Vision 2, 2009

Tema:EU

Nr. 2 / 2009

„De fleste danskere kan ikke klart definere EU som tilhørende en bestemt ideologi:

EU er hverken fugl eller fisk i danskernes smag. Alligevel synes de, at retten smager tre gange mere af Adam Smith end af Karl Marx.“

„Demokratiet sker ude blandt befolkningen, og alle frem-skridt starter ”nedefra”, det starter med kunsten, at der er nogen der kommer med et udsagn, der vender tingene på hovedet.“

„Europa er en smuk tanke, en vidunderlig tanke – peace brother. Men hver eneste stat splitter lortet mere og mere ad. It’s a fucked up reality, fordi alle vil deres eget bed-ste.“

ErIK ClAUSEn, tUSInDKUnStnEr S. 26

AnAlySE frA CEvEAS. 4

KUrt thyboE, KoSMopolItISK vAgAbonDS. 30

idepolitik / debat / visioner / analyse / viden / handling / progressivitet / uafhængighed / løsninger / centrum-venstre / holdninger / innovation / udfordring

poUl thøIS MADSEn, lEKtor I SAMfUnDSøKonoMI, AAlborg UnIvErSItEt S. 6

„venstrefløjen skal ikke bare lære at leve med Det Indre Marked, men også lære at elske det. Men med en kærlighed, der er noget mere kritisk end den kær-lighed, man føler over for sine nære.“

Af Jens JonAtAn steen, chefredAktør

Alle danske medier lige fra Ekstra Bladet til Ugebrevet A4 har bidraget til at hælde vand på samme gamle mølle. Kandida-terne er enten for ukendte og uerfarne (rugekasse-politikeren), udkørte og fortidslevn (retrætepost-politikeren) eller blot på jagt efter fede ben og høje gager (levebrøds-politikeren). Alle vinkler og artikler bekræfter og fastholder vores fordomme. Vi har hørt det hele før. Ingen overraskelser. Det eneste nyskabende initiativ i mediedækningen har været DR’s ”Quatraro-mysteriet”, der som højakade-misk dokumentar forsøger at genoplive Hans Scherfigs klassiker ”Den fortabte

fuldmægtige” i Bruxelles. Desværre druk-ner også denne fortænkte dokumentar i strømmen af gentagelser, fordomme og automat-historier. Det europæiske demokrati er med EP-valget, som sin vigtigste offentlige begivenhed blevet reduceret til bryllup-pets alkoholiserede svigerfar. Ham vi helst undgår at tale om. Hans blotte tilstede-værelse er en gene for de øvrige gæster. Men alligevel kan vi ikke undvære ham og brudeparret ved bedst af alle, at festen aldrig kunne finde sted uden netop ham. Selvom det er svigerfar, der har muliggjort festen, så taler vi mest om hans fejl og pinlige episoder. Det store problem er således heller

ikke kvaliteten af de danske politikere i Bruxelles, selvom det ellers er dette bil-lede, som medierne ganske uopfindsomt og usagligt forsøger at tegne. At dette valg med undtagelse af de konservatives liste faktisk afliver myten om elefantkir-kegården, som vi beskriver nærmere på side 8, er åbenbart gået fuldstændig forbi mediernes næse. Hvis man kigger på Jens Rohde (V), Dan Jørgensen (S) og Morten Messerschmidt (DF), så udgør de jo nogle af de allerstørste talenter i danske politik. Alle kunne besidde topposter hjemme i Danmark, men har alligevel valgt at for-følge en karriere i europæisk politik. Det er således forkert og misforstået at vende skytset mod nuværende EP-kandi-daterne. Til gengæld bærer de nationale parlamentarikere et langt større ansvar for den manglende dækning og interesse for europæisk politik. Når op i mod 80 procent af al dansk lovgivning stammer fra EU, så føles det som ganske lidt vi høre om disse politiske diskussioner? Når beslutningerne gavner danskerne, så tager Christiansborg-politikerne gladelig æren, men når beslutninger ikke gavner dan-skerne, så er EU den skyldige part. Det er således i høj grad de nationale politikere, der svigter deres ansvar og bidrager til at umuliggøre etableringen af en europæisk offentlighed. Hvis vi nogensinde skal have vores fordrukne svigerfar ind i det gode politiske selskab, så kræver det at vi skaber en stær-

kere europæisk offentlighed og fastholder politikernes blik på det europæiske fælles-skab, som mere end noget vi beskæftiger os med hvert femte år ved EP-valgene. Det kræver at europæisk politik bliver direkte integreret i de nationale parlamenter og det kræver at EU bliver mere end bare en politik overbygning. Vi skal samtidig have fokus på at skabe en kulturel sammen-hængskraft. De første skridt mod etableringen af en europæisk offentlighed kræver at vi får skabt en fælles europæiske public service station, der kan levere film, underhold-ning og nyheder med betydning for hele EU, det kræver at vi får skabt en fælles europæisk fodbold liga, hvor de bedste hold mødes på tværs af nationaliteter, det kræver at de nationale parlamenter får direkte medindflydelse tidligt i den europæiske beslutningsproces(”early war-ning”), det kræver et direkte valg Europa-kommission og EU præsident, og endelig kræver det et mere socialt fokus, hvor bekæmpelse af arbejdsløshed, minimums-rettigheder og øget uddannelse kommer frem i forreste række. Det europæiske fæl-lesskab skal gøre en endnu større forskel for enkeltes menneskers hverdag. Politiske fællesskaber kræver en folkelig forankring og kulturelle fællesnævnere. Fremtiden for det europæiske fællesskab kræver at progressive og visionære politi-kere påtager sig det langsigtede ansvar for at sikre opbygningen af en fælles identitet.

Der bliver snakket uendeligt meget om krisen i det europæiske demokrati, de ukendte euro-parlamentarikere og underkendelse af den nationale suverænitet op til Europa Parlamentsvalget søndag den 7. juni. Medierne har været enige om at være sure og næsten bitre på de 102 håbefulde danske kandidater som stiller op ved EP-valget.

2

LEDER

TEMA / eU

hvad stiller vi op med den fordrukne svigerfar?

nr 2 / 2009 3

InDEks

REDAkTIOn Og InfORMATIOn

JUnI 2009 / TEMA: eU

redaktionsmedlemmer:

Frederik Andreas JørgensenRasmus TherkildsenSofie WilmsKaren NilausMette KraaerChristian Struckmann IrgensMartin E. O. GrunzNitesh ParwanaMaria Bøegh-Lervang Mia RasmussenRikke Skovgaard AndersenJakob DamsholtHeidi Storck

VISION er et uafhængigt idépolitisk tidsskrift, der bliver udgivet af centrum-venstre tæn-ketanken Cevea. Læs mere om VISION på cevea.dk

Indlæg i VISION er ikke udtryk for Ceveas holdning - medmindre det tydeligt fremgår af artiklen.

VISION forbeholder sig retten til at redigere eller afvise indkomne indlæg.

Indhold må kun gengives med tydelig kildeangivelse som “Ceveas tidsskrift Vision”.

chefredaktør:

Jens Jonatan Steen

redaktører:

Karl Kjær BangPeter Westermann

Grafik og Layout:

Johan Grann Kristiansen

Illustratorer:

Johan Grann Kristiansen Tore AlexandersenBalder PindAndreas PilskogJonas LundBenny HenningsenKristian Nordentoft

korrektur: Morten Hjortskov Larsen

Abonnementsadministration:

[email protected]

teMA Udenfor teMA

lederHvad stiller vi op med den fordrukne svi-

gerfar?

UndersøgelseDanskerne ønsker et mere rødt EU

hvad stiller venstrefløjen op med Det Indre Marked?Det Indre Marked er ikke længere et spørgs-

mål om for og imod, men om ’hvordan’ og

’hvordan ikke’. Derfor må venstrefløjen ind

i kampen.

fra kravlegård til alderdoms-hjem?Europaparlamentet befolkes i stigende grad

af unge akademikere og af gamle travere fra

Folketinget.

prisen for det europæiske demokratiEuropaparlamentarikere koster 2,5 gange så

meget som folketingsmedlemmer.

for folkene og fædrelandeneMorten Messerschmidt om at følge folkets

stemme og få et populismemærkat.

Er det omstillingen? – telefonnummeret til EU, tak…Sammenholdet mellem EU-landene er kom-

met på prøve pga. krisen.

Danmarks demokratiske under-skud - Den gamle grundlov og det nyere EuropaDanmark har brug for en grundig opdate-

ring af Grundloven

voxpop

Elefanter i pyjamasMedierne skal fremstille EU ud fra det po-

litiske indhold

Det europæiske babelstårnSprogbarrierer hæmmer også integrationen

i EU

Skandinaviseringen af familien Europa Skandinavisk familiepolitik har politisk

medvind fra Bruxelles.

Store Klaus tjekker udEU-skepsis i EU’s formandsland

Strafbart at kede andre men-neskerKunsten er demokratiets livsnerve og

kulturkampen den væsentligste politiske

kamp.

opgør med afpolitiseringPolitik skal igen baseres på idékamp, så

den teknokratiske konsensus stedes til

hvile.

hasta Muerto, Kurt thyboe- paradoksernes rebelSprogekvilibrisme om kosmopolitisme,

politikerlede og Europa som en smuk,

men umulig tanke.

boganmeldelser

2:

4:

6:

8:

10:

11:

12:

14:

15:

16:

18:

19:

20:

26:

28:

30:

31:

EU som foregangskvinde for ligelønEU har haft større effekt for ligelønnen end

den danske arbejdsmarkedsmodel.

norske nassere?Nasser nordmændene på EU, eller er de for-

billedet på at det er godt at være udenfor?

nord Stream: Det nye jern-tæppe?Solidariteten mellem EU-landene kan ligge

på et lille sted, når det gælder energiforsy-

ning.

flexicurity er kanon! - Danmark som foregangsland i EUDet danske jobmirakel, flexicurity-model-

len, er blevet god latin i EU.

21:

22:

23:

24:

9%

25%

19%

36%

36%

13%

78%

22%

62%

16%

30%

45%

Enig

Uenig

Ved ikke

4

AnALysE

TEMA / eU

Af Jens JonAtAn steen oG Peter Wes-terMAnn, chefredAktør oG redAktør

EU er meget mere Adam smith end karl Marx Er EU grundlæggende et socialistisk projekt? Det mener 45,2 procent af dan-skerne, mens kun 30,2 procent er uenige i denne påstand. Omvendt mener kun 15,8 procent at EU grundlæggende er et sociali-stisk projekt, mens hele 62,2 procent er uenige i dette. Tilsammen er der dog for begge påstande flere, der er uenige i eller ikke kan forholde sig til spørgsmålet. De fleste danskere kan dermed ikke klart definere EU som tilhørende en bestemt ideologi – EU er hverken fugl eller fisk i danskernes smag. Alligevel synes de, at retten smager tre gange mere af Adam Smith end af Karl Marx.

Mere kræmmermarked end folkekøkkenDanskerne er overvældende enige i, at EU

er et samhandelsprojekt, idet 77,5 procent er af denne opfattelse. Dette harmonerer fint med, at EU særligt er funderet på de fire friheder; frihed for personer, frihed for varer, frihed for tjenesteydelser og frihed for kapital. Disse fire friheder udgør rygraden i EU’s indre marked. Det var netop tanken fra den franske udenrigs-minister Robert Schuman, som udgør en af EU’s mest centrale grundlæggere, at det europæiske fællesskab skulle være et handelssamarbejde, der kunne sikre øget afhængighed mellem de europæiske lande og dermed opnå en langvarig fred på det europæiske kontinent. Når talen falder på lighed i stedet for frihed, bliver billedet et andet. Således er der kun 45 procent, der mener, at EU er et solidarisk projekt, mens 36,2 procent er uenige i dette. Der er således langt flere, der mener, at EU handler om samhandel end om solidaritet. Der er altså i dansker-nes øjne en del mere kræmmermarked end folkekøkken over EU.

Danskerne ønsker et mere rødt EU

I I danske øjne er det ikke tilfældigt, at EU-flaget er blåt og ikke rødt. Danskerne mener, at EU hælder til højre og skal gøres mere socialt. Det viser en repræsentativ undersøgelse, analysefirmaet Interresearch har lavet for Cevea. Undersøgelsen viser dog også, at et mindre flertal af danskerne samtidig betragter EU som et solidarisk projekt.

Venstre om!Konkurrence eller beskæftigelse? Det er to samfundsøkonomiske hensyn, der tit stilles over for hinanden i den politiske debat, hvor højre ringhjørne forfægter det frie marked og konkurrencen, mens venstre går i brechen for beskæftigelsen. Danskerne vil imidlertid gerne have, at EU satser mere på begge dele, men hvis EU skulle vælge mellem at satse mere på det ene frem for det andet, ville flest danskere styrke beskæftigelsen. Helt præcist mener 82,4 procent, at EU skal satse mere på at sikre beskæftigelse, mens 79 procent mener EU skal satse mere på at skabe konkurrence og et frit marked. Holdnin-gerne kan også ses som en termostat for, hvor folk mener, EU i forvejen bruger krudtet, og om det er nok: Mener flere, at EU i forvejen satser meget, måske for me-get, på konkurrencen og det frie marked, vil færre være tilbøjelige til at mene, at EU bør satse endnu mere på dette. Et mere socialt Europa har længe været et slagord på det politiske centrum-ven-stre, og det tyder på, at danskerne bakker op om kampen. Med hensyn til den op-levede ideologiske hældning til højre skal det blive spændende at se, om danskerne ved valget til Europaparlamentet 7. juni vil forsøge en udjævning ved at støtte kandi-daterne til venstre for midten.

EU er grundlæggende et liberalistisk projekt...

EU er grundlæggende et solidarisk projekt...

EU er grundlæggende et socialistisk projekt...

EU er grundlæggende et samhandelsprojekt...

nr 2 / 2009 5AnnOnCE

„Manglende regulering – eller reguleringshuller – burde derfor indgå centralt i den ’valgkamp’, der skal finde sted i den kommende tid.“poul thøis Madsen, lektor, samfundsøkonom, Aalborg Universitet

6

hvad stiller venstrefløjen op med Det Indre Marked?

• fr

• fode andre

Læs mere

PoUL thøIs MAdsen, Lektor, sAMfUnd-søkonoM, AALborG UnIversItet

Når vi skal stemme til Europa-Parlamen-tet d. 7. juni, vil Det Indre Marked ikke stå højt på dagsordenen. Selvom Det Indre Marked er den økonomiske livsnerve i den Europæiske Union. Samtidig er det en meget vigtig kampplads, hvor venstre- og højrekræfterne strides om, hvor Europa skal bevæge sig hen. Men hvad skal den danske venstrefløj egentlig mene om Det Indre Marked, som man stemte imod i 1986? Var det en fejl? Og burde venstreflø-jen i stedet - med en lettere omskrivning af Delors berømte ord – lære at elske Det Indre Marked? For at kunne svare på de spørgsmål må man først forholde sig til, hvad Det Indre Marked egentlig er for en størrelse. Derfor først lidt historie: Det Indre Marked startede faktisk allerede i 1958 – der blev det bare kaldt Fællesmarkedet. Også den gang tænkte man i de fire friheder: fri bevægelighed på tværs af grænser for varer, serviceydelser, arbejdskraft og kapital. Men vægten var i endnu højere grad end i dag på varers frie bevægelig-hed. Dvs. det handlede om at fjerne den nationale regulering af import og eksport. Den regulering havde forskellige former – nogle lande havde høje toldbarrierer – andre anvendte importbegrænsninger (og eksportstøtte). Processen med at fjerne disse barrierer anses normalt for afsluttet i 1968. Det fremstilles gerne som en af EU’s store bedrifter – også selv om økonomer

I starten handlede det om at få fjernet toldmurene, men i dag handler Det Indre Marked om alt fra kapitalmarkeder over privatisering til miljø- og arbejdsmiljøregulering. Derfor må venstrefløjen ind i kampen. Det Indre Marked er ikke længere et spørgsmål om for og imod, men om ’hvordan’ og ’hvordan ikke’.

ikke har kunnet regne sig frem til de store effekter heraf. I løbet af halvfjerdserne og firserne bredte der sig - godt hjulpet på vej af EU-Kommissionen - den opfattelse, at Fæl-lesmarkedet var ved at falde fra hinanden. Det var jf. figur 1 en vildt overdrevet, men meget magtfuld forestilling, der udgjorde en væsentlig drivkraft bag den succesfulde lancering af programmet for Det Indre Marked i 1985 af den daværende Delors-kommission. Forestillingen byggede på et nyt begreb: ikke-toldmæssige barrierer. Dvs. at man havde fået fjernet en række synlige barrierer for især varer, men der var en række barrierer ’tilovers’. Disse barrierer udsprang primært af, at reguleringen af det nationale marked var overladt til de nationale autoriteter. Eksportvarer mødte med andre ord ikke længere hindringer ’ved grænsen’, men inde i selve landene. Der skulle overholdes nationale sikkerhedsregler, miljøregler, produktspecifikationer osv. – en række reguleringer, der udsprang af den oftest nødvendige regulering af det nationale indre marked. Til trods for det var der en historisk stor samhandel inden for EU. Man kunne imidlertid argumentere for, at hvis denne skulle være endnu højere, så fordrede det, at man på en række område erstattede den nationale regulering med en europæisk re-gulering. Denne øvelse blev i starten kaldt deregulering, fordi den i første omgang handlede om at afvikle snærende natio-nale reguleringer, medens etableringen af

nye europæiske regler blev underbetonet – ikke mindst for at berolige Thatcher, der i Det Indre Marked naivt så muligheden for at få etableret en engelsk inspireret ureguleret kapitalisme på europæisk plan. Men gradvist udviklede der sig en omfattende europæisk regulering i form af direktiver, men også standardiseringer udviklet af private standardiseringskomi-teer. I de tilfælde, hvor der ingen national regulering havde været – som i Danmark i forbindelse med det offentlige indkøb – talte man om en europæisk regulering. I det tilfælde, hvor den nationale regulering blev ændret, anvender man gerne begre-bet re-regulering.

Et bevægeligt målMen mere interessant så viste Det Indre Marked sig i det følgende år at være et bevægeligt mål. Det fokus, der i starten var på varers fri bevægelighed betød, at Det Indre Marked i realiteten bare var en form for revitalisering af det oprindelige Fællesmarked. Men gradvist bevægede Det Indre Marked sig ind på nye uopdyr-kede områder: serviceydelser, arbejdskraft og kapital, men også privatisering og adgangskrav for nye medlemslande m.m. I takt med at venstrefløjen her i landet blev stadigt mindre skeptisk over for Det Indre Marked, blev det paradoksalt nok stadigt mere kontroversielt. Og i dag er der nok en forestilling blandt store dele af venstrefløjen om, at Det Indre Marked nok har nogle problematiske sider, men at det grundlæggende udgør en integreret del af EU, som man ikke kan være imod, hvis man er for EU. Ikke mindst i en dansk sammenhæng er der netop denne ulyksagelige tendens til enten at være for eller imod EU, men Det Indre Marked er en så kompleks og bevægelig størrelse, at den præcise venstreposition må være en sund skepsis, hvor man løbende arbejder for at gøre Det Indre Marked til en skaber af velfærd frem for af problemer. Manglende regulering – eller reguleringshuller – burde derfor indgå centralt i den ’valgkamp’, der skal finde sted i den kommende tid. Det bedste argument – men ikke mest fremførte – i 1986 imod Det Indre Marked holder således fortsat stik: den manglende politiske regulering af de frie markeds-kræfter. Selvom der siden da er etableret et omfattende europæisk regelsæt, så er der fortsat en række forhold, som ikke er tilstrækkeligt reguleret – set i en venstre-fløjsoptik – eller den regulering, der er, er mangelfuld.

Hvad bør der gøres?På den begrænsede plads her vil jeg blot fremdrage et par centrale eksempler. I 1986 blev den fri bevægelighed for ’kapital’ forklaret for offentligheden som, at man nu frit kunne ’investere’ i hinandens lande. Resultatet i dag er, at det er meget lettere at flytte og etablere virksomheder i hinandens lande, end det var den gang. Og en af de tidlige succeser for Det Indre Marked var da også en voldsom vækst i den type af ak-tivitet – ikke mindst i form af grænseover-skridende fusioner jf. tabel 1. Et af de lande, der især har nydt godt heraf, er Irland, som for at tiltrække udenlandske investeringer har haft en langt lavere selskabsskat end andre EU-lande. Her ville det være oplagt, at man som for momsen blev enig om et

POLITIsk-økOnOMIsk AnALysE

TEMA / eU

Udvikling i samhandelen mellem EU-landene, 1960-1994 i procent.

65

60

55

50

45

40

35

6 0 6 2 6 4 6 6 6 8 7 0 7 2 7 4 7 6 7 8 8 0 8 2 8 4 8 6 8 8 9 0 9 2 9 4

Illu

stra

tion

, Bal

der

Pind

%

år

„Det er vanskeligt at forklare en dansk offentlighed, at vi må forringe vores standard for at løfte standarden generelt i EU.“poul thøis Madsen, lektor, samfundsøkonom, Aalborg Universitet

nr 2 / 2009 7

fire fokusområder

Der er en række områder, hvor Det Indre Marked enten er reguleret forkert eller slet ikke er reguleret. De fire vigtigste, som den danske venstrefløj bør gå ind i kampen om, er:selskabsskattenkapitalmarkederminimumsstandarder frem for maksimumsstandarderforholdet mellem offentlig/privat

Videre læsning

Hvis man vil leve sig ind i de oprindelige visioner, så er Kommissionens ’Europa ’92: realisering af det indre marked’ af Paolo Cecchini fra 1988 uomgængelig. Hvis man gerne vil bag den fine facade og se en videreudvikling af argu-mentet i artiklen, så se den nu makulerede: ’Grænser for Det Indre Marked’ af forfatteren, Systime, 2001.

Poul Thøis Madsen

underviser og forsker ved Aal-borg Universitet. Han undervi-ser i EU’s politiske økonomi og i grundlæggende nationaløko-nomi. Hans forskningsområder er (for) mangfoldige. Han har bl.a. udgivet to korte bøger om Det Indre Marked og ØMU’en (’Den forbudte debat’ i samar-bejde med Henrik Plaschke). For et overblik over hans pro-duktion se nærmere på: http://vbn.aau.dk/research/(4220)|publications?language=sec.

minimumsniveau på eksempelvis 25 %. Det har man ikke kunnet, og derfor ser vi løbende tendenser til konkurrerende sænkninger af selskabsskatten med tab af offentlige indtægter til følge. Mindst lige så problematisk blev det i sin tid underbetonet, at liberaliseringen af kapital også førte til fri spekulation på tværs af grænser – i valuta – i statsobli-gationer osv. En vigtig konsekvens, som Anders Fogh allerede i midtfirserne var meget opmærksom på, var, at udenland-ske statsborgere nu kunne købe danske statsobligationer. Det betragtede Anders Fogh naivt som en socialist-forsikring. Han gik ud fra, at spekulanter ville bakke borgerlige regeringer op, men straffe eks-perimenterende venstrefløjs-regeringer.

Den seneste uro ift. den danske krone viser det, vi alle vidste – spekulanter er ligeglade med, om katten er sort eller grå – bare de tjener penge. Men regulering af spekulation, hedgefonde osv. er et af de områder, hvor man først med den finan-sielle krise har fået et håb om, at EU nu for alvor vil indtage en regulerende rolle. Et tredje forhold er, at der er en tendens til automatisk at se enhver form for natio-nal regulering, der direkte eller indirekte hæmmer varers bevægelighed, som ’pro-tektionisme’. Her bør en venstrefløj bakke nationale reguleringer op, som hæver den miljømæssige standard. Det er vanskeligt at forklare en dansk offentlighed, at vi må forringe vores standard for at løfte standarden generelt i EU. Her burde ven-

strefløjen tydeligere gøre sig talsmand for en mere fleksibel regulering – men under Kommissionens overvågning.Endelig er fordelingen mellem offentlig og privat aktivitet et helt centralt strids-spørgsmål, hvor Det Indre Marked har bidraget til at accelerere privatisering og udlicitering osv. Her må en moderne venstrefløjsposition være, at det ikke er så afgørende, om noget er privat eller offent-ligt – det afgørende er, om ’varen’ bliver leveret, men også, at der er en omfattende offentlig kontrol. Og er det umuligt at håndhæve denne kontrol, så skal man hel-ler ikke være bange for at ’afprivatisere’.

At elske Det Indre Marked?Samlet set må man derfor sige, at venstre-fløjen ikke bare skal lære at leve med Det Indre Marked, men også at elske det. Men det skal være en kærlighed, der er noget mere kritisk end den kærlighed, man føler over for sine nære. Og hvor man skal holde lidt igen på sine formaninger ift. sine nære, der skal Det Indre Marked hele tiden holdes i særdeles stramme tøjler.

8

Unge akademikere uden særlig erhvervserfaring stormer frem og indtager pladserne øverst på stemmesedlen til Europa-Parlamentsvalget. samtidig er feltet stadig fyldt med politiske veteraner, der har passeret højdepunktet af deres politiske karriere. Resultatet er, at midtergruppen skrumper, og med dem også kandidaternes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Af kAren nILAUs oG MIA rAsMUssen

Den unge og den ældre generation er voldsomt overrepræsenteret blandt kandi-daterne til Europa-Parlamentsvalget i juni måned. Af de offentliggjorte kandidater fra partiernes hjemmesider fremgår det, at 42 pct. af kandidaterne over 50 år. Måske mere bemærkelsesværdigt er, at 35 pct. af kandidaterne er under 35 år. Dermed er kendsgerningen, at under en fjerdel af kandidaterne befinder sig i mellemgrup-pen mellem 35-50 år. Det er en generel tendens, der gør sig gældende for næsten samtlige af de opstil-lede lister. Også blandt spidskandidaterne er tendensen tydelig. Tre er under 35 år, tre er over 50 år og kun to er i midtergrup-pen. Tidligere har Europa-Parlamentet (EP) haft ry for at bestå af ældre pensions-klare politikere, og det har givet anledning til øgenavnet ”Elefantkirkegården”. Men opstillingslisterne til det kommende EP-valg tyder på, at dette ændrer sig.

Åbne mulighederHelle Thorning-Schmidts kometkarriere fra Europa-Parlamentariker til partifor-mand for Socialdemokraterne er den ulti-mative understegning af, hvilke mulighe-der en plads i EP kan skabe. Fra tidligere at have været betragtet som et Mickey

Mouse-parlament og en parkeringsplads for upopulære partimedlemmer, så begynder de unge nu at øjne muligheder for at begynde deres politiske karriere i Europa-Parlamentet. For de unge politi-kere, der gerne vil gøre politikken til en levevej, er opstilling til EP pludselig blevet et attraktivt alternativ til at begynde en landspolitisk karriere på. Kommunal-politik rangerer lavt i de nyuddannedes karriereplaner. Udover at der måske ikke er så meget opmærksomhed på det lokale niveau, så kan det også være en god mulig-hed at blive professionel politiker lige efter afsluttet uddannelse. Professor i stats-kundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard konstaterer: ”Jeg siger ikke, at der ikke er andre grunde, man kan ikke være politiker kun for pengene. Men man har i dag et lønniveau både i Folke-tinget og i Europa-Parlamentet, som ligger ret højt. Så politikerlønninger er altså ikke lave, især ikke for en nyuddannet.”Men opstilling til Folketinget ofte kan være svært, da de gode kredse tit er ”optaget” af siddende medlemmer af Folketinget.

De unge akademikereUnge kandidater findes højt på de fleste opstillingslister. Hos de radikale er nr. 1. Sofie Carsten Nielsen 33 år, ligeledes er

nr. 1 på den socialdemokratiske liste Dan Jørgensen, 33 år. Hos SF er Emilie Turu-nen på 24 år nr. 2 på listen, mens Dansk Folkepartis nr. 1 Morten Messerschmidt er 28 år. Disse fire højtplacerede unge har alle en universitetsuddannelse, eller godt på vej til det. Både Dan Jørgensen og Sofie Car-sten Nielsen har læst statskundskab. Mor-ten Messerschmidt er jurist, mens Emilie Turunen studerer på socialvidenskab og arbejdsliv på RUC. Et andet fællestræk er, at de har været aktive i deres respektive partiers ungdomsafdelinger. I følge Peter Nedergaard, er der både fordele og ulemper ved at de unge har en fremtræden plads i politik.” Jeg kan godt se fordelene ved, at der kommer unge ind. De har nye ideer og er måske mere lydhøre overfor nye tenden-ser. Det er vigtigt for demokratiet, at det afspejler nye tendenser i samfundet. Men jeg kan også se problemer ved det. De har ingen erhvervserfaring og de har ikke stif-tet familie. Så kan man have en erhvervs-ordfører, der aldrig har haft et fuldtidsjob eller en ordfører på børneområdet, som ikke selv har børn. Det bliver let en akade-misk relation man får til virkeligheden,” udtaler Peter Nedergaard. Blandt de yngre kandidater er der flere med adskillige år i Folketinget bag sig, men for hvem det alligevel kan være belej-ligt at tage turen til Bruxelles. Jens Rohde på 39 år gør det i et forsøg på at genop-finde sig selv som politiker. Ligeledes kan den noget yngre men politisk erfarne Morten Messerschmidt drage gavn af sin opstilling til EP. For det første giver det Messerschmidt mulighed for at positio-nere sig som leder i form af sit spidskan-didatur. Dermed får han, ved spille på en helt anden politisk bane, lejlighed for at træde ud af skyggen af Dansk Folkepartis kronprinser, Peter Skaarup og Kristian Thuesen-Dahl. For det andet er Messer-schmidts kandidatur til stor gavn for DF, da han utvivlsomt vil sikre partiet et godt valg og dermed give partiet endnu en front mod de mere EU-optimistiske partier i Folketinget. Efter 5 år i EP vil Morten Messerschmidt kunne gøre comeback danske politik med langt tungere politisk ballast, end de kommende 5 år i Folketin-get ville give ham. Dette er ikke et ukendt fænomen og er blevet benyttet af politikere fra begge sider af Folketingssalen; en periode i Bruxelles og derefter comeback på den hjemlige scene. Her kan blandt andet Bertel Haar-der (V), Eva Kjær Hansen (V), Lone Dyb-kjær (R) og Henrik Dam Kristensen (S) nævnes. For ikke at glemme de to stiftere af Ny Alliance Gitte Seeberg og Anders Samuelsen.

fra kravlegård til alderdomshjem?

Det akademiske Danmark overtagerDet er ikke kun blandt de yngste kan-didater, at akademikerne, og især jura og de samfundsvidenskabelige uddan-nelser såsom statskundskab og økonomi, er dominerende. Ser man på hele feltet af opstillede, har over 60 pct. en lang videregående uddannelse, mens hele 37 pct. af alle opstillede har en lang videregå-ende uddannelse indenfor statskundskab, forvaltning, økonomi og jura. Derimod er en række grupper, som tidligere ofte blev set på den politiske scene, nærmest forsvundet. Dette undrer Peter Nedergaard: ”Hvor er fagforenings-manden? Hvor er formanden for landbo-foreningen? Problemet er ikke, at de unge er kommet til, men at de som tidligere kom med erfaringer fra andre steder end eksa-mensbordet mangler. Det betyder at den folkelige forankring mangler. Det folkelige Danmark er der ikke længere, nu er det det akademiske Danmark, der har taget over.” EU er ikke værre end affaldsdeponeringTendensen med mange akademiske kandi-dater gælder også for valg til Folketinget, men den er endnu mere dominerende til EP-valg. Dette kan skyldes, at for mange almindelige danskere er EU noget fjernt og komplekst. Ifølge Peter Nedergaard er dette dog en forkert opfattelse: ”Det kan være fordi, at EU er blevet italesat som meget komplekst. Reelt er lokalpolitik, som udbud af affaldsdeponeringer, eller regionalpolitik med sygehusbudgetter ligeså komplekst, og man får endda mere hjælp og flere ressourcer, som EP-med-lem.”

kvoter kan være løsningenHvis udviklingen skal vendes, skal de poli-tiske partier blive bevidste om det og tage ansvar for udviklingen. ”Man taler meget om kvoteordninger i forhold til kvinder, og det kan sikkert være udmærket, men hvor er kvoteordningen for dem med en faglig uddannelse? Er de i virkeligheden ikke en langt svagere gruppe, nogle som bør kvoteres, hellere end kvinder med en akademisk uddannelse?” spørger Peter Nedergaard. Hvis ikke partierne sørger for at opstille kandidater, som vælgerne kan finde spej-ling af sig selv i, vil vælgerne til sidst føle sig helt separat fra det demokratiske sy-stem. Når stemmeprocenten i forvejen er lav til EP-valget, så er en opstillingsliste, som den vi ser til valget den 7. juni, ikke vejen til at øge den danske befolknings involvering i det europæiske demokrati.

InTERVIEw

TEMA / eU

„Så kan man have en erhvervsordfører, der aldrig har haft et fuldtidsjob eller en ordfører på bør-neområdet, som ikke selv har børn. Det bliver let en akademisk relation man får til virkeligheden“peter nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

nr 2 / 2009 9

fra kravlegård til alderdomshjem?

„Man taler meget om kvoteordninger i forhold til kvinder, og det kan sikkert være udmærket, men hvor er kvoteordningen for dem med en faglig uddannelse?“Peter Nedergaard, Professor i statskundskab ved Københavns Universitet

IDÉPOLITIK – VIDEN – INSPIRATION

3 kurser

IdépolitikKreativ politikPolitisk projektleder

www.ceveasummerschool.dk

Uge 29 (mandag til fredag)13.-17. juli 2009

CEVEA SUMMER SCHOOL

„1,7 millioner euro var prisen for hver af de 785 Europa-Parlamentariker i 2007. Til sammenlig-ning kostede hvert folketingsmedlem i 2007 kun 0,7 millioner euro.“

10

AnALysE

TEMA / eU

prisen for det europæiske demokrati

En europaparlamentariker koster 2,5 gang hvad en folketingspolitiker gør. selv rejsecirkuset fra Bruxelles til strausbourg kan ikke forklare, hvorfor det er dyrere at have et europæisk demokrati.

Af MIA rAsMUssen

Demokrati koster1,7 millioner euro var prisen for hver af de 785 Europa-Parlamentariker i 2007. Til sammenligning kostede hvert folketings-medlem i 2007 kun 0,7 millioner euro. En del af forskellen i omkostningerne kan forklares i ekstra omkostninger ved de længere rejseafstande, men 2,5 gange højere omkostninger er voldsomt. De stør-ste omkostninger kommer ikke fra, når politikerne rejser, men derimod fra hele det apparat, som det kræves for at kunne tage beslutninger.

Unødvendigt rejseri kosterEn del af rejseomkostningerne kan dog sagtens spares væk. Hver måned drager alle parlamentarikere, embedsmænd, assistenter og andet godtfolk fra Bruxelles til Strasbourg for at holde en uges møder. Det koster ca. 200 millioner euro pr. år, ifølge kampagnen www.oneseat.eu. Placeringen af parlamentet i Strasbourg havde stor symbolsk værdi i efterkrigsti-dens Europa i og med, at Strasbourg igen-

nem historien på skift har været fransk og tysk. Men den symbolske betydning af at rejse mellem de to byer, Bruxelles og Strausbourg, er vist tabt for de fleste andre, end franskmændene. Det forsætter dog, da der ifølge Amsterdamtraktaten skal afholdes tolv sessioner i Strassbourg om året. Blev de 200 millioner sparet væk, ville der dog stadig være en forskel i omkost-ningerne per europaparlamentariker på 2,2 gange et Folketingsmedlem.

sprogpluralitet kosterSprogmyriaden er en medvirkende faktor til, at Europa-Parlamentet er dyrt at drive. Alene tolkebistand ved konferencer koster 49 mio. euro om året. Det dækker ikke oversættelse af dokumenter, tolkning ved almindelige møder m.v. Hvis antallet af officielle sprog kunne beskæres ville det betyde at administrationsomkostningerne ville kunne beskæres væsentligt.Det er nemlig især administrationsom-kostninger, der skiller de to institutioners udgifter ad.

Politikerne får det sammeAflønning af politikerne fylder væsentlig mindre i det europæiske budget end i Fol-ketingets budget (se figuren). I Folketin-gets regnskab for 2007 udgør aflønning, pension, rejseudgifter og boligstøtte til Folketingets medlemmer hele 27,7 % af budgettet. Den tilsvarende post inklusiv de udskældte pensionsordninger udgør 10,7 % af Europa-Parlamentets udgifter. Denne forskel betyder faktisk at udgif-terne til medlemmerne af de demokratiske

institutioner er på niveau med hinanden, svarende til lige under 1,4 mio. kr. om året. Det er altså ikke fordi Europa-Parla-mentarikerne er mere gavmilde overfor sig selv og tidligere kollegaer end Folketings-politikerne, men derimod driftsomkost-ninger.

Dyre murstenDriftsomkostninger består cirka halvt af udgifter til udstyr, bygninger m.v. og halvt af udgifter til de ca. 5.000 ansatte. Med hensyn til udgifter, som ikke er relateret direkte til de ansatte, udgøres halvdelen alene af udgifter til bygninger, svarende til 188 mio. euro om året eller 14 % af det to-tale budget. Dog er Folketinget ikke langt bagud, da drift og tekniske installationer vedrørende det gamle Christiansborg fyl-der 12,3 % af budgettet eller 77, 4 mio. kr.

Manglende kontrol?Forklaringen på de store forskelle kan også være at Europa-Parlamentet er længere væk fra den almindelige borger, og derfor ikke i lige så høj grad underlagt offentlighedens kritiske blik. Den ikke-ek-sisterende fælles europæiske offentlighed kan således være med til at lade udgifterne løbe løbsk. Et centralt problem i at skabe en europæisk offentlighed er manglen på et fælles sprog. Hvis en demokratisk institution ikke er genstand for opmærk-somhed, gør det muligheden for at udvikle et bureakratisk overforbrug af leverthi-ansk størrelse større. Et sådan bureaukrati kan også være svært at styre for selv den mest velmenende idealistiske politiker, og derved er den sidste kontrolmulighed væk.

46% 43%

11%

28%

39%33%

Personale

Medlemmer

Bygninger, udstyr og andet

Kilde: Europaparlamentets budget 2009, se www.europa.eu, Folketingets årsrapport 2007, www.ft.dk

folketinget Europaparlamentet

„Man er så vant til at tingene skal køre på en bestemt måde i Europaparlamentet, at man nær-mest betragter det som en ondsindet sjælekamp, hvis befolkningen vil noget andet.“Morten Messerschmidt, Dansk folkeparti

Af MArtIn e. o. GrUnz oG Peter WesterMAnn

”Senatus Populusque Romanus” - forkor-tet SPQR stod der på de romerske stan-darter, når Roms sønner drog i kamp for ”Senatet og det romerske folk”. Allerede i Romerrigets tidlige forsøg med parlamen-tarisme og repræsentation, eksisterede bevidstheden om, at repræsentanter og deres vilje ikke er identiske med folket og dets vilje. EU-systemet, der bryster sig af romerske symboler (tænk bare på Romunionen), udviser ikke meget af den ydmyghed, som de romerske standarter manede til. EU-borgene føler sig da også kun i meget ringe grad som netop EU-borgere, og det ser ud til at det vil blive ganske tydeligt i det kommende Europa-parlamentsvalg. EU-kritikken går ofte på, at EU’s insti-tutioner er udemokratiske og fremmer økonomiske og/eller kulturelle systemer, som tjener eliten, men er i modstrid med folkets interesser. Politikere og bevægelser der betoner dette skel, bliver tit negativt betegnet som “populistiske”. Men popu-lisme kan også ses som en neutral beskri-

velse af politiske bevægelser, der baserer sig på en selvforståelse som folkets befrier fra undertrykkende eller manipulerende eliter.

“Populistiske” valglister står til fremgang I de fleste EU-lande, og den forventede mandatfremgang til de såkaldt højrepo-pulistiske partier, har spredt frygten for ”det sorteste parlament nogensinde”. At populistiske tendenser ikke kun er i fremgang på højrefløjen, viser Die Linke i Tyskland og Socialistische Partij i Hol-land, som begge står til store valgsejre.Det føles logisk at spørge til Dansk Folkepartis spidskandidat til Europaparla-mentet, Morten Messerschmidts, holdning til ordet populist. “Man kan sige at der er to definitioner af det. For det første er der den egentlig tekstnære eller sproglige forståelse, hvoraf ordet jo udspringer af populus og altså af noget der er folke-ligt. Og derudover er der den lidt mere negative definition, som i almindelighed bruges, hvor man bruger det om syns-punkter som betragtes som så let købte, at de åbenbart kun kan være skabt med

det henblik at holde fast i befolkningens opbakning. Og det er de to definitioner der er”. Og hvad synes han så om at hans eget parti kaldes for sort og han for populist? ”Det er jo nærmest bare skræmmebilleder. Hvis folk f.eks. mener at jeg er populistisk, eller specielt sort eller et eller andet – så er det sådan set mere et problem for dem end for mig. Man har jo skabt en situation hvor man er så vant til at tingene skal køre på en bestemt måde i Europaparlamentet, at man nærmest betragter det som en ondsindet sjælekamp, hvis befolkningen vil noget andet. Det synes jeg i virke-ligheden siger mere om de partier der sidder i Europaparlamentet i dag, end det siger om dem, som man frygter kan blive valgt. At man har en så udbredt lede ved befolkningerne, at man nærmest frygter, om den business as usual, som man har haft i årtier, kan fortsætte, det siger jo alt i sig selv”. Som EU-skeptiker befinder Messersch-midt sig i en for ham uvant alliance med venstreorienterede skeptikere. ”Det er jo socialistiske bevægelser, og derfor har jeg svært ved at se at jeg skulle kunne lave dagligdags politik med dem. Men i forhold til analysen af modellen EU, der mener jeg da at Jens Peter Bonde og andre har haft nogle rigtige betragtninger og været meget præcise.” Han ser dermed denne alliance som et påtvunget fællesskab. ”Fællesska-bet består vel i det ret besynderlige, at hvis man ytrer kritik af projektet – så bliver

man udråbt til at være populist. Og det er jo altså lidt en krampagtig reaktion fra de gamle partier som, vil jeg sige, holder lige så stædigt fast i deres egne synspunkter og derfor vel i lige så høj grad kvalificerer sig til at blive kaldt populister.” Det kommende Europaparlament vil formentlig blive mindre domineret af de store partidannelser. Det glæder Mes-serschmidt: ”Jeg ser det klart som en styrke at der bliver mere polarisering. Vi har altså et samarbejde med syvogtyve medlemslande, og det er meget åbenlyst at forskellene landene imellem er meget markante. Og i den sammenhæng er det meget godt, at man får en bredere repræ-sentation af de forskelle”. Og Messerschmidt føler sig ikke alene. Tværtimod: ”Dét der er interessant, det er at hvor de folkevalgte elementer – Euro-paparlamentet især - vil bevæge sig i een retning, så vil kommissionen og EF-domstolen jo af al kraft trække i en anden retning. Så derfor kommer vi jo virkelig ind i en forfatningsKAMP i de kommende år, hvor de organer der repræsenterer be-folkningerne og er skeptiske overfor mere integration, vil stå overfor de organer der forsvarer institutionen EU”.Om Messerschmidt er populist, og i hvilken betydning af ordet, må være op til læserens vurdering, men han opfatter sig i hvert fald som folkets forkæmper mod EU-elitens integrationsønsker.

nr 2 / 2009 11

for folkene og fædrelandene

I Danmark opfanger Junibevægelsen, folkebevægelsen mod EU og Dansk folkeparti den EU-kritik, der baserer sig på afstanden mellem folket og eliten. Vision har sat Morten Messerschmidt stævne for at få et indblik EU-kritikkens - og måske populismens -rationale.

”Det er jo nærmest bare skræmmebilleder. Hvis folk f.eks. mener at jeg er populistisk, eller specielt sort eller et eller andet – så er det sådan set mere et problem for dem end for mig." Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti

EU-kritikken går ofte på, at EU’s institutioner er udemokratiske og fremmer økonomiske og/eller kulturelle systemer, som tjener eliten, men er i modstrid med folkets interesser. Her ses Eu-Parlamentsbygningen i Bruxelles

Af MArtIn e. o. GrUnz oG sofIe eMILIe WILMs

Oliekrisen… Vi ser bilfrie søndage, uldne sweatere og endeløse forhandlinger med oliesheiker for vores indre blik. I 1970’er-nes krise var der 9 EF-lande, som hver søgte deres måde at tackle krisen på. Nu står vi igen midt i en økonomisk krise, der dog rammer et Europa med en anderle-des struktur end i 1970’erne. Dagens 27 EU-lande er bundet snævrere sammen, og forventningen om handlekraft fra EU’s side er massiv - i hvert fald i EU-systemet. Men ingen kender endnu hverken krisens omfang eller EU’s beslutsomhed.Fra grundlæggelsen af EU var den erklæ-rede ambition at skabe en stabiliserende og fredsbevarende institution. Professor Hjalte Rasmussen fra Københavns Univer-sitet forholder sig derfor positivt til EU’s politiske målsætning; ”EU gør, at lande, der vil være med, begynder at opføre sig pænt, og på den måde kan man sige, at EU er med til at stabilisere og skabe ordnede for-hold. Med hensyn til fred må EU altså siges at have en bragende stabiliserende effekt, siden der ikke har været krig i EU siden 1945.” Midlet var og er i dag økonomi, med udgangspunkt i handelsaftaler på tværs at grænser internt i EU. Dog kan det være netop dette middel, som kan komme til at skabe internt splid og manglende sam-arbejde blandt EU-landene. Rasmussen forholder sig heller ikke entydigt positivt overfor håndteringen af den nuværende krise; ”EU virker destabiliserende i forhold til den økonomiske krise vi befinder os i. Frankrigs præsident vil f.eks. give 1.000.000.000 kr. til bilindustrien, men kun hvis det betyder, at der ikke kommer arbejdskraft fra Tyrkiet. Tilbage i 1970’erne hvor vi havde oliekrisen steg priserne til det 10 dobbelte. Dermed holdt EU-landene op med at fungere og arbejde sammen, det var først i 1984-85, at landene rigtigt blev ført sammen igen.” I Århus sidder professor Søren Dosen-rode og er enig: ”Vi befinder os lige nu i en situation, hvor landene i EU enten kan gå mod nationalisme og protektionisme, som man så det under krisen i 1970’erne, eller de få tiltag, der indtil videre er blevet foretaget, kan blive yderligere understøttet og landene kan vælge at stå sammen og løse problemet i fællesskab.” Konsekvensen af udeblevne politiske tiltag og manglende

internationalt samarbejde vil kunne føre til en genskabelse af oliekrisens splittede Europa. Bliver dette tilfældet, vil EU bestå af nationer som er præget af protektio-nisme, og egen nationale interesser, frem for prioriteringen af EU som en samarbej-dende helhed. EU’s handlekraft og egentlige magtpo-litiske råderum er dog omdiskuteret. På et seminar i Dansk Institut for Internatio-nale Studier (DIIS) den 22/4 2009, taler den italienske sikkerhedsekspert Lucio Caraccioli om hvorvidt en paneuropæisk sikkerhed er en mulighed. Paneuropæisk inkluderer i denne sammenhæng Rusland. Caracciolis synspunkter får folk til at rykke frem stolene og spærre øjnene op. Han lægger vægt på, at EU-landene i stadig stigende grad er afhængige af russiske energileverancer, og at Rusland på den an-den side er ganske afhængig af afsætningen til EU. Ifølge Caraccioli er selv de mest rus-siskfjendtlige lande i EU ved at indse det, og særligt det tysk-russiske forhold er ved at udvikle sig til samme hjertelighed som det fransk-tyske forhold. Og endda mere end det, for det er hans bestemte opfat-telse at Tyskland arbejder på at etablere et ganske snævert samarbejde med Rusland, som udover Europas to folkerigeste lande kun vil kunne rumme en kernegruppe bestående af Frankrig og Benelux. Denne tyske satsning passer som hånd i handske med de russiske ambitioner, der inkluderer en formel eller uformel genopretning af Sovjetunionens grænser. Kun i de baltiske lande, det vestligste Ukraine og Moldova, samt det østlige Aserbajdsjan er Rusland ifølge Caraccioli villig til at give køb på indflydelse. Førstesekretæren fra den russiske ambassade i København, Oleg Popokov, er til stede i salen, og animeret af Caraccioli tager han ordet. Popokov fortæller at Rus-land af al kraft arbejder på at skabe venska-belige forbindelser til alle dets nabolande, at Rusland har et strålende samarbejde med EU, samt at Rusland engagerer sig aktivt i fredsbevarende arbejde i Europa, f.eks. når lande som Adjarien og Sydos-setien (russiskdominerede udbryderrepu-blikker fra Georgien, red.) bliver angrebet af fremmede magter. Caracciolo replicerer afmålt, at det er præcist dét synspunkt han havde ventet fra en russisk diplomat. Efter seminaret får vi lejlighed til at veksle et par ord med Caracciolo, og benyt-

krisetid! Ef-samarbejdet knagede under oliekrisen i 1970’erne, og levede ikke op til sin egen ambition om at være en stabiliserende institution. nu skal EU-samarbejdet tackle en ny krise. Vil historien gentage sig?

12

Er det omstillingen? – telefonnummeret til EU, tak…

InTERVIEw

TEMA / eU

„EU gør, at lande, der vil være med, begynder at opføre sig pænt, og på den måde kan man sige, at EU er med til at stabilisere og skabe ordnede forhold“ hjalte rasmussen, professor, dr.jur., Københavns Universitet

ter lejligheden til at spørge ham, om han i det hele taget betragter EU som værende fredsskabende? Svaret er kontant: “Nej, jeg mener ikke at EU som sådan er fredsska-bende. Set som en helhed, så har vi som europæere – med afgørende hjælp fra vores amerikanske venner – skabt fred i Europa. Og det er en afgørende pointe. Vi deltager i visse fredsbevarende opgaver, og dog ved vi, at vi ikke bliver en central fredsekspor-terende magt i verden. Det ligger udenfor vore muligheders rækkevidde”. Men er EU så stabiliserende i forhold til nærområder som Ukraine, Kosovo, Albanien eller Geor-gien? ”I de tilfælde, hvor det er lykkedes EU at opnå en art samarbejde med USA eller Rusland – eller begge lande – dér har EU kunnet finde en plads”, svarer Caracciolo og fortsætter: ”Men det har netop krævet dette interessesammenfald. Sidste års krig i Georgien er det oplagte eksempel. Herr Sarkozy var ganske fremtrædende i freds-mæglingen i den georgiske konflikt. Det var han ikke i kraft af sit EU-formandskab, men i kraft af at være formidler. Hvis vi foretager det tankeeksperiment, at EU-formandska-bet havde ligget i for eksempel Litauen – en tidligere Sovjetrepublik med et anstrengt forhold til Rusland - så er det utænkeligt at EU kunne have bidraget til en løsning.” Spørgsmålet melder sig, om EU overhovedet har fælles udenrigspolitiske interesser? ”Nej! Nej, nej..” lyder svaret. ”Vi har ganske forskellige interesser indenfor næsten alle områder. Faktisk har vi som partnere i EU i de fleste tilfælde ikke noget interessefællesskab. Jeg tror f.eks. ikke, at I som danskere har stærke interesser bundet i Middelhavsområdet. Omvendt er Italiens interesser i Østersøen til at overskue. Men NÅR det sker, at vi har fælles interesser i et område, ja – så er vores interesser almindeligvis modstridende”. Derfor mener Carraciolo heller ikke at EU i fremtiden vil optræde med sin egen linje i international politik: ”EU kommer overhovedet ikke til at have en selvstændig betydning. EU taler nemlig ikke med en selvstændig politisk stemme. Intet har ændret sig, siden Henry Kissinger sagde: ”Fortæl mig hvad telefon-nummeret til Europa er”. Man kan ikke lave en meningsfyldt aftale med herr Barosso. Hvis man ønsker at lave en aftale med Europa – ja, så går man til herr Sarkozy, herr Berlusconi eller kansler Merkel – og så vil de efterfølgende stå til ansvar overfor de-res vælgere. Der findes intet EU-lederskab der er valgt af europæiske vælgere – men derimod findes en masse nationale vælgere, som har valgt deres respektive ledere. Og disse nationale ledere står til ansvar overfor deres vælgere – punktum!”

nr 2 / 2009 13

„Intet har ændret sig, siden Henry Kissinger sagde: ”Fortæl mig hvad telefonnummeret til Europa er“ lucio Caraccioli, italiensk sikkerhedsekspert

Illu

stra

tion

, Joh

an G

rann

Kri

stia

nsen

„Det er strengt taget lidt flovt, at vi danskere, når det kommer til menneskerettigheder, er bedre beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention end af vor egen grundlov“Erling olsen, Socialdemokrat og tidligere formand for folketinget

14 TEMA / eU

Danmarks demokratiske underskud - Den gamle grundlov og det nyere Europa

sIMon dyhr, forMAnd for rAdIkAL UnGdoMs hovedbestyreLse

Som én af Danmarkshistoriens fremmeste jurister, Alf Ross korrekt nok påpeger, er enhver forfatning oprindelig syet efter mål til en bestemt politisk struktur og økono-misk – politisk magtfordeling i samfundet. Hvis de grundlæggende forhold ændrer sig, mens forfatningen på papiret forbliver den samme, vil grundlagsforskydningen bevirke, at mange af forfatningens regler skifter mening og funktion. Der vil derfor, som konsekvens heraf, ofte opstå en stærk spænding mellem, hvad der gælder formelt, og hvad der har politisk realitet. Resultaterne af den danske forfatnings-diskussion har ikke flyttet sig markant i nyere tid. Som Grundloven står skrevet i dag er den vag og EU's rolle finder ingen plads i Grundloven i en tid med stigende integration i EU, hvilket gør grundloven utidssvarende. Et konkret forslag kunne være, at Folketingets Europaudvalgs kon-trol med dansk EU-politik grundlovssik-res, hvilket vil øge folkestyrets demokra-tiske kontrol over Danmarks EU-politik. Ligeledes kan det være en nødvendighed at indskrive i Grundloven, hvor Danmark stopper og EU fortsætter og omvendt, da ordlyden i Grundlovens § 20 er vag og upræcis. En Grundlovsændring jf. § 88 er lang og besværlig, men demokratisk. Med en demokratisk stillingtagen bl.a. til EU, via en eksplicitering i Grundloven, vil den demokratiske debat slås fast og ikke langsomt rykke sig i smug som i dag. I 1997 skrev tidligere formand for Folketinget Erling Olsen(S), at ”før eller siden – og gerne før – må vi have vor nuværende grundlov fra 1953 ført op til nutiden. Det gjorde heller ikke noget, om den kunne blive mere fremtidssikret”. For at fremtidssikre vores demokrati i en globaliseret verden, en politisk verden der er mere forankret i det europæiske og en verden hvor de klassiske og ”nyere” frihedsrettigheder får større og større be-tydning og genklang i befolkninger, er en grundlovsændring om noget nødvendigt i det danske demokrati. Selvom vi d. 7.

juni stemmer om tronfølgeloven, er dette langt fra tilstrækkelig for at sikre, at dansk demokrati er up-to-date. Vi skal tage grundlovsdebatten, den burde ikke bære præg af en berøringsangst men tværtimod være ambitiøs. Et område hvor ambitionsniveauet og den offentlige debat kunne være stærkere er grundlovsdiskussionen om menneske-rettighedernes placering, betydning og ordlyd i den danske grundlov. I dagens Europa sikres rettighedsbeskyttelsen i et samspil mellem grundlovens rettigheder og den Europæiske Menneskerettigheds-konvention. Det er dog bare som Erling Olsen siger ”strengt taget lidt flovt, at vi danskere, når det kommer til menneske-rettigheder, er bedre beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion end af vor egen grundlov”. Artiklens forfatter tog kontakt til en af de fremmeste fortalere for en ambitiøs grundlovsdebat, tidligere Udenrigsmini-ster Niels Helveg Petersen (R) og spurgte om grundloven sikrer menneskerettighe-derne i forhold til den politiske virkelig-hed i dag? Niels Helveg Petersen svar var todelt, for på papiret blev den Europæiske Menneskerettighedskonvention inkor-poreret i dansk lov i 1992, så ja. Men samtidig svarede han at ”Grundlovens problem er at menneskerettighederne er tilfældige eller sporadiske – som tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har sagt. Grundlovens menneskerettigheder er ikke særlig udtømmende. Dette kan være farligt for grundloven. Frihedsret-tighederne burde skrives ind med en stærkere placering.” For Danmark vil en øget Grundlovsfæstnelse af menneske-rettighederne, og ikke mindst den lange demokratiske proces, der fører frem til Grundlovsbestemmelserne, være et tilskud til en rets-, kultur- og værdipolitisk debat om, hvilket samfund vi ønsker at leve i, og hvilke værdier vi ønsker respekteret. Selvom vi d. 7.juni markerer både danske og europæiske demokratiske værdier, bør vi allerede to dage forinden starte en større debat af, hvordan vi fremtidssikrer Grundloven, så den ikke afspejler gamle

politiske tider, men i stedet afspejler Danmark i Europa, som et moderne videnssamfund. Flotte Grundlovstaler om de demokratiske idealer, værdier og den demokratiske tilstand i Danmark er jo blot ord, men ikke tilstrækkelige svar på de virkelige demokratiske udfordringer. En ambitiøs Grundlovsdebat er nødvendig for at fremtidssikre et dansk demokrati i

fredag d. 5. juni fejres grundlovsdag og søndag d. 7. juni skal danskerne til stemmeurnerne til Europa-Parlamentsvalget og grundlovsændringen om tronfølgeloven. Men hvad er det vi fejrer grundlovsdag? Eller rettere: Er de demokratiske samfundsrammer vi fejrer med en uændret grundlov siden 1953 ligeså demokratiske som de demokratiske samfundsrammer, EU repræsenterer i dag?

et konstant bevægende EU, der hele tiden stiller nye demokratiske spørgsmål. En Grundlov der klart og tydeligt ekspliciterer sammenspillet og suppleringen mellem Danmark og EU og ikke mindst får mejslet menneskerettighederne fra den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention ind i grundloven gamle granit.

Illu

stra

tion

, Jon

as L

und

AnALysE

nr 2 / 2009 15

voxpop

Hvad har grundloven og grundlovsdag til fælles med EU og EU's demokratiske værdier? Beskytter grundloven menneskerettighederne som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU lov gør det?

Morten MesserschMIdt, dAnsk foLkePArtI

Grundloven er jo udgangspunktet for alt politisk arbejde i Danmark, herunder også vores medlemskab af EU. Det er derfor vedvarende interessant at diskutere forholdet til grundloven - og jeg finder det nærliggende, at der i dag er alvorlige problemer. Særligt ses dette i forhold til EF-domstolen, dette sås sidste år ved Metock-dommen, hvor EF-domstolen i strid med al tidligere praksis afsagde en dom, som anfægtede medlemslandenes udlændingelove. Det er klare forskelle på indholdet af Grundlovens frihedsrettigheder og den europæiske menneskerettighedskonventionen. Det ses blandt andet på udlændingeområdet, hvor udlændingelovens udvisningsregler i et helt urimeligt omfang fortolkes efter den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

sofIe cArsten nIeLsen, rAdIkALe venstre

Grundloven er fundamentet for vores retssamfund og den symboliserer sammen med grundlovsdag, at retsstaten er noget vi værdsætter og værner om. Det samme gælder EU og EU's grundlæggende rettigheder der kommer til udtryk i præamblen og de første artikler af EU's traktater. I EU's traktatgrundlag er de demokratiske værdier langt tydeligere skrevet ud end de er i den danske Grundlov - selvfølgelig fordi EU's værdisæt er af nyere dato end Grundlovens tekst. Det burde Grundloven jo gøre, men Grundloven er dybt uddateret og bør revideres - bl.a. for at sikre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder langt bedre.

dAn JørGensen, socIALdeMokrAterne

„De demokratiske værdier og idealer vi fejrer grundlovsdag er på mange områder de samme som dem EU bygger på. Men ganske som den danske virkelighed er løbet fra Grundloven på nogle områder, er de europæiske idealer ikke altid i samklang med virkelig-heden. Der er for lidt fælles offentlig debat om, hvad der foregår og hvad EU betyder for vores hverdag. Og der er alt for få, der stemmer ved EP-valgene. Løsningen er, at vi politikere bliver bedre til at kommunikere vores politik og til at inddrage befolkningene. Jeg mener klart at der er behov for at bringe Grundloven up top date. Men jeg mener også at danskerne, i højere grad end det er tilfældet i dag skal, se de internationale regler - herunder EU's regler - som noget vi kan benytte og få gavn af. Alt for ofte fremstilles det jo negativt, hvis fx EF-domstolen laver en kendelse mod den danske stat, selvom der faktisk er tale om, at borgernes rettigheder forsvares.“

16

kOMMEnTAR

Elefanter i pyjamas

AndreAs MArckMAnn AndreAssen

EU er ikke mere interessant for læserne end lettiske digte. Det sagde chefredaktøren på en af Bel-giens største aviser for nylig. Det værste er, at han har ret. Sådan som vi skærer EU-nyhederne lige nu, kan ingen forvente, at mainstream-medierne ofrer mange minutter på beslut-ningerne i Bruxelles, eller at danskerne gider se på det. EU er tungt, tørt og virke-lighedsfjernt. Hvis EU skal i medierne, skal vi lufte ud i nyhederne. Det skal ikke længere være talende jakkesæt og pressemøder, men rigtige mennesker og vigtige meninger. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Journalister er ikke ondeFørst skal vi se lidt på EU-dækningen i Danmark i dag. Nyhederne er præget afdem-os-retorik og negative historier om skandaler eller striden mellem EU ogDanmark. De folkevalgte politikere i EU-Parlamentet bliver overset, og i stedet rul-ler kameraerne hver gang, vores hjemlige politikere tager til topmøde i Bruxelles. Det er ikke fordi, journalister er onde. Vi arbejder bare benhårdt ud fra nyheds-kriterier som konflikt og identifikation. Normalt deler vi dem i hårde og bløde nyheder. De hårde nyheder er væsentlige og vigtige, men har ingen identifikation. Det er den spændetrøje, EU har på. Emner som forbrug og livsstil bliver behandlet som bløde nyheder. Det er her, redaktøren altid hæver øjenbrynet og spørger: Har du en case på det? Og så er det, at EU virkersom en elefant i en alt for lille pyjamas, for hvem har en case på det? Det er helt forkert, at EU er dømt til at være kedeligt. Der er masser af beslut- nin-ger i EU, der har gravalvorlige konsekven-ser for danskerne. Der er flere mennesker i EU-politik, end der er i dansk politik. Det er blandt andet de historier, vi har stiftet nyhedsbloggen EU ZOO for at jage.

Mere magt til EU end nogensindeEt aktuelt eksempel er det, EU ZOO har døbt 'patientkrigen'. Det handler om, hvorvidt en dansk kræftpatient skal kunne rejse til et hvilket som helst EU-land og få den bedste behandling på statens regning. Og hvem betaler i de europæiske lande, hvor staten ikke har råd?

Emnet er glødende kontroversielt i Bruxelles, men har stort set ingenopmærksomhed fået i Danmark. Den dækning, der har været, har vist patient-krigen som typiske hårde nyheder. Hvor-for ikke vise os de danskere, det handler om? Chancen for at overleve kræft i Dan-mark er en af Europas laveste, og det er en af vores hyppigste dødsårsager. Derudover er emnet en ideologisk hvep-serede. Det handler om brugerbetaling og

sundhedsvæsenets fremtid. Man kan kryd-re historien med meninger fra de danskefolkevalgte i EU-Parlamentet. EU tumler med mere magt end nogen-sinde, og til juni er der EU-valg. Ligenu har pressen kollektivt dårlig samvit-tighed over, at EU burde være på forsiden, men ikke er det. Det skal udnyttes. Spark døren ind på redaktionerne og vis, at EU sagtens kan være bløde nyheder. Nyheds-kriterierne er ikke længere for små til EU.

EU har alt for længe været knastørre talende jakkesæt i dedanske medier. Vi skal vise det EU, der handler om mennesker.

TEMA / eU

„Hvis EU skal i medierne, skal vi lufte ud i nyhederne. Det skal ikke længere være talende jakkesæt og pressemøder, men rigtige mennesker og vigtige meninger.“

EU ZOO

EU ZOO er en uafhængig journalistisk nyhedsblog med fokus påEU-Parlamentet. Målet er at koble de daglige nyheder til de mennesker, dertræffer beslutningerne og forklare hvorfor.

Bloggen er stiftet af Andreas Marckmann Andreassen og Filip SchwartzKirkegaard. EU ZOO gik i luften den 5. marts.

AnDREAs MARCkMAnn AnDREAssEn

Andreas Marckmann Andreas-sen er medstifter af nyheds-bloggen EU ZOO og vedat færdiggøre sit sidste år på Journalisthøjskolen.

Arbejder som freelancejourna-list ved siden af, og har blandt andet skrevetom EU for Ugebrevet Europa og EU OBSERVER, sidstnævn-te også somtopmødekorrespondent.

Illu

stra

tion

Kri

stia

n N

orde

ntof

t

nr 2 / 2009 17

42 % af EU‘s samlede budget går til støtte til EU‘s egne landmænd – det er langt mere end EU-landene samlet yder i bistand til verdens fattigste .

AnnOnCER

Kom ind i idékampen-bliv supporter for

Det er idéer, der giver retningen for samfundets udvikling. Det er fælleskabsidéer, der danner grundlag for, at vi har en fælles folkeskole for alle. At vi har kollektive overenskomster. At vi har lige adgang til sundhedsvæsenet.

De, der formulerer idéer, bestemmer samfundets udvikling. Magten over samfundet ligger derfor i evnen til at skabe nye idéer. De, der skaber fremtidens idéer, skaber også fremtidens Danmark.

Ceveas formål er at sikre, at gode idéer bliver til virkelighed. Derfor giver Cevea rum til den politiske nytænkning og tvinger centrum-venstre til at udfordre det bestående.

Støt op om Cevea og bliv en del af fællesskabet for fællesskab.

Sign up på www.cevea.dk

18

Det europæiske babelstårn

Af sofIe eMILIe WILMs oG MAthIAs MILfeLd

Den politiske integration i Europa har ikke medført en fremkomst af nogen politisk europæisk offentlighed. EU-debatterne finder sted i nationalt regi, og det er der faktisk en helt banal forklaring på: Euro-pæerne er ganske simpelthen ikke i stand til at kommunikere med hinanden.Eurobarometer har fortaget flere under-søgelser, som bl.a. viser at 47 procent af borgerne i EU25 (undersøgelsen blev fore-taget før 2007 hvor Bulgarien og Rumæ-nien blev optaget i EU) taler engelsk som enten modersmål eller fremmedsprog. Da en samtale på engelsk forudsætter, at begge parter taler sproget betyder det, at der blot er 22 procents sandsynlighed for, at to tilfældige Europæere vil være i stand til at tale sammen på engelsk. Professor i økonomi Christian Hjorth-Andersen har beskæftiget sig med dansk sprogpolitik, i henhold til effektiv udnyt-telse af ressourcer til sprogundervisning. Han er således af den opfattelse, at sprog-undervisningen ikke skal betragtes som et

kulturelt anliggende, men som en del af den Europæiske infrastruktur. Hjorth-Andersen argumenterer for, at manglende kommunikation mellem EU-borgere skader den europæiske samhørighed. Han bygger bl.a. sin argumentation på under-søgelser fra Eurobarometer, som viser, at kun 51 procent af Europæerne kan svare bekræftende på spørgsmålet ”er du i stand til at deltage i en samtale på andre sprog end dit modersmål?” Christian Hjorth-Andersen påpeger, at evnen til at indgå i en samtale måske nok er tilstrækkeligt i turistøjemed, men ikke nødvendigvis gør det muligt at færdes på arbejdsmarkedet eller tage del i den politiske debat. Proble-met er således mere omfattende, end tallet umiddelbart antyder. Fra EU’s side forsøger man at imødegå de kommunikative vanskeligheder ved at have flere arbejdssprog og omhyggeligt oversætte institutionernes papirer. Dette kan muligvis afhjælpe problemet et stykke ad vejen, men helt grundlæggende er poli-tik mest medrivende, når man rent faktisk kan forstå, hvad der bliver sagt, som det bliver sagt, når det bliver sagt. Denne

mulighed har man kun, hvis man forstår det sprog, der tales på. I praksis bliver konsekvensen af dette, at kun den bedst uddannede halvdel af befolkningen, til fulde vil kunne tage del i det europæiske demokrati og debatten herom. Samtidig kunne det hævdes, at politik til en vis grad er og handler om følelser. Ved manglende forståelse vil den umiddelbare emotionelle reaktion være manglende, og politik vil dermed kunne fremstå uinteressant. Foruden at udgøre et demokratisk og kulturelt problem udgør den sproglige barriere også et økonomisk problem, idet også økonomisk integration generelt forudsætter dialog, bl.a. for udnyttelse og udvidelse af handelsaftaler. Dermed er der endnu en god grund til at tage problemet alvorligt. Christian Hjorth-Andersen skriver følgende i sin rapport: ”I EU hører sprog og sprogundervisning principielt til de nationale anliggender. Dette er måske politisk forståeligt, men ret beset bizart. Netop sprogkundskaber er jo karakteri-seret ved markante eksterne effekter.” Hermed understreger Hjorth-Andersen nødvendigheden af internationale fælles sproglige referencerammer, til fremme for bredt sammenhold og samarbejde. Valget af fremmedsprog er forholds-vis kontroversielt. Det skyldes, at de store Europæiske lande alle ønsker, at deres tungemål bevarer deres status som verdenssprog. Set ud fra en rationel synsvinkel er det imidlertid vanvittigt at lære europæerne flere forskellige frem-medsprog, da det enkelte sprogs anvende-lighed netop afhænger af, hvor mange der

InTERVIEw

Hvis to tilfældige europæere mødes, er der blot 22 procent sandsynlighed for, at de vil være i stand til at tale sammen på engelsk. Der er derfor behov for, at man i EU sætter skrappere krav til engelskundervisningen. Dette betyder, at man bliver nødt til at slagte nogle hellige køer – også i Danmark.

TEMA / eU

„Europa vil så gerne kunne konkurrere med de øvrige store aktører på verdensplan såsom USA, Japan og Kina. Men så må nationale eller sna-rere nationalistiske sproghensyn vige“ Christian hjorth-Andersen, professor i økonomi Københavns Universitet

taler det. EU har i dag en, hvad Hjorth-Andersen hævder at være en fuldstændig utopisk målsætning om, at alle Europæere skal tale to fremmedsprog. På nuværende tidspunkt er det kun halvdelen, der taler et enkelt fremmedsprog, og det synes derfor rigeligt ambitiøst at have som målsætning, at alle Europæere skal tale et enkelt frem-medsprog. Eurobarometers undersøgelse viser, at 47 procent af borgerne i EU25 taler engelsk som enten modersmål eller fremmedsprog. Derudover er det et af de mest udbredte sprog, især indenfor han-del. Det er derfor oplagt, at EU landenes fremmedsprog skal være engelsk. Denne erkendelse er man endnu ikke nået frem til i det danske uddannelsessy-stem. Man forsøger fortsat at lære elever i folkeskolen to eller sågar tre fremmedsprog med det resultat, at det sproglige niveau bliver derefter. Givet at antallet af sprogun-dervisningstimer ikke skal øges markant, kan hensigtsmæssigheden af brugen af res-sourcer på flere fremmedsprog i det danske skolevæsen diskuteres. ”Europa vil så gerne kunne konkurrere med de øvrige store aktører på verdensplan såsom USA, Japan og Kina. Men så må nationale eller snarere nationalistiske sproghensyn vige til fordel for en sprogpolitik, der fremskaffer Europa en hensigtsmæssig infrastruktur også på det sproglige område.” Således pointerer Christian Hjorth-Andersen behovet for, skrappere krav til engelskundervisningen i EU. Dette betyder, at især stormagter som Tyskland og Frankrig bliver nød til at slagte nogle hellige køer, men heller ikke Danmark vil gå fri.

...betyder det, at der blot er 22 procents sandsynlighed for, at to tilfældige Europæere vil være i stand til at tale sammen på engelsk. Illustration, Benny Henningsen

Hjorth-Andersen argumenterer for, at manglende kommunikation mellem EU-borgere skader den europæiske samhørighed.

nr 2 / 2009 19

Skandinaviseringen af familien Europa

InTERVIEw

„EU-Kommissionen, parallelt med OECD, ser den skandinaviske model som benchmark for reformer, især på familiepolitikken, og de fremhæver den overfor medlemslandene.“gøsta Esping-Andersen, professor i sociologi, pompeu fabra Universitet, barcelona

Af Anders kLeJnstrUP krIstensen oG frederIk AndreAs JørGensen

status på de europæiske velfærdsstaterStik imod normale profetier og dårligdom-me om EUs kamp mod velfærdsstaten, mener Esping-Andersen ikke at EU er en trussel mod velfærdsstaten – tværtimod. ”Der er bevægelser i gang,” siger han, ”i de sydeuropæiske lande. Især på to om-råder ser man en slags skandinavisering. På børneplejen, der har man en tradition

her, at i 3-6 års alderen er der stort set universel dækning.” Og det er skattebetalt. Der hvor brændpunktet har været var fra 0-3 års alderen, hvor dækningsgraden traditionelt set har været under 10 pro-cent. ”Men det går ret rask fremad. Man har allerede gang i implementeringen i Catalonien, hvor man vil skabe en skandi-navisk inspireret familiepolitik, med fuld dækning for daginstitutioner.” Og det er delvist udløst af EU-Kommissi-onens fokus på familiepolitikken. I takt med at fertiliteten er faldet i specielt Sydeuropa, at kvinderne tilvælger arbejdslivet og får børn senere, har det været nødvendigt at gøre noget. Et af problemerne for de konser-vative sydeuropæiske lande er, at familien traditionelt har udgjort basen for samfun-det, men i en post-industriel markedsøkono-mi er det ikke rationelt for kvinderne at være hjemmegående. De er bedre uddannede end mændene, og hverken staten, markedet eller familien har råd til det. Den skandinaviske familiepolitik skal løse denne udfordring. Det vil sige opret-telsen af daginstitutioner, indførslen af barsel og offentlige støtte-ordninger, der muliggør en kobling mellem arbejdslivet og familielivet, som vi kender det fra Danmark. Esping-Andersen rådgiver EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, om netop socialpolitik. ”EU-Kommissionen parallelt med

OECD ser den skandinaviske model som benchmark for reformer, især på familie-politikken, og de fremhæver den overfor medlemslandene.” Implementeringen foregår gennem den åbne koordinationsmetode, og derfor af-viser Esping-Andersen også at EU presser områder igennem imod medlemslandenes præferencer. Han ser derfor heller ikke risikoen for at Europa bliver mere føderalt end det, medlemslandene vil acceptere. De lave fertilitetstal og omvæltningen i befolkningssammensætningen tvinger de europæiske regeringer til at handle. Og her fremhæver EU-kommissionen altså den skandinaviske model. Da sidste ord er sagt, skynder professo-ren sig ud af døren. Det er ham, der henter børn.

VIsIOn har besøgt professor gøsta Esping-Andersen på Universitat Pompeu fabra, et stenkast fra Barcelonas berømte strande, hvor lokale og turister nyder livet i solen, mens emigranter desperat forsøger at afsætte deres varer. Inden for murene forskes der på livet løs.

Europæisk fertilitet

Fertilitet pr. kvinde

TjekkietBulgarien

ItalienPolen

SpanienTysklandRuslandEstland

PortugalBelgien

StorbritannienSverigeFinland

DanmarkHolland

NorgeFrankrig

IslandIrland

1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1

Kilde: Danmarks statistik, 2004.

Et af problemerne for de konservative sydeuropæiske lande er, at familien traditionelt har udgjort basen for sam-fundet, men i en post-industriel markedsøkonomi er det ikke rationelt for kvinderne at være hjemmegående.

Gøsta Esping-Andersen,

Danmarks måske mest kendte samfundsforsker. Det er i dag stort set umuligt at tale om velfærdsstatesforskning uden at nævne Esping-Andersens velfærdsstatsklassiker fra 1990, The Three Worlds of Welfare Capitalism.

Esping-Andersen 3 velfærds-statstypologier:

Den skandinaviske eller socialdemokratiske model byg-ger på universelle ydelser og rettigheder, og fokuserer på at sidestille borgerne i udgangs-punktet. Derfor er omfanget af private velfærdsordninger også meget begrænset. Familierne spiller en mindre rolle i denne model, eftersom alle med-borgere har lige adgang til sundhed, uddannelse og social omsorg uanset indkomst. Den kontinental-europæiske eller konservative model er arbejdsmarkedsbaseret og bygger på obligatoriske løn-modtagerforsikringer. Størrel-sen af udbetalingerne (delvist) bliver bestemt af den enkelte lønmodtagers egne indbeta-linger, og familien spiller en grundlæggende rolle. Den angel-saksiske eller libe-rale model er grundlæggende individualistisk og antager en residual karakter, hvor kun de dårligst stillede modtager en begrænset ydelse fra det of-fentlige. De, der kan, klarer sig selv gennem private forsikrin-ger, eller støttes af familien eller private hjælpeorganisationer.

„My criticism is based on the sensitivity towards attempts to restrain freedom and democr-acy, and it does relate to the fact that for most of my life I lived in a political, social and eco-nomic system which was not free and was not democratic“præsident vaclav Klaus

ungarske Kejserrige frem til 1918, dernæst Hitler fra 1939 – 1945 og senest det kommunistiske styre under indflydelse af Rusland i perioden 1948 – 1989. For nogle bliver følelsen af endelig at være ’herre i eget hus’ derfor forstyrret i de tilfælde, hvor EU opleves som noget overstatsligt, der indskrænker Tjekkiets og tjekkernes selvstændighed. Det menes, at præsident Klaus’ euroskeptiske holdning bl.a. ud-springer af dette. Klaus er af den overbevisning, at for megen magt flyttes fra de enkelte lande til Bruxelles som følge af Lissabontraktaten, og at man går fra et ”Europe of states” til ”state of Europe”. De ændrede beslut-ningsprocesser i EU vil ifølge Klaus gøre EU mindre demokratisk, idet det ”bliver sværere at være uenige” som følge af den stigning i områder med flertalsafgørelser frem for enstemmighed. Klaus ønsker ikke, at Tjekkiet skal forlade EU, men ønsker unionen drejet i en anden retning. Den tjekkiske præsidents udsigt til at udviklingen ikke går mod en stadigt tæt-tere union kan være lille, men ikke desto mindre udgør han og de EU-skeptiske tjekkere en bremse på integrationen. En bremse, der dog ikke formåede at standse Lissabontraktaten, som Tjekkiets parla-ment godkendte endeligt 5. maj på trods af præsidentens modstand.

betegnes som specielt EU-kritiske. Sam-menlignet med befolkningerne i lande som eksempelvis England, Sverige og Østrig er tjekkerne faktisk mere positive overfor EU. I forhold til ODS’ egne vælgere stemmer de euroskeptiske holdninger heller ikke overens. Faktisk er ODS’ vælgere mere EU-positive end mange af politikerne i partiet. Omvendt er de socialdemokratiske vælgere mere forbeholdne overfor EU end partiets EU-positive linje. Meningsmålinger har igennem længere tid vist, at der er flere tilhængere af Lis-sabontraktaten, end der er modstandere i den tjekkiske befolkning. Dog viser målingerne samtidig, at kendskabet til Lissabontraktaten er begrænset blandt de adspurgte tjekker. Ved sidste Europa-parlamentsvalg kunne tjekkerne da også kun præstere en valgdeltagelse på 28,3 %, hvilket dog er 11 procentpoint højere end nabolandet Slovakiet, der skraber bunden når det gælder valgdeltagelse.

from “Europe of states” to “state of Europe” Som en del af forklaringen bag eksiste-rende, om end begrænsede, euroskeptiske holdninger i Tjekkiet, peger en række analytikere på det forhold, at tjekkerne har været underlagt fremmed indflydelse gennem de sidste 100 år. Først det Østrig-

20

Store Klaus tjekker ud

Af rAsMUs therkILdsen oG Peter WesterMAnn

Tjekkiet er på mange måder et paradok-salt EU-medlemsland. Det nuværende EU-formandskabsland er blandt de mest EU-skeptiske røster i EU, deres premi-erminister har måttet gå af undervejs i for-mandskabet, og deres præsident og mange af de øvrige politikere er mere EU-skepti-ske end befolkningen. Vision har bedt den danske ambassade i Prag om at forklare, hvordan det hænger sammen.

from Moscow to Bruxelles…Vaclav Klaus har udviklet sin kritik af EU gennem 1990’erne. Som premierminister underskrev han i 1993 Tjekkiets asso-cieringsaftale og i 1996 underskrev han Tjekkiets ansøgning om EU-medlemskab. Han har således været en drivkraft i at få Tjekkiet med i EU, men har over tiden udviklet mere og mere kritiske holdninger

over for unionen. Ansøgningen om EU-medlemskab var i Klaus’ optik primært motiveret ud fra økonomiske argumen-ter. Da Klaus og hans parti ODS mistede regeringsmagten og overtog rollen som oppositionspolitiker i 1998, tilegnede han sig i stigende grad mere EU-kritiske synspunkter i takt med, at EU fyldte mere og mere på den politiske dagsorden. Klaus sagde i et interview til Sunday Times d. 22. marts i år om baggrunden for hans kritik af EU: “My criticism is based on the sensitivity towards attempts to re-strain freedom and democracy, and it does relate to the fact that for most of my life I lived in a political, social and economic system which was not free and was not democratic.” Præsident Klaus’ kritik af EU er ofte med til at sætte en mærkat på Tjekkiet som et euroskeptisk land, hvilket mange i Tjekkiet finder uheldigt. Eurobarometers målinger viser, at sammenlignet med de øvrige EU-lande kan tjekkerne ikke

Tjekkiet er formandsland for EU og huser samtidig en markant EU-skepsis, som ikke mindst Tjekkiets borgerlige præsident, Vaclav klaus, giver næring. Landet har de sidste 100 år kun været selvstændigt i 43 år og den seneste selvstændighed blev vundet i 1989. Det kan være med til at begrunde modstanden mod det, der anses som ”the state of Europe”.

RAPPORTAgE

TEMA / eU

Som

en

del a

f for

klar

inge

n ba

g ek

sist

eren

de e

uros

kept

iske

hol

dnin

ger

i Tje

kkie

t, pe

ger

en r

ækk

e an

alyt

iker

e på

det

forh

old,

at

tjek

kern

e ha

r væ

ret u

nder

lagt

frem

med

indfl

ydel

se g

enne

m d

e si

dste

100

år.

Illu

stra

tion

Tore

Mag

elun

d

„Det er ikke det danske samfunds arbejdsmarkedsstruktur, men derimod det danske med-lemskab af EU, der har fastsat rammerne og udviklingen for danske kvinders rettigheder på ligelønsområdet“ Sofie Carsten nielsen, radikale venstre

nr 2 / 2009 21

EU som foregangskvinde for ligeløn

Løngabet mellem kvinder og mænd i Danmark er større end EU-gennemsnittet. Danmark ligger i dag på en 17. plads i EU27, når det drejer sig om lige løn mellem mænd og kvinder. Lønforskellen har været stigende i Danmark siden 2000, mens den omvendt er mindsket i lande som sverige og Holland.

InTERVIEw

Af LAUrA MAdUM oG MArIA bøeGh-LervAnG

At Danmark ikke er førende på ligeløns-området, er nok en overraskelse for de fle-ste, men faktisk har Danmark altid været bagefter på dette område i forhold til EU. Ifølge spidskandidat for Det Radikale Ven-stre, Sofie Carsten Nielsen, har EU ”været en kæmpe løftestang for udviklingen af lige løn mellem mænd og kvinder i Dan-mark. Det er ikke det danske samfunds arbejdsmarkedsstruktur men derimod det danske medlemskab af EU, der har fastsat rammerne og udviklingen for danske kvinders rettigheder på ligelønsområdet.” HK’s næstformand Mette Kindberg er enig: ”EU har fungeret som murbrækker. Og vi oplever også nu, at EU er med til at lægge et pres på den danske stat for så vidt angår oprettelsen af et videncenter for ligestilling”.

Løntrykkeri og lige lønLigelønsproblematikken specifikt og socialpolitikken generelt begyndte deres politiske liv i EU som en ugleset kusine til de mere fundamentale økonomiske mål for det europæiske fællesskab. EU’s betydelige rolle på ligelønsområdet må i høj grad ses som et biprodukt af fællesskabets oprindelige formål. Kvinder og mænds ret til lige løn blev indskrevet i Romtraktaten fra 1958, hvis 1. punkt havde følgende ordlyd: Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.Artiklen var et resultat af en længereva-rende diskussion mellem Tyskland og Frankrig, om hvorvidt socialpolitikken i generelle træk skulle harmoniseres landene imellem. Frankrig havde et stærkt ønske om harmonisering af socialpolitik-ken, fordi de frygtede løntrykkeri fra de medlemslande af EF, der på daværende tidspunkt ikke havde ligeså vidtgående arbejdstagerrettigheder. Den franske rege-ring ønskede ikke, at andre medlemssta-ters kvinder kunne agere som løntrykkere i forhold til de franske arbejdstagere.

Danmark i en ligelønsklemmeEU-Kommissionen udarbejdede i 1975 et direktivforslag, der skulle fremme lige løn for samme arbejde for mænd og kvinder i medlemslandene. For at forhindre, at Romtraktatens ordlyd ”samme arbejde” blev fortolket som kun omfattende situa-tioner, hvor kvinder og mænd udførte præcis samme arbejde, blev det foreslået af seks medlemslande, at direktivet også skulle indeholde et krav om lige løn for arbejde af samme værdi. Ved den danske indtræden i det europæiske samarbejde i 1973, havde den danske regering forpligtet sig til et regule-ringsområde, hvor der ikke på daværende tidspunkt fandtes en tilsvarende dansk lovgivning. Ligelønsloven blev derfor vedtaget i 1976 udelukkende for at imple-mentere ligelønsdirektivet. ”EU var, og er til stadighed, den mest centrale arena til at opnå lige løn”, siger Sofie Carsten Nielsen.Den vedtagne lov repræsenterede en snæ-ver fortolkning af ligelønsdirektivet, en slags symbollovgivning. Den danske lov-givning indeholdt kun formuleringen ”lige løn for lige arbejde”, hvor direktivet, som nævnt, også inkluderede ”eller for arbejde af samme værdi”. Man mente nemlig fra dansk side, at ligelønsprincippet allerede var gennemført i tilstrækkelig grad. Det betød, at EU-Kommissionen stævnede Danmark d. 18. juli 1983 for mangelfuld implementering af ligelønsdirektivet. Det var Kommissionens opfattelse, at den danske ligelønslov ikke på tilstrækkelig måde gennemførte ligelønsprincippet. I 1986 blev Danmark derfor dømt for trak-tatbrud, og efter dommen blev den danske ligelønslov ændret. ”Det er altså EU, der har skubbet på for, at ligeløn mellem mænd og kvinder er blevet retsbaseret. Det har aldrig været den danske aftalemo-

del, som har været den store driver til at opnå ligeløn”, siger Sofie Carsten Nielsen.”EU’s borgerrettigheder har haft, og vil fortsat have, en enorm betydning for os danskere”, siger Mette Kindberg og fort-sætter: ”Afgørelserne ved EF-domstolen har stor betydning for lønmodtagernes retsstilling”.

Ligeløn og fremtiden”Grunden til, at vi gør så små fremskridt på ligelønsområdet i de her år, er, at vi har svært ved at løfte bevisbyrden på vores medlemmers vegne. Krav om udarbej-delse af årlige ligelønsstatistikker er vejen frem” siger Mette Kindberg. Sofie Carsten Nielsen vil gå endnu længere: ”Vi må øre-mærke 14 ugers barsel til mænd, før vi op-når en reel ligestilling. Hvis ikke vi opnår ligeløn, bliver EU ikke verdens førende vidensamfund. Det er en generel tendens i hele EU, at flere piger end drenge får en uddannelse. Kvinderne har fremtidens bedste kompetencer og det skal udnyttes, ellers når vi ikke vores økonomiske mål”. Ligelønspolitikkens formulering og implementering i Danmark må derfor siges at pointere, hvordan gennemførslen af en så basal borgerrettighed som lige løn for lige arbejde i Danmark skyldes det danske medlemskab af EU. ”Det danske arbejdsmarked halter stadig efter de andre EU-medlemsstater, når det kommer til ligeværdig aflønning af kønnene. Dan-mark er ikke et foregangsland på ligestil-lingsområdet – og det har vi ikke været i mange år”, siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter: ”derfor er der behov for en dansk anerkendelse af den betydning, som EU har haft, ikke kun på det økonomiske, men også på det sociale område”.

...Det var Kommissionens opfattelse, at den danske ligelønslov ikke på tilstrækkelig måde gennemførte ligelønsprincippet. I 1986 blev Danmark derfor dømt for traktatbrud, og efter dommen blev den danske ligelønslov ændret. Illustration Johan Grann Kristiansen

EU

Illu

stra

tion

, Joh

an G

rann

Kri

stia

nsen

„Norge har fungeret som fredsmægler i en række konflikter i f.eks. Sri Lanka og Palæstina, fordi de ikke på forhånd havde stemplet den ene af parterne som terrorister, sådan som EU har gjort.“rina ronja Kari, folkebevægelsen mod EU

22

norske nassere?

krIstIAn LUnd kofoed

Norges indflydelse på EU’s beslutnings-proces er minimal, da Norge ikke sidder med i hverken Ministerrådet eller Euro-paparlamentet, og da norske embeds-mænd kun har taleret i Kommissionens arbejdsgrupper.

norge i en global verdenUden for EU må Norge arbejde gennem mellemstatslige organisationer, men disses svagheder gør, at Norge har langt mindre indflydelse, end landet ville få ved at kunne påvirke EU’s holdning. Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU i Danmark mener dog, at Norge, netop fordi landet ikke er medlem af EU, kan gå

foran som det gode eksempel. ”Norge har fungeret som fredsmægler i en række konflikter i f.eks. Sri Lanka og Palæstina, fordi de ikke på forhånd havde stemplet den ene af parterne som terrori-ster, sådan som EU har gjort.”Dette er Erlend Sand, som er formand for Europæisk Ungdom i Norge, der kæmper for at Norge skal melde sig ind i EU, dog ikke enig i: ”Fredsmæglerrollen har ikke haft nogen reel effekt, da der fortsat er konflikt i Sri Lanka og Palæstina. Samtidig er Norge i dag udenfor indflydelse i Mellemøstkon-flikten, hvor kvartetten har overtaget.”Han giver Rina Ronja Kari ret i, at Norge engang var det gode eksempel på mil-jøpolitikken, men i dag er landet blevet overhalet indenom af EU.

”Der et mindretal af de unge, der er solidarisk med den fattige verden og som derfor er positive overfor medlemskab. For de fattige lande er det nemlig ikke en fordel, at Norge står udenfor EU, fordi vi har højere toldsatser overfor tredjelande end EU,” siger Erlend Sand.Situationen er altså ifølge Erlend modsat den danske, hvor venstrefløjen ofte ser EU som en barriere for progressiv ulands- og miljøpolitik.

”Olien drypper fra deres øjne” Norge bidrager gennem EØS-samarbejdet til f.eks. strukturfondene, der skal hjælpe med udviklingen i de nye medlemsstater og kandidatlande. Det norske bidrag er dog lille med kun 548 DKK pr indbygger i 2004 mod Danmarks 2.678 DKK; dette på trods af Norges betydeligt større olie- og gas-indtægter. Erland Sand er ikke stolt af dette: ”Norge er måske det europæiske land, der har størst gavn af det europæiske sam-arbejde, men vi ønsker at bidrage med så lidt som muligt. Norge er altså så at sige en gratis passager i EU-samarbejdet.”I modsætning til i Danmark, hvor unge som hovedregel er mere positive overfor EU end ældre, er situationen i Norge den modsatte:”De unge er meget imod at dele velstanden med f.eks. Østeuropa. Denne oliegenera-tion tager fordelene ved samarbejdet med

nordmændene har to gange sagt nej til EU-medlemskab og i stedet fået fuld adgang til EU’s indre marked gennem Eøs-samarbejdet. Herigennem får landet en stor økonomisk gevinst af EU-samarbejdet, men bidraget til fællesskabet er kun en femtedel af Danmarks. På den anden side kan landet på forskellige områder gå foran som det gode eksempel. Hvad er vigtigst? En dansk EU-modstander og en norsk EU-tilhænger tager debatten.

DEBAT

TEMA / eU

EU, f.eks. fri bevægelighed og Erasmus-udveksling, for givet, men er modstandere af norsk medlemskab. Hos visse unge kan man nærmest se olien dryppe fra deres øjne… En egoistisk nationalisme har stor betydning i Norge, men den fornægtes i den offentlige debat,” kommenterer Erlend Sand. En så konsekvent modstand mod at omfordele blot en smule af oliemilliar-derne med de fattige lande i Østeuropa klinger derfor ifølge Erlend Sand en anelse hult, når den fremsættes af en befolkning, der priser deres nationale solidariske velfærdssystem.

Danske modstandere: ”norge viser vejen”Folkebevægelsen mod EU er lodret uenig i opfattelsen af, at nationalisme har betyd-ning for Norges nej’er: ”Jeg tror ikke, selvstændighedsfølelse har spillet nogen reel rolle for nordmændene. Det har derimod EU’s demokratiske proble-mer. Der findes en høj grad af demokratisk bevidsthed i Norge, som gør, at man er kri-tisk overfor EU,” lyder det fra EP-kandidat Rina Ronja Kari.Hun mener også, at Norge står stærkere end Danmark mht. sikring af sin velfærdsstat: ”EU undergraver velfærdsstaten ved f.eks. at øge brugerbetalingen i den offent-lige sektor i Danmark, og de økonomiske politikker samordnes hele tiden, hvilket mindsker mulighederne for at finansiere velfærdsstaten. Jeg ser derfor Norge som et forbillede for, hvordan man kan klare sig, selvom man ikke er medlem af EU.”

norsk medlemskab går over IslandFinanskrisen har sat nye rammer for små økonomier som Norge. Island er et af de hårdest ramte lande, hvilket har medført en fornyet og intensiveret diskussion om landets forhold til EU. Og dette kan ifølge Erlend Sand få betydning for Norge:”Den finansielle situation på Island har været en øjenåbner for, hvad der kan ske for et lille land, der ikke er med. Krisen byder altså på nye muligheder for at påvirke folkestemningen i Norge, men kampen om ideerne skal stå nu. Islandsk medlemskab vil få betydning for nord-mændenes holdning til EU.”Rina Ronja Kari tror dog ikke på hverken islandsk eller norsk medlemskab inden for de næste par årtier. Uanset hvordan finanskrisen udvikler sig, om oliepriserne går op eller ned, og hvordan Island for holder sig til det euro-pæiske samarbejde, bliver det spændende at følge udviklingen i vores nordlige broderland.

Illu

stra

tion

, Joh

an G

rann

Kri

stia

nsen

„Aftalen er et problem for Vesteuropa, fordi den bliver opfattet som usolidarisk i de baltiske lande“Johannes lebech, radikale venstre

nr 2 / 2009 23

nord Stream: Det nye jerntæppe?

Af JAkob dAMshoLt oG MArIA bøeGh-LervAnG

gas – det politiske våbenNord Stream gasrørledningen skal dække bl.a. Tysklands og dele af Vesteuropas energibehov, uden at hverken EU eller Rusland er afhængige af fx politiske spæn-dinger mellem Rusland og Ukraine, som man så i den seneste gaskrise i vinteren 2009. Projektet anses af mange som et forsøg fra russisk side på at gå uden om de baltiske lande og Polen. Forholdet mellem Rusland og disse lande har igennem en årrække været præget af mistillid og gensi-dige forsøg på at stikke en kæp i hjulet på hinandens udenrigspolitiske ambitio-ner. Derfor frygter de nye EU-lande, at gasrørledningen vil blive brugt af Kreml som politisk våben, ved at kunne mindske gasforsyningen til dem uden at det, som ved sidste gaskrise, vil påvirke Vesteuropa. Medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre Johannes Lebech, har beskæftiget sig indgående med sagen: ”Vi har op til flere gange set, at Rusland bru-ger energipolitikken som et politisk red-skab. Og mange af landene i Østersøom-

rådet ser klart Nord Stream som et russisk forsøg på at gå udenom dem og direkte ind på det vesteuropæiske marked”. Lebech mener, at Nord Stream-aftalen kan ses som en bilateral aftale mellem et EU-medlemsland, nemlig Tyskland, og Rusland. Men Nord Stream har en særlig og principiel interesse for EU: “Fordelen ved Nord Stream-projektet er, at der sik-res direkte forsyninger til Vesteuropa fra Rusland uden transitlande og med lavere omkostninger på længere sigt”, siger Lebech og fortsætter: “Men når spørgs-målet drejer sig om energiforsyning, er det vigtigt, at EU står sammen i en fælles energipolitik, og at enkelte medlemsstater ikke laver bilaterale aftaler. Aftalen er et problem for Vesteuropa, fordi den bliver opfattet som usolidarisk i de baltiske lande”.

Et splittet EU?Nord Stream-aftalen kan derfor ende med at øge Ruslands muligheder for at spille EU-landene ud mod hinanden og dermed øge landets indflydelse i hele Europa, sam-tidig med at vesteuropæiske incitamenter for en samlet energipolitik i EU mindskes.

Sagen om Nord Stream er derfor, udover at være et spørgsmål om europæisk energiforsyning, også et eksempel på en sag, hvor EU-landene testes på, om de er i stand til at stå sammen for alles bedste, eller om man lader sig spille ud mod hinanden og dermed kommer til at stå svagere på den regionale scene. Det russiske modsvar til kritikken har været, at Nord Stream vil sikre EU’s energisikkerhed. Kreml mener, at den baltiske skepsis til projektet skyldes tab i transitindtægter og tabet af den politiske indflydelse, der hører med til at være transitland, da landene nu ikke længere vil kunne holde russisk gas som gidsel, såfremt der skulle være politiske stri-digheder mellem Rusland og de baltiske lande: “De føler sig presset energipolitisk af Rusland på grund af deres afhængighed af landet som leverandør. Og så er der vel også bitterhed over, at udsigten til anlægs-arbejder i forbindelse med en eventuel landbaseret ledning og transitbetaling ikke bliver aktuel”, siger Lebech.

fremtidenPlanlægningen af Nord Stream gasrør-ledningen har nu stået på i over et årti. Rørledningen viser, hvor stor EU’s afhæn-gighed er af russisk gasforsyning, og hvor

EU importerer over 50 pct. af sit samlede energiforbrug fra Rusland. Tyskland og Rusland lavede i 1997 en aftale om en ny gasrørledning, kaldet nord stream. Projektet er kontroversielt, og særligt de baltiske lande er bekymrede for de sikkerhedspolitiske konsekvenser.

InTERVIEw

villige EU-lande er til at indgå aftaler, der sikrer egen gasforsyning og lader andre lande i stikken. Men hvordan ser fremti-den ud? ”Den dag EU for alvor beslutter sig for at føre en fælles solidarisk energi-politik over for Rusland, vil modsætnings-forholdet mellem det nye og det gamle EU forsvinde. Men det bliver svært, da en stor del af forhandlingerne til dels går uden om staterne og bliver en sag mellem store vesteuropæiske firmaer og Gazprom, som jo officielt også er et privat selskab”, siger Lebech og fortsætter: ” Dobbeltstra-tegien må være udvikling af vedvarende energikilder samtidig med, at der skabes flere alternative ruter til transport af gas fra Rusland - f.eks. Nabucco som vi har talt meget om i Europa-Parlamentet i dette forår. Og at vi får flere direkte aftaler med de andre gasproducerende lande i Centralasien og en dag også med Iran. Er det ikke det vi kalder diversifikation?”. Diversifikation er en strategi, der sikrer, at EU’s energi kommer fra så mange forskellige leverandører som muligt. Indtil det sker, vil EU stadig stå over for en stor udfordring - en udfordring man indtil nu ikke har været i stand til at imødekomme, men som til gengæld har splittet EU og vist, at de enkelte landes interesser nogle gange betyder mere end de højt besungne fælles værdier.

Her ses forbindelsen Mellem Vyborg i Rusland til Griefswald gennem Østersøen. Det ene af de to rør forventes færdigt 2011 det andet 2012.

Illu

stra

tion

, Tor

e M

agel

und

Ale

xand

erse

n

„I dag lyder anbefalingen, at arbejdsløshedsdagpenge bør have et så tilstrækkeligt niveau, at det understøtter jobmobilitet og ikke tilskynder til sort eller uformelt arbejde.

24

POLITIsk AnALysE

TEMA / eU

flexicurity er kanon! - Danmark som foregangsland i EU

Ude i Europa har Vk-regeringen ikke forsømt lejligheden til at fremhæve det danske jobmirakel. Både Anders fogh og Claus Hjort har spillet med på flexicurity-nummeret, som havde de skrevet det selv. faktum er imidlertid, at de flexicurity-politikker, som nu promoveres af EU-kommissionen, har langt mere til fælles med nyrup-regeringernes arbejdsmarkedspolitik, end Vk-regeringens beskæftigelsespolitik.

Af MAds Peter kLInt, Phd.scIent.AdM

I lyset af forrige sommers Metock-sag, der i den grad udstillede, hvorledes et vigtigt dansk politikområde står i misforhold til den Europæiske lovgivning, er det på sin plads også at fremhæve nogle af de sager, der kan kontrastere billedet af Unionen som et bureaukratisk monster, der vil træde danskerne og de øvrige små medlemslande under fode. For sådanne historier findes faktisk. På en lang række områder bliver EU-politikken til i interaktive processer, den såkaldte åbne koordinationsmetode, hvor landene via det gode eksempels magt kan opnå uforholdsmæssig stor indflydelse. På beskæftigelsesområdet, for eksem-pel, har Danmark spillet en enestående rolle de sidste 3–4 år. Den europæiske beskæftigelsesstrategi, der indeholder en række politikanbefalinger på de social-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske områder, blev senest fornyet i 2008, og i den forbindelse ophøjedes den danske flexicurity-model til kanon for de øvrige medlemslande. Flexicurity er således blevet omdrej-ningspunkt for de politiske diskussioner om arbejdsmarkedsreformer i mange af de store medlemslande, herunder både Frankrig og Spanien, der modsat Danmark kæmper med voldsomme ar-bejdsløshedsproblemer. Dette er i sig selv interessant og kan måske bidrage til at nuancere danskernes ensidige opfattelse af, hvem der har indflydelse på hvad i EU.

Idéen om flexicurity vokser fremFor progressive iagttagere er en anden pointe dog mere interessant, nemlig den at flexicurity-modellen – eller snarere idéen om Flexicurity som et sammenhæn-gende politik-mix – for alvor synes at have udfordret den neoliberale tænkning, der ellers har præget beskæftigelsesstrategien siden dens lancering i 1997.Begrebet Flexicurity stammer faktisk fra Holland, hvor det i 1995 blev brugt til at

karakterisere en større arbejdsmarkeds-reform. Herefter blev det opdyrket af et internationalt forskernetværk, der ana-lytisk koblede det til den særlige danske kombination af fleksible hyre-fyre regler, relativt høje arbejdsløshedsdagpenge og aktiv arbejdsmarkedspolitik. I teoretisk forstand knyttedes begrebet også til andre typer af arrangementer, der kombinerer fleksibilitet og sikkerhed, men der var særligt det danske eksempel, der skabte opmærksomhed. Forskerne lykkedes nemlig med at underbygge den antagelse, at den danske Flexicurity-model var en af hovedårsagerne til den meget gunstige be-skæftigelsesmæssige udvikling, Danmark oplevede i sidste halvdel af 1990’erne, hvor ledigheden faldt med næsten 6 procentpoint. I takt med at Flexicurity blev populært og voksede ud af dets snævre forsknings-mæssige kontekst, gik det derfor også fra at være et analytisk begreb til at blive et egentligt politisk koncept. Og i OECD så man det straks som en mulig løsning på de problemer med jobløs vækst, som var – og stadig er – presserende i flere af de store Syd- og Centraleuropæiske lande. I foråret 2006 satte det østrigske formandskab så Flexicurity på EU’s dagsorden. Det Euro-pæiske Råd bakkede op, og Kommissionen fik i opdrag at udforske konceptet; en proces hvorunder et større analysearbejde efterprøvede antagelserne om den danske Flexicurity-models beskæftigelsesmæssige effekter.

kommissionen forstår pointenAnalyserne viste blandt andet, at samspil-let med liberale hyre-fyre regler og høje dagpengesatser er komplementært, altså gensidigt understøttende, på mindst to punkter: Sidstnævnte sikrer, at der er folkelig accept af førstnævnte, hvilket igen betyder, at arbejdsgiverne ikke tøver med at nyansætte folk under en højkonjunktur. Vækst omsættes altså til jobs. Men derud-over fremmer kombinationen en positiv holdning til jobmobilitet, der bevirker, at "M

an s

kal s

åled

es ik

ke v

ære

uds

tyre

t med

pol

itis

k fa

lkeb

lik fo

r at

se,

at d

et, s

om K

omm

issi

onen

nu

efte

rabe

r, li

gger

mile

vidt

fra

den

wor

kfar

e-or

ient

ered

e be

skæ

ftig

else

spol

itik

, der

er

ført

und

er

VK

-reg

erin

gen

side

n 20

01. D

et e

r su

bsta

nsen

af N

yrup

-reg

erin

gern

es a

rbej

dsm

arke

dsre

form

er, d

er i

Eur

opa

nu k

ende

s un

der

navn

et F

lexi

curi

ty. I

llust

rati

on, T

ore

Mag

elun

d A

lexa

nder

sen.

„Flexicurity er således blevet omdrejningspunkt for de politiske diskussioner om arbejdsmar-kedsreformer i mange af de store medlemslande.“

nr 2 / 2009 25

flexicurity er kanon! - Danmark som foregangsland i EU

danske lønmodtagere i højere grad end andre tør bevæge sig fra brancher med stabil beskæftigelse til mere usikre bran-cher, prøve lykken som selvstændige eller sige ja til midlertidige projektansættelser. Og netop denne form for lønmodtagerri-sikovillighed er essentielt for et arbejds-marked med mange små og mellemstore konkurrenceudsatte virksomheder, der

har viden og knowhow som den vigtigste vare på hylden. Hvad angår den aktive arbejdsmarkeds-politik udledte Kommissionen endvidere, at jobrotation og forskellige orlovsord-ninger så som uddannelsesorlov også kan bidrage væsentligt til at nedbringe ledigheden. Dels fordi sådanne foran-staltninger øger antallet af jobåbninger på arbejdsmarkedet og derved skaber plads for outsiderne, dels fordi opgradering af arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau sikrer, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft kompetencemæssigt set matches af udbuddet. Sammenligner man Barroso-kommis-sionens beskæftigelsespolitiske udspil før og efter Flexicurity (som overtegnede har gjort i sin ph.d.-afhandling) er det tydeligt, hvorledes Flexicurity-analyserne har sat deres spor. Tidligere lød en anbefaling f.eks., at landene bør modernisere deres sociale sikringssystemer med henblik på at øge det økonomiske incitament til at tage arbejde. I dag lyder anbefalingen, at arbejdsløshedsdagpenge bør have et så tilstrækkeligt niveau, at det understøtter jobmobilitet og ikke tilskynder til sort eller uformelt arbejde. Hvad angår aktive-ring af ledige, er der også sket markante forandringer. Hvor aktivering tidligere blev brugt som en generel term, skelnes der nu eksplicit mellem de foranstalt-ninger, der skal rettes mod henholdsvis veluddannede ledige og ufaglærte ledige. Hvor førstnævnte skal assisteres til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er det anderledes vigtigt, at der sker en forudgå-ende opkvalificering af sidstnævnte. Man skal således ikke være udstyret med politisk falkeblik for at se, at det, som Kommissionen nu efteraber, ligger milevidt fra den workfare-orienterede beskæftigelsespolitik, der er ført under VK-regeringen siden 2001. Det er sub-stansen af Nyrup-regeringernes arbejds-markedsreformer, der i Europa nu kendes under navnet Flexicurity, og den pointe burde den hjemlige socialdemokratiske opposition måske være lidt bedre til at udbasunere.

TLM: Det nye progressive arbejdsmar-kedspolitiske konceptEn anden lektion, som oppositionen også kan lære af den nye beskæftigelsesstrategi, er den om transitionelle arbejdsmarke-der (forkortet TLM efter det engelske Transitional Labour Markets). Studiet af Kommissionens anbefalinger afslører ikke bare, at Flexicurity har været en inspirati-onskilde, men også at TLM-konceptet har været det. TLM-konceptet blev udviklet under ledelse af den tyske professor Gün-

ter Schmid i slutningen af 1990’erne, og som neoklassisk økonomisk teori lægger det vægt på arbejdsmarkedets udbudsside. I modsætning til neoklassikerne har TLM dog en række kvalitative mål for den fulde beskæftigelse, der først og fremmest skal realiseres via en omlægning af arbejdsti-den og etableringen af en række trædeste-ne, der skal sikre lønmodtagerne i de mest kritiske overgangsfaser – transitioner – i arbejdslivet. F.eks. mellem uddannelse og beskæftigelse eller mellem forskellige typer af beskæftigelse. Arbejdstiden bør kunne planlægges over et livsforløb, således man ved sin pensionsalder gennemsnitligt har haft en 30-timers arbejdsuge. Dette tænkes gjort ved hjælp af et timebanksystem, der giver lønmodtageren mulighed for at opspare tid i nogle perioder og nedspare i andre. På den måde ville nyuddannede unge kunne give den en ekstra skalle i nogle år, trappe ned i forbindelse med børn og familie, derefter trappe op igen osv. Et andet centralt forslag er, at omdanne den klassiske arbejdsløshedsforsikring til en egentlig beskæftigelsesforsikring ved at bygge en række valgmuligheder ind i forsikringen, så som ret til uddannelse eller orlov til frivilligt arbejde m.m. I Danmark kunne dette implementeres ved at indføre et anciennitetsbaseret a-kasse-system, hvorunder medlemmerne gradvist akkumulerer ret til at tage uddannelse på dagpenge. Fire års a-kassemedlemskab kunne f.eks. give ret til et år på uddan-nelse på højeste dagpengesats. Dette ville sikre mange af de ufaglærte og specialarbejdere, der for tiden bliver ledige, en ny chance for at uddanne sig, uden at de økonomisk set ville være helt på spanden. Ordningen skulle dog først og fremmest bygge bro fra ledige hænder til ubesatte stillinger, og således justeres i forhold hvilke sektorer der på kort og mellemlangt sigt mangler arbejdskraft. Lidt i tråd med forslaget som socialdemo-kraterne præsenterede 1. maj i år. Hvor Flexicurity for alvor er slået igen-nem på den europæiske dagsorden, har TLM-konceptet dog endnu kun status som inspirationspapir. Begge er de dog eksempler på hvorledes progressive idéer kan opnå indflydelse i den Europæiske politikmølle. Og det i særlig grad hvis de understøttes af konkrete eksempler, der kan tjene som forbillede for de øvrige medlemsstater. Akkurat som det skete med ØMU-konstruktionen, der blev modelleret som en næsten tro kopi af Tysklands økonomiske politik, netop fordi denne op gennem 1980’erne blev opfattet som klart den mest overlegne blandt de af fællesskabets medlemmer førte økonomi-ske politikker.

„Demokratiet sker ude i blandt befolkningen, og alle fremskridt starter ”nedefra”, det starter med kunsten, at der er nogen der i en sang, i et digt, i en historie, roman, novelle, i musik kom-mer med et udsagn, der vender tingene på hovedet.“Erik Clausen, tusindkunstner

26

Strafbart at kede andre mennesker

Af erIk cLAUsen, skUesPILLer, InstrUktør oG MAnUskrIPtforfAtter

Det er skønt at drive den af, at daske rundt, ingenting at foretage sig, kigge ud af vinduet, - at kede sig. Men at kede andre, spilde deres tid og deres opmærk-somhed burde være strafbart, men hvis det var strafbart at kede andre, sad jo ca. en tredjedel af den danske befolkning i spjældet. At kede andre er efter min mening og livserfaring et magtmiddel, der er med til at holde mennesker fra beslutnings-processer, fra demokratiet, fra visdom. Accepterer man at holde andres kedsom-melige adfærd ud, har man mulighed for at komme frem i lyset i institutionerne, i erhvervslivet, på universitetet. Faren for at være inde i det område hvor du lader dig underlægge andres kedsommelighed er, at det kan påvirke dig fysisk. Du kan risikere at din krop ændrer sig, din motorik bliver som en stillestående træmand og dit ansigtsudtryk er allerede gammelt inden du er fyldt 30. Prøv at kigge dig omkring, du vil allerede kunne genkende lidt af det, jeg fortæller, ellers vent til i aften til Tv-avisen, politikere, bankdirektører, EU- funktionærer, der er en del af det hemme-lige broderskab, som sjældent bliver sagt tydeligt nemlig, at deres våben er at kede andre, vi løber skrigende væk. Jamen, er der ikke nogen der protesterer mod det? Jo selvfølgelig, børnene, kunstnerne, gøg-lerne og landsbyidioterne. Vi kender alle sammen barnet i ”Kejserens nye klæder”, der tillader sig med det samme at råbe: ” Jamen han har jo ikke noget tøj på”! Blev barnet sendt til psykolog? Fik konstateret diagnosen DAMP? Nej, det blev en af de mest citerede, blandt andet fordi historien og bemærkningen underholder os og udfordre os, - den keder os ikke. Kunsten fortrænger løgn og korruptionNu springer jeg i det. Vi kunstnere går ind for en hver form for spring, højdespring, sidespring, overspring, kvantespring, og jeg springer ind til en dejlig kedsommelig eftermiddag i min egen tilværelse. Jeg zapper på Tv, er der for fanden ikke en un-derholdende boksekamp! Nej, hov hvad er nu det? En mainstream serie, amerikansk selvfølgelig, jurister, - skide godt spillet, men formsproget tydeligt mainstream,

hvad er handlingen? En skilsmissesag fra det bedre borgerskab? Nej. Juristerne i filmen prøver at opklare og afdække en korruptionssag fra amerikanernes tilstedeværelse i Afghanistan, i de såkaldte fredsbevarende styrker. Juristerne påstår, at der finder korruption sted, der finder handel med opium, kokain og heroin sted vha. CIA agenter, der samarbejder med Taleban. Den anklagede højtstående ame-rikanske officer hævder, at det er en måde at komme tæt på løsningerne! Jamen er den serie, jeg ser nu, en avantgardistisk venstreorienteret film, der ved en fejltagel-se har sneget sig ind en fredag eftermid-dag? Nej, - det er en del af medierne, fordi kunstnerne går tæt på, hvad enten det er avantgardistisk eller mainstream. Kunst-nerne har traditionen i at råbe: ” Han har jo ikke noget tøj på”! Så derfor griber vi det an på en anden måde. Disse tilsyne-ladende provokerende handlinger har en sublimerende evne, de bliver opslugt af institutionerne, af medierne, af systemet. Det er en naturlov i fødekæden, i alle kunstneriske og underholdende udtryk, nogle vil sige, at når det yderliggående synspunkt og udtryk er blevet opsuget af det etablerede, er det dermed ufarligt. Nej, det er helt forkert, det har været med til at fortrænge den løgn og korruption, der er forklædt som kedsommelig objektivitet, etablerede meninger, skjulte dagsordner bag duksedrengenes stenansigter, deres træmandsagtige motorik og deres tilsyne-ladende ranke holdning, som kun bliver holdt oprejst af et stramt dyrt silkeslips (der selvfølgelig er trukket fra driftsregn-skabet og dermed skattefar).

Tilbage til ungdommenNu springer jeg igen, hop, hop! Tilbage til min ungdom. Nyudlært malersvend, ud i byggeriet, ud i den vide verden, ud til akkorderne og de store penge. Men det var ret farligt at være håndværker dengang. Det var træstilladser, gamle brædder holdt sammen af skruetvinger, der løsnede af sig selv. Den nye maling skulle tørre hurtigt med det resultat, at man var vind og skæv af at stå og indånde giften, inden man nåe-de til fyrreaften. Min cykelrytterkammerat drattede ned fra et af de dårlige stilladser og har tilbragt tilværelsen i rullestol lige

EssAy

UDEnfOR TEMA

Den flamboyante tusindkunstner Erik Clausen tager læserne med på en Odyssee igennem et langt liv på kanten af den politiske kunst. kritikken handler om at bryde trækfuglenes forprogrammerede kurs og finde modet til at kritisere de etablerede autoriteter.

"...l

ad d

a ba

re p

olit

iker

ne o

g er

hver

vsliv

et tr

o, a

t det

er

dem

der

dir

iger

er sl

aget

om

kun

sten

, ku

lture

n, fo

lks

fant

asi,

drøm

me

og d

erm

ed m

enta

litet

, - d

et e

r de

t bar

e ik

ke."

Il

lust

rati

on, J

ohan

Gra

nn K

rist

ians

en

nr 2 / 2009 27

„Man oplever begrebet, der bærer vor tid og dette samfund, solidaritet, der har erstattet tidli-gere tiders og kirkens barmhjertighedsbegreb.“Erik Clausen, tusindkunstner

siden. Så begyndte vi, med noget vi kaldte malerrapporten. Vi kontaktede nogle bril-leaber, der var rimelig fornuftige, og som kunne definere, hvad det var for noget gift, der var i malingen, nogle ingeniører der kunne fortælle os, at de stilladser var livsfarlige. Så kom malerrapporten, så kom miljøbevægelsen og sikken ballade. I dag er miljø en selvfølge, sikkerhed på arbejdspladsen, ordentlige stilladser. Min kammerat kunne have cyklet med os ud i det blå i dag, hvis det havde været anderledes. Miljøet er blevet en industri, ja en blomstrende industri og forskning der omsætter milliarder, nyt design, bore-maskiner der stopper af sig selv, når man taber den, sikkerhedsknapper alle vegne, BMS bremser, balloner der redder dit skrøbelige hoved, når du kører ind i et vej-træ. Da jeg var dreng, fik vi en på skrinet henne i skolen, det hed sig, at vi ikke tog skade af det, der var ingen der spurgte, om det gjorde nogen gavn! Så kom hele den antiautoritære bølge i 70´erne, som nogen forveksler med en socialistisk revolution. Nej, nej, - der blev stillet spørgsmålstegn ved masser af de gamle dyder, lukket-hed, falske autoriteter, mishandling og undertrykkelse af børn og damen uden underkrop - væk med det, frem i lyset med det frie selvstændige menneske.

Demokratiet eksisterer ikkeSå nu springer jeg igen. De nævnte eksempler er en del af demokratiet, jeg vil vove den påstand og komme med en hypotese, demokratiet eksisterer ikke der, hvor man tror det er, i Folketinget. Jamen de har jo slet ikke noget tøj på! Alle de forslag og lovgivninger, de kommer med, er restriktioner, begrænsninger, ikke muligheder, ikke mentale udsagn, der er så banale som, at vi skal nyde livet. De-mokratiet sker ude i blandt befolkningen, og alle fremskridt starter ”nedefra”, det starter med kunsten, at der er nogen der i en sang, i et digt, i en historie, roman, novelle, i musik kommer med et udsagn, der vender tingene på hovedet. Derfor består kulturkampen hele tiden af den frie tanke og det frie ord og at bevare sin barnlige naivitet og den logik der siger, at hvis du har et behov for at udtrykke nogle bestemte ting inden i dig, så er der også nok andre, der har det samme behov for at opleve det, hvad enten det er politisk eller måske mentalt. Sommerfuglen spørger ikke om vej, trækfuglen flyver det halve af jorden rundt uden pas.

Den kollektive underbevidsthed lever i kunstenHop, hop, et lille spring igen. Danskerne

er meget sociale væsner, hvad jeg vil hæv-de, at vi er. Ganske vist er der i de senere år mange angreb på det sociale. Men uan-set partifarve er vi rimelige sociale bag den politiske facade. Skyldes det, at vi i skolen har siddet og tyret K. K. Stankes social-reform? Skyldes det statsministeren eller dronningens nytårstale? Nej, det skyldes kunsten. Alle af en ældre generation er vokset op med en skøn melodi kompone-ret af Carl Nielsen, med en smuk tekst af Jeppe Aakjær, med ”Jens Vejmand”! Ja, så enkelt er det. Vi synger en sang, bliver bevæget og det er det, der flytter vores mentalitet. Man oplever begrebet, der bæ-rer vor tid og dette samfund, solidaritet, der har erstattet tidligere tiders og kirkens barmhjertighedsbegreb. ”Hvem sidder der bag skærmen”? Så enkelt er det! Jeg mener oven i købet, at der er en vis logik i nogle af de mekanismer, men lad da bare politikerne og erhvervslivet tro, at det er dem der dirigerer slaget om kunsten, kul-turen, folks fantasi, drømme og dermed mentalitet, - det er det bare ikke. Det er den store kollektive underbevidsthed, der ligger i et hvert samfund, som hedder kunst, også selv om den er mainstream, også selvom den er banal, også selvom den er indviklet, mystisk eller svær tilgæn-gelig. Bare rolig, vi er stadigvæk en del mennesker, der ikke har været under så meget opportunistisk tilpasning, at vi ikke stadigvæk kan råbe: ” Jamen de har jo ikke noget tøj på”.

Information

Der vil fremover i hver udgave af Vision, være et essay skrevet af en kulturrel personlighed.

Af Anders dybdAL, UddAnneLsesLeder for ceveA

Politikkens væsen er at politisere, dvs. at bringe ny idéer, grupper og interesser på banen. Venstreorienteredes historiske succes har været at politisere det, som den herskende magt har ønsket at afpolitisere, at holde udenfor politik, at holde tavs. Arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, studenterbevægelsen og miljøbevægelsen er alle eksempler på, hvordan politisering af det hidtil upolitiske tvinger nye grup-per og emner ind i politikken, giver dem stemme og stemmeret. I dag synes der ikke at være andre politiserende bevægelser andet end højrepopulismen, der påstår at give den undertrykte majoritet stemme. Centrum-venstre er for en stor dels vedkommende blevet tavs og synes at have resigneret på den politiske og økonomiske magts påstand om ’politikkens afslutning’, hvor de store kampe, udvidelsen af rettighe-derne, balancen mellem frihed og lighed etc. er blevet afløst af tekniske diskussio-ner og konsensus omkring kapitalisme og velfærdsstat. Det er en velkendt fortælling om den gyldne middelvej og politikkens forsvin-den. Vi kender den fra de dominerende samfundsteorier men også fra den of-fentlige debat, alle parter nu accepterer præmisserne for diskussionen, fx stram retspolitik, og så kun diskuterer, hvordan denne konsensuspolitik skal udføres. Når det i dag er sådan, at demokrati, oplysning, det moderne, frihed, ligestilling m.fl. præsenteres som færdige projekter er der behov for et stærk centrum-venstre til at råbe op om, at alle disse er ufærdige projekter, der skal kæmpes for den fulde realisering af. I denne artikel vil jeg lave en læsning af politikkens udvikling, der ikke opløser det politiske – men viser hvordan tekno-kratiseringen af politik i dag fortrænger idékampen. Og viser hvordan venstreori-enterede indtil 1980’erne var de frem-meste idékæmpere, men de er i dag blevet teknokrater.

Politik som idékamp eller teknikPolitikken er ikke forsvundet, politik-ken forsvinder aldrig, men den antager forskellige former. Den kan præsenteres som politik – som strid og ideologi – eller ikke-politik - som teknik og konsensus. I dag er det sådan, at de fleste politikere som et mantra siger, at ideologi og interes-ser hører fortidens samfund til. Politik er her en irrationel eller gammeldags praksisform, der er for ineffektiv eller som Birthe Rønn Hornbech sagde: ”så gik der politik i den”. Den herskende konsensus i dag er, at den politiske proces forurenes og hindres af dem, der ønsker at politisere. Og det er for så vidt også rigtigt. Dem, der ønsker at holde bestemte forhold apolitiske, bliver selvsagt irriteret og generet af politiseringsforsøg. Det ødelægger den fine maskine som konsensuspolitik er, da politiseringer altid siger, at det er selve grundlaget for den førte politik det er galt med Politik er idékamp. Det er kampen mellem forskellige idéer om, hvordan vi bør indrette vores samfund. Det er konflikten mellem store politiske idéer og samfundsgrupper. I store dele af det sidste århundrede handlede det om den klassisk liberalistiske idé om, at markedskræfter-nes usynlige hånd skal gøre os friere og rigere, og marxismens idé om tusindårsri-gets stærke fællesskab, der skabte lighed og lykke for alle. Ingen tvivl om, at der er brug for både en ideologisk og teknisk tilgang til samfundet, da de på hver deres måde bidrager til en positiv samfundsudvikling. Den teknokratiske politik har en stor andel i opbygningen af velfærdsstaten og dens institutioner, hvorimod idékampen har bidraget til at udvide de liberale og demokratiske rettigheder og goder. Man kan groft sagt sige, at teknokratisk politik skaber samfundsmæssig stabilitet, mens idékamp giver politisk energi og skaber samfundsforandringer.

Afpolitiseringen af politik fortrænger den idékamp, der er selve grundlaget for demokratiet. Venstreorienterede har indtil 1980’erne udfordret konsensus og afpolitisering, men i dag har det yderste højre overtaget den rolle. Centrum-venstre bør genopfinde sin styrke som den kraft, der gennem genpolitisering udvider demokratiet.

Afpolitiserende ekspertkommissionerPolitikkens form er i dag udpræget teknisk. Det skyldes, at den ikke længere får modspil fra politikere, der politiserer grundlaget for konsensus. Afpolitiseringen giver bl.a. sig især til udtryk i måden store politiske forandrin-ger gennemføres på i dag. Politikerne er ikke længere dem, der udformer visio-nerne og forbereder forandringerne. I dag forberedes store reformer i ekspertkom-missioner og gennemføres uden større politisk debat. Lovforberedende udvalg og kommissioner er ikke noget nyt fænomen i Danmark, men indtil 1980’erne var de også arenaer fra politiske kampe i kraft af, at de bestod af politikere og politiske ak-tører fra bl.a. fagbevægelsen og erhvervsli-vet. Et godt eksempel på en afpolitiseret for-andringsproces var forårets gennemførsel af en skattereform. På baggrund af et klart politisk opdrag fra regeringen, udarbej-dede en ekspertkommission et reformfor-slag, der dernæst blev gennemført uden større offentlig debat. Skattekommissionen bidrog gennem teknisk-videnskabelig kommunikation til at gøre mulighed til nødvendighed, egen-interesse til fællesinteresse og konflikt til konsensus. Og da det blev fremlagt var det svært at stille spørgsmål ved de grund-læggende præmisser for arbejdet, for det var jo udarbejdet af ”de største danske og udenlandske eksperter i skat”, som Berlingske Tidende skrev. Reformen blev italesat som en økono-misk nødvendighed med henvisninger til globaliseringen, befolkningsudviklingen og den internationale konkurrenceevne. Ifølge regeringen vinder alle grupper økonomisk på en skattereform, der giver topskattelettelser til de rige, selv de lavt-lønnede og arbejdsløse. Men man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at teknik er neutral. Enhver form for ideologi kan betjene sig af teknik-ken som redskab. Desværre er centrum-venstre sjældent gode nok til at politisere teknikken, og det er skattereformen også et eksempel på. Hvorfor blev spørgsmålet om ejendomsskatten for eksempel ikke rejst? Under politikkens tekniske fremtræ-delsesform gemmer sig flere forklaringer. Afpolitiseringen skyldes desværre ikke kun politikernes manglende evne til at gennemskue de politiske aspekter, men også en stor del opportunisme og me-ningsmålingstyranni fra politikernes side. De er blevet bange for at sige deres ærlige mening, fordi partiformændene i dag kun giver licens til de ufarlige holdninger, der tilsyneladende vækker gehør hos vælger-korpset.

28

opgør med afpolitisering

kOMMEnTAR

UDEnfOR TEMA

„Centrum-venstre er for en stor dels vedkommende blevet tavs og synes at have resigneret på den politiske og økonomiske magts påstand om ’politikkens afslutning’“

Uden idékamp intet demokratiAfpolitisering af den politisk-parla-mentariske proces udgør et problem for demokratiet, fordi det er med til at skjule modsætningsforhold, interessekonflikter og er bremsende for politisk debat. Det er selve fundamentet i et hvert demokrati, at der er en eller anden form for polarisering. Det er problematisk, når politik ca-moufleres med statistik, undersøgelser og ’objektiv’ økonomisk fornuft. Ikke sådan at det er nogen dyd at ignorere sagkund-skab men sagkundskaben skal understøtte den teknokratiske implementering af den politik, man beslutter. Den er ikke politik-ken selv, den kan ikke opløse det, at vi er uenige om samfundets indretning. Det er en illusion er, at der findes en objektivt bedste løsning, der gavner alle, som ingen glemmer eller undertrykker. Idékampen har siden den franske revolution været omdrejningspunktet for demokratiet, og det er svært at forestille sig et demokrati uden politiske forskelle, der brydes i den offentlige debat. Derfor udgør teknikkens afpolitisering af det politiske en trussel mod dette ideal. Den offentlige debat i Danmark har været præget af manglen på idealisme, samfundskritik og reel idékamp. Ikke engang gennemførslen af en vidtgående skattereform har skabt større politisk debat. Reformen er tilsyneladende både nødvendig, ukontroversiel og i alles inte-resse. Det der fremkaldte de skarpeste vendinger fra oppositionen var ikke reformens ideologiske indhold, men det faktum, at regeringen ikke ønskede reelle forhandlinger med dem. De blev enige om, at regeringens håndtering af sagen var ”uansvarlig og uvederhæftig”.

fra ”alt er politisk” til samfundsbevaringIndtil 1980’erne har de venstreoriente-redes rolle i høj grad været at presse den samfundsmæssige konsensus og politisere der, hvor der blev forsøgt neutraliseret. Produktionsforholdene, arbejdslivet, kønsrollerne, miljøet og det private er alle eksempler, der blevet gjort politiske af venstreorienterede. Industrisamfundets venstrefløj politise-rede produktionen og gjorde krav på mer-værdi og medbestemmelse, og 60’ernes og 70’ernes ’det nye venstre’ gjorde også det immaterielle politisk. Nu var slagmarker-ne universiteterne, kønslivet og naturen. Kvindebevægelsens parole ”alt er politisk” er meget rammende for venstreorientere-des selvforståelse. I dag er selvbilledet et ganske andet. Oppositionen til venstre ser sig selv som de bedste forvaltere af det gode danske

velfærdsystem. De er kort fortalt gået fra at være forkæmpere i idékampen, en stærkt politiserende kræft til i dag at være en flok samfundsbevarende teknokrater. Det yderste højre er i dag de mest sy-stemkritiske aktører, og Dansk Folkeparti er på flere punkter den mest politiserende kraft. De politiserer imidlertid heller ikke velfærdsstaten – men de politiserer udviklinger som globaliseringen, euro-pæiseringen, kommercialiseringen og ikke mindst bevægelsen mod et multikulturelt samfund. De gør spørgsmål, der for andre partier er objektive kendsgerninger, der kan aflæses i statistikkerne, politisk. Uanset om man helst så disse emner forblive afpolitiserede, er det en forudsæt-ning for demokratiet, at der er kamp om idéerne, præmisserne og værdierne. I ste-det for at bekæmpe højrepopulismen ved at forsøge at overbevise vælgerne om, at de har ’objektivt’ set ret, burde centrum-venstre gøre op med teknokratiseringen og meningsmålingstyranniet – og selv blive politiske igen.

Centrum-venstre skal politisereForudsætningen for demokratiet og for samfundsforandring er idékampen, derfor bør centrum-venste komme ind i kampen om, hvilke grundlæggende værdier vi byg-ger samfundet på. Det handler om at turde udfordre de selvfølgeligheder, der udgør præmisserne for samfundsdebatten og den førte politik. Det første opgør skal tages med de tilbagelænede ex-revolutionære, der skyller idealerne ned med økologisk øl fra mikrobryggeriet i stedet for at udfordre neoliberalismen og nødvendighedens logik. Centrum-venstre skal gøre op med afpolitiseringen og genpolitiserer det private, markedet og kontrollen. Det politiske har alt for længe været skjult i teknik, og idékampen ved at forsvinde fuldstændig. Og de venstre-orienterede, der engang var indbegrebet af politisering, er enten blevet bange for vælgerne eller ude af stand til at gennem-skue teknikkens politiske karakter. Centrum-venstre bør igen gøre politik politisk og udvide demokratiet. Der findes ikke en rationel vej, og vi har ikke en privilegeret adgang til hverken det sande eller det gode. Politik er idékamp, og sam-fundet har desperat brug for idealistiske forkæmpere.

nr 2 / 2009 29

„Politik er i dag på vej til at blive ren teknik. Det skyldes, at den ikke længere får modspil fra politikere, der politiserer grundlaget for konsensus“

Illu

stra

tion

, And

reas

Pils

kog

Castelldefels ved guldkysten 15 km syd for Barcelona. Denne perle, en magnet på nordeuropæere der vil nyde deres otium i solen. Og det pisregner. Udenfor.

30

DEn skæVE VInkEL

Af Anders kLeJnstrUP krIstensen oG frederIk AndreAs JørGensen

Men også indenfor. Med det er med Gin&Tonics og bajere. Stemningen er god. Latinas taler højt ved siden af. De morer sig indimellem over vores bord, hvor vores champ, KurtT, med konstante slag i bor-det understreger sine pointer. Han banker sine ofte vilde argumenter på plads, syn-ger og fortæller historier. Og det gør han godt. Han er Storyteller med stort S. Den gamle bokse-kommentator og chefredaktør på Ugens Rapport er kendt for sin skarpe pen, frembrusende ord og sit vuggende, stakatosprog – hvor han blander alle de europæiske sprog sammen i en oral-turbine, der sprøjter nye skæve kombinationer ud. Her sidder vi – med en legende – KurtT - på hjemmebane, den lokale bar - til en snak om Europa og europæerne.

sproget som kunstartKurtT taler flere sprog end de fleste, beteg-ner sig selv som en lingvistisk ekvilibrist. Grunden til, at han rejser ud i sproget, er fordi ”hvert eneste sprog har sin egen, helt specielle sjæl. Der er ting, du kun ka’ udtrykke råt præcist på netop det sprog, ellers mister du sjælen - den subtile tone i det du vil ha frem.” Men hvorfor er sproget så afgørende? For KurtT er sproget er en voldsom del af den europæiske identitet, ” sprog er enhver stats identifikation, næsten enhver egns identifikation. Check lige dem fra Esbjerg, Sønderjylland, dybt nede i Sjæl-land - hardly nobody understands one another.”

Europa er en smuk tankeMen hvad så med Europa? KurtT siger: ”Europa er en smuk tanke, en vidunderlig

tanke – peace brother. Men hver eneste stat splitter lortet mere og mere ad. It’s a fucked up reality, fordi alle vil deres eget bedste. Og Bruxelles – hvad fanden er Bruxelles? A lot of people talking, nothing happens.” Han sammenligner det med en italiensk familie, ”alle vil hver sin vej, alle har hver sin mening. But it’s love baby – they are all screaming at each other.” Nej, for KurtT er ”Europa en intellektuel tanke, man kan al-drig nogensinde lave et fælles Europa, hvor folk nord og syd for Pyrenæerne forstår hinanden, det er umuligt. Så skal du gifte dem alle sammen med hinanden. But even then you would have figths.”Han understreger ideen også på globalt plan, for ”hvis de to verdenscivilisationer ku’ gifte sig med hinanden af helved til, we wouldn’t have any problems – jo, men knap så mange I hvert fald. And they got a lot of beautiful girls out there – and the girls can see a lot of beautiful guys.” Lyt til Platon – giv filosofferne magtenI stedet for EU ser KurtT hellere et råd af 20 filosoffer, de 20 klogeste europæere. De skal bestemme. Ikke politikerne. KurtT bryder sig i det hele taget ikke meget om politik. ”Its too many lies, helt ærligt – alt

hasta Muerto, Kurt thyboe- paradoksernes rebel

...

Efter mødet med KurtT tager Visions udsendte rapportere tilbage mod Barcelona. Fan-get af Thyboe-ånden ryger vi på druk. Hensynet til € og inspirationen fra Castellde-fels sender os på eventyr, så natten tilbringer vi på et stillads i centrum, Barca. Da vi fortæller Kurt det, har han denne kommentar:”Wow, guys...you real live vagabonds...sover på byg-gepladser...shiiit, I like that...used to live like dat, when i was a young punk, sleeping on benches in parks, train-stations, overnatte i bag-gårde blandt skraldespande and real fucking mad back alley cats...dats growing up...jeg forstår, hvad du mener...”

for mange løgne. Der er alt for mange eksempler på at du kommer ind med så meget smukt, og på no time så sidder du i kompromiserne - politik er løgn, løgn, løgn – på løgn.” Men hvorfor ændrer du det ikke? ”Nej, fordi – hvis jeg trådte ind i det, kunne jeg muligvis – or somebody like me – lave noget ravage. But they would twist me around, the would kill me. Systemet afskyer rebeller, systemet vil ha’ skolede afrettede typer. Hver gang der kommer en der er lidt skæv – VÆK. Og det er pisse råddent for systemet, fordi systemet ville kunne acceptere mange flere.”

Den kosmopolitiske vagabond”Jeg har under hypnose oplevet at flyve til de mest sindssyge kanter af universet.Jeg er dansker ja, men meget mere end dansker er jeg europæer, men meget mere end europæer er jeg en verdensborger – meget mere. Jeg er en rastløst strejfende vagabond kosmopolit, if that makes any sense.” Og ja – det kan man så overveje. KurtTs meget abstrakte hjernespind provokerer traditionen tro mange sandheder. Hans eksistentialistiske livsfilosofi sender os direkte i baren, for at overveje om manden er gal eller genial!

„Its too many lies, helt ærligt – alt for mange løgne. Der er alt for mange eksempler på at du kommer ind med så meget smukt, og på no time så sidder du i kompromiserne - politik er løgn, løgn, løgn – på løgn“Kurt thyboe, kosmopolitisk vagabond

UDEnfOR TEMA

nr 2 / 2009 31

AnMELDELsE

Information

På Visions nye anmeldersek-tion, bliver der løbende lagt boganmeldelser og anbefalin-ger ud. Adressen er:www.cevea.dk/vision_114/bøger/

Af MArtIn e. o. GrUnz

Den store tyske forfatter, nobelprismod-tageren Günter Grass, har sagt at tiden ikke kun bevæger sig fremad eller endda tilbage – men også sidelæns, sådan som krebs bevæger sig. Ordene var møntet på den besværlige tyske historie, og er vedkommende for Julia Butschkows nye bog, fordi den handler om tysk arv og afstemning, på trods af at hun er født og opvokset i Danmark. Bogen trækker på Julia Butschkows personlige historie og baggrund – det er hævet over enhver tvivl. Men udover erindringsbearbejdelse indgår der også fiktive og kunstneriske greb i denne familiekrønike. Det er litteratur dét her – tag ikke fejl! Hvilke spor trækker det ned gennem generationerne at den nære familie på een og samme tid var gerningsmænd og ofre i årene omkring 2. verdenskrig? Ja, for eksempel som her kan det føre til benægtelse af éns baggrund, bevidst og ubevidst overskridelse af egne grænser og tilflugt til alkohol som glemsel, trøst og ekstase. ’Apropos Opa’ er udgivet som en roman, men læseren skal ikke regne med kapitler og lange ordvekslinger. ’Apropos Opa’ er for mig i stedet et læsedrama med fortæt-tede scener. Uanset formaliteter er bogen et stærkt vidnesbyrd om forvaltningen af forfædrenes kultur.

Julia Butschkow: ”Apropos Opa”, 202 sider, 300 kr., Samlerens Forlag

Af krIstIAn MAdsen

Pittelkow fortæller historien om sit liv, som en søgen efter en identitet: Som sønderjyde, dansker, ungdomsoprører og til sidst som folkelighedens ambassadør ved elitens hof. Ralf Pittelkow har beskrevet sin selvbio-grafi som en klassisk dannelsesroman. En ung man forlader Sønderjylland i foragt for forældregenerationens folkelige vær-dier, tager den store tur som revolutionær ungdomsoprører, passerer gennem Social-demokratiet for til sidst at finde hjem til barndommens værdisæt. Det giver en klar linje i fortællingen, men man fornemmer gennem bogen, at der hugges en hæl og klippes en tå for at presse fakta ned i dette fortælleskema. Refleksionerne over sit forsvar for RAF’s metoder er væk. Pittelkow forklarer, at der altid var noget der gnavede i baghovedet. Han mente måske ikke rigtigt helt det hele. Og hvis der faktisk var udbrudt en revolution ville Pittelkow og kammera-terne have stoppet mens legen var god. Forstyrrende elementer, der ikke passer ned i Pittelkows velfriserede opfattelse af sit liv som en kontinuerlig dannelsesrejse filtreres fra. Pittelkows grandiose selvbevidsthed kaster irriterende skygger i de mest inte-ressante passager. Pittelkow burde have kunnet lægge alen til forståelsen af Nyrup-regeringens tidlige år og embedsværkets reaktion på politiske rådgivere. I stedet fuser for meget ud i en diskussion om hans egen rolle i det nationale kompromis og formandsopgøret i Socialdemokratiet. Men forfatterens opblæsthed har også ufrivilligt komiske elementer – når et afsnit om opdagelsen af Grundvig betitles: ”Pittelkow møder Grundtvig”. To store danskere, forstås. Bogens politiske grundessens er, at den politiske og kulturelle elite er ude af trit med de holdninger, der deles af det store flertal af danskerne. Dette efterhånden lidt bedagede synspunkt er tidligere og bedre beskrevet af fx Erik Meier Carlsen.

Ralf Pittelkow: ”Mit liv som dansker”, People’s Press, 400 s.

Af MArtIn e. o. GrUnz

Nej, selvfølgelig er Krarup ikke på vej ud af politik – for han har været en markant og vedholdende røst i offentligheden i 50 år. Der er dog ingen tvivl om at partipo-litik- og disciplin er en vederstyggelighed for Krarup. Eksisterede muligheden, ville han ganske givet have foretrukket at være en fritstillet og ikkepartivalgt konser-vativ repræsentant på tinge, som f.eks. Grundtvig var det. Netop ’Konservativ i Danmark’ hedder bogens indledende es-say, som også er dens bedste passage. Her definerer en skarp og engageret Krarup uden vaklen konservatisme som det, at ”være bundet af det givne – din næste, din nabo, din familie, dit folk og land”. Det kan anfægtes, ja – for der er ganske stor forskel på hvem éns nabo er, hvordan éns families situation er og hvilke (!) folk man har rødder i. Også i Danmark har vi forskellige konkrete erfaringer. Bogen er en ujævn samling fra de seneste år, præget af Krarups parlamentariske travlhed. Han bebuder at ville skrive en bog om begrebet myndighed – og dén kan gå hen og blive et hovedværk i hans forfatterskab, som er så politisk centralt for forståelsen af de seneste 50 års Danmarkshistorie.

Søren Krarup: National værnepligt. Gyl-dendal, 173 sider, 169 kroner. Udkom 12. marts 2009

fordrukne krebs på vandring

Spar billetten til pittelkows dannelsesrejse

Ud af politik? Det er årets vittighed!

32

Fyringenkommer af sig selv

Det gør dagpengeneikke

Kom ind i kampen

Først ryger sparebøssen, såbilen og til sidst friværdien.

Og først når du er helt blan-ket af, kan du få økonomiskhjælp fra det offentlige, hvisdu er en af dem, som finans-krisen har gjort arbejdsløs.

Medmindre selvfølgelig, atdu er medlem af en a-kasse.

Det er hver tredje danskerikke. Og de må altså klaresig selv, hvis de har mere end

10.000 kroner i banken, fri-værdi i boligen eller hvis ægtefællen tjener over28.000 kroner om måneden.

A-kasserne er en solidariskordning, hvor danskere i allealdre og alle job betaler til enfælles pulje. Mister du ditarbejde, er du garanteretøkonomisk hjælp hver måned – uanset hvor stor din spare-bøsse er.

Og du er også sikret hjælp til

at komme tilbage på arbejds-markedet: A-kasserne underLO er klar med planer for,hvordan du kommer videre,og de hjælper dig også medefteruddannelse, hvis det erdet, der skal til.

Samtidig leverer de hurtigsagsbehandling og dagpengetil tiden. Derfor er LO’s a-kasser den bedste forsik-ring mod arbejdsløshed.

Har du sikret dig?