mikrobiologi - Nucleus · Mikrobiologi – en grundbog for sygeplejestuderende Af Margit Andreasen og Lene Bech Hansen ISBN: 978-87-90363-39-0 Illustrationer: Frame One og Elin Steffensen,
Post on 07-Mar-2019
264 Views
Preview:
Transcript
Mikrobiologi– en grundbog for sygeplejestuderendeAf Margit Andreasen og Lene Bech HansenISBN: 978-87-90363-39-0Illustrationer: Frame One og Elin Steffensen, Gigraf© Nucleus Forlag ApSEksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figurer Fra Mikrobiologi
mikrobiologi– en grundbog for sygeplejestuderende
Del 2: Mikroorganismer og infektioner
Del 3: Bekæmpelse af infektioner
Del 4: Hospitalsmiljøet og infektioner
Del 1: Mikroorganismer
Figur 1a og 1b. Menneskeægcellers størrelsesforhold.
1 cm 2 34
5
1 mmMenneske-ægcelle
Målebånd
a
Menneske-ægcelle, 100 µmErytrocyt, 7-8 µmBakterie, ca. 1 µmVirus, ca. 0,1 µm
b
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 3. Biologisk stamtræ.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Prokaryoter
Bakterier Arkæer
Universel stamcelle
Protozoer
Planter, inkl. alger
Svampe
Dyr
Eukaryoter
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 4a og 4b. Prokaryot og eukaryot celle.
Cellevæg
Cellemembran
Plasmid
Ribosom
Bakteriekromosom
Cytosol
a
Golgi-apparat
Endoplasmatisk retikulum uden ribosomer
Kernemembran
Endoplasmatisk retikulum med ribosomer
Lysosom Cytosol
Mitokondrie
Ribosom
bCellemembran
Cellekerne med dna
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 5. Det hierakiske system.
Domæne
Rige
Klasse
Orden
Familie
Slægt
Art
Type
Figur 6a og 6b. Stykke af dna-streng og dna-molekyle.
Basen A (adenin)
Basen T (thymin)
Basen G (guanin)
Basen C (cytosin)
Dna-streng med baser
a
T
TT
AA
A
G
G
G
C
C
C
T
TT
AA
A
G
G
G
C
C
C
AA
A
C
C
C
G
GG
T
TT
b
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 7. Proteinsyntese i en eukaryot celle.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
RibosomProtein under dannelse
Rna-kopi
Dna
Cellekerne Kernemembran
Cellemembran
CytosolFærdigdannet protein
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One •ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 8. Bakteriens opbygning.
Plasmid
Bakterie-kromosom
Cytosol
Cellevæg
Cellemembran
Ribosom
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Gramnegativ bakterie
Forstørret udsnit afcellevæggen
Cellevæg
Cellemembran
Bakteriekromosom
Cellemembran
Tyndt lag af peptidoglykan
Tykt lipidholdigt lag
a
Grampositiv bakterie
Forstørret udsnit afcellevæggen
Cellevæg Cellemembran
Bakteriekromosom
Cellemembran
Et tykt lag af peptidoglykan
b
Figur 9a og 9b. Gramnegativ og grampostitiv bakterie.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Kok (coccus)
Stav Skrueformet
Stafylokokker Streptokokker Diplokok
Figur 10. Bakterier med forskellig form.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
a b c d e fEn bakterie der kan danneen endospore
Endosporen erdannet
Bakterien dør Endosporen overlever
Endosporen udvikler sig til en bakterie
Bakterien er færdigudviklet
Endospore
Figur 11. Endosporedannelse.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 12. Bakteriers generationstid.
20 min.
40 min.
1 time
1 time 20 min.
1 time 40 min.
2 timer
2 timer 20 min.
2 timer 40 min.
3 timer
4 timer
5 timer
6 timer
7 timer
8 timer
9 timer
10 timer
2
4
8
16
32
64
128
256
512
4.096
32.768
262.144
2.097.152
16.777.216
134.217.728
1.073.741.824
Tid Antal bakterier
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Birthe Møller Nielsen • ISBN 978-87-90363-39-0.
Antal bakterier
Lagfase
Logfase
Stationær fase
Dødsfase
Tid
Figur 13. Bakteriers vækstkurve.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
CellevægCellemembranPlasmidBakteriekromosomRibosom
To identiske bakterier dannes
Celleindholdet kopieres
Deling
b
c
d
a
����������
� ��
������������
���
Figur 14. En bakteries formering ved celledeling.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
CellevægCellemembranPlasmid
b
c
d
a
Konjugationspilus dannes
Konjugationspilus forbinder bakterierne
Den åbnede dna-streng passerer igennem konjugationspilus
Begge bakterier har nu en kopi af plasmidet
Bakterie 1 Bakterie 2
Plasmidets ene dna-streng åbner sig
Ribosom
Bakteriekromosom
Figur 16. Konjugation.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Kappe(rest af værtscellens
cellemembran)
Nøgen virus
a b
Kappevirus
Overflademolekyler
Kapsid (en proteinskal)
Arvemateriale (dna/rna)
Figur 27. Opbygning af en nøgen virus og en kappevirus.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Cellekerne
Cellemembran
Kappevirus
Receptor
Nøgen virus
Receptor
Rna-kopi
Dna-kopi
Rna-kopi
Dna-kopi
VirusproteinVirusprotein
RibosomRibosom
Værtscellel
k ab
c
m
n
o
p
q
r
s h
d
e
g
f
t
u
i
j
Figur 28. Formering af dna-virus inde i en menneskecelle.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
CellekerneCellemembranFlagel
a
b
c
Figur 36. Tegning af en flagellat, amøbe og sporozo.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 43a og 43b. Gærsvamp og skimmelsvamp.
Cellekerne
Cellemembran
Cellevæg
a
SporeCellevægCellemembran
Hyfe
Overflade (fx huden)
Cellekerne
b
Figur 49. Skematisk oversigt over cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer.
Ikke-cellulære mikroorganismer
• virus• prioner
Cellulære mikroorganismer
• bakterier• protozoer• svampe
Eukaryoter
• protozoer• svampe
Prokaryoter
• bakterier
Bakterier Protozoer Svampe
Cellekerne ÷ + +
Størrelse 0,1-10 µm 5-500 µm 5-100 µm
Arvemateriale dna dna dna
Cellevæg + ÷ +
Bevægelighed + / ÷ + / ÷ ÷
Formering ukønnet ukønnet / kønneti en værtsorganisme
ukønnet / kønnet
Selvstændig proteinsyntese + + +
Virus Prioner
Størrelse 0,02-0,3 µm ca. 0,01 µm
Arvemateriale dna eller rna ÷
Selvstændig proteinsyntese ÷ ÷
Kappe + / ÷ ÷
Bevægelighed ÷ ÷
Formering +(i en værtscelle)
÷
Kapsid + ÷
Figur 50. Skematisk oversigt over proka-ryote og eukaryote mikroorganismer.
Figur 51. Sammenligning af bakterier, protozoer og svampe.
Figur 52. Sammenligning af virus og prioner.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
c
Bakterien uden kapsel fagocyteres
Bakterien med den glatte kapsel undgår fagocytose
a b
Bakterie uden kapsel
Bakterie med kapsel
MakrofagerMakrofagerne forsøger at fagocytere bakterierne
Cellekerne
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One og Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 53. Betydning af bakteriens kapsel.
Figur 54. Pilis betydning.
ba
Urinblærens slimhinde
Bakterie med pili Efter tømning af urinblæren findes kun bakterier med pili på slimhinden
Bakterie uden pili
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 55. Leucocidins virkning på leukocytter.
ba
MakrofagBakterie der kan udskille giftstoffet leucocidin
Bakterien udskiller leucocidin der ødelægger makrofagen
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One og Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 56. Enzymers virkning.
Celler islimhinden
b c d
Fosfolipasen nedbryder cellemembraner
Herved trænger bakterierne længere og længere …
… ned igennem slimhinden
a
Cellemembran
Bakterie der udskiller fosfolipase
Figur 57. Flagellers betydning.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One og Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
c
Bakterien uden flageller fagocyteres
Bakterien med flageller undgår fagocytose
Makrofagerne forsøger at fagocytere bakterierne
a
Bakterie uden flageller
Bakterie med flageller
Makrofagerb
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 58. En smittekæde.
Indgangsport
fx et sår, luftvejeneeller fordøjelses-
kanalen
Smittevej
fx ved berøring,gennem luften eller
gennem blodet
Smittekilde
fx en forurenet genstand eller en inficeret person
Smittet person
�
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 59. Direkte kontaktsmitte.
Inficeret sår
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
a b
Patient Y
Inficeret sår
Patient X
Figur 60. Indirekte kontaktsmitte.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 61. Dråbesmitte.
Aaatjuuu!
Mikroskopiske vanddråber med mikroorganismer
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 62. Støvsmitte.
Støvpartikler med mikroorganismer
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
a b
Kylling inficeret med Campylobacter-bakterier
Figur 63. Smitte gennem forurenet mad.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Blodprodukt inficeretmed hepatitis B-virus
Patientens blodbane
Figur 64. Smitte gennem blodet.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Skovflåt inficeret med Borrelia burgdorferi
Bakterier overføres til personens blodbane gennem bid fra en skovflåt
Figur 65. Smitte gennem bid fra et dyr.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Moderkage, hvor morens blod er inficeret med mikroorganismer
NavlesnorFoster
Fosterhinder
b
a
Figur 66. Smitte fra mor til foster.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Infektioner i huden
BylderStreptokok-infektionerSårinfektioner
ForkølelsessårVorterSvamp i hud, hår, negle
Staphylococcus aureusStreptococcus pyogenesStaphylococcus aureusStaphylococcus epidermidisStreptococcus pyogenesHerpes simplex-virus type 1Human papillomavirusDermatofytter
Infektioner Mikroorganismer
Figur 67. Infektioner i huden.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 68. Infektioner i luftvejene.
Infektioner i luftvejene
Infektioner Mikroorganismer
LungebetændelseTuberkulose
Halsbetændelse
InfluenzaForkølelseAkut bronkitis
Svamp i luftvejene
Streptococcus pneumoniaeMycobacterium tuberculosisMycobacterium bovisRhinovirusStreptococcus pyogenesInfluenzavirusRhinovirusInfluenzavirusRhinovirusAspergillus-svampe
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 69. Infektioner i nyrer og urinveje.
Infektioner i nyrer og urinveje
Infektioner Mikroorganisme
BlærebetændelseNyrebækkenbetændelse
Escherichia coliEscherichia coli
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 70. Infektioner i blodet.
Infektioner i blodet
Infektioner Mikroorganismer
Blodforgiftning
Hiv-infektionKyssesygeMalaria
Escherichia coliStaphylococcus aureusStreptokok- og meningokok-arterHuman immundefektvirusEpstein-Barr-virusPlasmodium-arter
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 71. Infektioner i fordøjelsessystemet.
Infektioner i fordøjelsessystemet
Infektioner Mikroorganismer
Campylobacter-infektionSalmonella-infektionClostridium difficile-infektionKoleraMavesår og mavekatarRoskildesygeLeverbetændelseAmøbedysenteriTrøske
Campylobacter jejuniSalmonella entericaClostridium difficileVibrio choleraeHelicobacter pyloriNorovirusHepatitisvirusEntamoeba histolyticaCandida albicans
Figur 72. Infektioner i nervesystemet.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Infektioner Mikroorganismer
Hjernehindebetændelse
Borrelia-infektion
Neisseria meningitidisStreptococcus pneumoniaeEnterovirusBorrelia burgdorferi
Infektioner i nervesystemet
Figur 73. Infektioner i kønsorganerne.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Infektioner i kønsorganerne
Infektioner Mikroorganismer
KlamydiaMycoplasma genitalium-infektionKønsvorterGenital herpes
Trichomonas-infektionSvamp omkring kønsorganerne
Chlamydia trachomatisMycoplasma genitalium
Human papillomavirusHerpes simplex-virus type 1 og 2Trichomonas vaginalis Candida albicans
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 74. Infektion i hjertet.
Infektioner i hjertet
Infektion Mikroorganismer
Infektion i hjerteklapperne Stafylokok- og streptokok-arter
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Infektioner i knogler og led
Infektioner Mikroorganismer
Knogleinfektion
Proteseinfektioner
Ledbetændelse
Staphylococcus aureusStreptococcus pyogenesStaphylococcus aureusStaphylococcus epidermidisStaphylococcus aureusStreptococcus pyogenes
Figur 75. Infektioner i knogler og led.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One og Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Forhold af betydning for om mikroorganismer kan fremkalde infektion
Mikroorganismens opbygning som gør den særlig modstandsdygtig
Mikroorganismens tilbøjelighed til fortrinsvis at angribe svækkede personer
Mikroorganismens evne til at formere sig steder hvor den normalt ikke findes
At mikroorganismen er i besiddelse af en eller flere virulensegenskaber
Virulensegenskab Virulensegenskabens betydning for bakterien
Eksempel på bakterie der har virulensegenskaben
Kapsel Nedsætter fagocytose Streptococcus pneumoniae
Pili Muliggør fasthæftning til slimhinder
Escherichia coli
Toksiner Bl.a. svækkelse af immunsystemet Staphylococcus aureus
Enzymer Bl.a. beskyttelse mod immunsystemet
Staphylococcus aureus
Flageller Giver bevægelighed Salmonella-bakterier
Smitte fra mor til foster og til det nyfødte barn
Smitte gennem blodet
Smitte gennem stik og bid fra insekter og dyr
Person der smittesSmittekilde
fx en forurenet genstand eller en inficeret person
Smitteveje
Smitte ved berøring (= direkte og indirekte kontaktsmitte)
Smitte gennem luften (= dråbe- og støvsmitte)
Smitte gennem mad og drikke (= peroral smitte)
�
Figur 76. Oversigt over mikroorganismers patogenitet.
Figur 77. Oversigt over mikroorganismers virulens.
Figur 78. Oversigt over smitteveje.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Infektioner i luftvejene
• Lungebetændelse• Tuberkulose• Halsbetændelse• Influenza• Forkølelse• Akut bronkitis• Svamp i luftvejene
Infektioner i fordøjelsessystemet
• Campylobacter-infektion
• Salmonella-infektion• Clostridium difficile-
infektion• Kolera• Mavesår og mavekatar• Roskildesyge• Leverbetændelse• Amøbedysenteri• Trøske
Infektioner i nyrer og urinveje
• Blærebetændelse• Nyrebækken-
betændelse
Infektioner i huden
• Bylder• Streptokok-infektioner• Sårinfektioner• Forkølelsessår• Vorter• Svamp i hud, hår
og negle
Infektioner i nervesystemet
• Hjernehinde-betændelse
• Borrelia-infektion
Infektioner i hjertet
• Infektion i hjerteklapperne
Infektioner i knogler og led
• Knogleinfektion• Proteseinfektioner• Ledbetændelse
Infektioner i blodet
• Blodforgiftning• Hiv-infektion• Kyssesyge• Malaria
Infektioner i kønsorganerne
• Klamydia• Mycoplasma
genitalium-infektion• Kønsvorter• Genital herpes• Trichomonas-infektion• Svamp omkring
kønsorganerne
Figur 79. Oversigtsfigur over infektioner.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Immunsystemet
Ydre forsvar
Hud Slimhinder Celler Stoffer Celler Stoffer
Uspecifikke forsvar Specifikke forsvar
Figur 80. Oversigt over immunsystemet.
Figur 81. Hudens forsvarsmekanismer.
• Fagocyterende • celler • Normalflora
Hudens forsvar• Tæt barriere• Sved• Talg
Sved
Hår
Overhuden
Normalflora
Talg
Hårsæk
Talgkirtel
Fedtceller
ba
salt og surt
�
Svedkirtel
��
�
��
�
�
�
Fagocyterende celle
Tæt forbundne celler
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 82. Fordøjelsessystemets forsvarsmekanismer.
Mundhule og svælg• Bakteriehæmmende • enzym i spyt• Normalflora• Fordøjelsesenzymer
Mavesæk• Saltsyre• Fordøjelsesenzymer
Tyndtarm• Fordøjelsesenzymer
Tyktarm• Normalflora
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 83. Luftvejenes forsvarsmekanismer.
�� ������ ����
�� ����
�� ������ ����
Cilier
Svælg• Hoste- og • nyserefleks• Normalflora
Næsehule• Slim• Cilier• Normalflora
Host host!Slimpro-ducerendeceller i luftrøretsslimhinde
Slim
Cilie-bærende celler i luftrørets slimhinde
Aaatjuuu!
Alveoler• Fagocyterende • celler (makrofager)
ba
Luftrør og bronkier• Cilier• Slim
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
NyreNyrebækkenUrinleder
Urinmængden i urinblæren stiger
Urinledernes indmunding presses sammen pga. trykket fra urinen
Urinrør• Aflukning mellem • vandladninger• Skylleeffekt• Bakteriehæmmende • sekret
Urinblære• Aflukning til • urinledere• Sur pH i urinen
a b
c
� �
Figur 84. Urinvejenes forsvarsmekanismer.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Livmoderhals• Slimprop
Skede• Normalflora• Sur pH
ÆggelederÆggestok
LivmoderSlimprop
b
a
Figur 85. De indre kvindelige kønsorganers forsvarsmekanismer.
Øjets forsvar
• Tårer med salt og bakteriedræbende enzymer• Normalflora• Blinkerefleks
Tårevæske Normalflora
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 86. Øjets forsvarsmekanismer.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
c d eMakrofag
Cellekerne Lysosom
Mikroorganismea b
Figur 87. Fagocytose.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Celler i det uspecifikke forsvar
Fagocyterende celler
Makrofager Neutrofile granulocytter
Eosinofile granulocytter
Basofile granulocytter
Mastceller NK-celler
Store leuko-cytter der især findes i kroppens væv/organer hvor de udfører fagocytose. Aktiverer endvidere det specifikke forsvar.
Findes især i blodet, men kan forlade blodbanen og trænge ud i et inficeret væv og udføre fago-cytose.
Findes bl.a. i blodet især i forbindelse med protozo-infektioner. Udskiller toksiner der hæmmer eller dræber protozoer.
Findes især i blodet. Ved infektion udskiller de histamin som udløser inflammation.
Findes i bindevæv hvor de har samme funktion som de basofile granulocytter.
Relativt store leukocytter som bl.a. findes i blodet. Dræber virusinficerede celler.
Ikke-fagocyterende celler
Figur 88. Oversigt over celler i det uspecifikke forsvar.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
c dMakrofag T-lymfocytInterleukiner
AktiveretT-lymfocyt
T-dræber-celle
T-hjælper-celleAntigen-receptorCellekerne
Fagocyteret mikroorganisme
med antigener på overfladen
Antigener framikroorganismen
a b
��
��
��
��
��
��
��
Figur 89. En makrofag præsenterer et antigen for en T-lymfocyt.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Celler i det specifikke forsvar
T-lymfocytter
T-hjælper-celler T-dræber-celler T-hukommelses-celler
Plasmaceller B-hukommelses-celler
Hjælper immun-systemets mange forskellige leuko-cytter med at arbejde sammen om at bekæmpe infektionen.
Dræber virusinficerede celler.
Lever længe og vil således reagere hurtigt ved efterfølgende møder med det samme antigen. Medvirker til længerevarende immunitet.
Producerer antistoffer der deltager i bekæmpelsen af mikro-organismer.
Lever længe og vil således reagere hurtigt ved efter-følgende møder med det samme antigen. Medvirker til længerevarende immunitet.
B-lymfocytter
Figur 90. Oversigt over celler i det specifikke forsvar.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Antistoffer
IgA IgD IgE IgG IgM
Findes på slimhinder samt i bl.a. spyt, tårer, sved, urin og modermælk. Deltager således i kroppens ydre forsvar.
Funktion uvis, fungerer evt. som receptor for antigen på overfladen af B-lymfocytter.
Binder sig til basofile granulo-cytter og mastceller hvorved disse celler udskiller histamin. Spiller en særlig rolle ved allergiske reaktioner.
Det antistof der findes i størst mængde i såvel blod som væv. Er således meget effektivt i infektions-bekæmpelsen, ikke mindst når et allerede kendt antigen på ny trænger ind i kroppen (sekundær infektion).
Det antistof der først dannes når et givent antigen er trængt ind i kroppen for første gang (primær infektion).
Figur 91. Oversigt over antistoffer og deres funktioner.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
���� ��
������ ������
������ ������ ������ ������
������ ������
Bristet cellevæg – bakterierne dør
������ ������
��������� ������ ������ ������
CellevægCellemembranBakteriekromosom
Antibiotika hæmmer cellevægsdannelsen
Cellevæggen bliver tyndere og tyndere
Figur 92. Hæmning af cellevægsdannelse.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
CellevægCellemembran
Bakteriekromosom
Antibiotika der ødelægger cellemembranen
���� ������ ��
���� ��
Ødelagt cellemembran
Bakterien dør
Figur 93. Ødelæggelse af bakteriers cellemembran.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
���� ��
������
���� ������ ��
������
������
�����
������������
a b
���� ��
�����
�
���� ������ ��
���� ��
������
������
������
�������
�������
Aktivt gen
Rna-kopi af det aktive gen
Rna-kopien binder sig til et ribosom
Antibiotika bindes til ribosomet
Proteiner dannes ud fra rna-kopien
Rna-kopien kan ikke bindes til ribosomet hvorved dna-syntesen blokeres
Manglende dannelse af protein fører til at bakterien dør
CellevægCellemembranBakterie-kromosomRibosom
Figur 94. Hæmning af proteinsyntesen.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Dna-syntese Ingen dna-syntese
Deling Ingen deling
���� ��
������������
���� �� ���� ��
CellevægCellemembranBakterie-kromosom
Folinsyre der medvirker ved dna-syntesen
Antibiotikader hæmmer folinsyre-dannelsen
���� ������ ��
a b
Figur 95. Virkning af anitbiotika på dna-syntesen.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
BakteriekromosomCellemembranCellevæg
PlasmidDna-syntese
Deling���� ��
Under dna-syntesen opstår en mutation i plasmidet hvorved der dannes et resistensgen
’Normal’ bakterie (fordi den indeholder et plasmid uden resistensgener)
Resistent bakterie (fordi den indeholder plasmidet med resistensgenet)
Plasmid med resistensgen
������������
a
Figur 96a. Bakterier erhverver resistens ved mutation.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Resistent bakterie Ikke-resistent bakterie
Konjugationspilus
���� ��
���� �� ���� ��
�
Plasmidets ene dna-streng åbner sig og passerer igennem konjugationspilus
Plasmid med resistensgen
CellevægCellemembranBakteriekromosom
Plasmid med resistensgen
Denne bakterie har nu også plasmidet med resistensgenet …
… og er derfor blevet resistent
b
Figur 96b. Bakterier erhverver resistens ved konjugation.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
BakteriekromosomCellemembranCellevæg
Dna-syntese
Deling
���� ��
… som herved ’arver’ resistensen
Bakterien videre-giver plasmidet med resistensgenet til sine ’efterkommere’…
Plasmid med resistensgen
������������
c
Figur 96c. Bakterier erhverver resistens ved nedarvning.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
a
Antibiotika-spaltende enzymer som den resistente bakterie danner og udskiller
Antibiotika rettet mod bakterien
Her spalter enzymerne antibiotika
CellevægCellemembran
Bakteriekromosom
Bakteriekromosom
Pumper i cellemembranen
Antibiotika rettet mod bakterien
Antibiotika pumpes straks ud af bakterien
CellevægCellemembran
�
� �
b
Bakteriekromosom
Proteiner dannes
CellevægCellemembran
Ændret ribosom med rna-kopi
Antibiotika kan ikke bindes til det ændrede ribosom
������
c
Figur 97. Resistensmekanismer.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
c d e
Overflade (fx på et kateter)
Bakterier i ét lag Bakterier danneren koloni
a b Bakterier i kolonienomgiver sig med bl.a. kulhydrater
Flere bakterieromgivet af kulhydra-
ter vokser sammen
Biofilm
Bakterier og kulhydraterudgør nu en biofilm
Figur 99. Dannelse af biofilm.
Livsstilsfaktor Virkning på immunsystemet
Forkert sammensat kost
• svækker det ydre forsvar• hæmmer proteindannelse og sårheling• hæmmer dannelse af cellemembraner og receptorer• nedsætter mængden af antistoffer og antallet af T-lymfocytter• hæmmer aktiviteten af T-lymfocytter samt af NK-celler
Rygning • ødelægger cilierne i luftvejene• nedsætter ilttilførslen til cellerne• hæmmer sårheling
Langvarig stress • forårsager forskydninger i forholdet mellem forskellige antistoffer der normalt indgår i et fint reguleret samarbejde• medfører øget dannelse af kortisol som hæmmer inflammation og sårheling
Alkohol • nedsætter antallet af T- og B-lymfocytter• nedsætter produktionen af antistoffer• mindsker mængden af de stoffer der øger fagocyterende cellers evne til at søge hen til infektionsstedet• hæmmer makrofagers og NK-cellers evne til at dræbe mikroorganismer • hæmmer sårheling
For lidt motion • fører til manglende stimulation af leukocytdannelse
Figur 101. Oversigt over livsstilfaktorers betydning for immunsystemet.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
c da b
e f
Bakteriermed antigener
BlodbanenSår
Bakterieri blodet
Antistoffermod anti-
generne
Evnen til at danne
antistoffer bevares
Vaccine bestående
af bakterie-antigener
Antistoffermod anti-
generne
Evnen til at danne
antistoffer bevares
g
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 102. Eksempler på hvordan antigener overføres til menneskekroppen.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Vaccinetype Indhold Eksempel
Vacciner bestående af levende, svækkede mikroorganismer
Levende, svækkede mikroorganismer
MFR-vaccinen
Vacciner bestående af inaktiverede mikroorganismer
(helcellevacciner)Hele dræbte mikroorganismer Hepatitis A-vaccinen
Vacciner bestående af dele af mikroorganismer
(acellulære vacciner)
Overflademolekyler fra mikroorganismer
Influenzavaccinen
Inaktiverede toksiner Stivkrampevaccinen
Figur 103. Oversigt over forskellige typer af vacciner.
Sygdom Mikroorganisme Alder for vaccination
Varighed af immunitet
Eventuelle bivirkninger
Difteri Corynebacterium diphtheriae
3, 5 og 12 måneder, samt 5 år
Det anbefales at gentage vaccina-tionen hvert 10. år
Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber
Stivkrampe Clostridium tetani 3, 5 og 12 måneder, samt 5 år
Det anbefales at gentage vaccina-tionen hvert 10. år
Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber
Kighoste Bordetella pertussis 3, 5 og 12 måneder, samt 5 år
Langvarig Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber
Børnelammelse Poliovirus 3, 5 og 12 måneder, samt 5 år
Langvarig Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber
Hjernehinde-betændelse
Haemophillus influenzae type B
3, 5 og 12 måneder
Langvarig Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber
Hjernehinde-betændelse
Syv forskellige pneumokoktyper
3, 5 og 12 måneder
Langvarig Rødme og hævelse på injektionsstedet, let til høj feber, evt. med feber-kramper, opkast, diaré
Mæslinger Morbillivirus 15 måneder og 4 år
Langvarig Feber, snue og udslæt
Fåresyge Parotitisvirus 15 måneder og 4 år
Langvarig Feber, snue og udslæt
Røde hunde Rubellavirus 15 måneder og 4 år
Langvarig Feber, snue og udslæt
Livmoderhalskræft Humanpapillomavirus
12 år Minimum 5 år Feber, rødme, hævelse, kløe og ømhed på injektionsstedet
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 104. Oversigt over det danske børnevaccinationsprogram 1.1.2009.
Vaccine Rettet mod sygdommen Mikroorganisme
BCG-vaccine Tuberkulose Bl.a. Mycobacterium tuberculosis
TBE-vaccine Centraleuropæiskhjernebetændelse
Tick borne encephalitisvirus (TBE-virus)
Gul feber-vaccine Gul feber Gul feber-virus
Hepatitis A-vaccine Hepatitis A Hepatitis A-virus
Hepatitis B-vaccine Hepatitis B Hepatitis B-virus
Influenzavaccine Influenza Influenzavirus
Meningokokvaccine Hjernehindebetændelse (meningitis)
Visse meningokokker
Rabiesvaccine Hundegalskab (rabies) Rabiesvirus
Skoldkoppevaccine Skoldkopper Human herpes-virus type 3(HHV-3)
Tyfusvaccine Tyfus Salmonella Typhi
Figur 105. Oversigt over vacciner der tilbydes under særlige omstændigheder.Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Antistofferfra morens blod
Moderkage
c Antistoffer d Antistofferneer nedbrudt
aAntistofferneer ned-brudt
b
Figur 106. Eksempler på hvordan antistoffer kan overføres til menneskekroppen.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Immunisering
Ved infektion, dvs. et naturligt møde med antigen
Ved vaccination, dvs. indgift af antigen
Ved tilførsel af antistoffer gennem indsprøjtning
Ved naturlig overførsel af antistoffer
Passiv(kortvarig)
Aktiv(langvarig)
Til foster gennem moderkage
Til barn gennem modermælk
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 107. Oversigt over aktiv og passiv immunisering.
Det ydre forsvar
Hud
• tæt barriere• sved (salt)• talg (syrer)• sur pH• normalflora
• bakterie- hæmmende enzym i spyt• normalflora• saltsyre • fordøjelses- enzymer
• slim• cilier• hosterefleks• nyserefleks• normalflora• makrofager
• skylleeffekt• bakterie- hæmmende sekret i urinrør• aflukning mellem urinblære og urinledere• sur pH i urin
• normalflora• sur pH• slimprop i livmoder- halsen
• tårer med salt og enzym• normalflora
Slimhinder
Fordøjelses-system
Luftveje Urinveje Kvindens kønsorganer
Øjet
Det uspecifikke forsvar
Celler
Neutrofile granulo-cytter
Fagocyterer Udskiller histamin som udløser inflammation
Deltageri virus-bekæmpelse
Stimulerer leuko-cytter/bekæmper mikroorganismer
Hæmmervirus’formering
Makrofager Eosinofile granulo-cytter
Basofile granulo-cytter
Mast-celler
NK-celler Komplement-faktorer
Interferoner
Stoffer
Det specifikke forsvar
Celler
T-hjælper-celler
T-dræber-celler
T-hukommelses-celler
Plasmaceller B-hukommelses-celler
Antistoffer (immunglobuliner, Ig): IgA, IgD, IgE, IgG, IgM
Koordinerer immun-systemets reaktioner
Dræbervirus-inficerede celler
Husker antigenet
Dannerantistoffer
Husker antigenet
Bindes til mikro-organismers antigener og medvirker hermed til at de dør eller uskadeliggøres
Stoffer
Figur 108a. Oversigt over det ydre forsvar.
Figur 108b. Oversigt over det uspecifikke forsvar.
Figur 108c. Oversigt over det specifikke forsvar.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Antigen-receptor
Cellekerne
T-lymfocytAntigen-receptor
Celledelinger
Celledelinger
T-hjælper-celler
Interleukiner
Interleukiner
T-hukommelsesceller
T-dræber-celler
Fagocyteret bakterieFordøjet bakterie
B-lymfocyt
Makrofag
B-hukommelsesceller
Plasmaceller
�
�
Interleukiner
Produktion af antistoffer
Ydre forsvar(fx huden)
Bakterier med overflade-molekyler (antigener)
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 109. Samarbejdet mellem leukocytter og stoffer i immunsystemet.
Antibiotika
Antibakterielle midler Antivirale midler Antiparasitære midler Antimykotiske midler
Medikamenter rettet mod bakterier
Medikamenter rettet mod virus
Medikamenter rettet mod protozoer
Medikamenter rettet mod svampe
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 110. Oversigt over antibiotika.
Hæmning af proteinsyntesen ved binding til ribosomer
Hæmning af cellevægsdannelsen
Ødelæggelse afcellemembranen
Hæmning af folinsyre-dannelsen og dermed
af dna-syntesen
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 111. Oversigt over antibakterielle midlers virkemåde.
Resistens hos bakterier
Naturlig Erhvervet (ved mutation, nedarvning eller konjugation)
• Fx Chlamydia-bakteriers særlige cellevæg som ikke påvirkes af penicillin
• Produktion af antibiotikanedbrydende enzymer (fx penicillinase)• En ‘pumpe’ transporterer antibiotika ud af mikroorganismen, inden det når at virke• Forandrede ribosomer forhindrer visse antibiotika i at virke
Vacciner
Vacciner bestående af levende, svækkede mikroorganismer
Vacciner bestående af inaktiverede mikroorganismer (helcellevacciner)
Vacciner bestående af dele af mikroorganismer (acellulære vacciner)
Forebyggelse af infektioner
Naturlig(sund livsstil)
Aktiv immunisering(tilførsel af antigener)
Afgørende livsstilsfaktorer:• kost• rygning• stress• alkohol• motion
Vaccination med:• levende, virulenssvækkede mikroorganismer• hele, dræbte mikro- organismer• dele af mikroorganismer
Naturlig:• graviditet • amning
Passiv immunisering(tilførsel af antistoffer)
Profylaktisk: • immunsvækkede personer • forud for kortere ophold i ’risiko- område’
Naturlig:• smitte med mikro- organismer
Figur 112. Oversigt over årsager til resistens hos bakterier.
Figur 113. Oversigt over typer af vacciner.
Figur 114. Oversigt over former for forebyggelse af infektioner.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 115. Oversigt over nogle bakterier der forårsager hospitalsinfektioner.
Bakterie Normal forekomst Egenskaber Infektion
Staphylococcus aureus
På huden, næse-slimhinden og i svælget
Kan være multiresistent (fx MRSA), kan besidde mange virulensegenskaber (fx toksiner og enzymer)
Især sår- og hud-infektion, men også diaré og sepsis
Escherichia coli I tarmen Kan være multiresistent (ESBL-produktion), kan besidde virulensegenskaber (fx pili)
Især urinvejsinfektion, men også sepsis
Klebsiella pneumoniae
I tarmen og i naturen Kan være multiresistent(ESBL-produktion)
Lungebetændelse,urinvejsinfektion, sårinfektion og sepsis
Pseudomonas aeruginosa
I naturen Danner biofilm,udvikler ofte resistens
Lungebetændelse, urinvejsinfektion, sårinfektion og sepsis
Clostridium difficile I jord og i tarmen Kan besidde mange virulensegenskaber (fx flere toksiner)
Alvorlig diaré
Legionella pneumophila
I vand (derfor i bl.a. vandrør og brusere)
Relativt varme- og kuldestabil
Lungebetændelse(legionærsyge)
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Mikrobiologi © 2011 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Nedre luftvejs-infektioner
Bakteriæmi/sepsis
15 %
Urinvejs-infektioner 24 %
32 %
Dybe postoperativesårinfektioner
29 %
Figur 116. Procentvis fordeling af forskellige typer af hospitalsinfektioner. Figuren er opda-teret i 2. oplag af bogen med tal fra CEI-NYT, nr. 116, 2011.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 117. Oversigt over udviklingen i antallet af MRSA-infektioner 2001-2007.
Sygehus
Sf m sgh/pleje
Antal tilfælde af kliniske MRSA-infektioner
Årstal
Samfund (Sf)
Udland
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Elin Steffensen, Gigraf • ISBN 978-87-90363-39-0.
Håndflade0% 16% 28% 56%Håndryg
Figur 118. Håndvask.
Desinfektions-middel
Bakterier Svampe Virus**
Jod- og klor-forbindelser
+ + + +
G+ G- TB* Endosporer
Persyre + + + (+)
Aldehyder + + + +
Alkoholer + + + 0 +
Fenoler + + + 0
Klorhexidin
Kvartære ammonium-forbindelser
Instrumenter og overflader*** samt huden
Instrumenter og overflader
Instrumenter
Overflader og huden
Instrumenter
Huden og slimhinder
Ikke et fuldgyldigt desinfektions-middel ****
+ + 0 0
+ v 0 0
+
+
+
+
v
0
v
+
+
+
v
0
0
-
+
-
0
+
0
0
Prioner Anvendelse / bemærkning
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
Figur 122. Eksempler på desinfektionsmidlers anvendelse og effekt.
Forhold der bidrager til hospitalsinfektioner
Patienten Personalet Hospitalsudstyret Mikroorganismerne
Øget modtagelighed for infektioner pga. medikamenter/ antibiotika, høj alder, stress m.m. Endogen smitte i forbindelse med at det ydre forsvar brydes ved diverse hospitalsprocedurer
Tæt kontakt til personale og medpatienter
•
•
•
Tæt kontakt til patienter og andre smittekilder betyder stor risiko for smittespredning gennem bl.a. indirekte kontaktsmitte
Utilstrækkelig eller dårlig hygiejne
•
•
Renholdelse kan være vanskelig
Biofilm på overflader i fx rør og slanger
Risiko for endogen smitte i forbindelse med indførelse af kanyler, anlæggelse af katetre m.m. i kroppen
•
•
•
Øget selektion af resistente (evt. multiresistente) og virulente bakterier pga. stort forbrug af antibiotika samt menneskepassage
•
Eksempler på beskyttelsesforanstaltninger for personalet
Ved kontaktsmitte Ved smitte gennem luften
Ved smitte gennem blodet
Ved smitte gennem mad og drikke
Håndvask, evt. kirurgisk håndvask
Hånddesinfektion med fx hospitalssprit
Brug af engangs-handsker
Sår og rifter skal undgås
Negle, hår og skæg skal være velplejet
Der må ikke bruges smykker og ure
Kitler samt evt. hue og skoovertræk
•
•
•
•
•
•
•
Håndvask, evt. hånddesinfektion
Omhu ved senge-redning og lignende
Mundbind og/eller maske
Sår og rifter skal undgås
Brug af engangs-lommetørklæder
Forsigtig udluftning
Kitler samt evt. hue og skoovertræk
•
•
•
•
•
•
•
Håndvask, evt. kirurgisk håndvask
Hånddesinfektion med fx hospitalssprit
Sterilt udstyr og engangshandsker
Sår og rifter skal undgås
Der må ikke bruges smykker og ure
Mundbind og/eller maske
Kitler samt evt. hue og skoovertræk
•
•
•
•
•
•
•
Håndvask, evt. kirurgisk håndvask
Hånddesinfektion med fx hospitalssprit
Undgå kontakt med mad og drikke
Evt. opbevaring af mad i køleskab
Madaffald kasseres omhyggeligt
Negle, hår og skæg skal være velplejet
Sår og rifter skal undgås
•
•
•
•
•
•
•
Figur 123. Forhold der bidrager til hospitalsinfektioner. Figuren er rettet i 2. oplag af bogen, 2011.
Figur 124. Eksempler på beskyttelsesforanstaltninger for personalet.
Mikrobiologi © 2009 • by Nucleus Forlag • Illustration: Frame One • ISBN 978-87-90363-39-0.
top related