vbn.aau.dk - Forside - Forskningsportal, Aalborg …vbn.aau.dk/files/52545486/Projekt_rettet.docx · Web viewAt Anders Lund Madsen indikerer, at der er kontrol over situationen, kan
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Alt i alt ser vi Goffman som et kvalificeret bud på en sociolog, hvis teori både kan arbejde
sammen med CA og PS og komme med kvalificerede tolkninger på vores empiri.
Dog er der stadig nogle få kritikpunkter af Goffman, som begrænser hans teorier i forhold til
vores opgave: den væsentligste er hans mangel af en middle region. Selvom Joshua Meyowitz
har tilføjet begrebet, ville Goffmans teorier virke stærkere, hvis de i sig selv kunne dække over
dette område.
Noget andet vi skal tage forbehold for, ligger lidt i samme kategori som det første punkt.
Den sociale samhandling strækker sig i Goffmans univers både ud til verbal- og nonverbal
kommunikation, men begrænser sig ved, at skulle foregå i samme situation og fysiske
kontekst:
”Det der udelukkende kommer til udtryk i sociale situationer, dvs. miljøer, hvor to eller flere
individer fysisk befinder sig i hinandens responsive nærvær” (Goffman, Erving, årstal: sidetal)
Ved denne definition udelukker han altså det elektroniske udbud af samtalemuligheder, fx
Skype og mobiltelefoni. Det skal selvfølgelig tages in mente, at definitionen er fra før
mobiltelefonen og internettet. Havde Goffman stadig levet, ville definitionen måske have
været udvidet, men dette kan vi ikke regne med, og må derfor inddrage Joshua Meyrowitz.
25
Pierre Bourdieu
Vi har valgt at inddrage sociologen Pierre Bourdieu (1930-2002), da vi ikke mener, at
Goffmans teori dækker området omkring magt tilstrækkeligt. For at arbejde med strukturen
til redaktionsmødet, er det også relevant at kunne se på magtroller eller mangel på samme,
der kunne opstå. Dog vil vi ikke arbejde yderligere med Bourdieus teorier, da vi udelukkende
vil benytte hans doxa begreb. Bourdieu arbejder også med individet og dets selvfremstilling,
og hans teori minder på mange måder om Goffmans teorier om, hvordan individet
opretholder en selvforståelse inden for et specielt felt. Felt er Bourdieus område-begreb.
Doxa er et felts selvfølgeligheder:
“ Et felts doxa, dvs. et felts selvfølgeligheder, afgør fx, hvad der er henholdsvis gode versus dårlige
argumenter” ( Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 77)
Det er regelsætter, som findes i et felt, og det der binder et felts personer sammen. Det er altså
et fælles synspunkt og Bourdieu kalder det for “det universelle synspunkt”. Der kæmpes i et
felt om det, som Bourdieu kalder “den tavse viden”, der dækker over alt den kultur, som har
opnået status som selvfølgeligheder i et felt. Det er ofte nytilkommende, som prøver at råbe
selvfølgelighederne op, mens “gamle medlemmer” prøver at bevare de gamle
selvfølgeligheder.
Bourdieu ønsker at belyse det, der sker i et felt, når der er nogle som bestemmer feltets
selvfølgeligheder, og nogle som domineres af disse. Selvfølgelighederne er feltets sandheder,
som er en naturlig del af at være i det givne felt - det kan sågar være grunden til, at man er en
del af det præcise felt. Når man frivilligt underkaster sig disse sandheder, underkastes man
således også for en symbolsk vold. Det bliver disse sandheder og deraf den symbolske vold,
som kommer til at definere og bestemme disse selvfølgeligheder..
»Den symbolske vold er m.a.o. en »usynlig« form for tvang, der ikke »genkendes som tvang«
(Bourdieu 2000a:152)« ( Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 78)
Denne symbolske vold kan kun fortsætte, så længe den undertrykte selv samarbejder med
26
dem som undertrykker. Dog er den undertrykte ikke selv bevidst om denne proces.
Nonverbal kommunikation
Når vi undersøger og ser på den interpersonelle kommunikation mellem deltagerne på
henholdsvis Det Nye Talkshows redaktionsmøde og på aftenens efterfølgende udsendelse, så
gør vi det både fra et verbalt og et nonverbalt perspektiv.
Ifølge semiotikeren Ferdinand de Saussure (1857-1913) kan der ikke blot skelnes mellem det
verbale og det nonverbale, da han mener, at det skal tænkes sammen:
”Saussure said that language is like a sheet of paper, where sound makes up one side of the page
and the concepts of thoughts make up the other. You can't pick up one side of the paper without
picking up the other, and you can't cut one side without cutting the other. So it's best to think of
them together.” (Stewart, John, 1998: 68)
Når der kommunikeres sendes der altid på to kanaler: den verbale og den nonverbale. Det er
vigtigt for kommunikationen, at de to kanaler tilpasses, og at der dermed ikke siges ét med
ord og noget andet på den nonverbale kanal.
Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som sendes med kroppen og kan
være bevidste, som fx påklædning af tøj, placering i et rum eller ved et bord, men også
ubevidste og kommunikere noget om følelser og oplevelser af forskellige situationer.
Når vi ser på de ikke-sproglige aspekter, er det blandt andet toneleje og intonation.
Vi har desuden øje for, hvordan der i den interpersonelle kommunikationen mumles og
hvornår der holdes pauser.
Om pauser står der i teorien, at de kan tolkes som meget forskelligt bl.a. kedsomhed, apati,
tålmodighed og bedrøvelse, og med det for øje, kan vi se analyserende på, hvornår stilheden
optræder i samtalen. Der skelnes mellem to former for pauser, hhv. uudfyldte og fyldte
pauser. Uudfyldte pauser er stilhed, som kan signalere, at man tænker og planlægger sin
næste sætning. Fyldte pauser kan signalere nervøsitet eller kedsomhed og indebærer
stammen, selvafbrydelser og tøvefænomener som “øhh”. (Stewart, John, 1999: 78).
27
Brugen af “øhh“ har ifølge Center for Vild Analyse vidt forskellig betydning. “Øhh” kan
indikere usikkerhed, da lyden skaber en pause for taleren, som derved kan nå at tænke sig om,
hvis der er tvivl om, hvad der skal siges. “Øhh” kan bruges i samme stil som det amerikanske
“uhm” til, at forstærke det der bliver sagt. Samtidig kan “øhh” bruges til at afbryde og
understrege pointer, fx hvis det er placeret til sidst, kan det indikere at et spørgsmål er
retorisk.
Yderligere ser vi at “øhh” bliver brugt til at udfylde pauser, muligvis for at undgå pinlig
tavshed. (www.centerforvildanalyse.dk)
Derudover vil vi analysere med begreberne kinetik (kropssprog), gestik, ansigtsudtryk og
øjenkontakt, samt proxemics (territoriale grænser).
Hvor kropsbygning er fysisk bestemt, er kropsholdning psykisk. Dermed fungerer kinetik lidt
som et spejl, der genspejler selvtillid, energi og status.
Om kropsberøring har kommunikationsforskerne Stan Jones og Elain Yarbrough udtalt, at
personer bl.a. rører for at udtrykke positive følelser, få kontrol, hilse eller tage afsked.
(Stewart, John, 1998: 86 )
Problemet ved at skulle tolke en anden persons nonverbale kommunikation er, at det kræver,
at man ved noget om hvordan han eller hun normalt opfører sig, idet alle har deres foretrukne
kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, behøver således ikke at være
udtryk for modstand, men kan være den position, som personen synes mest behagelig at
sidde i.
Gestik, som betegner bevægelse og gestikulation, er dermed det vi gør med vores hænder og
arme. Når der kommunikeres med andre mennesker kan det være svært at sidde helt stille, og
grunden er, at gestikken ofte har en underbyggende eller forstærkende funktion til det, der
tales om.
Gestikuleres der naturligt og understreges det verbale og de øvrige nonverbale udtryk, så kan
det medvirke til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan også hænde: hvis
hænderne flagrer helt nervøst, kan det for nogle afkodes som et tegn på usikkerhed.
Gestik kan være bevidst, som fx at pege og vinke, men også ubevidst, som at røre ved sin egen
28
krop, køre hånden igennem håret, slå kuglepennen i bordet eller klø sig selv på næsen. Det
kan altså være en bevægelse uden umiddelbart forbindelse til det, der bliver talt om, som kan
være utroligt distraherende for andre, men skabe tryghed for den, der handler.
Eksemplerne hører ind under begrebet adaptorer, hvoraf det at røre ved sig selv er en
selvadaptor. At slå kuglepennen i bordet er dermed en objektadaptor, da der benyttes en
genstand. (Ekman, Paul & Friesen, Wallace, 1969: 84-90)
Øjenkontakt er meget grundlæggende for, hvordan vi opfatter hinanden, og hvis vi ikke kan få
den, kan vi mistænke andre mennesker for ikke at kunne lide os eller måske være uærlige.
Blikke kan på samme vis udsende sympati, og når vi ser på andre, så forventer vi ofte et
positivt resultat. Dermed kan manglende øjenkontakt anses som udtryk for antipati og
uinteresse. (Stewart, John, 1998: 79)
”Feelings about others are also communicated visually. For example, if you perceive a person as
being of significantly lower status than you are, the tendency will be for you to maintain
considerable eye contact. On the other hand, communicators tend to look much less at high-
status people. Generally, we also look more at people we like and those who believe as we do.”
(Stewart, John, 1998:82)
Den personlig distance har ifølge teoretikere vist sig, at være den foretrukne blandt flest
mennesker i en samtale i et offentligt rum. Den tillader at personlige interesser kan
diskuteres, men også at det er muligt at røre hinanden kort for at fx udvise empati.
De resterende definitioner på afstande er hhv. intim, social og offentlig afstand, men disse vil vi
ikke uddybe nærmere, da de ikke optræder i vores udvalgte empiri. (Stewart, John, 1998: 84)
Ifølge forfatter Brent Oberg findes der helt generelt forskellige nonverbale
kommunikationsformer, og disse bruges i forbindelse med det verbale. Med nonverbal
kommunikation er det muligt at erstatte, supplere, modsige, regulere og koordinere det, der
siges.
29
Eksempler på erstatning kan være en tommelfinger op, som signal på at noget er i orden, eller
en finger op i timen, som betyder at man kan vil sige noget.
Supplerende verbal kommunikation kan på samme måde være at vende begge håndflader
opad og trække på skuldrene/lægge hovedet på skrå for at vise, at der er noget som man er i
tvivl om og ikke ved.
Dertil findes der seks typer illustrationer, hvoraf batons er den første. Batons er bevægelser,
som er med til at understrege eller betone et bestemt ord eller en frase.
Den anden slags illustration er ideografer, som dækker over bevægelser, der angiver en
idemæssig retning. Det kan være, når der laves en bevægelse med hånden, som for at sige “på
den ene og den anden side” eller “showet er slut, vi har ikke mere tid”.
De resterende er hhv. deiktiske bevægelser, spatiale bevægelser, kinetograf og pictograf.
Vi har forholdvis haft fokus på batons, da de resterende fra vores optik ikke ville kunne hjælpe
os til yderligere besvarelse af vores problemformulering.
Et supplerende nonverbalt kommunikationsbegreb til fx reglerne om turtagning er
regulatorer. Deres funktion er at give den talende besked på fx at forsætte, gentage, uddybe,
skynde sig eller give en anden mulighed for at tale.
Eksempler derpå er nik, gestik, pauser, ændring i kropsholdning og intonation. (Ekman, &
Friesen, 1969: 68-70+80)
Pragmatisk sprogbrugsanalyse
I projektet har vi blandt andet en problemstilling, som har fokus på, hvordan ideerne på
redaktionsmødet tages imod, behandles og eksekveres.
For at kunne besvare dette spørgsmål, er vi nødt til at benytte os af analyseredskaber, der
lægger vægt på samtalens indhold og den kontekst, som samtalen er en del af. I den
forbindelse er det oplagt at beskæftige sig med pragmatikken, hvis fokus ligger på
enkeltindividers sprogbrug i en kommunikationssituation, hvor de bruger sproget.
Ordet “pragmatik” udspringer af “pragma”, som er det græske ord for handling.
Pragmatikkens grundtanke er altså, at man gør noget, når man siger noget. Når man kommer
med et udsagn, fungerer det samtidig som en handling i form af fx et spørgsmål, et løfte eller
en påstand. (Alrø, & Kristiansen, 1988: 20)
30
Vi finder pragmatikken brugbar i vores analyse, da vi med dennes analyseredskaber kan
undersøge baggrunden for det, der siges, som så kan lede os hen på en forståelse af
kommunikationen på redaktionsmødet og i aftenens program, der rækker dybere end dét, vi
umiddelbart kan iagttage.
Den pragmatiske sprogbrugsanalyse udspringer af angelsaksisk sprogfilosofi og blev udviklet
af blandt andre John L. Austin, forfatteren bag bogen “Ord der virker” (1963), der indeholder
en række begreber, som er grundlæggende for den pragmatiske sprogbrugsanalyse.
John L. Austin
John L. Austin (1911-1960) var forgangsmand for sprogfilosofien. Austin mente at talen selv,
var en form for handling og det var på baggrund af den antagelse, at hans talehandlingsteori
blev til. Vi har taget udgangspunkt i bogen ”Ord der virker”, som bygger på en række noter fra
forelæsninger, han afholdte ved Harvard University i 1955. Førend Austins arbejde og
opmærksomhed på dagligdagssproget, var den gængse opfattelse, at et udsagn kun kan
beskrive en tilstand eller erklære at noget er tilfældet og dette skulle kunne verificeres for at
gælde som et udsagn. (KILDE)
I “Ord der virker” står der: “Udsagnsord eller gøre-ord det er præcist hvad denne bog handler
om” (Austin, John L., 1955: 10).
Dette beskriver ret klart essensen af talehandlingsteorien. Udsagnsord er ord, som medfører
en handling. Hvis jeg for eksempel siger “Jeg døber dig Charles”, medfører det en handling.
Austin kalder disse ord for performative verber, og sætninger med disse kalder han
performative ytringer.
Austin arbejder med forholdet mellem performativer og konstativer og han påviser, at disse
to er forskellige talehandlinger, som ikke skal sammenlignes. Et konstativ er eksempelvis
”Katten ligger på måtten”, men denne sætning har blot til formål at tilføje ny viden. Det er kun
med konstative sætninger, at man afprøver om de er sande eller falske, hvor det ikke giver
nogen mening at skulle afprøve sætningen “Jeg døber dig Charles”. Forskellen mellem Austin
og tidligere filosoffer er altså at Austin ikke mener, at alt kan påvises som enten værende
sandt eller falsk, og på trods af det, er lige så vigtige sætninger i dagligdagssproget. (Austin,
31
John L., 1955: 10-11)
Selvom Austin anerkender dagligdagssproget, gælder der stadig visse regler for, at en ytring
er vellykket. Det er nemlig ikke alle der kan sige ”Jeg døber dig Charles” og derved have døbt et
barn lovmæssigt korrekt.
Derfor har Austin opstillet nogle betingelser som skal være opfyldt, for at en sætning som
denne, kan gøre sig gældende:
1) Forberedelsesbetingelserne
Taleren skal have autoritet og der skal indgå visse komponenter for at handlingen er
vellykket. For eksempel skal der til en dåb være en præst, en kirke, en kirkelig ceremoni etc.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt kalder Austin det for et ”fejlskud” og handlingen er
derved ugyldig.
2) Oprigtighedsbetingelserne
Her skal taleren have de rette hensigter og følelser for at ytringen er gældende. Hvis en
brudgom for eksempel siger ja til en brud og sværger evigt troskab, men sideløbende har en
affære med en anden kvinde, kalder Austin det her ”misbrug”. Dog er handlingen, her
ægteskabet, stadig gældende, men det er virkningsløst.
3) Essentielle betingelser
Når en taler har ytret sig, så er denne forpligtet til sin ytring, med de hensigter der lå i
ytringen. Gør taleren sidenhen noget andet, end det han har ytret sig om, har han lavet et
brud. Dette kalder Austin ”ordet fanger” og mener at man er forpligtet til sine ytringer
fremover.
Altså forpligter en taler sig til sine ytringer, og derfor mener Austin at man skal se sproget
som et socialt fænomen. Austin skelner altså mellem at ”sige noget” og ”gøre noget”.
Med talehandlingsteorien begynder Austin selv at droppe skellet mellem performativer og
konstativer, selvom det tidligere har ligget ham meget på sinde. Dette gør han fordi, at der
dybets set gælder de samme regler for en vellykket performativ ytring som for en konstativ
ytring.
32
Ydermere deler han ytringer op, som talehandlinger på tre niveauer:
1) Den lokutionære talehandling er den, der interesserer Austin mindst. Dette niveau
indeholder kun ytringer, eller det sagte. Taleren skal bare ytre en meningsfyldt sætning, så
som “solen skinner”.
2) Andet niveau omtalte han som den illokutionære talehandling, som fremkommer i alle
sammenhænge, hvor vi kommunikerer med en modtager, både når vi taler og på skrift. Dette
niveau handler om at udtrykke hensigten med ytringen. Ytringen kan bl.a. tælle som en
anmodning, advarsel, ordre eller løfte.
3) Den sidste talehandling er den perlokutionære og dette niveau handler om, hvorvidt
ytringen har en konkret virkning på modtageren.
For at få en forståelse for Austins talehandlingsteori, kan man afprøve eksemplet ”Ihh, hvor
solen dog skinner” på alle tre niveauer og dermed se, at man ender op med tre forskellige
konsekvenser:
1) Med en lokution vil ytringen ikke medføre nogen virkning, den vil forblive en konstatering,
som kun giver modtageren viden.
2) Fungerer ytringen som en illokution, kan den fx være en anmodning om at rulle gardinet
ned.
3) Hvis modtageren forstår illokutionen, vil modtageren rulle gardinet ned og det vil derfor
være en perlokution.
Som det ses oven for, hænger illokutionen og perlokutionen sammen. Det er altså væsentligt
at se på en ytring, som ”ihh hvor solen skinner”, om den er forstået og derfor er en illokution
eller om den bliver på det lokutionære niveau. Dette kan præge en samtale, hvis modtager
ikke forstår afsender. Men det kan også medfører en intenderet handling.
Ydermere vil vi bruge John R. Searle til at uddybe PS. Austins lokutioner er dog vigtige i en
analyse, da en forståelse af dem kan hjælpe til en forståelse af ytringer. Vi kan fx bruge dem til
at analysere på magtforholdene, ved at se på hvordan en intenderet handling bliver
videresendt.
John R. Searle
John R. Searle (1932-) er en nulevende anerkendt filosof, hvis fokus udspringer af John L.
Austins talehandlingsteori. I arbejdet med Searle har vi taget udgangspunkt i den
danskoversatte udgave af Searles værk “Mind, Language and Society”, hvor vi har koncentreret
33
os om bogens sjette kapitel “Hvordan sproget virker”, som er en videreudvikling af de
begreber, som Austin introducerede i bogen “Ord der virker”.
I arbejdet med bogen har vi udvalgt en række af hans begreber, som vi finder brugbare i
forbindelse med den pragmatiske sprogbrugsanalyse i vores projekt.
Searle arbejder i det sjette kapitel med Austins illokutionære- og perlokutionære
talehandlinger: “Vor første skelnen er altså mellem illokutionære handlinger, som er vort
egentlige mål, og perlokutionære handlinger, som har at gøre med de videre følger af vore
handlinger hos lyttere - hvad enten det er talehandlinger eller andre handlinger” (Searle, J. R.,
2008: 153).
Han fortsætter dette med at skrive, at man udover ovenstående skelnen også er nødt til at
skelne mellem den illokutionæres handling og type. En ytring kan nemlig fremsættes på flere
forskellige måder. Searle opstiller følgende eksempel:
“Vær venlig at forlade salen”
“Vil du forlade salen?”
“Du vil forlade salen”.
(Searle, J. R., 2008: 154).
Fælles for disse ytringer er, at de er et udtryk for, at de vil have dig til at forlade salen. Men i
hver enkel ytring er der noget, der adskiller den fra de to andre. Som Searle videre skriver, er
den første ytring en henstilling, den anden et spørgsmål og den tredje en forudsigelse.
I forlængelse af dette, opererer Searle med fem forskellige typer af talehandlinger, som kan
optræde i en samtale.
Disse forskellige typer af talehandlinger mener vi, kan bruges i forbindelse med den
pragmatiske sprogbrugsanalyse. Vi har her listet de fem talehandlinger op i samme
rækkefølge, som de optræder i kapitlet:
1. Den assertive talehandling, er den første Searle præsenterer. Formålet med denne
34
talehandling er, at overbevise ens lytter om, at ens ytring er sand. Den assertive talehandling
giver altid udtryk for en opfattelse eller en overbevisning og kan forekomme som en
forklaring, en påstand, en beskrivelse eller en klassifikation. Den letteste måde at identificere
denne talehandling, findes ved at spørge, om en given ytring enten er sand eller falsk.
2. Den anden talehandling kaldes den direktive og hensigten med denne er, at forsøge at få ens
lytter til at opføre sig på en sådan måde, at dennes adfærd stemmer overens med
talehandlingens meningsindhold. Gældende for den direktive talehandling er, at de alle er
udtryk for et ønske om, at ens lytter skal udføre den handling, som styringen består af.
Eksempler på denne type talehandling er kommandoer, anmodninger og ordrer, som modsat
de assertive talehandlinger ikke kendetegnes som enten sande eller falske, men derimod ved
at se, om de adlydes eller ej, garanteres, nægtes etc.
3. Hernæst kommer den kommisive talehandling, og den forpligter den kommunikerende til at
tage sig af den handling, som ytringen foreligger. Kommisive talehandlinger kan blandt andet
være løfter, garantier og aftaler men også trusler. Truslen er dog afvigende fra de tre
førstnævnte eksempler, idet den ikke er til lytterens fordel. Ligesom de direktive
talehandlinger, kan de kommisive ikke kategoriseres som enten sande eller falske, men kan
derimod udføres eller brydes.
4. Den fjerde kaldes for den ekspressive og målet med denne talehandling, er udtrykke
ytringens oprigtighed. En undskyldning er en typisk ekspressiv talehandling og fælles for
disse er, at man må antage, at de er sande. På trods af dette, skal man have in mente, at
oprigtigheden kan variere fra udsagn til udsagn. For eksempel er en undskyldning kun
oprigtig, hvis den der ytrer den, virkelig er ked af det.
5. Den deklarative er den sidste talehandling, hvis pointe er, at udtrykke at noget ændres, ved
at netop at udtrykke dét, der ændres. Dette kan eksemplificeres ved ytringen: “jeg erklærer
hermed museet for åbent”. Det særlige ved deklarative talehandlinger er, at de netop kan
forårsage ændringer ved blot at blive formuleret. Ved at benytte sig af en sådan ytring, sker
der en altså tilstand i verden, som ikke fandtes inden den blev formuleret.
35
(Searle, J. R., 2008: 163-167)
Vi er opmærksomme på, at talehandlingerne i den virkelige verden sjældent er så adskilte,
men i stedet, ofte fremstår som kombinationer af enten to eller flere talehandlinger. Vi har
desuden for øje, at man i de fleste tilfælde ubevidst benytter sig af en handling, som i og for sig
er en anden. Man kan fx bede ens modtager om at åbne vinduet, ved at fremsætte dette som
et spørgsmål, på trods af, at det i situationen er ment, som en anmodning.
(Searle, J. R., 2008: 168)
Derudover vil vi i den pragmatiske sprogbrugsanalyse benytte os af styrkemarkører, som
dækker over begreberne: betoning (upgraders) og nedtoning (downgraders). Gældende for
begge begreber er, at de både kan komme til udtryk gennem den verbale og nonverbale
kommunikation. Upgraders er i den verbale kommunikation “fyldord”, som fx fantastisk,
vidunderlig og utrolig, der forstærker dét, der siges. I den nonverbale kommunikation ses
upgraders blandt andet i form af en højere stemmeføring, store armbevægelser og løftede
øjenbryn.
Modsat er downgraders med til at mindske en ytrings værdi. Downgraders kan i den verbale
kommunikation udtrykkes gennem ord som fx kun, blot, bare og lidt, mens de i den
nonverbale kommunikation ses ved lav stemmeføring, en bortvendt krop og et nedslået blik.
Styrkemarkørerne ses ofte i en kombination af både det verbale og nonverbale og afhænger af
konteksten, de optræder i. (Alrø & Kristiansen, 1998: 200-201)
Endvidere vil vi beskæftige os med begrebet præsupposition. Begrebet dækker over de
forudsætninger, der i en samtale skal være til stede, for at den kan fungere. Præsuppositioner
kan defineres på flere måder, men er grundlæggende en antagelse, som er gået forud for den
gældende samtale og noget som er kendt og accepteret af både afsender og modtager. En
præsupposition kan fx være: “han er holdt op med at ryge”, hvor verbet “holde op” indikerer at
den omtalte person, tidligere har været ryger.
(Alrø & Kristiansen, 1998: 193-194)
36
Konversationsanalyse
Konversationsanalyse kommer fra sociologien og tager udgangspunkt i dagligdagssituationer
og ’her og nu’ kommunikation. Konversationsanalyse beskæftiger sig med autentisk
kommunikation, derfor er det utrolig vigtigt hvordan disse data bliver behandlet, da de ikke
kan genskabes. (Kvalitative Metoder, 2010: 287).
Vi har valgt at indsamle data med videokamera, hvilket synes som den mest optimale måde jf.
vores metodeafsnit. Vi vil arbejde med en single case analyse, hvor vi kigger på enkelte
udvalgte sekvenser og ikke søger efter fænomener i yderligere sekvenser.
Konversationsanalysen udspringer fra etnometodologi, hvor man bestræber sig på at beskrive
verden som vi umiddelbart forstår den og ikke ud fra samfundsmæssige forhold og
psykologiske spekulationer. Vi vil i forbindelse med etnometodologien kort nævne Harold
Garfinkel (1917-2011).
Garfinkel var en amerikansk sociolog og grundlægger af etnometodologien. Han er kendt for
sine eksperimenter med observation af brud på hverdagsnormer og regler. Etnometodologien
beskæftiger sig med analyse af, som nævnt, hverdagssituationer og generelt meget trivielle
situationer på mikroniveau. Da vores opgave er et redaktionsmøde på en arbejdsplads, finder
vi dette relevant, og vil ligeledes bevæge os på et mikroniveau. I vores analyse vil vi
beskæftige os med en del begreber fra CA og vil nedenfor kort redegøre for dem.
Turtagning/taleture er måden hvorpå samtalen “ordner” sig mellem de som kommunikerer.
Oftest holdes taleturene, så ingen overlapper eller taler i munden på hinanden, men ved
længere samtaler vil der unægteligt ske fejl. For at illustrere dette, vil vi inddrage et skema fra
vores undervisning i nonverbal kommunikation:
C = Current speaker
N = Next speaker
TRP = Transition Relevant Place
1a) Hvis C vælger N som næste taler må C holde op med at tale og N tage ordet ved den
første TRP efter at N er valgt.
1b) Hvis C ikke vælger N kan en anden selv tage ordet - den der kommer først
37
1c) Hvis C ikke vælger N og ingen anden tager ordet, kan C fortsætte, men behøver det
ikke
2) hvis 1c) anvendes af C, anvendes regel 1a) - 1c) i de følgende TRP indtil en anden tager
ordet.
(Skemaet er fra undervisningen i Nonverbal kommunikation ved Søren Frimann, d. 16.
Februar 2011)
Indexikalitet er de kommunikerende parters fællesskab i samtalerummet, heraf deres
opfattelse af hinanden, situationen og det de taler om. Det er oftest, at de også findes i det
parasproglige og kropssproglige og er en fælles forståelse, for dem som kommunikerer,
der ikke nødvendigvis giver mening for den observerende, da det måske ligger uden for
den observerede situation. (Alrø & Kristiansen, 1998: 178). I vores analyse har dog valgt at
inddrage doxa jf. Bourdieu, til at beskrive magtforholdet og dermed indrammer vi også
redaktionens indexikalitet.
Med begrebet bekræftelse menes ikke et svar, men nærmere en godkendelse fra lytteren,
der ved små nik, ja eller anden gestik og korte ord bekræfter taleren i situationen. Lytteren
er med og forstår, hvad der bliver sagt. Gennem disse former for aktiv lytning sker
tilbagekanalisering.
Sekvensering er en organisering af turtagning hvor de kommer i samlinger fx som
spørgsmål og svar par.
Adjancy pairs er i forlængelse af ovenstående begreb og er toleddede sekvenspar, som
spørgsmål og svar.
En lang pause i kommunikationen, kaldes lapse, og den maksimale varighed er et sekund.
Her vil vi se på hvem pausen tilhører og hvem der bryder den.
Ved ”ja-men” kommunikation vil vi primært beskæftige os med en simpel funktion, nemlig
hvilken betydning pausen mellem ”ja” og ”men” har, og hvor lang den er. Ifølge Steensig
(Kvalitativ Metode, 2010: 192) har denne pause stor betydning for, hvad betydningen er af
38
det, der efterfølgende bliver sagt: “Ofte indledes kritiserende ytringer med ord som ”ja-men”
eller ”men” [...] som kan markere at en eller anden for ikke-overenstemmelse er på vej.”
(Steensig, Jacob & Asmuss, Birthe, 2007: 201)
“[...] - et trukket ”ja” angiver enighed med forbehold, uenigheden er så at sige ”indbygget” i
ytringen.” (Steensig, Jacob & Asmuss, Birthe, 2007: 217)
Jo længere pausen er, jo mere uenighedserklærende vil det følgende være.
Den fatiske funktion beskrives af antropologen Bronislaw Malinowski (1884-1942) (Wille
Niels E., 2007: 83) som en sprogveksling for at opretholde samtaler samt kommunikation
som reelt ikke tilfører nogen ny information. Her ville en undladelse dog have en større
effekt, som fx ikke at hilse på en nabo eller sige hej til en kollega om morgenen. I vores
empiri oplever vi at fatisk kommunikation fremkommer ofte, som en måde at tilkendegive
at fx mødets deltagere er med i samtalen, uden at bidrage med noget brugbart, hvor en
komplet tavshed ville virke uengageret.
ANALYSE INDLEDNING
Før vi går i gang med analysen, føler vi det nødvendigt at redegøre for de to kontekster, hvori
39
vi har samlet empiri. Disse var henholdsvis et redaktionsmøde på Det Nye Talkshow fredag d.
25. marts 2011 i DR byen og aftenens udsendelse i Hofteatret, sendt på DR 1.
Mødedeltagerne var programmets vært Anders Lund Madsen (A), producer Karsten Andersen
(P), tilrettelægger Karsten Holt (T), regissør Anne Kathrine Hermansen (AK) og
producerassistent Charlotte Kornberg Conan (K). Vi har lavet en figur, der viser, hvordan
personerne er placeret i mødelokalet i DR Byen. I vores analyse vil vi bruge henholdsvis
Anders eller Anders Lund Madsen, Karsten (P), Karsten (T), AK og Korn når de optræder.
Vi havde medbragt to kameraer til at filme mødet, imens vi selv observerede. Kameraernes
placering er illustreret ved de to pile. Betydningen af kameraerne og deres placering, vil
senere hen blive diskuteret.
Figur 2: Oversigt over kameraernes og mødedeltagernes placering i lokalet.
Redaktionsmødet starter uden Korn, da hun først kommer til mødet 6.45 minutter inde i
optagelsen.
I aftenens program var gæsterne Lene Espersen og en tilskuer fra finalen i X-factor. Signe
Molde var som reporter med fra Parken, hvor X-Factor finalen blev afholdt, og senere fra
Hofteatret.
40
Vi analyserer sekvenser fra formiddagens redaktionsmøde, hvor vi ser på den interpersonelle
verbale og nonverbale kommunikation Dernæst ser vi komparativt på sekvenser fra Det Nye
Talkshow, for at nærme os et svar på problemformuleringen.
Når vi ser sekvenserne igennem, så sanser vi jf. metoden om videoobservation. Vi oplever,
hvad der foregår i kommunikationen. Hvad vi sanser, kan være brugbart i analysen, men
netop her skal vi passe på ikke at over-fortolke og konkludere på forhånd.
Den flade struktur
“Flad organisering henviser til en organisationsform, hvor alle medlemmer deltager direkte i
beslutningerne. Der findes ingen valgte repræsentanter som træffer beslutninger på vegne af
andre. Folk træffer beslutninger på vegne af sig selv, ud fra ideen om at enhver bedst kender sine
egne interesser. Der findes altså ikke - som ofte ellers i samfundet - noget hierarki af
beslutningstagere; Ingen pyramide med en top og en central ledelse. Deraf betegnelsen «flad»”.
(www.leksikon.org)
På Det Nye Talkshows redaktionsmøde ser vi klart at alle har en stemme, lige meget om man
er producer eller tilrettelægger. I det følgende vil vi beskæftige os med disse
problemstillinger: 1. “Hvordan bliver ideerne på redaktionsmødet taget imod, behandlet og
eksekveret?”, 2. “Afspejles redaktionsmødets flade struktur i programmet?”, 3.” Kommer
programmets struktur til udtryk på mødet?”, 5. “Opleves der en form for rollefordeling og et
hierarki, til trods for, at der tilnærmelsesvis ses og opleves en flad struktur?”.
I denne sekvens kan vi fx se at fire ud af mødets fem deltagere, deltager i samtalen til trods
for, at det handler om Anders Lund Madsens rolle i aftenens show:
Transskription 2: 19-29
P: øøhh du præsenterer
A: præsénterer
41
P: lene......
A: danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister (drejer hovedet lidt over mod AK og T, bevæger
venstre hånd ved “krigsførende krigsminister”)
P: mm
AK: (armene over kors, ser på T)
T: kommer direkte fra x-factor finalen (skriver, kigger over på A)
AK: (ser på T, griner, kigger over på A)
A: “direk-” (uafsluttet) ej han må være helt . blusset op . øøhhm jeg skal også være hemmelig gæst lidt senere i
jeres program . okay (vifter med højre hånd ved “helt blusset op”, bevæger hovedet ved “jeg skal..” ser mod P,
ændrer stemme)
AK: (griner, ser på A)
P: (griner, ser på A)
Derfor har vi valgt at gå ud fra, at det er en flad struktur, der findes ved mødet. Alle er samlet
om at få sammensat programmet og hjælpes ad med at finde ud af, hvad det skal indeholde -
både hvilke sekvenser programmet skal bestå af, men også hvad der fx skal spørges om i de
forskellige interviews.
Til trods for denne antagelse finder vi det interessant, at undersøge i hvilken grad denne flade
struktur egentligt bliver udlevet, og om der er én, som i sidste ende sidder med magten. Til
dette vil vi starte med at se på den udvalgt sekvens nedenfor:
Transskription 2: 7-18
P: har du købt mælkekartonerne
A: nej nej fordi vi NÅr ikke at få dem brugt (ser mod P).
T: (rykker sig på stolen og nedskriver noget på sin blok)
P: nej nej
K: (ser ned på Ps computer, nikker)
A: jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående så står der denne vits blev
fundet på for seks år siden “?(hele vejen)?” henover den vi kan fryse den ned det kan oliver gøre (hænderne løftes
fra bordet, peger mod K og P, skriver med fingeren i luften)
P: vi kan fryse den ned
P: (venstre hånd ved ansigtet, stønner)
K: ja (nikker kort)
P: “?(putte en hundredekroneseddel ned i)?”
A: ku’ du ikke be’ ham om lige at smutte i føtex og købe en (ser på K, ser ned)
K: (armene over kors, ser ned på computeren, nikker kort)
42
Ud fra ovenstående kan vi observere, at der ved et foregående møde, mellem Karsten (P) og
Anders, har været en ide omkring at have mælkekartoner med i programmet. Karsten (P)
refererer direkte til dette i linje 7, ved at spørge Anders: “har du købt mælkekartonerne?”.
Dette spørgsmål er udformet som en illokution jf. Austin, da det indebærer en intenderet
handling, nemlig at Anders skulle købe mælk. På den måde kan man samtidig klassificere det
som en slags direktiv talehandling. Til sidst er det også væsentligt at nævne, at ytringen kan
fungere som et tjekspørgsmål. Tjekspørgsmålet kan i denne situation have to formål: det ene
er den direkte intention at tjekke om mælken er købt, og det andet formål er at tjekke om
Anders overhovedet er med på ideen.
Ved at spørge på denne måde lægger Karsten (P) op til, at det er noget som burde blive gjort.
Men Anders svarer ikke, som om det var en handling, han skulle udføre. Anders svarer
tværtimod: “nej nej fordi vi når ikke at få dem brugt” i linje 8.
Med dette svar sættes en reaktion i gang mellem Anders og Karsten (P). Karsten (P) svarer
“nej nej” i linje 10, men Anders fortsætter alligevel med at forklare, hvorfor han ikke vil have
indslaget med. Dette er et klassisk eksempel på et adjancy pair - spørgsmål og svar, jf. teori om
konversationsanalyse. I denne sekvens ser vi altså en mulighed for, at der kan foreligge en
præsupposition mellem Anders og Karsten (P), jf. teorien om pragmatisk sprogbrugsanalyse,
som definerer det som en grundlæggende antagelse om, at noget er gået forud for den
gældende samtale, og som samtidig er kendt af afsender og modtager. Vi ser Anders’
argument: “nej nej fordi vi når ikke at få dem brugt” som mere end en almindelig afvisning. Der
må altså have foreligget en tidligere situation, hvor der har været en uoverensstemmelse om,
hvorvidt det var en god ide eller ej, at have indslaget med mælkekartonerne i programmet.
Mælkekartoner og roller
Ser vi igen på situationen, men med henblik på rollerne, er det relevant at se om der sker
noget med Anders’ og Karstens (P) roller. Derfor starter vi igen med at se på Karstens (P)
startspørgsmål: “har du købt mælkekartonerne”.
Som vi først kom ind på, er det en styrende illokution. Ydermere er det Karsten (P), som
sidder med computeren, hvor manuskriptet for aftenens program er nedskrevet.
Redaktionsmødets formål er bl.a. at gennemgå aftenens program og rette det til, og hermed
får Karsten (P) rollen som den med mødets dagsorden.
43
Vi formoder at Karstens (P) selvbillede er, at skulle fungere som den, der ved dette møde, skal
holde struktur. Det bliver derfor en del af Karstens (P) performance at være styrende. Dette
ser vi også da Anders snakker med Signe, hvor Karsten (P) siger: (linje 21) “hej heeej”. Her
refererer han til, at det er på tide, at Anders lægger på.
Spørgsmålet: “har du købt mælkekartonerne” er altså ligeledes et direktivt spørgsmål, og vi
forstår deraf at Karsten (P) prøver at styre redaktionsmødets fremgang.
Anders afviser derefter Karstens (P) spørgsmål ved at sige “nej nej fordi vi når ikke at få dem
brugt”. Karstens (P) svar: “nej nej” accepterer Anders’ afvisning, ved ikke at opponere
yderligere. I stedet trykker han på sin computer, kigger ned og klør sig i håret. Denne reaktion
oplever vi ikke som kommende fra en styrende person, men fra en person som er blevet
afvist. Den pludselige selvadaptor, jf teori om nonverbal kommunikation, og undgåelse af
øjenkontakt, giver os et indtryk af en person, som downgrader sig selv og ikke en person som
vil fremstå som værende styrende. Karsten (P) formår ikke at styre sin performance ved at
poise jf. Goffman, i stedet er han i wrong face og mister derved ansigt. Dette gør, at han ikke
kan opretholde sin performance som leder, når han mister ansigt overfor gruppen.
Går vi yderligere ind i situationen, kan vi sætte spørgsmålstegn ved Karstens (P) oprigtighed,
jf. Austins oprigtighedsbetingelser. Hvis Karsten (P) virkelig havde stærke følelser omkring
mælkekarton-indslaget, ville der være grund til ikke at lade sig afvise, uden yderligere
diskussion. Dette kan vi dog kun gisne omkring, men det er interessant, for at prøve at forstå
situationen yderligere.
Anders kigger på Karsten (P) mens han svarer, også selvom han kigger ned. Da Anders videre
forklarer:
A: jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående så står der denne vits blev fundet
på for seks år siden hele og vejen henover den vi kan fryse den ned det kan oliver gøre (hænderne løftes fra bordet,
peger mod K og P, skriver med fingeren i luften)
Anders’ stemmeføring bliver højere, efter han afbryder sig selv:
“jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående så står der (…)”
Højere stemmeføring kan indikere en følelsesmæssig stærk situation, og derfor forstår vi
44
ovenstående ytring som en tydeliggørelse af, at Anders ikke vil have mælkekartonerne med i
programmet.
Just førend han hæver stemmen, er han i gang med en anden sætning, som han afbryder sig
selv i. Når man afbryder sig selv, kan det ligesom “øhh” midt i en sætning signalere usikkerhed
jf. nonverbal teori om pauser. Før han hæver stemmen, har han vist usikkerhed, og dette kan
derfor tolkes som en camouflering af den førnævnte usikkerhed. Vi kan stille spørgsmålstegn
ved effekten af, at Anders hæver stemmen, ift. det resultat der kommer deraf.
Stilles Anders’ to argumenter over for hinanden, kan vi se at de er meget forskellige:
“nej nej fordi vi når ikke at få dem brugt” og “jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk
stående så står der denne vits blev fundet på for seks år siden hele og vejen henover den”.
Anders bruger to meget forskellige argumenter, hvor det ene endda falder uden for hans rolle.
Han er ikke den, der skal tage beslutningen om, hvad der er tid til i programmet, da det
tværtimod er Karstens (P) rolle som producer. Karsten (P) accepterer alligevel argumentet, og
dette må sige noget om doxaet til redaktionsmødet. Dette vender vi tilbage til.
Ja men det er jo NATO
Vi vil nu se på et eksempel mellem Anders og Karsten (T). I denne sekvens skal de på
redaktionsmødet finde ud af, hvordan interviewet med Lene Espersen skal gribes an.
Transskription 2: 71-79
T: jamen det synes jeg godt man kan godt starte med for det første at spørge er i nu helt sikre på hvem der
bestemmer eller hvad- . det er jo først i går SEnt de fandt ud af at NATO skulle lede den der operation ikk’ . inden
da var det BAre tyve lande som var enige om at dem kan vi ikke lide (Armene over hovedet, ser på A)
P: (gnider sig i ansigtet med fingrene, fingrene under hagen)
A: jaer men nu ved nu er det jo NATO (ser på T, hænderne foldet sammen, bevæger tommelfingrene)
T: jaer men det har også taget dem over en uge at finde ud af det
A: ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med JA det ved vi det er NATO . så det er et
spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden. (Ser mod T, forklarer med hænderne)
P: (drikker med venstre hånd)
T: ja (nikker når A siger ..det ved vi “(uf)”..)
P: ja (gnider sig i ansigtet, ser mod T)
45
K: (ser mod P)
Vi tager udgangspunkt i Karstens (T) forslag, som er det første:
“jamen det synes jeg godt man kan godt starte med for det første at spørge er i nu helt sikre på hvem der bestemmer
eller hvad . det er jo først i går SEnt de fandt ud af at NATO skulle lede den der operation ikk’ . inden da var det BAre
tyve lande som var enige om at dem kan vi ikke lide (Armene over hovedet, ser på A)”
Det første vi observerer i denne situation er brugen af “jamen”, som en måde at komme videre
i samtalen på.
I forhold til den nonverbale kommunikation på redaktionsmødet vil vi i denne sekvens holde
fokus på Karsten (T) og Anders, da samtalen foregår mellem dem.
Fra Karsten (P) og Anders har snakket om mælkekartoner, er der ingen emnerelevant samtale
fra linje 13 til linje 70.
For at komme videre fra denne lange sekvens, hvor det egentlige spørgsmål er, hvad de skal
spørge Lene Espersen om, bruger Karsten (T) “jamen” som overgang. Vi tolker denne “jamen”,
som en måde at bryde den forrige samtale og manifestere en forskel fra samtalen før og efter
hans ytring.
Ytringen er ikke en hypotetisk situation, men en reel situation, hvor han henvender sig for, at
komme med ideer til Anders om hvad Anders skal sige. Modtageren af denne specifikke ytring
er altså i rummet. Afsender-modtager forholdet er meget klart. Karsten (T) vælger alligevel at
henvende sig vha. “man” og ikke med “du”. Når han bruger “man” i stedet for “du”, skabes en
distance mellem hans ytring og modtageren.
I den følgende sætning bruger han “jo” som en upgrader, da han gør sin ytring stærkere ved
at downgrade hastigheden af NATO’s beslutningstagen. Det får den virkning, at NATO er
langsom om at træffe beslutninger, men at han var hurtig til at observere dette. Efterfølgende
bruger han endnu en downgrader, da han afslutter sin anden sætning med “ikk”, som er et
tjekspørgsmål. Det kræver at modtageren tilkendegiver, at han enten er enig eller uenig. Dog
fungerer “ikk” også som en måde, hvorpå man ønsker åbenlys bekræftelse fra modtageren.
Karsten (T) får altså sat samtalen i gang, og prøver samtidig at aktivere modtager til, at
respondere på hans spørgsmål.
Vi kan også se brugen af “jamen” som en indikator på usikkerhed. Karsten (T) kunne have
46
udtrykt sig mere klart ved fx at sige: “jeg synes du skal starte med(...)”. Ved brugen af “jamen”,
udtrykker han en vis undren og usikkerhed på, om Anders kunne spørge om det pågældende
på den måde.
Derfor ender vi med en situation, hvor Karsten (T) både prøver at komme med et forslag, som
han forsøger at gøre stærkt, samtidig med at han gør sin samlede ytring svagere ved at
downgrade flere gange. Ytringens funktion hælder til at være illokutionær, da den har som
intention at få Anders til at spørge om noget specielt. Men med de mange downgraders, kan
man stille spørgsmålstegn ved Karstens (T) oprigtighed jf. Austin. Hvis han mente det som et
seriøst bud på, hvad der skulle blive spurgt om, ville det virke stærkere at upgrade flere
gange, end at downgrade.
Karsten (T) indleder sit forslag til interviewet med, at han sidder tilbagelænet i stolen med
hænderne samlet bag hovedet. Denne kropsholdning er ikke udpræget almindelig til et møde
og kan underbygge vores teori om den flade struktur - her er det tilladt at være med og
samtidig være meget afslappet. Vi så også de andre mødedeltagere signalere afslappethed
gennem deres kropssprog. Karsten (T) ændrer ikke kropsholdning, mens han fremsætter sit
forslag, men bevarer samme stilling under hele sekvensen. Da Karsten (T) snakker, har
Anders hænderne foldet foran sig på bordet. Anders vender ikke helt mod Karsten (T) men
dog mere mod ham, end mod den anden Karsten (P). Anders skal til at sige noget, mens
Karsten (T) snakker, men tøver og ser ned i bordet og op igen, og venter med at sige noget, til
han har snakket færdigt. Denne tøven tyder på, at Anders hurtigt har forstået hvad Karstens
(T) pointe er, men dog afventer med at erklære sig uenig. Vi kan gisne om, at Anders’ tøven
kan være et tegn på, at han allerede er uenig. Dette fordi, Anders ellers kunne have bekræftet
sin enighed ved fx at sige “mmm” eller “ja. Et nej eller lignende kunne måske stoppe Karsten
(T) og afholde ham fra at snakke videre.
Svaret på Karstens (T) åbning kommer fra Anders og lyder således: “jaer men nu ved nu er det
jo NATO”.
Her starter Anders’ svar, ligesom Karstens (T) med en variant af ja-men kommunikationen. Jf.
Steensig, er et langt ja et udtryk for uenighed. Efter dette afbryder Anders sig selv, ved at sige
“men nu ved nu er det jo NATO”. Dette regnes her for modargumenter, som forudsætter, at man
47
ved hvad Karsten (T) har sagt. Altså er det en præsupposition at NATO styrer krigen, og at det
derfor ikke er et relevant og aktuelt spørgsmål til aftenens program.
Da Anders svarer Karsten (T) tilbage, læner han sig yderligere frem og gestikulerer med
hænderne.:
“ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med JA det ved vi det er NATO. så det er et
spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden (Ser mod T, forklarer med hænderne)”.
Derefter svarer Karsten (T): “jaer men det har også taget dem over en uge at finde ud af det”.
Endnu en gang indledes der med ja-men kommunikation, hvor “ja” igen er trukket ud og
derfor kan indikere uenighed. Igen må vi forstå at Karsten (T) reagerer på en præsupposition
med en præsupposition. Hvis han ytrer sig uenig med Anders’ svar om, at de har fundet ud af,
at det er NATO, modsiger han sit eget åbningsudsagn, da han selv siger, at NATO lige har
fundet ud af det.
Nu bevæger vi os videre, og ser på, hvad der bliver snakket om efter Karstens (T) udlæg:
Transskription 2: 75-81
A: ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med ja det ved vi det er NATO . så det er et
spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden. (Ser mod T, forklarer med hænderne)
P: (drikker med venstre hånd)
T: ja (nikker når A siger ..det ved vi “(uf)”..)
P: ja (gnider sig i ansigtet, ser mod T)
K: (ser mod P)
AK: (ser ned i bordet)
A: men øh altså udfordringen med det her er jo at øh at hun hun bliver spurgt om alt det som jeg havde tænkt mig
at spørge hende om i øh Debatten i går og det kan godt være at den ikke bliver set af nogen men øh hun har
alligevel svaret på det og jeg vil sige det hun svarer på er ikke UDpræget SPÆndende men det er på den anden
side meget OVERbevisende . . Så . Så vi har (afbrydes) (A kigger først på T, når han afbrydes vender han mod P)
Der følger endnu en sætning indledt af “ja ja men”, som markerer Anders’ uenighed:
“ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med ja det ved vi det er NATO. så det er et
spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden.”
48
Vi har altså tydelige tegn på en diskussion, hvor turtagningen passer med, at Karsten (T) og
Anders skiftes til at tale. Efter Anders afviser anden gang, stopper diskussionen. Dette kan
man se på det efterfølgende stykke, hvor der ikke bliver sagt andet end et ja, fra både Karsten
(T) og Karsten (P). Der forekommer altså en længere pause i samtalen, hvor det derefter er
Anders som tager turen. Når der bliver holdt pause i mere end et halvt sekund i en samtale,
markerer det et skift eller en ændring i samtalen, dette kaldes i CA for lapse. Efter at Karstens
(T) forslag er blevet afvist to gange af Anders, accepterer Karsten (T) nederlaget ved ikke at
fortsætte diskussionen om netop hans ide.
Kroppen
Hvis vi kun ser på Anders’ og Karstens (T) kropsholdninger, ser vi ingen form for spejling,
men faktisk det modsatte. Anders læner sig lidt frem (og læner sig yderligere frem når han
svarer) og Karsten (T) er lænet helt tilbage med hænderne bag hovedet. Karstens (T)
kropsposition virker på den ene side meget sikker, men på den anden side, virker denne
position en anelse distancerende. Ved den afslappede holdning, kunne vi måske sige, at han
downgrader sit forslag, ved at virke lidt “ligeglad”, han kunne have siddet ret op og ned og
måske lidt lænet frem som Anders. Anders’ kropsposition er til dels meget åben, han sidder
med hænderne fremme for sig og kigger på Karsten (T) mens han snakker. Han læner sig frem
for at svare Karsten (T), så der ikke er tvivl om, hvem der er modtageren. Dette oplever vi
lettere nedladende eller arrogant. Uden at kunne understøtte med teori, henleder det os til
måden, hvorpå mange voksne henvender sig til børn på: læne sig lidt frem og så forklare,
hvorfor det ikke går. Omvendt kan det også være en position, som kan indikere, at man hører
rigtig godt efter, og er meget opmærksom, dog afhænger det af situationen.
Overordnet virker Karsten (T) og Anders’ kropsprog i denne sekvens meget forskelligt, de
spejler sig ikke, men følger hinanden ved, at Anders er lænet frem og Karsten (T) tilbage. Det
er tydeligt, at der er tale om to forskellige roller. Ved at Anders vinder turen og ikke godtager
Karstens (T) forslag, må han siges at have den styrende rolle.
Da vi tidligere så på eksemplet med mælkekartonerne, så vi at Karsten (P) ikke
argumenterede imod, da Anders sagde, at han ikke ville have dem med. Her ser vi igen, at
Anders, uden videre argumentation eller uden umiddelbart selv at komme med et forslag, kan
afvise Karsten (P).
49
Doxa
Her forstår vi at der må findes et doxa, jf. Pierre Bourdieus begreb om magtforhold, som gør at
de andre deltagere skal bakke ud. Det må være et doxa, som indbyder til en vis mængde
frihed, men samtidig kun til en grænse. Der er frihed ift. at mødedeltagerne må komme med
forslag, men som vi ser, er det ikke sikkert at forslaget bliver regnet med, hvis ikke det passer
Anders. Som vi tidligere så, kunne Anders afvise med to vidt forskellige argumenter, hvor det
dog af modtagerne stadig blev accepteret. Derfor må der også være en klar definition af, hvad
man kan forvente fra Anders, i mødets doxa.
Det må være mødedeltagernes selvfølgelighed, at de skal supplere Anders, men at det er ham,
som tager den endelige beslutning. Dette er interessant at kigge på, da der samtidig findes en
flad struktur ved mødet. Mere eller mindre alt virker tilladt og alle har en stemme. Dette ses
bl.a. ved at de kigger i blade, sms’er under mødet og at der bliver grinet meget.
Trods det frirum som findes til mødet, markerer Anders sig altså flere gange som leder. Det
doxa der findes, må derfor også være præget af Anders’ rolle som leder. Ser man på måden de
sidder ved mødet, har Anders sat sig i midten. Dette signalerer, at han er midtpunktet ved
mødet. De andre sidder ligeledes drejet mod ham, og støtter dermed hans midterposition.
Den krigsførende krigsminister
Da der på redaktionsmødet tales om interviewet med Lene Espersen, består den første del af
samtalen, af episoden med mælkekartoner. Dette tilfælde behandlede vi tidligere i analysen,
og vi vil nu gå videre til det punkt, hvor de konkret snakker om Lene Espersen. Vi hiver altså
det stykke ud, som skal fungere som indledning til Lene Espersens besøg i showet:
Transskription 2: 19-41
P: øøhh du præsenterer
A: præsènterer
P: lene......
A: danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister (drejer hovedet lidt over mod AK og T, bevæger
venstre hånd ved “krigsførende krigsminister”)
P: mm
AK: (armene over kors, ser på T)
T: kommer direkte fra x-factor finalen (skriver, kigger over på A)
AK: (ser på T, griner, kigger over på A)
A: “direk-” (uafsluttet) ej han må være helt . blusset op . øøhhm jeg skal også være hemmelig gæst lidt senere i
50
jeres program . okay (vifter med højre hånd ved “helt blusset op”, bevæger hovedet ved “jeg skal..” ser mod P,
ændrer stemme)
AK: (griner, ser på A)
P: (griner, ser på A)
A: (griner, ser mod P, læner sig tilbage, strækker sig)
K: (griner, retter på sit hår, drikker)
T: (griner, ser op mod A)
P: (afbrudt) øh . skal der laves noget af præsentationen til af hende øh nu s-så jeg bare (venstre hånd i ansigtet)
A: (afbryder) nej for det skal jo være sådan lidt mere (bruger hænderne, kigger over mod P)
P: ja (gnider sig med venstre hånd i ansigtet)
P: hvor var det jeg så sådan et dejligt billede af hende på et eller andet hvor hun sad og sov “(uf)”
K: (rør ved sin fingerring, ser mod T)
T: ja eller på en kølerhjelm eller nogle øl . eller . der er mange gode klip med hende (skriver, ser op, bevæger
venstre hånd ved “nogle øl”)
A: nej jeg tror det fint det skal jo egentlig ikke handle så meget om Lene Espersen (kigger på P)
T: nej (retter sig op, klikker på kuglepennen, ser mod P, klør sig med højre hånd på kinden, armene over hovedet)
P: nej .
Allerede i anden linje oplever vi en sarkasme, i det at Anders forvrænger/tillægger en accent
til ordet: “præsèntere”.
Trods det alvorlige emne, krigen i Libyen, vedligeholder redaktionen og ikke mindst Anders,
den sarkastiske og humoristiske vinkel. Herefter går de videre med den indøvede
præsentation. Her siger Anders “danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister” .
Ved at Anders siger krigsførende krigsminister, tillægger han Lene Espersen et mere
personligt ansvar for krigen. Han uddyber ved at tilføje tillægsord, som er subjektive. Han
kunne også have kaldt hende “ansvarsfulde, hurtigt arbejdende udenrigsminister” og herved
haft en helt anden indgangsvinkel til interviewet. Havde han bare holdt sig til “Lene Espersen,
udenrigsminister” ville showets sarkastiske, humoristiske vinkel måske være forsvundet. Det
kan altså tillægges Anders’ personlige front, at han skal finde på en titel til sine gæster, at han
skal være sjov.
Herefter svarer Karsten (P) “mm”, mens han kigger ned i computeren. Det sagte er altså
accepteret og der er ingen indvendinger fra de andre ved mødet.
Excellencen
Tager vi samme sekvens hvor Anders skal præsentere Lene Espersen, fra aftenens program,
51
ser den således ud:
Transskription 4: 6-8
“A: hej lene (hænderne samlet mellem benene)
L: hej
A: espersen deres excellence (Lene griner) og øh tak fordi du ville komme og det er jo et lidt øhh det er jo lidt øhh
kan man sige stemningsskift (Anders fjerner støv fra bordet med en enkelt finger) fordi at vi går fra nogen der har
vundet en masse og så til en krig vi er i gang med øhh eller er vi og kan du som udenrigsminister lige nu sige
hvordan står det øhh i krigen i lu (uafsluttet) eller er det en krig”
Her har Anders ændret præsentationen fra “danmarks udenrigsminister krigsførende
krigsminister” til det mere neutrale “udenrigsminister Lene Espersen”. Som nævnt ovenfor er
denne præsentation mindre ladet, og han har derfor ikke bekendt en personlig holdning til
hende - endnu. For efterfølgende kalder han hende “Espersen deres excellence”. Vi vender
tilbage til dette om et øjeblik. Først skal vi lige vende den ytring, som Anders siger inden han
kalder Lene Espersen ind. Den ser således ud:
“A: (kigger i kameraet/ud på publikum) men mens vi venter på brylluppet så er der en krig der skal vindes mine
damer og herrer og hvordan det går i den krig er der mange der spørger sig selv om og jeg vil godt have lov
(fingeren op til næsen) og byde velkommen til en gæst der har gjort sig den ulejlighed og komme herind midt i en
fredag mine damer og herrer (armbevægelse over mod sceneindgangen) udenrigsminister lene espersen”
Anders siger altså inden Lene Espersen kommer ind, at hun har gjort sig den ulejlighed at
komme ind på en fredag. Dette nævner han ikke, da den hemmelige gæst har forladt X-factor
finalen for at være med i hans program. Vi begyndte med at snakke om, hvilken præsentation
Anders vælger til Lene, og om hvorvidt den var ladet eller ej. Ser man på Lene Espersens
historie som politiker, har hun været igennem en lang sag, hvor hun som minister ikke er
mødt op til nogle vigtige møder, fordi hun havde ferie eller fri. Fredag aften er som
udgangspunkt en fridag og med ytringen om, at gæsten har gjort sig den ulejlighed at komme
på en fredag aften, ser vi det som en præsupposition. Dette kan vi selvfølgelig kun gisne om,
men det virker som en klar reference til Lene Espersens historie. Hvis man forstår hans
præsentation sådan, vælger han en meget indirekte måde at tage stilling til hende, og henleder
52
derved seernes tanker på Lene Espersens historie.
Vi vender nu tilbage til, med hvilke ord Anders kalder Lene Espersen ind. Vi har før talt om
distance og mener igen at kunne se, at der skabes en distance mellem Anders og gæsten.
Samtidig kan excellence også tolkes som en kompliment og bruges som en upgrader, for at få
gæsten til at føle sig godt tilpas. Det kan være problematisk at være konfronterende overfor
en fremmed gæst, hvis man ønsker at kommunikere.
Ser man videre på ordet excellence, er det et ord der binder sig til en speciel position i
samfundet. Slår man ordet op, er det beskrevet således: “Titel som bruges i tiltale til el. omtale
af en person af meget høj rang • i Danmark personer af 1. rangklasse (undtagen ministre)”
(www.sproget.dk)3
Altså er det ikke ministre, man kan kalde excellence, men det gør han alligevel.
Eftersom der gennem hele redaktionsmødet har været en humoristisk vinkel, også på Lene
Espersens besøg, ser vi det, at han siger deres excellence, som en mulighed for at drille. Det
kunne i princippet være blevet misforstået og modtaget dårligt. Dog smiler Lene Espersen og
griner. Dette kan være fordi, at hun er opmærksom på Anders’ personlig front og på det doxa,
som ligger inden for denne scene. Selvom Lene Espersen kunne have taget det som en
fornærmelse, vælger hun at grine og bevarer dermed sit ansigt. Var hun blevet sur, kunne hun
være out of face, fx fordi hun ikke kender til rollerne i talkshowet og ikke var opmærksom på
Anders’ personlige front. Denne handlingsrække er alle konsekvenser, som vi har beskrevet i
teorien om Goffman.
Dette er dog en situation som ikke opstår, og hun accepterer at Anders kalder hende
excellence.
Igen kan det have flere betydninger for interviewet. Ved at acceptere, at blive tiltalt som
excellence, og derfor blive associeret med, hvad der hører til denne titel, som fx magt, har hun
måske åbnet for en glidebane. Ved at acceptere én gang, er der større mulighed for, at hun vil
gøre det igen.
Kroppen i programmet
Vi vil kigge på Anders Lund Madsen og Lene Espersens nonverbale kommunikation i aftenens 3 Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)
53
program for at se, om Anders’ styrende rolle også er gældende her. Lene Espersen forholder
sig meget roligt under hele interviewet: vi observerer at hun sidder i samme position og har
hænderne placeret på benene. I denne position har hun let ved at gestikulere.
Figur 3: Screenshot af Lene Espersen og Anders Lund Madsen
Indretningen i studiet eller jf. Goffman kulissen ligner en dagligstue med gulvtæppe, sofabord
og sofa. Dette kan forstås som en hentydning til, at gæsterne skal føle sig hjemme i studiet. Det
kan også medvirke, at de er mindre opmærksomme på den frontstagesituation, som de
befinder sig i, og af den grund slapper mere af og derved bevæger sig længere mod en
backstage situation. Ydermere kan det tjene til det formål, at seerne føler sig hjemme.
Ser man på udenrigsministerens kropsholdning, sidder hun helt ude på kanten af sofaen med
ret ryg, og hænderne på lårene. Som tidligere nævnt, kan dette gøre det lettere for hende at
gestikulere, men det viser samtidig en person, som ikke slapper af i “dagligstuen”.
Afslappethed viser sig ofte ved at sidde tilbagelænet, men hun sidder gennem hele interviewet
med ret ryg, som om hun er på vagt. Og det måske med god grund.
Anders Lund Madsen er, som vi før har nævnt, en meget karakteristisk person. Han har en
personlig front som indebærer et specielt look, både hvad angår tøj, men i ligeså høj grad hår.
54
Ydermere har han en speciel stil i sine interviews, som kræver en del fra sine gæster, hvis det
ikke skal ende med, at det er ham der snakker i hele interviewet. Politikken har målt hvor
mange procent Anders taler ift. gæsten. De har taget udgangspunkt i Det Nye Talkshow fra
d. 13. november 2010, hvor Anders tager gennemsnitlig 64% af taletiden.
(www.politiken.dk). Uden at gå i dybden med dette fænomen, finder vi det interessant ift.
Lene Espersens bevågenhed ved interviewet. Hun er på og hendes kropssprog signalerer ikke,
at hun er backstage, men tværtimod yderst frontstage. At hun viser denne bevågenhed, kunne
tyde på, at hun er oppe på mærkerne ift. hvad der sker: hun vil gerne svare og fremstå seriøs.
Anders Lund Madsen sidder ikke nær så roligt, men rykker sig meget rundt og han bruger sine
arme og hænder til at gestikulere med, ved næsten hver sætning, medmindre han holder dem
ved sit ansigt jf. teorien om selvadaptor.
Anders læner sig en gang i mellem frem mod Lene Espersen og bruger meget bekræftende
nonverbal kommunikation, som bl.a. at tage fingeren op til hagen og kigge intenst på hende,
som for at bekræfte at han lytter. Ydermere benytter han gentagende gange illustratorer, bl.a.
når han tager et kort med titlen “Johannes’ verden” frem og viser de lande, de omtaler. Han er
altså meget visuel i sit kropssprog.
Transskription 4: 35-37
L: og punkt nummer to det er altså at han begynder og øh lyt til hans befolkning og selvfølgelig også lever op til
de krav som de nu stiller blandt andet om de demokratiske reformer
A: men men men men har man men men de der oprørere (Anders bruger hænderne på bordet) de virker ikke
udpræget demokratiske dem som øh taler for oprørerne i hvert fald
L: ja men der er jo ikke noget dre-demokrati i libyen for øjeblikket og en af udfordringerne er jo at øh det her
overgangsråd som er oprørnes eller oppositionens talerør det er jo kun talerør for en del af libyen der er jo store
dele af libyen som øhh der ikke er nogen af os der har adgang til blandt andet fordi øhh gadaffis tropper øh har
dem I under meget stærk kontrol øh og derfor kan oppositionen og oprørsstyrkerne øh altså heller ikke komme i
kontakt med dem og det er jo med til at gøre tingene ekstremt kompliceret (Anders læner sig tilbage i sofaen) at
øhh
Da Lene Espersen begynder at fortælle om det ikke tilstedeværende demokrati i Libyen, læner
Anders sig tilbage og tager sig til panden med to fingre. Dette kunne virke som en illustrator
for hovedpine (man tager sig til det sted der gør ondt) og understreger hans ytring om, at det
55
er mudret, som kunne være en metafor for uoverskueligt, noget der kunne give hovedpine, og
siger til Lene:
A: de virker helt afsindigt mudret lene espersen (Anders må have lænet sig frem igen, dette ses ikke)
Lene Espersen svarer, men forbliver rolig i sin position, og dette viser meget klart forskellen
på hende som udenrigsminister (og gæst) og Anders som vært og entertainer.
Som nævnt ovenfor har Anders Lund Madsen et ry for at fylde meget i interviews, og dette ses
også i hans nonverbale kommunikation.
Derfor vil vi undersøge turtagningen ved interviewet og sammenholde den med turtagningen
til mødet.
Hvis vi ser på transskriptionen, ser turtagningen ud som om den følger de gængse regler for
turtagning. (Jf. skema, se teori om CA)
Det der gør forskellen er, hvor mange gange de to parter taler i munden på hinanden.
Før vi går videre, vil vi hurtigt rette opmærksomheden på talkshowets form. Det Nye
Talkshow går under kategorien underholdnings-talkshow.
“Disse shows har en munter og positiv grundstemning understreget af en indbydende og intim
scenografi”. (www.faktalink.dk). Værten i talkshowet har til opgave, at lave et interview med
gæsten, hvor gæsten får lov til at fortælle og gerne om mere personlige ting, end vi normalt
hører dem fortælle om.
Til redaktionsmødet siger Anders:
“ nej jeg tror det fint det skal jo egentlig ikke handle så meget om lene espersen”.
Anders har altså valgt, at det ikke er personen, der er i fokus, men situationen i Libyen. Dette
kan igen vise tilbage til måden, hvorpå hun sidder under interviewet. Hun er der ikke for en
hyggesnak om familien, men om en helt alvorlig krig som jo for hende relaterer sig til
arbejdet.
L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er
en del
Derfor passer hendes frontstage positionering med, at det er hendes alvorlige arbejde som
56
politiker, der skal snakkes om.
Som vi også så tidligere, er Anders’ kropssprog meget levende, og han sidder ude på kanten af
sofaen. Vi har altså en situation, som ikke kræver afslappethed, men nærmere bevågenhed fra
både gæst, vært og derfor også fra seeren. Ydermere kan man også se Anders’ måde at sidde
på, som en spejling, hvor han som vært tilpasser sig gæsten. Dog er deres kropssprog så
forskelligt, at de nærmest modreagerer på hinandens kropssprog. Vi så tidligere, at det
samme var gældende for Anders’ kommunikation med Karsten (T), da var Anders dog rolig i
sit kropssprog. Netop dette forhold mellem redaktionsmøde og program er interessant for, at
vi kan snakke om front- og backstage.
Frontstage - backstage, redaktionsmøde - program
På redaktionsmødet observerede vi Anders som værende både front- og backstage, men dette
gør vi i flere end et henseende. Som beskrevet i vores teoriafsnit om Goffman, handler stage-
begreberne om, hvorvidt man er i sin officielle eller uofficielle rolle.
Som udgangspunkt ser vi, at Anders ift. Det Nye Talkshow, er i sin uofficielle rolle på
redaktionsmødet - det vil vi kalde for backstage. Det står i hvert fald i klar kontrast til hans
performance i programmet. Til redaktionsmødet oplever vi ham som mere tilbagelænet og
med et mindre visuelt kropssprog, hvilket giver et indtryk af en mere rolig person. Vi ser også,
at han er i en rolle, hvor han kan og skal vurdere et indhold. Han skal altså kunne performe på
en måde, så han også kan afvise.
Vi observerede dog enkelte situationer, hvor Anders tydeligvis agerede, som var han
frontstage. Dette er særlig tydeligt, da han henvender sig direkte til os som observatører. Her
er han fuldstændig bevidst om vores tilstedeværelse, og understreger dermed, at han er
frontstage. Vi som observatører, er normalt ikke at finde ved deres redaktionsmøde, og derfor
må vi tage højde for, at vores tilstedeværelse påvirker situationen. Derfor opstår der en
situation, hvor Goffmans begreber kan forstås på flere niveauer.
Vi så også en flad struktur, som indbyder til at mødets deltagere kan være afslappede. Den
flade struktur har vi tidligere nævnt også kommer til udtryk ved grinen og at de andre
mødedeltagere sms’er og kigger i blade. Samtidig ser vi et doxa, som går på tværs af den flade
struktur. Det er nemlig et doxa, hvor Anders har en klar magt som beslutningstager. Dette
betyder, at vi må tage forbehold for, hvordan vi kan forstå backstage begrebet ved
57
redaktionsmødet.
I programmet observerer vi Anders i en klar frontstagesituation. Her er hans kropssprog langt
mere visuelt end ved redaktionsmødet, og hans stemmeleje ligger generelt højere. Han er her
i en underholdende rolle, som skal passe til den præmis som programmet lægger op til, qua
hans rolle som vært. Dette betyder, at Anders bliver nødt til at indtage, mere eller mindre, den
samme rolle i hvert program. Dette er, til forskel fra backstage situationen, en klar indikation
på en frontstage performance. Der tillægges en klar forventning til hans performance, og hvis
han bryder denne forventning, kan det få store konsekvenser for andres forståelse af ham.
Netop dette ville gå direkte tilbage til hjertet af Goffmans teori, om individets indtrykskontrol.
Hvis Anders ikke kan opretholde den performance, som han er underlagt, ved at være en del
af programmets præmis, mister han ansigt, da folks indtryk af ham vil ændre sig. Det kan
endda medføre, at de folk der ellers befinder sig i hans performance, kan blive out of face, da
de ikke længere kan forholde sig til de faste roller i gruppen.
Dette sker selvfølgelig ikke, men er vigtigt at have in mente, for at forstå vigtigheden af, at
kunne blive i sin rolle.
Et markant sted hvor Anders’ rolle som den morsomme vært bliver truet, ser vi i denne
sekvens:
Transskription 4: 7-17
L: det er krig
A: ja
L: og det er alvor
A: ja
L: og det er måske vigtigt og starte med øh
A: ja
L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som var meget morsomt
A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner
A: men ja det er rigtigt
L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er
en del
A: mmh
Her befinder vi os i en situation, hvor Anders og Lene Espersen skal til at indlede en alvorlig
58
samtale om krigen i Libyen. Lene Espersen markerer, at det er meget alvorligt og står i
kontrast til det, Anders lige har sagt, det står ligeledes i kontrast til Anders’ rolle generelt.
Dette er en situation, hvor Anders bliver nødt til at poise, for at kunne opretholde sin
performance.
Det ser vi i denne ytring:
“A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner”
Her vender Anders sig mod publikum, mens han afbryder Lene Espersen. Dette forstår vi som
om, han har brug for publikums tilkendegivelse af, at han rent faktisk var sjov.
Dette er blot et eksempel på, hvor vigtig ens performance er, når man er frontstage.
Vi startede ud med at tale om backstage, og kunne ikke på samme måde definere en klar
backstage performance, som vi kunne med Anders’ frontstage. Det kan netop være fordi, vi
ikke kan definere en arbejdssituation, som en klar backstage performance. Vi vil derfor rette
vores blik på Joshua Meyrowitz’ begreb om middle region. Som skrevet i teorien har
Meyrowitz som udgangspunkt udviklet dette begreb pga. elektronikkens indtræden i
hverdagslivet. Men vi vil mene, at vi her kan snakke om en middle regionsituation til
redaktionsmødet. Vi kan ikke definere mødet som backstage, da Anders fx har en rolle som
leder. Den flade struktur kan virke forvirrende i denne definitionssituation, da den indbyder
deltageren til at være afslappet. Men stadig er de ikke hjemme, de er på arbejde og skal derfor
præstere.
Vi kan altså ikke rigtig gå ind og analysere på dette forhold, og derfor vil vi gemme denne del
til diskussionen.
Turtagning i programmet
For at vende tilbage til turtagningen og dens sekvensering, jf. teori om konversationsanalyse,
har vi udvalgt en sekvens fra interviewet. Her har vi markeret, hvor mange steder Lene
Espersen og Anders taler i munden på hinanden, og hvem der får lov til at tage ordet.
59
Transskription 4: 20-34
L: der er jo sket det at øh det er lykkedes at tage de fleste af af gadaffis fly ud lufthavne øhh missiler og andet øh
så man har gjort overhovedet hvad man kunne militært set for at stække gadaffis vinger (Anders tager sig selv til
hovedet, rører ved sit ansigt) men øhh der er nok ikke nogen der sådan ligesom forventer at det her er det er
noget der er overstået i løbet af en to tre dage. ikke mindst fordi at man ved at gadaffi er en meget brutal herre og
total utilregnelig
A: mmh
L: så det kan komme til at tage meget langt tid
A: og har man nogen ide om hvad det er hvem det er man støtter. . altså hvem er de øhh oprørere hvem er de
mennesker som som er imod
A: gadaffi
L: jeg tror at det er meget vigtigt at få sagt (Lene skærer en lille grimasse) at det er jo ikke sådan at fn og danmark
har valgt at sige at vi nu er en part i en borgerkrig og det vi har valgt at sige det er er sådan set at vi støtter
demokrati og menneskerettigheder og vi støtter altså retten til at civilbefolkningen kan få lov og leve i fred uden
at blive slået ihjel
A: nåh (Anders tager hænderne mellem benene igen)
A: mmh
L: så vi er der for at beskytte civilbefolkningen men det er også meget klart at vi altså ikke er der for ligesom at
blive en part i krigen
A: (Hænderne er oppe i luften igen) men hvordan undgår man at blive en part i krigen når man når man slås mod
den ene af dem som er parter i krigen
(Publikum smågriner)
L: det undgår man ved at det man sådan set siger til gadaffi og det står der også i fns revo-solution
A: ja
L: det er sådan set at han skal sørge for at der kommer en våbenhvile . det er punkt nummer et
A: ja
I det ovenstående ser vi, at de overlapninger af tale der er, hovedsageligt er “mmm”, “nå” og
“ja” - eller gentagelse af Gadaffi (linje 26). Dette ser vi ikke som, at Anders prøver at tage
turen, men nærmere for at indikere, at han er med, og til dels for at underholde publikum, da
emnet ligger udenfor, hvad der normalt er underholdning. Dette kan vi kalde for fatisk
kommunikation jf. teori om konversationsanalyse, da det ville være iøjnefaldende, hvis han
ikke sagde noget, men samtidig tilføjer han ikke ny information til emnet. Det er
bemærkelsesværdigt, at Lene bruger meget få bekræftelser når Anders har turen. Lene bruger
ikke tjekspørgsmål, som “ikk”. Det indikerer en vis sikkerhed på stoffet. Til gengæld kan vi
ikke sige, at Anders virker usikker, og dette kan måske skyldes vores forudforståelse af ham,
60
som lidt ustruktureret og dynamisk person.
Som udgangspunkt kommunikerer Anders Lund Madsen fatisk i interviewet, for at bekræfte,
at han hører efter. Dette sker også, når Lene Espersen taler, men fungerer dog ikke, som et
forsøg på at overtage samtalen. Ser man bort fra den fatiske kommunikation, finder vi stadig
en del episoder, hvor der bliver afbrudt, men her for at overtage samtalen. Vi har valgt et
udsnit af interviewet for at se på den egentlige turtagning.
Transskription 4: 4-27
A: hej lene (hænderne samlet mellem benene)
L: hej
A: espersen deres excellence (Lene griner) og øh tak fordi du ville komme og det er jo et lidt øhh det er jo lidt øhh
kan man sige stemningsskift (Anders fjerner støv fra bordet med en enkelt finger) fordi at vi går fra nogen der har
vundet en masse og så til en krig vi er i gang med øhh eller er vi og kan du som udenrigsminister lige nu sige
hvordan står det øhh i krigen i lu (uafsluttet) eller er det en krig
L: det er krig
A: ja
L: og det er alvor
A: ja
L: og det er måske vigtigt og starte med øh
A: ja
L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som var meget morsomt
A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner
A: men ja det er rigtigt
L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er
en del
A: mmh
L: af gør nu alt hvad vi overhovedet kan for at beskytte civilbefolkningen . . øh mens gadaffi desværre stadigvæk
sammen med sine tropper forsøger og rage mere og mere magt til sig og ikke mindst øh udgøre en fare for
civilbefolkningen
A: og hvordan ser det ud lige i netop dette her øjeblik (Anders laver bevægelser med hænderne) øh med hensyn på
altså de har jo de har jo i har jo været i gang i nogle dage vi har været i gang i nogle dage og øhh og bombet og der
synes ikke rigtigt at være sket så meget på landjorden eller hvad
L: der er jo sket det at øh det er lykkedes at tage de fleste af af gadaffis fly ud lufthavne øhh missiler og andet øh
så man har gjort overhovedet hvad man kunne militært set for at stække gadaffis vinger (Anders tager sig selv til
hovedet, rører ved sit ansigt) men øhh der er nok ikke nogen der sådan ligesom forventer at det her er det er
61
noget der er overstået i løbet af en to tre dage. ikke mindst fordi at man ved at gadaffi er en meget brutal herre og
total utilregnelig
A: mmh
L: så det kan komme til at tage meget langt tid
A: og har man nogen ide om hvad det er hvem det er man støtter. . altså hvem er de øhh oprørere hvem er de
mennesker som som er imod
A: gadaffi
L: jeg tror at det er meget vigtigt at få sagt (Lene skærer en lille grimasse) at det er jo ikke sådan at fn og danmark
har valgt at sige at vi nu er en part i en borgerkrig og det vi har valgt at sige det er er sådan set at vi støtter
demokrati og menneskerettigheder og vi støtter altså retten til at civilbefolkningen kan få lov og leve i fred uden
at blive slået ihjel
A: nåh (Anders tager hænderne mellem benene igen)
A: mmh
Det første vi vil arbejde med er følgende sekvens, hvor vi ser, at Lene Espersen og Anders
Lund Madsen afbryder hinanden i et længere stykke tid:
“A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner
A: men ja det er rigtigt
L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er en del”
Det, at der ikke er nogen af dem, som umiddelbart giver op og lader den anden overtage
samtalen, forstår vi som en magtkamp - en kamp om turen.
Vi har tidligere nævnt muligheden for, at Anders kunne overtage samtalen af to årsager. Den
ene fordi at der i hans personlige front tillægges en dominans i interviews. Den anden årsag
finder vi i eksemplet med excellencen. Som vi skrev, accepterede Lene Espersen at blive kaldt
excellence, og dette kunne fungere som en glidebane, der kunne lade Anders Lund Madsen
overtage interviewet. Men ved denne kamp om turtagning, markerer hun at hun ikke vil lade
Anders overtage. Hun vinder taleturen og kan efterfølgende se, at Anders er stille - her tager
Anders sig til ansigtet og kigger ned, som en illustration på et nederlag. Vi kan gisne om at det
er et nederlag for Anders fordi, der i det næste stykke på ti taleture ikke bliver afbrudt.
Derved har Lene valgt ikke at gå med på Anders’ doxa, men følge hendes eget. Ser vi på
udsagnet, som indleder denne magtkamp, ser det således ud:
“L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som var meget morsomt”.
62
Der gøres altså opmærksom på sammenstødet mellem Anders’ rolle som entertainer over for
dét at snakke om krig. Ved at gøre opmærksom på det fra start, markerer hun et overskud,
netop udtrykt ved hendes holdning til blandingen af ironi og krig.
Her kan vi igen vende tilbage til kropssproget.
Lene Espersen har altså både markeret nonverbalt, verbalt og i en magtkamp om taleturen, at
hun ikke er der for at pjatte. Hendes kropsholdning signalerer kontrol og denne formår hun at
opretholde gennem hele interviewet.
Når turtagningen bliver afbrudt flere gange, kommer det naturligt til at gå ud over strukturen,
dette netop fordi ingen af turtagningens principper bliver overholdt. Vi så hurtigt at
redaktionsmødet kom til at være meget præget af Anders, eftersom han afbrød og afviste efter
hans principper. Han agerede leder og havde det sidste ord.
I interviewet afbryder Anders ligeledes og prøver derved at blive den, der har kontrollen over
interviewets struktur.
Det er bemærkelsesværdigt på redaktionsmødet, at der ikke er nogen af deltagerne, som
opponerer mod Anders. Vi ser ikke Anders slå hånden i bordet og sige “sådan er det”, dette
ville binde sig til en anden struktur end den flade. Den flade struktur er, som i definitionen,
fældende da alle har en stemme. Trods vores undersøgelse af Anders, som viser, at han trods
strukturen dominerer, er han ikke en leder i traditionel forstand. Så vi må konkludere, at
Anders er beslutningstageren, men eftersom alle har en stemme, kunne der samtidig være
plads til, at de andre tog nogle beslutninger, hvis de argumenterede imod Anders.
Delkonklusion
Nu har vi primært været nede i små sekvenser af vores empiri og set, hvad der har været på
spil her. Dette efterlader selvfølgelig det store perspektiv urørt. Dog forholder det sig ikke
således. Vi har udvalgt de små sekvenser for at kunne besvare vores problemformulering, der
som udgangspunkt bevæger sig på mikroniveau. I denne del af analysen har vi primært prøvet
63
at forholde os til den magt og strukturrelaterede del af problemformuleringen. Her fandt vi
hurtigt ud af, at Anders Lund Madsen gentagne gange formår at sætte sig i en rolle, der
efterlader ham som beslutningstager. Vi så også, at der ikke blev opponeret mod Anders’ rolle
som beslutningstager, og forstår derfor at der må findes et doxa, som gør at de andre holder
tilbage.
Derefter bevægede vi os videre til programmet og så hvordan de ideer, som blev diskuteret til
redaktionsmødet, rent faktisk blev udført. Her så vi, at Anders Lund Madsens karakteristiske
personlige front var en stor del af programmet og definerede indholdet. Vi så på, hvordan
Lene Espersen og Anders Lund Madsen kommunikerede. Her var det tydeligt at se, at der blev
kæmpet om turtagningen, og hvordan der både blev spejlet og modreageret mellem de to
parter.
Ydermere så vi på forholdet mellem Anders’ kropssprog, front- og backstage. Her så vi, at der
var en klar ændring i kropssproget fra redaktionsmødet til programmet. Her er det vigtigt, at
pointere at frontstage og backstage forhold er meget komplekse, når det fx handler om
redaktionsmøde kontra program. Vi så, at den flade struktur var med til at gøre det svært at
definere reelle front- og backstage forhold i denne situation, da den indbyder til et mere
afslappet arbejdsforhold.
Telefonsamtalen og de nonverbale følger
Som skrevet i vores arbejdsspørgsmål har vi jf. problemstillingen: “Hvordan kommunikerer
Anders Lund Madsen til redaktionsmødet med sine kollegaer i forhold til hvordan han
kommunikerer på scenen med de interviewede?” en interesse i at se på ligheder og forskelle.
Den første udvalgte sekvens fra redaktionsmødet begynder under Anders Lund Madsens
telefonsamtale4 med Signe Molde, hvor vi ser på både på hans verbale og nonverbale
kommunikation og hvordan samtalen påvirker redaktionsmødet.
4 Telefonsamtalen hører ind under kommunikationsformen medieret interaktion, som indebærer anvendelsen af et teknisk medium i kommunikationen mellem en afsender og modtager. Ved kommunikation via telefon har de kommunikerende parter ikke muligheden for at se hinandens non-verbale kommunikation, som det kendes ved interpersonel kommunikation, men den verbale kommunikation fastholdes og bliver ofte mere beskrivende. Manglen på parternes non-verbale kommunikation gør, at de enkelte i høj grad må falde tilbage på deres egne ressourcer for at fortolke de meddelelser, de modtager.
64
Selvom han har en telefonsamtale med Signe, observerer vi, at han kommunikerer meget med
sit nonverbale sprog, til trods for, at hans modtager ikke har mulighed for visuelt at følge med.
Han slår fx samtidig i bordet med hånden, når han siger: “vi må se hvordan det går”.
(Transskription 1: 4) En bevægelse som denne, hører ind under det nonverbale begreb batons
jf. teoriafsnittet om nonverbal kommunikation, som er bevægelser, der underbygger det han
udtrykker med sit verbalsprog.
At han bruger en sådan bevægelse, mener vi, kan være for hans egen skyld. Han vil måske
understrege det, der ytres, men det kan også ses som en måde at inddrage mødets yderligere
deltagere i telefonsamtalen.
Med den direktive ytring: “men øh du skal bare have vinderen væk fra fansene(...)”
(Transskription 1: 6) vejleder han Signe om, hvordan hun skal gribe aftenens indslag an.
Senere kan yderligere anspores en kommisiv talehandling idet Anders siger: “og det FÅR du
også”, hvor han med betoningen på “får”, lover hende, at det nok skal gå. Fordi en kommisiv
talehandling kendetegnes ved, at afsenderen forpligter sig til ytringen, så tolker vi det som en
måde hvorpå, at Anders prøver at berolige Signe, samt en mulighed for at afrunde samtalen.
Vi observerer, at han prøver at afslutte samtalen med sætningen: “godt . . . fint vi vender
tilbage til dig”. I teoriafsnittet om konversationsanalyse ses det, at man ikke på forhånd kan
definere, hvad der afslutter en samtale. Efter at have set optagelserne igennem har vi dog
iagttaget, at telefonsamtalen kort tid efter færdiggøres, og at Anders Lund Madsens intonation
i denne forbindelse falder.
At han siger “vi” frem for “jeg” inddrager mødets resterende deltagere, og Karsten (P) og AK
bryder efterfølgende ind med sætningerne: “hej heeeej”, “hej hej” (Transskription 1: 21 - 26)
Vi iagttager, at redaktionsmødet påvirkes af Anders Lund Madsens samtale med Signe.
Transskription 1: 6-19
A: men øh du skal bare have vinderen væk fra fansene (bevæger hånden mod bordet og bevæger hovedet i små
ryk) sådan er det og det FÅR du også (klapper bordet) og det gør du fordi de sandsynligvis bliver færdige og hvis
de ikke bliver færdige på tiden så siger du narhh nu må det være nok nu skal i jeg har lige en aftale her vi skal lige
om her bagved (bevæger hånden væk fra sig selv)
65
P: og sååå øhhh så siger A så jeg tror lige vi skal trække vejret i X-factor (vender hovedet mod K og løfter hånden
op)
AK: (drikker vand)
A: så siger de arrhh ( løfter hånden hurtigt fra bordet )
P: (med løftet hånd med penge finger) kort pause (kigger over på K)
A: vi er slet ikke færdige så siger du jooo det er i nu har i været her (løfter hånden lidt)
A sådan så kører vi
A: og hvis de så korporligt går ind og siger dig ”(uf)” og slår dig og sådan noget så er det at vi har “(uf)”(klapper
bordet imens)
P og så kommer valmue marken med nogle pipfugle og måske spiller han det der DR derude nummeret (klør sig i
nakken)
T: (lægger kuglepennen og kigger ud ad døren)
P: (nynner melodi og bevæger fingrene) og så går programmet i gang… med…programoversigt og ”(uf)” og den
der ”(uf)” vi lavede... godt (tager kop/glas op til munden og sætter det på bordet og tager sin kuglepen)
A: jha (lille bevægelse med hånden) godt.... fint (klapper hånden ned i bordet) vi vender tilbage til dig (kigger over
mod T)
T: (bevæger kuglepennen ned i bordet, kigger mod A)
K: (retter på sit hår)
Karsten (P) indfører Korn i aftenens rækkefølge af indslag, mens Karsten (T) klikker med en
kuglepen og bladrer i et Se & Hør blad, og AK ser ud i luften. At klikke med en kuglepen er en
objektadaptor og denne form er ofte mere bevidst end de to andre typer af adaptorer jf.
teoriafsnit om nonverbal kommunikation.
Karsten (T) og AKs nonverbale kommunikation tolker vi, som værende et signal til Anders
Lund Madsen om, at han skal færdiggøre samtalen med Signe.
At mødet påvirkes af, at Anders snakker med Signe, er naturligt, da Anders Lund Madsen som
vært, er nødt til at være med for, at blive sat ind i tingene, men det understreger samtidig hans
rolle og position på mødet. Vi iagttager, at Karsten (P) henvender sig til Anders, så snart
samtalen med Signe er afsluttet. Han har altså stadig et øje på Anders, selvom han sideløbende
kommunikerer med Korn.
Denne observation kan ses i forbindelse med analyseafsnittet om magt og roller ovenfor, og
dermed også de delkonklusioner der gøres.
Fornemmelser af frustration
Der forekommer umiddelbart både under og efter telefonsamtalen en frustration fra flere
66
parter. Eftersom sekvensen med Signe og en gæst i aftenens udsendelse ikke nøje kan
tilrettelægges, men afhænger af flere uforudsigelige handlinger, er dette at tolke som
naturligt.
Rent nonverbalt smider Anders først telefonen i bordet, og tager sig selv til hovedet som en
selvadaptor. Når han tager sig selv til hovedet, så er det ifølge teorien om selvadaptorer for at
håndtere følelser. Denne handlingen kan være vanemæssig, uintentionel og ubevidst.
Transskription 1: 51-68
A: hey (tager telefonen væk fra øret og kigger på den smider den på bordet og tager hånden op til hovedet)
(Nogle ude på gangen råber ”(uf)”)
P: er lige alene hjemme og jeg skal lige lave mad... jeg har snakket med hende i en halv time... HUn kan
SImpelthen snakke et øre af (griner)
K: (piller sig i øjet og griner)
A: (tager sine briller af og kaster dem på bordet og tager hænderne op foran ansigtet)
AK: Nå.. videre med manus
P: videre . har det ændret noget det du har snakket med hende om (kigger på A)
AK: (hoster)
A: (kaster hovedet og håret frem kigger op) hva’ (retter på håret)
P: det har ikke ændret noget det du har talt med hende om nu vel
A: (retter på håret) nej ikke andet end hun stadig (slår fingeren ned i bordet) vil og det irriterer mig virkelig at
sige det der med at det er slet ikke sikkert at vi får noget (tager hånden ud i luften)
P: ej det gør vi . det skal hun nok sørge for (kigger i computeren)
A: jamen det håber jeg også men det er bare orhhh altså (virrer med hovedet)
P: prøv at hør hun er jo også hun er jo
A: ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får noget (kører hånden rundt i luften)
P: mja mja (kigger på A og på computeren)
A: så så det det ridder ret meget på det og og så bliver jeg bare nervøs når hun NU siger det igen (vifter med
hånden frem og tilbage skubber til noget på bordet)
P: præcis men men øøhhh . . . hun er jo også . forsigtig type derfor taler hun jo også med dig i en halv time nu og
ja med mig i en halv time i går aftes (peger på og kigger på A)
Verbalt er alle parter i redaktionsmødet deltagende og udtalelser som “HUn kan SImpelthen
snakke et øre af ” (Linje 54), “ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får
noget” (Linje 66 ), samt “så bliver jeg bare nervøs når hun NU siger det igen” (Linje 68) er alle
samlet set med til det at forstærke betydningen af Signes indslag i aftenens program.
67
Hensigten med betegnelsen af Tv-programmet, hele situationen med Signe og interviewet
som “hele lortet” frem for “hele klippet”, kan vi gisne om er at forstærke betydningen af, at det
lykkes.
Blandt andet i følge Dansk Sprognævn (www.sproget.dk) virker sådanne ord forstærkende og
bruges derfor ofte til at udtrykke følelser. “Lort” er som sådan ikke et bandeord, men når det
bruges i forbindelsen, kan det netop virke forstærkende. Brugen af sådanne ord kan også
bevirke, at opmærksomheden ikke bare rettes mod det der siges, men også måden det siges
på.
Når der skal forstærkes enkelte dele i kommunikationen, så kan det også, i følge teorien om
nonverbal kommunikation, være virksomt at lægge tryk på bestemte ord. I transskriptionen
er disse tilfælde markeret ved brug af store bogstaver, og det ses fx ved redaktionsmødet, når
Karsten (P) siger: “HUn kan SImpelthen snakke et øre af ”. Da uddybes det og gøres klart, at
Signe taler meget. Det kan anses som en præsupposition jf. teorien omkring pragmatisk
sprogbrugsanalyse.
Kommunikativt holdningsskift
Forskellen mellem Karstens (P) og Anders Lund Madsens kommunikation er
bemærkelsesværdig. Ved at se på et uddrag af transskriptionen, kan vi underbygge vores
hypotese om, at der er sker et skift rent kommunikativt i Anders’ holdning til Signes indslag:
Transskription 57-68
P: videre . har det ændret noget det du har snakket med hende om (kigger på Anders)
AK: (hoster)
A: (kaster hovedet og håret frem kigger op) hva’ (retter på håret)
P: det har ikke ændret noget det du har talt med hende om nu vel
A: (retter på håret) nej ikke andet end hun stadig (slår fingeren ned i bordet) vil og det irriterer mig virkelig at
sige det der med at det er slet ikke sikkert at vi får noget (tager hånden ud i luften)
P: ej det gør vi . det skal hun nok sørge for (kigger i computeren)
A: jamen det håber jeg også men det er bare orhhh altså (virrer med hovedet)
P: prøv at hør hun er jo også hun er jo
A: ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får noget (kører hånden rundt i luften)
P: mja mja (kigger på Anders og på computeren)
68
A: så så det det ridder ret meget på det og og så bliver jeg bare nervøs når hun NU siger det igen (vifter med
hånden frem og tilbage skubber til noget på bordet)
P: præcis men men øøhhh . . . hun er jo også . forsigtig type derfor taler hun jo også med dig i en halv time nu og
ja med mig i en halv time i går aftes (peger på og kigger på Anders)
Karsten (P) fremsætter først et spørgsmål til Anders Lund Madsen, hvor taleturen først efter
noget tid bliver taget. Pausen før Anders svarer tilbage, kan anses som en regulator for, at
Karsten (P) skal gentage sit spørgsmål, da han efter pausen svarer ham tilbage med et “hva”.
Karsten (P) ændrer derefter sin formulering, som dog stadig fremstår som et spørgsmål,
samtidig med at han fjerner blikket fra sin computerskærm og ser på Anders. At han afslutter
sin anden sætning i ovenstående sekvens med et “vel”, leder turen tilbage hen mod Anders,
som fortsætter, mens han ser mod Karsten (P). At han to gange bevæger venstre hånd, kan
anses som værende en regulator for, at Karsten (P) skal rette opmærksomheden mod ham.
Karsten (P) tager taleturen, mens han fortsat ser ned i computeren, og ryster på hovedet.
Karstens (P) ytring: “ej det gør vi . det skal hun nok sørge for” er en kommisiv talehandling,
som minder om den, Anders benytter i samtalen med Signe: “og det FÅR du også”. Begge
sætninger er garantier for, at det nok skal gå og har til formål at berolige modtageren.
Det ses i den efterfølgende taletur, at Anders Lund Madsen fra samtalen med Signe til nu, har
ændret holdning i sin kommunikation, da han benytter sig af ja-men kommunikation. Som
tidligere nævnt, kan et “ja-men” udmunde i både uenighed og usikkerhed, og da Anders
fortsætter sætningen med “det håber jeg også men det er bare orhhh altså”, kan det tolkes som
usikkerhed.
Anders siger ikke konkret, hvad han føler, men med “orhhh altså”, udtrykker han, at han ikke
er helt sikker, når Karsten (P) forsikrer ham om, at de nok skal få noget. Karsten (P) tager nu
næste taletur, hvor han igen forsøger at forsikre om, at det nok skal lykkes. Hans taletur
afbrydes dog af Anders, som overtager ordet med endnu et “ja men“ og fortsætter med “det
vælter bare hele lortet (...)” - en sætning, hvis betydning vi diskuterede tidligere.
Da Anders tager turen, understøtter han igen sit verbalsprog med batons, som forstærker det
sagte. Dette opfatter vi som endnu en måde hvorpå, Anders prøver at få øjenkontakt med
Karsten (P), hvilket ikke sker. Karsten (P) når kun at give Anders ret, før Anders igen tager
taleturen i et endnu højere toneleje og med en ekspressiv talehandling. Anders siger faktisk, at
69
han er nervøs. Karsten (P) har stadig blikket rettet mod skærmen, da han tager sin sidste
taletur, og at han indleder sin tur med “præcis”, er en tilbagekanalisering til Anders om, at der
lyttes. At han fortsætter med “øhh”, kan indikere, at han lige skal tænke over, hvad Anders
egentlig sagde i sin foregående sætning. Til slut er der en kort pause, før han retter blikket
mod Anders og for en sidste gang garanterer ham om, at det nok skal ordne sig. At Karsten (P)
siger: “hun er jo også . forsigtig type (...)”, er en præsupposition, som indebærer, at begge
parter ved, at Signe er forsigtig, og at det tidligere er gået fint på trods af udtalelserne inden
en opgave.
Vi finder det altså interessant, at Anders rent kommunikativt ændrer holdning til, hvorvidt det
skal lykkes Signe at skaffe en gæst til aftenens program: fra at berolige Signe i telefonen, til
efterfølgende at udtrykke usikkerhed og nervøsitet overfor Karsten (P).
Denne iagttagelse vil vi løbende holde op mod udvalgte sekvenser fra aftenens program. Dette
fordi vi mener, at de er med til at underbygge de uligheder, vi ser i hans måde at
kommunikere på.
Hvem bliver aftenens gæst?
Første samtale i aftenens program mellem Signe Molde og Anders Lund Madsen drejer sig om,
hvordan hun skal sikre et interview med X-factor-vinderen Sarah Skaalum (SA).
I sekvensen befinder Signe sig bag ved X-factor scenen og der finder hun frem til Sarah imens,
at Anders er med på telefon. Hun sikrer sig et kort interview, og Sarah og hende taler frem og
tilbage om, at de begge kan forlade Parken og tage ind på Hofteatret.
Som vi observerede på redaktionsmødet, og efterfølgende analyserede os frem til, var Anders
Lund Madsen en smule nervøs for, hvordan aftenen og sekvenserne med Signe Molde ville
udspille sig. Derfor har vi set på, om Anders i Det Nye Talkshow kommunikerer en tvivl om,
hvorvidt det kan lade sig gøre, at sikre et interview med Sarah:
Til at starte med observerer vi, at Anders ikke viser nogen tvivl, da han fx siger, at: “vi har
mine damer og herrer hånden langt langt oppe i X-factor”, som en form for bekræftelse af, at
70
der er styr på X-factor fra Det Nye Talkshows side: reporteren er bag scenen og klar til at
skaffe et interview. Der bliver to gange sagt “langt”, som indikerer, at hånden er “helt oppe”.
Ytringen kan ses som en assertiv talehandling, da formålet dermed er, at overbevise ens
modtagere om, at det der bliver sagt er sandt. At Anders Lund Madsen indikerer, at der er
kontrol over situationen, kan altså forekomme som en påstand eller beskrivelse.
Dertil upgrader Anders Lund Madsen ytringen ved, at gentage adjektivet. Han betoner på
denne måde ytringen ved hjælp af en styrkemarkør.
Transskription 3: 1-5
A: der er heller ingen grund til at komme ned for vi har mine damer og herrer hånden langt langt oppe i x-
factor... (løfter fingeren og kigger ned til siden) øhhhh
S:ja
A:Signe Molde er du inde (bevæger sig lidt tilbage)
A: ja du er Signe for faen
S: jeg står her inde (holder hånden op til øret og griner lidt)
Til tider kan det dog tolkes som om, at Anders Lund Madsen stadig tvivler og er nervøs, som
set tidligere på formiddagen til redaktionsmødet.
Transskription 3: 8-12
A: jaa det er det selvfølgelig men er du er du i nærheden (klør sig på overlæben)
S: Jamen jeg tænkte at jeg ville se om jeg ikke kunne kapre det første øhh interview med vinderen sara
A: det er det du skal... gør det
Anders påpeger verbalt, at Signe skal sikre sig interviewet med det samme. Han ved, at der er
en tidshorisont, som skal overholdes, og at Signe ikke er garanteret et interview.
Derfor benyttes den direktive talehandling, som har til formål at forsøge, at få modtageren til
opføre sig på en måde, hvor dennes adfærd stemmer overens med indholdet af
talehandlingens mening.
Signe siger som skrevet, at hun tænkte på, at få et interview med Sarah, og dermed lover hun,
at hun vil gøre et forsøg. Det kan ses som en kommisiv talehandling, da den forpligter hende
til at tage sig af det sagte. På samme vis, som vi i foregående analyse har fundet frem til, kan
71
den kommisive talehandling bruges til, at berolige modtageren. Hvor Anders prøver at
berolige Signe, prøver hun nu at berolige ham.
Da det lykkedes Signe Molde at få fat i Sarah og interviewe hende kort, indvilger Sarah i at
tage med ind på Hofteatret til Det Nye Talkshow. Signe spørger derefter Anders, om det er
okay, hvorefter han svarer:
Transskription 3: 44-46
S: (griner) hvad siger du anders.. må jeg det
A: ja jeg synes det er en rigtig rigtig rigtig god ide øhh også fordi at øh* det at ja
S: okay
Formuleringen er fra Anders’ side usammenhængende, men budskabet er forståeligt: han
ytrer, at det er en god idé. At han siger sådan, mener vi kan være fordi, at vinderen af X-factor
vil være den optimale gæst til hans program. Anders upgrader igen betydningen ved at
gentage adjektivet “rigtig” tre gange, og dermed gøre det klart, hvad der menes.
I følgende transskriptionsafsnit ses, at Anders direktivt fortæller Signe, at der er en
forholdsvis stram tidsplan, og at hun skal tage en gæst med:
Transskription 3: 87-94
A: der var duuu hej (skærmen bliver grøn) så’ opsa øhhh vi har øh mistet forbIndelsen lige nu (kigger i kameraet)
øh til øh signe signe kan du høre mig (tager hånden op til øret) hun kan gOdt høre mig øh signe det jeg vil høre
dig øh det er om øh du du har jo jeg vil jo gerne give dig en udfordring der øh for vi har kun en gæst i aften så du
sku gerne skaffe en gæst med øh der udefra det ser ud som om du allerede har skaffet en det ville være rigtig
rigtig dejligt... øhhh.... men* signe du har altså ikke særlig lang tid for du skal ind her I programmet og have
en gæst med her ind ik’
S: okay men så jeg skal tage en gæst mEd
A: ja du skal ha og hvis sarah vil så er hun meget meget velkommen øh og hvis hun får kolde fødder så er
det også fair nok så finder du bare en anden en ik’ (kigger rundt med øjnene)
S: okay okay
A: det vil du gerne
S: jeg finder en gæst ja selvfølgelig helt sikker
A: okay men altså ja men afsted med dig min pige
S: vi løber alt hvad vi kan kom så venner
72
Med et nonverbalt syn på sekvensen, så tackler Anders situationen roligt i forhold til
formiddagens redaktionsmøde. Hvor han på redaktionsmødet, som beskrevet tidligere, tog sig
flere gange til hovedet og smed sin telefon i bordet, så sidder han under Det Nye Talkshow
ved sit skrivebord og med få armbevægelser.
Fra Parken til Hofteatret
Følgende sekvens tager udgangspunkt i Signe Molde og den hemmelige gæsts vej til
Hofteatret, og sekvensen udmunder i et kort interview.
Fokus vil stadig være på Anders Lund Madsens verbale samt nonverbale kommunikation, og
vi iagttager ud fra nedenstående transskriptionsuddrag:
Transskription 6: 1-12
A: signe hvor er du henne (Anders kigger ud mod publikum/ind i kameraet)
S: jamen jeg er… to minutter (Kniber ansigtet en smule sammen) fra hofteatret (Signe kigger på den hemmelige
gæst)
A: TO minutter (Skinger i stemmen)
S: JA (Signe efterligner Anders’ skingre stemme – eller sådan lyder det i hvert fald)
A: okAY
S: hov
A: hvad skal jeg lave i to minutter øhh (Anders kigger rundt og slå fingrespidserne i bordet)
S: altså hvis der er noget du vil spørge gæsten om (Signe løfter på jakken og kigger ind til gæsten) kan jeg jo godt
stille det videre (Signe kigger ud på kameraet/Anders/publikum igen) vi kan jo godt starte interviewet så småt
her
A: ja okay øhh
S: uden at afsløre
A: ja det er jo svært at interviewe uden af afsløre nå okay ja øhh øhh
S: jeg vil ikke afsløre hvem der er endnu jo
Signe indleder sin taletur med ja-men kommunikation, som kan være et tegn på, at hun med
sit efterfølgende svar er klar over, at Anders ikke vil være tilfreds med situationen. Dette
tolker vi, fordi der i hendes ytring efterfølgende er en pause, inden hun angiver, hvor langt
væk hun er. En pause kan udtrykke konfliktprægede tilstande, hvilket stemmer overens med
den presserende situation, hun befinder sig i.
I forlængelse heraf tager Anders taleturen og gentager tidsangivelsen, men nu med en
73
stigende intonation: “TO minutter”. Anders Lund Madsens måde at ytre sig på, får gentagelsen
til at fremstå som et spørgsmål og kan være et udtryk for, at han ikke er tilfreds med hendes
svar.
Dernæst tager Signe taleturen ved at svare “JA” i samme toneleje som Anders. Vi tolker det,
som en efterligning af hans skingre stemme, da hun efterfølgende griner, og vi ser det, som en
måde at tilbagekanalisere og spejle, uden at kunne gøre noget ved selve situationen. Anders
svarer i stadig stigende intonation og med tryk på sidste stavelse: “okAY”, som er et udtryk for,
at han modtager og accepterer hendes svar, men stadig ikke er helt tilfreds.
Måske grundet deres kommunikation via telefon, virker det ikke som om, Anders opfanger
hendes “hov”, da han fortsætter sin taletur med følgende sætning: “hvad skal jeg lave i to
minutter øhh”. Dette spørgsmål bliver en perlokutionær handling, i og med at Signe
efterfølgende tager taleturen og foreslår, at interviewet så småt kan begynde. At han
fremsiger ovenstående sætning højt, frem for at lade den være en indre tanke, kan ses som en
måde at metakommunikere på, og med ord udtrykke, at han ikke er sikker ved situationen.
Dette ikke mindst over for Signe, men også i høj grad over for publikum og programmets
seere. Signe overtager ordet og med en direktiv talehandling, anmoder hun Anders om, at
stille den hemmelige gæst nogle spørgsmål. I denne forbindelse mener vi, at den direktive
talehandling er en måde fra Signes side af, at berolige Anders på og få programmet til at køre,
på trods af deres forsinkelse. Anders svarer efterfølgende “ja okay øhh”, hvor han med “øhh”
tøver lidt, som jf. vores teori om pauser under nonverbal kommunikation, kan anses for at
være et udtryk for nervøsitet.
Hernæst sker en fejl i deres taleture, da Signe overlapper Anders’ tøven, med en uddybelse af
hendes forrige ytring.
Ved næste overgangsrelevante sted, jf. teori om turtagning, tager Anders igen ordet og
modsiger Signes to foregående ytringer om at starte interviewet, mens gæsten stadig holdes
hemmelig. At han afslutter sin sætning med “nå okay øhh øhh”, ser vi dog som et udtryk for, at
han alligevel godtager hendes anmodning, hvorefter Signe fortsætter Anders’ svar ved at
gentage, at gæsten ikke afsløres.
Interviewet med Maria
Vores helhedsoplevelse af sekvensen er, at der fremstår en tydelig rollefordeling: Signe er
reporter, Anders er vært og Maria en uvant gæst. Maria er som den hemmelige gæst naturligt
74
underlegen, og hvor det for dem er en almindelig arbejdsdag, signaleres og kommunikeres
det, at det for Maria er en unik oplevelse.
I forhold til det sagte, kan der med fordel peges på, at Anders Lund Madsen vægter, at Maria
er ude på en rejse i form af en tur til København og i fjernsynet. Han får flere gange sagt, at
hun er fra Djursland, han iscenesætter sig selv som vært ved at sige “Er han ikke større i
virkeligheden?” og giver hende knus og kram, som ikke har været tilfældet med alle andre
gæster, da han fx giver Lene Espersen hånden i stedet. (Transskription 4: 3)
Transskription 6: 145 - 156
A: ja goddag du nåede det og tillykke (Anders gestikulerer – giver hånd og efterfølgende et knus)
A: ja sæt dig ned (Peger mod sofaen) og pust ud så skal vi se rulletekster sammen
G: ja okay (Begge sætter sig ned)
A: ja
A: dav
A: det tog lige lidt af en drejning du får lige lidt lyd på jamen det er da også en masse oplevelser
G: ja
A: midt i det hele ikke og lige nu sidder du og tænker er han ikke større i virkeligheden (Publikum griner)
A: men… hvad hedder du
G: det vidste jeg godt
G: jeg hedder maria
A: maria maria det er tid til at sige farvel (Publikum griner) øhh… det har været en fantastisk rejse
Ved gennemgang af videosekvensen falder de forskellige territoriale grænser og kropssproget
os i øjnene.
Vi observerede en kort afstand mellem Anders Lund Madsen og den interviewede Maria, som
ifølge antropologen Edward Hall (jf. teori om nonverbal kommunikation) hører ind under
kategorien personlig distance, svarende til en afstand mellem cirka 46 cm til 1,20 meter.
75
Figur 4: Screenshot af Maria og Anders Lund Madsen
Når distancen er forholdsvis kort, så er der ofte en tendens til enten at fastholde
øjenkontakten eller at slå blikket ned, hvis der føles ubehag. I vores observation af den
interpersonelle kommunikation mellem Maria og Anders Lund Madsen ses det, at begge
fastholder øjenkontakten konstant.
Som uvant gæst på en scene, kan man være tilbøjeligt til at være, hvad Erving Goffman
karakteriserer som “out of face”. Med begrebet menes, at man er i en ny situation, hvor man
ikke har en passende grimasse eller ved, hvordan man skal foreholde sig.
Vi observerer, at Anders Lund Madsen i værtsrollen ofte vender sig mod publikum, og at
Maria som gæst følger med. Hun spejler sig i ham, og når han ser ud over scenekanten, så gør
hun det samme. Når han dertil gestikulerer og signalerer med hænderne, at “nu er
programmet slut”, så kopierer Maria fagterne:
A: mogens (Anders og gæsten vender sig ud mod publikum/kameraet) du er et godt menneske her er maria mine
damer og herrer og nu er der ikke mere (Slår ud med begger arme) vi går tilbage til virkeligheden (Gæsten slår
ud med armene lige som Anders lige har gjort) tak for i aften
Vi iagttager, at Maria kommer til at svare forkert, da Anders Lund Madsen spørger ind til
indsatsen i Libyen. Som det ses i transskriptionen nedenfor, giver hun først udtryk for, at hun
ikke er enig. Det gør hun ved at ryste på hovedet som en supplering, mens hun siger “nej”.
G: ja men det var et godt x-factor
76
A: du er fra (Anders slår armen ud og over mod gæsten) djursland du ved jo heller ikke
A: var det et godt (Anders sætter sig op og læner sig frem) var det den rigtige der vandt
G: nej (Gæsten griner lidt, læner sig hurtigt tilbage og frem igen og ryster på hovedet)
A: var du enig med krigen i libyen i vores engagement der (Knyttede hænder)
G: nej (Ryster på hovedet)
A: heller ikke
G: jo jo jo (Løfter markerende fingeren)
A: nå det er godt
G: jo jo
A: så du støtter engagementet
G: mmh
A: men det var ikke den rigtige der vandt
A: en ud af to
G: mmh
A: okay det er fair nok (Gæsten nikker)
Anders Lund Madsen følger derefter op på udtalelsen, ved at sige “heller ikke”, som kan
opfattes som en konstatering, men også som en måde at tjekke op på, om hun har forstået
spørgsmålet. Maria løfter efterfølgende hurtigt en finger for at markere, at “jo jo jo”, hun er da
enig.
Med fare for at tolke, ser vi situationen som et eksempel på, at værten prøver at hjælpe
gæsten med at bevare sit face. At bevare face betyder, at man opretholder det ansigt udadtil,
som gør sig passende i den givne situation.
Som tidligere nævnt er det uhyre vigtigt at se på den nonverbale kommunikation i samspil
med den verbale, da der sendes signaler til flere kanaler på én gang.
Derfor kommer spørgsmålet, om der til tider i Det Nye Talkshow sker modstridende
kommunikation. Siger Anders Lund Madsen fx ét med sit verbalsprog, men noget andet med
sit nonverbale?
Transskription 6: 156-164
A: maria maria det er tid til at sige farvel (Publikum griner) øhh… det har været en fantastisk rejse
G: (uf) og du har lige været i grenå
A: jeg har lige været i grenå
G: ja ja
77
A: hvad hedder din mand
G: mogens
A: mogens mogens er et godt menneske (Anders nikker meget)
G: simpelthen
A: og du er godt menneske fordi du har ladet dig trække rundt her (Peger først på gæsten og så rundt i rummet)
og vi har ikke andet der er tiden er gået og jeg ved ikke hvorfor i skulle ud på nørrebro (Anders læner sig tilbage i
sofaen og tager det ene ben op) for at komme herind men sådan er det jo… når musikken spiller.
Ifølge Austins teori om essentielle betingelser er man forpligtet til de hensigter, som man
formulerer i en ytring. I ovenstående transskriptionsuddrag ses det, at Anders afrunder
programmet, men derefter fortsætter samtalen med Maria ved at stille hende et spørgsmål.
Anders gør altså noget andet end han netop siger, og vi kan derfor jf. Austins teori sige, at
“ordet fanger” og at han laver et brud.
Figur 5: Indkode-afkode model
Misforståelser og forkerte afkodninger kan ifølge den Shannon-Weaver inspirerede indkode-
afkode model ske, hvis enten B er en dårlig modtager, A en dårlig afsender eller begge dele.
Når Anders Lund Madsen skifter position i sofaen og læner sig tilbage med det ene ben oppe,
så kan det tolkes som et signal om afslappethed.
Anders Lund Madsen indkoder nemlig et nonverbalt signal, som vi - og måske også Maria,
samt publikum - afkoder som afslappethed.
At vi afkoder hans kropsholdning som afslappet skyldes en forståelse og afkodning af, at en
78
tilbagelænet krop er en afslappet krop. Vi kan kun gisne om, at Anders Lund Madsen vil være
enig i dette, men det modstridende aspekt forefindes i det verbale og nonverbale, som vist i
transskriptionen.
Delkonklusion
Vi har løbende gjort os konklusioner, hvoraf vi blandt andet har set, at Anders Lund Madsen
på redaktionsmødet ændrer sin holdning til Signe og hendes indslag på Det Nye Talkshow.
Som vi har sammenfattet, starter han med at forsikre hende om, at alt vil lykkes og han nok
skal få et interview, hvorefter han senere udviser en usikkerhed og tvivl. Han ytrer helt
konkret og specifikt over for Karsten (P), at han er nervøs, og dermed kan vi dobbelt-tjekke
vores sansning og tolkning.
Bemærkelsesværdigt er, at der på redaktionsmødet og i Det Nye Talkshow sker et skift i
graden af tvivl og nervøsitet. I begge tilfælde starter Anders ud med at forholde sig stille og
beroligende til situationen, men som tiden går stiger presset, og han udtrykker urolighed. Vi
har derudover observeret, at Anders i aftenens program er modsigende i sin kommunikation,
da han siger ét med sin verbale kommunikation, men gør noget andet med sin nonverbale.
Konklusion
79
Det første vi blev mødt af på redaktionsmødet var en afslappet stemning og en flad struktur,
hvor alle havde en stemme. Uden at miste den flade struktur, fandt vi at der dog fandtes en
tydelig lederrolle hos Anders Lund Madsen. Vi så at programmets indhold blev diskuteret i
fællesskab, som spejlede den flade struktur, men med Anders som beslutningstager.
Vi havde en forudforståelse af, at Karsten (P) i kraft af sit job ville være den ledende på
redaktionsmødet, men efter at have analyseret mødedeltagernes interpersonelle
kommunikation, ser vi Anders som den dominerende. Dette både i hans verbale samt
nonverbale kommunikation.
Det er normalt, at der i en længere samtale opstår fejl i turtagningen i form af afbrydelser og
overlapning. Dette har vi også observeret i nogle af de sekvenser vi har analyseret, men vi
opfatter ikke Anders’ afbrydelser, som tilfældige fejl, men snarere som en bevidst handling for
at få ordet. At han afbryder sine samtalepartnere og i programmet er kendt for at tale meget,
ser vi som en del af hans personlige front. Dette så vi også i undersøgelsen fra Politiken, som
vi brugte til at understrege det, vi har analyseret os frem til.
Det er bemærkelsesværdigt, at der både på redaktionsmødet og i løbet af aftenens udsendelse
sker et skift i graden af nervøsitet og usikkerhed over for Signes indslag i programmet. Anders
Lund Madsen går begge steder fra at være rolig i forhold til hendes opgave, for derefter at
udvise nervøsitet og usikkerhed. Vi kan dog kun gisne om, om han i aftenens udsendelse er
oprigtig nervøs. Han udtrykker ikke hans nervøsitet verbalt, og hans opførsel, kan derfor
være en del af hans performance.
Vi har set, at der er en forskel i måden hvorpå Anders performer overfor Lene Espersen og
Maria. Det er klart, at der som udgangspunkt findes en forskel i måden hvorpå disse
interviews skal gribes an, da temaerne for de to er forskellige.
Stadig finder vi en klar forskel i Anders Lund Madsens performance. Det er typisk for hans
front, at han italesætter “tabuer” i situationer, fx at han ytrer, at Maria ikke er kendt, men at
han er. Vi så også, at han italesatte paradokset mellem ham som morsom person overfor
krigen i Libyen. Fordi hans personlige front er markant som humoristisk entertainer, kan han
lettere italesætte visse ting, fx kalde Lene Espersen for excellence. Dette kan både virke
80
ydmygt, men ligeledes arrogant. I hvert fald bruger han sin personlige front, som redskab til at
åbne en samtale med sine gæster.
I interviewet med Lene Espersen ser vi en mere tydelig kamp om turen, da Lene Espersen
også er scenevant, hvor det i interviewet med Maria er tydeligt, at hun er på udebane og
Anders derfor styrer slagets gang som vært. Disse forskelle ser vi ikke som problematiske,
men synes at de direkte knytter sig til de to forskellige gæster. De ligheder der også findes
mellem de to interviews, mener vi er en del af Anders’ personlige front.
At hans front er genkendelig ved begge gæster, viser også hans overblik over sin frontstage
performance. Vi så, at det var muligt at definere Anders’ frontstage performance og adskille
den fra hans performance ved redaktionsmødet. Dog fandt vi ud af, at det derimod ikke var
muligt at definere redaktionsmødet som værende backstage, selvom det skiller sig ud fra
programmet. Vi indførte derfor middle region begrebet, for at nærme os en definition af den
performance, vi så ved redaktionsmødet. Stadig er det ikke præcist, hvor vi kan placere
redaktionsmødet. Dette er spændende at diskutere, da det har tydelig betydning for hvordan,
der kommunikeres ved redaktionsmødet og binder sig til problemformuleringen.
Samlet set har vi arbejdet med mindre dele af empirien, for på den måde at få en overordnet
forståelse for den interpersonelle kommunikation. Vi ser, at den interpersonelle
kommunikation ved redaktionsmødet er opbygget omkring en flad struktur, som gør, at det
bliver et program præget af sparring på tværs af roller.
Samtidig ser vi Anders som leder med en karakteristisk personlig front, og derfor er
programmet opbygget efter at skulle passe ham, ligesom at vi ser at redaktionsmødet skal
tilpasses ham.
Diskussion og perspektivering
81
I forhold til vores specifikke projekt kan det være svært at diskutere, hvorvidt de
konklusioner vi gør os er sande. Dette fordi vores problemformulering stiller spørgsmål ved “i
hvor høj grad” frem for “hvordan” eller “hvorfor”, så finder vi nærmere frem til analyser der
beskriver afspejlingen af den interpersonelle kommunikation, i stedet for at give forklaringer
på, hvorfor den netop er som den er. Vi har opstillet arbejdsspørgsmål og ikke hypoteser, og
derfor kan vi heller ikke benytte os af fx falsifikationisme til at teste, om disse er falske eller
kan udnævnes til provisorisk sandhed.
Som vi skrev både i analysen og i konklusionen, er forholdet mellem frontstage og backstage
komplekst i vores situation. Det er fristende at bruge begreberne “direkte oversat” og dermed
sige, at Anders Lund Madsen er frontstage, når han er på scenen, og backstage til
redaktionsmødet. Men begreberne er jf. teori af Erving Goffman ikke sådan at forstå. Det
drejer sig i højere grad om det intrapersonelle frem for det interpersonelle i situationen, men
med det in mente, kommer vi dog nemt alligevel til at sige, at “sådan og sådan” er det. Vi vil fx
gerne kunne analysere hvordan han er bag scenen, når han øver hvad han skal gøre på scenen
med begreberne, men det tillader begrebet i sig selv ikke. Redaktionsmødet er en
arbejdssituation, der også er en frontstage situation, som derfor kræver en frontstage rolle
ligeså vel som programmet. Den flade struktur giver deltagerne lov til, at optræde afslappet,
som minder om den optræden man kan forvente i en backstage situation.
At diskutere begreberne af Goffman er en hel opgave i sig selv, da der findes utallige lag og
nuancer. Vi har derfor forsøgt at nuancere dem så vidt muligt, men kompleksiteten er
fremtrædende i forholdene redaktionsmøde - Tv-udsendelse. Hvornår kan man sige, at nogen
er backstage, og er det muligt overhovedet at opleve en backstage situation?
Noget andet man kunne undersøge var public service-forpligtelserne, som nødvendigvis må
præge programmet. Public service har nogle kriterier, som kunne være interessante at
undersøge, netop for at se, hvorvidt Det Nye Talkshow må redigere i deres indslag for at
tilpasse sig.
Endelig vil vi diskutere den kvalitative metode. Som skrevet i metodeafsnittet, har vi i
projektet arbejdet med videoobservation som unægteligt binder sig til den kvalitative metode.
82
Vi vil diskutere det forhold, som opstår ved brugen af videokameraer, og se på hvorvidt den
filmede empiri er objektiv nok.
Til trods for, at vi i projektet beskæftiger os med kameravante mennesker, påvirkes de af
vores medbragte kameraer, ved blandt andet at kommentere på en blinkende lampe med lavt
batteri. Desuden blev vi som observatører flere gange under redaktionsmødet inddraget i
deres samtale. At vi næsten var samme antal som dem, var ligeledes med til at påvirke
redaktionsmødet. Samlet set kan vi altså sige, at vores empiri formentlig havde fremstået som
mere objektiv, hvis vi blot havde valgt en enkel person som observatør.
Procesbeskrivelse
83
Vil vi med procesbeskrivelsen forklare, hvordan vi i gruppen har arbejdet med projektet, og
reflektere over den valgte fremgangsmådes fordele og ulemper. Derudover vil vi diskutere de
mere sociale aspekter af gruppearbejdet og give forslag til, hvordan erfaringerne kan
videreføres og forbedre de kommende projektprocesser.
Arbejde med projektet
Fredag den 11. marts 2011 havde vi gruppedannelse på Humanistisk Informatik.
Temarammen for projektet var ”Interpersonel kommunikation” og den skabte grundlag for
tilblivelsen af vores overordnede projektemne: Interpersonel kommunikation på et
redaktionsmøde. Projektets empiriske udgangspunkt blev redaktionsmødet på Det Nye
Talkshow fredag den 25. Marts og ud fra dette skulle vi konkretisere og fokusere nærmere på,
hvordan ville gribe vores materiale an. Inden optagelserne valgte vi at nedskrive vores
forudforståelser for, at kunne holde disse op mod selve redaktionsmødet.
Efter redaktionsmødet havde vi flere ideer til, hvordan vi skulle vinkle projektet, men da nogle
af vores overvejelser havde for lidt fokus på ansigt-til-ansigt kommunikation, kom vi efter et
vejledermøde frem til vores nuværende problemformulering.
Arbejdsgang
Vi har gennem hele projektperioden siddet meget sammen. Vi har både arbejdet hjemme hos
gruppemedlemmer og på gruppelæsesalen på KUB Nord. I begyndelsen mødtes vi for i
fællesskab at diskutere, hvordan projektet skulle formes, hvad der skulle være i fokus og
hvilke teorier vi skulle bruge for at besvare vores problemformulering. Vi fik udover
problemformuleringen udarbejdet nogle problemstillinger, som kunne hjælpe os med at
besvare projektets problemformulering. Den femte problemstilling arbejdede vi først med, da
de fire første var besvaret, da dette spørgsmål krævede en analyse af den flade struktur.
Herefter delte vi metoder og teorier ud, så vi hver især kunne fordybe os og få nedskrevet det.
Gennem hele perioden arbejdede vi i Google Docs, så vi alle fra hver vores computer kunne se,
hvad der blev skrevet. Dette var praktisk, for på denne måde havde vi hele tiden et overblik
over, hvor meget der var skrevet, hvad der skulle rettes op på og hvad der manglede.
Vi valgte at sidde to og to om analyseafsnittet, så vi på denne måde havde en at sparre med.
84
Diskussionen og konklusionen udarbejdede vi i plenum for at samle op på, hvad vi var
kommet frem til.
Refleksion over processen
At udvælge sekvenser frem for andre har været svært, da vi har været klar over, at ethvert
tilvalg er et fravalg. Med vores empiri har vi kunne forme en del forskellige projekter, og med
et citat frem for et andet, har vi kunnet danne forskellige projekter.
Når vi samlet set ser tilbage på projektperioden, kan vi nu se, at vi i forbindelse med
overførslen af vores videooptagelser ikke udelukkende skulle regne med universitetets
faciliteter, men i stedet skulle have haft en nødplan på et tidligere tidspunkt.
Derudover ville det have været en fordel at have sat sig ind i de forskellige teorier på et
tidligere tidspunkt. På denne måde ville vi tidligere have en forståelse af, hvad hver enkelt
teori handlede om og hvordan denne kunne bruges. Dette ville også have hjulpet os med at
komme tidligere i gang med analysearbejdet, så vi ville have haft tid til at lade den ligge et par
dage og måske se på den med nye øjne. Den sidste del af perioden har været præget af
tidspres og det har derfor nogle gange været svært at have overblik over projektet.
Figurer:
Figur 1: Lavet gruppe 8
85
Figur 2: Lavet gruppe 8
Figur 3: Screenshot fra Det Nye Talkshow d. 25. Marts 2011,
Anne Katrine Anne Sofie Camilla FrederikkeLæsevejledning X X X XIndledning X X X XTemaramme-redegørelse X X X XProblemfelt, -formulering og –stillinger:
X X X X
Metode: X X X XVidenskabsteoretisk XKvalitativ XVideoobservation XTransskription XTeori: X X X XErving Goffman XPierre Bourdieu XNon-verbal Kommunikation XPragmatisk sprogbrugsanalyse X XKonversationsanalyse XAnalysevejledning X X X XDen flade struktur X XTelefonsamtalen og de følger X XKonklusion X X X XDiskussion og perspektivering X X X XProcesbeskrivelse X X X XLitteraturliste X X X X
90
Bilag 1
Feltnoter til redaktionsmødet d. 25. marts 2011
De snakker om løst og fast Stemningen er rolig: de sidder afslappet, der er plads til grin og humor Kigger i ugeblade undervejs i mødetIdeer er stadig på bordet (handler ikke kun om aftenens program)Anders Lund Madsen bag scenen Venner (berøring) Opmærksomme på, at vi er her, stopper mødet (Vi fungerer ikke som fluer på væggen) Forskellige meninger (ekspertiser) Masser af ideer om fremtidige shows bliver gennemgået først.Løs struktur: der kommer en forbi, som bare lige stikker hovedet ind, midt i gennemgangen af programmetLøs struktur på programmet (tage den fra hoften)Interne ideerEksterne deltagere (Signe Molde er med på telefonen)Ny deltager (Korn) Begejstring over kage (udenfor relevans) Mange pauser grundet telefonopkaldLøse tråde: to deltagere i showet er “ude” (Thomas og Signe) Struktur: Deltagerne er også opmærksomme på udskejelser, og nævner selv at de “plejer at have mere styr på det hele”. Det virker som om, at de tænker over, hvad de “viser os”, da de er opmærksomme på, at det er et lidt rodet møde. AK: “Kom så videre med manus” ALM: “(...) Johnny Margrethe” (Hvad ligger der i dét?) Involverer os i noget der er sjovtVi bliver kaldt Aalborg Universitet, hvilket virker som om, at “Anders ikke har tid og energi til at lære vores navne”
Indeklimaet er godt: der er vand, frugt og kage Nogle drikker the og kaffe.Døren er åben ud til det åbne kontorlandskab, hvor Aftenshowets område er tæt påHver gang der går en person forbi larmer det og de fleste kigger dovent
Tanker om projektet undervejs: Kan man lave en kombination af CA og PS . Form vs. indhold?Meget kan bindes op på løs struktur og idegenering kan bindes på indhold - hvad med kombinationen af, hvad strukturen gør ved indholdet og vice versa? Hvordan Anders Lund Madsen skal bruge sin person (planlagt skørhed) Hvad gør glasvægge ved mødet og opmærksomheden? Anders Lund Madsen tendenserer til at opføre sig som et barn, som ikke rigtig gider Hvorfor skal de tynde altid straffes?
91
Bilag 2
Dansk Standard
92
93
94
95
Bilag 3
Transskription
Transskription af udvalgte sekvenser fra redaktionsmødet/Det Nye Talkshow
Oversigt:
Transskription 1: (Samtale med Signe i telefonen) (24:50-27.37)
Transskription 2: (Samtale om interviewet med Lene Espersen) (41:56-46:38)
Transskription 3: (Samtale med Signe) (01.44-5.55)
Transskription 4: (Interviewet med Lene Espersen) (14:00 – 22:50)
Transskription 5: (Samtale mellem Anders og Signe) (30:59-32:10)
Transskription 6: (Samtalen med Signe + gæsten og mini-interview)(36:40 – 44:00)
Transskription 1 & 2:
Der skelnes mellem:
P = Karsten (producer)
T = Karsten (tilrettelægger)
AK= Anne Katrine (regissør og publikumsansvarlig)
K = Korn (producerassistent)
A = Anders Lund Madsen (vært)
O= Os (observatører)
Transskription 1: (Samtale med Signe i telefonen) (24:50-27.37)
1. P: men den gruppe er meget inde over det hele (tager hånden op med spredte fingre mod AK og T)
2. K: mja (kigger på computeren)3. T: (slår sig selv i hovedet med kuglepen)4. A: Vi må se hvordan det går (slår i bordet) jeg tror ikke vi skal tale om det5. P: “(uf)” (vifter med fingrene)6. A: men øh du skal bare have vinderen væk fra fansene (bevæger hånden mod bordet og
bevæger hovedet i små ryk) sådan er det og det FÅR du også (klapper bordet) og det gør du fordi de sandsynligvis bliver færdige og hvis de ikke bliver færdige på tiden så siger du narhh nu må det være nok nu skal i jeg har lige en aftale her vi skal lige om her bagved (bevæger hånden væk fra sig selv)
7. P: og sååå øhhh så siger A så jeg tror lige vi skal trække vejret i X-factor (vender hovedet mod K og løfter hånden op)
96
8. AK: (drikker vand)9. A: så siger de arrhh ( løfter hånden hurtigt fra bordet ) 10. P: (med løftet hånd med penge finger) kort pause (kigger over på Karsten)11. A: vi er slet ikke færdige så siger du jooo det er i nu har i været her (løfter hånden lidt)12. A sådan så kører vi13. A: og hvis de så korporligt går ind og siger dig ”(uf)” og slår dig og sådan noget så er det
at vi har “(uf)”(klapper bordet imens)14. P og så kommer valmue marken med nogle pipfugle og måske spiller han det der DR
derude nummeret (klør sig i nakken)15. T: (lægger kuglepennen og kigger ud ad døren)16. P: (nynner melodi og bevæger fingrene) og så går programmet i gang… med…
programoversigt og ”(uf)” og den der ”(uf)” vi lavede... godt (tager kop/glas op til munden og sætter det på bordet og tager sin kuglepen)
17. A: jha (lille bevægelse med hånden) godt . . . fint (klapper hånden ned i bordet) vi vender tilbage til dig (kigger over mod T)
18. T: (bevæger kuglepennen ned i bordet, kigger mod A)19. K: (retter på sit hår)20. P: hej heeeej21. AK: hej hej22. A: hej hej23. P: skal vi se hvem der kan lægge på først24. Ak: (tager kanden med vand fra bordet)25. T: hm hm hm (griner)26. A: det er lidt øhh det er lidt øhh ja vi må se hvordan det går der er lidt for mange ting)
men det skal nok gå27. T: ja hej hej (tager kuglepennen op foran hovedet og kigger rundt) ja hej hej28. P: skal vi se hvem der kan lægge på først (kigger over mod A)29. (telefon ringer)30. T: (rejser sig halvt op og griber efter telefonen og tager den op og kigger på den)31. A: jaja det ska jojo det skal nok gå godt øhhhm (hånden bevæger sig på bordet) nåmen
det er hele programmet som sådan (tager kuglepen i hånden)32. P: det Helenes ”(uf)” skal nok tage den (rejser sig og går)33. A: der er mange ”(uf)” (klikker med kuglepen)34. AK: (berører sit ansigt)35. T: det Karsten36. A: men det finder vi ud af... Alt sammen (klikker med kuglepen) hmm (rykker
overkroppen ned)37. AK: (Armene over kors kigger på A)38. P: En to.. ( svinger hånd/arm ned ) 39. A: (berører kuglepen)40. AK: jeg sidder i møde41. A: (kigger op og ud mod gangen)42. P: og SÅ skal vi se hvem der kan lægge på først (kigger over mod A)43. K: (kigger rundt)44. A: mmm (berører kuglepen)45. P: (vendt mod K mimer ”(uf)”)46. K: (smiler med armene over kors)
97
47. A: mjaer....... (tøver og klikker med kuglepennen) det synes jeg er en god ting og jeg det håber vi på at det er det der sker
48. P: ”(uf)” (kigger på K)49. A: (vifter med kuglepen)... yes... okay vi ses senere.... det skal jeg nok (retter sig op)50. P: ”(uf)” to minutter ”(uf)” (kigger på K har kuglepen i hånden)51. A: hey (tager telefonen væk fra øret og kigger på den smider den på bordet og tager
hånden op til hovedet)52. (Nogle ude på gangen råber ”(uf)”)53. P: er lige alene hjemme og jeg skal lige lave mad... jeg har snakket med hende i en halv
time... HUn kan SImpelthen snakke et øre af (griner)54. K: (piller sig i øjet og griner)55. A: (tager sine briller af og kaster dem på bordet og tager hænderne op foran ansigtet)56. AK: Nå.. videre med manus57. P: videre . har det ændret noget det du har snakket med hende om (kigger på Anders)58. AK: (hoster)59. A: (kaster hovedet og håret frem kigger op) hva’ (retter på håret)60. P: det har ikke ændret noget det du har talt med hende om nu vel61. A: (retter på håret) nej ikke andet end hun stadig (slår fingeren ned i bordet) vil og det
irriterer mig virkelig at sige det der med at det er slet ikke sikkert at vi får noget (tager hånden ud i luften)
62. P: ej det gør vi . det skal hun nok sørge for (kigger i computeren)63. A: jamen det håber jeg også men det er bare orhhh altså (virrer med hovedet)64. P: prøv at hør hun er jo også hun er jo65. A: ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får noget (kører hånden
rundt i luften)66. P: mja mja (kigger på Anders og på computeren)67. A: så så det det ridder ret meget på det og og så bliver jeg bare nervøs når hun NU
siger det igen (vifter med hånden frem og tilbage skubber til noget på bordet)68. P: præcis men men øøhhh . . . hun er jo også . forsigtig type derfor taler hun jo også
med dig i en halv time nu og ja med mig i en halv time i går aftes (peger på og kigger på Anders)
69. A: ja jaja (tager en bid kage og rykker frem og tilbage)70. P: jhhaaa71. A: (kaster med hænderne og tygger kage)72. P: men når det73. A: jeg får bare svært ved at danne sig en idé om hvad fanden vi skal have (tager
hænderne op)74. P: præcis men jeg tror bare nå nå når det hele snurrer så øh så rykker hun sgu igennem75. A: uhhh den er god den kage (peger på kagen)76. P: den smager pisse godt77. A: hvorfor fik jeg sådan et lille stykke (peger på kagen)78. P: jamen jeg 79. K: man må godt tage flere (nikker)80. P: mit var lidt mindre end det der81. A: nej for jeg lagde mærke til at mit gik lidt ind82. AK: tihi mit det var større (griner)83. P: banen er jo min yndlingsfrugt er det en frugt
98
84. A: frugt85. K: det er en kage ”(uf)”86. AK: kom så videre med manus (sætter sig op i stolen)
Transskription 2: (Samtale om interviewet med Lene Espersen) (41:56-46:38).
1. P: det var det2. A: og så går vi fra . det kongelige bryllup øhh til krigen i LIbyen (ser ned i bordet,
bevæger hovedet ved udtale af libyen, løfter venstre hånd)3. T: (armene over kors, tager venstre hånd op til munden, kigger mod A)4. AK: (armene over kors, ser på A)5. K:(Armene over kors, ser ned på Ps computer)6. A: eller er det en krig (ryster hovedet, ser over mod AK og T)7. P: har du købt mælkekartonerne8. A: nej nej fordi vi NÅr ikke at få dem brugt (ser mod P).9. T: (rykker sig på stolen og nedskriver noget på sin blok)10. P: nej nej11. K: (ser ned på Ps computer, nikker)12. A: jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående, så
står der denne vits blev fundet på for seks år siden hele og vejen henover den vi kan fryse den ned det kan oliver gøre (hænderne løftes fra bordet, peger mod K og P, skriver med fingeren i luften)
13. P: vi kan fryse den ned14. P: (venstre hånd ved ansigtet, stønner)15. K: ja (nikker kort)16. P: “?(putte en hundredekroneseddel ned i)?”17. A: ku’ du ikke be’ ham om lige at smutte i føtex og købe en (ser på K, ser ned)18. K: (armene over kors, ser ned på computeren, nikker kort)19. P: øøhh du præsenterer20. A: præsènterer21. P: lene......22. A: danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister (drejer hovedet lidt over
mod AK og T, bevæger venstre hånd ved “krigsførende krigsminister”)23. P: mm24. AK: (armene over kors, ser på T)25. T: kommer direkte fra x-factor finalen (skriver, kigger over på A)26. AK: (ser på T, griner, kigger over på A)27. A: “direk-” (uafsluttet) ej han må være helt . blusset op . øøhhm jeg skal også være
hemmelig gæst lidt senere i jeres program . okay (vifter med højre hånd ved “helt blusset op”, bevæger hovedet ved “jeg skal..” ser mod P, ændrer stemme)
28. AK: (griner, ser på A)29. P: (griner, ser på A)30. A: (griner, ser mod P, læner sig tilbage, strækker sig)31. K: (griner, retter på sit hår, drikker)32. T: (griner, ser op mod A)33. P: (afbrudt) øh . skal der laves noget af præsentationen til af hende
øh nu s-så jeg bare (venstre hånd i ansigtet)
99
34. A: (afbryder) nej for det skal jo være sådan lidt mere (bruger hænderne, kigger over mod P)
35. P: ja (gnider sig med venstre hånd i ansigtet)36. P: hvor var det jeg så sådan et dejligt billede af hende på et eller andet hvor hun sad og
sov “(uf)”37. K: (rør ved sin fingerring, ser mod T)38. T: ja eller på en kølerhjelm eller nogle øl . eller . der er mange gode klip med hende
(skriver, ser op, bevæger venstre hånd ved “nogle øl”)39. A: nej jeg tror det fint det skal jo egentlig ikke handle så meget om Lene Espersen
(kigger på P)40. T: nej (retter sig op, klikker på kuglepennen, ser mod P, klør sig med højre hånd på
kinden, armene over hovedet)41. P: nej .42. AK: så kommer hun ind43. P: SÅ kommer hun ind (ser ned i computeren)44. A: håber vi (ser ud i rummet)45. P: og så bliver det spændende (ser ned i computeren)46. A: og hun er sådan halv fuld . af dårlig fadøl (ser på AK)47. AK: ja (ser på A, nikker)48. A: (ser ned, klikker med en kuglepen)49. T: (afbrudt) kan man købe øl overhovedet til x-factor (hænderne bag hovedet,
tilbagelænet, ser mod A)50. P: (afbryder) og der står babou på kinderne hendes kinder (ser mod A, AK, T, lader som
om han maler sine kinder ved “og der..”)51. T: HAHA (griner)52. A: (ser på P, griner, vipper fra side til side)53. P: med læbestift54. AK: (griner)55. K: (griner)56. A: og hun er sådan lidt puffy som kun nordjyder kan blive det (fingrene ved kinderne
ved “puffy”, ser ned)57. P: ja (ser ned i computeren)58. T: ja (ser mod A, armene over hovedet)59. A: undskyld (ser ned, ser mod O tungelyd inden “undskyld”, venstre hånd ud for brystet)60. P: lene e61. A: aalborg universitet62. K: (griner, ser mod os)63. O: griner64. A: øh “(uf)” (hånden foran munden)65. P: lene e66. A: lene e hvordan står det til . jamen uha (klikker med kuglepen, venstre hånd for
munden, ser ned, hånden ned på bordet ser op)67. P: “(uf)” –jae kan godt li kanoner?68. A: nej men det som er øhm ..69. P: (ser op fra computeren mod A og T)70. K: (drikker med venstre hånd, ser mod T og AK)
100
71. T: jamen det synes jeg godt man kan godt starte med for det første at spørge er i nu helt sikre på hvem der bestemmer eller hvad . det er jo først i går SEnt de fandt ud af at NATO skulle lede den der operation ikk’ . inden da var det BAre tyve lande som var enige om at dem kan vi ikke lide (Armene over hovedet, ser på A)
72. P: (gnider sig i ansigtet med fingrene, fingrene under hagen)73. A: jaer men nu ved nu er det jo NATO (ser på T, hænderne foldet sammen, bevæger
tommelfingrene)74. T: jaer men det har også taget dem over en uge at finde ud af det75. A: ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med ja det ved vi det
er NATO . så det er et spørgsmål om havde det været bedre ”(uf)”. (Ser mod T, forklarer med hænderne)
76. P: (drikker med venstre hånd)77. T: ja (nikker når A siger ..det ved vi “(uf)”..)78. P: ja (gnider sig i ansigtet, ser mod T)79. K: (ser mod P)80. AK: (ser ned i bordet)81. A: men øh altså udfordringen med det her er jo at øh at hun hun bliver spurgt om alt
det som jeg havde tænkt mig at spørge hende om i øh Debatten i går og det kan godt være at den ikke bliver set af nogen men øh hun har alligevel svaret på det og jeg vil sige det hun svarer på er ikke UDpræget SPÆndende men det er på den anden side meget OVERbevisende . . Så . Så vi har (afbrydes) (A kigger først på T, når han afbrydes vender han mod P)
82. AK: (ser op på A, ser ned i bordet)83. P: (højre hånd støtter ansigt, venstre hånd piller ved noget på bordet, ser ned)84. K: (ser ned mod Ps venstre hånd)85. P: (afbryder) så du indtager holdningen er jeg imod (ser på A)86. K: (klør sig i håret med venstre hånd, armene over kors)87. A: . . ja altså jeg i hvert f- (uafsluttet) nej jeg indtager holdningen øh hvad skal vi øh .
altså dET jeg havde at spørge hende om var om * hun var klar over øh hvem det er vi støtter dernede (ser på P, læner sig tilbage, klør sig)
88. AK: (ser på A, ser ned, armene over kors, gaber)89. P: mm (ser ned på blok, ser på A, hænderne op foran sig)90. A: øh og om det er FN91. P: ja92. A: øh og og hvad er ideen med øh hvad øh og så med og og være der . og hvad regner
hun med at det . SKAl ende med . og så kan hun sige jamen det vi støtter det er at vi vi støtter ikke nogen vi vil bare forhindre et folkemord (læner sig fremover, hænderne foldet sammen, ser ned, ser hen mod P)
93. AK: (ser ud ad vinduet)94. P: ja95. A: . og det gjorde vi ved for en gangs skyld at være hurtige ude af starthullerne og det
er klart at vi kan ikke have overblik over hvem man støtter hvem man er imod men vi vil bare gerne forhindre . at noget løber af sporet . så siger jeg okay så det er altså for at beskytte civilbefolkningen mod og et folkemord . jep siger hun så eller noget så siger jeg og hvad så med (afbrydes)
96. T: (afbryder) hvornår er hun så færdig spørger hun så . hvornår (ser på A, venstre hånd ved munden)
101
97. P: (ser på T, hænderne foldet foran sig)98. K: (armene over kors, ser på T)99. A: jamen det er det det bliver nemlig en enormt kedelig teknisk diskussion meget
hurtigt som de havde de brugte hele tiden på den tekniske diskussion i går i Debatten (ser mod T, retter sig op, ryster på hovedet, bevæger hænderne)
100. AK: (ser på T, ser på A)101. T: jamen det er fordi at man gerne . vil have et svar på om man også det om
koalitionen decideret vil gå efter gaddafi (ser på A, tager hånden væk fra munden, ser til venstre, ser på A)
102. A: ja ja (afbrydes) (ser op, ser på T)103. T: (afbryder) og det vil de ikke jo (ser på A, bevæger venstre arm)104. AK: (drikker et glas vand med venstre hånd)105. P: (ser ned i computerskærmen)106. K: (armene over kors, ser ned i computerskærmen)107. A: hmm eller også vil de det er i hvert fald der er jo ikke nogen der ved det det er
det der er problemet med at besvare det spørgsmål fordi at at det kan så kan man jo sige at I kan jo ikke få øh beskyttet civilbefolkningen med mindre at man får . kål på gaddafi . nej det er rigtigt øh det kan man ikke . godt så hvordan vil I så få kål på gaddafi vi skal ikke have kål på gaddafi det er ikke vores mandat vores mandat er altså det er hele tiden en cirkelslutning
108. AK: (ser på A, armene over kors)109. K: (ser på T, drikker med venstre hånd, ser ned i skærmen, armene over kors)110. P: (ser på T, hænderne op foran sig, ser ned i skærmen)111. T: ja ja ja (ser på A, lytter, venstre hånd ud i luften ved “nej det er rigtigt” hånd på
hagen)112. A: som gør at den den er ikke den er ikke øh gearet til vores program fordi man
kan ikke nå . de havde en time i går i debatten de kom ikke i nærheden af en besvarelse af det spørgsmål (bevæger armene, ser på T, klør sig med venstre hånd på venstre skulder)
113. K: (rør sig i ansigtet med venstre hånd)114. P: (Ser115. T: nej men det er jo også det der er ”S(problema- problemet)S” ved den ikk’ at
man netop ikke har et fast mål så man ved ikke hvor man ender henne (afbrydes)116. A: (afbryder) jamen jeg er godt over at det er en interessant diskussion vi kan
bare ikke bruge den i vores program117. K: (klør sig i håret med venstre hånd)118. T: nej nej119. A: fordi du kan ikke nå ind i den så vi skal have så vi skal på en eller anden måde
have en meget øh120. P: undgå at der går politik i den121. A: ja det er nok det er nok svært (griner)122. K: (armene over kors, smiler, ser på computerskærmen)123. T: (griner, venstre hånd ved munden, ser på A, ser ud ad vinduet, ser på A)124. P : præcis . . ej men altså den der klassiske125. A : vi skal på en eller anden måde have en angrebsvinkel til . det øh den invasion
som gør at vi kan komme et eller andet sted hen i løbet af de syv minutter
102
126. P: jeg synes at det er interessant alt det der med at for eksempel nu med de der penge ikk’ (Ser ned på papiret, peger mod A, peger mod skærmen, ser mod A)
Transskription 3 - 6:
A= Anders Lund Madsen (vært)L = Lene Espersen (gæst I studiet)S = Signe (reporter)SA = Sarah (Vinder af X-factor)C = Chef for kommunikation
Transskription 3: (Samtale med Signe) (01.44-5.55)
1. A: der er heller ingen grund til at komme ned for vi har mine damer og herrer hånden langt langt oppe i x-factor... (løfter fingeren og kigger ned til siden) øhhhh
2. A: signe molde.. er du inde øhh(bevæger sig lidt tilbage)3. S: ja4. A: ja du er.. signe for faen5. S: jeg står her inde (holder hånden op til øret og griner lidt)6. A: og du ved godt hvad du skal7. S: det er rimelig sindsygt det her8. A: jaa det er det selvfølgelig men øh er du er du i nærheden (klør sig på overlæben)9. S: jamen jeg tænkte at jeg ville se om jeg ikke kunne kapre det første øhh interview
med vinderen10. A: det er det du skal...11. S: sarah12. A: gør det13. S: (kigger i kameraet og over mod sarah) jeg ved ikke om der er nogen der bliver sure
men nu-- sarah har du lyst til lige at lave et lille æh interview til det nye talkshow14. SA: det har jeg i hvert fald15. S: det er godt og tillykke for fanden (krammer sarah og giver hende et kys på kinden)16. SA: tak17. S: hvor er det dejligt kom her18. SA: ja 19. S: vi stikker lige af ik (griner)20. SA: run bitch run ohohooh21. S: kender du anders lund madsen22. SA: øhhh har hørt om det øhhh kan ikke lige sætte ansigt på ham nu (publikum griner)23. S: nej han er sån en øhh han er vært på vores program han er sån en øhhh i forhold til
dig lidt ældre lidt ikke så høj fyr med sådan lidt skørt hår24. SA: ja25. S: men han er meget sød26. SA: jeg kender meget til skørt hår27. S:(griner) prøv at kom med28. SA: ja29. S: jeg tror godt vi kan nå og stikke af vi løber lige her ind kom kom her (vinker til
kameraet og trækker tæppe for)
103
30. S: (pruster) sådan31. SA: ja sådan så er vi væk fra alle.. væk fra alt (tager hånden op) lad os stikke af sammen32. S:(lægger armen om Sara) “(uf)” skal vi stikke af33. SA: ja34. S: mener du det35. SA: ja lad os det36. S: for jeg ved jo at der lige nu sidder rigtig rigtig rigtig mange journalister fra alle
aviserne fra alle uge bladene og vil gerne tale med dig37. SA: visse vasse38. S: mener du det vil du helst39. SA: jaA40. S: være fri for det41. SA: jaA42. S: jamen helt sikkert “(uf)”43. SA: helt sikkert helt sikkert44. S: (griner) hvad siger du anders.. må jeg det45. A: ja jeg synes det er en rigtig rigtig rigtig god ide øhh også fordi at øh* det at ja46. S: okay47. SA: hej anders 48. A: heeej Sara49. SA: hej hej anders50. S: vi skal “(uf)” (griner)51. SA: hej anders (vinker)52. A: hej53. SA: har du stemt på mig54. A: øh øh øh 55. S: har du stemt på sara 56. A: øh ja nej jeg har jo ingen telefon men min søn storm57. SA: ja58. A: har stemt på dig mange gange59. SA: det godt det der.. god kamp ånd wuhuuu (laver thumbs up)60. S: hahahah hvor er det sejt61. A: “(uf)”62. S: prøv at hør sara øøhhm vi skal bare lige være sikker på at der ikke er nogen der
bliver meget sure63. SA ja64. S: hvis du løber den der vej ik så skal jeg nok65. SA: så løber du den anden vej66. S: så øh så afleder jeg journalisterne67. SA:ja68. S:så mødes vi dernede69. SA: så jeg løber der ned okay vi ses 70. S: det er edermanme i orden.. øhhmm prøv hør sara gik øhm der ned (peger den vej)71. C: den vej72. S: ja hun er lige løbet der ned 73. C: mener du det 74. S: ja
104
75. C: ok76. S: for real det er ham der er chef for kommunikationen ok så er det nu.... anders77. A: jeg er med dig78. S: øhhh . . . (løber ned af trappen)79. A: hey ja80. S: hun er der nede Sara . . .okay81. A: ja82. S: (griner/stønner) anders nu er der83. A: ja84. S: et kamera der er lidt der er lidt kaotisk her inde85. A: jamen det er jo det der er.. det vi nu øhh kan se i på billedet er jo øhh så vidt jeg det
sgu egentlig en meget god røv signe øøhh86. S: der er noget øh er det rigtigt hahaha87. A: der var duuu hej (skærmen bliver grøn) så’ opsa øhhh vi har øh mistet forbIndelsen
lige nu (kigger i kameraet) øh til øh signe signe kan du høre mig (tager hånden op til øret) hun kan gOdt høre mig øh signe det jeg vil høre dig øh det er om øh du du har jo jeg vil jo gerne give dig en udfordring der øh for vi har kun en gæst i aften så du sku gerne skaffe en gæst med øh der udefra det ser ud som om du allerede har skaffet en det ville være rigtig rigtig dejligt... øhhh.... men* signe du har altså ikke særlig lang tid for du skal ind her I programmet og have en gæst med her ind ik’
88. S: okay men så jeg skal tage en gæst mEd89. A: ja du skal ha og hvis sarah vil så er hun meget meget velkommen øh og hvis hun får
kolde fødder så er det også fair nok så finder du bare en anden en ik’ (kigger rundt med øjnene)
90. S: okay okay91. A: det vil du gerne 92. S: jeg finder en gæst ja selvfølgelig helt sikker 93. A: okay men altså ja men afsted med dig min pige94. S: vi løber alt hvad vi kan kom så venner95. A: (laver tegn med hænderne) du har tyve minutter lige godt og vel96. S: til vi skal være hos jer97. A: ja to og tyve så skal du være her ik’.. så træder jeg vande lidt (kigger rundt)98. S: tak99. A: ja tak til signe det er altså meget godt gået mine damer og herrer ja
Transskription 4: (Interviewet med Lene Espersen) (14:00 – 22:50)
1. A: (kigger i kameraet/ud på publikum) men mens vi venter på brylluppet så er der en krig der skal vindes mine damer og herrer og hvordan det går i den krig er der mange der spørger sig selv om og jeg vil godt have lov (fingeren op til næsen) og byde velkommen til en gæst der har gjort sig den ulejlighed og komme herind midt i en fredag mine damer og herrer (armbevægelse over mod sceneindgangen) udenrigsminister lene espersen
2. (Gustav + bandet spiller, publikum klapper og Lene Espersen kommer ind. Anders Lund Madsen rejser sig, giver Lene Espersen hånden og viser, at hun har værs’god at sætte sig ned i sofaen)
105
3. A: “(uf)” 4. A: hej lene (hænderne samlet mellem benene)5. L: hej6. A: espersen deres excellence (Lene griner) og øh tak fordi du ville komme og det er jo
et lidt øhh det er jo lidt øhh kan man sige stemningsskift (Anders fjerner støv fra bordet med en enkelt finger) fordi at vi går fra nogen der har vundet en masse og så til en krig vi er i gang med øhh eller er vi og kan du som udenrigsminister lige nu sige hvordan står det øhh i krigen i lu (uafsluttet) eller er det en krig
7. L: det er krig8. A: ja9. L: og det er alvor10. A: ja11. L: og det er måske vigtigt og starte med øh12. A: ja13. L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som
var meget morsomt14. A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du
nævner15. A: men ja det er rigtigt 16. L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den
koallition som danmark er en del17. A: mmh18. L: af gør nu alt hvad vi overhovedet kan for at beskytte civilbefolkningen . . øh mens
gadaffi desværre stadigvæk sammen med sine tropper forsøger og rage mere og mere magt til sig og ikke mindst øh udgøre en fare for civilbefolkningen
19. A: og hvordan ser det ud lige i netop dette her øjeblik (Anders laver bevægelser med hænderne) øh med hensyn på altså de har jo de har jo i har jo været i gang i nogle dage vi har været i gang i nogle dage og øhh og bombet og der synes ikke rigtigt at være sket så meget på landjorden eller hvad
20. L: der er jo sket det at øh det er lykkedes at tage de fleste af af gadaffis fly ud lufthavne øhh missiler og andet øh så man har gjort overhovedet hvad man kunne militært set for at stække gadaffis vinger (Anders tager sig selv til hovedet, rører ved sit ansigt) men øhh der er nok ikke nogen der sådan ligesom forventer at det her er det er noget der er overstået i løbet af en to tre dage. ikke mindst fordi at man ved at gadaffi er en meget brutal herre og total utilregnelig
21. A: mmh22. L: så det kan komme til at tage meget langt tid23. A: og har man nogen ide om hvad det er hvem det er man støtter. . altså hvem er de øhh
oprørere hvem er de mennesker som som er imod24. A: gadaffi25. L: jeg tror at det er meget vigtigt at få sagt (Lene skærer en lille grimasse) at det er jo
ikke sådan at fn og danmark har valgt at sige at vi nu er en part i en borgerkrig og det vi har valgt at sige det er er sådan set at vi støtter demokrati og menneskerettigheder og vi støtter altså retten til at civilbefolkningen kan få lov og leve i fred uden at blive slået ihjel
26. A: nåh (Anders tager hænderne mellem benene igen)27. A: mmh
106
28. L: så vi er der for at beskytte civilbefolkningen men det er også meget klart at vi altså ikke er der for ligesom at blive en part i krigen
29. A: (Hænderne er oppe i luften igen) men hvordan undgår man at blive en part i krigen når man når man slås mod den ene af dem som er parter i krigen
30. (Publikum smågriner)31. L: det undgår man ved at det man sådan set siger til gadaffi og det står der også i fns
revo-solution32. A: ja33. L: det er sådan set at han skal sørge for at der kommer en våbenhvile . det er punkt
nummer et34. A: ja35. L: og punkt nummer to det er altså at han begynder og øh lyt til hans befolkning og
selvfølgelig også lever op til de krav som de nu stiller blandt andet om de demokratiske reformer
36. A: men men men men har man men men de der oprørere (Anders bruger hænderne på bordet) de virker ikke udpræget demokratiske dem som øh taler for oprørerne i hvert fald
37. L: ja men der er jo ikke noget dre-demokrati i libyen for øjeblikket og en af udfordringerne er jo at øh det her overgangsråd som er oprørnes eller oppositionens talerør det er jo kun talerør for en del af libyen der er jo store dele af libyen som øhh der ikke er nogen af os der har adgang til blandt andet fordi gadaffis øhh tropper øh har dem I under meget stærk kontrol øh og derfor kan oppositionen og oprørsstyrkerne øh altså heller ikke komme i kontakt med dem og det er jo med til at gøre tingene ekstremt kompliceret (Anders læner sig tilbage i sofaen) at øhh
38. A: det virker helt afsindigt mudret lene espersen (Anders må have lænet sig frem igen, dette ses ikke)
39. L: ja det er det også40. A: (Hænderne er fremme) er der ikke er der ikke nogen som helst øhh tvivl i inde i dig
om at at man ikke skulle have stukket øhh hænderne ind i det hvepsebo (Hænderne fremme på bordet)
41. L: nej der er ingen tvivl overhovedet42. A: men men hvad er grunden til at lige præcis libyen øhh fik øhh alt verdens øhh
opmærksomhed (Anders skubber hænderne ud mod publikum)43. L: jeg tror først og fremmest det faktisk skyldes at verdenssamfundet har valgt at sige
efter det der skete på balkan i srebenitza (Anders lytter med den ene hånd oppe ved munden) og det der skete i rawanda hvor der skete folkemord at vi ikke en til gang skulle sidde passive til og sidde lige som og vurdere lidt frem og tilbage (Lene ryster hovedet ligeledes lidt frem og tilbage) om vi kunne gøre noget øhh mens uskyldige mennesker blev slået ihjel i tusindvis og øh det var meget tydeligt at se på den måde gadaffi har opført sig på den sidste måneds tid at hans sigte har simpelthen været og slå flest mulige mennesker ihjel der er imod ham og det han har han er fuldstændig ligeglad og derfor valgte verdenssamfundet simpelthen at sige vi har lært noget af historien og vi ønsker ikke at øhh de der tusindvis af civile igen skal være ofrene (Anders klør sig i højre øje med en enkelt finger) fordi verdenssamfundet ikke kan træffe en beslutning så jeg synes faktisk at det er både meget flot og det er meget historisk at der er blevet truffet den beslutning og det er jo ikke mindst de arabiske lande der har været med til og presse på for at det kunne ske og det har været meget afgørende
107
44. A: mmh45. A: men hvad så med alle dem som ikke vil være med (Hænderne på bordet) øh altså alle
de lande som siger at den der står vi over øhh hvad hvad har du at sige til altså nu for eksempel sverige (En enkelt finger i luften) har jo valgt at øhh ikke og det er ikke for at øhh “(uf)” på sverige (Hænderne svæver lidt i luften) men men der er da en forskel hvad tror du er grund til at et land som sverige for eksempel vælger at sige at den skal vi ikke den skal vi have noget med at gøre
46. (Publikum griner lidt) 47. L: fordi det er en meget svær beslutning og gå i krig . . øhh det er en svær beslutning og
det er også en farlig beslutning og derfor så tror jeg heller ikke at det er noget man skal tage for let på øhh i disse timer oplever vi da også at der er voldsomme øh oprører i syrien
48. A: i syrien jeg skulle lige til at sige det49. L: og øhh og straks så begynder journalisterne at sige øhm så må vi også bare starte øh
en krig der50. A: ja hvorfor ikke (Anders peger lidt på Lene, det ses ikke helt tydeligt)51. L: ja for-fordi at (publikum griner) der efter min opfattelse øhh så skal krig og militær
være den absolutte sidste udvej52. A: fuldstændig rigtigt men det virker bare det virker som om at man har sagt syy-
libyen de skal have (Anders har febrilsk hænderne i luften) men og så men så fordi (Anders vender sig rundt i sofaen) det bare lige det vi tager lige kortet frem (Han hiver et stort kort frem bag sofaen – mens han stadig bliver siddende) det her der står johannes verden det er fordi det oprindeligt var et kort til johannes langkilde hvor han ikke tør tage hen (Anders viser hurtigt på kortet) (Publikum griner) men det er ikke så meget det der er vigtigt lige nu her er det bare han kan rejse i det røde lande på kortet (Viser igen hurtigt med venstre hånd) øhh men nej hvis man ser her har vi libyen ikk’ (Peger på kortet) så er der jo ikke langt over til syrien som ligger her (Peger igen) som jo så altså ikke øh om man så at sige får (Vender hånden over mod Lene) øhh får øhh verdenssamfundets (Banker venstre hånd let mod kortet) beskyttelse nu eller de de folk der bliver skudt i demonstrationerne her i dag (Peger på kortet) og det samme gør sig vel også i en hvis forstand gældende for yemen (Peger på, hvad der må være Yemen, på kortet) øhh og hvor har vi mihraten
53. L: mmh54. L: bahrain (Lene peger på Bahrain på kortet)55. A: barhrain (Anders peger også lige en gang) er der også gang i så kan man sige hvis
man nu vender sig og siger hvis man folder det her ud inde i hovedet og tænker øhh for det er jo egentlig jeg tænker en smuk tanke det der med og sige at at her har vi nogle lande der fungerer (Anders banker igen let med venstre hånd på kortet) og her har vi nogle lande der ikke rigtigt fungerer (Viser med hånden på kortet) og vi hjælper dem men så hernede ikk’
56. L: mmh (Lene nikker meget) 57. A: elfenbenskysten for eksempel (Anders peger) som netop i dag har fundet ud af at nu
er vi oppe på en million intern fordrevne (Anders peger igen) fordi at ham borg-eller præsidenten der har valgt dernede har sagt jeg nægter at gå og man han har ti tusinde
58. L: han han er netop ikke valgt (Lene peger på Anders) men men blæs nu på det59. A: ja det er rigtigt nok ham den gamle som som blev smidt ud i november men nægter
at gå
108
60. L: ja ja (Lene nikker igen og smiler)61. A: og den nye han sidder og kan ingenting for han har ikke militæret øhh som den
gamle har og øhh så har man titusinde fn-folk positioneret hernede (Peger på kortet) som ikke kan gøre noget som helst (Anders slår ud med hånden) fordi de ikke har noget ordentligt mandat (Peger på kortet) og i mellemtiden så bliver folk jo også slået ihjel af ikke helt så organiseret som heroppe i libyen (Peger på kortet – igen) men dog alligevel sådan lidt mere adspredt kan man sige hvad er årsagen til at man ikke siger jamen det gør vi også
62. L: nej (Lene nikker)63. L: jamen det der jo er helt afgørende det er jo at i tilfældet libyen der har vi at gøre med
en fuldstændig utilregnelig hersker der har slået MAnge MEnnesker IHjel i tilfældet elfenbenskysten der forsøger den lovformeligt valgte præsident sammen med en lang række andre afrikanske lande (Lene kører hånden hen over landene på kortet) faktisk at løse problemet og hvis man er i en situation hvor det faktisk øhh DEr Er folk der er villige til at prøve læse problemet via mailing (Lene kigger skiftevis på kortet og på Anders) så er det selvfølgelig at foretrække det der er problemet det er bare at det var ikke tilfældet øhh for libyens vedkommende og øhh derfor blev vi nødt til årh årh træde til (Lene kigger på kortet) og jeg vil sige at jeg er meget glad for at det har været enigt folketing (Lene kigger på Anders) der har valgt og sige at øhh danmark stiller sig på civilbefolkningens side
64. A: ja (Anders læner sig tilbage i sofaen, mens han holder ved kortet)65. A: absolut (Anders sætter sig straks og resolut op i sofaen) 66. A: fair nok (Anders slår ud med armen hen over kortet) 67. A: mmh68. A: ja absolut 69. A: men hvor langt øhh hvor langt skal de ud i (Anders peger lidt rundt på kortet for at
finde det konkrete land) eksempelvis øhh syrien for at du (Tager den ene hånd frem mod Lene) øhh siger at nu det tid til at også at overveje en aktion der
70. L: ja nu er det nok ikke noget jeg kommer til at bestemme helt alene71. A: nej nej men i samråd med dine partnere72. L: nej (Nikker og smiler lidt til Anders)73. A: men altså hvor langt er det en utænkelig situation at det vil ske74. L: (Kigger mod kortet) jeg vil jo sige at man kan jo aldrig nogensinde udelukke noget og
jeg tror at verdenssamfundet netop ved at skride ind overfor gadaffi (Kigger mod Anders) har sendt et meget man kan sige øhh et et blink (Fumler lidt med hænderne for at demonstrere) øhh der er til at forstå
75. A: et blink med en vognstang (Peger mod Lene, det ses ikke helt)76. L: øh må jeg (uf) en meget meget meget stor besked til øhh verdens brutale regimer om
at hvis ikke de lytter til befolkningens legilegitime krav så er der faktisk en risiko for at øhh at fn vil vælge at sige at så kan vi ikke acceptere øhh at det får lov at køre videre
77. A: mmh (Anders sidder med den ene hånd oppe ved munden/næsen)78. A: og tror du at der er en chance for at det ender godt det her (Anders sætter sig tættere
på Lene)79. L: det tror jeg bestemt på og jeg siger at at jeg er absolut af den opfattelse at det der
sker lige nu i de arabiske lande det forår det er faktisk at sammenligne med da muren faldt og det var noget fordi det var tæt på os dengang som vi virkelig tog til vores hjerte jeg håber på samme måde at vi kan tage de arabiske forår til vores hjerte “(uf)”
109
80. A: ja81. A: det håber jeg satem-jensen også82. (Publikum griner)83. A: og nu skal du have fri og tage hjem og træffe nogle administrative beslutninger øhh
(lene espersen griner) men øhh hav det godt og lad være med og og gøre noget over ilet (Højre hånd viftende i luften)
84. L: det kan du være helt rolig det kommer vi ikke til at gøre85. A: og rod dig ikke ud i noget86. L: tak87. A: lene espersen mine damer og herrer tak for “(uf)”88. (Anders rejser sig, bukker med hovedet, Lene rejser sig, publikum klapper og Gustav +
band spiller, Anders giver ikke hånd, men rører Lenes skulder, for derefter at sætte sig hen til sit skrivebord)
Transskription 5: (Samtale mellem Anders og Signe) (30:59-32:10)
1. A: og så skal vi altså lige se hvordan det går med Signe hun har jo altså på en eller anden måde næh Signe (Ser ind i kameraet, venstre hånd på pengeboksen, ser ned på skærm)
2. S: hej Anders . hej (Sidder i bil, ved siden af hemmelig gæst, smiler, mikrofon i højre hånd)
3. A: hej hvor langt er du nået bette ven?4. S: Øh vi er ved søerne et sted (Ser fremad, ser til højre side, ser ind i kameraet, mikrofon i
højre hånd, venstre hånd holder jakke)5. A: nå det er godt6. S: vi er klart på vej (nikker, ser ind i kameraet, mikrofon i højre hånd, jakke i venstre
hånd)7. A: og du har fået kan jeg se en stor øh en stor sæk med eller hvad . nej det er ”selvfø-”
(selvafbrydelse) nå du skjuler gæsten (ser på skærm, venstre hånd ned på bordet, læner sig tættere på skærm)
8. S: ja der er det er gæsten (ser på gæst, ser fremad, ser ind i kameraet)9. A: næh er du glad . kan gæsten sige noget (ser ind i kameraet, ser på skærm, ser ind i
kameraet)10. S: kan du sige noget gæst (ser i kamera, vender sig mod gæst, mikrofon i højre hånd mod
gæst)11. G: jeg er en pige12. S: . det er en pige (tager mikrofon tilbage til munden, ser ind i kameraet)13. A: okay14. S: siger gæsten (ser ind i kameraet, ser på gæsten)15. A: det kan ikke gå galt (ser ind i kameraet, ser ned, ser på skærmen, venstre hånd oppe)16. S: jeg kan ikke afsløre mere (ser ind i kameraet)17. A: nej men øh18. S: har du det godt derinde (vender sig mod gæst, mikrofon i højre hånd mod gæst)19. G: det er lidt varmt20. S: hvad s- (selvafbrydelse)21. G: det er lidt varmt
110
22. S: ja det er lidt varmt . men (nikker, tager mikrofonen op til munden, nikker, ser mod gæsten)
23. A: det er lidt varmt det lyder som om der er en lille dialekt i stemmen . kan der være det
24. S: jeg vil ikke afsløre noget det er hemmeligt (nikker, ser ned, ser ind i kameraet, ryster på hovedet, blinker hurtigt med øjnene)
25. A: nej det skal men øh i kører nu og det er altså øh det er er det ser ud som om at det kan nås (ser på skærmen, venstre hånd i luften, peger, hånden i luften)
26. S: . shh ja det kan helt sikkert nås og vi glæder os meget27. A: modtaget du ser godt ud signe du må ikke blive tyndere (ser ind i kameraet, ser på
skærmen, ser ind i kameraet, venstre hånd i luften, trækker fingrene sammen)28. S: det skal jeg nok lade være med . i lige måde anders (griner)29. A: hvad (øjnene i kamera, øjne på skærm, øjne i kamera, bevæger hovedet)30. S: jeg sagde i lige måde31. A: nu skal vi øh er du sikker på at i kan nå det signe (øjne bevæger sig, ser ind i
kameraet, peger, ser på skærm)32. S: . kan du køre lidt hurtigere . hvis der er problemer med politiet skal jeg nok tage dem
på min kappe bare speederen i bund (ser fremad, venstre hånd holder jakke, højre hånd mikrofon, ser i kameraet, ser fremad, jakke ryger ned, nikker)
33. G: (ser fremad, ser ind i kameraet, ser ned)34. A: modtaget tro mig det kan hun tak Signe vi ses lige om lidt . . . det så jeg ikke hvad
sker der (ser på skærm, ser ind i kameraet, ser på skærm, venstre hånd ned, højre hånd op, rykker sig på stolen, vender ansigt mod kameret, øjne mod skærm)
Transskription 6: (Samtalen med Signe + gæsten og mini-interview)(36:40 – 44:00)
Location: Anders sidder ved sit skrivebord på scenen og Signe i en bil med den hemmelige gæst (G), som hele tiden bliver betegnet som G, på trods af, at hun hedder Maria.
1. A: signe hvor er du henne (Anders kigger ud mod publikum/ind i kameraet)2. S: jamen jeg er… to minutter (Kniber ansigtet en smule sammen) fra hofteatret (Signe
kigger på den hemmelige gæst)3. A: TO minutter (Skinger i stemmen) 4. S: JA (Signe efterligner Anders’ skingre stemme – eller sådan lyder det i hvert fald)5. A: okAY6. S: hov 7. A: hvad skal jeg lave i to minutter øhh (Anders kigger rundt og slå fingrespidserne i
bordet)8. S: altså hvis der er noget du vil spørge gæsten om (Signe løfter på jakken og kigger ind
til gæsten) kan jeg jo godt stille det videre (Signe kigger ud på kameraet/Anders/publikum igen) vi kan jo godt starte interviewet så småt her
9. A: ja okay øhh10. S: uden at afsløre 11. A: ja det er jo svært at interviewe uden af afsløre nå okay ja øhh øhh 12. S: jeg vil ikke afsløre hvem der er endnu jo13. A: nej14. S: før vi kommer ind i studiet15. A: det må have været en fantastisk rejse… det må du godt spørge om
111
16. S: har det været en fantastisk rejse (Signe stikker mikrofonen ind under jakken)17. G: helt fantastisk18. S: helt fantastisk rejse har det været (Signe kigger nikkende ind i kameraet og smiler)19. A: ja20. A: hvorfra (Publikum griner)21. S: hvorfra22. G: djursland (Signe kigger igen nikkende ind i kameraet og smiler)23. A: åårh djursland24. A: øhh øhh godt (Signe griner)25. A: kommer du tit i københavn ja26. S: hvor tit kommer du i københavn27. G: ja i sidste måned var jeg der tre gange28. S: ja det er rimelig tit (Signe kigger ”ud”)29. S: tre gange30. A: okay og øhh når du sådan er hjemme i djursland hvad hvad øhh… hvad for du ellers
altså når du ikke er på arbejde og bare er der hjemme og der pludselig er en time til over’s hvad hvad gør du så?
31. S: når når du nu er hjemme på djursland og har en time til overs og ikke er på arbejde hvad laver du så
32. G: så går jeg ud og nyder min have33. A: jo ja34. S: mmh kan du gætte hvem det er (Signe kigger spørgende ”ud” på Anders)35. A: nej36. A: er det søren ryge (publikum griner)37. S: er du søren ryge38. G: ej men han bor tæt på39. S: uh (Signe spærrer øjnene op) det var en ledetråd tæt på søren ryge men det jo heller
ikke vi ved jo også allerede at det er en pige (Kigger ind under jakken igen) og søren ryge er jo ikke hov (Signe taber telefonen eller noget andet ned i bunden af bilen)
40. A: upsan41. S: nu skete der42. A: hvad nu skete der et eller andet43. S: nu røg der44. A: i skal altså køre noget stærkere fordi vi har et program der kører og kører og kører45. S: at jeg ved ikke om jeg er på (Signe kigger og ser forundret ud)46. A: jo jo jo47. S: jeg ringer lige op (Signer sidder med telefonen og gør en bestemt bevægelse med den
som indikation på, at hun ringer op)48. A: nej nej49. S: igen50. A: signe molde du er på nu skal du ikke på den her made . . det stakkels menneske står
der og holder eller også så har hun… et STÆRKT deform hoved51. S: nu er vi er der næsten52. S: ja53. A: det håber vi jo ikke (Anders kigger ind i kameraet) så sidder man der ikke… okay så
sker der ikke være eller bedre end SIgne hvor langt er i fra nu (Anders vipper hovedet og skærer en grimasse
112
54. (Signe og gæst taler lavt sammen (uf))55. G: troels kløvedal han bor (uf)56. A: øhh ja det er lidt med piger og teknik (Anders rykker rundt på stolen ved bordet) øhh
nu skal vi øhh (Publikum griner) signe (Anders kigger mod ”Signe”) ej det er gas (Anders henvender sig til publikum) øhh… HUN er igennem SIgne
57. S: ej58. A: åh det er som at slås under vand det her (Publikum griner) øhh . . si-signe hvad laver
du sidder du og sms’er også hvad laver du signe molde amelung59. S: troels kløvedal siger du60. A: og SÅ 61. S: hallo62. A: hallo63. S: ja hallo64. A: hej signe65. S: jeg er her nu igen (Signe smiler bredt)66. S: anders (Signe griner)67. A: jaa signe du har været her hele tiden68. S: har jeg det69. A: ja (publikum griner højt)70. S: ej har du hørt71. A: jo72. S: åh nej (Signe vender og dukker sig lidt)73. S: ej men har i hørt det74. A: ja75. S: jeg har jo fundet ud af at vores gæst bor tæt på en kendt mere det ved i godt allerede
( Ryster lidt på hovedet) 76. A: ja ja ja vi er langt foran dig (Signe griner)77. S: pis78. A: øhh du bor altså tæt på troels kløvedal OG søren ryge79. S: det er da lidt af nogle ledetråde80. S: (Rynker hurtigt på næsen) har i også set gæsten81. A: nej82. S: nå det er godt (Nikker)83. S: de har ikke set dig endnu (Signe løfter på jakken) det går godt84. A: nej men men signe du når ikke derind hvis du ikke er der nu for vi er jo ved (Anders
løfter på hånden der ligger på bordet) 85. S: jamen vi er her nu86. A: jamen i himlens navn i er her jo ikke87. S: er vi her ikke nærmest (Signe kigger på chaufføren)88. A: jeg kigger hen i sofaen jeg kan ikke se jer (publikum griner)89. S: NU trykker du den der speeder i bund90. G: (taler lavmælt “(uf)”)91. S: pige92. A: signe du bliver nødt til at løfte sløret for vi øh vi øh*93. S: mener du at jeg skal altså94. A: altså95. A: i himlens navn vi har kun et minut tilbage
113
96. S: altså altså skal jeg tage jakken af97. S: har vi et minut tilbage98. S: har vi et minut tilbage99. S: okay jeg afslører er du klar søde gæst100. A: jeg er klar101. (Signe hujer og tager jakken af den hemmelige gæst)102. A: næh103. G: (Griner) hold da op mand (Gæsten tager sig håret)104. A: (Uf)105. G: hvordan sidder håret (Gæsten retter videre på håret og smiler og griner)106. S: vil du vil du snakke med øhh vores kære gæst107. A: ja hej108. S: og så anders jeg vil bare sige prøv lige og se om du kan finde ud af hvorfor det
er at øhh… den kære maria (Signe henvender sig ud til Anders) hun er kommet med til x-factor
109. A: maria hvorfor er du kommet med til x-factor (Signe sætter sin øresnegl op til gæsten)
110. G: jamen øhh det var fordi at jeg havde fødselsdag i går111. A: næh112. G: jo (Publikum griner) og så har jeg for fjorten dage siden så sad vi og så det der
x-factor113. A: ja114. G: og så siger jeg til min elskede mand der at ved du hvad jeg gider sgu ikke og
have mere tøj og smykker115. A: nej116. G: jeg vil have nogle oplevelser117. A: ja118. G: kunne du ikke bare lige øhh (Gæsten ryster lidt på hovedet) finde ud af et eller
andet119. A: sagde du sådan (Publikum griner videre) (Signer nikker)120. G: ja og så dagen efter stod han jo op og bestilte x-factor billetter ikke121. A: nåh ej det er sgu egentlig meget sødt hvad hedder din mand122. S: anders skal vi komme ind til dig i studiet123. G: han hedder mogens124. A: ja jeg kan da vel ikke komme op og modtage (uf)125. S: maria nu løber vi ind til anders126. G: ja ja okay127. A: ja128. S: kom her min ven129. A: ja så kan du komme op og se rulleteksterne (Publikum griner højlydt) (Anders
kigger lidt rundt)130. A: hvad (Signe og gæsten stiger ud af bilen)131. A: jamen der hvor jeg begyndte at blive lidt nervøs for signe det var fordi der var
et tidspunkt hvor jeg hørte i min øresnegl at signe var på vibenhus runddel og det er jo sådan set fint nok det er bare totalt (Anders klemmer øjnene sammen) forkerte retning og øhh det er jo hvad der sker når man sætter en kvinde fra charlottenlund til at finde rundt i det indre københavn jeg har … (Anders slår ud med armene) på stående fod
114
ingen ide om andet at hun er dette kære menneske (Samler hænderne og fletter fingrene) og også med øhh øhh øhh kvinden kvinden fra djursland som bor tæt på johannes ikke johannes møllehave men TROels kløvedal og søren ryge petersen er nu på vej op ad trapperne her i hofteatret og det er jo trapper som h c andersen har betrådt og jeg er i en vis forstand ude i at jeg simpelthen skal holde den her sætning kørende (Signe og gæsten ses løbende op ad trapperne) indtil at vi har (Publikum griner) øhh øhh nu er de oppe af trapperne får jeg nu at vide og ind af lokalet og der kan vi se nu får vi jo så også at vide og spændende nok og forhåbentligt om hvem det er der ser vi (Signe tager gæsten i hånden og løber videre) (Publikum klapper og hujer) det kære menneske ej det er da også (uf) i har (uf) rundt nå
132. A: ja der har vi hende åhh ja så bliver man da lige lidt stolt133. A: ja kom op her134. A: ja135. A: goddag (Publikum klapper)136. A: ja goddag du nåede det og tillykke (Anders gestikulerer – giver hånd og
efterfølgende et knus)137. A: ja sæt dig ned (Peger mod sofaen) og pust ud så skal vi se rulletekster sammen138. G: ja okay (Begge sætter sig ned)139. A: ja140. A: dav141. A: det tog lige lidt af en drejning du får lige lidt lyd på jamen det er da også en
masse oplevelser142. G: ja143. A: midt i det hele ikke og lige nu sidder du og tænker er han ikke større i
virkeligheden (Publikum griner)144. A: men… hvad hedder du145. G: det vidste jeg godt146. G: jeg hedder maria147. A: maria maria det er tid til at sige farvel (Publikum griner) øhh… det har været
en fantastisk rejse148. G: (uf) og du har lige været i grenaa149. A: jeg har lige været i grenaa150. G: ja ja151. A: hvad hedder din mand152. G: mogens153. A: mogens mogens er et godt menneske (Anders nikker meget)154. G: simpelthen155. A: og du er godt menneske fordi du har ladet dig trække rundt her (Peger først på
gæsten og så rundt i rummet) og vi har ikke andet der er tiden er gået og jeg ved ikke hvorfor i skulle ud på nørrebro (Anders læner sig tilbage i sofaen og tager det ene ben op) for at komme herind men sådan er det jo… når musikken spiller
156. G: ja men det var et godt x-factor157. A: du er fra (Anders slår armen ud og over mod gæsten) djursland du ved jo heller
ikke
115
158. A: var det et godt (Anders sætter sig op og læner sig frem) var det den rigtige der vandt
159. G: nej (Gæsten griner lidt, læner sig hurtigt tilbage og frem igen og ryster på hovedet)
160. A: er du enig med krigen i libyen i vores engagement der (Knyttede hænder)161. G: nej (Ryster på hovedet)162. A: heller ikke163. G: jo jo jo (Løfter markerende fingeren)164. A: nå det er godt165. G: jo jo166. A: så du støtter engagementet167. G: mmh168. A: men det var ikke den rigtige der vandt169. A: en ud af to170. G: mmh171. A: okay det er fair nok (Gæsten nikker)172. A: mogens (Anders og gæsten vender sig ud mod publikum/kameraet) du er et
godt menneske her er maria mine damer og herrer og nu er der ikke mere (Slår ud med begger arme) vi går tilbage til virkeligheden (Gæsten slår ud med armene lige som Anders lige har gjort) tak for i aften
173. (Publikum klapper og Gustav + band spiller – Anders taler med gæsten og slår lidt ud med armene og klapper hende på den ene skulde. De kigger ud på publikum og Anders peger ud og vinker)