Regeringens redegørelse om beredskabet 2009
Post on 10-Mar-2016
262 Views
Preview:
DESCRIPTION
Transcript
1
Indholdsfortegnelse
Forord
Resumé
1. Beredskabets udfordringer
2. Regeringens politik om beredskabet
3. Koordination 4. Forebyggelse 5. Beredskabsplanlægning og kommunikation
6. Indsatsberedskaberne 7. Evaluering, analyse og vidensopbygning 8. Uddannelse og øvelser 9. International udvikling og samarbejde 10. CBRN-beredskab
BIlagBeredskabets aktører
2
3
4
8
9
10
13
17
19
21
25
28
1
2
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 (beredskabets udfordringer) skitserer udviklingstendenser i risikobilledet, der under-streger behovet for en kontinuerlig udvikling af beredskabets kapaciteter.
Kapitel 2-10 (regeringens initiativer) gennemgår initiativerne inden for hvert indsatsområde i det seneste folketingsår 2008/09. Indsatsområderne relaterer sig til regeringens politik på beredskabs-området (juni 2005).
Bilaget (beredskabets aktører) gennemgår opga-ver og ansvar for en række centrale beredskabsak-tører. I Danmark har vi organiseret beredskabet efter sektoransvarsprincippet, så personer, der er eksperter til daglig, også indgår i beredskabet un-der en krise. Kendskab til hinandens opgaver og ansvar er en vigtig forudsætning for, at forskellige myndigheder og organisationer kan arbejde effek-tivt sammen i en krisesituation.
2
For snart 4 år siden offentliggjorde regeringen sin overordnede politik for beredskabsområdet med titlen: ”Et robust og sikkert samfund - regeringens politik for beredskabet i Danmark (2005)”. Den ud-stikker de overordnede rammer for arbejdet med at forebygge større ulykker og katastrofer samt hånd-tere større hændelser og disses konsekvenser.
Regeringens målsætning er fortsat fastholdelse af den ambitiøse politik på beredskabsområdet, her-under at sikre, at beredskabet til stadighed udvikler sig i takt med samfundsudviklingen. Det er i for-længelse heraf vigtigt løbende at vurdere målsæt-ningen blandt andet via disse årlige redegørelser til Folketinget.
I dette års redegørelse er redegjort for de forskel-lige sektormyndigheders mange tiltag i løbet af det seneste år. Det bekræfter i mine øjne billedet af, at vi har et godt og velfungerende beredskab i Dan-mark.
I 2007 blev en ny politisk aftale om redningsbe-redskabet indgået. Aftalen bidrager til at styrke og videreudvikle beredskabet. Implementeringen i 2008, det første hele år forliget, er forløbet plan-mæssigt.
Af aftalen fremgår, at globaliseringen, den teknolo-giske udvikling, terrortrusler og naturskabte vejr-fænomener har ført til større afhængighed mellem sektorerne nationalt og internationalt – ligesom risikobilledet stiller krav om et øget helhedssyn.
Dette sætter endnu større fokus på de beredskabs-ansvarlige myndigheders arbejde med at forebygge,
at ulykker opstår, samt udarbejde beredskabsplaner for krisesituationer, så de ulykker og katastrofer, der trods alt måtte indtræffe, ikke udvikler sig med al-vorlige konsekvenser for liv, ejendom og miljø.
Vi har alle i Danmark fortsat et medansvar for at styrke beredskabskulturen til gavn for samfunds-sikkerheden i Danmark. Vi bør fx opsætte brand-alarmer derhjemme eller søge at finde gode råd på den nye hjemmeside www.kriseinfo.dk, der oplyser om, hvordan man som borger bør forholde sig under forskellige former for kriser.
Der er også gode muligheder for at melde sig som frivillig i redningsberedskabet og på den måde bi-drage til det samlede beredskab.
For fortsat at kunne fastholde den bredt forank-rede politik og målsætning om et robust og sikkert samfund er det vigtigt, at især staten og kommu-nerne, men også private virksomheder m.fl., bliver ved med at fastholde det høje ambitionsniveau på beredskabsområdet til gavn for borgerne og sam-fundet.
Søren gadeForsvarsminister
Forord
3
Det er forsat regeringens overordnede formål at sikre et robust og sikkert samfund. Som det fremgår af denne re-degørelse, arbejder mange forskellige myndigheder, kom-muner og sektorer m.fl. i det daglige mod dette mål, og der er også i det seneste år gennemført en lang række vigtige beredskabstiltag. Disse tiltag spænder fra nye lovgivnings-initiativer over uddannelsestiltag til styr-kelse af beredskabet bl.a. gennem øvelser og træning.
Det fremgår af denne redegørelse, at samfundsberedska-bet til stadighed skal være fleksibelt og kunne håndtere mange forskellige udfordringer, hvor de største risici in-den for redningsberedskabets område kan defineres som hændelsestyper, der både har en høj sandsynlighed for at indtræffe, og som samtidig har voldsomme konsekvenser for samfundet.
I det seneste år har der været gennemført en lang række aktiviteter, der alle bidrager til et mere robust og sik-kert samfund. Som eksempler kan nævnes indførelsen af den risikobaserede dimensionering i kommunerne, opret-telse af kriseportalen kriseinfo.dk, løbende afprøvning af den nationale operative stab (NOST), introduktionen af den helhedsorienterede beredskabsplanlægning, styrkelse af CBRN-området, de regelmæssige nationale krisesty-ringsøvelser, forbedrede brandsynsregler, anvendelse af frivillige, det kommende fælles kommunikationssystem, etablering af et evalueringsinstitut, styrkelse af indsats-lederuddannelsen, oprettelse af assistancebrandberedskab i forbindelse med brande i skibe til søs m.v.
Disse aktiviteter er alle med til at udvikle den vig-tige beredskabskultur på tværs af sektorer og niveauer, således at beredskabet gennem en samlet koor-dineret indsats styrkes.
Forord Resumé
1. Beredskabets udfordringer
Foto: Beredskabsstyrlsen
Analysen af risikobilledet er gennemført af et kon-sulentfirma til brug for undersøgelsen af dimen-sioneringen af det statslige redningsberedskab og omfatter kvalitative interviews med både natio-nale og internationale myndigheder. Analysen er efterfølgende blevet vurderet af et ekspertpanel, der bestod af kommunale beredskabschefer, che-fer fra de statslige beredskabscentre, Rigspolitiet, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Ar-bejdsgruppens rapport samt bilag, herunder kon-sulentfirmaets rapport kan downloades på For-svarsministeriets hjemmeside (www.fmn.dk).
Udviklingstendenserne i risikobilledet for red-ningsberedskabet er illustreret i nedenstående ske-ma, der er et uddrag af konsulentfirmaets analyse.
Terror. Epidemier. Teknologiske svigt. Uheld og ulykker, herunder store brande og olieudslip. Voldsomt vejr som følge af klimaændringer.
Det er udviklingen i disse risici og trusler, der stil-ler krav til det danske beredskab. Uanset hvad må vi erkende, at udfordringerne for det samlede be-redskab ikke bliver mindre de kommende år.
Derfor følger regeringen den generelle samfunds-udvikling, herunder også terrortruslen, med stor opmærksomhed med henblik på at tilpasse vores beredskab til ændringer i risiko- og trusselsbille-det.
Det sker blandt andet med årlige terrorredegø-relser. Her beskriver og analyserer regeringen de sikkerhedsmæssige tiltag og udfordringer, som Danmark står overfor. Redegørelserne kan down-loades på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk, herunder den netop udkomne redegørelse (maj 2009).
Som supplement til øvrige redegørelser og trus-selsvurderinger blev der i forbindelse med un-dersøgelsen af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab (2008) af et uafhængigt konsu-lentfirma gennemført en analyse af de risici, som særligt redningsberedskabet står overfor i fremtiden.
Eksempelvis er sandsynligheden for oversvøm-melser og orkaner i takt med klimaforandringer-ne stigende.
4
1. Beredskabets udfordringer
Supplerende bemærkninger til ovenstående skema:”Terrorangreb (klassisk) (eller rettelig konventionelt), kan betegnes som forskellige typer af angreb med fx. håndvåben eller eksplosiver, som kan have store fysiske og psykologiske følgevirkninger.
”Terrorangreb (CBRN)” kan betegnes som angreb med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben og er over-vejende usandsynlig, men kan have kritiske følgevirkninger. Se evt. nærmere herom i regeringens terrorredegørelse.
Skema 1: Udviklingstendenser i risikobilledet for redningsberedskabet (uddrag)
Voldsomt Vejr
terror
Orkaner/storme
Terrorangreb(Klassisk)
Store vandmængder
Is og sne
Mange forskellige følgevirkninger, f.eks. oversvømmelser, væltede træer, sammenstyrtninger, strømafbrydelser m.v.
Mange forskellige typer hændelser, f.eks. med eksplosiver som den udløsende faktor.
Oversvømmelser, kraftig nedbør, skybrud, stormflod (Vesterhavet), ekstrem vandstand (indre farvande).
Isslag, kraftigt snefald, snestorm, isvintre.
Terrorangreb(CBRN)
Kan have kritiske følgevirkninger, men hændelsen er mindre sandsynlig.
Udløsende faktor / grupper af hændelser
Hændelser Udviklings-tendenser
Følgevirkninger
epidemier
UHeld og Ulykker
teknologisk sVigt
tendens
Husdyrepidemier
It-svigt
CBRN-hændelser
Menneskeepidemier
Store redningsopgaver
Fugleinfluenza, mund-og klovesyge, svinepest.
It-svigt, it-systemfejl, længerevarende nedbrud af internettet, længerevarende nedbrud af mobiltelefoni.
Atomudslip, udslip af farlige stoffer, miljøkatastrofer (NUC, kemi).
Tropesygedomme, malaria, Ebola, HIV, AIDS, influenza, SARS.
Strømafbrydelser, strømsvigt via udlandet.Strømafbrydelser
Sammenstyrtninger, skibsulykker, trafikulykker m.v.
Store brande.Store brande
Fødevareforurening, vandforurening.Fødevareforurening
Olieudslip Olieforurening.
= lavere niveau end tidligere
= Højere niveau end tidligere
= Uændret niveau
= lidt højere niveau end tidligere
5
6
Hvilke trusler udgør så de største risici for redningsberedskabet?De største risici kan defineres som hændelsestyper, der både har en høj sandsynlighed for at indtræffe, og som samtidig har voldsomme konsekvenser for sam-fundet.
Som det fremgår, peges der på, at de største ud-fordringer for redningsberedskabet i fremtiden vil være hændelser vedrørende terrorhandlinger (angrebsformer med konventionelle våben), tek-nologisk svigt og voldsomt vejr som følge af klima-forandringerne.
Dette udmønter sig i følgende risikobillede, hvor de røde felter indikerer de hændelsestyper, der vurderes at udgøre den største risiko (højre øvre hjørne), og omvendt vurderes de hvide felter (ned-re venstre hjørne) at udgøre den mindste risiko.
Skema 2: Risiko og sårbarhedsmatrice (uddrag)
meget sandsynlig 5
overvejende sandsynlig 4
overvejende usandsynlig 2
meget usandsynlig 1
Begrænsedekonsekvenser 1
moderatekonsekvenser 2
Alvorligekonsekvenser 3
kritiskekonsekvenser 5
meget alvorligekonsekvenser 4
sandsynlig 3
Hvilke trusler udgør de største risici?
menneske epidemier
is og sne
store brande
CBrn hændelser
orkan
olieudslip
strømafbrydelser
Fødevare- forurening
it svigt
terrorangreb CBrn
terrorangreb klassisk
Husdyrepidemier
store vandmængder
store redningsopgaver
7
Voldsom blæst og kraftige skybrud – fænomener med blandt andet oversvømmelser til følge – udgør i stadig stigende grad en risiko, som beredskabet skal kunne håndtere. Hertil kommer afledte for-hold med betydelige konsekvenser for samfundet, som kan følge i kølvandet på voldsomt vejr, eksem-pelvis strømsvigt.
Regeringen offentliggjorde i marts 2008 ”Stra-tegi for tilpasning til klimaændringer i Danmark”, der har fokus på nødvendigheden af, at der sker en national tilpasning til klimaændringerne - jf. www.klimatilpasning.dk.
Med denne strategi vil regeringen sikre, at vi nu går et skridt videre og begynder at indtænke den viden, vi har om fremtidens klima, i vores planlægning og i de mange dispositioner, vi foretager i dag, men som vi ved rækker mange år frem i tiden.
Redningsberedskabet og sundhedsberedskabet har i den forbindelse en rolle at spille i relation til konsekvenshåndteringen, idet følgerne af klima-ændringer kan medføre behov for flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer.
Eventuelle specifikke tiltag på materiel- og perso-nelområdet besluttes af det statslige redningsbe-redskab og de kommunale redningsberedskaber.
En anden betydende risikofaktor er risikoen for terrorhandlinger i Danmark. Center for Terrorana-lyse (CTA) konkluderede i sin ”Vurdering af ter-rortruslen mod Danmark” fra marts 2009, at der er en generel terrortrussel mod Danmark. Den bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers
skærpede fokus på Danmark. Terrorangreb kan derfor finde sted uden varsel. Det skal dog under-streges, at risikoen for den enkelte person for at blive dræbt eller komme til skade ved et terroran-greb i Danmark stadigvæk er meget begrænset.
Udviklingstendenserne gør det efter regeringens opfattelse nødvendigt med en kontinuerlig til-pasning og udvikling af beredskabets kapaciteter, således at redningsberedskabet også i fremtiden kan forebygge og afhjælpe følgerne af de trusler og risici, som udviklingen medfører for samfundet.
2.Regeringens politik om beredskabet
8
I juni 2005 udsendte regeringen sin politik for beredskabet ”Et robust og sikkert samfund” (www.fmn.dk/Publikationer).
Beredskabspolitikken angiver de overordnede ret-ningslinjer for det videre arbejde med at forebygge større ulykker og katastrofer samt håndtere større hændelser og konsekvenserne heraf.
Otte indsatsområder har særlig fokus:
• Styrke koordinationen af den operative indsats på alle niveauer såvel nationalt som internationalt.
• Prioritere forebyggelse højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robust-heden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet.
• Styrke beredskabsplanlægningen med særlig fokus på den dertil knyttede kommu-nikation i krisesituationer.
• Fastholde Danmarks velfungerende indsats-beredskab og løbende justere dette, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen.
• Videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet.
• Satse mere målrettet på vidensopbygning og analyse.
• Inddrage mere aktivt den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det samlede beredskabsarbejde.
• Udbygge og videreudvikle beredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologi-ske, radiologiske og nukleare hændelser).
Siden 2005 har regeringen årligt udarbejdet en redegørelse om status for dette arbejde til Folke-tinget. Alle konkrete prioritetsområder beskrevet i beredskabspolitikken er enten gennemført eller iværksat.
Regeringen
Juni 2005
Et robust og sikkert samfundRegeringens politik for beredskabet i Danmark
2.Regeringens politik om beredskabet
Foto: Morten Fredslund
9
For regeringen er det helt afgørende med et sam-arbejdende beredskab, fordi det redder flere liv, be-skytter miljøet og er mere effektivt på alle områder.
Derfor vil regeringen arbejde for, at beredskabsar-bejdet i samfundet fortsat bygger på et tæt samspil mellem beredskabsaktørerne på alle niveauer. Hver myndighed skal fortsat være ansvarlig for at koordi-nere med andre af beredskabets myndigheder – både under planlægningen og i forbindelse med krisesty-ring. Denne forpligtelse gælder i forhold til overord-nede og underliggende myndigheder samt i forhold til andre sideordnede myndigheder.
På den måde kommer beredskabsarbejdet i hele samfundet til at bygge på en balance dels mellem de forskellige niveauer og dels mellem sektorerne og på tværs heraf.
Nye retningslinjer for indsatsledelseVed ulykker og farlige hændelser har politiet, red-ningsberedskabet og sundhedsberedskabet hver deres opgave og ansvarsområde på skadestedet. Det er vigtigt for enhver redningsindsats, at disse aktører kan arbejde sammen og – om nødvendigt – tilkalde assistance fra ekspertberedskaber inden for det øvrige samfundsberedskab. Derfor blev
der i 1999 udarbejdet generelle retningslinjer for samarbejdet mellem landets indsatsberedskaber med særlig fokus på den taktiske indsatsledelse.
I 2008 blev disse retningslinjer for indsatsledelse opdateret i et bredt samarbejde mellem bered-skabets aktører. Dels var der indhøstet en række erfaringer fra ulykker og katastrofer i såvel indland som udland, dels var der gennemført væsentlige ændringer i rammerne for det danske beredskab (kommunalreformen, politireformen og en ny alarmcentralstruktur m.v.).
De nye retningslinjer for indsatsledelse beskriver ledelsesforhold og samarbejdsprincipper ved ind-satser, der er omfattet af beredskabsloven, uanset indsatsens karakter og omfang. Der er blandt an-det en beskrivelse af de primære beredskabsak-tører, en detaljeret opgavebeskrivelse for de tre overordnede aktører (politiet, redningsberedska-bet og sundhedsberedskabet), og en detaljeret be-skrivelse af ledelsen af større indsatser.
Der er tale om en læsevenlig publikation, som enhver med interesse for beredskabet med fordel kan læse. Den kan downloades fra Beredskabssty-relsens hjemmeside - www.brs.dk.
3. Koordination - fordi et samarbejdende beredskab redder flere liv og er mere effektivt
4. Forebyggelse - fordi det er en bæredygtig gevinst for samfundet
10
Udgangspunktet for regeringens holdning er, at forebyggelse af ulykker ved brug af bl.a. oplysning og informationskampagner er en god investering. Ikke alene sparer samfundet ressourcer, når fx mindre uheld og situationer ikke udvikler sig til store hændelser eller katastrofer, ligesom fraværet af samfundsvigtige ydelser inden for fx fødevare-, energi-, tele-, it- og transportområdet minimeres og reetableres hurtigst muligt efter nedbrud.
Nye regler – bedre brandsikkerhedTeknologiske fremskridt kombineret med bor-gernes stigende forventninger til sikkerheden i og omkring farlige virksomheder, store bygninger og andre steder, hvor mange mennesker samles, har gjort det nødvendigt med en omfattende revision af reglerne for brandsikkerhed m.v. I 2008 har fokus især været på reglerne for højlagre, oplag af gasser samt oplag af olieprodukter og andre brand-farlige væsker.
For at kvalificere dette arbejde er eksterne aktø-rer og interessenter i videst muligt omfang blevet inddraget. Et forslag til reviderede regler om gas-ser er således udarbejdet i tæt samarbejde med brancheorganisationerne m.fl.
For så vidt angår den fremtidige regulering af fx højlagre, herunder frosthøjlagre, er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal vurdere, hvorvidt der i dag er en passende balance mellem på den ene side hensynet til brandsikring - her-under den nødvendige beskyttelse af liv, miljø og samfundsmæssige værdier - og på den anden side
hensynet til, at højlagrene kan etableres og drives på en for erhvervsvirksomhederne (investorerne) omkostningseffektiv måde.
Særligt f.s.v.a. reglerne for oplag af brandfarlige væsker har regeringen ønsket at skærpe kravene til virksomheder med store oplag af olieprodukter. Dette sker i form af skærpede krav til bl.a. over-rislingsanlæg og skumslukningskapacitet.
Risikobaserede brandsyn – fokus på farlige virksomhederDer kan være stor forskel på virksomheders sik-kerhedskultur. Derfor har regeringen taget initiativ til at give større fleksibilitet, når det gælder brand-syn. Fra 2008 kan kommunalbestyrelsen udskyde et brandsyn efter en konkret vurdering, når der er tale om virksomheder med en god sikkerhedskul-tur, eller hvis det er sikkerhedsmæssig forsvarligt i forhold til bygningens indretning og anvendelse (risikobaserede brandsyn). På den måde ønsker re-geringen at frigøre ressourcer hos kommunen, der i stedet kan anvendes på virksomheder, der repræ-senterer en særlig risiko, eller som har en sikker-hedskultur, der gør det nødvendigt for kommunen at skærpe tilsynet.
Bøger om brand hitter i skolerneEt vigtigt element i regeringens forebyggende ar-bejde er informations- og kampagneaktiviteter til skolerne. I 2008 har målgrupperne for disse akti-viteter været børnehaveklasser, 4.-5. klasserne og skolernes ældste elever.
4. Forebyggelse - fordi det er en bæredygtig gevinst for samfundet
11
Til brug for undervisningen har Beredskabssty-relsen udarbejdet diverse undervisningsmate-rialer, eksempelvis bogen ”Da legehuset brændte” (alene i 2008 bestilt i 47.000 eksemplarer), samt ”Ild – en farlig ven” (bestilt i 27.000 eksemplarer).
I mange kommuner bidrager redningsberedska-bet til undervisningen, blandt andet inviterer flere kommuner udvalgte årgange til et besøg på en brandstation for at lære om ild og brandbekæm-pelse.
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk kan skoler og de kommunale redningsberedskaber hente yderligere inspiration til undervisningen.Endvidere etablerede Beredskabsstyrelsen i 2008 portalen www.brandkampagner.dk
Frivillige skal løse forebyggende opgaverI september 2008 afgav en bredt sammensat arbejdsgruppe en rapport til forsvarsministeren vedrørende frivilligområdet inden for rednings-beredskabet. Arbejdsgruppen blev nedsat i august 2007 med henblik på at fremsætte anbefalinger til, hvordan frivilligområdet kan styrkes inden for de nuværende økonomiske rammer.
Efterfølgende har forsvarsministeren drøftet arbejdsgruppens rapport med partierne bag det nuværende beredskabsforlig.
Regeringen ønsker især at prioritere rapportens anbefalinger om, at frivillige i de kommunale red-ningsberedskaber og Beredskabsforbundet – som noget nyt – uddannes til at kunne løse forebyg-gende opgaver.
Beredskabsforbundet er en selvejende, landsdæk-kende organisation – der fungerer som et for-eningsmæssigt ståsted for de frivillige i rednings-beredskabet – og medvirker i dag til blandt andet at udbrede befolkningens kendskab til beredskab og forebyggelse.
Ved at lade frivillige løse forebyggende opgaver i samarbejde med de kommunale redningsbered-skaber bliver det muligt at gennemføre forebyg-gelseskampagner af et helt andet omfang end tid-ligere. Det bliver muligt at nå helt ud i de private hjem til gavn for eksempelvis brandsikkerheden. Rapporten med bilag kan downloades på Forsvars-ministeriets hjemmeside www.fmn.dk/publikationer.
Ny handlingsplan mod ekstrem nedbørEfter ekstrem nedbør i perioden 2006-07 har Banedanmark udarbejdet en dæmningshandlings-plan i 2008. Handlingsplanen danner grundlag for iværksættelse af en række aktiviteter, blandt andet registrering og kontrol af dæmninger samt etable-ring af varslingssystemer.
Ny lovgivning på it- og teleområdetI 2008 vedtog Folketinget et forslag til ændring af lov om konkurrence og forbrugerforhold på tele-markedet. Med ændringen fik videnskabsministe-ren mulighed for at fastsætte nærmere regler dels om teleudbydernes beredskabsplanlægning, dels om sikring af en robust elektronisk infrastruktur. Lovændringen forventes medio 2009 udmøntet i en bekendtgørelse om planlægning og gennemfø-relse af et beredskab for elektroniske kommunika-tionsnet og -tjenester.
Foto: Beredskabsstyrelsen
12
Det ny sundhedsregulativ i det danske beredskabI 2008 har Sundhedsstyrelsen udgivet en rapport vedrørende ”Anbefalinger for implementering af det internationale sundhedsregulativ - Krav til beredskabet i havne og lufthavne”. Det drejer sig om WHO´s internationale sundhedsregula-tiv, som har til formål at forebygge, at beskytte imod, at kontrollere og at sikre, at der reageres på risiko for international spredning af smitsomme sygdomme. Beredskabet vedrører alle aktører på området, herunder bl.a. sundhedsberedskabet, politiet, havne og lufthavne m.fl.
I 2008 har regeringen igangsat en række initiativer med det mål at styrke beredskabsplanlægningen og den dertil knyttede kommunika-tion i krisesituationer.
5. Beredskabsplanlægning og kommunikation - fordi gode planer styrker beredskabet
Beredskabsplanlægning og krisestyring er ikke nye discipliner. Myndigheder og organisationer har al-tid forberedt sig på situationer, hvor et akut op-gave- og arbejdspres bliver så stort, at de daglige ressourcer og rutiner ikke slår til.
Henset til nutidens ændrede og asymmetriske risi-ko- og trusselsbillede er det imidlertid nødvendigt at tilpasse beredskabsplanlægningen.
I mange organisationer har fx beredskabsplanen, der gerne skulle fungere som ”manual” under en krise, været mere beskrivende end handlings- orienteret.
I 2008 har regeringen derfor igangsat en række initiativer med det mål at styrke beredskabsplan-lægningen og den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer.
Ny vejledning om beredskabsplanlægningMed henblik på at give den generelle beredskabs-planlægning og krisestyring et markant løft i Dan-mark har Beredskabsstyrelsen udarbejdet en ny vejledning om beredskabsplanlægning. Målgrup-pen er kommuner, regioner, styrelser, ministerier, institutioner og private virksomheder, med an-
dre ord alle typer af organisationer, der risikerer at opleve en krise, som kræver ekstraordinære foranstaltninger.
Vejledningen, der blev udgivet i januar 2009, er omtalt i Sårbarhedsrapport 2008 og kan down-loades i sin fulde længde på Beredskabsstyrelsens hjemmeside om helhedsorienteret beredskabs-planlægning. Her findes endvidere materiale til in-spiration, praktiske redskaber og forslag til videre læsning. Adressen er www.brs.dk/hob.
Risikobaseret dimensionering – fokus på lokale risiciTidligere skulle kommunernes redningsberedskab leve op til centralt fastsatte minimumsstandarder. Dette blev i 2005 ændret med bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af kommunens redningsberedskab.
Siden da har kommunerne således været i gang med en proces med det formål at dimensionere deres redningsberedskab i forhold til lokale risici. Denne proces er nu afsluttet i alle landets kommuner.
Undervejs har Beredskabsstyrelsen haft mulighed for at udtale sig om kommunernes udkast til pla-ner, og på den baggrund kan det konstateres, at der ikke er sket væsentlige ændringer i de kommunale redningsberedskabers organisation, virksomhed, dimensionering og materiel.
Udviklingen af de kommunale redningsbered- skaber skal fortsætte i takt med den almindelige udvikling i kommunen og det øvrige samfund. Det er et krav, at planerne for redningsberedskabets di-
13
Kriseinfo.dk skal være borgernes centrale indgang til kriseinforma-tion i tilfælde af større nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser.
mensionering revideres efter behov og mindst én gang i hver kommunal valgperiode.
Første obligatoriske revisionsperiode indledes med den kommunale valgperiode, der løber fra 2010 til udgangen af 2013.
landsdækkende radiokommunikations-system (SINE)SINE (SIkkerhedsNEttet) er et digitalt radiosystem, som alle beredskabsmyndigheder i Danmark i takt med udrulningen af nettet skal anvende (i løbet af 2010). Økonomistyrelsen har på statens vegne gennemført udbuddet af radiokommunikations-systemet, og har som planlagt i forlængelse heraf pr. 1. september 2008 overdraget ansvaret for im-plementeringen af systemet til Rigspolitiet (SINE sekretariatet). Infrastrukturen i det nye radiokom-munikationssystem er landsdækkende og omfatter bl.a. digitale omstillingscentraler og terminaler (ra-dioer), der kan bruges til at kommunikere på tværs af beredskaberne.
Med SINE bliver det således muligt for beredskabs-aktørerne at kommunikere med hinanden over et fælles system. Det gælder for politiet, det statslige og det kommunale redningsberedskab (inklusive private beredskabsaktører såsom Falck), ambulan-ceberedskabet, dele af forsvaret, herunder hjemme-værnet, m.fl.
Erfaringerne fra pilotprojektet på Lolland og Falster viser, at nettet dækker tilfredsstillende, og at bru-gerne i forbindelse med testen fremhæver fordelene ved SINE-terminalerne i forhold til de eksisterende radiotyper.”
Kriseinfo.dk – klar og hurtig information under kriserMyndigheder har en pligt til inden for eget om-råde at informere offentligheden under en krise. Det sker blandt andet via myndighedernes egne hjemmesider.
Man kan imidlertid ikke forvente, at borgerne skal søge information på flere forskellige myndigheds-hjemmesider for bl.a. at kunne agere hensigts-mæssigt under en krise.
For at gøre det nemmere at få adgang til relevant information i forbindelse med store ulykker eller usædvanlige hændelser blev portalen www.kriseinfo.dk lanceret den 17. juni 2008.
www.kriseinfo.dk skal være borgernes centrale ind-gang til kriseinformation i tilfælde af større natio-nale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser.
Alle myndigheder, herunder kommuner og regio-ner, har derfor mulighed for at bruge hjemmesiden i deres krisekommunikation. Det kan blandt andet ske ved at linke til myndighedens egen hjemmeside. På den måde kan borgere, virksomheder og medier
14
hurtigt klikke sig videre og få klar og hurtig besked om en krises konsekvenser og omfang inden for et bestemt område.
Til daglig rummer hjemmesiden baggrundsinfor-mation om samfundets beredskab, herunder krise- og katastrofeberedskabet, samt en række generelle informationer om, hvordan borgerne skal forholde sig under forskellige former for kriser.
når mange mennesker forsøger at telefonere på samme tid. For at styrke samfundets kommunika-tionsberedskab indgik de danske mobiloperatører – ved IT- og Telestyrelsens mellemkomst – i 2008 en brancheaftale om prioritet i mobilnettet. Så-ledes kan mobilopkald fra beredskabsaktører fra 1. januar 2010 tillægges prioritet forud for andre telebrugeres opkald.
Ordningen supplerer den eksisterende telefon-sikringsordning for fastnettelefoner, som gør det muligt at give beredskabsaktørerne forrang til at etablere opkald fra en fastnettelefon.
Ny portal sammenstiller geografiske dataDen nationale operative stab (NOST) og Kort- og Matrikelstyrelsen arbejder på at udvikle en ny portal, som kan sammenstille geografiske infor-mationer fra de involverede myndigheder. På den måde kan portalen skabe et fælles situationsbil-lede ved at vise bygninger, befolkningstæthed, køretøjer, vejnet, afspærringer, mv. og dermed forbedre det strategiske beslutningsgrundlag for bl.a. regeringens krisestyringsorganisation.
Der arbejdes forsøgsvis på at kunne anvende por-talen i forbindelse med mødet i Den Internatio-nale Olympiske Komité (IOC) i oktober 2009 og Klimakonferencen (COP 15) i december 2009, samt i forbindelse med den nationale krisesty-ringsøvelse (KRISØV 09), der afholdes efter IOC-konferencen i oktober 2009.
Under større hændelser, katastrofer og sikker-hedsmæssige trusler, herunder eventuelle terror-handlinger i Danmark, vil den nationale operative stab (NOST) blive etableret. Når det sker, indgår www.kriseinfo.dk i det centrale, operative kommu-nikationsberedskab og kan eksempelvis blive op-dateret med tekst og links til de sektoransvarlige myndigheders hjemmeside i takt med begivenhe-dens udvikling.
Ny aftale sikrer beredskabsaktørerne prio-ritet i mobilnettet Effektiv kommunikation er vigtig i en krisesituati-on. Imidlertid ved vi fra tidligere hændelser, at mo-bilnettet kan blive overbelastet under store kriser,
www.kriseinfo.dk
15
Ny lovgivningOfte indgår geografiske data, herunder digitale kort, som en central komponent i beslutnings-grundlaget under kriser. Folketinget har i 2008 vedtaget to vigtige lovforslag, som sikrer en mere effektiv tilvejebringelse og anvendelse af geografi-ske data i forbindelse med beredskabsplanlægning, krisestyring og kommunikation.
Den 9. december 2008 vedtog Folketinget et forslag til lov om infrastruktur for geografisk information. Loven implementerer EU-direktivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i EU (INSPIRE) i dansk lovgivning. INSPIRE og loven vil blandt andet sikre, at beredskabet får lettere ved at finde og udveksle geografisk information med dan-ske og europæiske kolleger.
Med indførelsen af en ny model for statens adgang til Kort & Matrikelstyrelsens digitale kort har bl.a. politiet fået nemmere adgang til digitale geografiske informationer, som kan bruges i såvel det daglige arbejde som i beredskabssituationer. Der arbejdes i øjeblikket på at gøre den geografiske information tilgængelig via politiets elektroniske netværk. Den nye kontrolrumsløsning på beredskabsområdet (SINE) er omfattet af aftalen.
Med henblik på at højne beredskabet inden for jern-banesektoren ændredes jernbaneloven i juni 2008, hvormed Trafikstyrelsen blev bemyndiget til at va-retage den overordnede koordinering vedrørende beredskabsarbejdet i jernbanesektoren og føre til-syn hermed, således at der efterfølgende kunne ud-sendes en bekendtgørelse om jernbanevirksomhe-ders og infrastrukturforvalteres beredskabsarbejde
(bekendtgørelse nr. 1312 af 16. december 2008) med ikrafttræden 1. januar 2009. Endvidere er en række EU-regler vedrørende sikkerheden i jernba-netunneler implementeret i dansk ret i 2008.
Virksomhedshjemmeværnet støtter de samfundsvigtige virksomheder Med baggrund i virksomhedshjemmeværnets hidtidige samarbejde med en række samfundsvig-tige virksomheder, eksempelvis inden for energi-, tele-, it- og transportområdet, vil man sammen med samarbejdspartnere mere konkret støtte min-dre virksomheders risikostyring og samtænkning. I de senere år har der vist sig et øget behov for at støtte virksomhederne i dette arbejde.
Virksomhedshjemmeværnet arbejder derfor med at udvikle et nyt grundlag for deres samarbejde med mindre virksomheder inden for bl.a. uddan-nelse, netværk for sikkerhedschefer og tværfaglig dialog. Virksomhedshjemmeværnet virker i tæt samspil med de øvrige beredskabsaktører, primært Beredskabsstyrelsen og politiet. Virksomhedshjem-meværnet vil således fremadrettet kunne bidrage med at skabe en grundlæggende beredskabskultur og bl.a. udvikle beredskabsplaner med det formål at mindske virksomhedernes sårbarhed overfor kritiske hændelser.
16
6. Indsatsberedskaberne - fordi vi skal begrænse skader på liv, ejendom og miljø
Redningsberedskabet består af tre niveauer. Det kommunale redningsberedskab varetager den pri-mære redningsindsats i dagligdagen (førsteindsat-sen) og udgør dermed hjørnestenen i det danske redningsberedskab. Der kan anmodes om assistance fra såvel nabokommuner som fra kommunale og statslige støttepunkter. Assistancen består i mate-riel, eksempelvis lysmateriel, vandtankvogne eller højtrykskompressorer.
Ved omfattende ulykker, der kræver særligt eller meget materiel og mandskab, kan det statslige red-ningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) tilkaldes fra i alt fem beredskabscentre fordelt over hele landet.Regeringen ønsker fortsat at videreudvikle det niveaudelte beredskab og løbende justere det, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen.
Sundhedsberedskabet håndteres på såvel nationalt (planlægningsgrundlag, vejledning og national ko-ordination), regionalt (sygehus- og præhospitalt be-redskab samt praktiserende læger) som kommunalt (primærsektoren i øvrigt) niveau. Sundhedsbered-skabet samarbejder og koordinerer tæt med de øvrige sektorer i beredskabet.
Undersøgelse af det statslige rednings-beredskab Den 29. oktober 2008 offentliggjorde Forsvars-ministeriet en rapport fra en bredt sammensat ar-bejdsgruppe om dimensioneringen af det statslige redningsberedskab. Et eksternt konsulentfirma gen-nemførte selve risiko- og kapacitetsanalyserne i rapporten, herunder en spørgeundersøgelse blandt samtlige landets kommuner. Risikoanalysen viser, at voldsomt vejr (især orkaner og store vandmæng-
der), teknologisk svigt (især strømafbrydelser og it-svigt) samt terrorhandlinger samlet set fremtræder som hændelsestyper, hvor risikoen er stigende.
Rapporten, der er et led i opfølgningen på den politiske aftale om redningsberedskabet (2007-2010), konkluderer, at der ikke er behov for at ændre på organiseringen og placeringen af de stats-lige beredskabscentre.
Rapporten med bilag kan i sin helhed ses på For-svarsministeriets hjemmeside www.fmn.dk/publika-tioner.
Foto: Morten Fredslund
17
Nyt assistanceberedskab til brand om bord i skibe til søsFlere skibe, mere tonnage og en stigning i antallet af passagerer ombord på færger og krydstogtsskibe øger risikoen for ulykker til søs med vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med brand.
Med en ændring af beredskabsloven i efteråret 2008 blev der tilvejebragt et lovmæssigt grundlag for at etablere et særligt assistancebrandberedskab af professionelle brandfolk, der kan indsættes som supplement til skibenes egne brandslukningsfor-anstaltninger og de øvrige aktører i sørednings-tjenesten.
Beredskabsstyrelsen gennemfører for tiden en ud-budsforretning med henblik på, at der medio 2009 kan indgås en aftale med to redningsberedskaber (henholdsvis øst og vest for Storebælt) om opga-ven. Dette beredskab forventes klar til drift den 1. oktober 2009.
HavmiljøberedskabetForsvarsministeriet fik i perioden frem til oktober 2007 ved et konsulentfirma foretaget en ”Risiko-analyse for olie- og kemikalieforurening i danske farvande”. Et væsentligt element i risikoanalysen var en analyse af den eksisterende skibstrafik i dan-ske farvande samt en fremskrivning af denne mod 2020. Rapporten kan downloades på www.fmn.dk/publikationer.
På dette grundlag blev Forsvarsministeriets kapaci-tetsundersøgelse vedrørende havmiljø udarbejdet og siden offentliggjort i april 2008. Det overord-nede formål med kapacitetsundersøgelsen var at
undersøge, hvorvidt beredskabet til bekæmpelse af havmiljøforureninger var tilstrækkeligt under hen-syn til risikoen for forureninger med olie og ke-mikalier samt Danmarks forpligtelser i relation til internationale konventioner og samarbejdsaftaler.
Endvidere blev det vurderet, hvorvidt de samlede ressourcer til forureningsbekæmpelse til søs var placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til risiko-billedet.
Med udgangspunkt i denne undersøgelse blev det sammen med partierne bag aftalen om forsvarets ordning 2005-2009 besluttet at flytte to miljø-skibe fra København til Frederikshavn, hvor nyt-teværdien af skibene er størst. Dette vil ske med virkning fra 1. oktober 2009. Samtidig omplaceres to marinehjemmeværnsfartøjer af 900-klassen, der kan have flydespærringer om bord, fra hen-holdsvis Frederikshavn og Hals/Aalborg til Øre-sundsområdet.
Der er endvidere påbegyndt forberedelsen af et større ombygningsprojekt af to marinehjemme-værnsfartøjer af 800-klassen, således at disse far-tøjer fra 2010 kan have flydespærringer om bord og derved bidrage yderligere til at styrke havmil-jøberedskabet.
18
7. Evaluering, analyse og vidensopbygning - fordi et klogere beredskab er mere robust og effektivt
Debriefing. Erfaringsopsamling. Evaluering.Disse begreber er vigtige elementer i en stærk be-redskabstradition i Danmark. Blandt beredskabets aktører bliver der altid ”samlet op” efter indsatser med henblik på en fortsat effektiv indsats.
Denne vilje til at lære af sine erfaringer er en styrke ved det danske beredskab. Derfor ønsker regeringen at værne om beredskabets evaluerings-kultur og videreudvikle den til gavn for borgernes sikkerhed.
Institut for Beredskabsevaluering – nyt institutMed henblik på at styrke mulighederne for at eva-luere større og usædvanlige beredskabsindsatser blev der med den nuværende politiske aftale om redningsberedskabet (2007-2010) afsat midler til at etablere et evalueringsinstitut på beredskabsom-rådet.
Efter en ændring af beredskabsloven i efteråret 2008 er Institut for Beredskabsevaluering – der er et uafhængigt og ikke-ansvarsplacerende institut – etableret i foråret 2009. Instituttets sekretariats-funktion ligger i Beredskabsstyrelsen.
Instituttet skal fokusere på nationale indsatser med et beredskabsfagligt læringspotentiale. Endvidere skal instituttet indsamle erfaringer fra hændelser i udlandet.
Formålet med instituttet er at skabe rammerne for en uafhængig og mere systematisk erfaringsindsam-ling og tværgående evaluering af større og kom-
plekse beredskabsindsatser eller indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark. Sigtet er, at nationa-le og internationale erfaringer i endnu højere grad bliver inddraget i den løbende udvikling af samfun-dets samlede beredskab bl.a. ved at levere viden, som kan indgå i forbindelse med beredskabsplaner, forebyggelsesaktiviteter, uddannelse, øvelser mv.
Evalueringsinstituttet udgøres af en evaluerings-gruppe, der består af tre uafhængige personer, som er udpeget af forsvarsministeren, samt et sekreta-riat og en beredskabsfaglig referencegruppe. Ved evaluering af større konkrete indsatser eller indsat-ser med et usædvanligt forløb i Danmark udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, heraf en ekspert med politifaglig baggrund, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Henset til at politiet varetager den koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens § 17, stk. 1, er det fundet hensigtsmæssigt, at en af de udpegede eks-perter har politifaglig baggrund.
Ny statistikbank – hurtige svar på spørgsmål om brandDet er en fordel at have fakta på bordet, når bered-skabet skal prioritere sine ressourcer.
Viser det sig eksempelvis, at en stigning i antallet af udrykningsaktiviteter skyldes påsatte brande, er det måske ikke flere redningskøretøjer og brand-folk, der er behov for. Et bedre og billigere alter-nativ kan meget vel vise sig at være forebyggende kampagner, hvor politi, brandvæsen og sociale myndigheder m.fl. arbejder sammen.
19
Foto: Morten Fredslund
Derfor er det helt afgørende for beredskabets ro-busthed og effektivitet, at såvel de kommunale som de statslige redningsberedskaber indberetter relevante oplysninger om alle deres udrykninger til databasen ODIN (Online Dataregistrerings- og INdberetningssystem). Siden januar 2005 har disse indberetninger været obligatoriske.
For at nyttiggøre og fremme anvendelsen af de indberettede data etablerede Beredskabsstyrelsen i 2008 en ny statistikbank på nettet. Ikke kun red-
ningsberedskabets aktører, men i vidt omfang også borgere og medier kan sammensætte statistikker efter eget ønske. Dermed kan man få et overblik over brand- og skadesudviklingen i en kommune eller identificere og dokumentere eventuelle tiltag på forebyggelsesområdet.
For kommunerne vil statistikbanken være et nyttigt redskab i forhold til deres risikobaserede dimen-sionering af redningsberedskabet. Statistikbankens hjemmeside er: http://statistikbank.brs.dk.
20
8. Uddannelse og øvelser - sikre relevante kompetencer og kendskab til hinanden
Regeringen anser nye uddannelser og regelmæssige øvelser som en afgørende forudsætning for bered-skabets robusthed.
Det uforudsigelige trusselsbillede kombineret med den generelle udvikling i samfundet stiller bered-skabet over for stadig mere komplekse ulykke- og katastrofescenarier. Det stiller større krav til de per-soner, der indgår i det danske beredskab, herunder krav om bedre uddannelse og erfaringer fra øvelser.
I 2008 er der udviklet nye beredskabskurser og etableret et centralt øvelsesforum for at sikre, at alle beredskabsaktører har relevante kompetencer og det fornødne kendskab til hinandens beredskab på tværs af sektorerne.
Nye beredskabskurser til civile eksperterUnder en krise bevarer de enkelte myndigheder ansvaret for de områder, som de er ansvarlige for i dagligdagen. Som omtalt tidligere sikrer dette princip – sektoransvarsprincippet – at eksperterne sidder med ved bordet, når krisen skal håndteres. Men ofte kan der være tale om folk uden en særlig beredskabsmæssig uddannelse.
Regeringen ønsker at klæde disse eksperter bedre på til deres opgaver under en krise og ønsker sam-tidig at sikre en fælles referenceramme for medar-bejderne i de myndigheder der indgår i samfundets beredskab. Derfor har Beredskabsstyrelsen, Rigs-politiet, Forsvarskommandoen og Sundhedsstyrel-sen udviklet ”Grundkursus – samfundets bered-skab” og ”Stabskursus – samfundets beredskab”. De to kurser blev gennemført i henholdsvis november 2008 og januar 2009.
I 2009 vil et nyt kursus i krisekommunikation end-videre blive udviklet til medarbejdere, der skal del-tage i egen organisations krisekommunikationsbe-redskab eller samarbejde med andre myndigheder og organisationer om krisekommunikation.
Ny indsatslederuddannelse styrker beredskabetI overensstemmelse med anbefaling 39 i rege-ringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra 2005 er indsatslederuddannelsen med den poli-tiske aftale om redningsberedskabet (2007-2010) blevet væsentligt styrket. Uddannelsen er opdelt i to dele: En fire ugers beredskabsfaglig del for red-ningsberedskabets indsatsledere og en tre ugers tværfaglig del for redningsberedskabets ind-satsledere, politiets indsatsledere, skadestedets koordinerende læger samt nøglepersoner fra andre sektorer. Uddannelsesforløbet for red-ningsberedskabets indsatsledere er således blevet mere omfattende og udvidet fra tre til syv uger.
Dette med henblik på at styrke indsatslederens faglige og tværfaglige kompetencer ved større, længerevarende og komplekse indsatser.
Den nye indsatslederuddannelse, som i øjeblik-ket afprøves i et pilotprojekt, omfatter foruden en beredskabsfaglig del, der fokuserer på den tek-niske indsatsledelse, en tværfaglig del, der foku-serer på samarbejdet mellem politiet, rednings-beredskabet og sundhedsberedskabet. Politiet og som noget nyt – sundhedsberedskabet – deltager i den tværfaglige del.
21
Endvidere gennemføres der en obligatorisk efter-uddannelse på tre uger for nuværende indsatsle-dere i kommunerne.
Nyt øvelsesforum skaber overblik Regeringen ønsker at udvikle og understøtte en stærk øvelseskultur i Danmark. Derfor etablerede regeringen i efteråret 2008 – i overensstemmelse med anbefaling 40 i regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse – et centralt øvelsesforum med reference til Kriseberedskabsgruppen i den centrale krisestyringsorgansiation. Formålet med dette forum er bl.a. at sikre en central koordi-nation af øvelsesaktiviteter, at yde eller formidle vejledning og bistand, at indsamle, sammenfatte og formidle erfaringer fra øvelserne samt at udar-bejde en årlig redegørelse vedrørende øvelsesak-tiviteter til Kriseberedskabsgruppen.
Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Sundhedssty-relsen og Forsvarskommandoen er repræsenteret i øvelsesforummet.
I løbet af 2009 lanceres hjemmesiden www.oevel-sesforum.dk med en øvelseskalender, øvelsesvejled-ninger og en litteraturdatabase.
Dansk deltagelse i stor humanitær øvelseBeredskabsstyrelsen har gennem mange år ar-bejdet tæt sammen med de nordiske beredskab-smyndigheder – som benævnes International Humanitarian Partnership (IHP) – blandt andet med det formål at udvikle civilbeskyttelsesmodu-ler til brug for internationale indsatser.
Ved en af de største humanitære øvelser nogen-sinde, TRIPLEX 2008, der fandt sted på grænsen mellem Norge og Sverige, var Norge, Sverige og Danmark fælles om at opstille en lejr med kontorer og indkvartering til de flere hundrede øvelsesdeltagere fra NGO’er, militære enheder, nationale myndigheder og FN.
Erfaringerne fra øvelsen indgår nu i udviklingen af Beredskabsstyrelsens civilbeskyttelsesmoduler, blandt andet vil lejr-modulet blive udbygget, så Danmark kan forbedre sin kapacitet til at støtte ved større eller flere samtidige hændelser.Endvidere deltog Kemisk Beredskab fra Bered-skabsstyrelsen i øvelsen for at afprøve operative kapaciteter i felten.
Nordisk terrorøvelse 2008Den 11.-12. november 2008 blev der afholdt en fællesnordisk terrorøvelse under navnet ”Asgar-dur”. I øvelsen deltog operative nationale stabe fra Island, Norge, Sverige, Finland samt den nationale operative stab (NOST) fra Danmark. Formålet med øvelsen var at styrke samarbejdet og koor-dinationen i forbindelse med terrorhandlinger i Norden.
Øvelse Malik i Nuuk og IlulissatDen 30. september og 1. oktober 2008 blev der i Nuuk og Ilulissat ved Isfjorden afholdt en fuld-skala beredskabsøvelse ”Øvelse Malik” med deltagelse af en lang række grønlandske myndigheder, bl.a. beredskabskommissionen på Grønland, Grønlands Kommando, Rigsombudet, Grønlands Lufthavns-væsen, Forsvarskommandoen, Rigspolitiet og den nationale operative stab (NOST) i Danmark.
22
NATO’s krisestyringsøvelse Crisis Management Exercise 2008 (CMX 08). Formålet var at øve samspillet mellem NATO og nationale stabs- og krisestyringsprocedurer med hovedvægt på ledelse og samarbejde samt tværgående national koordina-tion. Bl.a. var NOST’en etableret under øvelsen.
CMX 2008 var den første nationale krisestyrings-øvelse, hvor det lokale niveau deltog. Inden for rammerne af det overordnede scenarie for NATO’s krisestyringsøvelse sigtede den danske hændelse mod at inddrage både den nationale centrale kri-sestyringsorganisation, det centrale niveau og det lokale niveau (lokale beredskabsstabe ved Sydsjæl-lands og Lolland-Falsters Politi, Fyns Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi).
Mere end 20 myndigheder og private aktører del-tog i øvelsen, herunder flere aktører fra transport-sektorerne.
Formålet med øvelsen Malik var at afprøve alarme-ringsprocedurer, samarbejde og kommunikationen mellem beredskabsaktørerne. Øvelsen viste nogle af de udfordringer, der er forbundet med at kom-munikere over store afstande i forbindelse med store hændelser.
På øvelsen fik man anledning til at afprøve den over-ordnede katastrofeplan, SAR Grønland og bered-skabskommissionens opgavevaretagelse. Dermed blev der skabt et grundlag for justering og samord-ning af overordnede katastrofeplaner og mulighed for at afprøve procedurer i forbindelse med terror-hændelsen. Det betød bl.a., at øvelsesdeltagerne fik afprøvet kommunikationen mellem NOST’en i Danmark og myndighederne i Grønland.
Dansk øvelse integreret i NaTO-øvelse I perioden 15.-16. april 2008 deltog Danmark med en dansk hændelse som en integreret del af
Foto: Beredskabsstyrelsen
23
Øvelsesaktiviteter inden for transport og CBRNHvert år deltager aktører fra alle dele af det dan-ske beredskab i en række øvelser, nationalt såvel som internationalt.
Alle lufthavne og luftfartsselskaber udfører beredskabsøvelser med henblik på dels at træne medarbejderne i at håndtere kriser og uheld, dels at afprøve hensigtsmæssigheden af indholdet i sik-kerhedsplanerne, herunder beredskabsplanerne.
De enkelte transportsektorer afholder bered-skabsøvelser med henblik på dels at træne med-arbejderne i at håndtere kriser og uheld, dels at afprøve hensigtsmæssigheden af indholdet i sek-torvirksomhedernes beredskabsplaner.
Der blev i 2008 afholdt fuldskalaøvelser i Øre-sundstunnelen, i Storebæltstunnelen og på Nørre-
port Station. Desuden blev der afholdt en øvelse for ledelsesniveauet på højbroen på Øresunds-forbindelsen. Herudover afholder alle danske havne, som er omfattet af regelsættet om sikring af havne og havnefaciliteter, fire mindre samt én større årlig øvelse. Tilsvarende afholder alle luft-fartsselskaber og lufthavne regelmæssigt øvelser med henblik på afprøvning af sikkerhedsplaner, herunder beredskabsplaner.
I 2008 har Center for Biosikring og –Beredskab (CBB) afholdt praktiske øvelser med redningsbe-redskabet, politiet og sundhedsberedskabet flere steder i landet, mens Kemisk Beredskab har delta-get i flere internationale laboratorieanalyseøvelser.
Endvidere har Forsvarets CBRN-central haft an-svaret for en årlig rapporteringsøvelse i NATO-regi, der træner rapporteringsplaner samt brug af beregninger og varslingssystemer.
Foto: Morten Fredslund
24
9. International udvikling og samarbejde - fordi vi skal være foregangsland og en anerkendt partner i udlandet
I en global verden betyder landegrænser stadig mindre, når det gælder om at forebygge og be-grænse skaderne fra eksempelvis et terrorangreb, en epidemi eller en forureningsulykke. Sådanne kriser kan hurtigt sprede sig fra et andet land til Danmark og få alvorlige konsekvenser for mange menneskers liv og dagligdag.
For regeringen er det internationale samarbejde derfor en vigtig del af det samlede beredskabs-samarbejde, hvor Danmark kan lære meget af de udenlandske erfaringer fra ulykker og andre nød-situationer.
Regeringen ønsker, at beredskabets internatio-nale kapaciteter styrkes med henblik på at ruste Danmark til flere civile og humanitære indsatser i udlandet. Samtidig skal Danmark være et fore-gangsland og en anerkendt samarbejdspartner i in-ternationale samarbejdsfora inden for Norden, EU, NATO og FN.
Danske fingeraftryk på EU-samarbejdet om civilbeskyttelse EU-landene har særligt inden for de seneste 10 år oplevet en markant forøgelse af natur- og menne-skeskabte katastrofer. Voldsomme oversvømmelser i lande som Tyskland, Polen og Tjekkiet, store skov-brande i Sydeuropa samt terrorangrebene i Madrid i 2004 og London i 2005 har sat civilbeskyttelse højt på den europæiske dagsorden.
EU-kommissionen har i februar 2009 præsenteret en række overvejelser til en fælles EU-strategi til forebyggelse af natur- og menneskeskabte kata-strofer. Civilbeskyttelse indgår tillige i kommissio-
nens arbejde med en strategi og handlingsplan for Østersøregionen, ligesom Kommissionen i 2008 har fremlagt en politik for det arktiske område.
Danmark støtter dette arbejde og bidrager aktivt til processen blandt andet via en fast udstationeret civilbeskyttelsesrådgiver i Bruxelles. Endvidere har Danmark som formand for Østersørådet i første halvdel af 2009 afholdt et møde for generaldirek-tørerne for civilbeskyttelse.
Det tjekkiske EU-formandskab havde i første halv-år af 2009 sat ”opmærksomhedsskabelse” omkring civilbeskyttelse på dagsordenen. Fra dansk side var Beredskabsstyrelsen med til at styrke uddannelsen af diplomater inden for civilbeskyttelse og øge EU-befolkningernes viden om civilbeskyttelse. Endvi-dere var Danmark med til at øge opmærksomhe-den omkring redningspersonels sikkerhed.
Danske moduler og eksperter klar til indsats i EU-regiUnder det franske EU-formandskab i andet halvår af 2008 besluttede de europæiske stats- og rege-ringschefer at effektivisere den modulbaserede tilgang til civilbeskyttelse. Danmark støtter denne beslutning og har – inden for rammerne af den så-kaldte civilbeskyttelsesordning – allerede indmeldt to moduler til EU. Modulerne kan udsendes inden for et døgn.
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene kan koordinere deres hjælp langt mere effektivt ved et terrorangreb eller en stor ulykke, når medlems-landene fremover – på frivillig basis – er forplig-tede til at videreudvikle og registrere nationale og
25
multinationale indsatskapaciteter som moduler, der er klar til indsats i EU-regi. Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen deltager i en peer-evaluering af EU-landenes nationale beredskaber i tilfælde af et terrorangreb, herunder landenes krisestyrings-ordninger og grænseoverskridende ordninger.
Med den nuværende politiske aftale om rednings-beredskabet (2007-2010) styrkes en række civil-beskyttelsesmoduler. Regeringen ønsker, at dette arbejde i videst muligt omfang fortsætter inden for rammerne af det fællesnordiske samarbejde og In-ternational Humanitarian Partnership (IHP).
Under det franske EU-formandskab forpligtede medlemslandene sig desuden til at udpege eksper-ter, der med kort varsel kan udsendes til katastro-feområder på særlige EU-eksperthold eller bistå kommissionen i dens arbejde med at koordinere en samlet EU-hjælpeindsats. På den måde kan EU forbedre sin evne til at reagere hurtigt i krise- og katastrofesituationer, herunder terrorangreb i et andet EU-medlemsland.
Danmark har allerede indmeldt 13 eksperter til EU og har jævnligt udsendt eksperter på EU-mis-sioner. Endvidere har Danmark været en aktiv ak-tør i arbejdet med at uddanne eksperter fra andre EU-lande, primært finansieret af EU-midler. Inden for rammerne af civilbeskyttelsesmekanismen har Danmark de senere år været med til at udvikle et omfattende uddannelsesprogram på fællesskabsni-veau, der giver medlemslandenes beredskabseks-perter et fælles fundament for at arbejde sammen. Dette arbejde fortsætter nu med Tyskland og Sve-rige som vigtige samarbejdspartnere.
På http://ec.europa.eu/environment/civil/prote/mechanism.htm, som er en del af Kommissionens hjemmeside, findes der mere information om ci-vilbeskyttelsesmekanismen og udvekslingen af eksperter.
Bedre beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur Efter terrorbomberne i Madrid 2004 er beskyttel-sen af kritisk infrastruktur blevet skærpet overalt i Europa. Vigtige samfundsfunktioner som transport, energiforsyning, vandforsyning, it- og telekommu-nikation er ofte indbyrdes afhængige, og derfor kan en krise i det ene system hurtigt udvikle sig til flere kriser og i sidste ende risikere at medføre kritiske tilstande flere steder i Europa.
Derfor vedtog EU’s stats- og regeringschefer i december 2008 det såkaldte EPCIP-direktiv, der forpligter medlemslandene til at udpege og beskytte infrastruktur med kritisk betydning på europæisk plan. Direktivet omfatter i første om-gang infrastruktur inden for transport- og energi-sektoren og skal være implementeret i dansk ret senest i januar 2011.
Nordisk beredskabsjubilæum I 2009 er det 20 år siden, at Den Nordiske Red-ningsoverenskomst (NORDRED) blev indgået mellem de nordiske lande. Det markerer det fin-ske formandskab med en konference i juni 2009, hvor der dels vil blive set på de forgangne tyve års samarbejde, dels blive set på mulighederne for et tættere og udvidet nordisk beredskabssamarbejde om redning til søs og fælles redningsstyrker.
26
Evakueringen af nordiske statsborgere fra Libanon i 2006 er en blandt flere hændelser, der understre-ger værdien ved nordisk samarbejde om væsent-lige beredskabsopgaver.
Nordisk beredskabsministermøde og nyt nordisk mødeforum På dansk initiativ blev Nordisk Mødeforum etab-leret i juni 2008 med deltagelse af Danmark, Fin-land, Island, Norge og Sverige. Forummet har til formål at arbejde aktivt for at sætte beredskabs-spørgsmål på dagsordenen i internationale fora og for at kunne orientere om nationale holdninger til internationale og nordiske samarbejdsområder. Forummet vil mere målrettet have fokus på at bi-drage til at fastlægge en dagsorden for de nordiske ministre, der har ansvaret for beredskabsområdet. Møderne har allerede haft stor værdi i forhold til holdningsudvekslinger om internationale tiltag fra såvel EU og NATO som i nordisk regi.
Således har forummet skabt rammerne for at afholde det første nordiske møde i april 2009 mellem de ansvarlige nordiske ministre på beredskabsområdet. Mødet afsluttede med en erklæring (Haga-deklarationen), der angiver en række mulige udvidede samarbejdsområder inden for eksisterende fora eller på nye områder mellem de nordiske lande.
27
Se eventuelt regeringens seneste redegørelse om terrorindsatsen, www.um.dk
10. CBRN-beredskab - fordi visse hændelser kræver særlige modforholdsregler
Hændelser med farlige stoffer – det vil sige kemi-ske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukle-are (N) stoffer – kræver specialmateriel og en sær-lig viden, hvis disse skal håndteres forsvarligt. De fire CBRN-ekspertberedskaber – omtalt i bilaget – kan bl.a. supplere kommunernes beredskab med rådgivning, prøvetagninger, analyser, bortskaffelse og rensning efter kontakt med farlige stoffer.
Udviklingen i terrortruslen gør, at kemiske, biolo-giske og radioaktive stoffer i dag er en del af det nye trusselsbillede, selvom truslen vurderes som lav.
Regeringen ønsker, at der fortsat sker en udbygning og videreudvikling af kapaciteterne til at kunne håndtere anslag eller forurening med CBRN-mid-ler. Regeringen arbejder på at området styrkes bl.a. ved at koordinere og dele viden omkring forskning, deltagelse i internationalt samarbejde m.v.
Nærmere om udviklingen af CBRN-området kan læses i regeringens redegørelse om terrorindsat-sen (maj 2009).
der blandt andet kan rense 70 forurenede perso-ner i timen. Samtidig øges kapaciteten til at udtage prøver og identificere farlige stoffer.
Rigspolitiet er i samarbejde med de øvrige sek-toransvarlige myndigheder ved at revidere ”Ind-satstaktisk vejledning og samarbejdsprincipper ved (C) kemiske, (B) biologiske og (R) radiolo-giske terrorhændelser”, der ved samme lejlighed vil blive udvidet til også at omfatte (N) nukleare og (E) ”high-yield explosives” (konventionelle eks-plosiver) terrorhændelser.
grønland og FærøerneMed den politiske aftale om redningsberedskabet (2007-2010) blev det besluttet, at det nukleare beredskab (atomberedskabet) på Færøerne og i Grønland skulle styrkes.
DanmarkFor blandt andet at kunne håndtere anslag og for-urening med CBRN-midler styrkes det statslige redningsberedskabs rensefaciliteter. Beredskabs-styrelsen er ved at udvikle tre nye CBRN-moduler,
Foto: Morten Fredslund
28
Etableringen af et nukleart beredskab på Færø-erne tager udgangspunkt i Forsvarsministeriets redegørelse af juni 2006 om færøsk overtagel-se af sagsområdet for det civile beredskab m.v. Beredskabet omfatter etablering af et målebered-skab (håndholdt, mobilt og permanent), et analy-se- og beslutningsstøttesystem benævnt ARGOS, nødvendig uddannelse i systemerne og udstyret samt rådgivning mht. opstilling af en færøsk nu-klear beredskabsplan.
Etablering af dette beredskab blev påbegyndt pri-mo 2008 og forventes afsluttet inden udgangen af 1. halvår 2009.
Etableringen af det nukleare beredskab i Grønland planlægges gennemført i 2009-2010. Et oplæg til styrkelse af beredskabet forventes udarbejdet i lø-bet af medio 2009.
EUI EU-regi er der nedsat en række arbejdsgrupper på CBRN-området med henblik på at øge sikker-heden omkring eksplosivstoffer samt identificere eventuelle kapacitetsmangler på CBRN-området. Danmark deltager aktivt i dette arbejde. Fra dansk side har Center for Biosikring og -Beredskab, (un-der Statens Serum Institut), Statens Institut for Strålebeskyttelse (under Sundhedsstyrelsen) og Kemisk Beredskab (under Beredskabsstyrelsen) deltaget i arbejdsgrupperne vedrørende kapaci-tetsmangler på CBRN-området.
Arbejdet vedrørende sikkerheden omkring eksplo-sivstoffer pågår fortsat og forventes at munde ud i en række anbefalinger, der begrænser privates ad-
gang til kemikalier, som kan bruges til hjemmela-vede bomber. Hertil kommer eventuelle områder, hvor der i særlig grad er brug for ny teknologi til sporing af eksplosivstoffer. Danmark har spillet en ledende rolle i formuleringen af EU-standarderne for adgang til eksplosivstoffer.
Som led i arbejdet med at minimere risikoen for CBRN-terrorisme havde Kommissionen i 2008 iværksat et omfattende arbejde med at analysere CBRN-indsatskapaciteten i såvel EU som i med-lemsstaterne. Arbejdet afdækkede foranstaltnin-ger, som på en række områder kan etableres eller styrkes. Kommissionens ”EU CBRN Task Force” afleverede en rapport med 264 anbefalinger i ja-nuar 2009. Med henblik på at omsætte denne rapport til en fælles EU-handlingsplan forventes Kommissionen at fremlægge et forslag til en over-ordnet EU-politik på CBRN-området i juni 2009.I november 2008 fremlagde EU-kommissionen endvidere et forslag til et nyt direktiv om ramme-bestemmelserne for nuklear sikkerhed, der skal sikre et ensartet sikkerhedssystem for nukleare anlæg i EU. Efterfølgende har EU-medlemslan-dene bidraget med væsentlige ændringsforslag til Kommissionens udkast til direktiv.
NaTODanmark er en aktiv deltager i NATO’s forskellige CBRN-arbejdsgrupper og forsvarets værnsfæl-les CBRN-videncenter har i en længere periode varetaget formandskabet for en arbejdsgruppe, der ajourfører og opdaterer NATO’s taktiske pub-likation for varsling og rapportering.
29
NATO har i stadig stigende grad efterspurgt spe-cialiserede, deployerbare CBRN-enheder. Forsva-rets værnsfælles CBRN-kompagni har som hoved-opgave at beskytte danske styrker, der er indsat i internationale operationer, herunder at indgå i NATO-regi. Ikke-indsatte CBRN-kapaciteter står således til rådighed for nationale opgaver som led i samfundets samlede beredskab.
NATO har flere gange siden 2004 ved større begi-venheder stillet alliancens CBRN-kapaciteter – el-ler dele heraf – til rådighed som supplement til de nationale CBRN-beredskaber. Dette er sket i for-bindelse med politiske (EU-topmøder), sportslige (EM, VM og OL) begivenheder. NATO forudser, at andelen af denne type opgaver vil forøges frem-over.
Ny lovgivning På baggrund af forslag fra forsvarsministeren ved-tog Folketinget den 10. juni 2008 lov om Dan-marks tiltrædelse af IAEA’s (Det Internationale Atomenergiagentur) konvention om bistand i til-fælde af nukleare ulykker eller radiologiske nøds-tilfælde (”Bistandskonventionen”). Danmark har påbegyndt ratificeringen af konventionen.
Med Bistandskonventionen tilvejebringes en inter-national ramme for samarbejdet om bistand i til-fælde af et nukleart eller radiologisk nødstilfælde. Hermed sikres muligheden for at kunne reagere hurtigt og effektivt på internationalt niveau, så føl-gerne af et nukleart eller radiologisk nødstilfælde kan begrænses mest muligt.
På baggrund af forslag fra sundhedsministeren vedtog Folketinget endvidere i 2008 forslag til lov om sikring af visse biologiske stoffer mv. Loven styrker forebyggelsen mod biologiske terroran-greb ved at reducere terroristers muligheder for at skaffe sig komponenter til biologiske våben i Danmark. Loven skal implementeres af Center for Biosikring og –Beredskab (CBB), der udvides og gøres til national myndighed på området.
Dette arbejde har en international dimension, idet Danmark forebygger biologisk terror dels ved at medvirke til implementeringen af FN’s biologiske våbenkonvention, dels ved at deltage i internatio-nale arbejdsgrupper med fokus på eksportkontrol.
Foto: Morten Fredslund
30
Blå blink og uniformer. Det er nok det første, folk tænker på, når talen falder på beredskabets aktører. Tanken er ikke helt forkert, men der er andre vigtige aktører i det dan-ske beredskab ud over brandmænd, politibetjente, ambulancereddere og læger.
Fælles for beredskabets aktører er, at de er med til at genoprette ”normalsituationen” i samfundet, når der opstår en kritisk situation inden for deres an-svarsområde. Det skyldes, at vi i Danmark har orga-niseret beredskabet efter sektoransvarsprincippet.
Dette princip betyder, at myndigheder med ansvar for et bestemt område under normale forhold, også har ansvaret for det forebyggende og afhjæl-pende beredskab, når der sker en større ulykke el-ler katastrofe inden for deres område. Således er de personer, der er eksperter til daglig, også med i beredskabet under en krise. Denne ansvarsforde-ling kendes også fra andre lande.
Under større hændelser, katastrofer og sikker-hedsmæssige trusler, herunder terrorhandlinger i Danmark, vil den nationale operative stab (NOST) blive etableret med henblik på at varetage koordi-nationsopgaver, under hensyntagen til sektoransva-ret. Når det sker, vil der også ske en koordination af den centrale kommunikation.
Faste medlemmer af NOST er Rigspolitiet, Poli-tiets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, (herunder Hjemmeværnskommandoen), Forsva-rets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet (delta-ger efter behov).
Afhængig af krisesituationen kan repræsentanter for andre myndigheder deltage i stabens arbejde. I tilfælde af en voldsom orkan, der truer med at lamme hele landet, vil det for eksempel være na-turligt også at indkalde Danmarks Meteorologiske Institut.
Koordineringen af den operative krisekommu-nikation foregår i Det Centrale Operative Kom-munikationsberedskab (DCOK), som er en del af NOST, og som består af kommunikationsmedar-bejdere fra de myndigheder, der indgår i NOST i en given situation.
Nedenfor følger en oversigt over beredskabets cen-trale aktører samt deres opgaver under en krise.
BilAg
Foto: Morten Fredslund
Beredskabets aktører - hvem gør hvad?
1
33
Kommunernewww.kl.dk
Kommunerne har en central rolle i beredskabet. Foruden de opgaver som det kommunale rednings-beredskab løser, kan kommunerne også være ud-sat for kriser, der ikke direkte eller udelukkende involverer redningsberedskabet. Hovedparten af kommunalbestyrelserne har valgt at lade private entreprenører, eksempelvis Falck, udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab.
Kommunerne har et geografisk områdeansvar for de opgaver, som de kommunale forvaltninger løser til daglig. Som eksempel på en krise, der kræver ekstraordinære foranstaltninger i en kommune, kan nævnes et voldsomt it-angreb mod kommu-nens hjemmeside, epidemilignende udbrud på ple-jehjem, forurening af vandforsyningen m.v.
Kommunerne skal udarbejde beredskabsplaner, der dækker alle disse områder. På visse områder gælder særlige regler for kommunernes bered-skabsplanlægning. Dette gør sig bl.a. gældende på redningsberedskabs- og sundhedsområdet, hvor hhv. Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udgivet et omfattende vejledningsmateriale til støtte for kommuner og regioner i deres planlæg-ningsopgave.
Det er således de 98 danske kommuner, der på grundlag af den fælles beredskabslovgivning m.m. sammensætter beredskabet på grundlag af en ræk-ke sårbarheder, trusler m.v., og fareobjekter der findes i kommunerne. Kommuner med høje huse kræver et beredskab med drejestiger, kommuner
med særlige, kemiske industrier har særligt mate-riel til bekæmpelse af kemiske ulykker etc.
Foto: Morten Fredslund
Redningsberedskabetwww.brs.dk
Det kommunale redningsberedskab har ansvaret ved de ulykker, som finder sted inden for kom-munens grænser. Den kommunale indsatsleder har den tekniske ledelse på skadestedet og har til opgave at standse, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og ka-tastrofer.
Det statslige redningsberedskab består af fem stats-lige beredskabscentre fordelt over hele landet, som kan støtte og supplere de kommunale redningsbe-redskaber ved særlige og/eller langvarige hændel-ser, ulykker og katastrofer.
2
34
Kemisk Beredskab – et specialberedskab under Beredskabsstyrelsen – er eksperter på det kemi-ske område. Som en integreret del af det danske redningsberedskab rådgiver Kemisk Beredskab om kemiske stoffer, gennemfører analyser af kemiske stoffer og assisterer på skade- og gerningssteder ved hændelser med kemiske stoffer. Kemisk Bered-skab assisterer ved såvel dagligdagens små og store uheld som ved katastrofer og terrorhændelser.
Nukleart Beredskab – også et specialberedskab under Beredskabsstyrelsen – varetager planlæg-ningen og ledelsen af det nukleare beredskab i tilfælde af uheld i nukleare anlæg (kerne-kraft-værker). Beredskabsstyrelsen rådgiver og yder endvidere nuklearfaglig støtte m.m. til grønland-ske og færøske myndigheder.
Politietwww.politi.dk
Politiet har den koordinerende ledelse på et ska-dessted. Det indebærer, at politiet skal sikre, at samtlige funktioner i og uden for indsatsområdet koordineres på en sådan måde, at den samlede ind-sats foregår så effektivt som muligt.
Politiets opgave ved en ulykke er også at sikre, at sundhedsberedskabet og redningsberedskabet kan arbejde uforstyrret med at hjælpe tilskadekomne for ulykken. Samtidig varetager politiet selve den politimæssige efterforskning af skadesstedet.
I hver af landets 12 politikredse er der under ledel-se af politidirektøren etableret en lokal beredskabs-
stab med henblik på varetagelsen af koordinerende opgaver. I de lokale beredskabsstabe indgår ud over politiet faste repræsentanter for totalforsvarsre-gionen (dvs. forsvaret, herunder hjemmeværnet) og Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscen-ter. Repræsentanter fra øvrige civile myndigheder m.fl. deltager efter behov. Hver enkelt repræsen-teret myndighed deltager med egen kompetence i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet.
Politiets Efterretningstjenestewww.pet.dk
Politiets Efterretningstjenestes formål er først og fremmest at forebygge, efterforske og modvirke de handlinger, som er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Det gælder terrorisme, spred-ning af masseødelæggelsesvåben, spionage, angreb på statsforfatningen og ekstremisme.
Politiets Efterretningstjeneste spiller en central rolle som rådgiver i forhold til den indre sikker-hed. PET rådgiver offentlige myndigheder og pri-vate aktører på områder, hvor der består en of-fentlig beskyttelsesinteresse med henblik på at øge samfundets samlede robusthed.
I lyset af den stigende terrortrussel mod danske interesser visse steder i udlandet yder PET ligele-des sikkerhedsrådgivning til Udenrigsministeriet vedrørende bl.a. sikring og sikker adfærd.
Center for Terroranalyse (CTA) blev oprettet i Politiets Efterretningstjeneste pr. 1. januar 2007. Centeret udarbejder trusselvurderinger, som har
3
35
betydning for det samlede danske beredskab, og er bemandet med medarbejdere fra Politiets Efter-retningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen.
Sundhedsberedskabetwww.sst.dk
Sundhedsberedskabet i regionerne har ansvaret for såvel sygehusberedskabet som det præhospitale beredskab. Det præhospitale beredskab består af ambulancer bemandet med ambulancebehandlere samt lægebiler og akutbiler bemandet med para-medicinere eller sygeplejersker, der tager sig af den første behandling på skadestedet af de menne-sker, der er kommet til skade. Er det nødvendigt, bliver de tilskadekomne bragt til hospitalet, hvor de kan komme under videre behandling. Ved større ekstraordinære hændelser kan Sundhedsstyrelsen etablere egen krisestab og påtage sig national koor-dination af sundhedsvæsenets indsats i en konkret situation.
Sundhedsstyrelsen v/Statens Institut for Stråle-beskyttelse har myndighedsansvaret, når der an-vendes ioniserende stråling, og varetager i den forbindelse opgaver af beredskabsmæssig karakter. Instituttet opretholder en døgnvagtordning, så det altid er muligt at komme i kontakt med sagkyndi-ge på strålebeskyttelsesområdet ved uheld, som er opstået i forbindelse med brug af radioaktive stof-fer. Beredskabet på radioaktivitetsområdet er som udgangspunkt beregnet på utilsigtede hændelser (uheld).
Veterinær- og fødevareberedskabetwww.foedevarestyrelsen.dk
I Danmark må fødevarer ikke omsættes, hvis de kan overføre eller fremkalde sygdomme og forgiftnin-ger, eller hvis fødevarerne må anses som uegnede til menneskeføde på grund af forureninger.
I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der vareta-ger beredskabet inden for veterinær- og fødeva-reområdet. Til daglig sker det ved at koordinere, styre og føre tilsyn med landets fødevarekontrol og veterinære forhold. Gennem information, råd-givning og kontrol bidrager Fødevarestyrelsen til at sikre sunde fødevarer til forbrugerne samt en sund og forsvarlig produktion af husdyr.
Ud over det daglige beredskab har Fødevarestyrel-sen et beredskab til håndtering af krisesituationer, eksempelvis fødevareforgiftninger, anmeldepligti-ge husdyrsygdomme og terror mod fødevarer. An-dre beredskabsmyndigheder kan komme i kontakt med Fødevarestyrelsens beredskab hele døgnet.
Fødevarestyrelsen har etableret en række overvåg-ningsprogrammer med henblik på at følge udvik-lingen af risici og forberede igangsættelse af even-tuelle risikohåndteringstiltag. Blandt andet kan Fødevarestyrelsen under større hændelser pålæg-ge offentlige og private virksomheder at indføre særlige foranstaltninger til sikring af fødevarefor-syningen. Overvågningsprogrammerne omfatter både kemiske stoffer og mikroorganismer.
4
36
I regi af Den Centrale Udbrudsgruppe mødes Fødevarestyrelsen hver uge med Statens Serum Institut og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet med henblik på at diskutere overvågningsresultaterne i forhold til udbrud. Den Centrale Udbrudsgruppe er ikke myndighedsud-øvende, men kan anbefale beslutningstagere at iværksætte relevante tiltag, der kan begrænse et eventuelt udbrud.
Beredskabet på energiområdetwww.ens.dk
Beredskabet på energiområdet har til formål at sikre opretholdelse og videreførelse af samfundets energiforsyning i tilfælde af kritiske situationer forårsaget af naturskabte, menneskeskabte og tek-nologiske trusler. Beredskabsarbejdet er koncen-treret om el- og naturgas- samt oliesektorerne som de vigtigste energisektorer, især med fokus på de ledningsforbundne energisektorer, hvor mange aktørers virksomhed indgår som led i det samme energisystem.
For el- og naturgassektorerne er der således gen-nem bekendtgørelser fastsat krav om beredskabs-planlægning (sårbarhedsvurderinger, beredskabs-planer, informations- og kommunikationsforhold), krisehåndtering, udpegning og beskyttelse af kri-tisk infrastruktur, øvelsesvirksomhed, tilsyn m.m.Elsektorens beredskab blev undersøgt i 2007-08 af Rigsrevisionen med gennemgang af det lokale, det nationale og det nordiske elberedskab. Rigsrevi-sionens beretning forelå i oktober 2008. Sammen-fattende er det Rigsrevisionens vurdering, at det
samlede elberedskab generelt er tilfredsstillende, samt at der er muligheder for forbedringer inden for det lokale, det nationale og det nordiske elbe-redskab. Klima- og energiministeren har tilkende-givet, at man vil følge op på disse forhold.
Beredskabet på transportområdetwww.trm.dk
Transportsektorerne arbejder løbende med be-redskabs- og sikringsaktiviteter, herunder terror-forebyggende foranstaltninger og sikring i andre ekstraordinære situationer. De enkelte transport-sektorer (jernbane, luftfart, havne, m.fl.) vurde-rer løbende deres respektive beredskabsplanlæg-ning med henblik på revision og tilpasning til nye situationer. For en række transportvirksomheder suppleres dette af løbende overvågning af kon-krete anlæg og aktiviteter som led i evaluering af eksisterende forsikringsforhold for disse anlæg.
Beredskabet på IT- og teleområdetwww.itst.dk
IT- og Telestyrelsen er sektoransvarlig myndig-hed på it- og teleområdet. Styrelsens aktiviteter har blandt andet til formål at sikre samfundsvigtig elektronisk kommunikation i en beredskabssitua-tion og en robust elektronisk infrastruktur i regi af teleudbyderne. Styrelsen har et løbende samar-bejde med teleudbyderne om sektorens it- og te-leberedskab, som skal tilret-telægges på baggrund af telelovgivningens bestemmelser herom. I en beredskabssituation forestår IT- og Telestyrelsen
5
37
krisestyring og prioriterer teleudbydernes bered-skabsindsats i forhold til beredskabsmyndigheder-nes kommunikationsbehov.
IT- og Telestyrelsen rådgiver desuden løbende sta-tens institutioner om informationssikkerhed og beredskab på it- og teleområdet. Rådgivningen sker blandt andet på baggrund af regeringens be-slutning fra 2004 om, at alle statslige institutioner skal efterleve standarden DS 484 for informati-onssikkerhed. Standarden indeholder en række minimumskrav til administration og indretning af sikkerhed og beredskab i forbindelse med statens it-systemer.
I forhold til et beredskab mod internettrusler har IT- og Telestyrelsen udarbejdet en rapport om mu-ligheden for at etablere en statslig varslingstjeneste i Danmark. Det konkluderes i rapporten, at der er
behov for en særskilt tjeneste til at håndtere it-sik-kerhedshændelser først og fremmest for de stats-lige myndigheder. I regeringen arbejdes der nu på at finde en løsning, der både tilgodeser hensynet til kapacitet, organisation og økonomi.
Hjemmeværnet www.hjv.dk
Hjemmeværnet indgår som en af aktørerne i sam-fundets samlede beredskab ved at støtte de øvrige af beredskabets aktører i deres opgaveløsning. Hjem-meværnet kan således efter anmodning – med kort varsel og ved behov i længerevarende perioder – stille personel og materiel til rådighed overalt i landet under større hændelser og begivenheder, katastrofer eller ved sikkerhedsmæssige trusler.
Foto: Morten Fredslund
6
38
Udgiver
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Mail: fmn@fmn.dk
Fotografier
Forside
Redningsberedskabet i indsats med brand
i lagerbygning i Tjørring den 28. februar 2009.
Fotograf: Allan Frølund
Bagside
Efterslukning efter brand i etageejendom
i Skive, juni 2008.
Fotograf: Beredskabsstyrelsen
grafisk design
Goodmorning Technology
www.gmtn.dk
top related