Væksthuset - udkast

CiTyBee

Vksthuset dyrker det lokale - Byudvikling, der vokser ud af og styrker lokalsamfundet

IntroduktionVksthuset er et 3 rigt forlb hvor en gartner dyrker det lokale og skaber en byudvikling som vokser ud af og styrker lokalsamfundet.

Forlbet gr fra det bne og lyttende over en konstruktiv dialog til lokal aktion eller knop-skydninger.

Der lgges vgt p en mere organisk og lokalt forankret projektudvikling, der tager afst i en lokal tilstedevrelse for derigennem at etablere en organisation og strategi.

Mlet er at udvikle en kultur omkring flles skaber, hvor levedygtige nye organisationer og initiativer forbliver nr Vksthuset er vk igen.

BaggrundVksthuset er en bearbejdning af et forlb i Hedehusene i 2012, Hvor CiTyBee kortlagde byens industrikulturarv. Her blev der afprvet en rkke metoder, der siden er blevet evalueret og udviklet sammen med borgere fra Hede-husene. Alle fotos i denne projektbeskrivelse er fra forlbet i 2012 - 13.

CiTyBee er en knopskydning fra netvrket Supertanker, der siden 2003 har arbejdet med en mere organisk og konkret byudvikling. Dette ledte bl.a. til arbejdet med en Helhedsplan for Charlottekvarteret i 2007 og vi har arbejdet med lokalsamfundet i Hedehusene lige siden.

Om metodenVksthuset er et dialogisk rum hvor byud-viklingen gres mere konkret og nrvrende for mennesker, der o!e foretrkker aktion fremfor abstraktion. Vi kombinerer rumlige, kvalitative og kvantiative metoder for at gre dialogen om byens rum gres mere rumlig.

Det dialogiske rum er bde et fysisk rum med plads til eksperimenter og et rum, hvor der er hjt til lo!et og plads til mange holdninger og mange mder at udtrykke sig p. Det er rum med mulighed for krydsbestvning og udvikling af nye ideer, flleskaber og initia-tiver. Vi kalder det Flles Skaber

Langt de "este samtaler, mder og byggede eksperimenter foregr i byens rum. Isr kan det dialogiske rum udvikle sig der, hvor der er plads til at stte sit prg og komme til orde: De uformelle rum eller byens brakzoner.

Vksthusets Dialogiske rum er en vekselvirkn-ing mellem dette uformelle rum og de formelle rum, som minder om den traditionelle form for byplanlgning. Dette formelle rum er bde frdigt og funktionelt men lgger op til nye tilfjelser, nye historier og bner dermed op for et nyt dialogisk rum.

Vksthuset kan bidrage til en byudvikling, der har mere sjl og som styrker lokalsamfundet.

IndholdKort introduktion 2Baggrund 2Overordnet om metoden 2 Tidsplan - Overordnet forlb 4Strategi og evaluering 6Organisation og Finansiering 8Forlb - Historier 10Forlb - Dialog 12Forlb - Knopskydninger 14Skole og Mediehus 16Kultur omkring flles - skaber 18

Dialogisk rum

Formelle rum

Uformelle rum

CiTyBee Proces Tid og Rum

Fase 1: Historier Fase 2: Dialoger - Gaature Fase 3: Knopskydninger/Aktion

Vksthuset er et 3 rigt forlb som hvert r gennemgr det taktiske forlb fra Historier over Dialog til Knopskydninger/Aktioner. Se mere om disse tre faser p side 10 til 16.

Det frste r er fokuseret p at udforske og mde lokalsamfundet. Dette gres isr ved at vre synligt tilstede og lytte til folks historier. Fra starten af vil der udgives et lokalblad, der sammen med andre former for kommunikation skaber synlighed og gennemsigtighed.

Den frste Historierfase vil ogs have en mere projektteknisk funk-tion ved at danne grundlaget for udviklingen af organisationen og en strategi for Vksthuset. Se mere om dette p de flgende sider.

Det frste r vil have mange synlige og hurtige eksperimenter, der er med til at konkretisere dialogen om udviklingen af lokalsamfundet. Det andet r vil hre folks historier og deres syn p de forandringer de oplever. Historiefasen bliver derfor ogs brugt til at evaluere og ud-vikle strategien.

Andet r vil arbejde med strre prototyper eller afprvninger af ideer i 1 : 1, der sammen med strre fllesarrangemmenter vil bidrage til at skabe det dialogiske rum der er grundmetoden i Vksthuset.

Tredie r vil igen bruge historiefasen til at evaluere og udvikle forlbet yderligere. Her er der fokus p at skabe levedygtige organisationer og mere varige aktioner, der kan fortstte e!er Vksthusets forlb.

Tredie r vil opsummere og formidle resultaterne af forlbet gennem f.eks. en udstilling og festival.

Overordnet forlob

Organisation og strategi - Eksperimenter og synlighed

Udvikling - Protyper og dialog

Forankring - Initiativer og organisation

Etablering af minimal lokal organisationKontakt til lokale netvrk

ForberedelserOrganisatorisk udvikling

Ansttelse af "Gartner" - projektleder

Udvikling af Strategi - valg af indikatorerBaseline - Lokal status

Historier - kortlgning af lokale ressourcerDialog - diskussion af ml og midler

Knopskydninger - Frste mindre eksperimenter

Forberedelser - Kontakt til nationale netvrkHistorier - Indikatorer som temaer

Dialog - Justere mlstninger

Knopskydninger - strre og synlige prototyper

Forberedelser - Kontakt til internationale nationale netvrkHistorier - Indikatorer og forankring som temaer

Dialog - Strategi for forankring

Knopskydninger - Mere permanente og forankrede projekterOpsummering - Fedstival/konference og rapport

2014 20162015

Mnedligt lokalblad

Udforskning

AktionerRessourcer

Mal

AktionerRessourcer

Historier Dialog Aktion

Mal

Vksthuset bygger videre p og styrker lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt, at begynde med at lytte og involvere lokalsam-fundet fremfor at have en frdig strategi og en rkke fastlagte succeskriterer. Vksthuset lgger ud med dette taktiske forlb for dere!er at udvikle en strategi baseret p en grundig for-stelse for lokalsamfundet.

Den frste lyttende og opsgende fase i forlbet, og de mange historier om lokale drmme, behov og interesser er udgang-spunktet for dialogfasen. En del af denne fase struktureres s dialogen ogs bruges til at udvikle en strategi for Vksthuset.

Historierne kan ses som en kortlgning af ressourcer som mennesker, der vil engagere sig lokalt eller konkrete ressourcer i form af materialer eller midler. Ressourcerne danner den ene del af den strategiske trekant

Historierne vil ogs handle om de lokale problemer, der naturligt danner afst for en dialog om mlet for Vksthuset. Disse ml udgr den anden del af Strategitrekanten.

O!e vil folk ogs komme med en god id til en aktion og her fungerer Strategitrekanten som en mde at regne baglns for at se hvordan aktioner, ml og ressourcer hnger sammen.

Forlbet evalueres ud fra indikatorerne, baseret p de delml, man er kommet frem til i udviklingen af strategien. De flgen-de rs Historiefaser bliver derfor brugt til at mle om foran-dringerne, som mlene forudstter rent faktisk sker.

Strategi, Taktik og Evaluering

Evaluering

Strategi

Styrke lokalsamfundet

Strre synlighedLokalt ejerskab

Lytte og formidle historer

Konstruktiv dialogIldsjle

Materialer

Lokale virksomheder

Pulje til her og nu projekter

Gartner - projektleder

Knopskydninger - lokale initiativer

AktionerRessourcer

MalVejen til malet Malinger

Kendskab til samarbejdsmetoderKultur omkring flles - skaber

Viden om projektpraktik

Uformelle rum

Baseret p de mange historier - drmme, behov og interesser dannes der et billede af lokale problemer og overordnede ml.

En strategi for at n dette ml kan ses som en kde af rsager og virkninger. Til hjre er det strategien for Vksthuset som er bruget som eksempel

De mere overordnede ml - ndret adfrd eller nye kompetencer - mles som kvalita-tive forandringer. De lyttende Historiefaser bruges til at undersge folks oplevelse af disse lokale forandringer.

Kvantitative ml ersucceskriterier for de ting der kan mles og vejes.

Organisation Som det er tilfldet med udviklingen af strat-egien s udvikles organisationen ogs udfra det taktiske forlb: De tre faser fra Historier over Dialog til Knopskydninger.

Isr den frst fase, hvor der lyttes til lokale historier bruges til at mde og involvere lokale borgere.

Den lokale forening, der er ansvarlig for gennemfrelsen af Vksthuset, skal sledes involvere andre end tordenskjolds soldater - borgere, der ikke ndvendigvis plejer at en-gagere sig lokalt.

Finansiering

Finansieringen af Vksthuset skal frst og fremmest foreg p en mde, der sikrer lokal ind"ydelse. Hvilket vil fre til et strre lokalt engagement.

Det vil betyde at Vksthuset vil fungerer med en strre grad af armslngde end det o!e er tilfldet med tilsvarende projekter som Hel-hedsplaner, omrdel! eller nye byudvikling-sprojekter.

C

C

C

C

G

G

G

CiTyBee fungerer som igangstter og etablerer en minimal lokal forening, der bestr af reprsentanter for 3 - 4 lokale foreninger

CiTyBee anstter et antal gartner elever der er med i den frste Historie Fase. Udover at lytte til lokale historier omfatter denne fase ogs en organisatorisk udvikling. Den oprindelige forening suppleres med lokale borgere og deres frste opgave er at vlge en af gartnereleverne som leder af Vksthuset.

Gartneren leder nu forlbet med sparring fra CiTyBee. Frste opgave er i forbindelse med Dialogfasen, at udvikle en strategi baseret p de mange historier - drmme, behov og interesser.

CiTyBee deltager i de e!erflgende 2 r som en del af den rlige evaluering, der frer til justeringer af Strategien.

Det langsigtede ml for Vksthuset er at skabe levedygtige initia-tiver og udvikle en kultur omkring flles - skaber. P den mde styrker Vksthuset lokalsamfundet p lang sigt.

Historier

Ml og metode

Historie fasen handler om at lytte til folks historier i og om byen. Denne mere opsgende metode gr det muligt, at mde folk som ellers ikke ville engagere sig lokalt eller opdage over-sete ressourcer, der p forskellig vis kan blive nyttige i det videre forlb.

Den opsgende metode kan sammenlignes med udgravninger hvor sm fr, der ellers har lig-get for langt under jordens over"ade pludselig kommer op og fr mulighed for at spire.

Det viser sig o!e, at det uplanlagte mde og den fysiske tilstedevrelse giver nogle historier, der rummer "ere detaljer og er mere personlige.

Ved at vre tilstede p gader, veje og pladser har man mulighed for at mde folk i jen-hjde p en anerkendende mde og bedre f folk til at involvere sig e!erflgende.

Vrktjer

1 : 1 kortlgning af lokale fortllinger. Vi tag-er rundt med et gadekkken s vi ogs kan byde folk p noget at drikke eller spise. Lbende skriver vi stikord p gadewhiteboards, som sttes op p stedet for at gre historierne syn-lige og en del af de e!erflgende fortllinger.

P et mnedligt marked fungerer et historie-kort lidt p samme mde. Her kan folk pege p kortet og fortlle deres historier, . Sm labels

med stikord klbes op lbende og dokumen-terer sledes historierne. Dette giver en mere social fortlling, hvor folk supplerer eller mod-siger andres historier.

Historierne bliver dokumenteret p video, der siden bliver brugt enten i redigeret form, der lgges p nettet eller transkriberet, s de indgr i f.eks. det mnedlige lokalblad. Se eksem-pler p sm videoklip her: http://vimeo.com/user11620242/albums

Drmmespor. 3. klasser p lokale skoler sendes rundt i nromrdet for at kortlgge deres historier og syn p stederne. Disse historier kan siden udvikles til ogs at handle om brnenes drmme og ideer.

Denne aldersgruppe er en god mde at skabe en kontakt til en gruppe af forldre, som o!e har for travlt til at engagere sig lokalt.

Usynlige stier. Unge fra lokale klubber ud-forsker deres steder i byen for bde at skrpe opmrksomheden omkring deres rum og for at de kan fortlle deres historier gennem f.eks. guidede ture med de unge som guider.

Brugen af et digitalt kortlgningsvrktj (der er baseret p sociale medier - se side 16) og QR koder gr disse historier synlige og interaktive i det o#entlige rum.

Dialog

Ml og metoder

Det vigtigste udgangspunkt for en konstruktiv dialog er at alle parter bliver hrt og fler sig respekteret. Den forudgende Historiefase har hrt og dokumenteret de mange historier

Dialogfasen har som ml at f alle disse histo-rier - drmme, behov og interesser til bde at danne mnstre, der peger p muligheder men isr, at skabe en konstruktiv atmosfre hvor modsatrettede interesser gres synlige og gr fra at vre kon"iktstof til at forskellighederne kan krydsbefrugte hinanden.

Den overordnede metode er som nvnt i indledningen af gre dialogen mere konkret og rumlig. Det skal forsts helt bogstaveligt sdan at nr det viser sig, at srlige steder i byen rum-mer enten oversete potentialer eller kon"ikter s a$oldes borgermder eller byture p disse steder.

Borgermder fr f.eks. unge til at holde sig langt vk og dette er bde en demokratisk udfordring og et potentiale som slet ikke bruges godt nok. I mange tilflde er det muligt at at engagere disse og andre mlgrupper ved at gre dialogen mere konkret og rumlig.

Vrktjer

Historiekortet med de mange - og o!e modsa-trettede - historier om steder i byen bruges som en mde at visualisere de forskellige interesser s man som udgangspunkt ikke skaber en forventning om enighed, men tager mangfol-dighed og uenighed som et grundviklr for dialogen.

Historiekortet (og det digitale kortvrktj - se side 16) kan dere!er bruges til at skabe en lokal dagsorden ved at udvlge og fremhve temaer og steder, som har strre betydning end andre. Til hjre ses dette gjort med bl prikker som indikatorer for hvilke udsagn, der er vigtigst.

Borgermder hvor det frste a$oldes p overgangen til dialogfasen og fungerer som en a%laring af en lokal dagsorden og dermed en afslutning p den mere bne og udforskende historie fase.

Det andet borgermder ligger i afslutningen af dialogfasen, hvor den gode dialog lgger op til nye knopskydninger. Det sidste borgermde fokuserer derfor p at koble de gode ideer med nye flleskaber, som kan fre ideerne ud i livet.

Prototyper eller byggede eksperimenter som er med til at konkretisere dialogen og f.eks. give et frste bud p hvordan en have kan omdannes til en legeplads eller lokal park. Disse eksperi-menter i 1 : 1 skal ses om et supplement til de mere abstrakte planer og tegninger som mange har svrt ved at forholde sig til.

Gture hvor dialogen tages ud i byens rum. Temaer og steder fra det frste borgermde bruges som udgangspunkt til at vlge ruter og historiefortllere. Det er vigtigt at disse gture annonceres lokalt for at folk med "ere histo-rier dukker op og er med til at skabe en flles fortlling undervejs.

Knopskydninger

Ml og metoder

Knopskydninger vokser ud af og styrker loka-lsamfundet. Mlet for denne fase er at skabe en positiv forandring ved at sttte lokale med udvikling af ideer og realiseringen af disse.

Vksthuset skal balancere mellem nsket om at skabe hurtige resultater og behovet for at initiativerne har tid til at danne sit eget rodnet, der gr dem lokalt forankrede og dermed er levedygtige p sigt uden Vksthuset.

Disse knopskydninger er i sig selv vokset ud af noget eksisterende - deraf navnet knopskyd-ninger - og p samme mde skal de selv vre bne overfor at danne nye knopskydninger.

Et eksempel p dette er de skilte p Hedehusene Station, der er knopskydninger fra forlbet i 2012. Allerede mens de frdige skilte var ved at blive sat op kom mennesker med forslag til et nyt stort skilt som supplerede dem, der allerede var sat op.

Vrktjer

Katalysere og udvikle ideer, hvor Gartneren kan trkke p et lokalt netvrk og sammen-stte de rette mennsker eller komme med forslag til inddragelse af lokale ressourcer.

Projektudvikling hvor der udarbejdes tid-splaner, budgetter, tegninger m.m. s ideerne kan formidles til f.eks. fonde eller samarbejd-spartnere.

Lokal ombudsmand hvor sttten kan ogs best i at konkretisere og formidle en projektid overfor o#entlige myndigheder for at de kan opn sttte eller ndvendige godkendelser.

Her og nu pulje med midler til mindre og hurtige initiativer. For at disse initiativer sikrer en lokal forankring arbejdes der med forskellige former for sttte, der omfatter mikroln, med-&nansiering, crowdsourcing - det der tidligere hed indsamlinger.

Skole og mediehus for lokalsamfundet

Vksthusets Dialogiske rum suppleres af en mere aktiv udveksling af de mange historier og lokal viden.Vksthuset rummer derfor ogs et hyperlokalt mediehus og en skole.

Mediehuset kan naturligvis ikke at sammen-lignes med Politiken eller Berlingske, men det hyperlokale mediehus bruger ogs en rkke platforme for at kunne involvere s mange for-skellige mennesker som muligt.vSom det fremgr af tidsplanen s vil et mn-edligt lokalblad vre et synligt og hndgribeligt eksempel p et medie, der bde vil publicere forlbets mange historier, aktuelle nyheder og information om aktiviteterne i Vksthuset.

Lokalbladet vil sammen med Flyers og Plakater vre en del af byens rum og distributionen kunne foreg i samarbejde med byens han-dlende. Hvis det er muligt kan dette blive et levedygtigt lokalblad ved at det bliver helt eller delvist &nansieret gennem annoncer.

Spor i byen vil vre sm skilte med stikord og QR koder, som gr folk i stand til at opleve fortllinger i form af f.eks. sm videoklips p stederne i byen.

QR koderne vil ogs lede ind til det digitale ko-rtlgningsvrktj - se modsatte side - som vil fungere som en database for de mange historier og dialogen omkring disse, der samles ind i forlbet for vksthuset.

Det digitale kort gr det hurtigt at fornemme hvilke temaer og steder som har betydning i byen. Kortets underliggende funktionalitet er baseret p brugen af Twitter s alle historier og de a#dte dialoger ogs har et liv i de sociale medier. Kortet er webbaseret, som betyder, at det fungerer uden brug af en srlig app og p alle platforme: mobil, tablets og PC.

Skolen i Vksthuset bestr bde i samarbejdet med de lokale skoler og ungdomsklubber, men bygger ogs videre p de positive erfaringer med at involvere studerende i arbejdet med lokalsamfundet.

Et eksempel p dette er de RUC studerende som poducerede en Flyer for deres o#entlige arrangement p Stationen i e!erret 2012 med mottoet Fra ventesal til vksthus. Mottoet blev positivt modtaget at lokale borgere og det har ledt til navnetVksthuset

Vksthuset har etableret samarbejder med CBS, Skov og Landskab (tidligere Landbohjskolen) og RUC. Det betyder at Vksthuset vil f tilfrt bde nye ideer og friske jne fra studerende i en rkke relevante studier: Urbant design, Socialt entreprenrskab og Digital kommunikation.

For at supplere de mere teoretiske uddannelser vil vi involvere en rkke praktiske uddannelser som byggefagene, kokke m.". Flles for alle de studerende er, at de fr et mere virkelighed-snrt studieforlb og mrker, at de bidrager positivt til et lokalsamfund.

GennemkrselsbyMan hilser p hinanden

Spncom haven

BiblioteketLevende historier

Spor i landskabet

Forurening og knopskydningerEn menneskealder i grusgraven

velokaler

36 guldmedaljer

Plads til alle

Fars gummiged

Porten til Spncom

Teglproduktion

En engageret familieByens (handels)liv

Dyre huslejer

Byens pulsLukkede butikker

Dd efter lukketid

Bagside

CiTyBee

Search

Layer

Byens (Handels)liv har set bedre tider. Her er for mange tomme butikker

Plads til alle p Mejerivej lb man ud og ind hos hinanden.

Historier i og om Hedehusene