Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved ... · teori og praksis. Argumentation og retorik i politiske taler. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde,

Side 1 af 25

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:

maj-juni 2019

Institution Marie Kruses Skole

Uddannelse stx

Fag og niveau Dansk A

Lærer(e) René Fanø Pedersen/RF & Mirian Due Steffensen/MDS

Hold 2016i DA (1i da)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Introduktion til danskfaget

Titel 2 Skriftlighed

Titel 3 Forløb om mundtlighed: argumentationsanalyse og retorik

Titel 4 Historisk læsning: norrøn tid (islandsk saga)

Titel 5 At være anderledes - forløb om serien SKAM

Titel 6 Samtidskunst; litteratur- & kunstprojekt med Thomas Bostrøm

Titel 7 Kronologiforløb med historie

Titel 8 Nyhedsgenrer med fokus på reportage

Titel 9 Multietnolekt og skriftligt arbejde med kronik

Titel 10 Middelalder: folkeviser/folkeeventyr

Titel 11 Gonzo-journalistik (Reportage II)

Titel 12 Oplysningstiden & romantikken

Titel 13 Dokumentargenrer

Titel 14 Eksistentialisme

Titel 15 Romantisme og det moderne gennembrud

Titel 16 Litterære analysemetoder

Side 2 af 25

Titel 17 Folkeligt gennembrud

Titel 18 Systemet, systemer & syrethed

Titel 19 Postmodernisme

Titel 20 Nyeste tid: autofiktion

Titel 21 Nyeste tid: eksistentialisme i 2010’erne

Titel 22 Repetition

Side 3 af 25

Titel 1

Introduktion til danskfaget

Indhold 1. stil: "Interview af en klassekammerat".

Genreforløb: Introduktion til litterære grundgenrer; epik, lyrik & drama

Kernestof:

At omgås tekster: s. 49-52, 56-65

Lyrik:

Simon Grotrian: ”HEST PÅ GLASTAG”

TS Høeg: ”Erigeret Langemand”

Oplæg i grupper, analyse af sange/digte:

Halfdan Rasmussen: "Som når man er"

Entakt: "Modpolen"

TS Høeg: "KKK kimen kalder kommer"

Kenneth Thordal: "Jordengårunderimorgen"

Michael Strunge: "Lille digt"

Rune T. Kidde: "På Trøstesløs Café"

Epik:

Camilla Christensen: "Søndag"

Drama:

Uddrag fra Ibsens Gengangere

Omfang

7 moduler á 95 minutter

Særlige

fokuspunkter

Introduktion til grundgenrerne lyrik, epik og drama med fokus på

overordnede kendetegn, samt forskellen i den analytiske tilgang.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde + oplæg

Side 4 af 25

Titel 2

Skriftlighedsforløb

Indhold Udgangspunktet er, at vi sammen i klassen laver alt det indledende

arbejde til klassens næste stil, som er en litterær analyse af en novelle

(Preben Major Sørensen, ”Stien”).

Skriveprocesser:

- aktiv læsning/notat-teknik

- del- og stjæl-runde

- idéfasen: brain storm + mind map

- organisering: disposition

- skrivning ud fra nøgleord

- coaching

- redigeringsfase (stavefejl, tegnsætning, sammenhæng)

Omfang


Særlige

fokuspunkter

Skriftlige kompetencer

Væsentligste

arbejdsformer

Arbejde i klassen, pararbejde, individuelt arbejde, coaching, vejledning

af lærer

Side 5 af 25

Titel 3

Forløb om mundtlighed: argumentationsanalyse og retorik

Indhold Kernestof:

Helle Borup, Ud med sproget – grundbog i retorik for gymnasiet og HF,

s. 25-27, 47-50 , 55-56, 59-65

- om bl.a. Ciceros kommunikationsmodel (”Det retoriske pentagram”),

de retoriske appelformer samt Toulmins argumentationsmodel.

Eleverne introduceres til Toulmins argumentationsmodel samt de

retoriske appelfomer og elocutio med vægt på ornatus.

Argumentationsanalyse og retorisk analyse af:

Lars Løkke, Nytårstalen 2016

Panel-debat om tortur og etik, hvor tilhørerne analyserer de

deltagendes argumenter. Begreberne nytte- og pligtetik introduceres.

Skriftlig aflevering: ”Tale til folket”.

Supplerende stof:

Svedbanken, ”Chris og chokoladefabrikken”

Diverse filmklip med taler (bl.a. Festen, Kærlighedens smerte,

Dronningens nytårstale)

Kennedy’s Berlin-tale

Omfang


Særlige

fokuspunkter

At lære eleverne om veltalenhed og argumentationsanalyse ud fra

teori og praksis.

Argumentation og retorik i politiske taler.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, panel-debat +

diskussion.

Side 6 af 25

Titel 4

Historisk læsning: norrøn tid (islandsk saga)

Indhold Kernestof:

Saga: ”Ravnkel Frøjsgodes saga”

Dansk litteratur fra runer til graffiti s. 1-3, 9-11.

Camilla Stockmann ”Erotikken er tilbage i de islandske sagaer”,

i: Politiken, 1/6-2010

Uddrag fra Edda-myterne

Supplerende stof:

Rasmus Kragh Jakobsen, ”Vikingerne åd og drak julen væk”, i:

videnskab.dk, 09-12-09

Omfang


Særlige fokuspunkter - genrekendskab

- periodekendskab

- grundliggende analytiske færdigheder

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde. læreroplæg

Side 7 af 25

Titel 5

At være anderledes - forløb om serien SKAM

Indhold Julie Andem: Afsnit 1-6 af sæson 3 af SKAM, NRK (2016)

Herman Bang: Franz Pander (1885)

Baggrund:

Ark om filmanalyse og filmiske virkemidler (udarbejdet af Kasper Østerholdt)

Mons Bissenbakker og Michael Nebeling Pedersen: "Det er bare DU, som kan føle det, du føler". Skrøbelighed og queer-alliancer i SKAMs sæson 3" pa peculiar.dk (2017)

Oplæsning af Franz Pander på den2radio.dk

Omfang


Særlige fokuspunkter Fokus på filmanalyse af klip og stillbilleder, at arbejde med

begrebet queer, at læse og lave tematisk perspektivering til

Herman Bang

Væsentligste

arbejdsformer

Side 8 af 25

Titel 6

Samtidskunst; litteratur- & kunstprojekt med Thomas Bostrøm

Indhold Som et samarbejde mellem dansk og billedkunst har kunstner &

forfatter Thomas Bostrøm tilrettelagt et forløb om science fiction

i samtidskunsten.

I dansk skriver eleverne individuelt om ”En dag i 2117”.

Bostrøms udfordring lyder ”Det handler om at få det personlige

ind i historien over for temaet sci-fi”.

Efterlods bytter eleverne tekster og skaber et kunstværk ud fra

hinandens tekster.

Forløbet afsluttes med en fernisering i Farum Kulturhus, hvor

tekster & værker hænges op sammen.

Omfang


Særlige fokuspunkter Samtidskunst, herunder opfattelser af kunst

Væsentligste

arbejdsformer

Individuelt arbejde

Side 9 af 25

Titel 7

Kronologiforløb med historie

Indhold Oplysningstid

Holberg, Ludvig (1723): Erasmus Montanus•Vi strejfede handlingen og

syllogismen i Erasmus Montanus.Holberg, Ludvig (1744): "Om fornemmes

og bønders giftermal" Af: Moralske Tanker. •Eleverne arbejdede med

epistlen på baggrund af arbejdsspørgsmålWright, Joseph (1766): A

Philosopher Lecturing on the Orrery•Eleverne arbejdede selv med maleriet

på baggrund af arbejdsspørgsmål.

Romantikken:

Oehlenschläger, Adam (1802): "Guldhornene" i Digte 1803.

Oehlenschläger, Adam (1819): "Der er et yndigt land". Schack Von Staffeldt:

"Indvielsen" og "Ved Søen" (1804)

NFS Grundtvig: "Strandbakken ved Egeløkke" (1808)

HC Andersen "Danmark, mit Fædreland" (1850) og "Moderen og Barnet"

(1828)

Christian Winther: "Hans og Grethe" (1828)

Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838)

Eleverne har arbejdet i matrixgrupper med teksterne, og nogle af dem er

også brugt i gennemgangen af romantikken.

Det moderne gennembrud:

Georg Brandes: af Hovedstrømninger

Luis Pio: Til vore Brødre, Danmarks Arbejdere

Johanne Mayer: af Hvad er Kvindesagen

Mellemkrigstid:

Bönnelycke, Emil (1918): "Aarhundredet" i Asfaltens Sange (eleverne

arbejdede selv med digtet på baggrund af arbejdsspørgsmål)

Omfang

5 moduler + gruppearbejde

Side 10 af 25

Særlige

fokuspunkter

Periodekendskab: oplysningstiden, romantikken, det moderne

gennembrud, mellemkrigstiden.

Videre træning i tekstanalyse.

Væsentligste

arbejdsformer

Foredrag + gruppearbejde + kreativt arbejde

Side 11 af 25

Titel 8

Nyhedsgenrer med fokus på reportage

Indhold Dagens nyheder fra pol.dk, berlingske.dk, jp.dk o.lign.

Aviser (Information, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra

Bladet) fra valgdagen, 16. september 2011

"Reportage fra Lesbos: En verden, der ikke kan forklares" af

Camilla Thorup Christoffersen, Fyens Stiftstidende (2015)

"Og hele månen blev som blod" af Poul Høi, Berlingske Tidende

(2001)

Baggrund:

"Om nyhedsgenrer" fra At omgås tekster (2000)

Definition af feature/reportage fra "At skrive journalistisk"

Analysemodel til reportage

Omfang


Særlige fokuspunkter Fokus på at arbejde med nyhedens og reportagens opbygning og

genretræk, på nyhedsmediers vinkling af nyhedsgenrer, på

reportagens brug af faktakoder og fiktionskoder

Væsentligste

arbejdsformer

Side 12 af 25

Titel 9

Multietnolekt og skriftligt arbejde med kronik

Indhold Pia Quist: "Perkerdansk og rinkebysvensk" i Information (2006)

Yahya Hassan: "Jetlagsformørkelse" (2013)

Jamaika: "Blodskudt" (2015)

Baggrund:

Sproglaboratoriet: "Kebabnorsk, rinkebysvensk og gadedansk", 12.

aug 2016

Om kronikken i "Litterær artikel, kronik og essay" (2008)

Vejledning til kronik udarbejdet af dansklærerne på Silkeborg

Gymnasium (2007)

Omfang


Særlige fokuspunkter Fokus på at lære om sproglig variation og holdninger til sprogets

udvikling med multietnolekt som eksempel

Væsentligste

arbejdsformer

Side 13 af 25

Titel 10

Historisk læsning: middelalder (folkeviser/folkeeventyr)

Indhold Kernestof:

Folkeeventyr: ”Snehvide”

Folkeviser: ”Germand Gladensvend”

Film: Black Swan

Omfang



- periodekendskab

- grundliggende analytiske færdigheder (nærlæsning, arbejde

med modeller og psykoanalyse)

Der lægges mest vægt på trylleviser og trylleeventyr – der

anlægges en psykoanalytisk herpå.

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde + oplæg, læreroplæg

Side 14 af 25

Titel 11

Gonzo-journalistik (Reportage II)

Indhold Kernestof:

Reportage: Gunnar Willum, ”Det er ikke sikkert for jer her” i:

Information, 22/3 2011

Morten Sabroe, ”Kalder Don Ø” LÆSES I 2g!!

Dokumentar fra DR om Hunter S. Thompson og gonzo.

Omfang


Særlige fokuspunkter Kendskab til og analyse af gonzo-journalistik/Hunter S. Thompson.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde

Side 15 af 25

Titel 12

Oplysningstiden & romantikken

Indhold Kernestof:

Holberg, ”Om at staa fra sine Meninger”, ”Om Menneskets Pligt

mod sig selv” (af: Naturens og Folke-rettens Kundskab) og

”Epistola CCCXXVI”

Ludvig Holberg, Jeppe paa Bierget (filmatisering/TV-skuespil +

der læses 6. akt, 6. scene)

Schack Staffeldt, ”Indvielsen”

Oehlenschläger, ”Guldhornene”

H.C. Andersen, ”Klokken”

Grundtvig, ”Oplysning”

Om romantik: Fra runer til graffiti s. 70-79

Supplerende stof:

To musikvideoer med det svenske band Vacuum: ”Pride in my

Religion” + ”Science of the Sacred”, som en perspektivering af

emnerne religion/videnskab til i dag.

Omfang



- periodekendskab

- grundliggende analytiske færdigheder (nærlæsning, arbejde

med modeller og psykoanalyse)

- arbejde med ”betydningsområder”

Væsentligste

arbejdsformer

læreroplæg + gruppearbejde med oplæg

Side 16 af 25

Titel 13

Dokumentar og faktion

Indhold Kernestof:

Artikler om dokumentarisme i filmmagasinet Ekko #43 2008:

Peter Schepelern, ”Hvad er sandhed” og Søren Kjørup, ”Sandfærdige

løgne”.

Film/TV-programmer:

DR Bag Facaden: ”Ulovlige stoffer”

Gabriel Range, Death of a President (mockumentary)

Supplerende stof:

TV-udsendelser:

Klip fra Bertelsens uaktuelle nyheder: ”Statsministeren ankommer”,

”Interview med Morten Messerschmidt”.

Klip af mordet på Kennedy.

Omfang


Særlige fokuspunkter Fokus på faktion, særligt mockumentaries

Fakta-/fiktionskoder

Begrebet sandhed diskuteres ud fra parametrene autenticitet vs.

repræsentativitet

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde, klassediskussion.

Side 17 af 25

Titel 14

Eksistentialisme

Indhold Kernestof:

Litteraturens veje på systime.dk: Kap. 7 Romantismen: ”Søren

Kierkegaard”, ”Stadier og strategier” og ”Forførerens dagbog”

Også på systime.dk: Kap. 12 Mellemkrigstiden: ”Et neutralt Danmark i

chok”, ”Fribytter og hærværksmand: Tom Kristensen” (kun underafsnittene

”En konflikt mellem menneske og kunstner” og ”En modsætningsfyldt

mand”)

Gerd Lütken og Johannes Fibiger, Udsat – en bog om eksistentialisme, Gad

2002: s. 11-16

Søren Kierkegaard, af: Diapsalmata (Enten-Eller): s. 260-262 i

Litteraturudvalg bd. 2, Gyldendal

Kierkegaard, uddrag fra artikel i ”Journalen” 1/8 1835

Kierkegaard, af: ”Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i

Personlighedens Udarbejdelse” fra Enten-Eller (Falkenstjerne, Dansk

litteratur, bd.2 s. 70-73).

Erik Knudsen, ”Skal vi aflægge en visit”, 1947

Tom Kristensen, ”Maane og Indsø” + ”Elegi” fra Mod den yderste Rand,

1936 samt Ole Roos’ filmatisering af Hærværk (+ vi læser Steffensens digt

”Angst”)

Værk: Franz Kafka, Forvandlingen, 1912 + ”Foran loven”

Uddrag af Camus’ Sisyfosmyten Peter Seeberg, ”Hullet”

Perspektivering til nutid: analyse i grupper af næsten alle tekster fra

Panamahs album En varm nats kølige luft + Sia’s nummer ”Chandelier”

Omfang


Særlige

fokuspunkter Særligt fokus på Kierkegaard (bl.a. hans stadier/mennesketyper).

Tekstanalytiske kompetencer, herunder psykoanalyse.

Anvendelse af eksistentialismen som en form for litterær analysemetode.

Verdenslitteratur i dansk perspektiv.

Arbejde med et (filosofisk) tema, der går på tværs af moderne litteratur.

Dannelseselement:

At få eleverne til at reflektere over livets grundvilkår.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde.

Side 18 af 25

Titel 15

Det moderne gennembrud

Indhold Kernestof:

Fra runer til graffiti, s. 109-113 og 124-131

Desuden disse afsnit om Herman Bang, også på systime.dk: "Håbløse

slægter", "Degenerering", "Skildringen af den kvindelige..." og

"Impressionisme: En krævende...":

https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=188

Repetition: Georg Brandes: uddrag af "Hovedstrømninger i det 19de

Aarhundredes Litteratur" Herman Bang, ”Et Fragment”

JP Jacobsen, ”Evig” og ”Faustina og Faust”

St. St. Blicher, ”Hosekræmmeren”

Bille August/Henrik Pontoppidan, filmatisering af ”Lykke-Per”

Værk: selvlæst værk fra perioden.

Sekundært materiale:

Malerierne: H.A. Brendekilde, Udslidt og J.F. Willumsen, Ægteskab

Omfang


Særlige fokuspunkter Periodekendskab.

Dybdegående nykritisk analyse.

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde, fælles arbejde ”på klassen”

https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=188

Side 19 af 25

Titel 16

Litterære analysemetoder

Indhold Kernestof:

Karen Blixen, ”Ringen” + ”Skibsdrengens fortælling”

Leif Søndergaard, ”Syv fantastiske analyser af Karen Blixens

”Ringen””, i: Kultur og Klasse #73 (1993).

Oversigt over de væsentligste elementer i Wolfgang Isers teori om

receptionsæstetik (sammenkog foretaget af undertegnede).

Følgende metoder behandles (fremlægges gruppevis):

- narratologisk-semiologisk-strukturalistisk

- psykoanalytisk

- i perspektiv til folkeeventyr

- marxistisk/ideologikritisk

- feministisk

- ontologisk-eksistentialistisk

- i perspektiv til kristendom (syndefaldet)

Omfang


Særlige fokuspunkter Dette meget korte forløb skal give eleverne et bedre kendskab til

forskellige analysemetoder. Desuden oplever de her en "ægte" litterær

artikel fra ”Kultur & Klasse”.

Træning i forståelse af danskfaglig litteratur på et højt niveau samt i at

kunne forklare indholdet heri med egne ord.

Desuden skal eleverne forholde sig kritisk til analysemetoderne mht.

deres muligheder & begrænsninger.

Derefter skal eleverne selv (gruppevis) analysere Blixens ”En

skibsdrengs fortælling” ud fra forskellige litterære analysemetoder:

strukturalistisk, feministisk/biografisk, kristen/religiøs,

receptionsæstetisk, psykoanalytisk, eksistentialistisk og intertekstuel

tolkning ift. folkeviser

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde og klassediskussion.

Side 20 af 25

Titel 17

Folkeligt gennembrud/modernisme

Indhold Kernestof:

Fra runer til graffiti, s. 151-154

Om Johannes V. Jensen: ”Et overblik" og "Overblik" på dette site:

http://www.e-poke.dk/jensen.asp#forfatter Martin Andersen Nexø, ”Murene”

Johannes V. Jensen (teksterne læses gruppevis): ”Kondignogen”,

”Danmarkssangen”, ”Maskinerne”, ”Darwin og fuglen”, ”Fusijama”

Omfang


Særlige

fokuspunkter

Periodekendskab, gruppearbejde med relativt svært tilgængelige

tekster.

Dybdegående nykritisk tematisk analyse.

Fokus på den litteraturanalytiske proces via fælles

afdækningslæsning.

Væsentligste

arbejdsformer


http://www.e-poke.dk/jensen.asp#forfatter

Side 21 af 25

Titel 18

Systemet, systemer og syrethed

Indhold Kernestof:

Litteraturens veje på systime.dk: ”side” 255 om Peter Seeberg

(http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=255) og 256 om Klaus

Rifbjerg (http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=256).

Ibid.: s. 264 (ikke afsnittene ”70’ernes store generationsroman” og

”Motiver i Fodboldenglen”) + 265 om 70’er-litteratur (ikke afsnittet

”Filosofiske refleksioner...”).

Hunter S. Thompsons ”Wave Speech”:

https://www.youtube.com/watch?v=vUgs2O7Okqc Liste over nye ord i det danske sprog 1960-70.

Jomfru Ane Band "Rebild 76" og Bjørn Nørgaards "Røde Fane"

Klaus Rifbjerg, Under vejrs med mig selv, 1956

Peter Seeberg, ”Spionen”, 1962

(Repetition: Seebergs ”Hullet” fra eksistentialismeforløb)

I grupper analyseres uddrag fra ét af disse 70’er-modernisme-værker,

og hele værket analyseres mht. lay-out (der laves et oplæg for

klassen):

Erik Thygesen, Karnevalskongen, 1964

Svend Åge Madsen, Tilføjelser, 1967

Per Højholt, Turbo, 1968

Per Højholt, 6512, 1969

Per Højholt, ”Tumlingen”, 1966 + ”Punkter”, 1971

Rolf Gjedsted, Krigen er smuk, 1970

Preben Major Sørensen, I vinden begynder samtalerne, 1973

Omfang


Særlige

fokuspunkter Kendskab til 2.- og 3.-fasemodernismen i dansk litteratur.

Træning i metodebevidst tekstanalytisk arbejde.

Arbejdsformerne i det analytiske arbejde veksler;

dels arbejdes der ud fra lærerens arbejdsspørgsmål,

dels skal eleverne selv finde relevante fokuspunkter i tekster

og relevante analytiske metoder.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg (bl.a. ppt), fælles analyse og diskussion i klassen,

elevoplæg i små grupper.

http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=255


https://www.youtube.com/watch?v=vUgs2O7Okqc

Side 22 af 25

Titel 19

Postmodernisme, herunder 1990’er-litteratur

Indhold Kernestof:

Litteraturens veje på systime.dk: s. 285 om postmodernisme + opslag i

ordbogen: ”postmodernisme”, samt om Strunge: s. 283 og 468.

Bjørn Bredal, Det sorte bag øjnene, 1995 (om 10 danske 90’er-forfattere

og deres fællestræk): kap. 3-4.

Erik Knudsen, ”Skal vi aflægge en visit” bruges som illustration af

forskelle og ligheder mellem modernisme og postmodernisme.

Michael Strunge, ”Børnenes skrig 1980 ” Fra Naja Marie Aidt, Vandmærket: ”Som englene flyver”.

Tekst skrevet af mig selv, der sammenfatter de overordnede pointer fra

receptionsæstetiske teorier (fra Wolfgang Isers Værk og læser)

Film:

Victor Fleming, The Wizard of Oz, 1939 (baseret på L. Frank Baums

roman).

David Lynch, Wild at Heart, 1990

Supplerende stof:

Postmoderne arkitektur.

Receptionsanalyse af to reklamefilm.

Tv-programmet "Bazar" m. Strunge, Tafdrup, Lola Baidl m.fl.

Omfang


Særlige

fokuspunkter Det overordnede fokus er på postmodernisme, intertekstualitet og

receptionsanalyse.

Der arbejdes med grænsen mellem begrebet ”holdbar tolkning” og

tekstbelæg.

Desuden diskuteres begreberne modernisme og main stream ud fra

Bazaar-programmet.

Arbejde med et afrundet medieværk. Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde.

Side 23 af 25

Titel 20

Den nyeste tids litteratur / autofiktion

Indhold Kernestof:

Teori om performativ biografisme/autofiktion:

Fælles lektie:

- Andreasen/Jensen/Kennebo, Fem års litteratur 2010-2014, s. 17-19

Læst i grupper, oplæg for klassen:

- om 00'erne & 10'erne: http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=498

- om performativ biografisme:


- Claus Christensen og Peter Jensen, Livsværk, s. 17-20 og 21-24

- "Jeget er det, der ikke kan skrives i en kontaktannonce", i: Politiken, 02.03.14

- Behrendt/Bunch Selvfortalt: "Tre former for autofiktion" og "Forfatteren er

fortælleren" s.15-21

- Anna Raaby Ravns interview af Christina Hagen: "Jeg er infantil..." i:

Information 18.02.17 + Nordenhofs svar derpå på Facebook

- Cecilie Lind, Selvfølgelig må jeg være vred, Politiken 20/5 ’15

Selvlæst værk (værkliste følger!), bl.a. :

- Amalie Laulund Trudsø: Koordinater

- Yahya Hassan: Yahya Hassan

- Asta Olivia Nordenhof, det nemme og det ensomme

Omfang


Særlige

fokuspunkter

Eleverne fremlægger i grupper div. teorier om performativ biografisme for

hinanden, og disse teorier bruger de derefter til at analysere deres

individuelt læste værker ud fra. Der læses et individuelt værk i tilknytning

til forløbet, og eleverne holder et PPT-oplæg om dette værk og dets relation

til teorierne.

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde, oplæg, individuel læsning



Side 24 af 25

Titel 21

Den nyeste tids litteratur / eksistentialisme

Indhold Kernestof:

Pia Juul: Af sted, til stede: "Alle kan ro" + sekundær litteratur: udvalgte

kortprosatekster fra bogen.

Film: Alejandro González Iñárritu: Birdman, 2014

Omfang


Særlige

fokuspunkter

Som en sidste tendens inden for samtidslitteraturen vender vi tilbage til

eksistentialismen. Der arbejdes udelukkende med tematiske fortolkninger

ud fra de eksistentialistiske teorier, klassen allerede kender til. Der

trænes i hurtigt at få mening ud af temmeligt komplicerede

kortprosatekster med mange tomme pladser.

Væsentligste

arbejdsformer


Side 25 af 25

Titel 22

Repetition

Indhold Repetition

Omfang


Særlige

fokuspunkter

At repetere

Væsentligste

arbejdsformer

Fælles lærerstyret gennemgang

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved ... · teori og praksis. Argumentation og retorik i politiske taler. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde,

Documents