Velkommen til konferencen: Taler vi om det samme · fordi vi taler med forskellige personlige, faglige og erfaringsbaserede stemmer . Litteratur Axelsson, R. and Axelsson, S. B. (2006)

Velkommen til konferencen:

”Taler vi om det samme”

Velkommen ved Annemarie Knigge,

medlem af Regionsrådet

Postdoc Tine Rosenthal Johansen,

Region Sjælland

Lægers tværsektorielle samarbejde om og med

patienter med kræft

Tine Laurine Rosenthal Johansen Ph.d. i Dialogisk Kommunikation og postdoc

I samarbejde med:

Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland

Forskningsgruppen Dialogisk Kommunikation, Roskilde Universitet

Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet

Fragmentering

Fragmentering

Litteratur

Axelsson & Axelsson, 2006

Petersen, Nielsen, Jensen, Hvidbjerg, 2017 (Undersøgelse)

Castro, Regenmortel, Vanhaecht, Sermeus, 2016

Langberg, Dyhr & Davidsen, 2019

Phillips, 2011

Høgsgaard, 2016

Renedo, Komporozos-Athanasiou and Marston 2018

Patient- og pårørendes fortællinger om patientinddragelse i et tværsektorielt sundhedsvæsen


Et kompleksitets- og kontekstsensitivt perspektiv på patientinddragelse i tværsektorielle

behandlingsforløb på kræftområdet


Et kompleksitets- og kontekstsensitivt perspektiv på patientinddragelse i tværsektorielle

behandlingsforløb på kræftområdet

Med afsæt i 60 narrative interview med

læger (20), praksispersonale (7), patienter med kræft (26)

og pårørende (7)

(Næste skridt: Observation i praksis/sygehus + dialogworkshops)

Analysespørgsmål

• Hvordan samskabes viden på tværs af forskelle mellem læger og patienter med kræft og

forskelle mellem almen praksis patient perspektiv og sygehus perspektiv på patienter?

• Hvordan er inklusion såvel som eksklusion i spil, således at nogen stemmer dominerer mens

andre marginaliseres?

• Hvilke betydninger tilskrives kontekster?

Tanjas historie fortælles mundtligt

Annes historie fortælles mundtligt

Malenes historie fortælles mundtligt

Sørens historie fortælles mundtligt

Taler vi om det samme?

Taler vi om det samme?

Ja – MEN

”vi” (læger, forsker og patienter) tilskriver forskellig betydning til kræft og behandling i tværsektorielle forløb

fordi vi taler med forskellige personlige, faglige og erfaringsbaserede stemmer

Litteratur

Axelsson, R. and Axelsson, S. B. (2006) ‘Integration and collaboration in public health—a

conceptual framework’, The International Journal of Health Planning and Management. John

Wiley & Sons, Ltd., 21(1), pp. 75–88. doi: 10.1002/hpm.826.

Cameron, A. et al. (2014) ‘Factors that promote and hinder joint and integrated working between

health and social care services: a review of research literature’, Health & Social Care in the

Community, 22(3), pp. 225–233.

Castro, Regenmortel, Vanhaecht, Sermeus, 2016. Patient empowerment, patient participation and patient-centeredness in hospital care: a concept analysis based on a literature review. Patient Education and Counseling, Volume 99, Issue 12, December 2016, Pages 1923-1939

Danske Regioner (2017) Hvidbog om den patientansvarlige læge

Franco, M. and Haase, H. (2015) ‘Inter-organizational cooperation in community health

organizations A competence-based perspective’, International Journal of Health Care Quality

Assurance, 28(2), pp. 193–210.

Hed, A., Elgán, T. H. and Källmén, H. (2017) ‘Collaboration between community social services

and healthcare institutions: The use of a collaborative individual plan’, Nordic Studies on Alcohol

and Drugs, 34(2), pp. 119–130.

Hilden, J. (2015) ”Almen medicin – alment praktiserende lægers speciale”, Månedsskrift for almen praksis,

2: 161-171.

Høgsgaard, D. (2016). Det muliges kunst. Om betingelser for det tværsektorielle

samabrejde i et NPM orienteret sundhedsvæsen. Tidsskrift for Arbejdsliv.

Kræftens Bekæmpelse og CAP (2017) Kræftens Bekæmpelse barometerundersøgelse

Langberg, Dyhr & Davidsen, 2019. Development of the concept of patient-centredness–A systematic review. Patient Education and Counseling

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0738399116303214

https://www.sciencedirect.com/science/journal/07383991/99/12

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S073839911830733X

https://www.sciencedirect.com/science/journal/07383991

Litteratur

Lindqvist, R. (2009) ‘Vocational rehabilitation between work and welfare ‐ the Swedish

experience’, Scandinavian Journal of Disability Research, 5(1), pp. 68–92.

Nielsen, S. Beck (2007). Udskrevet men ikke afskrevet. PhD thesis. Department of Nordic

Studies and Linguistics. University of Copenhagen..

Oborn, E. and Dawson, S. (2010) ‘Knowledge and practice in multidisciplinary teams: Struggle,

accommodation and privilege’, Human Relations. SAGE PublicationsSage UK: London,

England, 63(12), pp. 1835–1857.

Petersen, G., Nielsen, L., Jensen, H., Hvidbjerg, L. (2017). Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017. Kræftens Bekæmpelse. København.

Phillips, L. (2011). The promise of dialogue: The dialogic turn in the production and communication of

knowledge. John Benjamins Publishing.

Phillips, L., Kristiansen, M., Vehviläinen, M., & Gunnarsson, E. (2013). Knowledge and power in collaborative

research: A reflexive approach.

Philips, Olesen og Johansen (2018). Dialog og samskabelse – metoder til en refleksiv praksis.

Akademisk Forlag (under udgivelse)

Quinlan, E. (2009) ‘The “actualities” of knowledge work: an institutional

ethnography of multi-disciplinary primary health care teams.’, Sociology of health & illness,

31(5), pp. 625–41.

Litteratur

Regeringen, KL og Danske Regioner (2017). Udmøntningsaftale om kræftplan iv (2017-2020)

Renedo, Komporozos-Athanasiou and Marston 2018. Experience as Evidence: The Dialogic Construction of Health Professional Knowledge through Patient Involvement. Sociologigy. Vol 52(4) 778-795

Risør, T. & Olesen F. (2004) "Den praktiserende læge", Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 1(1): 59-84.

Sundhedsstyrelsen (2000). National Kræftplan 1. Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen (2008a.) Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen (2008b). Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen (2008c). Notat Generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg,

pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i

pakkeforløb for kræft. 21. April 2008.

Sundhedsstyrelsen, (2009). NOTAT Forløbstid i pakkeforløb. 28. april 2009

Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011). Udmøntningsplan kræftplan iii

Sundhedsstyrelsen (2016a). Information. Opfølgningsprogrammer for kræftsygdomme. Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen (2016b). Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen, (2017). Kræftområdet – Monitorering af pakkeforløb. Lokaliseret 4. Marts

2018

Uhre, J. (2018). Samskabelse på tværs af sektorer – dialog som genstand og metode. I Philips,

Olesen og Johansen (red.) Dialog og samskabelse – metoder til en refleksiv praksis. Akademisk

Specialkonsulent, cand. scient. soc.

Pernille Bjørnholt Nielsen

DEFACTUM

www.defactum.dk │ 22

DEFACTUMKompetenceudvikling af

frontpersonale i almen praksis

Evaluering af kurset:

”Patienter med mulige tegn på kræft – tidlig opsporing og rettidig visitation”

V. Pernille Bjørnholt, [email protected]

DEFACTUM - Resultater


Evalueringen af Region Sjællands kursusdag: ”Patienter med mulige tegn på kræft – tidlig opsporing og rettidig visitation”

Kursusdag for praksispersonale


Oplæg Gruppearbejde Egne cases Skuespil


Kursussteder


Formål med evalueringen

Delformålene omhandler:

1. Fordele/ulemper ved at både sekretærer og sygeplejersker deltager

2. Vurdering af kursusformen

3. Vurdering af det faglige indhold

4. Undersøge om kursisterne mener at viden fra kurset kan anvendes i en travl arbejdsdag

5. Anvender deltagerne faktisk deres nye viden

6. Vurdering af den praktiske tilrettelæggelse af kurserne

7. Fremtidige behov for kurser med lign. indhold

8. Ændringer og målretning af kursusindholdet


Datakilder


1) Deltagelse af sekretærer, sygeplejersker og evt. andet personale


1) Hvordan synes du blandingen af professioner har fungeret?


2) Vurdering af kursusformen

Hvilken model foretrækker du?

"Man kunne mærke, at alle turde sige noget,

alle turde spørge.

Der var ingen, der følte sig dum. Det var bare

legalt."



I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke



”Og det var rigtig godt, synes jeg, at se hvad det så gør ved den, der sidder overfor en. Eller sidder i den anden ende af røret. Fordi, jeg kunne godt få sådan en "aaaah, sådan gør vi ikke". Men måske gør man det lidt alligevel, når det er man har travlt og er presset, og der står flere ude i skranken, og man sidder i telefonen[…]. ”

Fokusgruppedeltager

3) Vurdering af det faglige indhold 4) Anvendelse af det lærte










"Jeg oplevede i hvert fald kort tid efter at have en patient som lige præcis...det der mellem linjerne. Han skulle bare influenzavaccineres og så siger han: "Min skjorte er egentlig lidt stram." "Nå, nå hvordan kan det være?". "Jo fordi jeg har fundet noget af mit tøj frem, jeg ikke har kunnet passe længe". "Nå siger jeg, har du tabt dig?" "Ja det har jeg nok". "Hvad har du gjort for det?". "Ja, jeg har faktisk ikke gjort noget. Jeg har faktisk tabt syv kilo […]. ”

Fokusgruppedeltager


5) Anvender deltagerne faktisk deres nye viden?


Drøftet kursusindholdet med andre i klinikken

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad


I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

5) Anvender deltagerne faktisk deres nye viden?

Deltagerne er spurgt 3 måneder efter kursusdagen, om hvorvidt de anvender noget af det lærte fra kurset

6) Vurdering af den praktiske tilrettelæggelse af kurserne


Næsten alle vurderer, at det har fungeret godt med til- og framelding

3 ud af 4 vurderer, at det har betydning at de er af sted med deres kolleger

"Vi får et velmotiveret personale, som er positive og

glade for at have været af sted, og som virkelig føler, de

har fået noget med hjem, som de kan bruge til noget.

Så derfor er jeg da sikker på, at det giver noget i den anden

ende også."

Klinikejer

7) Fremtidige behov for kurser med lignende fagligt indhold


De først faresignaler Tovholderfunktion for kræftpatienter Flere symptomer på cancer, tegn og typer af kræft Gennemgang af cancerpakker Kommunikation, kropsbevidsthed og mentale aspekter Kræft hos børn, mænd og kvinder

80 % mener det i høj grad eller nogen grad er relevant med tilsvarende kurser

8) Ændringer og målretning af kursusindholdet


Det nuværende kursus vil 96 % af kursisterne anbefale til andre

Hvad kan så forbedres Mix af gruppesammensætning således at det er muligt noget af tiden at sidde sammen med andre med egen profession

Tænkte processen efter kurset mere ind i forhold til at forberede praksis på at udnytte det lærte og hjælpe kursisterne med strategier for, at det kan lykkes

”Hvor en af lægerne så siger; "nå men det skal du jo heller ikke tage dig af". Og jeg blev simpelthen egentlig så sindssyg vred. I har jo liiigesendt mig på kursus i opsporing, og så sidder jeg med en patient, og jeg bruger jo selvfølgelig længere tid”

Fokusgruppedeltager


Tak for i dag

Strækkebenpause

Lektor Birgitte Ravn Olesen og

postdoc Iben Aamann,

Roskilde Universitet

Dialogisk evaluering af borger-involverende arrangementeri boligsociale områder i Region Sjælland.

Gennemført af Iben Charlotte Aamann & Birgitte Ravn Olesen (RUC)

Det særlige

• Direkte borgerkontakt

• Alternative formidlingsformer

• Tæt samarbejde med målgruppen

EVALUERING AF DE BORGERRETTEDE INDSATSER ”GÅ TIL LÆGEN I TIDE” OG ”FÅ DET BEDSTE UD AF DIT LÆGEBESØG”

Ingen spidse sko eller bedrevidende sundhedsbudskaber

Kvaliteter ved Gå til lægen i tide

Problematikker i Få det bedste ud af dit lægebesøg”Sidste gang var det ligesom lægen, der ikke lyttede til patienten og der var det lægens skyld, og den her gang så var det sådan patienten, der var meget urolig og urimelig.”

Viden

Kontinuum –valg medfører muligheder & begrænsninger

Arrangører

formidler viden

Borgere udveksler

erfaring

Involvering

Udvikling

Professionelle

aktører Borgere er aktører

Justering Udvikling på ny

Viden

MÅL: borgerne skal kende relevante

sygdomssymptomer

MIDDEL: formidling fx ved oplæg, tegninger, quiz

og fortællinger

FOKUS: evidensbaseret vidensformidling.

MÅL: borgerne skal understøttes i at være opmærksomme

på – og kunne støtte – hinanden

MIDDEL: skabe rum for erfaringsudveksling

FOKUS: borgernes videndeling.

Arrangører

formidler videnBorgere udveksler

erfaring

Involvering

MÅL: formidling og involvering af borgere gennem

forumspil og dilemma-refleksioner

MIDDEL: professionelle formidler på måder, som

engagerer deltagerne

FOKUS: borgerne indgår i en allerede fastlagt ramme.

MÅL: kvalificering af borgere i forhold til at

forstå og formidle sundhedsproblematikker

MIDDEL: involvering af borgere i udvikling og

gennemførsel af arrangementerne

FOKUS: borgerne er samskabende i forhold til at

udvikle spil om relevante problemstillinger i

forhold til sundhed og sygdom.

Professionelle

aktører

Borgere er

aktører

5240 ACT NOW – Teatergruppe med beboere i Vollsmose, har siden 2009 lavet forumteater om problemstillinger som;

Social kontrolKulturmøder

Radikalisering, Diskrimination

Skole- hjem samtale

Udvikling

MÅL: effektivitet

MIDDEL: gode erfaringer høstet i en kontekst

kan overføres til andre kontekster

FOKUS: spare ressourcer ift. udvikling

MÅL: sikre relevans

MIDDEL: opsøgende arbejde for at forstå

målgruppens særlige livsvilkår og erfaringer

i forhold til problemstillingen

FOKUS: målgruppens udbytte

Justering Udvikling

på ny

Hvilke sko går du i?

Hvordan? Hvornår? Hvorfor?

Forsker Maya Christiane Flensborg Jensen

Maya Flensborg JensenPh.d. i offentlig organisation og ledelse

Forsker på VIVE

26.03.2019

Konferencen: ”Taler vi om det samme?”

Fokus på sundhed i socialpsykiatrien:

Evaluering af indsatsen Gå til lægen i tide

Dagsorden

58

• Indsatsens formål, baggrund og karakter

• Evalueringens hovedformål og metode

• Resultaterne af indsatsen

• De faktorer der har påvirket resultaterne

• Evalueringens konklusioner

Gå til lægen i tide: Formål og baggrund

59

− Reducere overdødelighed og ulighed i sundhed i blandt borgere i

Region Sjælland, der er tilknyttet socialpsykiatrien

− Overdødelighed: Mennesker med svær psykisk sygdom har en

forventet levetid der er 15-20 år kortere (Wahlbeck et al., 2011;

Sundhedsstyrelsen, 2011; Laursen et al., 2014)

− Primære årsag: Fysisk sygdom, der er underdiagnosticeret eller

underbehandlet (Wahlbeck et al., 2011)

Menneskelige årsager til diagnoseforsinkelser

60

Wentzer, 2013

Ny og anderledes indsats

61

• Medarbejdere i socialpsykiatrien som ”ambassadører” for et somatisk eller

sundheds-orienteret blik

• 3 timer langt arrangement

• Indsatsteam: Én facilitator, en sundhedsfaglig formidler og to skuespillere

(dilemmaspil)

Implementering

62

• 17 arrangementer i 10 kommuner mellem 2017- 2018

Evalueringens hovedformål og metode

63

Hovedformål:

• Skabe indblik indsatsens virkning (ny viden og praksis

ændring)

Metode:

• 3 casekommuner (1 kommune 6 mdr efter arrangementet, 2

andre kommuner 1 mdr. efter arrangementet):

− 17 medarbejdere fra socialpsykiatrien

▪ Forskellige funktioner og faglig baggrund

− 4 afdelingsledere fra socialpsykiatrien (den ene konstitueret)

− 2 læger (fra én af casekommunerne)

• Observationer

− 3 arrangementer

Resultaterne af indsatsen

64

• Resultaterne af delindsatserne (oplæg, folder, dilemmaspil)

• Overordnede resultater

Sundhedsfagligt oplæg

65

• Den aktivitet færrest kan huske

• Medarbejderne ”står af”

• Primære udbytte: Indsigt i

hvor grel, situationen er

i regionen. Indhold: - Fakta og statisk om udbredelse af kræft i Region SJ.- Viden om menneskelige faktorer der påvirker

diagnoseforsinkelser - 7 symptomer der kan være tegn på kræft eller

anden fysisk sygdom

Folder

66

• Hovedparten kan huske folderen

• Opleves som et anvendeligt dialogredskab til at sætte fokus på somatik pga. dens

visuelle udtryk og overskuelighed (dog ikke til udviklingshæmmede og unge

borgere)

• Lidt under halvdelen havde gjort folderen tilgængelig (på væresteder) eller taget den

i brug ved dialog i hjemmet.

Dilemmaspillene

67

Dilemmaspillene

68

• Den aktivitet som medarbejderne husker og oplever som mest meningsfuld:

Botilbud (Assistent 1): ” Jeg synes, det var så sjovt og så indlevende. Det med skuespillet var det bedste af det

hele. Altså det er, det jeg husker”.

”Botilbud (Assistent 1): Og så er det visuelt, ikke. Det ikke kun tavleundervisning. (…)

”Hjemmevejleder (assistent 2): (..) Altså kropssproget, mimik og sådan nogle ting, som bliver mere tydeligt (..) Man

sidder og ser på sig selv på en måde. Gennem en anden. Sådan lidt hvordan sidder jeg egentlig, når jeg er ude

hos borgeren. (…)”

”Hjemmevejleder (assistent 1): Det gav det der helikoptersyn”

Hovedresultat 1: Fokus på sundhed

69

• Hovedparten af medarbejderne oplever, at de fik øget

opmærksomhed på fysiske problemstillinger hos borgerne

umiddelbart efter arrangementerne

− Arrangementerne synliggjorde at der er et problem: manglende

blik for kropsforandringer blandt medarbejderne (dog uenighed

om omfanget..)

▪ Symptom overses, udtryk for symptom negligeres/fejlfortolkes

▪ Fokus på psykiatrisk frem for somatisk problemstilling,

▪ Står overfor motivations udfordringer

▪ Bekymringer for at ulejlige lægen

▪ Manglende tid

Retrospektiv refleksion: Manglende blik for kropsforandringer

70

Botilbudsmedarbejder (assistent 1): Vi havde en gammel sygeplejerske. Hun var blevet psykisk

syg, og hun havde brystkræft. Og hun kommer i stadie fire og fortæller, at hun har faktisk lidt

ondt i sit bryst (..). Hun mente, at det var hendes Bh, der var noget galt med. Og så kommer vi

op til hende, og der har hun nærmest et misfarvet bryst, der er ligeså hårdt som en sten, og hun

var også hård under armen og ja... Hun kommer til lægen og får at vide, at der er ikke noget at

gøre. Og hun får lov at beholde sit bryst og alt det her, fordi ja, det havde jo sat metastaser over

det hele på hende. Og da vi kommer op og ser det bryst, der går der otte dage. Så er hun væk

[død]. Og der sagde de på den palliative enhed, at hun har haft rigtig mange smerter. Og hun har

ikke ytret noget som helst. Altså man har været oppe hos hende, og man spørger jo til "nå,

hvordan har du det i dag?". Hun havde det godt... Og hun klarede sig selv, og hun lavede sørme

også mad. […]. Vi havde en supervision om det bagefter, fordi vi var meget chokerede over det,

fordi man føler ligesom: Jamen hvor har vi været henne? Har vi slet ikke set noget? Nej, det har

vi ikke, fordi vi var jo slet ikke inde omkring hende.

Fremadrettet fokus på sundhed

71

− Flere har i højere grad taget borgernes udtalelser om smerter og symptomer mere

alvorligt (hypokonder).

− Flere næver de er blevet opmærksomme på de mangler viden om somatik

− Flere har arbejdet for at integrere fokus på fysiske symptomer og bisidderrollen i

handleplaner, samt involvere myndigheden

− Flere går på ”opdagelse” i borgerens somatiske problemstilling

▪ Herunder benyttet folderen i samtalen med borgeren

Proaktiv fokus på sundhed

72

• Hjemmevejleder (Pædagog): I starten der brugte jeg det [arrangementet] ikke så meget, men jeg havde faktisk

en episode, hvor jeg gjorde nogle ting anderledes med en borger. Jeg tænkte bare over det, kan man sige, fordi

jeg har en borger, der har sukkersyge, og jeg ved, at han har lidt svært ved at styre det og sådan nogle ting. Og

hver gang jeg spørger "hvordan går det med dét?", "Jamen det går fint", og så tænker jeg jo ikke videre over det,

hvor den her gang, der gik jeg sådan lidt mere på opdagelse, og kunne så faktisk også fornemme, at jo

det gik da okay, men det kunne godt blive bedre. Så der tog jeg da mig selv i at gå lidt mere på opdagelse.

Også fordi, at jeg var ikke klar over, med sukkersyge skal man holde øje med fødderne eller noget, at det

påvirker altså. Det havde jeg da ingen anelse om…

• Hjemmevejleder (Assistent): Nej, det er jo derfor, at man ofte får amputeret noget, fordi, at der går koldbrand i

skidtet.

Hovedresultat 2: Refleksion over dilemmaer og opprioritering af læge

besøg

73

• Flere medarbejdere beskriver, at dilemmaspillene har givet anledning til at reflektere over de barrierer og etiske

dilemmaer, der er forbundet med at sætte somatik på dagsorden i forhold til borgeren i borgerens hjem.

▪ Recovery – Fratager det borgerne initiativet, når vi går med?

▪ Økonomi – Må vi gå med?

• Hovedparten af medarbejdere oplever, at de har haft mulighed for at reflektere over borgerens oplevelse af at gå

til lægen og lægens adfærd. Samtidig har de fået bekræftet vigtigheden og legitimiteten af bisidderrollen.

• Flere prioriterer af at gå med til lægen og insisteren på, at borgerens somatiske problemstilling blev taget alvorligt og

udredt af lægen

Dilemma vedr. prioritering i arbejdet

74

Botilbudsmedarbejder (assistent): Jeg synes, i forhold til det her med, at man nogle

gange tænker, om det er okay at gå med til alle de der [lægebesøg] har det været

godt. Fordi så skal vi altid spare…., og der blev jeg da bekræftet i, at selvfølgelig skal

jeg det [tage med til lægen]. Det skal jeg overhovedet ikke overveje. Og det synes jeg

var rigtig rart. Det HAR også en stor betydning [at vi tager med til lægen]. Det kan

nogle gange betyde alt eller intet, om man går med eller ej, og om man får dem til

lægen.

Primære faktorer der har påvirket virkningen

75

• Den oplevede genkendelighed og relevans af dilemmaspillene

− Udfordringerne ved at lave kompetenceforløb på tværs af funktioner og fagligheder i

socialpsykiatrien

• Flow og dynamik

− Graden af refleksion (fingerpegning eller selvrefleksion)

• Forankring af indsatsen (3 timers arrangement)

− Udfordringerne ved at få integreret fokus på sundhed i arbejdsgangene lokalt (opfølgning

efterspørges)

Evalueringens konklusioner

76

• Indsatsens opleves som ny og anderledes (på den gode

måde!)

• Delaktiviteterne i indsatsen har haft forskellige virkninger,

overordnet større fokus på og refleksion om sundhed og

dilemmaer, oplevelsen af at være vigtige ambassadører

• Forskellige faktorer såsom særligt (manglende) forankring har

præget indsatsens virkning -> kortsigtet virkning…

• Reducere overdødelighed og ulighed i sundhed??

• Indsatserne har skabt indsigt i de barrier der kan skabe

diagnoseforsinkelser før, under og efter lægen. Læger og

medarbejdere i socialpsykiatrien er i høj grad enige om at alle

kan drage fordel af et bedre samarbejde.

Stående tapas

Konsulent Lone Hald, Region Sjælland -

Sundhedskonsulent Danja S. Tusanthan,

Holbæk Kommune

Sundhedsdansk.dkEt sprogundervisningsmateriale om krop, sundhed og sygdom.Til voksne, som skal lære det danske sprog.


Sundhedsdansk.dk - UDFORDRINGER

• Bivirkninger og komplikationer sker oftere hos patienter med sprogproblemer.

(Sodemann, 2017)

• 65 % af patienter henvist til Indvandrermedicinsk klinik i 2015-2016 oplevede et problem i

diagnose eller behandling, som kan tilskrives en sprogbarriere.

(Sodemann, 2017)

• Sprogbarrierer fører til uhensigtsmæssige medicinpauser og unødvendige

indlæggelser/genindlæggelser. (Zolnierek et DiMatteo, 2009)

Sundhedsdansk.dk - UDFORDRINGER

• Hvor går man hen, når man bliver syg?

• Forventninger til en konsultation?

• Anden krops- og sygdomsforståelse

(Sundhedsstyrelsen, 2010)

Sundhedsdansk.dk - METODE

OVERVEJELSER:

• Hvor kan vi møde målgruppen?

• Hvor kan vi møde mange på en gang?

• Hvordan får vi skabt en indsats, som ikke kun kører i en begrænset periode?

• Hvordan får vi skabt ejerskab for indsatsen?

METODE: At møde borgerne, hvor de er

Co

lou

rb

ox

Sundhedsdansk.dk - TILBAGEBLIK

De kommunale praksis-konsulenter melder om bekymringer fra både sygehusvæsenet, vagtlægen og almen praksis:

Mangler sprog og fundamental viden om krop, sygdom og sundhed

Mangler viden om det danske sundhedsvæsens opbygning

No

rd

vestn

yt


Hvordan når vi målgruppen?

Boligområder

Frivilligorganisationer

Sprogskoler

No

rd

vestn

yt


Aftale med sprogcenteret:

Pilot: Seks fredage

Et emne pr dag:

Infektionssygdomme

Mad og motion

Tandsundhed

Rygning/Alkohol

Seksuel sundhed

Mental sundhed

No

rd

vestn

yt


• Udvikling af materiale til kursister med et begrænset dansk ordforråd

• Kursisterne fandt materialets emner vedkomne og relevanteN

ord

vestn

yt

Sundhedsdansk.dk - SAMARBEJDE

Samarbejde mellem Region Sjælland og Holbæk Kommune i partnerskab med AOF Sprogcenter Nordvest.

En fælles Regional/kommunal forebyggelsesopgave

Region Sjælland kan løfte og udbrede

Co

lou

rb

ox


DE MANGE TIDSRØVERE

”Jeg oplever ofte, at der er mange, som gerne vil igennem til vores kursister med et budskab. Men vi har ikke plads til emner, der ikke direkte er sprogundervisning.”

(Forstander på AOF-sprogcenter Nordvest Martin Krabbe Trolle)

METODE: At tilpasse indsatsen til konteksten

Co

lou

rb

ox


TO FLUER MED ET SMÆK

”Det er rigtig godt, at Region Sjælland og Holbæk Kommune har tænkt de relevante sundheds- og sygdomsemner ind i en sproglæringskontekst. På den måde bliver materialet ikke en tidsrøver, men kan indgå i vores almindelige sprogundervisning og forberede kursisterne til modultestene”.

(Forstander på AOF-sprogcenter Nordvest Martin Krabbe Trolle)

METODE: At tilpasse indsatsen til konteksten

Co

lou

rb

ox

Sundhedsdansk.dk – UDVIKLINGEN - METODE

INDHOLD

UDVIKLING 1

FORM

PRETEST

UDVIKLING 2

TEST

UDVIKLING 3: SUNDHEDSDANSK

METODE: At inddrage relevante aktører i udviklingsprocessen


”Som testlærer vil jeg bare sige, at det er imponerende at se hvor meget af vores feedback, der er blevet lyttet til og indarbejdet efterfølgende. Materialet er jo blevet udvidet med mere end en tredjedel efter sidste test. Vi er jo ikke vant til at blive taget med på råd. Det er stor ros til processen og materialet.”

Ellen Bertelsen, Sproglærer på AOF Sprogcenter Nordvest.


Værktøj

•REGION SJÆLLAND UDVIKLER SUNDHEDSDANSK

Proces

•SPROGLÆRERNE GENNEMFØRER ET UNDERVISNINGS-FORLØB

Resultat

•KURSISTERNE:

•Tilegner sig viden, ord og begreber, som de kan bruge i det danske sundhedssystem.

•Tilegner sig sproglige kompetencer som forbereder dem til modultestene på de tre danskuddannelser.

Virkning

•KURSISTERNE:

•Kan tolke symptomer og ved, hvad de skal gå til læge med og hvornår.

•Kan fortælle deres sygehistorie til et sundhedspersonale

•Kan forstå sundheds-personalet og følge behandlingen

METODE: Sproglærerne som ambassadører.

Sundhedsdansk.dk

ALT TILGÅS GRATIS FRA Sundhedsdansk.dk

Lærervejledning og 8 hæfter (printbare + lydfil) med øvelser og opgaver til kursisterne

8 film á 8 minutter, som understøtter hæfternes emner

E-læringsmateriale med sprogtræningsøvelser

FØR- OG EFTERTEST

Sundhedsdansk.dk - POTENTIALE

HVOR MANGE BORGERE KAN VI NÅ?

VIA SPROGSKOLER:

8.800 kursister i Region Sjælland

69.800 kursister på landsplan

Hvem?: Flygtninge og familiesammenførte

Udenlandske arbejdstagere og internationale studerende

VIA SOCIALE BOLIGOMRÅDER, FRIVILLIGORGANISATIONER, LÆGER OG TANDLÆGER:

? – men mange.

(2018 Analysekontoret, Udlændinge- og Integrationsministeriet)

Co

lou

rb

ox

Sundhedsdansk.dk - UDBREDELSE

ROAD – SHOW: Præsentation på lærermøder

POSTKORT: Læger, tandlæger og apoteker

PRESSE, FACEBOOK mm


”Det er godt tænkt. Som praktiserende læge ser jeg klart et behov for, at nytilkomne borgere, som endnu ikke mestrer det danske sprog, bliver klædt på til mødet med sundhedsvæsenet – både når det gælder sprog og viden.”

Henrik Heerwagen, læge, Næstved Lægehus


www.sundhedsdansk.dk

http://www.sundhedsdansk.dk/

Sundhedsdansk.dkEt sprogundervisningsmateriale om krop, sundhed og sygdomTil voksne, som skal lære det danske sprog

LITTERATUR

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017.

Årsrapport 2017. Analysekontoret, Udlændinge- og Integrationsministeriet 2018

Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi, Sundhedsstyrelsen, 2010

Jervelund S S, Maltesen T, Wimmelmann C L et al. Ignorance is not bliss: The effect of systematic information on immigrants’ knowledge of and satisfaction with the Danish healthcare system. Institut for Folkesundhed, 2017

Slot, L V. Lige adgang til sundhed – en analyse af praktiserende lægers møde med patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Institut for Menneskerettigheder, Ligebehandlingsafdelingen, 2014.

Sodemann M, Kristensen, T R, Sångren H et al. Barrierer i lægesamtalen med indvandrerpatienten. Ugeskriftet for Læger 2015; 177: C=2150105

Sodemann M. Misforståede symptomer, alvorlige fejlopfattelser og utilsigtede hændelser involverende etniske minoritetspatienter med sprogbarrierer. Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital ,2017

Zolnierek K B , DiMatteo M R. Physician communication and patient adherence to treatment: a meta-analysis. Medical care. 2009; 47: 826

Crane J A. Patient comprehension of doctor-patient communication on discharge from the emergency department. J Emerg Med 1997;15:1-7

Antropolog, postdoc

Benedikte Møller Kristensen,

Region Sjælland

Når tal forstås forskelligt:

En antropologisk analyse af hvordan åben adgang til sundhedsdata giver nye udfordringer i almen praksis

Benedikte Møller Kristensen, Ph.d. og antropologPost.doc. Forskningsprojekt om ”Lægers mistanke om kræft”

Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland

Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet (Lektor, Rikke Sand Andersen)

Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet (Professor, John Brodersen)

Illusionen om målinger og tal som klare

kriterier på sygdom og sundhed

Patienter:

Normal måling/værdi = jeg er rask

vs.

”Abnormal” måling/værdi (skæve tal) = jeg er syg

Praktiserende læger:

Normal måling/værdi = patienten er

måske rask

vs.

Abnormal blodprøve = patienten er

måske syg (evt. er syg)

Den (bio)teknologiske udvikling skaber

nye muligheder og udfordringer

• Fra det kliniske blik til det molekylære blik (Rose 2007), flere parakliniske undersøgelser i almen praksis,

nye muligheder for at diagnosticere sygdom tidligt, men også nye usikkerheder.

• Fremkomsten af ”det bioteknologiske favntag” (Good 2007), skaber nye håb og forestillinger om det

mulige

• Fra usikkerhed til risiko (Meyer 2015; Hvas, 2008; Desrosiéres 2011)

• For stor tiltro til tests kan give kvalitetsforringelser i kræftudredningen (Jensen 2015)

• Borgerne får åben adgang til sundhedsdata (sundhedsjournalen på www.sundhed.dk)

”patientempowerment?”

• Hvordan opfattelsen af værdier og tal er kontekstuel og hvordan viden om værdier og tal former

individets oplevelse af den muligt syge og raske krop

Patienter opfattelse af værdier og tal formes af:

• Sygdomstænkning

• Sundhedssystemet

• Patientrollen.

• Sygdomstænkning

• Sundhedssystemet

• Patientrollen.

Nye udfordringer i almen praksis

Målingernes sandhedsværdi

Fokus rettet mod sygdomspotentialet i det normale og

helbredspotentialet i det anormale

Tallet bliver i højere grad den prisme kroppen opleves igennem

Patientempowerment? Individets kontrol eller tallenes kontrol over

individet?

Et spørgsmål om bedre

kommunikation, eller

Fra usikkerhed til risiko: risiko kan ikke trækkes tilbage (Meyer 2005)

“Nonkommunikation af forskellig slags er nødvendig, hvis vi skal opretholde det “hellige”. Kommunikation er uønskelig ikke

pga. frygt, men fordi kommunikation på en eller anden måde ville ændre forestillingens karakter” (Bateson & Bateson 1987)

For Bateson refererer ”det hellige” ikke alene til det religiøse, men generelt til ”viden om helheden” i komplekse systemer

(Bateson & Bateson 1987)

Øget fokus på målinger og tal kan gør det sværere at se og/eller mærke ”helheden”

Fra det kropsligt sanselige til det numeriske

Tallet bliver i højere grad den prisme kroppen opleves eller fortolkes igennem

Hvad er oplysning? Hvad er patientempowerment?

[email protected]

På gensyn forår 2020

Velkommen til konferencen: Taler vi om det samme · fordi vi taler med forskellige personlige, faglige og erfaringsbaserede stemmer . Litteratur Axelsson, R. and Axelsson, S. B. (2006)

Documents