Kapitel 4: Tekstur 1 4 Tekstur Definition Ved tekstur "henviser vi metaforisk til en genstands overfladekvalitet eller "kornethed" og den særlige taktile fornemmelse som teksturen skaber visuelt. Fænomenet har en synæstetisk oprindelse" (Groupe my 1992, 70). Man kan også give en mere nøgtern definition af teksturen "et synsindtryks tekstur er dets mikrotopografi, der dannes af gentagelsen af elementerne. Udtrykket mikrotopografi implicerer, at man præciserer elementernes natur og reglerne for deres gentagelse: man kan således tale om en kornet, en glat, en hakket, en changerende, en blank og en "hanefjedsmønstret" overflade" (Groupe my 1992. 70 - 71). Når vi taler om billeder, har ”tekstur” egentlig tre eller fire anvendelsesområder: De gengivne genstande har tekstur, papiret eller lærredet har en tekstur, farvelægninge har en tekstur og endelig kan man se tekstur som et abstrakt mønster Stoflighed vs. tekstur. Teksturtyper Det er vigtigt at slå fast, at vi opfatter den taktile fornemmelse eller sansning alene med blikket. Vi kan se, hvordan noget er at røre ved. Genstandenes tekstur i den virkelige verden er det vi ofte kalder deres stoflighed, altså en perceptionskvalitet Men ser vi på Mygruppens definitioner er det oplagt at ”tekstur” har et bredere anvendelsesområde, ”tekstur” er et bredere begreb end stoflighed. Tekstur omfatter alle mulige former for mikromønstre i overfladen (både på figur og grund). Stofligheden er en perceptionskvalitet der på billedet gengives som tekstur. I og med at tekstur er en mikrotopologisk størrelse er det muligt at reducere hvad som helst til tekstur. På fodboldbilleder hvor der fokuseres på en spiller(gruppe) er det almindeligt at tilskuerne fremtræder som en uskarp og indistinkt masse. Tilskuerne er reduceret til en flade med en blød tekstur, der intet har at gøre med personernes oprindelige stoflighed. I Leni Riefenstahls berømt/berygtede film Triumph des Willens er masserne ofte reduceret til tekstur Et hvilket som helst underlag, papir, lærred, træ, en stenflade har en tekstur. Papir kan være glittet, det kan være grynet med store ujævnheder, og det kan være almindeligt maskinpapir, som hverken er blankt og glat. De to førstnævnte ekstremer er især brugbare ved højæstetiske publikationer der lægger vægten på at underlagets specifikke teksturkvaliteter kan indgå med de andre typer af tekstur. Man bruger heller ikke den samme slags papir til akvarel som til pastelbilleder. Det skyldes dels at farverne fæstnes til papiret på vidt forskellig måde i de to teknikker, men det skyldes også at papirets tekstur skal indgå med farvens egen tekstur på forskellig vis Farven eller trykket kan ligeledes give en vis form for stofligt mærke til billedet. Oliemaleriet har mange varianter: Hollænderen Frans Hals brede penselstrøg, de tidlige flamske maleres glatte teknik (der stort set skjulte penselstrøgene), impreessionisternes meget tydelige penselstrøg og Carl Blochs slikkede malerier i kapellet i slotskirken på Frederiksborg. Oliemaling er tung og relief, akvarel er transparent og har ingen ”krop”.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Kapitel 4: Tekstur 1
4 Tekstur
DefinitionVed tekstur "henviser vi metaforisk til en genstands overfladekvalitet eller "kornethed"og den særlige taktile fornemmelse som teksturen skaber visuelt. Fænomenet har ensynæstetisk oprindelse" (Groupe my 1992, 70). Man kan også give en mere nøgterndefinition af teksturen "et synsindtryks tekstur er dets mikrotopografi, der dannes afgentagelsen af elementerne. Udtrykket mikrotopografi implicerer, at man præcisererelementernes natur og reglerne for deres gentagelse: man kan således tale om en kornet,en glat, en hakket, en changerende, en blank og en "hanefjedsmønstret" overflade"(Groupe my 1992. 70 - 71).Når vi taler om billeder, har ”tekstur” egentlig tre eller fire anvendelsesområder: Degengivne genstande har tekstur, papiret eller lærredet har en tekstur, farvelægninge haren tekstur og endelig kan man se tekstur som et abstrakt mønster
Stoflighed vs. tekstur. TeksturtyperDet er vigtigt at slå fast, at vi opfatter den taktile fornemmelse eller sansning alene medblikket. Vi kan se, hvordan noget er at røre ved. Genstandenes tekstur i den virkeligeverden er det vi ofte kalder deres stoflighed, altså en perceptionskvalitetMen ser vi på Mygruppens definitioner er det oplagt at ”tekstur” har et bredereanvendelsesområde, ”tekstur” er et bredere begreb end stoflighed. Tekstur omfatter allemulige former for mikromønstre i overfladen (både på figur og grund). Stofligheden eren perceptionskvalitet der på billedet gengives som tekstur. I og med at tekstur er enmikrotopologisk størrelse er det muligt at reducere hvad som helst til tekstur. Påfodboldbilleder hvor der fokuseres på en spiller(gruppe) er det almindeligt at tilskuernefremtræder som en uskarp og indistinkt masse. Tilskuerne er reduceret til en flade meden blød tekstur, der intet har at gøre med personernes oprindelige stoflighed. I LeniRiefenstahls berømt/berygtede film Triumph des Willens er masserne ofte reduceret tilteksturEt hvilket som helst underlag, papir, lærred, træ, en stenflade har en tekstur. Papir kanvære glittet, det kan være grynet med store ujævnheder, og det kan være almindeligtmaskinpapir, som hverken er blankt og glat. De to førstnævnte ekstremer er isærbrugbare ved højæstetiske publikationer der lægger vægten på at underlagets specifikketeksturkvaliteter kan indgå med de andre typer af tekstur. Man bruger heller ikke densamme slags papir til akvarel som til pastelbilleder. Det skyldes dels at farverne fæstnestil papiret på vidt forskellig måde i de to teknikker, men det skyldes også at papiretstekstur skal indgå med farvens egen tekstur på forskellig visFarven eller trykket kan ligeledes give en vis form for stofligt mærke til billedet.Oliemaleriet har mange varianter: Hollænderen Frans Hals brede penselstrøg, de tidligeflamske maleres glatte teknik (der stort set skjulte penselstrøgene), impreessionisternesmeget tydelige penselstrøg og Carl Blochs slikkede malerier i kapellet i slotskirken påFrederiksborg. Oliemaling er tung og relief, akvarel er transparent og har ingen ”krop”.
Kapitel 4: Tekstur 2
Der er også en teksturforskel mellem de forskellige former for grafik: Kobberstik,radering, træsnit og linoleumssnit..Stieglitz berømte tidsskrift Camera Work (1903 – 1917) offentliggjorde en stribe afgeniale fotografier der nok byggede på de fotograferede objekters stoflighed, men som ihøj grad også byggede på forskellige fotografiske reproduktionsteknikkers teksturer.Den afbildede genstands tekstur er klart den vigtigste for de massekommunikativebilleder, men det skal slås fast, at alle tre former for stoflighed spiller en rolle forreklamefoldere, mens det kun er det gengivne stoflighed, der spiller en rolle for presse-eller dokumentarfotoet. Generelt kan man sige, at stofligheden i dag spiller en stadigstørre rolle sammen med farven. Jo intimere parfumereklamen er, jo større chance er derfor at stofligheden spiller en rolle.Cartier Bressons fotografier udnytter lys og tekstur i usædvanlig grad. Teksturen hosCartier er dels en prægnant brug af genstandes og fladers stoflighed, dels en reduktion afelementerne til så små størrelser at de bliver teksturer.Endelig kan teksturer opfattes som mønstre: abstrakte eller naturefterlignende: Mac'ensdektop f.eks. Det er hvad man kan se hvis man går ind i photoshops forskellige teksturerog andre effekterPrincipielt kan hvad som helst laves til tekstur, man behøver ikke at gå i gang medphotoshops varianter af penselstrøg, farvetyper, teksturer under filtermenuen.
Fig. 1: Relieffigurerne til venstre kombineret til en sammenhængende overflade, menstadig uden at den giver en fælles taktil fornemmelse.
Kapitel 4: Tekstur 3
Fig. 2 Relieffigurerne er nu reduceret så meget i størrelse at vi får en tekstur som minderom møbelstof. Lidt groft stof, men næppe ubehageligt at røre ved.
Fig. 3: Simple stregtegninger og båndsalat af ståltrådVi behøver altså ikke at bruge en teknisk-mekanisk procedure: Man kan selveksperimentere ved at gå ud fra nogle enkle streger og så reproducere dem til det punkthvor de perciperes som tekstur. Men selvfølgelig kan man altid gribe tilteksturmenuerne.
Kapitel 4: Tekstur 4
Fig. 4: Variationer over bånsalaten i photoshop
Tekstur/stoflighed spiller ikke nogen stor rolle i faglitteraturen. Her dominerer farven.Tekstur opfattes som noget givet. Lyset hos Rembrandt er beskrevet om og om igen, menteksturen i hans billeder omtales ikke som tekstur, men som maleteknik. Der var enenorm forskel i teksturene mellem den spanske maler Goyas (1746-1828) tidlige og hanssene billeder – Men Goyas teksturbrug hører ikke til det bedst beskrevne i kunsthistorien.
Skal vi vide noget om tekstur, må vi gå til hands on bøgerne for at finde en gennemgangaf de forskellige former for tekstur ridset op her. Her skal nævnes to:Cathy Johnsons ”Creating Textures in Watercolor” a guide to painting 83 textures fromgrass to glass to tree bark to fur” er et eksempel herpå. Det er klart at stofligheden er icentrum - Johnson er dygtig til at gengive de 83 teksturer, men for at opnå disseteksturer må læseren/brugeren igennem bogens første kapitel ”Paper Surfaces”, sombegynder med flg. linie: ”It’s hard to believe that the surface you choose can have suchan effect on the texture you are depicting”. Derefter følger en rækker eksempler på”paper-induced” teksturer.Kapitel to handler om selve farvepålægningens teknik, hvilke teksturer er mulige der?Johnson taler direkte om tricks til at ændre den simple farvepålægning: Drysse salt på,skrabe, bruge en svamp, oversprøjtning. I alle tilfælde handler det om at ændrefarvelaget.
Johnson kan næsten minde om de kinesiske malebøgers anvisninger på hvordan man viaforskellige former for penselstrøg skaber forskellige effekter. ”Malebogen frasennepskornshaven” nævner en række mønstre for penselstrøg, hver har et navn – ogderes anvendelsesområde. F.eks. penselstrøg hugget med en stor økse, penselstrøg som
Kapitel 4: Tekstur 5
hampefibre (flere varianter!), penselstrøg som årene i et lotusblad, ”Sennepskornshaven”har 12 hovedvarianter af penselstrøg..
Vist havde man da kendt til teknikker for farvepålægningen og de effekter den gav ligesiden tempera- og især olie maleriet dukkede op, men det blev aldrig betragtet under ensamlet forståelse af at skabe en overflade eller efterligne tingenes overflade.. En samletforståelse dukker egentlig først op med impressionisternes radikale brud med tidligereepokers maleteknik.
I dag er teksturbegrebet for alvor kommet ind i billedproduktionen pga. computerensrolle ved skabelse eller efterbehandling af billeder. Især efter at det havde vist sig muligtret tidligt i computerens historie at generere teksturer ved pixelmønstre. Men denvigtigste grund til at teksturen nu endelig dukker op i faglitteraturen hænger sammenmed konstruktionen af 3D billeder, hvor genstandene først modelleres, hvorefter derlægges tekstur på.
Related Documents
