Videnssamfundet og universiteterne Studenterrådets og Akademisk forums høring 5.3.09

Videnssamfundet og universiteterne

Studenterrådets og Akademisk forums høring 5.3.09

Begrebet videnssamfund er u-begribeligt, i en videnskabelig,

systematisk-kritisk forstand endnu et oppustet ord, der falder sammen i finanskrisen lige som forestillingen

om bankernes samfundsnytte

Videnssamfund og universitet

De strukturelle rammerFinanssektoren

VareproduktionenOffentlige sektor/finanser

VidensproduktionUniversiteterne

Realisme, tak!

Viden og samfund

MængdeFordeling

Produktion og brugInstitutioner

Ogkriser

Videnssamfundet er de intellektuelles forståelse af den

avancerede kapitalisme, så snart de er blevet indlevet og integreret i

dens produktionsmåde: det er et klassisk eksempel på hvad

økonomerne kalder ’internaliseringaf en negativ eksternalitet’.

Lange bølger af frihed og nyttetænkning

• Nyttetænkning og en ’vis’ autonomi

• 1945 Vannevar Bush’ spin off

• Egen kontrol gennem etik (Merton)

• En ’vis’ autonomi og mere marked (faktura) – og tilbage igen

Autonomi og frihed

”Når vi betragter videnskabernes natur såvel som undervisningens historie gennem tiderne, finder vi, at videnskaberne altid gror, når de (akademikerne) har en fornuftig og passende frihed til at tænke.”

Pagt mellem universitet og samfund

KampDiktat

Våbenhvileaftale

Dansk universitetslovs historie

1945-691970-731976-89

1991-20012003-2009

Stadig mere styring og stramning - ledelse er godt og endnu mere ledelse er bedre

Lov og virkelighed

Universitetsloven taler om• Univ.s forskningsstrategier• Forskergruppers dynamik• Ledelsesprioriteringer• Personlige præferencer• Universiteternes

selvstændighed og egenkontrol sikrer kvalitet

• Bestyrelserne skal sikre langsigtede hensyn

• Forskere eg fastansatte

Bevillingslove mm. taler om• Politikernes strategiske

satsninger• EU-fonde• Konkurrenceudsatte råds- og

fondsmidler• Mere kvalitet gennem mere

marked• Kortsigtede

maximeringshensyn og kortvarige projekter

• Projejektansatte

Loven anvender en ”ledelsesmodel, der er en

”karikatur af en standard lærebogsmodel for et aktieselskab. Dette medfører … at der vil være en uheldig tendens til at de

ansatte ledere vælger at korttidsmaksimere af hensyn til deres egen

kontrakt frem for at foretage de beslutninger, der er til gavn for universiteterne på langt sigt.”

Universitetet skal være til nytte for samfundet

Hvis samfundet tænkes som markedet, så Sander …Hvis samfundet tænkes som staten så SD…

Derfor enighed om stadig mere effektiv ledelse Og derfor skal ledelsesmodellen og dens effekter ikke

evalueres

Krisen er en massiv kritik af markedet

- men mere stat giver mere ikke mindre kontrol og styring

Større basisbevillinger giver større kontrolkrav og

større autonomi og frihed giver større ansvar og egenkontrol

”Udviklingen vil afhænge af mange faktorer universitetet ikke har kontrol

over. Hvad universitetet kan gøre er kritisk at genoverveje sin selvforståelse som

akademisk institution: … Et muligt startpunkt kunne være at fokusere på

universitetets arbejdsprocesser (og ikke kun på dets ledelsesprocesser) og på dets

deltagelse i den globale intellektuelle konkurrence om ideer (og ikke kun på dets

rolle i den økonomiske konkurrence).”

Nej til Bologna-processen men ja til Bolognauniversitetet.

Det gælder om at producere mindre og bedre

Genskab den videnskabelige kommunikation

Giv forskningen tid

Forskningsledelsen er til for forskningen – adskil bureaukrati og videnskab

Genskab et begreb om universitas, det internationale

Al forskning er national, Berkeley er et typisk nordamerikansk universitet.

Forskning er videnskabelig eller ikke – det hjælper ikke at kalde den international

Stop public relation vældet - blandt verdens bedste, forskningsfront, blandt de bedste.

Managementsprogbrugen giver alvorlige skader

Genskab variation og fakulteternes subkulturer. Fjern ensliggørelsen af discipliner og fag efter medicinsk-

anglosaxisk mønster,

Genskab ph.d. uddannelsen som den centrale og gør dens ugentlige forskerseminarer til centrum i

universitetet

Staff Callevaert The idea of a university, i:Nilsson og Lundahl, Festskrft til Daniel Kallos, Umeå 1997

Problemet er: Uddannelsesreformer a la Bologna.

Kritik bliver til ’kritisk ERHVERVSKOMPETENCE’

Kritikken er død. Det videnskabelige arbejde er dødt.

Kvalt i selvbeskyttelse og lærernes egeninteresse - og politisk styring

og bureaukrati.

Forskningsfrihed

• I Styrelsesloven fra 1973 ff., senest LBK 1989 nr 358 lyder §13.stk. 2:

• ”Institutrådet træffer afgørelse om fordeling af de arbejdsopgaver, som påhviler instituttet … Institutrådet kan ikke træffe beslutning om den enkelte forskers valg af forskningsopgave”.

Forskningsfrihed

• I Universitetsloven fra 1992/93 LBK 1993 nr. 334 hedder § 7 stk. 3

• ”Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinier fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.”

SF stillede et mindretalsforslag til lovforslagets §7, som tilføjer en sætning efter ordet ’metoder’:

• ”En medarbejder kan ikke gennem pålagte

opgaver afskæres fra at iværksætte en bestemt forskningsopgave, såfremt den falder inden for vedkommendes ansættelsesområde.”

Norsk betænkning 2006

Forskningsfrihed

• I Universitetsloven fra 2003 LBK 2007 nr. 1368 hedder det i § 17 stk. 2

• ”Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.”