Videnskabsteori - for begyndere

Videnskabsteori- for begyndere

Disposition

‒ Videnskaben og dens ”grene”‒ Empiri ‒ Teori ‒ Metoder generelt (Induktion, deduktion osv.)‒ Naturvidenskabelige metoder‒ Humanistiske metoder‒ Samfundsvidenskabelige metoder‒ Opsamling

Hvad er videnskabsteori?

‒ Hvad er videnskab?

‒ Hvad er teori?

‒ Hvordan produceres viden?

”Videnskab er ikke sandheden! Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”

ALDRIG et endeligt svar!

De videnskabelige ”grene”‒ Overordnet set opdeles videnskaben i dag, i tre forskellige

fakulteter;‒ Det humanistiske fakultet‒ Det samfundsvidenskabelige fakultet ‒ Det naturvidenskabelige fakultet

‒ Denne opdeling bygger på den traditionelle fra Paris’s historiske universitet (1100-tallet) der havde et; teologisk, juridisk, medicinsk og humanistisk fakultet. (Goethe ?)

‒ Fakultet Institut Fag (Primus s. 30-33)

Forskellige former for videnskab ‒ De forskellige ”grene” af videnskaben beskæftiger sig med

forskellige spørgsmål (problemformuleringer).‒ Humanistisk videnskab: Hvordan har det danske sprog udviklet

sig gennem tiderne?‒ Naturvidenskab: Har der været, eller er der, liv på andre planeter

end jorden?‒ Samfundsvidenskab: Er der en sammenhæng mellem børn og

forældres politisk tilhørsforhold?

Området er afgørende for hvilken empiri, videnskabsteori og hvilke metoder der er relevante

Empiri

‒ Ordet empiri stammer fra græsk og betyder erfaring.

‒ Empiri er de iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, som bruges i en undersøgelse.

‒ Empiri = de materialer undersøgelsen kræver.

”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold?” Hvilken empiri?

Typer empiri

KvalitativTil undersøgelser man ikke kan skaffe ”tal” på. Det empiriske grundlag kan blive snævert, men giver god mulighed for at komme i dybden.‒ Interview‒ Bøger‒ Billeder

KvantitativForhold måles med det formål at skaffe tal som bruges i undersøgelsen. Disse resultater behandles med statistik i tabeler.‒ Spørgeskema‒ Målinger (CO2, støj, m.m.)‒ Kort og (modeller)

Indsamling af empiri‒ Reliabilitet

‒ Er målingerne/undersøgelsen udført korrekt? ‒ Argumenter for hvordan empirien er blevet til (fx interviewmetode)

‒ Validitet‒ Undersøges det der var formålet? (craniometri til intelligens)‒ Argumenter for hvorfor empirien er aktuel og brugbar.

‒ Data/empiri indsamling‒ Hvordan er indsamlingen foregået, hvorfor netop den empiri?‒ Argumenter for valg og fravalg af empiri (første bog på hylden, øverste hit på Google?)

Teori

‒ Ordet teori stammer også fra græsk og betyder betragtning/overvejelse

‒ En eller flere læresætninger som ligger til grund for en videnskab. Er et begrundet udsagn, der kan bevises.

‒ Fremføres af mennesket for at forstå og forklare virkeligheden.

Problemformulering Empiri Teori (konklusion)

”Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse,

når de for første gang går til folketingsvalg”

”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske

tilhørsforhold?

Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare

et problem!

MetoderDer findes alternative fremgangsmåder til at undersøge et givent spørgsmål. Metoderne bruger empirien forskelligt til at nå frem til et begrundet udsagn (teori) Metoderne er:

‒ Deduktion ‒ Hypotetisk deduktion‒ Induktion‒ Abduktion

InduktionUndersøgelsen bygger på empiri, som der drages en slutning ud fra.

‒ ”Virkelighed”: ”Alle svaner jeg har set er hvide”

‒ Teori: ”Alle svaner må være hvide”

Vi kan aldrig være sikre, da empirien ikke dækker 100 % (sort svane i Australien)

Virkelighed Teori

DeduktionDer arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden.

‒ Teori ”Litteraturen siger .. svaner er hvide”

‒ Virkelighed ”Er alle svaner hvide?”

Det er vigtigt hvilken virkelighed der undersøges og hvor.

Teori Virkelighed

Induktion og deduktion

AbduktionUd fra betragtning af virkeligheden, gives et kvalificeret gæt på processen.

‒ Virkelighed 1.”Alle bønnerne i sækken er sorte”

‒ Virkelighed 2.”Der ligger sorte bønner på gulvet”

‒ Formodet proces”Bønnerne kommer fra sækken”

Slutning til den bedste forklaring af et fænomen.

Virkelighed Proces (Hermeneutik)

Hypotetisk deduktionDer arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden.

‒ Hypotese”Alle svaner er hvide”

‒ Virkelighed ”Er alle svaner hvide?”

‒ Svar ”Ja, alle svaner er hvide”

”Nej, alle svaner er ikke hvide”

Alt efter hvilket svar der findes, falsificeres, verificeres eller modificeres hypotesen.

”Påstand” Virkelighed Svar

MetoderneInduktion Deduktion Abduktion Hypotetisk deduktiv

Virkelighed X ? X Sandt / falsk

Proces X X ? X

Faktum ? X X X (Gæt)

Naturvidenskabelig metode‒ Fokus ligger på naturen og

sammenhængene heri. Mennesker betragtes som en levende organisme som alt muligt andet, men heller ikke mere.

‒ Gennem eksperimenter, undersøges naturen. Både deduktivt (formodning undersøgelse) og induktivt (undersøgelse formodning)

‒ Ofte kvantitative data.‒ Ofte (hypo) deduktiv metode.‒ Objektivitet!‒ OBS: Positivisme

”Name-dropping”

‒ Archimedes (287 f.kr – 212 f.kr) Lovene‒ Ptolemæus (90 e.kr – 168 e.kr) Afstand‒ Kopernicus (1473 – 1543) Solen i midten‒ Galilei (1564 – 1642) Argumentation‒ Newton (1642 – 1727) Tyngdekraft‒ Einstein (1879 – 1955) Relativitet m.m.‒ Alle større moderne videnskabsmænd (Bohr,

Wegener, Higgs osv.)

Humaniora‒ Fokus ligger på mennesket og

arbejder med dets tanker, udtryk og produkter. Mennesket er specielt og ikke bare et dyr.

‒ Ved at se på menneskets handlinger, produkter m.m. fortolkes og forstås årsagerne. Menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller intentionen) bag handlingerne.

‒ Ofte kvalitative data.‒ Ofte induktiv metode.‒ Subjektivitet!‒ OBS: Hermeneutik

Humanioras empiri

Ukonkret empiri ‒ Menneskers tanker‒ Menneskers handlinger‒ Menneskers ytringer‒ Menneskers ideer‒ Menneskers følelser

Konkret empiri‒ Menneskers sprog‒ Menneskers kunstværker‒ Menneskers skrift‒ Menneskers redskaber,

bygninger, tøj m.v.

Forståelse og fortolkning 3

Et utal af humaniora metoder

Litterære metoder:‒ Nykritisk metode‒ Strukturalisme‒ Receptionsteori‒ Ideologikritik og

feministisk kritik‒ Komparativ metode‒ Biografisk metode‒ Psykoanalystisk

metode‒ Socialhistorisk

metode

‒ Kommunikations-analyse

‒ Sproghandlings-teori

‒ Argumentations-analyse

‒ Grammatisk analyse

‒ Filmiske udtryk‒ Forløbsanalyse‒ Billedanalyse‒ Kommunikationsa

nalyse‒ Fiktion- og

faktakoder‒ + transfer fra

litterær analyse

Sproglige metoder: Medie metoder:

Samfundsvidenskab‒ Fokus ligger på den menneskelige

organisation, altså samfundet. Forhold som magt, ret og menneskelig interaktion.

‒ Bruger både humanioras fortolkende metode (indlevelse i mennesket), men ligeledes naturvidenskabelige metoder til at blotlægge sammenhænge (spørgeskema m.m.)

‒ Både kvalitative og kvantitative‒ Alle metoder er gængse.‒ Subjektivitet og objektivitet

Kildekritik

Forklaringer – 3 typer‒ Årsagsforklaringer (kausale forklaringer)

”Forklaringen skal findes i fortiden det, udviklingen sker som en følge heraf”klimaændringer industrialisering; kriminalitet socialarv

‒ Motivforklaringer (intentionelle forklaringer)”Forklaringen på en udvikling skal findes i menneskers ønske om at opnå noget”

industrialisering ønske om øget velstand; kriminalitet frustration

‒ Funktionalistiske forklaringer”Udviklingen er resultat af en række faktorer der virker sammen. Motiver og årsager er

bestemt af grundlæggende præmisser”industrialisering teknologisk udvikling; kriminalitet skæv fordeling

3 forklaringer på 2.Verdenskrig‒ Årsag (kausal): Tyskland angreb Polen, hvorefter England

og Frankrig erklærede krig.

‒ Motiv: Hitler ønskede verdensherredømmet

‒ Funktionalistisk: Der var så mange indbyggede ubalancer i Europa at det nødvendigvis måtte føre til en ny krig.

Få forklaringerne til at komplementere hinanden!

Opsamling‒ Er videnskab den endegyldige sandhed?‒ Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori?‒ Hvilke ”grene” findes der indenfor videnskaben?‒ Hvad er en teori?‒ Hvad er empiri?‒ Hvad er kvalitativ empiri?‒ Hvad er kvantitativ empiri?‒ Hvad skal man holde for øje når empiri indsamles?‒ Hvad er deduktion (giv eksempel)‒ Hvad er induktion (giv eksempel)‒ Hvad er abduktion (giv eksempel)‒ Hvad er den naturvidenskabelige metode?‒ Hvad er positivisme?‒ Hvad beskæftiger humaniora sig med?‒ Hvad er den hermeneutiske spiral og hvad fortæller den noget om?‒ Hvor ligger samfundsvidenskab i forhold til naturvidenskab og humaiora?‒ Hvad er kildekritik?‒ Hvordan kan samfundsmæssige forhold forklares?