Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel ... · Autisme: •Forekomst øget fra få promille til ca. 1 %. Skyldes det mon … bedre diagnosticering større kapacitet
Post on 15-Mar-2019
214 Views
Preview:
Transcript
Mental sundhed blandt børn og unge
Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20. marts 2017
Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet
Børn og unges mentale sundhed - en vigtig side af folkesundheden
1. Et vigtigt sundhedspolitisk mål
2. Omfattende konsekvenser for barnet (læring, livskvalitet, risikoadfærd) og dets omgivelser
3. Overrisiko for ringe mental sundhed som voksen
4. Omfattende komorbiditet
5. Stigende diagnosticering af og medicinering for mental sygdom blandt børn og unge
6. Mental sundhedsfremme er muligt
National Institute of Public Health
Begrebet mental sundhed
WHO og Sundhedsstyrelsen
En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner,
kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i
menneskelige fællesskaber
National Institute of Public Health
Begrebslig mangfoldighed
Psychological health
Wellbeing
National Institute of Public Health
Trivsel
Mental sundhed
Psykisk Sundhed
Mentalt helbred
Psykisk helbred
Psykisk mistrivsel
Mental sundhed eller mentalt helbred? Sygdomsdimensionen
Mentalt rask Mentalt syg
Sundheds- dimensionen
Positiv: Velfungerende + velbefindende
I
II
Negativ: Funktionelle problemer og symptomer
III
IV
Stefansson, Scand J Public Health, 2006
Mental sundhed er mere end velvære Men vi har et oversættelsesproblem (Damsgaard 2011):
En begrebslig ulykke at sætte lighedstegn mellem wellbeing og trivsel Trivsel er vækst og virke - et raffineret begreb som ikke findes på engelsk Wellbeing er velbefindende, ikke trivsel
National Institute of Public Health
Mental sundhed: Tre centrale komponenter
God psykosocial funktion, god
udvikling
Oplevelsen af at have det godt, velbefindende
Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder)
National Institute of Public Health
Måling blandt 11-15-årige
Valideringsarbejde i Skolebørnsundersøgelsen (HBSC)
National Institute of Public Health
Måling blandt 11-15-årige
Oplevelsen af at have det godt, velbefindende
National Institute of Public Health
•Almen livstilfredshed (Cantrill ladder, 1 item) •Symptomer (HBSC Symptom Check List, 4 items) •Ensomhed (UCLA 4 items) •Selvværd (3 items) •Skoletrivsel (1 item) •Stressbelastning i skolen (1 item) •School connectedness (3 items) •Positiv mental sundhed (WEMWBS) (7 items)
Måling blandt 11-15-årige
God psykosocial funktion, god
udvikling
National Institute of Public Health
Self-efficacy (2 items) Social kompetence (3 items) Social kompetence og handlekomptence (9 items) SDQ (25 items) Sense Of Coherence (13 items)
Måling blandt 11-15-årige
Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder)
National Institute of Public Health
HBSC Confident Social relations (7 items) HBSC Parental Support (4 items) HBSC Teacher Support (3 items) HBSC Friend Support (4 items)
Første opsummering
• Begrebet mental sundhed rummer mange facetter
• Det er ikke kun velvære, men rummer også facetter som god funktion i det daglige og støttende og nærende omgivelser
• Måling af mental sundhed bør inddrage mål for alle tre facetter
National Institute of Public Health
CCC2000: Copenhagen Child Cohort 2000
Enestående kohortestudie baseret på sundhedsplejerskers observation af 6000 børn i første leveår med opfølgning flere gange siden år 2000
Forskningsleder Anne Mette Skovgaard
National Institute of Public Health
Sundhedspl’s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 1½-års alderen
Shp observerer problemer med sprogudvikling
3,3 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½
Shp observerer problemer med barnets kontakt og kommunikation
2,6 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½
Shp observerer problemer mht. mor-barn relationen
3,8 gange større risiko for autismespektrum problemer senere
8,0 gange højere risiko for hyperkinetisk sygdom senere
Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49: 553-62
Sundhedspl’s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 5-7-års alderen
Sundhedsplejersken observerer problemer mht. mundmotorik 5,0 gange større risiko for autismespektrum problemer senere Sundhedsplejersken observerer problemer mht. aktivitet og interesse 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Sundhedsplejerskerne hjælper familierne med at håndtere disse problemer
Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:1328-35
Psykiske lidelser i 18-måneders alderen (ICD-10 diagnoser)
At least one diagnosis 16.0%
Most frequent:
Disorders of psychological development 2.8%
Hyperactivity / Attention Deficit Disorder 2.4%
Disorders of conduct and emotions 4.3%
Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49: 553-62
National Institute of Public Health
Faresignaler i første leveår: Hvor stor er forekomsten?
• Bemærkninger til mors psykiske tilstand 31,5 %
• Bemærkninger til forældre/barn-kontakt 10,7 %
• Bemærkninger til barnets reaktioner og signaler 21,8 %
• Bemærkninger til barnets sprogudvikling 4,1 %
• Bemærkninger til barnets signaler/reaktioner 20,2 %
• Bemærkninger til regulatoriske problemer 19,5 %
Weber Pant et al. Sundhedsplejerskers indsatser for 0-årige børn.
Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet 2015
Anden opsummering
• Mange psykiske vanskeligheder kan spores allerede i første leveår
• Psykiske vanskeligheder og faresignaler er meget almindelige
• Omkring hvert sjette barn på 1½ år har så store psykiske vanskeligheder, at man kan beskrive en psykiatrisk diagose
National Institute of Public Health
Mental sundhed blandt børn og unge ….
Bekymrende at stadigt flere
• sover for lidt • er trætte hver morgen • har psykisk sygdom • har psykiske symptomer • føler sig stressede • har lav livstilfredshed • bruger lægemidler • forsøger selvmord
En udvikling, der vækker bekymring Stress:
• hver fjerde ung føler sig stresset
• andelen stiger med alderen gennem ungdomsårene
• forekomsten mere end fordoblet over 20 år
• 16-24 årige kvinder ar den højeste forekomst i befolkningen
Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014
En udvikling, der vækker bekymring
ADHD:
• Hyppigste børnepsykiatriske diagnose, omfatter ca. 3,6% af de
10-24-årige
• Forekomsten mangedoblet de sidste 15 år, skyldes det mon …
• bedre diagnosticering
• større kapacitet til diagnostisk afklaring
• Tidobling i medicinforbrug de sidste 10 år
Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014
En udvikling, der vækker bekymring
Autisme:
• Forekomst øget fra få promille til ca. 1 %. Skyldes det mon …
bedre diagnosticering
større kapacitet til diagnostisk afklaring
• Kønsratio: 1 : 4 - piger : drenge
Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014
En udvikling, der vækker bekymring Depression og angst:
Formodning om stigende forekomst, men der mangler landsdækkende data
En udvikling, der vækker bekymring
Skizofrenilignende psykoser:
• Forekomst 0,1% af 10-24 årige indlagt el. behandlingsbehov for
psykoser
• Fordobling af antallet de sidste 10 år
• 30% flere drenge end piger
Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014
En udvikling, der vækker bekymring Selvmordsforsøg:
• Mere end en fordobling i antallet af selvmordsforsøg
• Særligt højt blandt 15-24 årige kvinder
Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014
Psykiske lidelser blandt børn og unge
Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end i resten af befolkningen. Lidelserne udgør 25 % af sygdomsbyrden blandt børn mellem 5 og 14 år, og 33 % for aldersgruppen 15-24 år.
Sygdomsbyrderapporten, 2015
Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Find rapporterne på hbsc.dk
Selvrapporterede psykiske lidelser blandt 11-15-årige
- Depression 3,2 %
- ADHD 2,2 %
- Aspergers syndrom 0,7 %
- Autismespektrum lidelser 0,7 %
- OCD 2,7 %
- Spiseforstyrrelse 3,1 %
Skolebørnsundersøgelsen 2014, upubliceret
National Institute of Public Health
Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige
De fleste skolebørn trives godt med deres liv, skole, forældre og kammerater, men …
24 % af pigerne og 17 % af drengene har mindst tre indikatorer på psykisk mistrivsel. De er belastede.
8 % af pigerne og 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, en meget alvorlig belastning
Psykisk mistrivsel er alvorligt: tab af livskvalitet, ringere læring, trækker spor ind i voksenlivet
Heldigvis kan man gøre noget ved det!
Holstein et al. 2011
Pct. 13-årige med mindst ét psykisk
symptom hver dag 1991-2014
9
12 12 12
15 15
18
10
14
17
22 20
23
28
1991 1994 1998 2002 2006 2010 2014
drenge piger
Procent 15-årige som sover for lidt,
1984 og 2014
(højest 8 timer per nat)
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1984 2010
Drenge
Piger
Pct. 15-årige som er trætte om morgenen*
1984 og 2014
* mindst én dag om ugen
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
1984 2010
Drenge
Piger
National Institute of Public Health
Hvis man er morgentræt flere dage hver uge har man fordoblet risiko for …
Dårligt selvvurderet helbred
Lav livstilfredshed
Almene symptomer (smerter og psykiske symptomer)
Ensomhed
Mistrivsel i skolen
Ringe indlæring
Ringe søvnkvalitet
Holstein et al. Sundhedsplejersken 2016; 38 (6): 6-11.
Man kan også måle den positive ende af mental sundhed
Et eksempel på en sådan måling er the Warwick Edinburgh
Mental Wellbeing Scale (WEMWBS)
Positiv mental sundhed målt med WEMWBS
Hvor tit føler du, at det vil gå dig godt fremtiden?
Hvor tit føler du dig nyttig?
Hvor tit føler du dig afslappet?
Hvor tit klarer du problemerne godt?
Hvor tit tænker du klart?
Hvor tit føler du dig tæt på andre mennesker?
Hvor tit har du din egen mening om tingene?
Altid
For det meste
Nogle gange
Sjældent
Aldring
0
10
20
30
40
50
60
13 år 15 år
drenge
piger
Madsen et al, kap 5.7. i Rasmussen et al, Skolebørnsundersøgelsen. 2014
Svarer ”altid” eller ”for det meste” til alle 7 spørgsmål om positiv mental sundhed
Determinanter for god mental sundhed
Gode socioøkonomiske omstændigheder (Reiss 2003; Line Nielsen, ph.d.-
afhandling 2015)
Intakt familie (Holstein et al. 2011, Meilstrups ph.d.-afhandling 2016)
Stærke social relationer, fortrolig relation til forældre er afgørende (Damsgaard et al. Int J Public Health 2014, 59: 721-6)
Et støttende skolemiljø med høj social kapital (Nielsen et al. Social Science &
Medicine 2015; 140: 35-43)
Et mobbefrit skolemiljø (Meilstrup et al. Eur J Public Health 2015; 25: 644-9)
Søvnrestriktion og træthed (Holstein et al. 2016)
Gode personlige kompetencer (Charlotte Meilstrup, ph.d.-afhandling 2016)
Damsgaard et al. Int J Public Health 2014; 59: 721-6
Pct. med psykiske symptomer hver dag, efter socialgruppe og fortrolig relation til forældre
Meget store skolevariationer
0 5 10 15 20 25 30
Pct. som mistrives i skolenProcent med mindst ét psykisk symptom dagligt
Holstein et al. Sundhedsstyrelsen
2011
Hvorfor negativ udvikling de seneste tyve år?
Man ved det ikke!
De mest almindelige hypoteser:
• Ændring i samfundets struktur, som øger belastningen i udvalgte befolkningsgrupper, fx flere fattige, flere flygtninge
• Ændringer i familiestrukturen, fx flere familier i kaos
• Ændringer i børn og unges sociale relationer
Diderichsen i Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014
Tredje opsummering
• De fleste store skoleelever trives og fungerer godt
• Et stort mindretal mistrives
• Der er meget store uligheder i forekomsten af mistrivsel: Hårdest ramt er børn fra lavere socialgrupper, brudte familier og børn som har svage sociale relationer til forældre
• Skolemiljøet har store indflydelse på elevernes mentale sundhed
• Søvnrestriktion og svage personlige kompetencer er også risikofaktorer
National Institute of Public Health
Mental sundhedsfremme virker
Betydelig videnskabelig dokumentation.
Indsatserne virker bedst, hvis …
1) der anvendes en helskoleindsats, som involverer elever, lærere, ledelse, andre personalegrupper, og hele skolens daglige funktion
2) der fokuseres på psykisk sundhed i stedet for psykisk sygdom
3) der satses på at lære eleverne sociale og emotionelle komptencer
4) man inddrager alle elever i skolen
5) i en langvarig indsats, mindst et helt skoleår
Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: 197-220; Oliver et al. Health Educ 2008; 23: 770-90; Barry et al. 2013; Jané-Llopis et al. 2011; O’Mara & Lind 2013; Weare & Nind 2011; Durlak et al. 2011
Eksempler på skolebaserede indsatser
• PALS
• FRIENDS
• Cool kids
• Incredible years
• ABC for mental sundhed
• Mentalisering
• LP-modellen
• Optur
• osv
Projekt Optur – et dansk eksempel
Udviklet af Nielsen, Meilstrup og PsykiatriFonden
Optur bygger på den videnskabelige evidens; helskoleindsats
Formålet var at 1) udvikle elevernes sociale og emotionelle kompetencer og 2) reducere den sociale ulighed heri
Firedelt indsats:
1. Undervisning og øvelser for eleverne, IVAC-baseret didaktik (Investigation; Vision; Action for Change)
2. Udvikling af lærerstabens færdigheder
3. Involvering af forældrene
4. Initiativer til en bedre hverdag i skolen
Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: 339-356
National Institute of Public Health
Effekten af Optur: Kvantitativ måling
Spørgeskemabaseret, 5.-9. klasse, to skoler, ét skoleår
Social kompetence målt med et index med ni spørgsmål om deltagelse, social kompetence og handlekompetence
Tabellen viser procent med høj kompetence før og efter
Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: 339-356
National Institute of Public Health
Forældres socialgruppe
Før Optur (n=589)
Efter Optur (n=532)
Høj Middel Lav
40,0 % 22,5 % 29,0 %
41,7 % 36,8 % 52,6 %
Effekten af Optur: Kvalitativ undersøgelse
Feltstudie: interviews med skoleledelse, lærere, elever og forældre, samt observationer af klasseundervisning og lærergruppernes arbejde med Optur.
Analyser retter blikket mod tre områder.
1) interventionens helskoleindsats
2) undervisning, didaktisk model og undervisningsmateriale
3) implementeringen af interventionen.
Nelausen et al. 2011
National Institute of Public Health
Erfaringerne med Optur: Kvalitativ undersøgelse
Helskoleindsats: Langt mere kompliceret at implementere end antaget. Det var vanskeligt at involvere forældrene, at udvikle skolens politiker og igangsætte ændringer i skolernes fysiske miljø. Men opbakning til helskoleindsats hos de involverede parter.
Undervisningsmaterialet: Meget positiv modtagelse, og bred støtte til den didaktiske model IVAC til styrkelse af elevers handlekompetence. IVAC var vanskelig at implementere.
Implementering: Selv i den skole, som gjorde den største indsats, blev Optur ikke gennemført som tiltænkt: Mangelfuld fidelity og for lav dosis. Stærke udsagn om, at selve implementeringen er svær. Nelausen et al. 2011
Erfaringerne med Optur: Kvalitative fund
Projekt Optur – genovervejet Vi er stolte over vores undervisningsmaterialer. Vi vil fortsat bygge på den videnskabelige evidens, dvs. samme hovedprincipper
Men vi vil skræddersy interventionen til hver skole, har lært at ”one size fits all” ikke duer til den danske folkeskole
Meget grundigere rekruttering af skoler, grundigere involvering af mange af skolens personale i en langvarig planlægning
Starte med at gennemføre en skoleanalyse for at finde den helt rigtige tilpasning af principperne for netop denne skole
Gentænke ”helskoleindsats”: Behøver det være HELE skolen?
National Institute of Public Health
Fjerde opsummering
• Betydelig videnskabelig dokumentation for, at man kan fremme elevernes mentale sundhed i skolemiljøet
• Der er mange programmer, de bedste lægger sig op af den videnskabelige dokumentation
• Effekterne er tydelige men ikke mirakuløse
• Måske bedst effekt hos de elever, der har størst behov
• Programmerne er vanskelige at implementere
National Institute of Public Health
top related