuten og klienten kommer ud af det sammen, altså hvor meget varme, sympati og forståelse de oplever i deres indbyrdes samvær.

Forskerne har bedt både klienter og terapeuter i to store undersøgelser over kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for deprimerede om at udfylde et spørgeskema, der måler både samarbejdsrelationen og sympatirelationen i begyndelsen, ved midten og ved afslutningen af terapien.

Undersøgelsen viste to interessante ting: Samarbejdsrelationen – men ikke sympatirelationen – i begyn-delsen af terapien havde stor efterfølgende betydning for, hvor godt terapien virkede under behandlingen. Det ser altså ikke ud til at være nødvendigt, at terapeuten og klienten udvikler nogen særlig indbyrdes sympati, når blot de kan enes om mål og meto-der. For det andet viste det sig, at klienternes sympati for tera-peuten var desto højere ved terapiens afslutning, jo mere frem-skridt der var sket under terapien. Sympatirelationen var altså snarere en virkning af end en årsag til en virksom terapi.

tn

Kilde: Webb, C.A., DeRubeis, R.J., Amsterdam, J.D., Shelton, R.C., Hollon, S.D. & Di-midjian, S. (2011). Two Aspects of the Therapeutic Allicance: Differential Relations With Depressive Symptom Change. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 79(3). 279-283.

Unge depressioner,alvorlige skadevirk-ninger

I Danmark kan man kun få offentlig støtte til psykologbehand-ling for depression (som i parentes bemærket virker bedre end piller, især på længere sigt), hvis man er over 18 år og

under 37 år. Den øvre aldersgrænse er blevet meget kritiseret: Hvorfor skulle man ikke kunne få hjælp til effektiv psykologbe-handling for en pinefuld depression, hvis man lige er fyldt 38 år?

Men det er nu den nedre grænse på 18 år, der er virkelig bizar! Da privat psykologbehandling for depression er dyrere, end de fleste husholdninger kan klare, må forældre til børn og unge med depression ofte nøjes med medicinsk behandling. Dette er virkelig gådefuldt og bekymrende. Sagen er den, at adskillige videnskabeli-ge undersøgelser viser, at antidepressiv medicin (af den såkaldte SSRI-type) virker dårligere på børn og unge, end den virker på voksne. I forvejen er virkningen på voksne ifølge de sidste viden-skabelige undersøgelser ret beskeden. Når ca. 65 % voksne depri-merede patienter siger, at de får det bedre efter pillebehandling, skyldes det i vid udstrækning, dels at depressioner ofte går over af sig selv, dels, at der er en stærk placebovirkning ved depressions-behandling. Når man i videnskabelige undersøgelser giver halvde-len af deprimerede patienter rigtig medicin og den anden halvdel placebopiller, som de tror, er rigtig medicin, så bliver der næsten lige mange ”raske” i placebogruppen som i pillegruppen, når det drejer sig om de mange milde eller moderate depressioner. (Ved de sjældnere særlig stærke depressioner er forskellen dog større). Troen på, at pillerne nok skal virke, er åbenbart i sig selv ofte en god kur mod depression.

Det er formentlig denne placebovirkning, der mangler ved pillebehandling for depression hos børn og unge, som måske ikke så meget som voksne nærer stærk forventning til pillernes helbredende kraft. I hvert fald ser man ikke nær så meget frem-gang hos grupper af børn og unge med depression som hos voksne efter en behandling med antidepressiv medicin.

Dertil kommer, at hjernen hos børn og unge er under stærk biologisk udvikling, og et kemisk indgreb med stærk hjernemedicin i denne tidlige periode af livet kan have langtidsvirkninger, man slet ikke kender endnu. Der er dog videnskabelige eksperimenter med dyr, der efter at have fået antidepressiv medicin tidligt i livet udviste alvorlige forstyrrelser i deres hjerneprocesser i voksenalderen.

Den berettigede kritik af den medicinske behandling af psy-kologiske problemer hos børn og unge og den manglende øko-nomiske støtte til evidensbaseret, psykologisk behandling, risi-kerer imidlertid også at efterlade mange depressioner hos børn og unge helt ubehandlede – og det er bestemt heller ikke godt, som det fremgår af en ny undersøgelse.


› FORSKNINGSNYT


Australske forskere undersøgte 330 større børn og unge med en gennemsnitsalder på 16 år, som alle var henvist til psykiatrisk behandling på grund af psykiske problemer. De 330 unge blev bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres egne oplevelser af de psykiske problemer, og det viste sig, at ca. 100 især led af depressive tilstande. Andre 50 led af angst og nervøsitet, mens resten havde mere adfærdsmæssige problemer.

Forskerne var især interesserede i at studere, hvor meget de psykiske problemer hos disse 330 unge gik ud over deres evne til at fungere i dagliglivet med hensyn til deltagelse i undervisning og uddannelse samt samvær med andre mennesker. Til at belyse dette spørgsmål benyttede de to metoder.

For det første blev alle 330 børn og unge grundigt intervie-wet om deres daglige måde at klare de forskellige opgaver i livet på. Interviewerne vidste ikke noget om børnenes diagnose, men scorede blot deres funktionsevne på en kendt skala. Det viste sig, at denne funktionsevne var klart mest nedsat i gruppen af depri-merede, noget mindre i gruppen af angste og endnu mindre i gruppen af adfærdsforstyrrede.

For det andet bad man de unge mennesker om at oplyse, hvor mange dage de inden for den sidste måneds tid havde følt, at de havde været helt ude af stand til at fungere normalt – altså ude af stand til at klare deres opgaver af forskellig art. Det viste sig her, at gruppen, der var deprimeret, havde oplevet ca. dobbelt så mange dage med alvorligt svigtende funktionsevne som angstgruppen og med gruppen med adfærdsproblemer.

Dette er formodentlig den første videnskabelige undersøgel-se, der demonstrerer, at depression hos større børn og unge ikke blot er et spørgsmål om pinefulde følelser; det er også et spørgs-mål om stærkt nedsat psykisk funktionsevne, et handicap, som indlysende kan gå ud over børnenes uddannelse og sociale ud-vikling.

tn

Kilde: Hamilton, B.A., Naismith, S.L., Scott, E.M., Purcell, S. & Hickie, I.B. (2011). Dis-ability is already pronounced in young people with early stages of affective disorders: Data from an early intervention service. Journal of Affective Disorders, 131. 84-91.

Langvarige skade-virkninger af tidlige depressioner

D er kan opstå alvorlige psykiske handicap som følge af depression i ungdomsårene. Man kunne håbe på, at de unge, der lider af depression, med tiden ”vokser fra deres

problemer” og kommer uskadte igennem voksenalderen, men dette optimistiske håb har en ny svensk undersøgelse desværre aflivet.

De svenske forskere tog udgangspunkt i en tidligere under-søgelse over 2.500 ældre skoleelever, der gennemsnitlig var 16 år gamle. Disse unge var i 1993 blevet scannet for depression ved at udfylde to spørgeskemaer, der hver på sin måde skulle være i stand til at afsløre tegn på og grader af depression hos de unge. Det viste sig, at hele 10 % af de unge havde scoret over en fast-lagt grænse for, hvornår man vil tale om en egentlig depressiv tilstand. Af disse 10 % var det dog lidt over halvdelen – 6 % – der havde tegn på forholdsvis let depression, mens 4 % havde tegn på svær depression (dels fordi den var langvarig, og dels fordi der var mange og alvorlige, depressive symptomer). Der var i øvrigt en stor overvægt i begge grupper af unge kvinder, som udgjorde ca. 75 % af både de let og svært deprimerede unge mennesker.

De ca. 250 unge med depressioner blev sammen med en gruppe på 240 unge uden depressioner interviewet om forskelli-ge sider af deres livsvilkår. Der blev spurgt til, om de havde al-vorlige konflikter med forældrene. Det var tilfældet for 5 % af de ikke-deprimerede, for 20 % af de let deprimerede, og for 38 % (!) af de svært deprimerede. Man fandt også, at der i de to grupper af deprimerede var forekommet væsentlig flere tilfælde af fysi-ske, psykiske eller seksuelle overgreb. (Psykiske overgreb omfat-ter fx hån, ydmygelse, udelukkelse og negativ forskelsbehand-ling). Endelig fandt man, at der blandt de ikke-deprimerede havde været selvmordsforsøg hos 1 % mod 10 % hos de let de-primerede og 26 % hos de svært deprimerede.

15 år senere fandt man frem til 220 af de unge, der havde været let eller svært deprimerede i 16-årsalderen. Disse nu godt 30 år gamle personer blev sammenlignet med et tilsvarende antal personer fra den tidligere undersøgelse, som ikke havde været deprimeret i ungdomsårene.

Et grundigt interview af disse to grupper viste, at gruppen, der i ungdomsårene havde døjet med let eller svær depression, stadig led langt mere af depression (og andre psykiske proble-mer) end de, der ikke havde været deprimeret i ungdomsårene. Da man fx spurgte om, hvor mange der havde oplevet en alvorlig depression inden for det sidste års tid, svarede 7 % af dem, der ikke var deprimerede i ungdomsårene, bekræftende. Man kan (selvfølgelig) godt blive deprimeret som voksen, selv om man ikke har været det som ung, men dog langt mindre hyppigt end de, der allerede var deprimerede som unge. Her viste det sig nemlig, at de, der havde været let deprimeret i ungdomsårene, havde haft dobbelt så mange depressioner inden for det sidste års tid, nemlig 14 %. Men i gruppen, der havde haft svære de-pressioner i ungdomsårene, var der atter dobbelt så mange, nemlig 30 %, der havde haft depression inden for det sidste års tid.

Når man så på, hvor mange der havde andre psykiske pro-blemer såsom angst, alkohol eller stofmisbrug og spiseforstyrrel-ser, var der også en stor forskel på dem, der havde eller ikke havde været deprimerede som unge. Blandt de unge ikke-depri-


› FORSKNINGSNYT


merede havde 20 % et ”andet psykisk problem”. Blandt de unge let deprimerede, havde 30 % senere et ”andet psykisk problem”, mens de unge svært deprimerede i hele 58 % af tilfældene havde et ”andet psykisk problem” – i de fleste tilfælde ud over deres problemer med svær depression.

Der var også langt flere i de tidligere deprimerede grupper, der havde været indlagt på psykiatrisk hospital, (henholdsvis 0,5 % blandt de ikke deprimerede, 1,5 % blandt de let deprimerede og 8 % blandt de svært deprimerede), og som havde udført et alvorligt selvmordsforsøg (henholdsvis 2 %, 4 % og 16 %).

Man må altså konkludere, at især de unge, der i ungdoms-årene har lidt af svær depression, og som ikke i tide fik nogen psykologisk hjælp, går en grum fremtid i møde med hensyn til store og svære, psykiske problemer. Måske kunne mange af disse svære problemer senere i livet være undgået eller formindsket, hvis de unge havde fået god hjælp i tide?

tn

Kilde: Jonsson, U., Bohman, H. von Knorring, L., Olsson, G., Paaren, A., von Knorring, A.-L. (2011). Mental health outcome of long-term and episodic adolescent depression: 15-year follow-up of a community sample. Journal of Affective Disorders, 130. 395-404.

Psykologisk behand-ling af unge depres-sioner

I sær i USA og England er der blevet udført eksperimenter for at undersøge virkningen af psykologisk behandling, som regel med kognitiv adfærdsterapi, for depression hos unge.

Der er to grupper af eksperimenter i denne forbindelse:I den ene gruppe af eksperimenter sammenligner man en

gruppe unge, der som regel i 12-16 uger får psykologisk behand-ling for depression, med en gruppe lige så deprimerede unge, der i samme tidsrum står på venteliste til senere behandling. Efter behandlingsperioden er der i samtlige undersøgelser af denne art, blevet fundet mindre depression i den behandlede gruppe end i den ubehandlede. Selv om det således ser ud til, at psykologisk behandling kan være effektiv ved depression hos unge, har det dog vakt bekymring, at efterundersøgelser – fx et år efter behandlingen – har fundet temmelig mange tilbagefald med ny depression, faktisk flere end man typisk finder i en grup-pe voksne, der har fået psykologisk behandling for depression.

I den anden gruppe undersøgelser sammenligner man psy-kologisk behandling for depression med en gruppe, der får me-dicinsk behandling, samt ofte en tredje gruppe, der får både medicinsk og psykologisk behandling. Disse undersøgelser viser typisk, at både psykologisk behandling alene og en kombination

af psykologisk og medicinsk behandling virker bedre end medi-cinsk behandling alene. Men igen finder man mange tilbagefald efter blot et års tid i alle tre grupper, når man sammenligner med tilsvarende undersøgelser af voksne.

Denne særlig høje hyppighed af tilbagefald hos unge deprime-rede efter en ellers vellykket psykologisk behandling vækker be-kymring blandt forskerne. Måske har de unge sværere ved at hu-ske det, de har lært under deres psykologiske behandling? I de senere år er man derfor begyndt at eksperimentere med ”vedlige-holdelsesbehandling” i form af møder fx hver anden måned i et år efter afslutningen af den sædvanlige behandling på 12-16 uger.

Et amerikansk forskerhold har for nylig gennemgået resulta-terne af disse nyere forsøg med psykologisk behandling plus efterfølgende vedligeholdelsesbehandling hos unge deprimerede mennesker. Man fandt, at resultaterne gennemgående så meget lovende ud. I en af de omtalte undersøgelser fandt man fx 50 % tilbagefald hos patienter uden efterbehandling, men 0 % tilbage-fald hos patienter med efterbehandling. I en anden undersøgelse fandt man, at der i en gruppe med psykologisk efterbehandling kun var 3 % tilbagefald, mens der i en gruppe med vedvarende medicinsk behandling var 26 % tilbagefald, som altså forekom trods den fortsatte medicinbehandling.

Det ser altså ud til, at psykologisk behandling af unge med depressioner i højere grad end hos voksne kræver en vis efterbe-handling, for at de positive virkninger kan holde sig længe.

Et andet problem, der især er omtalt i forbindelse med medi-cinsk behandling for depression hos unge, er selvmordsrisikoen. Det ser ud til, at medicinsk behandling tværtimod at nedsætte selvmordsrisikoen i nogle tilfælde snarere ser ud til at øge den! I en tidligere undersøgelse, der sammenfatter resultaterne af ad-skillige selvstændige eksperimenter, hvor mennesker enten fik aktiv medicin eller virkningsløse placebopiller, viste det sig, at der havde været flere selvmord blandt dem, der fik virksom medicin, end dem, der fik virkningsløse placebopiller, selv om forskellen dog var lille.

Man har ikke sikre tal for selvmordsrisikoen efter psykolo-gisk behandling, men enkelte undersøgelser tyder på, at den sædvanlige psykologiske behandling med kognitiv adfærdsterapi ikke er helt tilfredsstillende til effektivt at bekæmpe selvmords-tendensen hos unge deprimerede.

Da selvmordsrisikoen uden sammenligning er det alvorligste ”symptom” ved depression, har en forskergruppe i USA for nylig udviklet en særlig form for kognitiv adfærdsterapi, som de kal-der integreret kognitiv adfærdsterapi, og som ifølge gruppen selv skulle være særlig effektiv med hensyn til at bekæmpe specielt selvmordstendensen hos unge deprimerede.

I en første undersøgelse af denne særlige form for kognitiv adfærdsterapi – hvor man tager mere hånd om de følelsesmæssi-ge konflikter mellem den unge og hans eller hendes nærmeste – har man givet halvdelen af en gruppe unge deprimerede den pågældende terapi i seks måneder (med en gang om ugen) samt


› FORSKNINGSNYT


seks måneders efterbehandling (med én gang hver anden må-ned). Den anden halvdel af de unge fik ”behandling som sæd-vanlig” med mere almindelige former for samtaleterapi.

I de efterfølgende to år var der i gruppen, der fik integreret kognitiv adfærdsterapi, 5 %, der udførte et selvmordsforsøg, mens der i gruppen med ”behandling som sædvanlig” var 35 %. Der var også en meget større nedgang i antallet af unge, der stadig var deprimerede efter to år, nemlig 7 % i den særlige tera-pigruppe og 31 % i gruppen med behandling som sædvanlig. Det ser altså ud til, at denne specielt udviklede anti-selvmordste-rapi virkelig kan gøre god gavn både på selvmordsrisikoen og på tilbagefaldsrisikoen hos unge deprimerede.

tn

Kilder: Yu, Z.J., Mooreville, M., Weller, R.A. & Weller, E.B. (2011). Long-term Treatment of Pediatric Depression With Psychotherapies. Current Psychiatry Report, 13. 116-121. Spirito, A., Esposito-Smythers, C. & Wolff, J. (2011). Cognitive-Behavioral Therapy for Adolescent Depression and Suicidality. Child Adolescent Psychiatric Clinic North America, 191-204.

Terapi eller medicin?

M ens der efterhånden er almindelig enighed om, at psykologisk behandling er bedre end medicin ved lettere depressioner, er der stadig nogen uenighed om

den optimale behandling ved svære depressioner. Forskellen på lette og svære depressioner går især på, om man er i stand til at fungere nogenlunde i dagliglivet og især i arbejdslivet. Det er man som regel – om end med nogle følelsesmæssige omkostnin-ger – ved lette depressioner, men ikke ved svære depressioner.

Når man specielt ser på effekten af medicinsk og psykologisk behandling ved svære depressioner, har man i nogle tidligere un-dersøgelser fundet, at den rent psykologiske behandling ikke var helt så effektiv som behandling med (rigelig) medicin. Det har ført til en udbredt opfattelse af, at man ved stærk depression bør foretrække behandling med medicin. Andre undersøgelser viser dog, at psykologisk efterbehandling – efter at depressionen er dæmpet med medicin – kan forebygge senere tilbagefald, men den primære behandling bør altså være medicinsk, har man ment. Indtil nu. En helt ny undersøgelse af Amerikas førende depressionsforskere viser nemlig, at psykologisk behandling nogle gange kan være mere effektiv end medicinsk behandling selv ved svære depressioner. Det kommer tilsyneladende an på ekspertisen hos dem, der behandler de deprimerede mennesker!

Den nye undersøgelse blev udført i et samarbejde mellem forskergrupper fra to universiteter i USA, der repræsenterer den højeste ekspertise inden for henholdsvis medicinsk og psykolo-gisk depressionsbehandling.

De to grupper var enige om at udføre et fælles forsknings-projekt på de to universiteter, hvor man ved lodtrækning fordel-

te svært deprimerede patienter til en af tre grupper: 1) En psyko-logisk behandlingsgruppe, der fik moderne, kognitiv adfærdste-rapi. 2) En medicinsk behandlingsgruppe, der fik den bedst mulige medicin udvalgt og doseret af de medicinske behandlere. 3) En placebogruppe, der også fik piller, som de troede var me-dicin, men som faktisk var virkningsløse piller lavet af kalk.

Tilstanden hos de deprimerede patienter blev inden og efter behandlingen vurderet af eksperter, der var uvidende om, hvil-ken gruppe de deprimerede tilhørte. Ud fra efterundersøgelsen blev det afgjort, om der for hver enkelt patient var sket et så stort fremskridt, at man kunne tale om en ”væsentlig bedring” i den deprimerede tilstand.

I første omgang lagde man tallene for de to universiteter sam-men og fandt, at der var nøjagtig lige mange ”væsentligt bedrede” i terapi- og medicingrupperne, nemlig 58 % i begge grupper. Det så altså ud til, at terapi og medicin havde virket nøjagtig lige godt – og væsentlig bedre end placebopillerne, idet der i placebogrup-pen kun var halvt så mange, nemlig 30 %, der havde fået det væ-sentligt bedre i de 16 uger, undersøgelsen løb over.

Men da man så lidt nøjere på tallene for hvert af de to sam-arbejdende universiteter, viste der sig et noget anderledes møn-ster. Ved det universitet i Tennessee, hvor man især var tilhæn-ger af medicinsk behandling, havde 67 % fået det væsentligt bed-re efter den rent medicinske behandling, mens noget færre, nemlig 53 % havde fået det bedre efter psykologisk behandling. Ved det andet universitet i Pennsylvania, hvor forskerne snarere var eksperter i psykologisk behandling, fandt man det stik mod-satte. Her havde 63 % fået det væsentligt bedre efter psykologisk behandling, men kun 48 % efter medicinsk behandling.

Hvis undersøgelsen kun havde været udført ved et at de universiteter, kunne man altså have konkluderet, at terapi eller medicin var bedst, afhængig af hvilket universitet der havde udført undersøgelsen. Som det ligger nu, må man snarere kon-kludere, at det er ekspertisen, der har vundet! Ved det universi-tet, hvor man havde mest ekspertise med medicinsk behandling, havde denne form for behandling bedre resultater end den psy-kologiske behandling, og ved det universitet, hvor man havde særlig høj ekspertise i psykologisk behandling, havde denne behandlingsform vundet over den medicinske behandling.

Psykologisk behandling – som i dette tilfælde var kognitiv adfærdsterapi ved begge universiteter - virker altså tilsyneladen-de væsentligt bedre, når det er eksperter, der udfører behandlin-gen. Og tilsvarende med den medicinske behandling!

tn

Kilde: DeRubeis, R.J., Hollon, S.D., Amsterdam, J.D., Shelton, R.C., Young, P.R., Salo-mon, R. M., O’Reardon, J.P., Lovette, M.L., Gladis, M.M., Brown, L.L. & Gallop, R. (2005). Cognitive Therapy vs Medications in the Treatment of Moderate to Severe Depression. Archives of General psychiatry, 62. (Reprinted). 409-416.


J eg har i efterhånden fem år undervist på bachelordelen i pæ-dagogisk psykologi på psykologistudiet. En af de mest almin-delige tilbagemeldinger fra de studerende har været, at faget

er fragmenteret og mangler en grundbog.I undervisningen har vi bevidst fravalgt de store amerikan-

ske grundbøger i pædagogisk psykologi. For det første, fordi de oftest både er overfladiske og intetsigende. For det andet ind-skriver de sig i en mainstream-psykologisk tradition, som ligger langt fra det kontinentale og mere kritiske udgangspunkt, som dansk pædagogisk psykologi typisk har indtaget.

Derfor er det også meget velkomment, at de to professorer i pædagogisk psykologi ved henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, Klaus Nielsen og Lene Tanggaard, har skre-vet en dansk grundbog i pædagogisk psykologi.

Bogens opbygningI det indledende kapitel beskriver Nielsen og Tanggaard, hvor-dan læringsbegrebet er det centrale omdrejningspunkt i den pædagogiske psykologi og dermed også for denne grundbog i pædagogisk psykologi.

I bogens første del, som udgøres af tre kapitler, foretages en historisk-epokal fremstilling af den akademiske pædagogiske psykologi.

Fremstillingen inddeles i tre perioder: 1) En tidligt moderne pædagogisk psykologi (1900-1950) med primært teoretisk fokus på behaviorismen. 2) En højmoderne pædagogisk psykologi (1950-1980) med primært teoretisk fokus på humanistisk og kognitiv-konstruktivistisk psykologi. 3) En senmoderne pæda-gogisk psykologi med primært teoretisk fokus på systemteori og et kulturhistorisk-sociokulturelt perspektiv.

Generelt er fremstillingerne af de tre epoker velskrevne og spændende at læse. Som læser er man ikke i tvivl om, at forfatter-nes egen sympati primært skal findes i en sociokulturel forståelse af læring. Dog er der meget grundige og lødige beskrivelser af behavioristiske, humanistiske og kognitive læringsforståelser.

Det er i virkeligheden meget modigt at lave et historisk-epo-

Pædagogisk psykologiEn tiltrængt grundbog i pædagogisk psykologi, lyder anmelderens varme anbefaling af en ny dansk grundbog på området.

kalt vue over et så broget felt som den pædagogiske psykologi. Og på mange måder lykkes det på fornem vis Nielsen og Tanggaard at skabe en sammenhængende og nuanceret fremstil-ling af feltet. En af bogens helt store forcer er således dens grun-dige, velgennemarbejde gennemgang af den pædagogiske psyko-logis (videnskabs-)teoretiske fundament. Den epokale fremstil-lings måske væsentligste funktion er at vise, hvordan pædago-gisk-psykologiske fænomener altid skal forstås i lyset af histori-ske og samfundsmæssige betingelser.

Ud over at skabe overblik giver denne historisk-epokale gennemgang af den pædagogiske psykologi læseren mulighed for at forstå og analysere aktuelle pædagogisk-psykologiske pro-blemstillinger på et kvalificeret grundlag. Eksempelvis kan den epokale gennemgang pege hen på, at mange af de modebevægel-ser, vi konstant ser inden for det pædagogiske felt, i virkelighe-den ofte er halvgammel vin på nye flasker. Her kunne det næv-nes, hvordan den aktuelt meget populære læringsstilspædagogik kan forstås som en pædagogisk praksis, der har rødder tilbage til den kognitive psykologis informationsprocesseringsparadigme.

Den historisk-epokale gennemgang er imidlertid også van-skelig at foretage uden at blive for firkantet og stereotyp. Nielsen & Tanggaard er selv opmærksomme på problemstillingen. Men det ændrer ikke ved, at fremstillingen sine steder bliver lovligt uniform. Eksempelvis kan der stilles spørgsmålstegn ved, at det senmoderne karakteriseres som en periode, hvor der teoretisk primært har været fokus på menneskelige relationer og sociali-tet. Fremstillingen af især det senmoderne kunne have viet mere plads til at beskrive de mange stærkt paradoksale bevægelser, som kendetegner aktuel pædagogisk psykologi og praksis.

Der kunne fx være gjort mere ud af, at vi inden for visse dele af den pædagogiske psykologi ser en fremvækst af en mere kon-tekst- og relationssensitiv forståelse af pædagogisk-psykologiske problemstillinger, samtidig med at vi på den anden side oplever flere individualiserende tiltag som eksempelvis modulisering af uddannelser, fokus på individuelle læreplaner, ansvar-for-egen-læring osv.

› ANMELDELSE


Pædagogisk psykologi

Titlen forpligterI bogens anden del følger tre kapitler, der alle tematiserer forhol-det imellem den pædagogisk-psykologiske forskning og profes-sion. Således leverer et af kapitlerne en grundig beskrivelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning og praksis i særligt PPR-regi.

Gennemgangen følger den tidligere præsenterede epokale fremstilling og beskriver, hvordan den pædagogisk-psykologiske praksis har bevæget sig fra et individualistisk og stærkt testori-enteret udgangspunkt til det aktuelle fokus på konsultative prak-sisformer i PPR. Kapitlet leverer flere spændende analyser af udfordringerne med at arbejde konsultativt i PPR. Det er en klar styrke ved bogen, at den i analyserne af den pædagogisk-psyko-logiske praksis og profession viderebringer den historisk-epo-kale fremstilling.

I senere kapitler bliver bogen mere diskuterende. Et kapitel tager fat i evidenskravet og implikationerne for pædagogisk psykologi. Evidensbegrebet skitseres, hvorefter der med ud-gangspunkt i LP-modellen kritisk diskuteres, hvordan evidens-kravet manifesterer sig i pædagogisk praksis. Kapitlet leverer flere overbevisende argumenter imod den tilsyneladende bredt

accepterede holdning, at forsknings- og evidensbaseret pædago-gisk praksis i sig selv er en garanti for kvalitet.

Bogen er afslutningsvis forsynet med nogle fine og pædago-giske lister over henholdsvis centrale personer, centrale begreber og centrale videnskabsteoretiske positioner.

At kalde en bog for en grundbog forpligter! Som læser for-venter man en bred og samlet introduktion til et felt. Kritisk kan det indvendes, at Nielsen og Tanggaard udelader mange pæda-gogisk-psykologiske teorier og emner fra deres grundbog. Der kunne have været mere fokus på specialpædagogisk praksis eller på fænomener som mobning eller marginalisering. At det allige-vel er fuldt berettiget, at Nielsen og Tanggaard kalder deres bog en grundbog, skyldes, at den leverer et nuanceret og samlet overblik over et ellers meget fragmenteret felt.

Og jeg vil derfor på det varmeste anbefale både studerende, praktikere, undervisere og andre interesserede inden for det pædagogisk-psykologiske felt at læse bogen.

Thomas Szulevicz

Bogdata

Klaus Nielsen og Lene Tanggaard: ”Pædagogisk psykologi. En grundbog”. Samfundslitteratur, 2011. 286 sider. 298 kr.

Klaus NielseN og leNe TaNggaard

– en grundbog

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI

PædagogisK PsyKologi handler om de psykologiske aspekter ved

pædagogiske praksisser. Kort sagt: Hvordan tager man bedst muligt

hensyn til psykologiske fænomener som eksempelvis motivation

eller læring, når man tilrettelægger en intenderet forandringspro

ces for andre?

Som den første på dansk giver denne bog en nærmere afgrænsning

og beskrivelse af den pædagogiske psykologi. Bogen viser, hvordan

denne gren af psykologien udvikler sig i takt med moderniteten, og

hvordan disciplinen bliver afgørende for realiseringen af de vestlige

samfunds uddannelsessystemer. Bogen griber fat i udviklingen fra

den tidligt moderne periodes laboratorieforsøg med dyr til den sen

moderne pædagogiske psykologis studier af menneskers læring i

arbejdsliv og hverdagsliv. Der henvises undervejs til de praktiske

implikationer af forskellige teorier om læring, og bogen gennemgår

baggrunden for brugen af intelligenstests og konsultation i pæda

gogisk psykologisk rådgivning.

Bogen er skrevet til såvel professionsuddannelser som til bachelor

og kandidatuddannelser på universitetsniveau, men kan desuden

benyttes som overbliksskabende introduktion til pædagogisk psyko

logi blandt undervisere og udøvende praktikere.

ISBN 978-87-593-1426-5

156 mm156 mm110 mm 110 mm?? mm

23

0 m

m

samfundslitteratur.dk

Klaus NielseN, cand.psych. og

ph.d., er professor på Psykologisk

Institut, Aarhus Universitet. Klaus

Nielsen forsker i samspillet mellem

læring og social praksis, et interes

sefelt, som er udfoldet i hans ph.d.

afhandling Learning af the Academy

of Music as Socially Situated (1999)

og i bogen Mesterlære – læring

som social praksis (1999), som

han har redigeret sammen med

Steinar Kvale, samt i bogen Praktikkens læringslandskab

som udkom i 2003.

leNe TaNggaard, cand. psych.

og ph.d., er professor i pædagogisk

psykologi og leder af Center for

Kvalitative Studier og vidensgrup

pen Qualitative Studies ved Institut

for Kommunikation, Aalborg Uni

versitet. Lene Tanggaard forsker

i læring, kreativitet i skole og ar

bejdsliv og udvikling af kvalitative

metoder. Hun har senest udgivet

Fornyelsens kunst – at skabe krea

tivitet i skolen (2010), Kvalitative Metoder – en grundbog med

Svend Brinkmann (2010), Uren pædagogik med Thomas

Aastrup Rømer og Svend Brinkmann (2011), Følelser i ledelse

med Claus Elmholdt (2011) og I bad med Picasso – sådan b

liver du mere kreativ med Christian Stadil (2011).

OmSlag: marlene Diemar SHerar / imperiet

PÆD

AG

OG

ISK

PS

YK

OLO

GI

Kl

au

s N

iel

se

N

le

Ne

TaN

gg

aa

rd


› DEBAT

Offentlig støtte og liberalt erhverv

N år talen blandt privatpraktise-rende falder på ydernummer-ordningen, er det let at få enga-

gerede reaktioner. Ligeså på Dansk Psy-kolog Forenings generalforsamling i marts 2010, hvor formanden fra talersto-len lovede, at aftalen skulle ses efter i sømmene med en tidssvarende revision til følge.

På Selvstændige Psykologers general-forsamling i 2009 og november 2010 gik bølgerne også højt i forhold til ydernum-merordningen, herunder om Selvstændi-ge Psykologers Sektion skulle opsplittes i to, fordi vilkårene er så forskellige for de to grupper med og uden nummer. Forsla-get om opsplitning blev nedstemt, og endnu en gang betonedes behovet og nødvendigheden af en revision af ordnin-gen, indeholdende en overordnet ny-tænkning af, hvordan både ydernummer- og ikke-ydernummer psykologer kan være i den samme sek tion og trække på samme hammel.

Efter mere end to års debat havde vi håbet, at der var kommet en mere synlig tilnærmelse mellem de to grupper af selvstændige psykologer. Psykologfor-eningen er kørt videre i det én gang fast-lagte spor og har forhandlet en ny over-enskomst hjem med regionerne, som inddrager nye klientgrupper uden at have sikret sig konsensus herom i forhold til debatten på generalforsamlingerne. Den nye overenskomst blev vedtaget med overvældende flertal, men uden at psyko-loger uden for ordningen, som med den nye aftale får formindsket eksistens-grundlaget, kunne afgive stemme herom. Ville den nye aftale overhovedet være blevet vedtaget, hvis gruppen af selvstæn-dige psykologer uden for ordningen også var blevet spurgt?

deBatindLÆg

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

Selvstændige psykologer uden for ordningen savner demokratiske rettighe-der, dvs. at blive spurgt, før og efter at der er forhandlet ny overenskomst, som også vedrører os. Vi savner en centralt styret klar kommunikation og dialog med de forskellige grupper af privatpraktiserende i foreningen med det formål at regulere og formulere en klar sammenhængende politik, der kan varetage den samlede gruppe af privatpraktiserende psykolo-gers interesser. Formulering af politik og retningslinjer for bæredygtig regulering af privatpraksisområdet, sådan at der sikres lige konkurrencevilkår. Herunder formulering af retningslinjer for adkomst til at arbejde inden for sygesikringsområ-det. Aktuelt har 392 psykologer ansøgt om ca. 57 ydernumre. Det er et meget konkret udtryk for, at der eksisterer en betydelig restgruppe, og det høje antal viser, at det er blevet for svært at stå udenfor ydernummerordningen.

Vores forslag er:1) Regulering af privatpraksisområdet

gennem etablering af a) loft over indtje-ning under praksisoverenskomsten for den enkelte ydernummerpsykolog, b) mulig-hed for halve ydernumre, c) provenuet bruges til etablering af flere ydernumre.

Dette vil øge klienternes mulighed for at udnytte sygesikringsordningen samt eliminere flaskehalse, idet den offentlige støtte til psykologbehandling vil blive bredt ud til flere privatpraktiserende psykologer.

2) Regulering af praksiskandidat ord-ning med henblik på dels at sikre en bæ-redygtig balance mellem behandlingsop-gaver og uddannelsesdel under sygesik-ringen, sådan at psykolog fagets legitimi-tet ikke undergraves, og dels at sikre at praksiskandidat ordningen ikke yderlige-

re skævvrider de i forvejen ulige konkur-rencevilkår.

Vi foreslår derfor: a) retningslinjer for, hvor mange praksiskandidater der kan være på landsplan, at de maks. må have 15 klienter om ugen under praksisoverens-komsten, at der skal være et minimum antal supervisionstimer om ugen til prak-siskandidaten, b) retningslinjer for annon-cering for at sikre klienterne et reelt grundlag at vælge psykologbehandling på, samt c) at samarbejdsparter på området skal informeres om, at praksiskandidato-rdningen er en uddannelsesstilling, der dermed også er en undtagelse i forhold til, at behandling med offentlig støtte udføres af ikke-autoriserede psykologer.

En regulering af privat praksisområ-det er blevet yderligere aktualiseret af forsikringsselskabernes offensive brug af lægehenvisninger, før end brugerne kan få hjælp via deres sundhedsforsikring.

Vi har et stort ønske om, at det i år på generalforsamlingen vil lykkes at få en god debat om disse forhold og få samlet gruppen af selvstændige psykologer, så vi sammen kan finde en løsning, der er god for os alle.

Arne Lyngby og Charlotte Morvad


› DEBAT

Kommentar:

Jeg tillader mig at henvise til min kom-mentar til debatindlægget i sidste num-mer af Psykolog Nyt. Som også indsen-derne minder om, bliver der anledning for begge grupper til at drøfte spørgsmå-lene på sektionens generalforsamling.

Køn på dagsordenen

Blot en enkelt ting: Det kan af indly-sende grunde kun være medlemmer om-fattet af en overenskomst, der har stem-meret, når overenskomsten fornys og eventuelt revideres. Der rejser sig helt vilde problemer, hvis vi tænker i alterna-tiver. Dette uanset min forståelse for, at der naturligvis er dilemmaer. Disse di-

lemmaer må dog ikke overskygge, at der er langt flere vilkår, der binder de liberalt udøvende psykologer sammen, end der adskiller.

Roal Ulrichsen

D ebatten fortsætter på baggrund af Frej Prahls artikel ”For mænde-nes skyld”, Psykolog Nyt 13/2011.

Artiklens holdning var, at terapi i sin natur er kvindelig, hvad der udgør en barriere for, at mænd opsøger psykolog.

I sit debatindlæg (P-Nyt 18/2011) henleder Finn Korsaa opmærksomheden på, at ophavsmændene til samtaleterapien rent faktisk er ophavsmænd. Det er mænd, der har udtænkt tankerne om-kring samtaleterapi, javist. Men kan man deraf slutte, at terapi så nødvendigvis må være maskulin? Naturligvis ikke. Ligesom det ikke er maskulint at gå i kjoler, selv om de fleste kjoledesignere er mænd.

Dertil kommer, at de fleste terapeuter er kvinder. Mandlige terapeuter forvalter muligvis samtaleterapien anderledes, gør den mindre ”samtaleopfordrende”. Jeg har fx hørt fra mandlige terapeuter, som med stort held har eksperimenteret med alter-native ”settings” for samtalen. Det kon-ventionelle arkitektoniske setup, hvor klient og terapeut sidder over for hinan-

den, er vildt angstprovokerende for de fleste mænd, så snart følelser er dagsorde-nen for mødet. En jobsamtale havde væ-ret en anden historie.

Når det er sagt, bliver vi simpelt hen nødt til at være mere ambitiøse, hvis vi vil nå vores mandlige brødre. Vi kunne be-gynde med et erfaringskatalog, hvori alle terapeuter, der på den ene eller anden måde har med mænd at gøre, kan dele deres terapeutiske erfaringer.

Dernæst må vi gå skridtet videre og opgive vores idé om behandling. Fordi behandling er enormt usammenhængen-de med en maskulin selvforståelse.

Mit forslag lyder, at det mest oplagte sted at forsøge sig med et sådant ”ikke-behandlings”-initiativ, er på erhvervsud-dannelserne, fordi: 1) De fleste elever på erhvervsuddannelsen er mænd, som har 2) brug for hjælp: Frafaldet på EUD er langt højere end almindelige ungdoms-uddannelser, hvilket blandt andet skyldes psykiske vanskeligheder. 3) Ordningen kan forholdsvis let implementeres på

EUD. 4) Ordningen bliver netop ikke behandling, men en obligatorisk del af uddannelsen.

Her foreslår jeg, at vi etablerer nye studievejledninger, hvor studievejlederen er kombineret psykolog/studievejleder. Ansatser til en sådan ordning har jeg beskrevet i mit bachelorprojekt ”at vælge med vilje”, 2011.

Vi bliver også nødt til at indse, hvor-dan psykologien har et medansvar for den stigende feminisering i samfundet. Ved at fremelske og videnskabeligt aner-kende bestemte konflikthåndteringsmeto-der (i vores tilfælde samtalen), dømmer man andre ude. Fak tum er, at kvinder i særlig grad behersker de former for kon-flikthåndtering, vi psy kologer blåstemp-ler. Mændene bliver tabere.

Fordi mændene behersker et andet sprog, som uretfærdigt bliver dømt ude som forkert. Vi ønsker ikke mændenes mere fysiske sprog. Fordi vi altid associe-rer det med hustruvold eller fysisk lemlæ-stelse. Vold bliver over én kam gjort til


› DEBAT

noget forfærdeligt farligt. Det er yderst uheldigt, for volden gemmer på potentia-ler, fordi den på mange måder er et vilkår. Jeg er selv opdraget ud fra et ikke -volds-perspektiv. Når det hele gik mig imod i skolen, lærte jeg at rumme de andres vrede. Hernæst fik jeg smarte bemærk-ninger med i skole, som skulle afhjælpe drillerierne. Lige lidt hjalp det. Så jeg rummede og rummede, til jeg sidst var ved at springe i luften. En dag sprang jeg så i luften. Som en rummelig, fredsel-skende lille dreng nu kan gøre det. Det blev ikke voldsomt, men jeg fik på en meget fysisk måde markeret over for en mobber, at min grænse altså var nået.

Den grænse forstod han. Fordi jeg endelig talte hans konfliktsprog! Der var hverken gået skår af mig eller ham, tvært-

imod var vores relation blevet tættere. Jeg er langt fra et enestående eksempel. Flere og flere drenge vil føle præcis det samme, fordi man i samfundet i al almindelighed og psykologien i særdeleshed er med til at diktere, hvordan man (ikke) bør konflikt-løse.

Vi må acceptere, at vold er en del af mænds og især unge drenges kommuni-kationsrepertoire. Og ikke være så bange for den. Det er vi desværre, og måske der-for har der været en tendens til at nedgø-re denne udtryksform. Men vi slipper ikke for den. Enten rummer man den, som jeg gjorde, indtil man er ved at blive ædt op indefra. Eller også bliver den i det skjulte udtrykt langt mere perfidt.

Af praktiske eksempler på dæmonise-ringen af vold kan nævnes fænomenet

”ikke-voldelig” kommunikation, hvor girafsproget vinder over det primitive ulvesprog. Jeg er ikke i tvivl om, at man har gjort alt dette i bedste mening. Konsekvensen er alligevel, at mange børn og mænd er blevet, og bliver stadig, ofret på det ”ikke-voldelige” alter.

Hvis vi er interesserede i at gøre en forskel må køn for alvor komme på dags-ordenen. Især det mandlige køn, som (altid?) har været kraftig forsømt i psyko-logien. Vores værktøjskasse er mildest talt mangelfuld. Lige nu er vi en del af proble-met. Hvis vi vil være en del af løsningen, må vi gøre tingene fundamentalt anderle-des.

Frej Prahl

amputeret virkelighed

P sykologer har bidraget ved udar-bejdelsen af en TERM-model, en efteruddannelsesmodel for læger,

der er hentet i England. Den skal bruges af praktiserende læger til at stille liaison-psykiatriske diagnoser, hvorved menne-sker med nye sygdomme og overfølsom-heder vil blive frataget retten til udred-ning af deres lidelser. I stedet skal de behandles med psykofarmaka og kognitiv terapi, som kan forværre deres lidelser, og de kan udsættes for tvangsbehandling for at få udbetalt sygedagpenge.

Det er tilladt for læger at udøve et skøn uden for eget speciale, og nu er det praktiserende lægers tur til ikke blot at udøve et skøn, men at diagnosticere liai-sonpsykiatriske lidelser. TERM-modellen giver angivelig redskaber, så læger kan diagnosticere somatiseringer og funktio-nelle syndromer ud fra et subjektivt kli-

nisk skøn. Det er lægevidenskabeligt uholdbart, men læger er angiveligt usikre på nye overfølsomhedssygdomme, og Sundhedsstyrelsen har nedlagt det aller-gologiske speciale. Med TERM-modellen vil de praktiserende læger blive mindre belastet af denne patientgruppe. Reelt er der tale om fejldiagnosticering og fejlbe-handlinger. Hvem har tilladt psykiatrisk diagnosticering uden for eget speciale, og er det i overensstemmelse med god læge- og psykologetik?

Læger og psykologer ved for lidt om tidens multisystemlidelser, og der er brug for opdateret viden. Mon problemet bli-ver løst med en ny ”Vejledning om Funk-tionelle lidelser”, som har til formål at spare penge i kommuner, sundhedsvæse-net og på forsikrings- og pensionsområ-det? Speciallæge Henrik Isager har netop udgivet bogen ”Blinde Pletter” – Om

lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed” på forlaget Ho-vedland. Også psykologer har en ampute-ret virkelighed vedrørende nye overføl-somheder som EHS, ElektroHyperSensi-tivity og MCS, Multiple Chemical Sensiti-vity.

Miljøofre skal hverken diskrimineres eller fejlbehandles hos læger og psykolo-ger. De har ret til udredning af deres li-delser og optimal behandling. Når bela-stende miljøfaktorer fjernes, så får men-nesker med EHS og MCS det meget bed-re.

Fejlbehandling ud fra en amputeret virkelighed kan koste dyrt på lang sigt.

Bente-Ingrid Bruun


› MØDER & MEDDELELSER

RefeRat af foRRetnings - uDvalgsmøDe 26. septemBeR 2011Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen og Arne Grønborg Johansen. Fra sekreta-riatet: Marie Zelander, referat. Afbud: Eva Secher Mathiasen på grund af barsel.

1. Godkendelse af dagsorden.Dagsordenen blev godkendt.2. Godkendelse af referat.Der var ingen bemærkninger til refe-

rat af 12. møde i forretningsudvalget, 29. august 2011, som blev godkendt.

3. Børne- og Familiepsykologisk Fagnævn.

Forretningsudvalget godkendte, at Mathilde Sandager og Mariann Rugård Jensen indtræder som nye medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk fagnævn.

4. Gerontopsykologisk Fagnævn.Forretningsudvalget godkendte, at

Iben Estrup Andersen indtræder som nyt medlem af Gerontopsykologisk Fagnævn efter Ingrid Lauridsen.

4.a. ”En af os”-projektet.Rie Rasmussen orienterede om pro-

jektet ”En af os” om afstigmatisering af psykisk sygdom, og som ligger under Komiteen for Sundhedsoplysning. Dansk Psykolog Forening er blevet opfordret til at udpege en psykolog til følgegruppen, og Hospitalssektionen og Fagligt Selskab for Psykologisk Psykiatri er blevet bedt om i fællesskab at pege på en kandidat.

Forretningsudvalget gav grønt lys til at den, som sektionen og selskabet peger på, kan udpeges til følgegruppen.

4.b. Konference om psykologi.Roal Ulrichsen orienterede om, at

EFPA og EU i fællesskab afholder en konference for EU parlamentarikere om psykologi. EFPA’s medlemsorganisationer er blevet bedt om at byde ind med rele-vante emner og oplægsholdere.

Forretningsudvalget tiltrådte Roal Ulrichsens forslag om, at Danmark bidra-ger med undersøgelsen: ”Evaluering af ordning med psykologbehandling af per-soner med let til moderat depression”

som blandt andet Rita Fjeldsted står bag, samt at hun og Roal Ulrichsen deltager fra Dansk Psykolog Forening.

4.c. NAC – personalia.Forretningsudvalget godkendte ind-

stillingen fra UFU, om at Svend Brinkmann indtræder i NAC i stedet for Jens Kvorning. Forretningsudvalget kun-ne dog ikke tiltræde den anden kandidat, der var bragt i forslag, da denne ikke er psykolog.

5. Bestyrelsesseminar, oktober 2011.Det aftaltes, at formanden, næstfor-

manden og direktøren udarbejder pro-gram.

6. Udkast til BM-dagsorden.Forretningsudvalget tilrettede besty-

relsesdagsordenen (15. møde).7. Eventuelt.Forretningsudvalgsmødet rykkes til

25. oktober 2011.

P sykolog Dorthe Olesen, Ågerup ved Holbæk er pludselig død, blot 44 år gammel.

Hele livet var Dorthe et aktivt og engageret menneske, uanset om det var som psykologistuderende, som medarbej-der eller leder i psykologfagligt regi.

Efter uddannelsen som cand.psych. ved Københavns Universitet i 1993 blev hun ansat i Tølløse Kommune, hvor jeg lærte hende at kende. Allerede dengang som ret ung psykolog havde Dorthe mar-keret sig på ”sine” skoler og institu tioner.

Det gode samarbejde i kommunalt regi medførte, at vi aftalte på et tidspunkt at ville etablere os som selvstændige psy-kologer sammen. Der gik ikke længe, fra ideen var skabt, til Dorthe havde besluttet sig for, at nu skulle hun være selvstændig. Sammen skabte vi i 2001 ”Psykologerne

› MINDEORD

Dorthe Olesen dødved Fjorden” i Holbæk, hvor vi havde klinikfællesskab i flere år.

Dorthe havde en usædvanlig evne til at være respektfuld over for andre på en sådan måde, at det, som var vigtigt for den anden, fik plads. Hun har sammen med sin mand haft flere plejebørn boen-de og brændte for at være i kontakt med og gøre en forskel for unge mennesker, som havde fået en skæv start på livet.

Hun var også en dygtig supervisor for kommunalt ansatte støttepersoner, lærere og pædagoger på flere opholdssteder og specialskoler, bl.a. lærerne på specialsko-len ”Farmen”, og hun var psykolog for eleverne på opholdsstederne ”Ousbjerggaard”, som samarbejdede med ”Farmen”. Eleverne på disse institutioner er socialt belastede og psykisk syge unge.

I 2008 fik hun tilbudt jobbet som

behandlingsan-svarlig leder for alle tre oven-nævnte instituti-oner. Hun var med til at udvik-le ”Farmen” og de to opholdsste-der i samarbejde med den økonomiske leder, og det har været en krævende opgave i sparetider. Skønt økonomien var stram, ville Dorthe ikke gå på kompromis med kvaliteten af institutionernes arbejde. Der var ingen, som var i tvivl om, at Dorthe altid var på de unges side og talte som deres ”advo-kat”.

Alt, alt for ung er Dorthe nu død. Hun vil blive husket og savnet af mange.

Annette Klink

PRIVaTFOTO


› MØDER & MEDDELELSER

KReDse

Kreds Vestsjælland

› Fyraftenskomsammen

For psykologer med arbejdsplads i Vest-sjælland.

Tirsdag 13. december 2012 kl. 17.00 i Psykologisk Klinik, Nytorv 13, 2. sal, Slagelse. Efter velkomst i Psykologisk Klinik Slagelse spiser vi en hyggelig mid-dag på udvalgt restaurant i Slagelse.

Alle psykologer med arbejdsplads i området for det gamle Vestsjællands Amt opfordres til at deltage i arrangementet – kom og mød psykologer fra forskellige typer arbejdspladser, og hør mere om, hvad din kreds kan tilbyde af kurser. For-målet med arrangementet er at net værke:

Vi får mulighed for at høre om hinan-dens arbejdspladser, at dele frustrationer og glæder, at lære hinanden at kende, at hygge og snakke.

Arrangementet er gratis inkl. forplej-ning, tilmelding dog nødvendig til [email protected] senest tre dage før af hensyn til bordbestilling mv.

Kredsstyrelsen, v/Heidi Jeppesen

Kreds Aarhus

› Arrangementer 2011-2012

Temaeftermiddag 30. november 2011 kl. 13.00-16.00: Supervision af andre fag-grupper v/Benedicte Schilling, specialist og supervisor i børnefamiliepsykologi.

Fyraftensmøde 8. december 2011 kl. 16.00-18.30: Undersøgelse og udredning af voksne med en anden etnisk baggrund end dansk, v. cand.psych. /Lottesophia Gordon.

Kursus 6.-7. februar 2012 kl. 9.00-16.00: Supervision af andre faggrupper v/Benedicte Schilling.

Fyraftensmøde 15. marts 2012 kl. 16.00-19.00: Diagnosesamfundet v/Svend Brinkmann, professor i psykologi.

For yderligere information. Se kred-sens hjemmeside på www.dp.dk.

Lottesophia Gordon

Kreds Fyn

› Foredrag: Unge i moderniteten

Andet foredrag i en række holdes den 19. januar 2012 kl. 9-16 i Mødecenter Oden-se, Buchwaldsgade 48, Odense. Pris 500 kr. Tilmelding: [email protected].

Emnet denne dag er: Unge i moderni-teten – moderne mistrivselsytringer, identificering og intervention. Ved psy-kolog Ida Koch.

Flere og flere store børn og unge rea-gerer med indadvendte symptomer, når livet bliver for svært. De går ´stille´ og diskret med deres problemer, har svært ved at række ud efter hjælp og har ofte meget lidt tillid til at hjælp hjælper. For nogle er den traditionelle psykologiske tilgang fremmed og ubehagsskabende. Hvordan ’spotte’ disse unge og hjælpe dem videre?

Tilmeldingsfrist: 9. januar 2012.Susanne Wich

selsKaBeR

Psykologisk Selskab for Forsknings

metodologi

› Foredrag

Brug pc-programmet Mplus til at lave psykologiske modeller – se demonstra-tion af hvordan v/Jan Ivanouw.

Psykologiske modeller handler om at opstille og afprøve sammenhænge mellem begreber. Der er to trin: 1. Begreberne skal måles. 2. Man skal undersøge, hvilke sam-menhænge der er mellem de målte begre-ber. Man finder imidlertid i mange under-søgelser ikke de sammenhænge, som man ville vente, fordi det første trin ikke funge-rer. Målinger er fejlbehæftede. Der er dels usystematiske fejl (støj), dels reagerer må-lemetoderne ofte også på andre faktorer end de ønskede.

Med pc-programmet Mplus kan man gennemføre begge trin i en psykologisk undersøgelse. Hovedpunktet bliver de-monstration af anvendelsen af Mplus. Interesserede kan medbringe egen bærbar pc. Læs mere fyldestgørende herom på www.forskningsmetode.dk.

Tid og sted: Onsdag 7. december 2011 kl. 19.30-22 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Gratis for selskabets medlemmer. Årligt kontin-gent er 100 kr. (50 kr. for studerende).

Tytte Hetmar

Dansk Psykodrama Selskab

› Generalforsamling

Selskabet indkalder til generalforsamling den 2. februar 2012 kl. 18.15 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden ifølge vedtæg-terne.

Helle Gry Pedersen

Fagligt Netværk for Konsultativ Metode

i PPR

› Debat- og temaeftermiddag & general-

forsamling

Tid og sted: 10. januar 2012 kl. 12-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, København Ø.

Vi har inviteret Ole Henrik Hansen, PhD-fellow, Aarhus Universitet, for op-læg og diskussion over temaet: Hvad er PPR’s mål og metoder i daginstitutioner, hvordan kan de udvikles?

Ny forskning viser, at mange små-børns hverdag ikke møder de krav, som må stilles til et tilstrækkeligt stimulerende børnemiljø. Helt konkret har fx børn i nogle af de danske vuggestuer så lidt kontakt med voksne, at det vil gå ud over deres sprog.

Arrangementet er gratis, tilmelding ikke nødvendig. Medlemmer af Netværk for Konsultativ Metode i PPR og andre interesserede kandidatmedlemmer i Dansk Psykolog Forening er velkomne.

Arrangementet følges af generalfor-samling i Fagligt Netværk for Konsultativ Metode i PPR kl. 16.30-18. Medlemmer i Netværket er velkomne til at deltage i generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Ingrid Busck


› RUBRIKANNONCER

i øvRigt

JoanSøstrenes Rådgivning i Aarhus

› Temadag om vold og voldtægt mod kvin-

der

Fredag 16. december 2011 kl. 10-16 på Aarhus Sygehus, Auditorium 1, Bygning 4 Tage-Hansens Gade 2, Aarhus C.

Program: Kl. 10.15: Behandling af mænd, der udøver partnervold v/Lone Algot Jeppesen, cand.psych., Dialog mod Vold. Kl. 11.45: Behovet for kvindekrise-centre, hvordan hjælper vi kvinder og børn? v/Lene Johannesson, sekretariatsle-der, Landsorganisation af Kvindekrise-centre. Kl. 13.30: Traumeheling i krops-orienteret psykoterapi v/Marianne Drey-er, psykoterapeut og cand.pæd. Kl. 16.00: Afslutning.

Se www.joan-soestrene8000.dk.Ingerlise Andersen

Dansk Carl Rogers Forum

› Åbent møde

Fredag 6. januar 2012 kl. 13.30-17.00 holdes åbent møde med temaet: ”Forskel-lene i opfattelser af Carl Rogers’ teorier om personlighed og psykoterapi”, v. cand.psych. Lisbeth Sommerbeck.

Program: Der er tale om en fortsæt-telse af sidste møde, hvor der var så livlig drøftelse af oplæggets første punkter, at vi måtte udskyde drøftelsen af de sidste.

Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade 13 B, Sorø. Vi arrangerer transport til og fra stationen for deltagere, der kommer med tog. Meddelelse om ønske herom, med ankomsttidspunkt til Sorø Station, bedes givet til Allan Larsen, [email protected], eller Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis, bortset fra at man bedes lægge 40 kr. i kassen til lidt at drikke og spise og til lokaleudgifter.

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck

Kreds København- Frederiksberg

Workshop: “Psychodynamic Trauma

Therapy”v. Lutz Wittmann, PhD, MA

Trauma has been a central concept for psychodynamic theory and practice for more than 100 years resulting in strong mutual influences between psychotraumatology and psychodynamic therapy. In this workshop, psychodynamic concepts and techniques will be illustrated avoiding school-specific terminolo-gy and evaluated for their evidence base. Prominent examples are the interaction of trauma and the personality of the trauma survivor and his relationship with the therapist. Using informa-tion from patient-therapist interaction for individually tailoring interventions and the role of therapists’ emotional reactions will be further topics. Large room will be given for participants to di-scuss cases of their own clinical work. Possibilities of integrating psychodynamic approaches into non-psychodynamic trauma therapy will be illustrated.

Underviseren: Lutz Wittmann, PhD, MA. Department of Psychiatry and Psycho-therapy. University Hospital Zurich, Zurich, Switzerland. Comple-ted his MA in psychology at the University of Koblenz-Landau, Germany in 2001. In 2002 he was employed at the Department of Psychiatry and Psychotherapy of the University Hospital Zurich, Switzerland. Since that time, he received his PhD on psychopa-thology after accidental injuries at the University of Bern, and completed psychotherapy training at the Psychoanalytical Semi-nar Zurich. In summer 2008 he established the ISTSS Special Inte-rest Group „Psychodynamic research and treatment“ which he has been chairing since. In 2009, he was awarded the Young Minds in Psychotraumatology Award by the European Society for Traumatic Stress Studies (ESTSS). In 2011 he was appointed psy-chological head of the outpatients trauma ward of the Depart-ment of Psychiatry and Psychotherapy of the University Hospital Zurich. In the same year, he was elected to the board of direc-tors of the ESTSS.

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under psy-kotraumatologi 14.4.4.2.4. Valgfri del.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kø-benhavn Ø. Lokale 2A+B.Tid: Den 21. januar 2012 kl. 9.30-16.30. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 9.15.Pris: Kr. 1200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Bemærk den lave pris er baseret på, at vi alle hjælper til med det praktiske.Tilmelding: Senest torsdag 15. december 2011 kl. 18.00 til Louise Svendsen pr. mail: [email protected]. Oplys: navn, e-mail og telefon-nummer (fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’Lutz’ i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger. Kredsmed-lemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og sel-skaber er også velkomne.


› RUBRIKANNONCER

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Grundkursus i klinisk hypnose København

EKSTRA KURSUSmed cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi Inge Guldal Lørdag 25. februar kl. 10.00-17.00 og

søndag 26. februar 2012 kl. 09.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv. Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for kli-nisk hypnose.

Kurset vil bl.a. omhandle:

• Hypnosenshistorie• Hvordanoghvorforhypnosevirker• Detbevidsteogubevidstesind• Indikationerogkontraindikationerforbrugafhypnose• Denterapeutiskerelation• Hypnotiskeinduktionsteknikker• Brugenafsuggestioner• Dehypnotisering• Selvhypnose

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddan-nelsen i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundheds-psykologisk specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2. Psykopatologi specialist uddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. www.ingeguldal.dkHurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost. Rabatpris for grund-og fortsæt-telseskursus: 5.500 kr. for medlemmer af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer.Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1 og 2, det er billigst for dig.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller e-mail: [email protected]. Tilmeldingsfrist: Mandag 23. januar 2012. Deltagerantal: Max. 15.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Fortsættelseskursus i klinisk hypnose København

EKSTRA KURSUSmed cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi Inge GuldalLørdag 28. april kl. 10.00-17.00 og

søndag 29. april 2012 kl. 9.00-16.00i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset, og som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres tera-peutiske arbejde.

Kursusform mv. Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstra-tioner og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multi-sensorisk undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og på – hypnotisk indlæring.

Kurset vil bl.a. omhandle:

• Fordybelseiteoriogpraktikfragrundkurset• Nyeinduktions-ogfordybelsesmetoder• Ideomotoriskrespons• Direkteogindirektesuggestioner• Posthypnotiskesuggestioner• Brugafhypnoseidetkliniskearbejde• Hypnoseterapi• Personligstilogegneforslag/scripts• Evaluering

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddan-nelsen i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. www.ingeguldal.dkHurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost. Rabatpris for grund-og fortsæt-telseskursus: 5.500 kr. for medlemmer af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer.Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1 og 2, det er billigst for dig.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org. under menupunktet ”Kursustilmelding”Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller e-mail: [email protected]. Tilmeldingsfrist: Mandag 26. marts 2012. Deltagerantal: Max. 15.


› RUBRIKANNONCER

Dansk Psykodrama Selskab

inviterer til 2 dages workshop Den 03.02.-04.02.2012 med

Eduardo Verdu, Leder af Norsk Psykodrama Institut

Forbudte FølelserI vores spejlbilleder er vi søde, generøse, glade, tolerante og åbne! Intet had og prestige-jag, ingen kynisme, hån, fordomme, dømmesyge eller jalousi får lov at blive synlig… Man vil jo gerne elskes! Dette kræver en stor personlig disciplinering af de forbud-te følelser hos hver enkelt af os. Vi vil hverken tage ejerskab af – eller vise – det forbudte. Samtidig er vi kollektivt fascinerede af vold igennem nyhedsformidlingen og underholdningsindustrien. Verden er præget af konflikt, og fængslerne er fulde af dem, der ikke klarede at holde det stygge borte… Hvordan ville verden se ud, hvis vi ikke fornægtede de forbudte følelser, men mødte had og foragt, menneskelig desperation – også vores egen – med barmhjertighed?

Eduardo Verdu er 3. generations psykodramatiker. Han evner det klassiske psykodrama (Moreno) og er samtidig en fornyer inden for feltet. Han arbejder på én gang empatisk, dynamisk, kreativt og velstruktureret med stor respekt for vigtigheden af rammerne og etikken i det terapeutiske arbejde. Eduardo har gode og le-gende warm-ups.

Eduardo har været gæst i Dansk Psykodrama Selskab flere gange med stor succes og tilslutning. Han er T.E.P. i psykodrama, leder oghovedpsykodramalærerpåNorskPsykodramaInstitut,bache-lor i systemisk familieterapi. Han holder psykodramaworkshops over det meste af Europa.

Workshoppen finder sted: Fredag den 3. februar 2012 kl. 10-18 og lørdag den 4. februar 2012 kl. 9-16.Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kø-benhavn Ø.Pris: For medlemmer inkl. frokost, kaffe/te/kage samt morgen-mad lørdag 975,00 kr., 1300,00 kr. for ikke-medlemmer. Medlemskab: 150,00 kr.Tilmelding sker ved betaling til Dansk Psykodrama Selskab: Konto i Lån & Spar Bank: 0400-4012612325.Sprog: Eduardo taler et letforståeligt norsk. Merit: 12 timer under tilvalg E, psykoterapi/gruppepsykoterapi.Max 20 deltagere. Hurtig tilmelding anbefales!

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

Vil du vide mere om uddannelse til EMDR terapeut:

klik ind på www.EMDRUddannelsescenter.dk eller på www.EMDR.dk Næste grundkursus er den 2. til 4. februar 2012.

Intensivt internat med mulighed for fordybelse

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi / Stressreduktion –

Kreta – DanmarkMindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3

eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness?

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)

Kognitiv Center Fyn udbyder på 9. år kurser i Mindfulness-baseret kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri MSc Bodil Andersen. Målgruppe: Psykologer, læger og tværfagligt sundhedspersonale.

Kreta:Sted: www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m. fra van-det, eneværelser med udsigt til hav og bjerge).

Trin 1: 19.04 - 26.04.2012: Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv.Trin 2: 04.10 - 11.10.2012: Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1.

Kerteminde:Trin 1 A (4 dage): 28-29/2 + 14-15/3 2012. Trin 1 B: 19- 20/9 + 31/10-1/11 2012.Trin 2 A (5 dage): 7-8/3-2012 + 4-6/6-2012. Trin 2 B (5 dage): 11-12/3-2013+8-10/4-2013.

TRIN 3 – Helnæs, Fyn:Trin 3 (4 dage): 11-14/6 2012.

For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: www.kognitivcenterfyn.dk

Stort lokale ledigt midt i Svendborg

Vi er 2 psykologer, som søger en 3. til deling af et repræsen-

tativt lejemål på 204 m2.

Ring og hør nærmere: Louisa Henningsen &

Lene Wester : 4025 2150 / 6220 1096

2-3 gode lokaler

i nyindrettet lægeklinik centralt i Århus

udlejes til psykologer. Fælles venteværelse,

patienttoilet og køkken-alrum . Gode adgangs- og

parkeringsforhold.

Kontakt: [email protected]

tlf. 50 51 51 72 efter klokken 16.

v/psykologerne Lene Iversen, Peter Rasmussen, Lone Husby og psykiater Bodil Andersen




Hvor og hvornår: Kurset afholdes 2 gange, henholdsvis i København og AarhusKØBENHAVN: 9. og 10. januar 2012, kl. 9.30-15.30.Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.AARHUS: 23. og 24. januar 2012, kl. 9.30-15.30Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Aarhus C.

Tilmelding og praktisk:For medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse er gratis. Der vil blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.Tilmelding nødvendig senest 2. januar 2012 til kurset i København og senest 16. januar 2012 til kurset i Aarhus. Følgende oplysninger er nødvendige:Navn • Adresse • Telefon • Medlemsnr.• Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium) • Ønske om deltagelse i København eller Aarhus.

Tilmelding til: Mie von Holstein-Rathlou, [email protected] ledes af konsulenterne Jytte Andersen og Tine Andresen.

Hvor og hvornår:Kurset afholdes 4 gange: 2 gange i København og 2 gange i Aarhus.KØBENHAVN: torsdag 23. februar 2012 eller fredag 24. februar 2012, kl. 9.00-15.30. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.AARHUS: mandag 20. februar 2012 eller tirsdag 21. februar 2012, kl. 9.00-15.30. Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Aarhus C.

Tilmelding og praktisk:For medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse er gratis. Der vil blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.Tilmelding nødvendig senest 10. februar 2012 med følgende oplys-ninger: Navn • Adresse • Medlemsnr. • Kandidatstatus (færdig kan-didat eller mangler under/over 3 måneder af studium) • Ønske om deltagelse i København eller Aarhus med angivelse af kursusdato.

Tilmelding København til Mette Binding, [email protected], og Aarhus til Mie von Holstein-Rathlou, [email protected] ledes af konsulenterne Jytte Andersen og Tine Andresen.

NB. Det en forudsætning for deltagelse, at du senest 8 dage før kurset har mailet et udkast til en ansøgning og cv til en stilling.

2 gode tilbud til næsten færdige og nyuddannede psykologerVi anbefaler, at du melder dig til begge kurser, da de supplerer hinanden. (Kurserne gentages hvert halve år)

NB: Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forvisning af originale trans-

portbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Aarhus.

Kandidatkursusdage:

Ny i jobbet2 sammenhængende kursusdage, hvor du bliver indført i de for-hold, som du bør kende, når du starter på arbejdsmarkedet.

Kurset omhandler, hvad du bør vide om:• Hvordan vi kan hjælpe dig i din start på arbejdsmarkedet• Løn- og ansættelsesforhold• Efteruddannelse som autorisation og specialistuddannelse• A-kasse- og pensionsforhold • Psykologers faglige etik• Arbejdspladsens krav til en nyuddannet psykolog

Jobsøgningskurser:

Kom gennem nåleøjet1 kursusdag i jobsøgning, hvor alle jobsøgningens processer gennemgås, og hvor du får feedback på din ansøgning og cv.

Kurset omhandler, hvad du bør vide om:• Forskellige måder at søge job på• Hvordan skriver man en god ansøgning og et cv• Feedback på din ansøgning og cv i mindre grupper• Hvad er vigtigt i jobsamtalen, hvad gør du?


› RUBRIKANNONCER

www.annesaxtorph.dk

Deleuze& praksis

Workshop

1 dag7 juni 2012

København

NarrativAutorisations

gruppefor nye psykologer

14 dage - 86 timerStart 1 Februar 2012

København

Narrativ Supervision

workshop

2 dage20 - 21 september 2012

København

Uddannelses forløb

Tværfagligt basisår

18 dageStart februar 2012

København

NarrativFamilieterapi

Workshop

2 dage24 - 25 januar 2012

København

NarrativeBørnegrupper

Workshop

2 dage11-12 april 2012

København

NARRATIVEPERSPEKTIVERKonsultation Supervision Workshops Træning

København - Helsingør - Århus

[email protected] | Mobil 22160065

www.viauc.dk/videreuddannelse

BØRNEPSYKOLOGISKSPECIALISTUDDANNELSE

VIA University College i Holstebro udbyder igen temaer i relation til Psykologisk specialistuddannelse:

Autismespektret og børnepsykiatriske lidelser som en del af Det fælles børnemodul i foråret 2012Flere moduler i relation til psykologiske under-søgelsesmetoder udbydes ligeledes i foråret 2012.

Ovenstående er godkendt af Børnepsykologisk Fagnævn.

Læs mere på www.viauc.dk/videreuddannelse eller kontakt os på telefon 87551957 / 87551960

Ord

re n

r. 02

958

• JO

KI •

11.

11

Tid og sted: Odense, kl. 9-16, 7 dage: 26-27/1; 27-28/2; 10-11/3 og 24/5 2012.

Formål: At give deltagerne en sådan viden i forskningsmetodologi, at de er i stand til at vurdere empiriske undersøgelser, at foretage systema-tisk litteratursøgning og at undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale. Form: Foredrag, opgaver, læsning, diskussion, fremlæggelse, udar-bejdelse af eget projekt, vejledning, gruppearbejde.

Mål: Udarbejdelse af en skriftlig opgave eller lignende inden for et specialespecifikt område på postgraduat, videnskabeligt niveau.

Undervisere: Ask Elklit og medarbejdere ved Videnscenter for Psykotraumatologi.

Godkendelse: Kurset opfylder kravene til Specialistuddannelsen

Tilmeldingsfrist: 20. januar 2012.

Pris: Kr. 9.500,-.

Forskning og formidlingskursus Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU

Tilmelding og nærmere oplysning: [email protected]; Tlf. 65 50 23 20.


› RUBRIKANNONCER

Nordiske børne- og ungdomspsykoanalytikere tilbyder kursus i

Forskning og formidling I tilknytning til kurset ’Begreber og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi’ er der undervisning i kvalitative og kvantitative forsk-ningsmetoder (18 timer) samt mulighed for at få vejledning i forbindelse med at skrive en opgave (42 timer) og at få den eksamineret. Kurset er godkendt af fagnævnene i Dansk Psykolog Forening. Deltagelse i børnepsykoterapikur-set er ingen forudsætning for at deltage i kurset i Forskning og formidling, men kan også tilbydes dem, som ønsker at skrive opgave inden for voksen-området.

Kurset ’Begreber og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi’ er godkendt af Børnepsykologisk Fagnævn: 6.4.4.2.2 Psykologiske undersø-gelsesmetoder (18 timer) og 6.4.4.2.3 Psykoterapeutiske metoder (78 timer) og Psykoterapeutisk Fagnævn: 12.4.4.2.2 Grundlagsteori og klinisk teori (90 timer). Se www.gudrun-bodin.dk.

Lærere og eksaminatorer er: Rolf Sandell, psykoanalytiker i Svenska Psykoanalytiska Föreningen. Profes-sor emeritus i klinisk psykologi, Linköpings universitet. Visiting professor, University College London, Department of Psychology, Psychoanalysis Unit. Bo Sigrell, Ph. Dr., psykoanalytiker i Svenska Psykoanalytiska Föreningen. Professor ved Stockholms universitet i i forskningskurset klinisk psykologi. Anders Zachrisson, Fil. lic. specialist i klinisk psykologi med psykoterapi, børne-, ungdoms- og voksenpsykoanalytiker i Norsk Psykoanalytisk Forening. Lektor ved Oslo universitet.

Pris: Kr. 14 000.

Sted: Nordisk kursuscenter og lejrskole, Hillerød, www.hillerodhostel.dk

Tilmelding inden den 1. februar 2012 til [email protected].

Supervision tilbydes individuel og/eller gruppe

Anne Bovbjerg Tlf. 20 47 46 21

[email protected]

Start i januar 2011. Uddannelsen er godkendt af

Dansk Psykolog Forening med henblik på specialistuddan-nelsen med 30 timers teori og 30 timers live-supervision.

Se www.casper-aaen.com for mere information.

10 dages intensiv uddannelse i

Dialektisk Adfærdsterapi med professor Alan Fruzzetti

Susanne Mathiasen Cand.psych. Specialist i børnepsykologi Supervisor i børnepsykologi på speci-alistniveau Terapeutisk uddannelse ved Specular, Aarhus Tlf.nr. 2360 9516 [email protected]

Kirsten Børsting Cand.pæd.psych. Autoriseret International diplomuddannelse i narrativ terapi v/Maggie Carey, Narrative Practices Adelaide Tlf.nr. 5056 9932 [email protected]

KROP OG NARRATIVITET Autorisationsgruppe Aarhus

Ny gruppe starter fredag den 6. februar 2012.

Læs mere på www.psykologkirsten.dk under Nyheder.

Aarhus Lokaler til leje - 90 kr./timen.

www.phuset.dk Tlf. 2214 4180

Supervisionsgrupper Hvidovre eller Helsingør

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk

Tid: januar - juni 2012 Periode: Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timerStart: Fredag d. 13. januar 2012 Pris: 2 rater a 10.000 kr. Deltagerantal: 3-5Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 21. december 2011

Åben supervisionsgruppeTid: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17Deltagerantal: 3-8 Pris: Kr. 5.500 for 5 gange (20 timer)

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, supervisor i klinisk børnepsykologi.Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret- og narrativ terapi og supervision.

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 - også for individuel supervision. !


› STILLINGSANNONCER

!Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog NytUnder de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretari-atet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillids-repræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i den-ne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillin-gen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psy-kolog Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autori-sation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette

henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nu-værende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelses-vilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhand-les individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings se-kretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til [email protected]:• Stillingsopslaget.• Din ansøgning.• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).• Seneste lønseddel.• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

NÅR DU SØGER JOB

Vil du være med til at starte et nyt opsøgende

team med tidlig opsporing af psykose?

Region Sjælland, Psykiatrien Øst søger en

psykolog 01.01.12.

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere - quicknr. 8603

Psykologtil Psykiatrien Øst, Roskilde

www.regionsjaelland.dk

Psykolog

et arbejde med hjerne og hjerte

Center for Voldtægtsofre, AUH

Med tiltrædelse snarest, dog senest den 1. februar 2012, søger vi en psykolog til et projekt med individuel- og gruppeterapi til unge mellem 13 og 24 år, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Still-ingen er en toårig projektstilling på 30 timer ugentligt. Der vil evt. være mulighed for fuldtid. Nærmere oplysninger fås ved psykolog Rikke Bak på 78 46 48 35. Se www.voldtaegt.dk for mere informa-tion om Center for Voldtægtsofre. Ansøgningsfrist 4. december 2011.

midtjob.dk

[email protected]

[email protected]



Axess Medica er en del af Transmedicagruppen, der driver klinikker og sygehuse i Norden inden for specialerne øjenkirurgi, reumato-logi, rehabilitering, reuma- og ortopædkirugi, neurorehabilitering og psykosocial rehabilitering af cancerpatienter. Axess Medica driver klinikker i forskellige samarbejdsformer i Nor-den og udvider aktuelt inden for psykiatrien i Danmark. Vi har fokus på høj kvalitet og kontinuerlig udvikling af vores virksomhed og har en stærk driftskultur baseret på den gode dialog. I forbindelse med udviklingen i Danmark søger Axess Medica selv-stændige praktiserende psykologer i hele region Midtjylland med fokus på et samarbejde inden for det børne- og ungdomspsykiatri-ske område, som er lægeligt ledet. Der planlægges samarbejde i team. Samarbejdet vil omhandle følgende: • Undersøgelsesopgaver • Gennemførelse af test • Netværksmøder • Samtaler med børn og forældre • Behandlingsforløb Vi søger specielt efter: • Børne- og ungdomspsykologer • Neuropsykologer • Specialist psykologer Hvem er du? • du er autoriseret psykolog • du har klinisk erfaring inden for Børne- og ungdomspsykologi • du er ansvarsbevidst, beslutsom og arbejder selvstændigt • du har erfaring med supervision Vi forventer, at du: • er indstillet på og har erfaring med tværfagligt samarbejde med

forskellige faggrupper • arbejder effektivt • har gode formuleringsevner, både skriftligt og mundtligt • er fleksibel i forhold til arbejdstilrettelæggelse For mere information, kontakt Jonas Waldeland på tlf. +45 41 85 18 05. Ansøgning sendes: Mail: [email protected] Post: Transmedica A/S, Vesterbrogade 6 D, 6. , 1620 København V. Ansøgninger behandles løbende.

Dagbehandlingsskolen Fyrtaarnet er en del af Behandlingsskolerne. Fyrtaarnet er et miljøterapeutisk behandlingstilbud, hvor undervis-ningen er en integreret del. Aktiviteter i hverdagen veksler med særlige behandlingsaktiviteter. Der er endvidere mulighed for indi-viduel terapi til børn, forældre, familieterapi, parterapi og forældre-rådgivning. Psykologen har ansvaret for behandlingsopgaven for alle 28 børn. Børnene er diagnosticeret primært med autismespektrumforstyrrel-ser med comorbiditet. Børnene på Fyrtaarnet visiteres via SOF/PPR, der er vores primære samarbejdspartnere. Endvidere bestrider psykologen en ledelsesmæssig opgave af institutionen i tæt samar-bejde med skoleinspektøren. Man skal i sin funktion være forberedt på samarbejde med psykiater og sygeplejerske samt være positivt indstillet i forhold til behandling med medicin ordineret af lægefag-ligt personale. Vi ønsker en psykolog, der har/der er • Autorisation • Cand.psych. eller cand.pæd.psych. • Har stor erfaring med ADHD og Autismespektrumsforstyrrelser • Flair for tværfagligt og teambaseret samarbejde/ledelse • Fleksibel, samarbejdsorienteret og tydelig • Kan omsætte psykologisk viden til en pædagogisk praksis • Har interesse for og erfaring med børn med neuropsykologiske

og familiemæssige problemstillinger. • Som psykolog har lyst til aktivt at arbejde med børnene og perso-

nalet i praksisfeltet. • Er tydelig og præcis i sin kommunikation. • Kan fungere i en hierarkisk struktur, samt at kunne præstere i en

til tider stresset hverdag. • Fleksibel og tilgængelig, når der er brug for en i forbindelse med

akut opståede problemstillinger. • Erfaring med specialundervisning i forbindelse med ADHD/

Autisme • Erfaring fra PPR eller lignende arbejde. • I stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til

praksisfeltet, selvom problemstillingerne er meget komplekse. Vi tilbyder: • Tværfagligt samarbejde • Supervision • Afvekslende og spændende arbejdsopgaver • Deltagelse i tværfaglige behandlerkonferencer • En innovativ arbejdsplads med udviklingsmuligheder • Videreuddannelse i forhold til specialistuddannelse • En krævende arbejdsplads både på det intellektuelle og person-

lige plan Ansættelsen: 1. februar 2012. Ansøgningsfrist: 12. december 2011. Ansøgningen sendes til: Leder af Behandlingsskolerne Iben Friis-Hansen, Linde Allé 53, 2720 Vanløse eller på mail: [email protected]. Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til chefpsykolog Mads-Frederik Damgaard på tlf.: 22 80 38 70 eller chefpsykolog Rie Ørskov på tlf.: 23 42 20 18.

Dagbehandlingsskolen Fyrtaarnet

søger en fuldtidspsykolog

[email protected]

[email protected]



Genopslag

Psykolog søges til Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk Er du til udfordringer, problemløsninger og udvikling inden for børne- og ungeområdet, så læs videre. Den selvejende institution Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk udvider aktiviteterne omkring hjælpen til socialt udsatte børn og unge og søger derfor en psykolog på fuld tid og med snarlig tiltrædelse. Børne- og ungehuset Mælkebøtten er en kombination af et krea-tivt værested for alle børn og unge og et krisecenter for socialt udsatte børn og unge. Der kan i alt bo 9 børn i krisecentret. Der-udover er der tilknyttet en bo-enhed med plads til 6 anbragte børn. Psykologen har ansvaret for at medvirke i udviklingen af Mælke-bøtteorganisationens psykologrådgivning, så de sociale og psyko-logiske problemstillinger i Mælkebøtten og bo-enheden tilgode-ses, og der findes hensigtsmæssige løsninger for både børn foræl-dre og personale. Læs det fulde stillingsopslag og jobbeskrivelse på www.mb.gl

Er du vores nye praksiskandidat?

Neuropsykologisk Klinik i Horsens søger pr. 15. februar 2012 en psykolog, der som led i sin videreuddannelse vil være praksiskandidat hos os. Som praksiskandidat i vores klinik vil du opnå erfaring i privatpraksis med henblik på autorisation.

Vi tilbyder en 1-årig ansættelse på fuld tid inkl. forberedelse, udarbejdelse af journa-ler m.m.

Du kommer til at indgå i en velfungerende klinik i stor udvikling med fire kollegaer omkring dig. Klinikken ligger i skønne lokaler centralt i Horsens midtby, få minutters gang fra banegården.

Dit arbejdsområde vil primært være inden for det kliniske felt, og du vil hovedsageligt skulle varetage samtaler med voksne og unge klienter gennem sygesikring. I klinik-ken laver vi desuden undersøgelser, hvilket du har mulighed for at få indblik i. Du må derfor også gerne interessere dig for testning/psykologisk udredning. Udover dit arbejde med klienterne vil du få et bredt kendskab til andre arbejdsområ-der i klinikken - administrative og organisatoriske etc.

Vi forestiller os, at du: ◊ er et empatisk og socialt menneske med humoristisk sans ◊ involverer dig i vores arbejdsplads og tager konstruktiv del i hverdagen ◊ udviser ansvarlighed og respekt og har en høj etik i forhold til dine klienter og din

arbejdsplads ◊ har klinisk erfaring eller anden relevant arbejdserfaring

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv. Ansøgningsfristen er mandag den 19. december 2011.

Du kan sende din ansøgning til: Per Bernth Jensen Neuropsykologisk Klinik Løvenørnsgade 1B, st. 8700 Horsens eller via mail til [email protected]

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 6. januar 2012. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 86 11 80 00.

Familie og Evidens Center Familie- og Evidenscenter Danmark (FEC) er en privat organisation med ca. 15 fastansatte medarbejdere, der ligger i København NV. Vi ønsker at fremme evidensbaseret socialt arbejde til gavn for børn, unge og familier. Dokumentation, mål og kvalitetssikring er derfor vigtige og værdsatte ord i vores daglige arbejde.

Vi arbejder såvel med Multisystemisk Terapi (MST) og Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC), hvor målgruppen er udadreagerende unge mellem 12 og 17 år. Den unges forældre, familie og familiens net-værk er centrale fokuspunkter i vores arbejde for at hjælpe den unge ud af kriminalitet, misbrug, skoleproblemer, konflikter og en antisocial vennekreds.

Vi er specialiseret i evidensbaseret familiebehandling og leder efter 2 familieterapeuter til vores MST-teams. En uddybende stillingsprofil finder du på vores hjemmeside www.fec-dk.dk. Men kontakt også gerne Henrik Luplau på tlf. 2063 0189 eller e-mail [email protected], hvis du er interesseret i supplerende oplysninger.

Familie- & evidenscenter (Fec)

Familieterapeutersøger

Mener du, at familien er central for unges udvikling? Og har du lyst til at arbejde i en evidensbaseret behandlingsramme?

TUBA DANMARKwww.tuba.dk

TERAPI & RÅDGIVNING FOR UNGE DER ER BØRN AF ALKOHOLMISBRUGERE

Teamleder til TUBA• Vilduværemedtilatgøreenforskelforunge,

derervoksetopialkoholfamilier?

• Vilduværeendelafetstærktteam,dersam-menskaberetunikttilbudtildeunge.

• Brænderduforteamledelseienterapeutiskorganisation?

Sålæshelejobopslagetpåwww.tuba.dk/tubajob

ArbejdsstedeteriÅrhusellerAalborg.

Ansøgningsfrist:5.december2011kl.12.

TR. Annette Broberg, [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]



Vi søger en psykolog med teamkoordinatorfunktion for psykologer og pædagogiske udviklingskonsulenter. Stillingen er på 37 timer ugentlig, hvor teamkoordinatordelen udgør ca. halvdelen af det ugentlige timetal. Som teamkoordinator har du det faglige ansvar for drift og udvikling i teamet, og vil være en del af et ledelsesteam med to andre teamkoordinatorer samt fagleder. Det fulde stillingsopslag kan læses på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside www.rksk.dk.

Psykolog med teamkoordinatorfunktion

søges i Pædagogisk Psykologisk Fagenhed,

Børn & Familie, Ringkøbing-Skjern

Kommune

Praksiskandidatstilling tilbydes

I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes praksiskandidat-stilling i 1 år med start d. 1.01.2012 – eller snarest derefter. 2 timers ugtl. supervision.

Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsa-gelig psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesrammer.

Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du skal helst have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vig-tigt, at du er indstillet på at lære nye færdigheder.

Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev, 5 minutters gang fra S-togsstation og tæt ved busforbindelser.

Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03.

Motiveret ansøgning med cv sendes snarest og inden d. 5.12.2011 til:

Psykologisk Klinik Herlev/BallerupHerlev Ringvej 2C, 1. sal.2730 Herlevwww.svendostenfeld.dk

Svend OstenfeldCand. psych., ph.d. i medicinOverenskomst med SygesikringenSpecialist i sundhedspsykologiog psykoterapi25 års erfaring

Red Barnet søger frivillige børnefaglige konsulenter til Red Barnets venskabsfamilieprogram i København og Aarhus Har du tid til frivilligt, ulønnet arbejde og vil du gøre en forskel for børn med behov for et ekstra familienetværk, så er dette måske noget for dig. Det er et krav, at du har erfaring med socialt arbejde og forældresamarbejde. Du er måske uddannet pædagog, socialrådgiver eller har en anden faglig relevant uddannelse. Du er måske på efterløn eller pension. Opgaverne er: • Besøg hos børn og forældre, som ønsker at få en venskabsfamilie. • Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier. • Deltage i første kontaktbesøg mellem forældre og venskabsfamilier. • Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier i forløbet, yde rådgiv-

ning til forældre og venskabsfamilier. Red Barnet yder træning og supervision til dig som konsulent. Transport og telefonudgifter refunderes. Du vil indgå i et team med de øvrige frivillige børnefaglige konsulenter samt ansatte i Red Barnet. Red Barnets venskabsfamilier åbner deres hjem for børn med behov for et ekstra familienetværk. Læs mere om Red Barnets venskabsfamilier på www.redbarnet.dk eller kontakt projektkoordinator Mette Hingebjerg på telefon: 88 24 85 72.

Red Barnet - Rosenørns Allé 12, 1634 København V, Danmark - Telefon 35 36 55 55 - Fax 35 39 11 19 - www.redbarnet.dk -

[email protected] Red Barnet er en del af den verdensomspæn- dende organisation Save the Children - et netværk af 29 medlemsorganisationer, som arbejder i flere end 120 lande. Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden.

[email protected] [email protected]


nyt joB› offentlig ansættelse

Cand.psych.Vegard Bye AarsethBørnefamiliecenter KøbenhavnKøbenhavns KommunePr. 1.9.2011

Cand.psych.Hanne Kith Andrés Socialforvaltningen, IlulissatQaasuitsup KommuniaPr. 1.10.2011

Cand.psych.Signe BrandtPsykiatrisk KlinikPsykiatrien VestRegion SjællandPr. 1.10.2011

Cand.psych.Anne Goul-JensenPPR, Furesø KommunePr. 24.10.2011

Cand.psych.Pernille HolmPsykiatrisk Center HvidovreRegion HovedstadenPr. 1.9.2011

Cand.psych.Andrea Svendsen-TunePsykiatrien Distrikt Øst, afd. K2Region SjællandPr. 1.9.2011

Cand.psych.Line Levring SørensenPPR, Holstebro KommunePr. 1.11.2011

› privat ansættelse

Cand.psych.Nanna PerssonLænkeambulatorierne4000 RoskildePr. 1.10.2011

Cand.psych.Eva Schimmell RaakjærVilla Venire1411 København KPr. 15.8.2011

› selvstændig virksomhed

Cand.psych. Line Eiby Andersen Psykologerne ved Kongens Nytorv Store Kongensgade 36-38, 2. tv. 1264 København K Pr. 12.9.2011

Cand.psych.Kathrine Marie ElmerKenox PsykologcenterToldbodgade 63, 31253 København KPr. 3.10.2011

Cand.psych.Vibeke Vie HansenPsykolog CentrumVestergade 55, 15000 Odense CPr. 1.10.2011

Cand.psych.Vibeke Bie HansenPrivat PraksisØstergade 33, 38000 Aarhus CPr. 1.10.2011

Cand.psych.Charlotte Lund TougaardPsykologerne i Jens Bangs StenhusØsterågade 9, 29000 AalborgPr. 1.10.2011

Cand.pæd.psych.Matilde MatthisonPrivat Praksis Back on TrackMarievej 162900 HellerupPr. 1.10.2011

Cand.psych.Johanne Præstgaard NielsenGR PsykologerneNordbanevej 157800 SkivePr. 15.8.2011

Cand.psych.Grete Vangsø NielsenEmpower ErhvervspsykologiDalgas Avenue 50, 28000 Aarhus C Pr. 1.2.2011

Cand.psych.Trine PilegaardNeuropsykologisk Praksis AarhusGammel Munkegade 6 D, 1 8000 Aarhus CPr. 1.8.2011

Cand.psych.Gitte Kampman RøndePsykologerne på TorvetJernbanegade 24, 1 2480 FredensborgPr. 1.9.2011

Cand.psych.Andrea Svendsen-TunePsykologerne på Østerbrogade Østerbrogade 149, 12100 København ØPr. 1.8.2011

dansk psykolog ForeningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: [email protected] Web: www.dp.dkMandag-torsdag kl. 10-16Fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

Århus-kontoretarosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 aarhus c Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSEFormand:Mag.art. roal [email protected]. 35 26 99 55

cand.psych. arne grønborg [email protected]. 29 47 79 58

cand.psych. eva secher [email protected]. 60 61 05 32

cand.psych. jacob risbjerg nø[email protected]. 61 42 68 85

cand.psych. rie [email protected]. 29 71 45 30

cand.psych. Henriette palner [email protected] Tlf. 24 83 11 58

cand.psych. anne Merete strø[email protected]. 35 35 20 94

cand.psych. ditte sö[email protected]. 66 19 17 76

cand.psych. anne [email protected]. 30 59 70 60

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. nina jürs [email protected] Tlf. 25 39 23 23

Stud.psych. Helene Quist Langhoff [email protected]. 23 64 11 67

etiknÆVnFormand:Lisbeth Sten JensenNæstformand:Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:Finn christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, Henning Damkjær

Suppleanter: annitta Nordkvist Permin, Else andersen

TelefonrådgivningJytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected]

Al

He

nv

en

De

lSe

tIl

: Dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, Sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

SO

Rte

Re

t M

Ag

AS

InP

OS

t S

MP

Traumeheling_BagsidePsykologNytN1 1 10-11-2011 11:26:40

Den dyre stress - infolink2003.elbo.dkinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PsyNyt202011.pdf · Giv mig et redskab Lidelse er i lav kurs, vi skal hur-tigt op på hesten. Derfor beder

Documents