Side 1 af 60 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby Uddannelse htx Fag og niveau Innovation B Lærer€ Gitte Krogh Frederiksen Hold 2u - Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til faget Innovation – Tina Seelig-øvelse Titel 2 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- Schumpeter og innovati- onstyper Titel 3 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationshøjde og en- treprenørskab Titel 4 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drivkraft til ideudvikling, Push/Pull, Drucker Titel 5 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drucker, Spinosa, Flores, Dreyfus, at skabe nye ideer Titel 6 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationsaktiviteter og samfundsudvikling Titel 7 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Systematisk og kreativ tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj Titel 8 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Udvikling af forret- ningsideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer Titel 9 Eksamensopgave 1, 2g Titel 10 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – SO12 Vinnovation, kreativitets- og innovationsteori Titel 11 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Immaterielle rettighe- der
60
Embed
Undervisningsbeskrivelse - Hotel- og Restaurantskolen · innovationskultur på HRS Titel 14 Innovationsaktiviteter, virksomheders konkurrenceevne, organisationers udvikling, Dia-mantmodel
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Side 1 af 60
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:
Juni 2017
Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby
Uddannelse htx
Fag og niveau Innovation B
Lærer€ Gitte Krogh Frederiksen
Hold 2u -
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget Innovation – Tina Seelig-øvelse
Titel 2 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- Schumpeter og innovati-
onstyper
Titel 3 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationshøjde og en-
treprenørskab
Titel 4 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drivkraft til ideudvikling,
Push/Pull, Drucker
Titel 5 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drucker, Spinosa, Flores,
Dreyfus, at skabe nye ideer
Titel 6 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationsaktiviteter og
samfundsudvikling
Titel 7 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Systematisk og kreativ
tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj
Titel 8 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Udvikling af forret-
ningsideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer
Titel 9 Eksamensopgave 1, 2g
Titel 10 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – SO12 Vinnovation,
kreativitets- og innovationsteori
Titel 11 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Immaterielle rettighe-
der
Side 2 af 60
Titel
12+13
Mennesker og organisation - Individ, team, organisation, virksomhedstyper, organisations-
layout, forandringsprocesser i organisationer
Titel 13 Mennesker og organisation – at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse af
innovationskultur på HRS
Titel 14 Innovationsaktiviteter, virksomheders konkurrenceevne, organisationers udvikling, Dia-
mantmodel
Titel 15 Virksomhedens værdikæde og sammenhængen med konkurrenceevne
Titel 16 Forretningsmodel: Osterwalder og Pigneurs canvas-model
Titel 17 Oplevelsesøkonomi
Side 3 af 60
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 1
Introduktion til innovation / Tina Seelig-øvelse
Indhold
Der tages udgangspunkt i en introduktion til faget innovation ved gennemgang af be-
kendtgørelsen, bilag 18 af 2013. Klassen introduceres til hvorfor innovation er nødven-
digt både jf. hovedbekendtgørelsen for HTX.
Klassen introduceres desuden for det kommende undervisnings-år ved gennemgang af
tidsplan for fagets temaer.
Klassen præsenteres for årets første og største udfordring: en opgave baseret på ud-
drag af Tina Seelig, professor og underviser i kreativitet og innovation ved Stanford
Universitet, bog ”What I wish I knew, when I was 20”.
Opgavens ordlyd er som følger:
Hvad vil du gøre for at skabe værdi, hvis du kun har 50 kr. og to timer?
Opgaven går ud på følgende:
Hver gruppe modtager en kuvert med 100 kr.
I kan bruge lige så meget tid, I har lyst til, at planlægge hvordan I vil skabe så meget
værdi som muligt for de 50 kr.,
… men når først I bryder kuverten, har I to timer til at gennemføre opgaven.
I har én uge til at gennemføre opgaven. Torsdag d. 21. august i uge 34, skal hver gruppe
være klar til at fremlægge deres resultat. Fremlæggelsen må vare 3 minutter. Grupper-
ne skal samtidig aflevere de 50 kr. tilbage.
Det første gruppen skal diskutere og afgøre er: hvad forstår I ved værdi?
Til de i ugen efterfølgende lektioner, læser eleverne uddrag fra Tina Seeligs bog og for-
målet med øvelsen gennemgås og debatteres og øvelsens vinder kåres, efter eleverne
gruppevis har fremlagt deres resultater for klassen.
Undervisningsmateriale:
Seelig, Tina Lynn (2009) What I wish I knew, when I was 20. HarperCollins Publishers.
Side 1-9.
YouTube (2013) A crash cource in creativity : Tina Seelig at TEDxStanford. Via inter-
nettet (30. juli 2013) http://www.youtube.com/watch?v=gyM6rx69iqg
Omfang
Uge 33
3 lektioner á 45 min pr. uge
Særlige fokus-
punkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Faglige mål: – redegøre for grundlæggende innovationsbegreber og beskrive innovationsaktivite-ter på lande- og brancheniveau og konsekvenserne heraf
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel 9
Eksamensopgave 1
Indhold Forløbet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for faget Innovation af juni, 2010:
Undervisningen tilrettelægges med to længere sammenhængende forløb. I det ene for-
løb arbejder eleverne i grupper med systematiske metoder til idéudvikling som basis for
innovation i virksomheder og/eller organisationer.
Eksamensopgave beskrives således:
Eksamensopgave 1, Innovation B, Ideudvikling ved Outside-in-strategi
Uge 4-9 (aflevering fredag d. 4. marts 2016 kl. 12:00) elevtid 10 timer
MÅL MED OPGAVE
I forhold til læreplanen for Innovation B tager denne Eksamensopgave 1, udgangspunkt i følgende faglige mål:
– anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurde-
re forretningsideer (Kilde: læreplanen for Innovation B, juni 2010, HTX- bekendtgørelsen bilag 17)
Side 24 af 60
Opgaven har til formål at afdække hvordan man kan arbejde med idéudvikling i forbin-
delse med Outside-in-strategi.
Opgavens problemstilling er følgende:
Tidsplanlægning er en nødvendighed for såvel gymnasielærer som –elever.
Undersøg udvalgte gymnasielærer og –elevers behov og ønsker i forhold til tidsplanlæg-
ningsværktøjer.
Det er jeres opgave, at specificere og præcisere begrebet tidsplanlægning i denne sam-
menhæng.
Det kunne fx være en undersøgelse af om de planlægningsværktøjer som gymnasielærer
og –elever har til rådighed er fyldestgørende eller om der er behøv for eller ønsker om
ekstra funktioner som kan gøre tidsplanlægning smidigere/hurtigere/grundigere/……
Opgaven skal indeholde: 1. En beskrivelse af Outside-in-strategi i forbindelse med en virksomheds idéudvik-
lingsproces, herunder hvordan Brugerdreven Innovation kan inddrages. Specifi-
cer hvilken slags Brugerdreven Innovation I vil gøre brug af i opgaven.
2. En beskrivelse af Cultural Probe som metode til identifikation af brugers be-
hov/ønsker/pain
3. Planlæg og foretag en Cultural Probe i forhold til opgavens problemstilling. Pro-
cessen skal dokumenteres med billeder.
4. Foreslå mulige løsninger baseret på resultater fra Cultural Probe
5. Karakteristika for segment identificeres på baggrund af resultater fra Cultural
Probe.
6. Diskuter og vurder anvendeligheden af Cultural Probe som metode ift Outside-
in-strategi
Bilag til opgave
1. Beskrivelse af Cultural Probes ad Innovationsguiden og Social +
2. Guidelines for interview og interviewguide
3. Mindmap for Eksamensopgave 1 ad eksamenspræsentation
Anvendt litteratur:
Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 9, 10, 11” i Innovation. København: Nyt Teknisk
Forlag.
Mind-lab.dk; Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervesty-
relsen (2009) Culturel Probes, Innovationsguiden. Via internettet (Oktober 2010 og 21.
januar 2016). http://innovationsguiden.dk/brugere/laering-om-brugerne/cultural-
probes
Side 25 af 60
Social + (2016), Probes / culturel probes. Via internettet (21. januar 2016). http://socialeopfindelser.dk/viden/vaerktoej/probes-cultural-probes/ Information & design (2016), Culturel probes. Via internettet (21. januar 2016).
Forløbet SO12 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørel-
sen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at in-
novation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle
elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.
Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: besøg
hos iværksættervirksomheden Dansk Vincenter, forståelse for druens genetik,
besøg af somalier som via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og senso-
risk mapping, laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på
Note by Note-tilgang og laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC.
Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet
forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som
er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere prak-
tisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden
om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere
fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og
fagene imellem.
Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med
særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Htx Gastro-
science tilgodeses.
Kollektiv arbejdsform er bærende for forløbet på alle niveauer; samarbejde mel-
lem EUD- og HTX-lærer i planlægning og gennemførelse af forløb, samarbejde
mellem EUD-elever (kokkeelever fra grundforløbet) og HTX-elever i undervisning,
virksomhedsbesøg og laboratoriearbejde.
I planlægningen og udførelsen af forløbets elevarbejde deltager dog kun HTX-
elever.
Dag 1:
Forløbet introduceres kort ved gennemgang af skema for ugen. Herefter tager
undervisningen udgangspunkt i følgende:
Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni,
2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man til-
lægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere
Side 27 af 60
praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedøm-
melseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative
processer og konkret problemløsning.
Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift.
innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består,
beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår
heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer
skal forstås, udfoldes eller fortolkes.
For HTX Gastro-science er det derfor valgt, at faglig viden om innovative processer
indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til den kre-
ative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet
af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-
modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen:
Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3
Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en række forskellige
idégenereringsmetoder.
Progressionen tilgås i SO12 Vinnovation og Note by Note på følgende måde:
Den kreative proces repeteres og der skabes sammenhæng mellem denne og
Kolbs læringscirkel.
Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres
eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativi-
tet ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan ska-
bes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre –
så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet
(en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i for-
hold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for
praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og
deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber,
hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed
gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at beme-
string af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering,
ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.
Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet
i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at
udvikle elevernes kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1,
stk 4: … uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.
Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og
Dixons teori om organisatorisk læring.
Hvordan innovation udvikles og/eller fastholdes i organisationer - fx læringsmiljøer
og virksomheder - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996)
hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-
gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-
Side 28 af 60
ner.
Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse:
- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen
(styrke praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og
give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer.
- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.
- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.
- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.
- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber,
hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.
- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan
omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsom-
hed og udnyttelse af ideer balancerer.
- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det
egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledel-
sens fokus.
- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind
i eksisterende former.
Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværk-
sættere. Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksæt-
teri. Forståelse for iværsætterkultur følges op senere på Dag 1, idet eleverne be-
søger Dansk Vincenter i Avedøre. Det er i denne sammenhæng (og for forløbets
elevarbejde) vigtigt, at eleverne formulerer spørgsmål som afdækker hvordan
virksomheden arbejder med innovation og udvikling af ideer – er der sammen-
hæng til den gennemgåede teori?
På dette tidspunkt præsenteres forløbets elevarbejde:
Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når
målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.
Mediet for elevarbejdet, bestemmes af klassen/eleverne i fællesskab. Der kan fx
være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der
dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og
hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse.
Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og
fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.
Forløbets faglige mål er:
- at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-
ring,
- at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem
fag
- at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for
det enkelte fag og fagene imellem.
Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de
Side 29 af 60
faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig
udfordring af elevernes abstraktionsevne.
Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg
af medie /præsentationsform.
Opstart gæring:
Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructo-
se-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose,
fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør
ved stuetemperatur uden omrøring.
Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgær-
ring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation.
Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart.
For at give eleverne indsigt i iværksætterkultur afsluttes dagen med virksomheds-
besøg på Dansk Vincenter, Avedøre.
Dansk Vincenter blev grundlagt i 1999 af Jens Michael Gundersen og Torben An-dreasen. Torben Andreasen havde drevet gartneri på jordene i Avedøre Landsby siden 1983, og i en del af denne periode havde Jens Michael Gundersen gået og forsøgt sig med at dyrke vin i sine forældres baghave i Avedøre. Jens Michael Gundersen havde i 1995 lejet sig ind på en af gartneriets marker og havde i første omgang plantet omkring 700 planter af 200 forskellige sorter, for at finde frem til, hvilke sorter der gjorde sig bedst i det danske klima. D. 12.12.2003 lancerede Dansk Vincenter sin første kommercielle årgang 2002. Virksomheden ønsker på sigt at eksperimentere med produktion af hvidvin og mousserende vin. Virksomheden skriver på deres hjemmeside: Vi deltager i ERFA grupper og forskellige kurser med henblik på at blive både bedre og klogere på det at lave fantastisk god vin.
Dag 2:
Indledningsvis samles op på gårsdagens virksomhedsbesøg hos Dansk Vincenter.
Kan eleverne, på baggrund af besøget, se om der er sammenhæng mellem virk-
somhedens arbejde med ideudvikling og innovation og Mihaly Csikszentmihalyis
hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-
gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-
ner?
Kan eleverne, på baggrund af besøget, identificere om virksomheden arbejder
med nogle af de grundregler (beskrevet under Dag 1) som er vigtige for innovati-
onsledelse?
Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderlige-
re, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejds-
opgaver for resten af forløbets duration.
Side 30 af 60
I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fast-
holdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også
det overordnede formål for dette forløb.
Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden
bør måles på?
Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymna-
sielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen fore-
slåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbin-
delse med kreativitet og innovation diskuteres.
På forløbets sidste dag anvendes disse delkompetencer til, at afgøre om eleverne
mener at de har udviklet deres kreative og innovative ”evner”.
Gæring:
Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og gly-
kolysen og alkoholgæring repeteres.
Druens biologi og genetik:
Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges
som et færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation
Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at
en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt
Side 31 af 60
hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold.
Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi,
herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer
som influerer på vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsi-
oner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere
(nematoder, pathogener, vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på
vinmarken(biotiske faktorer).
Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.
Dag 3:
Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som ga-
stronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by
Note-hvidvin (eftermiddag).
Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i
1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget
molekylær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af
rene stoffer (kemiske forbindelser).
For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative
udfoldelser, bruges formiddagen på vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide
vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carbo-
xylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider).
Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger:
1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling
kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen)
2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og
æblesyre (i masseforholdet 2:1)
3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag)
med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1)
4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsva-
rende referencevinen
5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og
monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aroma-
profil som referencevinen (hvis muligt)
Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.
Dag 4:
Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstille-
de vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk),
samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas
chromatograf(GC) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den,
opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang
tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sam-
Side 32 af 60
menholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfæ-
risk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant,
vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indi-
kerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit
udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol.
Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat,
er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en me-
tode man arbejder med i teknikfaget PLS.
Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske ar-
bejde med forløbets elevarbejde.
Dag 5:
Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-
rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng
begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform.
Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elev-
arbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål. Desuden bedes elever-
ne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note kan betegnes som
innovativt? Er der vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces? Hvordan
forstås kreativitet som en social proces, baseret på samarbejdet med EUD-
eleverne?
Meta-refleksionen fortsættes idet eleverne forsøger at bedømme deres egen og
klassekammeraters udvikling af kreative og innovative evner med udgangspunkt i
de delkompetencer som Jan Alexis Nielsen, Postdoc ved Københavns Institut for
Naturfagenes Didaktik har beskrevet.
Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på
læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elever-
nes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til forbedring.
Tematisering i forhold til HRS/ Gastro-science-profil:
Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den
innovative proces og iværksætteri som baggrund.
Omverdenselement
Samarbejde mellem EUD og HTX. Deltagelse af lærer og kokkelever fra Grundfor-
løb
Virksomhedsbesøg på Dansk Vincenter, Avedøre v/Miriam
Besøg af Somalier Mogens Bey fra Sigurd Müllers Vinhandel. Kommer og laver en
smagning med fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping.
Side 33 af 60
Litteratur:
Kapitel 14: Glykose og gæring i klassens biologibog
Bioaktivator, (2015). Via internettet (22. februar 2015)
https://bioaktivator.systime.dk/index.php?id=2567
Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at
være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013
Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima,
i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24
Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I
Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. Kø-
benhavn: Lademann. Siderne 34-41
Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann.
Siderne 62-64
Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og
estere, i Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170.
Elevarbejde 1:
SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål
Periode og om-fang
SO-forløb: Uge 10, 2016. 39 lektioner = 29 timer
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Samspil mellem fag:
– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-ring – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem
Kernestof:
Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode
Side 34 af 60
– analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør
- Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og
terpenoider
- Vinifikation af hvide vine.
- Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose.
- Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alko-
hol.
- Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold,
pigmentering i druens skal, kloner, podning.
- Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkol-
loider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning.
Have forståelse for (forstå):
- Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel.
- At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfælles-
skaber i et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en
social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller
sikrer kreativitet.
- Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces
og Dixons teori om organisatorisk læring.
- Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst
organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og
innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse.
- Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bou-
quet).
- Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation
- at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og
håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse
på den færdige vin.
Kunne anvende:
- Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som refe-
rencevin.
- Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine
Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i
forløbet:
Side 35 af 60
Innovation:
- analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart
af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer
samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvik-
ling
- anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle
og vurdere forretningsideer
Kemi:
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fæno-
mener
– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og
afprøve hypoteser
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske pro-
blemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Biologi:
– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser
og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-