Magasinet DANES 1 2010
Post on 12-Mar-2016
281 Views
Preview:
DESCRIPTION
Transcript
DANMARKSPOSTEN 1·2010 1
DANES·1DANMARKSPOSTENjANuAR –fEbRuAR2010
DANmArk påforSiDEN
Et kig ikryStAlkuglEN
leder DANES!moderne lederskab Miljøansvar og økonomiAnalyse“It’s the economy, stupid”interview En jernvilje i en fløjlshandskeudstationeringDanskerne i Ungarnmin by Boulder
D A N S K S A M V I R K E
2 DANMARKSPOSTEN 1·2010
Nordea Private Banking tilbyder kompetente og erfarne rådgivere, der giver et sammen-hængende overblik over dine værdier. Et overblik baseret på samarbejdet med markedets bedste specialister, grundig research og seriøse analyser. En Private Banking rådgiver og mange specialister – making it possible.
*Yderligere information om undersøgelsen fi ndes på www.myprivatebanking.com/category/research Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende fi nansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes
af personer, som er bosat i visse lande. Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., Luxembourg: +352 43 88 77 77 Zürich: +41 44 421 42 42, www.nordeaprivatebanking.com
Find en Private Banking rådgiver, der har adgang til de bedste specialister
Få mere at vide på www.nordeaprivatebanking.com eller ring på +352 43 88 77 77 og aftal et møde.
Michèle Le Ret, Private Banker
på Private Banking Unabhängige Studie von
MyPrivateBanking.com*
BESTEPrivatbank
in Europa
Riippumaton tutkimus:
MyPrivateBanking.com*
PARAS
Yksityispankki
Euroopassa
Oberoende studie gjord av MyPrivateBanking.com
Bästa privat bank
dan
NOR
AD_Danmarkposten_DAN.indd 1 1/13/10 2:05:39 PM
DANMARKSPOSTEN 1·2010 3
iNDH o lD NR 1 · jANuAR /fEbRuAR 2010
tEmA DANmArk på forSiDEN 4
DEt moDErNE lEDErSkAb 8
ANAlySE ”it’S tHE EcoNomy, StupiD” 12
pErSpEktiv Et kig i kryStAlkuglEN for 10’ErNE 14
iNtErviEw jErNviljE i EN fløjlSHANDSkE 18
DANSkErNE i uNgArN 22
Nyt frA DANES worlDwiDE 26
miN by boulDEr 28
lEDEr DANES!
Velkommen til første nummer af Danmarkspostens i
2010. Som det ses, udkommer foreningens medlemsblad
nu i et nyt lay-out, som også omfatter en ny forside.
Bladet, der udkom første gang i 1920, hedder fortsat
Danmarksposten, men ordet DANES har nu fået en
fremtrædende placering på bladets forside.
Det skyldes først og fremmest ønsket om at kunne
sikre en klar ”branding” af foreningen, som for nogle år
siden ændrede navn fra Dansk Samvirke til Danes
Worldwide.
Også foreningens hjemmeside, danes.dk, har fået et
nyt dynamisk format, som skal være udgangspunktet for
et globalt netværk for danskere i udlandet og foreningens
sekretariat i Danmark.
Ordet DANES er med til at skabe den sammenhæng
i foreningen, som gør det nemmere at markedsføre for-
eningen udadtil. DANES. Mere éntydigt kan det ikke
siges!
Samtidig med de fremadrettede fornyelser på kom-
munikationssiden sker der også en ændring i forenin-
gens daglige ledelse. Efter 23 år som leder af sekretaria-
tet i Købmagergade, forlader Jens Witthøfft Nielsen her
i begyndelsen af 2010 sin post som foreningens general-
sekretær for at gå på pension. Vi vil meget gerne takke
Jens Witthøfft Nielsen for sin store og mangeårige ind-
sats som foreningens daglige leder.
Vi er tillige glade for at kunne Anne Marie Dalgaard
velkommen som ny generalsekretær fra 1. februar 2010.
Som det fremgår af interviewet inde i bladet, er Anne
Marie Dalgaard rede til med entusiasme og gå-på-mod
at føre foreningen ind i fremtiden.
Fælles for de nye tiltag her ved årets begyndelse
gælder, at vi må styrke mulighederne for få endnu større
kontakt med og opbakning fra de mange danskere, som
bor i udlandet. Kun gennem et udbygget medlemskabs-
grundlag, såvel ude som hjemme, vil vi kunne sikre en
større gennemslagskraft som talerør overfor de hjemlige
politikere og myndigheder.
Vi opfordrer derfor alle foreningens medlemmer og
repræsentanter til at gøre Danes Worldwide mere kendt
og synlig i udlandet, herunder at få danske foreninger og
institutioner i udlandet til at bakke op om Danes
Worldwide. Det kan bl.a. ske ved at tilslutte sig de ord-
ninger om partnerskab, som er beskrevet på foreningens
nye hjemmeside.
Vi hører alle til befolkningskategorien DANES. Gå ind
på www.danes.dk og se de mange muligheder, der er for
at sikre et globalt sammenhold, og læs om de mange
områder, hvor foreningen sætter ind på at gøre det nem-
mere at være dansker i udlandet.
Christopher Bo Bramsen
Formand for bestyrelsen
D A N S K S A M V I R K E
DANmArkSpoStENÅrgang 91Udsendes til medlemmer af Danes Worldwide.Udkommer seks gange om året. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde angivelse. Udgives af Danes Worldwide, Stiftet 1919Protektor HM Dronning Margrethe
forsidefoto: Anne mie Dreves
Ansvars ha vende redaktørAnne Marie DalgaardRedaktør Christina Lopes, dj Annoncer Pál JauernikDesign Carl-H.K. ZakrissonLayout www.polytype.dkTryk AKA-print A/S Distribution IRSISSN 0011-6157
Piet Hein © DanmarksGlobus & Tekstlinje Anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart
danes worldwide
Købmagergade 67 · 2.salDK-1150 københavn kmandag-fredag 9-16Telefon +45 3332 0913 Telefax +45 3332 5352danes@danes.dkwww.danes.dk
GeneralsekretærAnne Marie Dalgaard
KommunikationChristina Lopes
SekretærPál Jauernik
den danske sommerskole Tina Andersen
danes worldwide undervisning Projektleder: Stine Balch SørensenSekretær: Tina Andersen
Adm. og regnskab Ulla RungeBank Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København Ks.w.i.f.t. DABADKKKIBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958Kontonummer 3001 3121 068958
DANES worlDwiDES bEStyrElSEforretningsudvalget
Formand, Christopher Bo BramsenDirektør Carsten Dencker NielsenCand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Adm. direktør Bent Pedersen
øvrige bestyrelse
Adm.dir. Dorthe Arnoldi Lektor Inge Gorm HansenDirektør Birger Jürgensen Direktør Henrik Bering LiisbergDirektør Niels Lundorff, PolenDirektør Lars Berhard JørgensenDirektør Jens Olesen, BrasilienDirektør Leif RasmussenTV afdelingschef Finn RowoldAdm. direktør Freddy SvaneAdm. direktør Kurt ThyregodDirektør Jens M. JensenDirektør Hans Michael Jebsen, Hong KongDirektør Bo Mads AndersenDirektør Michael Metz Mørch
Nordea Private Banking tilbyder kompetente og erfarne rådgivere, der giver et sammen-hængende overblik over dine værdier. Et overblik baseret på samarbejdet med markedets bedste specialister, grundig research og seriøse analyser. En Private Banking rådgiver og mange specialister – making it possible.
*Yderligere information om undersøgelsen fi ndes på www.myprivatebanking.com/category/research Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende fi nansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes
af personer, som er bosat i visse lande. Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., Luxembourg: +352 43 88 77 77 Zürich: +41 44 421 42 42, www.nordeaprivatebanking.com
Find en Private Banking rådgiver, der har adgang til de bedste specialister
Få mere at vide på www.nordeaprivatebanking.com eller ring på +352 43 88 77 77 og aftal et møde.
Michèle Le Ret, Private Banker
på Private Banking Unabhängige Studie von
MyPrivateBanking.com*
BESTEPrivatbank
in Europa
Riippumaton tutkimus:
MyPrivateBanking.com*
PARAS
Yksityispankki
Euroopassa
Oberoende studie gjord av MyPrivateBanking.com
Bästa privat bank
dan
NOR
AD_Danmarkposten_DAN.indd 1 1/13/10 2:05:39 PM
4 DANMARKSPOSTEN 1·2010
tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>
DANmArk på forSiDENEt cykelløb, en protestdemonstration og et madprogram. Det er nogle af de begivenheder, der har fået Danmark på japanske nethinder. Franz-Michael Skjold Mellbin, der er Danmarks ambassadør i Japan, har tilsyneladende knækket koden for, hvordan man som lilleputnation trænger igennem larmen i et land med mere end 127 millioner mennesker.
DANMARKSPOSTEN 1·2010 5
Den 6. august 2009 kl. 8.15 vandrede Franz-Michael
Skjold Mellbin op af Fuji-bjerget uden for Tokyo. Med
sig havde han 30 journalister, NGO’er, politikere og
embedsmænd fra både Japan og Europa. Anledningen
var en protest imod, at Nordkorea i maj satte trumf bag
deres atomvåbentrusler ved at sende en raket over
Japan. Målet var at nå toppen samme dag og tid som
amerikanerne kastede den atombombe, der i 1946
udslettede Hiroshima.
”Idéen opstod, da jeg selv blev meget berørt af Nord-
koreas handling. Det er en udvikling Danmark modar-
bejder, og som jeg også personligt ville tage afstand fra.
Og her i Japan er a-våben et meget følelsesladet emne.
Jeg ville lave en positiv markering og besluttede mig
derfor for at arrangere en protestmarch til Mount Fuji
og holde et minuts stilhed på toppen. Det har ingen
ambassadør her i landet gjort før,” siger Franz Michael
Skjold Mellbin, Danmarks ambassadør i Japan. Mar-
chen blev omtalt i japansk tv og radio og kom på forsi-
den af landets største avis. I alt nåede den danske
ambassadør ud til omkring 50 millioner læsere, seere,
lyttere.
EN opgAvE At træNgE igENNEm lArmEN
At få lydhørhed for sine holdninger er ellers ikke nogen
selvfølge i et land som Japan, der har mere end 127 mil-
lioner indbyggere og hvis virksomheder, medier og
øvrige institutioner kæmper om at få opmærksomhed
i det offentlige rum. Særligt når man er et lille bitte
land, uden den store økonomiske indflydelse kan det
være vanskeligt. Men Franz-Michael Mellbin har siden
han flyttede ind i ambassadeboligen, der ligger tæt på
Shibuya, et af Tokyos travleste kvarterer, flere gange sat
Danmark på dagsordenen. En anden stor event i 2009
var således et cykelløb på 9 etaper, som havde flere
tusind deltagere og foregik over hele Japan. Turen hed
”COP15 Cycle Tour: From Kyoto to Copenhagen” og
formålet var at gøre opmærksom på klimakonferencen
i København og at brande Danmark og danske virk-
somheder som klimavenlige. Det blev fulgt i medierne
af mere end 100 millioner mennesker undervejs og gav
den største omtale af Danmark i Japan nogensinde.
Ny form for DiplomAti
Når man som ambassadør bruger andre kanaler end de
traditionelle statslige til at brande sit lands værdier og
politik, kaldes det public diplomacy. Efterhånden som
det er blevet stadig mere anerkendt, at også medier,
NGO’er, virksomheder, interesseorganisationer osv.
har indflydelse på den politiske dagsorden, har public
diplomacy fået stadigt mere fokus i Udenrigsministe-
riets strategi. Men sådan har det bestemt ikke altid
været, siger Franz-Michael Mellbin.
”En tidligere direktør i Udenrigsministeriet sagde
engang, at det aldrig har været karrierefremmende at
komme i avisen. Sådan er det ikke længere. Nu øger
ambassadernes synlighed Udenrigsministeriets værdi
for samfundet,” siger den danske ambassadør.
læg Dig i SlipStrømmEN
Men hvad skal der så til for at trænge igennem larmen,
i hvad Franz-Michael Mellbin kalder ”Godzillas eget
land, hvor ”big is beautiful”?” Hvordan opnår man syn-
lighed omkring danske værdier og politik? Franz-
Michael Mellbin peger på flere elementer, der skal være
tilstede.
”Det første er at lægge sig i slipstrømmen af en ten-
dens. Det nytter ikke at skulle opfinde et nyt emne,
alene. Man må fornemme udviklingen i samfundet og
se på, hvordan Danmark kan ride med på bølgen.”
”Et andet element er troværdighed. Budskabet skal
have rod i danske værdier og Danmarks strategiske
interesser,” siger Franz-Michael Mellbin og peger på,
hvordan protestmarchen spillede sammen med uden-
rigsministerens fordømmelse af Nordkoreas raketaffy-
ring og cykeleventen var en direkte markedsføring af
det danske værtskab for klimatopmødet i december.
AlliANcEpArtNErE Afgør SuccESEN
Et sidste element er at involvere andre i at få budska-
bet frem. På den danske ambassade i Tokyo er der kun
22 ansatte og et begrænset budget og derfor er gode
alliancepartnere afgørende for succes, lyder det fra
Franz-Michael Mellbin.
I forbindelse med bjergbestigningen kunne han
således trække på støtte fra en række anti-atomvåben
organisationer og den højt profilerede organisation for
tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>
DANmArk på forSiDEN DE t vil jEg gErNE o pNå
ambassadør i Japan, Franz-michael mellbin• Et bedre kendskab til hvad Danmark
er og kan. Især gennem historier, der
øger kendskabet til Danmark, som
et land, der er:
• Et frihedselskende, rummeligt og
fleksibelt velfærdssamfund, hvor de,
som har evnen, har pligten
• Et højproduktivt, teknologisk førende
videnssamfund
• En aktiv og ansvarlig international
spiller, der kan og vil engagere sig
diplomatisk, bistandsmæssigt og militært
i de globale udfordringer og verdens
brændpunkter
fAk tAFranz-Michael Skjold Mellbin har været
Danmarks ambassadør i Japan siden den
1. september 2008. Han har tidligere
været ambassadør i Kabul, Afghanistan,
og har før det været udstationeret i Bonn,
Brasilia og Beijing.
6 DANMARKSPOSTEN 1·2010
>> tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>
læg Dig i SlipStrømmEN ...de overlevede fra atombomberne i ’45, der hvert år spil-
ler en central rolle i den officielle mindeceremoni for
ofrene.
Franz-Michael Mellbin havde inviteret en repræ-
sentant for de overlevende til at deltage i bjergbestig-
ningen, men da den yngste er 78 var det ikke muligt. I
stedet valgte ambassadøren at løbe ned ad bjerget for
at tage hurtigtoget til Hiroshima, hvor den officielle
mindeceremoni hvert år finder sted.
”Jeg nåede på den måde også at deltage i aftencere-
monien sammen med de overlevende og give en række
interviews til lokale aviser med dem” fortæller han.
vi blivEr EN DEl Af ANDrES DAgSorDEN
Cykelløbet arrangerede Franz-Michael Mellbin i sam-
arbejde med det japanske cykelforbund.
”De har to interesser: At promovere cykling og at
skaffe flere medlemmer. Det hjalp cykelturen dem til at
komme igennem med,” siger Franz-Michael Mellbin,
der udover at alliere sig med cykelforbundet, slog sig
sammen med flere miljøorganisationer, og inddrog
Tokyos borgmestre og flere ministre.
”Det lykkedes os at finde mange, der var villige til at
hjælpe. Vi gjorde cykelturen til en del af deres dagsor-
dener og fik på den måde 3000 frivillige til at hjælpe
med cykelturen. Vi havde en hjemmeside med over
10.000 hits hver dag. Vi lagde billeder ud og vi blog-
gede. Vi løb det selv i gang, men efterfølgende løb
andre det videre.”
I dag er der også efter dansk forbillede kommet
bycykler i Tokyo.
”Jeg deltog i den officielle lancering med miljømini-
steriet og overrakte symbolsk en københavnsk smiley-
cykel. Jeg cyklede til lanceringen fra ambassaden, hvil-
ket var ret hårdt – men det kom der også en god histo-
rie ud af” smiler Franz Michael Mellbin, der ellers har
cyklet på arbejde altid. Men københavnske bycykler er
ikke bygget til Tokyos bakkede gader.
brug EvENtENS EftErDøNNiNgEr
Cykeleventen har altså ikke bare profileret Danmark
mens den stod på, men har også efterfølgende sat sig
spor. Franz-Michael Mellbin har fået kontakt til flere
parlamentsmedlemmer, der cykler og får i dag ofte hen-
vendelser fra folk, der spørger om han vil deltage i
arrangementer om cykling. Efter bestigningen af Fuji-
bjerget blev Franz-Michael Mellbin inviteret som en af
hovedtalerne til den årlige anti-atomvåbenkonference
i Nagasaki, hvor han fortalte om, hvordan diplomater
og ikke-statslige organisationer kan samarbejde om
nedrustning. Og de logoer, og den merchandise, der
blev fremstillet i forbindelse med eventen er stadig i
omløb. Således bærer Franz-Michael Mellbin om
håndleddet et armbånd med sloganet ”Have a Nice
Doomsday. ”Den vil jeg have på et år,” siger han.
opmærkSomHED krævEr EN kANt
Men hvor går grænsen for, hvad man som ambassadør
kan profilere sig på? Det er klart, at det gælder om at
fremme danske interesser og værdier. Men, understre-
ger Franz-Michael Mellbin, tingene skal have en kant.
Ellers er de ikke interessante og får ingen medieop-
mærksomhed.
Det er lykkedes ambassadør Franz-Michael
Mellbin at gøre den danske stemme
gældende politisk, sportsligt og miljø-
mæssigt. Næste gang står kulturen i front,
men hvad der kommer til at ske, vil han
endnu ikke offentliggøre. Han er dog
sikker på, at det nok skal lykkes ambassaden
igen at trænge igennem larmen i det
store land.
»det nytter ikke at opfinde alt alene. man må fornemme udviklingen i samfundet og se på, hvordan vi og danmark kan ride med på bølgen
DANMARKSPOSTEN 1·2010 7
>> tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>
læg Dig i SlipStrømmEN ...
”Turen til Fujibjerget var klart rettet mod Nordko-
rea og Iran og cykelturen handlede også om at få japan-
ske politikere til at forstå, at det er for farligt at være
cyklist i Japan. Samtidig brød billedet af en cyklende
ambassadør med forestillingen om det normale i et
land, hvor eliten normalt transporteres rundt i lukkede
biler,” siger Franz-Michael Mellbin før han peger på et
sidste element, der kan være med til at bane vejen til
dagsordenen: At involvere familien.
”Mine sønner deltog i vandreturen til Fuji-bjerget
og min kone var med på flere etaper på cykelturen. At
stå frem som familie rammer de danske værdier om
ligestilling og balance mellem familie og arbejdsliv. Og
det gør det væsentligt nemmere at komme i medierne,
når familien bakker op,” siger Franz-Michael Mellbin.
N y t o m klimA
Uddannelse i bæredygtig udvikling styrkes i nyt netværkEt nyt netværk skal sikre, at skoler, museer, bibliote-
ker, medier og alle andre kan formidle den nyeste
viden om bæredygtig udvikling til danskerne og
omverdenen. Netværket kaldes Dansk Regional
Centre of Expertise (RCE) for Uddannelse for
Bæredygtig Udvikling. Det består af folk fra alle
brancher, der arbejder med bæredygtig udvikling og
klimaændringer.Undervisningsministeriet og
Videnskabsministeriet bidrager hver med 2,25
millioner kroner over tre år til etableringen af
netværket.
copenhagen toppede på GoogleOrdet Copenhagen nåede førstepladsen som det
mest brugte søgeord på Google under klimatopmø-
det, COP15 i december. Et krystalklart udtryk for
den enorme brandingværdi, som Danmark får via
værtskabet for COP15, lyder det fra Udenrigsmini-
steriet. Den danske stat kommer til at betale 1,2-1,3
mia. kr. for afholdelse af klimakonferencen, når
logistik og sikkerhed lægges sammen. Selv dette
beløb kan en øget indtjening for hoteller og et
forbrug på ca. 300 mio. kr. ikke i sig selv retfærdig-
gøre. Men det kan brandingværdien, understreger
Klavs A. Holm ambassadør for Public Diplomacy i
Udenrigsministeriet.
8 DANMARKSPOSTEN 1·2010
lEDEl SE: Af TRiNE bEcKE T T
”Klimaændringer bekymrer forbrugerne og det skal vi
svare på som firma. 80 procent af vores CO2-udledning
kommer fra gårdene, fra bønderne. Og selv om det ikke
direkte er os, der er ansvarlige for det, skal vi tage et
ansvar. Det forventer kunderne. Så vi skal genopfinde
os selv. Vi arbejder på at skabe fossilt brændsel ud af
gødning - i den sidste ende skal bønderne både produ-
cere biobrændsel og mælk.”
Ordene kommer fra direktør i Arla, Jais Valeur. Han
sidder i panelet på scenen på Kronborg Slot en lørdag
under FN’s klimatopmøde i København. Mødet er
arrangeret af Copenhagen Climate Council og Mandag
Morgen. Andre paneldeltagere er folk som Anders
Eldrup fra DONG, Ditlev Engel fra Vestas og Dan W.
Reichter fra Google. Tidligere har Gro Harlem Brundt-
land, FN’s særlige udsending i klimaspørgsmål og
Coca Colas administrerende direktør, Muhtar Kent,
stået på talerstolen.
På dagsordenen er ansvarlighed overfor klimaet.
Overfor kunderne og de kommende generationer. De
store virksomheder udtrykker et ledelsessyn, man ikke
for bare fem år siden kunne forudse ville brede sig så
massivt. Og selv om det storstilede klimatopmøde i
København ikke medførte de politiske dagsordener og
resultater, mange havde håbet på, var arrangementet
med til at sætte spot på den type ledelse, der kendeteg-
ner en moderne tænkende virksomhed. Nemlig lang-
sigtet ledelse, på den ansvarlige måde. Med et ben-
hårdt økonomisk fokus.
klimAtopmøDEt EN AccElErAtor
Steen Hildebrandt er professor i ledelse på Aarhus
School of Business, han er Danmarks mest citerede
professor i ledelsesspørgsmål og forfatter til en række
bøger om ledelse. Han peger på, at klimatopmødet har
været accelerator i forhold til virksomhedernes ansvar.
”Der har været en bevægelse i flere årtier - men på
en meget stille måde. Med klimatopmødet og dets
fokus på CO2 er der sket en eksplosionsagtig udvikling.
Virksomhederne ansvarlighed handler ikke om velgø-
renhed, men om økonomi.”
Og ansvarlighed handler så heller ikke kun om
klima. Det er den tredobbelte bundlinje - som handler
om ansvarlighed overfor medarbejderne, klimaet og
det omgivende samfund - der de seneste år for alvor er
blevet mejslet ind i virksomhedernes forretningsmo-
deller, vurderer Steen Hildebrandt.
”Vi ser en ny form for forretning, hvor det langsig-
tede er med. Verden er mere gennemsigtig end før, og
virksomhederne kan ikke skjule noget længere. De skal
opføre sig ordentligt ellers siver eller flygter forbru-
gerne,” siger Hildebrandt, der peger på at ansvarlighe-
den ikke udspringer af lysten til velgørenhed, men
handler om ren forretning.
”Hvad det koster i den ene ende, forhindrer at kun-
derne forsvinder i den anden ende.”
iNNovAtivE ANSvArligE løSNiNgEr
Toplederne i festsalen på Kronborg taler da også om
innovation og løsninger, der skal gøre det bedre og
mere bæredygtigt at være forbruger. Coca Cola vil i
DEt moDErNE lEDErSkAbModerne lederskab er på en gang ansvarligt på den langsigtede måde og har et benhårdt økonomisk fokus. Og selv om vi er godt med i Danmark har vi stadig meget at lære. Vi er ikke så gode, som vi vil være om nogle år, mener CSR-ekspert Claes Amundsen og professor i ledelse Steen Hildebrandt.
»Virksomhe-derne skal opføre sig ordentligt ellers siver eller flygter forbrugerne
DANMARKSPOSTEN 1·2010 9
lEDEl SE: Af TRiNE bEcKE T T
samarbejde med Greenpeace sikre, at de giver lige så
meget vand tilbage til verden, som de bruger i produk-
tionen af deres produkt. Google har udviklet små kli-
masladrehanke, der fortæller hvor meget energi folk
bruger i deres hjem. Men hvor gode er vi danskere, når
det kommer til moderne ansvarlig ledelse og forret-
ning? Det har ekspert i CSR (Corporate Social Respon-
sibility), Claes Amundsen fra Humankind, et bud på.
”Som helhed er der en pæn grad af ansvarlighed i
danske virksomheder. Men der er alligevel blinde plet-
ter. Vi oplever med jævne mellemrum, virksomheder,
der bliver taget på sengen for at have krænket menne-
skerettighederne eller miljøet. Og vi er langt fra så gode
i dag, som vi kommer til at være om fem eller ti år.”
DANSkE virkSomHEDEr goDE til mENNE-
SkEr
Claes Amundsen mener, det er nødvendigt at skelne
mellem ansvarlighed overfor klimaspørgsmål og
ansvarlighed overfor medarbejdere, når man skal måle
danske virksomheders indsats op mod andres.
”Vi lever i et land, hvor tingene er meget regulerede
– af loven og af fagforeningerne. Det gør det svært at
være en meget uansvarlig virksomhed overfor medar-
bejderne. Det kan man bedre tillade sig i andre dele af
verden. Derimod når det gælder klimaspørgsmål er der
herhjemme god plads til at vinde nyt terræn. Vi har
arbejdet meget med medarbejdervilkår og fx work-life-
balance, men er generelt mere ligeglade med at arbejde
for fx at indføre biler på strøm.”
HvAD Er c Sr ?
CSR står for Corporate Social Responsibility
og dækker ifølge EU’s definition over
”virksomhedernes frivillige arbejde med at
integrere sociale og miljømæssige hensyn i
deres forretningsaktiviteter og i interaktio-
nen med deres interessenter.”
CSR handler altså ikke om at sætte
samfundsmæssig ansvarlighed i stedet for
eller højere end økonomiske hensyn. CSR
handler om, at virksomheder skal operere
med flere end blot økonomiske og juridiske
kriterier for, hvad der er god og ansvarlig
adfærd. Ikke kun fordi det er udtryk for
socialt sindelag og god etik, men også fordi
det kan være til gavn for bundlinien.
Mads Øvlisen blev kendt for som en af de
første i Danmark at indføre tredobbelt
bundlinje som administrerende direktør i
Novo Nordisk. Han sikrede også at der i
formålsparagraffen blev skrevet ind, at
virksomheden på en gang sigter mod at
have en god indtjening, være socialt
ansvarlig og at tage hensyn til miljøet.
Kilde: www.socialansvar.dk
clinton:
Virksomhederne går forrestEx-præsident Bill Clinton ser virksomhe-
derne som frontløbere i forhold til at skabe
en klimamæssigt ansvarlig verden. Da
virksomhedsledere fra hele verden i
december var samlet på Kronborg for at
diskutere deres indsats på området sendte
han et videoklip, der blev afspillet for
deltagerne. Bill Clinton sagde blandt andet.
”Lige gyldigt hvilken aftale, der laves i
København, så er de virksomhedsledere,
som Copenhagen Climate council og UN
Global Compact har samlet, nøglen til om vi
faktisk kan løse denne krise.”
»Vi oplever med jævne mellem-rum, virksomhe-der, der bliver taget på sengen for at have kræn-ket menneskeret-tighederne eller miljøet
10 DANMARKSPOSTEN 1·2010
»stine bosse fra Tryg eller ditlev engel fra Vestas er eksempler på topledere, der har formået at personliggøre ansvarligheden som værdi
>> tEmA : lEDEr Sk Ab Af TRiNE bEcKE T T
uDforDriNg At gørE ANSvArligHEDEN EN
DEl Af kErNyDElSEN
Den store udfordring for virksomhederne lige nu er at
finde ud af, hvad ansvarlighed egentlig betyder for dem.
”De skal vurdere: Hvordan er det knyttet til vores
kerne? Hvis man som virksomhed har en stor miljø-
påvirkning er en frugtordning til medarbejderne nok ikke
det første man skal have,” siger Claes Amundsen og peger
på, at man i forbindelse med klimatopmødet har set en
del ”me-too”-isme: Virksomheder har for at være med i
klimaopmærksomheden skyndt sig at finde noget grønt
at klistre på deres virksomhed.
”De har måske udviklet en grøn politik, men har ikke
DANMARKSPOSTEN 1·2010 11
>> tEmA : lEDEr Sk Ab Af TRiNE bEcKE T T N y t o m Dk
Forbrug som i fattigfirserneØkonomisk blev nullerne ikke et prangende
årti. Kun væksten i det offentlige forbrug
kunne hamle op med de foregående årtier. I
gennemsnit var væksten i privatforbruget
over hele årtiet på 1,2 procent årligt og
dermed på niveau med fattigfirserne.
Tusinder indbetaler restskatSkylder man i skat, er det en god idé at få
høvlet gælden af, hvis man vil undgå at
betale strafrenter. Med regeringens
skattereform begynder skatten at vokse fra
den 1. januar i år, da der skrives renter på.
Renten på restgælden stiger fra dag til dag
- og har man ikke betalt inden 1. juli, er
renten på 2,3 procent. Den kan så stige i
løbet af året til 6,6 procent.
Kommunal stemmeprocent lavStemmeprocenten ved kommunalvalg 2009
blev historisk lav. Ikke en gang to tredjedele
af vælgerbefolkningen tog aktiv del i
valghandlingen og på en lille snes
valgsteder rundt omkring kom procenten
ikke over de magiske 50 procent. De, der ikke
stemmer, er især førtidspensionister, ældre
over 75, indvandrere og unge under 25.
skotter vil se nordisk velfærd15 nordiske fotograftalenters bud på nordisk
velfærd er blevet lidt af et tilløbsstykke.Til
åbnningen af fotoudstillingen ”Sort of Safe”
på Det Danske Kulturinstitut i Edinburg
deltog mere end 100 interesserede, oplyser
den nye direktør på stedet, Kim Minke.
nødvendigvis fået den integreret i deres arbejdsformer.
Og der er en ret stor forskel. Beslutningen om at inte-
grere ansvarligheden har afgørende betydning for hvil-
ken forskel, man reelt gør. Og alle vigtige interessenter
vil hurtigt kende forskel på, om virksomhederne mener
det de siger, eller om det bare er ord,” siger Claes
Amundsen.
pErSoNligt lEDErSkAb AfgørENDE
Men hvad skal der til for at få ansvarligheden tænkt ind
i forretningen? Både Hildebrandt og Amundsen peger
på, at det personlige lederskab er afgørende.
”Stine Bosse fra Tryg eller Ditlev Engel fra Vestas er
eksempler på topledere, der har formået at personlig-
gøre ansvarligheden som værdi.
Der er dog stadig virksomhedsledere, der mener at
social ansvarlighed er noget hippie-noget at tale om.
”Der er altså et stykke vej fra at tilbyde bæredygtig kaffe
i kantinen til at integrere ansvarlighed i forretningen,”
siger Claes Amundsen og Steen Hildebrandt konklu-
derer.
”Det er en benhård forretningsverden vi lever i. Men
den moderne leder holder sig for øje, at de kriterier,
som den benhårde forretning handler om, er under for-
andring.”
grEENwASHiNg EllEr grEENHuSHiNg?
Det er ikke nødvendigvis let at fortælle sine omgivelser, hvor grøn man er som virksomhed. Men kommunikation omkring sin ansvarlighed er nødvendig for at sikre sig de rette medarbejdere.
Coca Cola vil i samarbejde med Greenpeace
sikre, at de giver ligeså meget vand tilbage
til verden, som de bruger i produktionen af
deres produkt, siger her Coca Colas
administrerende direktør, Muhtar Ken
Masser af kampagner har i den seneste tid pludselig
viste nye grønne sider af virksomheder, der ellers ikke
var kendt for at være særlige miljøvenlige. Og mange
af virksomhederne er blevet beskyldt for ”Greenwa-
shing” - at gøre sig grønnere end de i virkeligheden er.
Modsætningen til greenwashing er ”greenhushing” –
en tendens til at gå stille med dørene om, hvad man
laver af gode ansvarlige tiltag. ”Greenhushing”
udspringer af en angst for at blive skudt i skoene, at
man lover mere end man kan holde, fortæller Claes
Amundsen, stifter af konsulentfirmaet Humankind og
ekspert i CSR.
Han peger på, at det i dag ofte er reklamebureau-
erne, der får lov til at vurdere, hvor grønt man skal
kommunikere som virksomhed. Men det ansvar bør
virksomhederne selv tage på sig. Ikke mindst for at
sikre sig de rette medarbejdere fremover. De går nemlig
efter ansvarlighed – ikke bare i ord, men også i hand-
ling, mener Claes Amundsen.
”Medarbejdere, der læser jobannoncer i dag, ser
efter ansvarlighed. Virksomheder, der lover mere end
de kan holde eller er for generte, får ikke de ansvarlige
medarbejdere, de har brug for, for reelt at kunne agere
ansvarligt.”
12 DANMARKSPOSTEN 1·2010
ANAlySE Af MichAEl KRiS TiANSEN
I politik er prioritering et nøgleord. Man kan således
ikke opnå genklang hos vælgerne med 117 forskellige
budskaber. I dansk politik har nøgleordet siden 2001
været ”værdipolitik”, men måske er der her ved indgan-
gen til 2010 indtrådt et skifte i retning af mere traditi-
onel politik – nemlig økonomien.
Overskriften er hentet fra Bill Clintons såkaldte ”war
room” og er udtalt af en hans spindoktorer, der igen og
igen indprentede kampagnestaben, at nøgleordet for at
vinde præsidentvalget var skarpt fokus på den ameri-
kanske økonomi og betydningen for den enkelte ame-
rikaners hverdag. Det nyttede ikke med alle mulige
svinkeærinder, der slørede for det vigtigste budskab.
Republikanerne havde kørt økonomien i sænk, og nu
måtte der nye politiske kræfter til.
Det afgørende slag om, hvem der skal have magten
efter næste valg kan meget vel afhænge af hvilken blok
vælgerne har mest tillid til kan håndtere den økonomi-
ske politik. Ikke at værdipolitikken mister sin betyd-
ning, men tiden kræver fokus på økonomien.
Det interessante er imidlertid, at der internt i de to
blokke er vidt forskellige opfattelser af, med hvilke
midler Danmark kommer lempeligst igennem krisen.
2010 blev således også indledt med et verbaltskæn-
deri mellem de to regeringspartier om retningen i den
økonomiske politik og ikke mindst om nødvendighe-
den for reformer (læs: besparelser) og behovet for at
fortælle danskerne, at festen er slut. Det sidste vidste
danskerne jo nok godt på forhånd, så det undrede en
del iagttagere, at de konservative meldte så hårdt ud fra
januars start.
For samtidig med de konservatives krav om afskaf-
felse af efterløn og ønsket om offentlige besparelser
modtog danskerne – eller i hvert fald dem med højere
indkomster – regeringens nye skattelettelser. Og hvor-
dan hænger det nu lige sammen.
På regeringens januarseminar forsøgte statsmini-
ster Lars Løkke Rasmussen og den konservative leder
Lene Espersen at finde en fælles tone på det afsluttende
pressemøde, Men mislydene hvislede gennem stort
alle svarene, og statsministeren satte endda den kon-
servative leder verbalt på plads ved at tale om ”de
såkaldt modige” og ”at det ikke betød en døjt”.
I mediernes referat blev pressemødet alligevel
udlagt som, at nu kommer ”hestekuren”. Det passede
sikkert de konservative fint, mens statsministeren alle-
rede på sit efterfølgende tirsdagspressemøde havde
travlt med at bekendtgøre, at ”hestekure” blev der
hverken tale om eller brug for. Uenigheden fik Dansk
Folkeparti til at bede regeringen om at finde en fælles
“it´S tHE EcoNomy, StupiD!”
»med en regering i selvskabt uenighed og stormvejr skulle man tro oppositionen havde en fest
DANMARKSPOSTEN 1·2010 13
ANAlySE Af MichAEl KRiS TiANSEN N y t o m Dk
peT ville hyre somalierDen 28-årige somalier MMG, der er
fængslet for at have trængt ind hos JP’s
tegner Kurt Westergard, blev ifølge hans
tidligere hustru i 2006 forsøgt hyret af
Politiets Efterretningstjeneste. MMG afviste
imidlertid at blive meddeler i det ekstreme
somaliske miljø i Danmark Siden har PET
åndet MGG i nakken, indtil han blev
anholdt.
al-Qeada truer ambassaderAl-Qaeda har taget skylden for det
mislykkede terrorangreb i julen hvor en
mand fra Nigeria ved at sprænge et fly i
luften. Efterfølgende har al-Qaeda
opforderet sine tilhængere til at begå terror
mod vestlige ambassader rundt omkring i
verden. Men truslen fra al-Qaeda gør ingen
forskel for de danske ambassader og deres
ansatte. Niveauet for sikkerhed er i forvejen
meget højt. Især i visse muslimske lande i og
uden for Mellemøsten, fortæller Klavs A.
Holm, ambassadør for offentligt diplomati i
Udenrigsministeriet.
Flere får arbejdstilladelser15 procent flere udlændinge fik arbejdstilla-
delse i tredje kvartal end i andet kvartal i år.
Af 6117 tilladelser gik 12 procent til
henholdsvis polakker og kinesere, mens
indere, amerikanere og rumænere fulgte
efter. Lidt flere - 6594 udlændinge - fik
opholdstilladelse til uddannelse. Her fik
tyskere 11 procent foran kinesere, litauere,
spaniere og polakker.
dansk kvinde sendte pulverbrev til ObamaEn 40-årig dansk kvinde er tiltalt for at
sende et trusselsbrev med hvidt pulver til
Det Hvide Hus en måned før præsident
Barack Obama besøgte København i oktober
til IOC-mødet. Hun sendte også pulverbreve
til Statsministeriet og til justitsminister
Brian Mikkelsen.
linje hurtigst muligt.
Hvorvidt det lykkes afhænger sandsynligvis af hvor-
når regeringsrokaden kommer - den er efter sigende
mere end på tegnebrættet og nok reelt kun udsat fordi
de to par partier endnu mangler at blive enige om den
politiske tekst, som skal signalere regeringens kurs
frem til valget. I dag regerer den nye statsminister jo
reelt på et regeringsgrundlag, der er forfattet af hans
forgænger, og som overhovedet ikke tager højde for
finanskrisen.
Med en regering i selvskabt uenighed og stormvejr
skulle man tro oppositionen havde en fest. Ikke mindst
fordi koblingen mellem skattelettelser til de rige og
besparelser, der rammer de svage, så at sige er blevet
serveret på et sølvfad for Helle Thorning og Villy Søvn-
dal. Og ingen tvivl om, at oppositionen godter sig. S og
SF startede året med en kampagne på alle de store avi-
sers hjemmesider med bannerannoncer, der netop
handlede om kæmpe skattelettelser til bankdirektører,
Pia Kjærsgaard og andre højtlønnede, mens den
”almindelige” skulle lede noget længere efter størrel-
sen på deres skattelettelse. Men ikke uventet spolerede
de radikale oppositionens enighed, da de radikale nær-
mest overhalede de konservatives krav om reformer.
Men uanset uenighed i og mellem blokkene er den
økonomiske politik tilbage i højsædet. Og med udsig-
ten til stigende ledighed gennem 2010 og udsigten til
en besparelses finanslov er kampen om den økonomi-
ske ansvarlighed først lige begyndt.
14 DANMARKSPOSTEN 1·2010
pEr SpEk tiv Af MARiE PREiSlER >>
mErE ❤ og StorE bESpArElSErDe næste ti år vil der ske markante ændringer af samfundsøkonomien,
sundhedspolitikken og danskernes værdier. Det er budskabet fra tre eksperter,
som Danmarksposten har bedt om at kikke dybt i krystalkuglen og byde på,
hvad 2010’erne vil bringe.
HvAD vil årtiEt briNgE DANSkErNE på
SuNDHEDSfroNtEN?
Vi får mere amerikanske tilstande i sundhedsvæsnet.
Vi har allerede to systemer, et privat og et offentligt
sundhedsvæsen, og i takt med at flere tegner sund-
hedsforsikringer, vil opdelingen i et A- og et B-hold
blive endnu mere udtalt. Vi får et mindre homogent
samfund med mindre solidaritet og større polarisering.
Du tAlEr om Et SygEligt fokuS på krop og
SuNDHED. vil DEt fortSættE?
Samfundet skal gøre langt mere end i dag for at
afhjælpe sundhedsproblemer blandt de ressource-
svage. Det er det store og vigtige problem i det nye årti,
som allerede har stor politisk bevågenhed. I kølvandet
er der vokset en hel wellness-industri frem, som er kvik
til at slå mønt på det her. Og mange ressourcestærke
danskere – som egentlig lever sundt - er blevet eks-
tremt optagede af egen krop, motion og sundhed. For
nogle få udvikler det sig til tilstande, der kan sidestil-
les med anoreksi. Generelt er det dog ufarligt, men irri-
terende selvoptaget, synes jeg. Det er to poler men
udtryk for samme tendens, nemlig at sundhed udvik-
ler sig til at være et individuelt ansvar. Det får nogle til
at opgive at forbedre deres sundhed, mens andre kører
deres sundhedstrip helt ud i det ekstreme.
HvAD SkAl DEr til?
Sund fornuft er strukturelle ændringer, som rammer
mange uden at stigmatisere. Fx flere cykelstier og en
times motion hver dag i skolen.
vil DEttE årti gørE oS SuNDErE?
Jeg er lidt optimist. Rygeloven er et godt eksempel på,
at det er muligt at ændre holdninger. For fem år siden
syntes selv jeg, at det var vildt, at de forbød rygning på
skotske værtshuse. I dag har vi selv et forbud, og fler-
tallet af danskerne have yderligere stramninger.
Bente Klarlund Pedersen
Klinisk professor, overlæge, dr.med.
Direktør for Danmarks Grundforsk-
ningsfondscenter for Inflammation
og metabolisme. Medlem af
Forebyggelseskommissionen
»sundhed ud-vikler sig til at være et indivi-duelt ansvar
de sunde bliver sundere og de usunde mere usunde...
DANMARKSPOSTEN 1·2010 15
pEr SpEk tiv Af MARiE PREiSlER >>
mErE ❤ og StorE bESpArElSEr
Jan Rose Skaksen
Professor i økonomi ved
Copenhagen Business School
Tidligere vismand.
vil DEN AktuEllE kriSE prægE DEt NyE
årti?
Ja, i voldsom grad. Vi er ved at være ude af den værste
del af krisen, og de kommende år bliver bedre end de
seneste. Men krisen har sat os tilbage, og efterveerne
vil være langvarige. Krisen har i sig selv været dyr for
samfundsøkonomien at imødegå, og den har givet
mange arbejdsløse. Samtidig vil krisen og faktorer
betyde smalhals i den offentlige sektor. Der skal spares.
DEN offENtligE SEktor HAr AltiD SkullE
SpArE, mEN gør DEt ikkE. Er DEt Alvor Nu?
Ja. Allerede før krisen stod det klart, at aldringen af
befolkningen betyder færre skatteindtægter til at finan-
siere velfærdsstaten. Der er flere som forlader arbejds-
markedet, end der er nye skatteydere.
Økonomer har sagt det i årevis, men nu er det alvor.
Hvor vil DEr blivE SpArEt – på SkolEr,
plEjE Af DE gAmlE EllEr i DE offENtligE
forvAltNiNgEr?
Det bliver en central diskussion de kommende år. Der
er nok kun to områder, som politikerne vil forsøge at
frede: sundhed og uddannelse - men det er også de dyre
poster. Så måske det ikke er muligt. Det ville både spare
mange penge og give mere arbejdskraft at afskaffe efter-
lønnen, men det har der ikke hidtil været vilje til.
vil HøjtuDDANNEDE og SpEciAliStEr rEjSE til
uDlANDEt i ENDNu StørrE omfANg END Nu?
Hjerneflugten har ikke hidtil været så stor, som man
tro i betragtning af, at vi står i en dårlig konkurrence-
situation, når det gælder skat og løn. Der kan dog godt
ligge en grum overraskelse og vente dér, hvis den næste
generation fra universiteter og handelshøjskoler føler
sig mindre bundet til hjemlandet. Og det kan meget vel
være tilfældet. Mange af dem tager en del af deres
uddannelse i udlandet og er meget internationalt ori-
enterede.
Så DEt blivEr Et SNuSforNuftigt årti?
Det kan man godt sige. Det bliver en hel del anderledes
end det årti, vi har forladt. Der vil være enormt fokus på
at minimere omkostninger, fordi virksomhederne ikke
kan ekspandere. Og debatten om udflytning af produk-
tion til udlandet vil blusse op igen. Den debat var eller
døet lidt hen, men med høj arbejdsløshed vil det mere
gøre ondt, når jobbene flytter ud, og det vil ske.
ArbEjDSløSHEDEN – Hvor Høj blivEr DEN?
Den vil stige mindst et år endnu og så stabilisere sig på
et niveau lidt over 150.000 personer. Derefter vil der
langsomt men sikkert komme diskussion om mangel
på arbejdskraft, fordi der vil være færre unge og mange
gamle.
»der vil være enormt fokus på at minimere omkostnin-ger, fordi virk-somhederne ikke kan ekspandere
snusfornuften og besparelsernes årti ...
16 DANMARKSPOSTEN 1·2010
Egen lejlighed frem for hotelværelse?Hvorfor nøjes med et hotelværelse, når du kan indlogere dig i en stor lejlighed til samme pris, der inkluderer fuld service, fri fi tness, parkering & Internet?
I Charlottehaven tilbyder vi et hjemligt alternativ med plads til hele familien kombineret med konkurrencedygtige priser. Vi har 44 hotellejligheder i tre forskellige størrelse fra 60 - 105 m2.
Kontakt Christina Stage for et godt tilbud på tlf. +45 3527 1517 eller send en email til sales@charlottehaven.com
Hotellejligheder i København
Hjørringgade 12C | DK-2100 København Ø | Tel: +45 3527 1500 | www.charlottehaven.com
Hotellejligheder | Konferencer | Health Club | Café
94x114_Danmarksposten_CH2010_CS.1 1 13/01/10 13:54:17
Nyborg GymnasiumKOSTSKOLEN
På kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hf-eksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB).
Skolebakken 13DK-5800 Nyborg
Tlf +45 65 31 02 17Fax +45 63 25 52 19
post@nyborg-gym.dkwww.nyborg-gym.dk
Skolen lægger vægt på gode og tætte kontakter mellem elever, lærere og øvrigt personale: på kostafdelingen i form af elevdemokrati, på skolen i form af et tæt samarbejde om den enkelte klasse og elev.
Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansøgningsskema.
IB-International BaccalaureateGrenaa Gymnasium og Kostskole
Tilmelding 15. marts · www.grenaa-gym.dk · 8758 4050
Ungdomsuddannelse på kostskole i Danmark?
Besøg vores hjemmeside www.birke-gym.dkog læs om gymnasium, HF ogInternational BaccalaureateAnsøgningsfrist 15. marts
Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte. I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborghusenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser.
Enkeltvær. pr. nat kr. 460, Dobbeltvær. pr. nat kr. 660, Ekstra opredning pr. nat kr. 90, Morgenkomplet kr. 70,
Der er10 % rabat på værelsespriserne ved forevisning af medlems kort til Danes Worldwide
Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK3480 Fredensborg
Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 912) · Fax. +45 4848 3202 · fredensborghusene@post.tele.dk
DANMARKSPOSTEN 1·2010 17
>> pEr SpEk tiv Af MARiE PREiSlER
Du HAr foruDSAgt, At DEt blivEr årtiEt,
Hvor vi jAgtEr mENiNg – HvAD mENEr Du
mED DEt?
De knappe ressourcer vil altid være i høj kurs, og derfor
vil danskerne i endnu højere grad efterspørge mening
end i det forgangne årti. Og meningen er noget, vi selv
skaber. Der vil ske et skift fra ur til kompas. Urets æra
er slut – færre vil lade sig styre af noget uden for sig selv.
Kompasset repræsenterer en indre styring, At lade
hjertet råde, ikke kun hovedet. Flere vil søge alternati-
ver til at fise af sted i hamsterhjulet. Finanskrisen har
hjulpet den tendens på vej.
HvilkEN mENiNg vil vi fiNDE?
Vi vil prioritere værdier som sundhed, glæde, bæredyg-
tighed og overskud. En dansker udgør en udgift for
samfundet på 900.000 kroner fra vugge til krukke, og
hvorfor løbe hurtigere for en større udgift. Lad os viske
tavlen ren.
Du HAr SElv firE børN – Er StorfAmiliEN
StADig iDEAlEt?
Ja, drømmen om familien lever, fordi den er en knap
ressource. Mange unge i dag er selv skilsmissebørn og
meget forhippede på kernefamilien. Og vi vil se endnu
flere mænd, der prioriterer at være gode fædre. Min
egen mand har en høj stilling hos A.P. Møller, hvor der
ikke er tradition for, at mænd tager forældreorlov. Men
det gjorde han. I dette årti bliver mange flere arbejds-
pladser indrettet, så de passer til hele mennesker.
Ellers kan virksomhederne ikke holde på deres medar-
bejdere.
HvilkE uDDANNElSEr blivEr HottE?
Specialister vil være helt vildt ombejlede. Det bliver det
gode håndværk og den faglige stoltheds årti. Vi vil også
hylde stjerner som musikeren Madonna, der hverken
synger, danser eller spiller teater særlig godt. Men
hendes talenter er et unikt miks. Og så bliver det in at
arbejdet i en ngo-organisation – at være i det godes tje-
neste.
Anne Skare Nielsen
Fremtidsforsker og direktør i
Future Navigator. Tidligere
medlem af Etisk Råd»Flere vil søge alternativer til at fise afsted i ham-sterhjulet.
N y t o m Dk
hver fjerde dsb-kunde er svenskerDSB vinder sin fjerde togkontrakt i Sverige
og skal nu køre regionaltog ved Jönköping.
DSB vil hermed køre mere trafik i Sverige
end hele den samlede regionaltogtrafik i
Danmark. Desuden vil en tredjedel af DSB’s
samlede trafik ligge i Sverige, og mere end
hver fjerde kunde vil være svensker
danmark trækker sig ud af sudanTerrortrusler får Udenrigsministeriet til at
lukke det danske kontor i Sudan, som har
administreret støtte for 800 mio. kr. til det
borgerkrigsplagede land. Sikkerhedsudgif-
terne er blevet for store. I stedet bliver
opgaverne i fremtiden varetaget fra den
danske ambassade i Etiopien.
ib i ÅrhusAarhus Katedralskole er kommet et skridt
videre i kampen for at få et internationalt
gymnasium. Efter et besøg af den
internationale organisation IBO i Geneve er
Katedralskolen nu certificeret til at udbyde
den internationale studentereksamen, Inter-
national Baccalaureate (IB).
lektierne klares over computerenMange unge vælger at bruge VUC
Sønderjyllands fjernundervisning til at tage
de fag og niveauer, der skal til for at komme
ind på deres drømmestudie. - Gennem de
seneste år har vi oplevet en stor vækst i
antallet af fjernkursister , siger forstander på
VUC Sønderjylland Hans Jørgen Hansen. I år
er der ca. 1500 tilmeldte på de hf-fag, der
tilbydes som fjernundervisning.
Kun tre danske virksomheder får JsF-ordrerDanske virksomheders adgang til ordrer i
verdens største militærprojekt, Joint Strike
Fighter, er forbeholdt tre virksomheder. Det
viser et notat fra Erhvervs- og Byggestyrel-
sen, der overvåger tilgangen af danske
ordrer under JSF-programmet.
fra ur til kompas …
18 DANMARKSPOSTEN 1·2010
p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES >>
”Det skal være sjovt at gå på arbejde”
Det er Anne Marie Dalgaards første dag i Danes
Worldwide, og bemærkningen bliver hængende i
luften et øjeblik, indtil det går op for medarbejderne, at
deres nye chef mener det alvorligt.
Stemningen letter i mødelokalet, hvor der i dagens
anledning spises morgenmad. Medarbejderne slapper
af – og det endnu mere, da chefen med appetit går til
frøsnapper nummer to. Måden hvormed de lange
fingre med de velmanicurerede negle beslutsomt deler
bagværket i mundrette bidder bidrager til indtrykket af
kultiveret verdensdame. Men håndtrykket er fast og
stemmen fortæller klart en større historie. Om en
kvinde, der stålsat har tumlet og trimmet den tunge
transportsektor i centraleuropa og rumlet rundt i
busser i Uzbekistan og Kaukasus, for at nå frem til
møder med forskere med ekspertise i masseødelæggel-
sesvåben. Forskere hun skulle bruge til mere fredelige
projekter.
Anne Marie Dalgaard har arbejdet udenfor Dan-
marks grænser i 15 år. Otte år i Bruxelles, hvor hun har
stået i spidsen for kommunikation, branding og EU-
financiering af store infrastukturelle projekter, og syv
år med base i Moskva, hvorfra hun havde til opgave at
sælge russiske forskeres ekspertise til vestlige virk-
somheder.
I 2004 vendte hun tilbage til Danmark med sine to
sønner. Efter skilsmissen i Moskva fra børnenes tyske
far, føltes det rigtigst at vende hjem til Danmark, hvor
hun for praktikkens skyld købte en villa, der på det nær-
meste ligger i moderens baghave i Hørsholm. Herfra
startede hun sin egen kommunikationsvirksomhed.
Først med konsulentopgaver for sin tidligere arbejdsgi-
ver i Moskva og siden med en række danske og euro-
pæiske kunder, der betød, at hun til sidst blev nødt til
at få sig nogle samarbejdspartnere for at nå det hele.
Første februar tiltrådte hun som generalsekretær i
Danes Worldwide. Jobbet har hun søgt, fordi hun ser en
En branding-lækkerbidsken. Sådan beskriver Anne Marie Dalgaard den opgave, der ligger foran hende som ny generalsekretær i Danes Worldwide – som hun vurderer som en organisation med et fantastisk vækstpotentiale. Og hun har noget at have sine formodninger i.
EN jErNviljE i EN fløjlSHANDSkE
fantastisk mulighed for at byde ind med den udlandser-
faring, hun selv har, i en veletableret organisation hvor
dét, man efterspørger, er hendes spidskompetencer:
kombinationen af jura, kommunikation og branding.
”I jobbet som generalsekretær for Danes Worldwide
er jeg ikke en eksotisk fugl – som jeg ellers kunne være
i mange andre sammenhænge – men vil virkelig kunne
bidrage med noget fornuftigt,” siger Anne Marie Dal-
gaard. På beskeden og stilfærdig facon. Uden at man
er i tvivl om, at der er vægt bag ordene.
vivE lE prESiDENt
Det samme var hendes første arbejdsgiver i Bruxelles
klar over, da han havde hende til samtale. Manden, hvis
ry som temperamentsfuld chef var løbet i forvejen,
spurgte juniormedarbejderen in spe om, hvilke for-
ventninger, hun måtte have til en chef.
”Det er muligt at jeg kommer til at lave en fejl – men
hvis jeg siger det, vil jeg ikke råbes af !” lød svaret fra
kandidaten, mens hun så på sin kommende chef med
et fast blik.
Jobbet var hendes – og chefen råbte aldrig af hende.
Heller ikke dengang firmaet fik en kæmpe regning for
konsulentarbejde, som chefen ganske enkelt ikke ville
betale. I samarbejde med sekretærerne forfattede
Anne Marie et brev for chefen med budskabet om, at
han nægtede at betale den store regning. Med hans
underskrift og titlen Vice president. Men da chefen
skulle sætte sin signatur på brevet, opdagede Anne
Marie Dalgaard en slåfejl, der betød at der stod Vive
president.
”Jeg tilføjede hurtigt et ”le”, og chefen var ved at
vælte af grin, da han så det der ”Vive le president”.
Manden havde humor. Han var umulig at arbejde
sammen med – men jeg havde det sjovt med ham,”
griner Anne Marie Dalgaard, og forklarer derefter, at
hun jo gerne selv havde ville have jobbet – men ikke for
enhver pris.
»pludselig finder jeg mig selv i moskva, i en lejlighed, hvor kakke-lakkerne springer og elevatoren er udbrændt, så jeg må gå op til 7. sal med to børn, klapvogn og indkøb
DANMARKSPOSTEN 1·2010 19
p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES >>
”Der er nogle ting, der ligger meget grundlæggende i
mig. Nogle værdier om hvordan man er som menneske”
Hvilke?
”Det er noget med, hvordan man behandler andre
mennesker. Uden at være en engel prøver jeg altid at
være et ordentligt menneske. Og det er ikke noget, jeg
vil gå på kompromis med. ”
Nyt job i Ny orgANiSAtioN
Efter fire år blev kontoret omorganiseret, og efter en
fusion fik Anne Marie Dalgaard nyt job i den nye orga-
nisation. Med ansvar for at opbygge et helt nyt brand,
kommunikere og finde ud af, hvad der kunne være af
EU-financiering til forskning og store infrastrukturelle
projekter.
”Det var der, man startede hele debatten om pri-
vate-public partnerships, som er metoden hvormed
man har finansieret metroen og Øresundsforbindelsen.
Det var sådan nogle projekter, der tog sin begyndelse
dengang,” fortæller Anne Marie Dalgaard, der indenfor
organisationen sideløbende opbyggede et stærkt inter-
nationalt netværk, der løbende drøftede hvordan man
bedst brandede organisationen i det land, eller den
region, man sad i.
”Det var sjovt at være med til,” fortæller Anne Marie
Dalgaard, der efter fire lærerige år blev præsenteret for
endnu en udfordring: Flytningen til Moskva.
Da Anne Marie og hendes mand skulle have barn
nummer to i 1997, faldt det sammen med at parret
skulle flytte til Rusland, hvor manden havde fået en fast
kontrakt.
”Jeg ville frygtelig gerne have, at vores familie skulle
holde sammen – og alt andet lige er det stadig nem-
mere som kvinde at retfærdiggøre, at du har haft to-tre
års pause. Og jeg besluttede mig for, at det ville være
endnu nemmere at retfærdiggøre det, hvis jeg samtidig
dygtiggjorde mig,” siger Anne Marie, der på dag 1 fandt
ud af, at der i nabolaget ikke fandtes nogen, der talte
EN jErNviljE i EN fløjlSHANDSkE
Fotos: ireneusz cyranek
20 DANMARKSPOSTEN 1·2010
>> p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES
andet end russisk. Og på dag 2 ringede til russisklærer-
inden og bad om at få to timers privatundervisning.
Hver dag. Derhjemme. Tak.
”Jeg synes ikke, det var vanvittig morsomt i begyn-
delsen. Jeg kendte ikke et øje. Jeg kom fra et ret godt
job og havde et stort netværk, der betød at jeg blev invi-
teret til en frygtelig masse receptioner, som er den
måde man netværker på i Bruxelles. Jeg havde virkelig
et godt liv. Vi boede i et dejligt hus. Alting fungerede.
Pludselig finder jeg mig selv i Moskva, i en lejlighed,
hvor kakkelakkerne springer og elevatoren er
udbrændt, så jeg må gå op til 7. sal med to børn, klap-
vogn og indkøb. Jeg blev meget tynd,” konstaterer Anne
Marie med et skævt smil.
Eu-citizENS oNly
Kommunikationen med vennerne og netværket fore-
gik via fax – men Anne Marie fik hurtigt nok af isolati-
onen og af at sidde at hive i papiret i utålmodig venten
på svar.
Karrieren optog hende ikke i den periode. Det hand-
lede om ren overlevelse.
Hvis hun skulle overleve mentalt, måtte hun have
nogle udfordringer.
”Min russisklærerinde Tatiana reddede mit liv,
intellektuelt. Jeg fortalte hende fra starten, at det for
mig handlede om at tale og forstå russisk temmelig
hurtigt.”
Da hun nåede op på et nogenlunde sprogligt niveau,
dykkede hun ned i tekster om russisk kultur og histo-
rie. Hun læste om komponisterne Tjajkovskij, Rach-
maninov og Rimskij-Korsakov ”for at forstå hvem de
var som mennesker, og hvordan de kunne skrive så
dejlig musik.”
Hun læste om de russiske malere – og fik på muse-
erne med de socialrealistiske billeder fra 1860’erne og
fremefter en bedre forståelse for, hvor hård hverdagen
havde været for russerne før revolutionen.
Efter ti måneder fik hun et job. Fordi hun – som hun
selv beskriver det - var på det rette sted, det rette tids-
punkt med de rette kvalifikationer.
Det startede med en jobannonce i Moscow Times
med overskriften ”EU-citizens only”. Som hun i første
omgang var ved at lægge fra sig, da det så ud til at man
ledte efter en atomfysiker.
»Jeg er meget resultatorien-teret. Jeg sætter nogle mål – og når dem. Og det er jeg stolt af
Ved nærmere gennemlæsning viste det sig, at man
ledte efter en person med netværk i privatindustrien,
der kendte til sektorer indenfor energi, transport og
miljø – og kunne tale nogle europæiske sprog.
Afsted røg ansøgningen. Der var mange ansøgere –
især mange medfølgende ægtefæller brændte efter et
spændende job.
”Det viste sig, at direktøren var franskmand, så vi
tog interviewet på fransk – det tror jeg overbeviste ham
om, at det skulle være mig,” siger Anne Marie, der glad
startede i organisation, der skulle brande tidligere
våbenforskere ekspertise overfor vestlige virksomhe-
der:
”De fleste havde lavet masseødelæggelsesvåben –
atomvåben, missiler og kemiske våben. Det var fanta-
stisk spændende folk. Og fantastisk dygtige folk, som
nu skulle omstille sig. Man skulle simpelt hen bruge
deres talenter til noget fredeligt,” siger Anne Marie, der
i første omgang fik til opgave at stå for conversion pro-
jects, hvor man skulle udnytte allerede udviklet tekno-
logi til fredelig fremfor militær anvendelse.
Men hun måtte hurtigt pointere overfor ledelsen, at
man blev nødt til at vende hele tankegangen om.
”Man blev ganske enkelt nødt til at finde ud af, hvad
efterspørgslen var. Du kan ikke pådutte nogen noget –
om end det var unikke teknologier, de russiske forskere
havde udviklet. Hvis der ikke var behov for den eller
hvis en nogenlunde tilsvarende teknologi havde mættet
markedet, så nyttede det jo ikke, at vi investerede i at
sætte vores teknologi på markedet.”
Anne Marie vendte derfor hele konceptet op.
”I stedet for et technology-push, gik vi over til en
demand-driven approach, hvor de europæiske marke-
der fortalte os, hvad de havde brug for.”
65.000 forSkErE på løNNiNgSliStEN
Anne Marie fik overtalt sin ledelse og EU-kommissio-
nen til at give projektet et budget – og derfra gik det ud
over stepperne. Hvilket ikke var til uddelt begejstring
på hjemmefronten.
”I sidste instans synes min mand nok, at det blev
lidt for meget. Det har en pris at holde to fuldtidskarri-
erer kørende – selv hvis man køber sig til praktisk
hjælp.”
Selv om det kostede på hjemmefronten, husker
Anne Marie med glæde sit engagement.
DANMARKSPOSTEN 1·2010 21
>> p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES
”Arbejdet var ikke kun personligt tilfredsstillende.
Det betød virkelig noget for folk. Jeg arbejdede i en
organisation, der har betalt 65.000 forskere en løn
igennem flere år .”
Det ikke kun var de 65.000 mennesker, der havde
gavn af projektet – men også deres ægtefæller, deres
børn, deres forældre. Og lokaløkonomien der blev styr-
ket, når familierne handlede lokalt.
”Det helt overordnede formål med projektet var, at
når forskerne kunne forsørge sig og sine, så ville de ikke
blive lokket til at tage til banditlandene. Der var ikke
nogen, der troede at disse russiske våbenforskere
brændte for at tage til Nordkorea eller Pakistan. De har
en høj professionel ære, og vil allerhelst blive hvor de
er – hvis de kan forsørge sig selv.”
Siger Anne Marie. Der følte, at hun var med til at
gøre en forskel.
”Det job gav mig utrolig meget. Folk var fantastisk
hjertevarme og gæstfri. Når du kom til Armenien, var
det lige før de rullede den røde løber ud. De lånte en bil
for at kunne tage mig ud og se forskellige smukke
steder i Armenien. Det var meget rørende.”
Men det kunne også være svært at være på forret-
ningsrejse i den ekstremt mandsdominerede kultur.
Der kunne ikke være tale om, at hun som gæst og
kvinde skulle betale regninger.
”Og det var jo lidt frygteligt, når jeg nu vidste, at den
forsker, der inviterede mig ud, tjente 50 dollars om
måneden.”
Anne Marie takkede for invitationerne, og prøvede
at minimere omkostningerne ved at foreslå at forret-
ningsmøderne foregik på tesaloner om eftermiddagen
frem for på dyre restauranter om aftenen.
DEN goDE cirkEl
Efter syv år vendte Anne Marie tilbage til Danmark,
hvor hun brugte store mængder energi på at få søn-
nerne til at falde til, starte virksomhed – og tage sin
Master of Corporate Communication på CBS.
De to år hvor hun læste sin master var hårde. Hun
var alene med sønnerne, havde et fuldtidsarbejde, der
blandt andet bestod i at pleje partnere rundt omkring i
Europa – i kombination med undervisningsdage og et
stort pensum på CBS.
”Jeg havde rimeligt travlt. I den periode gik jeg oftest
i seng klokken 2 – og da jeg skulle op igen klokken 6
blev det nogle korte nætter,” forklarer Anne Marie. Og
man forstår, at hun nok er meget viljefast.
”Jeg kan godt blive meget stædig omkring sådan
nogle ting. Jeg er meget resultatorienteret. Jeg sætter
nogle mål - og når dem. Og det er jeg stolt af,” siger
Anne Marie, og tilføjer at viljen nok også har været med
til at holde hende oppe.
”Ellers kunne man jo sagtens blive slået ud af mod-
gang. Livet er jo ikke let. Vi kommer alle sammen ud
for nogle frygtelige slag ind imellem. Der kan man godt
bruge arbejdet som en redningsplanke. Bruger du
energi på det, kommer du ind i en god cirkel, hvor du
får gode resultater, og høster anerkendelse. Og det
motiverer en til at komme videre,” siger Anne Marie.
DiAlog mED uDEDANSkErNE
De gode resultater er også dem, hun går efter i Danes
Worldwide.
”Jeg mener absolut, at der i stigende grad er brug for
en organisation som Danes Worldwide. Der er flere og
flere danskere, der rejser ud. Og danskerne bliver mere
og mere globalt orienterede. Helt grundlæggende ser
jeg Danes Worldwide som en organisation med et fan-
tastisk vækstpotentiale,” siger Anne Marie, der føler at
hun kommer til en veletableret organisation, der både
kan yde på de eksisterende kerneområder – men også
relativt let kan få en dialog med udedanskere om nye
behov – og rette ind efter det.
”Udfordringen ligger i at fokusere noget mere på
fundraising, men først og fremmest kommunikere bre-
dere ud om foreningen og hvad vi kan tilbyde – og få
nogle flere medlemmer. Det er mine mål.”
Men hvorfor overhovedet interessere sig for ude-
danskerne?
”I virkeligheden er mange af de udedanskere de
bedste branding-ambassadører for Danmark. Hvis du
som franskmand eller tysker eller amerikaner oplever,
at du har en medarbejder, der er dansk og som er
knalddygtig, så øger det din respekt for landet. Det
synes jeg er utrolig vigtigt. Det betyder meget for vores
samhandel, og det betyder også noget for vores
turisme, at vi kan lokke gæster til landet, fordi der er
nogle, der har talt pænt om os – nemlig alle udedan-
skerne. Og når vi ved, at der er flere hundrede tusinde
udedanskere derude, så ville det være en skam, hvis
man ikke synes, at de er værd at satse på.”
anne marie dalGaard
Anne Marie Dalgaard, født i 1963, er
uddannet cand. Jur fra Københavns
Universitet (1989) og har en executive
master of corporate communication
fra CBS (2006). Som nybagt cand. jur fik hun
en prakti kantstilling i EU Kommissionens
juridiske tjeneste i Bruxelles.
Efter et kort ophold i et engelsk advokat-
kontor fik hun ansvaret for ABB’s
kommunikations- og lobbyaktiviteter i
Bruxelles. Her var hun i 4 år indtil ABB og
Daimler Benz fusionerede alle togaktiviteter
ind i firmaet ABB Daimler Benz Transpor-
tation (Adtranz), der senere er blevet solgt
til Bombardier Transportation.
I 1998 flyttede hun med sin daværende
mand til Moskva, studerede russisk og
blev ansat i International Science and
Technology Center (ISTC) først som
Senior Manager med ansvar for sam-
arbejdspartnere i Europa, senere som Group
Manager med ansvar for kommunikation,
branding, partnerships, events og
management training i ISTC’s hoved-
regioner: EU, Nordamerika, Asien og CIS.
Efter 15 år i udlandet gik turen i 2004 hjem
til Danmark, hvor hun grundlagde firmaet
SPC, der beskæftiger sig med kommunika-
tion, public affairs og stakeholder relationer.
Anne Marie taler flydende dansk, engelsk,
tysk og fransk samt godt russisk. I dag bor
hun i Hørsholm med sine to teenagesønner.
22 DANMARKSPOSTEN 1·2010
tEmA : DAN SkErNE i uNgArN Af chRiS TiNA lOPES
forbErEDt på DEt værStE og HåbEr på DEt bEDStE.
DANMARKSPOSTEN 1·2010 23
tEmA : DAN SkErNE i uNgArN Af chRiS TiNA lOPES
Connie Thomsen har tydeligvis et toptunet organisati-
onstalent. Der er to timer til at den dansk pigeklub i
Budapest – denne gang inklusiv mænd og børn – skal
mødes til søndagsfrokost på en udendørs restaurant –
og regnen står ned i tove.
Et par hurtige telefonopkald afgør sagen. Frokosten
bliver hvor den er. Deltagerne må bare klæde sig på
efter vejret og håbe på, at der ikke går hul på de presse-
ninger, der dækker terrassen.
”Det er smartest at holde det udenfor, så børnene
kan tumle rundt på legepladsen imens – siger Connie,
der samler mig op på Hilton på Pest-siden af Budapest;
det imponerende hotel lige midt i centrum, som hendes
mand Jan er hoteldirektør på.
Familien Thomsen har boet i Budapest i godt et år –
og før det i Tyskland. Allerede fra starten har familien
gjort meget ud af at skabe kontakt til de mange andre
danske familier, der arbejder i Budapest for Grundfos,
Nilfisk, Coloplast, Lego og Jysk.
Familien Thomsen rejste ud i 2002. Jan som udsta-
tioneret hoteldirektør – og Connie som medfølgende
ægtefælle.
På den måde ligner deres historie mange andre
danske udstationerede familiers. Manden får tilbudt et
godt og spændende job. og børnene og konen – der som
regel selv må sige farvel til et job - rejser med.
bEviDSt om EgNE StyrkEr
Danes Worldwide er i Budapest for at møde en flok af
de udrejste familier. Initiativtager til mødet er Connie
Thomsen, der har grebet Danes Worldwides opfordring
til at sætte fokus på de danske familier, der bor og
arbejder i udlandet.
For hendes eget vedkommende var beslutningen
ikke svær at træffe, da familien fik tilbuddet i 2002. Med
to fuldtidsjob var buen spændt til det yderste hjemme
i Danmark.
”Det hele galopperede bare af sted, og hverdagen var
stresset. Som den jo kan være, når arbejdet skal passes,
børnene skal passes, fritidsaktiviteterne skal passes og
huset og vennerne skal passes.” siger Connie, der havde
flirtet med tanken om at rejse ud, da Jan fik tilbuddet
om at blive hoteldirektør i Essen. Parret havde talt om,
forbErEDt på DEt værStE og HåbEr på DEt bEDStE.
»hvis der bare var én, der ikke trivedes og gerne ville hjem – så skulle vi rejse hjem
24 DANMARKSPOSTEN 1·2010
tEmA : DAN SkErNE i uNgArN Af chRiS TiNA lOPES
hvordan de skulle tackle en udstationering. De var
enige om, at det skulle være en familieprojekt. At de
var nødt til at gøre det i fællesskab.
”Den vigtigste aftale var, at hvis der bare var én, der
ikke trivedes og gerne ville hjem – så skulle vi rejse
hjem. Og den regel gælder stadig.”
Fra familien traf beslutningen om at sige ja til en
udstationering i 2002 gik der 14 dage til de stod med
kufferterne i Essen.
”Det gik virkelig stærkt. Vi kastede os bare ud i det,”
siger Connie, der ikke vil beskrive tiden i Tyskland som
en dans på roser. Drengene startede op på tysk skole –
uden at kunne tysk. Hvilket krævede en ihærdig ind-
sats og opbakning hjemmefra.
”Det var aldrig gået, hvis jeg havde arbejdet,” siger
Connie – der aldrig nåede at blive vild med det tyske sko-
lesystem. Hendes oplevelse var, at man fokuserer mere
på, hvad børnene ikke kan, frem for hvad de kan.
I Budapest går familiens drenge - ligesom de fleste
andre danske børn - på den internationale, amerikan-
ske skole i Budapest, der gør en dyd ud at styrke bør-
nenes selvværd.
”De er blevet meget mere bevidste om deres egne
styrker. Og supergode til at møde nye mennesker og
tilpasse sig nye situationer. Det er en af de gaver, man
giver dem ved at rejse ud,” siger Connie Thomsen, der
på vej ud til restauranten fortæller mig, at familien ikke
et øjeblik har fortrudt, at de er rejst ud. Men at man
som medfølgende ægtefælle af og til bliver spurgt om,
hvordan det føles at leve af sin mands penge, når man
er på besøg hjemme i Danmark.
Og det er tydeligvis ikke morsomt. For den slags
spørgsmål rokker ved den usikkerhed omkring ens
egen identitet og fremtid, som uværgerligt kommer op
at vende, når kvinderne indstiller karrieren for at rejse
med deres mand ud.
følEr Sig blottEt
Netop derfor er pigeklubben uundværlig for de danske
kvinder i Budapest, fornemmer man hurtigt, da vi
sætter os til bords under presseningerne på den hyg-
gelige og afslappede restaurant på Buda-siden, hvor de
fleste danske familier bor.
De sjove bemærkninger ryger ubesværet frem og til-
bage over bordet i den ende, hvor kvinderne har bænket
sig. Nogle har været i Budapest længe – andre er lige
kommet. De fleste er medfølgende. Nogle har været
udstationeret før, og der er også en enkelt kvinde, der
arbejder.
”Vi lader som om kliker ikke eksisterer,” siger
Connie og fortæller, at pigerne udover den faste
månedlige aften i pigeklubben mødes på kryds og
tværs i hverdagen: Til vandgymnastik, tennis, frokost
eller en biograftur.
Alle har det oplevet at få negative kommentarer fra
danske venner og bekendte om tilværelsen som med-
følgende ægtefælle.
Som Trine, der har boet ude med manden Henrik
og de børn, der er kommet til undervejs, i ni år, Vibeke,
som er ude med Christian på 6. år, Ann-Pia, der fore-
løbig har boet i Budapest i godt halvandet år med
Robert og børn, Christina og Anders, der lige er flyttet
ud for første gang, ligesom Stine og Peter.
”Jeg har tit fået spørgsmålet om, hvordan jeg kan få
dagen til at gå,” siger Vibeke, der endnu ikke har haft
problemer med at fylde sin hverdag. Når manden kører
hjemmefra klokken 7 om morgenen og først vender
hjem efter klokken 18, er der rigeligt at tage sig til, når
familien skal fungere. Især fordi stort set intet funge-
rer som i Danmark. Det kan for eksempel tage tre
måneders ihærdig indsats at skaffe sig en telefonfor-
bindelse
”Dagen er ikke lang hernede, men det kan godt være
svært at forklare vennerne i Danmark. Det kræver også
en enorm energi at opbygge sig et netværk” siger
Vibeke - hvortil Connie supplerer, at det kan være
svært overhovedet at finde energi til at åbne sig, når
man lige er flyttet ud.
”Efter et år er man klar,” siger hun.
Det kan Stine, der har forladt et godt lærerjob og et
stort netværk i Danmark for at rejse ud, godt nikke gen-
kendende til.
”Man føler sig helt blottet, siger hun.”
SprogEt Er vEjEN til lokAlE vENNEr
Den samme fornemmelse har Christina. Selv er hun
højgravid med barn nummer to - og har foreløbig fået
bevilget et års orlov fra arbejdspladsen FN for at rejse
ud med Anders. En arbejdsplads hun trods stort
arbejdspres og konstant stress har været kolossalt glad
for.
”Mange af mine kolleger er faktisk meget misunde-
lige over at den her chance for at tage det lidt mere
roligt et stykke tid. På den anden side er det svært for
»det er ligesom alting smuldrer mellem hænderne på mig
DANMARKSPOSTEN 1·2010 25
tEmA : DAN SkErNE i uNgArN Af chRiS TiNA lOPES N y t o m Dk
Unge primadonnaer vil styre det offentlige Høje lønkrav og krav om lige så meget
indflydelse som de erfarne medarbejdere.
Den unge nyuddannede generation vil frem
i verden fra dag ét. Især i det offentlige er
der mange unge med stjernenykker,
vurderer Helle Hedegaard Hein, der er
forsker på Handelshøjskolen, CBS
indiske teleforskere til aalborgEt tæt samarbejde mellem Aalborg
Universitets Center for TeleInfrastruktur
(CTIF) og beslægtede forskermiljøer i Indien
fører nu til en fast aftale om udstationering
af indiske forskerstuderende i Aalborg. De
tilrejsende ph.d.-studerende fra Sinhgad
Institute of Technology i Lonavala skal i
første omgang være i Aalborg i 3 måneder.
Derefter drager de hjem, men vender tilbage
til Danmark yderligere 2 gange i løbet af
deres 3-årige uddannelse, så de i alt
tilbringer 9 måneder på Aalborg Universitet..
deloitte: alle får en lavere skatDet er stort set umuligt at finde én eneste
lønmodtager, som vil miste penge, når de
nye skatteregler træder i kraft fra nytår. Det
siger partner i revi sionsfirmaet Deloitte
Doris Vestergaard Erlandsen. »Lettelsen er
omkring fem procent for de fleste, som i dag
betaler topskat. Folk med mindre
indkomster vil få en lidt mindre lettelse,”
siger Doris Vestergaard.
Udstationering af lærlinge og elever i udlandetMed den såkaldte PIU-ordning kan landets
kommuner få dækket næsten samtlige
omkostninger, der er forbundet med
udstationering af elever og lærlinge på
praktik i udlandet, inklusive lønomkostnin-
ger.Formålet med ordningen er at give
lærlinge og elever de internationale
kompetencer, der er brug for i en stadig
mere globaliseret verden.
mig at give slip. Udover at det er et meget eftertragtet
job i et spændende miljø, har jeg været vant til at
Anders og jeg tjente det samme,” siger Christina, der
har oplevet de første måneder i Budapest som en afsin-
dig kontrast til sin tidligere tilværelse.
”Før vi tog herned, havde jeg lavet en liste så lang
om alt det, jeg gerne vil nå hernede. Men jeg kan
mærke, at jeg skal tage mig sammen. Det er ligesom
alting smuldrer mellem hænderne på mig,” siger Chri-
stina. Der alligevel ikke var i tvivl om, at parret skulle
sige ja til udstationeringen, da lejligheden bød sig.
”Vi har altid godt kunnet tænke os at komme ud.
Det har kun været et spørgsmål om det blev mig eller
Anders, der skulle udstationeres,” siger Christina. Der
er fast besluttet på, at parret kun skal blive ude i to år.
Og så skal de hjem. Hun kan slet ikke se sig selv som
en del af de familier, der rejser ud til den ene post efter
den anden.
”Jeg har set alt for mange familier med en skyhøj
skilsmisseprocent i FN-systemet,” siger hun.
Mens hun er i Budapest, vil hun prioritere at lære
sproget. Fordi det er vejen til at lære landet rigtigt at
kende. Ligesom hun satser på, at barnet i hendes mave
er en billet til at komme ind på livet af ungarerne.
”Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle vende
hjem til danmark, uden at have fået nogle ungarnske
venner. Men jeg er forberedt på det værste og håber på
det bedste.
tilbAgE til DEt uviSSE
Det samme gør Vibeke, der regner med at familien
snart vender tilbage til Danmark. Som for hendes eget
vedkommende også bliver en rejse tilbage til det
uvisse.
Der er økonomisk krise, Vibeke har ikke været på
arbejdsmarkedet i 6 år - og hun har ikke lyst til at vende
tilbage til sit gamle arbejde som revisor.
”Det er svært, når man har været ude nogle år. Til
sidst kan man godt få den ide, at man ingen verdens
ting kan. Selv om man godt ved det er løgn, så nager
den tvivl én inderst inde. Det tror jeg er fælles for alle,
der har prøvet at være medfølgende ægtefælle” siger
Vibeke.
Læs mere om danskerne i Ungarn i de kommende
numre af Danmarksposten. Se også hjemmesiden
www.danskiungarn.dk
kArriErE worlDwiDEDanes Worldwide vil under overskriften ”Karriere Worldwide” på danes.dk sætte fokus på de kompetencer, du udvikler, mens du bor i udlandet. Kompetencer, der kan være guld værd, når du flytter videre eller tilbage til Danmark.
Men for at vi kan hjælpe dig, har vi brug for dine indspark: Hvilke guidelines kunne du tænke dig blev tilgængelige på danes.dk?Gode råd til, hvordan man opgraderer CV’et?Gode råd til jobsøgning i Danmark?Erfaringsartikler om at bo - og arbejde - ude?giv os dine svar på www.danes.dk
26 DANMARKSPOSTEN 1·2010
N y t fr A DANES wo rlDwiDE
fAk tA
Der er deadline for den koordinerede
optagelse d. 15. marts:
Læs mere på http://www.kot.dk/
Nogle uddannelsesinstitutioner har
optagelsesprøver fx skuespillerskolerne,
journalisthøjskolen og arkitektskolerne –
Arkitektskolerne fx d. 15. – 16. maj 2010.
Det er integrationsministeriet, der står for
Studieprøven. Der aflægges prøve to gange
om året i maj og oktober. Nærmere
oplysninger ang. Studieprøven og tidspunkt
for aflæggelse af prøven findes på: http://
www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/
integration_af_nyankomne/danskuddan-
nelse/prover.htm
Forberedelse til Studieprøven kan fx foregå
på VUC (Voksen Uddannelsescenter).
flE xic Ati o N
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil
i samarbejde med videnskabsministeren
arbejde på, at også udenlandske studier
bliver meritgivende i Danmark. Metoden er
døbt ”Flexication”
På Undervingsministeriets hjemmeside
skriver Bertel Haarder:
”I Danmark har vi et meget fleksibelt
arbejdsmarkedssystem – flexicurity kalder vi
det. Desværre gælder den samme
fleksibilitet ikke altid i uddannelsessyste-
met. Derfor vil jeg arbejde for, at det skal
blive lettere for studerende at kunne bygge
ovenpå deres uddannelse, få merit for
studier i udlandet og skifte mellem to
uddannelser. Jeg kalder det flexication.”
Uens regler for, hvordan danske elever med en uden-
lansk afgangseksamen skal dokumentere deres dansk-
kundskaber forud for en optagelse på en videregående
uddannelse i Danmark.
Det er et problem som mange udedanske familier
støder på, og som Danes Worldwide ser som et vigtigt
indsatsområde.
Foreningen er i løbende dialog med både Undervis-
ningsministeriet, Forskningsministeriet og Universi-
teternes Rektorkollegium om problemstillingen - og
alle steder udtrykkes der velvilje overfor at forenkle reg-
lerne. Seneste har undervisningsminister Bertel Haar-
der overfor Danes Worldwide fastslået, at det skal være
muligt at få godskrevet de meritter, som udedanske
studerende erhverver sig på udenlandske uddannel-
sesinstitutioner, når de søger optagelse på danske
uddannelsesinstitutioner.
8. januar var Danes Worldwides formand, Christopher
Bo Bramsen, sammen med afgående og tiltrædende
generalsekretær Jens Witthøfft Nielsen og Anne Marie
Dalgaard til et uformelt frokostmøde med direktør for
Aalborg Universitetscenter, Peter Plenge.
Stemningen var åben og positiv på trods af, at en
effektiv løsning af problemerne ikke ligger lige for. Uni-
versiteterne udbyder så mange uddannelser, med så
forskellige krav, at en firkantet og ensartet ordning vil
være yderst vanskelig at gennemføre.
Muligheden for en forhåndsgodkendelse af elevens
danskkundskaber forud for ansøgningen om optagelse
på et universitet er den løsning, der nu skal granskes.
Det vil næppe være muligt at lave en entydig løs-
ning, men måske nogle fleksible løsninger, som bl.a.
kunne omfatte et kursus og en ordning i stil med den
Danes Worldwide i dag har med Undervisningsmini-
steriet omkring FSA – altså en kombination af fjernun-
dervisning og sommerkursus.
DANSk SkAl goDkENDESEn godkendelse af elevens danskkundskaber inden han eller hun søger optagelse på et dansk universitet. Det er en af de muligheder, Danes Worldwide drøfter med Universiteternes Rektorkollegium.
Af Solveig Engberg Hansen, lærer
Danes Worldwide modtager fra tid til anden spørgs-
mål angående optagelse på de videregående uddannel-
ser i Danmark.
Da der er meget individuelle krav til eksempelvis
danskkundskaber og holdninger til IB på de forskellige
uddannelsesinstitutioner, anbefaler vi, at man tager
direkte kontakte til Studiekontoret på den uddannelse,
hvor der ønskes optagelse.
Nogle universiteter stiller for eksempel krav til, at
udenlandske studerende - trods et dansk statsborger-
skab – skal aflægge Studieprøven i dansk. Vi er i Danes
Worldwide bekendt med, at studerende med en IB har
været nødt til at sætte flere måneder af til at forberede
Studieprøven, inden de kunne blive optaget på drøm-
mestudiet.
Danes Worldwide har igennem længere tid arbej-
det for at kunne tilbyde Studieprøven og aflægge den i
Danes Worldwides regi. Det er dog desværre ikke
muligt på nuværende tidspunkt.
Af hensyn til det videre arbejde for at kunne ser-
vicere vores medlemmer og tilbyde Studieprøven og
korrekt studievejledning, hører vi meget gerne fra med-
lemmer, som har erfaringer angående fx Studieprøven,
IB, kvote 1 eller 2 og lignende.
Al optagelse til de videregående uddannelser fore-
går gennem Den koordinerede tilmelding, som har
deadline d. 15. marts 2010.
StuDiEStArt i DANmArk i EftErårEt 2010?
DANMARKSPOSTEN 1·2010 27
N y t fr A DANES wo rlDwiDE
N y t o m Dk
Geden sælger i udlandetKampagnen Giv en Ged fra Folkekirkens
Nødhjælp solgte sidste år geder, fodbolde,
hønseflokke og andre gode julegaver til folk i
19 lande verden over - fra Ecuador i
Sydamerika til Tromsø i det nordligste
Norge. Folkekirkens Nødhjælp regner selv
med, at det først og fremmest er udedan-
skerne, som giver de godgørende julegaver.
svenskerne bliver flere og flereMens svensk erhvervsliv og landets økonomi
vånder sig under den igangværende krise,
oplever Sverige alligevel fremgang på et
enkelt vigtigt punkt. Befolkningstilvæksten
er i løbet af det snart forgangne år steget
nærmest eksplosivt og har bragt indbygger-
tallet hinsidan op på 9.340.000 personer.
Greenpeace i protest på dansk ambassadeGreenpeace Spanien afleverede sidst i
december 50.000 underskrifter på den
danske ambassade i Madrid med krav om at
de fire medlemmer af miljøorganisationen,
der på daværende tidspunkt stadig sad
varetægtsfængslet i Danmark, blev løsladt.
De fire blev anholdt i forbindelse med en
Greenpeace-aktionen rettet mod en
gallamiddag på Christiansborg under
klimatopmødet i København.
hvEM blivER årEtS vErDENSDANSkEr På KRONbORgMøDET 2010 ?
Sidste år udnævnte Danes Worldwide Årets Verdensdansker på Kronborgmøde for anden gang. Prismodtageren var Bent Fabricius-Bjerre.Den 1. august 2010 inviterer Danes Worldwide igen til Kronborgmøde og prisoverrækkelse. Indsend dit (begrundede) forslag til Danes Worldwide senest den 1. marts via www.danes.dk - her kan du også se kriterierne.
28 DANMARKSPOSTEN 1·2010
vED foDEN Af rocky mouNtAiNS
Boulder ligger ved foden af Rocky Mountains i Colo-
rado, som er den mest firkantede stat i midten af USA.
Rocky Mountains er bjergkæden, som skiller kontinen-
tet på midten og strækker sig fra det nordlige Alaska
hele vejen syd til Mexico. Flatirons hedder de flotte
bjergformationer, som stikker op som kæmper lige her,
hvor min by ligger.
Boulder ligger i halvanden kilometers højde med bjerge
mod vest og prærie mod øst. Her har jeg boet siden
1995 i ”et lille hus på prærien”. Med årene er Boulder
blevet en levende by med ca.10.000 inbyggere, hvoraf
ca 20.000 er studerende på Colorado Universitet.
Denver er kun en halv times kørsel væk. Når man
kommer kørende fra lufthavnen ned ad bakken til
Boulder, ligner det næsten et sted i Toscana med uni-
versitetets røde tegltage.
mASSEr Af Sol
Vi har over 300 solskinsdage om året med en himmel,
der er helt fantastisk blå. Her er mulighed for at dyrke
alle former for sport og udendørsaktiviteter, og er du til
vintersport, tager det kun en halv time at komme op på
løjperne i Eldora. Har du lidt mere tid, kan du køre til
Aspen, Vail eller Breckenridge eller til et af de andre
skisportssteder, som alle er i verdensklasse. Vejret her
i Boulder er ekstremt. Det kan blive så varmt om som-
meren, at det gør ondt i lungerne at trække vejret, og i
januar kan temperaturen falde til -25 grader, så næse-
borene fryser til. Når sneen falder som tykt pudder i
bunker og det ligner et julekort, er lyset så skarpt, at
man både skal have både hat og solbriller på, men så
er her smukt og stille.
bEtAgENDE NAtur og vANDmEloNSNE
Hvert år bruger Boulder nogle af borgernes skatte-
penge til at opkøbe land, så her er enorme naturområ-
der til fri afbenyttelse. Boulders parkområder strækker
sig over mere end 14164 hektarer med over 320 km af
stier i forskellige højder og sværhedsgrader. Jeg har
endnu ikke travet nogle af stierne tynde, for jeg finder
stadig nye.
Hvis man lige er ankommer til byen er det en god ide,
at give sig selv tid til at afklimatisere, så man undgår at
få højdesyge, for som sagt så ligger Boulder 5.400 ft
over havets overfalde og en god vandretur i bjergene
kan nemt tage dig op til 7.000 ft.
Flere vandreture går op til, hvor kontinentet deler. Det
vil sige, at smeltevandet enten løber til Stillehavet eller
til Atlanterhavet. For os der har rigtig rigtig langt til
stranden er det lidt sjovt. Udsigten herfra er storslået
og betagende smuk og den alpine natur så skrøbelig,
at man ikke kan lade være med at passe på, hvor man
træder. Bjergene er dramatiske stenede klipper og selv
om sommeren kan man finde lidt sne, som er blevet
helt lyserød af en lille amøbe. Den vandmelonsne kan
ikke spises, så går det rent galt i maven!
Fra april til juli er der et blomsterhav af farver. Vilde
orkideer, akelejer og forglemmigej. Dyrelivet er mang-
foldigt med bl. a brune bjørne, pumaer og klapperslan-
ger. Man kan sågar være heldig, at se en ørn svæve over
det hele. Nede i byen vandrer rådyr rundt, som om de
ejer gaderne. De er slet ikke bange for mennesker; kun
for hunde. Vaskebjørne huserer om natten og skændes
om skraldespandene. Hvis et stinkdyr tusser forbi, skal
man skynde sig at få lukket alle vinduer, for stanken
kan tage flere dage at få ud.
cHiEf Niwot
Arapaho indianerne og deres høvding Chief Niwot
siges, at være nogle af de første, der brugte Boulder
dalen til at overvintre og gå på jagt i. Apache og Cheyen-
neindianere boede også i området indtil omkring 1867.
Men da guldfeberen ramte og folk strømmede til Colo-
rado, var det slut med idyllen. Indianerne blev virkelig
dårligt behandlet og Chief Niwot og mange af hans
stammefolk døde i Sand Creek Massakren.
frA gulDfEbEr til HippiEr
Guldfeberen hærgede i 1800-tallet og bjergene blev
voldtaget af guld og sølvminer, som endnu kan ses
mange steder, men kun ganske få er stadig i brug. Med
guldgraverne kom de små samfund og her også Boul-
der. Byen var lille i mange år, indtil Chautauqua bevæ-
»det siges, at hippierne ikke kunne køre længere og ihvertfald ikke op ad bjergene mod californien, så de slog sig ned i boulder
MiN by boulDEr Af E vA wiT T l AR SEN, REPR æSENTANT i bOulDER
DANMARKSPOSTEN 1·2010 29
gelsen startede i 1870 og blev udbredt i hele USA.
Chautauqua er en slags forsamlinghus, hvor folk
stadig kan høre nyt udefra, nyde musik og se film.
Boulder blev et godt sted at bo og tressernes flip-
pere med deres folkevognsrugbrød med ”peace and
love” kom kørende. Det siges, at de ikke kunne køre
længere og ihvertfald ikke op ad bjergene mod Califor-
nien, så de slog sig ned i Boulder. De fleste af dem er
her endnu, og med dem deres efterkommere. Der er
ikke noget skønnere end at møde et par gode gammel-
dags hippier i flagrende gevanter og godt humør.
“mAkE my DAy”
Selv om jeg foretrækker at omtale Boulder som liberal
og positiv, så er der et men, som Boulder deler med 12
andre stater i USA. Boulder ligger i det vilde vest, og
det er desværre ikke underligt at eje våben, heller ikke
nu. Cowboys har jo altid haft en skyder i bæltet, og man
kan jo ikke skille sig af med farfars seksløber, for hvad
hvis man nu lige pludselig fik brug for den til person-
lig beskyttelse, som det kaldes.
Det er der faktisk en lov om i Colorado, som kaldes
“Make My Day”. Navnet er efter filmen med Clint East-
wood. Det betyder, at en borger har ret til at forsvare
sig med en skyder, hvis en person trænger ind på hans
enemærker. Så er indbrudstyven på din side af dørtrin-
net, er det i orden at skyde. Hvis der er langt imellem
arvestykkerne er det alt for nemt at få tilladelse til at
købe en ny pistol, og det er en skam.
pEArl StrEEt mAll
Boulder har også en Downtown med en hyggelig
gågade, som hedder Pearl Street Mall med restauran-
ter og gallerier og krims krams. Her holdes tit festiva-
ler og koncerter og mange gadekunstere holder hof og
optræder på slap line. Det giver hygge og god stem-
ning, så man kan ikke lade være med at sætte sig med
en isvaffel og kikke på.
I sommerhalvåret afholdes Farmers marked onsdag og
lørdag lige op ad Central Park og Boulder Creek.Her
kan man købe lidt lækker mad og sætte sig under et
træ og se vandet bruse forbi. Når de unge har det for
varmt, nyder de at sætte rumpen i en oppustet bilring
og flyde med strømmen ned af floden.
rocky mouNtAiNS øStErS
På restauranter er det stadig det amerikanske køkken,
der er mest populært, men hvad er det så? Jo, al det der
med burgere kendes jo, men vi har en lille forret, som
er lidt speciel. Det er Rocky Mountain Østers, som ikke
kommer fra havet, men fra den todelte del på tyren, der
har med forplantningen at gøre (!) De serveres oftes fri-
turestegte, med forskellige sovse til at dyppe i. En
anden specialitet er også en forret, en lille frikadelle,
som spises som en pindemad. Det siges, at de smager
som kylling, men det kan de jo dårligt, når de er lavet
af klapperslange. Boulder har de bedste Happy Hours
i Colorado. Enhver restaurant i Downtown med respekt
for sig selv har tilbud på hverdage, så efter en arbejds-
dag er det her, man mødes med vennerne.
Der er ikke så mange danskere i Boulder, men der
findes en lille gruppe kærlighedsemigranter, d.v.s.
danske kvinder gift med amerikanske mænd, som ses
og for sjov kalder sig den danske mafia. Der er lidt flere
danskere i Denver og omegn, som har helt almindelige
jobs eller er selvstændinge erhvervsdrivende.
cu boulDEr
At Colorado Universitetet ligger i Boulder betyder, at
der er masser af tilbud ikke bare for de unge, men også
for os andre. Det er en stor arbejdsplads med meget
dygtige undervisere fra hele verdenen. Hele 2 fysikere
og en biolog har modtaget Nobel priser. Universitetet
fylder i Boulder med deres egen bydel, The Hill, hvor
de unge holder til i cafeer og forretninger.
boulDEr i købENHAvN
Selv om man siger, at Boulder er en lille by, der putter
sig mellem bjerge og realiteter, er der alligevel flere der
er vågne bl. a i forhold til miljøet.
I december 2009 gjorde Boulder sig bemærket ved
COP15 i København. Danmark havde faktisk inviteret
repræsentanter fra City of Boulder til at tale om, hvad
små kommuner kan gøre for at reducere CO2 udslip.
For selv om USA ikke underskrev Kyoto aftalen, valgte
Boulder alligevel at arbejde henimod et CO2 udslip,
som det var i 1990. Selvfølgelig er forskellen lille i for-
hold til den store helhed, men Boulder modellen kunne
bruges ved klimamødet.
Efter denne kærlighedserklæring til Colorado kunne
man næsten sige, at vi har det for godt her, men jeg
savner da Danmark i foråret med anemoner på skov-
bunden og også den danske grønne sommer, en tur til
pølsevognen og en god dansk isvaffel bagefter.
Men her i Boulder er det nu ikke værst.
boulDEr
Mere om Boulder:
www.bouldercoloradousa.com
Colorado Ski Resorts
www.coloradoski.com
Royal Danish Consulate
Konsul Nanna Nielsen Smith
(303) 980-9100
Den Danske Klub 88
www.dendanskeklub88.com
Ellen Lodge #21, Denver
www.danishsisterhood.org
MiN by boulDEr Af E vA wiT T l AR SEN, REPR æSENTANT i bOulDER
30 DANMARKSPOSTEN 1·2010
Email: service@DanskAutoRent.dkTel Danmark +45 80 20 50 10Kontakt
Alle priser er inkl. moms, lufthavnsafgift, fri km. fuld forsikring med kasko uden selvrisiko
Priser gældende fra 01/12/09
4095 Kr. 5295 Kr.Ford Fiesta 2895 Kr. 6595 Kr. 13190 Kr.
Ford Focus Wagon
Ford Mondeo
Toyota Avensis Wagon
Economy
Sedans4595 Kr. 5995 Kr.3195 Kr. 7595 Kr. 15190 Kr.
Volvo S40Special Value Car
4995 Kr. 6395 Kr.3395 Kr. 7895 Kr. 15790 Kr.
Station Wagons4595 Kr. 6095 Kr.3195 Kr. 7595 Kr. 15190 Kr.5695 Kr. 7095 Kr.3595 Kr. 8795 Kr. 17590 Kr.
Ford Focus Wagon Aut.Volvo V70 Aut.
Automatics5895 Kr. 7295 Kr.3995 Kr. 9395 Kr. 18790 Kr.
Volvo S80 Aut. 8895 Kr. 11395 Kr.6295 Kr. 14495 Kr. 28990 Kr.
1 week 2 weeks 3 weeks 1 month 2 months
7795 Kr. 9895 Kr.5295 Kr. 12695 Kr. 25390 Kr.
DANMARKSPOSTEN 1·2010 31
En rapport fra organisationen Human
Rights Watch i 2008 viste, at der hver
uge dør en hushjælp i Mellemøsten –
problemet begrænser sig nemlig ikke
kun til Libanon.
Pigerne kommer fra et fattigt land; Eti-
opien, Madagascar, Filippinerne, Sri
Lanka, Nepal, Cameroun... Det er
første gang, de rejser og tilmed langt
fra deres land, oftest fordi de i den grad
har brug for pengene, at de er parat til
at efterlade deres børn, mand eller
kæreste. De har aldrig før set hverken
en vaskemaskine eller et strygejern, og
for mange er noget så enkelt som et
æble en eksotisk frugt.
kolD moDtAgElSE
Jeg har set pigerne i lufthavnen i
Beirut. Som min hushjælp selv siger,
så står de - gerne 60 piger - og venter
på visum i flere timer uden mad og
drikke. Det er det første møde med
deres nye land!
Når pigen endelig ankommer til sin
nye familie, forlanger familien ofte, at
de kan alt og ved alt. Og det er jo fuld-
kommen utopi.
flErE fAmiliESkift
Oftest er det ikke pigerne selv, der har
lyst til at forlade deres hjemland, men
deres familier, der tvinger dem. Sådan
er det for vores hushjælp, som vi i
øvrigt ikke betegner som tjenestepige;
et frygteligt navn, synes jeg, og ikke
helt politisk korrekt i det 21. århund-
rede.
Vores pige kommer fra Madagascar .
Efter hun et par gange uden held
havde forsøgt at få sin 3.G. eksamen,
kunne hun ikke få arbejde i sit hjem-
land og tilbragte flere år hos sine for-
ældre uden at lave noget. Det blev
åbenbart for meget for hendes mor, og
i en alder af 27 år blev hun sendt til
Libanon, hvor flere fra hendes familie
allerede arbejder.
Ofte skifter pigen familie flere gange.
Enten bliver hun dårligt behandlet,
eller hun får ikke, hvad hun blev lovet
hjemmefra. Eller er der en helt tredje
grund.
Min pige har været hos to familier,
inden hun kom til os - alt sammen på
bare tre måneder. Hun sagde til
bureauet, der havde bragt hende til
Libanon, at hun ikke var tilfreds med
den første familie, der ikke ville give
hende nok at spise. Familie nummer
to var ikke søde ved hende. Hun kom
så til os, da vores daværende pige fra
Etiopien efter en måned hos os ville til
USA. Hun havde hørt, at livet på den
anden side af det Atlantiske Ocean var
bedre, men hun er stadig i Libanon, og
har skiftet familie fem gange. Hver
gang bliver kontrakten nulstillet, så i
stedet for at blive tre år i Libanon, skal
hun nu være her i fem år. Det var
hendes fætter, der havde lovet hende,
N y t fr A vErDEN Sj ourNAli St vAlERiE fAgERhOlT-DR AgATSiS
SkæbNEr i libANoN
I løbet af en periode på bare syv uger begik 10 unge piger selvmord i Libanon, og det har vakt Human Rights Watch’s opmærksomhed.
w w w. mErmAiDr ADi o. Eu
at det var pærenemt at komme over og
leve The American Dream!
StjAl pENgE
Tilbage til min pige. Da hun kom til os,
gik der en måned, og så fandt vi ud af,
at hun havde stjålet 450$ fra min
mand, og ringet til Madagascar for
150$ fra hans telefon. Hun havde også
ringet til sin tante i Sydlibanon for 60$
fra min telefon.
Min mand tog hende med til bureauet,
og der kom det frem, at den rigtige
grund til hendes flytning fra de sidste
to familier ikke var dårlig behandling,
men fordi hun havde stjålet penge og
andre småting, som hun gemte i foret
i sin håndtaske.
Vi fandt også en notesbog med sæt-
ninger på engelsk (hun taler kun
fransk), som hun fortalte, at filippin-
ske piger havde skrevet ned for hende.
Her stod sætninger som “min mor er
døende, jeg har brug for flere penge for
at betale hospitalet”, ”der har været en
storm i Madagascar, vores hus er skyl-
let væk, og jeg har brug for at sende
penge til at hjælpe min familie”. Alt
sammen for at prøve at få flere penge
og derefter tage afsted.
NArrEt til proStitutioN
Den pige vi først havde fra Filippi-
nerne blev hos os et år. Hvor vi bor, er
der mange filippinere - alle bliver mere
eller mindre godt behandlet. Det er
skik blandt flere af de libanesiske
familier at sende deres børn til svøm-
mepølen med hushjælpen. Så sidder
pigen med badehåndklæde og for-
friskninger til børnene og venter i flere
timer, mens børnene morer sig.
Det kunne jeg aldrig finde på, og vi har
altid behandlet vores hushjælp som
en del af familien. Hun er jo et menne-
ske som os, der desværre er nødt til at
rejse langt for at sende penge hjem.
Vores pige blev desværre fristet...
Læs resten af historien på
www.verdensjournalist.com
MermaidRadio er din radio i verden. Her får du historier,
der rører dig, informerer, får dig til at grine eller undres. Men
du kan også vælge at blive en del af teamet bag og aktivt være
med til at bestemme, hvad der er vigtigt og underholdende.
Hør MermaidRadio mandag til fredag på nettet, lige når det
passer dig. Dagens program ligger klar fra klokken 10 dansk tid.
MermaidMusic giver dig fabelagtig musik fra hele verden,
præsenteret af dine værter eller af radioreporterne – hvad
hitter for eksempel i Japan for tiden? Vi byder også på mere
indgående portrætter af nogle af musikverdenens største,
skæveste eller mest epokegørende kunstnere, og hvis du sidder
og brænder inde med et musikønske, skal der nok også blive
plads til det.
32 DANMARKSPOSTEN 1·2010
Af repræsentant Kurt Kruhöffer:
Lørdag den 5. december holdt vi den
årlige julefest her i Florida for de
danske familier i området. Jeg delte
materiale ud for Danes Worldwide, og
holdt et oplæg om foreningen – bl.a.
talte jeg om Sommerskolen fordi der
var så mange børn og unge tilstede.
Gabriella Jørgensen, som er 13 år og
tre gange har været afsted på Sommer-
skolen holdt en præsentation om
hendes oplevelser og synspunkter.
Hun er meget begejstret for skolen, og
skal afsted igen til sommer. Hendes
indlæg var meget populært og hun
svarede på mange spørgsmål. Interes-
sen var stor.
Læs flere historier på www.danes.dk
usa
julefest i florida
N y t o m DAN SkErNE i vErDENfrankr ig
julebasaren i paris blev en stor succes
Af repræsentant Charlotte Hickel:
I week-enden 28.-29.november løb
Frederikskirkens julebasar af stabe-
len. Forud for basaren ligger et kæm-
pearbejde. En uge før går man i gang
med at rydde selve Frederikskirken og
læsesalen og stille boderne op.
Inden da har de ansvarlige for boderne
- hver bod har én ansvarlig - bestilt
varer fortrinvis fra Danmark: speciali-
teter i fødevarer og typiske juleartikler
som lys og papir, julepynt, brugskunst
osv. Andre har været ude i forretnin-
ger, der har specialiseret sig i små
sjove ting til børnetombola.
Håndarbejdsboden hviler dog udeluk-
kende på herboende danske damer,
der mødes en gang om måneden i
løbet af året og under ledelse af den
ansvarlige syr, strikker, hækler
osv.,yderst smukke arbejder, der
sælges på basaren. Dertil kommer
bogboden, hvortil der hvert år slæbes
tonsvise af bøger, fortrinsvis danske,
fra herboende.
For ikke at glemme arbejdet med at
indretning af restauranten i et hjørne
af læsesalen. Og overdækning af en
del af terassen, hvor der skal huseres
med salg af gløg og æbleskiver og selv-
følgelig øl.Når basaren så går i gang,
står alt på gloende pæle.
For nogle år siden blev basaren udvi-
det til at begynde allerede om fredagen
kl. 16, så folk kunne komme direkte fra
arbejdet. I år blev dørene slået op alle-
rede fredag kl. 12, og man var meget
spændt på, om det kunne lønne sig,
siger præsten, Marianne Gylden-
kærne.
Det kunne det i høj grad.
Salget fra boderne gik strygende, helt
fra begyndelsen, og fortsatte om lør-
dagen, hvor folk stod i kø helt ud på
gaden. Der var virkelig trængsel og
alarm.
Restauranten arbejdede på højtryk
med at levere til de mange danskere og
franskmænd, som lige ville nyde det
typiske danske smørrebrød - fremstil-
let nede i kælderen under ledelse af
præstens mand, Asger Gyldenkærne,
Carl Bocksch-Juul og Anne Sofie -
inden de kastede sig ud i det store jule-
marked.
Lørdagen sluttede med en stor auk-
tion kl. 20 ledet af ledet af Carl
Bocksch-Juul, der er ansat på det store
parisiske auktionsfirma Drouot.
Også om søndagen var der stuvende
fuldt. Folk købte på livet løs af, hvad
der var tilbage af juledekorationer og
danske kulinariske specialiteter til
julen, når de ikke nød dem i restauran-
ten, eller på den overdækkede terasse,
hvor der i år foruden glögg og æbleski-
ver blev solgt klar hønsekødssuppe
med kødboller og hvide boller rygende
varm, så folk kunne få varmen.
Da basaren lukkede kl. 16 skulle man
igang med oprydning. Alle boder
skulle tages ned og Frederikskirken
geninstalleres igen.
Alt arbejdet i forbindelse med basaren
ydes af frivillige. De samme går i gang
år efter år, og er godt organiserede.
For præsteparret var det andet år, og
da alt var ryddet op, og alle fik en bid
brød sammen med dem, gav de udtryk
for deres glæde over det gode samar-
bejde og deres lettelse over, at alt var
godt overstået,og fortalte, at oversku-
det, som går til Kirken og dens arbejde,
i år slog alle rekorder.
DANMARKSPOSTEN 1·2010 33
N y t o m DAN SkErNE i vErDENspan i en
Ny repræsentanter i SpanienSom medlem af Danes Worldwide kan
du som medlem trække på din lokale
repræsentants viden.
Det er ikke alle steder, repræsentant-
korpset er fuldt udbygget – men i Spa-
nien har Jens M. Jensen i efteråret
været på en turné, hvor målet var at
finde og opdyrke en række nye repræ-
sentanter. Projektet lykkedes. I dag
har Danes Worldwide fem repræsen-
tanter i Spanien og det sætter næstfor-
mand i Danes Worldwide, Carsten
Dencker Nielsen stor pris på.
Carsten Dencker er formand for det
Danes Worldwide-udvalg, der pt har
fokus på udviklingen af repræsentant-
korpset og i det arbejde er Jens M. Jen-
sens indsats af stor værdi. Udgangs-
punktet for udviklingen af Danes
Worldwides repræsentantkorps er, at
der ikke er nogen grund til at opfinde
hjulet hver gang. Carsten Dencker
Nielsen lægger vægt på at udbrede
”best practice”, så repræsentanterne
kan lade sig inspirere af hinanden.
”En måde at gøre det på, kan være den
metode, som vi har forsøgt i Spanien,
hvor Jens M. Jensen fungerer som lan-
derepræsentant og sparringspartner
for sine medrepræsentanter. I lyset af
de erfaringer, kan man måske anvende
en lignende struktur i andre lande”,
siger Carsten Dencker Nielsen.
områDErEpræSENtANtErNE
i SpANiEN:
Casper Villadsen har siden 2008 været
Danes Worldwides repræsentant i
Valencia og Castellón provinserne.
I løbet af sit først år som repræsentant
har Casper bygget et dansk netværk på
50 danske og dansk/spanske familier
op. De danske familier i området
befinder sig i aldersgruppen slut
20erne til midt 40erne, og er alle godt
integrerede i det lokale samfund.
Langt de fleste er erhvervsaktive og
mange driver selvstændig virksom-
hed. Valencia modtager desuden et
stort antal ERASMUS-studerende.
”Som repræsentant prioriterer jeg ker-
neområdene socialt og professionelt
netværk, danskundervisning og for-
bedring af vilkårene for danskerne i
Comunidad Valenciana. Hver 8.-10.
uge afholder jeg dansk/spanske fami-
liesammenkomster, og arbejder des-
uden på at kunne tilbyde lokal dansk
undervisning til både børn og voksne,
samt at etablere en officiel dansker-
forening under Danes Worldwide.”
Danes Worldwide Valencia arbejder
tæt sammen med DABGO – Danes
Abroad Buisness Global Online, der
sætter fokus på globalt erhvervsliv, og
Danes Worldwide Valencia er medar-
rangør af ”DABGO Stambord” som er
et fast månedlig erhvervsmøde.
Casper Villadsen har boet i Valencia
siden år 2000, hvor han lever sammen
med Mari Luz.
Casper Villadsen
E-mail valencia@rep.danes.dk
Tel. +34 630 426 304
Jegvan Durhuus er Danes Worldwides
nye repræsentant i Madrid. Hans mål
er at skaffe mange flere medlemmer til
foreningen.
Jegvan vurderer, at der bor omkring
400 danskere i Madrid og omegn – og
han er i forvejen i kontakt med cirka
halvdelen af dem, da han også er koor-
dinator for Danskertræf, som er et
uformelt netværk for danskere i
Madrid.
”Mine rødder er plantet dybt i den
danske muld, og jeg mener, det er vig-
tigt at kunne være sammen med
landsmænd engang imellem og hygge
på vores måde. Det er min indgangs-
vinkel for engagementet i Danes
Worldwide. Som repræsentant i
Madrid-området vil jeg derfor forsøge
at få gang i arrangementer for med-
lemmerne her,” siger Jegvan Durhuus,
der udover at være Senior Country
Supporter hos Daimler er ejer af DLDK
(Det Lille Danske Køkken, en catering-
virksomhed). Han er far til den 5-årige
datter Norah, der også spiller en rolle
for Jegvans engagement i Danes
Worldwide:
”Det er vigtigt for mig, at Norah snart
kan deltage i Fjernundervisningen og
lære om den danske kultur. Jeg har
dog savnet undervisningsmateriale til
yngre børn, så de kan udvikle deres
danske sprog endnu tidligere – og
udviklingen af et dansk førskolemate-
riale i Danes Worldwide-regi vil derfor
blive en af mine prioriteter.”
Jegvan har boet i Madrid siden 1998,
og før det på Grønland og i Frankrig.
Jegvan Durhuus
E-mail madrid@rep.danes.dk
Tel. +34 685 855 678
Kasper Madsen er Danes Worldwides
nye repræsentant i Barcelona. Hans
mål er at opbygge et netværk for og af
danskere i Barcelona, som både kan
bruges personligt og professionelt.
”Netværket er helt klart et arbejdsom-
råde, jeg vil prioritere, fordi det efter
min vurdering er vigtigt for de dan-
skere, der er her i området. De er pri-
mært forretningsfolk, udsendt fra
Danmark. De har som regel familien
med, hvilket betyder, at danskunder-
visningen til børnene også er en af de
kerneydelser, jeg vil slå et slag for,”
siger Kasper Madsen.
Udover at være nyudnævnt repræsen-
tant for Danes Worldwide er Kasper
Madsen MBA studerende i Barcelona
på Esade Business School. Han har
desuden en Bachelorgrad fra England,
og har tidligere arbejdet i Italien og
senest i Canada som kontorchef i et
salgs- og distributionsfirma indenfor
kirurgiske implantater og instrumen-
ter. I fritiden er Kasper stærkt interes-
seret i sport, og følger blandt andet
den hjemlige Superliga. Selv har han
været lige på vippen til at spille divisi-
onshåndbold i Vejle BHK.
Kasper Madsen
E-mail barcelona@rep.danes.dk
Tel. + 34 622 024 859
Poul Bundgaard er Danes Worldwides
nye repræsentant i Alicante-området,
hvor der bor 2 - 3.000 danskere. I Tor-
revieja findes der i forvejen en dansk
klub, Danske Venners Klub, der har
cirka 450 medlemmer.
Poul Bundgaard er 68 år, født og
opvokset i Vestjylland og har tilbragt
hele sit voksenliv I København. I de
sidste godt to år har han boet i Spanien
sammen med hustruen Karin Jørgen-
sen. Her driver han selvstændig kon-
sulentvirksomhed med fokus på
finansiel rådgivning samt administra-
tiv- og strategisk udvikling.
Efter flytning til Spanien er erhvervs-
aktiviteterne dog droslet ned, så der er
tid til fritidsaktiviteterne: golfspil,
spanskundervisning, teater, koncerter
og socialt samvær med vennerne.
Poul Bundgaard er uddannet cand
merc i strategisk ledelse og udvikling,
og har været ansat 30 år i PBS og Multi
Data, heraf de sidste 10 år som direk-
tør. Han har her været i front i opbyg-
ningen af virksomhederne og de
kendte produkter DataLøn, Dankort
og BetalingsService samt en række
mere bankinterne betalingsformid-
lingsprodukter.
Poul Bundgaard
E-mail alicante@rep.danes.dk
Tel. +34 619 74 84 69
36 DANMARKSPOSTEN 1·2010
I JBPB Netbank finder du alle de op-lysninger, du har brug for i forbindelse med bl.a. din daglige økonomi og dine investeringer. Du har adgang, hvis bare du har en forbindelse til nettet
– uanset hvor du befinder dig. Mere fleksibelt bliver det ikke.
Læs mere på jyskebank.ch/netbanking – eller du kan kontakte en rådgiver.
Nem adgang. Hurtigt overblik. Høj sikkerhed. Når som helst og hvor som helst. I netbanken har du altid adgang til dine penge, dine dokumenter og dine investeringer.
Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark.
JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private BankingWasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379info@jyskebank.ch • www.jyskebank.ch
100111_210x220_Danmarksposten_P72ann1DA.indd 1 11-01-2010 10:37:27
Danes Worldwide Købmagergade 67, 2., DK - 1150 København K
top related