Venner, ser på danmarks kort

Venner, ser på Danmarks kort ...af KAr KNUDSEN

Alt som det kommunale Danmark, det

hele folketing og rigets borgere kloger i,

hvordan et nyt landkort skal se ud med

amter eller regioner og kommunestør-relser, kan det måske være nyttigt at kik-ke bagud og dvæle ved, hvad den sidst

praktiserede kommunalrefornr fra 1970

- så skelsættende, som den var - egent-

lig gik ud på, hvor{or vi fik den. Nogetforstås måske bedst ved at se på en enkelt

kommunedannelse. Hvad er da mere nær-

liggende end at belyse og stille spØrgs-

målene: hvordan, hvorfor og hvad gikder forud for, at netop Ølgod Kommu-ne blev stØrre - dannet af fem kommu-ner - og blev formet, som mange har

kendt den, - og hvordan gik det?

120 år gammel sogneinddeling

Kommune kommer af det franske ord

comtnune og betegner et område, der har

et selvstændigt sryre af visse anliggen-

der, som er fælles for de til området

hørende beboere. Ordet komnumal er

latin og beryder, huad der har med en kom-

mune at gøre.

Da man ændrede de kommunale græn-

ser i 1970, var det bestående kommune-styre næsten 120 ir gammelt og indde-lingen endnu ældre, idet den hvilede på

middelalderens gamle inddeling i sogne

og på den historiske status, som landsog-

nene, købstæderne og København havde.

Den befolknings- og erhvervsmæssi-

ge udvikling, der var foregået, havde

ikke påvirket kommuneinddelingen. Kra-vene til de lokale opgavers løsning gjor-de det efterhånden vanskeligt for kom-munerne at sikre en hensigtsmæssig ad-

ministration og en rationel udnyttelse afressourcerne. Kommunerne blev mere

og mere afhængige af bistand og refu-sioner fra staten, der til gengæld sikrede

sig større kontrol med pengenes anven-

delse og en Øget indflydelse på den lo-kale adrninistration. Konrnrunernes be-

tydning som partnere i den offentlige

administration blev stadig reduceret.

Det stiltiende kompromis

| 1841. havde kongeriget 1,4 mill. ind-byggere, hvoraf 80 procent boede På

landet og 20 procent i byerne. Af disse

sidste 20 procent boede halvdelen ihovedstaden .l 1970 havde landet over 5

mill. indbyggere, hvoraf en trediedel

boede i hovedstaden, mens en meget

mindre del boede udenfor bYmæssig

bebyggelse.

De samfundsforandringeq der startede

velfærdspolitikken, markeredes stærkt i1930'erne. De skarpe skel, der hidtilhavde eksisteret mellem land og by,

ændredes ved den erhvervsmæssige

udvikling, der efterhånden førte indu-strien ind i en vækstperiode samtidig

35

med, at der skete en afvandring fra land-bruget.

En af de politisk bestemte grunde tilat en ændret kotnmunestruktur trak ud,

bestod i det forhold, at Socialdemokra-tiet sad stærkt og sikkert på flertallet ialle byområder, og at Venstre sad lige så

magtfuldt på sognerådssæderne på lan-det. Ingen af dem havde lyst tlI at røre

ved strukturen af frygt for at miste posi-tion. Det således stort set stiltiende, po-litiske kompromis om en udsættelse afsammenlægning og ændring af de man-ge små kommuner betød, at den kunne

udsættes så længe, disse forskellige hold-ninger kunne praktiseres uafhængigt afhinanden henholdsvis i by og på land.

Det begrænsede demokrati

Reformtankerne blev mange gange brem-set af tilstande i Danmark og omkringos.Vel fik vi en grundlov i 1849, men

det fuldkomne demokrati var ingenlun-de gennemført. Stemmeretten var be-grænset til et fåtal af borgerne. Kvinder-ne fik først valgret i 1'91'5. Formuefor-hold og social status hindrede mange iat deltage i valg til landets styrelser.

Aldersgrænsen for valgret var 25 år tllFolketinget og 35 år til Landstinget(afskaffet i 1953). Den skriftlige og der-med hemmelige afstemning indførtesførst i begyndelsen af 1900-tallet.Valg-ret til de kommunale råd havde kunfolk med rådighed over eget bo, og som

ikke oppebar social understØttelse ellerfattighjælp.

Efter det såkaldte systemskifte i 1901

havde det politiske Danmark nok at

36

gøre med at bedre de demokratiske ret-tigheder. Skole- og kirkepolitik og for-svarssagen fyldte det politiske billede, og

med l.Verdenskrig i baghovedet var der

ikke plads til reformtanker før 1.920. I

den følgende efterkrigstid solede man

sig i økonomisk velstand uden tanke forpolitiske forandringer, og så fulgte kri-sen i 3O'erne, hvor fattigdomskår og

økonomisk nedtur betød koncentrationom de store socialrefortner fra 1933 og

den efterfølgende udmøntning i nød-vendige praktiske resultater.

Fra 1940 var Danmark i krigstilstand,og landet var politisk uarbejdsdygtigt.Kun den nødvendige administration blevudøvet. De følgende år bød på et man-gelsamfund, men samtidig fik man travltmed at omsætte de teknologiske frem-skridt, som krigen havde affødt. Indu-strielt og teknisk havde krigen medførtnye landvindinger, som nu kunne over-føres og udnyttes til gavn for det civilesamfunds udvikling.

Samfundet forvandledes hurtigt. Om-kring byerne skete der udbygning og

vækst. Fra landet afvandrede folk itusindtal. Kvinderne indtog de mange

nye arbejdspladser, og kravene til sam-

fundets indretning - fysisk som socialt -stillede hidtil usete krav til lokal admi-nistration, økonomi og planlægning.

Det kommunale Danmarkomkring 1965

1388 kommuner,85 købstæder og flæk-ker (kommuner med købstadsrettighe-der) og 25 amtskommuner foruden ho-vedstadsområdet. Sådan så landkortet ud

omkring 1965.Vidt forskellige var de.

Den mindste købstad (flække) havde 800indbyggere. En af de stØrste kommuneruden købstadsstatus havde 46.000 ind-byggere. De to mindste amter havde un-der 50.000 indbyggere, og det stØrste

havde over 300.000 indbyggere incl. de

i amterne beliggende købstæder.Man skal huske på, at købstæderne

ikke var en del af amtskomrnunerne, ogat købstædernes indbyggere ikke varvalgbare og ikke havde stemmeret tilamtsrådene .

For at tilgodese den eksplosionsagti-ge strukturforandring i samfundet var

opgaven at skabe bæredygtige og for-holdsvis ensartede enheder, der kunneløse fremtidens opgaver fl'sisk og øko-nomisk, hvilket på forhånd tilsagde enstærk reducering af antallet af de kom-munale enheder.

Ko mmun allou sko m mi s s i o n en

I slutningen af 1958 nedsatte den davæ-rende regering en Kommunallovskom-mission, hvis arbejde skulle blive indled-ningen til en ny æra for danske kom-muner. Kommissionens arbejde varegentlig at udarbejde en ny sryrelseslov

fælles for de forskellige kommuneryper(amtskommuner, købstadskommuner,flækker, bymæssige kommuner og land-kommuner). Kommissionen blev imid-lertid mere kendt for sit arbejde medden kommunale inddeling, skønt denneopgave kun var nævnt som en bisætningi den stillede opgave.

Helt frem trl 1966 arbejdede den 17

mands store kommission med under-

søgelser af kommunegruppernes indde-ling og fik dermed i praksis afprøvet de

principper, som blev grundlaget for en

fuldstændig ny inddeling uden for ho-vedstaden efter 1970. Derimod ændre-des de kommunale sryrelsesforhold ikkeså afgørende.

I naj 1966 barslede kommissionenmed en betænkning ledsaget af to lov-forslag: Forslag til en ny inddelingslovog en ny sryrelseslov, som alt sammenmødte stor enighed og tilslutning i Fol-ketinget og i de kommunale organisa-tioner.

Inddelingslovforslaget indeholdt trehovedprincipper for den kommunaleinddeling:* Der skulle etableres nye amtskommu-

ner fælles for by (købstæder) og land.* Inddelingen skulle tilrettelægges, så

det sikredes, at et bysamfund fik hjem-sted i samme kommune.

* Der skulle tilvejebringes stØrre ogmere hensigtsmæssige enheder. Ende-lig skulle der nedsættes en ny kom-mission til at forberede reformen.

De mange møders kommission

Inddelingslovforslaget blev ophøjet tillov i maj 1967, og en ny kommission -Kommunalreformkommissionen - blevnedsat til afløsning af den gamle kom-mission. Den kom t1l at bestl af 1.2

medlemmer, hvoraf fire var venstrefolk,to var socialdemokrater, to var konser-vative, der var en radikal samt en fra SF

Formand og sekretær var embedsmændfra Indenrigsministeriet.

Kommissionens opgave var at frem-

37

sætte forslag til regulering af kommune-grænserne omkring de delte bysam-fund, forhandle forholdene med de

enkelte kommuner, foreslå en ny amts-kommunal inddeling, udarbejde vilkårfor købstædernes optagelse i amtskom-munerne og at virke for de frivilligekommunesammenlægninger.

Kommissionen'mødtes med i alt 46byråd (købstæder), 300 sogneråd og 14

sammenlægningsudvalg repræsenteren-

de 79 kommuner, og man drøftede ind-delingsforhold med all.e 25 amtsråd, fornogles vedkommende endda ved fleremøder. | 1969 blev en lov om ny anlts-inddeling gennemført. Den reduceredeanternes antal fra 25 tll 14.

Efter mange forhandlinger og ind-gåelse af frivillige sammenlægningsafta-ler kommuner imellem kunne Folke-tinget godkende størstedelen af aftaler-ne, nlens de uafklarede kommunegræn-ser blev endelig åstsat ved lov. Dan-markskortet var på plads, og hele refor-nren kunne træde i kraft 1 . aprll 1970.Man havde da - ved samnrenlægninger

- reduceret de samlede købstæders,

flækkers og landkonlmuners antal fra

1473 tll275.Kommissionsarbejdet, som også kom

til at omåtte et Hovedstadsreformud-valg, skulle således vise sig at have fiet etlangt forløb. Da man nåede til begyn-delsen af 1,970'erne, havde man brugtl2 år, nedslidt tre konuuissiorrer og in-volveret ikke mindre end svv indenries-ministre i arbejdet.

Ribe Amt uar - og bestod

| 1965 havde Ribe Amt knap 200.000indbyggere, hvoraf de ca. 90.000 boedei de tre købstæder, Esbjerg,Varde og Ri-be, som ikke var dele af amtskommu-nen. Det var derimod de øvrige 73land-kommuner, som tilsammen husede de re-sterende ca. 110.000 indbyggere. Næ-sten halvdelen af landkommunerne hav-de ingen administrativ medhjælp. En-kelte havde kun en eller to kontoransatte.

Kommunernes tekniske forvaltningereksisterede stort set ikke. Kun en halvsnes kommuner i Ribe Amt havde ansat

en teknisk kyndig. De øvrige hyredeprivate rådgivende ingeniørfirmaer til at

løse påtrængende opgaver som byggesa-ger, udsrykninger, kloakeringer og vej-projekter.

Skatteligningen foretog sogneråds-medlemmerne selv med en bisidder fra

amtsskatterådet. Regnskab og de dagli-ge udbetalinger blev varetaget afsogne-rådskassereren, som normalt var folke-valgt i sognerådet. Revisions- og regn-skabsrådgivning fik man hos amtsrevi-sionen i Ribe. Overordnede skolefor-hold lå i regi hos en amtsskolekonsulentog aftenskole- og fritidsundervisning hos

en amtsungdomsskolekonsulent.Situationen var uholdbar i længden,

der kom lige så mange cirkulærer til de

små kommuner sonl til de store. Om de

handlede om 6n eller flere sager, så skul-le de læses, praktiseres, efterleves og over-holdes.

Man øjnede en omlægning af skatte-lovgivningen inden længe, og i slutnin-gen af 1960'erne varsledes kildeskattens

38

:'*

kommuner, der opstod i randen af køb-stæderne, at sØge sammenlægning med

de respektive købstæder, hvilket skete iflere tilfælde med virkning fra 1966 og

1967.Allerede i 1.962 varVarde Landsogn

blevet indlemmet iVarde Kommune, og

fra 1966 øgedes Bramr-ning Kommunemed Darum ogV. Nykirke, Brørup med

Folding og Helle Kommune dannedes

af seks mindre kommuner. Hjarup kor-n

tilVamdrup (senereVejle Amt), Læborg

tilVejen og Strellev til Ølgod. Fra 1967

dannedes Blåbjerg Korlnune affem land-

kommuner.Undervejs førtes der forhandlinger

mellem mange kommuner, og man son-

derede nrulighederne. Enhver ville ger-

ne forblive i sin vante selvstændighed

eller i det mindste lægge navn til en ny

stØrre kommune. Det lykkedes fornogen, urens andre vejede for lidt.

Strelleu lærte af konerne

Strellev var en selvstændig konrmune på

under 500 indbyggere og havde ingen

lonnet adnrinistration. Af ovennævnte

indlysende grunde havde Strellev ingen

fremtid sout komntune, hvorfor dens

Fenr sognerådsrrtedlerttrtter i 1965 tog

sig for at undersøge en saruurenlægning.

Der blev afholdt et borgernløde, hvorbeboerne kr,rnne stenlnte om, hvorvidtman ville sammenlægges, og om det igivet fald skulle være med Ølgod eller

Tarm (senere Egvad). Det var på den tidnrr-rligt for beboerne selv at vælge sog-

nets kolnnlLlnale tilhørsforhold.Man nrodtes - alle mand af hus - i

Strellev Forsamlir-rsshus, og da beboerne

Strc//cr,-s -sid.stc so.qt n' tåd sf()nt t tltt d, Cl t ri sti m Sig'tl d

Jutsut. (Prildtc.it').

indførelse pr. 1. april 7L)70.En ordningsorl1 n1ån snart indså, at en kotllrruner.rden adnrinistration ikke ville kunne klare.

Det begyndte i 1966

Byudviklingen onrkrins Varde og Ribe,men specielt i Esbjergonrrådet, glorde

det nødvendigt for de byntæssiue vækst-

havde sagt ja til at ville sammenlægges,

konkluderede sognerådsformand Kri-stian Sigvald Jensen med ordene: Jantenså sammellegqer ui. Det hå' ui jo lær af wo

kwonner, de hå' læng' lcejen æ stower sanT-

mel dærhjem'.

Der var stort flertal for Ølgod, og

forhandlingerne kunne tage form. Detvar en forholdsvis let sag at blive enige.

Strellev havde - om end beskedne -så dog gode aktiver at tilbyde som med-gift. Man havde et rimeligt, velholdtvejnet, et velfungerende alderdoms-hjem, men en skole, der trængte tilrenovering. Disse ting lovede Ø7god at

ville bedre. Det trak dog ud efter sam-

menlægningen, men som sognerådsfor-

mand Alfred Jeppesen fra Ølgod kom-nrenterede:Yi hå jo c't louet, te det sfut

Iawes denføst o'r det hi'ele.

Achilleshælen i denne sag, - om dervar nogen, - viste sig ikke at tilhøre no-gen af de to kommuner, nlen derimodRingkøbing Amt, hvor Strellev havde

hjemsted, og hvor en sammenlægning

med Ølgod betød Strellevs overførsel tilRibe Amt.

Der pågik indtil flere forhandlingerde to amter imellem. Sager var der ikkemange af. Strellev havde hverken amts-

veje eller amtsvandløb, og arealmæssigt

og hvad befolkningstal angik, ville det

store Ringkøbing Amt ikke mærke det

som noget stort tab, men det trak op tilstorm i den amtskommunale verden.

Man vidste, at meget skulle forandres,

og det gjaldt om at befæste alle græn-sestillinger og ikke godvilligt give slip

på velerhvervede områder.

Ribe Amt havde for lænsst - betin-

40

gelsesløst - sagt god for ægteskabet, og iRingkøbing var man klar over, at sagen

højst kunne trækkes i fire år indtil 1970,

hvilket kunne blive svært for Strellev-folkene at klare.

Et sidste udspil fra Ringkøbing Amtgik ud på, at man ville slippe Strellev pr.

1. april 1966 rlrrod, at nran fortsat kunneoppebære arntsskatterne fra StrellevSogn indtil 1970.Der blev stille om for-handlingsbordet, da kravet blev fremsat,

indtil et medlem af Ribe Amtsråd, -ladende som on1 han ikke havde hørtforslaget, - begyndte at snakke om, at

det jo ved handler var almindeligt, at

man drak lidkøb. Han foreslog defor, at

der ved den endelige overdragelse skul-le holdes lidkøb med deltagelse af de toamtsråd, de to sogneråd og hele det in-volverede embedsværk. Lidkøbet skulle

holdes i Ribe Amt med RingkøbingAmtsråd som værter, og så kunne Ring-købing for resten godt beholde amts-

skatterne fra Strellev i de kommendefire år.

Dette forslag tilsluttede alle sig, og

Strellev Kommune var sammenlagt med

Ølgod pr. 1. aprll 1966.Lidkøbet blev senere holdt på Hotel

Ølgod, og der manglede ikke noget.

Den senere amtsborgmester Aage Eb-bensgaard fra Ringkøbing har efterføl-gende fortalt, at det havde været billige-re for RingkøbingAmt at give afkald på

amtsskatterne fra Strellev med det sam-

me og have ladet Ribe Amt betale lid-købet. Det var ikke så meget det medpengene, men det ærgrede ham lidt at

være blevet tØrret i en handel, dog lin-drede det noget, at det var vestjyder som

Hotlrlc soptrcråd 1966-1969. ståcttdc -fr,t t,cttstrc: Karl Nielsan og Anton Hansur. sidrlurtlc ,fra uctstrc: Akscl

Trat iltjer,g, Clvistian Wi t ft hcr Tltunstn og Hcl.qc Ll n dby (Priudtcjc)'

han selv, der havde forestået aftørrin-gen.

Det var sognerådsformand Kristian

Sigvald Jensen fra Strellev, der anførte

forhandlingerne for Strellev.

Hodde, Tistrup og Ansager

Da Helle og Blåbjerg Kommuner var

dannet i henholdsvis 1966 og1'967,ogkommunegrænserne til dem nu var lagt

fast, var der tilbage i trekanten Varde,

Ølgod, Grindsted en kreds af kommu-ner, hvis skæbner var uafklarede.Ansager

Kommune var en forholdsvis stor land-

korrmune, omåttende de tre kirkesog-

ne:Ansageq Stenderup og Skovlund r-ned

tilsammen ca.3.950 indbyggere. Her var

en stor del afsognerådet og næsten hele

befolkningen af den mening, at kom-munen kunne fortsætte som selvstændig

- måske med et tillæg af 6n eller flere

nabokommuner. Man havde allerede,

før Helle Kotrrmune blev dannet' været

på fi-ierfødder i både Øse ogV. Starup

Kommuner om et muligt kommune-

fælleskab, men der kom straks to utve-

tydige kurve tilbage. Også Hodde var

en kort tid inde i disse planer, men det

førte end ikke til nogen forlovelse.

41

Herefter forholdt Ansager Sognerådsig ret passivt i et par år, men på et tids-punkt i sommeren 1968 blev sognerå-dene i Hodde og Tistrup inviteret tilAnsager til et sonderende møde, hvorAnsager lagde op til en snak om et frem-tidigt kommunefællesskab, rnen de togæstesogneråd kunne samme aften gøredet klart, at den foreslåede konstellationikke havde aktuel interesse, og at manogså gerne ville have tid til at se sig omefter andre mulige partnere.

I Ansager lænede man sig igen tilba-ge i tillid til, at selvstændigheden skullehave endnu en chance, og sådan sad mantil efteråret 1.969.I mellemtiden havdealle nabokomrnuner fundet ind i et frem-tidigt fællesskab.

Hoddes mange muligheder

Hodde og Tistrup Kommuner havdetilbage i tiden haft kommunefællesskab,men det var for længst ophævet, og de

var hver for sig blevet selvstændige. IHodde var der or-nkring 520 indbygge-re, og kommunen havde ingen admini-strativ medhjælp.I begyndelsen og mid-ten af 1960'erne svandt børnetallet ikommunen, og nlan indgik et skolefæl-lesskab med Thorstrup Kommune, hvorde ældste klasser fra Hodde blev trans-porteret til.

Det var således nærliggende for sog-nerådet i Hodde at sØge samarbejdetmed Thorstrup udbygget, og da manallerede her fraterniserede med tankenom en sammenlægning med Varde, vardet naturligt, at Hodde følte sig dragetaf tanken o1-r1 at følge Thorstrups

42

eksempel, hvorfor Hodde-folkene togsituationen med sindsro og vel alleredefølte deres skæbne på vej til en afgørel-se - dog uden, at der havde væretegentlige forhandlinger med Varde ellerThorstrup.

Først daTistrup senere gik ind i kon-krete drøftelser med Ølgod, kom derskred i Hodde Kommunes beslutning,som jo førte t1l en sarnmenlægning medØlgod.

Den ordknappe sognerådsformandChristian Winther Thomsen fra Hoddeanførte roligt og værdigt forhandlinger-ne for sin kommunes fem mands sogne-råd. I Hodde Sogn virkede afgørelsen

som meget tilfredsstillende. Skolefor-bundet med Thorstrup blev ophævet,og efterhånden blev børnene overførttil Tistrup og for en dels vedkommendetil Skovlund Skole.

Hoddes medbragte aktiver til fælles-skabet var sunde, men begrænsede. Kom-munens eneste offentlige bygning varden affolkede skole.Vejnettet var beske-dent. Amtsvejen, der gik på langs ikommunen, lagde ryg til den tunge tra-fik, og som sådan aflastede den de filokale veje.

Tktrup afuentede og handlede så

Tistrup Kommune, der også omfattedeGårde skoledistrikt, havde ca. 1.850 ind-byggere. Her havde man en kæmner ogen kontorelev og var ikke helt uden for-udsætninger for at kunne klare sig ad-ministrativt en tid. Man havde nok en

overgang næret det lidt forfængelige håb

at kunne forblive som selvstændig kom-

mune endda som center for TistruP,

Hodde og Horne Komnruner og også

gerne med deltagelse fra Thorstrup'hvilket hurtigt blev afuist af Thorstrups

navnkundige sognerådsformand Ther-kel Therkildsen, hvis ulyst mod kom-munereformen var kendt og udtalt. Hans

synpati for Varde var beskeden, men -om muligt - endnu mindre forTistrup.

I Horne havde størsteparten besluttet

sig for en sammenlægning med Varde.

En del borgere i Hornes nordre del var

stenrt for Ølgod, men de vejede ikke

nok, og Varde vandt. Stemningen iThorstrup påvirkede også afgørelsen iHorne. De to kommuner havde tidlige-

re haft kommunefællesskab, men var

blevet adskilt for mange år siden. Der

bestod et kirkeligt fællesskab mellem de

to sogne, og det spillede vel også ind ide endelige beslutninger.

Hermed brast Tistrups selvstændig-

hedsdrømme, og i begyndelsen af 1969

sØgte man kontakt tll Ølgod, hvor man

hurtigt åndt ud af en fremtidig løsning,

og hermed blev Hodde så igen inddra-get i forhandlingerne, og resultatet blev'

at både Hodde og TistruP Kommuneindgik en sammenlægningsaftale med

Ølgod om en fremtidig storkommune.

I begge kommuner blev afgørelsen

truffet af sognerådene uden forudgåen-

,{*,?$1 r'\,

Tistnrp So.qrrcrårl 1966-1969. Ståcndc -frn ucrtstrc:Jcns PlafiorgTluntsert, Mads Latsu,Tlttnas Kristtrtsctt,

Hans Lyhnc. Sitldcndc.fra vcttstrc: Harrlt Jc-s-sctr, Sof t.s Sorcri.scrt, Hclgc V R,tsrtrrrsscrt.

+3

I it år -fra april 1969 til april 1970 - holdt sognerådenefraTistrup, Hodde og Ølgod møder sarnnen og trdgjor-

de dennerl Danmarks størstc sogneråd med i alt 23 ntedlernnter. StåendeJra uenstre:HarryJessen,Tistrup- Cun-

nar Knudsen, Ølgod - Mads Larsen,Tktrup - AkselTianbjerg, Hotlde - Albert Frik, Ølgod - Helge Rasmus-

sen,Tistrtrp - Karl Nielsen, Hodde - Nicholai Riis, Ølgod - Aksel Berygren, Ølgod - Ame Johansen , Ølgod -Martin Osmttndsen, Ølgod - Thontas Kristensen,Tistrr.rp - Haraltl Højgaard, Ølgotl - Jeppe Huergel, Ølgod -Cudmund Nedergaard, Ølgocl - Anton Hansen, Hodtle og Hans Lyhn.e,Tktrup. Siildendefra uenstre:Jens Plau-

boryThomsen,Tistrup - Helge Lunclby og CltristianWintherThomsen, Hodde - AfretlJeppesen, Ølgotl - Sofus

Sørensen,Tistnrp - Marie Deigaartl, Ølgod og kommunaldirektørJens Peter Nielsen, Ølgotl.

de borgermøde4 og der sporedes ingenaf stederne utilfredshed med afgØrelsen.

I Tistrup var enkelte dog stemt for enVardemodel, men de var få og vandtintet gehØr.

Danmarks største sogneråd

Der opstod ikke nogen stØrre uoverens-stemmelser omkring overdragelse afforpligtelser, aktiver og passiver. Fra 1.

april 1.969 begyndte de tre kommuners

44

sogneråd at afholde fælles sognerådsmø-der for at drive de tre kommuner sam-men det sidste år og for samtidig at til-rettelægge administration og budget forden nye storkommune (foreløbig udenAnsager). Da sognerådsmedlemmernefra de tre kommuner alle deltog i de

ordinære rnØder, udgjorde de - fra april1969 t1l aprll 1,970 - Danmarks stØrste

sogneråd pi 23 medlemmer. Møderneforegik med sognerådsformanden fra

Ølgod for bordenden, og han mente

ikke, at de to hidtidige formænd fraTistrup og Hodde behøvede formands-

løn i den nævnte Periode, da de ikke

udøvede formandshvervet. Det vedto-

ges dog, at man skulle aflønne for-mændene året ud. Herefter gik diskus-

sionen på, om der også skulle gives for-mandspension til de af de hidtidige for-mænd, der ikke ville blive borgmester iden nye kommune. Det blev pure afvist,

indtil der efterfølgende kom forhand-

linger i gang med dele afAnsager Kom-munes sammenlægning med Ølgod- IAnsager havde man en anden opfattelse

af sagen, idet man her vedstod en ind-gået aftale om pension til sognerådsfor-

manden i Ansager, hvilket man åst-holdt. Det kastede lidt grus i maskinen,

men blev dog løst på fredelig vis. Det

blev bestemt, at sognerådsformanden iTistrup i stedet skulle oppebære 5.000

kr. årligt, indtil han kunne få folkepen-

sion. - Man >glemte< vistnok at hono-rere formanden fra Hodde. - Sparet var

jo tjent.Det var Tistrups mangeårige sogne-

rådsformand Sofus Sørensen, der dyg-

tigt og kompetent anførte Tistrup Kom-munes forhandlinger, og sonl sørgede

for, atTistrup kom godt og værdigt gen-

nem hele sagsforløbet

Ansager Kommune alene tilbage

I eftersommeren 1969 skulle kommu-

neinddelingen være på plads, så Kom-munalreformkommissionen kunne af-

give endelig betænkning gældende forhele landet, og det nye Danmarkskort

kunne blive ophøjet til lov. - I Ansager

sad man endnu uden en afgørelse, og

efter forhandlinger med såvel RibeAmts Kommunaludvalg, som fulgte alle

kommunesammenlægninger i amtet, og

en delegationsrejse til Indenrigsministe-

riet med henblik på at bevare selvstæn-

digheden, stod det åst, at man måtte se

sig om efter et kommunalt partnerskab,

hvor kommissionen ønskede Stenderup

til Grindsted ogAnsager og Skovlund tilØ1god.

Det ni mand store sogneråd var stærkt

splittet. De fleste holdt fortsat på selv-

stændigheden. Men i næste prioritet delte

man sig i ønsker og opåttelser. Fire med-

lemmer ville til Grindsted, fire foretrak

Ølgod og en enkelt vaklede. Splittelsen

trak dybe spor i både sogneråd og be-

folkning, som slet ikke forstod, at det var

en sag, andre end de selv skulle afgøre.

Diskussionen var heftig, og forsøgene på

at påvirke sognerådsmedlemmerne var

mange.Der blev foranstaltet borgermøder,

og protesterne var mest voldsomme iAnsager, mens StenderuP var mere af-

klarede, man havde jo kommissionen

med sig. I Skovlund var hovedparten

stemt for en Ølgodmodel, men tilhæn-

serne af Grindsted sled bravt i det.

Vej Ie d e n d e folk e afs t e m ni ng

På borgermøder og med en underskrift-indsamling blev det forlangt, at der skul-

le afholdes en folkeafstemning om

spørgsmålet. Sognerådet forsøgte at for-klare befolkningen det nytteløse heri,

fordi afgørelsen lå hos Indenrigsmini-steren, men for ohusfredenso skyld lod

45

'alC)'(,-,.^,

-)v/' 44'\,t)'':,' ,C1l L-'/:-\ " ' ,/

T/EN KSFTV!2el cn tvilc 7"'1' Ae' s/c--'rÅ' oo7't alq"

6/q"/ - Tr*-oly

W GRllVCI'n{D

ilf:lY^{r[iJ

konnrissionens forslag, der gik ud på at

lægge Stenderup til Grindsted og Ans-ager,/Skovlund til Ølgod, os fire varinrod med et krav onr, åt hele kor-nnru-nen blev sanrmenlagt med Grindsted.

Resultatet blev forelagt for bådeRibe Amts Konrnrunaludvalg og Inden-rissministeriet. Der indløb forholdsvishr-rrtig besked onr, at n.ran i lovforslacethavde indstillet, åt StenderLlp Sognskulle indlemnres i Grindsted Konrnru-ne, oq at Ansager oe Skovllrnd Sogne

skulle til Ølgod, hvorfor: rrrau ,qartskclwrstillede til sogrcrådct i Ansagcr at irrdlc-

d c _fo rh a r r d I i ngc r () m s a t n t n e n I re.q r i n,qs Lt c t i n -

.gclscr rncd dc rcspcktiuc kornrntnrcr.

Løbet var kørt, nren vreden, frustra-tionerne og protesterne varede ved, ogde resterende n.råneder af valgperiodenvår lllere end anstrengte.

Opgørelse af boet

l)er fbrestod nu en række forhandlingernred Ølgod og Grindsted. Det var joikke en almindelig sanrn.renlægning,fordi konnrunen skulles skilles, og derskulle foretages en boopgørelse. Ca.

1.000 indbyggere konr til Grindsted ogor-rrkrins 2.900 trl Ølgod.

Ansager Konrnrune havde kæmnerog syv øvrige ånsatte, sonr blev splrr€lt,

hvor de onskede frenrtidig ans:ettelse.

En ville gå på pension, og resten ønske-de at følge med til der-r nye Ølgod Kom-nrune- Det voldte ingen problenrer, idetadnrinistrationen i Ølgod skulle øges,

og de øvrige sanmenlægninger h;rvde

medført, at kr-rn to ansatte fra Tistrupskulle følge med til Ølgod. De ansatte

S{ta{ Yi

fnsreifesUl/ aarng gopcXanaa)

? !sr:{o: wrL,LS //{, fr

l/al.qpl &at -lrd .lirl kcltl.stø tt tt i ttlqu t i A n sa.qcr.

r-nan afholde en vejledende afstenrr-rins.

Borgerne blev spurgt, onr nran foretrakGrindsted eller Oleod.

Der var 2415 stenrnreberettieedevælgere i hele komnrLlnen, hvoraf 1673

åfgav stenmre. Her faldt de 1 133 stenr-nrer for Grindsted og 53tl fbr Olgod.Stemnrerne i de tre valgdistrikter for-delte sie i Skovlund med 348 for Ølgodog 69 for Grindsted. I Ar.rsaser stenlte

706 for Grindsted og 190 for Ølgod,rnerrs sarrrtligc 35X altgivrrc stenrrner i

Stenderup eik ind for Grindsted.På et efterfolgende nrode i sogr-rerå-

det var stillingen uændret: fenr åstholdt

46

udgjorde tilsammen en bred faglighedog kunne sagtens anbringes i jobs eftereget Ønske og konrmunens behov.

Forhandlingerne blev anført af sog-nerådsformand Hans Haahr Larsen fra

Ansager, som havde en særlig svær

opgave i at forklare sin befolkning for-handlingsresultaternes værdi, fordi han

- om nogen - var kommet i modvind iforbindelse med valg af kommunal part-ner. Han var valgt i Ansager, hvor mod-standen mod Ølgod var stor, men hvorhan havde valgt side til fordel for en

Ølgodmodel. Han blev dog genvalgt tildet nye byråd, men ikke uden skram-mer. Han havde i nlange år - på dygtigvis - ledet Ansager Kommune, sotrr var

en veldrevet kommune, der pr. indbyg-ger havde de laveste skatterestancer iRibe Amt og var næsten gældfri. Skat-tegrundlaget var gunstigt takket være et

driftigt erhvervsliv. Man havde et velud-bygget vejnet, og en skolestandard, derlå over middel. Ved Ansager Skole var

der et finansieret millionbyggeri i gang,

og i Skovlund var skolen otte år forin-den blevet udbygget til en årgangsdeltsyw-klasset skole med børnehaveklasse.Alderdomshjemmene var på daværende

tidspunkt i velfungerende stand.

Storkommunen endelig søsat

Det betød alt sammen, at man i Ansager

og Skovlund kunne tilslutte sig og tilby-de et økonomisk problemfrit ægteskab

med den kommune, der allerede for-inden var dannet af Ø\god, Strellev,Tistrup og Hodde, og som nu, med de

2.900 indbyggere af )resterne( fra Ans-

ager,/Skovlund, udgjorde en kommunepå godt 10.000 indbyggere.

Ølgod storkommune begyndte sit en-delige fællesvirke fra 1. april 1970 medet 17 mand stort byråd, hvoraf de syv

var valgt fra den gamle Ølgod Kommu-ne, tre fra Ansager, to fra Skovlund, tofra Tistrup, en fra Gaarde, en fra Strellevog en fra Hodde. De 15 var valgt på lo-kallister, og to var valgt af Socialden-ro-kratiet.

Ølgods hidtidige førstemand, Alfred

Jeppesen, valgtes som storkommunensborgmester. Han havde styrke og viljetil at udvikle en stærk kommune meden solid økonomi og visioner for etgodt klima for erhvervs- og kulturakti-viteter.

Ølgod Kommune

før storkommunen

Det ovenfor beskrevne hændelsesforløbhar handlet om de kommuner, der blevnedlagt. Ølgod er tit nævnt, men fuld-stændigheden bør opfyldes med noglelinier om den oprindelige ØIgod Kom-mune, der jo blev krumtappen i heleforhandlingsåsen. Lidt om dens rollesom >moderkommune< i den efterføl-gende omstillingsproces har vel også

krav på opmærksornhed. Ølgod Kom-mune havde før 1966 omkring 4.200indbyggere og bestod af den store sta-

tionsby, hvor ca. halvdelen af dens ind-byggere boede. Resten var bosiddende ioplandet, som hidtil havde været opdelti syv skoledistrikter i ret få og små

bysamfund.

47

Ølgod var hjemsted for administra-tion, handel, service og det >finkulturel-le<. Her residerede datidens fi akade-

misk uddannede borgere, og her boede

og omgikkes byfolket hinanden i de

kredse, hvor de nu beåndt sig i forholdtil rang, stand og social status, som man

nu engang oplevede det i datidens

større stationsbyer.I de små skolekredse passede man sig

selv, og skulle helheden endelig lade sig

høre, så lod man >luren< gjalde fra byens

ordførende lag. - Det ku' aldrig skade.

Det er dog værd at bemærke, at det var

landdistrikterne i den oprindelige Øl-god Kommune, der leverede sogneråds-

formanden langt tilbage i tiden (Alfred

Jeppesen var fra Lindbjerg). Her stod

oplandet samnen. Det var ikke noget,

man snakkede om. - Sådan var det bare.

- Sådan er det for resten forblevet i de

første næsten 35 år af storkommunensbeståen.

Kommunens centerby

Med de nye tider og med storkommu-nens indførelse blev Ølgod centerby, -en rolle, der aldrig var til diskussion, og

som også blev betragtet sonl en selvføl-ge i Ø\god.

I Tistrup, Ansager og Skovlund leve-de den service- og handelsmæssige selv-

tilstrækkelighed i bedste velgående også

i befolkningens bevidsthed. Skulle manendelig på >storindkøb<, så var Varde

eller Grindsted - pr. tradition - hoved-mål for disse ekspeditioner.

Her frekventeredes sygehusene, rets-

politi- og motorkontorer og de gymna-

48

siale uddannelser. Fra gammel tid blevVarde marked holdt hver torsdag året

rundt og blev besøgt af mange oplands-familier, der på den måde kom til byen

og forrettede stØrre indkøb.Denne rolle - at være hele kommu-

nes center - havde Ølgod nu chancen

for at overtage. Nuvel, der var hverken>Varde<-marked, sygehus eller gymnasi-um, nren stationsbyens handel og er-hverv, byens borgerskab og det overord-nede kultur- og foreningsliv havde rnu-ligheden for at blive inspirator, vækst-

fremmer og fløjmærke for hele kommu-nen. Fra alle hjørner af den nye kom-mune havde man både forventninger og

tillid til, at Ølgod kunne rnagte rollensom centerby.

F orandring - seluforandring

Det ligger ikke i opgaven for nærvæ-

rende artikel at skulle fælde dom over,

hvorvidt det lykkedes, men spørgsmåle-

ne til eftertanke - nu næsten 35 år efter

- kan passende være:

Forblev byen - ubevidst og uden at

ville det - i rollen fra før, og var oplan-det bare blevet større uden at være ander-

ledes, set med stationsbyens øjne?

Valgte den at rulle sig sanrmen og

vende piggene udad? Har stationsbyen

og det store opland levet i et mere ellermindre halvforstået samliv i næsten 35

år uden at formå at udnytte de stor-kommunale fordele, der blev grundlagti 1970?

Skete den nødvendige selvforan-dring, da forandringen var sket?

Var overgangen stØrre og besværlige-

re end forudset, og hvordan betragterman i hele kommunen udførelsen afcenterbyens rolle som lokomotiv for et

vækstsamfund? - Er den lykkedes?Var byen for lille som centerby? Mang-

lede den fornøden åbenhed og mod tilat turde spille med - og spille for - affrygt for selv at miste?

Blev omegnsbyerne gode nok sommedspillere, eller vendte de ryggen tilfællesskabet?

Flvordan gik det med sognegrænser-ne? - Blev de bindeled. eller forblev de

uoverstigelige?Er det sådanne spørgsmåI, der trænger

sig på, når borgernes ønsker til et nytkommunalt Danmarkskort skal opfyldes?

Handler det alene om streger på etkort, eller har det også at gøre med evneog mod til at ville selvforandringen, nårforandring er uundgåelig, og de fælles

opgaver skal løses???

49