4 fremtidsscenarier Mentale konsekvenser af social distancering i … · 2020. 8. 20. · 4 4 fremtidsscenarier: Mentale konsekvenser af social distancering 4 fremtidsscenarier: Mentale
Post on 27-Jan-2021
0 Views
Preview:
Transcript
En akut minirapport udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning med støtte fra Velliv Foreningens akutpulje 2020
C O P E N H A G E N I N S T I T U T E
F O R F U T U R E S S T U D I E S
4 fremtidsscenarier Mentale konsekvenser af social distancering i kultur- og idrætslivetunder COVID-19-krisen
Introduktion
Kulturen og idrætten i en COVID-19 krisetid
Et prisme til kulturens og idrættens rolle i fremtiden
Hvordan udvikler COVID-19 pandemien sig?
Hvad er fremtidsforskning?
6 udvalgte megatrends
4 fremtidsscenarier for mentale konsekvenser
af social distancering i kultur- og idrætslivet
Hver aktør hver for sig
Fremtiden er et fælles nybrud
Den gamle gænge
Anarkisme vinder bredt fodfæste
Viden og indsigt til fremtiden
Spørgsmål til videre analyse
Anbefalinger til fremtidige initiativer
Appendix
Om Instituttet for Fremtidsforskning
Instituttet for Fremtidsforsknings 14 megatrends
04
08
10
12
18
19
26
28
30
32
34
36
38
39
40
40
41
Indholdsfortegnelse
P H O T O S : S A N O F I P A S T E U R
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering4 5
Det er en akut situation, vi befinder os i
som følge af COVID-19-pandemien. Hele
verden er midt i et enormt socialt ekspe-
riment med social distancering, forsam-
lingsforbud og en grundlæggende følel-
se af usikkerhed og utryghed. Vi er blevet
taget ud af vores vante rammer og vaner
og har ikke længere selv kontrol over
hverdagens struktur, som i højere grad
foregår inden for hjemmets fire vægge,
og som har afskåret mange fra den so-
ciale livsnerve i hverdagen. De begiven-
heder og events, der normalt står som
højdepunkter i kalenderen, er også strø-
get af listen. Det er blevet nødvendigt at
finde nye inspirations- og motivationskil-
der, og i det hele taget har vi måttet gen-
finde os selv på mange måder. Hvilke
konsekvenser kan det have på sigt for
vores mentale sundhed1?
Som mennesker reagerer vi naturligvis
meget forskelligt på social distancering
og den krisesituation, vi står i, men ifølge
analyser foretaget hos Instituttet for
Fremtidsforskning kan vi se scenarier,
hvor mange danskere oplever belast-
ningsgrader, der kan føre til noget, der
minder om posttraumatisk stress. Nedluk-
ningen og den sociale distancering har
dog ikke kun negative konsekvenser. Vi
har også set, hvordan sport og kultur har
samlet danskerne i en krisetid. Det er her,
mange har fundet fællesskabet og fået
ilt til det indre liv med virtuel fællessang,
drive-in-koncerter og virtuel fællestræ-
ning. Måske har krisen ligefrem været en
unik mulighed for at blive klogere på, hvil-
ken rolle kultur og idræt kan have for indi-
videt i fremtiden? På mange måder kan
2020 blive året, hvor vi kan træffe nogle
vigtige valg, der kan sætte rammerne for
et fornyet syn på kulturens- og idrættens
centrale rolle med nye erkendelser i for-
hold til civilsamfundet.
I løbet af få dage blev danske byer for-
vandlet til spøgelsesbyer. Resultatet er,
at sportshaller, fodboldstadioner og kul-
turelle mødesteder står gabende tom-
me, og vores kultur- og idrætsliv lider ge-
nerelt under manglen af aktivitet.
Danskerne er fra den ene dag til den
anden blevet afskåret fra størstedelen af
deres kulturtilbud og idrætsaktiviteter og
skal erstatte de normale rutiner med no-
get nyt. Alle dele af samfundet kæmper
for at tilpasse sig en ny virkelighed, der
indebærer en høj grad af konstant til-
pasning til nye retningslinjer, nye digitale
løsninger og andre low touch-initiativer.
Dette skal være med til at skabe alterna-
tiver i en ny virkelighed, hvor social af-
stand sætter spillereglerne. Og der er
ingen tvivl om, at den virkelighed, vi kom-
mer ud i efter nedlukningen, vil være be-
rørt af krisen.
Hvad sker der, når vi underlægges Hvad sker der, når vi underlægges
social distancering?social distancering?
Det har konsekvenser – ikke bare for folks
fysiske velvære, men også for den men-
tale sundhed. Når vi underlægges social
distancering og ikke længere fysisk kan
mødes med andre mennesker, kan følel-
sen af social isolation blive meget ube-
hagelig, og mange vil lide store afsavn.
Vi fratages samtidig vores faste vaner,
som går ud over vores energi og over-
skud. Vaner frigiver nemlig energi, fordi vi
gør en masse ting, som vi ikke behøver
tænke særlig meget over, og det giver
rum til at fokusere på andre ting. Når va-
ner og rutiner bliver brudt, skal vi bruge
meget energi på det – især hvis vi selv
skal finde ud af det hele i en usikker tid.
Det er bevist, at tidligere epidemier har
haft alvorlige psykiske konsekvenser for
de påvirkede befolkningsgrupper2, og
man har ligeledes identificeret, at men-
nesker oplever psykiske effekter og læg-
ger deres adfærd om som følge af CO-
VID-19. Det sker for eksempel ved at
udvise en ekstra sikkerheds- eller und-
gåelsesadfærd, der på mange måder
er hensigtsmæssig for at mindske smit-
ten, men i nogle tilfælde også får en eks-
traordinær negativ virkning på det men-
tale helbred3.
Der bliver lavet adskillige undersøgel-
ser om konsekvenserne af COVID-19, som
for eksempel den internationale under-
søgelse COH-FIT4, der samler viden om,
hvordan coronapandemien påvirker det
fysiske og psykiske helbred. I skrivende
stund har der været ca. 3.200 respon-
denter, og resultatet af undersøgelsen
er endnu ikke udgivet.
Der er stadig meget sparsom viden
om, hvilke konsekvenser den sociale di-
stancering inden for kultur og idræt har
for vores samfund og vores mentale til-
stand. Flere har kaldt nedlukningen for et
gigantisk eksperiment – for hvad betyder
det for os som individer, at vi må se bort
fra de vante sociale kultur- og idrætstil-
bud og i stedet leve med stor social af-
stand og afsavn? Kommer vi til at opleve
en ny optimisme over de muligheder og
alternativer, der er til præ-coronatiden?
Eller kommer vi til at lukke os inde i pup-
per, hvor vi som individer går ned ad en
negativ spiral, hvor ustabilitet og et kon-
stant behov for at ændre vaner skaber
store mentale udsving? Hvad betyder
krisen for tidens og fremtidens fælles-
skaber og mødesteder? Hvad er kun-
stens, kundskabens og kulturens plads i
et nyt Danmark? Vil vi efter pandemien
gå tilbage til at gøre tingene på den
måde, vi gjorde før krisen, eller vil vi se
mere varige forandringer? Hvilken kon-
sekvens har den globale økonomiske
slagside for en ellers historisk stærk
idræts- og kulturbevægelse, der hidtil
har haft både global og lokal goodwill
og medvind? Og hvilken betydning spiller
idrætten og kulturen som samlingspunkt
og perspektiverende kraft i en trængt
tid?
Vi kan skele til den anden side af Atlan-
ten, hvor en amerikansk undersøgelse5
fra april 2020 viser, at omkring 40 % af de
regelmæssige koncertgængere har in-
tentioner om at tage til koncerter, så
snart det er muligt, mens andre 40 % sva-
rer, at de vil vente med at tage til koncer-
ter, til en vaccine er fundet – også selvom
det kan tage mere end et år. De reste-
rende 20 % er enten i tvivl om, hvad de vil
gøre eller hvorvidt de nogensinde vil
tage til sådanne events igen.
Samfundet skal have iltSamfundet skal have ilt
Undersøgelsen er foretaget blandt ame-
rikanere i starten af COVID-19-krisen. Den
siger noget om det skred, der har været
i holdningerne til, hvor lang tid der kom-
mer til gå – også efter forsamlingsfor-
buddet hæves – før samfundet kan ven-
de tilbage til en hverdag med de
idræts- og kulturaktiviteter, vi dyrkede
inden krisen.
En dansk undersøgelse foretaget af
Voxmeter for GAFFA og GK Nordic i juni
2020, i ugen før tilladelsen til siddende
arrangementer med op til 500 deltagere,
giver et indblik i, hvordan nedlukningen af
landet og risikoen for COVID-19-smitte har
påvirket danskernes lyst til fremtidige kul-
turoplevelser. Undersøgelsen viser
blandt andet, at forbruget af kulturople-
velser – målt i søgning og intention om at
bruge penge på kultur – allerede ligger
på niveau med tiden før COVID-19. 76 %
siger, at de vil tage til kulturelle arrange-
menter igen, når det bliver muligt, mens 4
% vil vente et år eller længere. Kun 5 %
ønsker først at vende tilbage, når der er
fundet en vaccine.
Ifølge undersøgelsen vil stort set alle
typer kulturarrangementer som koncer-
ter, teater, sport og museum kunne for-
vente et gensyn med næsten alle deres
.
1 Mental sundhed er en
tilstand af trivsel, hvor
det enkelte menneske
kan udfolde sine evner,
håndtere dagligdags-
udfordringer og stress
og indgå i fællesskaber
med andre mennesker.
Mental sundhed er
altså ikke kun fraværet
af psykisk sygdom:
det består også af
psykologiske ressourcer
og evner, som er nød-
vendige for at kunne
udvikle sig og klare de
udfordringer, der dukker
op i alle menneskers liv.
Kilde: Sundhedssty-
relsen
2 Brooks, S. K., Web-
ster, R. K., Smith, L. E.,
Woodland, L., Wessely,
S., Greenberg, N.,
Rubin. G. J. (2020). The
psychological impact of
quarantine and how to
reduce it: rapid review
of the evidence. Lancet,
s. 912-920.
3 Qian, M., Wu, Q., Wu,
P., Hou, Z., Liang, Y.,
Cowling, B. J. & Yu, H.
(2020). Psychological
responses, behavioral
changes and public
perceptions during
the early phase of the
COVID-19 outbreak in
China: a population
based cross-sectional
survey. medRxiv, s. 1-23.
Wang, C., Pan, R., Wan,
X., Tan, Y., Xu, L., Ho,
C. S. & Ho, R. C. (2020).
Immediate Psycholo-
gical Responses and
Associated Factors
during the Initial Stage
of the 2019 Coronavirus
Disease (COVID-19)
Epidemic among the
General Population
in China. International
Journal of Environmental
Research and Public
Health, s.1-25
4 Collaborative Out-
comes study on Health
and Functioning during
Infection Times (COH-
FIT) er en stor interna-
tional undersøgelse
blandt lande påvirket af
coronavirus-pandemien
(COVID-19). Mere end
200 forskere i mere end
35 lande er en del af
undersøgelsen, som
er blevet godkendt
af flere nationale og
internationale faglige
organisationer. COH-FIT
har til formål at identifi-
cere faktorer, der kan
bidrage til at målrette
forebyggende interven-
tioner samt indsatser til
at afhjælpe effekterne
af COVID-19-pande-
mien, samt bidrage
med relevant viden i
tilfælde af fremtidige
pandemier.
5 Reuters/Ipsos, april
2020. Undersøgelsen er
lavet med 4.429 ameri-
kanske respondenter.
https://tinyurl.com/
yakx23bf
Introduktion
https://tinyurl.com/yakx23bfhttps://tinyurl.com/yakx23bf
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering6 7
gæster, når det igen bliver muligt. Men
der er forskel på, hvor store forsamlinger
danskerne ønsker at deltage i. Mens 23
% ikke har nogen øvre grænse for, hvor
mange deltagere der må være, hvis de
skal deltage, har 43,7 % et ønske om 500
deltagere eller færre. Det er personer
over 65 år, som er mest tilbageholdende
over for store forsamlinger.
Med andre ord er der stadig store
usikkerheder og konsekvenser for både
sport og kulturlivet, som ikke har følt sig
særlig prioriteret. Som Erlend G. Høyer-
sten, der er direktør for kunstmuseet
ARoS i Aarhus, udtaler: “Jeg har altid
tænkt på kulturlivet som en del af sam-
fundets økosystem. Det er det ikke ifølge
Mette Frederiksen. Jeg har altid tænkt på
kulturlivets ve og vel som kanariefuglen i
kulminerne. Nu begynder der at blive
mangel på ilt. Det er alvorligt. Ikke bare
på den korte bane, men også på den
lange bane.“ Og som han slutter af med
at skrive i sin klumme, som udkom i Kultur-
monitor6: “Jeg har problemer med at
være en del af en lydighedskultur, der
ikke ser hele mennesket eller forstår,
hvordan samfund skabes.”
Bud på den ‘nye normal’Bud på den ‘nye normal’
Formålet med dette projekt er at lave en
akut scenarieanalyse af de mulige kon-
sekvenser nedlukningen af kultur- og
idrætstilbud har for danskernes mentale
tilstand. Analysen er lavet ud fra et frem-
tidsforskningsperspektiv baseret på en
analyse af status quo kombineret med
en række megatrends, som vi har identi-
ficeret hos Instituttet for Fremtidsforsk-
ning. Vi kommer ligeledes med bud på
den ’nye normal’ i forhold til kultur- og
idrætstilbud efter pandemitilstanden.
Scenarieanalysen beror på to kritiske
usikkerheder: Behovet for social distan-
cering, samt hvorvidt der bliver skabt en
fælles eller fragmenteret indsats. I hvert
scenarie giver vi bud på de menneskeli-
ge og samfundsmæssige konsekvenser,
som udfaldet af usikkerhederne skaber i
scenariet. Scenarierne varierer alt efter,
hvor hurtigt vi kommer ud af coronakri-
sen, samt hvor effektiv den sociale af-
stand er i samfundet. Scenarierne er la-
vet med en markant kortere tidsramme,
end vi normalt arbejder med, grundet
omstændighederne og projektets akutte
konstruktion.
Minirapporten er udarbejdet i perio-
den 11. maj til 10. juni 2020 af Instituttet for
Fremtidsforskning med støtte fra Velliv
Foreningens akutpulje 2020. Målet er at
starte en vigtig debat ved at se nærme-
re på de mulige fremtidsscenarier for de
mentale konsekvenser af social distan-
cering i kultur- og idrætslivet under CO-
VID-19-krisen. Målgruppen for rapporten
er alle aktører, der arbejder med kultur-
og idrætstilbud bredt, som ønsker at
tage bedre beslutninger nu om fremti-
den.
Minirapporten skal ses i lyset af den
akutte situation, den er blevet udarbej-
det i, og den åbner således for en lang
række spørgsmål, usikkerheder og mu-
lighedsrum, som vi mener bør blive ana-
lyseret og undersøgt nærmere.
Mange af de forandringer, der sker i
kølvandet på pandemien, er vi ikke selv i
stand til at påvirke. Men ved at forstå for-
andringerne og reagere på dem hurtigst
muligt, har vi mulighed for at være med til
at skabe fremtiden.
God læselyst!
6 "Opråb fra Aros-di-
rektør: I dette land er
storcentre åbenbart
vigtigere end kultur”,
Kulturmonitor.dk, 9. maj
2020
https://tinyurl.com/
y87dn283
https://tinyurl.com/y87dn283https://tinyurl.com/y87dn283
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering8 9
Nedlukningen af Danmark har resulteret –
og resulterer fortsat – i aflyste koncerter,
festivaler, forestillinger og gabende tom-
me lokaler hos de danske kulturinstitutio-
ner, fitnesscentre, sportsklubber, idræts-
foreninger og svømmehaller. Det bringer
store konsekvenser med sig.
En spørgeskemaundersøgelse udar-
bejdet i april 2020 af Institut for Idræt & Bio-
mekanik, Syddansk Universitet, satte sig for
at finde ud af, om danskernes bevægel-
sesadfærd er blevet påvirket af nedluk-
ningen. Undersøgelsen viste at danskerne
generelt bevæger sig 20 % mindre under
nedlukningen7. Ligeledes har fraværet af
de fysiske fællesskaber i kulturlivet og
idrætten afskåret mange fra deres sociale
livsnerve i hverdagen. Sådan formulerede
Niels Nygaard, formand i DIF, det i et åbent
brev d. 18. maj, hvor han udtalte bekymring
for de mange danskere, som har en stor
del af deres hverdag og fremtidsdrømme
bygget op omkring sport. Det er folk, som
ifølge DIF kæmper en sej kamp for at be-
vare motivationen under COVID-19.
Hvordan påvirker det vores hverdag?Hvordan påvirker det vores hverdag?
Ifølge Merete Nordentoft, professor i psyki-
atri, har mange desuden svært ved at
strukturere dagligdagen, når de faste ruti-
ner forsvinder8. På den sportslige side kan
resultatet blive til en større inaktivitet. Ifølge
overlæge på Rigshospitalet og professor
ved Københavns Universitet, Bente Klar-
lund, kan inaktiviteten både få fysiske kon-
sekvenser med tabt muskelmasse, fedt
omkring de indre organer og fedt i blodet.
Ligeledes kan manglende motion have
konsekvenser for hjernen i forhold til evnen
til at tænke klart, koncentrere sig, håndtere
angst, stoppe tankemylder, falde i søvn,
ikke stresse, styre sit temperament og hol-
de humøret oppe9.
Der er stor forskel på, hvordan vi reage-
rer, men en ny undersøgelse10 lavet af
Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at
danskernes motionsvaner tager et dyk
uden organiserede tilbud som idrætsfor-
eninger, aftenskoler og fitnesscentre. Godt
nok er en lille gruppe begyndt at dyrke
motion under coronakrisen, men tallene vi-
ser, at mange er stoppet, fordi de mangler
de sædvanlige rammer for deres idræts-
aktiviteter. Undersøgelsen viser, at 58 % af
dem, der udelukkende var aktive i en or-
ganiseret sammenhæng før coronaned-
lukningen, er stoppet med at være aktive
under nedlukningen.
Det sociale aspekt har stor betydning for
idrætsdeltagelsen – også blandt de, der
selv organiserer deres sports- og moti-
onsaktiviteter. De, der plejede at dyrke
selvorganiseret sport og motion sammen
med andre før nedlukningen, er i højere
grad stoppet med at være aktive, end de
der plejede at dyrke sport og motion ale-
ne eller i selvorganiserede fællesskaber.
Ifølge den førnævnte undersøgelse fra
Institut for Idræt & Biomekanik, Syddansk
Universitet, er det især de ældre over 60
år og de 15-29-årige, der har reduceret
deres aktivitetsniveau. Ældre har reduce-
ret deres fysiske aktiviteter med 26,6 % og
de 15-29-årige med 26,4 %. Unge, der bor
hjemme hos deres forældre, har reduceret
deres aktivitetsniveau allermest. Således
er deres fysiske aktivitet faldet med over
40 %. Tallene viser også, at faldet i fysisk
aktivitet ikke kun er skævt fordelt på alder,
men også på uddannelse og bopæl. Fal-
det i aktivitet blandt de lavest uddannede
er på hele 41,8 %, hvorimod faldet blandt
de højst uddannede blot er på 1,5 %. Geo-
grafisk er der ligeledes en markant forskel i
fysisk aktiv adfærd, hvor de danskere, som
bor i småbyer og landområder, har et fald
7 Spørgeskemaunder-
søgelse fra Institut for
Idræt og Biomekanik
på Syddansk Universitet
med 1.802 danskere
fra 15 år og op deltog i
undersøgelsen.
https://tinyurl.com/
ychqhhsb
8 "Coronakrisen er en
trussel mod danskernes
mentale sundhed", Altin-
get.dk, 27. marts 2020.
https://tinyurl.com/
y6v3zo68
9 "Overlæge opfordrer
til motion under
coronakrisen: Sådan
påvirker 14 dages
inaktivitet din krop", DR,
21. marts 2020.
https://tinyurl.com/
yd9r4lpt
10 Danskernes motions-
og sportsvaner under
coronanedlukningen,
Idrættens Analyseinsti-
tut (Idan), april 2020.
https://tinyurl.com/
y93qmtdq
Kulturen og idrætten i en COVID-19 krisetid
i fysisk aktivitet på 30,9 %, mens andelen af
danskere i mellemstore byer bevæger sig
21,4 % mindre. I storbyerne er faldet kun på
13,5 %.
I undersøgelsen er der også spurgt ind
til, hvilke barrierer danskerne oplever for at
bevæge sig under nedlukningen. Næsten
hver fjerde dansker (24 %) svarer, at de
savner at lave de aktiviteter, de plejer at
lave. 22,5 % savner adgang til idrætshaller
og -faciliteter, og 14,5 % savner nogle at
være fysisk aktive sammen med.
Bliver vi coronapassive?Bliver vi coronapassive?
Tallene fra undersøgelsen om danskernes
motions- og sportsvaner under nedluknin-
gen skaber bekymring hos projektleder
på projektet, Charlotte Pawlowski, som ud-
taler: “Vi forventede en nedgang i fysisk
aktivitet, fordi vi i Danmark har en særlig
bevægelseskultur, som i høj grad er knyt-
tet op på foreningsidræt. Men at faldet er
så markant og skævt, er overraskende og
bekymrende”. Postdoc Tanja Schmidt, som
har stået for analyserne af undersøgel-
sens data, tilføjer: “Vi ved, at fysisk aktivitet
har en lang række fysiske, mentale og so-
ciale sundhedsmæssige gevinster for alle
aldersgrupper. Det er derfor vigtigt at op-
retholde bevægelse – særligt under coro-
nakrisen, hvor depression og angst må
forventes at øges på grund af sygdom,
tab af job, reduceret indkomst og isolering
fra social kontakt.”
Samtidig viser en undersøgelse af dan-
skernes kreative, kulturelle og religiøse fri-
tidsaktiviteter før og under nedlukningen,
at andelen af danskere, der er aktive i kre-
ative, kulturelle eller religiøse fritidsaktivite-
ter faldt fra 40 % før til 33 % under corona-
nedlukningen. Det er især de ældre, der
har været mindre aktive, mens mange
unge har skruet op for kreative fritidssys-
ler11.
Sundhedsstyrelsen har ligeledes vurde-
ret, at coronakrisen risikerer at gå ud over
danskernes mentale sundhed. De har
derfor igangsat en kampagne om, hvor-
dan man passer på sit psykiske helbred
med 11 overordnede råd. Blandt disse er at
bevæge sig og holde sig mentalt aktiv,
samt at holde kontakt med omverdenen
og skabe en ny struktur i hverdagen.
De økonomiske udfordringer som følge
af nedlukningen og den usikre fremtid er
ligeledes af stor betydning for landets
idræts- og kulturinstitutioner. Den professi-
onelle sport og kultur kæmper tydeligvis
for overlevelse ved at redde de stumper,
de hver især har i spil. Små selvstændige
aktører går nedenom og hjem, og flere bli-
ver ledige. Bestyrelser, ledere, trænere,
frivillige og ildsjæle er dybt bekymrede for
deres foreninger, klubber og institutioner.
Og på gulvet tripper forbrugerne over,
hvad situationen konkret betyder for dem
og deres fremtid i forhold til at kunne udle-
ve deres interesser.
På sigt må vi forvente, at alt dette får en
række negative sociale effekter på alle ni-
veauer. Listen over mulige negative effek-
ter på vores kultur- og idrætsliv som hel-
hed er uendelig lang. Påvirkningerne på
vores helbred, sociale liv og psykiske triv-
sel er lange. Det skal vi tage alvorligt.
Mange af disse omstændigheder vil
ramme dem, der i forvejen har det svært,
og i nogle tilfælde vil de ramme særligt
hårdt. Men vi vil samtidig argumentere for,
at vi skal passe på med automatreaktio-
ner, hvor vi gør udsatte grupper til svage
grupper per definition - ligesom vi ikke må
lade panikken gøre os blinde for de mulig-
hedsrum, der ligger i alle scenarier, uanset
hvilken drejning krisen tager.
Ifølge en ny casesamling fra april 2020 er
efterspørgslen på kultur- og fælles-
skabsoplevelser større end nogensinde
før12, og de lukkede kulturinstitutioner ska-
ber både frustration og kreativitet. Mange
nye alternativer blomstrer under de nye
11 "Fritidsaktiviteter
under coronanedluk-
ningen - Danskernes
kreative, kulturelle og
religiøse fritidsaktiviteter
før og under nedluk-
ningen", Videncenter
for Folkeoplysning, juni
2020.
https://tinyurl.com/
yc2e7zkn
12 "Digital kultur i en
corona-tid", Udarbejdet
af Seismonaut for
Region Midtjylland, april
2020.
https://tinyurl.com/
ybvskskm
https://tinyurl.com/ychqhhsbhttps://tinyurl.com/ychqhhsbhttps://tinyurl.com/y6v3zo68 https://tinyurl.com/y6v3zo68 https://tinyurl.com/yd9r4lpthttps://tinyurl.com/yd9r4lpthttps://tinyurl.com/y93qmtdqhttps://tinyurl.com/y93qmtdqhttps://tinyurl.com/yc2e7zkn https://tinyurl.com/yc2e7zkn https://tinyurl.com/ybvskskmhttps://tinyurl.com/ybvskskm
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering10 11
omstændigheder, og analysen peger
bl.a. på, at de nye innovative tilgange, som
coronasituationen har nødvendiggjort, i
høj grad vil overleve krisen og være med til
at danne grundlag for fremtidens udvikling
i kulturlivet. Rapporten viser således ikke
blot, at de publikumsbaserede aktører lyn-
hurtigt har omstillet sig til den nye situation,
men også at behovet for adspredelse i
befolkningen er stort.
Flemming Knudsen, som er næstfor-
mand for Udvalget for Regional Udvikling,
har i forbindelse med udgivelsen af rap-
porten udtalt: “Vi står i en situation, hvor
følelsen af fællesskab og kulturel adspre-
delse er noget af det mest attraktive, man
kan forestille sig. Derfor er det en fornøjel-
se at følge, hvordan store dele af kulturlivet
med kreativitet og nytænkning hurtigt har
formået at omstille sig og har et stort ønske
om at være med til at løfte i flok i denne
krisetid. Også selv om der på den økono-
miske side er tale om en krise, som i høj
grad rammer netop kulturen.” 13
Der er ingen tvivl om at COVID-19 har sto-
re negative konsekvenser, men vi må ikke
være blinde for, at den også kan have af-
ledte positive konsekvenser, som vi kan
lære af som samfund bredt set, i de enkel-
te sektorer og som individer.
.
Vi taler meget om, hvilken rolle idrætten og
kulturen spiller – og potentielt kan spille – i
vores samfund; som mødested, som fæl-
lesskab, som fysisk og mentalt åndehul og
som støttepunkt. Det gælder både for fol-
kesundheden, som motivation, som inspi-
ration – og som generel dannelse til at me-
stre livet. Helt overordnet er kulturen vigtig,
fordi den udvikler evner og anlæg, der
hjælper os med at tage vare på os selv
og det fællesskab, vi er en del af. I 2019 ud-
kom ligeledes en stor rapport baseret på
over 3000 undersøgelser, der dykker ned i
kunstens rolle i forhold til individets velvære
og sundhed15. Idrætten er vigtig, fordi krop
og bevægelse er central for udviklingen af
identitet og fællesskab, og fordi motion er
en vigtig del af personlig sundhed.
Gennem de senere år er der ligeledes
akkumuleret betydelig viden om det evi-
densbaserede grundlag for fysisk træning
som behandling ved en lang række syg-
domme som f.eks. angst, depression og
stress14. Selvom kulturminister Joy Mogen-
sen af mange er blevet beskyldt for ikke at
have nok fokus på vigtigheden af sport og
kultur i vores samfund under coronakrisen,
udtalte hun i forbindelse med genåbnin-
gens fase 3 og åbningen af indendørs
træningsfaciliteter16: ”Regeringen har navi-
geret ud fra et forsigtighedsprincip, men
der er også andet sundhed, vi skal have
fokus på. Folkesundheden handler ligele-
des om at komme ud og røre sig og føle
det fællesskab, der er forbundet med det.”
Måske har vi i disse tider et særligt vin-
due til at blive klogere på de sammen-
hænge, der er mellem brede samfund-
stendenser og individets ageren.
COVID-19-krisen kan fungere som et pris-
me til at lære os noget om samspillet mel-
lem kollektivet og den enkelte.
Der gøres mange antagelser om, at et
skift i rutiner og dagligdag er hårdt for
mange grupper, som har bundet store
dele af deres identitet op på kultur og
idrætsliv. Men krisen er også en mulighed
for at undersøge, om antagelserne holder
stik ved at skabe et mulighedsrum for at
italesætte mulige fremtider.
Dette kræver en nysgerrighed på sam-
spillet mellem den individuelle trivsel med
normer og bevægelser i samfundet. Det
skal vi huske at lære noget af – så vi også
bliver klogere på, hvad vi kan gøre ander-
ledes fremover.
Der tegner sig generelt et meget blan-
det billede af, hvordan COVID-19 påvirker
vores tilgang til kulturen og idrætten – ikke
bare som individer, men også hvordan det
påvirker forskellige grupperinger i samfun-
det. Det er i grunden ikke så mærkeligt. Der
findes mange typer idræts- og kulturtil-
bud, som er af forskellig karakter – og vi
håndterer krisen meget forskelligt som indi-
vider. Hvordan COVID-19 præcis påvirker
os, er derfor (naturligvis) meget afhængigt
af individet, aktiviteten og den kontekstuel-
le situation.
Der lader til at være nogle mekanismer i
spil under coronakrisen, som vi kan komme
til at overse. Det er mekanismer, der kan
trække i en positiv retning, og som både
de danske kulturtilbud og idrætstilbud kan
tage ved lære af i løbet af genåbningen.
På sigt kan disse mekanismer også lære
os om den fremtid, vi på længere sigt går i
møde. Det er mekanismer, som vi blandt
andet kan se i nogle af de megatrends,
som vi arbejder med hos Instituttet for
Fremtidsforskning.
Helt tydeligt er det at COVID-19 ikke kun
er en krise i normal forstand. Den laver
også grundlæggende om på, hvordan
vores liv, hverdag og samfund ser ud og
leves i alle samfundets aspekter. Konse-
kvenserne er i teorien grænseløse, men
det er mulighederne også. I skrivende
stund, efter to måneders nedlukning, er vi
allerede fælles på andre måder end vi har
oplevet før.
Det store spørgsmål er, hvordan vi kom-
mer ud af nedlukningen og videre ind i en
ny normal og samtidig bevarer og styrker
det sammenhold, der bærer os igennem
krisen.
Et prisme til kulturen og idrættens rolle i fremtiden
KULTUREN ER VIGTIG, FORDI DEN UDVIKLER EVNER OG ANLÆG, SÅ
VI KAN TAGE VARE PÅ OS SELV OG DET FÆLLESSKAB, VI ER EN DEL
AF. IDRÆTTEN ER VIGTIG, FORDI KROP OG BEVÆGELSE ER CEN-
TRAL FOR UDVIKLINGEN AF IDENTITET OG FÆLLESSKAB.
13 " Ny rapport: Coro-
na-krisen gør kulturen
digitall"
https://tinyurl.com/
y8x73qf5
14 "Fysisk træning som
behandling – 31 lidelser
og risikotilstande", Sund-
hedsstyrelsen 2018.
https://tinyurl.com/
y6w2lqnz
15 "What is the evidence
on the role of the arts
in improving health and
well-being? A scoping
review (2019)", World He-
alth Organization 2019.
https://tinyurl.com/
ybhflqx6
16 "Aftale på plads:
Fitnesscentre, svømme-
haller og legelande kan
åbne på mandag", DR,
6. juni 2020.
https://tinyurl.com/
ydh9k2gj
https://tinyurl.com/y8x73qf5https://tinyurl.com/y8x73qf5https://tinyurl.com/y6w2lqnz https://tinyurl.com/y6w2lqnz https://tinyurl.com/ybhflqx6 https://tinyurl.com/ybhflqx6 https://tinyurl.com/ydh9k2gjhttps://tinyurl.com/ydh9k2gj
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering12 13
Historisk set har pandemier altid sat ekstra
acceleration på udviklingen og ændret
den verden, vi lever i. Hos Instituttet for
Fremtidsforskning arbejder vi bredt med
mulige scenarier efter pandemien, og en
del af vores arbejde har været at kigge
på den overordnede samfundsudvikling
efter COVID-19. Inden vi dykker ned i kultur-
og idrætslivet, er det derfor gavnligt at se
på, hvorledes vi globalt ser en række muli-
ge scenarier udspille sig for pandemiens
udvikling. Scenarierne tager udgangs-
punkt i de kritiske usikkerheder mht. udvik-
lingen af en tilgængelig vaccine og hvor-
vidt vi formår at have en effektiv strategi for
social distancering.
Følgende er et uddrag fra en større rap-
port17 om COVID-19-pandemiens udvikling
udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning,
hvor vi skitserer scenarier som følge af en
V-, W-, U- eller L-formet udvikling af pan-
demien.
S C E N A R I E V
“Business as usual”
Den første globale bølge af COVID-19 bli-
ver også den sidste, og den effektive ind-
sats mod pandemien har bragt den under
kontrol de fleste steder mod slutningen af
2020. En velkoordineret international ind-
sats for at udvikle en vaccine giver hurtigt
pote med offentlig adgang til vaccinen ef-
ter bare 12 måneder. Vaccinerne viser sig
effektive og giver varig immunitet. Tiltag
med social afstand bliver gradvist løftet.
Verden har fået en forskrækkelse, og der
er opstået en klar forståelse af, at den
eneste måde at håndtere sådan en ud-
fordring på, er ved at holde sammen som
individer og som samfund.
ØkonomienØkonomien
Den økonomiske nedtur, der truede den
globale økonomi, viser sig at være lige så
kortlivet, som man kunne håbe på. Den
lave vækst i 2. kvartal 2020 rammer hårdt i
de fleste regioner, men mod slutningen af
2020 bliver de stramme bånd løsnet, og
krisens dybde mildnes af hjælpepakker af
historiske dimensioner i de fleste økonomi-
er. Selvom forbrugertilliden forbliver under
niveauet før corona, kan man spore en vis
forbedring og forsigtig optimisme i tallene.
Samfundet Samfundet
Den vestlige verden oplever optimisme, og
ungdomsgenerationen vender hurtigt til-
bage til ønsket om øjeblikkelig tilfredsstillel-
se ligesom før coronatiden. Tålmodighe-
den og tolerancen, som blev udvist under
karantænen, fordamper hurtigt. Folks
sindstilstand er karakteriseret ved “vi
vandt!”. Coronakrisen har udmøntet sig
som et gigantisk socialt eksperiment. Den
har givet brændstof til udviklingen af tek-
nologiske samarbejdsværktøjer inden for
undervisning og til mere smidige og fleksi-
ble arbejdsformer, der har opnået accept
som gyldige alternativer til tidligere rutiner.
S C E N A R I E W
Modløshed og drive-in koncerter
Udviklingen af en vaccine viser sig at være
mere kompliceret og langtrukken end de
mest optimistiske estimater og giver først
pote sidst i 2021. De langvarige tiltag for at
skabe social afstand betyder at befolknin-
gen bliver urolig. Borgerne følger ikke re-
geringernes retningslinjer, og derfor op-
står sekundære bølger af coronavirus
lokalt i løbet af vinteren 2020/21. Udsigten til
endnu en omgang smerteligt utilstrækkeli-
ge begrænsningsstrategier og den føl-
gende økonomiske nedtur påvirker syner-
gien i sundhedssystemerne.
Hvordan udvikler COVID-19-pandemien sig?
V"Business as
usual”
UEt spirende
håb
LNår intet
virker
WModløshed
og drive-in koncerter
EF
FE
KT
IVE
FF
EK
TIV
soc
ial d
ista
nc
erin
gss
tra
teg
iso
cia
l dis
tan
ce
ring
sstr
ate
gi
INE
FF
EK
TIV
INE
FF
EK
TIV
soc
ial d
istan
ce
ring
sstrate
gi
soc
ial d
istan
ce
ring
sstrate
gi
E F T E R 2 Å RE F T E R 2 Å R
Tilgængelighed af effektiv vaccineTilgængelighed af effektiv vaccine
V i l v i u d v i k l e e n V i l v i u d v i k l e e n
v a c c i n e , d e r e r v a c c i n e , d e r e r
t i l g æ n g e l i g f o r t i l g æ n g e l i g f o r
o f f e n t l i g h e d e n f ø r o f f e n t l i g h e d e n f ø r
e l l e r e f t e r 2 å r ?e l l e r e f t e r 2 å r ?
V i l s o c i a l e V i l s o c i a l e
d i s t a n c e r i n g s -d i s t a n c e r i n g s -
s t r a t e g i e r v æ r e s t r a t e g i e r v æ r e
e f f e k t i v e e l l e r e f f e k t i v e e l l e r
i n e f f e k t i v e ?i n e f f e k t i v e ?
F Ø R 2 Å RF Ø R 2 Å R
Tilgængelighed af effektiv vaccine Tilgængelighed af effektiv vaccine
17 Den fulde rapport
"Pandemics: Existential
Risks and Enablers of
Change" kan downloa-
des gratis på iff.dk.
https://tinyurl.com/
y9qlhcfs
https://tinyurl.com/y9qlhcfs https://tinyurl.com/y9qlhcfs
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering14 15
ØkonomienØkonomien
Lavkonjunkturen i den første halvdel af
2020 bliver fulgt af noget optimisme i efter-
året, men vender igen i første halvdel af
2021, da virussen kom igen. I USA løber
coronaen løbsk og efterlader økonomien i
dyb krise i midten af 2021. Plyndring og so-
cial uro spreder sig og er ikke ualmindeligt
i større amerikanske byer i takt med at ar-
bejdsløsheden når 20 %. I Europa genop-
står PIGS-problemet, da de pågældende
lande (Portugal, Italien, Grækenland og
Spanien) ikke alene stadig er presset af
den sidste finanskrise, men også er stærkt
afhængige af turisme, som nu er fravæ-
rende. Industri 4.0 bliver i mange brancher
løsningen, og det accelererer automatise-
ringsbølgen.
SamfundetSamfundet
Udsigten til at skulle starte forfra demotive-
rer folk og skaber en følelsesmæssig til-
stand af vantro. Manglen på tilstrækkelig
virusbegrænsning polariserer folk mellem
at være stærke tilhængere af – eller tviv-
lere på – den gavnlige effekt af social af-
stand. Hjemmeskoling og lokalsamfund
rejser sig hurtigere og fungerer tidligere
end under den første karantænetilstand.
Sociale forbindelser er vigtige og næres i
små sociale kredse som en vital nødven-
dighed. Religionerne oplever ny interesse i
takt med at folk søger et følelsesmæssigt
ståsted. Gamle drive-in-biografer bliver
brugt til koncerter, filmvisninger, teaterstyk-
ker, foredrag og selv religiøse samlinger.
Madlavning derhjemme og lange ture i
naturen bliver anvist som medicin for vel-
være og som redskaber til at begrænse
den vækst i selvmord, man har set under
krisen.
S C E N A R I E U
Et spirende håb
De første tiltag til at skabe en vaccine op-
lever komplikationer under udvikling og
testning, og de første vacciner har be-
grænset effektivitet. Det betyder, at nye
udbrud (med succes) håndteres via fort-
satte tiltag om social afstand, strammere
indrejsekontrol og tvungen karantæne ef-
ter udlandsrejser. Den langstrakte krise og
den delvise nødtilstand anstrenger dog
samarbejdet mellem virksomheder, rege-
ringer og internationale institutioner. Institu-
tionel inerti sinker udmøntningen af poten-
tielle løsninger. Effektive vacciner bliver
sendt ud i midten af 2023 efter svære for-
sinkelser, og der er nu et udbredt håb om,
at coronavirussen kan overvindes inden
for kort tid.
ØkonomienØkonomien
COVID-19-krisen har været et hårdt slag
mod verdensøkonomien. Konsekvenserne
har været svære med lavkonjunktur og
manglende vækst i USA og Europa hele
vejen gennem 2023. Flere EU-medlems-
lande lider under stærkt trængt økonomi
og manglende likviditet. Forbrugertilliden
har været historisk lav, og det afspejler sig
i privatforbruget.
Samfundet Samfundet
Trods øget tilpasningsevne længes de fle-
ste mennesker til “dengang før corona”.
Coronakrisen er blevet en humanitær kri-
se, og liberal-kapitalistiske værdier har
måttet vige for humanitære værdier. Den
langvarige coronahverdag dræner og
udmatter folk emotionelt. En voksende an-
del af folk, der anses som ‘sårbare’, såvel
som virksomhedsejere og en bred gruppe
ledere fra både den offentlige og private
sektor, lider af en ny mental lidelse: Post-
traumatisk Coronalidelse – følelsen af ikke
at kunne håndtere konsekvenser af isolati-
on, tab af forretning og langvarig krise-
håndtering. Efterhånden som stater og
nationer går bankerot, spiller lokalsamfun-
dene en større rolle og agerer uafhæn-
gigt af nationalstaterne. De bruger sociale
medier til at styrke en identitetsfølelse, som
kan udfylde tomrummet og skabe en bor-
gerdrevet markedsplads for deling af go-
der og tjenester. Ungdomsgenerationen
bliver omtalt som ‘den sårede ungdom’,
da de unge ser deres fremtidsmuligheder
og det samfund, de skal overtage, smuld-
re foran deres øjne. Samtidig giver den
øgede solidaritetsfølelse, den pludselige
immaterialisering og lavkonjunkturens
gavnlige klimaeffekter en vis plads til opti-
misme om, at man kan skabe en bedre
fremtid.
S C E N A R I E L
Når intet virker
Udviklingen af en vaccine viser sig at være
op ad bakke, da flere afarter af virussen
dukker op. Offentlig adgang til vaccination
bliver begrænset af pris, særinteresser og
handelskonflikter. Streng social afstand bli-
ver fortsat beordret, men den viser sig
ineffektiv på grund af et kludetæppe af
nedlukning og regler, uro blandt borgerne
og manglende tiltro til offentlige institutio-
ner.
ØkonomienØkonomien
Verdensøkonomien lider under det, der
bedst kan beskrives som ‘den større de-
pression’, der matcher ‘den store depres-
sion’ i omfang og overgår den i global ud-
strækning. Stater og brancher går
bankerot, både i EU og USA. Arbejdsløshe-
den topper ved 20-30 %. Lønmodtager-
nes ofte manglende evne til at betale af
på boliglån har ført til sammenbrud i bolig-
markedet. I de hårdest ramte lande er der
begrænsninger på hævning af kontanter
og restriktioner på internationale penge-
overførsler. EU er i kaos, og euroen bliver
devalueret.
SamfundetSamfundet
Den vestlige verden er i en følelsesmæs-
sig tilstand af vantro, og ‘negativ fremtids-
tro’ er blevet normen. Den forfejlede af-
grænsning af virussen og manglen på en
vaccine skaber folkelige protester, og de
nationale institutionelle kompetencer er
små. Vores adfærd mht. social afstand er
inkonsistente og i bedste fald sporadiske.
Lokalsamfundene har mistet deres tillid til
staten og prøver hver for sig at håndtere
finanskrisen. Ungdomsgenerationen er pi-
onerer, drevet af et fælles mål i livet. Ga-
ming og gambling er blevet et bredt ac-
cepteret middel til at opleve glædelig
virkelighedsflugt, positiv forløsning og virtu-
el spænding. Mens de ældre – Silver Sni-
pers – spiller på grund af ensomhed, gør
resten af befolkningen det simpelthen, for-
di de keder sig.
Hjemmeskoling er blevet normen. De æl-
dre har opnået ny respekt og påskønnel-
se og udøver gammeldags samfundssko-
leundervisning. Et liv i konstant fare for
smitte har skabt en national tilstand af pa-
ranoia. Kriminaliteten vokser, og mas-
seskyderier foretaget af mentalt ustabile
mennesker gør ligeså. Som en konsekvens
heraf er beskyttede lokalsamfund i vækst
verden over, og der er en massiv polarise-
ring i samfundet.
.
Mulige fremtider Alt ud over det nuværende øjeblik
NU TID
MULIGEFremtider, der måske
sker
WILDCARDSMulige, men ikke
sandsynlige
SCENARIER
SANDSYNLIGEFremtider, der højst
sandsynligt vil ske
FORETRUKKENDen ønskede fremtid
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering18
De beslutninger, som tages i dag, er rodfæstet i antagel-
ser om, hvordan fremtiden vil se ud. Ved at udfordre an-
tagelserne styrkes beslutningsgrundlaget, da mulighe-
der og forudsætninger blotlægges.
Fremtidsforskning som disciplin handler ikke om at for-
udse fremtiden, da dette naturligvis er umuligt. Det hand-
ler derimod om at give de bedst kvalificerede bud på
mulige fremtider og scenarier med udgangspunkt i om-
fattende indsigtsbaseret, tværdisciplinær og eksplorativ
forskning samt metodisk forståelse af udviklingstenden-
ser. Kort sagt handler det om anvendelsesorienteret pro-
jektarbejde, der bygger på et 360 graders blik på fremti-
den.
Udfordringerne med COVID-19 har fostret en endnu hø-
jere grad af usikkerhed for fremtiden, som ikke er et ideelt
grundlag at træffe beslutninger på. Derfor er det vigtige-
re end nogensinde før at oplyse med fokus på fremtiden,
således at både organisationer, individer og befolknin-
gen kan inspireres og klædes bedst muligt på til at gå
den mulige fremtid i møde. Scenarier er designet og ud-
viklet til at give et kvalificeret bud på, hvordan fremtiden
kan udvikle sig. Formålet med scenarier er at være på
forkant med fremtidige muligheder og udfordringer, så
de kan håndteres i tide.
Scenarierne, der præsenteres i denne rapport, er de-
signet til at udfordre vores antagelser om fremtiden og
giver et grundlag for at teste forskellige strategier. Sce-
narierne kan således hjælpe med at:
• Skabe et fælles billede af mulige fremtider
på tværs af idræts- og kulturlivet
• Sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende
antagelser
• Kommunikere komplekse – nogle gange
paradoksale – betingelser og muligheder
• Undersøge strategiske muligheder
• Teste og udfordre strategier
• Inspirere til nye tiltag og tilbud
Det er vigtigt at understrege, at instituttet ikke har en
'foretrukken fremtid', men vi mener, at man skal være op-
lyst om og forberedt på de forskellige mulige fremtider,
der til enhver tid er i vente. Det er ligeledes vigtigt at på-
pege, at de nedenfor beskrevne scenarier ikke dækker
over alle mulige fremtider, men i stedet illustrerer bredden
af mulighedsrummet for, hvordan fremtiden kan udspille
sig ved at skitsere fire meget forskellige veje, som udvik-
lingen kan tage.
Scenarierne skal ses som små fortællinger og narrati-
ver, der kan bruges til skabe debat. De skal være med til
at sikre, at strategierne tager udgangspunkt i de mulige
fremtider, vi går i møde – og ikke kun har fokus på én
fremtid. Scenarierne er formet af både ydre omstændig-
heder – hvordan COVID-19-pandemien udvikler sig – og
indre omstændigheder – hvordan vi som individer og
samfund reagerer på de ydre omstændigheder. Det sid-
ste betyder, at det vi gør i dag, har stor betydning for,
hvordan fremtiden udspiller sig. Vi behøver ikke blot læne
os passivt tilbage og afvente udviklingen – vi kan aktivt
være med til at forme den gennem vores fælles beslut-
ninger og handlinger.
For at kunne gisne om fremtiden er det vigtigt at tage
udgangspunkt i den viden, vi har fået både historisk set
og i nutiden, via en omverdensanalyse. I den henseende
kan megatrends hjælpe os på vej. Hos Instituttet for
Fremtidsforskning har vi udarbejdet et megatrendkata-
log bestående af 14 gennemgående megatrends (se
appendix). Megatrends er strømninger, der allerede
forekommer og påvirker alle aspekter i samfundet fra
økonomi til privatliv, og de er derfor meget sikre. De re-
præsenterer vores formodede viden om den sandsynli-
ge fremtid og har tre karakteristika: De har en tidshorisont
på mindst 10-15 år, et bredt omfang og stor effekt.
Megatrends bliver i denne rapport anvendt til identifi-
kation og forståelse af de trends, temaer og dynamikker,
der præger fremtiden for, hvordan idræts- og kulturlivet
påvirker danskernes mentale tilstand. Dette danner sam-
men med mere tidsspecifik research fra COVID-19-perio-
den grundlaget for de fire scenarier, vi har udarbejdet.
Scenarierne er baseret på nogle usikkerheder, som har
stor påvirkning på, hvordan fremtiden former sig.
Hvad erfremtidsforskning?
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 21
Instituttet for Fremtidsforskning
arbejder ud fra et katalog med
14 megatrends (se appendix). I
kølvandet af COVID-19 oplever
vi en markant acceleration i
udviklingen af en række
megatrends, som har betyd-
ning for konsekvenserne af den
sociale distancering i kultur- og
idrætslivet.
6 udvalgte megatrends
Acceleration & kompleksitet
• Vil accelerationen inden for bl.a. digitalisering og et ændret arbejdsliv som følge
af COVID-19 skabe et nyt økosystem for kultur- og idrætslivet? Eller vil folk vende
fokus tilbage på det traditionelle og det, de allerede kender?
• Vil en konstant ændring i vores hverdag med nye faser og retningslinjer i løbet af
COVID-19 skabe en kompleksitet, som kan få negativ effekt på vores mentale
sundhed?
• Vil COVID-19 accelerere nogle allerede eksisterende tendenser, f.eks. skabe en
hurtigere overgang til kontaktfri brugerflader og mere udbredt brug af virtuelle
sociale løsninger, end det ellers ville have været tilfældet?
Denne megatrend er i sin essens en af de største konsekvenser af COVID-19, idet vi i
den grad har oplevet en acceleration og kompleksitet i udviklingen globalt set, som
ikke er set før. Generelt handler denne megatrend om, at vi med en højere grad af
innovation, den 4. industrielle revolution og de tilhørende kortere produktionstider, op-
lever en kortere levetid for virksomheder og en højere udskiftning generelt i samfun-
det. Det er en udvikling, som kommer til at påvirke såvel kultur- som idrætslivet i Dan-
mark, da vi bliver nødt til at følge med udviklingen for ikke at blive overhalet indenom.
1. Teknologisk udvikling • Hvordan vil den teknologiske udvikling påvirke fysiske events og forsamlinger
fremover, og hvor meget kommer de nye digitale initiativer til at forblive en del af
vores kultur- og idrætstilbud?
• Hvilke positive og negative effekter kan digitaliseringen have på kultur- og
idrætslivets rolle hos individet?
• Kan den teknologiske udvikling blive et redskab til at sikre folkesundheden –
både fysisk og mentalt?
Den teknologiske udvikling har taget et stort hop under COVID-19, der har vist sig at
være en katalysator for en lang række digitale løsninger, som er blevet hvermands-
eje. Live-streaming, ‘home-made’ video og virtuel co-viewing er nye tendenser inden
for både kulturens og sportens verden. Vi samles over Zoom og træner, ser film sam-
men på Netflix Party, og tjenester som Discord, Twitch og de nye Virtual Reality-tjene-
ster bliver de nye mødesteder. Den teknologiske udvikling muliggør i det hele taget en
masse low-touch-initiativer, som har høj efterspørgsel i en pandemitilstand, hvor be-
røring er det nye no-go. Lange køer til forlystelser og events synes at være en saga
blot, nu hvor digital registrering er blevet det nye must, og det er kun et spørgsmål om
tid, før ansigtsgenkendelse bliver en endnu større del af vores hverdag. En udvikling,
som i den grad lægger op til en påkrævet dataetisk debat om civilsamfundets
grundvikår i Danmark.
2.
Individualisering
• Vil COVID-19 accelerere fokus på individualiserede produkter og services?
• Formår det danske kultur- og idrætsliv at skabe skræddersyede løsninger, som
lever op til det behov og de interesser, som deres brugere og publikum efter-
spørger?
• Hvor meget vil data og kunstig intelligens betyde i fremtiden for de personalise-
rede tilbud i kultur- og idrætslivet?
• Vil vi i højere grad engagere os i kultur- og idrætsaktiviteter hver for sig end i
fællesskab?
• Vil vi blive mere egocentriske, eller vil vores følelse af fællesskab og samfunds-
sind stige?
Der er en stigende efterspørgsel på personaliserede produkter og services. Vi går
en fremtid i møde med flydende forbrugsmønstre, en horisontalisering af konkurrence
og skiftende forbrugerbehov. En anden klar tendens er, at forbrugerne i stigende
grad søger produkter og ydelser, der kan forbedre dem selv eller verden omkring
dem. Forbrugerne vil have et ’Better me’ eller ’Better world’ – uden at gå på kompro-
mis med bekvemmelighed. Hos Instituttet for Fremtidsforskning arbejder vi med et be-
greb om den flydende forbruger – en ‘liquid consumer’, som i højere grad end nogen-
sinde før selv konstruerer midlertidige, kontekstafhængige identiteter. Det vil få
indflydelse på, hvad og hvordan vi forbruger.
En anden udvikling inden for individualiseringen er de nye ’syntetiske’ tjenester. De
fleste har set en deep fake-video, men det er kun toppen af isbjerget. Vi ser en gry-
ende udvikling inden for virtuelle popstjerner, personlige trænere og andre formidle-
re i mediebilledet, som alle er syntetiske. Deres ansigter er matchet med dig, så de
tiltaler dig mest og taler med en stemme og et toneleje, som passer til dit humør, som
de gennem ansigts- og stemmegenkendelse kan identificere i realtid. Det er 100 %
skræddersyet – og det kommer uden tvivl til at ændre mange aspekter i både
idræts- og kulturlivet på den lange bane.
3. Fokus på sundhed• Vil det øgede fokus på sundhed i forlængelse af pandemien skabe en øget
forståelse for kultur og motion som en vigtig faktor for den mentale sundhed?
• Vil indsamling, deling og anvendelse af sundhedsdata være med til at øge fol-
kesundheden?
Vi oplever generelt en global bevægelse hen imod en forbedring af sundhed og
trivsel på tværs af det offentlige, private, og professionelle liv. Dette fokus er i den
grad blevet accelereret i forlængelse af pandemien, hvor både den fysiske og den
mentale sundhed har fået fornyet fokus. Instituttet for Fremtidsforskning har de sene-
ste år arbejdet fokuseret med et projekt om behovet for et grundlæggende skift fra
sygepleje til forebyggende sundhed for at skabe et effektivt og fremtidssikret sund-
hedsvæsen. Og coronanedlukningen har på ingen måde udelukkende haft negative
konsekvenser.
Download den fulde rapport "Nordic Health 2030" gratis på iff.dk.
https://tinyurl.com/yajpk36d
4.
https://tinyurl.com/yajpk36d
Polarisering
• Vil vi opleve en øget polarisering i det danske samfund, hvor store dele af be-
folkningen ikke formår at navigere i den ‘nye normal’?
• En økonomisk nedtur som følge af krisen kan forværre uligheden og regionalise-
ringen – hvad kommer det til at betyde for politisk stabilitet, tillid og samarbejde
på tværs?
• Hvordan kan idræts- og kulturlivet være med til at modarbejde en øget polari-
sering?
Der er en stigende afstand mellem ekstremerne i samfundet, og det er blevet endnu
mere synligt i lyset af COVID-19. Mellemklassen og de veluddannede har nemmere
ved at navigere i den sociale distancering, og de unge har nemmere ved at integre-
re digitale løsninger som et alternativ til de traditionelle tilbud. I USA er skellet mellem
sort og hvid blevet endnu tydeligere, og det har resulteret i gadekampe og strenge
restriktioner fra den amerikanske regering.
5. Netværkssamfund• Vil tiden brugt i karantæne og isolation få folk til at indse værdien af menneskelig
interaktion, og vil det påvirke vores forbrug og vaner?
Vi ser en generel udvikling, hvor modus operandi er drevet af netværk, der former de
sociale interaktioner og organisatoriske strukturer. I forbindelse med nedlukningen
har det sat fokus på, hvordan disse strukturer kan vedligeholdes uden fysisk kontakt.
6.
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering26 27
Organisationer som Idrættens Analyse-
institut, Dansk Idrætsforbund, Institut for
Folkesundhedsvidenskab og en lang
række andre danske institutter og inte-
resseorganisationer har allerede vist, at
der er store implikationer i kølvandet på
krisen; ikke bare for folk generelt, men
også i forbindelse med ændringerne i
idræts- og kulturlivet. Der er ingen tvivl om,
at tidens massive usikkerheder udfordrer
folks mentale sundhed, men hvordan kan
vi forvente at det vil udvikle sig de kom-
mende år? Det vil vi nu zoome ind på.
De følgende fire scenarier handler om at
italesætte mulige fremtider, som aktører
inden for kultur- og idrætslivet skal kunne
navigere i. Det sker med udgangspunkt i
centrale usikkerheder, som vi bruger til at
strukturere arbejdet. Scenarier definerer
felternes handlingsrum og skaber funda-
mentet for strategiudvikling for mulige
fremtider. Det har også været os pålig-
gende at udarbejde vores scenarier, så
de bliver meningsfulde og tilbyder alterna-
tive indsigter til dem, som er mest omdisku-
terede. For at gøre dette, har vi valgt at
sætte fokus på, hvorledes folk mentalt
håndterer den nye situation. Vi tilgår emnet
ud fra en række antagelser, der er kreeret
på baggrund af vores samlede arbejde
på Instituttet for Fremtidsforskning (se også
s. 18 om fremtidsforskningens metoder).
Normalt arbejder Instituttet for Fremtids-
forskning med perspektiver på 10-15 år,
men COVID-19 har gjort den nære fremtid
langt mere usikker – mange snakker lige-
frem om, at vi er vidner til usikkerheder på
steroider. Vi har i nærværende rapport
valgt at holde fremtidsperspektivet til de
næste 2-3 år.
For at forenkle vores betragtninger, ta-
ger vores scenarier afsæt i to centrale
spørgsmål, nemlig hvorvidt vi vil opleve en
høj grad af social distancering, hvor vi bli-
ver afskåret fra store dele af kultur- og
idrætslivet, eller en lav grad af social di-
stancering, hvor der hurtigt bliver adgang
til kultur- og idrætslivet igen. Det andet
centrale spørgsmål på scenarieaksen er,
hvorvidt vi vil opleve en fragmenteret til-
gang, hvor folk selv skaber deres egne
alternativer, eller en fælles tilgang, hvor
kultur og idræt bliver prioriteret både poli-
tisk og i samfundet generelt med en struk-
tureret helhedstilgang.
Disse to akser udformer en matrix af fire
mulige scenarier, som ses i illustrationen på
højre side. Alle fire scenarier er som ud-
gangspunkt lige plausible. De er bygget
ud fra et neutralt og eksplorativt udgangs-
punkt uden en 'foretrukken fremtid', da vi
mener, at man skal være oplyst om og for-
beredt på de forskellige fremtider, der til
enhver tid er i vente.
Du kan læse en række konkrete anbefa-
linger til, hvad vi mener bør undersøges
nærmere, på s. 36-39.
Fire fremtidsscenarier: De mentale konsekvenser af social distancering i kultur- og idrætslivet
AHver aktør hver for sig
DAnarkisme vinder
bredt fodfæste
BFremtiden er et fælles nybrud
CDen gamle
gænge
FR
AG
ME
NT
ER
ET
FR
AG
ME
NT
ER
ET
tilg
an
g t
il lø
snin
ge
rtil
ga
ng
til
løsn
ing
er
FÆ
LL
ES
FÆ
LL
ES
tilga
ng
til løsn
ing
er
tilga
ng
til løsn
ing
er
H Ø J R E G U L E R I N GH Ø J R E G U L E R I N G
af social distanceringaf social distancering
V i l d e r v æ r e e n V i l d e r v æ r e e n
l a v e l l e r h ø j g r a d l a v e l l e r h ø j g r a d
a f s o c i a l a f s o c i a l
d i s t a n c e r i n g ?d i s t a n c e r i n g ?
V i l d e r v æ r e e n V i l d e r v æ r e e n
f r a g m e n t e r e t f r a g m e n t e r e t
t i l g a n g e l l e r e n t i l g a n g e l l e r e n
f æ l l e s t i l g a n g t i l f æ l l e s t i l g a n g t i l
l ø s n i n g e r ?l ø s n i n g e r ?
I N G E N R E G U L E R I N GI N G E N R E G U L E R I N G
af social distanceringaf social distancering
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering28 29
S C E N A R I E A
Hver aktør hver for sig
Ingen regulering af social distancering og
en fragmenteret tilgang til løsninger.
Vi er tilbage, til hvor vi startede. Eller
det er i hvert fald det, som mange konsta-
terer på de sociale medier. Det er ikke
længere nødvendigt at holde afstand, da
vi har formået at holde virussen i et jern-
greb i Danmark. Men hvad skete der
med den store revolution, der skulle
komme i kølvandet på COVID-19? Den
’nye normal’, hvor vi så en ændret verden
med nye værdier? Efter de første hjælpe-
pakker, som regeringen har uddelt, er det
sparsomt med hjælp til kulturen og idræt-
ten, som fortsat lider efter et hårdt 2020.
Det er blevet en hver-aktør-hver-for-sig-
tilstand, hvor alle står på egne ben.
Kortsigtede hensyn og lokale udfor-
dringer præger dette scenarie. Kulturen
og idrætslivet fylder stadig meget lidt i
samfundsdebatten, og den generelle
holdning hos både befolkningen og rege-
ringen er, at der er vigtigere ting at se til
end at tage vare på kulturen og idrætten,
som jo har fået lov til at vende tilbage til
(stort set) normalen, eftersom vi ikke læn-
gere behøver holde fysisk afstand. Fokus
fra beslutningstagerne er at få samfundet
tilbage på sporet. Så må vi ordne idrætsli-
vets, folkesundhedens og kulturkrisens ef-
tervirkninger senere.
Som samfund er promoveringen af både
den mentale og fysiske folkesundhed na-
turligt sat på pause. De danske idræts- og
kulturorganisationer støtter generelt op
om regeringens linje om at vise samfunds-
sind ved at klare sig alene, og kun fra den
professionelle del af sporten og de store
kulturinstitutioner stilles der spørgsmål ved
nedlukningens konsekvenser – og det er
kun med et økonomisk perspektiv for øje.
Kultur- og idrætslivet lukker sig om
sig selv. Hver især kæmper aktørerne for
egen overlevelse og egen vinding. Det er
slut med at stå skulder ved skulder for at
kæmpe om fælles samfundsvisioner. Det
gælder om at redde, hvad reddes kan lo-
kalt. Positionskampen handler at få ad-
gang til den smule støtte fra staten, der
stadig er til stede og som kan give hver
aktør en konkurrencemæssig fordel på
sigt.
Frygten for tidens mange usikkerheder i
idræts- og kulturlivet er stor. Hvordan
skal de enkelte danske aktører kunne
konkurrere med de globale, kommer-
cielle aktører? Et stort spørgsmål er, om
de gamle idrætsorganisationer skal rykke
ind på nye forretningsområder? Skal DGI
og DIF lave faciliteter, som inkluderer sund-
hedshuse, fysioterapiklinikker, psykolog-
konsultationer og sportsbutikker? Argu-
mentet er, at hvis ikke man ekspanderer
på nye områder, så er organisationerne
ikke længere bæredygtige.
Selvom hver aktør bliver bedt om at stå
hver for sig, forsøger regeringen at skabe
en række initiativer for at vise, at vi stadig
står sammen som samfund. Regeringen
bliver dog heftigt beskyldt for blot at føre
symbolpolitik. Regeringens tiltag inde-
bærer bl.a. at sætte afgiften op på sukker
og sodavand for at signalere, at man ger-
ne vil folkesundheden, og en række frem-
stående personligheder fra de danske
kultur- og idrætsorganisationer bliver slået
til Ridder af Dannebrog. Det er alt sammen
tiltag, som ikke koster særlig meget – og
reelt ikke har nogen særlig konkret indfly-
delse. Der breder sig generelt en forståel-
se blandt områdets aktører om, at den,
der lever stille, lever godt.
Imens kæmper ildsjæle for at sætte
fokus på vigtigheden af idræt og kul-
tur i forhold til de mentale konsekven-
ser, der er begyndt at dukke op, fordi så
mange lokale initiativer langsomt dør ud
uden støtte. På positivsiden gør bekymre-
de borgere en kæmpe indsats af egen
kraft. De arrangerer festivaler på private
grunde og i borgerhuse, organiserer spo-
radiske træningsfællesskaber og bygger
træningsfaciliteter i hjemmet. Antallet af
små nichefællesskaber stiger eksplosivt,
men der er en hage ved det. Middelklas-
sen har overskud (både mentalt og øko-
nomisk) til idræt og kultur, imens en række
svage og socialt udsatte grupper
langsomt glider væk fra idræts- og
kulturlivet – enten fordi det er blevet for
dyrt, eller fordi de simpelthen ikke kan
overskue det i den lidt kaotiske jungle af
tilbud. Det sidste er med en stor stigning af
overvægt, ensomhed, depression og
angst som følge.
I takt med at tiden går i dette scenarie, for-
søger man sig fra offentlig side ligeledes
med en lang række lappeløsninger. Det er
tydeligt, at det danske samfund er ble-
vet polariseret, men debatten om såvel
den fysiske og mentale folkesund samt
den kulturelle dannelse kommer ikke på
dagsordenen af den grund. Ude i periferi-
en venter Iværksætterdanmark på, at der
igen kommer gang i hjulene, så Danmark
igen kan sætte sig som foregangsland for
innovation på området.
I dette scenarie vælger man generelt at
behandle symptomer uden at søge
ned i de dybere årsager. Det er også
det scenarie, hvor aktørerne meget sent
(hvis overhovedet) indser, at folkesundhed
skal tænkes mere bredt, og at regningen
for ikke at have taget denne udfordring op
tidligere bliver langt større end italesat. Det
er et dansk samfund, som er voldsomt po-
lariseret, og hvor svage grupper i samfun-
det får det hårdt på grund af følgerne fra
første fase af corona – selvom vi i høj grad
er kommet ud af coronaens greb.
D E N M E N T A L E S U N D H E D
I S C E N A R I E A
Danmark kommer hurtigt igennem den
bratte nedlukning af samfundet, og det
fejres som en sejr af regeringen. Nedluk-
ningen af landet har haft en generel
mild effekt på folks mentale sund-
hedstilstand, om end krisen har resulte-
ret i en stigende polarisering i samfundet,
som har gjort, at det især er de udsatte i
samfundet, som er blevet ramt af
overvægt, ensomhed, depression og
angst, eftersom store demografiske be-
folkningsgrupper helt faldt ud af kultur- og
idrætslivet under krisen.
Til gengæld har nedlukningen af samfun-
det overraskende resulteret i langt færre
stresstilfælde hos de veluddannede
og middelklassen, som har formået at
bruge krisen til at få mere ro i hverdagen
via muligheden for at arbejde fleksibelt
med mere virtuelt samarbejde. Kultur- og
idrætslivets selvforståelse som samlende
faktor har fået et gevaldigt hak , men det
bliver dog hurtigt glemt i takt med det store
praktiske arbejde, som kommer efter gen-
åbningen.
AHver aktør hver for sig
BFremtiden
er et fælles nybrud
CDen gamle
gænge
DAnarkisme
vinder bredt fodfæste
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering30 31
S C E N A R I E B
Fremtiden er et fælles nybrud
Høj regulering af social distancering og en
fælles tilgang til løsninger.
Tilbage i den første bølge af COVID-19 var
der en optimistisk tro på, at vi havde fået
styr på virussen, men det viste sig des-
værre ikke at være tilfældet. Regeringen
har derfor lavet en række strenge regler
for social distancering, som har skabt nye
vilkår for såvel idræt- som kulturscenen.
Høj hygiejne og afstand er faste elemen-
ter, men der er også kommet et forstær-
ket fokus på, at folkesundheden skal
tages alvorligt. Det gælder både fysisk
og mentalt – og i alle afskygninger. Sam-
fundets vækst og udvikling er truet, for hvis
ikke vi som samfund investerer massivt i
idrætslivet som sundhedsplatform og kul-
tur som almen dannelse og inspiration til
den ’nye’ hverdag, vil samfundet bryde
sammen. Der er blevet gjort en stor indsats
for at samarbejde om at sikre, at coro-
nakrisen kun bliver et midlertidigt aktivitets-
dyk indenfor sport og kultur – og at det
derfor ikke ender med at blive en inaktivi-
tetskrise.
Vi har tændt det lange lys for at tage
bedre beslutninger i dag. For hvad gavn
har vi af, at en lille elite er fysisk og
mentalt dannende, hvis samfundet
som helhed er ved at falde fra hinan-
den? En helt ny samfundsforståelse er
dukket op og har radikalt ændret den
måde vi tænker idræt, kultur og folkesund-
hed. Dette betyder ikke, at man har smidt
vores historie og organisationer ud med
badevandet, men at man som samfund
fordomsfrit tillader sig at tænke progressivt
og ikke-normativt i koblingen mellem ci-
vilsamfund, individer og mentalt og fysisk
sundhed.
I dette scenarie ser vi folk bakke op om-
kring regeringens indsats for at få en sund
og dannet befolkning. Især de yngre ge-
nerationer stiller større krav til, at man
understøtter et aktivt samfund med en
masse kulturelle tilbud – både digitalt og
med tilbud indenfor de nye low touch-initi-
ativer – og de stemmer derefter. Det bety-
der, at de skiftende regeringer har kultur
og idræt højt på deres dagsorden for at
tække vælgerne.
Internationalt er folkesundhed ligeledes
blevet et parameter - selv i lande hvor dis-
se områder generelt har været lavt priori-
teret. Der laves også flere internationalt
bindende aftaler, som er underskrevet
bredt blandt flere lande – og som vel og
mærke overholdes. Det nyligt oprettede
Kulturens Analyseinstitut har været med til
at sætte fokus på kulturens vigtighed i
samfundet. Regeringen sætter f.eks. ind
med større befordringsfradrag til folk, som
cykler til arbejde, og det indføres ved lov,
at man skal kunne træne i minimum 2 timer
om ugen i arbejdstiden på hjemmekonto-
ret. Globale sukkerafgifter sættes i vejret,
og produkter, som feder eller skader kon-
centrationen, brandbeskattes eller tages
helt af markedet. Momsen på cykler og fit-
nessudstyr fjernes. Sport og kultur gives
på recept hos lægen, og det er et stort
fokus at gøre vores byer både mere aktive
og fyldt med store rekreative anlæg, så
der er plads til både at nyde naturen samt
at træne med distance.
Støtten til kulturelle events priorite-
res, og man kan som privatperson få skat-
tefradrag på udgifter til både digitale og
nye løsninger, som popper op i hastig fart,
idet de holder sig inden for rammerne for
social distancering 2.0-reglerne. Momsen
på bøger, spil og magasiner – digitale så-
vel som fysiske – fjernes for at fremme kul-
turaktiviteter i hjemmet, og kulturen bliver
opprioritetet i de offentlige medier.
De nye løsninger har vist sig at virke, og de
har formået at skabe en fællesskabsfølel-
se i de fleste dele af samfundet, som har
taget de nye digitale tiltag til sig i høj grad.
Sammen med det store fokus på folke-
sundhed er der også kommet et nyt fokus
på at beskytte borgernes data, som
spiller en langt større rolle i vores hverdag
end før. Der er indført en lang række regu-
lativer om, at kunstig intelligens (AI) skal
have en etisk dimension, som gavner
både individ og samfund. De gode intenti-
oner kommer dog med en pris. Væksten er
generelt bremset, og forbruget er faldet i
forhold til inden coronatiden, da de stram-
me etiske regler har sat en foreløbig stop-
per for at benytte big data til de fleste
kommercielle formål. Det koster, men det er
en pris, som har vist sig, at folk gerne beta-
ler – især fordi den lavere økonomiske
vækst bliver opvejet af en vækst i adgang
til kultur og idræt.
Generelt er forbruget skiftet fra fast
fashion til ting med kvalitet og fra ma-
terialisme til immaterialisme. Arbejdsugen
falder fra 5 til 4 arbejdsdage med en høj
grad af hjemmearbejde. Det er et skift,
som betyder, at det hele går lidt lang-
sommere. Folk arbejder mindre og for-
bruger mindre, men til gengæld bruger de
mere tid på sig selv og familien, ligesom vi
ser et stort boom i brugen af naturen, i at
træne sin fysiske og mentale kapacitet og
i at fordybe sig i kunst. Trods det lavere
materielle forbrug og et generelt mindre
transportbehov er klimaet stadig en udfor-
dring, men som samfund hersker en opti-
misme og en samfundsforståelse af, at vi
bevæger os i en positiv retning.
D E N M E N T A L E S U N D H E D I S C E N A R I E B
Danmark har fået et stærkt fællesskab,
selvom folk laver det meste hver for sig el-
ler i små grupper som følge af en stadig
høj grad af social distancering. Tiden hvor
hver aktør sejlede sin egen sø er en saga
blot og erstattet af en forståelse af at
ting hænger sammen, fordi fælles-
skabet er en vigtig del af folkesund-
heden.
Hvor man tidligere anså kultur og idræt
som to adskilte områder, forstår man nu,
hvordan de hænger sammen i forhold til
målet med at sikre den mentale sundhed.
Folkesundheden har faktisk aldrig
været bedre. Folk motionerer og dyrker
kulturen ud fra de mange tilbud, som er
blevet tilgængelige for alle samfundslag,
og antallet af folk med stress, ensom-
hed og depression er faldet betyde-
ligt i post-corona tiden. FOMO (fear of
missing out) er blevet udbyttet med JOMO
(joy of missing out), da krisen har givet os
en erkendelse af glæden ved at kunne
’logge’ af og på, som man ønsker.
AHver aktør hver for sig
BFremtiden
er et fælles nybrud
CDen gamle
gænge
DAnarkisme
vinder bredt fodfæste
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering32 33
S C E N A R I E C
Den gamle gænge
Ingen regulering af social distancering og
en fælles tilgang til løsninger.
Vi jublede den forårsdag i 2021, hvor Mette
Frederiksen meddelte, at nu er CO-
VID-19-pandemien endelig et overstået
kapitel, hvor vi ikke længere behøver hol-
de afstand. Der er ingen ansigtsmasker i
gadebilledet. Kun få går med handsker,
og på gader og stræder summer det af
støj fra trafik og mennesker, stort set som
det plejer – blot er der stadig håndsprit
ved indgangen til de fleste butikker og spi-
sesteder. Det er blevet en del af almindelig
hygiejne. Nu kan alt vende tilbage til
normalen, og regeringen har sat fokus
på, at vi i fællesskab finder en løsning på
de nye internationale retningslinjer
for et godt mentalt og fysisk velliv.
Vi befinder os i et samfund, hvor der sta-
digt kommer flere og flere politiske mani-
fester og konventioner om idrættens
og kulturens rolle i samfundet, både
nationalt og globalt. Det er stort anlagte
tiltag, hvor vi som samfund forpligter os til
at efterleve en række målsætninger om
mental sundhed. Konventionerne er dog
som regel blevet voldsomt udvandede,
hvilket skyldes, at de skal ramme bredt
både internationalt og nationalt. Som et
resultat ser vi lokale aktører føle, at de må
gøre mere end konventionerne udstikker.
Erfaringen viser, at det både er økonomisk
mere rentabelt og giver bedre resultater at
understøtte de nye initiativer, som gen-
tænker idræts- og kulturlivet, da disse nye
tiltag skaber langt hurtigere forandring
end de traditionelle systemer. Men sam-
fundet bliver ved at poste hovedpar-
ten af økonomien i de eksisterende
kultur- og idrætsorganisationer, da
man gerne vil have effekt ud af den inve-
stering, man tidligere har lavet. Det er også
rent organisatorisk praktisk at benytte de
traditionelle platforme, man historisk
har brugt mange penge på at etablere,
og som i vid ustrækning fungerer i en tåle-
lig form.
Befolkningen vil også gerne skabe foran-
dring, men selv om viljen er der til at prøve
nye fællesskaber og opsøge nye møde-
steder, så benytter de fleste alligevel det
eksisterende kultur- og idrætsliv, som det
var organiseret inden COVID-19-krisen. De-
res samvittighed byder dem fra tid til at an-
den at overveje nye tiltag, men i praksis
bliver dette kun prøvet sporadisk. I bund
og grund synes den herskende holdning
at være, at det handler om at finde de
mødesteder, som gør, at man som
person har et fast socialt ståsted.
I medierne og offentligheden oplever vi
samfundsdebattører påpege det vigtige i
at holde fast i det traditionelle idræts- og
kulturliv som altafgørende platforme for
vores fælles mentale og fysiske velbefin-
dende. Hvis ikke vi benytter disse tilbud, vil
de forsvinde, og en fælles kulturarv vil gå
tabt. Det ville være en udvikling, som fører
til ensomhed, angst, depression og fysisk
inaktivitet. En udvikling, som kun vil accele-
rere i takt med at samfundets digitalisering
tager fart. Vi har trods alt et fælles ansvar
for at holde liv i vores idehistoriske sam-
fund. At sikre et aktivt kultur- og
idrætsliv i dag er vigtigere end mor-
gendagens samfundsbehov.
Kongstanken er, at systemet må korrige-
res, men at det i det store og hele fungerer.
Hvis det justeres lidt hist og pist, vil det
også kunne understøtte fremtidens behov.
Der er en stærk tro på, at vi står ved dør-
tærsklen til en digital revolution, som vil løse
de fleste af de udfordringer, vi som sam-
fund står over for. Så hvorfor ikke lige udvi-
se en smule tålmodighed og lade tingene
løse sig selv?
Spørgsmålet er, om indsatsen virker efter
hensigten. På positivsiden står vi dan-
skere sammen, og frygten for det
usikre er blevet erstattet af en følelse
af lettelse og sammenhold. Den inno-
vative del af samfundet mener dog, at det
tærer på kreativiteten og inspiratio-
nen, og de hungrer efter nytænkning.
Ikke alle er enige i den fælles indsats, og
mange mener, at det bremser udviklingen
af nye, innovative løsninger i Danmark. Det
betyder, at vi halter bagefter de store, glo-
bale aktører, som trods en hård medfart
under coronakrisen har formået at holde
en stærk position i markedet.
I dette scenarie venter vi stadig på, at
de rigtige teknologier skal dukke op.
Det herskende spørgsmål er dog, hvorfor
vi ikke allerede har opfundet disse tekno-
logier. Nu er det måske for sent, hvi-
sker folk. Heldigvis har vi vores traditio-
nelle organisationer og institutioner – mon
ikke de nok skal klare skærene?
D E N M E N T A L E S U N D H E D
I S C E N A R I E C
Udlandet er fuld af beundring og begej-
string for livet og sundhedsniveauet i Dan-
mark efter COVID-19-krisen, som er på
samme niveau som før krisen. Den dan-
ske model har sejret, ikke alene internt i
samfundet, men også ude på verdens-
scenen. Vi roses globalt for vores måde at
vende tilbage til livet, og pressen er fyldt
med positive historier. Kan man forvente
andet af et land, som altid er med i kam-
pen om at være verdens lykkeligste?
Der er dog ridser i lakken. Trods stem-
ningen af optimisme, lettelse og sammen-
hold, der bedst kan opsummeres med slo-
ganet ’vi klarede det sammen’, er der
også en følelse af, at udviklingen af gået i
stå. I horisonten trækker det op til en
kombineret klima- og folkesundheds-
krise grundet manglen på nye, innovative
initiativer. Den fælles tilgang til løsninger
skaber mindre udbrudsgrupper, som
jævnligt demonstrerer for at få fokus tilba-
ge på at have en mere vidtskuende plan
for fremtiden.
AHver aktør hver for sig
BFremtiden
er et fælles nybrud
CDen gamle
gænge
DAnarkisme
vinder bredt fodfæste
4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering 4 f r e m t i d s s c e n a r i e r : Mentale konsekvenser af social distancering34 35
S C E N A R I E D
Anarkisme vinder bredt fodfæste
Høj regulering af social distancering og
en fragmenteret tilgang til løsninger.
Staten har i dette scenarie tilladt en mi-
nimal genåbning af idræts- og kulturli-
vet. Åbningen er kommet med så
stramme bånd, at folk generelt finder
sig voldsomt generet og reguleret i de-
res hverdag og i udfoldelsen af deres
interesser. Folk har som sådan mistet
tilliden til, at det danske idræts-
og kulturliv taler folkets sag. Gene-
relt har der bredt sig en stemning om,
at tidens regulering mere tækkes en
politisk dagsorden end tager hensyn til
folket på gulvet. Der spreder sig en
stemning af, at ændringen må ske
nedefra. Vi kan jo ikke vente på, at mor
Mette igen giver os lov til at komme ud
og dyrke vores interesser – kan vi?
Nogen må gøre noget ved kultur- og
idrætslivet, før det er for sent. Og når
landets idræts- og kulturinstitutioner
ikke selv løfter opgaven, går private
kommercielle aktører og privat-
personer selv i gang med at løse op-
gaven. Også selvom de i mange tilfæl-
de går imod statens anbefalinger.
Hvor vi inden COVID-19-krisen opleve-
de, at der ingen grænser var for alle
top related