Bibliotekets Brugere - Borger · 4 Eksempel på segmenter og brug Her eksemplificeres forskelle på livsstil gennem ’Den kulturelle superbruger’ og ’Den modne for den lavere

1

Bibliotekets Brugere- Viden om brug og ikke-brug

Indledning

Gennem de seneste seks år er udkommet fire store undersøgelser, der ud fra statistisk materiale ser på biblioteksbrug. Rapporterne beskæftiger sig ikke væsentligt med bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Danmarks Biblioteksforening udgiver årligt opinionsundersøgelser. Den fra 2016 beskæftigede sig f.eks. med medborgerskab og mønsterbrydning og konkluderede bl.a., at mønsterbrydere oplever i højere grad end andre, at biblioteket får dem til at læse, at biblioteket bidrager med kendskab til samfundet, og til at man oplever sig som en del af fællesskabet.

De fire store rapporter har som fokus at se bag biblioteksbrug og undersøge, hvem bibliotekets brugere og ikke-brugere er samt deres bevæggrunde for at bruge og ikke-bruge biblioteket. De fire rapporter er:

Kulturvaneundersøgelsen fra 2018 National bruger og benchmarkundersøgelse fra 2016. Udgivet af slots-og Kulturstyrelsen Fremtidens Biblioteker – Målgruppebaseret vidne om biblioteksudvikling fra 2014. Udgivet af

Tænketanken Fremtidens Biblioteker Digitale Biblioteksstrategier fra 2016. Udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker

To af undersøgelserne arbejder desuden med segmentering. Det er en måde at nuancere blikket på brugere og ikke-brugere, fordi det også tager højde for, at mennesker har forskellige interesser, holdninger og livsvilkår. Hermed bliver der også et mere nuanceret blik på, hvad der gør en borger til biblioteksbruger eller ikke-biblioteksbruger. Dette kan understøtte bibliotekerne i at tilrettelægge deres tilbud.

I gennemgangen af rapporterne er der især lagt væk på, hvem der primært bruger biblioteket, og hvilke grunde der er til brug og ikke-brug. Segmenteringen spiller en væsentlig rolle, men der er ikke gået i dybden med de enkelte segmenter. De er eksemplificeret gennem to segmenter. Det ene er en kernebruger, det andet segment er et ikke-bruger segment.

I notatet ses på både det fysiske og det virtuelle bibliotek. Især det fysiske bibliotek fylder i rapporterne, dog har en af rapporterne især fokus på det virtuelle. Ligeledes beskæftiger de sig primært med det ’transaktionelle’ bibliotek, dvs. det bibliotek, der udlåner og formidler materialer. Der er i undersøgelserne ikke data på effekt hos målgruppen ej heller på f.eks. som nævnt bibliotekets samfundsmæssige eller lokale rolle.

Opsummering

Gennemgangen af rapporter inden for de seneste 6 år viser, at bibliotekets brugere primært er kvinder og veluddannede. De har en interesse for litteratur, teater og andre klassiske kulturgenrer. I rapporten Fremtidens Biblioteker kaldes dette segment for den kulturelle superbruger.

I segmenteringen er også eksempler på ikke-brugere. I nærværende notat er ’Den modne af lavere middelklasse’ som defineres i rapporten Fremtidens Biblioteker brugt som eksempel. Dette segment

2

adskiller sig fra bibliotekets kernebruger ved ikke at have høj uddannelse og ved at have mere hobby og familiebaserede interesser frem for kulturelle. Gruppen adskiller sig også ved ikke at være digital.

Gennemgangen af rapporterne viser høj tilfredshed med biblioteket hos alle brugergrupper, men med dalende tilfredshed med dalende brug.

Flere faktorer end interesse viser sig at spille ind på biblioteksbrug. Uddannelsesniveau samt brug af medier samt det at være kvinde og have en interesse for skønlitteratur fremmer brug. Brug af internet og køb af egne bøger mv. kan på den anden side også betyde, at biblioteket vælges fra. For ikke-brugere er det gennemgående, at der mangler viden om tilbuddene, samt at bibliotekets image hindrer brug.

De landsdækkende undersøgelser afspejler sig i data, der findes om Frederiksberg, idet en brandingundersøgelse foretaget på Frederiksberg i 2017 viser, at kvinder over 40 er den gruppe med størst kendskab til biblioteket og dets tilbud, mens især de 18-39 årig mænd ikke opfatter biblioteket som relevant.

Brugere af det virtuelle bibliotek er i rapporten Digitale Biblioteksstrategier også segmenteret. Her genfindes mønstret fra det fysiske bibliotek, så at de kulturforbrugende også er brugere af det virtuelle bibliotek, mens mere analoge og mindre kulturforbrugende grupper også vælger det virtuelle bibliotek fra. Andre faktorer, der fremmer brug af det virtuelle bibliotek er primært brug af det fysiske bibliotek.

Biblioteket Frederiksberg har arbejdet med segmenter i forbindelse med sin virtuelle formidling. Analyse af brugersegmenter på bibliotekets kanaler viser, at det primært er 25-55 årige med hovedvægt på de 35-55 årige på hjemmeside, Facebook og Instagram, som bruger biblioteket. Yderligere analyse viser dog, at med særlige interessebaserede fora som f.eks. This Rocks er det muligt at nå ud til segmenter med lavt biblioteksbrug.

Biblioteksbrug med fokus på det fysiske bibliotek

60 pct. af befolkningen besøger biblioteket mindre end en gang om måneden. Brugerne er især kvinder og især højtuddannede. Det viser kulturvaneundersøgelsen fra 2018. Denne tendens uddyber den nationale bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet fra 2016. Her er tallene, at 70 pct. af bibliotekets brugere er kvinder, og 62 pct. er højtuddannede.

Undersøgelsen laver en enkelt typeindeksering af brugernes adfærd ud fra, hvor ofte de bruger biblioteket:

3

National Biblioteks- og benchmarkundersøgelse, 2016, s. 21

I brugergrupperne fra hyppig til ikke-bruger falder antallet af kvinder fra 75 til 52 pct., så at der blandt fordelingen mellem de 26 pct., der bruger biblioteket minimalt er 65 pct. kvinder og 35 pct. mænd, mens den hos den ene procent, der ikke bruger biblioteket, er lige mange mænd og kvinder. Ligeledes falder uddannelsesniveauet fra, at 69 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, til at 31. pct. har en mellemlang uddannelse. Karakteristisk er det også, at uanset brug er respondenterne tilfredse med biblioteket og positivt indstillet.

Det samme går igen i en rapport fra 2014 udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. I rapporten Fremtidens Biblioteker – Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling opstilles 10 segmenter af biblioteksbrugere. Grupperne karakteriseres som 10 forskellige målgrupper med forskellige livssituationer, politisk holdning, social indstilling og med forskellige ønsker til biblioteket. Undersøgelsen viser til dels, hvor stor en del af segmentet, der bruger biblioteket mere end en gang om året (brugerandel), og til dels hvor mange der bruger det mindst en gang om måneden (hyppige brugere).

Segment Brugerandel Andel hyppige brugereUnge under uddannelse 90% 63%Unge på videregående uddannelser 77% 50%De unge børneforældre 63% 40%Den unge arbejder 51% 24%Den kulturelle superbruger 86% 56%Børneforældre over 30 58% 39%Individualisten dvs. veluddannet og uden interesse i fællesskab 49% 32%Nørden, dvs. overvejende mænd med interesse i pc. rollespil og fantasy, men ikke i fysisk fælleskab.

39% 25%

Modne fra den lavere middelklasse 34% 21%Senioren 30% 16%Befolkningen i alt 55% 34%

4

Eksempel på segmenter og brugHer eksemplificeres forskelle på livsstil gennem ’Den kulturelle superbruger’ og ’Den modne for den lavere middelklasse.’ Begge segmenter består fortrinsvis af kvinder. ’Den kulturelle superbruger’ har en markant højere brugerandel end de andre segmenter ældre end 30 år. Den ligger på 86 pct. Den gruppe er tættest på den brugergruppe, der er identificeret i Kulturvaneundersøgelsen og Den nationale bruger og benchmarkundersøgelse som de hyppigste brugere. ’Den modne for den lavere middelklasse’ betegnes i undersøgelsen som et ikke-brugersegment, fordi kun 34 pct. har brugt biblioteket inden for det seneste år.

De to grupper ligner hinanden ved at være venstreorienterede og ved at være mellem 40 til 69 år. Derudover er der forskelle i uddannelse og interesser blandt de to grupper:

Den kulturelle superbruger Segment med størst interesse for kultur:

Litteratur, teater, museer, arkitektur mv. Veluddannet m. lang og mellemlang

uddannelse Vægter socialt samvær højt Funktionæransat eller efterløn/pension

Den modne fra Lavere middelklasse Det segment med størst interesse for TV og

film samt håndarbejde og have og natur Lavuddannet Det segment med flest single (32 pct.) og

relativt få har børn (47 pct.) Segmentet med den laveste

husstandsindkomst

Begge grupper kommer primært på biblioteket for ’en oplevelse’. I undersøgelsens univers sidestilles det med det at komme på biblioteket efter viden, og ’en oplevelse’ må derfor antages primært at være et kulturelt forbrug, som f.eks. at læse litteratur, se TV eller gå i teatret. Dog må man antage, at de to segmenter har forskellig opfattelse af, hvad ’oplevelse’ er, da deres interessefelter er forskellige, så at den kulturelle superbruger har klassisk kulturelle interesser, mens ’Den modne fra den lavere middelklasse’ har mere hobbybaseret interesser og TV.

Borgernes ønsker til biblioteketDen Nationale bruger- og benchmarkundersøgelse og Fremtidens Bibliotek viser, at borgerne på landsplan generelt set er tilfredse med deres biblioteker. I Fremtidens Biblioteker er 97 pct. af respondenterne samlet set tilfredse eller meget tilfredse med deres bibliotek. I Den nationale bruger og benchmarkundersøgelse er det opgjort på en skala fra 1 til 100. Også den viser en stor tilfredshed, dog med en markant forskal for hyppige brugere på 91 til ikke-brugere på 74.

Brugergruppe Hyppige brugere Brugere Minimalbrugere Ikke-brugereTilfredshed på skala 1-100 91 89 86 74

Kulturvaneundersøgelsen, Den nationale bruger- og benchmarkundersøgelse samt Fremtidens Bibliotek viser alle tre, at den primære grund, til at borgerne kommer på biblioteket, er for at låne bøger. I kulturvaneundersøgelsen angiver 75 pct., at det er grunden til, at de kommer på biblioteket.

I Fremtidens Bibliotek er respondenterne blevet spurgt til, hvad deres primære interesse er i biblioteket: Lån af fysiske bøger (77 pct.) Fleksibel fysisk adgang (29 pct.)

5

Lån af musik cd’er og film på dvd (26 pct.) Lån af e-bøger (15 pct.)

Blandt undersøgelsens 10 segmenter ændrer denne sig ikke væsentlig. For ’Den kulturelle superbruger’ har 79 pct. indikeret lån af fysiske bøger som en interesse, mens i Den modne fra lavere middelklasse har 83 pct. indikeret dette som en interesse.

Der er således stor opbakning til det klassiske, transaktionelle bibliotek, hvor transaktioner som udlån tæller højt. Dette er der både blandt brugere og ikke-brugere, og det viser, at der fortsat er en væsentlig opgave for bibliotekerne i at levere en service af høj standard på dette områder.

Imidlertid viser adfærd et andet billede, når det drejer sig om bibliotekets relevans for den enkelte i hverdagen. Ses på biblioteksbesøget hos brugersegmentet ’Den kulturelle superbruger’ og ’Den modne fra den lavere middelklasse’ er mønstret nærmest omvendt proportionelt:

Inden for den seneste uge

Højst 1 måned siden

Højst 6 måneder siden

Højst 1 år siden

Mere end 1 år siden

Mere end 3 år siden

Aldrig

Kulturel superbruger 31% 23% 21% 10% 9% 4% 0%

Modne fra lavere middelklasse

7% 13% 10% 5% 47% 10% 2%

54 pct. af ’De kulturelle superbrugere’ har besøgt biblioteket inden for den sidste måned, mens det er over et år siden, at 59 pct. af ’Den modne for den lavere middeklasse’ har. Det tyder på, at på trods af at Den Modne fra den lavere middelklasse især er interesseret i bøger fra biblioteket, er det ikke et stort behov i hverdagen.

I undersøgelsen ses også på sammenhænge mellem, hvad der kan øge brugen af biblioteket, ud over de præferencer brugerne har indikeret. Brugere og ikke-brugere har selv angivet årsager til, hvorfor de ikke bruger biblioteket, mere end de gør. Her er det overvejende svar fra både brugere og ikke-brugere, at de bruger internettet og selv køber deres bøger, musik, film mv. Derudover er der forskel på, hvad brugere og ikke-brugere vurderer, forhindrer brug:

Brugere Dårlige åbningstider (9pct.) For få spændende arrangementer (9 pct.) Manglende viden om tilbud (8 pct.)

Ikke-brugere Manglende viden om tilbud (14 pct.) Et utidssvarende image (10 pct.) Manglende interesse for bibliotekernes

ydelser (9 pct.)

Svarene viser, at ønsker biblioteket at øge brug hos den ene eller den anden gruppe, er det forskelligt, hvilke tiltag der skal gøres.

I Fremtidens Biblioteker er der ud over borgernes selvevaluering undersøgt, om de statistiske tal kan vise andre barrierer for biblioteksbrug. I analysen er 11 faktorer vurderet i forhold til, om de hindrer eller forstærker biblioteksbrug. Faktorernes betydning er på en skala fra - 1 til + 1. Jo tættere på - 1, jo større en hindring og vice versa.

6

Hindrer: Mening om brugerbetaling (- 0,21) Mening om rolle ifht. internet (- 0,19) Egen køb af bøger, cd mv. (-0,18) Præference for internet (-0,14) Transporttid (-0,10)

Forstærker: Brug af apps (0,17) Forældres uddannelse (0,15) Læsning af fysisk avis (0,12) Køn (Kvinde) (0,11) Interesse for skønlitteratur (0,09)

Den væsentligste hindring for brug synes at være en holdning om, at der kan kræves egenbetaling på bibliotekerne. Derudover er de væsentligste hindringer, at brugerne går uden om biblioteket i forhold til deres medieforbrug. De køber selv materialer, bruger internettet og mener, at internettet har gjort biblioteket overflødigt. Den sidste faktor er transporttid til nærmeste bibliotek. Her viser undersøgelsen, at for borgere, der bor inden for 10 minutters transporttid til det nærmeste bibliotek, bruger 59 pct. biblioteket. Dette falder gradvist til 41 pct. for borgere, der har en transporttid på 31-40 minutter.

De faktorer, der forstærker brug handler til dels om medievaner, altså at respondenterne også læser aviser, bruger apps og har en interesse for skønlitteratur. Derudover forstærker det brug at være kvinde og have forældre med uddannelse. De faktorer, der forstærker brug er således dem, der findes hos bibliotekets superbrugere.

Statistikken over hindringer for og forstærkere af brug viser som udgangspunkt, at medievaner såvel som socio-økonomisk baggrund har en betydning for brug. Disse forhold kan sammen med beskrivelsen af brugersegmenter indgå i udvikling af bibliotek og bibliotekstilbud med baggrund i viden om brugerne såvel som deres udtrykte ønsker.

Viden om brugere hos Biblioteket Frederiksberg

Biblioteket Frederiksberg har ud over kommunens borgerundersøgelser, to gange undersøgt borgernes forhold til biblioteket. I 2016 deltog Biblioteket Frederiksberg i en større landsdækkende brugerundersøgelse, det såkaldte Bibliometer, og i 2018 foretog biblioteket en brandundersøgelse i samarbejde med konsulentfirmaet Kidde Plus.

BibliometerundersøgelsenBibliometerundersøgelsen fra 2016 viste en overordnet tilfredshed blandt Biblioteket Frederiksbergs brugere på 97 pct. Moos-Bjerre, der foretog analysen, segmenterede respondenterne, idet Frederiksbergs sammensætning adskilte sig fra resten af landet. Frederiksberg havde flere respondenter blandt studerende og skoleelever og færre pensionister.

7

Alt i alt opdelte Moos-Bjerre respondenterne i fire gruppe:

Beskrivelse Andel af respondenter

Brug på minimum 1 gang per måned

Tilfredshed Ud af 10.

Erhvervsaktive uden børn

40—69 år. I beskæftigelseKommer efter oplevelsesrelaterede tilbud

31 pct. 53 pct. 8,3

Børnefamilier 30-49 år med børn under 15. I beskæftigelseKommer efter børnerelaterede tilbud

28 pct. 73 pct. 8,4

Pensionister 60 år og opefterIkke i beskæftigelseKommer efter oplevelsesrelaterede tilbud

13 pct. 100 pct. 8,6

Skolebørn og studerende

15-29 årigeI skole eller under uddannelseKommer efter videns relaterede tilbud

28 pct. 60 pct. 8

Undersøgelsen viser, at Biblioteket Frederiksberg har dårligst fat på de erhvervsaktive uden børn og dernæst på ungesegmentet. Undersøgelsen viser også, at tilfredsheden følger brug, så at skolebørnene og de unge er de mindst tilfredse, mens pensionisterne er de mest tilfredse.

Adspurgt om, hvad der ville få dem til at bruge biblioteket mere, pegede brugerne på:

Flere nye fysiske bøger (Erhvervsaktive og pensionister) Længere åbningstid – også selvom det er uden personale (Børnefamilier) Flere og bedre siddepladser (Elever og studerende)

Også her må man dog forvente, at livsstil såvel som ønsker har indflydelse på brug.

BrandundersøgelseBiblioteket Frederiksberg lavede i 2017 en brandundersøgelse, dvs. en undersøgelse af, hvordan borgerne opfatter biblioteket. I alt svarede 3.340. Det var primært kvinder over 40, altså bibliotekets kernebrugere, der svarede. Det er også gruppen med det største kendskab til biblioteket og dets tilbud.

Den overordnede konklusion på brandingundersøgelsen var, at borgerne er grundlæggende tilfredse med biblioteket. Derfor vil de også gerne komme på biblioteket oftere i fremtiden.

Ikke desto mindre var konklusionen på undersøgelsens fra Kidde Plus’ side, at viljen er der, men motivationen mangler. Grunden er, at borgerne principielt set kan lide biblioteker (generisk brand), men at de som sådan ikke oplever, at deres bibliotek er relevant for dem (Ideal brand). Konsulenten peger på to grunde:

Mange har ikke en opdateret viden om, hvad biblioteket i dag rummer af muligheder

8

Mange har fordomme om, at biblioteket kun handler om bøger og er for ældre mennesker mv.

Brandingundersøgelsen ligger her på niveau med, hvad der konkluderes i Fremtidens Biblioteker, hvor manglende viden om bibliotekets tilbud samt fordomme om biblioteket hindrer biblioteksbrug.

Brandingundersøgelsen viste, at de målgrupper dette især gælder for, er de 18-39årige og mænd. Her står opfattelsen af biblioteket (brandet) svagest, og her er der flest ikke brugere. Ifølge Kidde Plus kan der arbejdes med det ved at bibliotekets udtryk (brand) skal gøres mere markant, æstetisk, rationel, humoristisk og maskuliniseres for at nå disse grupper.

Da det er en brandanalyse, peger undersøgelsen på, hvordan biblioteket kommunikativt og markedsføringsmæssigt kan styrke kendskab til biblioteket og dets tilbud. Samtidig gælder det også for brandingtankegangen, at der skal være overensstemmelse mellem brand og den organisation, der brandes. Ligeledes er det nødvendigt at have de relevante servicer.

En del af arbejdet omkring branding har derfor været en faglig drøftelse af, hvordan der skabes overensstemmelse mellem, hvilke tiltag der skal til for at nå målgruppen (brugerorienteret tilgang), og hvad et bibliotek skal være afsender på (afsenderorienteret tilgang). Dette er bl.a. inkorporeret i bibliotekets måde at arbejde med det virtuelle bibliotek, som beskrives i slutningen af næste afsnit.

Det Virtuelle Bibliotek

En stor del af brugerundersøgelser tager udgangspunktet i biblioteket som et fysisk sted, der kan besøges. Ingen undersøger, hvordan biblioteket når brugere igennem samarbejder med f.eks. skoler, daginstitutioner, jobcentre og interesseorganisationer som Ældresagen, eller hvilken effekt bibliotekets servicer har hos brugerne. Ej heller det virtuelle bibliotek er så godt dækket som det fysiske bibliotek er. Det indgår i Kulturvaneundersøgelsen fra 2018 og Fremtidens Biblioteker fra 2014 men ikke med så grundig en undersøgelse som det fysiske bibliotek. I 2016 udkom en rapport under titlen Digitale Biblioteksstrategier, som udelukkende handler om det virtuelle bibliotek. Rapporten undersøgte, hvem de digitale brugere er. Den er udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og svarer på mange måder til undersøgelsen Fremtidens Bibliotek men med fokus på de digitale brugere.

Rapporten har fokus på det virtuelle bibliotek, som det så ud i 2016. Den har hovedsageligt fokus på hjemmeside samt brug af e-tjenester som ereol, filmstribe mv., hvis hovedfokus er et digitalt udlån. Ikke desto mindre giver den et indblik i, hvem der er brugere af det virtuelle bibliotek.

I rapporten opstilles 8 segmenter, som adskiller sig fra hinanden ud fra køn, alder, brug af det digitale bibliotek, digitaliseringsgrad, brug af det fysiske bibliotek, forventninger til det fysiske bibliotek mv.

Segment Brugshyppighed Andel hyppige brugere

Den mandlige børneforælder Moderat hyppig 28%Den kvindelige børneforælder Hyppig 41 %Den analoge mand Sjælden 6 %Den analoge kvinde Sjælden 15 %Den kulturforbrugende mand Hyppig 42%Den kulturforbrugende kvinde Hyppig 40%Den superdigitale mand Sjælden 18%Den superdigitale kvinde Hyppig 36%

9

Det ses her, at det er de kulturforbrugende mænd og kvinder, der især benytter sig af det virtuelle bibliotek sammen med den kvindelige børneforælder.

Segmenterne bruger det virtuelle bibliotek forskelligt. Her eksemplificeres de ved ’Den kulturforbrugende kvinde’ og ’Den analoge kvinde’. Segmenteringen i Digitale Strategier svarer ikke til segmenteringen i undersøgelsen Fremtidens Bibliotek, men ’Den kulturforbrugende kvinde’ svarer ifølge rapporten nogenlunde til segmentet ’Den kulturelle superbruger’ i Fremtidens Bibliotek. Det samme gælder for ’Den analoge kvinde’, der nogenlunde svarer til ’Den modne fra lavere middelklasse’.

Kendetegnende for de to brugergrupper er:

Den kulturforbrugende Kvinde 50 pct. bruger det fysiske bibliotek hyppigt Søger især underholdning Foretrækker tabletformat Bruger foruden DRTV især ereolen Ønsker sig flere tilbud mht. lydbøger og

ebøger

Den analoge kvinde 34 pct. bruger det fysiske bibliotek hyppigt Meget lidt digital i sin hverdag og derfor ikke

bruger af det virtuelle bibliotek Bruger primært det virtuelle bibliotek på

biblioteket Bruger primært DRTV og ikke andre digitale

kulturtjenester Vil især gerne vide mere om borger.dk, digital

post mv.

Der er således mellem disse to grupper forskel på holdning til det digitale univers og også til, hvad de finder relevant i det.

Undersøgelsen ser også på sammenhæng mellem brug af det virtuelle bibliotek, og hvad der hindrer eller fremmer brug. Skalaen er fra -1 til 1, så at jo tættere det ligger på 1, jo mere fremmer det brug, og jo tættere på – 1, jo mere hæmmer det brug.

Hindrer

Manglende kendskab til tilbuddene (- 0,09) Alder (- 0,06) Konkrete dårlige erfaringer med brug af

tjenesterne (- 0,02)

Fremmer Hvor ofte borgeren bruger det fysiske

bibliotek (0,6) Erfaring i forhold til at navigere på internettet

(0,05) Borgerens højest opnåede uddannelse (0,03) Om man har børn under 15 år (0,02)

Interessant er det, at den mest markante faktor for brug af det virtuelle bibliotek er brug af det fysiske bibliotek. I undersøgelsen er yderligere dykket ned i, hvordan det, der i undersøgelsen kaldes det biblioteksnære, har indflydelse på brugshyppighed. Det vil sige, de faktorer, der især handler om biblioteket.

10

Hindrer

Manglende kendskab til tilbuddene (- 0,08) Konkret dårlige erfaringer (- 0,05)

Fremmer Brug af det fysiske bibliotek (0,43) Interesse for at låne digitale bøger (0,07) Kendskab til tjenesterne eReolen og

Litteratursiden.dk (0,07 og 0,04) Oplevelsen af at man finder det, hvis man

leder efter noget specifikt i tjenesterne (0,06) At man er blevet inspireret via nyhedsbreve

(0,05)

Dette blik ind på brugshyppighed cementerer den tætte sammenhæng mellem brug af det fysiske bibliotek og brug af det virtuelle bibliotek. Den viser dog ligesom undersøgelsen i Fremtidens Bibliotek, at manglende viden kan hindre brug, ligesom viden (inspiration gennem nyhedsbreve) kan fremme brug. Den peger ligeledes på, at interesse for litteratur og læsning fremmer brug.

Det virtuelle bibliotek på flere platformeUndersøgelsen Digitale biblioteksstrategier har især fokus på det ’transaktionelle’ bibliotek, altså hvilke materialer tilgår brugerne via de virtuelle platforme. Derudover er fokus på det klassiske virtuelle medie, nemlig hjemmesiden, hvad enten det er bibliotekets hjemmeside eller litteratursiden.dk. I de fire år, siden rapporten er udgivet, er der imidlertid sket en stor udvikling i især de sociale medier, og den måde borgerne bruger dem på.

Biblioteket Frederiksberg har arbejdet med at udvikle biblioteksrelevant formidling på disse kanaler. Bibliotekets digitale gruppe har arbejdet videre med de 10 segmenter i Fremtidens Biblioteker og tilpasset dem til alderstrin. De bruger segmenterne til at udvikle servicer og sikre, at biblioteket på sine digitale kanaler når en stor variation af målgrupper. Deres arbejde beskrives her, fordi det giver et indblik i, hvem brugerne er, og hvilke grupper der nås på hvilke kanaler.

I et pågående arbejde med at udvikle servicer har den digitale gruppe udviklet særlige profiler for ikke-brugere af bibliotekets digitale kanaler. De har analyseret medieforbrug og interesser for ad den vej at udvikle relevante bibliotekstilbud. Som eksempel er der til dette notat i bilaget vedlagt en persona for ’Den modne af lavere middelklasse’. Her beskrives personaen Birthe. Hun går op i sin familie og sine børnebørn. Hun kan lide at se DR, og hun læser Billedbladet. Hun får via Facebook anbefalinger på litteratur, madopskriver mv. På baggrund af indblik i personaen Birthes hverdag foreslås det, at biblioteket især kan nå hende med biblioteksrelevante tilbud ved at fokusere på familien og hendes hobbies.

Den digitale gruppes arbejde viser også, hvordan forskellige specialiserede servicer når forskellige segmenter. Analysen af hvem, der især er brugere af hvilke af Biblioteket Frederiksbergs virtuelle kanaler, viser, at hjemmesiden især bruges af brugere i voksenalderen, dvs. fra 25 – 54 år og med en hovedvægt på de 35-55 årige. Disse er også hovedbrugere af Facebook og Instagram. Fra 55 og op, og især fra 64 og op er nyhedsbrevet den væsentligste kilde. Op til 24 år er der generelt set et lavt brug af biblioteket virtuelt.

Bibliotekets digitale gruppe har også set dybere ind i den virtuelle formidling for at se, hvilke kanaler der når hvilke målgrupper. Ikke overraskende er Den Kulturelle Superbruger tilstede på alle hovedkanaler:

11

Hjemmeside, Facebook, Nyhedsbrev og Instagram. I de mere specialiserede kanaler som f.eks. facebookgrupperne er brugergrupperne mere nuanceret. Her er f.eks. grupper som ’Nørden’ og ’Individualisten’, der hovedsageligt består af mænd, tilknyttet grupper som This Rocks og Game Lab. Også den modne for den lavere middelklasse ses her i forbindelse med Borgerservice-to-go og Medborgercentret.

12

Litteraturliste

Bibliometer 2016, Biblioteket Frederiksberg. Upubliceret undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre og Langefor Biblioteket Frederiksberg.

Brandingstrategi 2017 – upubliceret powerpoint oplæg af Kidde Plus til Biblioteket Frederiksberg

Digitale Biblioteksstrategier udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteksstrategier i 2017http://www.fremtidensbiblioteker.dk/uploads/website/pdf-filer11/rappportsamlefinal1.pdf

Fremtidens Biblioteker – Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Pixi udgave. Udgivet afTænketanken Fremtidens Biblioteker i 2014http://www.fremtidensbiblioteker.dk/upl/website/mlgruppe-baseret-viden1/Pixi24sider.pdf

Fremtidens Biblioteker – Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Udgivet af TænketankenFremtidens Biblioteker i 2014http://www.fremtidensbiblioteker.dk/upl/website/mlgruppe-baseret-viden1/LOWresFremtidensBiblioteker24.02.14.pdf

Højtuddannede og kvinder gæster oftest biblioteket. Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november, 2019, nr. 401https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=33440

Medborgerskab og Mønsterbrydning - Opinionsmåling 2016 udgivet af Danmarks Biblioteksforeninghttps://www.db.dk/files/Rapport%20Medborgerskab%20og%20m%C3%B8nsterbrydning%202016.pdf

National bruger og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet, 2016 udgivet af Slots og kulturstyrelsen https://slks.dk/services/publikationer/national-bruger-og-benchmarkundersoegelse-paa-biblioteksomraadet-2016/

13

BilagVirtuel Formidling – Biblioteket Frederiksberg

14

15