Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel ... · Autisme: •Forekomst øget fra få promille til ca. 1 %. Skyldes det mon … bedre diagnosticering større kapacitet

Mental sundhed blandt børn og unge

Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20. marts 2017

Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet

Sådan vil vi se vores børn, aktive og glade

National Institute of Public Health

... og sådan


Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene …


Børn og unges mentale sundhed - en vigtig side af folkesundheden

1. Et vigtigt sundhedspolitisk mål

2. Omfattende konsekvenser for barnet (læring, livskvalitet, risikoadfærd) og dets omgivelser

3. Overrisiko for ringe mental sundhed som voksen

4. Omfattende komorbiditet

5. Stigende diagnosticering af og medicinering for mental sygdom blandt børn og unge

6. Mental sundhedsfremme er muligt


Symbiotisk forhold mellem mental sundhed, læring og adfærd

Mental sundhed

Adfærd Læring

Tema 1: Begrebet mental sundhed

Begrebet mental sundhed

WHO og Sundhedsstyrelsen

En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner,

kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i

menneskelige fællesskaber


Begrebslig mangfoldighed

Psychological health

Wellbeing


Trivsel

Mental sundhed

Psykisk Sundhed

Mentalt helbred

Psykisk helbred

Psykisk mistrivsel

Mental sundhed eller mentalt helbred? Sygdomsdimensionen

Mentalt rask Mentalt syg

Sundheds- dimensionen

Positiv: Velfungerende + velbefindende

I

II

Negativ: Funktionelle problemer og symptomer

III

IV

Stefansson, Scand J Public Health, 2006

Mental sundhed er mere end velvære Men vi har et oversættelsesproblem (Damsgaard 2011):

En begrebslig ulykke at sætte lighedstegn mellem wellbeing og trivsel Trivsel er vækst og virke - et raffineret begreb som ikke findes på engelsk Wellbeing er velbefindende, ikke trivsel


Mental sundhed: Tre centrale komponenter

God psykosocial funktion, god

udvikling

Oplevelsen af at have det godt, velbefindende

Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder)


Måling blandt 11-15-årige

Valideringsarbejde i Skolebørnsundersøgelsen (HBSC)



Oplevelsen af at have det godt, velbefindende


•Almen livstilfredshed (Cantrill ladder, 1 item) •Symptomer (HBSC Symptom Check List, 4 items) •Ensomhed (UCLA 4 items) •Selvværd (3 items) •Skoletrivsel (1 item) •Stressbelastning i skolen (1 item) •School connectedness (3 items) •Positiv mental sundhed (WEMWBS) (7 items)


God psykosocial funktion, god

udvikling


Self-efficacy (2 items) Social kompetence (3 items) Social kompetence og handlekomptence (9 items) SDQ (25 items) Sense Of Coherence (13 items)


Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder)


HBSC Confident Social relations (7 items) HBSC Parental Support (4 items) HBSC Teacher Support (3 items) HBSC Friend Support (4 items)

Første opsummering

• Begrebet mental sundhed rummer mange facetter

• Det er ikke kun velvære, men rummer også facetter som god funktion i det daglige og støttende og nærende omgivelser

• Måling af mental sundhed bør inddrage mål for alle tre facetter


Tema 2: Små børn

CCC2000: Copenhagen Child Cohort 2000

Enestående kohortestudie baseret på sundhedsplejerskers observation af 6000 børn i første leveår med opfølgning flere gange siden år 2000

Forskningsleder Anne Mette Skovgaard


Sundhedspl’s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 1½-års alderen

Shp observerer problemer med sprogudvikling

3,3 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½

Shp observerer problemer med barnets kontakt og kommunikation

2,6 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½

Shp observerer problemer mht. mor-barn relationen

3,8 gange større risiko for autismespektrum problemer senere

8,0 gange højere risiko for hyperkinetisk sygdom senere

Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49: 553-62

Sundhedspl’s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 5-7-års alderen

Sundhedsplejersken observerer problemer mht. mundmotorik 5,0 gange større risiko for autismespektrum problemer senere Sundhedsplejersken observerer problemer mht. aktivitet og interesse 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Sundhedsplejerskerne hjælper familierne med at håndtere disse problemer

Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:1328-35

Psykiske lidelser i 18-måneders alderen (ICD-10 diagnoser)

At least one diagnosis 16.0%

Most frequent:

Disorders of psychological development 2.8%

Hyperactivity / Attention Deficit Disorder 2.4%

Disorders of conduct and emotions 4.3%

Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49: 553-62


Faresignaler i første leveår: Hvor stor er forekomsten?

• Bemærkninger til mors psykiske tilstand 31,5 %

• Bemærkninger til forældre/barn-kontakt 10,7 %

• Bemærkninger til barnets reaktioner og signaler 21,8 %

• Bemærkninger til barnets sprogudvikling 4,1 %

• Bemærkninger til barnets signaler/reaktioner 20,2 %

• Bemærkninger til regulatoriske problemer 19,5 %

Weber Pant et al. Sundhedsplejerskers indsatser for 0-årige børn.

Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet 2015

Anden opsummering

• Mange psykiske vanskeligheder kan spores allerede i første leveår

• Psykiske vanskeligheder og faresignaler er meget almindelige

• Omkring hvert sjette barn på 1½ år har så store psykiske vanskeligheder, at man kan beskrive en psykiatrisk diagose


Tema 3: Store skolebørn

Mental sundhed blandt børn og unge ….

Bekymrende at stadigt flere

• sover for lidt • er trætte hver morgen • har psykisk sygdom • har psykiske symptomer • føler sig stressede • har lav livstilfredshed • bruger lægemidler • forsøger selvmord

En udvikling, der vækker bekymring Stress:

• hver fjerde ung føler sig stresset

• andelen stiger med alderen gennem ungdomsårene

• forekomsten mere end fordoblet over 20 år

• 16-24 årige kvinder ar den højeste forekomst i befolkningen

Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

En udvikling, der vækker bekymring

ADHD:

• Hyppigste børnepsykiatriske diagnose, omfatter ca. 3,6% af de

10-24-årige

• Forekomsten mangedoblet de sidste 15 år, skyldes det mon …

• bedre diagnosticering

• større kapacitet til diagnostisk afklaring

• Tidobling i medicinforbrug de sidste 10 år



Autisme:

• Forekomst øget fra få promille til ca. 1 %. Skyldes det mon …

bedre diagnosticering

større kapacitet til diagnostisk afklaring

• Kønsratio: 1 : 4 - piger : drenge


En udvikling, der vækker bekymring Depression og angst:

Formodning om stigende forekomst, men der mangler landsdækkende data


Skizofrenilignende psykoser:

• Forekomst 0,1% af 10-24 årige indlagt el. behandlingsbehov for

psykoser

• Fordobling af antallet de sidste 10 år

• 30% flere drenge end piger


En udvikling, der vækker bekymring Selvmordsforsøg:

• Mere end en fordobling i antallet af selvmordsforsøg

• Særligt højt blandt 15-24 årige kvinder


Psykiske lidelser blandt børn og unge

Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end i resten af befolkningen. Lidelserne udgør 25 % af sygdomsbyrden blandt børn mellem 5 og 14 år, og 33 % for aldersgruppen 15-24 år.

Sygdomsbyrderapporten, 2015

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&docid=bv8tjHU5mgCtSM&tbnid=txn6LYj0_A04zM:&ved=0CAUQjRw&url=http://ungekontakten.com/hvem-er-de-unge-der-bruger-rusmidler&ei=TAAGVMGuDova4QTsloCADQ&bvm=bv.74115972,d.bGQ&psig=AFQjCNELV-eXvK74nbpdp9s1_z3m1fEqPQ&ust=1409765732436891

Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Find rapporterne på hbsc.dk

http://www.euro.who.int/en/health-topics/Life-stages/child-and-adolescent-health/health-behaviour-in-school-aged-children-hbsc/growing-up-unequal-gender-and-socioeconomic-differences-in-young-peoples-health-and-well-being.-health-behaviour-in-school-aged-children-hbsc-study-international-report-from-the-20132014-survey

http://sundhedsstyrelsen.dk/media/6B852EABD5D3446D95470F9111E86BED.ashx

Selvrapporterede psykiske lidelser blandt 11-15-årige

- Depression 3,2 %

- ADHD 2,2 %

- Aspergers syndrom 0,7 %

- Autismespektrum lidelser 0,7 %

- OCD 2,7 %

- Spiseforstyrrelse 3,1 %

Skolebørnsundersøgelsen 2014, upubliceret


Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige

De fleste skolebørn trives godt med deres liv, skole, forældre og kammerater, men …

24 % af pigerne og 17 % af drengene har mindst tre indikatorer på psykisk mistrivsel. De er belastede.

8 % af pigerne og 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, en meget alvorlig belastning

Psykisk mistrivsel er alvorligt: tab af livskvalitet, ringere læring, trækker spor ind i voksenlivet

Heldigvis kan man gøre noget ved det!

Holstein et al. 2011

Pct. 13-årige med mindst ét psykisk

symptom hver dag 1991-2014

9

12 12 12

15 15

18

10

14

17

22 20

23

28

1991 1994 1998 2002 2006 2010 2014

drenge piger

Procent 15-årige som sover for lidt,

1984 og 2014

(højest 8 timer per nat)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1984 2010

Drenge

Piger

Pct. 15-årige som er trætte om morgenen*

1984 og 2014

* mindst én dag om ugen

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1984 2010

Drenge

Piger


Hvis man er morgentræt flere dage hver uge har man fordoblet risiko for …

Dårligt selvvurderet helbred

Lav livstilfredshed

Almene symptomer (smerter og psykiske symptomer)

Ensomhed

Mistrivsel i skolen

Ringe indlæring

Ringe søvnkvalitet

Holstein et al. Sundhedsplejersken 2016; 38 (6): 6-11.

Man kan også måle den positive ende af mental sundhed

Et eksempel på en sådan måling er the Warwick Edinburgh

Mental Wellbeing Scale (WEMWBS)

Positiv mental sundhed målt med WEMWBS

Hvor tit føler du, at det vil gå dig godt fremtiden?

Hvor tit føler du dig nyttig?

Hvor tit føler du dig afslappet?

Hvor tit klarer du problemerne godt?

Hvor tit tænker du klart?

Hvor tit føler du dig tæt på andre mennesker?

Hvor tit har du din egen mening om tingene?

Altid

For det meste

Nogle gange

Sjældent

Aldring

0

10

20

30

40

50

60

13 år 15 år

drenge

piger

Madsen et al, kap 5.7. i Rasmussen et al, Skolebørnsundersøgelsen. 2014

Svarer ”altid” eller ”for det meste” til alle 7 spørgsmål om positiv mental sundhed

Determinanter for god mental sundhed

Gode socioøkonomiske omstændigheder (Reiss 2003; Line Nielsen, ph.d.-

afhandling 2015)

Intakt familie (Holstein et al. 2011, Meilstrups ph.d.-afhandling 2016)

Stærke social relationer, fortrolig relation til forældre er afgørende (Damsgaard et al. Int J Public Health 2014, 59: 721-6)

Et støttende skolemiljø med høj social kapital (Nielsen et al. Social Science &

Medicine 2015; 140: 35-43)

Et mobbefrit skolemiljø (Meilstrup et al. Eur J Public Health 2015; 25: 644-9)

Søvnrestriktion og træthed (Holstein et al. 2016)

Gode personlige kompetencer (Charlotte Meilstrup, ph.d.-afhandling 2016)

Pct. med mindst et psykisk symptom dagligt efter familiens socialgruppe

Damsgaard et al. Int J Public Health 2014; 59: 721-6

Pct. med psykiske symptomer hver dag, efter socialgruppe og fortrolig relation til forældre

Meget store skolevariationer

0 5 10 15 20 25 30

Pct. som mistrives i skolenProcent med mindst ét psykisk symptom dagligt

Holstein et al. Sundhedsstyrelsen

2011

Hvorfor negativ udvikling de seneste tyve år?

Man ved det ikke!

De mest almindelige hypoteser:

• Ændring i samfundets struktur, som øger belastningen i udvalgte befolkningsgrupper, fx flere fattige, flere flygtninge

• Ændringer i familiestrukturen, fx flere familier i kaos

• Ændringer i børn og unges sociale relationer

Diderichsen i Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

Store forandringer i børn og unges sociale relationer




Tredje opsummering

• De fleste store skoleelever trives og fungerer godt

• Et stort mindretal mistrives

• Der er meget store uligheder i forekomsten af mistrivsel: Hårdest ramt er børn fra lavere socialgrupper, brudte familier og børn som har svage sociale relationer til forældre

• Skolemiljøet har store indflydelse på elevernes mentale sundhed

• Søvnrestriktion og svage personlige kompetencer er også risikofaktorer


Tema 4: Skolebaseret indsats for at fremme mental sundhed virker

Mental sundhedsfremme virker

Betydelig videnskabelig dokumentation.

Indsatserne virker bedst, hvis …

1) der anvendes en helskoleindsats, som involverer elever, lærere, ledelse, andre personalegrupper, og hele skolens daglige funktion

2) der fokuseres på psykisk sundhed i stedet for psykisk sygdom

3) der satses på at lære eleverne sociale og emotionelle komptencer

4) man inddrager alle elever i skolen

5) i en langvarig indsats, mindst et helt skoleår

Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: 197-220; Oliver et al. Health Educ 2008; 23: 770-90; Barry et al. 2013; Jané-Llopis et al. 2011; O’Mara & Lind 2013; Weare & Nind 2011; Durlak et al. 2011

Eksempler på skolebaserede indsatser

• PALS

• FRIENDS

• Cool kids

• Incredible years

• ABC for mental sundhed

• Mentalisering

• LP-modellen

• Optur

• osv

Projekt Optur – et dansk eksempel

Udviklet af Nielsen, Meilstrup og PsykiatriFonden

Optur bygger på den videnskabelige evidens; helskoleindsats

Formålet var at 1) udvikle elevernes sociale og emotionelle kompetencer og 2) reducere den sociale ulighed heri

Firedelt indsats:

1. Undervisning og øvelser for eleverne, IVAC-baseret didaktik (Investigation; Vision; Action for Change)

2. Udvikling af lærerstabens færdigheder

3. Involvering af forældrene

4. Initiativer til en bedre hverdag i skolen

Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: 339-356


Effekten af Optur: Kvantitativ måling

Spørgeskemabaseret, 5.-9. klasse, to skoler, ét skoleår

Social kompetence målt med et index med ni spørgsmål om deltagelse, social kompetence og handlekompetence

Tabellen viser procent med høj kompetence før og efter

Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: 339-356


Forældres socialgruppe

Før Optur (n=589)

Efter Optur (n=532)

Høj Middel Lav

40,0 % 22,5 % 29,0 %

41,7 % 36,8 % 52,6 %

Effekten af Optur: Kvalitativ undersøgelse

Feltstudie: interviews med skoleledelse, lærere, elever og forældre, samt observationer af klasseundervisning og lærergruppernes arbejde med Optur.

Analyser retter blikket mod tre områder.

1) interventionens helskoleindsats

2) undervisning, didaktisk model og undervisningsmateriale

3) implementeringen af interventionen.

Nelausen et al. 2011


Erfaringerne med Optur: Kvalitativ undersøgelse

Helskoleindsats: Langt mere kompliceret at implementere end antaget. Det var vanskeligt at involvere forældrene, at udvikle skolens politiker og igangsætte ændringer i skolernes fysiske miljø. Men opbakning til helskoleindsats hos de involverede parter.

Undervisningsmaterialet: Meget positiv modtagelse, og bred støtte til den didaktiske model IVAC til styrkelse af elevers handlekompetence. IVAC var vanskelig at implementere.

Implementering: Selv i den skole, som gjorde den største indsats, blev Optur ikke gennemført som tiltænkt: Mangelfuld fidelity og for lav dosis. Stærke udsagn om, at selve implementeringen er svær. Nelausen et al. 2011

Erfaringerne med Optur: Kvalitative fund

Projekt Optur – genovervejet Vi er stolte over vores undervisningsmaterialer. Vi vil fortsat bygge på den videnskabelige evidens, dvs. samme hovedprincipper

Men vi vil skræddersy interventionen til hver skole, har lært at ”one size fits all” ikke duer til den danske folkeskole

Meget grundigere rekruttering af skoler, grundigere involvering af mange af skolens personale i en langvarig planlægning

Starte med at gennemføre en skoleanalyse for at finde den helt rigtige tilpasning af principperne for netop denne skole

Gentænke ”helskoleindsats”: Behøver det være HELE skolen?


Fjerde opsummering

• Betydelig videnskabelig dokumentation for, at man kan fremme elevernes mentale sundhed i skolemiljøet

• Der er mange programmer, de bedste lægger sig op af den videnskabelige dokumentation

• Effekterne er tydelige men ikke mirakuløse

• Måske bedst effekt hos de elever, der har størst behov

• Programmerne er vanskelige at implementere


Tak for opmærksomheden


Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel ... · Autisme: •Forekomst øget fra få promille til ca. 1 %. Skyldes det mon … bedre diagnosticering større kapacitet

Documents