This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Som strømforsyningssystem kan defineres alle generatorer, transformere med adskilte viklinger, UPS- anlæg, konvertere, invertere (vekselrettere) ensrettere med galvanisk adskillelse og batterier, uanset spændingsniveauer.
Systemjordinger udtrykker, hvordan strømforsyningssystemer er forbundet til jord, det første bogstav i koden, samt i Afsnit 6., hvorledes de udsatte dele i den forsynede installation er jordforbundet jf. 312.2, betegnet med det andet bogstav i koden. T- forbundet direkte til jord, eller N- forbundet direkte til systemjorden med elektrisk leder; PE eller PEN, (PE kan mange steder være
forbundet til jord)
Normative definitioner!
En eller flerfaset
Tr.
Direkte jordforbundet ”T”
En eller flerfaset
Tr.
Z Ikke direkte jordforbundet ”I”
Normalt udføres systemjorden ”jordforbindelsen” så ”tæt” på forsyningen som muligt, men det er ikke et krav.
Systemjordingen benævnes i de danske oversættelser i Afsnit 2 og Afsnit 6 som ”Driftsjord”, selv om de definitionsmæssigt betegnes Systemjording. Dette kan give anledning til misforståelser!
I DS/EN 50122-1 Jernbaneanvendelser, har man oversat ”Traction system
earthing” til; Banebeskyttelsesjording? Kan også forvirre lidt!
Normative definitioner!
I princippet vil systemjorden altid være en del af beskyttelses-kredsen, og kan tillige være beskyttelsesjord for mange forskellige strømforsyningssystemer, når betingelserne for fællesjord er overholdt,Men det primære er, at det betegner, hvordan strømforsyningssystemet
er forbundet til jord!
Inden for den sammen installation eller et afgrænset område, kan der være mange og forskellige strømforsyningssystemer og dermed mange systemjordinger, vigtigt er at disse er forbundet sammen til et fælles jordings- og udligningssystem af hensyn til berøringsfare, EMC/ overspændingsbeskyttelse og den generelle driftssikkerhed!
Normerne forholder sig ikke til hvilke systemjordinger der er den bedste for en given applikation, her må man søge hjælp andet sted, f.eks. i tekniske rapporter eller
Jord, jordingsanlæg, jordforbindelse eller blot ”jording”, har gennem tiderne været genstand for megen diskussion og interesse, helt fra opfindelsen af lynaflederanlæg for mere end 200 år siden, gennem udvikling af elforsyningen og elektroniske styringer og til den moderne IT-kommunikation i dag.
Grunden til dette er, at jorden som klode kan betragtes som én enorm elektrisk ”leder”, og da mennesker, dyr huse og elektriske installationer har mere eller mindre kontakt med denne ”leder”, vil de også være udsatte, hvis de kommer i kontakt med et elektrisk potentiale der er forskelligt fra dette ”jordpotentiale”.
Derfor er ”jordforbindelsen” sammen med udligningsforbindelsen en vigtig del af ”el” beskyttelsen af sikkerhedsgrunde!
I beregningerne af overgangsmodstanden er det overvejende den specifikke modstand ρ og elektrodens udstrækning som dybde, længde, diameter (maskejord) og volumen (fundamentsjord), der har betydning.
Derfor er de tilpassede formler (Faustformler) tilstrækkelig for daglig brug.
Fordele: Pladsbesparende og effektiv med aftagendespecifik modstand i dybden, påvirker kun potentialet ien relativ afstand (ca. 20 – 30 m) uafh. af temp..Ulemper: Kræver specialværktøj, kan ”brydes” i dybdenog kun effektiv over for HF i en relativ dybde (lyn).
Båndjord/vandret elektrode:
Fordele: Er let at etablere sammen med udgravninger, giver potentialstyring, og gennemgående reduceres jordfejlsreststrømmen.Ulemper: Kan variere med årstiden og temperaturen, og er kun effektiv over for HF i relativ længde.
Fordele: Giver god potentialestyring HS-stationer, og er effektiv over for HF ex. Lyn.Ulemper: Relativ dyr at etablere.
Fundamentsjord:
Fordele: Samme fordele som for maskenet, billig at etablereog korrosionsstabil i fundamentets levetid.Ulemper: Skal planlægges på projekteringsstadiet, ”sådan har vi aldrig gjort før”!!
Formålet med jordforbindelsen er, ved fejl, hvor udsatte og fremmed ledende dele sættes under spænding, at beskytte personer og dyr mod farlige berøringsspændinger.
Beskyttelsen opnås ved en kombination af; begrænsning af berøringsspændingen og afbrydelse af forsyningen inden for en angivet tid i forhold til berøringsspændingen.
Kravene til jordforbindelsen og jordingsanlæg vil afhænge af forsyningssystemet og det anvendte beskyttelsesudstyr.
Kun fejlstrømme der ledes over neutral jord, giver anledning til jordpotentialestigninger i forhold til neutral (fjern) jord.
Det grundlæggende er, at mennesker og dyr ikke må udsættesfor fare, på grund af fejl i de elektriske anlæg, inst. og apparater, som kan medføre elektrisk stød og chokstrøm
Grænserne for de ikke ”strøm begrænsede” spændinger, der ansesfor farlige for mennesker og dyr er fastlagte i IEC 60479, bl. a. på baggrund af omfattende målinger af typiske kropsmodstande
Kravene er differentierede for mennesker og dyr, samt for de omgivelser, de befinder sig i, lige som tiden for påvirkningen har betydning for den risiko, mennesker og dyr udsættes for.
Tidligere var der meget fokus på jordelektrodens effektivitet eller overgangsmodstand til neutral jord, og opfattelsen var at hvis bare den var lav ”nok” var man beskyttet, men det er grundlæggende impedansen og forholdet mellem de jordmodstande der indgår i fejlkredsen og den strøm som forsyningskilden kan generere der er bestemmende for de berøringsspændinger der opstår.
Abstrakt:
R j x Ij ≤≤≤≤ 50 VAC; Ved 2 ΩΩΩΩ overgangsmodstand må største fejlstrøm ikke være over 25 A.
Der er i bestemmelserne i dag ikke angivet krav på specifik, eller max overgangsmodstand for jordelektroder. Undt. er: Generatoranlæg og UPS, nødforsyninger, max 100 Ω?
Bestemmelsernes krav på beskyttelse af sikkerhedsgrunde, som er min lovkrav, har derimod angivet specifikke krav til max berøringsspænding og jordpotentiale stigning som funktion af tiden for afbrydelse.
Derfor skal man kende strømmen der kan optræde ved fejl, sammenholdt med koblingsudstyrets brydekarakteristik, samt den resulterende jordfejlsreststrøm for at kunne fastlægge kravene til jordelektrode og beskyttelsesledere.
Berørings spændingsgrænser generelt for SB Afsnit 6:
Beskyttelse mod direkte berøring:25 V AC rms eller 60 V DC under ”normale” forhold (PELV/SELV)6 V AC rms eller 15 V DC under øvrige forhold (ELV)
Beskyttelse mod indirekte berøring inst ved fejl med varighed > 5 s:50 V AC rms eller 120 V DC som k. b. under normale forhold25 V AC rms eller 60 V DC under særlige forhold (baderum / dyr)
Hvor der ved TN- systemer tillades en udløse tid (fejlvarighed) ≤ 5 s, (hovedstrømskredse og fastmonteret udstyr) skal det sikres at spændingsfaldet fra fejlen tilbage til nærmeste udligning ikke overstiger 50 VAC, hvis dette ikke overholdes skal der udføres supplerende potentialudligning hvor fejlen kan forekomme.
Der er for alle andre anvendelser fastlagt max. udløsetider med reference til de nominelle spændinger; eks. maks. 400 ms ved 230 V og maks. 100 ms ved > 400 V.