-
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
-
Festschri for
Mahew James Driscollon the occasion of his sixtieth birthday
15thMay 2014
Edited bySilvia Hufnagel, Tereza Lansing, Philip Lavender,
J.S. Love, Ragnheiður Mósesdóttir, Beeke Stegmann
Copyright © 2014 by the authors
Published with financial support omNordisk Forskningsinstitut,
Universi of Copenhagen
First edition 15th May 2014
This slightly revised electronic edition is published
onnfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/matthias_saga_digitalis_60/
ISBN 978 87 992447 4 4
Typeset by Florian Grammel
Physical copies bound bySille Bræmer Enke, Natasha Fazlić and
Mette Jakobsen
http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/matthias_saga_digitalis_60/
-
Livet forgår, håndskrifter bestårAnne Mette Hansen
På skrivebordet i Matthews kontor på Nordisk
Forskningsinstitutstår der en metalfigur der forestiller et
kranium. Dette vanitassymbol,som er iøjnefaldende placeret forrest
på bordet foran computer ogstabler af bøger og papirer, kan ifølge
traditionen opfattes som denlærde humanists håndgribelige
påmindelse til sig selv – og til denbesøgende kollega – om livets
forgængelighed og på samme tid enopfordring til at bestræbe sig på
at gøre det godt.
Brugeren af lovhåndskriet AM 79 4to, der stammer a slutnin-gen
af 1500-tallet, har også ha vanitasmotiver inden for
rækkevidde.Forsatsspejlene er nemlig dekoreret med to kolorerede
allegorisketegninger. Håndskriet består af i alt 210 blade og
indeholder enoversættelse til dansk af Kong Magnus Lagabøtes norske
landslov(1274) og senere kongelige forordninger (13.–16. årh.).
Lovteksterneer „skrevet med en smuk Frakturhaand“ og forsynet med
røde initi-aler. En senere hånd har med kursiv udldt flere blade
bag i bogenmed afskrier af danske kongebreve (a 1578–1606), og på
bagsidenaf det sidste blad er der med halvkursiv skrevet nogle
notitser omherredagen i Bergen i 1604. Bogblokken er hæet på tre
dobbeltebindsnore og indbundet i et samtidigt helbind af brunt
skind meddekoration i blindtryk, der er udformet som et spejlbind
dannet aflinjer og stempler. På permerne, som er opbygget af
makulatur, er
-
18 Anne Mette Hansen
der spor eer lukkemekanismen: huller og rester af skindbånd
somhar bundet bindet sammen.1
Bogens første blad rummer et fiktivt våbenskjold, delt på tværs
ito felter og med en skjoldfigur dannet af en bjørn med fiskehale
somunderkrop. Med samme hånd som har indført lovteksten, er
skrevetinitialerne LB og årstallet [15]98. Under skjoldet er der en
påskri pålatin, som tillægges den atheniensiske politiker
Alkibiades (450–404f. Kr.): „Alcibiades sapienter dixit: Si potes
fugere non committas teiudicio“.
Forsatsspejlet foran indeholder en emstilling af rota fortuna,
lyk-kens hjul, i den almindelige middelalderlige udformning hvor en
men-neskefigur afbildes siddende på hjulet og symboliserende fire
stadieri livet, hvilket emgår af de tilhørende påskrier på latin. I
AM 794to er figuren en konge udsret med krone, scepter og rigsæble.
Tilvenstre er figuren på vej opad („regnabo“); med venstre hånd og
højreben holder den sig fast til hjulet. På toppen sidder figuren
it over-skrævs på hjulet („regno“). Til højre er figuren på vej ned
og klamrersig igen til hjulet („regnavi“), mens den i nederste
position dratterhovedkulds ned a hjulet („sum sine regno“).
Forsatsspejlet bagi optages af en gengivelse af motivet homo
bulla,mennesket er en boble. En sæbebobleblæsende, nøgen dreng
sidderi naturen på et kranium der hviler på en knogle. Kraniet har
en-kelte lange hårtotter, som står i kontrast til drengens kraige,
lok-
1 Gustav Storm & Ebbe Hertzberg, eds., Norges gamle Love
indtil 1387, bind 4(Christiania, 1885), 571–572; Kristian Kålund,
Katalog overDenArnamagnæanskeHåndskrisamling, bind 1 (København:
Kommissionen for det ArnamagnanskeLegat og Gyldendal, 1889),
390–391; Natasha Fazlic & Mette Jakobsen, „AM 794to,“ Den
Arnamagnæanske Samlings database over konservering og
fotografe-ring (København: Nordisk Forskningsinstitut, 2011–2014).
(Februar 2014).
-
Livet forgår, håndskrier består 19
kede hår. Til højre for drengen gror blomster, og bagved ham
skim-tes nogle planter. Under billedet er følgende betragtning
skrevet påvers: „Døden os lger Baade dag oc sidt · Vort Leffnit er
kort act dumz flid ǀ Alt som enn Røgs oc Buble forgaar. Disligest
en blomsterpaa ǀ marcken Staar“. (Se figur 1)
Fig. 1. AM 79 4to, 210v-forsatsspejl bagi. Bladstørrelse:196×
150mm. Foto: ©Den Arnamagnæanske Samling.
Modellen for tegningen er formodentlig et emblemstik med tit-len
Qvis evadet? „Hvem undslipper?“ Stikket er udført omkring 1594af
den hollandske maler og grafiker Hendrik Goltzius
(1558–1617).Goltzius var en af de førende kobberstikkere inden for
den nord-
-
20 Anne Mette Hansen
europæiske tidlige barok og havde allerede mens han var i
verne,etableret et trykforlag i Haarlem som producerede en mængde
trykaf høj teknisk kvalitet.2 Subskriptionen (epigrammet) er otte
vers pånylatin om livets korthed og forgængelighed – som røg, en
lille bobleog en blomst: „Momento brevis hæc, certeque obnoxia
morti | Vita,quasi fumus, bullula flosque perit“.3 (Se figur 2)
Historien melder ikke noget om identiteten af
lovhåndskrietsbruger(e). På bl. 8r, den første beskrevne side i
bogen, er et ejernavnklippet bort, og hvem initialerne LB kunne stå
for, står hen i detuvisse da våbenskjoldet ikke tilhører en kendt
adelsslægt, men er fik-tivt. Der er heller ingen oplysninger om
hvornår eller a hvem ArneMagnusson erhvervede håndskriet, men
forfatterne til beskrivel-serne af de gammelnorske lovhåndskrier
har antaget at håndskrif-tet eer dets tilblivelse i Norge er kommet
til Danmark, og her erafskrierne af kongebrevene kommet til.4
Hvad håndskriets paratekst derimod vidner om, er den lærdebrug
gennem tiden af allegoriske symboler og emblemer, hvor
kom-binationen af billede og tekst udgør en hermeneutisk helhed.
Kra-niet, det vigtigste sindbillede på den jordiske forgængelighed,
indgårsammen med sæbeboblen, et andet symbol på det flygtige og
ube-standige, i en komposition med en putto, et nøgent barn
draperetmed stof der løer sig til vinger. Der er en dobbelthed i
motivet: liv
2 Kirsten Vittrup, „Hendrick Goltzius,“ i Den Store Danske:
Gyldendals åbne en-cyklopædi (København: Gyldendal, 2009).
www.denstoredanske.dk/index.php?title=Kunst_og_kultur/Grafik/Grafikere_og_tegnere%2C_Nederlandene_og_Spanien/Hendrick_Goltzius
(Februar 2014).
3 Carsten Bach-Nielsen, „Tidens tegn: Lidt om vanitasmotiver i
1600-tallet,“ Ico-nografisk Post 4 (1986): 1–12.
4 Storm & Hertzberg, Norges gamle Love.
-
Livet forgår, håndskrier består 21
Fig. 2.Qvis evadet? kobberstik afHendrickGoltzius, ca. 1594.
Stør-relse: 217 × 158 mm. Billede: © Trustees of the
BritishMuseum.
-
22 Anne Mette Hansen
og død, forgængelighed og evighed. Teksten minder os om med
flidat drage omsorg for livet mens vi har det.