Side 1 af 101 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 – juni 2017 Institution Htx Gastro-science Uddannelse Htx Fag og niveau Studieområdet A Lærer(e) Gitte Krogh Frederiksen Hold 1A 2014, 1uy 2015, 2uy 2015-2016, 3uy 2016-2017 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 SO1 Studiemetoder Titel 2 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde Titel 3 SO3 Innovativ visualisering Titel 4 SO4 Diskurs og analyse Titel 5 SO5 Sammenhængende udvikling Titel 6 SO6 Naturvidenskabelig metode Titel 6,2 SO-relateret 1g Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 6,3 SO-relateret 1g Proces-planche Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 6,4 SO-relateret 1g Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 6,5 SO-relateret 1g Proces-beskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 7 SO7 Motiveret læring Titel 8 SO8 Planlagt samarbejde Titel 9 SO9 Præsenteret studietur Titel 10 SO10 Tværfaglig skrivning Titel 10,2 SO10,2 Genaflevering af problemanalyse, Teknologi Titel 11 SO11 Modeller og erkendelse Titel 12 SO12 Vinnovation, Note by Note
101
Embed
Undervisningsbeskrivelse - Hotel- og RestaurantskolenSide 1 af 101 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 – juni
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Side 1 af 101
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin August 2014 – juni 2017
Institution Htx Gastro-science
Uddannelse Htx
Fag og niveau Studieområdet A
Lærer(e) Gitte Krogh Frederiksen
Hold 1A 2014, 1uy 2015, 2uy 2015-2016, 3uy 2016-2017
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SO1 Studiemetoder
Titel 2 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde
Titel 3 SO3 Innovativ visualisering
Titel 4 SO4 Diskurs og analyse
Titel 5 SO5 Sammenhængende udvikling
Titel 6 SO6 Naturvidenskabelig metode
Titel 6,2 SO-relateret 1g Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015
Titel 6,3 SO-relateret 1g Proces-planche Olieprojekt Teknologi, Forår 2015
Titel 6,4 SO-relateret 1g Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015
Titel 6,5 SO-relateret 1g Proces-beskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015
Titel 7 SO7 Motiveret læring
Titel 8 SO8 Planlagt samarbejde
Titel 9 SO9 Præsenteret studietur
Titel 10 SO10 Tværfaglig skrivning
Titel 10,2 SO10,2 Genaflevering af problemanalyse, Teknologi
Titel 11 SO11 Modeller og erkendelse
Titel 12 SO12 Vinnovation, Note by Note
Side 2 af 101
Titel 13 SO13 Indsamling, behandling og formidling, Studieophold Østrig
Titel 14 SO14 Videnskabsteori og erkendelse
Titel 15 SO15 Faglig diskurs
Titel 16 SO16 Portfolie og eksamen
Side 3 af 101
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2014
Deltagende lære-re
lih, ruv, gkf,
Deltagende fag Dansk, Samfundsfag, Teknologi
Indhold
Beskrivelse af forløbet
Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt rele-
vante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et
større udbytte af undervisning og forberedelse.
Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og
opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan
hjælpe med at opnå dette).
Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og
øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første mø-
de med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i de-
cember, 2014 – hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves.
Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og
konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmeto-
der med henblik på at undgå plagiering.
Omverdenselement:
Dag 2: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning.
Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen
Dag 1:
Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til
faglige mål, kernestof , elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform.
Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som:
Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre in-
dividuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, indivi-
duelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv
deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring.
Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke
kun for egen læring, men også for klassekammera-
ters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet.
Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og per-
Side 4 af 101
forming, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration.
For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne
til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskute-
res hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemed-
lemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksætter-
test på www.startvaekst.dk for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, struktu-rere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan plan-lægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opga-ve eller et projekt.
Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle
tidslinjer, Gantt-diagrammer, flow-diagram, handlingsplaner, Google Calender,
logbog.
Faglige mål Dag 1:
Metoder:
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof Dag 1:
Læringsteori og læreprocesser
– planlægningsværktøjer.
Arbejdsformer
– kollektive og individuelle arbejdsformer
For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:
Skal have kendskab til:
• Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer
• Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer
• Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: Gantt-diagram, kalender,
handlingsplan, flow-diagram, Google Calender
Skal have forståelse for:
• Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle
som kollektive arbejdsformer
• Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i team-
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
– søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof Dag 2:
Informationssøgning
– søgestrategier
– vurderingsmetoder
– anvendelse af kilder.
For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:
Skal have kendskab til: • Hvad ophavsret er • Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt • Korrekt kildeangivelse – hvordan ”lånt” tekst og kilder angives i fodnotesy-
stemet Skal have forståelse for:
• hvorfor plagiering er forbudt • at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag • hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed • at forholde sig kritisk og vurderende til kilder • forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk
Skal kunne anvende: • forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket • fodnoter og citater, ved simple øvelser, • Kunne anvende bibliotek.dk til at søge information om emner
Litteratur Dag 2:
Kulturministeriet ( 2006), God citatskik og plagiat i tekster – vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/
Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske – Copyright og ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S. 171-173
Eget materiale: Pdf: Litteraturliste – Kildeangivelser
Litteratur til øvelse til korrekt kildeangivelse: Gombrich, E. H. (2007), Kunstens historie. København: Nordisk Forlag A/S
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 49-58.
og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform
underbygges ved to øvelser.
Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver
gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre
deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i
forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præ-
sentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse.
Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i ”den seksede præsentation” skal grupperne
forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i
fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen.
Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en
præsentation og træne eleverne i anvendelsen af ”den seksede præsentations”
seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal
deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen.
Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde.
Faglige mål Dag 4:
Metoder:
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-
former
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof Dag 4:
Læringsteori og læreprocesser
– læsestrategier, notatteknik
– skrivning som redskab til læring og refleksion
Formidling og formidlingsteori
– mundtlige præsentationsformer
– kommunikationsanalyse.
Side 9 af 101
For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:
• Den simple kommunikationsmodel og appel-former.
Skal have forstået: • At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af af-
sender – budskab – modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås.
• At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forbe-redelse
• At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog.
• At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige ek-samner.
Skal kunne anvende: • ”Den seksede præsentation” i forberedelse af præsentationer • Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentatio-
nens fremførelse
Litteratur Dag 4:
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 20-28.
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 96-101
Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner):
Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens
betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også
elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i port-
folien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overve-
jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion
over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og so-
ciale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og
portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydnin-
gen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling.
Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betyd-
ning, hvis prøven ikke bestås.
Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden
portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen
forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved
eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie.
Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel fagli-
Side 10 af 101
ge som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individu-
elle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvik-
ling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning,
problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner.
Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i
udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forbe-
redt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplifice-
rende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt
og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i
Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolie-
resuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så
god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af
portfolien.
Elevernes studieparathed evalueres, som foreskrives i Htx-bekendtgørelsen, ved
intern portfolieprøve i december 2014. Udover intern eksaminator og censor, del-
tager dansklærer/klasselærer som observatør ved eksamen. Observatørs opgave
er, efterfølgende eksamen, at give eleverne en formativ, skriftlig feedback på ele-
vens præstation i forbindelse med præsentationen med tips til fremtidige fokus-
punkter for mundtlige eksaminationer. Elevens præsentation og den formative
feedback gøres til elevarbejde.
Faglige mål Dag 5:
Metoder
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
Kernestof for Dag 5:
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer
– portfolio
For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:
Skal have kendskab til: • Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet
(SO) over tre år.
Skal have forstået: • At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opga-
ver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer.
• At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overve-jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og re-fleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer.
• At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring.
• At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problem-løsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner.
Skal kunne anvende: • Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet.
Side 11 af 101
• Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundfor-løbet.
Litteratur Dag 5:
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 115-117 (portfolien)
Forløbets elevarbejder:
• Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksi-onsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundig-hed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlæg-ning, studiestil og studievaner.
Præsentation til intern portfolieprøve efter Grundforløb + formativ, skrift-lig feedback
Periode og om-fang
Uge 35, 36, 38, 46 x 2, 49
i alt 37 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie)
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof:
Læringsteori og læreprocesser
– læsestrategier, notatteknik
– skrivning som redskab til læring og refleksion
– planlægningsværktøjer.
Arbejdsformer
– kollektive og individuelle arbejdsformer
Informationssøgning
– søgestrategier
– vurderingsmetoder
Side 12 af 101
– anvendelse af kilder.
Formidling og formidlingsteori
– mundtlige præsentationsformer
– kommunikationsanalyse.
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer
– portfolio.
Undervisnings-former
Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde
Retur til forside
Side 13 af 101
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2014
Deltagende lære-re
gkf, kms, ruv, mio
Deltagende fag Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften:
madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende
kvalitativ /kvantitativ metode – herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning
og vurdering af empiri.
Eleverne introduceres problemtræ som metode til at skabe overblik over emnets
årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som
metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskel-
lige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problem-
stilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterføl-
gende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer.
I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring
informationssøgning i spil – nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kil-
ders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen.
(Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af
kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 36 – progressionen i denne
sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning)
Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / sam-
arbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse
med SO-forløbet ”Studiemetoder” i uge 35 – dette sikrer progression fra teori til
praksis).
Kollektive arbejds- og samarbejdsformer:
Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af
empiri
Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri
Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af
empiri
At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgel-
ser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægnings-
værktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gen-
nemgås. (Eleverne er teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlægningsværk-
Side 14 af 101
tøjer i forbindelse med SO-forløbet ”Studiemetoder”, i uge 36)
Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede
empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik
bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de
har fået ud af deres undersøgelser – giver resultaterne overhovedet mening i for-
bindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da
man udarbejdede spørgsmålene? Diskussion om hvilke konklusioner man kan dra-
ge baseret på den indsamlede empiri er af vital betydning for eleverne videre ar-
bejde med kvalitativ/kvantitativ metode.
Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præ-
sentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om
samspil mellem fagene.
Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs´ SØB strategi i forhold til virkeligheden
og overvejelser om madspild i fremtiden.
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med te-
maet: madspild.
Omverdenselement:
Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen – Specialkonsulent for SØB på Hrs
Besøg af fagperson fra analyseinstitut?
Samarbejde med Praktikpladscenter i forbindelse med gennemførelse af kvalita-
tiv/kvantitativ undersøgelse
Litteratur :
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 45.
Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi – pro-blemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S. 215-216
Breumlund, Anne Sofie et al, (2011) SamfNU Grundbog til samfundsfag. (2. udgave). Aarhus: Systime. S. 224-252
Breumlund, Anne Sofie et al, (20xx) SamfNU Grundbog til samfundsfag – Teknologi og samfund. (1. udgave). Aarhus: Systime. S. 124-138
Forløbets formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhandlende sam-
menhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en praktisk-
teoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksempler. Forløbet skal skabe forståelse hos eleverne for bæredygtighed forstået som beho-
vet for: vedvarende forsyning, begrænset forurening, minimering af ændringer og
forandringer i landskaber og økosystemer,
tilfredsstillelse af basale behov og trivsel for mennesker.
For at forståelsen for begrebet bæredygtighed skal forankre sig hos eleverne, ar-
bejdes der i forløbet med følgende:
Eleverne introduceres indledningsvis til teknologiudvikling som interaktiv udvik-
ling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd:
Den lineære udviklingsmodel
Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien
udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning.
Det kan bl.a. føre til den fejslutning, at teknologisk innovation er ligefrem propor-
tional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til
(grund)forskning. Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som
en interaktiv proces.
Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvik-
ling som en interaktion mellem virksomheden eller
forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de
forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har
interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og
forsøger at påvirke den – ofte har gensidig interesse.
Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interes-
senter, eksempelvis aktionærer, politikere eller interes-
seorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige teknologiske udvikling eller
produktudvikling i forskellige virksomheder eller forskningsinstitutioner.
De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulem-
per ved de to modeller - med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at
inddrage de forskellige aktører i teknologiudviklingen for at tage hensyn til og vur-
Side 26 af 101
dere teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.
Herved opnås progression og udvidet forståelse for sammenhængen mellem ak-
tøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde.
Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk
udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan
have konsekvenser for såvel individet som samfundet. Her introduceres og disku-
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2014
Deltagende lære-re
gkf, cap, mio, lih
Deltagende fag Kemi, Fysik, Biologi, Dansk
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode
og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hoved-
træk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biolo-
gi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behand-
ling af eksperimenternes data.
Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af
centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som:
hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter,
hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode.
Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse
med journal- og rapportskrivning.
Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet,
der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige
rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra for-
løbene SO4 Diskurs og analyse og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor diskurs-
begrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og Biolo-
gi.
Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige
mål, kernestof og elevarbejde.
Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag
erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en
introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduce-
res eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med:
hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og
efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvanti-
tativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalita-
tivt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet
SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev
tilgået udfra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter (
hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i
de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og
Side 34 af 101
udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages
med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor
undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret em-
piri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objekti-
vitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologi-ske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennem-gang af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som ek-semplificerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser. Afslut-ningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode i et fremtidsperspektiv. Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg ved Anders Hviid. Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen ”Forstå Fremtiden”, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling.
Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden
for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper
indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra
forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med
projektarbejde med en given problemstilling), hvor de, udfra en undren omkring
emnerne; sundhed, mad, krop, skal identificere, kvalificere, formulere og begrun-
de en problemstilling, der kan opstilles som hypotese og efterprøves ved eksperi-
menter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden eksperimenterne kan gennemføres,
skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivelse. Forløbet imødegår desuden HTX-
bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skri-
vekompetencer ved, at der i undervisningen indlægges skriveøvelser i forbindelse
med opstilling af hypoteser. Herved øver eleverne sig i hvordan man eksperimen-
telt kan dokumentere en hypotese samt hvordan man kan redegøre for udførelsen
af et eksperiment.
For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger,
normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der
med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumen-
tation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvi-
denskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, dis-
kussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse
med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved
formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig
bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog,
generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som ”vi syntes”, ”vi
mener”, ”forsøget gik godt” ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed.
For at understøtte HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes
studieforberedende skrivekompetencer, arbejdet der med skriftlige øvelser om-
handlende den naturvidenskabelige diskurs.Den almene fagforståelse understøt-
tes af, at såvel naturvidenskabeliglærer som dansklærer forestår undervisningen i
fællesskab.
Side 35 af 101
I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive
og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport.
Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet.
Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes
fordele og ulemper og en refleksionsopgave, hvor eleverne individuelt reflekterer
over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode, empirisk-induktiv
metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper ved naturvidenska-
belig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som skal give elevene
kompetence i forløbet faglige mål. Refleksionsopgaven udgør elevarbejde for for-
løbet.
Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne eva-
luering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels foretager ele-
verne individuel refleksion i forhold til forløbets konkrete mål. Den individuelle
refleksion udgør elevarbejde for forløbet.
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med; sundhed, mad, krop.
Omverdenselement: Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen ”Forstå Fremtiden”, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling.
Litteratur: Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via in-ternettet (12. nov. 2014). http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvorfor-skal-vi-stole-pa-videnskaben
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO6,2: SO-relateret 1g, Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015
Deltagende lærer gkf
Deltagende fag Teknologi
Indhold I opstart og arbejde med det første teknologiprojekt, introduceres til eleverne til for-skellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af et projekt. Forståelsen for tidsplanlægningens nødvendighed understreges yderligere ved pro-jektets afslutning, hvor eleverne i grupper reflekterer over hvad der gik godt og hvor-dan man i fællesskab kan optimere planlægning ved fremtidige opgaver og projekter.
Relevante værktøjer der arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, Gantt-
diagrammer, prio-plade, kalender, logbog og kausalitatstræ (problemtræ).
Litteratur:
Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011), Heureka! En teori- og værktøjs-
bog om innovation. (3. udgave). Valby: Nyt Teknisk Forlag. Siderne 56-60. Madsen, Preben et al (2002) Teknologi HTX-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervs-skolernes Forlag. Side 29-31
Elevarbejde: Indledende tidsplan for Olieprojekt, forår 2015.
Omfang Uge 5 2015, 5 lektioner
Særlige fokus-
punkter
I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende
faglige mål:
- arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektfor-
løb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet
(Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29)
Kernestof:
Projektarbejdsform
– projektplanlægning
Side 40 af 101
I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige
mål og kernestof:
Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og
anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb
Kernestof: Læringsteori og læreprocesser: – planlægningsværktøjer
De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have forståelse for (forstå):
- tidsplanlægning som relevant og effektiv studiemetode til at disponere, strukturer
og skabe sig overblik ved store såvel som mindre opgaver i gymnasiet.
- at tidsplanlægning udgøres at aktiviteter og milepæle og er dynamisk, hvilket kræver
vedvarende opdatering.
Kunne anvende:
- prio-plade, Gantt-diagram, logbog, kalender og kausalitetstræ som værktøjer ved
tidsplanlægning
Væsentligste
arbejdsformer
virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt
arbejde/ gruppearbejde/
Retur til forside
Side 41 af 101
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at
Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som
resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms
taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mel-
lem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteo-
rier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det ab-
strakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så
entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snare-
re bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til
progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb
om modeller i 4. semester, 2g).
Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift.
Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den
pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet:
Giver testens resultat mening for eleverne?
Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i for-
skellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres lærings-
stil og hvordan de lærer i de forskellige fag – er der nogen fag, hvor undervisnin-
gen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre?
Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til
læring/undervisning i netop disse fag?
Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet.
For forløbet gør der sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres
egen læringsstil og dermed læringsproces – det er også meningen, at eleverne skal
forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører
forståelse for andres læringsstil og –proces (progression: at have forståelse for
andres læringsstil og –proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette ar-
bejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde).
For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre
med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker.
Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål;
Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile?
Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?
Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?
Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil
blive bedre til?
Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer?
Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde?
Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde –
hvorfor?
Side 51 af 101
For repetition af teori og faglige begreber tilknyttet Kolbs læringscirkel, fortsættes
forløbet med Cooperative Learning-øvelsen; Besøg en vismand, hvor eleverne
redegør, og diskuterer ord/betydning af faserne i Kolbs læringscirkel.
Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dan-
nelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringssti-
le, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved intro-
duktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med
Kolbs læringscirkel.
Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring
og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse
/opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis
ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den
viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kol-
lektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af
den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som
gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er op-
mærksomme på nødvendigheden af at afholde fællesmøder for at opnå fælles
forståelse.
Introduktionen tager afsæt i Gymnasielærer Trine Pipi Kræmers fortolkning af de
to teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, 2014.
(Progression – forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vi-
densdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt sam-
arbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon)
For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og
hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende
Side 52 af 101
øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger monterer et
dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand – ele-
verne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning for
gennemførelsesgraden – lige så har formidling af viden betydning, når den overle-
veres i gruppesammenhæng.
Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trins-
interview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon
udvidede læringscirklen omhandlende organisatorisk læring. Første elev skal rede-
gøre for ord/begreber tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev num-
mer to skal derefter genfortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det
opfattede og det formidlede?
Dag 4: Motivation og læringsstrategi Forløbet fortsættes med en introduktion til og diskussion af hvordan eleverne
opfatter og prioriterer de faktorer, der i deres øjne, skal til for at få succes i gym-
nasieskolen.
I par, får eleverne udleveret en række ord som skal inddeles i prioriteret rækkeføl-
ge og som beskriver elevernes umiddelbare forståelse af de drivende faktorer for
deres tilgang til læring og skolegang. I plenum forsøges det at blive enige om klas-
sens prioriterede liste ud fra ordene: vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats, gode
evner, interesse i at lære noget nyt, gode studievaner, lyst til at gå i gang.
For elever i USA har ”gode evner” størst betydning, for elever i Asien har ”arbejds-
indsats” størst betydning – klassediskussion om hvad dette fortæller os om elever
motivation forskellige steder i verden og om hvad det fortæller os om vores moti-
vation for læring.
Der fortsættes med en introduktion til fire motivationsfelter som anvendes i pæ-
dagogisk sammenhæng: ydre, indre, social og præstationsmotivation motivation.
Ydre motivation: hvor forhold uden for opgaven betinger motivationen, fx beløn-
ning eller straf.
Indre motivation: hvor man lærer, fordi man er interesseret i stoffet eller i selve
aktiviteten.
Social motivation: hvor man lærer noget bl.a. for at glæde andre og/eller for at
opnå en positiv identifikation ved at beskæftige sig med opgaven.
Præstationsmotivation: hvor det at sejre i konkurrence med andre med et godt
produkt, der fx giver en god karakter, i princippet er vigtigere en at beskæftige sig
med det stofområde, opgaven handler om.
Der arbejdes derfor videre med forsøget på, at besvare hvilke motivationsfaktorer
der har betydning for den enkelte elev, ved følgende spørgsmål:
Hvorfor tager du netop denne uddannelse?
Giv eksempler på, hvordan din motivation kan være forskellig i forskellige sam-
menhænge.
Det at erkende samspillet mellem ydre og indre motivationsfaktorer, kan give ele-
ven et metakognitivt forhold til sine læreprocesser og give forståelse for hvordan
forskellige egne læringsstrategier kan hjælpe læreprocessen på vej.
Side 53 af 101
Mange elever giver udtryk for, at ”det er lærerens skyld” når eleven ikke føler, at
han/hun lærer noget. Dette italesættes ved klassediskussion, med udgangspunkt i
”tankpasser”-tankegangen – hvor opfattelsen er, at læreren ”hælder” viden på
eleven og at læring derved opstår. Hvis læring ikke kan opnås sådan, hvilke læ-
ringsstrategier kan eleven så anvende for at tage ansvar for egen læring?
God elev-adfærd og egen praksis i timerne:
Øvelse i par, som sætter fokus på sammenhængen mellem egen praksis i timerne,
udbytte af undervisningen og karakterer (især mundtlige).
Hvad betyder det, at være den ”gode elev” når man går i gymnasiet?
I fællesskab fremstiller klassen en planche med alle de overvejelser som betinger
”den gode elev” i klassens øjne. (kan være forberedelse, komme til tiden, ikke
spille eller være på Facebook i timerne, deltagelse i diskussioner, notattagning,
forstyrrende adfærd, vurdering af egen præstation i timerne osv)
Italesættelsen af det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere
kvaliteten af eget arbejde, er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne skal gø-
res klar over at dette faglige mål kræver en egen indsats i forhold til bevidst og
målbar målsætning. Ofte kan eleverne ikke forholde sig til karakterer givet i for-
skellige fag, da de mener, at deres arbejdsindsats har været stor – men har den nu
også det? Og har arbejdsindsatsen været rette mod de mål som faget sætter for
opnåelse af bestemte karakterer?
For at skabe bevidsthed om sammenhængen mellem egen indsats og opnåelse af
målsætning, bedes eleverne gennemføre øvelsen ”Amøben”. Øvelsen består af et
edderkoppe-diagram. Eleverne bedes udvælge tre forskellige fag og indtegne de-
res indsats på mållinjerne. Er der sammenhæng mellem de forskellige faktorer og
den i faget opnåede karakter? Skal der ændres på nogle faktorer for at opnå den
ønskede eksamenskarakter? Hvad vil du arbejde på, at gøre bedre?
Visualisering af målet.
For at arbejde med at gøre målbar målsætning og evaluere af det udførte arbejde
gennemføres øvelse, hvor eleverne skal skriftligt skal beskrive og visualisere mål-
sætning for de tre udvalgte fag, for resten af skoleåret 2014/15. Øvelsen indehol-
Side 54 af 101
der følgende delelementer:
Identificer ét mål du ønsker at opnå i år, for hvert af de tre fag
Beskriv hvert af dine ”jeg”-mål – vær konkret og præcis o Man skal ikke bare ønske. Formuler derfor dine mål som om du alle-
rede har opnået dem.
Lav en liste over alle de fordele du vil drage af at opnå dine mål. o Hvordan vil det have positiv betydning for dig at opnå dine mål?
Sæt en realistisk deadline for udførelsen af dine mål.
Lav en detaljeret plan for, hvordan du vil nå dine mål.
Beskriv hvordan du undervejs vil evaluere, at du er på vej til dine mål.
Hvilke informationer får du brug for til at nå dine mål?
Hvilke mennesker får du brug for til at nå dine mål?
Visualiser dine mål. o Se dig selv nå dine mål – hvordan ser du ud? o Hvordan føles det at have nået dine mål?
Det er ok, hvis det går galt undervejs. Succesfulde mennesker oplever langt flere mislykkede forsøg – simpelthen fordi de prøver flere ting. Det vigtigste er, at komme tilbage på sporet. Være modig og giv ikke op.
I forhold til det faglige mål om: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere
kvaliteten af eget arbejde, understreges det, at formativ evaluering er ikke kun
handler om feedback fra lærer, men i høj grad også er koblet til elevens egen re-
fleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring og resul-
tat.
Kost og motion:
En del af hjælpen til større udbytte og læring kan ligge i planlægning, stresshånd-
tering, vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats osv., men også kost og motion har
indflydelse på din motivation til læring.
Denne lektion udgør forløbets omverdenselement: Sune Sørensen, underviser i
Idræt fra Engstrandskolen, holder oplæg om kost og motions indflydelse på moti-
vation, lyst og energi.
Oplevet fremgang og succes giver motivation.
Dag 4 afsluttes med introduktion til en læringsstrategi som kan hjælpe eleverne i
forberedelse til undervisning. Med udgangspunkt i den, af både lærer og elevers
oplevelse af, at det kan være svært at huske det man har læst til forskellige fag og
at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klassediskussioner og gennem-
gang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken: hukommelsespaladset.
Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret rum. De ord/begreber
som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et sted, hvorved genkal-
delsen gøres nemmere.
Dag 5: Meta-dag
Forløbet afsluttes med en såkaldt Meta-dag.
Som opsamling og repetition af de i forløbet fire gennemgåede læringsteorier,
Side 55 af 101
anvendes et såkaldt ”ord-genkendelses-kort”, hvor eleverne skal forholde sig til
Blooms taksonomi, Gardners intelligenser, Kolbs læringscirkel og Dixons organisa-
toriske læring på baggrund af teoriernes kendetegn og ved eksempler.
Ord-genkendelses-kortene udgør elevarbejde for forløbet
Eleverne skal reflektere over forløbets følgende pointer:
1. Flid-pointe:
Hvilken betydning har arbejdsindsats og arbejdsmoral for dit udbytte af undervis-
ningen i gymnasiet?
Hvordan har din arbejdsmoral og arbejdsindsats været indtil nu?
Hvordan vil du forbedre eller fastholde din arbejdsindsats og arbejdsmoral?
2. Evne-pointe:
Hvad er du blevet klog på, om dig selv, i dette forløb?
Hvad er du blevet klog på, om dine klassekammerater, i dette forløb?
3. Dynamisk-pointe
Prøv at sæt ord på hvordan du har fået forståelse for dit eget potentiale i dette
forløb?
Hvordan vil du forbedre og udnytte dit potentiale fremadrettet?
Giv dit bud på, hvordan ”læring for livet” har betydning for dig og dit liv.
4. Dannelses-pointe:
Undersøg hvad begrebet ”åndeligt armod” betyder.
”Åndeligt armod” betyder …
Overvej og beskriv hvilke faktorer der kunne have betydning for, at Danmark ville
komme til at lide af ”åndeligt armod” i fremtiden.
Formålet med refleksionen og gennemgang af samme i plenum er, at få eleverne
til at forholde sig til forløbets forskellige taksonomiske niveauer og sætte disse i
perspektiv til deres egen læring og den læring som er opnået gennem forløbets
fem dage. Desuden har elevernes refleksion betydning for fastholdelse af forløbets
formål om læring som en fortløbende dannelsesproces, med vidtrækkende sam-
fundsmæssige konsekvenser – ikke mindst hvad angår grundlaget for demokratisk
udvikling. Refleksioner og lærings-pointer udgør elevarbejde for forløbet.
Afslutningsvis evalueres forløbet i forhold til faglige og konkrete mål.
Litteratur:
Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Erkendelse. (5. udga-
– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Videnskab og vidensformer – redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. (Forstået i forløbet som; Tanker og teorier, der ligger bag erkendelse: hvordan tilgår jeg læring, hvordan lærer jeg)
– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-råder. (Forstået i forløbet som: kke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskelli-ge fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskellige elever – og derfor forskellig også i forskellige fag)
Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering
(Forstået i forløbet som: i forhold til fagligt mål om at sætte sig faglige og personli-ge mål – formativ evaluering er ikke kun feedback fra lærer, men i høj grad også koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring). De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Blooms taksonomi
- Gardners intelligenser
- Kolbs læringscirkel
- Dixons teori on organisatorisk læring
- Forskellige motivationsfaktorer som har indflydelse på den enkelte elevs udbytte
af Gymnasiet og som kan være afgørende for forløsning af elevens potentiale
Have forståelse for (forstå):
- hvilke tanker og teorier der ligger til grund for erkendelse for forskellige elever i
forskellige fag, med udgangspunkt i Blooms taksonomi, Gardners intelligenser og
Side 58 af 101
Kolbs læringscirkel og Dixons teori om organisatorisk læring.
- hvilke læringsmål der er vigtige for at opnå et højere taksonomiske niveau: hu-
ske, forstå, anvende, analysere, vurdere, skabe.
- hvordan taksonomiske læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit
eget niveau i forskellige fag. - at kreativ kompetence, ifølge David Kratwohls reviderede taksonomi, forudsæt-
ter forberedelse, fordybelse og arbejde med lavere taksonomiske niveauer. Med
Kreativitet ”i frit fald” opnås ikke værdigjort kreativitet.
- at Gardners forskellige intelligenser har betydning for elevens erkendelse af egne
bedømmelseskriterierne i planlægningen af gruppepræsentationen.
Evaluering: Evalueringen af forløbet tager udgangspunkt i kernestoffet; formativ og summativ evaluering med fokus på selvevaluering individuelt og i grupper. Der skabes for-ståelse for evaluering af processen med det formål at rette fejl, ændre praksis og vurdere metodevalg/arbejdsformer, med udvikling af faglige og personlige kompe-tencer til følge.
Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af
eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-
ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-
det med elevernes progression er påkrævet. Kompetenceudvikling i forbindelse
med dette faglige mål opnås ved refleksion og formulering af ændret praksis.
Denne udvikling forsøges tilvejebragt på følgende måde:
1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s.
34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål, hvor eleven på en skala fra 1-10 for hvert succeskri-terium, afgør i hvilken grad hun/han har opnået succeskriteriet og afgøre sit niveau i læringsprocessen som værende kompetent, øvet eller nybe-gynder. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og per-sonlige udviklingsmål. De nye faglige og personlige mål beskrives af eleven i skema for læringsmål.
2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene hjælpes eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde. Elevernes refleksion efterfølgende øvelsen med feedbackboldene, med overvejelser om fastsættelse af nye faglige og personlige mål tilføjes ske-maet for læringsmål. Skemaet for læringsmål, indeholdende nye personli-ge og faglige mål udgør elevarbejde.
Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..."
Hjerte: "Jeg har set / følt ..."
Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har
hjulpet med at ..."
Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..."
Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..."
Kamera: "De nye perspektiver for mig ..."
Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."
Side 70 af 101
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Emnerne for elevernes præsentationer forsøges tematiseret i forhold til HRS-profil
og SØB-strategi.
Omverdenselement:
Samarbejde med og besøg på Greenwich Community College.
Drama-workshop ved Josephine Goldmann / Odsherred Egnsteater
Litteratur:
Stahlschmidt, Anders (2006), Præsentationsteknik. København: Børsens Forlag.
Siderne 19-27, 45-55 og 81-89.
Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslit-
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO10: Tværfaglig skrivning 2g, 2015/16
Deltagende lære-re
Tpk, lih, ruv, kms, gkf, mio
Deltagende fag Teknologihistorie, Matematik, Dansk, Engelsk, Teknologi
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Bekendtgørelsen for Studieområdet, juni 2013, fastslår i Punkt 3.4. Samspil mel-
lem fagene at: I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig
problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det
formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på 3. år.
Opgavens skrivedage afvikles fredag d. 11.12, mandag d. 14.12 og tirsdag 15.12,
2015 – med aflevering af opgave tirsdag d. 15.12.2015 kl. 14.00.
Forløbet tager sit udgangspunkt i det omtalte formål: at kvalificere arbejdet med
studieretnings-projektet på 3. år.
I formålsparagraffen for Studieretningsprojektet angives det, at arbejdet med stu-
dieretningsprojektet skal styrke eleverne studiekompetence ved, at de gennem
skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde,
disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Og at
de ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den
faglige fordybelse, skal demonstrer, at de er i stand til selvstændigt at udvælge,
inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre
en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag.
Forløbet tilrettelægges derfor som en kvalificerende proces med progression og
med vægt på skriveprocessens forskellige faser, hvor eleverne gennem lærerop-
læg, gruppearbejde og individuelt arbejde træner deres evne til at overskue, ud-
vælge, inddrage, bearbejde, kritisk vurdere og anvende relevant baggrundsstof
samt disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.
Forløbet øver desuden elevernes evne til at forstå og forholde sig til:
En opgaves formalia og bedømmelseskriterier, til at skrive et engelsk abstract og
til vejledning som del af skriveprocessen.
Forløbet afsluttes i uge 2, 2016 med en feedback-dag. Dagen tilrettelægges med
en individuel elev-præsentation af den skriftlige opgave og henholdsvis en generel
og individuel feedback til eleverne fra de lærere som har rettet de skriftlige opga-
ver. Karakter for opgaven gives først på feedback-dag i forbindelse med den indi-
Side 73 af 101
viduelle feedback.
Den stillede opgave inddrager følgende to deltagende fag i studieområdet: Mate-
matik og Teknologihistorie.
Med den stillede opgave dækkes følgende faglige mål: at redegøre for sammen-
hænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte ek-
sempler, at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden in-
den for det enkelte fag og fagene imellem, at udvikle kommunikative færdigheder,
skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik og at udvælge,
behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse.
At opgaven skal udarbejdes individuelt og færdiggøres på skrivedagene (se afsnit
om Periode og Omfang) understøtter det faglige mål: at dokumentere viden om
forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i prakti-
ske forløb.
Opgavens problemformulering lyder:
1. Beskriv hvad der forstås ved industrialisering. Identificer indikatorer, der gør det muligt at beskrive industrialiseringen.
2. Beskriv industrialiseringen i tre af de nævnte byer: Ebeltoft, Esbjerg, Kø-benhavn, Køge, Skælskør, Vordingborg og Aalborg. Vælg maksimalt to in-dikatorer til beskrivelsen af industrialiseringen og opstil relevante mate-matiske modeller for udviklingen af de tre byer. (Brug fx data fra http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/)
3. Diskuter og vurder årsager til den specifikke udvikling for de tre byer
4. Perspektiver til den fremtidige byudvikling i det danske nærområdet i rela-
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel 10.2
SO-relateret Genaflevering af teknologianalyse
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supple-
rende stof
At kunne vise progression i forbindelse med skriveproces.
Elevarbejde: Genaflevering af problemanalyse fra teknologirapport + lærers kom-
mentar-ark.
Problemanalysen læses af medstuderende som giver feedback. Genafleveringen
består af problemanalyse med levers kommentarer indsat der hvor ændringer
/forbedringer skal være. Afleveringen afsluttes med grupperefleksion om det ele-
verne skal være opmærksomme på til senere eksamensprojekt
Omfang
Anvendt uddannelsestid
uge 2, 5 lektioner
Særlige fokus-
punkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Metoder
– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer
– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Samspil mellem fag
– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af vi-
denskab og teknik
Læringsteori og læreprocesser
– skrivning som redskab til læring og refleksion
Formidling og formidlingsteori
– sproglig bevidsthed
– skriveprocessens faser
– mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer
Side 83 af 101
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Retur til forside
Side 84 af 101
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO11: Modeller og erkendelse 2g, 2015/16
Deltagende lære-re
Gkf, mio, tpk, lih, del, cap,
Deltagende fag Matematik, teknologi, fysik, kemi, biologi, dansk
(Samfundsvidenskab og humaniora)
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbet opfylder bindingen fra bekendtgørelsen om Studieområdet, juni 2013,
om at: Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og
matematik skal indgå i studieretningsforløbet.
Det giver dog god mening at inddrage et humanistisk og samfundsvidenskabeligt
fagperspektiv i forbindelse med forståelse og anvendelse af modeller, ikke mindst
set i lyset af den diskursive forståelse af fakulteternes forskelle og ligheder, som
har været en del af flere tidligere SO-forløb: SO3 Innovativ visualisering, SO4 Dis-
kurs og analyse, SO5 Sammenhængende udvikling og SO6 Naturvidenskabelig me-
tode.
Ved at inddrage såvel matematisk, teknologisk, naturvidenskabeligt, humanistisk
og samfundsvidenskabeligt fagperspektiv underbygges det faglige mål: at redegø-
re for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvi-
denskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, mere hel-
hedsorienteret og eleverne opnår kendskab til de forskellige fagområders forud-
sætninger, normer og metoder, som yderligere underbygger de faglige mål: at
redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en
konkret problemløsning og at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes
inden for forskellige fagområder.
Dag 1:
Forløbet indledes som altid med en introduktion, hvor faglige mål og kernestof
perspektiveres til forløbets overordnede tema.
Derefter tages der udgangspunkt i kernestoffet; Videnskabelig metode indenfor
naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Her er tale om, at eleverne
indføres i grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange – i denne sammen-
hæng modeller og brug af modeller - indenfor de humanistiske, samfundsfaglige,
naturvidenskabelige og polytekniske fagområder, herunder nyttiggørelse af na-
turvidenskabelige teorier og erkendelser. Dette sammenholdes med kernestoffet;
Side 85 af 101
Modeller og hypoteser, hvor formålet er, at give eleverne forståelse for en undren
som udgangspunkt for at opstille en hypotese, der efterprøves. Resultaterne be-
handles, og der kan opbygges en matematisk eller fysisk model. Der bliver en for
eleverne tydelig sammenhæng mellem de naturvidenskabelige fag og matematik,
der kan gøre naturvidenskaben mere forståelig.
Den anden lektion giver en generel intro til modelbegrebet.
Der opdeles i teoretisk, praktisk og empirisk viden. Der arbejdes med brug af mo-
deller (deduktivt) og opstilling af modeller (induktivt). Der ses på universale og
specifikke modeller.
Der opdeles i teoridannelse som videnskabelige love, forklarende teorier, klassifi-
kationer, samt modeller.
Der arbejdes desuden med udarbejdelse af individuel kausalmodel for elevernes
motivation for læring.
For at tydeliggøre nyttegørelse af naturvidenskabelige teorier og erkendelse, fort-
sættes med en introduktion til, hvordan forskellige fagligheder og fag anvender
modeller. Introduktionen har fælles udgangspunkt:
Fasemodel for gennemgang af brug af modeller for Teknologi (ingeniørens per-
spektiv), matematik og naturvidenskabelige fag:
- Undersøgelse/observation/undren
- Problem/formål/hypotese
- Dataindsamling: Modeller: hvad sker der hvis vi gør sådan? Eksperiment
- Analyse af data (argumentation implicit) => Elevarbejde: fælles oversigts-
skema for nat.vid.fagene
- Konklusion
Introduktionen af de forskellige fags brug af modeller underbygger det faglige mål;
at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem – i det der lægges vægt på elevernes forståelse af
sammenhængen i faglig viden.
Tredje lektion ser på ingeniør-tilgangen til modeller og modellering særligt i for-
hold til oversvømmelser. Fokus på massebalancer og stofstømme.
Matematikkens brug af modeller:
Empiriske data kan behandles matematisk, og bruges f.eks til at se tendenser i
data eller til at forudsige fremtidige hændelser, f.eks hvordan kuldioxid koncentra-
tionen ændrer sig over tid. Man kan også regne baglæns og f.eks finde ud af hvil-
ken koncentration af kuldioxid der har været i luften tidligere. Modeller er ofte
forsimplede i forhold til virkeligheden, da dette gør det lettere at regne på. Dog
skal man være opmærksom på hvilken konsekvens det har at basere beslutninger
på baggrund af en models forudsigelser. Det mest oplagte er vejrudsigterne, som
er en model over det sandsynlige vejrscenarie, men som det alligevel hænder afvi-
Side 86 af 101
ger i virkeligheden. Derfor skal man kende sin models styker og dens begrænsnin-
ger. I dette SO forløb bidrager matematik til at give eleverne en forståelse for mo-
deller i virkeligheden, og der arbejdes med at planlægge ZOOs bestand af løver og
zebraer. Der er en naturlig pladsbegræsning og samtidig ønsker man at kunne
anvende zebra kødet til som føde til løverne. Eleverne ser hvilke konsekvenser
deres opstillede model kan have på kort og lang sigt.
Naturvidenskabens brug af modeller:
Eleverne introduceres til naturvidenskabelige modeller ved brug af eksempler fra
kemien, biologien og fysikken.
Det essentielle fokuspunkt er forståelsen af modeller som forsimplinger af reelle
fænomener, som gør det muligt at forstå sammenhænge og strukturer.
Fra kemien diskuteres Bohrs atommodel, orbitalteorien og molekylmodeller.
Biologien bidrager med Watson og Cricks dobbelt-helixmodel for DNAets struktur
samt dyremodeller til toksikologisk afprøvning af lægemidler som tiltænkes an-
vendelse i mennesker.
Fra fysikken diskuteres standardmodellen (partikelfysik).
For hver af modellerne skal eleverne forsøge at besvare to spørgsmål: - Hvilken viden formidler modellen?
- Hvordan afviger modellen fra virkeligheden?
Dag 2: Forløbet er anlagt med et betragteligt omverdenselement for øje – dvs. at det
tilstræbes, at eleverne skal opleve hvordan modeller anvendes i en virkeligheds-
nær kontekst.
Besøg på DTU. Oplæg: Matematiske modeller – kan de bruges til forudsigelser.
Dag 3:
Da det tilstræbes, at eleverne skal opleve anvendelsen af modeller i en virkelig-
hedsnær kontekst, planlægges tredje dag som praksisnær. Dette praktiske ele-
ment underbygger det faglige mål: at redegøre for forskellige videnskabelige me-
toders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning. På baggrund af dette
faglige mål læser eleverne artiklen: Intelligent medborgerskab kræver, at vi beher-
sker matematikken, som indledning til dagens undervisning.
Eleverne regner på hvordan en flok zebraer formerer sig over tid og hvordan man
kan generalisere/forsimple det til en matematisk model. Herefter indtroduceres
løverne som modtager af kød fra zebraerne og modellen tilpasses. Folk vil jo gerne
kunne se både zebraer og løver når de er i ZOO, så man skal finde en balance så
zebraflokken vokser i takt med at løveflokken kan aftage kød derfra. Eleverne op-
stiller et bud på en model for balancen mellem zebraer og løver, og regner på ud-
viklingen over tid. Der tales om usikkerhed af model og den matematiske model
for balancen mellem bytte og rovdyr (Lotka-Volterra) præsenteres overfladisk og
Side 87 af 101
forklares med ord. Lotka-Voterra ligningerne stifter de igen bekendtskab med i
3.g. Der diskuteres i plenum hvad de to modeller hver især har af fordele og ulem-
per, og hvilken betydning det har at ZOOs dyr lever i fangeskab kontra et liv i natu-
ren.
Afslutning af opgaven udmønter sig i følgende elevarbejder:
Elevarbejde 1. Illustration / billede af resultater for Zebra/-løve-opgave. Hermed
demonstrerer eleverne praktisk brug af model.
Elevarbejde 2. Lydfil med klassens refleksion/diskussion af Zebra/løve-modellens
fordele og ulemper og refleksion over hvad modellen kan bruges til.
Dagen afsluttes med en opsamling på den individuelle kausalmodel om motivation
som eleverne arbejdede med på forløbets første dag. Formålet er, at modellen
skal gøres universel for klassens motivationsfaktorer.
Dag 4:
Som allerede beskrevet i indledningen til forløbet, giver det god mening, at ind-
drage et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fagperspektiv i forbindelse med
forståelse og anvendelse af modeller, ikke mindst set i lyset af den diskursive for-
ståelse af fakulteternes forskelle og ligheder, som har været en del af flere tidlige-
re SO-forløb.
Dette, sammenholdt med at forløbet tilstræbes en virkelighedsnær kontekst, ud-
mønter sig i et besøg hos Center for alternativ samfundsanalyse (CASA).
CASA er en non-profit erhvervsdrivende forening, som tilbyder konsulentbistand
og udarbejder forskningsbaserede analyser. CASAs formål er endvidere at medvir-
ke til at skabe større viden i befolkningen om sociale, økonomiske og politiske
samfundsspørgsmål. Som metoder anvender CASA spørgeskema-undersøgelser,
interview, fokusgrupper, workshops, procesmetoder og deskstudier. Besøgets
formål er, at vise eleverne hvordan samfundsvidenskabelige metoder og modeller
anvendes i en virkelighedsnær kontekst og underbygger kernestof om kvalitativ og
kvantitativ metode.
Herefter fortsætter forløbet med et humanistisk fagperspektiv i forhold til anven-
delse af modeller.
Med afsæt i eget materiale (PP) om hhv;
Semiotisk litteraturforskning – herunder strukturalisme og russisk formalisme –
introduceres kort til Vladimir Propps eventyrforskning samt A.J Greimas’ aktant-
model i forhold til narrativitet, komposition og udsigelse samt
Jungs tilgang til psykoanalysen, den kollektive underbevidsthed og arketyper.
Disse præsentationer danner udgangspunkt for det efterfølgende gruppearbejde,
hvor eleverne skal analysere heptalogien ”Star Wars” med udgangspunkt i de præ-
senterede teorier/modeller.
Målet for undervisningen er, at eleverne skal:
Opnå kendskab til Jung og strukturalismen,
Kunne anvende modeller til forskellige analytiske fremkomster og greb samt
Side 88 af 101
Forstå principperne for arketyperne og kunne forholde sig nuanceret, reflekteret
og kritisk til de præsenterede teorier/modeller
Lektionerne afsluttes med en opsamlende og opsummerende plenumdiskussion,
herunder perspektivering, dekonstruktivering samt kritisk refleksion over model-
lers/teoriers fordele og begrænsninger.
Dag 5:
Forløbets sidste dag indledes med et teknologi/idéhistorisk perspektiv, med fokus
på forkastede modeller. Formålet er en diskussion af hvordan viden produceres,
tilegnes og erkendes.
Herefter fortsættes med en klassediskussion baseret på følgende:
Hvad kan man stole på – rå-data eller model?
Hvornår er en model god?
Hvilke kvalitetskriterier er gældende for en model?
Diskussionen udmønter sig i følgende to elevarbejder:
Elevarbejde 3: En individuel refleksion om brug af modeller.
Elevarbejde 4: Klassens huskeliste for brug af modeller.
Forløbet afsluttes med evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring,
herunder en diskussion af begrebet erkendelse/viden, sammenhængen med for-
løbets faglige mål og dels elevernes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til
forbedring.
Omverdenselement
DTU: Foredrag v/ Lasse Engbo Christiansen om "Matematiske modeller - kan de bruges til forudsigelser?" Mødested DTU Compute, bygning 303B, lokale 136 på 1. sal kl. 09.00.
Besøg hos Center for alternativ samfundsanalyse. Oplæg v/ Henning Hansen.
Vesterbrogade 124B, 3. th. 1620 København V.
Litteratur:
Benoni, Torben et al (2012), Vidensmønstre – tværfagligrefleksion i AT. Aarhus:
Systime. Siderne 33-38.
Ing.dk, ”Statistikere dybt uenige, får sorte fodboldspillere flere røde kort end hvi-
Elevarbejde 1. Illustration / billede af resultater for Zebra/-løve-spil.
Elevarbejde 2. Lydfil med klassens diskussion af Zebra/løve-modellens fordele og
ulemper og refleksion over hvad modellen kan bruges til.
Elevarbejde 3: En individuel refleksion om brug af modeller.
Elevarbejde 4: Klassens huskeliste for brug af modeller.
Periode og om-fang
SO-forløb: Uge 8, 2016. I alt 29 lektioner = 21,75 timer
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Samspil mellem fag
– producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Videnskab og vidensformer Disse tre faglige mål er udgangspunktet for gennemgangen om modellers brug i de forskellige faglige sammenhænge – hvordan forholder teknologi, matematik, fysik, biologi og kemi sig til brugen af modeller og de tre faglige mål:
– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske,
naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder
– redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en
konkret problemløsning
– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-
Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsviden-skab – modeller og hypoteser. - kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Princippet for opbygningen af Lotka-Volterra ligningerne
- Jung og strukturalismen
Have forståelse for (forstå):
- at modeller er nyttegørelse af naturvidenskabelig viden og erkendelse
- Viden som teoretisk, praktisk og empirisk.
- Brug af modeller (deduktivt) og opstilling af modeller (induktivt).
- Universelle og specifikke modeller.
- Teoridannelse som videnskabelige love, forklarende teorier, klassifikationer,
samt modeller.
- En matematisk models styrker og svagheder, og hvilke konsekvenser anvendel-
sen af en model kan have.
- At modeller er forsimplinger af reelle fænomener, som gør det muligt at forstå
sammenhænge og strukturer.
- Forstå principperne for arketyperne og kunne forholde sig nuanceret, reflekteret
og kritisk til de præsenterede teorier/modeller
Kunne anvende:
- Forsimplede modeller til at forudsige en vækst.
- Kunne anvende modeller til forskellige analytiske fremkomster og greb.
Forløbet SO12 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørel-
sen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at in-
novation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle
elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.
Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: besøg
hos iværksættervirksomheden Dansk Vincenter, forståelse for druens genetik,
besøg af somalier som via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og senso-
risk mapping, laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på
Note by Note-tilgang og laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC.
Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet
forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som
er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere prak-
tisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden
om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere
fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og
fagene imellem.
Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med
særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Htx Gastro-
science tilgodeses.
Kollektiv arbejdsform er bærende for forløbet på alle niveauer; samarbejde mel-
lem EUD- og HTX-lærer i planlægning og gennemførelse af forløb, samarbejde
mellem EUD-elever (kokkeelever fra grundforløbet) og HTX-elever i undervisning,
virksomhedsbesøg og laboratoriearbejde.
I planlægningen og udførelsen af forløbets elevarbejde deltager dog kun HTX-
elever.
Dag 1:
Forløbet introduceres kort ved gennemgang af skema for ugen. Herefter tager
undervisningen udgangspunkt i følgende:
Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni,
2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man til-
lægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere
Side 92 af 101
praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedøm-
melseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative
processer og konkret problemløsning.
Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift.
innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består,
beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår
heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer
skal forstås, udfoldes eller fortolkes.
For HTX Gastro-science er det derfor valgt, at faglig viden om innovative processer
indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til den kre-
ative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet
af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-
modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen:
Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3
Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en række forskellige
idégenereringsmetoder.
Progressionen tilgås i SO12 Vinnovation og Note by Note på følgende måde:
Den kreative proces repeteres og der skabes sammenhæng mellem denne og
Kolbs læringscirkel.
Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres
eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativi-
tet ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan ska-
bes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre –
så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet
(en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i for-
hold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for
praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og
deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber,
hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed
gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at beme-
string af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering,
ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.
Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet
i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at
udvikle elevernes kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1,
stk 4: … uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.
Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og
Dixons teori om organisatorisk læring.
Hvordan innovation udvikles og/eller fastholdes i organisationer - fx læringsmiljøer
og virksomheder - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996)
hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-
gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-
Side 93 af 101
ner.
Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse:
- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen
(styrke praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og
give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer.
- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.
- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.
- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.
- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber,
hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.
- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan
omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsom-
hed og udnyttelse af ideer balancerer.
- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det
egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledel-
sens fokus.
- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind
i eksisterende former.
Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværk-
sættere. Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksæt-
teri. Forståelse for iværsætterkultur følges op senere på Dag 1, idet eleverne be-
søger Dansk Vincenter i Avedøre. Det er i denne sammenhæng (og for forløbets
elevarbejde) vigtigt, at eleverne formulerer spørgsmål som afdækker hvordan
virksomheden arbejder med innovation og udvikling af ideer – er der sammen-
hæng til den gennemgåede teori?
På dette tidspunkt præsenteres forløbets elevarbejde:
Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når
målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.
Mediet for elevarbejdet, bestemmes af klassen/eleverne i fællesskab. Der kan fx
være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der
dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og
hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse.
Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og
fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.
Forløbets faglige mål er:
- at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-
ring,
- at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem
fag
- at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for
det enkelte fag og fagene imellem.
Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de
Side 94 af 101
faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig
udfordring af elevernes abstraktionsevne.
Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg
af medie /præsentationsform.
Opstart gæring:
Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructo-
se-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose,
fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør
ved stuetemperatur uden omrøring.
Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgær-
ring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation.
Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart.
For at give eleverne indsigt i iværksætterkultur afsluttes dagen med virksomheds-
besøg på Dansk Vincenter, Avedøre.
Dansk Vincenter blev grundlagt i 1999 af Jens Michael Gundersen og Torben An-dreasen. Torben Andreasen havde drevet gartneri på jordene i Avedøre Landsby siden 1983, og i en del af denne periode havde Jens Michael Gundersen gået og forsøgt sig med at dyrke vin i sine forældres baghave i Avedøre. Jens Michael Gundersen havde i 1995 lejet sig ind på en af gartneriets marker og havde i første omgang plantet omkring 700 planter af 200 forskellige sorter, for at finde frem til, hvilke sorter der gjorde sig bedst i det danske klima. D. 12.12.2003 lancerede Dansk Vincenter sin første kommercielle årgang 2002. Virksomheden ønsker på sigt at eksperimentere med produktion af hvidvin og mousserende vin. Virksomheden skriver på deres hjemmeside: Vi deltager i ERFA grupper og forskellige kurser med henblik på at blive både bedre og klogere på det at lave fantastisk god vin.
Dag 2:
Indledningsvis samles op på gårsdagens virksomhedsbesøg hos Dansk Vincenter.
Kan eleverne, på baggrund af besøget, se om der er sammenhæng mellem virk-
somhedens arbejde med ideudvikling og innovation og Mihaly Csikszentmihalyis
hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-
gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-
ner?
Kan eleverne, på baggrund af besøget, identificere om virksomheden arbejder
med nogle af de grundregler (beskrevet under Dag 1) som er vigtige for innovati-
onsledelse?
Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderlige-
re, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejds-
opgaver for resten af forløbets duration.
Side 95 af 101
I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fast-
holdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også
det overordnede formål for dette forløb.
Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden
bør måles på?
Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymna-
sielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen fore-
slåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbin-
delse med kreativitet og innovation diskuteres.
På forløbets sidste dag anvendes disse delkompetencer til, at afgøre om eleverne
mener at de har udviklet deres kreative og innovative ”evner”.
Gæring:
Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og gly-
kolysen og alkoholgæring repeteres.
Druens biologi og genetik:
Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges
som et færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation
Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at
en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt
Side 96 af 101
hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold.
Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi,
herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer
som influerer på vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsi-
oner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere
(nematoder, pathogener, vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på
vinmarken(biotiske faktorer).
Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.
Dag 3:
Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som ga-
stronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by
Note-hvidvin (eftermiddag).
Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i
1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget
molekylær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af
rene stoffer (kemiske forbindelser).
For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative
udfoldelser, bruges formiddagen på vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide
vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carbo-
xylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider).
Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger:
1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling
kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen)
2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og
æblesyre (i masseforholdet 2:1)
3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag)
med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1)
4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsva-
rende referencevinen
5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og
monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aroma-
profil som referencevinen (hvis muligt)
Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.
Dag 4:
Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstille-
de vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk),
samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas
chromatograf(GC) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den,
opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang
tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sam-
Side 97 af 101
menholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfæ-
risk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant,
vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indi-
kerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit
udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol.
Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat,
er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en me-
tode man arbejder med i teknikfaget PLS.
Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske ar-
bejde med forløbets elevarbejde.
Dag 5:
Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-
rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng
begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform.
Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elev-
arbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål. Desuden bedes elever-
ne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note kan betegnes som
innovativt? Er der vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces? Hvordan
forstås kreativitet som en social proces, baseret på samarbejdet med EUD-
eleverne?
Meta-refleksionen fortsættes idet eleverne forsøger at bedømme deres egen og
klassekammeraters udvikling af kreative og innovative evner med udgangspunkt i
de delkompetencer som Jan Alexis Nielsen, Postdoc ved Københavns Institut for
Naturfagenes Didaktik har beskrevet.
Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på
læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elever-
nes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til forbedring.
Tematisering i forhold til HRS/ Gastro-science-profil:
Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den
innovative proces og iværksætteri som baggrund.
Omverdenselement
Samarbejde mellem EUD og HTX. Deltagelse af lærer og kokkelever fra Grundfor-
løb
Virksomhedsbesøg på Dansk Vincenter, Avedøre v/Miriam
Besøg af Somalier Mogens Bey fra Sigurd Müllers Vinhandel. Kommer og laver en
smagning med fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping.
Side 98 af 101
Litteratur:
Kapitel 14: Glykose og gæring i klassens biologibog
Bioaktivator, (2015). Via internettet (22. februar 2015)
https://bioaktivator.systime.dk/index.php?id=2567
Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at
være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013
Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima,
i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24
Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I
Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. Kø-
benhavn: Lademann. Siderne 34-41
Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann.
Siderne 62-64
Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og
estere, i Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170.
Elevarbejde 1:
SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål
Periode og om-fang
SO-forløb: Uge 10, 2016. 39 lektioner = 29 timer
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Samspil mellem fag:
– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-ring – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem
Kernestof:
Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode
Side 99 af 101
– analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør
- Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og
terpenoider
- Vinifikation af hvide vine.
- Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose.
- Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alko-
hol.
- Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold,
pigmentering i druens skal, kloner, podning.
- Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkol-
loider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning.
Have forståelse for (forstå):
- Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel.
- At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfælles-
skaber i et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en
social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller
sikrer kreativitet.
- Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces
og Dixons teori om organisatorisk læring.
- Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst
organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og
innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse.
- Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bou-
quet).
- Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation
- at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og
håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse
på den færdige vin.
Kunne anvende:
- Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som refe-
rencevin.
- Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine
Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i
forløbet:
Side 100 af 101
Innovation:
– analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af
egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere
de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling
Kemi:
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fæno-
mener
– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og
afprøve hypoteser
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske pro-
blemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Biologi:
– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser
og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-