Visioner For Voldparken

VISIONER FOR VOLDPARKEN

Visionsplan for boligbebyggelsen Voldparken i Husum København, der beskriver en opgradering

af de eksisterende udeområder, med udgangspunkt i Lokal Afledning af Regnvand og etablering af nye

fællesområder med særligt fokus på nyttehaver.

Hu-summen

Afdeling 38

Visioner for Voldparken er støttet af:

Visioner for VoldparkenVisionsplan Version 2 Maj 2013

Visioner for Voldparken er iværksat af Områdefornyelse Husum, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, den lokale boligafdeling AAB38 og den boligsociale helhedsplan i Voldparken Husum for Alle. Disse parter har inddraget Habitats som tovholder og landskabsarkitekt på visionsplanen og Orbicon og Niels Lützen Landskabsarkiteker som sparringspartnere. Visioner for Voldparken har desuden haft specialestuderende fra DTU Ryle Nørskov Gejl tilknyttet.

Visioner for Voldparken er udført i dyb taknemmelighed til Marijke Zwaan (1949 – 2012) og til minde om hendes store arbejde for naturen i byen.

Visionsplanen er udarbejdet af:

HABITATS

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRODUKTION OG BAGGRUNDOversigtskort 02Introduktion 03Projektområde 04Tidslinje 05Voldparken i tal 06Voldparken i udsagn 07

REGISTRERING OG ANALYSEEksisterende forhold 08Introduktion 09Eksisterende terræn 10Ejerforhold 11Eksisterende træer og buske 12Overflader 13Vandoplande 14Kloakledninger og Affaldshåndtering 15Historisk regnvandshåndtering 16Regnvandsoplande i København 17Jordforhold 18Lysforhold 19

5 TEMAERIntroduktion 20Oversigtsplan 211. Nyttehaver, Aktiviteter og Mødesteder 222. Regnvandshåndtering 263. Belysning, Byrum og Identitet 364. Stier og Veje 405. Affaldshåndtering 42

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRINGIntroduktion 45Drift og grøn pleje 46Eksisterende organisering 48Økonomi 49Fremtidig organisering 52Fra vision til virkelighed 53

2

INTRODUKTION OG BAGGRUND // OVERSIGTSKORT

© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.

PROJEKTOMRÅDE

3

Det du sidder med i hånden, er en visionsplan for Voldparken. Denne visionsplan for Voldparken beskriver en ny indretning af områdets friarealer, der giver beboerne flere muligheder for at benytte og nyde den store grønne have, der omgiver dem, og flere muligheder for at møde hinanden og tage ansvar for området. Visionen vil styrke naboskabet og øge trygheden. Den vil gøre Voldparken til et sted, man er stolt af at bo, og gøre området kendt i hele København for sit smukke landskab, sine nyttehaver, sit fællesskab og for sit bidrag til, at næste store skybrud ikke fylder områdets kældre med vand.

Visionsplanen rummer en lang række forslag til, hvilke overordnede principper, der kan forme omdannelsen af Voldparken, og giver konkrete eksempler på, hvordan de forskellige principper kan se ud, spille sammen og løse en lang række af de problemer, der i dag er i området. Visionsplanen er ikke en opskrift på, hvordan Voldparken præcis skal omdannes, men er tænkt som et stærkt udgangspunkt for den videre proces.

FormålMed afsæt i sociale og aktivitetsskabende forhold, landskabelig regnvandshåndtering og drift af Voldparken er det visionsplanens mål at udpege og nytænke de landskabelige potentialer sammen med Voldparkens beboere.

Målet er at underbygge Voldparkens eksisterende potentialer og at styrke udviklingen i fremtiden, både fysisk og socialt.I arbejdet med visionsplanen er der lagt vægt på at finde bæredygtige synergier og overlap

mellem de forskellige tiltag. Der er særligt fokus på det grønne, landskabelige element, hvis kvaliteter vurderes ud fra både sociale, aktivitetsmæssige og rumlige fordele. I et bæredygtighedsperspektiv er der desuden gjort en indsats for at arbejde med, hvad en stærk og mangfoldig natur kan bidrage med, og hvilke forhold der kan påvirke biodiversiteten i en positiv retning.

Visionsplanens mål er at skabe et fundament for en helhedsløsning, der er forankret i og skræddersyet til Voldparkens beboere og brugere.

ProcessenUdgangspunktet for visionsplanen er de aktuelle udfordringer, som Voldparken står overfor. Der er i dag problemer med utryghed, oversvømmelser ved kraftig regn og et meget lille fællesskab mellem områdets beboere.

Ideen er, at udfordringerne kan løses i samspil med hinanden, og at målet er mere end blot at minimere problemerne. I stedet stræbes der efter at gøre Voldparken til et attraktivt, levende og dejligt sted at bo, til stor inspiration for både beboerne og andre ude omkring.

Udarbejdelsen af Visionsplanen er forløbet i perioden efteråret 2011 til foråret 2013. Områdefornyelse Husum, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Husum for Alle har bidraget til finansieringen af projektet, og sammen med AAB38 fik parterne i marts 2012 midler fra Realdanias pulje Det gode boligliv. Habitats har undervejs fungeret som tovholder og

været ansvarlig for at udvikle de arkitektoniske forslag på projektet. Orbicon og Niels Lützen Landskabsarkitekter har været faglige sparringspartnere undervejs i processen.Der har fra starten været lagt op til en proces med meget vægt på inddragelse af beboerne i Voldparken. Beboernes ideer og ønsker er samlet sammen, nye forslag er blevet udviklet, og endelig er det hele tænkt sammen til en helhed af professionelle folk. Her er der sørget for, at ønskerne er afstemt med mulighederne, og at løsningerne både adresserer udfordringerne og er i overensstemmelse med den større samfundsmæssige udvikling.

Visionsplanen markerer overgangen til den del af processen, som handler om at finansiere gennemførelsen af projektet, og i den forbindelse at klarlægge de præcise detaljer i forslaget.

MålgruppeVisionsplanen skal læses som en sammentænkning af alle de behov, ønsker, forslag og muligheder, som gør sig gældende i Voldparken.

Dette hæfte er en opsummering af de beboermæssige og faglige processer og henvender sig særligt til beslutningstagere og fagfolk, som skal føre planens visioner videre ud i livet.

OpbygningHæftet er bygget op af fire dele. Første del er en introduktion og baggrund, der opsummerer processen og beboerindragelsen og kan betragtes som en kortlægning af

Voldparkens ‘software’, mens anden del består af registreringer og analyser, som kortlægger Voldparkens ‘hardware’. Disse to arbejdsprocesser er foregået sideløbende.

Hæftets tredje del består af selve visionsplanen, som er en sammenkædning af de to forrige dele.

Visionsplanen er inddelt i fem temaer: 1. Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder2. Regnvandshåndtering3. Belysning, byrum og identitet4. Stier og veje5 Affaldshåndtering

Den sidste og fjerde del af Visionsplanen - drift, økonomi og forankring - handler om at sikre en realisering af planen, og gennemgår derfor drift og pleje, organisering, finansiering og tidsplan for denne proces.

Projektets parter ønsker alle en god fornøjelse med at gå på opdagelse i visionsplanen.

Husk at den rummer visioner der kan blive til virkelighed, hvis vi vil det og arbejder sammen for det.

INTRODUKTION OG BAGGRUND // INTRODUKTION

4

Vestvolden

Byst

ævn

et

Kobb

elvæ

nget

Kobbelvænget

Gadelandet

INTRODUKTION OG BAGGRUND // PROJEKTOMRÅDE

5

INTRODUKTION OG BAGGRUND // TIDSLINJE2010 2011 2012 2013

PROCES

BORGERINDDRAGELSE

HAVER TIL ALLE

JANUARByrum i Boligafdelinger indskrives som projekt i Områdefornyelse Husums kvarterplan

NOVEMBER Workshop for lokale borgere og professionelle om regnvands-håndtering i Husum.

JANUAR Midler til projektet fra “Det gode boligliv”

APRIL-.....Forankring af Visioner for Voldparken, herunder ejerskab, organisering og finansiering

OKTOBER Lokale borgere på studietur med Områdefornyelse Husum til Augustenborg og Odla i Stan

MAJOpstartsevent, hvor beboere i Voldparken fik mulighed for atfå deres egne højbede

JUNIInspirationstur for lokale beboere og projektgruppen til Augustenborg og Odla i Stan

JUNIHavearrangement om ukrudt og skadedyr

SEPTEMBERÆble-event Fortælling om æbler og presning af æblemost

SEPTEMBERHøstfest for beboerne i Voldparken. Fælles madlavning med årstidens grøntsager, musik, lege og beboer inputs til Visioner for Voldparken

MARTSPræsentationaf Visioner for Voldparken for Områdefornyelse Husums styregruppe

OKTOBERAfhøstning, møgspredning og såning af vinterafgrøde

OKTOBERIdémøde med beboerne i Voldparken. Oplæg omkring registreringer og analyser i Voldparken og input til udvikling af Visioner for Voldparken

MARTSPræsentationaf Visionsplanen for Voldparkens beboere

NOVEMBEREvaluering af Haver til Alle 2012

JAN-APR.Planlægning af Haver til Alle 2013

MARTSStyregruppemøde

JUNISyregruppemøde

OKTOBERStyregruppemøde

NOVEMBERStyregruppemøde

DECEMBERStyregruppemøde

MARTSStyregruppemøde

APRILAfsluttende Styregruppemøde

MAJHaver til Alle 2013 opstartet

6

INTRODUKTION OG BAGGRUND // VOLDPARKEN I TAL

25

sum end i resten af København. Selvvurderet helbred er en indikator for borgernes sygelighed og dødelighed.

er er est med kort uddannelse der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er Sundheds og Omsorgsforvaltningens erfaring, at et dårligt selvvur-deret helbred kan give forhindringer i forhold til job, uddannelse og sociale relationer. Det kan påvirke den enkeltes livskvalitet og familiens trivsel negativt.

Vores indsatser for beskæftigelse skal gå hånd i hånd med sundheden. Et godt helbred er med til at øge mu-lighederne for at komme i beskæftigelse. Samtidig har det en positiv effekt på helbredet at bidrage til arbejds-fællesskabet og indgå i sociale relationer på arbejdsplad-sen.

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Andel af borgere (18+) med lav bruttoind-komst, året 2008pr. 01. januar 2009

Tingbjerg/Husum

Udsatte byområder

KØBENHAVN

44,3%

52,2%

38,5%

30 40 50 60

%

70

Andelen af ledige indenfor arbejdsstyrkenpr. oktober 2011

Udsatte byområder

10%

13%

KØBENHAVN

50 10 15

%

Kilde: Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen

Tingbjerg/Husum20,9%

20 25

0

Andel af 16-64årige med en lang videregående uddannelsepr. 01. januar 2009

Tingbjerg/Husum

Udsatte byområder

13,2%

9,6%

3,2%

KØBENHAVN


50 10 15

%

20 25

Data fra udviklingsplan Tingbjerg/Husum

Ingen uddannelseRODE 264: 42,0 %HELE KBH.: 22,5

udenfor arbejdsmarkedetRODE 264: 27,6 %HELE KBH: 18,1%

Ikke-vestlIg herkomstRODE 264: 35,7%HELE KBH.: 14,8 %

lav IndkomstRODE 264: 42, 1%HELE KBH.: 37, 0%

bolIger under 60m2RODE 264: 0,8 %HELE KBH.: 30,9 %

bolIger med InstallatIonsmanglerRODE 264: 0,8 %HELE KBH: 11,3%

gennemsnItlIgt antal bolIgm2 pr. beboerRODE 264: 39,1 M2HELE KBH.: 42,1 M2

© Københavns Kommune

RODE 264

0 100 200 300 400 500 600 700 800

AAB 38 713 beboere

Arildsgård 518 beboere

FSB Voldparken 753 beboere

0 50 100 150 200 250 300 350 400

AAB 38 385 husstande

Arildsgård 274 husstande

FSB Voldparken 391 husstande

Antal beboere i VoldparkenI alt 1984 beboere

Antal husstande i VoldparkenI alt 978

Voldparken afd. DS-kode: 0340101 KøbenhavnSide 1

Tabel 1. Befolkningen pr 1/1/2010 Tabel 4. Pensionister pr. 1/1/2009fordelt på aldersgrupper. fordelt på aldersgrupper.

I alt pct I alt pct I alt pct I alt pctHele befolkningen 753 100,0 528208 100,0 Alle pensionister 214 100,0 73565 100,00-6 år 98 13,0 45099 8,5 0-24 år 0 0,0 298 0,47-17 år 106 14,1 46755 8,9 25-34 år 2 0,9 751 1,018-24 år 52 6,9 64446 12,2 35-49 år 12 5,6 4414 6,025-34 år 79 10,5 126403 23,9 50-64 år 50 23,4 18567 25,235-49 år 150 19,9 115599 21,9 65 år og ældre 150 70,1 49535 67,350-64 år 127 16,9 74792 14,2 Heraf førtidspensionister 54 25,2 16514 22,465 år og ældre 141 18,7 55114 10,4

Tabel 5. Indvandrere/efterkommere pr. 1/1/2010Tabel 2. Husstande pr. 1/1/2010 fordelt på oprindelseslandegrupper.

fordelt på husstandstyper.

I alt pct I alt pctI alt pct I alt pct Alle indv. og efterkom. 375 100,0 114180 100,0

Alle husstande i alt 391 100,0 279208 100,0 EU-lande 33 8,8 27785 24,3Enlige uden børn 215 55,0 140721 50,4 Øvrige Europa 127 33,9 24413 21,4Enlige med børn 57 14,6 17394 6,2 Afrika 107 28,5 15545 13,6Par uden børn 41 10,5 51099 18,3Par med børn 45 11,5 37682 13,5 2 0,5 6538 5,7Øvrige husstande 33 8,4 32312 11,6

106 28,3 39899 34,9145 37,1 58614 21,0

Tabel 6. Befolkningen pr. 1/1/2010 fordelt påTabel 3. Børn pr. 1/1/2010 indvandrere/efterkommere og aldersgrp.

fordelt efter antal forsørgere.

I alt pct I alt pctI alt pct I alt pct Hele befolkningen 753 100,0 528208 100,0

Alle børn 204 100,0 91831 100,0 Alle indv. og efterkom. 375 49,8 114180 21,6Enlige forsørgere 115 56,4 25053 27,3 0-6 år 71 9,4 8764 1,72 forsørgere 88 43,1 66177 72,1 7-12 år 45 6,0 7828 1,5

13-17 år 23 3,1 6011 1,11 0,5 601 0,7 18-24 år 32 4,2 14888 2,8

25-34 år 58 7,7 29644 5,635-49 år 89 11,8 27452 5,250-64 år 43 5,7 13681 2,665 år og ældre 14 1,9 5912 1,1

Boligområdet KommunenBoligområdet Kommunen

Boligområdet Kommunen Boligområdet Kommunen

Nord-, Syd-, og Mellem-amerika samt OceanienAsien, Statsløse samt uoplystHusstande med ind-

vandrere/efterkommere

Ikke-hjemmeboende børn under 18 år

Boligområdet KommunenBoligområdet Kommunen

FSB VoldparkenData fra Husum for Allle

Afd 38 Kobbelvænget DS-kode: 0325

101 Københavns Kommune

Side 1

Tabel 1. Befolkningen pr 1/1/2009 Tabel 4. Pensionister pr. 1/1/2008

fordelt på aldersgrupper. fordelt på aldersgrupper.

I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct

Hele befolkningen 713 100,0 518574 100,0 Alle pensionister 264 100,0 74747 100,0

0-6 år 82 11,5 43248 8,3 0-24 år 0 0,0 233 0,3

7-17 år 80 11,2 46257 8,9 25-34 år 3 1,1 819 1,1

18-24 år 39 5,5 61335 11,8 35-49 år 4 1,5 4632 6,2

25-34 år 84 11,8 125550 24,2 50-64 år 43 16,3 19292 25,8

35-49 år 105 14,7 112442 21,7 65 år og ældre 214 81,1 49771 66,6

50-64 år 110 15,4 74910 14,4 Førtidspensionister i alt 25 9,5 17116 22,9

65 år og ældre 213 29,9 54832 10,6

Tabel 5. Indvandrere/efterkommere pr. 1/1/2009

Tabel 2. Husstande pr. 1/1/2009 fordelt på oprindelseslandegrupper.

fordelt på husstandstyper.

I alt pct I alt pct

I alt pct I alt pct Alle indv. og efterkom. 169 100,0 109865 100,0

Alle husstande i alt 395 100,0 278203 100,0 EU-lande 23 13,6 26009 23,7

Enlige uden børn 198 50,1 143590 51,6 Øvrige Europa 32 18,9 24086 21,9

Enlige med børn 62 15,7 17172 6,2 Afrika 74 43,8 15057 13,7

Par uden børn 85 21,5 50947 18,3

Par med børn 30 7,6 36620 13,2 4 2,4 6126 5,6

Øvrige husstande 20 5,1 29874 10,7

36 21,3 38587 35,1

71 18,0 56231 20,2

Tabel 6. Befolkningen pr. 1/1/2009 fordelt på

Tabel 3. Børn pr. 1/1/2009 indvandrere/efterkommere og aldersgrupper.

fordelt efter antal forsørgere.

I alt pct I alt pct

I alt pct I alt pct Hele befolkningen 713 100,0 518574 100,0

Alle børn 162 100,0 89482 100,0 Alle indv. og efterkom. 169 23,7 109865 21,1

Enlige forsørgere 113 69,8 24705 27,6 0-6 år 31 4,3 8795 1,7

2 forsørgere 49 30,2 64184 71,7 7-12 år 22 3,1 7910 1,5

13-17 år 12 1,7 5886 1,1

0 0,0 593 0,7 18-24 år 12 1,7 14183 2,7

25-34 år 33 4,6 27794 5,4

35-49 år 34 4,8 26527 5,1

50-64 år 21 2,9 13175 2,5

65 år og ældre 4 0,6 5595 1,1

Nord-, Syd-, og Mellem-

amerika samt Oceanien

Asien, Statsløse samt

uoplystHusstande med ind-

vandrere/efterkommere

Boligområdet Kommunen


Ikke-hjemmeboende børn

under 18 år





AAB 38Data fra Husum for Allle

SØK-tal for rode 264,pr. 1.1. 2011.

Overordnet data

Samlet antal beboere 1989Samlet antal husstande 1050


25






Tingbjerg/Husum

Udsatte byområder

KØBENHAVN

44,3%

52,2%

38,5%

30 40 50 60

%

70


Udsatte byområder

10%

13%

KØBENHAVN

50 10 15

%



20 25

0


Tingbjerg/Husum

Udsatte byområder

13,2%

9,6%

3,2%

KØBENHAVN


50 10 15

%

20 25

25






Tingbjerg/Husum

Udsatte byområder

KØBENHAVN

44,3%

52,2%

38,5%

30 40 50 60

%

70


Udsatte byområder

10%

13%

KØBENHAVN

50 10 15

%



20 25

0


Tingbjerg/Husum

Udsatte byområder

13,2%

9,6%

3,2%

KØBENHAVN


50 10 15

%

20 25

UDSAT BYOMRÅDE

7

Voldparken rummer mange forskellige beboere, der alle oplever Voldparken ud fra deres egen hverdag og virkelighed.

For at inddrage flest mulige forskellige typer beboere fra Voldparken i udviklingen af visionsplanen har der været afviklet arrangementer af forskellig karakter.

Hensigten har været, at blive klogere på, hvordan Voldparkens beboere oplever Voldparken i dag, og hvordan de drømmer om, at den udvikler sig i fremtiden.

Eksemplerne her er uddrag og sammenskrivninger fra 9 interviews med 11 beboere i Voldparken fra efteråret 2012.

Interviewene handlede om hvordan og hvilke steder beboerne i Voldparken anvender i deres dagligdag. Formålet med interviewene var at få en forståelse for, hvordan udformningen af Voldparken kan sikre mere liv i området og understøtte beboernes hverdagsliv.

De interviewede er udvalgt efter et maksimal-variationsprincip, for at opnå en bred indsigt.

Jeg kan ikke lide at lade mine børn gå alene på de grønne områder om aftenen.

Jeg synes, der mangler nogle kroge, hvor man kan sidde og hygge sig lidt. Et sted, hvor man kunne gå ned med kaffen og avisen.

Jeg har før boet i nærheden af et soppebassin, og der altid var meget liv omkring det. Det var virkelig noget folk kunne samles om. Om vinteren kunne man stå på skøjter der.

Familiemor Familiefar

Vi er meget glade for de højbede, der er kommet, men det kunne være rart, hvis man kunne få et reelt stykke jord.

Der mangler nogen aktiviteter for de lidt ældre børn.

Kvinde

Der er mange tomme områder, hvor der ikke er noget. Der kunne man give plads for aktiviteter til de unge.

Vi elsker de små nyttehaver, så kan man dyrke sine egne grøntsager, men der kunne altså godt gøres hyggeligere omkring dem.

Ældre kvinde

Der er så dejligt med alt det grønne her i området, men vi skulle have flere blomster og småfugle.

Det ville være dejligt med flere stier, så man nemt kunne komme igennem området på fods.

Der er mange gode arrangementer og fællesskaber herude.

Dreng

Mit højeste ønske er et boldbur. Det er bare federe end fodboldmål.

Kvinde

Jeg er vild med at bo her, jeg har en fed altan og masser af lys. Men man kunne måske indrette området med flere små hyggeafdelinger med borde og bænke.

Det kunne være flot med frugttræer, det giver også mulighed for ophold i skyggen.

Jeg føler mig utryg om aftenen og kan ikke lide at gå rundt her, når der er mørkt.

INTRODUKTION OG BAGGRUND // VOLDPARKEN I UDSAGN

8

REGISTRERING OG ANALYSE // EKSISTERENDE FORHOLD

9

Voldparken i 1950’erneI 1950’erne da Voldparken blev bygget, var bebyggelsen en arkitektonisk perle. De første der flyttede til området var familier fra de københavnske brokvarterer, der var vant til små lejligheder og toilet i gården. Det var derfor meget attraktivt at flytte til de store lyse lejligheder i Voldparken, med eget bad, centralvarme og store køkkener. I næsten alle lejlighederne boede der dengang familier med 2-4 børn, børnene var hjemme ind til de startede i skole og der var derfor altid megen aktivitet i bebyggelsens store grønne områder.Den samlede landskabs- og bebyggelsesplan er tegnet i 1952 af nogle af den tids bedste arkitekter og landskabsarkitekter, bl.a. arkitekt Kay Fisker og landkskabsarkitekt C.TH. Sørensen. Bebyggelsen er i dag klassificeret med en bevaringsværdi mellem 3-5 på de fleste af bygningerne.

Voldparken er et resultat af en kulturistorisk periode, hvor idealet var at flytte væk fra den tætte forurenede by og komme ud at bo nærmere naturen, hvor der er masser af lys og luft. Boligbebyggelserne er blevet tegnet til at ligge i noget, der ligner en park, og som arbejder med naturmotiver som skovbrynet, løvskoven, nåleskoven og lunden.

Voldparken i dagMange af Voldparkens beboere er de samme som dem der flyttede dertil i 1950’erne. Men nu er børnene flyttede hjemmefra og mange er nu blot enlige ældre. Derudover bor der i dag i området mange ressourcesvage borgere.

REGISTRERING OG ANALYSE // INTRODUKTION

Nutidens beboersammensætning stiller nye krav til områdets udearealer. Der er behov for aktivitetsområder til børn og unge og steder hvor man kan mødes med sine naboer.

De grønne områder har kun gennemgået mindre renoveringer igennem de sidste 60 år, og de fremstår i dag triste og nedslidte. UdfordringerDe udfordringer som Voldparken står overfor i dag kan inddeles i fire kategorier:

1. SocialtVoldparken er en del af et udsat byområde. Det vil blandt andet sige, at der i forhold til Københavns gennemsnit er mindre trygt, større arbejdsløshed og lavere indkomster. Beboersammensætningen er meget fragmenteret med generations- og kulturforskelle, og der savnes et stærkere naboskab og en fælles identitet. Der mangler desuden aktiviteter og mødesteder i området. Der er boligsociale udfordringer og flere af beboerne er utrygge i området, særligt når det er mørkt. Endelig er et stort generationsskifte undervejs blandt beboerne, og det er derfor aktuelt at tage fat på at gøre området attraktivt for fremtidens beboere.

2. KlimaKlimamæssigt er det særligt klimaforandringernes øgede og hyppigere regnmængder, der er Voldparkens store udfordring. Kloakkerne er ikke dimensionerede til de øgede nedbørsmængder, og det øger risikoen for oversvømmede kældre og materielle

skader. Forøgelse af kloakkernes kapacitet under jorden er en omkostningstung affære.

3. DriftI driften er affaldshåndteringen miljømæssigt utidssvarende, da betingelserne for kildesortering ikke er gode. Dagrenovationen er baseret på skakte, der er særligt arbejdsintensive for driftspersonalet i AAB 38 og FSB Voldparken, og som ikke giver incitament til øget kildesortering blandt beboerne. Plejen af de grønne områder er i dag ikke fremmende for biodiversiteten. Der bruges generelt en vægtig del af arbejdstiden på græsslåning. Det levner ikke meget tid til en grundig pleje af stauder, buske og træer.

4. FriarealerVoldparkens friarealer består hovedsageligt af store tomme græsarealer, der hverken indbyder til gennemgang eller ophold. Der mangler hierarki, funktioner og aktivitetsmuligheder i Voldparkens grønne landskaber. Bebyggelsens struktur gør, at man sjældent møder sine naboer, og at man dårligt kan overskue adgangsveje og grønne områder inde fra lejlighederne. Det er med til at gøre området mere utrygt og mindsker kontakten mellem beboerne.

10

Voldparkens vestlige del har tidligere været et moseområde. Dette afspejles i landskabet, hvor der generelt er et terrænmæssigt fald ned mod en naturlig lavning, der løber nord-syd-gående gennem Voldparken. Jorden er overvejende lerjord.

Vestvolden ligger nord for Voldparken, som har fået en del af sit navn efter sin nabo. Vestvolden skærer sig med sin menneskeskabte form gennem landskabet og ligger højere i terrænet end det tidligere moseområde.

50m25m 100m

REGISTRERING OG ANALYSE // EKSISTERENDE TERRÆN


Kotekort over hele KøbenhavnSom det fremgår at kortet ligger området højere en de meste af den øvrige by.

Terrænkort, 0,5m koter Lavtliggende områder Højtliggende områder.

11

FSB Voldparken

Arildsgård

AAB38

EnergiCenter Voldparken

Institutioner

Voldparken består af to almennyttige boligforeninger, AAB38 og FSB Voldparken, og andelsboligforeningen Arildsgård. Voldparken huser desuden to institutioner og Energicenter Voldparken.

Visioner for Voldparken arbejder med bebyggelserne i Voldparken som en fysisk helhed, der nok består af forskellige boligforeninger og institutioner, men som rumligt og arkitektonisk er tænkt som en helhed.

En helhed som udgør en arkitektonisk og kulturhistorisk perle, der også i fremtiden bør udgøre en identitetsmæssig styrke for alle i Voldparken.

Fordeling af grundejere Grundejerskel

50m25m 100m

REGISTRERING OG ANALYSE // EJERFORHOLD

12

Et af Voldparkens særlige kendetegn er de store smukke træer, der stammer fra den oprindelige beplantningsplan tegnet af C.TH. Sørensen. Træer af den alder og karakter, som findes i Voldparken, er yderst værdifulde, og er med til at øge Voldparkens æstetiske og oplevelsesmæssige værdi betydeligt. Voldparkens store træer har potentiale til at blive fremhævet som en af Voldparkens identitetsskabende styrker.

Skalaen i bebyggelserne er som udgangspunkt rigtig god og forholder sig til menneskekroppen og træerne og bygningerne markerer sig smukt i landskabet. Men friarealerne mangler hierarki, og der er ingen funktioner og aktivitetsmuligheder på de store tomme græsarealer, hvilket har indflydelse på det manglende sociale liv mellem husene.

Der kan med fordel arbejdes med en mellemskala i den nye beplantningsplan. En mellemskala med bearbejdelse af græsarealerne, der skaber nicher og lægger op til aktiviteter og ophold, så beboerne i Voldparken kan mødes gennem det liv, der kan udfolde sig mellem husene.

Kastanjetræer

Gråpopler

Lindetræer (eksisterende)

Birketræer

Egetræer (eksisterende)

Lærketræer (eksisterende)

Grantræer (eksisterende)

Ikke artsbestemte eksisterende træer 50m25m 100m

REGISTRERING OG ANALYSE // EKSISTERENDE TRÆER OG BUSKE

13

3/4 Gennemtrængelige overflader f.eks. græsarealer

1/4 Hårde overflader f.eks. asfalt og tage

Voldparken har store grønne områder med vandgennemtrængelige overflader, især græs, mens kun 1/4 af området består af befæstede overflader, som eksempelvis asfalt.

I forhold til regnvandshåndtering i landskabet er det en stor fordel med den lave belægningsprocent, og det eksisterende terrænfald kan med fordel anvendes til at udtænke nye løsninger på regnvandshåndtering, der vil kræve en mindre grad af jordbearbejdning og indgreb.

Total areal: 237.046m2

Permeable overflader: 168.523m2

Tagarealer: 31.534m2

Befæstede arealer:36.989m2

50m25m 100m

REGISTRERING OG ANALYSE // OVERFLADER

14

Som led i analysen af det eksisterende terræn inddeles Voldparken i vandoplande. Vandoplandene er et udtryk for, hvor vandet vil løbe hen på overfladen, når det regner meget.

50m25m 100m

REGISTRERING OG ANALYSE // VANDOPLANDE

Regnoplande i grønne områder indenfor VoldparkenRegnoplande på vejarealer og områder udenfor VoldparkenVandafstrømningsflowOpstuvning af regnvand+

15

Den oprindelige kloakering i Voldparken er flere steder moden for renovering. Kloakkerne fra 1950’erne er desuden ikke proportionerede til at kunne håndtere nutidens større og hyppigere regnskyl.

Affaldshåndteringen i Voldparken er heller ikke blevet ændret nævneværdigt siden bebyggelsernes opførelse, og består primært af skaktning. I Arildsgård har man dog etableret affaldsskure til kildesortering umiddelbart udenfor bygningerne.

Eksisterende kloakering, stikledninger ikke medtagetEksisterende affaldscontainereStørre eksisterende affaldshåndtering 50m25m 100m

REGISTRERING OG ANALYSE // KLOAKLEDNINGER OG AFFALDSHÅNDTERING

16

Tegningninger fra Voldparkens opførelse viser, at der oprindeligt har været indtænkt vandhåndtering i bebyggelsesplanens vestlige del, hvor bl.a. en dam udgør det centrale motiv i Voldparkens sydvestligste hjørne.

RegnvandsgrøftDam

Udsnit fra plantegning af Voldparken fra 1946

REGISTRERING OG ANALYSE // HISTORISK REGNVANDSHÅNDTERING

17

REGISTRERING OG ANALYSE // REGNVANDSOPLANDE I KØBENHAVN


Målforhold 1:40000Dato 6/5-2013

Signaturforklaring


Målforhold 1:40000Dato 6/5-2013

Signaturforklaring

Kortet illustrerer hvor i København regnvandet vil ophobe sig ved en 100 års hændelse (2010).Selvom Voldparken ikke er et af de steder hvor regnvandet vil ophobe sig mest, vil lokal afledning af regnvand alligevel være et vigtigt værktøj i kommunens samlede regnskab.

Bliver regnvandet afledt lokalt, vil det sikre mindre regnvand i de mere belastede områder syd for Frederikssundsvej og helt ned til Damhussøen.

Ved det kraftige skybrud i juni 2010 oplevede Voldparken desuden selv meget vand i kældrene især hos AAB38.

18

Voldparken er som et af de få steder i København bygget på uforurenet jord, og jorden er derfor som udgangspunkt ren på nær et enkelt sted i Voldparkens nordøstligste hjørne, hvor der tidligere har været en olietank. Forureningen herfra er under kontrol.

Den rene jord kombineret med de store grønne områder giver Voldparken et unikt potentiale for at have nyttehaver og for at håndtere regnvandet i landskabet, inklusiv nedsivning, uden fare for at forurene grundvandet.

Denne registrering er baseret på Kommunens data og der er ikke foretaget nyere data i forbindelse med Visionsplanen.

V2

50m25m 100m

REGISTRERING OG ANALYSE // JORDFORHOLD

19

Dette diagram viser, hvor der er flest soltimer i Voldparken. Diagrammet er en sammenlægning af solregistreringer taget på tre forskellige tidspunkter af dagen hhv. kl 09.00,12.00,15.00og tre forskellige tidspunkter af året hhv. 21. dec 21. marts 21. juni Områder med mest intens gul farve er områder med flest soltimer i gennemsnit om dagen og om året.

50m25m 100m

21. december, kl 09.00



21. marts, kl 09.00

21. marts, kl 12.00

21. marts,, kl 15.00

21. juni, kl 09.00

21. juni, kl 12.00

21. juni, kl 15.00

REGISTRERING OG ANALYSE // LYSFORHOLD

Flest soltimerFærre soltimer

20

5 TEMAER // INTRODUKTION

22

VISIONSPLAN

Egetræer (eksisterende)Forekommer som grupper af mindre træer

Kastanjetræer (eksisterende)Forekommer som større solitætræet

Gråpoppler (eksisterende)Forekommer som store skulpturelle træereller som allétræer

Lindetræer (eksisterende)Forekommer som enkelte større solitærtræer

Birketræer (eksisterende)Forekommer som grupper af mindre træerTåler fugtig jord og midlertidige oversvømmelser

Lærketræer (eksisterende)Forekommer i mindre trægrupper

Grantræer (eksisterende)Forekommer i enkelte mindre trægrupper

Ikke artsbestemte eksisterende træer

Nyttehaver + frugttræerOmkranset af bærhæk ellerop til krydshæk af bærbuske

Blomster og sansehaverOmkranset af bær eller blomsterhæk

Opholdsrum med bænke og grillOmkranset af bærhæk ellerop til krydshæk af bærbuske

LegepladsOmkranset af bærhæk

Affaldsøer med kildesortering

Jorddige til lokal håndtering nedbørNormalt vil diget stå tørt, med der forsinkes vand ved langs diget i regnvejr. Ved kraftig regn vil der dannes vandspejl.

Stendige til lokal håndtering af nedbørNormalt vil diget stå tørt, med der forsinkes vand ved langs diget i regnvejr.

Bakkelandskab af overskudsjordEtableres til leg og ophod og placeres så eksisterende terrænforskelle forstærkes

Høje græsserDrives med to årlige høslætvilde planter vil blomstre mellem de lange græsser

Permeabel belægningPladser får en mindre hård karakter og hjælper med nedsivning af nedbør.

Grønt tag��grønne tage, som hjælper med håndtering af nedbør

Nye træerHovedsageligt frugttræer i forbindelse med have og opholdsrum

Aktivitets- og sansesti

Signaturforklaringer til visionsplan

Visionsplanens fem temaerPå baggrund af de fire overordnede udfordringer Voldparken står overfor i dag, beskrevet på side 9, skitserer visionsplanen fem temaer, der i samspil med hinanden peger på potentialer for at gøre udfordringerne til Voldparkens styrker. Styrker, der viser sig både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

På modstående side ses oversigtsplanen, der illustrerer visionsplanens fem temaer i samspil.

Visionsplanens fem temaer er

1. Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder2. Regnvandshåndtering3. Belysning, byrum og identitet4. Stier og veje5 Affaldshåndtering

På de følgende sider uddybes de fem temaer.

Signaturforklaringer

50m25m 100m

22

Nyttehaver + frugttræerOmkranset af bærhæk ellerop til krydshæk af bærbuske

Blomster og sansehaverOmkranset af bær eller blomsterhæk

Opholdsrum med bænke og grillOmkranset af bærhæk ellerop til krydshæk af bærbuske

LegepladsOmkranset af bærhæk

Nye træerHovedsageligt frugttræer i forbindelse med have og opholdsrum

•Nicher og ophold til mennesker•Æstetisk sammenhæng •Høj grad af involvering

50m25m 100m

5 TEMAER // 1. NYTTEHAVER, AKTIVITETER OG MØDESTEDER

23

Funktioner og rumlige karaktererMed visionsplanen lægges der op til at anlægge runde grønne rum på de tomme græsarealer, med nicher og opholdssteder, der indbyder til længerevarende ophold og aktiviteter. De grønne rum består af bærbuske og frugttræer, der skaber læ, giver skygge og skærmer for blikke fra de omkringliggende boliger. De grønne rum danner mere intime opholdsrum, der adskiller sig fra de store åbne arealer, der omgiver dem. I bebyggelsens rumlige hierarki, fungerer de imellem de meget offentlige græsklædte flader og beboernes helt private lejligheder. Bærbuskene og frugtræerne fungerer som en ramme, der kan indeholde forskellige funktioner, som private nyttehaver og fælleshaver, legepladser, sansehaver, grill og bænke. Mens funktionerne kan skifte over tid, er det tanken, at de runde buskrum udgør en mere permanent ramme, der sikrer en æstetisk sammenhæng i Voldparkens udearealer.

Sociale og aktivitetsmæssige fordeleDe grønne opholdsrum og deres fleksible indre funktioner giver beboerne mulighed for, i det omfang de ønsker det, at sætte deres eget præg på og tage ejerskab over de grønne rum. Her er særligt nyttehaver interessante, fordi de skaber mulighed for uformelle møder og muligheder for, at sociale bånd og netværk kan opstå mellem beboerne. Sociale netværk og møder naboer imellem, der i høj grad kan være med til at skabe en øget tryghed i området.

Nyttehaverne er en af de funktioner, der kan blive en del af Voldparkens helt særlige identitet. Derfor foreslås det, at de runde rum overvejende

bliver udformet som nyttehaver. Her kan der være bede i forskellig størrelse og højder, kompoststationer og nem adgang til vand og evt. haveredskaber. Endelig rummer de plads til bænke til hvil og havesnak under skyggefulde træer. Nyttehaverne kan have forskellig størrelse og være delt op i små private haver og større fælleshaver, og de bør placeres i nærhed til de husstande, der ønsker at dyrke dem.

Det er intentionen, at beboerne aktivt skal deltage i anlæggelsen af de grønne opholdsrum og inddrages i, hvilke funktioner de skal rumme. Det giver en helt særlig inklusion og ejerskab at have været med til at plante og anlægge noget og over tid se det vokse, gro og bære frugt.

InspirationDer findes adskillige eksempler på vellykkede haveprojekter. De bedste af disse har formået at få naboer til at møde hinanden og skabe nye fællesskaber, og har derved haft en mærkbar positiv effekt på graden tryghed og nedsat mængden af hærværk i områderne. I højere grad end andre aktivitetsmuligheder kan nyttehaver give beboerne en anledning til og et formål med at opholde sig ude, og et større ejerskab og ansvar overfor fællesarealerne.

Et eksempel er bydelen Seved i Malmö i Sverige. Her har man med stor succes etableret forskellige haveformer i et almennyttigt boligområde, der har været præget af hærværk og kriminalitet. Den negative spiral med hyppige fraflytninger og utryghed i området er blevet vendt gennem havedyrkning med projektet kaldet ‘Odla i Stan’ (At dyrke i byen). Tilflytningen

er nu stigende, og nye ressourcestærke beboere kommer til. I forbindelse med Visioner for Voldparken har forskellige projektparter besøgt Odla i Stan flere gange. Det vil derfor være oplagt at etablere et vidensdelingsnetværk mellem Odla i Stan og Voldparken for gensidigt at blive klogere på havedyrkningspraksiser og de sociale og aktivitetsmæssige fordele.

Hvad kan naturen gøre for os?De runde rum udgør i sig selv et spiseligt landskab, hvorfra man kan høste bær og frugter, uden nødvendigvis selv at have luget haven. Det kan undervejs være gavnligt at vide, hvornår man plukker og samler de forsekllige bær og frugter, hvilke sorter de forskellige planter er, og ikke mindst hvordan man kan anvende dem i madlavningen. Denne viden kan optimalt set overleveres fra beboer til beboer. Især i opstartsfasen er det en stor fordel at have en gartner tilknyttet, der kan vejlede og inspirere til havepraksisser. Nyttehaverne giver rig mulighed for at høste de ting, man har gået og passet og vandet over sommeren. På den måde bliver landskabet noget, som forsyner, og som kan være med til at supplere med råvarer og inspirere til nye madvaner til gavn for den generelle folkesundhed. Sansemæssige oplevelser i naturen og de nære omgivelser gavner også den mentale sundhed og kan være med til at reducere stress. Det er derfor en fordel at de spiselige landskaber er med til på sanselig vis at markere årstidernes skiften i Voldparken. Frugttræerne og bærbuskene vil i foråret have blomster, mens sensommeren byder på bær og frugter. Efteråret vil præges af et gyldent løv, som om vinteren

forsvinder for at fremhæve de skulpturelle grene og stammer. Erfaringer viser, at man oftere ser ud af sine vinduer, når der altid er nyt at se på, hvilket er med til at øge trygheden.

BiodiversitetBærbuskene og frugttræerne fungerer som fødegrundlag og skjulesteder for bl.a. småfugle og insekter. Der vil kunne opleves sommerfugle og fuglesang. Trækroner og buske skaber desuden varierede lysforhold, der giver forskellige planter mulighed for trives på stedet. I nyttehaverne kan der med fordel arbejdes med permakulturprincipper, bl.a. for at få bedre udbytte og for at dyrke uden brug af sprøjtegift og kunstgødning, hvilket både er billigere og bedre for dyrelivet.

5 TEMAER // 1. NYTTEHAVER, AKTIVITETER OG MØDESTEDER

Havedag i Voldparken maj 2013

24

25

2 årlige høslæt

strøelse til høns

hønsemøg til gødning

afklippet græs til kompost

frugt og grønt til spise

madaffald til kompost kompost-jord til fælles-haver

mad-affaldtil foder

Fælles haverum

Frugttræer

Kom

post ogvandpost

Høje græ

sser

Vandtålendeplanter

Jorddige

Sti/fortov

omkranset af

bærbuske

Kortklippet græ

s

Kortklippet græ

s

med høje græ

sser

A

A

Omdannelsen af landskabet i Voldparken lægger vægt på, at der opstår synergier mellem aktiviteterne inde og ude. Det er tanken, at græs og andet organisk materiale fra træer og buske indgår som kompost til haverne. I haverne vokser frugt og grønt, der kan spises af beboerne, og eventuelt komposterbart affald kan gå tilbage som kompost. Afklip fra græsset kan fungere som strøelse for høns, hvis møg også er godt som gødning i haverne, og æggene er gode til omeletter. Variationerne i landskabet skaber rum som giver mulighed for ophold, og naturplejen lægger op til deltagelse, samarbejde og til, at alle kan blive klogere på naturens processer.

5 TEMAER // 1. NYTTEHAVER, AKTIVITETER OG MØDESTEDER // SYNERGIER

26

• Modvirker oversvømmede kældre• Giver plads til liv for mennesker, planter og dyr i Voldparken• Lægger op til aktivitet og bevægelse

Jorddige til lokal håndtering nedbørNormalt vil diget stå tørt, men der forsinkes vand ved langs diget i regnvejr. Ved kraftig regn vil der dannes vandspejl.

Stendige til lokal håndtering af nedbørNormalt vil diget stå tørt, men der forsinkes vand ved langs diget i regnvejr.

Bakkelandskab af overskudsjordEtableres til leg og ophold og placeres så eksisterende terrænforskelle forstærkes.

Høje græsserDrives med to årlige høslæt. Vilde planter vil blomstre mellem de lange græsser.

Grønt tagBygningermedfladttagfåretableretgrønne tage, som hjælper med håndtering af nedbør. 50m25m 100m

5 TEMAER // 2. REGNVANDSHÅNDTERING

27

Funktioner og rumlige karaktererDe store tomme græsarealer anvendes til landskabelig håndtering af regnvand, samtidig med at de fungerer som aktivitetsskabende legelandskaber og i tørre perioder som nicher for ophold. Det eksisterende terræn falder overordnet set ind mod midten af den store grønne landskabskile mellem FSB Voldparken og Arildsgård. Dette terrænfald udnyttes i håndteringen af regnvandet i landskabet, der på nøje udvalgte steder dæmmes op med små jord- eller stendiger, der forsinker, fordamper og nedsiver regnvandet, så det kan strømme naturligt i landskabet uden at beskadige bygningerne.

Dette greb sikrer et minimalt indgreb i landskabet, hvorved anlægsbudgettet holdes nede. Digerne og de tilstødende græsarealer er dimensionerede til at iscenesætte vandet i små og store regnhændelser. Under kraftige regnskyld vil regnen skyde op i små springvand ved digerne. Springvand, der iscenesætter vandets kraft. Regnvandet, der håndteres, er primært fra boligbebyggelsernes tagflader og de grønne områder. Som udgangspunkt håndteres omkring 85% af regnvandet, resten ledes i kloakken for at sikre gennemstrømning i rørene.

På jorddigerne og bagved dem kan der vokse blomstrende vand- og tørketolerante græsser og urter, som skaber en karaktermæssig kontrast til de kortklippede græsarealer. Dermed giver de større arealer et dynamisk samspil mellem kortklippede græsser og længere vildere

græsser, der svajer i vinden.Sociale og aktivitetsmæssige fordeleJorddigerne skaber landskaber til mange former for leg og aktiviteter. Landskaber, man som barn eller voksen kan udforske og gå på opdagelse i, når solen skinner, og når det regner. Terrænbearbejdningen lægger op til bevægelse og i tørre perioder til ophold langs digerne, der kan anvendes som et landskabeligt siddemøbel.

InspirationI bydelen Augustenborg har man med sucess indarbejdet landskabelig håndtering og anvendelse af regnvand i almennyttige boligområders udearealer. I den forbindelse har bydelen formået at mindske fraflytningstendensen, og den tiltrækker nu flere forskellige typer beboere.

Hvad kan naturen gøre for os?Håndteringen af regnvandet i landskabet er med til at regulere og dæmpe kraftige regnhændelser, så de ikke giver materielle skader. I de områder, hvor regnvandet opsamles og genanvendes til vanding af haver og toiletskyl, fungerer regnvandet som ressource.

Jorddigerne bygges op af tørv, der skrælles af de arealer der ligger umiddelbart bag digerne. Hvor det er nødvendigt, fjernes mere jord for at skabe større kapacitet bag diget. Overskydende jord anvendes til bakker og legelandskaber, der placeres på udvalgte højdedrag. Dette er med til at sikre en aktivitetsskabende og omkostningseffektiv genanvendelse af jorden, hvor der hverken skal hentes eller fjernes jord.

Iscenesættelsen af regnvandet ved digerne og den omkringliggende beplantning er med til at styrke de oplevelsesmæssige aspekter ved udearealerne. Samtidig er den landskabelige håndtering af regnvandet et omkostningseffektivt alternativ til konventionel udvidelse af kloaknettet.

BiodiversitetDe terrænmæssige forskelle og varierede vandforhold, der vil være ved digerne, skaber levesteder for planter og dyr, der ellers ikke er plads til andre steder i de bylandskabet.

Ved at anvende græstørv og muldlag fra græsplænen til digerne skabes der desuden en forskel i næringsstofindholdet i jorden, som også giver forskelligartede vækstbetingelser. De næringsfattige områder, der dannes, udgør et særligt bidrag til biodiversiteten. De næringsfattige områder forbedres yderligere ved at fjene overskydende næringstoffer ved høslæt en til to gange årligt.

5 TEMAER // 2. REGNVANDSHÅNDTERING

28

Håndteringen af regnvand sker i et samspil mellem bygninger og landskab. Vand fra tagene ledes over i grønne områder, hvor det opsamles og bruges til vanding af haverne.

Regnvand, der falder på de grønne arealer, ledes til diger, hvor det opsamles nedsiver og fordamper.

Regnvand, der falder på tagene ledes som udgangspunkt til nedsivning i landskabet enten via lerforede græsrender, der leder vandet over større græsarealer til vandopsamlingsdiger, eller fra nedløbsrører og under jorden i et nedgravet ‘tørt’ rør, der fører vandet direkte til opsamlingen af vand ved digerne. Dette gør at der selv

ved mindre regnhændelser samles vand ved digerne, der derved optræder våde hyppigere. Vandet fra de nedgravede ‘tøre’ rør er desuden dem der skaberlave springvand, når regnen har den rette intensitet.

Regnskyl vil fylde grøfter og damme op og danne bække og små springvand, der igen vil tørre ud. Regnvandet iscenesættes og skaber stemning og atmosfære og gør det interessant at bruge Voldparkens udeområder – selv i regnvejr.

29

A

A

Regnopsam

ling (blind faskine)

Lerforet rende

Tørt rør

Overfladevand

Eksisterende terræ

nhældning

leder vand fra nedløbsrør væ

k fra bygninger

til vanding af fæ

lles-haver

fører overfladevand m

od jorddigerne

Evt. dyse til springvand

fører vha. tyngekraft vand fra nedløbsrør under belæ

gning og til opm

agasinering bag jorddige

Jorddige

opstuves ved jorddige dimen-sioneret til at iscenesætte små regnbyger og tilbageholde skybrudsregn

opstuves ved jorddige dim

en-sioneret til at iscenesæ

tte små

regnbyger og tilbageholde skybrudsregn

trykket fra tørt rør skaber et springvand ved større regnbyger

tyngekraften vand fra nedløbsrør under belæ

gning og til opm

agasin-ering bag jorddige

5 TEMAER // 2. REGNVANDSHÅNDTERING // SNIT I BEBYGGELSE OG LANDSKAB

30

5 TEMAER // 2. REGNVANDSHÅNDTERING // UDEN REGN

50m25m 100m

Permanent vandspejlJord- og stendigerPermeabel belægning

31

Regnvandshåndteringen er dimentioneret efter en dimentioneringsstandard bestående af statistiske data for regnmængder og hyppighed, hvortil en klimafaktor er lagt til.

Selv om dimentioneringerne er navngivet ud fra hyppighed eksempelvis 100 årshændelse er det ikke givet at der går 100 år mellem hver 100 årshændelse som vi f.eks har erfaret i juli 2010 og august 2011.

Ved en 5 årsregn ledes regnvandet via lerforede græsrender under førte rør ud på græsarealer og evt. videre til digerne. Her vil vandet kun være kortvarigt, og det vil ske en iscenesættelse af det ved digernes kant.

En 5 års regnhændelse svarer til ca. 7 mm regn i løbet af en time.

50m25m 100m

5 TEMAER // 2. REGNVANDSHÅNDTERING // 5 ÅRS REGNHÆNDELSE

Lerforende græsrenderRørføring under jordenOpstuvning af vandJord- og stendigerPermeabel belægning

32

Ved 25 årsregn ledes større regnmængder til digerne, der fyldes. Vandet nedsiver og fordamper i løbet af omkring 24 timer, alt efter forholdene.

Ved 25 årsregn vil vandet i højere grad opdæmmes og iscenesættes ved digerne. Har regnhændelsen den rette kraftighed, er det også muligt, at opleve de små springvand vise regnbygens intensitet.

En 25 års regnhændelse svarer til ca. 15 mm regn i løbet af en time.

50m25m 100m

Lerforende græsrenderRørføring under jordenOpstuvning af vandJord- og stendigerPermeabel belægning


33

Klim

asik

ring

Klim

asik

ring

Klimasikring

Klimasikring

Klimasikring

Voldparken inddelt i regnoplande. Vandets opstuvningsområde eller overløbspunkt er markeret ved større skybrud. Enkelte bygninger foreslås klimasikret.

En 100 års regnhændelse svarer ca. til 75 mm regn i løbet af en time.

50m25m 100m

Opstuvning af vandJord- og stendigerMindre regnoplande, lokaltoverløb til tilstødende regnoplandStørre regnoplande, indenfor VoldparkenOverløbspunkt el. opstuvningsområde+


34

Perm

anentvandspejlvarierende dybde i forhold til nedbørsm

ængde

Perm

eable belæ

gningernedsivning og fordam

pning

Grønt tag

fordampning og

forsinket afstrøm

ning

Gråt vand

opsamles og

anvendes til f.eks. toiletskyl og tøjvask

Tørt rørfører vha. tyngekraft vand fra nedløbsrør under belæ

gning og til opm

agasinering i dam

men

Perm

eable belæ

gningernedsivning og fordam

pning

B B

Der er i visionsplanen lagt vægt på at regnvandet håndteres på mange forskellige måder, og at disse måder fungerer sammen.

Grønne tage sikrer både, at vandet kan fordampe, og at der sker en forsinkelse af afstrømningen.

De permeable belægninger muliggør også en nedsivning og skaber en mere grøn stemning end befæstede overflader som asfalt.

Tagvandet ledes til dammen eller opsamles og anvendes til toiletskyl eller tøjvask. Ideen med toiletskyl er ikke medregnet i planens anlægsbudget.

Målet er at håndtere regnvandet og sikre en god brug af det, både for mennesker og planter.

Håndtering af gråt vand er ikke medregnet i det samlede budget.


I den sydlige ende af FSB Voldparken anlægges der en dam. Der har tidligere været en dam netop i dette område, og genetablering vil medføre mange fordele for Voldparken.

Dammen har et permanent vandspejl, og siderne er udformet som trapper, der danner siddepladser, afhængig af hvor højt vandet står. I midten af dammen anlægges en lille ø med træer, og trædesten kan lede folk tørskoet derover. Anlæggelsen af dammen sikrer et flot og rekreativt område, som kan bidrage til håndteringen af regnvand, og området omkring

dammen skaber plads til sociale møder, mulighed for forretningsliv og dermed øget tryghed.

Ved udformningen af grønne tage anbefales det at opbygge størst muligt substratdybde afstemt med bygningskonstruktionens bæreevne. For at skabe bedst mulige vilkår for biodiversitet anbefales det at substratlaget er varieret.. Dette skaber forskellige biologiske nicher, som giver levesteder til forskellige dyr og planter. Enten kan man vælge en frøblanding eller forspirede vilde planter, der passer til substrattykkelse, fugt og lysforhold.

35Trappe tilophold

Vej

Siv og

græsser

Ø m

ed skulpturelt træ

(rødel)

Potentiale

for caferumudendørs servering

Grønt tag m

ed struktur

Dam

Trædesten

B B


36

Markering af adgangsveje til Voldparken Belysning af de indre grønne rumGive særligt udsatte steder et løft

50m25m 100m

Belysning af markante træer Markering af indgangsveje til Voldparken

Indgangsveje til Voldparken

Belysning af frugttræer ved de runde haverGiver lys i de grønne rum om aftenen

5 TEMAER // 3. BELYSNING, BYRUM OG IDENTITET

37

Funktioner og rumlige karaktererFor at øge trygheden i Voldparken er det vigtigt at skabe grundlag for nye møder mellem beboerne, blandt andet gennem nyttehaverne og udearealerne. Det er også vigtigt at gøre noget ved belysningen.

I dag er situationen desværre den, at mange beboere i området ikke tør bruge udearealerne, eller dele af dem, efter mørkets frembrud.

For det første foreslås det at etablere belysning i omkring halvdelen af de runde haverum, så der skabes lys og tryghed inde i Voldparkens grønne hjerte. Dette muliggør også brug af nogle af haverummene, efter mørket er faldet på.

For det andet foreslås det at lyssætte Voldparkens særlige kendetegn, nemlig de store smukke træer der stammer tilbage fra Voldparkens anlæggelse. Disse træer er smukke karakteristika for området. Ved at belyse de markante træer, der er placeret ved adgangsveje og stier til Voldparken, iscenesættes både træerne og selve indgangen til området. Belysningen af trækronerne er således med til at give Voldparken identitet og karakter, samtidig med at adgangsveje og stier belyses for at øge oplevelsen af tryghed.

Visionsplanen supplerer desuden til en hvis grad den eksisterende belysningsplan, hvor der er særlige behov.Sociale og aktivitetsskabende fordeleBelysningen og de karakteristiske byrum ved indgangene til Voldparken fremhæver bebyggelsens særlige karakter og identitet.

Effektbelysningen er med til at give en atmosfære- og tryghedsskabende oplevelseaf Voldparken om aftenen. Belysningen kan desuden være med til at forebygge hærværk.

BiodiversitetAften- og nattebelysning er ikke altid så godt for for insekt- og fuglelivet. Men da Voldparken er et boligområde, prioriteres tryghed og identitet højest. Da belysningen kun gælder særligt udvalgte områder, og da der er masser af uforstyrrede træer og krat i Voldparken, skønnes effektbelysningen overordnet set ikke at have negativ effekt for insekt- og fuglelivets trivsel.

5 TEMAER // 3. BELYSNING, BYRUM OG IDENTITET

38

5 TEMAER // 3. BELYSNING, BYRUM OG IDENTITET // DAMMEN SOM NYT CENTRUM

Dammen som nyt centrumI Voldparken er det særligt området ved pladsen i den sydlige del af FSB Voldparken, der opfattes som utrygt. Oprindeligt var her anlagt en dam, der håndterede regnvand fra nærområdet. I visionsplanen er der lagt op til en genetablering af en dam, der ved at skabe et mere levende område både kan give tryghed og håndtere regnvand.

I dag på dette sted er flere af de tidligere forretningsfacader er afblændede, belægningen er slidt, midten udfyldes af et bart græsareal med hække omkring, og særligt parkeringsarealerne fylder meget i oplevelsen af byrummet. Med anlæggelse af dammen foreslås det, at parkeringen rykkes til ydersiden af boligarealet, mens den eksisterende belægning udskiftes med en permeabel vandgennemtrængelig

belægning, der gør rummet mere grønt og imødekommende. Dammen fungerer desuden som regnvandsbassin med permanent vandspejl.

Med dammen som attraktion i midten af byrummet og en generelt mere grøn belægning, skabes der et nyt byrum, der potentielt vil kunne tiltrække aktiviteter til de tomme butikslokaler og derved bidrage med liv og identitet til Voldparken.

Byrummet ved dammen kan blive det nye samlingssted i Voldparken. Der hvor man henter brød hos bageren eller dypper tæerne i dammens kølige vand på en varm sommerdag. Her har alle, på tværs af boligafdelinger og bopæl i øvrigt, rig mulighed for at indtage, berige og bringe liv til det nye byrum.

40

Aktivitets- og sansesti

Permeabel belægningPladser får en mindre hård karakter og hjælper med nedsivning af nedbør.

• Forbindelser på langs•Aktiviteter og sanseoplevelser i landskabet•Regnvandshåndtering

50m25m 100m

5 TEMAER // 4. STIER OG VEJE

41

Funktioner og rumlige karaktererParkering og eksisterende veje fungerer som udgangspunkt godt, som det er i dag. Egelunden i midten af Voldparken og den øst-vestgående parkeringsalle øverst i Voldparken udgør to af de større parkeringområder i Voldparken, der pga. sin kombination med træbeplantningen passer fint ind i det omkringliggende landskab.

Bevægelsen rundt i de grønne rum er dog præget af meget funktionsbestemte stier, der ikke opfordrer til ophold og oplevelser på de grønne plæner, ligesom adgang fra Voldparken og bevægelse på langs og rundt på de grønne plæner ikke er oplagt med de eksisterende net af stier.

SansestiDer foreslås at anlægge en sti, der opfordrer til bevægelse og aktiviteter i Voldparkens grønne landskaber, og som samtidig skaber adgang for folk udefra. Stien er tænkt som en aktivitets- og oplevelsesrute, der fører beboere og besøgende rundt i Voldparkens landskaber på en ny oplevelsesberigende måde. Stien leder gennem engområder og områder med birkestammer, op og ned ad bakker og diger, over og på langs af stensætninger og vandløb.

Stiforløbets placering er tænkt som et oplæg, der med fordel kan videretolkes og forgrenes i visionsplanens næste fase, og eventuelt deles op i to stiforløb: en motorisk udfordrende sti og en mere tilgængelig sti med fokus på de sansemæssige aspekter.

Nye belægningerDesuden foreslås det at udskifte og opgradere den eksisterende belægning på udvalgte steder, såsom den nye dam, og i de hårdest befæstede dele af alléparkeringen i Voldparkens nordøstlige del. Ved at udskifte den eksisterende asfalt med permeabel belægning kan træerne, der danner tag over parkeringsarealerne, få bedre vækstbetingelser, samtidig med at de ved mindre regnbyger kan være med til at nedsive og fordampe en del af regnvandet.

Egelunden med parkeringsplader i midten af Voldparken anvendes desuden til at opstuve og tilbageholde vandmængder ved ekstremregn. Kantsten og parkeringsbump sørger for at holde vandet tilbage. En hævet nødoverløbsbrønd placeres i egelunden til håndtering af eventuelt overløb, så de omkringliggende bygninger sikres.

Sociale og aktivitetsskabende fordele Den nye sti opfordrer til at bruge landskabet på en ny, aktiverende og motorisk udfordrende måde, som giver mulighed for nye oplevelser i Voldparken. Stien knytter desuden Voldparkens forskellige boligforeninger sammen og giver en anledning til at bevæge sig rundt på langs og på tværs i området på en uformel måde. På samme måde, som stien inviterer til, at beboere fra de forskellige boligforeninger mødes i landskabet, kan stien også være med til at gøre området attraktivt for naboer udenfor Voldparken.

Hvad kan naturen gøre for os?Motoriske udfordringer og naturmæssige sanseindtryk kan styrke børns indlæringsevne og deres fysiske og metale sundhed.

BiodiversitetUdskiftning af asfalt med permeable belægninger giver mulighed for at forskellige mindre græsser og urter kan vokse frem i mellemrummene. Permeable belægninger ved alléen giver desuden bedre vækstbetingelser for træerne, da de får bedre mulighed for at optage vand og næringsstoffer gennem det øvre rodnet.

5 TEMAER // 4. STIER OG VEJE

+ +

++ +

+

+

+

+

++

+

+

+

+

++

+

+

+

++

++

++

++

+

+

++

+

42

•På forkant med udvikling indenfor affaldshåndtering•Mere miljørigtigt•Økonomisk besparelse på drift

Københavns Kommune gennemfører Ressource- og affaldsplan 2018. Planen matcher nærværende løsningsforslag til en forbedret affaldshåndtering i Voldparken. I slutningen af 2013 forventes nye affaldscontainere introduceret til kildesortering af plast, elektronik og metal i Brønshøj/Husum.

50m25m 100m

5 TEMAER // 5. AFFALDSHÅNDTERING

Affaldsøer med kildesortering

Affaldscentral

+

43

Funktioner og rumlige karaktererVisionerne for Voldparken handler også om en omdannelse af affaldssystemet, som er nødvendig på grund af en række lokale og globale udfordringer. For det første er der nogle høje omkostninger ved affaldssystemet i Voldparken i dag, da det er meget arbejdskrævende at indsamle affaldet fra alle skakterne. For det andet er stigende knaphed på ressourcer og øgede miljøproblemer et globalt problem. Derfor er der et behov for at sikre bedre genanvendelse affaldet.

Voldparkens tre boligselskaber har i dag forskellige affaldshåndteringssystemer. totredjedele er baseret på skakte. Det gør det meget nemt at komme af med affald for beboerne i etage-ejendommene. Desværre giver dette system ikke meget incitament for sortering og genbrug. Forudsætningen for, at et fremtidigt genbrugssystem skal virke succesfuldt, er derfor først og fremmest, at det skal være nemt for beboerne at kildesortere.

Beboerne er kommet med en række ideer og ønsker til opgradering af affaldshåndteringen i Voldparken. Det er blevet foreslået at sørge for total genbrug og kildesortering med kompost. Der er også efterspurgt samarbejde på tværs af boligafdelingerne omkring en affaldscentral. Endelig er det blevet bemærket, at engagerede frivillige kan være med til at hjælpe de ældre og gangbesværede med at bære affald ned, samt være med til at sørge for den nødvendige informationsindsats vedrørende affaldssystemet.

Det centrale i løsningsforslaget er at etablere affaldsøer med kildesortering tæt på alle vigtige indgange til bygningerne i Voldparken i stedet for de nuværende affaldsskakte.

Synlig affaldshåndteringDet foreslås, at affaldsøerne bringes frem foran bygningerne i stedet for at blive gemt væk, så beboerne på venlig vis bliver mindet om, at genbrug er godt og nemt. Der skal være let adgang til affaldsøerne.

KildesorteringDet foreslås, at der kildesorteres i pap, papir, glas, plast, elektronik og metal. Det anbefales, at der ansøges om ekstra containere, så alle affaldsøer kan have adgang til fuld kildesortering. Det anbefales, at både dagrenovationscontainere og kildesorteringscontainere opstilles i samme affaldsøer, da bliver det svært at introducere et vaneskift til øget kildesortering, fordi det så bliver nemmest at fortsætte som hidtil.

Fælles genbrugscentralEn genbrugscentral, der dækker hele Voldparken, med samme affaldscontainer-system skal sikre, at afhentning og håndtering af affaldet er nemt for driftspersonale, og at transporten fra affaldsøer til genbrugscentral er effektiv for kommunens medarbejdere. Placeringen af en fælles affaldscentral foreslås etableret i Voldparkens nordvestligste hjørne, hvor alle beboerforeninger vil kunne betjene centralen udefra via en ny stikvej ud mod Bystævnet. Det vil desuden skabe mindre tung trafik i selve boligområdet og vil lette kommunal adgang ved tømning af affaldscentralen.

Ansøg om nærgenbrugsstationFor at beboerne nemt kan komme af med eksempelvis storskrald, kan Københavns Kommune ansøges om, at der etableres en såkaldt nærgenbrugsstation i sammenhæng med den foreslåede fælles genbrugscentral. Det er vigtigt, at beboerne i Voldparken ikke er afhængige af at have adgang til bil for at komme af med deres affald. Der er allerede nærgenbrugsstation i Tingbjerg og på Bispeengen.

BytteskurDet er altid bedre for miljøet at forebygge affald frem for at genbruge. En måde at forebygge affald er at give beboere nemme muligheder for at bytte gamle sager. Et bytteskur kan derfor opstilles på den fælles genbrugscentral.

FælleskompostVoldparkens græsafklip kan laves til kompost, der bl.a. kan benyttes i nyttehaverne. Samtidigt kan der i et vist omfang inkluderes madaffald i komposten. Dette er yderligere beskrevet i Københavns Kommunens folder om Fælleskompost i etageejendomme.

Sociale og aktivitetsskabende fordele For at finde løsninger, der er så miljøvenlige, praktiske og økonomisk rentable som muligt for alle parter, må der først skabes enighed mellem FSB Voldparken, Arildsgård og AAB38, som involverer bestyrelserne og driftsafdelingerne. Hvis der er interesse for at lave en fælles løsning, vil der kunne etableres et konsortium mellem boligforeningerne, der sammen kan ansætte en eller to medarbejdere til den daglige

administration og drift af affaldscentralen. På den måde vil administration og drift af affaldscentralen blive gjort så enkel som mulig og uafhængig af de enkelte driftsafdelinger.

Affaldsøerne giver anledninger til møder med beboerne og eventuelle frivillige, som bistår med opstart af det nye system, kan sikre samarbejde på tværs af foreninger og øge kulturen for dette, til fordel for det sociale liv i Voldparken.

Al forandring og vaneskift er svær. Det er derfor en styrke, hvis der fra starten indtænkes måder, hvorpå beboere kan hjælpe hinanden med den nye kildesortering, eksempelvis ved at gøre nogle beboere til affaldsambassadører eller lignende.

Velfungerende affaldsøer Arildsgård

5 TEMAER // 5. AFFALDSHÅNDTERING

44

45

Med Visioner for Voldparken er der fremlagt forslag til, hvordan de udfordringer, som Voldparken står overfor i dag, kan løses, og hvordan de kan løses i samspil med hinanden, så løsningerne bidrager til at sikre en tryg, sjov og inspirerende dagligdag for Voldparkens beboere.

Visionsplanens fem temaer, der hver især håndterer en specifik udfordring i området og skaber løsninger på denne. Der er lagt vægt på, at alle løsningerne har mere end én funktion, og at temaerne spiller sammen og styrker hinanden.

Der er i det hele taget med visionsplanen lagt op til en meget grøn omdannelse af Voldparken, hvor en sprællevende natur rent praktisk er med til at håndtere regnvandet og fungerer som anledning til at dyrke, høste og mødes på tværs af alder, etnicitet, og boligafdeling og dermed give grobund for et dynamisk og livligt Voldparken.

Med Visionsplanen i hånden kan projektets parter og de tre boligforeninger gå i gang med at skaffe finansiering. Der er en række gode og meget oplagte fonde, hvis formål er, at give penge til netop omdannelser som dem, der er lagt op til med Visioner for Voldparken. Der er desuden et stort politisk fokus på at udvikle nye måder at håndtere regnvand, både fra regeringens side og i Københavns Kommune. Det vil bestemt være en hjælp i arbejdet med at samle finansiering til en realisering af visionsplanen.

Det anslås, at omdannelsen, som den er skitseret i visionsplanen, vil koste lidt over 26 millioner. Man gør imidlertid klogt i ikke udelukkende at se de 26 milioner som en udgift, men derimod som en investering i en samlet løsning, og som et alternativ til de løbende reparationer, renoveringer og den vedligeholdelse, som alligevel skal gennemføres i de forskellige boligforeninger, særligt med henblik på kloaknettet, materielle skader ved oversvømmelse og affaldshåndteringen. Nærmere analyser af eksempelvis kloakernes tilstand med et overslag på fremtidige drifts- og anlægsomkostninger kan være med til at synliggøre, hvor meget en gennemførelse af visionsplanen vil kunne spare boligforeningerne for.

Hvis Visioner for Voldparken, som de er foreslået her, gennemføres, vil det kunne fungere som inspirationskilde for mange andre boligområder i København, i Danmark og måske endda i udlandet.

Med Visionsplanen er bolden givet op til en fortsættelse af processen. Herfra kan der på samme tid ske en konkretisering af de enkle løsninger og en løbende dialog mellem alle involverede parter, mens der arbejdes på at finde finansiering.

På de følgende sider er projektets økonomi beskrevet, samt anbefalinger til drift, pleje og en fremadrettet organisering.

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRING // OPSAMLING

46

En ny tilgang til pleje af Voldparkens grønne områder er central i den foreslåede visionsplan, både for at skabe de ønskede rumlige kvaliteter, for et socialt løft af området, for et rimeligt omkostningsniveau og for biodiversiteten.

DriftspersonaletDriftspersonalet i de tre boligforeninger er nøglepersoner i forhold til at sikre de ønskede landskabelige kvaliteter. Det er visionen, at noget af den tid, der i dag går med at samle affald fra skakterne, med et nyt affaldssystem i stedet kan bruges på pleje af træer, buske og bede. Ved at opdele græsarealerne i ekstensive og intensive arealer, som vist på situationsplanen, vurderes det, at der yderligere vil kunne spares ca. 25 % af de timer, der i dag bruges på græsslåning, som derfor kan overføres til andre plejeaktiviteter. En mere varieret grønpleje kan også tænkes at øge arbejdsglæden. Det vil være oplagt at tilbyde efteruddannelse til det eksisterende driftspersonale.

Pleje af engarealer og digerMålet med de ekstensivt plejede arealer er at opnå et udtryk, som kendes fra en eng, med blomstrende vilde urter og lange græsser. Det opnås for det første ved at blotlægge råjorden og udså en engfrøblanding med frø fra vilde planter. Dernæst ved at slå et såkaldt høslæt med le, hvor det afklippede materiale opsamles for at sikre nærrigsfattige forhold, der tilgodeser nøjsomme planter.

Høslæt på ekstensive græsarealer og jorddiger foretages to gange årligt. Tidspunkterne for høslættet varieres gerne fra sæson til

sæson, så forskellige plantearter kan nå at afblomstre. Som udgangspunkt foretages første høslæt omkring Skt. Hans og andet høslæt midt i september. Høslæt med le kan være en god social begivenhed, hvor alle kan være med. Der kan også anvendes maskiner, men det er afgørende, at der ikke anvendes almindelige græsslåmaskiner, slagleklipper eller en buskrydder med nylonsnøre, de knuser plantestænglerne eller river dem over, og kan få andre planter end græsser til at tørre ud og dø væk. Derimod kan maskiner, der skærer eller klipper plantestænglerne, over anvendes. Eksempelvis fingerklipper eller skivehøster monteret på havetraktor. Det er desuden vigtigt, at afklippet opsamles.

GræsplænerDer vil fortsat være store arealer i Voldparken med græsplæner, der kræver ugentlig græsslåning i vækstsæsonen.

Beskæring af bærbuske og frugttræerDet er vigtigt, at bærbuske og frugttræer beskæres korrekt i forhold til årstiden, så der sikres størst muligt udbytte, og så der er masser af blomster om foråret.

Praktikpladser for lokale ungePraktikpladser for områdets unge kan også indtænkes i den grønne pleje. Det kan være med til at styrke deres jobmuligheder og selvtillid og samtidig sikre en ejerskabsfølelse overfor bebyggelsens udearealer og på den måde forebygge hærværk. Også i anlægsfasen er der mulighed for inddragelse af lokale unge.

Beboerdeltagelse i den grønne plejeFormålet med at inddrage beboerne i den grønne pleje er, at skabe fællesskab, ejerskab omkring udearealerne, liv mellem husene samt sjove og sunde aktivitetsmuligheder. Det er dog på ingen måde et mål, at alle beboere skal deltage aktivt, og det vil formentlig altid være et mindretal, der involverer sig i den fælles drift eller ønsker en egen have at passe.

Visionen er, at man som beboer i Voldparken har mulighed for at sætte sit præg på de grønne arealer. Alene eller i fællesskab med sine naboer skal man kunne tage ansvar for et areal og have frihed til at indrette en have efter lyst og behov. Dette vil være til glæde, både for de,der vil bruge deres fritid på havearbejde, og de, der vælger at sidde på en bænk eller altan og følge med i aktiviteterne. Organisering og vejledning af beboerhaverEn form for central organisering af beboernes indsats i de forskellige typer af haver og grønne arealer er vigtig. Der vil altid være ressourcestærke beboere, der kan løfte et stort ansvar, mens andre har brug for praktisk hjælp og viden. Koordinering af såning, lugning osv. i løbet af sæsonerne - og ikke mindst hjælp til vanding i ferier - er en forudsætning for et velfungerende haveprojekt.

Denne støtte kan forankres på flere måder: på foreningsbasis blandt beboerne, ved involvering af kommunale institutioner, i den lokale boligsociale helhedsplan eller hos boligforeningernes driftpersonale. En grundlæggende drift af hele området må

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRING // DRIFT OG GRØN PLEJE

47

nødvendigvis varetages af det ansatte driftpersonale, og det er vigtigt, at pligter og rettigheder afklares.

Haverne i de grønne aktivitets- og opholdsrum kan opdeles i følgende typer, med forskellige niveauer af behov for støtte og pleje.

Nyttehave til grøntsagsdyrkningGrøntsagsdyrkning er for de der har lyst til jord under neglene og sæsonens grøntsager på middagsbordet. Beboere, der har lyst, står således selv for såning, lugning, vanding og høst. Der kan være tale om både små køkkenhaver drevet af en enkelt husstand og større fælleshaver, hvor flere beboere, evt. med central koordinering og hjælp, deles om arbejdsopgaverne og evt. udgifter. Det kan være oplagt at knytte en fælleshave til et eksisterende fællesskab, som en forening, en opgang eller en vennekreds.

At kræve en form for betaling for retten til at dyrke en have kan være henisgtsmæssigt, da dette ofte medfører større ansvarstagen og vedholdenhed. For at gøre det nemt at komme i gang med havedyrkning kan det ligeledes være en fordel, at uddele plantefrø fra centralt hold. Det kan være et mål, at haverne med tiden drives mere og mere af beboerne, der selv organiserer og finansierer, baseret på foreninger og mere uformelle fællesskaber opstået omkring haverne.

Blomster- og sansehaverI nogle af de grønne opholdsrum er det en mulighed at etablere blomster- og sansehaver. Disse mere traditionelle haver er med til at skabe

en variation i opholdsrummene, så der er noget for enhver smag og temperament. Her finder man ro og nyder synet af sommerfugle, duften af blomster og lyden af fuglesang. Haverne designes, så de stimulerer vores sanser mest muligt, med integrerede højbede, så duft og blomster er for både gående, sidende og kørestolsbrugere. Blomster i haverne kunne f.eks. være roser, timian, lyng eller hjulkrone. Plejen af sanse- og blomsterhaverne kan varetages af driftspersonalet med hjælp fra beboere, der foretrækker dette frem for det hårdere arbejde i en nyttehave.

Nyttehave til krydderurterMange krydderurter er mindre plejekrævende at dyrke end grøntsager og kan derfor appellere til de beboere, der har lyst til at få et lille udbytte til madlavningen, men som ikke har tiden til grøntsagsdyrkning. Planter som dild, salvie og mynte er meget nemme at passe og er et dejligt tilskud til madlavningen.

BlomsterfrøblandingHvis nogle af nyttehaverne ikke plejes, kan de med fordel ryddes helt, og der kan i stedet tilsås med en blomsterfrøblanding, der med minimal pleje ser flot ud hele vækstsæsonen. På den måde undgås konflikter mellem beboerne, hvis nogle ikke passer deres haver.

Biodiversitet og plantevalgHøj biodiversitet betyder en rig og mangfoldig natur. Det efterstræbes i den grønne pleje. Særlig blotlægning af råjord og efterfølgende høslæt er stærkt fremmende for biodiversiteten i området. Plantevalget er også vigtigt for biodiversiteten.

TræerEksisterende ældre træer bevares, så vidt det kan lade sig gøre. Når der skal plantes nye træer anbefales det som udgangspunkt at vælge hjemmehørende arter, der lægger sig op af de eksisterende arter fra C. TH. Sørensens oprindelige landskabsplan. Bevarelsen af eksisterende gamle træer, som eg, ask og el, er desuden med at til at gavne biodiversiteten.

Frugttræer Her kan der med fordel vælges forskellige gamle danske sorter, som æble- og blommetræer. På den måde er man med til at understøtte biodiversiteten af kulturplanter.

BærbuskeHer vælges buske med spiselige bær, som ribs, solbær og stikkelsbær, der samtidigt kan være formgivende og danne en ramme om haverne.

GræsserHer er det vigtigt, at græsarter med lange udløbere undgås. De begrænser nemlig muligheden for, at urter kan vokse mellem græsset.

UrterHer vælges en blanding af urter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så engarealerne ser smukke ud i så lang en periode af året som muligt.

Der er vigtigt, at der tages højde for jordbundsforholdene. Særligt langs digerne, hvor fugtigheden er høj og der i perioder står vand, bør der vælges vandtolerante planter, som

også kan klare tørre perioder. Øverst på digerne skal der vælges tørketolerante planter. Det er en god idé, at lade nogle områder med blotlagt råjord være til fri succession, altså overlade dem til naturens gang og undgå at udså frø. På den måde kan frø, der ligger i jorden, og som spredes med vinden, spire og beplantningen blive så naturlig som mulig.

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRING // DRIFT OG GRØN PLEJE

48

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRING // EKSISTERENDE ORGANISERING

HABITATSNIELS LÜTZENLANDSKABS-ARKITEKTER

DTU

ODLA I STAN

ORBICON

BYHAVE-NETVÆRKET

OMRÅDE-FORNYELSE HUSUM

BRØNSHØJ-HUSUM LOKALUDVALG

HUSUM FOR ALLE

ARILDS-GÅRD

AAB38

ENERGICENTER VOLDPARKEN

FSB VOLDPARKEN

PROJEKTETS STYREGRUPPE

LOKALEINTERESSENTER

STRATEGISKE INDSATSERI BYDELEN

RÅDGIVERE/VIDENSBANK

49

Budgettet på disse sider er et overslag på, hvad anlægsomkostningerne vil blive for hele visionsplanen, som den er præsenteret i dette hæfte. Overslaget inkluderer 15% til uforudsete udgifter, honorar for rådgivning under anlæggelsen og moms.

I lagkagefiguren fremgår det, hvordan de samlede udgifter fordeler sig på hvert af de fem temaer, først for hele projektet og derefter for hver af de tre boligforeninger, og så for institutionerne og

Energicenter Voldparken. I oversigten til højre fremgår det, hvilke udgiftsposter der er for hver boligforening. Budgettet kan ændre sig, hvis der ønskes flere, færre eller anderledes løsninger i Voldparken, og fordelingen mellem de tre boligforeninger, institutionerne og Energicenter Voldparken er baseret på et vist skøn, da løsningerne netop er tænkt til at gå på tværs og gavne hele området, og derfor er svære præcist at afgrænse.

Grønne tageantal 2 stk Grønne tagekr./m2m2 947 m2 Forbehold på beregning på husets bæreevne samlet omkostninger [kr] 625.020KunstgræsbaneKunstgræsbane 500 Kunstgræsbanekr./m2samlet omkostninger [kr] 500.000Vådområder (større forløb)m2 5.192 m2 Dybdemm3 gravearbejde 2.596 NB: Tænker at Lise bedst kender til dybden der bør graves, afstem med evt ekstra jord til diger eller de nye små bakkerGravearbejdetkr/m3siv [kr] 20.768 Sivbeplantningkr/m2gravearbejde [kr] 1.168.200 Sivbeplantning på en del af arealetfaktorsamlet omkostninger [kr] 1.188.968Stiforløbsamlet m2 500 m2Stiens breddeGrusstikr/mgrussti 357 m mBoardwalkkr/mBoardwalk 90 Farvelagt stikr/mFarvelagt sti 0samlet omkostninger [kr] 161.100

Bakkelandskaber af overskudsjord Afstemt med vådområder større forløb overskudsjord i m3antal 2 stk Jordhåndtering fra vådområder til bakkelandskaberkr/m3m2 799 m2m3 jord 3.996samlet omkostninger [kr] 299.700Dammenopgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3] 1.400 opgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3]kr/m3bundareal bentonit belægning m2 1.400 bundareal bentonit belægning m2kr/m2spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m] 75 spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m]kr/mSivbeplantning [m] 50 Sivbeplantningkr/mKunstinstallation (hoppeting) 28 Kunstinstallation (hoppeting)kr/msamlet omkostninger [kr] regnvand 332.667samlet omkostninger [kr] aktiviteter 665333Samlet sumSamlet sum med 0,15 % ekstra

Udgift AAB38Render i græs kr. 137.381Render under jord kr. 222.558Jorddiger kr. 200.480Regnbede og stenrender til vandflow kr. 1.619.054Stendiger kr. 50.370Hække, nye træer til haver og engblading/siv/såning kr. 177.100Inventar til haver kr. 960.000Permeabel belægning kr. 438.900Parkeringsegelunden kr. 143.250Klimasikring af bygninger kr. 20.000Affaldshåndtering kr. 348.000Belysningområder (antal) kr. 360.000Grønne tage kr. 0Kunstgræsbane kr. 0Vådområder (større forløb) kr. 1.284.690Stiforløb kr. 96.300Bakkelandskaber af overskudsjord kr. 210.375Dammen kr. 0

Total kr. 6.268.458

Grønne tageantal 2 stk Grønne tagekr./m2m2 947 m2 Forbehold på beregning på husets bæreevne samlet omkostninger [kr] 625.020KunstgræsbaneKunstgræsbane 500 Kunstgræsbanekr./m2samlet omkostninger [kr] 500.000Vådområder (større forløb)m2 5.192 m2 Dybde mm3 gravearbejde 2.596 NB: Tænker at Lise bedst kender til dybden der bør graves, afstem med evt ekstra jord til diger eller de nye små bakkerGravearbejdetkr/m3siv [kr] 20.768 Sivbeplantningkr/m2gravearbejde [kr] 1.168.200 Sivbeplantning på en del af arealetfaktorsamlet omkostninger [kr] 1.188.968Stiforløbsamlet m2 500 m2Stiens breddeGrusstikr/mgrussti 357 m m Boardwalkkr/mBoardwalk 90 Farvelagt stikr/mFarvelagt sti 0samlet omkostninger [kr] 161.100Bakkelandskaber af overskudsjord Afstemt med vådområder større forløb overskudsjord i m3antal 2 stk Jordhåndtering fra vådområder til bakkelandskaberkr/m3m2 799 m2m3 jord 3.996samlet omkostninger [kr] 299.700Dammenopgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3] 1.400 opgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3]kr/m3bundareal bentonit belægning m2 1.400 bundareal bentonit belægning m2kr/m2spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m] 75 spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m]kr/mSivbeplantning [m] 50 Sivbeplantningkr/mKunstinstallation (hoppeting) 28 Kunstinstallation (hoppeting)kr/msamlet omkostninger [kr] regnvand 332.667samlet omkostninger [kr] aktiviteter 665333Samlet sumSamlet sum med 0,15 % ekstra

Udgift Samlet sumRender i græs kr. 433.694Render under jord kr. 790.308Jorddiger kr. 476.280Regnbede og stenrender til vandflow kr. 1.892.696Stendiger kr. 98.915Hække, nye træer til haver og engblading/siv/såning kr. 365.300Inventar til haver kr. 1.760.000Permeabel belægning kr. 1.833.700Parkeringsegelunden kr. 154.088Klimasikring af bygninger kr. 100.000Affaldshåndtering kr. 1.307.000Belysningområder (antal) kr. 940.000Grønne tage kr. 625.020Kunstgræsbane kr. 500.000Vådområder (større forløb) kr. 2.801.815Stiforløb kr. 370.800Bakkelandskaber af overskudsjord kr. 563.813Dammen kr. 998.000

Total kr. 16.011.428

kr. 4.671.182

kr. 9.586.119

kr. 1.175.00

0

kr. 2.948.234 kr.

1.633.750

Budget fordelt på temaer

Nyttehaver, aktiviteterog mødesteder

Regnvandshåndtering

Belysning for tryghedog identitet

Stier og veje

Affaldshåndtering

kr. 1.298.975

kr. 3.583.033

kr. 360.000

kr. 678.450kr. 348.000

AAB38Nyttehaver, aktiviteterog mødesteder


Belysning, byrum ogidentitet

Stier og veje

Affaldshåndtering

Budget fordelt på temaer - Visioner for VoldparkenTotalbudget - Visioner for Voldparken

Totalbudget - AAB38 Budget fordelt på temaer - AAB38 Entreprisesum opdelt - AAB38

Entreprisesum opdelt - Visioner for Voldparken

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRING // ØKONOMI

50

Grønne tageantal 2 stk Grønne tagekr./m2m2 947 m2 Forbehold på beregning på husets bæreevne samlet omkostninger [kr] 625.020KunstgræsbaneKunstgræsbane 500 Kunstgræsbanekr./m2samlet omkostninger [kr] 500.000Vådområder (større forløb)m2 5.192 m2 Dybdemm3 gravearbejde 2.596 NB: Tænker at Lise bedst kender til dybden der bør graves, afstem med evt ekstra jord til diger eller de nye små bakkerGravearbejdetkr/m3siv [kr] 20.768 Sivbeplantningkr/m2gravearbejde [kr] 1.168.200 Sivbeplantning på en del af arealetfaktorsamlet omkostninger [kr] 1.188.968Stiforløbsamlet m2 500 m2Stiens breddeGrusstikr/mgrussti 357 m mBoardwalkkr/mBoardwalk 90 Farvelagt stikr/mFarvelagt sti 0samlet omkostninger [kr] 161.100

Bakkelandskaber af overskudsjord Afstemt med vådområder større forløb overskudsjord i m3antal 2 stk Jordhåndtering fra vådområder til bakkelandskaberkr/m3m2 799 m2m3 jord 3.996samlet omkostninger [kr] 299.700Dammenopgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3] 1.400 opgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3]kr/m3bundareal bentonit belægning m2 1.400 bundareal bentonit belægning m2kr/m2spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m] 75 spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m]kr/mSivbeplantning [m] 50 Sivbeplantningkr/mKunstinstallation (hoppeting) 28 Kunstinstallation (hoppeting)kr/msamlet omkostninger [kr] regnvand 332.667samlet omkostninger [kr] aktiviteter 665333Samlet sumSamlet sum med 0,15 % ekstra

Udgift ArildsgårdRender i græs kr. 86.200Render under jord kr. 195.306Jorddiger kr. 103.320Regnbede og stenrender til vandflow kr. 127.500Stendiger kr. 0Hække, nye træer til haver og engblading/siv/såning kr. 67.200Inventar til haver kr. 360.000Permeabel belægning kr. 481.250Parkeringsegelunden kr. 0Klimasikring af bygninger kr. 20.000Affaldshåndtering kr. 174.000Belysningområder (antal) kr. 225.000Grønne tage kr. 0Kunstgræsbane kr. 0Vådområder (større forløb) kr. 328.157Stiforløb kr. 113.400Bakkelandskaber af overskudsjord kr. 53.738Dammen kr. 0

Total kr. 2.335.071

Grønne tageantal 2 stk Grønne tagekr./m2m2 947 m2 Forbehold på beregning på husets bæreevne samlet omkostninger [kr] 625.020KunstgræsbaneKunstgræsbane 500 Kunstgræsbanekr./m2samlet omkostninger [kr] 500.000Vådområder (større forløb)m2 5.192 m2 Dybde mm3 gravearbejde 2.596 NB: Tænker at Lise bedst kender til dybden der bør graves, afstem med evt ekstra jord til diger eller de nye små bakkerGravearbejdetkr/m3siv [kr] 20.768 Sivbeplantningkr/m2gravearbejde [kr] 1.168.200 Sivbeplantning på en del af arealetfaktorsamlet omkostninger [kr] 1.188.968Stiforløbsamlet m2 500 m2Stiens breddeGrusstikr/mgrussti 357 m m Boardwalkkr/mBoardwalk 90 Farvelagt stikr/mFarvelagt sti 0samlet omkostninger [kr] 161.100Bakkelandskaber af overskudsjord Afstemt med vådområder større forløb overskudsjord i m3antal 2 stk Jordhåndtering fra vådområder til bakkelandskaberkr/m3m2 799 m2m3 jord 3.996samlet omkostninger [kr] 299.700Dammenopgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3] 1.400 opgravning, fjernelse og indbygning af jord [m3]kr/m3bundareal bentonit belægning m2 1.400 bundareal bentonit belægning m2kr/m2spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m] 75 spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m]kr/mSivbeplantning [m] 50 Sivbeplantningkr/mKunstinstallation (hoppeting) 28 Kunstinstallation (hoppeting)kr/msamlet omkostninger [kr] regnvand 332.667samlet omkostninger [kr] aktiviteter 665333Samlet sumSamlet sum med 0,15 % ekstra

Udgift FSBRender i græs kr. 177.788Render under jord kr. 372.444Jorddiger kr. 106.120Regnbede og stenrender til vandflow kr. 146.143Stendiger kr. 48.545Hække, nye træer til haver og engblading/siv/såning kr. 115.000Inventar til haver kr. 440.000Permeabel belægning kr. 913.550Parkeringsegelunden kr. 5.738Klimasikring af bygninger kr. 60.000Affaldshåndtering kr. 785.000Belysningområder (antal) kr. 315.000Grønne tage kr. 625.020Kunstgræsbane kr. 500.000Vådområder (større forløb) kr. 1.188.968Stiforløb kr. 161.100Bakkelandskaber af overskudsjord kr. 299.700Dammen kr. 998.000

Total kr. 7.258.115

kr. 1.977.033

kr. 3.100.694

kr. 315.000

kr. 1.080.388

kr. 785.000

FSBNyttehaver, aktiviteterog mødesteder



Stier og veje

Affaldshåndtering

kr. 460.938

kr. 880.483kr. 225.000

kr. 594.650 kr. 174.000

Arildsgård

Nyttehaver, aktiviteterog mødesteder



Stier og veje

Affaldshåndtering

Totalbudget - FSB Voldparken

Totalbudget - Arildsgård

Budget fordelt på temaer - FSB Voldparken

Budget fordelt på temaer - Arildsgård Entreprisesum opdelt - Arildsgård

Entreprisesum opdelt - FSB Voldparken


51

kr. 74.518

kr. 20.000

Energicenter Voldparken



kr. 30.168

kr. 20.000

kr. 5.100

Institutioner



Stier og veje

Budget fordelt på temaer - Energicenter Voldparken

Budget fordelt på temaer - Institutioner

Totalbudget - Energicenter Voldparken

Totalbudget - Institutioner


52

:

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRING // FREMTIDIG ORGANISERING

StyregruppeFørste skridt i projektets fase 2 er at nedsætte en styregruppe. Styregruppen udgøres af repræsentanter for projektets vigtigste interessenter, først og fremmest de tre boligforeninger. Styregruppen har den endelige beslutningskompetence og ansvaret for projektets udvikling. Styregruppen mødes kun når der skal tages større beslutninger.

Arbejdsgruppe med undergrupperStyregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, der udvikler projektet, faciliterer dialogprocessen med Voldparkens beboere, og arbejder på at skaffe finansiering. Alle beboere i Voldparken opfordres til at gå ind i arbejdsgruppen.

Om nødvendigt kan der skabes flere undergrupper, der beskæftiger sig med særlige arbejdsopgaver. Haver Til Alle kan være en sådan gruppe.

Haver Til AlleMålet med Haver Til Alle er at skabe den bredest mulige involvering af beboerne i Voldparken, samtidigt med at man undersøger i praksis, hvordan nyttehaverne i området bedst organiseres.

Forsøgene fra 2012 med midlertidige haver i AAB38 videreudvikles.Baseret på de gjorte erfaringer forbedres systemet med højbede i AAB38 og et rundt haverum, som beskrevet i visionsplanen, anlægges på FSB’s arealer. Endvidere har EnergiCenter Voldparken og beboerne fra boligforeningerne syd for Voldparken udtrykt interesse for projektet.

INTERESSENTER

Boligforeninger:AAB38ArildsgårdFSB Voldparken

Boligorganisationer bag dem:FSBAAB

Myndigheder:HOFORKøbenhavns Kommune

Strategiske indsatser i området:Husum For AlleOmrådefornyelse HusumBrønshøj-Husum Lokaludvalg

Kulturhus:EnergiCenterVoldparken

53

FINANSIERING

ENIGHED

Arbejdsgruppe

Visionsplan

Beboere

201X2013-2014Forår 2013

REALISERING

Fra vision til virkelighedVisionsplanens færdiggørelse markerer afslutningen på projektets første fase. Den næste fase kommer til at handle om at skaffe midler til en realisering af visionerne og skabe opbakning til projektet blandt Voldparkens beboere.

Med ‘Visioner For Voldparken’ har AAB 38, FSB Voldparken og Arildsgård er stærkt udgangspunkt for samlet at søge fondsmidler og anden finansiering til realisering af projektet. Det er værd at bemærke at en samlet ansøgning med alle tre boligforeninger vil styrke mulighederne for finansiering markant.

Beboere Beboerne i Voldparkens tre boligforeninger, FSB Voldparken, AAB 38 og Arildsgård, skal engageres mest muligt i arbejdet med projektet.

Visionsplan‘Visioner for Voldparken’ danner grundlag for at kunne søge finansiering. Den er udviklet i samarbejde med beboere, og det er ud fra den, at projektet skal udvikles og detaljeres ydereligere.

ArbejdsgruppeRepræsentanter for Voldparkens tre boligforeninger skal sammen med FSB, AAB, Områdefornyelse Husum, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Husum for Alle danne en fælles arbejdsgruppe, der har ansvar for at skaffe finansiering til projektet, og facilitere en proces blandt beboerne, så der opnås enighed om hvad, der skal realiseres.

Enighed Beboerdemokratiet i Voldparkens tre boligforeninger, er i sidste ende afgørende for hvad, der kan realiseres. For at opnå den bredest mulige deltagelse i beslutningsprocessen engageres beboerne gennem nyttehaveprojektet ‘Haver For Alle’.

Finansiering Mange muligheder skal forfølges for at opnå finansiering til det store projekt, heriblandt:- Private fonde - HOFOR- Landsbyggefonden- Københavns KommuneDet skal desuden klarlægges hvilke fremtidige nødvendige investeringer i boligforeningerne, som projektet kan integreres med, herunder fremtidige fysiske helhedsplaner.

Realisering‘Visioner for Voldparken’ bliver til virkelighed, når der både er opnået enighed og finansiering. Der er mange muligheder for at dele projektet op i etaper baseret temaer eller de enkelte boligforeninger.

DRIFT, ØKONOMI OG FORANKRING // FRA VISION TIL VIRKELIGHED

Hu-summenAfdeling 38

Visioner for Voldparken er støttet af:

“Hvad nu, hvis Voldparken var stedet, der var kendt for

bæredygtige grønne omgivelser, der håndterer regnvand,

giver plads til havedyrkning og et rigt

plante- og dyreliv?”

“Og hvad nu, hvis Voldparkens landskab dannede rammen

om trygge mødesteder, spændende aktivitetsmuligheder og

uformelle fællesskaber blandt beboerne i området? “

Visioner For Voldparken

Documents