Modul 2: Optimale læringsmiljøer (15 ECTS) Master i ...

København og Aarhus, Forår 2015, version 8

Modul 2: Optimale læringsmiljøer

(15 ECTS)

Master i positiv psykologi (MOPP)

Uddannelseskoordinator

Nina Tange ([email protected])

Modulansvarlig

Frans Ørsted Andersen ([email protected])

Undervisere

Lektor, Frans Ørsted Andersen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Lektor, Tatiana Chemi, lektor på Aalborg Universitet, AAU ([email protected])

Ph.d-studerende, Mette Marie Ledertoug, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Ekstern lektor, Anne Kirketerp Linstad, Professionshøjskolen VIA, ([email protected])

Lektor, Hans Henrik Knoop, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Lektor, Poul Nissen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Specialkonsulent, Nina Tange, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Videnskabelig assistant, Lea Lund, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Lektor, Anne Maj Nielsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU [email protected]

Konsulent, cand.pæd.psyk., Fokus i Livet, Tanja Staal Wegner, [email protected]

Vejledere

Lektor, Frans Ørsted Andersen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Ph.d-studerende, Mette Marie Ledertoug, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Lektor, Poul Nissen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

Videnskabelig assistent, Lea Lund, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU ([email protected])

mailto:[email protected]
















UNDERVISNINGSPLAN MODUL 2, MASTER I POSITIV PSYKOLOGI, AARHUS OG KØBENHAVN, FORÅR 2014

Frans Ørsted Andersen

2

2

Formål

Formålet med modulet er, på basis af teori, metode og forskning fra feltet positiv psykologi, at

gøre den studerende i stand til at kunne forstå individuelle, relationelle, organisatoriske, fysiske

og virtuelle forudsætninger og rammer for læring, vækst og kreativitet, således at man kan

anvende denne viden i professionel praksis.

Kompetencemål

Intellektuelle kompetencer

Kompetence til at forstå, analysere, diskutere, perspektivere og forholde sig kritisk til empiriske

/ videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder

vedrørende læring og læringsmiljø. Efter gennemført modul har den studerende desuden:

Viden om betingelser for og væsentlige aspekter af vækstfremmende og/eller kreative

lærings- og arbejdsmiljøer, fysiske såvel som virtuelle, herunder betydningen af positive

emotioner, gode relationer og optimalt engagerende øjeblikke og situationer

Viden om ledelse, vedligeholdelse og udvikling af vækstfremmende og /eller kreative

lærings- og arbejdsmiljøer

Faglige kompetencer

Være i stand til at redegøre for, præsentere, analysere, diskutere og perspektivere

empiriske/videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og

metoder fra feltet positiv psykologi i forhold til læring og læringsmiljø. Efter gennemført modul

har den studerende desuden:

Færdighed i at facilitere vidensdeling og sociale læreprocesser, herunder kooperativ læring, i

uddannelsessammenhænge, i fritiden og på arbejdspladser – på en måde, så deltagerne

involveres aktivt og resultater skabes effektivt.

Færdighed i at anvende et udvalg af positiv psykologiske metoder til udvikling af lærings-

og arbejdssituationer, f.eks. anerkendende samtaleformer, virtuelle værktøjer og

styrkebaserede interventionsformer

Praksiskompetencer

På baggrund af ovennævnte intellektuelle og faglige kompetencer bliver den studerende i stand

til at anvende forskningsresultater, teorier, begreber og metoder fra feltet positiv psykologi i

forhold til at kunne planlægge, organisere, facilitere, vedligeholde og lede god læring og gode

læringsmiljøer i uddannelse, fritid og arbejdsliv. Efter gennemført modul har den studerende

desuden:

Kompetence i at identificere behov og styrker i en kompleks uddannelsesmæssig og/eller

arbejdsmæssig sammenhæng



3

3

Indhold

Lærerige, vækstfremmende og kreative arbejds- og læringsmiljøer og tilhørende teorier, begreber og metoder fra det det positive psykologiske felt.

Ledelse af læringsmiljøer: Hvordan man sikrer udbytte, resultater og energi Emotioner og relationer og deres pædagogiske og ledelsesmæssige anvendelse i

læringssammenhæng Social læring, vidensdeling og kooperativ læring Kreative lærings- og arbejdsmiljøer. Facilitering af vidensdeling og læreprocesser på arbejdspladser og i institutioner Motivation, engagement, opmærksomhed, samarbejde, mentorskab og flow som

centrale begreber i positiv psykologisk læringsteori.

Tilrettelæggelsesform

Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. de studerendes egne praksisproblemstillinger samt en serie temaseminarer, der introducerer modulets emner. I forbindelse med seminarerne faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser – individuelt, parvist og gruppevist. Det sikres herved, at den studerende får lejlighed til at relatere og diskutere det præsenterede materiale i forhold til egen virkelighed - praktisk såvel som konceptuelt. Som en del af undervisningen vil de studerende afprøve positiv psykologi interventioner både på sig selv og andre. Der vil i undervisningen blive reflekteret over interventionernes anvendelse og teoretiske udgangspunkt. Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier.

Eksamen

1 Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag

Individuel Skriftlig Selvvalgt

emne

Alle sæd-

vanlige

Indlevering

Bemærkning• Indleveret skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i et konkret udvik-

lingsprojekt, som den studerende identificerer ud fra positiv psykologiske kernepro-

blemstillinger, og som er godkendt af eksaminator. • Eksamensprojektet er todelt: En

praktisk halvdel og en teoretisk halvdel. Den praktiske del indkredser et givet behov

samt begrunder den praktiske og konkrete handling i en given positiv psykologisk

problemstilling. Den teoretiske del giver teoretiske refleksioner over den givne inter-

vention. De handlinger, som den praktiske del har identificeret, begrundes således

teoretisk. • Sideantallet for opgaven må maksimalt være 15 normalsider.



4

4

2 Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag

Gruppe Skriftlig Selvvalgt

emne

Alle sæd-

vanlige

Indlevering

Bemærkning• Indleveret skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i et konkret udvik-

lingsprojekt, som de studerende identificerer ud fra positiv psykologiske kernepro-

blemstillinger, og som er godkendt af eksaminator. • Eksamensprojektet er todelt: En

praktisk halvdel og en teoretisk halvdel. Den praktiske del indkredser et givet behov

samt begrunder den praktiske og konkrete handling i en given positiv psykologisk

problemstilling. Den teoretiske del giver teoretiske refleksioner over den givne inter-

vention. • Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe øges sideantallet (to stude-

rende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Det skal fremgå af det skriftli-

ge produkt, hvem der har skrevet hvad.

Bemærk at eksamenstilmeldingen skal ske forholdsvist tidligt i forløbet.

Grundbøger modul 2

Grundbøgerne til dette modul er Den positive psykologis metoder (2012) og Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed (2013): Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder. Forskning,

assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)

Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og

kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag (B).

Disse to bøger vil blive udleveret til de studerende omkring starten af semesteret. _____________________________________________________________________________ Nedenfor er anført to litteraturlister, hvoraf den første Øvrig obligatorisk litteratur hovedsagligt

omhandler kompendielitteraturen og andre obligatoriske artikler på modulet. Den efterfølges af

en liste vedrørende Forslag til supplerende litteratur, der viser en stor del af den øvrige nævnte

litteratur (fra de enkelte undervisningsgange). Listerne er alfabetisk ordnede. A=artikel, B=bog.

Artikler kan også være enkeltstående kapitler fra bøger. Forberedelse til de enkelte

undervisningsgange er anført under pågældende opslag i planen.



5

5

1. Øvrig obligatorisk litteratur

Andersen, F.Ø. (2011). Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde, inspireret af

Cooperative Learning. Kognition og pædagogik, nr. 79, 2011. København: Dansk Psykologisk

Forlag.(A)

Andersen, F.Ø. & Tidmand, L. (2014). Hvordan børn lærer sig nye handlemuligheder og

kompetencer – en undersøgelse af indsatser i folkeskolen baseret på positiv psykologi.

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(2) 52-65 (A)

Bandura, A. (opr. 1994 oversat 2012 ): Self-Efficacy.Kognition og Pædagogik nr. 83 marts

2012, 22. årgang (A)

Chemi, T. (2012): The funny story we have heard too often: Positive emotioner i kunstoplevelser

og deres indflydelse på læring. Psyke og Logos, nr. 1, årg. 33, 2012. s.161-184. København:

Dansk Psykologisk Forlag.(A)

Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmeoden. Kognition og Pædagogik nr.

83 marts 2012, 22. årgang (A)

Kirketerp, A. & Korsgaard, S. (2007): Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB

metoden og effectuation logik. Ledelse og Erhvervsøkonomi, 2, 93-103. (A)

Knoop, H. H. (2011). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. I Pædagogiske Teorier (5

udg.) Værløse: Billesø. (A)

Nissen, P. (2012). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Økonomi & Politik,

85(2), 25-33 (A).

Nissen, P. (2014). Identifikation af begavede og talentfulde elever – hvordan gør man?

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(2) 85-92. (A) Wilson, M. L. (2012). Learning Styles, Instructional Strategies, and the Question of Matching: A

Literature Review. International Journal of Education, Vol. 4,

2. Forslag til supplerende litteratur

Andersen, F.Ø. (2007): Flow og fordybelse. København: Hans Reitzels Forlag (B)

Andersen, F.Ø. (2010). Verdens bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø. Århus: Århus

Unviersitetsforlag.(B)

Andersen, F.Ø. (2011): Positiv psykologi i skolen. København: Dafolo Forlag. (B)

Brafman, O. & Brafman, R. (2010): Click. The forces behind how we fully engage with people, work,

and everything we do. New York: Crown Business (B).

Carr, N. (2011). The Shallows. New York: Norton (B).

Chemi, T. (2012): Kunsten at integrere kunst i undervisningen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag

(B).

Chemi, T. (2014): The Art of Arts Integration. Theoretical Perspectives and Practical Guidelines. Aal-

borg: Aalborg University Press (B)

Chemi, T., Jensen, J.B. & Hersted, L. (2015). Behind the Scenes of Artistic Creativity: Processes of

Learning, Creating and Organising. New York: Peter Lang.(B)

Csikszentmihalyi, M. (1996): Creativity. New York: HarperCollins Publishers. (B)

Csikszentmihalyi, M. (2003 or later editions): Good Business. Leadership, Flow and the Making of



6

6

Meaning. New York: Viking /Penguin (B).

Fisker, H. (2011) Lær med stil – læringsstilenes hvad, hvorfor, hvordan. København: Dansk

psykologis Forlag(B).

Fisker, H & Bastiansen G.(2012). Positiv psykologi og styrketræning – skab trivsel vækst og læring

København: Akademisk Forlag (B)

Fredricson, B.: Positivitet (2010). København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)

Hattie, J. (2012): Visible Learning for Teachers. Maximazing impact on learning. London: Routledge

(B).

Hildebrand Jensen (red.) (2012). Perspektiver på Cooperative Learning. At samarbejde om læring.

Frederikshavn: Dafolo.

Kagan, S. & Stenlev, J. (2006). Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer.

København: Malling Beck.(B).

Kirketerp, A. L. (2010): Pædagogik og didaktik I entreprenørskabsundervisningen på de videregående

uddannelser I et foretagsomhedsperspektiv. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitets forlag (B).

Knoop, H.H. & Lyhne, J. (2007)(red.). Positiv psykologi – positive pædagogik. København: Dansk

Psykologisk Forlag (B).

Linder, A. & Ledertoug, M.M. (2014): Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk

Psykologisk Forlag.(B)

Lopez, S. & Snyder, C. (2003). Positive Psychological Assessment – A handbook of Models and

Measures. Washington D.C.: American Psychological Association (B).

Lyubomirsky, S. (2008): The How of Happiness. A Scientific Approach to Getting the Life You Want.

New York: Penguin Press. (Dansk udgave 2009 med titlen Sådan bliver du lykkelig er også

gangbar)(B)

Nakamura, J. & Shernoff, D.J. (2009): Good Mentoring. Fostering Excellent Practice in Higher Educa-

tion. San Francisco: Jossey-Bass/Wiley.(B)

Nielsen, O.D. (2013). Om at undervise. 20 skridt til at blive en bedre lærer. København: Dansk

Psykologisk Forlag. (B)

Murphy, J. & Duncan, B. (2009). Intervention i skolen. København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)

Nissen, P. (2007). Assessment- & interventionsguide. København: Dansk Psykologisk Forlag.(B)

Peterson, C. & Seligman, M. (2004). Character Strengths and Virtues – A handbook and Classifica-

tion. New York: Oxford University Press.(B)

Sahlberg, P. (2011). Finnish Lessons. What can the world learn from educational change in Finland?

New York: Teachers College Press (B). Sarasvathy, S. D. (opr. 2001b - oversat 2012): Hvad gør entreprenører entreprenørielle?

Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012 22. årgang.(A)

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2009)(red.). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen.

Frederikshavn: Dafolo.(B)

Weidner, M. (2010). Kooperativ læring i undervisningen. Frederikshavn: Dafolo Forlag (B).



7

7

Undervisningsoversigt, modul 2, MoPP F2015, Optimale læringsmiljøer.

Bemærk: I tabellen er mødedatoer for Aarhus anført til venstre og for København til højre. Som udgangspunkt finder

undervisningen sted både torsdage og fredage kl. 10-16. Løbenumrene henviser til opslaget i den efterfølgende detal-

jerede undervisningsplan. Bemærk også at løbenumrene ikke nødvendigvis afspejler en tidsmæssig kronologi.

Aarhus

Undervisning København

Mandag 2.2.2015

9.30-15.00

Universitetet byder på gratis morgenkaffe og fro-kost i forbindelse med denne dag !

Fællesforelæsning 9.30-13.30

Århus (3.2): Lars Quortrup: Uddannelsesforskning og ef-

fektstudier.

København (6.2.) Pirjo Lahdenperä. Et alment pædago-

gisk perspektiv på udfordringer i et samfund med sti-

gende diversitet, udfordringer for den daglige praksis og

ikke mindst udfordringer for ledere og organisationer.

Holdundervisning 13.30-15.00

Emne/ foredragsholder vedr holdundervisningen:

”Drengeakademiet” – læring og udvikling for drenge på kanten på basis af positiv psykologi af Frans Ørsted Ander-sen

Fredag 6.2.2015

9.30-15.00

Torsdag 5.2.2015

10.15-16.15

1. Læring og læringsmiljøer

Introduktion til modulet. Læring og læringsmiljøer– i et positivt psykologisk perspektiv. Metoder og måleinstrumen-ter.

Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

Torsdag 19.2.2015

10-16

Fredag d. 6.2.2015

10.15-16.15

2. Pædagogisk-psykologisk intervention baseret på positiv psykologi

Pædagogogisk-psykologisk intervention baseret på evidens og positiv psykologi.

Poul Nissen

Fredag 20.2.2015

10-16

Torsdag 26.2.2015

10.15-14.45

(NB: bemærk afslut-ningstidspunkt denne gang)

3. Videnskabsteori, metode, dannelse og akademisk skrivning i et positivt psykolo-gisk perspektiv

Videnskabsteori, metode, dannelse og akademisk skrivning i et positivt psykologisk og læringsmæssigt perspektiv.

Frans Ørsted Andersen og Lea Lund

Torsdag 5.3.2015

10-14.30

(NB: bemærk afslutnings-tidspunkt denne gang)



8

8

Fredag 27.2.2015

10.15-16.15

4. Flow, vejledning og mentorskab i uddannelse og læring

Betydningen af engagement, fordybelse og koncentration - og hvorledes man kan arbejde med det professionelt vha fx pædagogiske relationer, vejledning og mentorskab.

Frans Ørsted Andersen og Tanja Staal Wegner

Fredag 6.3..2015

10-16

Torsdag 12.3.2015

10.15-16.15

5. Strukturerede gruppearbejdsformer og facili-tering

Cooperative learning/kooperativ læring og facilitering. Vi ser på, afprøver og diskuterer forskellige udgaver og forstå-elser af cooperative learning og facilitering.

Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

Torsdag 19.3.2015

10-16

Fredag d. 13.3.2015

10.15-16.15

6. Entreprenørskab og foretagsomhed i pædgo-gisk sammenhæng

Anne Kirketerp

Fredag 20.3.2015

10-16

Torsdag d. 26.3.2015

10.15-16.15

7. Kreativitetsfremmende læringsmiljøer

Gennemgang af kreativitetsstudier med fokus på læringsmil-

jø i et historisk perspektiv, herunder den positive psykologis

bidrag til feltet.

Tatiana Chemi

Torsdag 9.4.2015

10-16

Fredag d. 27.3.2015

10.15-16.15

8. Multiple intelligenser og læringsstile

Hans Henrik Knoop

Fredag 10.4.2015

10-16

Torsdag 16.4.2015

10.15-16.15

9. Livsduelighed og pædagogisk brug af karak-terstyrker

Mette Marie Ledertoug arbejder med et ph.d-projekt, hvor

den pædagogiske brug af karakterstyrker er i centrum.

Mette Marie Ledertoug

Torsdag 23.4.2015

10-16



9

9

Fredag 24.4.2015

9.30-15.00

Universitetet byder på gratis morgenkaffe og fro-kost i forbindelse med denne dag !

Fællesforelæsning 9.30-13.30

24. april: Århus, Ib Ravn. Tema: Facilitering af videndeling.

17. april, København: Ib Ravn. Tema: Facilitering af

videndeling

Holdundervisning 13.30-15.00

Mindfulness. Anne Maj Nielsen

Fredag 17.4.2015

9.30-15.00

Vejledningen vil typisk starte i april måned, når størstedelen af undervisningen er afviklet.



10

10

1. Læring og læringsmiljøer – i et positivt psykologisk perspektiv

Frans Ørsted Andersen (underviser)

Nina Tange (facilitator)

Aarhus: Torsdag d. 5.2., kl. 10.15 - 16.15, lokale: Se BB

København: Torsdag d. 19.2., kl. 10.00 - 16.00, lokale: Se BB

Læringsmål

Målet med undervisningen er, at de studerende opnår kendskab til og viden om

læringsbegreber, læringsteori, læringsmiljø og tilhørende forskning indenfor en positivt

psykologisk ramme. Centrale begreber er fx engagement, samarbejde, flow, mestring og

positive emotioner. På baggrund af viden om begreber, teori og forskning er det også et mål, at

de studerende kan reflektere over disse begreber, teorier og forskningsresultaters anvendelse og

implementering i egen praksis.

Indhold

Centralt for denne undervisningsgang står en række af den positive psykologis kerneteorier, set

i et læringsperspektiv. Det handler fx om Csikszentmihalyis teori om ”flow” og Seligmans teori

om ”styrker”. Desuden relateres til anden relevant læringsteori. Der fokuseres i den forbindelse

på komplekse sammenhænge i vores emotions-, opmærksomheds- og motivationssystemer som

forudsætninger for optimal læring og udvikling. Indholdet fokuserer også på metoder, der

handler om at måle positive mentale tilstande og læring fx ESM-metoden. Endelig fungerer

denne undervisningsgang også som en generel introduktion til hele modulet og til begreberne

læring og læringsmiljø (i et positivt psykologisk perspektiv).

Litteratur knyttet til undervisningen: de to grundbøger (udleveres)

Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og

kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder. Forskning,

assesment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Supplerende litteratur

Hattie, J. (2012): Visible Learning for Teachers. Maximazing impact on learning. London: Routledge

Illeris, K. (2001). Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx.

Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.



11

11

Forberedelse til undervisningen

Læs første del af grundbogen af Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Naviga-

tion mellem stress, kaos og kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag (udleveres ved se-

mesterstart) og forbered et kort oplæg til gruppeøvelse baseret på hvad du anser for at være sam-

menhængen mellem flow og læring.



12

12

2. Pædagogisk-psykologisk intervention baseret på evidens og positiv

psykologi

Underviser: Poul Nissen

Århus: Fredag d. 6.2.15, kl. 10.15 – 16.15, lokale: se BB

København: Fredag d. 20.2.15, kl. 10.00-16.00, lokale: se BB

Læringsmål

Målet med undervisningen er denne gang at de studerende opnår kendskab til og viden om

evidensbaseret assessment af styrker som basis for optimereing af læreprocesser. På baggrund

af denne viden er det også et mål, at de studerende kan reflektere over anvendelsen i forhold til

egen praksis.

Indhold

Indholdet handler primært om hvorledes den positive psykologi og anden tilsvarende

forskning/ teoriudvikling har medvirket til at udvikle nye evidensbaserede metoder indenfor

”assessment af styrkeområder” som basis for og støtte til læring og intervention.

Undervisningen søger i den forbindelse bl.a. at besvare spørgsmål om hvorledes man kan måle

effekten af en bestemt pædagogisk/ ledelsesmæssig/ terapeutisk indsats, der sigter mod at en

elev/ studerende/klient/ medarbejder lærer noget/ udvikler sig/ trives bedre – og om

hvordan man kan bruge en sådan måling fremadrettet.

Litteratur knyttet til undervisningen

Nissen, P. (2012): Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? I: Økonomi & Politik,

85(2), 25-33.

Nissen, P. (2012). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv, I: Andersen,

F. & Christensen, G, (red.). Den positive psykologis metoder – Forskning, assessment, test,

udviklingsarbejde og intervention, 165-190. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Supplerende

Nissen, P. (2007). Assessment- & interventionsguide. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Murphy, J. & Duncan, B. (2009). Intervention i skolen. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Lopez, S. & Snyder, C. (2003). Positive Psychological Assessment – A handbook of Models and

Measures. Washington, DC: American Psychological Association.

Peterson, C. & Seligman, M. (2004). Character Strengths and Virtues – A handbook and Classifica-

tion. New York: Oxford University Press.


Læs den anførte artikel (kapitel) af Poul Nissen fra Den positive psykologis metoder. Forbered et

mindre oplæg om hvad du mener er dette kapitels vigtigste pointer.



13

13

3. Videnskabsteori, metode, dannelse og akademisk skrivning i et

positivt psykologisk og læringsmæssigt perspektiv

Aarhus: torsdag 26.2. kl. 10.15-16.15, lokale: se BB

København: torsdag 5.3. kl. 10-16, lokale: se BB

Undervisere: Frans Ørsted Andersen og Lea Lund

Litteratur: Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder.

Forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk

Psykologisk Forlag.(B)

(grundbog)


Se i Den positive psykologis metoder (2012) og læs de første 2 og det sidste kapitel heri.

Forbered på baggrund heraf et kort oplæg om hvad du synes karakteriserer den positi-

ve psykologis videnskabsteori, metoder og dannelsesforestillinger til gruppediskussion.



14

14

4. Flow, vejledning og mentorskab i uddannelse og læring

Frans Ørsted Andersen (underviser)

Lea Lund (underviser)

Aarhus: Fredag d. 27.2., kl. 10.15-16.15, lokale: se BB

København: Fredag d. 6.3., kl. 10.00-16.00, lokale: se BB

Læringsmål

Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om flow-teoriens

og flowforskningens anvendelse indenfor uddannelse, læring og arbejdsliv. På samme vis

vedrørende mentorskab. De studerende skal opnå viden om hvorfor, hvornår og hvorledes man

kan fremme flow og mentorskab i læringsmiljøer, herunder kendskab til forskningsområders

metoder. På baggrund af viden om teorier, begreber og metoder er det også et mål, at de

studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering i egen praksis.

Endelig er det et mål, at de studerende opnår viden om vejledningsbegrebet og

vejledningsmetode i forhold til at kunne fremme læring og trivsel i uddannelses- og arbejdsliv,

herunder fremme af flow og mentorskab.

Indhold

Det centrale indhold er denne gang Mihaly Csikszentmihalyis og Jeanne Nakamuras forskning

og teoriudvikling vedrørende flow og mentoring indenfor uddannelse, læring og arbejdsliv. Vi

ser samtidig også på en række parallelle eller overlappende teorier og begreber, der kan spille

sammen med flow og mentoring. Desuden omtales flow-målingsmetoder, især ESM-metoden

(”Experience Sampling Method”) og HRV-metoden (”Heart Rhytm Variability) brug ved

flowundersøgelser i forhold til flow- og trivselsfacilitering. Vejledningsbegrebet og –feltet og

tilhørende metoder introduceres.


Andersen, F.Ø & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed.

København: Dansk Psykologisk Forlag. (grundbog)

Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder. Forskning,

assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag

(grundbog)


Brafman, O. & Brafman, R. (2010): Click. The forces behind how we fully engage with people, work,

and everything we do. New York: Crown Business

Nakamura, J. & Shernoff, D.J. (2009): Good Mentoring. Fostering Excellent Practice in Higher Educa-

tion. San Francisco: Jossey-Bass/Wiley.



15

15


Læs kapitlerne om flow af Jane Grud og Frans Ørsted Andersen samt kapitlet om mentorskab

af Jeanne Nakamura i grundbogen Den positive psykologis metoder (2012). Læs også Susanne

Gjerdes kapitel om coaching i samme bog. Forbered på den baggrund et kort oplæg til

gruppediskussion, hvor du fremlægger hvad du synes er pointen omkring begreberen

”mentorskab” og ”coaching” i forhold til læring og arbejdsliv. Se også på spørgsmålet om

hvilke forskelle og ligheder, der kan identificeres på/mellem de to begreber ”mentorskab” og

”coaching”.



16

16

5. Strukturerede gruppearbejdsformer og facilitering

Undervisere: Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

Århus: torsdag d. 12.3. kl. 10.15 – 16.15, lokale: se BB

København: torsdag d. 19.3. kl. 10.00 – 16.00, lokale: BB.

Læringsmål

Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om ”cooperative

learning”/ ”kooperativ læring”. På baggrund af denne viden er det også et mål, at de

studerende kan reflektere over disses metoders relevans og anvendelse i forhold til egen

praksis.

Indhold

Introduktion til forskning, teori og metode vedrørende ”cooperative learning”/ ”kooperativ

læring”. Undervisningen vil søge at besvare spørgsmål som ”hvad er cooperative læring”?,

”hvad er den teoretiske forankring for cooperative learning” og ”hvad siger forskningen om

hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge cooperative learning i arbejds- og

uddannelseslivet?”

Obligatorisk litteratur knyttet til undervisningen

Andersen, F.Ø. (2011). Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde, inspireret af

Cooperative Learning. I: Kognition og pædagogik, nr. 79, 2011. København: Dansk

Psykologisk Forlag. (A)

Hildebrand Jensen (red.) (2012). Perspektiver på Cooperative Learning. At samarbejde om læring.

Frederikshavn: Dafolo. (B)

Supplerende

Kagan, S. & Stenlev, J. (2006). Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer.

København: Malling Beck.(B)

Weidner, M. (2010). Kooperativ læring i undervisningen. Frederikshavn: Dafolo Forlag (B).


Læs artiklen af Andersen, F.Ø. (2011): Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde,

inspireret af Cooperative Learning. I: Kognition og pædagogik, nr. 79, 2011. København: Dansk

Psykologisk Forlag. Forbered på den baggrund et oplæg om ”fordele og ulemper ved brug af

cooperative learning” til gruppediskussion.



17

17

6. Entreprenørskab i uddannelse og læring

Underviser: Anne Kirketerp

Aarhus: Fredag 13.3. kl. 10.15 - 16.15, lokale: se BB

København: Fredag 20.3. kl. 10.00 - 16.00, lokale: se BB

Læringsmål

Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om

entreprenørskab i forhold til læring, vækst og udvikling. På baggrund af denne viden er det

også et mål, at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering

i egen praksis.

Indhold

Denne undervisningsgang handler om at præsentere aktuel teori og forskning indenfor entre-

prenørskab, herunder se på såkaldt ”foretagsomhedsdidaktik”. Desuden ser vi på ”entrepre-

nørskab som handling i verden” og belyser spørgsmålet om ”foretagsomhed kan læres som en

kompetence?”

Obligatorisk litteratur knyttet til undervisningen Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. I: Kognition og Pædagogik

nr. 83 marts 2012 22. årgang.

Supplerende litteratur Hele temanummeret af Kognition og Pædagogik, nr. 83 marts 2012 22. årgang, fx flg. artikler:

Sarasvathy, S. D. (opr. 2001b - oversat 2012): Hvad gør entreprenører entreprenørielle? Kognition

og Pædagogik, nr. 83 marts 2012 22. årgang

Kirketerp, A. & Knoop, H.H. (2012): Foretagsomhedens psykologi. Kognition og Pædagogik, nr. 83

marts 2012 22. årgang

Bandura, A. (opr. 1994 oversat 2012 ): Self-Efficacy. Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012 22.

årgang


Læs Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. I: Kognition og

Pædagogik nr. 83 marts 2012, 22. årgang og forbered på baggrund heraf et kort oplæg om hvad

du finder er de centrale pointer i emnet ”foretagsomhedspædagogik” til en gruppeøvelse.



18

18

7. Kreativitetsfremmende læringsmiljøer

Underviser: Tatiana Chemi

Århus: torsdag d. 26.3.. kl. 10.15 – 16.15, lokale: se BB

København: torsdag d. 9.4., kl. 10.00-16.00, lokale: se BB

Læringsmål

Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om sammenhænge

mellem kreativitet, lokalitet, æstetik og læring. På baggrund af denne viden er det også et mål,

at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering i egen

praksis.

Indhold

Denne undervisningsgang drejer sig primært om sammenhængen mellem kreativitet, lokalitet,

æstetik, menneskelige relationer og læring. Undervisningen vil søge at svare på spørgsmål som

”hvad er kreativitet?”, ”hvad karakteriserer et kreativt læringsmiljø?”, ”hvordan hænger

kreativitet, æstetik og læring sammen?” og ”hvordan kan man fremme kreative processer i

arbejds- og uddannelseslivet?”.


Chemi, T. (2012): Kunsten at integrere kunst i undervisningen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag


Chemi, T. (2012). Performancestudier. I: Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den

positive psykologis metoder. Forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København:

Dansk Psykologisk Forlag.(B)(grundbog)

Chemi, T. (2012): The funny story we have heard too often: Positive emotioner i kunstoplevelser

og deres indflydelse på læring. I: Psyke og Logos, nr. 1, årg. 33, 2012. s.161-184. København:

Dansk Psykologisk Forlag.

Chemi, T. (2014): The Art of Arts Integration. Theoretical Perspectives and Practical Guidelines. Aal-

borg: Aalborg University Press

Chemi, T., Jensen, J.B. & Hersted, L. (2015). Behind the Scenes of Artistic Creativity.: Processes of

Learning, Creating and Organising. New York: Peter Lang.

Csikszentmihalyi, M. (1996): Creativity. Flow and the Psychology of Discovery and Invention. New

York: HarperCollins Publishers.

Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (2007). Creativity and Responsibility. In: Gardner, H.

(2007)(editor). Responsibility at Work. How Leading Professionals Act Responsibly. San

Fransisco: Jossey-Bass



19

19

Nakamura, J. & Csikszentmihalyi (2008). The Early Lives of Highly Creative Persons: The Influ-

ence of the Complex Family. I: Creativity Research Journal, 20(4), 343-357, 2008. Routledge.

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2009). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. Frederiks-

havn: Dafolo.


Læs Tatiana Chemis bog “Kunsten at integrere kunst i undervisningen” (2012) og forbered

gruppeoplæg om bogens vigtigste pointer i forhold til dagens tema.



20

20

8. Multiple intelligenser og læringsstile

Undervisere: Hans Henrik Knoop

Århus: Fredag d. 27.3., kl. 10.15 - 16.15, lokale: se BB

København: Fredag d. 10.4., kl. 10.00 - 16.00, lokale: se BB

Læringsmål

Målet med undervisningen er dels, at de studerende tilegner sig viden om psykologiske teorier

om intelligens og stile med særligt henblik på teori om multiple intelligenser og læringsstile, og

dels at de studerende bliver i stand til at reflektere kvalificeret over potentiel anvendelse af

denne viden i egen praksis.

Indhold

I undervisningen præsenteres teorier om intelligens og stile, og der gennemføres drøf-

telser af, hvorledes disse teorier kan anvendes i egen praksis. Især fokuseres på teori om

multiple intelligenser og læringsstile som afsæt for styrkebaseret praksis i pædagogik

og arbejdsliv.

Obligatorisk litteratur knyttet til undervisningen

Knoop, H. H. (2011). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. I Pædagogiske

Teorier (5 udg.) Værløse: Billesø. (A)

Wilson, M. L. (2012). Learning Styles, Instructional Strategies, and the Question of

Matching: A Literature Review. International Journal of Education, Vol. 4, No. 3. (A)

Supplerende

Fisker, H. (2011) Lær med stil – læringsstilenes hvad, hvorfor, hvordan. København: Dansk

psykologisk Forlag(B).

Fisker, H (2004). Min selvbiografi. Frederikshavn: Dafolo Forlag (B)

Fisker, H. & Bastiansen, G. (2012). Positiv psykologi og styrketræning. Akademisk Forlag. (B)

Lauridsen, O. (2012). Fokus på læring 3.0, Om læringsstile i dagligdagen. Akademisk Forlag. (B)



21

21


Læs de to artikler i den obligatoriske litteratur og overvej, hvorledes arbejdet med teorier om

intelligenser og læringsstile kan imødekomme reelle behov i arbejdsliv og uddannelse.



22

22

9. Livsduelighed og pædagogisk brug af karakterstyrker

Århus, torsdag d. 16.4.14 kl. 10.15-16.15 Lokale: se BB

København, torsdag d. 23.4.14. kl. 10-14. Lokale: se BB Underviser: Mette Marie Ledertoug Læringsmål:

Målet med undervisningen er, at de studerende opnår kendskab til og viden om karakterstyrker

hos børn og unge og den pædagogiske anvendelse heraf i uddannelse og læring for alders-

gruppen 6-16 år med udgangspunkt i et aktuelt PhD-projekt ’Styrkebaseret læring – børns ka-

rakterstyrker som veje til optimal læring’. De studerende skal opnå viden om hvorfor, hvornår

og hvordan man kan arbejde med børn og unges karakterstyrker og hvordan en styrkebaseret

tilgang kan fremme et positivt læringsmiljø. På baggrund af viden om teori, begreber og meto-

der er det også et mål, at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til im-

plementering i egen praksis.

Indhold:

Det centrale indhold er en introduktion til forskningsfeltet karakterstyrker hos børn og

unge med særligt fokus på styrkeinterventioner og de tre tilhørende faser: Kortlægning,

udforskning og anvendelse, hvor vi gennem det konkrete PhD-projekt ’Styrkebaseret

læring – børns karakterstyrker som veje til optimal læring’ belyser de forskellige faser.

Gennem øvelser og refleksioner får de studerende ligeledes mulighed for at afprøve

metoder og materialer til anvendelse i faserne.


Linder, A. & Ledertoug, M.M. (2014): Livsduelighed og børns karakterstyrker. København:

Dansk Psykologisk Forlag.

Forberedelse til undervisningen:

Læs s. 11-100 i bogen af Linder, A. & Ledertoug, M.M. (2014): Livsduelighed og børns ka-

rakterstyrker. København: Dansk Psykologisk. Forbered på baggrund heraf 3 spørgsmål

om børn og styrker og styrkebaseret læring, som ønskes belyst til gruppeøvelse.



23

23

Fællesforelæsning den 2. februar 2015 i ÅRHUS

Kl. 9.30-10.15 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise

Kl. 10.15-12.45 Fællesforelæsningen:

Evidens og effektstudier i uddannelsesforskning og pædagogisk

Praksis

Kl. 12.45-13.30 Der serveres frokost

Underviser: Lars Qvortrup Professor Institut for Læring og Filosofi, LSP - Laboratorium for

forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Det Samfundsvidenska-

belige Fakultet

Sted: Trøjborg - Lokale 2110-122

Mål:

Målet med forelæsningen er at introducere til nogle af de mange bestræbelser på at lave effekt-

studier og påberåbe sig evidens inden for uddannelsesforskningen samt at præcisere og nuancere

billedet af hvad effektstudier og evidens er, hvordan de begrundes, og hvordan de kan bruges i

den pædagogiske praksis

Indhold:

I flere og flere sammenhænge møder man forventninger om, at uddannelsesforskningen giver

svar på spørgsmålet om, hvad effekten af bestemte indsatser er. Samtidig er der imidlertid også

en indædt modstand mod effektstudier blandt nogle uddannelsesforskere, både fordi det påstås at

man ikke kan og at man ikke bør gennemføre effektstudier. I forelæsningen præsenteres nogle af

måderne, hvorpå effektstudier bedrives (fx John Hattie og Viviane Robinson). Der gives eksem-

pler på, hvordan de benyttes, fx i LSP’s skoleudviklingsprojekter. Og striden mellem den såkald-

te ”rene” og ”urene” pædagogik kommenteres: Der er ikke tale om et enten-eller, men om et bå-

de-og.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Dahler-Larsen, Peter (2014): ”Evidensbegrebet i uddannelse og undervisning”. I: Hans Dorf og

Jens Rasmussen (red.): Pædagogisk sociologi. København: Hans Reitzel, s. 127-146.

Lindstrøm, Maia, Camilla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard Larsen (2013): ”Evidens og

praksis”. I: Carl Gustav Johannsen og Niels Ole Pors (red.): Evidens og systematiske reviews. En

introduktion. København: Samfundslitteratur, s. 115-133.

Qvortrup, Lars: Den myndige lærer – Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. Frede-

rikshavn: Dafolo 2012, kapitel 6-7, s. 125-150.


Læs den litteratur, der er henvist til, og overvej begrundelserne for og imod effektstudier og de

muligheder og begrænsninger de giver for den pædagogiske praksis. Tag gerne udgangspunkt i

ét eller flere aktuelle eksempler på brugen af effektstudier i den uddannelsesmæssige praksis.

http://vbn.aau.dk/da/persons/lars-qvortrup(1891c010-cc48-4f7c-928c-35255e5d7595).html

http://vbn.aau.dk/da/organisations/institut-for-laering-og-filosofi(6dd4cb48-2bea-4180-8bae-46bc0a37ce38).html

http://vbn.aau.dk/da/organisations/lsp--laboratorium-for-forskningsbaseret-skoleudvikling-og-paedagogisk-praksis(0e98ab9b-7b1c-4892-9e67-83c682f83718).html

http://vbn.aau.dk/da/organisations/lsp--laboratorium-for-forskningsbaseret-skoleudvikling-og-paedagogisk-praksis(0e98ab9b-7b1c-4892-9e67-83c682f83718).html

http://vbn.aau.dk/da/organisations/det-samfundsvidenskabelige-fakultet(15388649-f8af-445e-a49d-b5ecc0f32095).html

http://vbn.aau.dk/da/organisations/det-samfundsvidenskabelige-fakultet(15388649-f8af-445e-a49d-b5ecc0f32095).html



24

24

Fællesforelæsning den 24. april 2015 i ÅRHUS

Kl. 9.30-10.15 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise

Kl. 10.15-12.45 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling

Kl. 12.45-13.30 Der serveres frokost

Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningspro-

gram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet

Sted: Trøjborg - Lokale 2110-122

Mål:

Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv.

”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificeren-

de”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces.

Indhold:

Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at

dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannel-

sesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering

som deres speciale.

Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en

erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en pas-

siv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende men-

neskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klas-

sisk misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den

med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen

og i studiegrupper.

Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen

medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.


De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389:

Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger,

Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.

Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre vi-

dendeling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.

Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeska-

belon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af

udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.


Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling

er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine

http://www.kortlink.dk/c389



25

25

medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræber-

runde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere,

eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger

i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for

at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.



26

26

Fællesforelæsning den 6. februar 2015 i EMDRUP

Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen

Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Interkulturell pedagogik och interkulturellt

ledarskap - nye udfordringer i et samfund med stigende diversitet

Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup

Underviser: Pirjo Lahdenperä, professor i pedagogik, Mälardalens Högskola. Pirjo har

forskat om interkulturellt lärande/interkulturell undervisning, lärande och lärarroll i

multietniska skolor, skolsvårigheter, mångkulturell skol- eller verksamhetsutveckling,

ledarskap och etniska relationer.

Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup

Mål:

Att definiera kunskapområdet interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap

med fokus på kompetens och verksamhetsutveckling.

Indhold:

Nordens mångkulturella och multietniska samhällsutveckling och vilka dilemman denna utveckling ställer på ledarskap, organisation och kompetensutveckling. Vad är interkulturalitet i verksamhet, ledarskap och kompetnsutveckling. Från monokulturell till interkulturell organisationskultur. Litteratur knyttet til undervisningen:

Kap.1 i: Mångfald som interkulturell utmaning i boken Möten i mångfaldens skola - inter-

kulturella arbetsformer och nya pedagogiska utmaningar, Lahdenperä & Lorentz (red),

Studentlitteratur 2010.

Kap. 4 i: Ledarskap för interkulturell verksamhetsutveckling - åtgärder och intentioner i boken

Interkulturellt ledarskap - förändring i mångfald, Lahdenperä, Studentlitteratur 2008. (hela

boken rekommenderas)

(Det finns flera skrifter på min hemsida som underlag för föreläsningen:

http://www.mdh.se/ukk/personal/pea/pla01)


Tänka efter några frågeställningar angående mångfald och ledarskap, som kan ställas

till föreläsaren.

http://www.mdh.se/ukk/personal/pea/pla01



27

27

Fællesforelæsning den 17. april 2015 i EMDRUP

Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen

Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling

Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup

Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningspro-

gram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet

Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup

Mål:

Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv.

”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificeren-

de”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces.

Indhold:

Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at

dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannel-

sesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering

som deres speciale.

Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en

erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en pas-

siv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende men-

neskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klas-

sisk misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den

med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen

og i studiegrupper.

Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen

medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.


De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389:

Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger,

Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.

Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre vi-

dendeling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.

Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeska-

belon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af

udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.


Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling

er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine

http://www.kortlink.dk/c389



28

28

medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræber-

runde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere,

eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger

i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for

at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.

Modul 2: Optimale læringsmiljøer (15 ECTS) Master i ...

Documents