Affaldsplan 2009-2012 - Udkast

UDKAST 49

Sylvester H

vid &

Co

. Nr. 1

87

29

ww

w.sh

c.dk

Affaldsplan 2009-2012

UDKAST

BRØNDBY KOMMUNE

2 >UDKAST<

Indhold1 Vision og formål på affaldsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52 God service for borgere og virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73 Kvalitet og effektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .94 Ressourceudnyttelse og affaldsforebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 4.1 Udnytte ressourcerne i affaldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 4.2 Øge affaldsforebyggelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .135 Baggrund for formål og initiativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 5.1 Regeringens affaldspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 5.2 EU’s affaldspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 5.3 Kommunens klimastrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 5.4 Kommunens kortlægningsdata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 5.5 Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .196 Planens økonomiske konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .207 Initiativer på affaldsområdet 2009-2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 7.1 Valg af initiativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 7.2 Overblik og tidsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

>UDKAST< 3

Vi står i dag med en række udfordringer på affalds området, der i høj grad er et resultat af vores livsstil. Flere år med højkonjunktur har ført et større forbrug med sig og dermed mere affald. Det seneste års fald i affaldsmængder som følge af fi nanskrisen viser tydeligt denne sammen-hæng. Ideelt set bør vi kunne reducere affalds-mængderne også i opgangstider. Nye teknologi-ske muligheder og øget viden, om hvad affaldet indeholder af stoffer, giver større krav til sorterin-gen af affaldet, så det sendes til rette behandling og der ikke spildes vigtige ressourcer. Ligeledes bliver det stadigt mere vigtigt, at håndteringen af affaldet belaster klima og miljø mindst muligt.

Samtidig går udviklingen mod, at borgerne ønsker større fl eksibilitet i den offentlige sektor. Også på affaldsområdet stilles der større krav til at kunne møde borgernes og virksomhedernes forskellige ønsker og behov. Forudsætningen for dette er affaldsordninger, der har fokus på god service for både borgere og virksomheder samt en affaldshåndtering, der er effektiv, fl eksibel og af høj kvalitet. Med andre ord vil vi have mest mulig miljø, kvalitet og service for pengene.

Affaldsplan 2009-2020 tager udgangspunkt i disse udfordringer. Med en række indsatser og et særligt fokus på affald fra etageejendomme og mindre erhvervsvirksomheder, dialog med bl.a. børn og unge samt et eftersyn af kommunens affaldsordninger, skal affaldsplanen sikre, at vi

arbejder mod at nå vores mål. Affaldsplan 2009-2020 betyder ikke væsentlige ændringer på af-faldsområdet – det er der ikke behov for. Det går generelt godt med affaldshåndteringen i Brøndby Kommune. Vi vil derfor fortsætte den hidtidige indsats og arbejde for at styrke og videreudvikle de allerede eksisterende systemer samtidig med, at vi hele tiden opbygger og deler den viden, vi har om affald.

Affaldsplanen indeholder rammerne for Brøndby Kommunes affaldsplanlægning i perioden 2009-2020 med hovedvægt på de første fi re år. Planen består af en hovedrapport og en tillægsrapport. Denne hovedrapport beskriver vores vision, formål og initiativer på affaldsområdet samt de økonomiske konsekvenser af affaldsplanen. Til-lægsrapporten gennemgår detaljerede data over udviklingen af affaldsmængder i Brøndby Kom-mune og opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2016. Tillægsrapporten ligger på www.brondby.dk/affald, hvor du også fi nder en beskrivelse af kommunens affaldstilbud.

Planen har været i offentlig høring i uge YY-YY og er godkendt af Kommunalbestyrelsen den YY 2009.

God læselyst!

Borgmester Ib Terp

Forord

4

Den bærende vision for Brøndby Kommunes håndtering af affaldsområdet er:

At mindske miljøbelastningen og sikre tilfredshed hos borgere og virksomheder gennem bæredygtige og effektive affalds-ordninger og en serviceorienteret indsats.

Visionen rummer fl ere elementer, der hver især er udmøntet i en række formål. Formålene, der fremgår nedenfor, er de overordnede sigtelinjer for Brøndby Kommunes arbejde på affalds om-rådet i planperioden 2009-2020.

• Vi vil sikre en god service for borgere og virksomheder

• Vi vil øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger

• Vi vil udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt og øge affaldsforebyggelsen

Til hvert af formålene er knyttet en række initia-tiver. Det enkelte initiativ indeholder specifi kke mål for, hvad vi vil opnå af resultater med initia-tivet. De tre formål er uddybet i de efterfølgende afsnit.

1 Vision og formål på affaldsområdet

>UDKAST< 5

6

>UDKAST< 7

Vi ønsker, at borgere og virksomheder er med til at løse udfordringerne ved håndteringen af affaldet i Brøndby Kommune. Det er i sidste ende dem, der skal sikre, at deres eget affald er sorteret, så mest muligt genanvendes og mindst muligt forbrændes eller deponeres. For at få borgerne og virksomhederne som aktive medspillere i håndteringen af deres eget affald er det helt centralt, at de oplever en god kva-litet og service i kommunens affaldsordninger. Det betyder velfungerende ordninger, der møder borgernes og virksomhedernes behov og samtidig sikrer, at de indsamlede affaldsfraktioner er af god kvalitet. Det betyder også god information og dialog med borgere og virksomheder, så vi sikrer en øget bevidsthed om deres egen og kommu-nens affaldshåndtering og en større forståelse af problem stillingen omkring affaldssortering.

Der har i Brøndby Kommune i mange år væ-ret stor fokus på at yde en god service. Det vil vi fortsætte med og samtidig sikre, at vi følger udviklingen i de teknologiske muligheder for for-bedringer af affaldsordningerne og de ændringer, der måtte være i borgeres og virksomheders behov og ønsker til affaldshåndteringen. Vi vil

derfor lave nogle undersøgelser af tilfredheds-niveauet blandt brugerne af kommunens af-faldsordninger og klarlægge eventuelle behov og ønsker til fremtidige ændringer.

Undersøgelserne følges op af en vurdering af affaldsordningerne i forhold til, om fl eksibili-tet og serviceniveau skal justeres. Vurderingen hænger sammen med en gennemgang af ord-ningerne med henblik på optimering af økonomi og effek tivitet, som er beskrevet i næste afsnit. Den frivillige ordning for indsamling af have-affald planlægges allerede nu udvidet med ekstra tømningsdage.

Omdrejningspunktet for ovenstående initiativer og de øvrige initiativer beskrevet i denne affalds-plan er udarbejdelsen af en kommunikations- og informationsstrategi på affaldsområdet. Den skal give os rammerne for, at vi gennem mere dialog og målrettet information opnår at komme i kon-takt med de rigtige målgrupper, får den rigtige opfattelse af borgernes og virksomhedernes ønsker og behov, og får kommunikeret de rigtige budskaber ud.

2 God service for borgere og virksomheder

1. Undersøgelse af bruger-tilfredshed

Vi vil sikre en god service for borgere og virksomheder

2. Undersøgelse af ønsker og behov blandt brugere af affaldsordninger

4. Haveaffald – optimering af ordningen

3. Styrket overblik og vurdering af service i affaldsordningerne

5. Udarbejdelse af kommunikations- og informationsstrategi

Formål 1 Initativer

Figur 1: Oversigt over de initiativer vi vil igangsætte for at sikre en god service for borgere og virksomheder.

8

>UDKAST< 9

Brøndby Kommune vil fortsætte det gode arbejde med at forbedre kvaliteten og effektiviteten i vores affaldsordninger til gavn for økonomien. Vi sikrer løbende, at tilrettelæggelsen af affalds-ordningerne, og den behandling affaldet sendes til, tager udgangspunkt i en afvejning af miljø, økonomi og service.

Kommunen har fra 2008 fået ny transportør af affaldet, og det har givet anledning til justerin-ger af nogle af indsamlingsordningerne. Vi har besluttet systematisk at gennemgå alle ordninger med hensyn til økonomi, effektivitet og kvalitet set i forhold til at sikre en god service og den bedste miljømæssige håndtering af affaldet. Det betyder, at vi tilrettelægger driften sådan, at vi får mest miljø og service for pengene og sikrer en effektiv administration. Hvis gennemgangen af ordningerne giver anledning til justeringer eller ændringer, vil vi gennemføre dem enten i denne eller næste planperiode. Samtidig vil vi sikre fyldest gørende og relevant information til alle, der bliver berørt af ændringerne.

Som en del af arbejdet med at forbedre affalds-ordningerne deltager vi i et projekt gennem I/S Vestforbrænding, der skal udvikle fremtidens affaldssystem og et projekt om et styrket sam-arbejde med relevante affaldsaktører, herunder modtageanlæg og transportører. Vi arbejder desuden på at forbedre kvaliteten i de opgørel-ser over affaldsmængder, der ligger til grund for planlægningen af kommunens indsats.

En del af indsatsen fokuserer på Brøndby Genbrugs station, hvor vi færdiggør miljøcertifi ce-ringen af genbrugsstationen. Desuden vil vi opti-mere håndteringen af specifi kke affaldsfraktioner herunder øge fyldningsgraden af containerne, så transporten mindskes, forbedre modtageforhol-dene for elektronikaffald og farligt affald, give er-hverv lov til at komme med små mængder farligt affald, og håndtere problemet omkring klunsning. I fi gur 2 ses en oversigt over de valgte initiativer.

3 Kvalitet og effektivitet

Figur 2: Oversigt over de initiativer vi vil igangsætte for at sikre en god service samt øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger.

6. Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører

Vi vil øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger

7. Styrket overblik og vurdering af økonomi i affaldsordningerne

9. Miljøcertifi cering af Genbrugsstationen

8. Håndtering af specifi kke fraktioner på Brøndby Genbrugsstation

10. Bringe affaldsdata på et brugbart niveau

11. Fremtidens affaldssystem


10

>UDKAST< 11

Som tidligere nævnt er affaldsmængderne i Dan-mark de seneste år steget uventet meget. Der-med har miljøpåvirkningen også været stigende og ligeledes udgifterne til håndtering af affaldet. I Brøndby Kommune er affaldsmængderne fra husholdninger og erhverv steget fra 58.965 tons i 2004 til 80.322 tons i 2007 (se fi gur 1). I 2008 ved vi, at affaldsmængderne er faldet noget, men de præcise data var ikke opgjort ved færdiggørel-sen af affaldsplanen. Vi forventer dog, at stignin-gen vil fortsætte, når den økonomiske afmatning aftager.

Figur 3: Affaldsmængderne fra husholdninger og erhverv i Brøndby Kommune fra 2004-2020. Perioden 2004-2007 er kortlagte mængder, mens perioden 2009-2020 er baseret på prognose. Bemærk at prognosen kun er for udvalgte år.

Både produktion og brug af de produkter, der bliver til affald, og bortskaffelsen af affaldet resulterer i negative miljøpåvirkninger. En af dem er udledning af drivhusgasser såsom CO2. Dermed bidrager dannelsen og håndteringen af affald til klimaforandringerne. Kan vi få nedbragt den samlede mængde affald og udnytte ressour-cerne i affaldet bedre, mindsker vi belastningen af miljøet og gør samtidig en indsats mod klima-forandringerne.

Vores affaldsplanlægning bygger på affaldshierar-kiet (se fi gur 4), hvor vores fokus generelt er på at fl ytte affaldet opad i hierarkiet. Bedst er helt at undgå affaldet gennem forebyggelse. Det affald der går til forbrænding eller deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes bedre, skal frasorteres til genanvendelse. Målet er dog at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, og affaldshierarkiet er ikke altid en selvfølge. Nogle gange vil det være en miljømæssig fordel at sende affald til forbrænding og udnytte energien til el og fjernvarme.

Figur 4: Vores fokus er at fl ytte affaldet op i Affalds-hierarkiet.

4 Ressourceudnyttelse og affalds forebyggelse

Udviklingen i den samlede affaldsmængde 2004-2007og prognose for 2009, 2012 og 2020

2020201220092007200620052004 0 20 40 60 80 ton

Forebyggelse

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

12 >UDKAST<

I 2007 sendte Brøndby Kommune 62 % af affal-det til genanvendelse, 34 % til forbrænding mens kun 3 % gik til deponi (se fi gur 5). Sammen lignet med regeringens sigtelinjer for 2008 sender vi langt mindre affald til deponi i forhold til det nationale mål på 9 %. På genanvendelsessiden er vi tæt på det nationale mål på 65 %, men der er stadig plads til forbedring. Det er ikke muligt at opgøre effekten af affaldsforebyggelse og der-med, hvor meget affald, der er undgået.

Fordelingen af den totale affaldsmængde fra Brøndby Kommune på behandlingsformer i 2007

Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling

Figur 5: Fordelingen af affald fra husholdning og erhverv i Brøndby Kommune på behandlingsformer i 2007.

Indtægten fra affald til genanvendelse i 2007 var på knap 1,7 mio. kr. Så udover et miljømæssigt argument er der også et økonomisk incitament for Brøndby Kommune og i sidste ende borgere og virksomheder til at få alt genanvendeligt affald til genanvendelse.

En række initiativer er derfor valgt med henblik på at forebygge dannelsen af affald og udnytte ressourcerne i det affald, der produceres (se neden for og fi gur 6).

4.1 Udnytte ressourcerne i affaldetDet meste af det affald, vi producerer i dag, er en ressource. Når vi udnytter ressourcerne i af-faldet bedst muligt gennem direkte genbrug eller genanvendelse, sparer vi energi og råvarer og reducerer miljøpåvirkninger ved produktionen af nye produkter. Det affald der går til forbrænding giver ny energi. Men det er ikke kun vigtigt med en bedre udnyttelse af affaldets ressourcer. Også belastningen af miljøet ved håndteringen af af-faldet skal mindskes. Det betyder, at indsamling, transport og behandling af affaldet skal ske med mindst mulig belastning af miljø og arbejdsmiljø set i sammenhæng med pris og service.

Et centralt mål for os er derfor at øge genanven-delsesprocenten og reducere mængden af det affald, der i dag går til forbrænding og deponi. Det vil ske via et målrettet og sammenhængende fokus på henholdsvis etagebeboelse, haveboliger og virksomheder.

En af de store udfordringer er affaldssorteringen i etageejendomme. Trods tidligere indsatser med bl.a. opbygning af (gode) affaldsgårde i fl ere boligselskaber, er der stadig et stykke vej til en god affaldssortering. Der er mange årsager, som skal fi ndes i både manglende viden, kulturelle forskelle, sociale problemer og systemer der ikke er tilpasset de aktuelle problemer, og så er der stadig boligselskaber, der mangler velfungerende

3%

34%

1%

62%

>UDKAST< 13

affaldsgårde. Beboerne i etageejendommene udgør langt over halvdelen af Brøndbys borgere. Da det er boligselskaberne, der har den direkte kontakt til disse borgere omkring affaldshåndte-ring, er det vigtigt, at vi i kommunen har bolig-selskaberne som medspillere på affaldsområdet. Vi har derfor taget initiativ til et samarbejdsforum med boligselskaberne i kommunen. I denne plan-periode skal dette samarbejde styrkes og resul-tere i en række projekter rettet mod at forbedre affaldssorteringen.

I kommunens haveboliger er affaldssorteringen generelt velfungerende. Vi vil dog gennemføre nogle kampagner med fokus på øget hjemme-kompostering og på en endnu bedre affalds-sortering i hjemmene samt kigge nærmere på, om indsamlingen af papir og pap og batterier og småt elektronik kan blive bedre.

Børn og unge i Brøndby har stor betydning for, hvor godt affaldet sorteres nu og i fremtiden. Vi vil derfor sikre en god kommunikation med denne målgruppe, så vi kan påvirke deres vaner omkring affald. Som del af initiativet vil vi bl.a. gentage skoleprojektet Papirrødderne om papir-genanvendelse, og forbedre rammerne for den nuværende besøgstjeneste for skoleklasser på Brøndby Genbrugsstation gennem etableringen af et undervisningshus.

På erhvervsaffaldsområdet vil vi fortsætte det ar-bejde, der blev påbegyndt i sidste planperiode og fastholde fokus på en bedre kildesortering blandt virksomheder, der normalt sjældent får tilsyn. Det er især butikker og servicevirksomheder. Vi ønsker desuden at gentage succesen fra sidste planperiode med en kampagne, der skal øge ind-samlingen af emballageaffald til genanvendelse.

Farligt affald er vigtigt at have et vedblivende fokus på, da vi ønsker, at alt farligt affald sen-des til rette behandling, og ikke sorteres forkert

til skade for miljøet. Vi vil derfor i samarbejde med I/S Vestforbrænding undersøge, om der er behov for indsatser over for farligt affald fra husholdninger, klinisk risikoaffald (smittefarligt affald fra f.eks. hospitaler og tandlæger) og PCB (miljøproblematisk stof der er blevet brugt i bl.a. fugemateriale, lim og maling i byggeriet i perio-den 1950’erne-1970’erne). Desuden vil vi under-søge alternative løsninger til deponi af specifi kke affaldstyper.

Et tværgående initiativ er information og dialog om, at genanvendelse nytter. Her vil vi se på, hvordan vi gennem genbrugsstationen og lokale medier kan vise borgerne og virksomhederne, at deres affaldssortering har en god effekt. Desuden vil vi udbrede kendskabet til websiden affaldets-vej.dk, der blev lanceret i 2008 på alle genbrugs-stationerne i Vestforbrændings og Amagerfor-brændings opland. På websiden fortæller korte fi lm om, hvad der sker med affaldet, når det bliver smidt ud, og hvorfor det skal til genanven-delse.

I forlængelse af Regeringens fokus på henkastet affald vil vi endvidere undersøge hvor mange ressourcer, der bliver brugt i kommunen på op-rydning af henkastet affald, og vurdere behovet for en indsats. Alle initiativer fremgår af fi gur 6.

4.2 Øge affaldsforebyggelsenAllerede i sidste affaldsplan havde vi et ønske om at arbejde for at koble væksten i affaldet fra den økonomiske vækst. Vi vil derfor fortsætte arbej-det med at forebygge dannelsen af affald.

Det er ikke nogen nem opgave, bl.a. fordi det øgede forbrug hænger sammen med livsstil og status. Desuden kan meget affald forebygges allerede i produktionen på virksomhederne. Her er det svært på kommunalt plan at påvirke producenterne til at reducere affaldsdannelse gennem ændret produktdesign og optimerede

14 >UDKAST<

produktionsforhold. Selvom det er en vanskelig opgave, mener vi, det er vigtigt til stadighed at holde fokus på området og afprøve initiativer til forebyggelse af affald.

Vi ønsker derfor at udvikle metoder og værk-tøjer, der gør det nemt for virksomhederne og for kommunens tilsynsmedarbejdere at arbejde

med affaldsforebyggelse på virksomhederne. Vi ønsker også gennem mere målrettet information at få borgere og virksomheder til at øge direkte genbrug og affaldsforebyggelse. Samtidig har vi brug for at udveksle erfaringer og styrke indsat-sen gennem samarbejde med andre kommuner og I/S Vestforbrænding. I fi gur 6 ses de initiati-ver, der skal lede os i den retning.

Figur 6: Oversigt over de initiativer vi vil igangsætte for at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt og øge affaldsforebyggelsen.

12. Styrke kildesortering i boligselskaber

18. Styrke kildesortering blandt virksomheder

Vi vil udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt og øge affaldsforebyggelsen

13. Evaluering af ordning for batterier og småt elektronik

19. Øget indsamling af emballage affald fra erhverv

15. Kampagne for hjemme-kompostering

21. Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse

14. Fokus på kildesortering i hjemmet

20. Indsats for at forebygge dannelsen af affald blandt virksomheder

16. Papir og pap – identifi cering af optimal indsamlings-metode

22. Farligt affald og affald til deponi

24. Undersøgelse af behov for indsats om henkastet affald

17. Påvirkning af børn og unges affaldsadfærd

23. Genanvendelse nytter! - Information og dialog om effekten af genanvendelse


15

16 >UDKAST<

Brøndby Kommunes affaldsplan er udarbejdet inden for rammerne af den nationale affalds-politik, EU’s affaldspolitik, Brøndby Kommunes klimaplan og lov om Miljøvurdering af planer og programmer og er desuden baseret på de data,

vi har for udviklingen i affaldsmængder. Dette er illustreret ved fi gur 7. De fem områder gennem-gås nedenfor med fokus på de hovedtræk, der har betydning for affaldsplanen.

5 Baggrund for formål og initiativer

Regeringens affaldspolitik

EU’s affalds-politik

Kommunens klimaplan

Kommunens kortlægnings-data

Miljøvurdering

Brøndby Kommune vil mindske miljøbelastningen og sikre tilfredshed hos borgere og virksomheder gennem bære-dygtige og effektive affaldsord-ninger og en serviceorienteret indsats.

1. Undersøgelse af brugertilfredshed 2. Undersøgelse af ønsker og behov blandt

brugere af affaldsordninger3. Styrket overblik og vurdering af service i

affaldsordningerne4. Haveaffald – optimering af ordningen5. Kommunikations- og informationsstrategi

6. Styrket samarbejde med relevante affalds-aktører

7. Styrket overblik og vurdering af økonomi i affaldsordningerne

8. Håndtering af specifi kke fraktioner på Brøndby Genbrugsstation

9. Miljøcertifi cering af Brøndby Genbrugsstation10. Opnå pålidelige affaldsdata 11. Fremtidens affaldssystem

12. Styrket kildesortering i etageejendomme13. Evaluering af ordningen for batterier og småt elektronik14. Kampagne for kildesortering i hjemmet15. Kampagne for hjemmekompostering 16. Pap og papir – optimal indsamlingsmetode17. Påvirkning af børn og unges affaldsadfærd18. Styrket kildesortering hos virksomheder 19. Øget indsamling af emballageaffald fra

erhverv20. Indsats for at forebygge affaldsdannelse i

virksomheder21. Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse22. Farligt affald og affald til deponi23. Genanvendelse nytter! – Information og

dialog24. Undersøgelse af behov for indsats om

henkastet affald

• Vi vil sikre en god service for borgere og virksom heder

• Vi vil øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger

• Vi vil udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt og øge affaldsforebyggelsen

Baggrund Vision og formål Initativer

Figur 7 illustrerer, hvordan vores initiativer er blevet til: Fra baggrunden i Regeringens og EU’s affaldspolitik, kommunens klimaplan og årlige affaldskortlægning samt lov om miljøvurdering af planer og programmer og til kommunens vision og formål og så endelig til mere håndgribelige initiativer.

>UDKAST< 17

5.1 Regeringens affaldspolitikKommunen udarbejder en affaldsplan hvert 4. år – denne gang gældende for 2009-2020 med hovedvægt på de første fi re år. Planen tager ud-gangspunkt i den nationale affaldsstrategi.

Denne gang er den nationale affaldsstrategi dog udskudt og opdelt i etaper. Det betyder, at 1. del af strategien er sendt ud i begyndelsen af 2009, mens den øvrige – og for affaldsplanen mest relevante del – tidligst kommer i slutningen af 2009. Regeringen har meldt ud, at de eksiste-rende sigtelinjer fra sidste affaldsstrategi 2005-2008 fastholdes. Dog er der sat et nyt vejledende mål på landsplan for indsamling af batterier til 45 % af potentialet, og det vejledende mål for affald til deponi er sat ned fra 9 % til 6 %. Målene skal nås senest i 2012. Vores affaldsplan tager derfor udgangspunkt i den affaldspolitik og de mål, der er gældende for den sidste affaldsstrategi samt de tilføjelser, der er kommet i 1. delstrategi.

Regeringens affaldspolitik for 2009-12 bygger på 7 grundelementer: • Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både

mængden og farligheden• Vi skal reducere tabet af ressourcer • Vi skal reducere emissionerne af klimagasser

fra affaldshåndtering• Vi skal reducere den samlede miljøbelastning

fra affald• Vi skal sikre mest miljø for pengene • Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen • Vi skal sikre en effektiv affaldssektor

Fundamentet for indsatsen er det såkaldte affaldshierarki, der prioriterer håndteringen af affaldet som vist i fi gur 4 i tidligere afsnit.

Regeringen indgik i 2007 en politisk aftale om omorganisering af affaldssektoren. Målet er, at det skal være lettere for borgere og virksom-heder at komme af med affaldet. Det skal være

klart, hvad man betaler for, og hvad omkostnin-gerne til affaldshåndteringen er. Forligspartierne blev enige om at iværksætte følgende initiativer for affaldssektoren:

• Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervs affald

• Effektiv service og administrativ forenkling• Innovation – nye teknologier til affalds-

behandling• En transparent økonomi på forbrændings- og

deponeringsanlæg

Blandt de forandringer der får umiddelbart størst betydning for kommunens arbejde er, at kommunerne ikke længere skal anvise det genanvendelige erhvervsaffald. Det betyder, at virksomhederne må vælge frit mellem nationalt godkendte behandlingsanlæg, og har mulighed for at overdrage ansvaret for affaldet til godkend-te indsamlere. Der er samtidig ekstra fokus på, at kommunerne sikrer, at affaldet kildesorteres kor-rekt. Desuden skal vi ligesom andre kommuner udarbejde særskilte regulativer for erhvervsaffald og for husholdningsaffald ud fra nationalt fast-lagte standardregulativer. Der kommer ligeledes nationale retningslinjer for, hvordan affaldsgeby-rer skal opkræves fra erhverv, ligesom den årlige indsamling af affaldsdata bliver en central opgave og ikke – som nu – en kommunal opgave, der løses af I/S Vestforbrænding.

De fl este ændringer er planlagt til at træde i kraft 1. januar 2010. For kommunens arbejdsindsats betyder det, at der bliver færre eller ændrede op-gaver i forbindelse med regulativ, dataindsamling og anvisningsordninger for erhverv. Til gengæld vil der være fl ere opgaver i forbindelse med tilsyn på virksomheder. Ændringerne og en eventuel indfl ydelse på kommunens indsatsområder vil blive politisk behandlet, inden de træder i kraft.

18 >UDKAST<

5.2 EU’s affaldspolitikEU fastlægger sin miljøpolitik i såkaldte miljø-handlingsprogrammer. I deres nyeste miljøpro-gram lægges der op til, at EU’s fremtidige af-faldspolitik skal bygges op omkring tankerne bag livscyklusvurderinger. Målet er at gøre Europa til et samfund der:

• søger at undgå dannelsen af affald, • genanvender mest muligt affald, og • reducerer påvirkningerne fra affalds-

håndteringen. Et af virkemidlerne er det nye affaldsramme-direktiv, der blev vedtaget på EU-plan i 2008. Direktivet skal implementeres i Danmark inden for de næste par år, og får betydning for alle kommunerne. Direktivet lægger vægt på gen-anvendelse og forebyggelse ved bl.a. at sætte et samlet mål for genanvendelse og genbrug på minimum 50 % i 2020 for papir-, plast-, metal- og glasaffald. Der er krav om, at medlemslande-ne skal sætte større fokus på affaldsforebyggelse gennem at etablere programmer for forebyggelse og på sigt også sætte mål for området.

Affaldshierarkiet bibeholdes som princip, men direktivet giver mulighed for at fravige princip-pet, hvis det ud fra en livscyklusbetragning er mere hensigtsmæssigt f.eks. at forbrænde en affalds type frem for at genanvende. Direktivet inde holder desuden retningslinjer for, hvornår og hvordan affald ophører med at være affald – såkaldte end-of-waste kriterier – der i sidste ende kan få betydning for kommunernes regulering af visse typer genanvendeligt erhvervsaffald.

Som en sidste ting der er værd at nævne, for-ventes det nye direktiv at kunne få betydning for affaldstransporten over landegrænserne i EU, da forbrændingsanlæg fremover vil klassifi ceres som nyttiggørelsesanlæg. Dermed kan affald til for-brænding (undtagen dagrenovation) frit bevæge

sig over grænserne. Der er indlagt mulighed for at sikre, at landets eget affald bliver prioriteret på egne anlæg, men det er usikkert i hvor stort omfang, at denne mulighed kan regulere affalds-transporten over landegrænserne.

5.3 Kommunens klimastrategiBrøndby Kommune præsenterede i 2008 en klimastrategi for kommunens arbejde i perioden 2008-2020. Klimastrategien skal sikre, at der i kommunens arbejde er fokus på at reducere udledningen af drivhusgasser og på en tilpasning til forandringen i klimaet. I strategien er der sat en række mål, og affaldsplanen er et blandt fl ere redskaber til at nå disse mål.

Klimaforandringer giver en række udfordringer såsom oversvømmelser, kraftigere storme, osv., som man ikke normalt forbinder med affald. På affaldsområdet er der dog en række forhold, der påvirker klimaet. Transporten af affald koster på CO2-regnskabet, det samme gør forbrændingen af affald, og forkert kompostering af grønt affald kan udvikle den kraftige drivhusgas metan. Æn-dringer i affaldshåndteringen har indfl ydelse på klimaet. Klimaforbedringer er derfor et element i fl ere af vores initiativer (jf. afsnit 6 om valg af initiativer).

Klimastrategi 2008-2020 fi ndes på hjemmesiden www.brondby.dk under ”Miljøbeskyttelse, affald og vand”.

5.4 Kommunens kortlægningsdataDen overordnede udvikling i affaldsmængderne er vist i fi gur 3 og fi gur 5 i tidligere afsnit. Ten-densen er generelt stigende affaldsmængder og potentiale for øget genanvendelse.

Tillægget til denne affaldsplan ”Affaldskortlæg-ning og prognoser for Brøndby Kommune” inde-holder en detaljeret gennemgang af affaldsdata for husholdninger og erhverv, prognoser for den

>UDKAST< 19

fremtidige udvikling af affaldsmængderne samt data for udviklingen i udgifter til kommunens affaldsordninger. Desuden er målopfyldelse og gennemførte tiltag i sidste planperiode beskrevet. Tillægget fi ndes på hjemmesiden www.brondby.dk/affald.

5.5 MiljøvurderingIfølge Lov nr. 1398 af 22/10/2007 om miljø-vurdering af planer og programmer skal en myn-dighed ved udarbejdelsen af planer og program-mer inden for bl.a. affaldshåndtering foretage en vurdering af konsekvenserne for miljøet, hvis der i planen fastlægges rammer for anlægstilladelser til bestemte projekter (nærmere defi neret i bilag 3 og 4 til Lov nr. 1398 af 22/10/2007). Relevant for affaldsområdet er anlæg til bortskaffelse af affald eller ændringer i disse, der har væsentlig indvirkning på miljøet samt etablering af øvrige anlæg med væsentlig indvirkning på miljøet.

Da Brøndby Kommune ikke planlægger etablering eller væsentlige ændringer af sådanne anlæg i planperioden 2009-2012, vurderer vi, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af denne affaldsplan.

20 >UDKAST<

De initiativer, kommunen har valgt at iværksætte i planperioden, forventes ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser hverken i besparelser eller udgifter. Når det enkelte initiativ planlæg-ges, vil der dog blive lavet en mere dybtgående økonomisk analyse af initiativet.

Nogle af initiativerne vil dog eventuelt lede til forslag om ændringer i udvalgte affaldsordninger, hvilket kan lede til forslag til ændringer i budget-tet. Dette forventes dog først at være relevant i næste planperiode 2013-2016.

En række initiativer i affaldsplanen løses i sam-arbejde med I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i fællesskabet. Sådanne tværgående udviklingsopgaver, som er relevante for fl ertallet af kommunerne i samarbejdet, fi nansieres solida-risk. Finansieringen sker via et gebyr pr. indbyg-ger, som Brøndby kommune ligesom de øvrige ejerkommuner indbetaler til I/S Vestforbrænding.

Desuden kommer en del af fi nansieringen via en særlig pulje øremærkede initiativer til nedbrin-gelse af affaldsmængden til forbrænding gennem øget genanvendelse. Denne pulje fi nansieres via gebyret for det affald som I/S Vestforbrænding modtager til forbrænding fra Brøndby Kommune og de øvrige kommuner. For både de midler der fremkommer via kommunens indbyggerafhæn-gige betaling og dem, der fremkommer via be-handlingsgebyret gælder, at det er eksisterende poster, der forventes fastholdt på sit nuværende niveau.

De initiativer, der løses i fællesskab, vil derfor ikke medføre yderligere omkostninger for kom-munen i planperioden, end de omkostninger, der i forvejen betales til I/S Vestforbrænding.

6 Planens økonomiske konsekvenser

>UDKAST< 21

Vores formål for Affaldsplan 2009-2020 bliver opfyldt gennem en række initiativer, der er nær-mere beskrevet i dette afsnit. På næste side er vist en skematisk oversigt over initiativerne.

Skemaet viser også, hvornår de enkelte initia-tiver sættes i gang. Det skal her bemærkes, at oversigten er ”et bedste bud”, og at tidsestime-ringen kan ændres i takt med, at ny viden om de planlagte initiativer kommer frem. Handlings-planen bliver som en konsekvens heraf opdateret hvert år i planperioden, og præsenteres i Teknisk Forvaltnings årlige virksomhedsplan.

Initiativerne, der er nævnt her i affaldsplanen, er de initiativer, som går ud over den alminde-lige daglige sagsbehandling, opdatering af regler, udarbejdelse af affaldsplan, virksomhedsplan og lignende.

7.1 Valg af initiativerInitiativerne er udvalgt fra en samlet idépulje, efter i hvor høj grad de bidrager til de valgte formål for denne planperiode. Hovedkriterierne har således været, at initiativerne skal rykke noget i forhold til service, økonomi, kvalitet og miljø. Idépuljen er en samling af idéer til initia-tiver, der er opstået i et samspil mellem Teknisk Forvaltning, dets politiske udvalg og interessenter i kommunen og i samarbejdet med I/S Vestfor-brænding og de øvrige ejerkommuner samt ud fra de behov, vi i øvrigt har set for øgede indsat-ser. Med hensyn til omkostningstunge projekter har der ikke været initiativer i idépuljen, der i første omgang giver nogen væsentlige omkost-ninger for kommunen.

Klima er som tidligere nævnt et element i fl ere af de valgte initiativer. Der er en god sammenhæng mellem tiltag, der skal reducere udledningen af drivhusgasser og de tiltag, der skal minimere affaldet og sikre effektive affaldsordninger. Nogle af de valgte initiativer har således et direkte

fokus på at mindske klimabelastningen f.eks. gennem øget genanvendelse og ved at reducere transporten af affaldet. Andre af vores initiativer har ikke klimaforbedringer som direkte formål, men ved iværksættelsen af initiativerne vil klima-et være en vigtig faktor i udviklingen af løsninger. Der er således udviklet en tjekliste i Teknisk For-valtning, som vi vil anvende til at vurdere hvert initiativ i forhold til reduktion af CO2-emissioner og tilpasning til klimaforandringer.

Emballageaffald var et særligt fokusområde i sidste planperiode som følge af ikrafttrædelsen af EU’s direktiv om emballage og emballage-affald. Det er et område, hvor der stadig er en stor mængde affald at hente til genanvendelse. Vi har derfor valgt at gentage succesen fra sidste planperiode med en kampagne om genanven-delse af emballageaffald fra erhverv (initiativ 19). Desuden indgår øget genanvendelse af embal-lageaffald som en del af initiativerne omkring affaldsforebyggelse (initiativ 20 og 21) og fl ere af de initiativer, der skal styrke kildesorteringen af affaldet hos husholdninger og virksomheder (initiativ 12, 14, 16, 17, 18, og 23).

7 Initiativer på affaldsområdet 2009-2020

7.2 Overblik og tidsplan

Vi vil sikre en god service for borgere og virksomheder

Vi vil øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger

Vi vil udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt og øge affaldsforebyggelsen

1. Undersøgelse af brugertilfredshed

2. Undersøgelse af ønsker og behov hos brugere af affaldsordninger

3. Styrket overblik og vurdering af service i affaldsordningerne

4. Haveaffald – optimering af ordningen

5. Kommunikations- og informationsstrategi – bedre rammer for kommunikationen med borgere og virksomheder

6. Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører – modtageanlæg, genbrugsstationer og transportører

7. Styrket overblik og vurdering af økonomi i affaldsordninger

8. Håndtering af specifi kke fraktioner på Brøndby Genbrugs-station – farligt affald, elektronikaffald og klunsning

9. Miljøcertifi cering af Brøndby Genbrugsstation

10. Opnå pålidelige affaldsdata – styrke grundlaget for affalds-planlægningen

11. Fremtidens affaldssystem

12. Styrket kildesortering i etageejendomme – en koordineret indsats sammen med boligselskaber

13. Evaluering af ordningen for batterier og småt elektronik

14. Kampagne for kildesorteringssystemer i hjemmet – vis mig dit køkkenskab

15. Kampagne for hjemmekompostering

16. Pap og papir – identifi cering af optimal indsamlingsmetode

17. Påvirkning af børn og unges affaldsadfærd

18. Styrket kildesortering hos virksomheder – en styrket og koordineret dialog med virksomheder

19. Øget indsamling af emballageaffald – kampagne rettet mod Industri og Handel & service

20. Indsats for at forebygge affaldsdannelse i virksomheder

21. Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse – koordinering af mål og midler

22. Farligt affald og affald til deponi – sortering og behandling

23. Genanvendelse nytter! – Information og dialog om effekten af genanvendelse

24. Undersøgelse af behov for indsats om henkastet affald

Husholdning Erhverv Husholdning og erhverv

Målsætninger Initativer

>UDKAST< 23

2009 2010 2011 2012

Tidsplan

24 >UDKAST<

1: Undersøgelse af brugertilfredshed

Sikre en god service for borgere og virksomheder

Hvad er baggrunden?Et af hovedmålene med kvalitetsstyringsloven er, at borgere og virksomheder er tilfredse med og har tillid til kommunens sagsbehandling. Det er i den sammenhæng et krav, at kommunen jævnligt gennemfører undersøgelser af bruger-tilfredsheden. Vi har derfor valgt at gennemføre en undersøgelse af et afgrænset sagsområde på affaldsområdet.

Hvilke mål har vi?• Opfylde kvalitetsstyringslovens krav til

brugertilfredshedsundersøgelser• Forbedre sagsbehandlingen på et udvalgt

sagområde, hvis den gennemførte under-søgelser viser et behov.

Hvordan gør vi det?Vi følger kommunens procedure for tilrette-læggelse og gennemførsel af brugertilfredsheds-undersøgelser.

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen gennemføres i 2009.

MÅL OG PLANLÆGNING

>UDKAST< 25

2: Undersøgelse af ønsker og behov blandt brugere af affaldsordninger

Hvad er baggrunden?God service på affaldsområdet har i mange år været højt prioriteret i Brøndby Kommune. Vi vil fortsat sikre en målrettet indsats for at styrke servicen gennem at følge og tilpasse os de æn-dringer, der måtte være i borgeres og virksom-heders behov og ønsker til affaldshåndteringen.

Hvilke mål har vi?• Opnå et større kendskab til ønsker, behov og

tilfredshedsniveau blandt brugere af kommu-nens affaldsordninger.

Hvordan gør vi det?Vi gennemfører en større undersøgelse af tilfredshedsniveau, ønsker og behov blandt borgere og virksomheder. Undersøgelses-metoden vil blive fastlagt i forbindelse med forberedelsen og kan f.eks. indeholde brug af fokusgrupper, personinterviews og webbaserede spørge skemaer.

Resultaterne skal bruges som optakt til en vur-dering af serviceniveauet i affaldsordningerne (se initiativ 3).

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen gennemføres i 2011.



26 >UDKAST<

3: Styrket overblik og vurdering af service i affaldsordningerne


Hvad er baggrunden?I forlængelse af initiativ 2 om en undersøgelse af borgeres og virksomheders tilfredshed, behov og ønsker i forbindelse med kommunens af-faldsordninger kan der blive et behov for en justering af ordningerne. Samtidig ønsker vi at følge og tilpasse os udviklingen i de tekno-logiske muligheder for forbedringer af affalds-ordningerne . Affaldsordningerne skal i udbud i 2012, og det er derfor naturligt at se på service-niveauet i ordningerne og vurdere, om der er behov for en tilpasning.

Hvilke mål har vi?• Gennemgå alle indsamlingsordninger med det

formål at tilpasse serviceniveau til ønsker og behov under hensyntagen til miljø, logistik og økonomi.

Hvordan gør vi det?Serviceniveauet i alle ordninger beskrives i et samlet overbliksskema, og vi gennemfører en faglig vurdering af serviceniveauet under hensyntagen til miljø, logistik og økonomi samt hvilke muligheder, der er for optimeringer. Vurderingen baseres bl.a. på resultaterne af en gennemført brugerundersøgelse (se initiativ 2). Som en del af indsatsen vil vi søge at sammen-ligne serviceniveau i ordningerne med andre kommuner.

Den opnåede viden vil blive inddraget i en poli-tisk diskussion af serviceniveau og i sidste ende danne grundlag for næste udbud og kontrakt om indsamling af affald, når den nuværende kontrakt ophører.

Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativ 7 omkring vurdering af serviceniveauet i affalds-ordningerne.

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen af serviceniveauet i ordningerne og den politiske diskussion af serviceniveau gennemføres i 2011-2012.


>UDKAST< 27

4: Haveaffald - optimering af ordningen

Hvad er baggrunden?Afhentning af haveaffald er en frivillig ordning for haveboligejere, som de kan tilmelde sig og betale over ejendomsskatten. Der tømmes to gange om måneden i perioden april-november.

I forbindelse med skift til ny renovatør i 2008 blev ordningen markant dyrere end tidligere. Derudover er der en udfordring i forhold til arbejdsmiljøet, bl.a. fordi det haveaffald i plast-beholdere, som skal tømmes manuelt, udsætter skraldemændene for kim og svampesporer i en mængde, der er usundt for helbredet. Et øget fokus på bl.a. dette problem fra arbejdstilsy-net betyder, at der er behov for justeringer af ordningen. Samtidig er der med det ændrede klima og dermed mildere vintre behov for fl ere tømninger tidligere på året.

Hvilke mål har vi?• Optimere økonomi, brugertilfredshed og

arbejdsmiljøforhold.

Hvordan gør vi det?Vi gennemgår ordningen for muligheder for optimering af økonomien og undersøger og gennemfører muligheder for øgning af tøm-ningsfrekvens. Desuden justerer vi ordningen i forhold til de strammere regler fra arbejdstil-synet for skraldemændenes arbejde. Projektet udføres i samarbejde med renovationsfi rmaet, der kører haveaffaldet.

Hvornår gør vi det?Projektet udføres i 2009-2010.



28 >UDKAST<

5: Kommunikations- og informationsstrategi - bedre rammer for kommunikationen med borgere og virksomheder


Hvad er baggrunden?Brøndby Kommune sender jævnligt information ud til borgere og virksomheder om affalds-ordninger og affaldssortering. Det er bl.a. den årlige affaldskalender med afhentningsdage, hæfter om affaldssortering til boligselskaber, affaldsfaktaark til virksomheder og artikler i lokale medier eller i kommunens miljøblad til virksomheder og boligselskaber.

Der er fl ere idéer til informationstiltag på bed-ding, men vi har brug for at fastlægge nogle rammer for, hvilke budskaber og målgrupper der er relevante, og hvilken form for kommunika-tion, der egner sig bedst i den givne situation. Samtidig ønsker vi i højere grad at praktisere kommunens fokus på inddragelse og dialog med borgere og virksomheder f.eks. gennem brug af fokusgrupper.

Hvilke mål har vi?• At udarbejde en strategi der skal give os

rammerne for, at vi gennem mere dialog og målrettet information opnår at komme i kontakt med de rigtige målgrupper, får den rigtige opfattelse af borgernes og virksom-hedernes ønsker og behov og får kommuni-keret de rigtige budskaber ud.

Hvordan gør vi det?Vi udarbejder en kommunikations- og informa-tionsstrategi på baggrund af en intern diskus-sion om, hvilke budskaber vi vil ud med, i hvilken form og til hvem, og hvordan vi bedst får borgere og virksomheder inddraget i affalds-planlægningen.

Strategien skal beskrive, hvilke kommunika-tionsindsatser der fungerer godt i dag og udpege fremtidige indsatser. Vi vil bl.a. un-dersøge, om vi gennem lokalavisen kan give borgerne ”Månedens affaldsinfo”, hvordan vi kan bruge skraldebilerne til relevante budskaber til borgerne, og hvordan vi i højere grad kan få budskabet ud om, at genanvendelse nytter (se også initiativ 23). Desuden skal strategien beskrive, hvordan vi inddrager borgere og virk-somheder, så de i højere grad får indfl ydelse på affaldsplanlægningen.

Hvornår gør vi det?Strategien udarbejdes i 2010.


>UDKAST< 29

6: Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører - modtageanlæg, genbrugsstationer og transportører

Hvad er baggrunden?Sorteringsundersøgelser udført af I/S Vestfor-brænding indikerer, at der er et stort genanven-delsespotentiale (ca. 24.000 tons pr. år) inden for Vestforbrændings opland.

Hvilke mål har vi?Vi ønsker et styrket samarbejde med trans-portører og modtageanlæg med særlig fokus på udvikling af værktøjer til motivering og styrket serviceniveau. Det skal give:

• forbedret og mere effektiv affaldshåndtering• renere fraktioner og øget genanvendelse • øget motivation til korrekt affaldshåndtering

Hvordan gør vi det?Undersøgelsen fi nansieres gennem I/S Vest-forbrænding, der er tovholder på opgaven. Brøndby Kommune vil:

1. Medvirke til en undersøgelse af eksisterende modtagekrav og aftaler med relevante virk-somheder i kommunen – fx transportører, genbrugsstationer og modtageanlæg.

2. Identifi cere og udarbejde værktøjer der kan sikre forbedret modtagekontrol og sortering.

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen gennemføres i perioden 2010-2011. ”Værktøjerne” udarbejdes i 2011.


Øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger

30 >UDKAST<

7: Styrket overblik og vurdering af økonomi i affaldsordningerne


Hvad er baggrunden?Vi har skiftet affaldstransportør, og i den forbin-delse er det blevet klart, at der ikke er fuld-stændig sammenhæng mellem, hvordan ord-ningerne oprindeligt blev beskrevet, og hvordan de reelt håndteres. Derfor ønsker vi at styrke grundlaget for håndteringen af affaldet og samtidig sikre, at borgere og erhverv får mest muligt for pengene.

Hvilke mål har vi?• Gennemgå alle indsamlingsordninger med det

formål at optimere økonomien i ordningerne under hensyn til miljø og serviceniveau.

• Gennemføre en analyse af gebyrstrukturen i affaldsordningerne.

Hvordan gør vi det?Vi vil systematisk gennemgå de enkelte ind-samlingsordninger for at kortlægge økonomien i ordningerne og søge efter optimeringsmulig-heder. Mulighederne for at effektivisere ordnin-gerne vil blive set i forhold til at sikre en god service og den bedste miljømæssige håndtering af affaldet.

På baggrund af gennemgangen af alle ordninger gennemfører vi en analyse af den nuværende gebyrstruktur for at sikre, at gebyrer og udgifter stemmer overens. Som en del af indsatsen vil vi vil søge at sammenligne økonominiveauet i ordningerne med andre kommuner.

Den opnåede viden vil blive inddraget i den poli-tiske diskussion af serviceniveau som beskrevet i initiativ 3 omkring vurdering af serviceniveauet i affaldsordningerne. I sidste ende vil det indgå i grundlaget for næste udbud og kontrakt om indsamling af affald, når den nuværende kon-trakt ophører.

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen af økonomi og effektivitet i ord-ningerne vil strække sig over perioden 2009-2011.


>UDKAST< 31

8: Håndtering af specifi kke fraktioner på Brøndby Genbrugsstation - farligt affald, elektronikaffald, fyldningsgrader og klunsning

Hvad er baggrunden?Modtagelse af farligt affald og elektronikaffald på genbrugsstationen er ikke optimal for bruge-re og pladsfolk. Erhverv må ikke afl evere farligt affald, selvom det er en nem og miljøsikker måde at komme af med de små mængder på for mange mindre virksomheder. Modsat andre gen-brugsstationer i Vestforbrændings opland har miljøgodkendelsen for Brøndby genbrugsstation nemlig ikke åbnet op for dette.

Nogle af affaldscontainerne på genbrugsstatio-nen er ikke optimalt pakket/udnyttet, når de afhentes til videre behandling. Det betyder, at der er fl ere tømninger end nødvendigt og der-ved øget transport af affald, der belaster miljøet med bl.a. udledning af CO2 og fordyrer ordnin-gen.

Genbrugspladsen plages desuden af klunsning, hvilket skaber utryghed for brugere og plads-folk.

Hvilke mål har vi?• Skabe bedre modtageforhold for farligt affald

og elektronikaffald.• Sikre at virksomheder kan afl evere mindre

mængder farligt affald på genbrugsstationen.• Optimere fyldningsgrader med 10 % i

containere med udvalgte fraktioner for at nedbringe transporten af affaldet.

• Skabe mere tryghed for brugere og pladsfolk.

Hvordan gør vi det?Vi etablerer nye modtagefaciliteter for farligt affald og elektronikaffald og reviderer Miljø-godkendelsen, så den rummer mulighed for modtagelse af mindre mængder farligt affald fra erhverv.

Vi undersøger og afprøver metoder til at øge fyldningsgraden i udvalgte containere.

Derudover arbejder vi på at få en bedre belys-ning og videoovervågning af pladsen, og under-søger muligheden for at stramme reglerne om klunsning. Desuden gennemgår plads folkene undervisning i at håndtere problemet med klunsning. I/S Vestforbrænding gennemfører undervisning af pladsfolkene og giver tilskud til indkøb af videoovervågningsudstyr.

Hvornår gør vi det?Arbejdet forventes udført i 2009.



32 >UDKAST<

9: Miljøcertifi cering af Brøndby Genbrugsstation


Hvad er baggrunden?Brøndby Genbrugsstation er et centralt sted for borgerne og kommunen i øvrigt i forhold til sorteringen af affald. Det er derfor vigtigt at have en plads, der fungerer så miljørigtig som mulig. Både for at vise at vi ønsker at minimere miljøbelastningen fra egne aktiviteter, og for at involvere medarbejderne på pladsen til at op-timere håndteringen af affaldet.

Hvilke mål har vi?• At Brøndby Genbrugsstation belaster miljøet

mindst muligt gennem en miljøcertifi cering af pladsen.

Hvordan gør vi det?Fortsætter processen med miljøcertifi cering, der er opstartet i 2008. Der foretages en intern audit samt implementering af miljø- og arbejds-vejledningen for Brøndby Genbrugsstation.

Hvornår gør vi det?Det forventes, at Brøndby Genbrugsstation miljø certifi ceres i 2009.


>UDKAST< 33

10: Opnå pålidelige affaldsdata - styrke grundlaget for affaldsplanlægningen

Hvad er baggrunden?Det datamateriale, der bruges til at lave de årlige affaldskortlægninger, er ikke af tilfreds-stillende kvalitet. Det skyldes en række prak-tiske og metodiske problemer. Med et mere pålideligt datagrundlag kan kommunen lave en bedre planlægning af hvilke initiativer, der skal iværksættes fremover.

Det har i en årrække været I/S Vestforbrænding og skiftende konsulenter, der har varetaget af-faldskortlægningen for interessentkommunerne. Fra 2010 overgår opgaven dog til staten.

Hvilke mål har vi?• Opstille krav til datakvaliteten og opgørelses-

metode til affaldskortlægninger.• Arbejde for at få staten til at anvende disse

krav og opgørelsesmetoder så der også efter statens overtagelse af opgaven vil være pålidelige data, der lever op til Brøndby Kom-mune og I/S Vestforbrændings kriterier og ønsker.

Hvordan gør vi det?Vi har taget initiativ til i samarbejde med I/S Vestforbrænding at udarbejde krav til kvalitet og opgørelsesmetode således, at opgørelsesmeto-derne bliver så ensartede som muligt fremover. I forbindelse med kortlægning af data for 2008 deltager vi i en følgegruppe, der bl.a. skal dis-kutere kvalitet og opgørelsesmetoder.

Desuden vil vi arbejde for, at I/S Vestforbræn-ding går aktivt ind i processen med at påvirke de centrale beslutningstagere til at sikre en optimal opgørelsesmetode af data.

Hvornår gør vi det?Initiativet gennemføres i 2009.



34 >UDKAST<

11: Fremtidens affaldssystem


Hvad er baggrunden?Vi ønsker at arbejde med - og vurdere mulig-hederne for - at udvikle en helt ny måde at organisere indsamling af affald fra husholdnin-ger og virksomheder. Udviklingen af et visionært planlægningsværktøj ”Fremtidens affaldssy-stem” skal sætte fokus på løbende at udvikle og forbedre affaldshåndteringen i kommunen – det vil sige kommunikation til borgere og virksom-heder, affaldsordninger, affaldsbeholdere og affaldsbehandling.

I den forbindelse mangler vi viden om borgeres og virksomheders til- og fravalg i forbindelse med håndteringen af affald. Samtidig har vi brug for nogle nye vinkler på, hvordan vi på-virker borgernes og virksomhedernes adfærd i forbindelse med affaldssorteringen.

Hvilke mål har vi?• Gennemføre en undersøgelse for at opnå en

bedre forståelse af til- og fravalg i forbindelse med forbrug, affald og affaldssortering.

• Udvikle redskaber der påvirker borgeres og virksomheders holdning til affald og affalds-sortering i en positiv retning.

• Udarbejde en handlingsplan for udvikling af fremtidens affaldssystem.

• Medvirke til afprøvning af systemet.

Hvordan gør vi det?Projektet igangsættes og udføres i samarbejde med Danmarks Designskole og I/S Vestforbræn-ding.

Projektet kombinerer forskellige fagområder bl.a. antropologi, kommunikation, design samt et bredt udsnit af aktører fra affaldsbranchen. Konklusionerne skal medvirke til i første om-gang at udvikle en designhåndbog til indretning af indsamlingssteder og –systemer samt en håndbog for inddragelse af borgerne, når nye affaldssystemer skal udvikles. I forlængelse heraf bygges der videre med også udenlandske erfaringer for måder at organisere affaldsind-samlingen på, og der designes et fremtidens affaldssystem.

Planen er at inddrage den nye viden i kom-mende udbud og til optimering eller ændringer af kommunens affaldsordninger.

Hvornår gør vi det?Den første undersøgelse af til- og fravalg i forbindelse med forbrug, affald og affalds-sortering gennemføres primo 2009. Den øvrige del af projektet forløber i hele planperioden 2009-2012.


>UDKAST< 35

12: Styrket kildesortering i etageejendomme - en koordineret indsats sammen med boligselskaber

Hvad er baggrunden?Trods en stor indsats i tidligere planperioder er der stadig problemer med at få en velfungeren-de affaldssortering ved etageejendomme. Meget genanvendeligt affald ender stadig med at blive brændt eller deponeret. Der er mange årsager til dette, der især har at gøre med beboernes indstilling til og viden om affaldssortering og med de fysiske rammer for sorteringen. At sikre en bedre sortering kræver derfor en bred indsats.

Hvilke mål har vi?• Sikre at der genanvendes 15 % mere affald

ved etageejendomme i 2012 end i 2007.• Tilpasse ordninger så de imødekommer

behovene ved etageejendomme.• Lave en samlet udviklingsplan for bolig-

selskabernes affaldshåndteringer.• Gennemføre affaldsvejledning ved alle

boligselskaber

Hvordan gør vi det?Vejen til en styrket kildesortering i etage-ejendommene er dialog og samarbejde med repræsentanter for beboerne og boligselskaber-ne. Derfor er vi i dialog med boligselskaberne for i fællesskab at fi nde brugbare løsninger og projekter, der kan styrke kildesorteringen. Indsatsen er langsigtet og bygger videre på de tidligere års erfaringer og på eksisterende netværk og projekter i områderne, hvor vi kan koble borgernes håndtering af affaldet på.

Vi vil både benytte vejledning og affaldstilsyn som værktøjer til at få etableret samarbejdet og styrket kildesorteringen. Planen er, at samle repræsentanter til fælles møder der skal være afsættet for udviklingen af en samlet plan for at styrke boligselskabernes affaldshåndtering. Det skal være en fælles plan, der indeholder initiati-ver, som Brøndby Kommune gennemfører, såvel som initiativer boligselskaberne selv gennem-fører. Ud over samarbejde bliver det en central del af indsatsen, at se på om de fysiske rammer kan optimeres. Dvs. om udstyr, placering, skilt-ning mv. kan forbedres.

Som en del af initiativet vil vi gennemføre demonstrationsprojekter i samarbejde med boligselskaberne for at styrke kildesorteringen i de pågældende områder. Samtidig vil kommu-nen styrke indsatsen med affaldsvejledning af boligselskaber.

Hvornår gør vi det?De første to år af planperioden (2009-2010) er der fokus på at etablere samarbejdet, få lavet den fælles plan for det videre arbejde og få undersøgt de fysiske rammer. De sidste to år (2011-2012) bliver fokus rettet mere mod beboerne.


Udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt og øge affaldsforebyggelsen

36 >UDKAST<

13: Evaluering af ordningen for batterier og småt elektronik


Hvad er baggrunden?Batterier og småt elektronik indeholder miljø-skadelige stoffer, og det er derfor vigtigt, at de sendes til specialbehandling og ikke lander i dagrenovationen til forbrænding. På den bag-grund iværksatte vi i 2007 en ny ordning til ind-samling af batterier og småt elektronik fra have-boliger. Borgerne kan lægge disse affaldstyper i en klar plastpose på papircontaineren, og posen bliver så taget med samtidig med, at papir-affaldet afhentes. Poserne samles, tømmes og sorteres af pladsfolkene på Brøndby Genbrugs-station, og affaldet sendes til specialbehandling. Siden iværksættelsen er der ikke blevet lavet en opsamling på, om ordningen fungerer og hvor stor en andel af batterier og småt elektronik, der rent faktisk bliver indsamlet. Regeringen har nu sat et mål for indsamlingen af batterier på 45 % af potentialet i 2012.

Hvilke mål har vi?• Undersøge effekten af ordningen for batterier

og småt elektronik.• Vurdere om der er behov for en ekstra

informationsindsats om ordningen.• Sikre at vi indsamler mindst 45 % af

potentialet i 2012.

Hvordan gør vi det?Vi laver en dataundersøgelse, der sammen-holder indsamlede mængder med potentialet. Hvis vi skønner behov for en forbedret indsam-ling, iværksætter vi en informationskampagne.

Hvornår gør vi det?Initiativet gennemføres i 2009.


>UDKAST< 37

14: Kampagne for kildesorteringssystemer i hjemmet - vis mig dit køkkenskab

Hvad er baggrunden?I 2007 blev der samlet mere end 27.000 ton affald ind fra husholdninger i Brøndby, hvoraf knap 40 % blev genanvendt. Vi forventer, at potentialet for genanvendelse er større, men kender dog ikke det præcise tal. Vi ønsker derfor at understøtte borgernes muligheder for at indrette kildesortering i husstanden, så den nuværende daglige affaldssortering bliver en integreret del af hverdagen med mindst mulig besvær for den enkelte borger.

Hvilke mål har vi?• Give inspiration til borgere og kommunen om

indretning af kildesortering i hjemmene.

Hvordan gør vi det?Kampagnen er fi nansieret af I/S Vestforbræn-ding, der er tovholder på opgaven. Brøndby Kommune medvirker til at gennemføre en kam-pagne, hvor målet er, at inspirere borgerne til at indrette kildesortering i og udenfor hjemmet. Kildesorteringen skal sikre, at mest muligt affald går til genanvendelse, og at kun et nødvendigt minimum af restaffald sendes til forbrænding. Indretningen af kildesorteringen tager udgangs-punkt i de eksisterende krav til sortering, og skal derfor blot gøre det nemmere for borgeren at leve op til de nuværende sorteringskrav. Omdrejningspunkt for kampagnen er en kon-kurrence i det lokale medie. Konceptet bygger på, at borgerne indsender beskrivelser og bil-leder af deres egne løsninger til indretning af kildesortering i hjemmet til inspiration for andre borgere. Bidragene anvendes i kommunens af-faldsplanlægning.

Hvornår gør vi det?Kampagne og konkurrence forløber i 2009 og 2010.



38 >UDKAST<

15: Kampagne for hjemmekompostering


Hvad er baggrunden?Det meste organiske dagrenovation i Brøndby sendes i dag til forbrænding. Ved at hjemme-kompostere dette bioaffald udnytter man næringsstofferne i affaldet, og man undgår det udslip af CO2, der er ved forbrænding og derved en belastning af miljøet. Komposteringen skal dog foregå korrekt, så den ikke belaster miljøet med unødig udledning af metan, som er en meget kraftig drivhusgas.

Potentialet forventes at være op mod 500 ton bioaffald til hjemmekompostering fra have-boliger i Brøndby.

Hvilke mål har vi?• Gennemføre en kampagnedag for alle

borgere i Brøndby med henblik på at få fl ere til at hjemmekompostere.

• Sikre at borgere, der komposterer, ved, hvor-dan man undgår dannelsen af drivhusgasser fra komposten.

Hvordan gør vi det?Initiativet vil bestå af en kampagne, hvor borgerne informeres om muligheden for at hjemmekompostere og får gode råd til, hvordan det gøres.

Kampagnen vil foregå på Brøndby Genbrugs-station i foråret. Der vil være en stand, hvor en ekspert i hjemmekompostering giver interesse-rede borgere vejledning i hjemmekompostering. Dette suppleres med foldere og evt. standere, der fortæller, hvordan man kommer i gang, og hvad man skal være opmærksom på. Samtidig vil borgerne kunne købe en kompostbeholder til nedsat pris. Der vil blive informeret om kam-pagnen i lokale medier.

Vi vil desuden i planperioden undersøge, hvor-dan vi yderligere kan øge hjemmekompostering blandt andet ved at se på, om kommunen skal tilbyde borgerne en kompostbeholder gratis. Hvis kampagnedagen er en succes, vil vi gen-tage den en gang om året i planperioden.

Hvornår gør vi det?Kampagnen gennemføres i foråret 2009.


>UDKAST< 39

16: Pap og papir - identifi cering af optimal indsamlingsmetode

Hvad er baggrunden?Genanvendelse af pap og papir er generelt godt for miljøet, da det sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Selvom udsorteringen af pap og papir fungerer godt i Brøndby, er der stadig større mængder at hente til genanven-delse. Undersøgelser fra 2008 viser, at der er et gennemsnitligt indsamlingspotentiale på 193,5 kg pap og papir pr. husstand pr. år – heraf er de 186,5 kg papir. For Brøndby Kommune betyder det et potentiale på ca. 3.200 tons papir og pap, hvoraf 2/3 blev indsamlet til genanvendelse i 2007. Der er altså stadig ca. 1.000 ton pap og papir, der potentielt kan sorteres fra til genan-vendelse.

Hvilke mål har vi?• Øge genanvendelsesprocenten for indsam-

ling af papir og pap fra husholdninger ved at indsamle 75 % af potentialet for 2007.

Hvordan gør vi det?For at nå målet vil Brøndby Kommune medvirke til at igangsætte en undersøgelse, som skal afklare den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af papir og pap i kommunen. Under-søgelsen skal:• bygge på viden fra eksisterende metoder til

indsamling af papir og pap • omsætte erfaringerne fra disse til lokale

forhold • give en vurdering af disse indsamlings-

metoder med udgangspunkt i miljø, arbejds-miljø, service og økonomi

Undersøgelsens resultater vil blive benyttet til en styrket informationsindsats på papir- og papområdet. På baggrund af undersøgelsen vil vi træffe beslutning om en eventuel optime-ring af de eksisterende papir- og papordninger. Denne vurdering indgår i arbejdet med at vur-dere affaldsordningerne i forhold til økonomi og service (initiativ 3 og 7).

Forundersøgelsen fi nansieres gennem I/S Vest-forbrænding, der er tovholder på opgaven.

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen af forskellige former for indsam-lingsmetoder til papir og pap vil blive gennem-ført i 2009-2010. Der lægges op til, at Brøndby Kommune træffer beslutning i 2010 om evt. ændret praksis i forbindelse med kommunens ordninger for indsamling af papir og pap. Ved større ændringer indgår dette i arbejdet med at optimere affaldsordningerne frem mod næste udbud.



40 >UDKAST<

17: Påvirkning af børn og unges affaldsadfærd


Hvad er baggrunden?Børn og unge i Brøndby har stor betydning for, hvor godt affaldet sorteres nu og i fremtiden. Samtidig kan forældrenes affaldsvaner ofte påvirkes gennem deres børn. Børn og unge er derfor en vigtig indgangsvinkel i forhold til at forbedre affaldssorteringen i Brøndby og få mere affald til genanvendelse. Her er skole-undervisningen og Brøndby Genbrugsstation gode redskaber.

Genbrugsstationen besøges hvert år af op mod 30 skoleklasser, der lærer om affaldshåndtering. Undervisningen giver rigtig gode muligheder for en praktisk tilgang til miljøundervisningen, som børnene er glade for.

Hvilke mål har vi?• Skabe en god dialog med børn og unge om

affald.• Sikre at børn og unge har viden om og en

holdning til affaldssortering.

Hvordan gør vi det?Vi gennemfører skoleprojektet Papirrødderne, hvor eleverne lærer om papiraffald og sortering og deltager i en konkurrence om at samle mest papiraffald.

Vi skaber bedre rammer for undervisning af børn på genbrugsstationen ved at etablere et egentlig undervisningshus på Brøndby Gen-brugsstation. Huset skal også kunne bruges til at undervise andre grupper f.eks. grundejerfor-eninger og beboerforeninger om affald og miljø. Ved byggeriet af undervisningshuset indgår brug af miljøvenlige og ressourcebesparende tekno-

logier. En sidegevinst ved huset er, at det skal kunne fremvise miljørigtige løsninger, som bor-gerne kan lade sig inspirere af i eget byggeri. Undervisningshuset etableres med fi nansiering af Brøndby Kommune, I/S Vestforbrænding og Vallensbæk Kommune.

Etableringen af huset følges op med information til skolerne om muligheden for undervisning både på genbrugsstationen og på I/S Vest-forbrænding gennem deres skoleservice.

Vi deltager desuden i de relevante projekter rettet mod børn og unge, som I/S Vestforbræn-dings skoleservice udvikler i planperioden.

Hvornår gør vi det?Projekt Papirrødderne er gennemført primo 2009 og gennemføres igen i 2011. Undervisnings huset projekteres og etableres i 2009, og øvrige eventuelle projekter gennem-føres løbende i planperioden.


>UDKAST< 41

18: Styrket kildesortering hos virksomheder - en styrket og koordineret dialog med virksomheder

Hvad er baggrunden?Brøndby Kommune har udviklet et koncept for affaldstilsyn på virksomheder, der sjældent får tilsyn. Erfaringerne fra affaldstilsynene er bl.a., at mange virksomheder – især fra handels- og servicesektoren – kan blive væsentlig bedre til at kildesortere deres affald herunder farligt af-fald. I Regeringens Affaldsstrategi del 1 frem-hæves tilsynsarbejdet som et vigtigt element i at nå de fremtidige mål på affaldsområdet.

Hvilke mål har vi?• Sikre at tilsynsmedarbejderne har de nød-

vendige værktøjer til affaldsdelen af et virk-somhedstilsyn

• Gå i dialog via affaldstilsyn med mindst 20 virksomheder om året omkring deres hånd-tering af affald

Hvordan gør vi det?Affaldstilsynene gennemføres enten som tra-ditionelle tilsyn på én virksomhed af gangen eller som gruppetilsyn, hvor vi kommer i dialog med fl ere virksomheder på en gang, der lejer sig ind på samme adresse. Der vil være særlig fokus på handels- og servicevirksomheder.

I 2009 gennemføres tilsynene i form af en kampagne, hvor vi i løbet af en kort periode besøger minimum 60 virksomheder. Kampagnen hænger sammen med lanceringen af websiden Affaldstjek.dk, som er et webbaseret redskab til mindre virksomheder til at tjekke deres affalds-sortering. Som en del af kampagnen vil vi sikre, at alle tilsynsmedarbejdere har de relevante værktøjer til vejledning og tilsyn på affalds-området.

Der vil desuden hvert år udvælges et antal bygge- og anlægsprojekter til affaldstilsyn.

Hvornår gør vi det?Affaldstilsynene vil sprede sig over hele plan-perioden. Kampagnen Affaldstjek.dk gennem-føres i 2009.



42 >UDKAST<

19: Øget indsamling af emballageaffald - kampagne målrettet Industri og Handel & service


Hvad er baggrunden?Der er stadig meget emballageaffald fra visse typer af virksomheder, som ikke indsamles til genanvendelse. Undersøgelser har vist, at især pap, papir og plast er de mest gængse embal-lagetyper. En øget genanvendelse har en positiv virkning for miljøet. I/S Vestforbrænding har vurderet, at der samlet set i Vestforbrændings opland er potentiale for indsamling af 1.800 tons papir, 7.000 tons pap og 1.200 tons plast fra erhverv ved at gennemføre en emballage-kampagne.

Hvilke mål har vi?• Gennemføre en kampagne om emballageaf-

fald, der øger virksomhedernes ordninger for sortering af specifi kke typer emballageaffald med 15 % - målt i forhold til umiddelbart før kampagnen og umiddelbart efter.

Hvordan gør vi det?Med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere kampagner vil vi:1. Medvirke til at udarbejde en handlingsplan

og en kampagne målrettet relevante virk-somheder.

2. Gennem en spørgeskemaundersøgelse ud-vælge virksomheder med meget emballage-affald

3. Gennem affaldstilsyn sikre, at de virksom-heder, der ikke sorterer deres emballage-affald eller andet affald korrekt, får rettet op på deres affaldshåndtering og benytter de aktuelle ordninger for genanvendelse.

Forundersøgelsen og udarbejdelse af informa-tionsmateriale fi nansieres gennem I/S Vestfor-brænding, der er tovholder på opgaven.

Hvornår gør vi det?Det forberedende kampagnearbejde – hand-lingsplan og materialeudvikling –foregår i 2010. Kampagnen gennemføres i perioden 2010-2011.


>UDKAST< 43

20: Indsats for at forebygge affaldsdannelse i virksomheder

Hvad er baggrunden?Mængden af erhvervsaffald er stigende. Fra knap 60.000 ton i 2004 er de steget med 6.000-10.000 ton per år til ca. 80.000 ton i 2007. Derfor fi nder vi det meget relevant at forsøge at mindske virksomhedernes affaldsmængder. Erfaringer viser, at der er mange penge at spare for virksomhederne ved at optimere processer og samtidig minimere affaldsmængden.

Hvilke mål har vi?• Udvikle et koncept for kommunens arbejde

med virksomhederne omkring minimering af ressourcespild og dannelse af affald på virksomheder

• Gennemføre dialog med mindst 20 virksomheder omkring forebyggelse af affaldsdannelse

Hvordan gør vi det?Vi vil udvikle simple værktøjer og spørge-skemaer til virksomheder og kommunens miljø-medarbejdere. Kommunen har tidligere lavet et faktaark om affaldsminimering, der vil indgå i det nye koncept.

Initiativet bygger videre på sidste planperiodes fokus på erhvervsaffald og bliver koordine-ret med initiativ 21 ”Styrket samarbejde om affalds forebyggelse” og initiativ 18 ”Styrket kildesortering blandt ikke-gebyrpligtige virksom-heder”.

På baggrund af den opnåede viden og de udvik-lede værktøjer vil kommunen gå i dialog med virksomhederne.

Hvornår gør vi det?Vi udvikler konceptet i 2009 og 2010. Der vil i dette arbejde indgå en afprøvning på udvalgte virksomheder. I 2011 og 2012 vil vi gennemføre dialog med virksomheder om affaldsforebyg-gelse.



44 >UDKAST<

21: Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse - koordinering af mål og midler


Hvad er baggrunden?Det er en udfordring for en kommune at løfte affaldsforebyggelse alene. Men koordineres et samarbejde med fælles mål og midler, er chan-cen for succes langt større. Vi ønsker derfor at indgå i et styrket samarbejde med henblik på vidensdeling, kampagner og andre tiltag for af-faldsforebyggelse.

Hvilke mål har vi?• Få større viden om tiltag til affaldsforebyg-

gelse.• Koordinere initiativer i Vestforbrænding-regi

til forebyggelse af affald både hos borgere og erhverv.

Hvordan gør vi det?I/S Vestforbrænding er tovholder på opgaven. Brøndby kommune medvirker til at etablere et netværk for kommunale affaldsfolk med fokus på affaldsforebyggelse. Netværket skal under-søge relevante affaldsforebyggende initiativer samt udarbejde og koordinere handlingsplaner for vejledninger, kampagner og andre tiltag på området. Den viden og de ideer, der udvikles i forhold til affaldsforebyggelse hos borgerne, indgår som en del af grundlaget for næste plan-periode.

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen gennemføres i 2010. Koordine-ring af vejledninger, kampagner og andre tiltag gennemføres i perioden 2010-2011.


>UDKAST< 45

22: Farligt affald og affald til deponi - sortering og behandling

Hvad er baggrunden?Farligt affald kan, hvis det ikke håndteres kor-rekt, udgøre en stor risiko for sundhed og miljø. Meget farligt affald fra husholdninger og erhverv håndteres korrekt, men en del frasorteres stadig ikke til den rette specialbehandling. Der er der-for behov for at undersøge problemets omfang og gennemføre nogle målrettede indsatser.

Samtidig er der behov for at minimere mæng-den af affald til deponi, dels fordi der går res-sourcer tabt i det affald, der deponeres, og fordi det kan give effekter på miljøet gennem emis-sion af deponigas og nedsivning af forurenende perkolat.

Hvilke mål har vi?• Højne indsatsen for sortering og indsamling

af farligt affald og derved sikre, at farligt af-fald håndteres korrekt via specialbehandling.

• Afklare muligheder for at nedbringe mæng-den af deponiaffald.

Hvordan gør vi det?Brøndby Kommune vil samarbejde med I/S Vestforbrænding om følgende projekter:

1. Farligt affald fra husholdninger: Afklare potentiale og målgruppe for farligt hushold-ningsaffald, udarbejde information til bor-gerne og - afhængigt af projektets resultater - indgå i et samarbejde om en større fælles kampagne om farligt affald i husholdninger i Vestforbrænding-regi.

2. PCB-holdigt byggeaffald: Afklare potentiale og målgruppe for at indsamle PCB-holdigt byggeaffald i Brøndby, lave en handlingsplan for hvordan en korrekt håndtering af PCB sik-res ved nedrivningsprojekter, hvor PCB typisk forekommer samt gennemføre en informati-onsindsats.

3. Klinisk risikoaffald: Afklare potentiale og mål-gruppe for klinisk risikoaffald og gennemføre en informationsindsats.

4. Affald til deponi: Undersøge om der er frak-tioner til deponi, der ved anden behandling i stedet kan genanvendes eller forbrændes og eventuelt følge op på resultaterne med en informationsindsats.

I/S Vestforbrænding fi nansierer forundersøgel-serne og udvikling af materiale og er tovholder på projekterne.

Hvornår gør vi det?Projektet om farligt affald fra husholdninger gennemføres i 2010-2011, projektet om PCB gennemføres i 2012, men de øvrige to projekter gennemføres i 2011-2012.



46 >UDKAST<

23: Genanvendelse nytter! - information og dialog om effekten af genanvendelse


Hvad er baggrunden?Der eksisterer en række sejlivede myter, der i dag udgør en barriere for forbedret affalds-sortering blandt borgere. Det er myter som f.eks., at affaldet efter genbrugsstationens luk-ketid sammenblandes og køres til forbrænding. Der er derfor behov for at vise borgerne, at deres affaldssortering nytter.

I/S Vestforbrænding har udviklet ”Affaldets vej”, der er webbaserede korte fi lm, der viser affald-ets vej, fra borgerne har sorteret deres affald, til nye produkter opstår af affaldet. Filmene har voksne borgere som målgruppe og skal medvirke til at afl ive myterne. ”Affaldets vej” blev lanceret på genbrugsstationerne, herunder Brøndbys, og i lokale medier i Vestforbrændings opland i 2008.

Hvilke mål har vi?• Vise borgere og virksomheder nytten af

deres affaldssortering og give dem mulighed for at følge med i hvor meget affald, der gen-anvendes i Brøndby.

• Bruge ”Affaldets vej” til at styrke informa-tionen til borgerne om, hvad der sker med affaldet, når det kasseres, og dermed øge motivationen til at sortere korrekt.

Hvordan gør vi det?Vi vil undersøge muligheden for at vise, hvor meget der genanvendes af udvalgte fraktioner på en synlig måde på genbrugsstationen og gennem løbende info i lokalaviserne og på Brøndby Kommunes hjemmeside.

Vi ønsker desuden at anvende ”Affaldets vej” til at understøtte den løbende dialog med borger-ne. Gennem at udbrede kendskabet til fi lmene i alle relevante sammenhænge, vil vi udfordre borgernes myter om affald og skabe forståelse for sammenhængen mellem forbrug og affald samt vise, at affald kan ses som ressourcer.

Hvornår gør vi det?Vi undersøger og eventuelt gennemfører infor-mation om, at genanvendelse nytter i 2010 og anvender ”Affaldets vej” løbende i den fremad-rettede dialog om affaldshåndtering med kom-munens borgere.


>UDKAST< 47

24: Undersøgelse af behov for indsats om henkastet affald

Hvad er baggrunden?Regeringen har valgt at have henkastning af affald som et af indsatsområderne for Affalds-strategi 2009-2012. Affald, der smides i byer og i naturen, er et stort problem på landsplan. I Danmarks Naturfredningsforenings årlige kampagne om affaldsindsamling blev der i 2008 indsamlet 190 tons affald heriblandt 155.000 dåser fra naturområder og langs vejene. I Brøndby alene blev der samlet 733 kg. affald og 602 dåser.

Hvilke mål har vi?• Nedbringe mængden af henkastet affald,

såfremt det skønnes at være et problem i Brøndby Kommune.

Hvordan gør vi det?Vi vil undersøge omfanget af problemet med henkastning af affald i Brøndby. Afhængig af resultatet vil vi gennemføre en informationsind-sats for at nedbringe mængden af affald, der smides i naturen og langs vejene.

Hvornår gør vi det?Undersøgelsen og eventuel informationsindsats gennemføres i 2011.



48 UDKAST

Sylvester H

vid &

Co

. Nr. 1

87

29

ww

w.sh

c.dk

Brøndby KommunePark Allé 1602605 Brøndby

Telefon 43 28 24 [email protected]

Affaldsplan 2009-2012 - Udkast

Documents