Begreber, værdier og metoder til belysning af bæredygtig ... · nelse til at dække over de forskellige begreber (telemedicin, telesundhed, teleomsorg, teledia-log etc.) der i almindelig

Begreber,værdierogmetodertilbelysningafbæredygtigoglevedygtigudviklingogindførelse

afteleteknologiisundhedsvæsenet

LarsBotinPernilleBertelsenChristianNøhr

DanishCentreforHealthInformaticsAalborgUniversitet

2015

DaCHI Technical Report no. 15-2 ISSN 1397 - 9507

2

© DaCHIUddragogciteringertilladtmodtydeligkildeangivelseDaCHITechnicalReportNo.15-2ISSN1397–9507Begreber,værdierogmetodertilbelysningafbæredygtigoglevedygtigudviklingogindførelseafteleteknologiisundhedsvæsenetLarsBotinPernilleBertelsenChristianNøhrDanskCenterforSundhedsinformatik(DaCHI)InstitutforPlanlægningAalborgUniversitet Aalborg,december2015AalborgUniversitetuDanishCentreforHealthInformatics,VestreHavnepromenade5,1.sal.DK-9000Aalborghttp://www.dachi.dkue-mail:[email protected]:+4599408809

3

ForordGenereltomDaCHITechnicalReportserieNærværnederapportserie,udgivetafDanskCenterforSundhedsinformatik,formidlerresul-taterogerfaringerfraforsknings-ogudviklingsprojekterisundhedsinformatik.Deterhensig-ten,atrapporterneprimærtskalpræsenterematerialetpåettidligttidspunktiforsknings-ogudviklingsprocessenogdermedgivemulighedforfagligtfeed-backtilforfatterne.Rapporter-nekansåledesindgåsometvæsentligelementpåvejenfraforsknings-ogudviklingsidetilpublikationiinternationaltpeer-reviewedtidsskrift.Rapportseriensredaktionskomiteanta-gerderforogsåmanuskripter,derikkepræsentererafsluttedefærdigearbejder.Manserpåmanuskriptetsegnethedsomindlægienfagligdiskussionogopfordrerlæsernetilatkom-mentereogkritisererapporterne,entendirektetilforfatterneellergennemredaktionskomi-teen.DaCHIkan,hvisredaktionskomiteenfinderdetrelevant,udgivesupplementtilogrevi-deredeversionerafalleredeudsendterapporter.Statusforengivenrapportogdensefterfølgende”tråde”vilværetilgængeligpåwww.dachi.dk.SpecifiktomnærværenderapportNærværenderapporterresultatetafetafgrænsetprojekt(1.marts–31.august2015)somRegionNordsForskningensHusogforskningsgruppeniTeknoantropologiogparticipationpåInstitutforPlanlægning(AAU)forestodifællesskab.Rapportenomhandlerteleteknologiskeløsningerindenforsundhedsområdet,ogforskelligemetodologiskemulighederforbæredygtigoglevedygtigimplementeringafteleteknologiisundhedsvæsenet.Centraltstårenbegrebsafklaringirelationtildeforskelligeteleteknologi-er,fordidenneernødvendigformeningsfuldkommunikationoghandlenifremtidigudviklingogimplementeringafteleteknologiisundhedsvæsenet.©DanskCenterforSundhedsinformatikUddragogcitaterertilladtmodtydeligkildeangivelse.DanskCenterforSundhedsinformatikAalborgUniversitetVestreHavnepromenade59000AalborgTlf:99408809www.dachi.dk

4

IndholdsfortegnelseForord...................................................................................................................................................................................................3

GenereltomV-CHItechnicalreportserie...................................................................................................................3Specifiktomnærværnederapport.................................................................................................................................3

Introduktion.......................................................................................................................................................................................5Terminologiogbegrebsafklaring.............................................................................................................................................6Telecare(teleomsorg)..............................................................................................................................................................7Telehealth(telesundhed)........................................................................................................................................................8Telemedicine(telemedicin)...................................................................................................................................................9Begreberneiendanskkontekst........................................................................................................................................10

Helbredetsmysterium................................................................................................................................................................13Empowerment..........................................................................................................................................................................14Emancipation.............................................................................................................................................................................18

Enhancement..................................................................................................................................................................................20Quantifiedselfsomenhancement....................................................................................................................................23

Konklusion.......................................................................................................................................................................................26Etudvalgafmetoder...................................................................................................................................................................28Klinisksimulationsomenmetodetilatevaluereogvurderesundheditsystemersanvendelseikompleksearbejdsprocesser..............................................................................................................................................28Formålmedsimuleringen:..............................................................................................................................................28Planlægningafsimuleringen.........................................................................................................................................29Forberedelseafdenpraktiskeafvikling....................................................................................................................30Udførelseafklinisksimulering.....................................................................................................................................33Dataindsamlingoganalyse.............................................................................................................................................34

VærdiSensitivtDesign(VSD).............................................................................................................................................36Participatoriskestudierafhvorledessocialenetværksteknologierogteleteknologikanfremmesundhed........................................................................................................................................................................................42Brugerinddragelseiudviklingoganvendelseafsocialenetværksteknologier.......................................42Brugerinddragelse..............................................................................................................................................................43Udfordring..............................................................................................................................................................................47

Konklusion.......................................................................................................................................................................................48Bibliografi:.......................................................................................................................................................................................50

5

Introduktion

Dereriværksatmangeprojekterderforsøgerattageteleteknologieribrugmeddetformålat

forbedresundhedstjenester.Ennationalkortlægningharvistatderalene iDanmark findes

273projekter (Nøhr,Villumsen,BernthAhrenkiel,&Hulbæk,2015). Imidlertiderkun fåaf

dem evalueret systematisk og eksplicit. En opgørelse fra Region Hovedstaden viste at kun

30% af de projekter der var iværksat i hovedstadsområdet var evalueret (Region

Hovedstaden, 2013). Blandt dem der er evalueret er det vanskeligt at pege på signifikante

konkretesundhedsresultater.Hvismansåyderligereønskeratsammenligneevalueringsre-

sultaternepå tværs er en af vanskelighederne at debegreberder anvendes i de forskellige

undersøgelsersjældenterkonsistenteogoftekunsporadiskdefineret.

I denne tekniske rapport vil vi præsentere begreber, værdier ogmetoder som kan afklare,

vurdereogbehandleudviklingog indførelseaf teleteknologi idetdanskesundhedsvæsen. I

gennemrapportenharvibevidstvalgtatanvendeteleteknologisomenneutralfællesbeteg-

nelsetilatdækkeoverdeforskelligebegreber(telemedicin,telesundhed,teleomsorg,teledia-

logetc.)derialmindeligtaleogskriftanvendesomteknologimedieretsundhedskommunika-

tionogbehandling.

Metoderneervalgtudfrapragmatiskeprincipper,hvordererlagtvægtpåværdierogkvalita-

tivekriteriertilbedømmelseafbæredygtigeoglevedygtigeløsninger.Detbetyderogsåatme-

todernehar forskellig fokus i relationtil indførelseaf teleteknologiske løsninger. Hvorbl.a.

’klinisksimulering’belyserhvorledesdensundhedsprofessionelleinteragerermedteletekno-

logioghvorledeskommunikationforegårogkanforegåmellemforskelligesundhedsprofessi-

onelleaktører, såbelyserværdierne i formaf ’værdi sensitivtdesign’empatiske tilgange til

forståelseafbrugeresbehov,ønskerogkrav,hvordisseikkeertydeligtekspliciteret.Deter

ikkealtidatborgere,patienter,pårørende,sundhedsprofessionellemv.erbevidsteomhvilke

værdier og normer en teknologi skal efterstræbe i et forsøg på at understøtte et bedre liv.

’Participation i netværk’ peger på løsninger hvor ressource svage eller/ogmarginaliserede

borgere,gennemdeltagelseinetværkformåratbidragetildesignafteknologiderharpoten-

tialer for understøttelse og forebyggelse. Sidstnævnte metode er stedsspecifik og kontekst

sensitivisintilgang,ogkræverundersøgerens/designerensfysisketilstedeværelseikontek-

sten, hvor afprøvning og indførelse belysesmed afsæt i at engagere og aktivere brugerne i

6

netværket,hvordeterafafgørendebetydning,atnetværketgiverbrugerneenfornemmelse

afsamhørighed,ansvarogemotionelttilhørsforhold.

Idetfølgendevildeforskelligebegreber,værdierogmetoderblivebeskrevet,analyseretog

vurderetirelationtildenoverordnedeproblemstilling.

Deterhypotesen,atbegreber,værdierogmetoderharforskelligtfokus,oghvor’klinisksimu-

lering’ peger på hvorledes vi inddrager den sundhedsprofessionelle og borgeren og under-

støtterhøjgradafvidensdelingpåtværsafsektorer,såpeger’værdisensitivtdesign’primært

påborgere,patienter,pårørendeoguformelleplejereoghvorledesdereslivsværdiforøgesi

interaktionenmed teleteknologi. ’Participation i netværk’ har et overordnet socialt (socio-

teknisk)blikpåproblemstillingerne,hvorformåleteratsættedenteleteknologskeløsningpå

prøveiensocialkontekst,hvorbrugerneenteneruvantemedteknologi(eksempelvisældre),

elleruvantemedatbrugedentilsundhedsfremmendefunktioner(socialtsårbareellermar-

ginaliserede),og/ellerborgerederpåandenmådeermarginaliseredeiforholdtilteknologi-

en.

Valgetafværdierogmetoderhartilformålatforbedreindførelseafteleteknologiisundheds-

væsenet,oggrundlæggendeatbestyrke (empower), frigøre (emancipere)og forstærke (en-

hancement) den enkelte aktørs og/eller gruppes livsvilkår, og i øvrigt at sikre ligeværdige,

retfærdigeogdemokratisketeleteknologiskeløsninger,hvorværdierognormertilunderstøt-

telseafdetteersynligeogekspliciterede.

Idet følgendeafsnitvilvi indledningsvisdiskutereden terminologiforvirringdereksisterer

på det teleteknologiske område, og som har betydning for at professionelle faggrupper og

borgereharsværtvedat forståhinanden,hvilketpotentieltblokererudviklingogdesignaf

bæredygtigeoglevedygtigeteknologier,derskaberværdioggivermeningfordeinvolverede.

Denneterminologiforvirringforhindrerofteligeværdige,retfærdigeogdemokratiskesystem-

løsninger tildetbedste forborgeren,densundhedsprofessionelleog sundhedsvæsenet som

samfundsinstitution.

TerminologiogbegrebsafklaringIevalueringafdetengelskeWholeSystemDemonstratorprojekt(2009-2012)(Departmentof

Health, 2011) opererer den engelske sundhedspsykolog og ekspert i sundhedsinformatik

7

StantonNewmanmedtreoverordnededefinitionerafsundhedsinformatikudførtpåafstand

(tele).

• Telecare

• Telehealth

• Telemedicine

Telecare(teleomsorg)

Telecarefindesifleregenerationerogerkendetegnetvedforholdsvismekaniske,automatise-

redeogpassiveprocesser,hvorteknologierneregistrererpatientenogdenrumligekontekst

gennemalarmer,sensorermv.(Newman,2014).EteksempelpåTelecarefindesiFremtidens

PlejehjemiNørresundby(Aalborg,2014),hvorbeboernesstuererindrettetmedsensorer, i

gulvetdergørdetmuligtatregistrerebevægelserogdermedopdagehvisenbeboerfalder.

SelveTelecarebegrebeterjf.nærværendefortolkningenkendeproblematisk,fordiborgeren

gennemteknologienovervågesinstrumenteltogmekanisk,hvilketumiddelbarterenfordre-

jetudlægningaf’care’begrebet,somretvistburdebetydeplejeogtagevareom,dvs.nogleaf

decentraleværdieridensundhedsprofessionellesvirke,somhermederoverdragettiltekno-

logien somer indrettet til atovervåge,men ikke til at våge.Dogkanbegrebetudlæggespå

andenvisogblothenvisetilteknologianvendtiplejesektoren,hvilketsandsynligviserinten-

tionenbageksempelvisTeleCareNordprojektetogligeledesbaggrundforStantonNewmans

definitionaftelecare.DenhollandskeSTSforskerJeanettePolstaleribogenCareataDistance

- on theCloseness ofTechnology (Pols, 2012) om den samme problematik, hvor de ’varme

hænder’stillesoverforden ’koldeteknologi’.Polsvisergennemsineetnografiskestudieraf

kroniskepatientersanvendelseogforholdtiltelecare(ogtelehealthogtelemedicin)teknolo-

gieratdenneopstillingerforkert.Patienteropfatterikkenødvendigvisteknologiensomkold,

oghændernesomvarme.Dethandleromdengoderelationmellemplejereogdenplejede,og

den gode relation kan teknologien understøtte (Pols, 2012 25-28). Telecare teknologier er

ofteusynligeforpatienten,fordidenerplaceretivægge,gulve,gardinermm.Ogderforkande

umiddelbartgodtsynes’kolde’,mensommegenandenusynligbaggrundsteknologivaretager

denfaktiskenvæsentligfunktiontilopretholdelseafetlivmedkvalitet.Temperatureroglysi

voreshjemreguleresafteknologiersomerusynligeforosivoreshverdag,mendetbetyder

ikke at vi opfatter dem som fremmedgørende eller kolde. Tværtom kan teknologien være

8

varm,fordidendiskretholderøjemedosogreagererhvisderhænderosnogetellerviud-

trykkeretønske,ogmodsatkanhænderværekoldepga.hastværk,manglendeempatieller

personliguvilje.

Figure1Telecareteknologimedmekaniske,automatiseredeogpassiveprocesser,hvorteknologierregistrererpati-

entenogdenrumligekontekstogtransmitterersignalertilsundhedsprofessionelle.

Telehealth(telesundhed)

Telehealtherkendetegnetvedatteknologibrugerenselveraktivirelationtilteknologien.Det

vilsigeatborgeren,patienten,denpårørendeellerdenuformelleplejermonitorerertilstande

ikroppenogsenderdissedatavideretilenmodtagerisundhedssystemet.Detskalpåpegesat

dennemodtagerkanværeenserver,ogikkenødvendigvisensundhedsprofessionel.Hvilket

kanhavestorbetydningfordenadfærdbrugerenudviserirelationtilteknologien.

Telehealthløsningererkendetegnetvedatborgereneraktivirelationtilsithelbred,oginter-

agereraktivtmedenteknologi.Detvilsigeatborgerenskalværeistandtilatudøveaktivitet,

ogligeledesværevilligtilatinterageremedsithelbredogdenforhåndenværendeteknologi.

Detkræverenfysiskogpsykologiskberedthed,somikkeallebesidder,ogderforbørmannø-

jeoverveje løsningernespotentiale i relation til ligeværd, retfærdighedogdemokrati.Vi vil

diskuteredetteyderligereiforbindelsemeddekerneværdierviharidentificeret.Telehealth

teknologiererogsåoftemereinvasiveendtelecareteknologier,ogsættersigsporirummene

og/elleri/påkroppen.Dekanogsåværeinvasiveiforholdtildesocialerelationer,hvorsyg-

dommenkommertilatfyldehelelivet,fordiderkonstantskalselv-monitoreres.Teknologien

træder i forgrunden og medierer kontakt og indhold mellem individer. (Brodersen &

Lindegaard,2015)hareteksempelpå,hvorledesdenpårørendetilendiabetespatientople-

vedehvorledesderes livhavde forandret sig til udelukkendeatomhandleægtefællens syg-

dom,selvomdenkonkretesygdomstilstandikkevaralvorlig(Brodersen&Lindegaard,2015:

82)Et andet eksempel, fravoreserfaringskatalog, er enudtalelse fraenældrekvinde, som

efteratægtefællenvarblevetkobletoppåethjertemonitoreringssystemvarophørtmedat

9

havesex.Hunvaroverbevistomatdersadensundhedsprofessionelogholdtøjemedman-

denshjerte24/7ogvilleskammesighvisseksuelaktivitetvillekunneaflæses,ellersignaler

påandenvismisforståsafmodtager.

Figure2Telehealthteknologierhvorborgeren,patientenellerpårørendeselveraktivmedatmonitoreretilstandei

kroppensomgørestilgængeligeforsundhedsprofessionelle

Telemedicine(telemedicin)

Telemedicine,iWholeSystemsDemonstratorogNewmansdefinitionafbegrebet,erkendeteg-

net ved at understøtte kommunikation mellem sundhedsprofessionelle, hvilket betyder at

patienten,borgerenmv.eretgenstandsfeltfordiagnosticeringogbeslutningstagenindenfor

institutionenssektoriellerammer.Someksempelpådettekannævneshjemmesundhedsple-

jerendersenderetbilledeafetsårtilenlægeforatfådirekteindikationervedrørendesår-

pleje.Etandetkunneværeoverførselafinformation/kommunikationfraensektortilenan-

denviaentelemedicinskteknologi,ogsåhervilderoftestværetaleombilleder,scanninger

og/ellermåleresultater.Selvsammedatakanogsåoverføresindenforsektorenmellemsund-

hedsfaglige grupper. Telemedicine peger såledesmeget konkret på informationsudveksling

gennemteleteknologiblandtsundhedsprofessionelle.Denkanudføresiborgerens/patientens

hjem,mensomanførterdetdensundhedsprofessionelledererbrugerafteknologien,ogbor-

ger/patienterfysiskellervirtueltgenstandsobjekt.Detharstorbetydningnårmanudvikler

telemedicinskeløsninger,forihvilkenudstrækning,oghvordan,skalmåleobjektetinddrages

iprocessen?Hvordanskaberviløsningerdersikrerligeværd,retfærdighedogdemokratiin-

denforinstitutionen,såledesatdetikkebliverspecifikkefaggrupperderdragernytteaftek-

nologienpåbekostningafandre, fordimerevidendeeller/ogkompetente i teknologianven-

delseog–forståelse.

10

Figure3Telemedicinsketeknologierunderstøtterkommunikationenmellemsundhedsprofessionelleompatienter

ellerborgere.

BegreberneiendanskkontekstIendanskkontekstbliverdisseengelskebegreberanvendt lidt i flæng,ogudendetydelige

demarkationerogdistinktioner somWholeSystemsDemonstratorogNewman læggerop til.

TeleCareNordprojektetiRegionNorddefineressåledessomettelemedicinsktilbudtilKOL

patienter.Konkretomtalesprojektetsomtelehomecare,hvordeterhjemmetdertilførestek-

nologi der registrererKOLpatientens fysiske parametre på baggrund afmåling af værdier.

Detattagevareomindividetersåledesoverladttil’hjemmet’,hvilketfornoglegiverganske

godmeningfordidentypeafborgere/patientervilhaveetfortroligheds-ogtryghedsforhold

tilhjemmetogdetsindretningsomsmitterafpåopfattelsenoganvendelsenafdenintegrere-

deteknologi.Forandreerdenneantagelseforkert,fordidevilfindetryghedvedatværeple-

jetogpassetafsundhedsprofessionelleienhospitalskontekst.Idetkonkretetilfældeanven-

destelemedicin,telecareogtelehealthsåledesienkontekst,deroverordnetmåbetegnessom

enhybridafalle,ogudentydeligedistinktionermellembegreberne.

Dykker vi videre ind i det danske begrebsapparat så finder vi definitioner som e-Sundhed,

telesundhedogtelemedicin.

E-Sundheddækker allemulige og tænkelige digitale socio-teknologiske løsninger angående

sundhedoghelbred.Somsådanerdertaleometparaplybegrebderbestårafblandtandet,

telesundhedogtelemedicin.E-SundhedsvareridennedefinitiontildetengelskeeHealth,som

EUkommissionenhardefineretpåfølgendemåde:

”eHealthistheuseofICTinhealthproducts,servicesandprocessescombinedwith

organisational change in healthcare systems and new skills, in order to improve

health of citizens, efficiency and productivity in healthcare delivery, and the eco-

11

nomicandsocialvalueofhealth.eHealthcovers the interactionbetweenpatients

and health-service providers, institution-to-institution transmission of data, or

peer-to-peercommunicationbetweenpatientsand/orhealthprofessionals”

(Commission,2012)

Detskaldognævnesate-SundhedsbegrebetogsåanvendesafStatensSerumInstitutsomIn-

ternetportalforborgereogsundhedsfaglige.Portalenharfølgendeerklæredeformål:eSund-

hed.dkskal:

• Understøttedetfriesygehusvalgoggiveadgangtilkvalitetsdataforsundhedsområdet

• Understøttesynlighedsreformenvedatskabeåbenhedomresultaterogadgangtilde-

lingafrelevantedatapåtværs

• Give adgang til monitorering af politiske aftaler på sundhedsområdet om

fxpakkeforløbogsundhedsaftalermellemregeringen,regionerneogkommunerne

• Giveadgangtilrelevanteaggregeredesundhedsdata(endelafdissedataliggeraktuelt

påssi.dk)

Deterklartatdennemegetafgrænsededefinitionafe-Sundhed ikkespejlerEUkommissio-

nensdefinition,oghellerikkedenkaleidoskopisketilgangsombl.a.kendetegnerdetårligee-

Sundhedsobservatoriesforståelseafe-Sundhedsbegrebet.

Servinærmerepåbegrebernetelesundhedogtelemedicin,somer fokusfordennerapport,

blivertingeneikketydeligere.

Telemedicin synes at være detmest anvendte begreb til definition af digitale teknologiske

løsninger hvor kommunikation foregår over en distance mellem sundhedsprofessionelle

og/ellerpatienter.Telemedicinskeløsningererogsåkendetegnetvedatdeopsamleroggene-

rererdatatilanvendelseafsundhedssystemet(ogforskning).DanskSelskabforKliniskTele-

medicindefineredebegrebetpå følgendemåde:”Tid-,sted-ogrumuafhængigedigitaltunder-

støttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundheds-

mæssiggevinstellerværdi”(Sundheds-it,2011s.14).Idennedefinitionlæggesdervægtpåat

sundhedsydelsererdekontekstualiseredeogmålbareprocesserogresultater,somhargevinst

ogværdi.Derredegøresikkeforhvemderskaloppebæregevinstogværdi,menvikanfor-

12

modeatderertaleometholistiskperspektiv,hvordetbådeerpatientenogsystemetderskal

dragenytteafdetelemedicinskeløsninger.

’WholeSystemsDemonstrator’projektetiEnglanderdetstørsteklyngerandomiseredestudie

der er foretaget på effekten af telemedicin til patientermed kronisk lungesygdom, kronisk

hjertesygdomogdiabetes.Projektetnåedefremtilfølgendekonklusioner:

”Defemforeliggendepublikationerfrastudietviser,atbrugaftelemedicinreduce-

rermortalitetogantalindlæggelser.Mendeteruklarthvilkepatienterderopnår

dennegevinst,oghvadvirkningsmekanismener.Denbesparelse,somopnåsvedre-

duktioniforbruget,ermindreendmeromkostningernevedatanvendetelemedicin,

ogsamletseteromkostningernevedtelemedicin15%højerepr.patient”

(Langbergetal.2014:5).

Dettebetyderatdernokkanregistreresgevinstogværdi(faldimortalitetogfærreindlæg-

gelser),menhvemdernydergevinstenblandtdekronisksygeeruklart,ogtelemedicineren

dyrere løsningendklassiskmedicin.Det ernødvendigt at få afklaretdisseusikkerhederog

opnågrundlæggendevidenomårsag-/virkningsforhold før telemedicinske løsningernåret

infrastruktureltstade.Infrastrukturereruhyrekomplekseogvanskeligeatforandre,hvilket

skyldes at de er dybt lejrede i organisationens kontekstuelle virkelighed. Og denne virke-

lighedersjældentrationel, logiskoglineær,selvomorganisationengennemudstraktanven-

delseafklassifikationssystemerog standardisering søgeren sådan tilstand (Bowker&Star,

1999).

Telesundheddækkermereellermindredesammeområder,menhardog ikkeekspliciteret

muligheden foropsamlingoggenereringafdata,hvorforder ihøjeregradsynesatværeet

fokuspåborgeren/patientenudenatdettedoger tydeliggjort.Telesundhedsbegrebetsynes

at være genereret af Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med ’Kommunernes

strategifortelesundhed’.Istrategienblivertelesundheddefineretpåfølgendemåde:

”Telesundhederbrugenafinformationsogkommunikationsteknologitilatunder-

støtteforebyggende,behandlendeogrehabiliterendeaktiviteteroverafstand.Tele-

sundhedskalopfattessomteknologier,dervilmedføre,atderydesbedreomsorgtil

borgerne.Oftebliverdebattendogat telesundhedbetydermindreomsorgtilbor-

13

gerne.Fxhvisdererenopfattelseafatborgerefårderessocialenetværkgennem

sundhedsydelserogvedindførselafnyteknologiforsvinderdenpersonligekontakt

ogborgerevilopleveatblivemereisoleret”

(“KommunernesStrategiforTelesundhed”2013:20)

Der er nogle interessante betragtninger i strategien som peger på paradokset i levering af

sundhedsydelserpåafstand(telemedicinogtelesundhed).Dererenantagelseomatborgeren

vilmodtageogoplevebedreomsorg,mensdenkonkreteitalesattevirkelighedviserdetmod-

satte,netopatborgerenvilopleveatblivemereisoleret,fordikontaktenmellemborgerenog

den sundhedsprofessionelle medieres af ’kold og dekontekstualiseret teknologi’. De varme

hænder, stemmer og blikke erstattes af mekaniske og instrumentelle måleapparater som

tingsliggørborgerenslivogvirkemeddetformålatudtrækkedataafgeneraliserbarkarakter,

hvorindividetblivertiletnummerirækken.Dennegenerelleogteknologifjendskeitalesæt-

telseaftelemedicinogtelesundhed,somogså(Pols,2012)påpegede,erenafgørendebarriere

forudbredelseogsuccesfuldindførelseafteknologi,ogergrundelementetfordennetekniske

rapportsproblemformulering:

”Hvordankanmangennemvarsomogomsorgsfuldundersøgelseogdesignafteletekno-

logisikrebæredygtigeog levedygtig indførelseaf løsningerderunderstøtterbedrehel-

bredogbedreplejeforfærrepenge?”

HelbredetsmysteriumDentyske filosofHans-GeorgGadamerbeskæftigedesigpåsineældredageendelmedhel-

bredsbegrebet(Gadamer,1996),hvorhanpåpegede,atsålangtidvoreshelbrederusynligt

foros,såervirentoplevelsesmæssigtibesiddelseafetvelfungerendehelbred.Derforerdet

lidtafetparadoks,atviudviklerteknologier(telemedicinske)somkonstantsættervoreshel-

bredifokusoggørdetsynligtforosivoreshverdag.Detteerikkeetproblemdetøjeblikvi

harmistet vores helbred og er blevet syge, dvs. patienter,men i en præ-hospitalskontekst,

hvor vimonitorerer på vores krop gennem ’quantified self’ teknologier er der, i Gadamers

perspektiv,etproblemveddisse ’persuasive’teknologierderkonstantudstillerogsynliggør

voreskroppesfysisketilstand.Depsykologiskeogoplevelsesmæssigekonsekvenserafdenne

14

teknologiske synliggørelse af vores kroppe kan føre til overdrevet og uhensigtsmæssig ad-

færd,der idensidsteendenedbrydervoreshelbred.Demest signifikanteudtryk forsådan

uhensigtsmæssigadfærderspiseforstyrrelserogoverdrevenmotionering/anvendelseafste-

roider i relation til en oplevet perfekt krop. Konstant selv-monitorering har potentialer for

sådanenuhensigtsmæssigadfærd,hvor tekniskoptimeringmedafsæt i talblivermålet for

voresmådeatstyreosselvivoreshverdag(self-management).

Somantydetiintroduktionensåharaltdettetilformålatbestyrke(empower),frigøre(eman-

cipere)og forstærke(enhancement)densundhedsprofessionelle,borgeren,patienten,pårø-

rendeoguformelleplejereirelationtilanvendelsenafteleteknologiskeløsninger.

Sådethandleraltsåikkeomatnogleskallidetab,magt,positionmv.påbekostningafandrei

denneproces.Tværtomerfokuspåatsikreogunderstøttealleaktørerssynlighed,aktiviteter,

forståelseoganvendelseafteknologieriforbindelsemedatskaberammerneforetbedrehel-

bredogenbedrepleje (forebyggelse,behandlingog rehabilitering) for færrepenge.Detvil

sigeatinteressenterogaktørerderrepræsenterer’systemverden’og’livsverden’ietHaber-

mas’kperspektiv,tilgodesesnetopudfraen’herredømmefri’kommunikationoginteraktion

(Habermas1968/2005).Idenforbindelseerdetvigtigtatopnåenfællesforståelseafhvadvi

menermed ’empowerment’, ’emancipation’ og ’enhancement’, fordi ligesomdet er tilfældet

med’begrebsforvirringen’irelationtile-Sundhed,telemedicin,telecareogtelesundhed,såer

derentilsvarendeforvirringirelationtildissebegrebersbetydning.Idetfølgendevilvifor-

søgeatgivenogleentydigeformuleringerafbegrebernesindholdogbetydningmeddetfor-

målataktiveredemiforbindelsemedvurderingafmetodernesrelevansoghensigtsmæssig-

hed.

EmpowermentEmpowermentbegrebetharflereforskelligebetydningeraltafhængigafhvaddeterdersø-

gesbelystgennembegrebet.(Fumagallietal.2014)pegerpå,atdeflesteudlægningerafbe-

grebet indeholder betydninger som færdigheder,motivation ogmulighed for at besidde og

udøvemagt.Samtidiggørdedogopmærksompåatdetersværtatskelnemellemempower-

ment ietpatientperspektivog ’nabobegreber’sominvolvering,participation,aktivering,en-

gagementogsættepatienten istandtilatforetagehandlinger(enablement).Eftersomdeter

sværtatlavedenneskelnen,såopstårderforvirringogligeledesenfareforatbegrebetud-

vandes,hvilketvihar set tendenser til gennemdesidsteparår.Fumagalli etal.påpeger li-

15

geledes:”Asaresultwehavealotofvaluableevidencethatremainsdispersedbecausedifferent

researchstreamsstruggletocommunicate”(Fumagallietal.2014:385).Dissebristellermang-

lerpåkommunikationbørtilskrivesparadigmatisketilhørsforhold,hvorforskelligeparadig-

mer/fagligheder tilskriverbegreberne forskelligbetydning,ellermenerdetsammemenan-

venderforskelligebegreber.

Fumagallietal.samledeformuleringafempowerment,hvordesøgeratforklare’nabobegre-

bernes’relationtildetoverordnedeogmeregenerelleempowermentbegreblydersåledes:

”Patient empowerment is the acquisition ofmotivation (self-awareness and atti-

tudethroughengagement)andability(skillsandknowledgethroughenablement)

thatpatientsmightusetobeinvolvedorparticipateindecision-making,thuscreat-

inganopportunityforhigherlevelsofpowerintheirrelationshipwithprofession-

als’.

(Fumagallietal.2014:390)

Motiveringogfærdigheder,gennemdetatengagereogsætteistandtil,erforudsætningerfor

empowermentogaktivering,hvoraktiveringer specifikt rettetmoddetkonkretesygdoms-

forløb,ogempowermentharetmereholistiskperspektivpåselvværdoglivskvalitet.Irelati-

ontiladfærd,såstyresdenafinvolveringogparticipation,hvordistinktionenernogetuklar,

menjf.Figure4såkaninvolveringinfluereempowerment,ogempowermenterforudsætning

forparticipation.Detvilsigeatnogenskalovergivemagttilpatienten,foratdennesættesi

standtilatparticipere.

Fumagallietal.erafdenoverbevisningatopbygningaffærdighederogstimuleringafmotiva-

tionerdevigtigsteaspekterirelationtilpatientempowerment,mensdestillersigmeretvivl-

sommeoverfordetatbesiddeogudøvemagt,dadetsidstnævnteikkenødvendigvisbehøver

athavedetønskedeudkomme.Enpatientkanudøvesinmagtimodstridmedsundhedspro-

fessionellesekspertvidenogageredecideretuhensigtsmæssigtirelationtilegethelbred.Der-

forskalinvolveringogparticipationsættesikritisk/refleksiverammer,hvorinvolveringenog

participationen evalueres i relation til det ønskede udkomme.Dvs. fremmer involvering og

participationpatientenshelbredoglivskvalitetogbeskytterdenpatientensværensomindi-

vidogborger?

16

Figure4Patientempowermentbegrebetirelationtilinvolveringogparticipation(Fumagallietal.,2014)

’Patientenicentrum’harværetetmantraisygehusvæsenetgennemsnartetårti,ogmegeter

foretagetforatunderstøttedenneposition.Teleteknologiskeløsningererskrevetindidette

paradigme,ogempowermentbegrebetercentraltidennekontekst.Deterklartatempower-

mentbegrebetikkeblotkanafgrænsestilpatienten,menfaktiskbørbredesudsådetdækker

alleaktørerirelationtilteleteknologi.Desundhedsprofessionellebørogsåopleveatdebliver

empoweredideresdagligevirke,ligesompårørendeoguformelleplejerebørengageres,op-

læres,aktiveres,involveresogdeltageiudviklingogdesignafteleteknologiskeløsninger,for

derigennem at blive bestyrkede (empowered) i deres virke. Hvis dette ikke sker, så bliver

sundhedsprofessionelle,pårørendeoguformelleplejere’usynlige’ivoresfokuspåpatienten,

ogdevilopleveettabogumyndiggørelsesomvilsætteaftrykideresadfærdirelationtiltele-

teknologiskeløsningerisundhedsvæsenet.

EMPOWERMENTGenereltstadie

AKTIVERINGStadiespecifikt=lforløbellersygdom

Muliggørelse/realisering

Engagement

Involveringbe=ngetafpa=enten

be=ngetafprofessionel

Par=cipa=onbe=ngetaffællesskabmellem

pa=entogprofessionel

Overføremo=va=onogfærdigheder=lpa=entergenneminvolveringog/ellerpar=cipa=on

UdnyKemo=va=on,færdighederogmagt=latopnåmere

involveringogpar=cipa=on

UnderudviklingProces

Tilegne

færdighe

der

S=muleringaf

mo=

va=o

nØgem

agt

ogindfl

ydelse

Adfærd

17

Tabel1Færdighederderskalunderstøtteshosdesundhedsprofessionelle,nårderskalimplementerestelemedicinmedhenblikpåøgespatientempowerment.Skemaeterbaseretpå(Alpay,vanderBoog,&Dumaij,2011)og

(Nielsen,Sabroe,&Larsen,2014)

Komponenttiludviklingafempowerment

Færdighederhosdensundhedsprofessionelle

Kommunikation Færdighederiatbenytteforskelligekommunikationsvejemålret-tetpatientensbehov. Adgangtilinformationfraandreprofessionelle

Uddannelseogsundhedskom-petencer

Bibringepatientensviden Videnomhvilkeninformationoguddannelsestilbudderfindes,passendetilpatientensbehov Indsigtipatientensvidenogkompetencer

Informationompatientenspersonligesundhedstilstand

Indsigtipatientensvidenogkompetencer Ståtilrådighedforatinformerepatienten

Egenomsorg Overladekontrolmedattagevarepåsundhedentilpatientenselv Værevilligtilataccepterepatientenssundhedsmæssigekravogpræferencer(skiftefraanbefaletplejetilpatientorienteretpleje) Væreredetilattilgodesepatientensønsker,mulighederogsitua-tionnårdertræffesbeslutninger Supporterepatienten Coachepatienten Færdighederiattagemotiverendesamtalermedpatienten

Beslutningsstøtte Delekliniskeerfaringer/videnmedpatienten Kendepatientensevnetilattræffebeslutninger Kendepatientensvalg/valgmuligheder

Kontakttilmedpatienter Kendetilmulighederforpatientnetværk Kendetilfordeleogrisiciforpatienter

IovenståendetabelsomerlavetmedafsætiAlpay,VanderBoogogDumaijsundersøgelseaf

hvorledesviskaber ’innovativee-healthtoolsforself-management’,pegesderpånoglepro-

blemstillingerirelationtildensundhedsprofessionelleskompetencerogfærdighedernårdet

gælderempowermentafpatienten,hvorimodderikkeerfokuspåhvorledesdensundheds-

professionelleopleveratbliveempowered iennyogdynamiskvirkelighed,hvorroller,be-

tydningogmeningerunderkonstant forandring(Alpayetal.,2011).Deter idethele taget

kendetegnendeforbegrebsdannelsen,atdenerdynamiskogprocessuel,fordidenvirkelighed

derkendetegnerforholdetmellemaktøreroginteressentererkonstantomskiftelig.Ogivisse

18

tilfælde erdetnødvendigt atden sundhedsprofessionelleharmulighed for atpåtage sig en

paternalistiskogstyrenderolleiforbindelsemedkommunikationoginteraktionmedborge-

ren,patienten,pårørendeoguformelleplejere, fordidisse ikkehartilstrækkeligviden,erfa-

ringeller/ogforsvage,fysiskellerpsykisk,tilattagevareomhelbred,plejeogrehabilitering.

Dereraltsåen risiko foratøvrige interessenterogaktørerbliverusynligeogbliverumyn-

diggjorteirelationtilden’stærkepatient’,ogendvidereatden’svagepatient’ikkebliverseti

forsøgetpåatstyrkedenalleredestærke.

Tilatsikresynliggørelseogforhindretabogumyndiggørelsemenerviatetnytbegrebirela-

tiontilindførelseafteleteknologiisundhedsvæsenetkanintroduceres,ogidetfølgendevilvi

redegøre for hvordan emancipation kan komplementere empowerment på en frugtbar og

hensigtsmæssigmåde.

EmancipationHvor empowerment begrebet er velkendt og hyppigt anvendt i litteraturen, så optræder

emancipationuhyresjældent.Vimener,udfraetværdi-ogholdningsmæssigtperspektiv,at

deproblemerderoptræderiforbindelsemedimplementeringafteleteknologiisundhedsvæ-

senet,medstorfordelkanadresseresudfraenemancipatoriskvinkel.Denemancipatoriske

vinklingerligeledesafsættetforudvalgafmetoder,oghvorledesvibeskriver,analysererog

vurdererdissemetoder.

Den tyske sociolog Jürgen Habermas beskriver emancipation som dialektisk i sin grundes-

sens.Detvilsige,atdetøjeblikviundersøger/designerteknologiske løsninger,såpågårder

enfrisættelse/frigørelseafbådedetundersøgteogundersøgeren,ogatforholdetmellemdet

undersøgteogundersøgerenligeledeserdialektisk,såledesatderåbnesopforatdetunder-

søgtefrisættes/frigøresiprocessen.Detbetyder,atdetundersøgteaktiveresietvekselvirk-

ningsforhold,dernetopsikreratfrisættelse/frigørelseforegårindenforrammerderunder-

støtterbåde’systemverden’og’livsverden’.Habermasskriver:

”Denmetodologiskeramme,derfastlæggerbetydningenafkritiskeudsagn,måles

gennembegrebetselvrefleksion.Denløsersubjektetfradetsafhængighedafhypo-

staseredemagter.Selvrefleksionbestemmesafenemancipatoriskerkendelsesinte-

resse.Dekritiskorienteredevidenskaberdelerdennemedfilosofien”

(Habermas1968/2005s.129)

19

Sundhedsvæsenet besidder en del hypostaseret magt1der manifesterer sig i institutionens

hierarkiogmedfølgendeprocedurer,derogsåvisersig imåderhvorpåteknologierudvikles

oganvendes.Hvisviikkehardetselvrefleksiveogemancipatoriskeperspektivpåteknologi-

udvikling,såvildenhypostaseredemagtmanifesteresigiteknologierne,ogdevilautomatisk

blive bærere af en instrumentel og teknisk rationalitet der forhindrer udfoldelse af subjek-

tets/individetslivsmuligheder.Formåletmeddenemancipatoriskeerkendelsesinteresseerat

åbnerummetforenrationelogherredømmefridialog,hvorallederbidragertildialogenvil

frigøres i processen. Det betyder, at det ikke blot er patienten der sættes fri,men også de

sundhedsprofessionelle,pårørendeogdenuformelleplejervilopleveatvedkommendesde-

mokratiskeautonomibliverunderstøttetogrespekteret,m.a.o.atborgerbegrebetfremhæves

ogkvalificeres.

Habermasopstillerisitessayom”Arbejdeoginteraktion”(1968/2005)entabel(Tabel2)til

forståelse af forholdetmellem en livsverdens rationalitet og en systemverdens rationalitet,

hvordetvedførsteøjekastkansynessværtatbyggebroimellemdetoverdner.Vivælgerdog

at læsetabellendialektisk,såledesatdeto ’verdener’ talertilogrørervedhverandre,ogat

tilstandeforandrersigisamtalenogberøringen.Instrumentelogstrategiskhandlenkanikke

stå alene, fordi resultatet vil være hypostaseretmagtudøvelsemedieret gennem teknologi.

Livsverdensperspektivetkanhellerikkeståalenefordidrevetafetableredenormerogvaner,

og dermed grundlæggende reaktionær og konservativ i sit regelsæt og funktion. Vi bør til-

stræbeendialektiskogkritiskbrobygningmellemdettekniskrationelleogdetkommunika-

tivtrationelle,fordipådenmådesikrerviatdesundhedsfagligeekspertersvidenogpraksis

kommertiludfoldelseogsamtidiggivervirum,pladsogtidtilataktørerneslivsverdenkan

blomstreindenforkontekstsensitiverammer.

1Hypostaseretmagtbetyderenudøvetmagtderikkeharfundamentienkonkretvirkelighed.Eksempelvis,hvorforharITpersonaleisundhedsvæsenetopnåetdenmagtdehariinstitutionernesdagligdagsvirkelighed?

20

Tabel2Habermas’forståelseaflivsverdenensrationalitetogensystemverdensrationalitet(Habermas

1968/2005)

Institutionelramme:sym-bolskformidletinteraktion

Systemerforformålsrationel(in-strumentelogstrategisk)handlen

Handlingsorienterederegler

Samfundsmæssigenormer Tekniskeregler

Definitionsniveau Intersubjektivtdeltdagligsprog Kontekstfritsprog

Definitionsmåde Reciprokadfærdsforventning Betingedeprognoserbetingedeim-perativer

Erhvervelsesmekanismer Internaliseringafroller Læringaffærdighederogkvalifikati-oner

Handletypensfunktion Opretholdelseafinstitutioner(normkonformitetpågrundlagafreciprokforstærkning

Problemløsning(målopnåelsedefi-neretimål-middelrelationer)

Rationalisering Frigørelse,individuering:udvi-delseafherredømmefrikom-munikation

Øgningafproduktivkræfterne;udvi-delseaftekniskdispositionsmagt

Emancipationersåledesetværdiladetbegrebderoftebeskriver(radikal)aktivistiskadfærd

hosindividerellergrupper.Specieltiforholdtilgruppergiverbegrebetmeningienteletek-

nologiskkontekst,forditeleteknologianvendeshyppigstirelationtilspecifikkepatientgrup-

per:kronisklunge-oghjertesygdom,ogdiabetes.Patienternevilofteværemedlemafenpati-

entforening,derhar til formål atbeskyttepatientens interesserog søgeat skabedebedste

rammer foretgodt liv forpatienten.Herkanemancipationsbegrebetvirke somkatalysator

for udvikling/design af teknologier dermedierermålbar kvalitet i patientens livsverdenog

samtidigunderstøtterekspertersselvrefleksionideressystempraksis.

EnhancementTeknologihartilalletiderhafttilformålatforstærkemennesketskapaciteterogpotentialer.

Teleteknologier fra røgsignaler til telemedicinerblevetudvikletover tidmeddet formålat

formidle informationoverafstand,og teknologiudviklingenhar ført til atdettekanskeuaf-

hængigt af rum, tid og sted (Commision 2012). Teleteknologier er således emblematisk og

eksemplariskforteknologienstekniskepotentiale,ogveddensmellemkomstkanvisandsyn-

ligvisopnåvidenomalt.Teleteknologierersåledes forstærkelse iyderstepotens,ogdeter

21

klartatdenkraftdererplaceretiteknologiensomteknikpåenellerandenmådeskalstyres

oghaveenretning.Detvilsigeat formålet forudviklingogdesignaf teleteknologiskal/bør

underlæggesovervejelser,derdiskutererhvordanoghvorledesteknologienforstærkervores

indsigtiteleteknologienspotentialerogsamtidigforstærkerogforøgerprocesserogtilstande

tilunderstøttelseafværdiersomligeværd,retfærdighedogdemokrati(Commison2012).Enhancementbegrebetharogsåsinbetydningirelationtildeforskelligedefinitioneraftele-

medicin,telehealthogtelecaresomvitidligereharidentificeret,ogirelationtildemetodervi

præsentereridetefterfølgende.Ihvilkenretningogmedhvilketformålanvendervidatasom

vi som borgere samler ind om os selv? På hvilkenmåde forstærkes og forøges livskvalitet

gennemdennedataindsamling?Når tingene forstærkesog/eller forøges skerdet såmedet

specifikt formål,eksempelvisatminoritetsgrupperellermarginaliseredegrupperbliver for-

stærket og bestyrket gennemderes anvendelse af teleteknologi for derigennem at opnå en

mulighedforetbedreselvværd,enbedrepositionisamfundet,ogdermedogsåetbedrehel-

bred?

DenamerikanskeforskerogfeministDonnaJ.Harawayeroftestdenderforbindesmeden-

hancementbegrebet i en teknologifilosofisk, samfundsmæssigogpolitisk kontekst.Oghvor

Habermaserafdengrundlæggendeantagelseat teknologiskal tæmmesietemanciperings-

perspektiv,såharHarawayetlangtmerepositivtbilledeafteknologienspotentialeirelation

tilopløsningafmagtstrukturerognedgroedefordommeomkøn,raceo.l.(Haraway1991).

Harawaylæggeroptilatderidetteforholderenmulighedfordybintegrationogforståelse,

hvordistinktionenmellemmenneskeog teknologierumuligog til envisgradogsåabsurd.

Hunskriver:

”Intensepleasureinskill,machineskill,ceasestobeasin,butanaspectofembodi-

ment. Themachine is not an it to be animated,worshipped, and dominated. The

machineisus,ourprocesses,anaspectofourembodiment.Wecanberesponsible

formachines;theydonotdominateorthreatenus.Weareresponsibleforbounda-

ries;wearethey”

(Haraway1991:174).

Dette erdetpositivebilledeaf cyborgog teknologiskenhancement,mender findesogsået

dystopisk et af slagsen, som vi skal holde for øje det øjeblik vi understøtter dannel-

22

sen/skabelsen af digitale cyborgs (se nedenfor), og det billede er båret af en instrumentel,

tekniskogsystemisk forståelseafvirkeligheden,der ihøjgradrefererer tilHabermas’.Den

cyborgderskabesidettebilledeserudpåfølgendemåde:

”Control strategieswill be formulated in terms of rates, costs of constraints, de-

greesof freedom.Humanbeings, likeanyothercomponentorsubsystem,mustbe

localizedinasystemarchitecturewhosebasicmodesofoperationareprobabilistic,

statistical.Noobjects, spaces, orbodiesare sacred in themselves; any component

canbe interfacedwithany other if the proper standard, the proper code, canbe

constructedforprocessingsignalsinacommonlanguage”

(Haraway1991:167).

Teleteknologier har et potentiale for at udvikle ’monstre’ af lignende karakter, hvis vi ikke

metodologiskadressererdettepotentialemeddetformålatfostredetsmodbillede,nemligtil

eksistentialistiskeogansvarligeteleteknologiskeløsninger.

Enhancementskervedat’overskridegrænser’,såledesatnyeoghidtilusetekonfigurationer

manifesterersigirepræsentationer,derikkeharumiddelbarforbindelsemednogetallerede

eksisterende. Det vil sige at cyborgen ikke nødvendigvis er en evolutionær størrelse, hvor

mennesketharperfektioneret/optimeret sig selv i interaktionmed teknologi.Denkanogså

væreetabsolutnybrud(revolutionær),hvorderingenforbindelseertilnogetoprindeligtog

densadfærdbehøverikkeatværelogiskellerrationel.Detharenbetydningforhvorledesvi

anskuerdepotentialerder ligger iudviklingenogdesignaf teleteknologiske løsninger, som

denaustralskesociologDeborahLuptonharanførtisinanvendelseafHarawaysbegrebsap-

paratirelationtildigitalteleteknologi(Lupton2013:1-15).

Luptonanvenderbegrebet ’thedigitalcyborgassemblage’ tilatdefineredet forholddergør

siggældendenår:”…viforstårvoreskroppe/selvgennemteknologierogvoreskroppe/selvgiver

meningogkonfigurererteknologiergennemvoressam-handlingerihverdagen” (Lupton2013:

5).Determådenhvorpåtingeneersamlet,oghvorledesdefungerersammenderkonstitue-

rerenhancement,hvorvoreskroppeeranskuetsom:”…enkompleksogdynamiskkonfigurati-

on af egen krop, andres kroppe, diskurser, praksisser, ideer og materielle objekter” (Lupton

2013:6).

23

Luptons’cyborgassemblage’kanagerepåtoforskelligemåder,derhenholdsvispegerpådet

evolutionæreogdetrevolutionære.Ietevolutionærtperspektivanskuesdensomoverordnet

konservativmedetfokuspåidealersomhelhed,renhedogselvansvar,somialvæsentlighed

understøttesafsundhedsvæsenetogdets institutioner/aktører.Men ietrevolutionært(dis-

ruptivt)perspektivåbner’cyborgassemblagen’opforatdenenkeltesvelværeoghelbredfor-

bedresog forstærkesog: ”…samtidigopretholdesenkritiskdistancetilhvorledesindividerog

grupperkanbliveundertrykt,stigmatiseretogudelukketafdisseteknologier,oghvorledesreto-

rikogpraksisidigitalsundhedtjenermagtfuldeinteresser”(Lupton2013:12).

Enhancement har således det samme dialektiske og kritiske potentiale som emancipation,

menharihøjeregradetfokuspåsamspilletmellemteknologiogmenneske,ligesomHaraway

ikkeanskuerteknologisomnogetderskaltæmmesellerentydigterisystemetstjeneste.

Quantifiedselfsomenhancement

Quantifiedself(QS)eretfænomenderhareksisteretdesidstetiårmedafsætietmiljøom-

kringITforskningpåMassachusettsInstituteofTechnology(MIT).Quantifiedselferkende-

tegnetvedathvadkanmålesskalmåles.Detvilsigeatfænomenetihøjgraderteknologidre-

vet,hvormålingerafalmenneskeligaktivitetsøgesklassificeret,rubriceretogstandardiseret.

SomafsæterQSpositivistiskisitmenneskesyn,hvilketumiddelbartgørtilgangenuforlignelig

medbl.a.VSDogParticipatoryDesign,someranalyseretandrestederidennerapport,menvi

meneratdereraspekteriQSsommedfordelkanimplementeresiforbindelsemedmetodo-

logier til fremme af pleje, helbred og sundhed. Det betinger dog atman forholder sig kon-

struktivkritisktilQSogmådenhvorpåQSintegreresmeddeøvrigemetodertilforbedringaf

teleteknologiisundhedsvæsenet.

QSersombeskrevetialvæsentlighedfokuseretpåmålingerafkroppenogdensaktiviteter,

gennemskridtmålere,pulsmålereetc.Mendenbegrænsersigikketildissedirekteaflæselige

fænomener, fordideogså findesapplikationerdermuliggør registrering,kalkulationogdo-

kumentationafsøvnogsøvnmønstre,humøroghumørsvingningeretc.

DetderkendetegnerbrugerenafQSteknologiererathunerinteresseretogoptagetaftekno-

logiogteknologiudvikling,ogifrontnårdetgælderanskaffelseoganvendelseafdennyeste

teknologi.Hunviloftestholdesig informeretgennemsocialemedierogspecialiserede tids-

skrifterogmagasineromdennyesteteknologi,ogdeltageaktivtidiskussionerogevaluerin-

24

gerafteknologienogdensformåen.Detbetyder,atderertaleomenmegetaktiv,engageret

og udadvendt borger/bruger der går op i kroppens funktioner og præstationer, på både et

fysisk ogmetafysisk plan.Målingerne bruges til at sammenligne egne præstationer internt

over tid, samtidigmedatdeofteanvendes til atmålesigmedandreQSbrugere.Det sidst-

nævnte sker ofte gennemde socialemedier. QS brugeren er en stærk og konkurrenceivrig

borgerdergåropisithelbredogvilhverdagbrugetidpåatkontrollereogsammenligneda-

ta.Mankunnesåledesantageatderertaleomenformfornarcissismehvordetkvantificere-

deselvkonstantspejlesiteknologierne,ogselvetienprogressivprocesflytterfrakroppenud

iteknologierne.Deterdenneteknologiskeognarcissistiskeforandringogoverskridelsevibør

forholdeoskonstruktivtkritisktilidetøjeblikviomfavnerQSietteleteknologiskperspektiv,

fordider i teleteknologienallerede liggerelementeraf fremmedgørelseogoverskridelse,da

plejeogomsorgforegåroverafstandoghvordeterteknologiendermediererbudskabet.

EtandetaspektvibørholdeosforøjeirelationtilQSeratkroppensfunktionerogpræstatio-

nerkonstantersynligeforos.Vibehøverblotatkiggepådengivnemålerforatfåindbliki

den øjeblikkelige tilstand. Som tidligere beskrevet, så mener dele af den kropsorienterede

filosofi, såsom fænomenologien, at dette fokus er decideret usundt, fordi det øjeblik vi har

fokuspåvoreshelbred,såmistervidet(Gadamer,1996).

QS erdetmodsatte af en fænomenologisk forståelse af kroppen,menderimoden analytisk

modeltilbeskrivelseogforklaringafkroppen.Enfænomenologvillesigeat:minkropermit

tempel.Detbetyderatdervissedeleafkroppensomskalholdes’hellige’ogudenforverdslig

ogdagligomgang,fordiforbeholdt’præsten’(eksperter)ogiøvrigtdetderkonstituererselvet

overhovedet.EnQSbrugervillesigeat:minkroperethylster.Detbetyderatkroppenbloter

enbeholderafkvantificerbaredele,somjegkanundersøgepåogoptimerepågennemhen-

sigtsmæssigadfærd.

Bådepassivogaktivteleteknologiisundhedsvæsenet(telecareogtelehealth)harhidtilværet

fokuseret på registrering ogmåling af borgerens/patientens krop, og i en vis udstrækning

også på adfærdsregulering gennem råd og vejledning fra den sundhedsprofessionelle. Det

betyderatdeneksisterendeteleteknologioperererindenfordetsammeparadigmesomQS,

hvilketigenbetyderatQSpassersomfodihoseiensundhedsvæsenkontekst.

HvisviforestillerosatQSfænomenetintegreresmeddealleredeeksisterendeteleteknologier

ogdertilhørendepraksisser,såbørviholdeosfølgendeforøje.VifikidentificeretQSborge-

ren/brugeren som stærk, engageret, vidende (literate) og kompetent, og disse egenskaber

25

forsvinderikkedetøjeblikdenneborgertræderikontaktmedsundhedsvæsenet.Hunvilvide

og undersøge muligheder for optimering af pleje med det formål at forbedre sundhedstil-

stand,hvilketbetyderathunvilsøgeat fåsåmangeundersøgelser foranstaltetsommuligt.

Hunvilvære’empowered’iengradsåsundhedsvæsenet,sundhedsprofessionelleogsvagere

borgere/patienter vil lide på bekostning af dette. Sundhedsvæsenet skal være beredt på at

møde denne borger på hensigtsmæssig vis, således at svage borgere/patienter ikke bliver

gjort til andenrangsindivider. Sundhedsvæsenet bruger uforholdsvismange penge på at ef-

terkommedenstærkeborgersønskeomatfåforetagetsåmangeundersøgelsersommuligt,

ogdensundhedsprofessionellesekspertisetilsidesættespåbekostningafdenstærkeborgers

ønskerogkrav,ogiøvrigtenfasttropåatteknologienerbærerafdetsandesvar.

Viersåledessatietdilemma,forpådenenesideerdetønskværdigt,atviharenborgerder

besiddertalomkringegensundhed,somvikandragenytteafietteleteknologiskperspektiv.

Pådenandensidevildenneborgervære ibesiddelseafvidenogkompetencedergørved-

kommendeistandtilatinfluerestærktpådeprocesserderforegåriforbindelsemedplejeog

behandling,ogdenindflydelseer,somviharantydet,ikkenødvendigvisafpositivkarakter.Vi

kanikkeløsedettedilemma,menvibørholdeosdetforøje,ogbl.a.enværdisensitivdesign

tilgangvillekunnedæmmeopforutilsigtedeoguhensigtsmæssigeskævvridningeripriorite-

ringerogtiltagietteleteknologiskperspektiv.

Etlitteraturreviewviharforetagetviser,atderikkeerforsketsynderligtiforbindelsenmel-

lemQSogsundhedsinformatik/teleteknologi.Densmuledererharvi listetopireferenceli-

stentildenneanalyse.DerforskaldennekorteanalyseafQSogteleteknologiisundhedsvæ-

senetlæsessometstandpunktsbidragogargumentationenhvilerpåkvalificeredeantagelser.

VimeneratdeteroplagtatinddrageQSkultureniudviklingenafteleteknologiskeløsninger,

ogatQSborgeren ligeledesbør inddrages iparticipatoriskeog simuleringsprocesser, fordi

hendesviden,kompetenceogengagementkanbidragevæsentligtiudviklingenafnyetekno-

logierogapplikationer.Hendesdagligepraksisvidenomteknologieruvurderligidennekon-

tekst.SamtidigerdetnødvendigtatQSkulturenogideologienidettemødeovervåges,kon-

trolleresogstyres,såledesatdensvagereborger/patientikkeforsvinderafsyne,ogendvide-

reatsundhedsvæsenetikkebelastesmedunødvendigekliniskemålingerogundersøgelser.

26

KonklusionIdetteafsnitharvi fokuseretpådenuklarhedderbegrebsmæssigteksisterer inden fordet

teleteknologiskefeltirelationtilsundhedoghelbred.Dererbehovforenbegrebsafklaring,og

viharforsøgtatlæggegrundlagetfordennebegrebsafklaringiendanskkontekst.Vihargjort

detmedafsætiStantonNewmansdefinitioneraftelecare,telehealthogtelemedicin,selvomvi

erklaroveratdisseogsåerbehæftetmedenhvisformforsvaghedogatgrænsernekanvære

sværeat trække.Menoverordnetkanvikonkludereat telecareerkendetegnetvedfasteog

statisketeknologierderopsamlerdataomborgeren/patientenihjemmetogsenderdissevi-

dere til systemet. Telehealth er kendetegnet ved faste og mobile teknologier hvor borge-

ren/patientenellerdenpårørendeellerandretasterind,pusteri,målermedetc.,ogderefter

gennem teleteknologi sender ind til sundhedssystemet. Telemedicin er teleteknologier der

udviklerinformationogkommunikationmellemsundhedsprofessionelleiforskelligesektorer

og med forskellige fagligheder. I dette tilfælde er borgeren genstandsfelt for informati-

on/kommunikation. Som anført er grænserne mellem de forskellige teleteknologier stadig

slørede,ogivissetilfældefindesderteknologiersomerbådeog,ogikkekanklassificeresmed

etenteneller.TiltrodsfordettemenerviatNewmansklassifikationssystemmedfordelkan

anvendestilat løseopfordentydeligebegrebsforvirringdereksisterer,ogderigennemkan

derbanesvejformeningsfuldinteraktionmellemdeforskelligeaktørerdermedvirkertilud-

viklingogdesignaf teleteknologi isundhedsvæsenet.Vimenerendvidere,atdetteerbetin-

gelsen foratopbyggehealthliteracyfordiudenetparadigmatiskbegrebsapparat,hvorvier

enigeombegrebernesbetydning,såkanviikkeblive’dannede’ellereksperter,menforbliver

illiterate.Ogtalerforbihverandrebådepåetnationaltogbestemtpåetinternationaltplan.

Iandendelafafsnittetdiskuteredevihvorledesaktørernekanaktiverespåmeningsfuldvis

meddetformålatskabebæredygtigog levedygtig indførelseafteleteknologi isundhedsvæ-

senet.Vihar lagtvægtpåatalleaktørerbøropleveempowerment,emancipationogenhan-

cement.Derforharvifaktiskudvidetrammernefordenhidtidigeanvendelseafeksempelvis

empowermentbegrebet,derharhaftetretentydigtfokuspåpatienten.Vimenerogsåatpå-

rørende, uformelle plejere og sundhedsprofessionelle skal opleve at blive bestyrket i deres

virke,ogatempowermentikkekanskepåbekostningafandreaktøreriprocessen.Foratun-

derstøttedetteharvilagtvægtpåatempowermentbørkomplementeresafemancipationog

27

enhancement, fordipådenmådesikresenselvrefleksiv,dialektiskogkritiskvinkelpåhvad

detvilsigeattingerbæredygtigeoglevedygtige.Samtidigsøgervigennemenhancementbe-

grebetat tillægge teleteknologieretpositivtpotentiale i relation tildetatdrageomsorg for

vorthelbredog løseop fordetgenerellebilledeaf teknologi somnogetkoldtoggrundlæg-

gendemenneskefjendsk.

I det følgende vil vi beskrive et udvalg af kvalitativemetoder somvi anbefaler i forhold til

hensigtsmæssigeogeffektivetilgangetiludviklingogindførelseafteleteknologiskeløsninger

isundhedsvæsenet.

28

Etudvalgafmetoder

Klinisksimulationsomenmetodetilatevaluereogvurderesundheditsystemersan-

vendelseikompleksearbejdsprocesser

En klinisk simulation gør det muligt at evaluere brugen af en prototype i realistiske

miljøer(Roßnagel&Zibuschka,2011),ogervelegnettilevaluerepotentiellekonsekvenser(E

Ammenwerth et al., 2012), samt kognitive processer og anvendelighed(A.W. Kushniruk &

Patel, 2004). Beskrivelsen af klinisk simulation stammer i væsentlige træk fra en tidligere

publiceret artikel: Sanne Jensen, AndreW. Kushniruk, ChristianNøhr:Clinicalsimulation:A

methodfordevelopmentandevaluationofclinicalinformationsystems. Journal of Biomedical

Informatics54(2015)65-76.Denoverordnedetilgangvibeskriverher, indebærer følgende

firetrin:formål,planlægning,forberedelseogudførelse(Figure5).

Figure5Grundlæggendetrinienklinisksimulering

Formålmedsimuleringen:

Ideindledendefaserkanformåletmedklinisksimulationomfatteanalyseafarbejdspraksis

ogbrugerkrav,efterfulgtafdesignogevalueringafnyeteknologier.Senerekanformåletom-

fatteimplementeringsaspekter,såsomvurderingafuddannelsesprogrammerogindflydelsen

afnyteknologipåeksisterendeellernyearbejdspraksisser.Idesignfasenkankliniskesimule-

ringeranvendessometboundaryobjectforatopnåenenighedblandtforskelligeinteressen-

ter; f.eks. i forhold tilatskabeen fælles forståelsemellemslutbrugereogenkvalitetsenhed

(Rasmussen, Jensen,&Lyng,2013).Klinisksimulationgørdetmuligtforforskelligeinteres-

senterkollektivtatobserverenyteknologiibrug.De-briefingssamtalerogdiskussioner,som

erendelafsimuleringerne,givermulighedforatopnåenforståelseafarbejdspraksisserog

brugernesbehov.

Formål Planlægning Forberedelse Udførelse

Nr.1:Formåletmeddenkliniskesimulationskalværefokuseretogværeforankretiorganisationen.

29

Kliniskesimuleringerkansåledesmedvirketilatafdækkeforskellemelleminteressenterog

gøredetmuligtatfåenforståelseafandreinteressenterssynspunkter.Dettekanværesomen

delafenparticipatoriskdesigntilgang,sominvolvererinteressenteraktivtidesignaktiviteter

ogpåvirkerdesignløsningerne(Rasmussen,Lyng,&Jensen,2012).Kliniskesimuleringerkan

ogsåindledesmedfleredesignworkshopsmedalleinteressenter,hvorderbyggesprototyper.

Klinisksimulationgørdetendvideremuligtatvurderebehoveneforuddannelseoginforma-

tion, før en egentlig implementering finder sted.Videnomarbejdspraksis ogpatientsikker-

hedspørgsmålkanopnåsoganvendessomvigtigeinputførellerunderenpilotimplemente-

ring.Vedudførelsenafsimuleringsundersøgelserneerdetvigtigtatdefinereformåletfrabe-

gyndelsen(Borycki,Mn,Kushniruk,Kuwata,&Kannry,2006).SomangivetiFigure5,vilfor-

målet påvirkeplanlægningenog forberedelsen af undersøgelsen ogdesudenklarlægge om-

fangetafdenfaktiskeudførelseafevalueringen.Deterderforvigtigt,atformåleterdefinereti

tætsamarbejdemeddevigtigsteinteressenterogaccepteretafejerneafprojektet.

Planlægningafsimuleringen

Efterathavedefineretformålet,ernæstefaseplanlægningogfastlæggelseafanvendelsesom-

rådet for evalueringen. Dette omfatter definition af hvilke scenarier der skal anvendes, be-

slutningafhvormangerunderevalueringerderskaludføresover,samtbestemmelseafantal-

letogprofilenfordedeltagendeklinikere.Antalletafevalueringsrunderafhængerafantallet

afscenarierderskalevalueres,mængdenafdeltagendeklinikeresamtformåletmedevalue-

ringen.

Hvert scenarie afspejler typiskeopgaver fradele afdenkliniskearbejdspraksis.Tilsammen

bør scenarierne anvendt i denkliniske simulering,mere ellermindre, dækkededele af ar-

bejdspraksissen den nye teknologi påvirker. Scenarier er narrative beskrivelser af arbejds-

praksisser;enslags''historie''ommenneskerogderesaktiviteter(Carroll,2000).Scenarier

kanvælges såde fremhæver specifikkemål som fremkommerpåbaggrundaf teknologiens

fremtrædenogfunktionalitet,samthvordanfolkinteragerermeddenogdetarbejdeellerden

opgavedeudførergennemanvendelseafteknologien.Scenarierharkarakteristiskeelemen-

ter,såsommiljøerogindstillingerogindebærerligeledesaktører.Deindebærersekvenseraf

Nr.2:Valgafscenarierersignifikanteogskalreflektereformåletmeddenkliniskesimulation

30

handlingerogbegivenheder-tingaktørergørogtingdersker;dvs.ændringeriindstillinger-

nesforhold.Valgetafscenarierpåvirkerheleevalueringogskalovervejesnøjeforatopfylde

måleneievalueringen.Profilenafklinikere,somdeltageridenkliniskesimulationskaldefi-

neres.Dettegælderbådedepotentiellebrugeresrolleogforventningernetilderesdeltagelsei

løbet evalueringen (A. W. Kushniruk & Turner, 2011). Hvis evalueringen dækker en bred

funktionalitet anvendt i mange forskellige specialiteter og af mange forskellige grupper af

sundhedsplejefagfolk,måantalletaftestedeevalueringsscenarierværestørreiforholdtilen

evalueringaf teknologi somkunanvendesaf læger fraetmegetspecialiseretområde foret

heltspecifiktformål.

Afhængigtafformåletmedundersøgelsen,kanklinikeremedflereårserfaringværeatfore-

trækkefremfornyligtkvalificeredeklinikere,iforholdtilatfådemtilatfokuserepåteknolo-

gienistedetforpåderespræstationer.Detteerdogikkenødvendigvisaltidhensigtsmæssigt,

danogleundersøgelserkanhavefokuspåuerfarneklinikeresbrugafteknologi.Igenerevalu-

eringensformålafgørendeforvalgetafdedeltagendeklinikeresprofiler.

Forberedelseafdenpraktiskeafvikling

Nårdenoverordnederammeforevalueringenerblevetplanlagt,skaldenegentligetestfor-

beredes.Dette omfatter at findepotentielle brugere, skrive scenarierne samt forberededet

kliniskeogtekniskeset-up(Lawton,Binzer,Skjoet,&Jensen,2011).Denkliniskeopsætning

børafspejledenreelle indretningafdenarbejdspladsdersimuleresogdentekniskeopsæt-

ningskalunderstøttedenforventedeanvendelseafsystemetihenholdtilscenarierne,opga-

verneogarbejdspraksissen.

Ressourcerne,anvendttilatforberedesimulationsundersøgelsernekanværetemmeligtdyre

ogtidskrævende,afhængigafkompleksitetenidepatientcasessomanvendesundersimule-

ringensamtkravenetilhvornøjagtigtsimuleringenskallignedenreellearbejdspraksis.Beg-

geaspekterskalderforomhyggeligtudvælgesogskalsvarenøjetilformålet(EAmmenwerth

Nr.3:Valgafklinikeresprofilerskalreflektereformåletmeddenkliniskesimulation

Nr.4:Kompleksitetenafscenarierneogpatientjournalerneskalovervejesnøje

31

etal.,2012)(Dahl,Alsos,&Svanæs,2010).Detskalbemærkesattidenbrugtmedslutbrugerei

selve simuleringen somregel ikkeer særligt tidskrævende.Vedomhyggelig forberedelse af

detkliniskeogtekniskeset-up,kantidenbrugtaf f.eks. læger,sygeplejerskerogsekretærer

somdeltagere,væreblotetpartimertilensession,afhængigafevalueringsopsætningenog

scenarierne.

Kravenetilhvornøjagtigtsimuleringenskal lignedenfremtidigearbejdspraksisvariereraf-

hængigtafformåletmeddenkliniskesimulering,samtdenfaseisystemlivscyklussenhvori

informationssystemeter–seFigure6.Fastlæggelsenafgradenafnøjagtighedkaninkludere

anvendteapparatersnøjagtighed,miljønøjagtighed,opgavenøjagtighedogfunktionelnøjag-

tighed(Dahletal.,2010).Apparatersnøjagtighedogdenfunktionellenøjagtighedbestemmes

afsystemetsmodenhedoghvilkenfaseafudviklingslivscyklussendetbefindersig i.Opgave

ogmiljønøjagtighedenkanændresioverensstemmelsemedformåletmedsimuleringsunder-

søgelsen.

Nr.5:Planlægningogforberedelseafkliniskesimulationerkanværeressourcekræ-vendeforatgøredettidseffektivtforklinikerne.

32

Figure6Kravenetilnøjagtighedenafdetsimuleredemiljøigenneminformationssystemerslivscyklus.

Analyseafbrugernesbehovkanudføresmedbrugafforskelligegraderafnøjagtighed;bådei

forbindelsemedhøjnøjagtighedsopgaveriformafudførligtbeskrevnescenarierogmedori-

ginalthardwareogfunktionalitetiformaffærdigtudvikledeprototypermedrealistisketest-

data(EAmmenwerthetal.,2012),ogienmereeksperimenterendemådemedbrugafmodel

hardware og begrænset funktionalitet (S Jensen, Nohr, & Rasmussen, 2013). I sidstnævnte

tilfældeanvendesofteen''wizard-of-Oz''tilgang,hvorpapmodellererstatterhardwareogen

personsimulererresponsog funktionaliteter frasystemet i formafhåndskrevnepost-iteti-

ketter.''WizardofOz''metodentilbydereninteraktivoplevelseudenathaveetrigtigtcompu-

tersystemogdetkanbidragetilatproduceretilstrækkeligtinputtilatidentificerebrugerkrav

eller udforske centrale opgaver i kontrollerede miljøer (Dahlbäck, Jönsson, & Ahrenberg,

1993)(Molin,2004).

Nr.6:Gradenafnøjagtighedskalreflektereformåletmeddenkliniskesimulationogteknologiensmodenhed.

Arbejdspraksis,vurdering,

Vurdering,af,uddannelsespro5,

grammer,Usability,evaluering,

System,design,

Analyse,af,brugerkrav,

Analyse,af,arbejdspraksis,

Tidlig, Sen,Informa=onssystem,livscyklus,

Nøjag=g

hed,i,gen

givelse

,af,sim

uleret,m

iljø,

lav,

høj,

33

Deterindsatsenværdogkananbefalesatpilottestesimuleringenførtestdeltagernetagesind

til det rigtige simulationsgennemløb.Generalprøver, kan foretagespå scenarier, kliniske og

tekniskeset-up,testdataimplementeretiinformationssystemerogindsamlingafdata.

Udførelseafklinisksimulering

Førenegentligsimulationfinderstederdetvigtigtatintroduceredeltagernetilformåletog

konceptetfortesten,isærerdetvigtigtoverfordeltagerneatunderstege.atdeteretsystem

derblivertestet,ogikkedeltagernespræstation.Deterogsåvigtigtat introduceresystemet

ogalle relevante funktioner i systemet, somernødvendige foratgennemspillescenarierne.

Deltagerneshandlemulighederog tidbrugtpåhands-on opgaver,børafspejle formåletmed

evalueringen.Vedvurderingenafsystemetsgradafintuitivitet,erdetikkesikkertatbrugerne

fårmulighedenforatblivesærligtbekendtmedsystemetpåforhånd.Afhængigtafformålet

medsimuleringstesten,kanmereomfattendeuddannelseisystemetgivesførtestenudføres.

Efterintroduktionoguddannelse,orienteresdensundhedsprofessionelle,derudførersimule-

ringen,ombådemiljøetogscenarierne.Detteinkluderesteder,patienterneogmuligekolleger

dererendelafscenarietfrabegyndelsen,ogdenafgrænsededelafdenkliniskearbejdsprak-

sisscenarietdækker.Afhængigtafformåletmedevalueringen,kandersimuleresforstyrrelser

indarbejdet i scenariet, som den sundhedsprofessionelle ikke bør kende på forhånd (E

Ammenwerth et al., 2012).Det er imidlertid vigtigt, at deltageren skal kunne føle sig tryg i

simuleringenforatfokuserepåscenarietogteknologienistedetforsimuleringen(Dahletal.,

2010).

Enfacilitatorkanværeplaceretisimuleringslokaletmedhenblikpåatstøtteklinikerenian-

vendelsenafteknologienogstøttegennemafviklingenafscenariet.Afhængigtafformåletkan

facilitatoren agere ''fluepå væggen'' og forblivediskret eller alternativt engagere sig aktivt

medklinikeren.Hvisenhøjgradafnøjagtighedkræves,børfacilitatorenengageresålidtsom

muligtforatgøreflowetisimuleringennaturligt.Alleafbrydelsevilafbrydeklinikerenskog-

nitivebearbejdningogmedlevenisimuleringenogsænkedenoplevederealisme(Dahletal.,

Nr.7:Generalprøverogpilottestservigtigeoggiverbetydningsfuldinformationtilafviklingen

34

2010).Hvisdetermuligt,kanmanbededeltagerenomat''tænke-højt''undersimuleringen,

foratobservatørernekanopnåendybereforståelseafdenmenneskeligeadfærdunderudfø-

relsenafarbejdsopgaven(Jaspers,Steen,Bos,&Geenen,2004).Dennemetodehjælpertilat

afdække demere kognitive aspekter af samspilletmellembrugere og teknologi, og er især

nyttignårmananalysererbrugernesbehov. Afhængigtafformåletmedtesten,kan''tænke-

højt''-metoden suppleres med obser-view, hvor en facilitator stiller mere udtømmende

spørgsmålombrugenafsystemetogkravhertil(SanneJensen,Vingtoft,&Nohr,2013).Deter

ogsåmuligtatfådeltagerentilatbeskrivesystemetogdennesfunktioneriforholdsvistnatur-

ligeomgivelser,vedatladeen''patient''eller''kollega''stillespørgsmålomsystemetogbru-

genafdetiløbetafsimuleringen(Lawtonetal.,2011).

Foratskabeenhøjgradafnøjagtighedigenskabelsenafdetsimuleredemiljø,erdetvigtigt,

atdedeltagendeklinikereharstorfortrolighedmeddenarbejdspraksissomsimuleres.Ofte

tilbydesklinik-ogkvalitetsledereatværededeltagendeklinikere,mendeikkealtidbekendt

meddeegentligearbejdsprocesser.Deresvidenermerefokuseretpå,hvordanarbejdetskal

gøres, i stedet for hvordan arbejdet rent faktisk udføres. Hvis deltagerne ikke er fortrolige

medarbejdspraksissen,vilsimuleringerneværeudførtunderfalskeforudsætninger,ogresul-

tatetvilværeafmindreværdi.Klinikeremedomfattendeerfaringiafprøvningogevaluering

afsundheds-itkanogsåselvageretestereistedetforklinikerne.

Dataindsamlingoganalyse

Klinisksimulationsevalueringkanudføresvedbrugafsåvelkvalitativesomkvantitativeme-

toder(ElskeAmmenwerth,Iller,&Mansmann,2003).Efterhvertsætsimuleringsscenarierer

afsluttetbliverdedeltagendeklinikerebedtomatudfyldeetspørgeskemaogetdebriefings-

interviewafholdesmedklinikerneogobservatørerne.Spørgeskemaerneskalafspejleformå-

letmedevalueringenogkanindeholdespørgsmålellerudsagnomeffektivitetogtilfredshed,

samtspørgsmålellererklæringervedrørendesimuleringerogrealismeniscenarierne.

Interviewguidenkanværesammensatafåbnespørgsmålbegyndendemedetparoverordne-

de spørgsmål vedrørende positive og negative træk ved systemet. Efterfølgende kanmere

specifikkespørgsmålstillesforatladesundhedspersonalepræcisereoguddybebådeudsagn

Nr.8:Rigtigeklinikerebøranvendessomdeltagere

35

ellerspørgsmålfraspørgeskemaerogandreemner,somdeerkommetitankeom.Sammen-

sætningenafspørgsmålellerudsagnbørafspejle formåletmedtesten. Interviewenekanaf-

holdesindividueltellerifokusgrupper.Vedafslutningenafhverdag,kandatafrainterviewe-

neanalyseresvedhjælpafmetoden”InstantDataAnalysis”(IDA)(Kjeldskov,Skov,&Stage,

2004). IDAerenomkostningsbesparendeanalyse teknik,dergørdetmuligt at gennemføre

usabilityevalueringersamtanalysereogdokumenteredempåbareendag.

IetcasestudiefraAalborgUniversitet,blevdetvistatIDA,påkun10%afdentidderkræves

for at udføre en komplet videoanalyse, kunne identificere 85%af de kritiske usability pro-

blemeridetevalueredesystem.IDAudføresligeefterevalueringenharfundetsted,hvorob-

servatørerogfacilitatorerfrausabilitytestendeltager.Påbaggrundafobservationerognota-

terfrasimuleringerogdebriefingsinterviews,identificeres,beskrivesogkategoriseresusabi-

lityproblemerne.

I nogle simuleringsundersøgelser kan det være nødvendigt at udføre analysen på enmere

traditionelmåde, såsom ved hjælp af traditionel videoanalyse ellerGroundedTheory. Disse

metoderkan imidlertidværemegetressourcekrævende,ogvalgaf indsamlingoganalyseaf

dataanbefalesatafspejleformåletmedevalueringen.Observationerfrasimuleringer,resulta-

terfraIDAognoterfraobservationeroginterviewskananalyseresvedhjælpafanalyseværk-

tøjersomf.eksNVivo.

Detskalendviderefastlægges,forhvemresultaterneskalpræsenteresogresultaterneogan-

befalingerneskalbrugesoggennemføres.Detskalogsåværeklart,hvadklinikereogobserva-

tørersmandaterer.

Nr.10:Detbørgøresklarthvadklinikerneogobservatørenesmandaterersamthvor-danresultaterneskalanvendes,rapporteresogimplementeres

Nr.9:OmkostningsbesparendeanalysemetodersomIDAermegetbrugbareogkanmedfordelanvendesipraksistilatanalyseredatafratestresultaterne

36

VærdiSensitivtDesign(VSD)

VSDblevintroducereti1990’ernesometmodsvarpåmodernismensfokuseringpåteknolo-

gien som etmekanisk fix der kunne løse (alle) eksisterende problemer. Grundantagelsen i

VSD er at teknologifikserede løsningsmodeller ofte fører til ’umenneskelige’ teknologier og

praksisserirelationtilteknologi.

MetodiskarbejderVSDmedtreelementerderalleerispilpåenogsammetid.Detbetyderat

derikkeertaleometlineærtforløb,hvilketmanbørholdesigskarptforøje.Detreelementer

udgøresaf:konceptuelleundersøgelser,empiriskeundersøgelserogtekniskeundersøgelser.

(Cummings,2006).Idetfølgendevilviridsemetodensgrundkarakteristikaopforderefterat

undersøgedenspotentialeiforholdtildesign,udviklingogindførelseafteleteknologiisund-

hedsvæsenet.

• Konceptuelleundersøgelser:denneformforundersøgelsetagerafsætioverordnedefi-

losofiskeogetiskebetragtninger.VSD levereren listeafkonceptersomteknologiud-

viklerekan/børtageibetragtningiundersøgelsesprocessen:menneskeligværdighed,

retfærdighed, velfærd,menneskerettigheder, privatlivets fred, tillid, informeret sam-

tykke,respektforintellektuellerettigheder,universel/generelbrugbarhed,miljømæs-

sigbæredygtighed,moralskansvarlighed,generelansvarlighed,ærlighedogdemokrati

(Manders-Huits2011:275).Samtidigskalmanogsåundersøgehvilkeinteressenterder

direkteogindirekteberøresafteknologien.Detbetyderatderertaleomudvidetinte-

ressentanalyse,hvorinteressenternesværdierundersøgesmeddetformålatsikreat

disseisåvidudstrækningsommuligttilgodesesiprocessenogiteknologien.

• Empiriskeundersøgelser:denneformforundersøgelsetagerafsætietableredeunder-

søgelsesmetoder som: interviews, fokusgruppeinterviews, spørgeskemaer, observati-

oner,ogmålingerafbrugeradfærdmv.Undersøgelsernehartilformålatafgøreomen

teknologikonfliktermedinteressentersinteresserogværdier,ogoverordnetomtek-

nologienrespektererVSD’skonceptuelleværdisæt.

• Tekniskeundersøgelser:iundersøgelsenafdenspecifikketeknologilæggesdervægtpå

atfåafdækketomteknologienstridermoddemenneskeligeogmoralskeværdiersom

erblevetidentificeretidekonceptuelleogdeempiriskeundersøgelser.Dererhertale

37

omretdetaljeredeundersøgelserafteknologienholdtopimoddeparametresomer

blevetetableretideandreundersøgelser.

VSDgørretmegetudafatfortælleatalleundersøgelsererispilpåsammetid,ogdersynesat

væreenvisvandfaldseffekt,fordispecieltdetekniskeundersøgelsererresultatafdeforrige

undersøgelser. Ligesomde empiriske undersøgelser er et resultat af den udvidede interes-

sentanalyseidekonceptuelleundersøgelser.Dennelineariteteretbiasimetoden,fordiden

kan ’fryse’ værdierne fast, og blokere for erkendelse og refleksion i processen.Der er også

andresvaghederimetodensomNoëmiManders-Huitspåpegeri”WhatValuesinDesign?The

Challenge of Incorporating Moral Values in Design” (Manders-Huits, 2011). Manders-Huits

primæreankepunkterer1)metodologiskuklarhedirelationtilatfåidentificeretinteressen-

ter,2)metodologiskuklarhedirelationtilatintegrereempiriskemetodermedkonceptuelle

undersøgelser,3)risikoforatgøreetertiletbør,4)værdikoncepterneoghvorledesdebør

komme til udfoldelse er uafklaret, og 5) VSDmangler en komplementerende eller eksplicit

etisk teoriderkan løseetiskedilemmaer,dvs. skabeethierarkimellemværdier (Manders-

Huits2011:271).

Manders-Huitspegerpåatdererbehovforen’værdiadvokat’,dersikreratderereneksplici-

teretetiskteoritilgrundlagforhierarkiseringogudvælgelseafværdier.Atværdierneerrele-

vanteirelationtildenkonkreteteknologi,oghvilkeinteressentersværdierbørvægteshøjest,

oghvilkeempiriskemetoderbøranvendes(Manders-Huits2011:285).Detkansynesmeget

atplacerepåskuldreneaf ’værdiadvokaten’,menpåuddannelsenTekno-Antropologi(AAU)

undervisesogvejledesderiatgivekandidatennetopdenneformforekspertise.Kandidater-

neharbådedenfilosofiskeogetiskeballast,detempiriskmetodiskefundamentgenneman-

tropologiske og socio-tekniske tilgange til undersøgelsesdomænet, og teknisk indsigt i kon-

kreteteknologierogderesanvendelse.Samtidiguddannesteknoantropologernetilatindgåi

tværfaglige teamsmed det specifikke formål at lede teknologiprojekter, og understøtte og

fremmekommunikationmelleminteressenter(brugere,ekspertermv.).

DenberettigedekritikfraManders-Huitssideerblevettagetopafendnuenhollandskforsker

(VSDermegetstærkiHolland,specieltomkringforskningsmiljøerpådetekniskeuniversite-

teriDelftogTwente,hvorfilosofferarbejdertætsammenmeddesignereogingeniører)Ibo

vandePoel,somharforsøgtatomsættedeleafManders-Huitskritikienmodel,somkanan-

vendesaftværfagligeteamsidesignudvikling.

38

Van de Poel arbejdermed enmodel som kan læses/anvendes top-down eller bottom-up. I

toppenafmodellenerinstalleretenværdi,elleretsætafværdier,dernæstfølgernormerder

skalsikrerealiseringenafværdienellerværdisættet,ogendeligmegetspecifikkekriterierfor

designderfølgernormerne.VandePoelpåpegeratdeterinormsegmentetathovedpartenaf

argumentationenfindersted,såledesatmansikrersigatværdien/værdisætteterdetrigtige,

ogligeledesatkriteriernefordesignopfyldernormenskrav.

VandePoelseksempelomhandlerdyrevelfærdsometiskværdi,ogidetkonkretetilfældeer

dertaleomenhønsefarm.Normernefortællerat forathønsskaloplevevelfærd,såskalde

havenokplads,deskalkunnelæggeægienrede,derskalværeordentligeforholdirelation

tilekskrementerogaffaldgenerelt,ogendeligsiddepinde.Detudmøntersigimegetkonkrete

ogfastemålforkriteriernesopfyldelse,somifigurendefinererhvadnokpladser.

(VandePoel,2016)

Forsøgerviatoverføredettetilteleteknologisåkanfølgendeeksemplificereenmuligværdi

sensitivdesigntilgang.

Medafsætiudvidetinteressentanalyserfindervifremtilattillidogærlighedercentralefor

hovedpartenafinteressenter(eksempletertænkt).Detoværdierstillerviopiværdisegmen-

tetitoppenafmodellen.Foratrealiseredisseværdierskaldernuargumenteresfornormer

derkansikreværdierneersynligeogekspliciteredeidesignet/teknologien.Sådannenormer

kunne være: transparens, tilgængelighed, genkendelighed, inklusion og gennemskuelighed.

Deterdissenormer,somietVSDperspektiverblevettestetpåinteressenterneogpåværdi-

sættet,der ligger til grund for specifikkekriterier fordesign. Iden teleteknologiske løsning

39

betyderdet,atderskalstilleskriterieropforeksempelsvisgenkendelighed(derunderstøtter

tillid),dvs.ateksempelvisborgerenikkefølersigfremmedgjortirelationtildenteleteknolo-

giskeløsning.Mendeterblotetaspektaftillid.Tillidbetyderogsåatmankanstolepåtekno-

logien,ogpåmodtagerenafdetteleteknologiensender.Detbetyderatteknologienskalvære

driftssikker,hvilketoftebetyderatdenskalværemoden,ogatdenskalværeåbenimåden

hvorpådenkommunikererinformationogvidentilmodtageren.Afsenderenskalkunnefølge

sinedata,ogmådenhvorpådebliverbehandlet.Detteerblotettænkteksempel,ogdespeci-

fikketekniskekravspecifikationerbliverselvfølgeligvaretagetafITeksperterderharindsigti

dette.Iudformningenafdesignkriterier(tekniskekravspecifikationer)deltagerdeøvrigeim-

pliceredeiVSDprocessen,somikkeumiddelbarteråbenforlægfolk(udoverdebliverhørti

processen),hvorfordetervoresanbefalingafVSD ikkekanståalene, fordiderer fokuspå

interaktionelekspertiseitværfagligeteams,ogderforforholdsvislukketoverfordenprakti-

skeogdagligdagsvidenogerfaring somborgere,patienter,pårørendeoguformelleplejere

besidder.

TagerviværdienempowermentsomeksempelforenVSDtilgangkanfølgendemodelstilles

op:

Figure7Modelforvaluesensitivedesignmedudgangspunktiempowerment

Ovenstående figureretandeteksempelpåhvorledesenværdikanbehandles ietVSDper-

spektiv.Øverstervalgt ’empowerment’ somgrundlæggendeværdi fordesign.Normerneer

valgtmedafsætibådesystemverdenoglivsverden.Selvmanagementogekspertisesikrersy-

stemets interesser, mens livsverden og lighed relaterer til oplevelsesmæssige ogmoralske

normer.Kriterierfordesignpegermodhvadderskaltilforatopfyldenormer.Disseerikke

Monitorering

Selvmanagement LighedLivsverdenEksper6se

Kommuni-ka6onpåafstand

Kompetenceudvikling

Sikkerhedinetværket

Gennem-skuelighed

Densvageborger/pa6ent

Empowerment

40

udspecificeredetiltekniskeforanstaltninger,hvilketvilleværenæstefaseimodellen.Detkan

derfordiskuteresommodellenhartreellerflereniveauer.Ovenståendekunnetydepåatfor

atnåettekniskspecifikationsniveauskalmodellenværemerefinmasket,ogderformedflere

trin.

VSDåbneropfortværfaglighed,hvorfaglighederarbejdertætsammenpåalleniveauerderer

indikeretafVSD–konceptuelleundersøgelser,empiriskeundersøgelserogtekniskeundersø-

gelser.DerigennemadskillerVSDsigframulti-disciplinaritet(flerfaglighed),hvorflerefaglig-

hederarbejdersammenometfællesprojekt,menblotbyderindmeddenekspertisesomfag-

ligheden tilbyder og ikke blander sig i hvorledes den viden som tilbydes bliver anvendt og

implementeret.Eksempletpådetsidstnævntevilleværeatfilosoffendefinererværdien(kon-

ceptet),sociologen/antropologenforetagerdeempiriskeundersøgelserogingeniørendesig-

nerartefaktet. IettværfagligtVSDprojektville faglighederneinteragerepåalleniveauerog

udveksle viden og ekspertise til projektets bedst mulige gennemførelse, hvor værdier og

normerertilgodeset

Figure8Forskellenmellemflerfaglighedogtværfaglighed

Tværfaglighedersomfiguren(Figure8)viserfokuseretpåetkonkretproblemogløsningen

afdette,derforertværfagligheddenorganisatoriskerammeomenhverVSDtilgangietAAU

perspektiv.

Viharanførtatietteleteknologiskperspektiverdetnødvendigtatforholdesigtilværdierne:

empowerment,emancipationogenhancementsamtatdisseværdierbøraktiveresiforholdtil

alledirekteogindirekteinteressenteriudviklingogimplementeringafteleteknologi.Detbe-

TværfaglighedFlerfaglighed

41

tyderatnormerogdesignkriterierbliverafretkomplekskarakter,ogder,somManders-Huits

påpeger,kanværebehovforen’værdiadvokat’,derformåratskabehierarki,strukturogope-

rationalitet. Manders-Huits anbefaler en konkret og ekspliciteret etisk teori og en konkret

persontiludfyldelseafadvokatrollen.Vistillerosdogforholdsviskritiskeoverfordennemo-

del,davimenerdenerforensporetogtop-downstyret,ogendvidererisikereratblokerefor

udvekslingogudviklingaf ideerogpraksis faglighederne imellem.Derbørderfor fokuseres

påhvorledesmankanbringede forskellige fagligheder til fællesdeltagelse iudviklingspro-

cessen.Viopfatteridennesammenhængogsåbrugernesomrepræsentanterforenfaglighed.

42

Participatoriskestudierafhvorledessocialenetværksteknologierogteleteknologikan

fremmesundhed.

Brugerinddragelseiudviklingoganvendelseafsocialenetværksteknologier

Socialeteknologierer teknologidervedbrugaf it fremmernetværksrelationermellembru-

gerneafdisse.Teknologierkan,hvisdeertilpassetmålgruppen(fxborgeremedenkronisk

sygdomogdissespårørende),påvirkemålgruppensrelationerogaktiviteter.Borgerneslivs-

kvalitetogsynpåegethelbredkan,hvisdenrigtigestøttegives,puffesienpositivogsocialt

bæredygtigretning.

Socialenetværksteknologierkananvendessomsupplementogstøtte,iforbindelsemedeksi-

sterendebehandlingafkroniskediagnoser.Idetteafsniterhensigtenatskabeopmærksom-

hedpåhvordansocialenetværksteknologierharetpotentialetilatstøtteformellesåvelsom

uformellenetværkblandtkronisk sygeborgere,deralleredeerunderbehandling forderes

diagnoseogsometledherianvenderteleteknologierihjemmet.

Analyser af patientnetværk på bl.a. sundhed.dk viser, at patient netværk faciliterer empo-

wermentafdenenkeltepatient(Wentzer&Bygholm,2013).Derfor,hvismåletitilknytning

til anvendelse af teleteknologier, skal bidrage til at borgerne bliver aktive aktører for egen

sundhedgennempatientnetværk,og ikkeblotdelerdeninformationmedhinanden,somde

harfåetfradesundhedsprofessionelle,erderbrugforatanvendebrugerinddragendemeto-

der.Dissemetoderkanunderstøtteatborgernemed-inddragesiudvikling,designogimple-

menteringafdenteleteknologiogdetelesundhedsprocesser,somborgerneskalværefremti-

digeaktøreri.

Socialenetværksteknologierkan,hvisanvendtmålrettet,havetilformålatstyrkepatienteri

atbliveaktører i egensundhedogviadissenetværkstøttehinanden i atudføre sundheds-

fremmendeaktiviteter.Studierfrabl.a.Englandviseratborgeregernehjælperandreborgere

medkonkreteaktiviteter(Seyfang,2003).IDanmarkharRødeKorsstorsuccesmedbesøgs-

tjenesterogdererudbredteselvorganiseredeborgernetværkderhjælper flygtningemange

stederilandet.

43

Brugerinddragelse

Anvendelseafsocialeteknologiermeddetformål,atfremmenetværkblandtborgerekræver

atde,derforventesatværeendelafnetværkene,bliverhørtnårteknologiendesignesogim-

plementeres.Brugerinddragelseisundhedssektorenhandleromatskaberumtilataktivere

borgerne,tilatmedvirketilatinnoverepåettidligtstadieiteknologidesignprocesser.Derer

genereltkonsensusomatdetervældiggodtatinvolvereborgerneisundhedssektorensakti-

viteter. Dette debatteres bl.a. livligt i dagspressen, på borgermøder og på folkemøderne på

Bornholm.Ienmereformelformpubliceredesderiapril2015:”Fælleserklæring:Borgernes

sundhedsvæsen–voressundhedsvæsen”.ForfatternehertilerdekommunaleogRegionaleak-

tørerogallesundhedsprofessionellefagligeorganisationer.

”Viharfokuspå,atdetlivborgerenønskeratleveudenforsundhedsvæsenetihø-

jeregradskaltænkesindibehandlings-,pleje-ogrehabiliteringsforløbet.Derforta-

lerviomborgereistedetforpatienter.Fokuserpåborgere,dererikontaktmed

sundhedsvæsenet og som derfor har konkrete erfaringer med sundhedsvæsenets

ydelser,serviceogkultur.”

(DanskeRegionerMfl.,2015:2)

Visionenerklar:

”Viønskeratfremmeenkulturisundhedsvæsenet,hvorvisammenskabertryghed

ogkvalitet,optimaleforløboginddragerborgerneibeslutningeromegensundhed

ogbehandling.Enkultur,hvorborgernesviden,behovogpræferenceranerkendes

ogsættesicentrumforbehandling,forløbogorganisering.Detskalvi,fordidetgi-

verbedreresultaterforborgeren,øgerborgerneslivskvalitetogstyrkerkvaliteteni

sundhedsindsatserne.”

(DanskeRegionerMfl.,2015:2)

Der er således konsensus blandt de sundhedsprofessionelles faglig organisationer, og de

kommunale,regionaleognationalesundhedsaktører–påtværsafsektorerogfagligeforskel-

ligheder-omatdetervigtigtatborgerne(slutbrugerne)harenprominentpositionnårsund-

hedssektorenleverersinekerneydelser.

44

Det erher vigtigt at pointere at de sundhedsprofessionelle ikkekun spiller en vigtig rolle i

forhold til at støtte borgerne og disses pårørende i at anvende forskellige former for tele-

teknologipådentilsigtedemåde.Desundhedsprofessionelleharogsåenbetydningsfuldfunk-

tionnårdetkommertilatmotivereogstøtteborgernesanvendelseaff.eks.socialenetværks-

teknologierdadisseteknologierkantjenesomstøtteforatoppebæreenhøjlivskvalitetnår

(påtrodsaf)livetlevesmedenkroniskdiagnosesomfølgesvend.

Der findes forskellige tilgange ogmetoder til hvordan der skabes indsigt iborgernesviden,

behovogpræferencer,såborgernerentfaktiskopnårenindflydelsepåegenbehandling. I fi-

gur6herunder skitseres tre forskellige tilgange tilbrugerinvolvering i teknologiudviklings-

processen.Viharvalgtatpræsenteredissetrefordidekanværemedtilatøgeforståelsenaf

hvordandetermuligtrentkonkretatarbejdemedborgerinddragelseiforholdtiludvikling,

designog implementeringafbådesociale teknologierogtele-teknologier.Denførste tilgang

tilbrugerinvolveringanvenderbrugeretilatinformeredesignereogudvikleresamttesteek-

sisterendeteknologier.Denandenfokusererpåenfællesprocesmellemdesignereogudvik-

lere af nye teknologier og den tredje er brugerdrevet design og udvikling hvor det er flere

brugerederifælleskabudviklerdekonceptersomdesignereanvendertildesignafnyetekno-

logier.

Figure9forskelligetilgangetilbrugerinvolveringiteknologiudviklingsprocessen(A.Kushniruk&Nøhr,2016).

A)Bruger-centreretdesignproces

I traditionelt teknologidesign inddragesbrugere først ide senestadierafdesignprocessen,

hvordebrugestilatevaluereellertestedesignideerogdervedkommermedforslagtilæn-

A)Bruger-centreretdesign B)Co-opera4vtdesign C)Brugerdrevetdesign

45

dringerafdesign.Bruger-centreretdesigneretbredtbegrebsomdækkeroverdesignproces-

serhvorslut-brugernepåvirker,hvordanetdesigntagerform.

Bruger-centreretdesignsøgeratfavnedebehovogønskersombrugerenharogserdermed

atbrugerenharnogetvigtigtatbidragemed.Denneformfordesignblevbl.a.udbredtefterat

Donald Norman og Stephen Draper i 1986 publicerede bogen ”User-CentretSystemDesign:

NewPerspectivesonHuman-computerinteraction”(Norman&Draper,1986). Idenneogden

efterfølgendepublikation”TheDesignofEveryDayThings”opfordresdesigneretilatstudere

brugereogtageudgangspunkt idissesbehovnårderdesignesnyeprodukter.Udfordringen

fordenbrugercentreredetilgangtildesignersåledesfordesignerenatforståbrugerensbe-

hovogdesigneteknologisådissebehovimødekommes.

Denbrugercentreredetilganganerkendersåledesatbrugereharnogetværdifuldtatbidrage

medtilteknologidesignprocessenogtilgangenkankarakteriseresvedatudviklerenellerde-

signerenobservererognotererhvadbrugerena)gørellerikkegør,b)foretrækker,c)inter-

agerermedogd)harbehovfor.Tildetformålkananvendesforskelligemetoder,såsomob-

servation,(fxdeltagerobservation,videoobservation),Personas,scenarier,usecases,usabili-

tytests,interviews(semi-struktureredeelleråbne),spørgeskemam.m.

B)Co-operativdesignproces(fællestilvejebringelse)

Denco-operativedesigntilgangtilstræberat involvereforskelligeaktøreridesignprocessen

foratsikreatresultatetopfylderdebehovsomaktørerneharidengivnekontekstogdermed

atproduktetderdesigneseranvendeligt.

Co-designtilgangenopstodud fraanerkendelsenafatbrugskonteksterkanværekomplekse

og involvere menneskelige aktiviteter der indbefatter koordination og samarbejde blandt

mangeindividermedforskelligeekspertiseområder.Nårantalletafpersoner involveret ien

brugskontekst overstiger nogle få, stiger kompleksiteten og behovet for koordineringen.

ComputerSupportedCooperativeWorks(CSCW)eretcentraltforskningsområdederbeskæfti-

gersigmedhvordanaktiviteternederbestårafsamarbejdemellemmangeaktørerogderes

koordinationkanunderstøttesafcomputersystemer(Carstensen&Schmidt,1999).Enafho-

vedudfordringerneidennetilgangermådenhvorpåsamarbejdetmedbrugerneidesignpro-

cessenskabesogunderstøttes,somillustreretiFigure9.Detteindbefatteratetableredesign-

processerhvorbrugereogdesigneredeltageroghvormåleteratskabefællesdesignsogmo-

difikationertildesigns(Bødker&Grønbæk,1992:199-218).Udoveranvendelseafmetoder-

46

nebeskrevetovenfor,brugesogsåprototyper,somkanvisestilbrugereoganvendesafdisse

tilatsimulerefremtidigearbejdssituationeriLivinglabs,ellerin-situsimuleringer.

Brugenafbl.a.prototyperogsimuleringtilladerbrugerneatudforskeogerfaremuligefrem-

tidigebrugssituationerogdiskuteredissemeddesignerne.

C)Brugerdrevetdesignproces

Brugerdrevet design (Participatory Design) omfatter direkte involvering af brugeren i hele

teknologidesignprocessen.Dennetilgangudspringerafforskelligesocialeogpolitiskebevæ-

gelseri1960og70’eren.ParticipatoriskdesignafinformationsteknologistartedeiEuropaog

Skandinavien og var i starten koncentreret om samarbejdemed fagbevægelserne omkring

udviklingafnyteknologipåarbejdspladserne(Robertson&Simonsen,2013).Vægtenibru-

gerdrevetdesignliggessåledespåatforankredesignafteknologipåbrugernesinputogpåat

deterbrugernedereraktivtinvolveredeibeslutningsprocesserogvalgafdesign.Brugerdre-

vet innovation er enmetodologi, hvordengrundlæggende ide er at engagerebrugeren i at

innovere og udvikle teknologier.Det er brugerne der er de centrale aktører og de centrale

aspekterafdesignbeslutningernekommerfradem.Designerensrollebliveratplanlæggeog

faciliteredeprocessersomskal ledefremtilatskaberumforatbrugernekandesigne.Von

Hippelharsystematiskstuderetdetteoganbefaletatbrugerdrevetinnovationsprojekterfo-

kusererpå”leaduseres”somdenprimærekildetilinnovation(vonHippel,2005).Enspecifik

metodetilatdesignemedbrugerei innovationsprocessererudvikletafKanstrupogBertel-

sen og beskrevet i deres håndbog ”User Innovation Management” (Kanstrup & Bertelsen,

2011).MetodenforkortesUIM,ogharsommålatskaberumforatbrugernegenneminnova-

tionsprocesserviservejfordesignerne.Metodenbeståraf3koncepter(Samarbejde,Situation

ogSkitser)og6 faser(Udvælge,planlægge, indsigt,vision,visualisereogpræsentere)ogen

række teknikker der faciliterer at brugerne innoverer sammen.Metoden er en trin på trin

tilgangtilatforståbrugeresproblemerogproblemerneidereskontekst,sombaggrundforat

genereredesignkoncepterdersigtermodatløsebrugernesproblemer.

UIMmetodenbaserersigpåerkendelsenafatdetikkeermuligt–ellerønskeligt–atkende

retningerforbrugerensdesignprocesførmanstarter.Meningenmedatgågennemenbruger

inddragendeproceseratdesignerenundervejslæreratfinderetningfordetdesignbrugerne

ønsker.

47

Udfordring

Deudfordringersomfremtidensteleteknologimøder,nårdenskalvirkeiensundhedssektor

hvordenpolitiskedagsordeneratborgerneskalstøttesibl.a.atbliveiegethjemlængstmu-

ligt,eratudviklemetodertilatfåkendskabtilborgernesvisionerogbehov.Derskaldesignes

tele-teknologier, som tager udgangspunkt i hvordan borgerne ønsker at leve med tele-

teknologier–detværesignårbrugerneeralene,menihøjgradogsånårdeersammenmed

andre,hvadentendeter ligesindedekronikkerellervennerog familie. Teknologidesignere

skalsebrugerneafteknologiensomaktivemedspillerederharvidenatbidragemed.

Det er også en udfordring at integrere eksisterende eller etablere nye sociale netværk for

brugereaf fremtidens tele-teknologier.Der skal arbejdeshen imodatdetblivermuligt for

borgerneatopfattedereskroniskesygdommesom: Jegerdiagnosticeretmedenkronisksyg-

dom(fxKOL)ogderforleverjegmitlivunderhensynstagenhertilog ikkeat jegerdiagnostice-

retmedKOLderforermitlivKOL.Detertele-teknologienogdesocialenetværksomsammen

skalskabemulighederneforatdenneoglignendevisionerunderstøttes.Deterkunbrugerne

aftele-teknologiendervedhvordan.

48

Konklusion

Imetodedelenafdennerapportforeslårvientrianguleringderinvolverersimulering,værdi-

erogparticipation.Dennetrianguleringtagerafsætidenforskningsomforfatternetilrappor-

ten repræsenterer, og erderfor ikke en absolut størrelse til afdækning af problemstillinger

vedr.indførelseafteleteknologiisundhedsvæsenet.Andreogligesårelevantemetoderkun-

ne anvendes, men vimener atmange af de væsentligste problemstillinger omkring empo-

werment,emancipationogenhancement,bliverbelystgennemanvendelseafdetremetoder.

Metodererkendetegnetved,atdevirkersomlyskegler,deroplyserspecifikkedeleafenvir-

kelighed,mensandredeleafdenselvsammevirkelighedforbliverimørket.Klinisksimulering

belyserhverdagspraksisseriklinikkensvirkelighed,hvormanpåpragmatiskvissøgeratnå

fremtil løsningerdervirkerbedst idenkonkretekontekst.Derimodkanklinisksimulering,

fornuværende,sigemegetlidtomhvorledesborgeren/patientenbøropfattesogbehandlesi

dengivnekontekst.

Værdi sensitivtdesignhar fokuspågrundlæggendemenneskeligeværdier (i enoverordnet

vesterlandskkontekst)ogbelyserdedilemmaerviståroverfornårvidesignertilsåkompleks

envirkelighedsomsundhedsvæsenet. Iet forsøgpåatundgåenuhensigtsmæssig filosofisk

abstraktionsgradderblokererforanvendelseipraksisarbejderVSDmedtekniskedesignkri-

terier.VoresgennemgangafVSDviserhvorsværenøvelsedettekanvære.VSDliderogsåaf

den svaghed at den ikke forholder sig til teknologiernes potentielle agens og udelukkende

fokusererpåaktøreroginteressenter,mao.mennesket.

Participatoriskdesigneller involveringaf socialegrupper idesign-og implementeringspro-

cesserstillerskarptpåborgerens/brugerens/patientensbehov,kravogønskeriendynamisk

proces,hvordererenerkendelseafatdisseikkeerabsolutteogstatiske.Derforskalbehov,

krav og ønsker konstant evalueres i relation til borgerens/brugerens/patientens fysiske og

mentaletilstand.Metodenliderunderdengrundlæggendesvaghedatdenharentendenstil

atophæveetertiletbør.Hermedmenerviathvisvidesignerudfraenkonkrettilstandiet

nuværendeogidealisererdetteistandarderogprocedurer,sårisikererviatblokereforinno-

vationogforbedring.

49

Servipåtrianguleringensomsådan,såmenervidenstårstærktiforholdtilatafdækkeprak-

sisser,værdier,ogbehov,ønskerogkravforalledirekteellerindirekteinvolveredeogberør-

te aktører og interessenter, i forbindelse med design og implementering af teleteknologi i

sundhedsvæsenet.Samtidigerkenderviatmetoderneharentendenstilatbelysehistoriske

ogsamtidigeaspekterimenneske-teknologirelationer,medfokuspåmennesket,hvilketkan

blokere for nytænkning og forandring på det tekniske og teknologiske plan. Derfor er det

nødvendigt,atdissemørkeområderbelysesafkomplementerendemetoderafmereteknisk

karakter, hvilket igen viser fremmod etablering af tværfaglige teams der samarbejder om

holistiske, levedygtige og bæredygtige teleteknologiske løsninger, der understøtter: bedre

pleje,bedrehelbredogtilfærrepenge.

50

Bibliografi:Aalborg,K.(2014).FremtidensPlejehjem.RetrievedOctober27,2015,from

http://www.fremtidensplejehjem.dk

Alpay,L.,vanderBoog,P.,&Dumaij,A.(2011).Anempowerment-basedapproachtodevelopinginnovativee-healthtoolsforself-management.HealthInformaticsJournal.http://doi.org/10.1177/1460458211420089

Ammenwerth,E.,Hackl,W.O.,Binzer,K.,Christoffersen,T.E.,Jensen,S.,Lawton,K.,…Nohr,C.(2012).SimulationStudiesfortheevaluationofhealthinformationtechnologies:experiencesandresults.TheHIMJournal,41(2),14–21.

Ammenwerth,E.,Iller,C.,&Mansmann,U.(2003).Canevaluationstudiesbenefitfromtriangulation?Acasestudy.InternationalJournalofMedicalInformatics,70(2-3),237–248.http://doi.org/10.1016/S1386-5056(03)00059-5

Bødker,S.,&Grønbæk,K.(1992).DesigninAction-fromprototypingbydemonstrationtocooperativeprototyping.InJ.GreenBaum&M.Kyng(Eds.),DesignatWork:CooperativeDesignogComputerSystems.Hillsdale,NJ,USA:L.ErlbaumAssociatesInc.

Borycki,E.M.,Mn,R.N.,Kushniruk,A.W.,Kuwata,S.,&Kannry,J.(2006).UseofSimulationApproachesintheStudyofClinicianWorkflow.InAMIASymposium(pp.61–65).

Bowker,G.C.,&Star,S.L.(1999).Sortingthingsout:classificationanditsconsequences.CambridgeMIT.http://doi.org/10.1037/a0025682

Brodersen,S.,&Lindegaard,H.(2015).TheSmartFloor:HowaPublic-PrivatePArtnershipCo-DevelopedaHeterogeneousHealthcareTechnologySystem.InP.Bertelsen,L.Botin,&C.Nøhr(Eds.),Techno-AnthropologyinHealthInformatics.IOSPress.

Carroll,J.M.(2000).Fivereasonsforscenario-baseddesign.InteractingwithComputers,13(1),43–60.http://doi.org/10.1016/S0953-5438(00)00023-0

Carstensen,P.H.,&Schmidt,K.(1999).ComputerSupportedCooperativeWork:NewChallengestoSystemsDesign.InInK.Itoh(Ed.),HandbookofHumanFactors(pp.619–636).http://doi.org/10.1.1.43.5157

Commission,E.(2012).eHealthActionPlan2012-2020-Innovativehealthcareforthe21stcentury(pp.2–14).http://doi.org/SWD(2013)527

Cummings,M.L.(2006).Integratingethicsindesignthroughthevalue-sensitivedesignapproach.InScienceandEngineeringEthics(Vol.12,pp.701–715).http://doi.org/10.1007/s11948-006-0065-0

Dahl,Y.,Alsos,O.a.,&Svanæs,D.(2010).FidelityConsiderationsforSimulation-BasedUsabilityAssessmentsofMobileICTforHospitals.InternationalJournalofHuman-ComputerInteraction,26,445–476.http://doi.org/10.1080/10447311003719938

Dahlbäck,N.,Jönsson,a.,&Ahrenberg,L.(1993).WizardofOzstudies—whyandhow.Knowledge-BasedSystems,6(4),258–266.http://doi.org/10.1016/0950-7051(93)90017-N

DanskeRegioner,M.(2015).FælleserklæringBorgernesSundhedsvæsen–voressundhedsvæsenFælleserklæring–voressundhedsvæsen,(April).Retrievedfromhttp://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/SUNDHED/Borgernessundhedsv%C3%A6sen/f%C3%A6lleserkl%C3%A6ringFINAL.ashx

DepartmentofHealth.(2011).WholeSystemsDemonstratorProgramme.HeadlineFindings-December2011.

Fumagalli,L.P.,Radaelli,G.,Lettieri,E.,Bertele’,P.,&Masella,C.(2014).PatientEmpowermentanditsneighbours:clarifyingtheboundariesandtheirmutualrelationships.HealthPolicy,119(3),384–94.http://doi.org/10.1016/j.healthpol.2014.10.017

Gadamer,H.-G.(1996).TheEnigmaofHealth:TheArtofHealinginaScientificAge.Stanford,CA:StanfordUniversityPress.

Habermas,J.(n.d.).Teknikogvidenskabsom“ideologi.”DETlilleFORLAG.

51

Haraway,D.(1991).ACyborgManifesto:Science,TechnologyandSocialist-FemenismintheLateTwentietyCentury.InSimians,CyborgsandWomen:TheReinventionofNature(pp.149–181).

Jaspers,M.W.M.,Steen,T.,Bos,C.VanDen,&Geenen,M.(2004).Thethinkaloudmethod:Aguidetouserinterfacedesign.InternationalJournalofMedicalInformatics,73(11-12),781–795.http://doi.org/10.1016/j.ijmedinf.2004.08.003

Jensen,S.,Nohr,C.,&Rasmussen,S.L.(2013).Fidelityinclinicalsimulation:howlowcanyougo?StudHealthTechnolInform,194,147–153.http://doi.org/10.3233/978-1-61499-293-6-147

Jensen,S.,Vingtoft,S.,&Nohr,C.(2013).Benefitsofaclinicalplanningandcoordinationmodule:asimulationstudy.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,183,220–224.Retrievedfromhttp://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&PAGE=reference&D=medl&NEWS=N&AN=23388286

Kanstrup,A.M.,&Bertelsen,P.(2011).UserInnovationManagement.AalborgUniversitetsforlag.

Kjeldskov,J.,Skov,M.B.,&Stage,J.(2004).Instantdataanalysis:conductingusabilityevaluationsinaday.InProceedingsofthethirdNordicconferenceonHuman-computerinteraction(pp.233–240).Tampere,Finland:ACM.http://doi.org/10.1145/1028014.1028050

Kommunernesstrategifortelesundhed.(2013),(April).

Kushniruk,A.,&Nøhr,C.(2016).ParticipatoryDesign,UserInvolvementandHealthITEvaluation.InStudiesinHealthTechnologyandInformatics.IOSPress.

Kushniruk,A.W.,&Patel,V.L.(2004).Cognitiveandusabilityengineeringmethodsfortheevaluationofclinicalinformationsystems.JournalofBiomedicalInformatics,37(1),56–76.http://doi.org/10.1016/j.jbi.2004.01.003

Kushniruk,A.W.,&Turner,P.(2011).Who’susers?Participationandempowermentinsocio-technicalapproachestohealthITdevelopments.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,164,280–5.http://doi.org/10.3233/978-1-60750-709-3-280

Langberg,H.,Lindahl,M.P.,Kidholm,K.,&Dinesen,B.(2014).Telerehabilitering,944–948.

Lawton,K.,Binzer,K.,Skjoet,P.,&Jensen,S.(2011).LessonslearntfromconductingahighfidelitysimulationtestinhealthIT.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,166,217–226.

Lupton,D.(2013).TheDigitalCyborgAssemblage:Haraway’sCyborgTheoryandtheNewDigitalHealthTechnologies.InTheHandbookofSocialTheoryfortheSociologyofHealthandMedicine(pp.1–15).Houndmills:PalgraveMacmillan.http://doi.org/doi:10.6084/m9.figshare.709639

Manders-Huits,N.(2011).WhatValuesinDesign?TheChallengeofIncorporatingMoralValuesintoDesign.ScienceandEngineeringEthics,17(2),271–287.http://doi.org/10.1007/s11948-010-9198-2

Molin,L.(2004).Wizard-of-Ozprototypingforco-operativeinteractiondesignofgraphicaluserinterfaces.NordicConferenceonHuman-ComputerInteraction;Vol.82,425.http://doi.org/10.1145/1028014.1028086

Newman,S.P.(2014).Terminology-AssistiveTechnologies.Retrievedfromhttp://2014.e-sundhedsobservatoriet.dk/sites/2014.e-sundhedsobservatoriet.dk/files/slides/StantonNewman,P1,web.pdf

Nielsen,K.G.,Sabroe,C.D.,&Larsen,J.(2014).PatientEmpowerment-Frastrategitilhandling.AalborgUniversity.

Nøhr,C.,Villumsen,S.,BernthAhrenkiel,S.,&Hulbæk,L.(2015).MonitoringTelemedicineImplementationinDenmark.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,216,497—500.Retrievedfromhttp://europepmc.org/abstract/MED/26262100

Norman,D.A.,&Draper,S.W.(1986).UserCenteredSystemDesign;NewPerspectivesonHuman-ComputerInteraction.AnnalsofPhysics.Retrievedfromhttp://www.amazon.com/dp/0898598729

Pols,J.(2012).CareataDistance-OntheClosenessofTechnology.Amsterdam:AmsterdamUniversityPress,

52

Amsterdam.

Rasmussen,S.L.,Jensen,S.,&Lyng,K.M.(2013).ClinicalsimulationasaboundaryobjectindesignofhealthIT-systems.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,194,173–178.http://doi.org/10.3233/978-1-61499-293-6-173

Rasmussen,S.L.,Lyng,K.M.,&Jensen,S.(2012).AchievingIT-supportedstandardizednursingdocumentationthroughparticipatorydesign.StudiesinHealthTechnologyandInformatics,180,1055–9.http://doi.org/10.3233/978-1-61499-101-4-1055

RegionHovedstaden,C.forT.(2013).KortlægningaftelemedicinskeinitiativeriRegionHovedstaden.Copenhagen.

Robertson,T.,&Simonsen,J.(2013).ParticipatoryDesign,Anintroduction.InHandbookofParticipatoryDesign(p.294).Retrievedfromhttp://books.google.com/books?id=SnO5JDzp3t4C&pgis=1

Roßnagel,H.,&Zibuschka,J.(2011).UsingMobileSocialMediaforEmergencyManagement–ADesignScienceApproach.InProceedingsofthe8thInternationalISCRAMConference–Lisbon,Portugal,May2011.Lisbon,Portugal.

Seyfang,G.(2003).“Withalittlehelpfrommyfriends.”Evaluatingtimebanksasatoolforcommunityself-help.LocalEconomy,18(3),257–264.http://doi.org/10.1080/0269094032000111048c

Sundheds-it,R.(2011).Telemedicinstrategi.Retrievedfromhttp://www.regioner.dk/om+danske+regioner/dagsordener/dagsordener+for+bestyrelsesmoeder+i+2011/~/~/media/D081CE4D6BF244578E2EF4D7CE0EC309.ashx

VandePoel,I.(2016).Translatingvaluesintodesignrequirements.InD.Michelfelder,N.McCarty,&D.E.Goldberg(Eds.),PhilosophyandEngineering:ReflectionsonPractice,PrinciplesandProces.Dordtrecht:Springer.

vonHippel,E.(2005).Democratizinginnovation:Theevolvingphenomenonofuserinnovation.JournalFurBetriebswirtschaft,55(1),63–78.http://doi.org/10.1007/s11301-004-0002-8

Wentzer,H.S.,&Bygholm,A.(2013).Narrativesofempowermentandcompliance:studiesofcommunicationinonlinepatientsupportgroups.InternationalJournalofMedicalInformatics,82(12),e386–94.http://doi.org/10.1016/j.ijmedinf.2013.01.008