Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 · 2017-12-14 · Mælk, 2. lakt. 7891 8470 8528 8863 9843 9162 6006 Mælk, 3. lakt. 8212 8790 8902 9239 10074 9648 6246 Protein, 1. lakt. 254 271

NTM – Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde

SOBcows 2-6 2015

Morten Kargo

2

NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle

pr. race for Holstein køer i Danmark,

Finland og Sverige

3

Samlede indekser i Norden

Introduceret for mere end 30 år siden

Forbedret trinvist siden med vægtfaktorer fastsat på basis af:

• Økonomiske beregninger

• Beregninger af “ønsket fremgang”

3

4 4

Basis for fælles nordisk avlsmål

• Fælles økonomisk grundlag baseret på her og nu situation

• Bedste bud på den økonomiske situation

• Ikke indregnet forventninger til fremtiden med hensyn til økonomi, velfærd, etik, racepolitik mv

• Lande forskelle er undersøgt

5 5 5 5

Økonomiske vægte

Værdien af at ændre den pågældende egenskab én enhed (eks. kg eller dag) – mens de andre egenskaber holdes konstante

• Fremtidige produktionsvilkår 5 – 10 år fra nu

Oversigt over analyserede egenskaber

• Ydelse: Mælk, Protein og Fedt produktion

• Kødproduktion: Daglig tilvækst, EUROP klassificering

• Kælvning og fødsel: Kalvedødelighed og kælvningsforløb

• Frugtbarhed: Dage fra kælvning til 1. ins., dage fra 1. til sidste

ins., Antal insemineringer

• Yversundhed: Antal behandlinger for mastitis

• Øvrige sygdomme: Fordøjelses- og stofskiftelidelser,

lemmelidelser, reproduktionslidelser (tidlige og sene)

• Holdbarhed

• Eksteriør: Krop, lemmer og malkeorganer

• Malketid og temperament

7

Økonomiske værdier for mælkeproduktionsegenskaber

Resultatet afhænger af

• Salgspris ÷ marginale foderomkostninger

• Fordeling af 1., 2. og senere laktationer

• Ydelsesudvikling i 1., 2. og senere laktationer

• Laktationsydelse hos afgåede og blivende køer

• Kælvningsalder, frugtbarhed, golddage

7

8 8 8

Input eksempler

Produktionsniveau for for de forskellige racer I forskellige lande

RDM SRB FAY HOL HOL HOL JER

DNK SWE FIN DNK SWE FIN DNK

Mælk, 1. lakt. 7217 7755 7477 7808 8558 7995 5345

Mælk, 2. lakt. 7891 8470 8528 8863 9843 9162 6006

Mælk, 3. lakt. 8212 8790 8902 9239 10074 9648 6246

Protein, 1. lakt. 254 271 258 260 284 268 214

Protein, 2. lakt. 280 296 293 299 326 309 247

Protein, 3. lakt. 289 303 300 308 331 320 255

Fedt, 1. lakt. 303 335 320 317 337 311 313

Fedt, 2. lakt. 333 363 361 361 389 356 355

Fedt, 3. lakt. 346 377 377 379 403 378 371

9

Input eksempler

De antagede gennemsnitlige udsætningsprocenter i de enkelte

laktationer indenfor land og race

RDM SRB FAY HOL HOL HOL JER

DNK SWE FIN DNK SWE FIN DNK

1. lakt. 33 % 34 % 25 % 30 % 31 % 25 % 29 %

2. lakt. 38 % 39 % 35 % 40 % 40 % 35 % 34 %

3. lakt. 43 % 44 % 50 % 50 % 50 % 50 % 39 %

Resultater: Samlet ydelsesindeks

€ / Enhed af ydelsesindeks

DNK SWE FIN Gns.

HOL 7.00 7.09 8.76 7.61

Afspejler 2007 prisforhold

Nordlige Finland: Værdien er 3 gange så stor

Interessant i forhold til dagens diskussion

Holdbarhed

Værdien skabes af:

• Ændringer i fordeling af laktationer (påvirker det samlede ydelsesniveau)

• Ændringer i antal fødte kalve

• Ændring i behov for kvier til indsætning (antal udsætninger)

Model-problem

12 12 12 12

Hvis avlsværdier og økonomiske vægte

er beregnet på samme skala ( f.eks. kg, %

units)

Så

er indeks vægtene lig med de beregnede

økonomiske værdier

Men

Vores avlsværdital er vist som indekser

med en spredning på 10

13

Indeks vægtene afhænger derfor af:

• Økonomiske vægte

• Standardiserings faktoren

• Arvbarheden på egenskaben

• Antal registreringer bag indekset

14

Relative vægte for delindekser Relativ vægt for ydelsesindeks er sat til 1,00

RDC HF Jersey

Ydelsesindeks 1 1 1

Vækstindeks 0 0,08 0

Frugtbarhedsindeks 0,27 0,41 0,23

Fødselsindeks 0,15 0,20 0,07

Kælvningsindeks 0,13 0,23 0,07

Yversundhed 0,33 0,47 0,51

Andre sygdomme 0,13 0,16 0,05

Eksteriør – Lemmer 0,09 0,16 0,05

Eksteriør – Yver 0,33 0,33 0,30

Malkbarhed/malketid 0,10 0,11 0,11

Temperament 0,03 0,04 0,03

Holdbarhed 0,07 0,15 0,09

Klovsundhed 0,05 0,11 0,06

14

NTM dokumentation på besætningsniveau

Den optimale ko –

Hvilke egenskaber har økonomisk

værdi?

Overordnet formål

At udlede økonomiske værdier for “alle”

egenskaber med økonomisk værdi i 4

forskellige produktionssystemer.

At forbedre metoden til udledning af

økonomiske værdier.

S. Østergaard1, J. F. Ettema1,2, L. Hjortø3, J. Pedersen3 and M. Kargo1,3 1 Aarhus University, Denmark, 2 SimHerd Inc., Denmark, 3 Knowledge Centre for Agriculture, Denmark

Multipel regression og “medierende variable” kan bruges til, at forebygge “double counting” når økonomiske værdier udledes ved hjælp af en simuleringsmodel

Introduktion

Den ideale måde: At udlede den marginale værdi af en egenskab - alt andet lige

• Genetiske sammenhænge: Mellem egenskaben [sygdom] og andre egenskaber [ydelse]

• Strukturelle sammenhænge: Forårsaget af f.eks. aldersfordeling

Erfaringer fra NTM: Interaktioner mellem ydelse, funktionelle egenskaber og holdbarhed

Strukturelle sammenhænge

et eksempel Forbedret sundhed

Køer med længere levetid

Men konsekvensen er lavere vægt på

holdbarhed, da vægten hermed lægges der

hvor den hører til

Metode Simuleringsmodellen SimHerd Østergaard et al. 2005

• Fænotypiske korrelationer er indbygget • Der tages højde for strukturelle ændringer

DB pr.

årsko

run run

Forekomst

børbetændelse

Simulation years 11-20

20

Metode

run

Incidence of

metritis Ydelse

€ Børbetændelse

Børbetændelse €

run

• Direkte effekt af børbetændelse på DB (c)

• Effekten af børbetændelse kommer til

dels via ydelse (a*b)

• Korrigeret effekt af børbetændelse på DB,

hvor effekten af ydelse er fjernet = c’

Mediator (Fairchild and MacKinnon, 2009)

Simuleringsmodellen SimHerd Østergaard et al. 2005

• Fænotypiske korrelationer er indbygget • Der tages højde for strukturelle ændringer

Resultater – Den optimale ko Relative økonomiske værdier på tværs af

produktionssystemer

Egenskab Conv. Organic Hitec Env.

Ydelse 100 110 94 98

Foder effektivitet 100 126 104 103

Ko dødelighed 100 94 109 112

Mælkefeber 100 636 271 129

Mastitis 100 203 107 132

Digetal Dermititis 100 96 77 90

Drægtighedsrate køer 100 13 83 115

Drægtighedsrate kvier 100 111 99 71

22

Margot Slagbooms studie

• Objective: estimate correlations between breeding goals for organic and conventional dairy farming for Danish Holstein cattle

• Is it beneficial to create separate breeding goals for organic and conventional dairy systems with Danish Holstein cattle?

• Hypothesis

Introduction - Material & Methods - Results - Discussion - Conclusion

Materiale og metoder

• (Samlede) egenskaber – Foder effektivitet (FE)

– Ydelse (MY)

– Kælvningsbesvær (CD)

– Yversundhed (CM)

– Lemme og klov lidelser (HLD)

– Øvrige sygdomme (DO)

– Ko frugtbarhed(FE-C)

– Kvie frugtbarhed (FE-H)

– Ko dødelighed (MO-C)

– Kalve dødelighed (MO-Ca)

Korrelations struktur Trait FE MY CD CM HLD DO FE-C FE-H MO-C MO-Ca

FE 1.00 0.87 -0.44 0.39 0.48 0.09 -0.33 -0.32 -0.20 -0.02

MY 1.00 -0.44 0.39 0.48 0.09 -0.33 -0.32 0.16 -0.02

CD 1.00 0.19 0.15 0.19 0.24 0.24 0.34 0.07

CM 1.00 0.28 0.29 -0.28 -0.28 0.40 0.04

HLD 1.00 0.28 -0.17 -0.17 0.33 0.13

DO 1.00 -0.30 -0.30 0.45 0.10

FE-C 1.00 0.89 -0.17 -0.04

FE-H 1.00 -0.17 -0.04

MO-C 1.00 0.15

MO-Ca 1.00

Ingen miljø*avls vekselvirkning

Korrelation imellem avlsmål

Conventional - organic correlation 0.99

Introduction - Material & Methods - Results - Discussion - Conclusion

• Den foreløbige korrelation er ikke meget forskellig fra 1

Resultater

0.86

0.88

0.9

0.92

0.94

0.96

0.98

1

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30%

Diskussions punkter

• Er Breakeven punktet stadig 0.70 - 0.90 med genomics?

• Produktion egenskaber: foder effektivitet og ydelse – Opfører sig som en stor egenskab

– Definition af foder effektivitet

• Avl*miljø vekselvirkning

• Sikkerhed af egenskabssammenhængene

Konklusion

• Det er ikke påvist, at det er fordelagtigt at skabe linjer til økologiske produktionssystemer

• Yderligere undersøgelser – Undersøge avls*miljø sammenhænge

– Spørgeskema undersøgelse