Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer

Post on 31-Dec-2015

22 Views

Category:

Documents

0 Downloads

Preview:

Click to see full reader

DESCRIPTION

Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer. Svendborg den 14. marts 2013. Hvordan kan vi forstå et læringsmiljø? Hvem vurderer læringsmiljøet? Hvordan foregår det konkret? Fra vurdering til udvikling af praksis Dialog i grupper. Dagsorden. - PowerPoint PPT Presentation

Transcript

LÆRINGSMILJØVURDERING - DYNAMISK UDVIKLING AF

PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER

Svendborg den 14. marts 2013

• Hvordan kan vi forstå et læringsmiljø?

• Hvem vurderer læringsmiljøet?

• Hvordan foregår det konkret?• Fra vurdering til udvikling af

praksis• Dialog i grupper

DAGSORDEN

HVORDAN KAN VI FORSTÅ ET LÆRINGSMILJØ?

FØLGENDE HAR VÆRET INVOLVERET I AFGRÆNSNINGEN

• International forskning – ECERS modellen• Erfaring fra andre byer i Danmark

• Udarbejdelse af ny model til vurdering af læringsmiljøet:

- Pædagoger- Dagtilbudsledere- Forskningsmiljø: NVIE, DPU, UCL

Pilottestning i 24 børnehuseEfterjusteret og gennemført

Parallel model for dagplejen er under udarbejdelse

LÆRINGSMILJØETSTEMAER

5

Læringsmiljø

Udvikling af inkluderend

e læringsmiljø

er

Personales kvalifikation

er, kompetence

r og engagement

Omsorg og trivsel

Pædagogiske læreplaner

Fysisk indretning

og anvendelse

Evt.

HVEM VURDERER LÆRINGSMILJØET?

Læringsmiljø

Selvvurdering

(teamleder pædagoger medhjælp. dagplejere)

Deltager-observation(ressource-pædagoger)

Brugeroplevet effekt(forældre)

Børnevurdering

(5-6 år)

Observation (områdeleder + konsulent)

Deltager-observation(Teamleder

dagplejepæd.)

HVORDAN FOREGÅR VURDERINGEN AF LÆRINGSMILJØET?

Elektroniske spørgeskemaer:- medarbejdere og ledere- forældre - børn

Deltagende observation:- alle teamledere observerer 2 dage i ‘fremmed’ børnehus- alle dagplejepædagoger observerer 2 gange 1 dag i ‘fremmede’

legestuer- alle observanter skriver lille fortælling og både god og dårlig praksis

Passiv observation- Områdeledere og konsulenter observerer 2 gange 1 dag i tilfældigt

udvalgte børnehuse og legestuer - alle observanter skriver lille fortælling og både god og dårlig praksis

KOMBINATION AF KVANTITATIV OG KVALITATIV METODER

HVORDAN ER SPØRGSMÅLENE FORMULERET?

50 Medarbejderspørgsmål• Alle er målrettet den reelle praksis – og ikke den

intenderede. Altså, hvad kan man konkret opleve eller se…

• I hvilken grad... fra 1 – 5 • Eksempel: I hvilken grad er rummene indrettet i børnehøjde?

30 Børnespørgsmål • Vælg mellem dansk eller engelsk• Eksempel: Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i

børnehaven?

22 Forældrespørgsmål• Vælg mellem dansk eller engelsk• Eksempel: Lærer dit barn at finde glæde ved at bevæge sig?

KVANTITATIVE DATA FRA SPØRGESKEMAER KOMBINERES MED KVALITATIVE DATA FRA OBSERVATIONER

Fortællinger

Observa-tioner

Spørge-skemaer

GOD PÆDAGOGISK PRAKSIS

”Børnehuset har siden før sommer talt om, hvad der sker, når man smider ting i naturen. De lavede inden sommer en plastik kasse med forskellige ting, sølvpapir, køkkenrulle papir, tomat, agurk, bananskral, rugbrød, pasta og kartoffel.

Denne kasse har de kikket til ca. 1 gang om ugen, den blev, da jeg var til stede, vist frem i deres samling, og efter 3 mdr. var det kun sølvpapiret der var tilbage. Det fik de en rigtig god snak med børnene om. Det var en god måde at få børn i den alder til at forstå, hvad der sker i naturen.

Dette tema vil jeg bruge i eget børnehus.”

DÅRLIG PRAKSIS

”Vi er på legepladsen og puster balloner op til børnene. De fleste børn har fået en ballon.

En pige kommer og siger, at hendes ballon er fløjet over hegnet. Pædagogen siger, at det er den ikke. Pædagogen påstår at ballonen sprang, da pigen legede med den oppe på bakken. Pigen fastholder, at ballonen er fløjet over hegnet. Pædagogen gentager, at den er sprunget. Flere af de andre børn har fået nye balloner, hvis deres ballon er sprunget og de er kommet med den snor ballonen har været i. Pigen begynder, at græde da hun får at vide, at det kan hun ikke, da hun ikke har nogen snor. Pigen siger, at hendes snor ligger på den anden side af hegnet. Hun går grædende væk.

Kort tid efter denne situation har udspillet sig, går jeg langs hegnet. Her ser jeg, at ballonen ligger på den anden side med pigens navn på.”

PRAKSIS BLIVER MEGET KONKRET

…og det bliver svært ikke at handle

HVORDAN SER LÆRINGSMILJØPROFILEN UD?

PROFILERNE

3 niveauer• Samlet kommune – gennemsnit af alle læringsmiljøer• Hvert enkelt område – gennemsnit af alle børnehuse

eller legestuer inden for området• Hver enkelt børnehus eller legestue

Søljediagrammer hvor hvert tema indenfor læringsmiljøetTalværdi eller lagkager inden for hvert enkelt spørgsmål

KRITISK VÆRDI

Børnehusniveau

3,7 Omsorg og trivsel

3,5 Pædagogiske læreplaner

3,1 Fysisk indretning og anvendelse

3,4 Det pædagogiske personales kvalifikationer, kompetencer og eng.

3,6 Udvikling af inkluderende læringsmiljøer

HANDLEPLANER

Det er handleplanerne som udvikler praksis – ikke vurderingen i sig selv

En handleplan kan eksempelvis være en Smtte-model

Handleplaner implementeres gradvist – og evalueres

Teamleder og dagplejepædagog er ansvarlige

PROCES I LÆRINGSMILJØVURDERING OVER EKS. 2 ÅR

Læringsmiljøet vurderes fra flere

vinkler

Der udarbejdes profiler på flere

niveauer

Forvaltning: Pædagogisk

tilsyn Kvalitetsrapport

for dagtilbud

Leder:På baggrund af profiler og tilsyn udarbejdes der handleplaner

Handleplaner implementeres

og praksis kvalificeres

Der foretages ny læringsmiljø-

vurdering

DYNAMISK UDVIKLING AF PÆDAGOGISK PRAKSIS

Høj grad af læring hos børn

Højere kvalitet i læringsmiljøet

Øget faglighed

Systematisk refleksion hos medarbejdere

top related