Vandposten juni 2016

1 | Danske Vandværker Danske Vandværker | 1

Samarbejde og sammenlægning:Tre vandværksfolk ser fordel i sammenlægning

Den danske vandsektor er med til at løse vand-krisen i USA

Vandcenter Djurs planter 2 0 0 . 0 0 0 t r æ e r f o r a t beskytte grundvandet

Vandrådet: Vandværkernes gode ven

DANSKE VANDVÆRKERS MEDLEMSMAGASINVANDPOSTENNr. 204. Juni 2016


Vandposten nr. 204

Danske Vandværker er brancheforening for

landets vandværker.

Medlemsskaren tæller også vandbranchens

industri og leverandører.

Danske Vandværker er den eneste branchefor-

ening, der alene koncentrerer sig om forsyning

af drikkevand.

SkovrejsningVandcenter Djurs planter 200.000 nye træer på et stykke jord, som de netop har købt til formå-let. Ved at plante skov beskytter de grundvan-det mod gødning og pesticider

På Vandtopmøde i Det Hvide HusDen danske vandsektor er med til at løse vandkrisen i USA

Samarbejde og sammenlægningSerie: Følg tre vandværker, der er ved at lægge sig sammen

It-sikkerhedDanske Vandværker har afholdt konference om it-sikkerhed

VandpostenEr Danske Vandværkers medlemsmagasin.

Udkommer fem gange årligt:Januar, marts, juni, september og november.

Ansvarshavende redaktør:Allan Weirup.

Redaktion:Pernille Weile, Robert Jensen, Stine Bærentzen, Mette Kingod, Henrik Blomhøj, Neel Ploug Olsen.

Danske VandværkerSolrød Center 20 C2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected]

Opsigelse af abonnement påVandposten og/eller medlem-skab af Danske Vandværker skal ske skriftligt med min. 3 måne-ders varsel til årsskiftet.

Oplag:7.200 eksemplarer.Trykt på Multiart Silk 115 g.Trykt med miljøvenligevegetabilske farver.

Layout:Kim Lentz Svendsen.

Foto:Forside: Tommy Jøns/Scanpix.

Tryk:Zeuner Grafisk.

Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.30-15.oo,fredag kl. 9.00-14.00.

Abonnementspris for 2016:Kr. 250 (ekskl. moms).

Spørgsmål til dit abonnement på Vandposten? Kontakt Helene Bjerre. [email protected] tlf. 5614 4242.

CVR nr. 95 13 96 55Bank reg. nr. 5301.Kontonr. 0000260189.

Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse.


8

12

20

Indhold

4 Leder Vandkamp med landbruget

6 Grundvandsbeskyttelse

6 Grundvandet har nu fået sit eget kort

8 Ny skov sikrer grundvandet i Grenaa

10 Succesfuld kampagne om sprøjtefri haver

12 På Vandtopmøde i Det Hvide Hus

12 Danske Vandværker er med til at løse vandkrisen i USA

14 Derfor viser USA interesse for danske vandløsninger

16 Strategi 2020

16 Set med direktørens briller

18 Samarbejde og sammenlægning

18 Vi ved, hvad vi har, og ikke hvad vi får

20 ”Vi begyndte at se, at det kunne blive en fordel med en sammenlægning”

24 Netværk

24 Nyt tiltag: Netværk for ledere

26 Serie om vandråd

26 Vandrådet: Vandværkernes gode ven

28 Ny forening sikrer fælles grundvandsbeskyttelse

30 Indkøbsfællesskab

30 Tegn et billigt telefonabonnement gennem Danske Vandværker

32 Solceller

32 Vandværker kan (forhåbentlig) snart sætte solceller på taget uden at miste skattefriheden

34 Referater fra regionernes generalforsamlinger

34 Referat: Generalforsamling i Region Nord

36 Referat: Generalforsamling i Region Midt

38 Referat: Generalforsamling i Region Øst

39 Referat: Generalforsamling i Region Fyn

40 Vandsektorlov

40 Informationsmøde om den reviderede vandsektorlov

42 Vandværket har informationspligt

44 Foreningsnyt

44 Bestyrelsespakke til nye bestyrelsesmedlemmer

46 It-sikkerhed i fokus

48 Kort nyt

50 Forsikring

50 Undgå en dyr selvrisiko på 250.000 kroner

52 Kursus

52 Lokal ildsjæl bag hygiejnekursus for håndværkere på Langeland og Ærø

54 Vandværker i fokus

54 Solrød Vandværk er som nyt

59 Navnenyt46


Leder Af Ole Wiil, landsformand i Danske Vandværker

I det syd- og sønderjyske er der gået knuder i vandfor-syningen. Helt konkret ønsker økonomisk trængte land-mænd at melde sig ud af deres vandværk. De mener at kunne spare hundredetusindevis af kroner på vand-værksvand til dyrehold, hvis de anvender egne boringer.

Hvis landmændene melder sig ud af fællesskabet, sender de samtidigt en regning på op til flere tusinde kroner videre til hver eneste forbruger, fordi vandvær-kets økonomi vil blive forringet, og udgifterne kan kun fordeles blandt de tilbageværende forbrugere.

Dette forslag vil maje idéen om den decentrale vand-forsyning ned. De forbrugerejede vandværker har gennem årene gennemført store investeringer for at få ledningsnet af stor dimension og kapacitet ført ud til landejendommene. Den decentrale vandforsyning er helt vital for den videre udvikling i landdistrikterne.

Vandværkerne er forpligtet til at fordele udgifterne til driften ud fra et rimelighedsprincip. Det betyder i prak-sis, at mange vandværker giver fordelagtige rabatter til storforbrugere, som også får refunderet deres del af afgiften til både ledningsført vand og grundvandskort-lægningen.

Umiddelbart har jeg svært ved at se, at gevinsten ved at droppe vandværket når op i hundredetusinde kroner. Hvorfor? Landmanden skal have stort fokus på vandets kvalitet og på forureningsrisici. Det er ikke billigt. Land-manden skal sikre, at der er vandtætte skotter mellem

vand til dyrehold og markvanding og vand, der drikkes og bruges til at rengøre malkemaskiner, så der ikke sker fejltilkoblinger af henholdsvis brugsvand og drikkevand.

Selv om landmanden henter vand fra en boring, der ligger på hans grund, så ejer han ikke vandet mere end du og jeg. Grundvand er en fælles ressource, som ikke følger skel og kommunegrænser.

”Hvad gør vi nu”? En hel del, faktisk. Danske Vand-værker blander sig i denne sag, fordi det i sin rørende enkelthed handler om at beskytte forbrugerne mod landmænd, der lader deres naboer i stikken med en stor regning til følge.

Vi var hurtigt ude med et debatindlæg i Altinget, som er politikernes foretrukne medie. Vi har skrevet til mil-jø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvor vi dels gør opmærksom på problemet og dels stiller os til rådighed med yderligere informationer om sagens art og omfang. Og så følger vi nøje med i, hvornår Esbjerg Kommune, som har meddelt tilladelse til en landmand uden om gældende vandforsyningsplan og regulativ, sender deres forslag til en ny vandforsyningsplan i høring.

Danske Vandværker har stor respekt for, at landbruget skal have gode rammevilkår. Men regningen skal ikke tørres af på fællesskabet, derfor vil vi forsvare os og slå igen om nødvendigt.

Vandkamp med landbruget


Vi tilbyder alt fra komponent leverancer til større renoveringer af demindre vandværker.

Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel?

www.flygt.dk

Din partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE OPGRADERINGER

Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer:

Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etab-lering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv.

St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravear-bejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.

Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul

Annonce


Grundvandet har nu fået sit eget kort

GrundvandsbeskyttelseKilde: Naturstyrelsen

Grundvandskortlægningen skal sætte myndighederne i stand til at udpege de drikkevandsressourcer, der har den bedste kvalitet, og som er bedst beskyttet mod nedsi-vende forurening og overudnyttelse. Myndighederne begyndte kortlægningen i år 2000, og den dækker cirka 40 procent af Danmarks areal. Kortlægningen dækker Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og de oplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD. Udpegningen af OSD hænger sammen med lokale behov og muligheder – hvor meget drikkevand forventer vi, at der er brug for, og hvor gode er de grundvandsmagasiner, som ligger i nærområdet?

Sådan dannes grundvandetGrundvandskortlægning viser, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. Når det regner på overfladen, siver vandet ned gennem jorden og samles i porøse jordlag. Alt efter om regnvandet siver ned gennem porøst sand, fast ler eller andre jordarter, vil det være kortere eller længere tid om at blive til grundvand. Der kan gå alt fra 5 til 50 år, men nogle steder er det langt ældre. I Vestjylland er der for ek-sempel fundet 10.000 år gammelt grundvand. Når vandet kommer ned i de porøse lag, breder det sig ud i fladen og i dybden. Grundvandet strømmer i tykke lag, der kaldes magasiner. Lagene ligger ikke som i en lagkage, men er foldede og forskubbede af istidernes gletsjere.

Det viser kortlægningenKortlægningen viser altså, hvordan jordlagene ligger, hvad de består af, hvordan vandet strømmer i dem, og hvordan grundvandskvaliteten er i magasinerne. Det er også vigtigt at vide, om et magasin hænger sammen med et andet - dels for at forhindre spredning af forurening og dels for at vide, hvor stor en grundvandsressource, der er til rådighed, når der pumpes i en vandboring. På den måde kan man mindske trusler som forurening af grundvand og eventuel mangel på vand. For eksempel er jordlagene afgørende for, hvor beskyttede de underliggende grund-vandsmagasiner er. Som tommelfingerregel kan man sige, at tykke, kompakte lerlag giver en god beskyttelse mod

eventuelle nedsivende forureninger, mens tynde lerlag samt porøst sand og grus yder en dårlig beskyttelse.

Sådan foregår kortlægningenGrundvandskortlægningen styres fra Naturstyrelsens kontor i Aalborg. Her undersøger man geologien, hydrolo-gien, grundvandskemien, arealanvendelsen samt forure-ningskilderne i det geografiske område, der kortlægges. Desuden kortlægges grundvandsmagasinernes udbredel-se, tykkelse og placering.

Til kortlægningen kan der bruges en række geofysiske meto-der, hvor typen, forløbet og dybden af jordlagene bestemmes ned til en passende dybde, som nogle steder er helt ned til 300 meter. Geofysiske målemetoder er gode til at vise, hvilke jordlag der findes, og hvordan de breder sig ud horison-talt. Der kan dog være usikkerhed om tykkelsen af lagene bestemt ud fra geofysikken. Derfor suppleres de geofysiske målinger i et område med boringer, der både fortæller om geologien i dybden og bruges til at bekræfte de geofysiske resultater.

Dataene samles i en geologisk model, som giver et tredimen-sionelt billede af de forskellige jordlag i området. Når jordla-gene er bestemt, kortlægges grundvandets strømning.

Viden om dybden til grundvandet og strømningsretningen kan bruges til at vurdere, hvordan grundvandet bedst pumpes op, hvor på jordoverfladen grundvandet dannes, hvilket område grundvandet indvindes fra, samt hvordan en eventuel forurening vil brede sig. Det sker ved at opstil-le en model, som beskriver vandkredsløbet i området. Mo-dellen medtager både naturlige kilder som for eksempel nedbør, fordampning og nedsivning og menneskeskabte kilder som for eksempel indvinding og dræn.

Fra kortlægning til indsatsKortlægningen munder ud i en redegørelse med en række udpegninger, som skal danne grundlag for kommunernes videre arbejde med indsatsplaner. Indsatsplanerne for-tæller, hvad der konkret skal sættes i værk for at beskytte områdets grundvand.


Grundvandskortlægningen til og med 2015 er inddelt i geografiske områder. Du finder listen på Naturstyrelsens hjemmeside. Områderne er opdelt sådan:

• Sjælland, øerne og Bornholm

• Sydjylland og Fyn

• Midt- og Vestjylland

• Nordjylland

Kilde: Naturstyrelsen.dk

Kortlægning 2016-2020

Med den reviderede vandforsyningslov fra april 2015 er det besluttet, at grundvandskortlægningen skal fortsætte frem til og med 2020. I den periode vil kort-lægningen have fokus på følgende hovedopgaver:

• Afgrænsning af nye indvindingsoplande til almene vandforsyninger inden for OSD.

• Kortlægning og afgrænsning af nye indvindings-oplande til almene vandforsyningsanlæg uden for OSD.

• Undtagelsesvis justering af kortlægning for eksi-sterende indvindingsområder.

• Vedligeholdelse og offentliggørelse af data.

Kilde: Naturstyrelsen.dk


Ny skov sikrer grundvandet i GrenaaVandcenter Djurs planter 200.000 nye træer på et stykke jord, som de netop har købt til formålet. Ved at plante skov beskytter de grundvandet mod gødning og pesticider.

GrundvandsbeskyttelseAf freelancejournalist Erling Hansen

Dolmer Kildeskov er navnet på Grenaas nyeste skov. Godt 200.000 træer er blevet plantet på et 56 ha stort område lige nord for byen. Det primære formål er at sikre den grundvandslomme, der ligger under arealet, og som leverer rent drikkevand til omkring en tredjedel af byens beboere.

Idéen om en ny skov opstod sidste år, da Norddjurs Kommune skulle i gang med at bygge en ny omfartsvej. Det betød, at såkaldt ”indeklemt” landbrugsjord skulle omfordeles. Det betød også, at der ville komme krav om at sikre drikkevandet. Vandcenter Djurs a.m.b.a. kunne have valgt at pålægge landsmændene restriktioner i deres brug af gødning og pesticider, men valgte i stedet at købe omfordelt jord.

”Det er lidt dyrere at plante skov end at dispensere lands-mændene, men skoven giver os til gengæld maksimal og varig sikkerhed for, at drikkevandet ikke forurenes, og sko-ven bidrager også positivt til kommunens CO2 regnskab”, siger direktør Henrik Jordalen, Vandcenter Djurs.

Projektet er gennemført i et samarbejde med virksomhe-den Skovdyrkerne, og da Naturstyrelsen har støttet skov-rejsningen, har prisforskellen mellem at udbetale erstat-ninger til landmændene og plante ny skov, ikke været stor.

Plantningen af den nye skov startede i april, hvor borg-mester Jan Petersen, Norddjurs Kommune, plantede det første egetræ med brug af Vandcenter Djurs’s nyindkøbte ’forsølvede’ spade.

Derefter gik 140 elever fra Vestre skole i Grenaa i gang med at plante de første 750 træer. Og så var der varme pølser og friskt, rent vand til deltagerne.

Vandcenter Djurs har ca. 7.000 andelshavere, og forman-den Svend Brandstrup er meget tilfreds med, at drikke-vandet sikres ved, at der plantes skov.”Rundt om i Verden fjernes der skov for at bruge jorden til byggeri eller landbrug. Her vil vi gerne plante skov for at beskytte vores drikkevand”.

Borgmester Jan Petersen: ”De generationer, der kommer efter os, skal også have adgang til rent vand. Derfor er dette projekt rettet mod fremtiden og er et led i det over-ordnende sigte, at Grenaa skal være en grøn by”.

Skovrider Jakob Svendsen-Tune oplyser, at der hoved-sagligt er plantet bøg og eg i den nye skov. Men i et bælte rundt om skoven er der sat godt 20 forskellige sorter træer.

Der er plantet flest løvtræer, men der er også mindre islæt af nåletræer.

Sammensætningen af træer sikrer en stor gennemstrøm-ning af vand til grundvandet uden at forsure jorden.

Den kommende skov indrettes med stier, lysninger samt bord-bænke systemer. I de første år vil skoven være ind-hegnet for at beskytte de små træer.


Hvorfor giver det mening at plante træ-er oven på områder med grundvand?

Et vandværk kan forebygge, at der siver pesticider og gødningsstoffer ned i grundvandet ved at plante skov på følsomme grundvandsområder. Det vand, der siver ned gennem skovbunden og videre ned til grundvan-det, er meget lidt forurenet, fordi der sjældent bruges gødning og pesticider i skovene.

En skovrejsning har også den fordel, at den skaber nye rekreative områder.

Foto: Tommy Jøns/Scanpix.


Succesfuld kampagne om sprøjtefri haverPå FN’s internationale dag for vand lød det øredøvende startskud til Danske Vandværkers kam-pagne, som skal få haveejerne til at lade sprøjten stå og bruge håndkraft, når ukrudtet skal væk.

GrundvandsbeskyttelseAf Dorthe G. Rasmussen

Budskabet er såre enkelt: ’Drop sprøjtegiften og pas på vores drikkevand’. Alle sejl var sat til for at få spredt det gode budskab med spots på både radio og tv i de fjorten dage omkring 22. marts. Også pressen og sociale medier, såsom Facebook og LinkedIn, blev i stor stil mobiliseret for at få fortalt danskerne, at deres handlinger oven på jorden har betydning for grundvandet under jorden.

Fin presseomtaleEmnet er blevet omtalt knap 50 gange i webbaserede og printede nyhedsmedier landet over. Politiken bragte endvidere en kronik, som havde direktørerne i henholdsvis DANVA og Danske Vandværker som afsendere, og histo-rien ramte også nyhedsfladen på to lokale radiostationer. Alt i alt et tilfredsstillende resultat, som også vandværker-ne har en del i, for mange valgte at bruge pressemeddelel-sen, som ligger i kampagnens pressekit på hjemmesiden,

og sende den til de lokale medier. Vi kan også se, at mange vandværker bestiller materialer, for eksempel klistermær-ker, pixibøger, faktaark med gode råd til haveejerne og så videre gennem sekretariatet. Vi har stadig masser på hyl-derne, så bestil endelig løs. Man er selvfølgelig også meget velkommen til at downloade materialet selv.

Spred det gode budskabMaterialet i pressekittet ligger selvfølgelig stadig på danskevv.dk, for emnet er jo langtidsholdbart. Så nåede man ikke helt op på vognen, da der var maksimalt tryk på kampagnen fra central side, kan man sagtens hoppe med på vognen i løbet af sommeren, for ukrudtet har jo højsæson et godt stykke tid fremover. Så hjælp til med at sprede det vigtige budskab ’Drop sprøjtegiften og pas på vores drikkevand’.

Kampagnematerialer på danskevv.dk

Siderne med kampagnematerialer ligger på 19. pladsen over de mest populære sider på danskevv.dk.

Siden Medlemsfordele/sprøjtefri har haft 477 unikke besøgende, som i gennemsnit har været på siden i 59 sekunder, mens siden Medlemsfordele/sprøjtefri/kam-pagnematerialer har haft 395 unikke besøgende, som har været på siden i 3 minutter og 17 sekunder.

Fakta om kampagnen

Videoen med Joakim blev set 1.452 gange i kampagne-perioden på danskevv.dk. Og de besøgende blev i gen-nemsnit på siden i 2 minutter og 18 sekunder.

På YouTube er videoen blevet afspillet 1.138 gange af unikke brugere.



Danske Vandværker er med til at løse vandkrisen i USAPå Vandets Dag 22. marts holdt Det Hvide Hus Vandtopmøde. På mødet demonstrerede den danske vandsektor løsninger, som kan hjælpe USA med at imødegå deres alvorlige udfordringer på vandområdet. En kæmpe Lego-model bygget til lejligheden viste, hvordan den danske vand-sektor fungerer.

På Vandtopmøde i Det Hvide Hus

Samlet branche stod bagDanske Vandværker er en del af det konsortium, som stod bag initiativet, hvor også industrivirksomheder som Leif Koch, Skytem, Kamstrup, Rambøll, DHI, AVK, Danfoss, Grundfos, MCH og State of Green deltog.

Til arrangementet havde konsortiet fået bygget en om-fattende Lego-model, der kunne demonstrere de danske løsninger fra kortlægning af grundvandet over en effektiv vandforsyning til en energiproducerende spildevands-rensning. Lego-modellen, Waterville, indeholder bl.a. en by med en 1,5 m høj skyskraber, en svævende helikopter og en komplet undergrund med boring og vandrør. Alt er sat sammen af 20.000 legoklodser. Danske Vandværkers direktør, Allan Weirup, er begejstret for initiativet: ”Da jeg blev spurgt, om Danske Vandværker skulle være med i det her projekt, var jeg slet ikke i tvivl. Her er jo tale om en enestående lejlighed til at promovere danske vandløsnin-ger i USA”, slår han fast.

Waterville på messer næste årEfter besøget i Det Hvide Hus kommer Lego-modellen på turne på udstillinger rundt om i verden, hvor danske vand-løsninger skal i fokus. Og den kommer også på besøg på Danske Vandværkers tre messer til næste år. Samarbejdet er et led i Vandvisionen, som en samlet dansk vandbran-che står bag. Ambitionen er at fordoble eksporten af dansk vandteknologi inden 2025 og på den måde skabe mindst 4.000 nye danske arbejdspladser. Det eksporteven-tyr er realistisk, fordi Danmark har en global førerposition inden for vandteknologi, og det har USA altså fået øjnene op for.

Med præsident Obama i spidsen vil USA redu-cere klimapåvirkningerne. USA erkender, at klimapåvirkninger først og fremmest kommer til at ramme verden gennem vand. Og inspirati-onen kommer fra Danmark, der som det eneste udenlandske land kom for at demonstrere klimatilpasnings- og vandløsninger på Vandets Dag i Washington D.C. Amerikanerne har især fokus på at reducere det høje amerikanske vandforbrug med hele 33%.



Derfor viser USA interesse for danske vandløsningerRepræsentanter fra den danske vandsektor har været inde i Det Hvide Hus for at vise det ypper-ste frem inden for dansk vandteknologi. Men hvad er det lige, vi har at byde ind med her i den danske vandsektor? Vi har mange af de vandløsninger på lager, som resten af verden – også amerikanerne - tørster efter, lyder det fra miljø- og fødevareministeren.

På Vandtopmøde i Det Hvide HusAf Stine Bærentzen

På vandets dag den 22. marts 2016 stod fire repræsen-tanter fra den danske vandsektor og samlede legoklodser i Det Hvide Hus i Washington, D.C. De sidste legoklodser i miniature-byen Waterville skulle trykkes på plads efter transporten over Atlanten. Faktisk var de fire legosamlende danskere lidt af et tilløbstykke for nysgerrige amerikanere i nærheden.

Men hvorfor er det lige, at Det Hvide Hus og præsident Ba-rack Obama inviterer fire danskere med 20.000 legoklodser ind i Det Hvide Hus?

Lego-byen Waterville røber svaretAmerikanerne har nogle alvorlige problemer på vandområ-det. De har ofte et vandspild i vandforsyningen på over 25 procent, og det vandspild er stort, når man sammenligner det med vandspildet i den danske vandforsyning, der er helt nede på i gennemsnit 8 procent, fordi vi benytter teknolo-giske løsninger til blandt andet at lytte og måle os frem til lækager. Samtidig har USA et stort forbrug af vand.

I modsætning til amerikanerne har vi danskere længe haft et stort fokus på at spare på vandet, kortlægge grundvan-det og undgå vandspild. Mest af alt fordi vi har tradition for at passe godt på vores grundvand og undgå dyre vandregninger. Og det giver en efterspørgsel på metoder til at spare på vandet, og dermed et godt incitament for danske virksomheder til at udvikle løsninger til at reducere vandspild.

Det betyder, at vi i dag er blandt verdens førende inden for vandteknologi. Og det har nu åbnet dørene til Det Hvide Hus, hvor Waterville blev brugt til at illustrere, hvordan amerikanerne kan reducere deres vandforbrug med 33

procent og etablere energineutrale løsninger på vandvær-ker og spildevandsanlæg, hvis de lader sig inspirere af de løsninger, vi anvender her i Danmark.

Grundvandskortlægning, effektive vandforsyninger og energiproducerende spildevandsanlægWaterville danner en komplet by med indvinding, vand-værk, pumper, vandrør, måleudstyr, spildevandsrensnings-anlæg, industrier og grønne løsninger til effektiv håndte-ring af skybrud. Således kunne de fire danskere pege på forskellige dele af Waterville, da de fortalte amerikanerne om, hvordan vi sparer på vandet, mindsker energiforbru-get og hvorfor vi har et lavt vandspild på vandværkernes ledningsnet.

De fire danskere kunne derfor pege på helikopteren med elektromagnetisk teknologi, der kortlægger grundvandet og giver os vigtig viden om grundvandsressourcernes kva-litet, størrelse og udbredelse. Denne viden gør det muligt, at udarbejde en indvindings- og beskyttelsesstrategi på et bæredygtigt grundlag.

De kunne også pege på pumperne, der leder vand ud til forbrugerne. Her i Danmark benytter vi nogle pumper og en styring til pumperne, der både reducerer energifor-bruget og vandspildet med 20 procent. Det er interessant i lyset af, at der på verdensplan er store muligheder for at spare på strømmen, hvis man benytter energivenlige pumper.

Waterville viser også, at vi blandt andet anvender intel-ligente vandmålere og sensorer i ledningsnettet til at mindske vandspildet og spare på vandet. Ved at montere målere og sensorer på vandværkernes ledningsnet og hos den enkelte forbruger, kan vi mindske vandspildet, fordi


målerne hjælper os med at finde lækager, og vi kan spare på vandet, fordi målerne gør os bevidste om, hvor meget vand vi bruger og hvor dyre vandregninger vi får, når vi for eksempel tænder for vandhanen.

Samtidig kunne de fire danskere fortælle om de smarte energiproducerende og –neutrale løsninger, der er på spildevandsanlæg.

”Amerikanerne stod simpelthen i kø ved Waterville for at tale med os, og vi talte uafbrudt med dem i 4 timer, selvom udstillingen blot varede i 3. Men der er også en god grund til, at de viste interesse. Og det er, at vi kom med noget unikt i form af håndgribelige og konkrete løsninger på amerikanernes problemer med vandspild og vandforbrug”, siger Senior Vice President i Kamstrup Jesper Kjelds, som var med i Det Hvide Hus.Kamstrup producerer intelligente vandmålere og har et stort fokus på blandt andet det amerikanske marked, som allerede viser interesse. Derfor ser virksomheden et stort potentiale for eksport af vandteknologi, og det er de ikke de eneste, der gør.

”USA står over for store udfordringer i forhold til, at få be-grænset eksempelvis deres vandspild. Så det var en kæmpe

chance for, at kunne vise danske vandløsninger frem på vandtopmødet i Det Hvide Hus, hvor præsident Obama havde samlet 200 af de vigtigste beslutningstagere i USA. Amerikanerne vil investere massivt i ny vandteknologi de kommende år, og det vil absolut være en fordel for danske vandteknologiske virksomheder, som i forvejen har godt fat i det amerikanske marked. Siden 2006 er eksporten af danske vandløsninger til USA fordoblet, og det er med til at skabe jobs og vækst i Danmark”, skriver miljø- og føde-vareminister Esben Lunde Larsen i en mail til Vandposten og fortsætter:

”Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark har opbygget et godt ry for at være nytænkende og innovativ, når det gælder ressource- og energieffektive løsninger på vandområdet. Vi har mange af de vandløsninger på lager, som resten af verden – også amerikanerne - tørster efter. Vandsektoren er i vækst år efter år, og når jeg er på erhvervsfremstød i for eksempel Asien, USA og Afrika, så er der stor inte-resse for danske pumpesystemer, klimasikringsløsninger og miljøteknologiske løsninger til spildevandsrensning. En øget eksport er godt for miljøet i de lande, der køber vores teknologi, men selvfølgelig også godt for Danmarks økonomi”, slutter ministeren.


Set med direktørens briller

Strategi 2020Af Allan Weirup

På mine mange besøg rundt omkring i landet er der noget særligt, jeg har fået øje på. Jeg har set, at et stigende antal vandværker vælger at lægge sig sammen eller indlede et tættere samarbejde.

Måske kender du årsagerne til en sammenlægning fra din egen dagligdag på vandværket. Du får ofte nye ting, du skal sætte dig ind i, og nye komplekse opgaver, blandt andet fordi myndighederne i disse år stiller flere og flere krav til vandværkerne. For eksempel skal alle vandværker – også de små – fremover til at aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven.

Samtidig lægger du et stort engagement i at holde vand-værket og økonomien i god form, men står ikke umiddel-bart til at blive aflastet af nye bestyrelsesmedlemmer i den nærmeste fremtid, fordi der ikke er ret mange, der stiller op til valg på generalforsamlingerne. Det fører helt naturligt til, at du begynder at overveje, om det ikke var lettere, hvis vandværkerne lagde sig sammen eller i hvert fald begyndte at arbejde tættere sammen.

Måske tænker du også, at der kan være en økonomisk fordel for vandværkets forbrugere, hvis vandværkerne lægger sig sammen, fordi det kan give besparelser at være flere om at bære byrderne.

Dette er i hvert fald nogle af de overvejelser, jeg hører på min vej.

Samarbejde giver meningEt tæt samarbejde mellem flere vandværker kan bestå i, at I i fællesskab ansætter en driftsleder eller regnskabs-medarbejder, så I får de kompetencer, der skal til, selvom kravene stiger.

En anden model kan være, at de store vandværker i områ-det, som har en masse ressourcer i kraft af deres størrel-se, stiller sig til rådighed med assistance.

Sammenlægning er en naturlig overvejelseFor stadig flere vandværksbestyrelser giver det mening at overveje en reel sammenlægning. Det kan der være mange følelser forbundet med, især hvis I har haft jeres daglige gang på vandværket i mange år.

Men hvis vandværket for eksempel skal renoveres for et stort beløb, eller hvis det er vanskeligt at finde nye medlemmer til bestyrelsen, ja så kan en sammenlægning være en løsning. Hvis det er tanker, som I går med, så er det oplagt at kontakte andre vandværker for at undersøge muligheden for at lægge sig sammen eller blive overtaget.

Kig fremad og forhold jer til fremtiden Men hvorfor vente til problemerne opstår? Det er sjæl-dent det bedste tidspunkt at drøfte en sammenlægning, hvis I står uden nye bestyrelsesmedlemmer til at involvere sig i vandværket, eller hvis I står over for en dyr renove-ring eller investering. Det optimale er, at I, mens der ro og ingen problemer, forholder jer til, hvad der skal ske på sigt. Ikke nu, eller om lidt – men om to, fem eller måske om ti år.

Som bestyrelsesmedlemmer har I en naturlig pligt til at spørge jer selv: ”Hvad er bedst for vandværket og forbru-gerne på sigt? Skal vandværket stadig drives selvstændigt om fem eller ti år, eller er der et bedre alternativ”?

Hvis svaret er ”Ja, vandværket skal drives selvstændigt”, bør I lægge en plan for, hvordan I sikrer, at vandværket fortsat kan fungere sikkert og billigt i fremtiden. Der er mange spørgsmål, der skal afklares, og jo før I får overve-jet dem, jo lettere og tryggere bliver det hele.

I bør fokusere på spørgsmål så som:Hvordan får vi nye bestyrelsesmedlemmer med de rette egenskaber? Hvordan sikrer vi, at vi kan leve op til de mange nye krav til datasikkerhed, regnskab og meget andet? Hvad gør vi forsyningsmæssigt, hvis der opstår en forurening? Er der andre forbrugerejede vandværker, vi kan samarbejde med?


Foto

: Pat

rick

Kir

kby

Hvis svaret derimod er, at vandværket ikke skal drives selvstændigt, så giver det god mening at undersøge og forberede en sammenlægning allerede nu, selvom den først skal finde sted om fem eller ti år.

Skal vi bare finde os i de nye krav, der gør det svært at være et lille vandværk?Vi skal helt sikkert ikke finde os i unødigt bureaukrati. Danske Vandværker kæmper hver dag en brav kamp for at holde bøvlet nede og sikre gode rammer for landets vandværker. Både for de små og for de store. Og det virker da heldigvis også på en lang række områder.

Et godt eksempel på dét er regnskabsreglerne for små vandværker. Her har vi kæmpet – og kæmper fortsat – for, at reglerne ikke bliver et administrativt monster, der er mere besværligt for vandværker end for alle andre.

Omvendt kan vi ikke forsvare at kæmpe imod, når vi bliver pålagt at aflægge årsregnskab efter samme regler som alle andre. Selvfølgelig skal vi det – det manglede da bare, når vi administrerer forbrugernes penge.

Ligeledes må vi acceptere, at vandværkerne bliver under-lagt krav til egenkontrol, som alle andre fødevarevirksom-heder er det. Vi skal også leve op til krav om eksempelvis datasikkerhed, ligesom alle andre foreninger, organisatio-ner og virksomheder skal.

Men vi kæmper imod, når vi rammes af urimelige sær-regler og unødvendigt bureaukrati. Men vi må acceptere, at der fremover vil blive stillet større krav til os, end vi har set hidtil. Og alene det faktum kan betyde, at det er hensigtsmæssigt, at vandværkerne overvejer at lægge sig sammen.


Vi ved, hvad vi har, og ikke hvad vi fårTanken om, at dit vandværk skal til at lægge sig sammen med et andet vandværk, ja den kan være ubehagelig. For som det er med forandringer, så ved vi, hvad vi har, og ikke hvad vi får. Kim Judson, som er rådgiver i Liv & Ledelse og underviser i ledelse og organisationspsykologi på SDU, sætter ord på de tanker, der kan opstå ved en sammenlægning.

Samarbejde og sammenlægningAf Stine Bærentzen

Hvilke tanker opstår typisk hos dem, der overvejer en sammenlægning med et andet vandværk? ”Når vi gennemgår en uønsket forandring, bevæger vi os typisk igennem nogle faser. Først bliver vi chokerede og vrede på dem, der har taget beslutningen. Næste trin er, at vi bekymrer os om, hvad forandringen kommer til at be-tyde. Vores tanker kredser især på spørgsmålet om, hvad der kommer til at ske med os selv. Bliver jeg for eksempel kørt ud på et sidespor, eller er der mon en anden person, der overtager min post som kasserer”, siger Kim Judson og fortsætter: ”Hvis vi har brugt en stor del af vores liv på vandværket og identificerer os med det, vi laver, kan en sammenlægning give os en identitetskrise. Bare forestillingen om, at vi skal til at fortælle vores omgivelser, at vi ufrivilligt har mistet posten i bestyrelsen – den kan være ganske ubehagelig, når vi identificerer os med det, vi laver ”, siger han.

Hvordan håndterer vi den slags tanker?”Det hjælper at tænke over tingene for at blive afklaret med, hvordan vi har det med den nye situation og hvor stor en betydning, den har. Her giver det også mening at tænke over, om der er andre opgaver, vi har lyst til at byde ind med på det nye, sammenlagte vandværk, det vil sige, om vi i virkeligheden hellere vil løse andre interessante opgaver end dem, vi plejer at løse. Når vi er kommet igennem disse over-vejelser, bliver vi klar over, om vi er parate til at beskæftige os med andre opgaver, og hvordan vi har det med situationen. Og så er vi faktisk igennem identitetskrisen”. Hvorfor kan forandringer være svære?”Nogle er hurtige til at trække på skuldrene og omstille sig ved en forandring, andre har brug for støtte til at komme igennem processen. Forandring rykker ved det vante og kan skabe frustration og uvished, og dem, der står i spid-sen for en sammenlægning, bør forsøge at skabe tryghed i processen, så alle – også dem der har brug for tid til at


vende sig til tanken og tænke over tingene - føler sig godt behandlet”.

”Samtidig kan det være svært at lægge vandværket i hæn-derne på andre, især hvis for eksempel formanden har været på vandværket i mange år. Når vi generelt set har været et sted i mange år, brænder for opgaverne og har været med til at bygge noget op, ja så kan det være svært at give slip og overlade det til andre. For hvad nu hvis de nye ikke gør det godt nok, og det hele kuldsejler?” ”Økonomi kan også give anledning til bekymring i en for-andringsproces. Som ansat er det helt normalt at bekymre sig over, om man skal til at finde sig et nyt job. Men som bestyrelsesmedlem er der ikke de helt store økonomiske konsekvenser på det personlige plan”, siger han.

Hvornår bliver vi mentalt parate til en sammenlægning?”Når virksomheder eller foreninger lægger sig sammen med andre, er det ofte sådan, at de kun gør det, fordi det er direkte nødvendigt. Alle skal helst kunne se nødvendig-heden af det og bakke op om det, hvis det skal være en succes”.

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden igennem en sammenlægning?”Grundlæggende handler det om, at vi skal forberede fusi-oner og sammenlægninger godt og grundigt. Åbenhed er også en vigtig ting, og ham eller hende, der står i spidsen for processen, skal informere alle om, hvad der skal ske, hvornår det finder sted, og hvordan han eller hun forven-ter at tage hånd om det”, siger Kim Judson.

Hvorfor lægge sig sammen med et andet vandværk? Det spørgsmål er flere vandværksfolk begyndt at stille sig selv. Måske udspringer spørgsmålet af, at myndighederne stiller flere og flere krav til vandværkerne i disse år. Måske hænger det i stedet for sammen med, at det er billigere at bygge et nyt vandværk, når vi er flere om det. Eller måske tyer vi til løsningen med at lægge os sammen med et andet vandværk, fordi vi har vi svært ved at finde nye bestyrelsesmedlemmer til at tage over efter os selv, og derfor får lettere ved at tiltrække bestyrel-sesmedlemmer til én samlet bestyrelse i stedet for til flere små.


”Vi begyndte at se, at det kunne blive en fordel med en sammenlægning”

Problemer med at finde nye bestyrelsesmedlemmer. Tre ældre vandværker, der snart trænger til modernisering. Og flere krav fra myndighedernes side. For de tre forbrugerejede nabovand-værker i Gelsted og Lunghøj på Fyn blev argumenterne for at lægge sig sammen tungere og tungere, og de har nu besluttet sig for at arbejde sig hen mod en sammenlægning.

Snakken flyder allerede ivrigt, da Mads Christoffersen og Karl Knudsen træder ind fra gårdspladsen og videre ind i John Trædholms spisestue, hvor John står klar med højt-belagt smørrebrød nede fra kroen. Selvom de er formænd fra tre forskellige vandværker på Fyn, så samarbejder de om meget og har en hel del at tale om. De kommer nemlig fra tre forbrugerejede vandværker – Gelsted Vandværk, Lunghøj Vandværk og Gelsted-Taarup Vand – der lægger sig sammen, hvis alt går vel.

Faktisk er det ikke mere end to dage siden, at de sidst så hinanden. De sås til et møde, der var lidt af en milepæl i processen med at lægge vandværkerne sammen. Ikke alene besluttede de sig for at lægge sig sammen 1. januar 2017, de nedsatte også en arbejdsgruppe, der skal tage sig af alle de udfordringer og praktiske ting, der opstår ved en sammenlægning.

”Alle mødte ind og var åbne over for sammenlægningen. Efter vi havde spist, nikkede alle samtykkende og sagde ’ja, nu er vi klar og vil gerne i gang’. Så det er mit indtryk, at alle gik derfra med stor optimisme og en tro på, at sam-menlægningen nok skal komme godt i land”, siger Mads Christoffersen fra Gelsted Vandværk, der sammen med de to andre formænd har sat sig til frokostbordet for at få en bid mad, mens de fortæller om sammenlægningen.

Så skriften på væggenAlle bestyrelsesmedlemmer fra de tre nabovandværker tror fuldt og fast på projektet med at lægge sig sammen, men sådan har det ikke altid været. Vejen frem til det se-neste møde har været en lang og bumlet modningsproces med mange overvejelser.

Allerede så tidligt som for 20 år siden opstod idéen til at samle byen om et fælles vandværk. Den tidligere vand-værksformand Otto Bredsten fra Gelsted-Taarup Vand var langt fremme i skoene og øjnede allerede dér en mulighed for at lægge sig sammen med de to andre vand-værker i byen. Men de andre værker følte ikke for idéen, fordi en sammenlægning som bekendt kan være lidt af en kamel at sluge.

Som årene gik, blev idéen med at lægge sig sammen dog mindre og mindre utopisk, og for 2-3 år blev idéen tilmed ganske realistisk.

”I Gelsted-Taarup Vand har vi længe haft et ønske om at samle byen om et fælles vandværk, men det har mest været noget, vi har snakket om internt i bestyrelsen. I 2012 fik vi udarbejdet en tilstandsrapport på vandværket og blev lidt chokerede, da vi fandt ud af, at vi skulle reno-vere for 2,3 mio. kroner. Jeg tænkte, at vi skulle høre de andre vandværker, om de ville være med til at bygge et nyt vandværk”, siger John Trædholm, som suppleres af Karl Knudsen fra Lunghøj Vandværk:

”Vi begyndte at se, at det kunne blive en fordel med en sammenlægning, fordi vi inden alt for længe kommer til at stå med tre nedslidte vandværker. Og vi kan også se skrif-ten på væggen: Det er svært at finde nye bestyrelsesmed-lemmer til at tage over efter os, fordi der aldrig kommer nogen på generalforsamlingen, når der afholdes valg til bestyrelsen”, siger han og understreger dermed, at det kan være nemmere at finde nye bestyrelsesmedlemmer til én vandværksbestyrelse i stedet for til tre.



Og med myndighedernes øgede krav til vandværksdrift giver det også god mening at slå sig sammen.

”Hvis vi lægger os sammen har vi lettere ved at leve op til kravene. For som jeg ser det, er kravene blevet højere og højere, og det betyder, at kravene til indvinding af vand i store træk er ligeså høje som i fødevareindustrien”, siger Mads Christoffersen.

Arbejder i samlet flokDe tre vandværker er naboer til hinanden og har koblet deres forsyningsledninger sammen, så de kan levere vand

til hinandens forsyningsområder ved særlige lejligheder, blandt andet i forbindelse med mindre renovationer på vandværkerne.

På den måde samarbejder de tre vandværker allerede om meget og har gjort det længe. Men det var først for 2-3 år siden, da Mads Christoffersen inviterede de andre vandværker forbi for at få papir og underskrifter på deres uformelle samarbejdsaftaler, at det ene førte til det andet, og der for alvor kom gang i snakken om en egentlig sam-menlægning.

Formand John Trædholm fra Gelsted-Taarup Vand (tv), formand og driftsleder Mads Christoffersen fra Gelsted Vandværk (i midten) og formand Karl Knudsen fra Lunghøj Vandværk


”Vi har nok lært, at man ikke bare skal holde på sit og gå alene med sin bekymring for, om vandværket ’falder ned om ørerne på én’. I stedet skal man melde ud, hvis man har lyst at blive sammenlagt”, siger Mads Christoffersen eftertænksomt.

Og da vandværkerne først tog hul på snakken om at lægge sig sammen, greb det om sig.

De arrangerede hurtigt nogle flere møder for at planlægge sammenlægningen, og under forløbet med møder var de tre formænd hele tiden meget bevidste om, at sammen-lægningen skulle være et fælles projekt for alle bestyrelses-medlemmer i de tre vandværker, fordi en sammenlægning kan være en stor ting for det enkelte bestyrelsesmedlem, og fordi det er nødvendigt at arbejde i fælles flok.

”Det er vigtigt, at alle i bestyrelserne er med i projektet, og derfor har vi gjort os umage med at informere og invol-vere alle, så alle oplever, at de er en del af det nye. For en sammenlægning er en stor opgave, der ikke kan løftes af enkeltpersoner alene”, siger John Trædholm, der sammen med de to andre formænd oplever, at alle bestyrelses-medlemmer i dag har taget idéen til sig og i fællesskab arbejder sig frem til et godt resultat.

For byens og forbrugernes skyldDet er godt for byens sammenhold med et fælles vand-værk, og blandt andet derfor giver det god mening at byg-ge et splinternyt vandværk, der forsyner hele det område, som de tre vandværker i dag leverer vand til.



Fakta Lunghøj Vandværk Gelsted Vandværk I/S Gelsted-TaarupVand a.m.b.a.

Total

Antal forbrugere 388 260 478 1126

Solgte m3 2015 57.000 m3 26.000 m3 86.000 m3 169.000 m3

Samtidig ser de tre vandværker det som deres pligt og an-svar over for forbrugerne at bygge et nyt og topmoderne vandværk, der lever op til de samme høje krav, der er i fødevareindustrien. Derfor har bestyrelsesmedlemmer fra de tre vandværker været på besøg hos flere forbru-gerejede vandværker for at lytte til erfaringer og samle inspiration. Blandt andet på Løve-Knudstrup Vandværk, der består af fremtidssikrede installationer såsom rentvandstanke i syrefast rustfrit stål i den samme høje kvalitet, som ses på vandværker til mejerier.

At dømme ud fra engagementet i de tre formænds for-tælleglæde er der ingen tvivl om, at de brænder for pro-jektet og glæder sig til at se det færdige resultat med det nye vandværk, selve sammenlægningen og dagligdagen på vandværket, hvor de måske ansætter en medarbejder, som kan komme op på fuld tid, hvis han eller hun også arbejder på andre vandværker.

”Jeg kunne godt se muligheden i at ansætte en. Men nu er vi ved at drømme os for langt frem i tiden – for i tankerne har vi allerede bygget vandværket, kan du godt høre”, griner Karl Knudsen.

Alle de praktiske ting som muligheden for at ansætte en, opførelsen af det nye vandværk og ikke mindst alle de ting, der skal ses på i forbindelse med sammenlægnin-gen, ja det skal de tre vandværkers arbejdsgruppe nu til at arbejde videre med. De skal blandt andet til at ansøge kommunen om godkendelse til sammenlægning.

Hvis du er nysgerrig efter at følge sammenlægningen fra sidelinjen, er der alletiders mulighed for det. Læs mere i Vandposten senere på året, når sammenlægningen af Gelsted-Taarup Vand, Lunghøj Vandværk og Gelsted Vandværk - hvis alt går vel - bliver endeligt godkendt på den ekstraordinære generalforsamling.

Artikelserie

Kom med på sidelinjen, når tre vandværker lægger sig sammenI første artikel følger vi Gelsted Vandværk, Lunghøj Vandværk og Gelsted-Taarup Vand frem til det møde, hvor de aftaler at arbejde hen mod en sammenlægning. I de efterfølgende artikler følger vi dem gennem successer, bump på vejen og andre milepæle hen mod den egentlige sammenlæg-ning og opførelsen af et nyt, topmoderne vandværk.

Den næste artikel, som bringes i Vandposten senere på året, handler om forløbet frem til og med den ekstraordinære generalforsamling, hvor vandværkerne – hvis alt går vel – beslutter at lægge sig sammen.


Nyt tiltag: Netværk for ledere25 ansatte ledere af store og mellemstore vandværker fik et par hyggelige og givende dage på Danske Vandværkers Ledernetværk, som fremover mødes to gange om året. Her greb de muligheden for at netværke, hente faglig inspiration og deltage i hyggelige samtaler med andre ledere.

NetværkAf Henrik Blomhøj

Lederens rolle i vandforsyningen foregår ofte i et kryds-felt imellem bestyrelsen, personalet og forbrugerne. At agere i dette både faglige og nogle gange følelsesmæs-sige arbejdsområde kræver stor indsigt og store menne-skelige ressourcer hos den enkelte leder. Hvis lederen skal kunne løse denne opgave optimalt, vil en netværksgruppe uden for den daglige organisation være en stor hjælp. Her kan lederne i et erfarent, fagligt og fortroligt forum drøfte og inspirere til, hvordan udfordringerne i krydsfeltet løses bedst.

Denne netværksgruppe har direktører og ledere i vand-værker nu alletiders mulighed for at deltage i. Danske Vandværker har sat gang i et netværk for ledere, som skal mødes to gange om året. Ledere i netværksgruppen kan desuden vælge at holde kontakten med hinanden mellem de to møder, hvis der opstår et ekstra behov for at udveks-le flere erfaringer.

Succesfuldt første netværksmødeFørste møde fandt sted i april 2016, og her var 25 ansatte ledere af store og mellemstore vandværker samlet i 2 dage på Hotel Fåborg Fjord.

Her drøftede de en række spændende og faglige emner med relevans for vandværkerne. Blandt andet om hånd-tering af målerunøjagtigheder, vandværkernes rolle som aktiv hjælper, når der opstår tanker om sammenlægning, og performance benchmarking, som er det nye værktøj til sammenligning af vandværker under vandsektorloven.

Alle emner blev drøftet i hyggelige rammer af de enga-gerede deltagere, og egne eksempler og oplevelser blev trukket frem og sammenlignet lederne imellem.

Lederne oplevede også den olympiske guldmedaljevinder Victor Feddersen fra Guldfireren fortælle om oplevelsen af at vinde en olympisk guldmedalje. OL-vinderen kom ind på, hvordan det blev muligt at vinde medaljer og mester-

Annonce

TEKNIKHUS - RÅVANDSOVERBYGNINGAlfred Priess A/S tilbyder markedets mest fleksible og holdbare råvandsoverbygning til op-timal sikring af kildepladser.

Alfred Priess A/S er Danmarks førende producent af transformerstationer, pumpe- og teknikhuse og har mere end 30 års erfaringer med udvikling og produktion af overbygninger i høj kvalitet. Mere end 18.000 enheder er solgt til danske elselskaber, pumpe- og forsy-ningsvirksomheder.

Vi ser frem til at være jeres sparingspartner i valg af fremtidige løsninger indenfor teknik- og pumpehuse.

Besøg www.priess.dk for yderligere oplysninger eller kontakt salgstekniker Kim Ravn Mortensen på tel.: 2938 7084.

Annonce


Annonce

R Ø N H Ø J V E J 1 2 8 3 0 0 O D D E R TLF 86 54 62 33 [email protected]

Thvilum WebGIS giver dig let adgang til dine ledningsdata. Mangler du hjælp til din ledningsregistrering, har vi en brugervenlig løsning uanset værkets størrelse.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

skaber med Guldfireren: Teamwork, klare målsætninger og en langsigtet plan. Metoder som også kan anvendes af ledere i danske vandværker, når planer skal gennem-føres og store resultater skal opnås.

Alt i alt fik alle lederne et stort udbytte af ledernetvær-ket i form af ny viden og gode oplevelser.

Kom med næste gangDe kommende møder i Danske Vandværkers Ledernet-værk afholdes over to dage, fordi aftenen imellem de to mødedage giver anledning til, at alt kan vendes. For

eksempel har det meget stor betydning for netværksop-bygningen, at den fælles interesse for fiskeri eller børne-nes skolegang kan drøftes over en kop kaffe eller et glas rødvin.

Næste netværksmøde finder sted 3- 4. november 2016 på Hotel Fåborg Fjord, og du er - som leder af vandvær-ket - altid velkommen til at komme med. Også selvom du ikke var med første gang.

Tilmeld dig på danskevv.dk under Arrangementsoversigten.


Vandrådet: Vandværkernes gode venVandrådene er et enestående netværkskoncept, og for mange vandværksfolk er vandrådene det primære faglige netværk, hvor de deler erfaringer med hinanden og dyrker relationerne til kommunernes medarbejdere.

Serie om vandrådAf Henrik Blomhøj

Samarbejdet i vandrådene rundt om i landet har stor betydning for en velfungerende vandforsyning i Danmark. Derfor er Danske Vandværker optaget af at støtte og styrke arbejdet i vandrådene.

Heldigvis fungerer langt de fleste vandråd rigtigt godt. Medlemsvandværkerne bakker op om vandrådets arbejde, og samarbejdet med kommunen er konstruktivt. Der ska-bes med andre ord gode resultater om den lokale vand-planlægning i mange kommuner. (Et af de mange eksem-pler på velfungerende vandråd er fra Haderslev, som kan læses i Vandposten, marts 2016, side 56.)

Alligevel har Danske Vandværker sat fokus på at bakke op om, at de gode takter i vandrådene udvikles. Med afsæt i strategien ’På vej mod 2020’ er vandrådene et indsats-punkt.

Danske Vandværker vil omsætte strategien til handling ved blandt andet at tilbyde vandrådene at deltage i inspi-rationsmøder for at evaluere afholdte aktiviteter og sætte rammer og mål for kommende arrangementer.

Desuden kan vandrådene bestille et aktuelt foredrag.Danske Vandværker har en række relevante og aktuelle emner eksempelvis:

· Sammenlægning af vandværker i forhold til praktiske, juridiske og tekniske aspekter.

· Regnskab efter årsregnskabsvejledningen.

· Beredskabsplanlægning.

· BNBO - Boringsnære beskyttelsesområder.

· Dialog med kommunen om vandforsyningsplaner, regu-lativer, vedtægter og takstblade m.m.

· Inspiration til og optimering af vandrådssamarbejdet, hvis behovet skulle opstå.

Endelig kan Danske Vandværker støtte op med diverse materialer og guider og værktøjer om forskellige vand-værksrelaterede emner.

2020-mål: Vandråd i mindst 95 procent af kommunerneDer eksisterer dog enkelte vandråd, som fungerer mindre godt eller slet ikke eksisterer.

Her vil Danske Vandværker gøre en ekstra indsats og hjæl-pe til med at etablere vandråd og fastlægge aktivitetspla-ner. Danske Vandværker vil frem mod 2020 arbejde hen mod, at der er aktive og velfungerende vandråd i mindst 95% af landets kommuner.

For at støtte op om denne indsats er en af sekretariatets medarbejdere udpeget til at have særligt fokus på vandrå-dene. Han vil sammen med sekretariatets øvrige ansatte levere den fornødne vejledning og hjælp. Det kan blandt andet ske ved at hjælpe samarbejder med de lokale vandværker på vej og finde fælles løsninger for at etablere et godt samarbejdsmiljø i vandråd, indtil van-drådet er velfungerende og stabilt.


Vandrådet: Roller og opbygningMed kommunalreformen i 2007 blev de kommunale vandråd etableret og afløste de hidtidige kontaktudvalg.

Vandrådet har flere vigtige funktioner:

For vandværkerne er vandrådene et vigtigt forum i forhold til erfaringsudveksling, samarbejde om fælles-indkøb med mere.

Vandrådet er et central bindeled mellem en kommu-ne og vandværkerne. Kommunens repræsentanter deltager i møder i vandrådene, og her er der basis for at drøfte kommunens planer og vandværkernes overvejel-ser og input.

Vandrådet repræsenterer vandværkerne i samarbejdet med en kommune om udarbejdelse af vandforsynings-planer og tildeling af indvindingstilladelser.

I samarbejdet med kommunerne er vandrådet centralt i og med, at vandrådet er repræsenteret i kommunens koordinationsforum. Det er her kommunen udarbejder og realiserer indsatsplaner om grundvandsbeskyttel-se – i øvrigt deltager interesseorganisationer inden for landbrug, naturbeskyttelse og skovbrug også i dette arbejde.

Et vandråd består typisk af 1-2 repræsentanter fra hvert vandværk. Med afsæt i vandrådets vedtægter vælges der blandt repræsentanterne en bestyrelse, som står for vandrådets arrangementer og økonomi. Bestyrelsen arrangerer mindst to møder om året.

Få hjælp og vejledning om vandrå-dets arbejde

Ønsker I hjælp og vejledning til at få gang i aktivi-teterne i vandrådet?

Ønsker i at bestille et foredrag til et møde i jeres vandråd?

Kontakt Danske Vandværker på [email protected] eller ring på telefon 56 14 42 42.

Kursus: Vandrådets rolle

Danske Vandværker holder kurser om vandrådets roller og opgaver.

Kurserne finder sted fra midten af november 2016.

Du kan allerede nu tilmelde dig på Danske Vand-værkers hjemmeside: danskevv.dk > Arrangementer.


Serie om vandrådAf Peter PetersenFormand for Vandsamarbejdet i Sønderborg Kommune og Oksbøl Sogns Vandforsyning

I Sønderborg kommune har vandværkerne netop stiftet en ny forening, som skal medvirke til, at kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse bliver ført ud i livet.

Foreningen hedder ’Forening for vandsamarbejdet mel-lem almene vandforsyninger i Sønderborg kommune’, og det smarte ved foreningen er, at medlemmerne – dvs. alle almene vandværker i kommunen - kan få dækket deres udgifter til de tiltag til drikkevandsbeskyttelse, som Søn-derborg Kommune har vedtaget at gennemføre. Derfor sikrer foreningen, at det enkelte vandværk ikke kommer til at bære for store byrder, når de fælles ressourcer skal beskyttes.

Pengene opkræves løbendeMedlemmerne kan få dækket deres udgifter til drikke-vandsbeskyttelse ved hjælp af en pulje, som de selv beta-ler ind til. Medlemmerne af foreningen forpligter sig nem-lig til at reservere et fast beløb pr. faktureret kubikmeter vand. Beløbet fastsættes til 0,28 kr. pr. m3 i 2016-17, 0,48 kr. pr. m3 i 2018-20 og 0,67 kr. pr. m3 i 2021.

Men selvom vandværkerne afsætter penge til forenin-gens pulje, bliver vandet ikke dyrere for forbrugerne.

Det kan lade sig gøre, fordi vandværkerne skal betale min-dre i den statslige afgift til grundvandsbeskyttelse, fordi afgiften løbende sættes ned i de kommende år. Det beløb, som vandværkerne sparer på grund af den nedsatte afgift, svarer til det beløb, de indbetaler til foreningens pulje. På den måde mærker den enkelte forbruger ikke en stigning i vandprisen. Hvis det enkelte vandværk alene skulle betale for alle indsatser i eget forsyningsområde, ville det blive tvunget til at sætte vandprisen væsentligt op.

Skovrejsning bliver den første aktivitetDer er på nuværende tidspunkt godkendt indsatsplaner for Mjang, Sønderborg Øst og Nord Als, og flere indsats-planer er på vej i kommunen.

En af foreningens første opgaver bliver at bidrage til skovrejsningsprojektet på 150 ha. ved Havnbjerg. Der er indgået en økonomisk samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen, Sønderborg Kommune og Forening for vandsamarbejdet mellem almene vandforsyninger i Sønderborg Kommune. Foreningen betaler 20 procent af omkostningerne ved at købe jord.

Skovrejsningen udføres og betales af Naturstyrelsen og er efterfølgende dens ejendom.

Lov giver gode muligheder for samarbejde

Et udvalg under Vandrådet i Sønderborg Kommune fandt ud af, at vandforsyningsloven giver gode muligheder for et samarbejde om grundvandsbeskyttelse. Ifølge loven kan vandværkerne nemlig etablere et frivilligt samarbejde om finansiering og beskyttelse af grundvandet.

Ny forening sikrer fælles grundvandsbeskyttelseHvordan fører man kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ud i livet, uden at den enkelte forbruger mærker en stigning i vandprisen? Det har Vandrådet i Sønderborg fundet en smart løsning på.


Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 86 96 42 61

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer• Skylleboringer• Tørboringer• Snegleboringer• Overboringafeksisterendeboringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenereringafboringer•Monteringellerrenoveringaf råvandspumper•Nyeråvandsstationer•Videoinspektion

Vandværksdrift:• Renovering/nybygningafvandværker• Hovedentrepriseellerdelentreprise• Filteranlæg•Kvalitetssikring

Udpumpningsanlæg•Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer•Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m.• Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning

Fremtid:• Service-ogvedligeholdelsesplan• Serviceaftale• Energioptimering• Fremtidssikring

Andet:• Rådgivningogdimensionering• Miljøundersøgelser• Grundvandssænkning• Kontakttiloffentligemyndigheder

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

UV–anlæg til fjernelse af bakteriologisk forurening udlejes.

Kontakt os og hør nærmere.

VideoinSpeKtionregenerering af boringer - Hydropuls NYHED!

Annonce


Tegn et billigt telefonabonnement gennem Danske VandværkerSom medlem af Danske Vandværker har du og hele bestyrelsen nu mulighed for at tegne billige telefonabonnementer med meget taletid og data. Alle som ringer fra samme aftale kan ringe gratis til hinanden. Det betyder også, at medlemmer, som vælger denne aftale, kan ringe gratis til Danske Vandværker, fordi vi også benytter aftalen.

IndkøbsfællesskabAf Susanne Witten

Et mobilabonnement koster kun 95 kroner. Med i mobila-bonnementet får du følgende:

· Tal frit i op til 60 timer pr. måned både ved opkald internt i Danmark og ved opkald fra Danmark til Europa

· Firmakald, hvor alle, som har aftalen, ringer gratis til hinanden

· Frit valg mellem udbyderne TDC eller Telenor/Telia

· 25 GB mobildata til at gå på nettet i Danmark og op til 1 GB data i Europa *

· Flyt dit nuværende mobilnummer over til det nye abon-nement ganske gratis

· Ingen binding

· 4G netforbindelse

· Oprettelse 0,-

*kun hvis man har valgt TDC

Med en app på mobiltelefonen kan du flytte dine opkald til en anden i bestyrelsen. Du kan se, hvem der er koblet på telefonsy-stemet, hvem der er optaget osv.

Der er mange muligheder for en fleksibel løsning.

Priser for mobilabonnement pr. måned

· Mobilabonnement 95 kr.

· Serviceabonnement til mobil 19 kr.

· Omstillingsanlæg til mobil 49 kr.

· Omstillingsanlæg til bordtelefon 69 kr.

· Serviceabonnement til bordtelefon 29 kr.

· Datadelingskort 19 kr.

· Priser for internet pr. måned

· Internet 70/10 med fast IP adresse 257 kr.

Kontakt Unicom på tlf. 70 209 211 eller se mere på dvv.unicom.dk

Benytter du en Ipad og har brug forat komme på nettet med den, kan du tilkøbe et eller flere datadelingskortfor bare 19 kr. pr måned.

Du kan smelte din fastnettelefon og dine mobiler sammen.

Hvis der er behov for fastnettelefon, er dette også muligt. Og der er endda mulig-hed for at få oprettet et omstillingsanlæg, som kan vises både på bordtelefonen, pc’en og på mobiltelefonen. Det giver et godt overblik over, hvem der er tilgængelig, og hvem der er optaget, holder fri, osv.


20. - 22. september 2016 Lokomotivværkstedet · København

vandtek.dk

DET STØRSTE MØDESTED FOR VANDBRANCHEN

Gør som Hans og mød branchen på VandTek d. 20. – 22. september 2016

Hans OdderDriftschef, Solrød Vandværk

VandTek er en perfekt mulighed for mig til at få en snak med andre fra branchen, se de nyeste produkter og besøge

mine leverandører


Vandværker kan (forhåbentlig) snart sætte solceller på taget uden at miste skattefriheden

Formanden for Spentrup Vandværk har opdaget en besynderlig effekt af skattelovgivningen: Når vandværker producerer grøn energi til eget forbrug, mister de deres skattefrihed. Sammen med Danske Vandværker henvendte han sig til skatteministeren, som nu vil rette op på lovgivningen.

SolcellerAf Stine Bærentzen

Formanden for Spentrup Vandværk, Erik Backhausen, planlagde at sætte solceller på vandværkets tag for at dække vandværkets strømbehov.

”Vi vil gerne være så miljøbevidste som muligt, så vi kan passe godt på vores drikkevand. For os gav det god me-ning at sætte solceller op for at få grøn energi til at pumpe vand ud til forbrugerne”, siger Erik Backhausen.

Men de gode, grønne planer blev afblæst hurtigere, end man kan nå at sige skatteregler. Det gik nemlig op for

bestyrelsen, at vandværket ville få et økonomisk rap over nallerne ved at sætte solceller op.

Skal betale skat af altRådgiverne i Danske Vandværker modtog et bindende svar fra SKAT på vegne af Spentrup Vandværk. I svaret stod, at forbrugerejede vandværker og alle andre for-eninger bliver el-producenter, hvis de sætter solceller op til eget brug. På den måde mister vandværket den skattefrihed, som foreninger - og vandværker, der ikke er omfattet af vandsektorloven - ellers er sikret.

Foto

: Git

te H

agsh

olm


Vandværker kan (forhåbentlig) snart sætte solceller på taget uden at miste skattefriheden

Ikke alene skal vandværket betale skat af overskuddet på strømgesjæften - det skal også betale skat af alle øv-rige indtægter. Og det kan hurtigt give røde tal i regnska-bet for et vandværk, der ikke må tjene penge på grund af ”hvile i sig selv-princippet”.

Spentrup Vandværk ville altså blive el-producent, og skulle således betale skat af alle indtægter.

”Jeg tænkte ’det går ikke at sætte solceller op’. For så skal opkrævningen fra SKAT sendes videre til forbruger-ne, og det betyder jo, at de skal betale mere for vandet”, siger Erik Backhausen.

Skatteminister lytter til vandværkerneDanske Vandværker har på vegne af Spentrup Vandværk rettet henvendelse til skatteministeren i den forrige så-vel som i den nuværende regering for at bede dem om at rette loven til, så vandværker ikke mister skattefriheden.

Vandværkernes bekymring spredte sig til Dansk Idræts-forbud (DIF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Dan-ske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der med rette frygter, at foreninger, som monterer solceller, skal betale skat af kontingentindtægterne.

”En række foreninger og vandværker har gjort mig opmærksom på, at små indtægter fra salg af energi pro-duceret i et lille solcelleanlæg har betydet, at skattefri indtægter som eksempelvis medlemskontingenter er blevet gjort skattepligtige”, skriver skatteminister Kar-sten Lauritzen (V) i en mail til netavisen Altinget.

Og det har aldrig været hensigten med lovgivningen.

”Derfor er det rettidig omhu, at vi nu retter op på lovgiv-ningen, så man kun beskattes af de faktiske indtægter fra det elproducerende anlæg”, skriver Karsten Laurit-zen videre.

Lovforslaget forventes færdigbehandlet 31. maj 2016 efter redaktionens afslutning, og hvis forslaget vedta-ges, får foreninger lov til at opføre anlæg på op til 25kW.

Genoptager projektet med solcellerI Danske Vandværker glæder man sig over, at skattemi-nisteren vil rette op på lovgivningen.

”Et vandværk bør bestemt ikke beskattes, når det sætter solceller på taget for at producere grøn energi til at forsyne forbrugerne med drikkevand. Det bør være let at handle med omtanke for miljøet, og derfor giver det ingen mening at besværliggøre grøn omstilling med skatteregler eller anden lovgivning”, siger direktør i Dan-ske Vandværker, Allan Weirup.

Lovforslaget giver også fornyet håb for Erik Backhau-sens grønne intentioner.

”Nu er der mulighed for, at det økonomisk kan betale sig at sætte solceller op, og det betyder, at vi arbejder videre med projektet med solceller”, siger formanden for Spentrup Vandværk.

Foto

: Git

te H

agsh

olm


Referat: Generalforsamling i Region Nord

Velkommen til den årlige generalforsamling her i Danske Vandværker, Region Nord. Vi er igen en del, der har fundet vej til Rebild. Der skal lyde en særlig velkomst til vores landsformand Ole Wiil og repræsentanter fra de andre regioner. Vores Direktør Allan Weirup har desværre måttet melde afbud, men jeg skal hilse jer alle sammen fra ham.

Velkommen til jer alle. 2015 er et år, hvor der har været mange vandværksopgaver.

Referater fra regionernes generalforsamlingerAf Per Roth, formand, Region Nord

LandsbestyrelsenLandsbestyrelsen har i årets løb vedtaget en ny politik og mærkesager samt en ny strategiplan frem til 2020. Ole Wiil, der kommer på podiet efter generalforsamlingen, vil komme ind på vores politik og mærkesager, så der vil blive mulighed for at spørge ind til det.

Vores Strategi satte spørgsmålstegn ved vores navn ”For-eningen af vandværker i Danmark” kaldet ”FVD”, så noget af det første, efter at strategien var vedtaget i landsbesty-relsen, var, at vi ændrede vores navn til ”Danske Vandvær-ker” … et mere sigende og mere mundret navn.

Vores strategiplan frem til 2020 siger bl.a.: · Vi har et stærkt udgangspunkt for at drive vandværker.

· Vi er en veletableret og velfungerende brancheorganisa-tion med et stærkt kontor.

· Der er generelt stor tilfredshed blandt vandværksfolk.

· Vi har rigtig mange dygtige vandværksfolk.

· Vand er vigtigt.

Vi har også udfordringer· Det bliver fortsat sværere at drive vandværk.

· Vi bør være mere synlige i den offentlige debat.

· Det bør være mere tydeligt, hvad man får for sit kontin-gent.

· Vandsektorloven er blevet ændret. Det er blevet lettere for nogle, men sværere for andre. Men i princippet er alle vandværker kommet med i vandsektorloven mere eller mindre.

· Der er krav om ledelsessystemer.

· Der er kommet krav om uddannelse.

· Der er ny håndhævelse af regnskabsvejledning.

· Der er øget behov for at sikre enkelthed i lovgivning og forvaltning af loven.

· Vi har behov for øget rådgivning, information, uddannel-se og netværk.

· Vi vil i fremtiden få færre og større vandværker. Derfor opfordrer vi til samarbejde og evt. fusionering.

Nu har jeg nævnt en del udfordringer, som vi har, men hvordan løser vi de udfordringer.

· Det gør vi ved at arbejde sammen.

· Ved at søge information gennem vores forening.

· Ved at bruge vores forenings rådgivning.

· Ved at uddanne os gennem vores forening.

· Ved at være med i de netværk, der bliver oprettet i Regio-nens Vandråd.

· På landsplan skal vi udføre lobbyvirksomhed over for Fol-ketingspolitikere, embedsmænd i styrelser og ministeri-er, over for lokalpolitikere og kommuner.

· Vi skal styrke vores presseindsats i landsdækkende og lokale aviser.

Nok om den nye strategi som Danske Vandværker er godt på vej med.

BestyrelsenBestyrelsen har som tidligere år holdt møde ca. hver tredje måned. Bestyrelsen bestræber sig på at afholde be-styrelsesmøderne rundt om i hele regionen, og når der er mulighed for det at invitere omkringboende vandværker til at komme og få en vandværkssnak med bestyrelsen. Formand og næstformand har deltaget i bestyrelsesmø-der i Danske Vandværkers hovedbestyrelse. Bestyrelsen har deltaget i årets repræsentantskabsseminar samt i repræsentantskabsmødet. Region Nord har p.t. 392 med-lemmer. Medlemsnedgangen skyldes formentlig sammen-lægning af vandværker. Vi er ikke blevet nævneværdigt færre forbrugere.


En del vandværkers bestyrelser går med tanker om at lægge sig sammen med nabovandværket. Det kan også være en god ide, hvis forbrugerne også synes, det er en god ide. Men en del bestyrelser glemmer, at der også er den mulighed, at man kan arbejde sammen med nabovandværket om de regler, der er blevet indført og på den måde blive ved med at være herre i eget hus. Foreningen har lavet en guide om samarbejde og sam-menlægning.

Igen i år vil jeg nævne, at Danske Vandværker anbefaler, at vandværket får sin egen e-mail adresse. Hvis vand-værket eksempelvis bruger formandens private e-mail adresse, kan der let opstå bøvl, hvis der kommer ny formand. Mange vandværker får ikke givet besked om e-mail skift til vandværkets eksterne samarbejdspartne-re, hvilket ikke mindst kan give bøvl med kommunen og vores forening. Især formanden får bøvl med tidligere bestyrelsesmedlemmer, når vi bliver ved med at sende til dem, så husk adresseændring er på kontoret.

ØkonomiØkonomisk har 2015 givet et overskud på 19.000 kr., men der var budgetteret med et underskud på 28.000 kr. Årsagen til overskuddet er, at møder generelt har kostet mindre end, hvad der var budgetteret, samt at kurser har givet overskud.

KurserRegionen har afholdt 2 kurser i bestyrelsesarbejde, hen-holdsvis håndbog 1 og 3. Kurserne blev holdt i Sejlflod og Vilsund, samt 4 kurser i efteråret 2015 i Thy, Åbybro, Års og Sejlflod i Håndbog 1, 5, 6 og 3. Vi arrangerede også et temamøde i Brovst med indlæg fra Revision Limfjor-den, Gustaf Fagerberg A/S og af Rambøll. Der er rigtig mange, der har støttet op om vores møde- og kursusak-tiviteter. Vi håber, at det vil give vandværksbestyrelserne en større indsigt i vandværksarbejdet. Med hensyn til kurser vil vi stadigvæk foreslå, at kurserne bliver afholdt i de lokale vandråd rundt om i regionen.

Teknisk ForumRegionen har i marts måned 2015 afholdt valg til Teknisk Forum. Region Nord har to repræsentanter, Morten Han-sen, Ulsted Ålebæk vandværk, og Per Havbro, Års vand-værk. Sammen med 8 andre, 2 fra hver region, danner de foreningens tekniske forum. Alle vandværker i regioner-ne kan spørge Teknisk Forum om tekniske spørgsmål. Hvis der er nogen i vores region, der har spørgsmål til Teknisk Forum, kan man rette dem til en af de to, eller man kan rette henvendelse via Danske Vandværkers hjemmeside.

RegionsturVi arrangerede i 2015 et firmabesøg, et 1-dags besøg til Fremtidens vandværk i Truelsbjerg i Århus og derefter til ventilfirmaet AVK. Til turen var der en rigtig god tilslut-ning.

VandrådsarbejdetRegionsbestyrelsen vil gerne være med til at styrke det lokale vandrådsarbejde, således at vandrådene kan blive vandværkernes talerør over for kommunen og være med til at koordinere arbejdet om indsatsplaner og sikre erfaringsudveksling.

Med hensyn til kurser vil vi stadig foreslå, at kurserne bliver afholdt i de lokale vandråd rundt om i regionen.

Regionsvandrådsmøde blev afholdt på Hotel Pinenhus 5.-6. februar med deltagelse af 36 personer fordelt på 11 kommuner ud af de 14, som er med i Region Nord.

Først var der indlæg af Jesper Thvilum om ledningsregi-strering. Derefter indlæg af Krüger om vandværksdrift og et indlæg om Danske Vandværkers forsikringsord-ning ved forsikringsmægler Lars Henriksen, om hvilke ting vandværkerne skal være opmærksomme på. Til sidst var der orientering fra vores landsformand Ole Wiil og en orienteringsrunde fra de lokale vandråd. Regions-vandrådsmødet sluttede med hyggeligt samvær.

FremtidenRegionsbestyrelsen vil i det kommende år arbejde for, at vandværkerne får en øget synlighed, en øget politisk indflydelse, et højere fagligt niveau, og at medlemmerne bliver mere tilfredse. Endvidere planlægger bestyrelsen en tur til firmaet Leif Kock og folkemødet på Bornholm fra 16. til 18. juni. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig turen på Danske Vandværkers hjemmeside - sidste frist er 1. maj.

AfslutningTil slut vil jeg takke vores medlemmer for et godt sam-arbejde i det forløbne år. Ligeledes en stor tak til vores leverandører for støtte til vores indbydelse. Også en stor tak til vores medarbejdere i Danske Vandværker for et godt og solidt arbejde. Til mine kollegaer i bestyrelsen vil jeg også sige tak for et godt samarbejde i det forløbne år.

Jeg kan oplyse, at næste års generalforsamling afholdes lørdag 8. april 2017, og i 2018 er der forslag om 7. april.


Referat: Generalforsamling i Region Midt

Som traditionen byder, blev den årlige ordinære generalforsamling i Region Midt igen afholdt på Pejsegården i Brædstrup. Om den kongelige modtagelse og bespisning skyldes at generalfor-samlingen var sammenfaldende med Dronningens fødselsdag skal stå hen i det uvisse, men helt sikkert er det, at uafhængigt af om vi er få eller mange, så har Pejsegården de faciliteter, der er behov for, og samtidig bliver vi godt modtaget og bespist til en pris, der ligger under hvad andre kan tilbyde.

Referater fra regionernes generalforsamlingerAf Niels Christian Ravn, formand, Region Midt

Annonce

Ud over en veldækket frokostbuffet med alt hvad hjer-tet og ganen kan begære, er en vand eller øl på gangen i pausen ikke blot ’en fra kassen’, men serveret i et separat lokale med dug og indtil flere lysestager på bordene.

Bestyrelsen i Region Midt kan således anbefale, at medlemmerne benytter sig af tilbuddet, når bestyrelsen kalder, og giver sig selv den oplevelse, det er at deltage i foreningens generalforsamling i samvær med gode kolle-gaer og brave vandværksfolk.

Hvorvidt afholdelsen en lørdag eftermiddag er det mest optimale tidspunkt er fortsat til debat, men er den enkelte indstillet på at tage fri fra havearbejdet en halv dag og samtidig veje fordele og ulemper mod hinanden, er det vanskeligt at finde et bedre tidspunkt. De lange afstande i regionen og at afholdelsen skal foregå samlet, kan be-styrelsen ikke ændre på. Ligeledes er det vanskeligt og en stor udfordring for foredragsholderne at fastholde alles interesse efter at have rejst sig fra en veldækket frokost-menu for derefter en lørdag eftermiddag at være tvungen til at høre en til dels monoton beretning, der igen i år var forsøgt gjort en lille smule mere spændende ved simple illustrationer i præsentationen, samt her og der krydret med tilnærmelsesvise provokationer, der i værste fald kan få selv de mest tolerante op af stolene, hvilket dog ikke var tilfældet i år.

Beklageligvis var fremmødet noget mindre end tidligere. Et ovenud stort fremmøde er der efterhånden ikke tradi-tion for, og det ses som oftest kun ved utilfredshed med bestyrelsens arbejde. Dog havde bestyrelsen gerne set

endnu flere tilstede end de 45 fremmødte. Til gengæld var der mange, der for første gang og forhåbentlig ikke sidste var mødt op. Det er en travl tid for mange, og de lange afstande i vores region kan vi desværre ikke undgå. Derfor må det formodes, at mange har valgt at spare køreturen i tiltro til, at de fremmødte vil varetage alle medlemmers interesse og tage vare om det formelle for selv senere at nøjes med at blive orienteret ved læsning i Vandposten og referatet på Danske Vandværkers hjemmeside under Region Midt.

Som dirigent blev Danske Vandværkers direktør Allan Weirup valgt, og han kunne konstatere, at generalfor-samlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Fremmødte kunne herefter læne sig tilbage for at høre bestyrelsens halve time lange beretning, der i år var lidt længere end sædvanlig, fordi bestyrelsen i beretningen, ud over de sædvanlige opremsninger af antal afholdte kurser, tema-møder mv., samt antal deltagere, også havde et ønske om at favne bredt og fremkomme med så mange oplysninger som overhovedet muligt om foreningens vandværksfaglige virke i det forgangne år. Et af de lidt større indlæg drejede sig om bestyrelsens tiltag med af-holdelse af ’Tema-aftener’ spredt rundt i regionen. Meldt ud som ’arrangementer for vandværker i alle størrelser’, og hvor det er dagligdags problemer, der er i højsædet, og hvor alle kan komme til orde. Et tiltag, der af de mange, der har deltaget, er blevet fortalt som et længe næret ønske, der til alles tilfredshed har bidraget til videndeling og erfaringsudveksling medlemmerne imellem. Samtidig har det givet regionsbestyrelsen mulighed for at være opdateret på de udfordringer og problemer, der opleves


hos mange vandværksbestyrelser, og som en selvfølge bør fremføres og videreformidles til landsbestyrelsen.

Efter beretningen blev forslag til ajourføring af Regions Midt’s vedtægter fremlagt. Vedtægtsændringen er en konsekvens af navneændrin-gen af foreningen til ’Danske Vandværker’ samt enkelte andre præciseringer, der i de gældende vedtægter ofte har givet forvirring, bl.a. ved afstemning, hvor ’hvert medlem’ har to stemmer, som fremover ændres til ’hvert medlemsvandværk’ har to stemmer.Bestyrelsen havde i den anledning fremstillet foldere, der efter de bedste pædagogiske principper udviste ændrin-gerne. Vedtægtsændringen blev godkendt med kun få afklarende spørgsmål og ingen ændringer, men kan på grund af antal tilstedeværende medlemsvandværker ikke træde i kraft før godkendelse har fundet sted på en kom-mende ekstraordinær generalforsamling.

Efter beretningen blev regnskabet fremlagt af kassereren, der kunne præsentere et mindre overskud til videreførel-se til næste års aktiviteter. Bestyrelsen skeler i planlæg-ningen af aktiviteter til det enkelte år, ikke til hvor mange penge, der er i kassen, og at de nødvendigvis skal bruges eller ikke må bruges, fordi der stræbes efter at forvalte midlerne fornuftigt og til gavn for medlemmerne.

Valg til bestyrelsen gav genvalg til henholdsvis Niels Christian Ravn og Villy Dahl Andersen. Ligeledes som suppleant blev Peter Jørgensen, Helsted, genvalgt, og som nyvalgt suppleant blev blandt de fremmødte valgt Steffen G. Lauridsen, Gl. Rye. Som revisor og revisorsup-pleant genvalgtes Eigil Størum, Dyngby Strand, og Søren Sørensen, Klejtrup.

Efter generalforsamlingen gav foreningens direktør Allan Weirup et beskrivende indlæg vedrørende foreningens virke og vision samt strategiplan frem mod 2020.Efterfulgt af foreningens landsformand Ole Wiil, der på bedste vis orienterede om politiske presserende hændel-ser og igangværende tiltag på det landspolitiske niveau.

Som noget nyt afsluttedes dagen med valg til Teknisk Forum, hvor Henrik Harregaard, Vandcenter Djurs blev genvalgt som bestyrelsesmedlem, samt som suppleant ligeledes genvalg til Thorbjørn Madsen, Vildbjerg.

Med de mange tiltag gennemført sluttede arrangementet midt på eftermiddagen, hvorefter alle forhåbentlig tilfred-se med dagen kunne begive sig hver til sit.Bestyrelsen i Region Midt takker sluttelig alle for frem-mødet og den store interesse, der har kunnet spores året igennem, både ved direkte henvendelser og på kurser og tema-møder, og som altid opleves, når vandværksfolk mødes til en faglig god snak.

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • grundfos.dk

Med et Grundfos Pump Audit måles pumpernes effek-tivitet, hvorefter resultatet sammenlignes med den mest optimale løsning. Derved afdækkes besparelses-potentialet.

I det seneste år har vi besøgt flere end 250 vandværker, varmeværker og industrier, og har hjulpet rigtig mange med at minimere driftsudgifterne på deres pumpeanlæg.

Måske kan vi også hjælpe jer!

Grundfos Pump Audit – rigtige beslutninger ud fra fakta!

Ring direkte til Vandforsyning på 87 50 50 52!

SPAR PENGE PÅ DIT PUMPEANLÆG GRUNDFOS PUMP AUDIT

Pump audit.indd 1 29-03-2016 09:15:59

Annonce


Referat: Generalforsamling i Region Øst

Nyt navn – og ny strategi

2015 har været et meget aktivt år for foreningen, hvor der er sket meget mere end i de sidste mange år. Vores direktør Allan Weirup har virkeligt udfordret os og sat et stort og godt præg på foreningens virke, så vi efter Region Øst’s mening nu fremstår signifikant stærkere og med en klar strategi. Forhåbentlig har alle vores medlemmer mærket disse ændringer og oplevet dem som positive skridt fremad.

Referater fra regionernes generalforsamlingerAf Søren Hvilshøj, formand, Region Øst

Generalforsamlingen i Øst havde deltagelse af over 10% af vores medlemmer og var således i stand til enstemmigt at vedtage at ændre navneskift til ”Danske Vandværker Øst” og dermed understrege, at region Øst støtter fuldt op om foreningens nye strategi.

UdbudsmaterialeEfter et meget stort og flot arbejde over flere år er ud-budsværktøjet blevet færdigt og lagt på foreningens hjem-meside. Idéen med standardudbudsmaterialet er at hjælpe vores medlemmer, så I får det produktionsapparat, som I har brug for og samtidig være med til at begrænse eventu-elle konflikter med leverandører. Stor tak til udvalget, som har lagt rigtigt mange timer i dette frivillige arbejde.

Vandrådsarrangementer og kurserDeltagelsen i efteruddannelse er imponerende med langt over 1.000 deltagere til kurser, temaarrangementer, re-gionsvandråd og generalforsamling samt rekord med ca. 700 besøgende til udstillingen i Roskilde.

I år har regionen valgt at udpege en særlig vandrådsan-svarlig her i Øst. Regionsbestyrelsesmedlem Ole Sørensen, som også er formand for Vordingborg Vandråd, har påta-get sig opgaven, og jeg ved, at han allerede har kontaktet

mange af regionens vandråd, drøftet jeres udfordringer og tilbudt vores assistance. Vi er rigtigt glade for, at van-drådene i Øst er så aktive. Som noget helt nyt har vi med succes samlet enkeltbeliggende vandværker fra forskelli-ge kommuner i et større vandråd for at inkludere disse i et vandrådssamarbejde.

Endelig har vi besluttet at holde et åbent vandrådsmøde med de Bornholmske vandværker fredag 17. juni - om afte-nen. Så befinder I jer på solskinsøen under Folkemødet, er I meget velkomne til at komme og få lidt dejlig bornholmsk aftensmad og debattere rent drikkevand.

Stor tak til Christian Christiansen og velkommen til Jørgen Bruun

Endelig lød der en stor tak til Christian Christiansen, som desværre har valgt at forlade foreningen efter en kæmpe indsats. I hans sted blev til bestyrelsen valgt Jørgen Bruun - næstformand i Høng Vandværk og Kurt B. Jensen har over-taget Christians post som kursusudvalgsformand i Øst.


Referat: Generalforsamling i Region Fyn

Ordinær generalforsamling Danske Vandværker Region Fyn.

Deltagere: 21 vandværker (svarende til 21%) var repræsenteret ved 28 deltagere plus repræsentanter fra alle andre regioner og direktøren for Danske Vandværker.

Referater fra regionernes generalforsamlingerAf Palle Christensen, formand, Region Fyn

Dirigenten Per Roth, Region Nord, konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

Formanden, Palle Christensen, gennemgik bestyrelsens beretning grundigt og kom ind på alle de aktiviteter, der havde været i 2015 og de kommende i 2016. Palle kom også ind på de aktiviteter, der skal sættesi gang i forhold til den nye 2020 strategiplan.

Palle Christensen orienterede om, at han på Landsbe-styrelsesmødet i december var blevet valgt til den nye næstformand i Landsbestyrelsen.

I Region Fyn fortsætter vi vores aktivitetsniveau fra 2015.Der var også en appel til medlemmerne om at komme med forslag til aktiviteter, som Regionen kunne arbejde med.

Næste år bliver Generalforsamlingen lørdag 1. April og med spisning først i lighed med de øvrige regioner.

Regionens reviderede regnskab blev fremlagt og gen-nemgået af kassereren, Helge Rosendahl. Der var kritik af, at revisorenes og bestyrelsens underskrifter ikke fremgik af det omdelte regnskab.Regnskabet blev godkendt.Hele regnskabet kan ses på hjemmesiden.

Regionens budgetoplæg blev også fremlagt og gen-nemgået kassereren, Helge Rosendahl. Her var der også kritik, som gik på opstillingen.

Budgettet blev godkendt.Hele budgettet kan ses på hjemmesiden.

Bestyrelsen havde fremsat ændringsforslag til ved-tægterne, men da det ikke var optaget under punktet ’Indkomne forslag’ på dagsordenen, kunne ændringer-ne ikke behandles på trods af, at ændringerne alene var ændring af FVD til Danske Vandværker, og at udkastet til nye vedtægter var udsendt sammen med indkaldelsen.Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling 23. maj 2016, hvor også valg til Teknisk Forum afholdes.

Palle Christensen, Strib Vandværk, Søren Andersen Tul-lebølle Vandværk blev begge genvalgt til bestyrelsen.Som suppleant blev valgt Jan Larsen, Strib Vandværk, for 2 år.Arne Nielsen, Nørre Broby Vandværk, blev valgt for 2 år.Niels Bebe, Båring Asperup Vandværk, blev genvalgt som revisorsuppleant.

Der var ikke noget under punktet eventuelt.

Efter generalforsamlingen var der 2 indlæg af hen-holdsvis Landsformanden ogDirektøren.


Informationsmøde om den reviderede vandsektorlov

VandsektorlovAf Dorthe G. Rasmussen

En skøn dag i marts var mere end 200 vandmænd- og damer fra hele landet samlet på det smukke Fyn. Alle var kommet for at blive klogere på de nye elementer i vand-sektorloven. Embedsfolk fra Energistyrelsen, Forsynings-sekretariatet og Naturstyrelsen var mødt op bevæbnet med den nyeste og mest opdaterede viden om loven, som regulerer vandsektoren. Sidst, men ikke mindst, gennem-gik statsaut. revisor Svend Sand udfordringerne i den nye lov set med revisorens øjne.

Embedsmændene fortalte blandt andet om de effektivi-seringer, vandværkerne vil få som følge af ændringerne. Som eksempel nævnte de, at der under den gamle lov var omkring 330 vandselskaber, som skulle benchmarkes. Den nye lov omfatter nu kun de 177 største.

På økonomisiden blev det fremhævet, at der er blevet gjort op med kassetænkning, og at det vil betyde større fleksibilitet i vandværkernes økonomi og planlægning. Na-turstyrelsen bød på en gennemgang af det nye element i

lovgivningen, Performance Benchmarking, som også er en direkte følge af det politiske forlig bag ændringerne i loven. Politikerne ønsker at give kommunerne et gennemsigtigt sammenligningsgrundlag på miljø, sundhed, energi, klima- og forsyningssikkerhed. Fra Naturstyrelsen understregede man, at det nye tiltag højest vil give vandværkerne en halv ekstra arbejdsdag om året, fordi indberetningerne i høj grad vil blive baseret på eksisterende data. Ordningen bliver obligatorisk i 2018 med tal fra 2017.

Deltagerne på informationsmødet gav udtryk for stor tilfredshed med arrangementet og spørgelysten var stor. Vandværkerne udfordrede i høj grad embedsmændene på de generelle effektiviseringskrav, som vil være en meget stor udfordring for de forbrugerejede vandværker. Fra Danske Vandværkers side blev det understreget, at man fortsat vil arbejde for, at der sker ændringer på netop det område.

Vil du have flere oplysninger, finder du de fire oplægshol-deres PowerPoint på www.danskevv.dk


Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 HerningTel. 97 12 02 22 . [email protected]

www.a-hoejfeldt.dk

I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen.Det har vi tænkt os at blive ved med.Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold,sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhowtil rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.

Totalløsninger til vandværk:■ Vandværksboringer■ Drift / Serviceaftaler■ Rørføringer i rustfri stål■ Eftersyn af pumper■ Måler- og loggerudstyr■ Rensning / Desinficering med Carela-produkter■ Renovering / Nybygning af værker

■ Boringsrenoveringer■ Filter / Udpumpningsanlæg■ Råvandsstationer■ Hydropuls■ TV-inspektion■ SRO styretavler

A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1 29/01/15 14:15

Ultralyds vandmåler Intelis

Spar værdifulde ressourcermed avanceret måleteknologi!

Hver dråbe tæller

FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 8888 - www.flonidan.dkKontakt os venligst for yderligere information

Volumetrisk vandmåler Aquadis+


Vandværket har informationspligt

VandsektorlovAf Neel Ploug Olsen

Vandsektorloven er blevet ændret, og det betyder, at der er mindre bøvl forbundet med at være omfattet af loven. Og det får flere vandværker til at slå sig sammen, selv om de nye sammenlagte vandværk kommer til leverer mindst 200.000 kubikmeter vand om året.

Det betyder samtidigt at I skal informere Forsyningssekre-tariatet om sammenlægningen.· I har pligt til skriftligt, at informere Forsyningssekretaria-

tet om, hvor mange kubikmeter vand, I leverer.

· I skal årligt indberette data til VandData, som er en indberetningsportal under Forsyningssekretariatet. Data bruges til at beregne den økonomiske ramme - det vil sige, hvor meget I må tage for vandet.

· I bliver omfattet af Forsyningssekretariatets økonomiske tilsyn.

Benchmarking til de storeDer er to grupper af økonomiske rammer under vand-sektorlov II (fra 2016). Den ene gruppe er vandværker, der udfakturerer mellem 200.000-800.000 kubikmeter, og den anden gruppe udfakturerer over 800.000 kubikmeter vand.

Gruppen mellem 200.000-800.000 er ikke underlagt benchmarking. Det er gruppen over 800.000 kubikmeter, og der stilles derfor ydereligere krav til indberetning og beregning af de økonomiske rammer, som vandværkerne kan operere under.

Forsyningssekretariatet

… er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. … blev etableret i august 2009 i forbindelse med vedtagelsen af vandsektorlov I. … fører økonomisk tilsyn med de største vandværker i Danmark med henblik på at sikre effektivitet i branchen.

Læs mere på Forsyningssekretariatets hjemmeside: www.kfst.dk/VandtilsynI kan altid få råd og vejledning hos Neel Ploug Olsen hos Danske Vandværker på telefon 56 13 02 05 eller [email protected].


Nyt vandværk i Brædstrup

• Styr på vandkvaliteten giver høj forsynings- og drikkevandssikkerhed

• Online overvågning af turbiditet, ilt, pH, temperatur, ledningsevne og redox

• Receptstyret indvinding

• Trykfiltre i rustfri stål med ydelse op til 2 x 100 m3/h

• Proportionel iltning med ren ilt fra iltgenerator

• Læs mere på silhorko.dk/braedstrup

SILHORKO-EUROWATER A/S

Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00Sjælland: +45 48 20 10 00

[email protected]

Nyhed: SILHORKO har i samarbejde med HACH udviklet et analysepanel til online overvågning af turbiditet, ilt, pH, tempe ratur, ledningsevne og redox

Annonce


Bestyrelsespakke til nye bestyrelses-medlemmer

Velkommen til alle nye bestyrelsesmed-lemmer rundt omkring på vandværkerne

ForeningsnytAf Susanne Witten

Som medlem af en vandværksbestyrelse har du valgt at påtage dig en spændende opgave til gavn for dit lokale vandværk og forbrugerne i dit lokale samfund.

En bestyrelse har det overordnede ansvar for vand-værkets drift og udvikling og for, at vandværket lever op til love og regler om eksempelvis forsyningssikkerhed, hygiejne, regnskab og meget andet.

Vi håber, at du hurtigt vil finde dig til rette i din nye rolle som bestyrelsesmedlem.

Vi har sammensat en ’Bestyrelsespakke’ til kun 99 kr. som kan hjælpe dig i gang.

Pakken indeholder en håndbog om bestyrelsens ansvar og opgaver, oversigt over de medlemsfordele, du har som medlem af foreningen, det aktuelle arrangementskatalog, den seneste udgave af medlemsmagasinet Vandposten,

Danske Vandværkers strategi frem mod 2020 og diverse merchandise. Alt sammen pakket og gjort klart til det eller de nye bestyrelsesmedlemmer.

Danske Vandværker er brancheforening for lan-dets vandværker, og som medlem har du adgang til en stribe medlemsfordele og tilbud og i det hele taget en organisation, der arbejder for dit vandværk.

Du kan bestille ’Bestyrelsespakken’ i butikken på Danske Vandværkers hjemmeside: danskevv.dk > Butik.

På Danske Vandværkers hjemmeside kan du finde et helt afsnit med nyttige informationer om bestyrelsesarbejdet: www.danskevv.dk > viden om > bestyrelse


Godkendt afforsikrings-

branchen

Termografering af el-tavlerSPECIALTILBUD

1200 DKK + moms*

Termografering af vandværker med op til ca. 1500 forbrugere.

* Prisen er til brofaste øer i Danmark. Til større værker giver vi en individuel pris.

termografiGl. Landevej 80 | 7000 Fredericia www.bl-termografi.dk | Tlf. 7620 7515

Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens Vej 23








Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens Vej 23 · 8270 Højbjerg

8270 Højbjerg

8270 Højbjerg 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 tlf.: 8744 1055 tlf.: 8744 1055 · mail: [email protected]

Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte gaverreception dfebruar

mail: [email protected]

Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte gaver ved vores reception dfebruar


Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte

ved vores reception d.


Tak…for den store opmærksomhedde utrolig flotte

ved vores . 5.


Tak…opmærksomhed ogde utrolig flotte

ved vores

Tak…og

Annonce


It-sikkerhed i fokus26. april stod i it-sikkerhedens navn i Vissenbjerg på Fyn, for Danske Vandværker havde indbudt til konference om emnet.

ForeningsnytAf Dorthe G. Rasmussen

Første mand på podiet var sektionschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, Thorsten Foldager Johnsen. Han fortalte om FE’s vurdering af truslen for ødelæggende it-angreb fra fremmede stater og andre cybertrusler, som kan ramme danske vandværker. Han orienterede også kort om trusselsvurderingsenheden ved Center for Cybersikkerhed, som er en særlig afdeling i Forsvarets Efterretningstjeneste.

De gode spørgsmål Forsvarets Efterretningstjeneste blev efterfulgt af Jørgen Jepsen fra it-firmaet Integra2r. Han stillede i begyndelsen af sit indlæg seks hurtige og tankevækkende spørgsmål:· Er vandværkets leverancer afhængig af it?

· Er der foretaget en risiko- og konsekvensvurdering?

· Er der en it-sikkerhedspolitik?

· Hvis ja, er politikken så kendt, og bliver den efterlevet?

· Er der afsat ressourcer til it-sikkerhed?

· Er der en it-beredskabsplan på lige fod med en forsy-ningsplan?

Jørgen Jepsen gav også en god beskrivelse af hacker-ne, herunder deres motiver og deres arbejdsmetoder. Derefter tog KPMG Cyber ved senior konsulent Anders Kristiansen over. Hovedvægten i hans indlæg var den nye persondataforordning, som stiller øgede krav til it-sikker-heden. Men han kom også omkring it-sikkerhed i praksis og understregede, at sikkerhed ikke kun handler om teknik, men i høj grad også om den menneskelige adfærd. Henning Toftager fra RTM Insurance Brokers A/S afsluttede dagens oplæg med at sætte fokus på mulighederne for at forsikre sig i forbindelse med cyber-angreb.

Stor spørgelystUnder den afsluttende paneldebat var der endog meget stor spørgelyst, hvilket viser, at emnet har stor be-tydning for vores medlemmer. Danske Vandværker vil derfor sætte spot på emnet i den kommende tid. Vi vil igangsætte tiltag og udarbejde værktøjer og vejlednin-ger, der kan hjælpe vandværkerne med udfordringerne på området. Vi vil også løbende informere på både hjemmeside og i nyhedsbreve. Sidst, men ikke mindst, bringer Vandposten efter sommerferien et helt tema om emnet.


Annonce

Vi har mere end 100 års erfaring med at hente rent drikkevand op fra undergrunden

Brøndboringsfirmaet Brøker A/SSpånnebæk 7 · 4300 Holbæk · Telefon: 5944 [email protected] · www.broeker.dk

n Brøndboringn Tilstandsvurdering af boringern Service og regenerering af boringern Udforing af boringer n Rustfrit arbejde og råvands- stationern Sløjfning af boringer og brønde


Kort nyt

Kort nyt

Velkommen til nye medlemmer

VandværkerMaglemosen Vandværk I/SLæsø Vand A/SMygdal VandværkVidebæk Vand A/SHelgenæs Pumestation AmbaDaugaard Strand VandværkLundø Nordre vv & GrundejerTranten Vandværk

VirksomhedsmedlemmerDansk Revision Holbæk P/SStakroge Smede & Maskinforr.Dansk EnergistyringAirwatergreenKontakt(IT)Revision LimfjordK.E. Revision ApS

Dansk Plast ApSFinn Olsen VVSGeopointPensionsSelskabet - SkandiaEltechno ApSAarhus Kommuneelbek & vejrupBrøndvagt ApSCobalch ApSBürkert-Contromatic A/SFjordblink Swimming Pools A/SHOHconKK Metal I/SAliaRamako ApsDanPurePostNord Scanning A/S

Vandposten retter

I marts-udgaven af Vandposten skrev vi, at godtgørelsen af el til proces er 81,1 øre/kWh. Det er en fejl, fordi godtgørelsen af el til proces er 88,1 øre/kWh. Vi beklager fejlen.

Ny skabelon: Få overblik overvandværkets anlæg

Få et godt overblik over værdien og restlevetiden af vandværkets anlæg. Skabelonen til at lave et anlægskartotek er et godt værk-tøj, som giver et godt overblik over, hvad vandværkets anlæg er værd eksempelvis en boring, ledningsnettet eller havetraktor.

Overblikket over anlægsværdierne gør det nemt, at lægge tallene ind i årsregnskabet.

Når I bruger skabelonen får I også klarhed over restle-vetiden af anlæggene, og kan dermed bruge værktøjet aktivt i forhold til planlægningen af fremtidige investe-ringer. Læs mere om skabelonen og download den på danskevv.dk > Viden om > Økonomi > Regnskab >Anlægs-kartotek

Bestyrelsens ansvar og opgaver

Den seneste udgave af håndbogen ”Bestyrelsens ansvar og opgaver” er nu til salg i butikken på danskevv.dk.

Håndbogen giver en grundlæggende forståelse for bestyrelsens arbejde og opgaver, og du kan bruge den som et opslagsværk til det daglige bestyrelsesarbejde.


Kom og drøft udviklingen i vandsektoren sammen med det bornholmske vandråd. Region Øst har inviteret landsformand Ole Wiil til at holde et indlæg om, hvordan foreningen ser udviklingen for vores medlemsværker og især de mange sammenlægninger af vandværker, som vi for tiden ser.

Mødet startes kl. 18.00 med dejlig bornholmsk aftensmad, hvorefter Ole Wiil vil komme med et oplæg til åben og fri debat med Søren Hvilshøj som moderator.

Alle bestyrelsesmedlemmer og ansatte i Danske Vand-værker fra både ØST, MIDT, NORD, FYN og SYD er meget velkomne til at deltage. Evt. gæster skal tilmeldes som ’ikke-medlemmer’. Transport til og fra mødet er ikke inklu-deret i arrangementet.

Deltagelsen vil være efter først til mølle-princippet.

Dato: 17-06-2016

Region: ØST

Pris 200,00 DKK (Ikke-medlemspris: 1.500,00 DKK)

Sted Christianshøjkroen Segenvej 483720 Åkirkeby

www.christianshojkroen.dk

ForplejningJa

TidKl. 18.00-22.00

Tilmeldingsfrist03-06-2016

Max. antal deltagere50

AnsvarligRegionsformand Søren Hvilshøj

Tilmelding på danskevv.dk > Arrangementer

Debat på Bornholm om rent og godt drikkevand i fremtiden

’Regnvand og blå rør’, den cocktail syntes formanden for Klarup Vandværk ikke lød særlig rar. Han var helt naturligt nervøs for risikoen for, at der skulle ske fejl. En fejlkobling af rør til henholdsvis regnvand og drikkevand ville betyde risiko for forurening af drikkevandet. For som bekendt er det jo rør, som er beregnet til drikke-vand, der er blå.

På et møde for ejerne af ledningerne protesterede for-manden imod brugen af de blå kloakrør, og han sørgede for at få protesten ført til referat. Senere samme dag

ringede mødelederen til formanden for Klarup Vand-værk, for mødelederen havde talt med chefen for kloak-området i Aalborg. Han havde oprindeligt ikke set problemet i at bruge blå rør til regnvand. Heldigvis blev det foreslået, at man forsøgsvis kun bruger 0,5 m til afslutning af regnvandsledningen inden for skel. Hvis det efterleves i en overgangsperiode, og man så senere vælger farven grøn, så er det hele så dejlig miljørigtigt.

Aalborg Kloak A/S ville bruge blå rør til regnvand

Af Erik R. Skjøtt, næstformand og kursusansvarlig i Region Nord


Undgå en dyr selvrisiko på 250.000 kroner

ForsikringAf Stine Bærentzen

Er dit vandværk forsikret mod brand, der kan opstå ved varmt arbejde såsom ukrudtsafbrænding, svejsning og andre arbejdsprocesser med gnister, flammer og brand-farlig opvarmning?

Så skal I huske at skrive under på at overholde reglerne for at udføre varmt arbejde – uanset om I har tegnet for-sikring gennem Tryg og Danske Vandværker eller ethvert andet forsikringsselskab i Danmark.

Hvis I skriver under på ’Aftale om udførelse af varmt arbej-de’, inden I påbegynder arbejdet, betaler I den normale selvrisiko på 5.-10.000 kroner. Hvis I ikke har skrevet under, skal I betale en selvrisiko på 250.000 kroner, hvis uheldet er ude, og flammerne fra ukrudtsafbrændingen har bredt sig til bygningen.

I aftalen skriver I under på, at I overholder reglerne – for eksempel reglen om, at der skal være en brandvagt til stede, som holder opsyn. Samtidig angiver I, hvem der udfører det varme arbejde, og hvem der er brandvagt.

Bemærk, at I skal skrive aftalen under hver gang, I plan-lægger at gå i gang med en arbejdsproces, der frembrin-ger flammer, gnister og brandfarlig opvarmning.

I skal hverken sende aftalen til Tryg eller Danske Vand-værker. Det eneste, I skal gøre, er at opbevare aftalen et sikkert sted, så I kan dokumentere, at I har overholdt reg-lerne og gennemført visse foranstaltninger, hvis uheldet er ude.

Hent aftalen på www.danskevv.dk > Forsikring > Basispakke All Risk

Annonce


DE DATA, DU HAR BRUG FOR(NÅR DU HAR BRUG FOR DEM)Læs mere på ramboll.dk/vandforsyning

RAMBØLL LEVERER IT-LØSNINGER, DER KOMBINERER FORBRUGSAFREGNING OG GIS-DATA. DERMED FÅR DU ADGANG TIL VALIDE DATA, NÅR OG HVOR DU HAR BRUG FOR DEM.

Annonce


Lokal ildsjæl bag hygiejnekursus for håndværkere på Langeland og Ærø

KursusAf freelancejournalist Jens Peder Tornvig

Interessen blandt lokale håndværkere for at få opdateret deres viden om hygiejne i forhold til vandværker var så stor, at der måtte arrangeres et ekstra kursus for at få plads til alle.

Arne Egelund Jensen er bestyrer af det private vandværk i Humble, der ligger 14 kilometer syd for Rudkøbing på Lan-geland. Humble Vandværk har 547 forbrugere, der alle bor i og omkring det lille lokalsamfund, som gennemskæres af landevejen mellem Rudkøbing og Bagenkop. Men trods vandværkets beskedne størrelse går bestyreren meget op i, at værket drives forskriftsmæssigt og efter de mest moderne principper. Derfor tog Arne Egelund i begyndel-sen af året initiativ til at arrangere et hygiejnekursus for håndværkere, der arbejder for vandværker på Langeland og Ærø. Det blev en gedigen succes med 54 tilmeldte håndværkere, så det blev nødvendigt at arrangere et ekstra kursus for at få plads til alle.

Kurserne, der fandt sted 24. og 25. februar på Hotel Rudkøbing Skudehavn, kom i stand efter, at Arne Egelund havde rettet henvendelse til driftsleder Henning Bøgh Christiansen, Langeland Forsyning, med sit forslag om at arrangere et et-dags kursus for op til 30 personer.

”Jeg går selv meget ind for at opretholde en høj hygiej-nestandard på vores lille vandværk i Humble og havde en fornemmelse af, at der kunne være behov for at få de nyeste retningslinjer ind på lystavlen. Og efter at have snakket med flere lokale håndværkere følte jeg mig be-styrket i den opfattelse, hvorefter jeg forelagde ideen for vores lokale forsyningsselskab”, fortæller Arne Egelund.

Det endte med, at Arne påtog sig opgaven med at ar-rangere kurset som et fælles tiltag for vandværkerne på Langeland og Ærø og med kursuskonsulent Niels Grann fra Danske Vandværker som underviser.

KursusprogramProgrammet for hygiejnekurset omfattede følgende emner:· Sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer.

Elementær viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer. Forureningskilder og eksempler på kilder til bakterier.

· Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganis-mer. Gennemgang af reaktioner ved en mikrobiologisk forurening med udgangspunkt i gældende vejledning om håndtering af overskridelser af mikrobiologiske drikke-vandsparametre. Kort gennemgang af Sundhedsstyrel-sens statistik for alvorlige forureninger 2010-13.

· Zoneinddeling på vandværket. Gennemgang af princip-perne i zone-inddeling. Hygiejneforholdsregler i gul og rød zone. Hvorledes skal man forholde sig ved ophold i de forskellige zoner. Eksempler på zoneinddeling af vandværker på tre vandværker af forskellig størrelse.

· Fokus på god hygiejne. Gennemgang af muligt indhold i en hygiejneinstruks vedr. den daglige drift samt service/vedligehold af de forskellige dele af vandforsyningens produktionsapparat og ledningsnet m.m. Det drejer sig bl.a. om lager og opbevaring, biler og transport, gravear-bejde, reparationsarbejde på ledningsnettet, lednings-udskiftning/nyanlæg, målerudskiftning, vedligehold/service af boring og manuel pejling af boring.

OverrasketVed siden af geschæften som ansvarlig for driften af Humble Vandværk er Arne Egelund, der er 69 år og tidlige-re indehaver af et smedeværksted, i øjeblikket ved at op-bygge et traktor- og maskinmuseum på Skovsgaard Gods, som ligger ikke ret langt fra Humble og ejes og drives af Danmarks Naturfond.

Arne Egelund er selv overrasket over den store interesse for hygiejnekurset, der blev til to kurser.


”Jeg må indrømme, at jeg er forbavset over de mange tilmeldinger. Men jeg tror, at man i branchen godt er klar over, at der stilles skrappere og skrappere krav til bl.a. hy-giejne på landets vandværker. Så det bliver nok ikke sidste gang, vi indbyder til kursus”.

”Samtlige deltagere i kurserne på Langeland har fået udleveret et kursusbevis, som de pågældende kan bruge til at dokumentere, at deres viden er helt opdateret, når de

fremover skal give tilbud på eller udføre opgaver for vand-værkerne på Langeland og Ærø”, slutter Arne Egelund.

Lars Birk Rasmussen,

Langeland Forsyning A/S:

”Som nytiltrådt direktør i Langeland Forsyning med en personlig baggrund fra energibranchen

kender jeg ikke voldsomt meget til detaljerne omkring vandforsyning. Derfor var det yderst relevant for mig at

deltage i hygiejnekurset, og jeg må sige, at jeg blev klædt rigtig godt på. Informationsniveauet var højt og underviseren var god.

Så kurset gav mig et godt grundlag at gå videre med.Og så synes jeg helt generelt, at kurset er en succeshistorie

for vores lille lokale ø. At kunne samle så mange deltagere er ret fantastisk. I starten håbede vi på at kunne samle nok

deltagere til ét kursus, men det blev til to fuldtegne-de kurser. Det har helt igennem været en god

oplevelse”.

Michael Madsen, murer- og en-

treprenørfirmaet Alf Jensen A/S:

”Kurset var helt klart en øjenåbner for os, som arbejder i marken. Indholdet var relevant,

og kursuslederen gjorde det godt. Det eneste, jeg vil påpege er, at det er vigtigt, at forsyningsselskaber og vandværker indfører helt klare retningslinjer for deres leverandører. Ellers ser jeg en stor risiko for

konkurrenceforvridning”.

Finn Skov Rasmus-sen, VVS Sydfyn Projekt ApS:

”Jeg var godt tilfreds med at blive inviteret og være med. Godt initiativ, god forplejning og god under-

viser. Altså har jeg intet at udsætte på selve kurset. Dog me-ner jeg, at vi skal passe på med, at alt ikke bliver så omstænde-

ligt, at vi bevæger os væk fra virkeligheden. Jeg kan godt forstå og har fuld respekt for, at der stilles skrappe hygiejnekrav ved arbejder på et vandværk. Men når vi fx er ude og skifte en vandmåler hos en forbruger, forekommer det mig lidt voldsomt, hvis vi som VVS-folk

nærmest skal opretholde en klinisk hygiejnestandard, som var det et hospital, man arbejdede på”.


Solrød Vandværk er som nyt

Solrød Vandværk har valgt at renovere vandbehandlingen og bygningen i stedet for at rive ned og bygge nyt. På den måde har de fået et vandværk, der i høj grad lever op til nutidens høje kvali-tets- og servicekrav, samtidig med at de både har sparet en masse penge og beholdt den gamle, arkitekttegnede bygning.

Vandværker i fokusTekst: Stine Bærentzen

En af de største forbedringer i forbindelse med renoveringen af Solrød Vandværk er anvendelse af moderne iltningsteknologi – Coplatorer - der ilter drikkevandet i et lukket system som erstatning for de tidligere åbne iltningstrapper.

Foto: Bo Nymann


Ved første øjekast ligner Solrød Vandværk sig selv med den karakteristiske røde murstensbygning fra 1972. Alli-gevel er meget anderledes.

Udefra kan man kun se, at bygningen har fået et nyt vinduesparti. Vinduerne udfylder hullet, som en stor maskine på larvefødder efterlod, da den klippede 120 ton beton, stål og jern ud af konstruktionen med gamle iltningstrapper. Iltningstrapperne er nu erstattet af to Coplatorer fra Krüger – dvs. en moderne iltningsteknologi, der ilter drikkevandet i et lukket system, samtidig med at den fjerner uønskede gasser som metan og svovlbrinte. Den nye iltningsteknologi er stort set energineutral og har også den fordel, at den ikke fylder så meget som de gamle iltningstrapper. Derfor fik vandværket også plads til et større værksted og et moderne mødelokale.

Renoverede i stedet for at bygge nyt De gamle iltningstrapper blev ikke brugt i tiden op til renoveringen, fordi de forårsagede, at der kom for meget kalk i forsyningsledningerne. Faktisk så meget, at en forsy-ningsledning på 15 cm i diameter stoppede til på grund af kalk. Noget måtte gøres.

Bestyrelsen og driftschefen ønskede at beholde selve vandværksbygningen, fordi den både er pæn, sund og rummelig, og derfor kom det ikke på tale at rive vandvær-ket ned og i stedet bygge nyt.

De besluttede sig i stedet for at renovere ved at installere en ny og moderne vandteknologi.

Arbejdet greb om sig, da renoveringen gik i gang, og der-for moderniserede de også filtrene, udskiftede SRO-an-lægget og installerede et UV-anlæg.

I dag har bestyrelsen, de ansatte og forbrugerne et vand-værk med moderne vandteknologi, der både bruger min-dre strøm og minimerer risikoen for forurening af vandet.

SRO-anlægget giver mere ’ro’, fordi de nu kan fjernovervå-ge flere parametre end tidligere.”Anlægget kører rigtig godt, og vi er meget tilfredse med det færdige resultat. Både med hensyn til vandbehandlin-gen og indretningen af de nye lokaler”, siger driftschef på Solrød Vandværk, Hans Odder.

Driftschefen kan også glæde sig over, at han har sparet penge ved at modernisere vandværket.

”Det er billigere at renovere end bygge nyt, og resultatet er det samme”, siger han. »»

Driftschef Hans Odder, som står ved den moderne iltningsteknologi i form af to Coplatorer.

Foto: Bo NymannFoto: Bo Nymann


UV-anlægVandværket har installeret et UV-anlæg for at have en ekstra sikkerhed for drikkevandskvaliteten i forbindelse med ombygningen. UV-an-lægget uskadeliggør de bakterier, der måtte optræde i vandet. Det er valgt at anvende tyskproducerede UV-anlæg, der er certificerede og dermed godkendte til formålet.

UV-anlægget er designet, så det kan anvendes igen, hvis der måtte blive brug for det i særlige situationer. Enten under planlagte indgreb eller ved en eventuel beredskabssituation.

Tiltaget suppleres med at udvikle et nødforsyningssamarbejde for Solrød med vandværket i nabokommunen Greve, så begge værker i fremtiden vil stå stærkere i en nødsituation.

Vandværker i fokusTekst: Stine Bærentzen

Annonce

Solrød Vandværk ønskede at bevare selve bygningen og valgte derfor at gennemføre en betydelig modernisering af vandbe-handlingen inde i selve bygningen i stedet for at rive ned og bygge et helt nyt vandværk.

Solrød Vandværk monterede også et nyt SRO-anlæg i forbindelse med renoveringen.

Foto: Bo Nymann

Foto: Bo Nymann

Foto: Bo Nymann


Problemer med ammonium eller mangan? – Det løser KrügerNy patentansøgt teknologi, Filtraflo™ NIT til vandforsyningen:

• Velegnet ved problemer med ammonium eller mangan

• Øger den biologiske omdannelse af ammonium eller mangan

• Velegnet ved indkøring af nyt vandværk

Kontakt Erling V. Fischer eller Thomas Vogn Kjeldsen

www.kruger.dk Tlf: 3969 0222

WATER TECHNOLOGIES

Krüger har sammen med DTU op fundet en teknologi til fjernelse af ammonium

og mangan. Teknologien som vi kalder Filtraflo™ NIT, har

hjulpet det nye vand værk i Skive til hurtig ind-

køring af processen.

Annonce

Foto: Bo Nymann

Foto: Bo Nymann


Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa5000 - Overvågningsanlæg• automatik til råvandsstationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi Automation er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen softwareudviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet.

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 [email protected] • www.xergi.dk Døgnvagt 40 70 16 00

Annonce


Navnenyt

Trøstrup Vandværk på Fyn fejrer 50 års fødselsdag til august23. august 1966 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Trøstrup og Omegns Vandværk, og i 1967 stod vandværksbygning og vandbehandlingsanlæg med kilde-plads klar til at forsyne andelshaverne.

Der var fra starten ca. 90 medlemmer, og her ved 50-året er der 1.070 forbrugere for-delt på 57 km ledningsnet. Gennem årene har der været tre formænd, H.E. Ploughed fra 1966-79, Carl Henrik Jeppesen fra 1979-95 og Susanne Mann Skou fra 1995-2016. Bent Bendixen har i alle årene været kasserer.

Fødselsdagen bliver også vandværkets sidste, fordi vandforsyningen ved årsskiftet fusionerer med VandCenter Syd. Så der bliver både et tillykke og en afslutning at fejre.

Åbent husBestyrelsen inviterer vores forbrugere, kolleger, venner, håndværkere og samarbejds-partnere til Åbent hus: Lørdag 13. august kl. 11-15 på Vandværket, Langesøvej 174, 5462 Morud

Malene Enevold fejrer 10 års jubilæum i Mal-tekFor Malene Enevold var det tilfældigheder, der førte til et job i vandbranchen, og i 2006 blev beslutningen om at blive selvstændig endelig taget.

Det blev en meget forsigtig opstart med kontor på privatadressen på Alrø, en blå Ber-lingo, en brugt GPS og et deltidsjob som handicaphjælper. Men der blev stille og roligt mere at lave, og efterhånden kunne hun flytte i større lokaler i Odder og ansætte Vivi på kontoret.”Jeg har været så heldig at kunne lave lige præcis det, jeg bedst kan lide, og mine kun-der, som er vandværksfolk, er bare rare mennesker. Jeg elsker mit arbejde også på de opmålingsdage, hvor det bare øsregner”, siger Malene.

I forbindelse med 10-års jubilæet ændres virksomhedsstrukturen til ApS. Det skal naturligvis alt sammen fejres.

ReceptionDet vil glæde os at se forretningsforbindelser, kunder, netværk og venner af huset til et let traktement, fredag 3/6 kl. 13-17.30 i vores nye og større lokaler på Vitavej 71, 8300 Odder.

Børge Larsen takker af på Børkop Vandværk efter 42 årI marts 2016 stoppede 73-årige Børge Larsen fra Børkop Vandværk efter en flot indsats på vandværket. Han har sammenlagt været på vandværket i 42 år, hvor han både har været næstformand, driftsleder og formand.

I sin tid på vandværket har han deltaget i projektet med at bygge et nyt vandværk og etab-lere nye boringer, og han har været glad for at have sin daglige gang på vandværket, som han både har passet indenfor og udenfor. Samtidig glæder han sig over, hvor lærerrigt og spændende det har været at deltage i bestyrelsesarbejdet.

Nu hvor Børge Larsen er stoppet som formand, nyder han tilværelsen med meget af det, som han godt kan lide at foretage sig, blandt andet at spille kort med venner og se sine børn og børnebørn.

Trøstrup Vandværk

Malene Enevold

Børge Larsen


Kontorhjælpen’s Vandværksadministration

Lad os klare administrationen

Alle former for bogføring

Flytteopgørelser

Kontrol af indbetalinger

Udsendelse af opkrævninger

Årsregnskaber

Betaling af fakturaer

Varetagelse af forbrugerkontakt

Joan LindbjergStrøget 14, Oddense7860 SpøttrupE-mail: [email protected]: 97 74 12 00www.kvva.dk

af dit vandværk- Du kan sikkert bruge tiden på noget andet!

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46


Din branche ervores specialeHos Deloitte får du en sparringspartner, der kendervandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får du rådgivningog assistance, der passer netop til dine behov.

Kontakt Maja Christensen på tlf. 30 93 47 54

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Annonce


Niels Christian RavnRibesvej 47470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 [email protected]

Anders KaaBygvænget 58340 MallingTlf. 40 41 80 [email protected]

Ole WiilGranvej 166840 OksbølMob. 21 75 72 [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob. 30 54 73 [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf.arb. 72 54 85 29Mob. 28 99 30 [email protected]

Thorkild Jensen Nagbølvej 406640 LunderskovTlf. 75 58 60 31Mob. 40 26 86 22 [email protected]

Per RothSv. Schous Alle 99560 HadsundMob. 29 49 01 [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 209270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 42 98 [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 29670 LøgstørTlf. 24 61 46 [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 [email protected]

Søren HvilshøjÅlekæret 293450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 30 60 03 [email protected]

Peter GrønvallGudhjemvej 17 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 124295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 01 [email protected]

Jørgen Bruun Rugvænget 26 4270 Høng Tlf. 58 85 22 78 [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 84672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 73 [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7, Snoldelev 4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 40 47 55 [email protected]

Kurt Black Jensen Irisvej 124920 Søllested Mob. 40 94 12 84 [email protected]

Palle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 [email protected]

Jens LarsenAssensvej 506, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 22 77Mob. 23 35 42 [email protected]

Helge RosendahlSaugstedlund 103 5600 FaaborgTlf. 62 61 36 36Mob. 40 11 16 [email protected]

Søren AndersenStengade 355953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob. 40 68 17 [email protected]

Frede JensenØstergade 315881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 [email protected]

Regionsoversigt

Annonce


Leif Koch A/S tilbyder en række løsninger som du måske kan drage nytte af

Vi specialiserer os i lækagesporing og handler kun med produkter vi selv kan sige god for

Produkter i vores sortiment er således gennemtestet af vores erfarne lækagespore-re, både i felten og på vores prøvebane i Taastrup, hvor vi også holder kurser

Professionelt udstyr, testet og anbefalet af erfarne lækageoperatører

Eget autoriserede værksted

Kurser på egen prøvebane i Taastrup, og i Wales

Omfattende, professionel service

Vi klarer alle opgaver uanset størrelse og omfang

Kontakt os via Leifkoch.dk eller find os på: 70239898 [email protected]

Annonce


Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 [email protected], www.nbvand.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, [email protected]

Brøndboring

A. Højfeldt A/SMads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg, Tlf. 74 42 13 14, [email protected]


Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, [email protected]

Firmaet har eksisteret i mere end 40 årVi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dkMail: [email protected]

Administrative it-systemer

Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk, Tlf. 59 44 04 06, [email protected]

Leverandørfortegnelse

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59, 6000 Kolding,Tlf. 74 56 11 11, [email protected]

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 109000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 [email protected], www.k-sorensen.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12, [email protected]

Forbrugsafregning

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12, [email protected]

Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve,Tlf.: 43 90 28 12, [email protected] forbrugsafregningse www.Foreningscentralen.dk

GeoKøbenhavn +45 4588 4444Aarhus +45 8627 3111www.geo.dk · [email protected]

DanwatecEnergivej 3, 4180 SorøTlf. 20 62 73 50, [email protected]

Blødgøring


Hjemmeside

Videnporten Vandværkernes webredaktør, Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk mail: [email protected]

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, tlf. 51 61 59 12, [email protected]

mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk, Mail. [email protected]

Web-baseret ledningsregistrering. Opmåling med nyeste GPS-udstyr, Tlf. 87 92 55 55, [email protected]

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup, Tlf. 70 23 98 98, [email protected]

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder, Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]

Vi tilbyder ledningsregistrering og GPS opmåling samt udvikler professionelle brugervenlige programmer

Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker, Tlf. 72 30 10 79, Mail: [email protected] www.tethys.dk

Ledelsessystem

Ledningsregistrering

Lækagesøgning

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens, Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

FLONIDAN

Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft, Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Målere og kontraventiler

Pumper

Xylem Water Solutions Denmark ApS (Flygt Pumper)Ejby Industrivej 60 - 2600 Glostrup,Tlf. 43 20 09 00 - www.flygt.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, tlf. 51 61 59 12, [email protected]

Dantaet A/S · Tel. +45 6317 4500Højmevej 36-38 · DK-5250 Odense [email protected] · www.dantaet.dk

Læksikring

It-sikkerhed

Forsikring

Skræddersyede vandværksforsikringerTlf. 43 57 51 03, mail: [email protected]

Grundfos DK A/SProfessionelle pumpeløsninger til professionelle brugere!

Martin Bachs Vej 3 · 8850 Bjerringbro87 50 50 50 · www.grundfos.dk


Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft, Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Rør, ventiler, tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

SRO-løsning til små og store vandværker, tidsvarende og med nyeste teknologi. Blue Control A/S, www.bluecontrol.dkMail: [email protected], tlf. 70 27 87 66

Firmaet har eksisteret i mere end 40 årVi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dkMail: [email protected]

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk

Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, [email protected] www.xergi.com.

Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen, Tlf. 25 29 45 59, E-mail: [email protected]

Redmark Aalborg · Aars · Aarhus · København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: [email protected], www.redmark.dk

Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00

Styring, regulering, overvågning (SRO)

Råvandsstationer

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf. 97 12 02 22 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

Xylem Water Solutions Denmark ApS (Flygt Pumper)Ejby Industrivej 60 - 2600 Glostrup,Tlf. 43 20 09 00 - www.flygt.dk

Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, [email protected]

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00


Regnskab og revision

Tankinspektion og -rensning


Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

Leverandørfortegnelse


JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

A. Højfeldt A/SMads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia, Tlf. 76 20 75 15

Termografi

Vandværksfirmaer - udførende

DK Vandservice A/SMads Eg Damgaardsvej 527400 Herning, tlf. 72 30 10 80,Mail: [email protected]

Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 [email protected], www.nbvand.dk

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 109000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 [email protected], www.k-sorensen.dk

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg, Tlf. 65 94 25 81, mail: [email protected]

Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg, Telefon 86 51 16 90

Danvan A/S Cikorievej 4, 5220 Odense SØ, Tlf. 65 92 56 00, Mail: [email protected]

Tilbagestrømningssikring


Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59, 6000 Kolding,Tlf. 74 56 11 11, [email protected]


Det er tanken, der tæller

www.kemic.dk +45 76 73 37 [email protected]

Vores rene drikkevand kommer fra vandværket, og langt de fleste vandværker leverer vand af meget høj kvalitet.

Men en vigtig brik er rentvandstanken…

Vi har mange løsninger på rustfrie rentvandstanke

– også et til netop dit vandværk.

Design: Kemic Vandrens A/S

Vandposten juni 2016

Documents