Vi fyrer for gråspurvene

Viden .06 / Tirsdag 23. februar 2010

Af Thomas Juhl [email protected]

Mens sneen gennem et par måne-der har lagt sin hvide dyne over Århus, har varmemålere over hele byen snurret lystigt rundt. Meget af den rare varme har dog lige så meget været til glæde for byens fugleliv som for århusia-nerne selv.

Det gælder især i ældre eta-gejendomme. De udgør største-delen af boligmassen inden for Ringgaden og en stor del af blok-byggeriet i de forstæder, der skød op i løbet af 1960’erne og 1970’erne. Her forsvinder en stor del af var-men nemlig ud i den blå luft - gen-nem vægge, vin-duer og tag.

Ifølge lektor Jørgen Lange fra Ingeniørhøj-skolen i Århus kunne omkring halvdelen af var-meforbruget barberes af i byens etagebyggeri af ældre dato. Vel at mærke gratis, hvis man ser gen-nem de langsynede briller på he-le investeringens levetid.

Fælles projektPå Ingeniørhøjskolen har man sammen med Arkitektskolen Aarhus udgivet et stort idéka-talog samt specialudviklede it-værktøjer, der skal inspirere til energirenovering af de danske etageejendomme.

»Projektet har bestået i at kort-lægge, hvad der findes af gode eksempler på energirenovering i både ind- og udland. Vi kan med fordel lade os inspirere af udlan-det. Især i Tyskland er man langt fremme med renovering af etage-byggeri. Nogle steder er man gået fra et energiforbrug på 250 kilo-watt-timer per kvadratmeter til 25, altså en tiendedel. En af for-klaringerne er, at der i forvejen var tale om noget værre skram-mel. At de kom fra et højt ud-gangspunkt. Men hvis man kan komme ned på 25 kilowatt-timer per kvadratmeter i Tyskland, kan man selvfølgelig også i Dan-mark,« siger lektor Jørgen Lange.

Skift vinduer - igenEt klassisk sted at begynde er ved vinduerne. Selv hvis man for for længst har skiftet de gamle enkeltlags-ruder ud med termo-ruder, kan der være gode ener-

gibesparelser at hente. Moderne energiruder har nemlig en bedre såkaldt energibalance end ældre termoruder.

»Et vindue er ikke bare til at kigge ud af. Det er også en sol-fanger. Et vindue er selvfølgelig dårligere isoleret end en yder-væg, men det har den detalje, at det lukker sollyset ind. Så hvis du har valgt den rigtige, moder-ne løsning, kan du vinde mere ef-fekt, end du taber. Selv ved at sæt-te større vinduer op, kan du, når

året er gået, have vundet varmeener-gi - og samtidig få mere dagslys, så du kan spare på strømmen,« siger Jørgen Lange og fortsætter: »Samti-dig får du en bed-re komfort. Ener-giruder er bedre isolerede, så de giver mindre kul-destråling. Et mo-derne vindue isole-rer dobbelt så godt som traditionelle

termovinduer og mange gange bedre end enkeltglas. Desværre har rigtig mange ejendomme dår-lige termoruder, som man med fordel kan skifte til noget bedre.«

Utætte bygningerI det hele taget handler det - ikke overraskende - om isolering, iso-lering og isolering. Det er her, de gamle ejendomme halter langt bagefter nybyggeri. Taget, vægge-ne og kælderen er ofte fyldt med kuldebroer og utætheder. Det er dog ikke uproblematisk at gå i gang med at isolere ældre byg-ninger.

»Sådan noget som tagisolering er normalt nemt og billigt at gå til. Det gælder bare om at lægge mere Rockwool på loftet. Yder-vægge kan være mere problema-tiske at isolere på. Udvendigt kan der være æstetiske problemer. I for eksempel Gellerup er der ikke noget tabt ved at sætte isolering uden på de eksisterende beton-mure, men i ældre rødstensbyg-gerier i midtbyen bør man måske kun overveje indvendig isolering. Og det tager jo noget af boliger-ne. Samtidig skal man være op-mærksom på, at fugten får svæ-rere ved at slippe ud, og at de gamle murstensvægge står så flot i dag, fordi de bliver holdt varme hele året rundt. Hvis du isolerer indvendigt, risikerer du jo, at de bliver nedbrudt af frostspræng-ning,« siger Jørgen Lange.

Af Thomas Juhl [email protected]

Når varmen populært sagt fiser ud gennem gammelt murværk og ald-rende vinduesrammer, kan det un-dre, at Århus C ikke er fyldt med

stilladser og travle håndværkere. Men der er langt fra tanker om en mere energivenlig boligmasse til egentlig handling.

Som belyst tidligere i denne avis er prisen på fjernvarmen, og må-den den bliver udregnet på i År-hus, en væsentlig del af grunden. Der er ganske enkelt tale om så langsigtede investeringer, at de færreste når længere end til en fiks idé. I det projekt, som Ingeniørhøj-skolen og Arkitektskolen har lavet i fællesskab, er de mulige stopklod-ser for udviklingen også blevet af-dækket.

»Fra midt i 1990’erne og til nu har fokus ligget på nybyggeri, som kan komme ned på stort set intet energiforbrug. Lovgivningen er i

samme periode blevet stramme-re og strammere omkring det nye byggeri. Men der er en udvej for etableret byggeri: Hvis du kan ar-gumentere for, at det ikke er renta-belt,« siger lektor Jørgen Lange fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Det kan mange, når det tager 20-30 år at hente mange af de oplagte energiinvesteringer tilbage til kon-toen. Langsigtede løsninger batter ikke rigtig i en by som Århus, hvor mange af de ældre ejendomme be-bos af enten yngre mennesker, der er på vej videre i tilværelsen, eller store indvandrerfamilier og ældre mennesker, der er tilfredse med de-res lave husleje. Miljøet tæller uen-deligt lidt i det regnskab.

»Der er ingen motivation til at

Mange barrierer mod energirenovering

Grønne investeringer kan skære halvdelen af varmeforbruget i de fleste ældre etagebyggerier, der har svært ved at holde på varmen

»Hvis man kan komme ned på

25 kilowatt-timer per kvadratmeter i Tyskland, kan man selvfølgelig også i Danmark.

Jørgen Lange, lektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus

Vi fyrer for gråspurvene

Selvom der er store og oplagte energibesparelser at hente, sker der ikke rigtig noget. Økonomien er den største forhindring

Ved Harald Jensens Plads står denne ældre etageejendom, som studerende fra Ingeniørhøjskolen har brugt som eksempel. Den blev bygget i årene efter 1937 - en tid, hvor der ikke var noget bygningsreglement udover krav om sikring mod den værste fugt. Der er sat nye vinduer i for 10-15 år siden. Ifølge lektor Jørgen Lange (billedet) er der ikke noget nævneværdigt hulrum i ydermurene, så man kan ikke lave en effektiv hulrumsisolering. Og isolering på ydervæggene er nærmest udelukket på grund af den bevaringsværdige

by-æstetik i de gamle mursten. Han anbefaler i stedet, at man tager et kig på tag-etagen. Tagrummet står ret uisoleret og rummer forsyningsrør til det varme vand. Det er altså husets koldeste rum, der har de varmeste rør, så de bør isoleres. En anden mulig løsning kunne være at indrette hele tag-etagen med kvist-lejligheder. Hvis det kombineres med effektiv isolering af taget, kan man faktisk spare så meget energi for hele byggeriet, at forbruget ikke vil stige på trods af de ekstra kvadratmeter. En anden oplagt

mulighed er at se på husets terasser. Især de, der vender ud mod de stærkt trafikerede veje omkring, ville sandsynligvis have større nytteværdi for beboerne som lukkede udestuer end som åbne terasser med hvad deraf følger af larm og os. Det ville gøre den samlede muroverflade væsentligt mindre, og dermed også varmetabet. Vinduerne, der har en del år på bagen, kan også med fordel udskiftes med topmoderne energiruder. Ligesom isolering af de værste kuldebroer i ydervæggene kunne give en gevinst. Foto: Axel Schütt

. Viden 07/Tirsdag 23. februar 2010

Et andet eksempel, som de studerende har taget fat i, er dette 1970’er-byggeri på Sigridsvej i Brabrand. Her er der absolut intet, som er bevaringsværdigt. Nærmest hvad som helst ville pynte, og man kan derfor med fordel gå i gang med den helt store ydermurs-isolering. Lige nu er der kun seks centimeter isolering, og der, hvor betonelementerne samles, er der store kuldebroer, som lukker varmen ud. En nytænkning af facaden vil samtidig forskønne byggeriet og muligvis tiltrække nye grupper af beboere i kvarteret, som i dag har svært ved at trække socialt stærke grupper af århusianere til. Ligesom på Harald Jensens Plads er der her

store, åbne terasser, som ville bidrage væsentligt til varmebesparelsen, hvis de blev lukket af med ruder og lavet om til udestuer. De er dog så store, at der er risiko for, at beboerne så vil indrette dem med el-radiatorer og bruge dem som ekstra rum. Det ville i så fald nemt kunne føre til, at hele besparelsen falder bort på øget strømforbrug.Andre muligheder er at skifte de aldrende termoruder ud med nye energivinduer samt at isolere varmerørene. Med disse energitiltag kan ejendommen på Sigridsvej komme ned på niveau med nybyggeri, det vil sige en halvering af energiforbruget. Illustration: Ingeniørhøjskolen. Foto: Axel Schütt

Mange barrierer mod energirenovering

Af Thomas Juhl [email protected]

At man er oppe mod svære odds, skal ikke holde to ambitiøse ud-dannelses-institutioner fra at indlede et samarbejde om prakti-ske løsninger.

De studerende på Ingeniør-højskolen og Arkitektskolen har med det fælles projekt om energi-renovering af ældre etageboliger udvidet samarbejdet. Det har be-riget undervisningen og måden at tænke på begge steder.

»Det har været en spændende proces, hvor tværfaglighed har været i højsædet. Det har været givende at få nogle forskellige til-gange,« siger Elsebeth Terkelsen, der er arkitekt MAA og leder af efter- og videreuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus:

»Samarbejdet er vigtigt, for vi kan ikke løse den udfordring, vi står over for med energirenove-ring af byggemassen med en tra-ditionel tilgang. Arkitekter ved ikke nok om, hvordan man gør huse tætte og ordentligt ventile-rede, og ingeniører kan ikke lave det med respekt for arkitekturen og kulturarven. Så vi er simpelt-hen nødt til at snakke sammen, hvis vi skal løse denne udfor-ding.«

Jørgen Lange, lektor på In-geniørhøjskolen, er fulstændig enig.

»Hvis der er nogen, der burde snakkle mere samme, er det ar-

kitekter og ingeniører,« siger han om projektet, der har fået støtte af Indenrigs- og Socialministeri-et, og fortsætter:

»Projektet har taget udgangs-punkt i det generelle billede på landsplan. Det er det, pengene fra ministeriet bliver bevilget til. Men set fra Ingeniørhøjskolen er det også vigtigt, at vi er tro over for, at vi vil udvikle de studeren-de. De skal få et sjovere studie, og integrationen mellem tværfag-ligt projekt og undervisning er med til at berige det.«

Samarbejdet fortsætter i den kommende tid, hvor der skal la-ves efteruddannelses-kurser med udgangpunkt i projektet. Allere-de på torsdag tørner 22 arkitek-ter, ingeniører og bygningskon-struktører ind for at blive opda-teret på deres viden om energire-novering.

Samtidig er de to skoler ifølge Elsebeth Terkelsen ved at byde ind på et nyt, fælles udviklings-projekt, hvor de også skal arbej-de tæt sammen.

Ingeniører og arkitekter i tæt samarbejde

pnettetwww.esr.aarch.dk

På projektets hjemmeside kan du finde eksempler, idékatalog og beregningsværktøjer til at udvælge og beregne sparetiltag på både varme og el

Vi fyrer for gråspurvene

bo miljørigtigt. Der er ikke nogen, som føler sig stolte over at bo i en boligforening, der er god ved mil-jøet. Vi er en hel masse kilowatt-timer, som vi kan hente, men det er kun lige nøjagtigt rentabelt i in-vesteringens levetid. Det kommer derfor nederst i behovspyramiden, når vi også skal ud at rejse og have

ny fladskærm,« siger Jørgen Lan-ge, der mener, at energibesparelser nærmest skal sniges ind ad bagdø-ren, hvis de skal have en chance:

»Du skal snakke om at ændre husets karakter - nyt badeværelse, nyt køkken, mere dagslys og den slags. Så kan du samtidig sætte nye vinduer i og få rockwool tryl-

let ind i budgettet, når du nu allige-vel er i gang. Det handler om bedre bo-oplevelse og bedre komfort. Men deri er der også et interessant link, fordi energibesparelse kan være med til at give komfort. Med tæt-te vinduer undgår du træk og får mindre kuldestråling. Bedre venti-lation kontrollerer fugten, så man kan undgå skimmelsvamp og mis-lugt. Du får ganske enkelt en mere behagelig bolig, efter den er ener-girenoveret. Men det er sværere at sælge end nyt køkken og badevæ-relse.«

kLæs også»Energibesparelser er for dyre« i Århus-sektionen side 6

»Vi er en hel masse kilowatt-timer, som vi kan hente, men det er kun lige nøjagtigt

rentabelt i investeringens levetid. Det kommer derfor nederst i behovspyramiden, når vi også skal ud at rejse og have ny fladskærm.

Jørgen Lange, lektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus

Ved Harald Jensens Plads står denne ældre etageejendom, som studerende fra Ingeniørhøjskolen har brugt som eksempel. Den blev bygget i årene efter 1937 - en tid, hvor der ikke var noget bygningsreglement udover krav om sikring mod den værste fugt. Der er sat nye vinduer i for 10-15 år siden. Ifølge lektor Jørgen Lange (billedet) er der ikke noget nævneværdigt hulrum i ydermurene, så man kan ikke lave en effektiv hulrumsisolering. Og isolering på ydervæggene er nærmest udelukket på grund af den bevaringsværdige

by-æstetik i de gamle mursten. Han anbefaler i stedet, at man tager et kig på tag-etagen. Tagrummet står ret uisoleret og rummer forsyningsrør til det varme vand. Det er altså husets koldeste rum, der har de varmeste rør, så de bør isoleres. En anden mulig løsning kunne være at indrette hele tag-etagen med kvist-lejligheder. Hvis det kombineres med effektiv isolering af taget, kan man faktisk spare så meget energi for hele byggeriet, at forbruget ikke vil stige på trods af de ekstra kvadratmeter. En anden oplagt

mulighed er at se på husets terasser. Især de, der vender ud mod de stærkt trafikerede veje omkring, ville sandsynligvis have større nytteværdi for beboerne som lukkede udestuer end som åbne terasser med hvad deraf følger af larm og os. Det ville gøre den samlede muroverflade væsentligt mindre, og dermed også varmetabet. Vinduerne, der har en del år på bagen, kan også med fordel udskiftes med topmoderne energiruder. Ligesom isolering af de værste kuldebroer i ydervæggene kunne give en gevinst. Foto: Axel Schütt