Ventetidinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PsyNyt022011.pdf · 2011. 1. 26. · Århus, sker det, at familien får brev om at møde op i 2012. Altså om et år eller mere. Ventelisterne

De gamle bag rattet

Skal vi snuppe kørekortet fra de gamle bilister? Trafikforskning slår hul på myterne.

SIDE 8

Kunstig befrugtning

Bare slap af: Stress betyder kun lidt for, om graviditet ved kunstig befrugtning lykkes.

SIDE 14

Det usynlige folk

Verdens forældreløse børn er genstand for et dansk uddannel-sesprojekt.

SIDE 16

Ventetid15.000 børn og unge står på ventelister i psykiatrien.

Men op mod halvdelen hører slet ikke hjemme her.

SIDE 3

4. februar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

2

› LEDER

Den menneskelige faktor

N år psykologer i stigende grad skal finde beskæftigelse i erhvervsli-vet – hvad vi af mange grunde skal – er det påtrængende, at vi gør vores stilling op om erhvervspolitik. Helt på samme måde, som vi fx har holdninger på det social- og sundhedspolitiske område og på uddannelses- og forskningsområdet.

I formuleringen af en sådan erhvervspolitik kan vi passen-de begynde med at afskaffe den klichéprægede, men sejlivede opfattelse, at det private skaber værdierne og det offentlige forbruger dem. Der er tale om to sider af samme sag, hvor produktionslivet ikke ville kunne opretholde sin værdiska-bende funktion uden et velfungerede offentligt system. Tilvæksten er resultatet af et samarbejde mellem de to.

Der kommer flere højtuddannede ud i virksomhe-derne, og det øger produktiviteten. Logik! Det er også indlysende, at vi skal have flere højtuddannede fra ud-landet ind i den danske arbejdsstyrke, ligesom de unge under uddannelse i højere grad skal skabe en tæt tilknytning til erhvervslivet og forskere og virksomhe-der i højere grad skal samarbejde om innovation.

Foreningens muligheder for at formulere politikker er mange, men vi værner også om vores kerneopgaver og minder om, at vi grundlæggende er en forhand-lingsorganisation med den opgave at skabe gode løn-, ansættelses- og arbejdsforhold for medlemmerne. Vi skal derfor stille (politiske) krav til produktionens ejere om i deres budgetter at medregne gode arbejdsforhold, karriereveje og indtjeningsmuligheder for de akademiske medarbejdere.

Værdiskabelse gror ikke op af jorden, dumper ikke ud af maskinerne og hentes heller ikke fra pc’en. Ikke af sig selv. I et historisk omfang er det den menneskelige faktor – samspillet mellem de rationelle kalkuler og de irrationelle handlemønstre – der er altafgørende for produktiviteten.

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Design og produktion: Mediegruppen A/S

Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.Trykoplag: 9.350 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2011Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 4 14/2 4/35 28/2 18/36 14/3 1/4

I et historisk omfang er det den menneskelige faktor –

samspillet mellem de rationelle kalkuler og de irrationelle

handlemønstre – der er altafgørende for produktiviteten. De gamle bag rattetSkal vi snuppe kørekortet fra de gamle bilister? Trafikforskning slår hul på myterne.

SIDE 8

Kunstig befrugtning

Bare slap af: Stress betyder kun lidt for, om graviditet ved kunstig befrugtning lykkes.

SIDE 14

Det usynlige folk

Verdens forældreløse børn er genstand for et dansk uddannel-sesprojekt.

SIDE 16

Ventetid15.000 børn og unge står på ventelister i psykiatrien.

Men op mod halvdelen hører slet ikke hjemme her.

SIDE 3

4. februar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

2

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2011 | SIDE 3

mO

DELFO

TOS: b

am

/ScaN

PIx

› VENTELISTER (1)

Problembørn går galt i

psykiatrien

mere end hvert tredje barn, som henvises til psykiatrien med psykiske problemer, bliver ikke behandlet. Imens vokser ventelisterne.

B ørne- og ungdomspsykiatrien afviser mellem hver anden og hver tredje af alle henviste børn. For selv om børnene har problemer, fejler de ikke noget, der er så alvorligt, at sygehusene skal tage sig af det. Hvert år henvises omkring 15.000 børn og unge til psykiatrisk behandling. Børnene bærer på foreløbige dia-gnoser som ADHD, udviklingsforstyrrelser, autisme og adfærds-problemer, og de lander ofte på en lang venteliste. Men mange af dem venter forgæves på hjælp, for de kommer aldrig i behandling.

Jo flere børn der bliver henvist, jo længere ventetider. Både for børn med alvorlige psykiske lidelser og for børn, som venter i må-neder på at få at vide, at sygehusene ikke kan hjælpe dem.

Det viser tal fra BupBasen, en landsdækkende kvalitetsdata-base for børne- og ungdomspsykiatrien. Og det bekræftes af le-dende overlæger i psykiatrien.

- Vi bruger tid på børn, der ikke har brug for behandling, mens andre står på venteliste. Den tid og de ressourcer, vi bruger på de forkerte, går jo fra dem, vi burde bruge vores kræfter på. Forældre til uopdragne børn kan godt have brug for hjælp til at opdrage de-res børn. Men det skal vi ikke psykiatrisere. Dem kan andre hjæl-pe bedre end os, siger en af landets førende forskere i børne- og ungepsykiatri, overlæge og professor Niels Bilenberg fra børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Han er også klinisk ansvarlig for BupBasen.

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2011

ADHD-eksplosionenOver 15.000 børn og unge blev henvist til behandling i psykiatri-en i 2009. Men kun lidt under halvdelen, knap 7.500 børn, kom i gang med et egentligt behandlingsforløb. Rigtig mange blev afvist eller visiteret andre steder hen.

- Samlet er det mellem en tredjedel og halvdelen, som bliver afvist efter en enkelt konsultation eller alene på papiret. I Odense har vi valgt at se alle, så vi møder barnet og forældrene mindst én

gang. På den baggrund afviser vi lidt over en tredjedel, som ikke hører hjemme i psykiatrien, oplyser Niels Bilenberg.

Flere og flere børn henvises til observation for ADHD. Fra 1.050 til 3.826 i årene 2005 til 2009 – eller en stigning på 264 procent over fem år. I dag udgør ADHD-sagerne en fjerdedel af de samlede hen-visninger. Og det er i Niels Bilenbergs øjne alt for mange:

- Henvisningerne for ADHD er virkelig eksploderet. Det er ikke nemt at stille den diagnose, men rigtig mange af dem har ikke ADHD. Mit skøn er, at omkring halvdelen får diagnosen.

I Region Midtjyllands Børne- og Ungdomspsykiatriske Center i Risskov, Herning og Viborg vurderer ledende centeroverlæge Jens Buchhave, at 30 procent af alle henviste børn og unge afvises.

- Vi afviser en større del nu, som bør klares af praktiserende læger, speciallæger og psykologer i primærsektoren, fordi de ikke har alvorlige eller komplekse symptomer. Det er ikke, fordi der ikke er noget galt med de børn, og familierne kan være meget be-lastede, men de skal ikke behandles i det regionale sundhedsvæ-sen, forklarer Jens Buchhave.

Forældre jagter diagnoserTusinder af børn venter med andre ord på at blive behandlet for en psykisk lidelse, de ikke har. Mens alvorligt syge børn risikerer at vente længere, fordi ventelisten er fyldt op.

Både i Risskov og i Odense nævner overlægerne, at et tættere og bedre samarbejde mellem psykiatrien og de kommuner og læ-ger, som henviser børnene, vil kunne løfte noget af presset. Det gælder om at finde den rigtige dør til de børn, som skal have hjælp, men ikke hører til i sygehusvæsenet.

- Det ville være rigtig dejligt, hvis vi kunne undervise dem, der henviser, i at blive bedre til at skelne, siger Niels Bilenberg.

Men også forældrenes jagt på diagnoser er med til at sende fle-re børn i kø i psykiatrien.

- Der finder et pres sted fra det offentlige system, fordi barnet skal have en diagnose for at få hjælp. Så opstår der det, vi kalder diagnosejagt. For 10-15 år siden var forældre ikke interesserede i, at deres barn fejlede noget. I dag bliver de vrede og kede af det, hvis ikke barnet får en diagnose. Men nogle gange er det jo foræl-drene, der ikke egner sig til at opdrage deres børn, siger Niels Bilenberg.

Sårbare og udsatte børn, som ikke er psykisk syge, skal have andre former for hjælp, for eksempel specialundervisning, støtte til familien, psykologhjælp eller andre tilbud. Men tilsyneladende oplever en del familier, at en diagnose er den eneste vej til hjælp.

- Vi afviser en del, fordi vi ikke synes, man har gjort nok i kom-munen. Hvis der er 12 måneders ventetid hos skolepsykologen, bliver barnet henvist til os. En diagnose er for os et helt naturligt arbejdsværktøj, så det er naturligt nok, at man forsøger at sam-menfatte symptomer til en diagnose. Men det er ikke nødvendigt for at få støtte efter serviceloven, fastslår Jens Buchhave.

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening

HalvDelen blev beHanDlet

I 2009 blev 15.645 børn og unge henvist til psyki-atrien. 7.437 børn begyndte i behandling. 5.692 blev efter cirka seks måneder vurderet igen for at se, om behandlingen hjalp. af disse havde 3.680 været i egentlig behandling. Den største gruppe af henvisninger – omkring en fjerdedel – handler om symptomer på aDHD.Nogle børn er henvist i 2008 og behandlet i 2009, andre er henvist i 2009, men først behandlet i 2010. Nogle børn får en diagnose, selv om de ikke kommer i psykiatrisk behandling, fx udvik-lingshæmmede og autister, der typisk har brug for særlige pædagogiske tilbud. andre falder fra un-dervejs. Desuden er nogle registreringer mangel-fulde. Derfor er tallene ikke helt nøjagtige.Kilde: BupBasen

DEbaT: Giver denne artikel eller den følgende (side 6)

anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på

www.dp.dk > aktuelt > aktuelle temaer.


Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i RUNA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9240. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.420 kr. i 2011:

Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 dieselårlig pris = 3.356 kr. årlig pris = 3.609 kr.

Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,2årlig pris = 3.119 kr. årlig pris = 3.356 kr.

Kør bil med RUNA

www.runa.dk · Tlf.: 3332 2200

Forsikringen stiger ikke i pris efter skader •Du bliver allerede elitebilist efter fem års •skadefri kørselTilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning•

Har du styr på din bilforsikring?

Aldersrabat: Kaskoprisen •reduceres med 6, 15 og 20 % når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år.

Du skal tegne RUNA’s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.runa.dk

En bilforsikring hos RUNA giver dig klare fordele:

RUNA FORSIKRING A/S


› VENTELISTER (2)

N år et barn i dag skal begynde i psykiatrisk behandling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov ved Århus, sker det, at familien får brev om at møde op i 2012. Altså om et år eller mere. Ventelisterne i Region Midtjylland hører til landets længste, og medmindre barnet har akutte proble-mer, er ventetider på 50 til 80 uger ikke usædvanlige.

- Der er en del, der venter i tre, seks eller 12 måneder, før de kommer til. Nogle steder kommer de først til i 2012. Det må jeg vedstå, for sådan er virkeligheden. Der er ingen tvivl om, at det er en belastning for både barnet og familien samt omgivelserne i fx skole og fritidsinstitution. Barnet har måske en dårlig kontakt til kammeraterne og oplever mange nederlag. Det bliver skældt me-get ud og kommer let ind i en negativ spiral, som også påvirker forældrene, siger ledende centeroverlæge ved regionens Børne- og Ungdomspsykiatriske Center, Jens Buchhave.

Men det er ikke kun i Midtjylland, ventelisterne vokser. På landsplan venter halvdelen af alle børn nu for længe på at blive be-handlet for psykiske lidelser. I oktober 2010 havde 1.326 børn ven-tet over to måneder. Mange af dem venter væsentligt længere, og andelen ser ikke ud til at være på vej ned, tværtimod.

Også overlæge og professor Niels Bilenberg fra Region Syddanmarks børne- og ungepsykiatri advarer mod de lange ventetider:

- Det betyder, at man taber et vigtigt år i barnets liv. Mange af de her børn samler jo på nederlag, og der kommer flere emotionelle for-styrrelser oveni. De betaler en dyr pris for ikke at få hjælp, siger han.

Siden 1. august 2008 har børn og unge haft ret til at blive un-dersøgt for psykiske lidelser inden for to måneder. Fra 1. januar 2009 er retten udvidet til også at dække behandling. Alligevel vok-ser andelen, der venter for længe, og er nu 50 procent.

Retten til at blive undersøgt og behandlet bliver ofte omtalt som en ’behandlingsgaranti’. Men det ord klinger skævt i center-overlægens ører.

- Det er en udvidet ret, men ikke en garanti. Der er jo ingen garanti for, at en privat udbyder kan tage dem. Og der er ingen ste-der, du kan klage, hvis garantien ikke holder. Så det er at stikke folk blår i øjnene at kalde det en garanti, mener Jens Buchhave.

Halvdelen af alle børn og unge i psykiatrien venter for længe. behandlingsgaranti og frit sygehusvalg hjælper ikke. Tværtimod.

Paradoksalt nok er netop behandlingsretten er en af årsagerne til, at ventelisterne er eksploderet. Antallet af børn i psykiatrisk be-handling er mere end fordoblet på ti år, og antallet af behandlinger vokser støt.

- Vi har kunnet se henvisningerne stige år for år, men særligt lige efter indførelsen af denne udvidede ret til undersøgelse og behand-ling. Alle erfaringer viser, at når man udvider behandlingsretten, så henvises der flere patienter. Men det er også, fordi vi er blevet bedre til at behandle børn og unge med psykiske sygdomme og udviklings-forstyrrelser, så det er naturligt, at flere henvises, siger Jens Buchhave.

Sminkede ventelisterDe officielle ventelister, som Danske Regioner offentliggør hvert kvartal, viser, hvor mange børn og unge der venter over eller un-der to måneder. Men mange venter endnu længere. De forventede ventetider, som alle kan læse på venteinfo.dk, er flere steder over et halvt år – og en del steder over et år.

Regionerne regner ventetiden, fra barnet bliver henvist, og frem til behandling eller forvisitation, som er et kort, indledende møde. Den landsdækkende BupBase, som registrerer alle forløb for børn og unge i psykiatrien, forsøger at beregne ventetiden, fra barnet bliver henvist, til selve behandlingen reelt går i gang. Og gør man forløbet op på den møde, stiger andelen af børn, der ven-ter længere end to måneder.

- Vores ambition var at komme med et tal for den reelle ven-tetid, som familierne oplever, ikke den sminkede. Nogle steder indskyder man en forvisitation og indkalder familien til en enkelt samtale, og så står de ikke længere på venteliste. Men hvis de så

Kom igen om et år!


skal vente flere måneder, før der sker mere, er de jo ikke reelt i be-handling. Så er det bare en kunstig måde at få ventetiderne ned, siger Niels Bilenberg, som er klinisk ansvarlig for BupBasen.

Ingen private tilbud til børn Børn og unge har ret til at blive behandlet på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan klare opgaven inden for to måneder. Men selv om halvdelen af alle henviste børn venter længere, henviser regionerne kun få til behandling i det private. Kun 192 børn blev i 3. kvartal 2010 henvist til privat behandling. Årsagen kan meget vel være, at der ikke er nogen steder at henvise dem til.

Mens patienter, der skal have opereret ledbånd i knæet kan vælge mellem 48 forskellige private behandlingssteder, findes der i hele landet syv til børn og unge med psykiske lidelser. Heraf mel-der flere om lange ventetider.

Private udbydere står altså ikke i kø for at behandle børn med psykiske lidelser. Sidste år gik en af de store, Vejlefjord Behand-lingscenter, tilmed konkurs.

- Den simple forklaring er, at det er ikke attraktivt nok, selv om der er et marked og kunder. Der er ikke flere, fordi honorerin-gen ikke er god nok. Vi har selv været med til at forhandle takster-

ne, men vi må erkende, at vi ikke kan leve af dem, siger sekretari-atschef Martin Koch Pedersen fra Brancheforeningen for Privat-hospitaler og Klinikker.

De privates forklaring vækker genklang i det offentlige. Mens udgifterne til de somatiske afdelinger er vokset med 33 procent de sidste ti år, er psykiatrien kun vokset med knap otte procent. Og det kan ses, mener Jens Buchhave:

- Politikerne siger, at de vil psykiatrien det godt, men økono-mien følger ikke med. Vi kan godt fornuftigt og fagligt ansvarligt snakke sammen om at øge produktiviteten og hjælpe flere for de samme penge. Men det vil stadig ikke række til at hjælpe alle de patienter, vi har. Vi har ikke fået den ressourcetilvækst, vi burde have, når man sammenligner med somatikken og det voldsomt stigende antal henvisninger. Der hersker en uforståelig forskels-behandling i sundhedsvæsenet, hvor psykiatrien i Folketinget får midlertidige bevillinger fra satspuljen, i stedet for at psykiatriens økonomi forhandles på linje med kirurgi og fødsler ved de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner. Det oplever jeg bestemt ikke til psykiatriens fordel.

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening

Flere patienter For pengene

Ifølge tal fra Danske Regioner er udgifterne til de somatiske afdelinger siden 2001 vokset med 33,2 procent, mens udgifterne til psykiatrien kun ste-get med 7,7 procent. antallet af patienter i psyki-atrien er i samme periode steget med 24 procent. med andre ord behandler psykiatrien flere patien-ter for pengene.I 2008 kostede sygehusene 63,5 mia. kr. Heraf gik 6,7 mia. kr. til psykiatrien.

FOTO

: cOLO

uRbO

x

børn og unge på venteliste

April ’05 April ’06 Marts ’07 Marts ’08 Marts ’09 Okt. ’09 April ’10 Okt. ’10

I alt 2.090 2.282 2.850 2.887 2.513 2.631 2.835 2.662

> 2 måneder 771 861 1.166 1.467 1.142 1.226 1.227 1.326

Venter for længe 37 % 38 % 41 % 51 % 45 % 39 % 43 % 50 %


Kan de gamle køre bil

› TRAFIKFORSKNING


FOTO

S: H

ENRI

K Sø

NN

IKE

Kan de gamle køre bil

Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår en trafikpsykolog på baggrund af nordisk og international forskning.

D et virker logisk at identificere bilister med høj risiko og inddrage deres kørekort og derved øge trafiksikkerheden for alle, og derfor er denne type screening vidt udbredt både i og uden for EU.

Der er dog to problemer: For det første har ældre bilister gene-relt ikke øget uheldsrisiko i trafikken, som gør det nødvendigt at in-vestere i aldersbetinget screening. For det andet har forskningen ikke påvist, at der er nogen sikkerhedsmæssig effekt af denne type scree-ning.

Men hvor kommer opfattelsen af ældre som farlige i trafikken så fra? I mange år blev den såkaldte U-formede kurve ofte præsen-teret i oplæg om ældre bilister. Den illustrerer antal uheld pr. kørte kilometer for forskellige aldersgrupper. Kurven viser et højt antal uheld for de unge bilister for så at falde markant for de midaldren-de bilister, hvorefter den stiger igen omkring 65-70-årsalderen. Det er blevet tolket som en illustration af, hvordan alder i sig selv påvir-ker uheldsrisiko.

Nyere forskning har imidlertid påpeget forskellige bias, der kan forklare tendensen i den U-formede kurve og dokumenterer, at øget alder ikke selvstændigt er forbundet med øget uheldsrisiko. De mest betydningsfulde er ”skrøbeligheds-bias” og ”lav kørselsmængde-bias”.

Skrøbelighed og kørselsmønsterMed skrøbeligheds-bias menes, at der er større risiko for, at ældre mennesker dør eller kommer alvorligt til skade, når de bliver impli-ceret i et uheld, da de er fysisk mere skrøbelige end yngre. Når det ser ud, som om ældre bilister er involveret i flere ulykker, skyldes det, at det typisk er de alvorlige ulykker, der bliver registreret af po-litiet og derved indgår i statistikkerne. De mindre alvorlige ulykker med fx kun materielle skader bliver ofte ikke registreret, da det kun er forsikringsselskaber, der bliver involveret. Flere af de ældre bili-sters end af de yngre bilisters uheld ender derfor i statistikkerne. Det skønnes, at 60-95 % af de ældres øgede risiko for dødsulykke kan tilskrives deres øgede skrøbelighed.

Med lav kørselsmængde-bias menes der, at bilister, der kører fle-


to rapporter

annette meng er medforfatter til projektrappor-terne ”aldring, demens og bilkørsel” og ”Hel-bredsmæssig kontrol ved ældre bilisters kørekortfornyelse”, begge udgivet af DTu Trans-port, januar 2010, og finansieret af TRYG Fonden. artiklen (inkl. referencerne) er baseret på disse rapporter, som kan downloades fra www.trans-port.dtu.dk – skriv ’demens’ i søgefeltet.Resultaterne af dette projekt har ført til, at man i EFPa-regi har udarbejdet ”position statements” vedrørende aldersbetinget screening for køre-egnethed.

re kilometer pr. år, generelt har lavere uheldsrisiko per kørt kilome-ter, end dem, der kører færre kilometer – uanset alder. Dette kan formodentlig dels tilskrives større rutine og erfaring, dels ekspone-ring i forskellige trafikmiljøer. Der sker færre ulykker pr. kilometer på motorveje end i byområder. Når man kører på motorvej, opnår man således flere sikre kilometer, end når man kører i byområder med mere komplekse trafiksituationer. De ældre bilister kører ty-pisk færre kilometer og typisk kortere ture tæt på deres hjem, dvs. færre kilometer på motorveje end de yngre bilister. Man har påvist dette empirisk i flere undersøgelser gennemført i Finland, Holland, Frankrig, New Zealand og USA og vist, at man ikke, ved sammen-ligning af ældre og midaldrende bilister med samme årlige antal km finder nogen aldersforskelle i uheldsrisiko.

Altså er det en kombination af de ældres øgede skrøbelighed og deres kørselsmønster, der får det til at se ud, som om de har fle-re ulykker.

Ingen effekt af aldersbetinget screeningIkke alene har forskningen vist, at kronologisk alder, når det gælder modne bilister, ikke er relateret til uheldsrisiko, den har heller ikke kunnet påvise nogen sikkerhedsmæssig effekt af aldersbetinget scree-ning for køreegnethed. Tværtimod peger flere resultater i retning af, at denne type screening måske har en indirekte negativ effekt på tra-fiksikkerheden.

I EU har Mitchell (2008) sammenlignet syv lande med forskel-lige screeningsordninger og fundet, at uheldstallene for ældre trafi-kanter lavere i de lande, hvor ordningerne er mere lempelige, og hvor der stilles færre krav til kørekortfornyelse.

En sammenligning mellem Sverige, hvor der ikke er nogen al-dersbetinget screening for køreegnethed, med Finland, hvor alle bi-

lister skal forny deres kørekort ved 70-årsalderen, kunne ikke vise nogen positiv effekt af denne type screening. Tvært imod. Efter de 70 år var antallet af uheld blandt ældre fodgængere, cyklister og knal-lertførere højere i Finland end i Sverige. Forfatterne tolkede dette derhen, at flere ældre skifter til mindre sikre transportformer, hvor der er større risiko for at komme til skade (Hakamies-Blomqvist et al., 1996).

I USA sammenlignede en undersøgelse af Rock (1998) uheld i to perioder i delstaten Illinois, hvor reglerne for ældre bilisters kø-rekortfornyelse blev ændret. For den yngre aldersgruppe (69-74 år) blev den obligatoriske køreprøve i forbindelse med kørekortforny-else afskaffet, mens reglerne for at opretholde kørekort blev stram-met for dem over 81 år. Rock fandt ingen sikkerhedsmæssig effekt af disse ændringer.

Resultaterne fra en nyere amerikansk undersøgelse (Grabowski et al., 2004) viste, at den eneste procedure, der havde en positiv indvirkning på antallet af trafikdræbte, var personlig henvendelse ved kørekortfornyelse, hvor den pågældende skulle henvende sig personligt for at forny sit kørekort frem for at sende ansøgningen med posten. Den positive effekt kunne dog kun ses for aldersgrup-pen 85 år og op. Supplerende test, deriblandt synsprøve og prak-tisk køreprøve, havde ikke nogen yderligere sikkerhedsmæssig ef-fekt.

En gruppe australske forskere (Langford et al., 2004; 2008) kon-kluderer på baggrund af tre undersøgelser, at aldersbetinget scree-ning ikke har nogen sikkerhedsmæssig effekt, hverken for de ældre bilister selv eller for andre trafikanter. I en af undersøgelserne sam-menlignedes ældre bilister og deres sikkerhed i forskellige austral-ske delstater, som alle har forskellige ordninger for screening og kø-rekortfornyelse. De fandt, at der var den laveste risiko pr. fører i


Victoria, der som eneste delstat ikke har nogen form for screenings-ordning for ældre bilister.

Endelig har Siren & Meng (2010) evalueret, hvordan den dan-ske screeningsordning i 2006 ved at tilføje en kognitiv test til læge-undersøgelsen har påvirket den sikkerhedsmæssige effekt af scree-ningen. Som i tidligere undersøgelser var det ikke muligt at påvise nogen sikkerhedsmæssig effekt af dette tiltag.

Én ud af 10.000: men hvem?Hvorfor har aldersbetinget screening for køreegnethed ikke den for-ventede sikkerhedsmæssige effekt? Blandt andet fordi det er umu-ligt at vurdere en persons individuelle uheldsrisiko.

Ideelt set er det naturligvis kun bilister, der ville ende i et uheld, hvis de fortsatte med at køre, der skal have deres kørekort inddra-get. For at opnå dette skal en persons individuelle uheldsrisiko vur-deres tilstrækkelig nøjagtigt. Dette kan ikke lade sig gøre. Hvis fx en person, som lider af nedsat opmærksomhed, skal ende i et uheld, kræver det, at den pågældende havner i en trafiksituation, der er for udfordrende. På samme tid skal det ikke lykkes for medtrafikanter-ne at kompensere for hans eller hendes uhensigtsmæssige adfærd. De tekniske forhold i vejomgivelserne og vejret i dette øjeblik vil li-geledes påvirke sandsynligheden for, at der sker et uheld. Alle disse faktorer kan af gode grunde ikke forudses i en testsituation.

Det bedste, man kan gøre, er at estimere forskellige undergrup-pers uheldsrisiko på baggrund af statistik om deres uheldsinvolve-ring. Derefter kan man vurdere, hvilken gruppe en person tilhører. Et eksempel på en sådan gruppe kunne være ældre bilister med de-mens.

Det er vigtigt at huske på, at selv de fleste højrisikobilister aldrig ender i et uheld. Hvis en person er vurderet til at have dobbelt så høj risiko som raske jævnaldrende, er sandsynligheden for, at han eller hun ender i et uheld alligevel meget lille. Hvis én ud af 10.000 per-soner i en højrisikogruppe havner i et alvorligt uheld – mod én ud af 20.000 i normalgruppen – hvilken en af de 10.000 vil det da være? Og skal man inddrage kørekortet fra samtlige personer for at undgå uheldet?

For mange betyder tab af kørekort tab af uafhængig mobilitet, da de ikke har et egnet alternativ til bilkørsel. Tab af mobilitet er as-socieret med forringet livskvalitet og fysisk og psykisk helbred og fører til omkostninger for samfundet i form af øget behov for ydel-ser fra sundhedssektoren. Aldersbetinget screening kan derfor vise sig at være en dyr løsning for samfundet.

Der er andre faktorer end køreevne, der spiller ind på, om en bilist vælger at forny sit kørekort, fx om der er andre bilister i hus-holdningen. Forskning har vist, at mange kvinder, der stadig er ra-ske nok til at køre, vælger ikke at forny deres kørekort, når de skal

Når man foretager aldersbetinget screening for køreegnethed, er det for at øge trafiksikkerheden for de ældre bilister selv og deres medtrafikanter.

Et fadderskab koster 175 kr. pr. måned.Tilmeld jer på redbarnet.dk/fadder

Som fadder til et barn som Nazanine, hjælper I børn i Afghanistan til en bedre fremtid. Samtidig får jeres familie et indblik i, hvordan det er at få en chance i en verden fuld af sult, krig og fattigdom.

Har I plads til Nazanine i jeres familie?

20-01-2011 12:49:01

den kunne forsvares. Ellers er der god grund til at overveje, om den pågældende praksis er etisk forsvarlig. I betragtning af, at ældre ge-nerelt er sikre bilister, og at der ikke er påvist nogen sikkerhedsmæs-sig effekt af aldersbetinget screening, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det er en etisk forsvarlig praksis.

Dette ændrer naturligvis ikke ved den kendsgerning, at der er nogen ældre bilister, der ikke længere er egnede til at køre bil. Denne problematik fylder meget hos såvel de pårørende som det sundheds-personale, der er i kontakt med disse mennesker. Måske var ressour-cerne, der bliver brugt på at screene sikre bilister, bedre brugt på at finde gode løsninger på denne problematik.

Man kunne endvidere fokusere på at forbedre alternativerne til bilkørsel således, at de bliver mere ældrevenlige. Ved at tilbyde et mere sikkert og attraktivt alternativ til bilkørsel kan man prøve at få flere ældre mennesker til at bruge mere bæredygtige transportfor-mer ligesom det er aktuelt for resten af befolkningen. Desuden vil det være lettere for ældre bilister, der ikke længere bør køre, at slip-pe bilkørslen, hvis der er attraktive alternativer til rådighed.

Annette Meng, cand.psych., ph.d.-studerendeForskningsassistent ved DTU Transport

igennem en screening. Ved at få denne gruppe af sikre bilister til at skifte til mindre sikre transportformer bliver trafiksikkerheden over-ordnet nedsat.

Tiden er moden til alternativerNår man udvælger kun en del af befolkningen til at gennemgå scree-ning, risikerer man at indføre en diskriminerende praksis. Hvis der kan dokumenteres en betydelig positiv effekt af en sådan praksis, vil


› KLUMME

På ganske få år har et nyttens regime spredt sig til næsten alle dele af samfundet. Viden, erfaring og sågar mennesker som sådan er kom-met til at indgå i nytteberegninger og ses efterhånden kun som værdifulde, hvis de bidrager målt i forhold til en given nyt-tekalkule. Der indføres således måle- og pointsystemer for det ene og det andet.

I universitetsverdenen har vi fx fået den såkaldte bibliometriske forsknings-indikator, der skal måle forskeres kvalitet ud fra enkle opgørelser over kvantitet. Dette er noget så anti-videnskabeligt som et pointsystem for viden. To halvdårlige artikler er ifølge systemets logik dobbelt så værdifulde som en enkelt skelsættende artikel. Sloganet har siden Helge Sander været ”fra forskning til faktura”.

Med efterårets udlændingeaftale har vi også fået et pointsystem for menneske-værd. En håndværker scorer således færre point end en person med en ph.d.-grad, og danske statsborgere risikerer ikke at kunne bosætte sig med deres ægtefælle i Danmark, fordi deres partner ikke er nyttig nok. Dette er efter min mening en temmelig pervers kvantificering af men-neskeværd.

Folkeskolen er et tredje område, der har været hårdt ramt af nyttens regime. I det seneste årti har vi set nationale test (som er skolernes pointsystem), krav om offentliggørelse af karaktergennemsnit,

Nyttens regimeog konstante diskussioner om PISA-undersøgelser. Børnene skal lære for at kunne bidrage til statens BNP og natio-nens forestillede overlevelse i den globale konkurrence.

I psykologi og sundhedsvidenskab har vi set fremvæksten af den nyt-teorienterede, evidensbaserede praksis, hvor pointsystemet er udformet som et evidenshierarki. Flest point tildeles systematiske metaanalyser baseret på Randomized Controlled Trials (RCTs), mens kvalitative undersøgelser rangerer på linje med anekdoter. Kun hvis man kan abstrahere alle kontekstbestemte og kvalitative faktorer væk fra den verden, man undersøger, kan undersøgelsen få det maksimale antal point.

Gør midler til målMange andre eksempler kunne nævnes (fx vedrørende ”mest miljø for pengene” og ”mest sundhed for pengene”). Man kan selvfølgelig indvende, at jeg med mine forskelligartede eksempler blander æbler og pærer. Det er sandt, at eksemplerne ikke handler om det samme, men jeg me-ner alligevel, at de er udtryk for et særligt regime, der præger vores tænkning og handlinger i disse år. Filosoffen Lyotard diagnosticerede regimet for 30 år siden under overskriften ”performativitet”: Det sande ses som det, der yder mest.

Problemet med nyttens regime og dets

pointsystemer er, at det gør midler til mål. Det bliver et mål i sig selv at få point. For-skerne skal optjene bibliometriske point, og kvalitet og originalitet bliver i bedste fald ligegyldige og i værste fald modarbej-det. Det kræves af vores børn i skolerne, at de skal læse tidligere, for at skolen kan få point, men – som en kollega tørt bemærkede – ingen diskuterer længere, hvad børnene skal læse. Kvantitet og point erstatter kvalitet.

Ingen kan selvfølgelig være imod nytte. Men ingen ved, om nyttens regime nytter noget. Der er ikke evidens for, at den bibliometriske forskningsindikator giver bedre forskning, for at regeringens point-system giver et bedre samfund eller for at nationale test gør børnene til mere duelige borgere – der er ikke engang evidens for evidensbaseret medicin!

Vi bør i psykologien være varsomme med ukritisk at tilslutte os nyttens regime og dermed risikere at gøre midler til mål. Vi bør ikke kun diskutere, hvorvidt ”det virker”, men også ”til hvad?” Og vi gør måske klogt i at huske på Einsteins ord: ”Not everything that can be counted counts, and not everything that counts can be counted.”

Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for Kommunikation,

Aalborg Universitet

KlUMMen (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.


P roblemer på jobbet, med kæresten, boligen, økonomien el-ler andre stressende livsbegivenheder, som vi sædvanligvis regner med reducerer chancen for at blive gravid – også ved kunstig befrugtning. Men gør de nu også det? Det var spørgs-målet, cand.psych. Signe Matthiesen havde sat sig for at undersø-ge i sin ph.d., som hun forsvarede på Psykologisk Institut i Århus 26. november 2010.

Og Signe Matthiesen har gode nyheder:- Kvinderne kan godt slappe af. Stress betyder ikke nær så me-

get, som nogle måske vil tro, siger hun.Denne konklusion baserer hun dels på sin egen undersøgelse

af 850 par i behandling for ufrivillig barnløshed på Fertilitetsklinikken ved Skejby Universitetshospital, og dels på en analyse af en stor mængde international forskning på området. Signe Matthiesens egen undersøgelse viste også, at antallet af store eller voldsomme begivenheder ikke er afgørende. Det afgørende er, om kvinderne selv synes, begivenheden påvirker deres liv negativt. Og selv hvis de gør det, er sammenhængen kun ringe.

Det er positivt, mener Signe Matthiesen, for oplevelsen af livs-begivenheder kan man gøre noget ved.

Ufrivillig barnløshed er stressendeEt sted at sætte ind er i forhold til selve den ufrivillige barnløshed og behandlingen for den. Ufrivillig barnløshed er stressende og kan give angst og bekymringer og måske endda følelser af at være defekt. Den indebærer forbudte følelser som misundelse, og den kan påvirke ens sociale relationer. Og så er den svær at bearbejde, fordi det er noget, der ikke sker. Dertil kommer at selve behand-lingen kan være ubehagelig og smertefuld og er forbundet med ventetid og usikkerhed om resultatet.

Stress og kunstig befrugtning

Stress betyder kun lidt for, om graviditet ved kunstig befrugtning lykkes. Det viser et ph.d.-projekt fra aarhus universitet.

› PH.D.-FORSVAR

Den stress kan man godt hjælpe parrene med at reducere, me-ner Signe Matthiesen.

- En mulighed kunne være at træne sygeplejerskerne i at hjæl-pe parret med stresshåndtering. De kan for eksempel sammen fin-de ressourcer i parrets eget netværk, som de kan snakke med og dermed reducere stress forbundet med barnløshed og behandling af den, siger Signe Matthiesen.

- Man kunne også tilbyde parrene en introduktion til de for-ventelige og naturlige reaktioner på behandlingen. En tredje mu-lighed er at benytte interventionsformen ”ekspressive writing”, en slags dagbogsøvelse, hvor parrene skriver om deres oplevelser i forbindelse med behandlingen. Den intervention testede Signe Matthiesen også som del i projektet, og den viste sig faktisk at re-ducere stress.

- Behandling ved psykolog skal vi kun give til dem, der har mere langvarig stress, angst eller depression, mener hun.

Forskerne ved stadig ikke, igennem hvilke mekanismer psy-kologisk stress kan påvirke graviditetschancerne. Måske går på-virkningen direkte gennem det stresshormonelle system, eller må-ske er virkningen indirekte. Det kan fx være, at stress medfører en mere usund livsstil, som reducerer chancen for graviditet.

Signe Matthiesen er fortsat tilknyttet undersøgelser på områ-det og foreslår, at man tager blodprøver af kvinderne i løbet af be-handlingen for at måle biologiske indikatorer for stress. Det kan give værdifulde informationer om, hvilke mekanismer der er på spil.

Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist


litteratUr

Foreløbig er en artikel publiceret på baggrund af ph.d.-projektet:Ebbesen, S.m.S. (nu: matthiesen!), Zachariae, R., mehlsen, m.Y., Thomsen, D., Højgaard a.D., Otto-sen, L., Petersen, T., Ingerslev, H.J. (2009) Stressful life events are associated with a poor in vitro fer-tilization (IVF) outcome – a prospective study, Human Reproduction. 24(9):2,173-82.

KontaKt

[email protected]

FOTO

: ba

m/

ScaN

PIx


mO

DEL

FOTO

S: b

am

/Sc

aN

PIx

Projektet for det usynlige folk

› FAIR START


Projektet for det usynlige folk

Verdens forældreløse småbørn er i centrum for et ud

dannelsesprojekt

med dansk udgangspunkt. Filosofien er, at børnene

bliver hjulpet bedst,

hvis institutionspersonalet har et minimum af faglig

viden.

viden, gammeldags hospitalslignende institutioner, som man så for de rumænske børn for 15-20 år siden. Der er derfor en stor op-gave i gennem uddannelse at modvirke negative følger af anbrin-gelse, en uddannelse, som kan løfte de ansattes selvværd og måske endda deres status i samfundet.

I Europa er der for tiden 90.000 0-3-årige anbragt i offentlig døgnomsorg, ud af halvanden million forældreløse børn og unge. Antallet af anbragte er stigende, selv om børnetallet er faldende. I Danmark er der 15.000 anbragte, heraf er ca. 650 0-3-årige døgnan-bragt.

Anbringelsesformen for småbørn i Europa går mod brug af fa-miliepleje, fordi børn udvikler sig langt bedre der end på de gam-meldags institutioner: Rumænien har på ti år flyttet 90 % af insti-tutionsbørnene ud i plejefamilier, i Italien og Spanien kan små-børn ikke blive anbragt i institutioner. Dette har imidlertid også sine problemer: Det er vanskeligt at uddanne og føre tilsyn med plejefamilier, som ofte lever meget spredt, og der er ofte ikke mid-ler til at samle dem, få børnene passet osv. Det er også muligt at gøre institutioner til gode menneskelige fællesskaber, om end van-skeligere.

Det europæiske Fair Start-projektEfter at have besøgt børnehjem og plejefamilier i forskellige dele af verden fik jeg i 2006 den tanke, at det ikke så meget er persona-lemangel og mangel på penge, der skader især småbørn på børne-hjem – det er først og fremmest måden, arbejdet organiseres på i hospitalslignende organisationer: manglen på stimulation og sam-arbejdsformer, hvor børn ligger passivt og ikke får det nærvær, der kan give dem kompetence i sociale relationer. Med andre ord er

J eg arbejder til daglig med omsorgssvigtede børn, herunder adoptivbørn, og har taget initiativ til to projekter: gratis inter-netuddannelse af institutions- og familieplejepersonale, som arbejder med børn anbragt uden for hjemmet, gadebørn og børn i flygtningelejre. Dels i Europa, dels globalt.

For mig som professionel har det været det mest spændende projekt, jeg nogen sinde har kastet mig ud i: uden en krone på lom-men og med en god idé er det lykkedes at engagere beslutningsta-gere og professionelle i mange lande i at udvikle en uddannelse, som kommer masser af forældreløse børn til gode. At få dette Babylon af kulturer til at samarbejde er lykkedes takket være en effektiv dansk styringsgruppe og et stort engagement på tværs af kulturskel fra alle de involverede lande.

Hvor mange børn taler vi om – hvor vokser de op?Globalt er der ca. 143.000.000 mio. forældreløse børn, svaren-

de til noget mere end Ruslands samlede befolkning. De er det usyn-lige folk, som stort set ikke modtager ressourcer eller har medie-opmærksomhed bortset fra akutte ”skandalesituationer”. Næsten alle har levende forældre, men er uden kontakt med dem. En me-get lille del af de yngste bliver adopteret, og en noget større andel lever i plejefamilie eller institution, resten på gaden. Børnene er i højrisikogruppen for fejludvikling både fysisk og psykisk, da tid-ligt omsorgssvigt kan give personlighedsmæssig og social fejlud-vikling. Mange får aldrig skolegang, udvikler kriminel og voldelig adfærd, og ca. 57 % af de forældreløse bliver som voksne også ar-bejdsløse.

Deres omsorgsgivere (de børn, som overhovedet er under of-fentlig omsorg) har ofte håbløse vilkår: ingen eller ringe uddan-nelse, mangel på de mest elementære ressourcer og professionel


hovedproblemet personalets mangel på uddannelse i stimulation, tilknytning og relationstræning. Pasning i den gammeldags ”ho-spitalsmodel” er farlig for børns fysiske, følelsesmæssige og socia-le udvikling.

Derfor var det nærliggende at skabe en internetbaseret uddan-nelse på en række sprog, som børnehjem og plejefamilier kunne få gratis adgang til. Imidlertid er det en kendsgerning, at mange børn fortsat vil vokse op i institutioner i de kommende år, og der-for blev projektet først og fremmest rettet mod børnehjem. Uddannelsen bruges dog også af plejefamilier og deres tilsynsfø-rende. En speciel version for plejefamilier er en del af planen for et følgende projekt, hvis det bevilges.

Sammen med Social- og Sundhedsskolen i Århus og med blandt andre Dansk Psykolog Forenings opbakning fik vi igangsat et pro-jekt i EU’s Leonardo division www.fairstart.net, som beskæftiger sig med læring. Det løb fra 2008 til 2010 med en konference i Istanbul i september 2010. Det omfatter en dansk projektgruppe og 14 døgninstitutions-/ familieplejeledere i en række EU-medlemslande. Efterhånden dannedes en styringsgruppe, en grup-pe af EU-partnere, en gruppe af børnehjemsledere og familieple-jeledere, som har testet og udviklet designet, en gruppe af eksper-ter i e-learning, en medieproduktionsgruppe og et forskernetværk. Der er fokusgrupper for interesserede professionelle og beslut-ningstagere.

Projektets opgave er, at deltagerlandene selv medudvikler og praksistester uddannelsesforløbet for professionelle (børne-hjemsmedarbejdere, plejefamilier, mor/barn-projekter, gadebørns-projekter), som arbejder med anbragte børn, især rettet mod 0-3-åri-ge. Uddannelsen udvikles derpå videre i medlemslandene, rettes til igen, og efter en endelig version skal projektet anbefale fælles EU-uddannelsesnormer for personer, som arbejder med anbragte børn. Til det formål har jeg udviklet et større antal internetunder-visningsmoduler, som for tiden bliver afprøvet i institutioner og plejefamilieorganisationer.

Gratis og frit tilgængeligPrincipper for internetuddannelsen www.fairstart.net/training er, at uddannelsen er gratis og frit tilgængelig på internettet på syv sprog. Uddannelsen foregår som en del af hverdagsarbejdet: del-tagerne arbejder skiftevis med teori og praksis i ”training sessions” og optager egen praksis på video til diskussion og refleksion. Man lærer ved at praktisere og reflektere over sine erfaringer. Den fore-

går endvidere som et organisationsudviklingsprojekt, hvor opga-ven dels er at skabe reflekterende og selvstændige medarbejdere, dels at udvikle samarbejdsrelationerne (medarbejdere/ medarbej-dere og medarbejdere/ ledelse) i den organisation, der påtager sig at anvende programmet.

Sammenhæng i organisation og ledelse har lige så stor betyd-ning for omsorgens kvalitet som selve døgninstitutionen eller ple-jefamilien. Fx har Socialforskningsinstituttet netop dokumenteret en klar negativ sammenhæng mellem det anbragte barns udvik-ling og antallet af sagsbehandlerskift. Derfor er ledelse og organi-sation af anbringelsesforløbet en del af internetuddannelsen.

Deltagere er ikke ”elever”, men medudviklere: Ligesom hvert land udvikler sine versioner fra en række fælles elementer og prin-cipper, udvikler hver institution/medarbejdere og tilsynsførende/familieplejere sin lokale måde at realisere grundprincipperne. Man designer sin egen praksisversion ud fra de fælles elementer og ud-arbejder selv videoeksempler af nye arbejdsformer.

Uddannelsen skal foregå på ens eget sprog. I øjeblikket har del-tagerne udviklet versioner på engelsk, tysk, italiensk, græsk, ru-mænsk, spansk og tyrkisk. Desværre endnu ikke dansk, da pro-jektgruppen har nok at lave. Der er tale om en internetbaseret ud-dannelse – for at give muligheder for selvstudium og for at kunne nå afsides beliggende steder og for at kunne skabe netværksmu-ligheder lokalt.

Lidt om uddannelsens opbygningSessionerne begynder med en håndbog for leder og instruktør – det har i forløbet vist sig, at en 6-dages instruktøruddannelse er en nødvendig forudsætning. De oplærte ledere i projektet er nu in-struktører for andre institutioner. Lederen får et screeningværktøj til at kortlægge relationer mellem leder og medarbejdere og mel-lem medarbejdere indbyrdes, instruktøren et værktøj til at kort-lægge konkret omsorgspraksis i detaljer. Herefter udpeger leder og instruktør i fællesskab tre samarbejdsmæssige og tre pædago-giske praksismål, som de særligt vil fokusere på og måle resultater af via uddannelsesforløbet.

Sessionerne med leder, instruktør og personalegruppe begyn-der med refleksion og dialog over egen opvækst som pædagogisk forudsætning, elementær tilknytningsviden og videoeksempler på god omsorg og praksisøvelser, går videre til ændringer af omsorgs-praksis, fysisk stimulation af spædbørn og hjernens udvikling, der-næst relationsudvikling mellem børn og voksne, understøttelse af

Uden en krone på lommen og med en god idé er det lykkedes at engagere beslutningstagere og professionelle i mange lande i at udvikle en uddannelse, som kommer masser af forældreløse børn til gode.


venskaber mellem børn indbyrdes og opbygning af gruppeidentitet, understøttelse af indlærings-færdigheder, og slutter med at nedbryde sociale barrierer mellem opholdssted og omgivelser. Sessionerne kan gentages eller spredes over flere møder.

Hovedreglen er, at man ikke går videre, før man har forstået, planlagt og praktiseret/reflek-teret over et emne samt optaget praksis på video. Udviklingsforløbet for en institution/plejefami-lieorganisation tager et til to år og foregår i ar-bejdstiden.

Foreløbige resultaterTil en objektiv vurdering af effekt på børns udvikling og trivsel på længere sigt er der søgt midler til et Fair Start 2-projekt. Rapporteringen fra de deltagende institutioners ledere og medarbejdere er, at der er opstået en fælles forståelsesramme og forståelse af medarbejderop-gaven. Samarbejdet mellem ledere og medarbejder er blevet langt bedre, da lederne har været i dialog med medarbejderne og har ud-viklet fælles modeller. Der arbejdes langt mere systematisk, og fo-kus er flyttet fra børnene til de professionelles adfærd.

Forståelsen for børn med problematisk tilknytningsadfærd har medført en langt større evne til at respondere adækvat, og derfor er antallet af konflikter faldet drastisk. Børnenes fysiske og psyki-ske vækst er accelereret betydeligt, og deres evne til at udvikle ind-byrdes relationer ligeså. Dette er naturligvis ikke dokumenterede resultater i videnskabelig forstand, men da lovende. De tyrkiske

partnere ønsker at gøre uddannelsen til standarduddannelse for børnehjemsmedarbejdere.

Intentionen er nu at udvikle en global version, som udgives netbaseret på alle tredjeverdens hovedsprog (kinesisk, hindi, spansk etc.). Der er indtil videre udviklet en testside, jf. faktaboks. AC Børnehjælp er ved at få uddannet instruktører, og en børnepsyki-ater ved universitet i Kyoto er ved at oversætte programmet til ja-panske børneinstitutioner.

Så med tiden – og hvis diverse fonde bekvemmer sig til at let-te på pengekassen – vil dansk småbørnspsykologi kunne bidrage med et globalt uddannelsesnetværk for alle, der arbejder med for-ældreløse og anbragte børn.

Niels Peter Rygård, autoriseret [email protected]

Mere oM eMnet

En nærmere gennemgang af de teoretiske grund-lag for internetprojektet kan fås ved mail til for-fatteren. Læsere med kontakt til organisationer og børnehjem i den 3. verden er ligeledes velkomne til at kontakte forfatteren.Den i artiklen omtalte testside er www.global orphanage.net. Klik ”video” midt på siden, og vælg én af fire undervisningsvideoer.


J ørn Laursens tidligere bøger om eksistentiel terapi og om par-forhold er anvendelige bøger, som klienter kan læse selv, og som man kan bruge i undervisning af patienter.Denne er anderledes. Jeg får indtryk af, at den er skrevet med

forfatterens hjerteblod. Den er hans egen forståelse af hans egen praksis. Han beskriver sine tanker om, hvad eksistentiel terapi er, sammen med sine tanker om terapisessioner og forløb. Måske er det den erfarne psykolog, som ser sig tilbage og siger: ”Hvad er det egentlig jeg har brugt mit arbejdsliv på? Giver det mening?”

Det er tydeligt, at det giver både mening og arbejdsglæde at arbejde på denne måde. Måske har forfatteren et behov for at dele den eksistentielle ensomhed, som kan høre til det at være privat-praktiserende psykolog uden et kollegialt fællesskab og institutio-nelle rammer: en fri psykolog. Den frie privatpraktiserende psy-kolog står ofte alene med sine faglige og etiske dilemmaer.

Jørn Laursen skriver for andre psykologer og ønsker at inspi-rere andre til at bruge den eksistentielle psykologis paradigmer.

Brug af klassikerneBogen er delt op i fem hovedafsnit: Eksistens som vilkår, den ek-sistentielle samtale, fra samtale til terapi, den individuelle terapi og til sidst et afsnit om parterapi.

Fænomenologien er en af forfatterens grundpiller. Han bruger her Franz Froms ”Om oplevelsen af andres adfærd ” og Sartres be-greb om situationer. Nu da mange psykologer arbejder med sam-me temaer ud fra Batemans og Fonagys koncept, var det fint at tænke på, at vi, der læste ved Københavns Universitet, fik fæno-menologien med os som grundlag. Forfatteren formidler dette en-kelt og letfatteligt, uden at begrebet mentalisering overhovedet forekommer. Andre grundpiller er psykodynamikken og eksisten-tialistisk filosofi. Jean Paul Sartre, Irving Yalom, Ronald B. Laing og Søren Kierkegaard er basis, uden at de refereres direkte.

Dette er Jørn Laursens bog, hans måde at bruge klassikerne på. Han bruger også Karl Jaspers og beskriver kort begreberne grænsesituationer og brudflader. Socialpsykologien er også med: fællesskabet og civilisationen både begrænser den individuelle fri-hed, giver støtte og stiller krav om fælles ansvar og altruisme.

Eksistentiel individuel- og parterapiFå psykologer tager sig tid til at beskrive egen praksis. Jørn Laursen drister sig med bogen ”Individuel- og parterapi” til at vise, hvordan han tænker, og hvordan han arbejder i sine terapeutiske forløb.

Jørn Laursen vælger at være normativ. Han skriver, hvad han mener psykologen/terapeuten bør være eller bør gøre: Terapeuten skal hjælpe sine klienter med at afmystificere deres verden. De im-plicitte kulturelle sandheder, som at ”en søn skal respektere sin far”, skal man kunne spørge til og undres over i terapirummet, samti-dig med at terapeuten forholder sig neutral. Konformitetens sand-heder skal udfordres. Klienten skal blive i stand til at føle og vur-dere selv. I denne tid, hvor mange af vores patienter søger hjælp hos engle og healere, er det godt at blive mindet om, at en af psy-kologens opgaver er at medvirke til afmystificering. En fin pro-gramerklæring for psykologer.

Klientens livsverden i fokusTerapeutens neutralitet og kravet om ligeværdighed i relationen er noget, forfatteren ser som et dilemma, som løses ved at klient og terapeut er sammen om et fælles formål: at gøre klientens liv godt. Det svarer til det, Irving Yalom beskriver som at være med-rejsende eller medlidende. Det indebærer, at psykologen møder klienten, der hvor klienten er, ikke bare hans diagnose og ikke med en manual, som gør psykologen for styrende og målrettet.

Forfatteren taler for, at terapeuten skal møde klienten i en mo-dus af let flydende opmærksomhed: med åbenhed følge og obser-vere klientens frie indfald og også selv tillade sig frie indfald, som så kan undersøges sammen med klienten. Det er klientens livsver-den, som er i fokus. Derfor bliver temaer som livshistorie, valg, fremtid og mening vigtige i terapien. Klientens bevidste forholden sig til, hvad et godt liv er for ham eller hende, og hvad det indebæ-rer at være en betydningsfuld person for andre. Alder, livskriser, sygdom og traumer indgår som centrale temaer. Det grundliggen-de fokus i de terapier, man kalder eksistentielle, er, at mennesket er bevidst om sin egen dødelighed, at det er op til den enkelte at få det bedste ud af det liv, man har fået, vælge det og tage ansvar for det.

Forholdet til døden og at kunne rumme dette i terapirummet er centralt i eksistentiel psykologi. Jeg kunne have ønsket lidt mere om, hvordan forfatteren arbejder med dette i de individuelle tera-pier.

› ANMELDELSE


Eksistentiel individuel- og parterapiHvordan-spørgsmålet besvares med beskrivelsen af ligevær-

digheden, afmystificeringen, den frit flydende opmærksomhed og det at være betydningsfuld i en andens liv. Det er ikke altid enkelt at komme fra eller snarere gennem de hverdagslige problemløs-ninger, bag mystificeringen og frem til ontologiske spørgsmål, som vedrører dødsangsten og meningen med livet.

Når disse spørgsmål konfronteres, sker der sandsynligvis æn-dring. En del klienter har måske kørt på ”automatpilot”, bare ”gjort det, som forventedes”, frem til de ”møder væggen” og derefter psy-kologen. Hvornår ved man, at det, vi taler om nu, er vigtigt? At dette er autentisk? Det beskrives i bogen som nærvær, tilstedevæ-relse. Nogle af eksemplerne på terapeutinterventioner illustrerer vigtigheden af ærlige og konstaterende tilbagemeldinger, som over-lader vurdering og valg til klienten.

Hverdagens sprogAfsnittet om parterapier giver et indtryk af, hvordan Jørn Laursen arbejder med par. Her er også casemateriale, som demonstrerer, hvordan han arbejder med temaer og hjemmeopgaver. Temaerne handler om identitet, værdier, tids- og livsløb, valg og prioriterin-ger.

Den eksistentielle psykologis sprog er hverdagens sprog, og det er stort set hverdagens sprog, Jørn Laursen bruger til at beskrive det grundlag, han arbejder på. Bogen er let at læse. Selv om den er skrevet til psykologer og terapeuter, kan den sagtens læses af personer uden psykologisk fagkundskab, som er interesserede i at forstå livet og dets brudflader.

Bogen udgives af forlaget Books on Demand. Det vil sige, at der kun trykkes det antal, som efterspørges. Jeg tror, at denne ud-givelsesform springer over det redigeringsarbejde, som en forlags-redaktion ville have gjort, og det er lidt ærgerligt. Der er en del trykfejl. Der er en del sproglig inkonsekvens i valg af subjekt: man, du, terapeuten, psykologen. Det forvirrer billedet af, hvem forfat-teren skriver til.

Karin Borg

bogData

Jørn Laursen: ”Eksistentiel individuel- og parterapi. Et meningsfuldt liv”. books on Demand, www.bod.dk, 2010. 180 sider. 249 kr.


› DEBAT

Der går ’dem og os’ i den

T ilbage i efteråret (Psykolog Nyt 17/ og 19/2010) bød jeg ind med et par indlæg til debatten om tildelingen af ydernumre. Og jeg invitere-de andre til at deltage i debatten, hvilket affødte svar fra vores formand, Roal Ulrichsen, fra Thomas Klint, Torben Nielsen og Per Hulstrøm. Jeg vil ikke svare enkeltvis på disse indlæg, selv om der i og for sig er en del at kommentere på, men forholde mig til emnet mere overordnet.

Det er stadig ikke helt klart for mig, i hvilket omfang formanden finder ordnin-gen i sin nuværende form rimelig. Jeg synes, han siger lidt det og det andet. Og det efterlader mig med den samme pro-blematik, som fik mig til at skrive det første indlæg i det hele taget: At skulle forklare klienter, der går hos mig i forve-jen, og som glædestrålende er kommet med en henvisning fra deres læge i for-ventning om, at de nu kan se frem til en forlængelse af forløbet til en for dem overskuelig pris, hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

Sådan som jeg forstår det, så drejer det sig om, at regionerne mener, at jo flere psykologer der er med i ordningen, jo større vil udgifterne til ordningen være – altså typisk systemkassetænkning i stil med: det her barn vil trives bedst med foranstaltning A, men siden vi ikke har så mange penge i kommunekassen, så iværksætter vi foranstaltning B og kryd-ser fingre for, at det nok skal gå. Er det ikke netop vores opgave at gøre opmærk-som på, når der er faglige grunde til, at systemkassetænkningen får negative konsekvenser?

Men det kommer vi aldrig frem til,

DebatinDlÆg

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

for der går ”dem-og-os” i den internt. Hvem er med i ordningen, og hvem er ude. Det virker til, at der er to fraktioner: De psykologer, som ikke er med, der har svært ved at få økonomien til at fungere, og de psykologer, som er med i ordnin-gen og som er bange for at åbne op, fordi markedet så bliver oversvømmet. Begge dele finder jeg komplet irrelevant. Hvis man har svært ved at få økonomien til at hænge sammen som selvstændig, er det vel ikke anderledes, end hvis man havde valgt at blive skomager eller elektriker: Det er på eget ansvar.

Og på den anden side når Per Hulstrøm i Psykolog Nyt 19/2010 siger ”Ved en (tænkt) total frigivelse af yder-numre (…) så ville det jo være direkte økonomisk uforsvarligt” (fordi der i for-vejen er psykologer, som ikke får særlig mange klienter med henvisninger), så kunne jeg ikke være mere uenig. Det er virkelig ikke det mest afgørende, om der kan forventes et bestemt antal klienter til hver ydernummerpsykolog. Så er der gået systemkassetænkning i den på vores side også.

Ordningen er mig bekendt ikke lavet for at sikre (en gruppe) psykologers eksi-stensgrundlag, men for at give klienter udsat for bestemte hændelser mulighed for at modtage et kvalificeret behand-lingstilbud med tilskud fra det offentlige.

Sådan ser jeg på det: En forbedring af ordningen – som måske ikke engang behøver at koste det offentlige særlig meget – ville være at øge klienternes mu-lighed for frit valg, gøre ventetiden korte-re og sikre bedre behandling (da privat-praktiserende med xx års erfaring vel er bedre end nyuddannede i praksisoverens-

komststillinger (”føl”)?). Kort sagt at an-fægte systemkassetænkningen og sætte klienternes konkrete situationer og pro-blemer i centrum i stedet for økonomiske kalkuler af indtjeningsgrundlaget som selvstændig. Dette kunne opnås ved at opstille reelle kvalifikations- eller ancien-nitetskriterier og så lade alle, der opfylder dem, være med i ordningen.

Måske vil der være større lydhørhed fra regionernes side i forhandlingen, hvis det er sådanne overvejelser frem for rent indtjeningsmæssige, der ligger til grund for foreningens udspil?

Jakob Skov Knudsen


› I KORT FORM

ludomaner i nordjylland

Psykiske lidelser er stadig omgærdet af fordomme, tabuer og uvidenhed, der kan gøre tilværelsen besværlig for både pa-tienter og pårørende. En femårig kam-pagne skal nu skabe langsigtede og ved-varende holdnings- og adfærdsændringer

Der er ifølge en faglig vurdering brug for tilbud om ludomanibehandling til ca. 200 perso-ner i Nordjylland. Det er derfor glædeligt, at der nu er afsat midler fra ludomanipuljen, således at Dansk MisbrugsBehandling Aalborg kan tilbyde gratis behandling for ludomani.

De tildelte midler dækker dog ikke nær behovet, men rækker foreløbig til 26 fripladser. Disse vil blive tildelt efter først til mølle-princippet.

Behandling for ludomani i Nordjylland vil foregå to gange ugentligt i seks-otte uger, efterfulgt af seks måneders efterbehandling. Samtidig er der tilbud om familiebehandling til nære pårørende.

Læs mere om behandlingen på www.danskmisbrugsbehandling.dk.dnp

i forhold til mennesker med psykisk syg-dom på fx arbejdspladser og uddannel-sesinstitutioner.

I januar 2011 blev kampagnen sat i søen med Danske Regioner, Sundhedssty-relsen, Psykiatrifonden, KL, Tryg Fonden,

Socialministeriet m.fl. som iværksættere. Kampagnens sekretariat er placeret hos Komiteen for Sundhedsoplysning. Leder af projektet er Dansk Psykolog Forenings tidligere formand Johanne Bratbo.

lmi

Kampagne mod stigmatisering

En ny opgørelse fra Personalestyrelsen viser, at to procent af alle nyansatte i staten er over 60 år. Et tal, der gør det vanskeligt for ældre at efterkomme regeringens ønske om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det vækker bekymring hos blandt andre SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen, som i Ugebrevet A4 peger på risikoen for, at en større gruppe af ledige ældre efter to år på dagpenge risikerer at stå helt uden indtægt, hvis de ikke er berettiget til kontanthjælp.

Ifølge professor Per H. Jensen, Aalborg Universitet, er ældre ansatte mere stabile, mere selvstændige og har stor faglig viden. En holdningsændring hos arbejdsgiver-ne vil kunne være med til at åbne op for ansøgere over 60, vurderer han.

dnp

Psykologer i EuropaFra tid til anden har man her i bladet kunnet læse om EuroPsy, det europæi-ske psykologdiplom, der kommer til at fungere som både et kvalitetsstempel og en slags pas for psykologer på euro-pæisk plan. Dansk Psykolog Forening har netwop ansøgt EFPA, European Financial Planning Association, om at kunne udstede EuroPsy-certificering til danske psykologer. Foreningen forven-ter svar på ansøgningen i løbet af for-året 2011 og vil holde medlemmerne orienteret gennem Psykolog Nyt.

bla

Lønforhandling for chefstillingerDansk Psykolog Forening har indgået samarbejdsaftale med djøf om chefaftalerne i kommuner og regioner. Aftalen betyder, at Dansk Psykolog Forening kan for-handle løn og øvrige vilkår for chefstillinger i kommuner og regioner. Chefaftalen gælder for stillinger som kommunaldirektør, forvaltningsdirektører/-che fer og chefer i andre ledende stillinger.

kir

Staten svigter dem på +60


› MØDER & MEDDELELSER

REfERat af bEstyRELsEsmødE 19. noVEmbER 2010› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmus-sen, Arne Grønborg Johansen, Ditte Sö-derhamn, Eva Secher Mathiasen, Henri-ette Stick, Jacob Risbjerg Vardrup, Merete Strømming, Rebecca Savery Trojaborg, Anna Haugerud Formo og Helene Quist Langhoff Straarup. Fra sekretariatet: Ma-rie Zelander (referat). Endvidere deltog Lis Ethelberg (punkt 4), Mette Holsøe (punkt 6) og Ib Andersen (punkt 9). Af-bud: Anne Thrane.

1. Godkendelse af dagsorden.Godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referat.Referatet af 6. møde i bestyrelsen 6.

oktober 2010 blev godkendt med enkelte ændringer.

3. Orientering om FU-møde.Referatet blev taget til efterretning.4. Selvstændige Psykologers Sek tion.Der var udsendt et oplæg fra Ditte

Söderhamn og kopier af debatindlæg i Psykolog Nyt om situationen i Selvstæn-dige Psykologers Sektion forud for den kommende generalforsamling i sektio-nen, hvor der blandt andet er stillet for-slag om at opløse sektionen.

Der var enighed om, at det er vigtigt at få drøftet, hvordan bestyrelsen håndte-rer en situation som denne, da der er tale om en stor medlemsgruppe, og da der p.t. foregår overenskomstforhandlinger på området.

Under behandlingen af punktet frem-kom blandt andet følgende synspunkter: - Det er bestyrelsens overordnede opgave at holde sammen på foreningen og at sikre interessevaretagelsen for alle for-eningens medlemmer. - Vi skal udtrykke vores bekymring og følge situationen nøje samt tilbyde den nye sektionsstyrelse hjælp og støtte på en objektiv måde. - Det er vigtigt at bakke op om det lokale demo-krati og respektere dem, der vælges. - Det er bekymrende, at tonen i debatten er så skarp.

Marie Zelander redegjorde for de vedtægtsmæssige regler for en sektions

opløsning, henholdsvis nedlæggelse. Roal Ulrichsen redegjorde for de praktiske virkninger, hvis det skulle komme til en nedlæggelse. Arne Grønborg Johansen foreslog, at bestyrelsen ikke foretager sig noget inden generalforsamlingen i SPS, og at sagen tages op til drøftelse igen på næste bestyrelsesmøde.

Der var tilslutning til det sidste for-slag, og bestyrelsen besluttede således at afvente sek tionens generalforsamling.

Roal Ulrichsen deltager sammen med Merete Strømming på SPS’ generalfor-samling 27. november 2010 og vil her kunne tilkendegive, at det er bestyrelsens holdning, at sektionen bør bevares.

5. Formandskollegiemødet.Bestyrelsen evaluerede formandskol-

legiemødet 29. oktober 2010, der som hovedemner havde et oplæg om psykolo-garbejdsmarkedet og en debat om struk-turpunktet. Der var herunder en debat om, hvorvidt drøftelserne om strukturar-bejdet bør tage afsæt i strukturen aktuelt, og hvordan den virker, eller om man bør fokusere på det fremadskuende perspek-tiv.

6. Kommunikationsområdet.a. Pressestrategi.Rebecca Savery Trojaborg præsente-

rede punktet og fremhævede forslagene til tre mærkesager i pressen, som Kom-munikationsforum ønsker bestyrelsens stillingtagen til.

Der var en drøftelse af forslagene, herunder spørgsmål om kontekst, medar-bejderressourcer til at løfte opgaverne.

Der var enighed i bestyrelsen om at udsætte punktet og bede sekretariatet uddybe oplægget på de foreslåede punk-ter, hvorefter det tages op igen.

Efter forslag fra Ditte Söderhamn sættes også omfanget af medarbejderres-sourcer på SOS-området på et kommen-de bestyrelsesmøde.

b. Psykolog Nyt.Mette Holsøe præsenterede det nye

layout for Psykolog Nyt og fortalte om de væsentligste redaktionelle fornyelser, der vil være tale om med virkning fra 2011.

Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed

med ændringer i både udseende og ind-hold.

7. Håndtering af etiksager.Etiknævnet har anmodet bestyrelsen

om at udfærdige et standardbrev, som kan sendes til medlemmer, der undlader eller direkte nægter at svare på Etiknæv-nets forespørgsler. I brevet gøres medlem-met opmærksom på, at man ved indmel-delsen i foreningen har accepteret for-eningens vedtægter og de etiske princip-per, og at man på denne baggrund hen-stiller til medlemmet at svare på Etiknæv-nets spørgsmål snarest muligt.

Bestyrelsen kunne stilslutte sig ind-holdet i standardbrevet.

8. Etiksag.Sagen blev behandlet fortroligt.9. Arbejdsmiljøet i sekretariat.Bestyrelsen behandlede to servicebe-

skrivelser, en fra administrationsgruppen og en fra uddannelses- og professions-gruppen.

Servicebeskrivelserne blev godkendt med en mindre ændring.

10. Temaplan 2010-2012.Temaplanen blev godkendt.Følgende temaer programsættes på

kommende bestyrelsesmøder: - Tonen i den politiske debat i Dansk Psykolog Forening. - Evaluering af næstformand-skabet i forbindelse med midtvejsstatus om arbejdsprogrammet.

11. Orienteringssager.Ingen bemærkninger.12. Evaluering af mødet.Evalueringen foregik som en del af

bestyrelsesseminaret.13. Eventuelt.Intet til punktet.

REfERat af foRREtnings - udVaLgsmødE 6. dEcEmbER 2010› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmus-sen og Arne Grønborg Johansen. Fra sekretariatet: Marie Zelander (referat) samt Ole Anders Nielsen under behand-lingen af punktet om revideret budget på



udkastet til bestyrelsesdagsorden. Afbud: Eva Secher Mathiasen.

1. Godkendelse af dagsorden.Dagsordenen blev godkendt med

tilføjelse af tre nye punkter.2. Godkendelse af referat.Referatet af 5. møde i forretningsud-

valget 15. november 2010 blev godkendt.3. Orientering om retssag.Roal Ulrichsen orienterede om en

konkret retssag om tavshedspligt, som Dansk Psykolog Forening er gået ind i, da den er af stor principiel karakter.

3.a. Ansøgning fra SPS.Forretningsudvalget drøftede en an-

søgning fra forhandlingsdelegationen vedrørende praksisoverenskomsten om kompensation for tid og arbejdsbyrde i forbindelse med de igangværende for-handlinger.

Forretningsudvalget udtrykte stor anerkendelse af forhandlingsdelegatio-nens indsats, men fandt, at ansøgningen ikke kan imødekommes, da det ville være i modstrid med de generalforsamlingsbe-slutninger, der ligger om honorering af frivilligt politisk arbejde.

3.b. Lokalesituationen i København.Marie Zelander orienterede om, at

presset på Dansk Psykolog Forenings lokaler, især møde- og kursuslokaler og kantinen fortsat er stort. Sekretariatet foretager p.t. forskellige sonderinger i nabolaget, blandt andet for at undersøge, om der kan findes nogle supplerende kælderlokaler til salg eller leje, som for eksempel kunne bruges til nogle af kur-serne, da det ville kunne afhjælpe presset.

Forretningsudvalget tog orienterin-gen til efterretning.

3.c. Pædagogiske Psykologers For-ening.

Behandlet fortroligt.4. Dagsorden for 8. møde i bestyrelsen.Udkastet til bestyrelsesdagsorden blev

gennemgået og rettet til. Ad pkt. Revideret budget 2011, hvor-

under administrationschef Ole Anders Nielsen deltog.

Forretningsudvalget gennemgik de enkelte poster i 2. udkast til revideret

budget. Oplægget tilrettes på baggrund af forretningsudvalgets drøftelse. Forret-ningsudvalget besluttede, at indstille til bestyrelsen at godkende dette forslag til revideret budget for 2011, som indebærer besparelser for lige godt 1 mio. kr. i 2011. Det vil sige, at resten af den forventede budgetoverskridelse (1,2 mio.) tages af egenkapitalen, sådan at den reduceres fra 6,8 mio. kr. til 5,6 mio. kr.

Forretningsudvalget indstiller endvi-dere til bestyrelsen at økonomien følges nøje i 2011, dvs. at der ud over de sæd-vanlige perioderegnskaber også efter 1. kvartal udarbejdes fremlægges nøgletal for bestyrelsen.

Ad pkt. Arbejdsmiljøet i Dansk Psy-kolog Forenings sekretariat.

a. Politisk-administrativt samarbejde.Forretningsudvalget drøftede udka-

stet til principper og retningslinjer for po-litisk-administrativt samarbejde i for-eningen, som man fandt på en god måde tager hånd om de problemstillinger, Ar-bejdstilsynet har peget på, og som ved beskrivelsen af de mange samarbejdsfla-der mellem politikere og ansatte fremad-rettet kan skabe større klarhed om opga-ver og roller.

Forretningsudvalget besluttede at indstille til bestyrelsen, at udkastet god-kendes.

b. Servicebeskrivelser på forhandlings-området.

Punktet udskydes til mødet i bestyrel-sen januar 2011 efter forbehandling i forretningsudvalget.

5. Eventuelt.Intet til punktet.



sELskabER

Selskab for Psykopatologi hos Børn

og Unge, SPBU

› Ny hjemmesideSPBU har fået en ny hjemmeside – nem-lig www.spbu.dk. Husk at opdatere dine foretrukne og links til hjemmesiden. Her kan du holde dig opdateret om selskabets aktiviteter. Du vil bl.a. kunne læse om specialpsykologuddannelsen inden for børne- og ungdomspsykiatri, vores kom-mende kurser, og vi har samlet en række relevante links og forslag til litteratur.

Anne Kloster

Selskabet Interkulturel Psykologi

› Generalforsamling og fagligt oplægSelskabet indkalder til generalforsamling onsdag 2. marts 2011 kl.16 - ca. 18.30 i Verdens Kultur Centeret, Nørre Allé 7, København N.

Program: Kl. 16-17.30: Oplæg ved Nike Brandt Poulsen: ”Trafficking i et psykologisk perspektiv – et eksempel på gruppepsykoterapi med handlede kvin-der”. Nike Brandt Poulsen, specialist i psykoterapi, og Michelle Mildwater, psy-koterapeut, fortæller om, hvordan de arbejder med at styrke kvindernes egen-bestemmelse og selvtillid.

Under oplægget vil der være kaffe/kage/frugt/vand m.m.

Kl. 17.30-18.30: Generalforsamling. Dagsorden vil du modtage senere. For at have stemmeret skal du have betalt kon-tingent! Betal 250 kr. til SIP’s konto Lån & Spar Bank, konto 0400 – 4012392031, 500 kr. for associerede medlemmer. Skriv fuldt navn og medlemsnr. i Dansk Psyko-log Forening på indbetalingen!

Tilmeld dig til formand for SIP, Inger Birk. Forslag til dagsorden bedes afleveret til formanden inden 15. februar 2011.

Lisa Sørensen

Dansk Selskab for Kropspsykoterapi

› GeneralforsamlingLørdag 9. april 2011 kl. 10-12 holder

selskabet generalforsamling i Dansk Psy-kolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, København Ø. På valg er Ole Ottesen, Helle Ternov, Dina Charleman.

Herefter forkost kl. 12-13, gratis for medlemmer efter tilmelding.

Kl. 13-16 holder speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ane-Marie Eren-bjerg foredrag om ADHD. Hun har skre-vet bogen ”At leve med ADHD – da Rita flyttede ind”.

Gratis for medlemmer, gæster 400 kr., studerende og pensionister halv pris.

Tilmelding til frokost og foredrag til [email protected].

Bodil Claesson

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

› Hypnose til kræftpatienterSelskabet afholder tirsdag 8. marts 2011 kl. 19.00 foredraget ”Brug af hypnose til kræftpatienter” med Lisbeth Hede Jør-gensen, klinisk psykolog på kræftafdelin-gen Aalborg Sygehus. Sted: Dansk Psyko-log Forening, Stockholmsgade 27, Køben-havn Ø.

Hypnose er en behandlingsmulighed for kræftpatienter, der både kan afhjælpe dem i forhold til de symptomer, som deres sygdom og behandling kan medfø-re, og give dem bedre livskvalitet.

Inge Guldal

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

› Obstetrik og hypnoseSelskabet afholder torsdag 24. marts 2011 kl. 19 foredraget ” Obstetrik og hypnose – hovedsagelig fødselshypnose”, med jordemoder og ph.d-studerende Anette Werner. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Anette Werner fortæller om sin bag-grund med krop-psyke-sammenhænge, ”Klienterne” og deres problemstillinger, Forskning på området, Præsentation af et forskningsprojekt: Mentaltræning og fødsel”, der er hendes ph.d.-projekt.

Inge Guldal

Psykologisk Selskab for Forsknings

metodologi

› MedlemsmødeMandag 7. februar 2011 kl. 19.30-22.00 holdes i Dansk Psykolog Forening, Stock-holmsgade 27, København Ø. medlems-møde med oplæg om ”Evidensbegrebet og dets anvendelse i Dansk Psykolog Forening”. Gratis for selskabets medlem-mer.

På den ene side er det relevant for vores fag, at vi anvender metoder, der virker, og at vi kan dokumentere det. På den anden side er det ikke altid helt en-kelt at dokumentere virkningen af psyko-logiske metoder, dels fordi det er kom-plekse og ofte langvarige processer, der er tale om, dels fordi også effekterne ofte er komplekse. Det er vigtigt at forholde sig til dilemmaer som disse.

Dansk Psykolog Forening har for tiden en udtalelse om evidens til høring i sektioner og selskaber. Selskaberne har en høringsfrist til 1. marts 2011, og på med-lemsmødet vil vi diskutere oplægget og vores høringssvar. Oplægget kan findes via et link på selskabets hjemmeside: www.forskningsmetode.dk.

Tytte Hetmar

i øVRigt

Hypnoterapi og parterapi i Århus

› AftenforedragPsykolog Jannie Kildested holder aften-foredrag med videosessions om anvendel-sen af hypnoterapi i parterapi.

Tid og sted: Tirsdag 1. marts 2011 kl. 19-21.30. Kystvejen 5, Århus.

Pris: 120 kr. inkl. te og kaffe. Tilmel-ding til: [email protected].

Lone Algot Jeppesen


› NYE BØGER

”nYe bØger”

præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Jens Bjerg, red.:

› Gads psykologileksikon.3. udgave af det mest omfangsrige danske psykolo-gileksikon. Leksikonet indeholder flere end 2.500 opslagsord samt illustrationer og er skrevet af flere end 60 eksperter fra hele Norden. Den ny udgave indeholder stadig den meget brugbare og omfattende dansk/engelsk/tysk ordliste med en lang række psyko-logiske begreber, gode litteraturhenvisninger til videre læsning samt et udførligt personregister.Gads Forlag, 2011, 830 sider, 499 kr. indb.

Tine Heede:

› Klinisk børnepsykologi.Giver bud på, hvordan psykologer ansat inden for det kommunale område kan organisere, målrette og prio-ritere deres arbejde, så fagligheden udnyttes optimalt til gavn for børn og familier. Bogen viser også, hvor-dan den kliniske børnepsykologis faglighed kan fore-bygge effektivt, sammenhængende og forsvarligt, således at færre børn og unge henvises til psykiatrien eller anbringelse uden for hjemmet. Akademisk Forlag, 2010, 197 sider, 269 kr.

Geert Hofstede. Gert Jan Hofstede. Michael Minkov:

› Kulturer & organisationer.Bogen afdækker de værdier, der kendetegner de for-skellige kul turer: nationale, regionale og organisatori-ske. Forfatterne redegør for disse værdier via forholdet mellem magt og lighed, forholdet mellem individ og gruppe, sociale roller for kvinder og mænd samt usik-kerhedsundvigelse og krisehåndtering. Disse begreber og værdier gøres levende og vedkommende med en række eksempler fra dagligdagen rundt om i verden.Handelshøjskolens Forlag/Djøf Forlag, 2010, 553 sider. 575 kr.

Vibeke Asmussen Frank. Helle Vibeke Dahl, red.:

› Kriminalitet og illegale rusmidler.Kriminalisering af rusmidler er ikke blot udtryk for en logik, der forholder sig til visse de sundhedsmæssige skadevirkninger, men er også udtryk for politiske og samfundsmoralske standpunkter, der har ændret sig meget over tid, og som har foranlediget en række offent-lige indgreb. Kriminaliseringen skaber dermed kategori-er som narkoman, stofmisbruger, bagmand, pusher m.fl. – kategorier, der skaber identiteter, som kan være bela-stende for den enkelte og svære at slippe af med igen.Aarhus Universitetsforlag, 2011, 249 sider, 248 kr.

Åse Høgsbro Lading. Bent Aage Jørgensen, red.:

› Grupper. Om kollektivets (u)bevidste dynamikker.Nye grupperelationer har taget over, hjulpet på vej af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Hvordan kan vi håndtere nærhed og distance, jeg-følelse og vi-fø-lelse i alle de grupper, vi indgår i til daglig? Bogen be-tragter bl.a. gruppeterapi, personlig udvikling, reflek-sionsgruppen, team og teamledelse, kollektiv tænkning i organisatoriske grupper, venskabsgrupper og politiske grupperinger. Frydenlund, 2010, 428 sider, 299 kr.

Charlotte Jensen:

› Det kronisk syge barn.Hvordan kan man finde ressourcerne til at drage om-sorg for sig selv, værne om parforholdet eller til at støtte og anerkende de raske søskende i deres liv, når man samtidig har et barn, der lider af en kronisk og måske smertefuld og dødelig sygdom? Og hvordan forener man som forælder utallige lægeundersøgelser, indlæg-gelser, omfattende kostomlægninger, afbrudt nattesøvn og konstante bekymringer med et normalt arbejdsliv?Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 255 sider, 248 kr.


› RUBRIKANNONCER

Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge

2-årig efteruddannelse på Københavns Universitet

Copenhagen Child Anxiety Project, Institut for Psykologi, Københavns Universitet udbyder for 3. gang et 2-årigt efteruddannelsesforløb i kognitiv adfærdsterapi.

Forløbet består af 90 timers teori og 60 timers supervision. Undervisningen foregår primært på engelsk i Instituttets lokaler Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K. Underviserne er internationalt anerkendte forskere og behandlere inden for deres respektive fagområder (såsom Paul Stallard). For yderligere oplysninger om programmet se: http://ccap.psy.ku.dk/formularer/ eller mail til [email protected] eller [email protected]. Du kan også ringe til vores kursuskoordinator Heidi Riiber på tlf.: 35 32 49 03.

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Møblerede lokaler til leje på time-/dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh. K. Velegnet til fx samtale, coaching mv.

Se mere: www.klinikudlejning.dk

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

DUSØR 10.000 Trekantsområdet

265m2, 1900-tals villa, nyistandsat med sjæl, sælges

eller udlejes.

www.brejningvilla.dk

Udleje af lyse og stille terapilokaler

på Frederiksberg, hele og halve dage. Grupperum også muligt.

[email protected]

25 37 50 62

Er du bagud med din supervision?

Læs mere på www.talentshaper.com/supervisionEller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmereTel: +45 26 28 58 92Email: [email protected]

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Såkan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - ogsåaften og weekend.

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én anden psykolog) til 5.000 kr.

ANNESAXTORPHKonsultation Supervision Workshops Træning

København - Helsingør - Århus

[email protected] Mobil 22160065

www.annesaxtorph.dk

Narrativ Gruppeterapi forløb

12 gange • 44 timerStart 27 april 2011

Sted: København

BevidningWorkshop

2 dage • 24 - 25 maj 2011

Sted: Snekkersten DISPUK

NarrativSupervisionsgruppe

for narrative kendere6 dage • 36 timer

Start 6 september 2011

Sted: København

Narrativ ParterapiWorkshop

2 dage • 14-15 september 2011

Sted: Risskov, Århus


› RUBRIKANNONCER

Fagligt Netværk for Konsultativ Metode i PPR

TEMADAG MED SØREN HERTZ:

BØRN + DIAGNOSER + PPR=????

8. marts 2011 kl. 9-16I Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Dagens tema erSøren Hertz er kendt og værdsat for sin evne til at stille skarpt på både den videnskabelige baggrund og de etiske perspektiver i den aktuelle omfattende diagnosticering af børn med forskellige udviklingsforstyrrelser. I PPR møder vi dagligt forældre og samarbejdspartnere, som for-venter indsatser omkring børn med diagnoser. Vi har inviteret Søren Hetz til en dag med fagligt input og mulig-hed for dialog og udveksling med fokus på psykologfaglighed i PPR. Søren Hertz vil også drøfte dilemmaer forbundet med selve den konsultative metode.

Temadagen er åben for alle kandidatmedlemmer af Dansk Psyko-log Forening, men medlemmer af Netværket har fortrinsret.

Tilmelding: Senest 18. februar 2011 ved indbetaling af kursusaf-gift 400 kr. for medlemmer af Fagligt Netværk for Konsultativ Me-tode i PPR, for øvrige medlemmer af Dansk Psykolog Forening 500 kr., til Netværkets kontonummer i >Lån & Spar Bank: 0400 4014703042, oplys dit navn samt kursus. Send venligst samtidig mail vedr. tilmelding til Netværkets kasserer, Pernille Dorph: [email protected]. Oplys her medlemsnummer i DP. Tilmeldinger registreres efter først-til-mølle princippet, med for-trinsret for medlemmer af Netværket.Der sendes ikke bekræftelse af tilmelding. Netværket har ikke EAN-nummer.

Indmeldelse i Faglig

Ventetidinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PsyNyt022011.pdf · 2011. 1. 26. · Århus, sker det, at familien får brev om at møde op i 2012. Altså om et år eller mere. Ventelisterne

Documents