-
UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVEDGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT
2009-2012
Professor og forskningsleder, Bjarne Ibsen
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Institut for Idræt og BiomekanikSyddansk Universitet
Lektor og Programleder, Venka Simovska
Ph.d. studerende, Christina Klyhs Albeck
Forskningsprogrammet for Miljø og Sund-hedspædagogik (FMS)
Danmarks Pædagogiske UniversitetsskoleAarhus Universitet
-
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Undersøgelsens formål og problemstillinger. . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . 32. Baggrund for undersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33. Hvad skal
undersøgelsen indeholde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . 44. Tidsplan for undersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2
-
1. UNDERSØGELSENS FORMÅL OG PROBLEMSTILLINGER
Undersøgelsen har følgende formål:
A. At undersøge hvilken betydning DGI-byens børne- og
ungeprojekt har for børn og unges deltagelse i idræt, leg og
bevægelse på Vesterbro, København.
B. At belyse hvilken betydning ’tilgængelighed’, ’inddragelse’
og ’partnerskab’, som projektet bygger på, har for børn og unges
deltagelse i idræt, leg og bevægelse.
C. At bidrage til en kvalifi cering og udvikling af projektet –
såvel dets udgangspunkt som fortløbende under projektets
gennemførelse.
D. At beskrive de opnåede erfaringer og på denne baggrund at
skitsere en række anbefalinger for frem-tidige projekter af denne
karakter.
Med sigte på at belyse, hvilken betydning DGI-byens børne- og
ungeprojekt har for børn og unges delta-gelse i idræt, leg og
bevægelse på Vesterbro, skal undersøgelsen belyse følgende
spørgsmål
1. Hvordan har DGI-byens børne- og ungeprojekt skabt større
tilgængelighed for idræt, leg og bevægelse for børn og unge på
Vesterbro, og hvilken betydning har det haft for børn og unges
deltagelse i idræt, leg og bevægelse?
2. Hvordan har DGI-byens børne- og ungeprojekt inddraget børn og
unge i udformningen og implemente-ringen af aktiviteterne, og
hvilken betydning har det haft for børnene og de unges
deltagelse?
3. Hvordan har DGI-byen samarbejdet med lokale institutioner og
foreninger om projektet, og hvilken betydning har det haft for
udformningen og gennemførelsen af aktiviteterne i projektet?
Disse undersøgelser af aktiviteterne i DGI-byens børne- og
ungeprojekt giver mulighed for at belyse føl-gende generelle
problemstillinger:
1. Hvilken betydning har ’tilgængelighed’ til idræt, leg og
bevægelse for børn og unges fysiske aktivitet?2. Hvilken betydning
har det for børnenes deltagelse i idræt, leg og bevægelse, at de –
og i mindre grad
deres familier - inddrages i udformningen og gennemførelsen af
aktiviteter og tiltagene?3. Hvilke faktorer har betydning for
udviklingen af et godt partnerskab mellem lokale aktører omkring
et
fælles formål?
2. BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN
DGI-byens børne- og unge projekt har som formål at fremme fysisk
aktivitet blandt børn og unge på Vesterbro, med særlig fokus på
socialt udsatte og fysisk inaktive børn og unge. Dette søges nået
ved at skabe større tilgængelighed til DGI-byens faciliteter og ved
at fremme tilgængeligheden for fysisk aktivi-tet – med projektets
hjælp – i andre områder af Vesterbro i samarbejde med lokale
institutioner og forenin-ger. Denne tilgængelighed søges bl.a.
fremmet ved at inddrage og involvere børn og deres familier,
såle-des at de sammen med projektets andre nøglepersoner er med til
at kvalifi cere projektets udgangspunkt, udforme indholdet og
løbende justere projektets tiltag, aktiviteter og tilhørende
delmål.
Projektet er derfor en unik mulighed for at undersøge, om denne
form for ’intervention’ har den ønskede effekt på børns fysiske
aktivitet, deres udvikling af handlekompetence i relation til
sundheds og deres oplevelse af øget tilgængelighed i relation til
fysisk aktivitet og samtidig belyse de organisatoriske
udfor-dringer som et projekt af denne art løbende skal løse for at
realisere målene.
De seneste år er man i stigende omfang blevet opmærksom på, at
børns og unges fysiske aktivitet dels er bestemt af forældrenes
baggrund og interesse for idræt og motion, dels den betydning
lokalområdet i bred forstand har for børns og unges deltagelse i
bevægelsesaktiviteter. Både de udbud der fi ndes, og de anlæg,
faciliteter og steder, som er tilgængelige for børns fysiske
udfoldelser, dvs. hvor tilgængeligt det er for børn og unge at
deltage i idræt, leg og bevægelse – såvel organiseret som
selvorganiseret. Det antages, at høj tilgængelighed delvis kan
’kompensere’ for manglende interesse og støtte fra forældrene i
forhold til børns deltagelse i idræt mv. ’Tilgængelighed’ har både
en fysisk og en social / kulturel / orga-nisatorisk side.
3
-
Den fysiske side handler dels om afstanden til faciliteter og
steder, som kan bruges til forskellige former for fysisk
udfoldelse, dels om karakteren af disse faciliteter og steder, dvs.
hvor inspirerende og motive-rende de er for forskellige grupper af
børn og unge. En række studier af sammenhængen mellem fysiske
omgivelser / faciliteter og børns fysiske aktivitet har bl.a.
vist,
1. at der er en positiv sammenhæng mellem tilstedeværelsen af
faciliteter, der kan bruges til fysisk akti-vitet, og fysisk
aktivitetsniveau (fx parker, legepladser, rekreative områder,
idrætsanlæg, skolegårde der er åben udenfor skoletiden),
2. at der er en meget stærk sammenhæng mellem afstand til
faciliteten og fysisk aktivitet, og at børn primært er fysisk
aktive tæt på, hvor de bor,
3. at de åbne, gratis, ikke-specialiserede anlæg / faciliteter
har større tiltrækning på de mindst fysisk aktive børn, end de
specialiserede anlæg har, der i højere grad tiltrækker de mere
fysisk aktive børn, og
4. at en subjektiv oplevelse af tilgængelighed (faciliteter /
anlæg som opleves som tilgængelige, hvor man kan dyrke fysisk
aktivitet mv.) har en positiv indvirkning på det fysiske
aktivitetsniveau, samt at alternative, frie aktivitetsmuligheder
med selvbestemmelse og et godt socialt miljø er fremmende for
deltagelse i fysisk aktivitet (se notat om børn og fysisk aktivitet
udarbejdet af Bjarne Ibsen, Jan Tofte-gaard Støckel og Charlotte
Klinker. 2009).
Den organisatoriske / sociale og kulturelle side handler dels om
de konkrete organiserede tilbud der fi ndes i området (fx
muligheden for at svømme, spille basketball eller at skate), dels
om den måde aktiviteten er organiseret og de sociale og kulturelle
normer, som de forskellige organiseringsformer og aktiviteter er
forankret i. Den foreliggende forskning på området viser, at
deltagelse i organiserede tilbud (fortrinsvis
foreningsorganiserede) har betydning for deltagelse i idræt og
fysisk aktivitet senere i livet, men at den sociale ulighed i
deltagelsen er større i det organiserede end i det semi- og
selvorganiserede (Gert Nielsen og Bjarne Ibsen (2008). Kommunale
forskelle på børns idrætsdeltagelse. Idrættens
Analyseinstitut).
Udover tilgængelighedens betydning viser forskningen, at en
tidlig og løbende involvering af børn i alle faser af
interventioner kan virke fremmende. Både i forhold til at fremme et
givent mål i relation til sund-hed fx fysisk aktivitet, men også i
relation til interventioners forankring og bæredygtighed (se fx
Simov-ska, V. and Jensen, B.B. (2009) Shape Up Lessons Learnt,
Barcelona: PAU Education ).
Dette hænger sammen med, at børns handlekompetence i forhold til
sundhed udvikles ved reel deltagelse i såvel udformning af
interventionen som under dens proces. Ydermere fordi deltagelse har
betydning for børns trivsel og tillid. Tillid til at de tages
alvorligt som partnere og en oplevelse af at have reel adgang til
og mulighed for at bruge relevante netværk af betydning for deres
daglige fysiske aktivitet. Derved bliver børn mere engagerede og
motiverede til at vedligeholde deres forhold til og aktiviteter i
forenin-ger mm. Udgangspunktet for at kunne skabe en intervention,
der fremmer børn og unges deltagelse og handlekompetence, er at
interventionen baseres på et positivt og bredt sundhedsbegreb (se
State of the art notat til DGI-byens Børneprojekt, Albeck, C. og
Simovska, V. sept. 2009). Derimod viser forskning på dette område,
at der mangler viden om, hvilken betydning forskellige former for
deltagelse og involvering har for bestemte grupper af børn fx
socialt udsatte børn. DGI-byens projekt anses derfor som en
spæn-dende mulighed for at undersøge dette aspekt.
De centrale begreber er i projektet og evalueringen deraf er
således a) strukturel og social tilgængelighed til idræt, leg og
anden form for bevægelse samt b) deltagelse og
handlekompetence.
3. HVAD SKAL UNDERSØGELSEN INDEHOLDE?
Undersøgelsen består af tre dele og fem sammenhængende
undersøgelser:
A: En forundersøgelse som består af:
1. En kortlægning af rum for og organiseringer af fysisk
aktivitet på Vesterbro 2. En kvalitativ undersøgelse af børn og
deres familiers egne oplevelser af eksisterende muligheder for
idræt, leg og fysisk udfoldelse på Vesterbro.
4
-
Formålet med forundersøgelsen er at skabe et større
vidensgrundlag for projektets udvikling og for andel del af
undersøgelsen.
B: En undersøgelse af, hvordan projektet fungerer, og hvilken
betydning det har for børns fysiske aktivitet. Undersøgelse består
af tre dele:
3. En spørgeskemaundersøgelse af børns deltagelse i idræt og
fysisk aktivitet på Vesterbro og selvople-vede handlekompetence i
relation til sundhed, der gennemføres i foråret 2010 og foråret
2012,
4. En undersøgelse af de aktiviteter, som projektet iværksætter,
og børnenes deltagelse deri, og 5. En undersøgelse af samarbejdet
mellem projektet og lokale institutioner og foreninger.
C: En formidling af undersøgelsens resultater, derunder med
anbefalinger for fremtidige projekter af denne karakter.
Add. A: Forundersøgelsen
1) En kortlægning af rum for og organiseringer af fysisk
aktivitet på Vesterbro
Kortlægningen skal indeholde to dele:
Den første del skal give et overblik over rum og faciliteter for
idræt og fysisk aktivitet i bydelen. Der foku-seres på • bydelens
fysiske udformning med fokus på forhold, som har indfl ydelse på
børn og unges fysiske
aktivitet,• tilgængelige udendørs rum (parker, rekreative
områder mv.), der kan bruges til fysisk aktivitet,• samt
faciliteter og anlæg til idræt, motion mv.
Kortlægningen skal • opgøre antallet af rum og faciliteter,
opdelt på forskellige typer af anlæg mv., • belyse hvilke
karakteristika, der præger faciliteterne (de væsentligste anlæg) og
bydelen med fokus
på forhold, som den foreliggende forskning peger på er centrale
for børn og unges deltagelse i idræt og fysisk aktivitet,
• samt belyse, hvordan udvalgte anlæg og områder anvendes til
fysisk aktivitet.
Den anden del af kortlægningen skal undersøge, hvilke
organiserede tilbud om idræt og fysisk aktivitet, der fi ndes i
bydelen og dens umiddelbare nærhed. Der registreres ud fra følgende
kategorier:1. Idrætsforeningers forskellige tilbud.2. Andre
foreningers (fx spejdere og boligforeninger) tilbud.3. Kommunale
fritidsinstitutioners aktivitetstilbud.4. Kommercielle
aktivitetsmuligheder.5. Andre organiserede tilbud og aktiviteter.6.
Semi-organiserede tilbud.
Kortlægningen gennemføres ved feltobservation, interviews med
tilstedeværende børn og unge samt interviews med personer på
Vesterbro, der har et stort kendskab til bydelen og dens anvendelse
til idræt og fysisk aktivitet.
Kortlægningen gennemføres i oktober, november og december 2009.
Ultimo januar 2009 fremlægges en rapport på ca. 25 sider med
kortlægningens resultater samt analyse af muligheder og barrierer
for idræt og bevægelse for børn og unge på Vesterbro.
Denne undersøgelse gennemføres af CISC.
2) Undersøgelse af børn og deres familiers oplevelser af
eksisterende tilbud mm.
Denne undersøgelse vil ud fra et hverdagsperspektiv søge at
skabe indsigt i sammenhænge mellem børn og deres familiers
oplevelse af strukturelle og sociale aspekter af de eksisterende
muligheder for fysisk
5
-
aktivitet og deres tilgængelighed for dem på den ene side og
deres fysiske aktivitet og engagement i for-eningslivet på
Vesterbro på den anden side.
Undersøgelsen vil søge at belyse følgende tre forhold ved børn
og deres familiers fysiske aktivitetsadfærd:a) Hvilke eksisterende
tilbud børn og deres familier har kendskab til, hvordan de oplever
forskellige struk-turelle og sociale aspekter ved disse tilbud, b)
Hvilken betydning de tillægger det for deres aktuelle og ønskede
fysiske aktivitet. c) Hvilken betydning former for deltagelse og
involvering har for deres engagement, lyst og motivation i forhold
til fysisk aktivitet samt til at engagere sig i og bidrage til at
fremme det eksisterende foreningsliv og muligheder for fysisk
aktivitet i lokalområdet.
Hovedinformanterne i denne undersøgelse vil være børn og i
mindre omfang deres familie. Undersøgelsen vil blive gennemført ved
interviews med et fokusgruppe af 6 børn på i alt 4 skoler, i alt
bliver 24 børn interviewet. Fokusgrupperne vil blive sammensat ud
fra kriteriet om maksimum variation (ift. etnicitet, sociale
ressourcer, køn, alder samt omfang af jævnlig fysisk aktivitet) ved
hjælp fra tilknyt-tede lærere på skolen. Herefter vil der i
fokusgruppen blive indkredset 1 barn, som sammen med sin familie
vil deltage i et senere interview i hjemmet; i alt vil 4 familier
blive interviewet. Familieinterviews informeres af foto-metode
inspireret af Virginia Morrow (se fx Morrow 2003: Children’s
”Social Capital”: Implications for Health and Well-being”), hvor
barnet i et kortere tidsrum (mellem 2-5 dage) fotograferer steder
og sammenhænge for fysisk aktivitet, leg og bevægelse alene, med
kammerater og med familie. Fotos benyttes som platform for
familieinterviews.
Begge typer af interviews organiseres i et samarbejde mellem
projektet og forskerne med støtte fra skolerne. Interviewene med
fokusgrupperne af børn skal gennemføres på skolen og projektet skal
være behjælpelig med at sikre skolernes støtte fx i forhold til at
overholde etiske regler fx samtykkeerklæring fra forældre.
Interviewene skal benytte den viden om mulighederne for idræt og
fysisk aktivitet på Vesterbro, som kortlægningen deraf
frembringer.
Medio februar 2010 fremlægges en rapport på ca. 25 sider med en
analyse af den kvalitative undersø-gelse.
Denne undersøgelse gennemføres af FMS
Add. B: En undersøgelse af, hvordan projektet fungerer, og
hvilken betydning det har for børns fysiske aktivitet
3) Spørgeskemaundersøgelse til børn i 4. til 9. klasse på skoler
på Vesterbro1.
Undersøgelsen tager sigte på at belyse, • om projektet har haft
en effekt på idrætsdeltagelsen i bydelen – både hvad de går til
(hvilke aktiviteter),
hvor de går til idræt og anden bevægelsesaktivitet (facilitet /
sted) og under hvilke organiseringsfor-mer
• og om projektet har ændret børnenes forståelse af sundhed,
deres handlekompetence i forhold til idræts- og
bevægelsesaktiviteter på Vesterbro samt deres oplevelse af indfl
ydelse derpå.
Undersøgelsen skal bl.a. omfatte spørgsmål om følgende:
• Hvilke idræts- og bevægelsesformer børnene og de unge deltager
i? (såvel organiserede, semi-organi-serede og selvorganiserede –
både idræt, leg og anden bevægelsesaktivitet)?
• Under tager hvilke organiseringsformer, de dyrker idræt?• Hvor
de dyrker idræt, leg mv., dvs. hvilke rum og faciliteter til idræt,
leg og anden form for bevægelse,
som de benytter?• Børnenes kendskab til og anvendelse af
DGI-byen.
1 Undersøgelsen kan også omfatte elever i 10. klasse, hvis det
skønnes at være relevant
6
-
• Børnenes oplevelse af, hvilke muligheder de har for for at
præge disse aktiviteter, så de opfylder deres behov og ønsker?
• Børnenes selvrapporterede trivsel.• Forældrenes tilknytning
til arbejdsmarkedet, etniske herkomst, samlivsstatus samt
idrætslige bag-
grund.
Spørgeskemaundersøgelsens fokus på børns sundhedsbegreb,
handlekompetence og oplevelse af indfl y-delse via deltagelse vil
bl.a. omfatte spørgsmål, der omhandler:• Hvordan sundhed relaterer
sig til fysiske, psykiske og sociale aspekter af mennesket,
menneskets
livsstil, levevilkår og livsbetingelser, objektive og subjektive
’parametre’, social ulighed. • Selvoplevede affektive og kognitive
aspekter af handlekompetence i relation til sundhed med fokus
på fysisk aktivitet; viden og indsigt i betydningen af fysisk
aktivitet for trivsel og sundhed, sammen-hænge mellem en fysisk
aktiv livsstil og levevilkår, engagement og motivation for at
deltage i et pro-jekt, der stræber efter at skabe positiv
forandring i forhold til tilgængelighed ved at inddrage børn
etc.
• Selvoplevet oplevelse af reel indfl ydelse på sammen med
voksne at skabe positiv forandring i relation til trivsel og
sundhed på familie, skole – og lokalsamfundsniveau.
Spørgeskemaundersøgelsen vil omfatte børn og unge på 4. til 9.
klassetrin. Undersøgelsen gennemføres på alle skoler i bydelene,
der har børn på disse klassetrin. Ugen før skemaet skal besvares
modtager sko-lerne en beskrivelse af fremgangsmåden for
undersøgelsen og ca. 30 koder (en talrække) til hver klasse til
fordeling mellem børnene. Hvert barn skal således logge på
spørgeskemaet ved at bruge den kode, som barnet får. Koden vil
samtidig fungere som løbenummer, der igen anvendes, når barnet to
år senere skal besvare et nyt spørgeskema. Det er derpå skolens
ansvar, at undersøgelsen gennemføres som anbefalet i beskrivelsen
af fremgangsmåden. I vejledningen til lærerne redegøres der for,
hvordan undersøgelsen skal gennemføres, og skemaerne skal
besvares.
Projektet indgår en aftale med Børne- og Ungeforvaltningen i
Københavns Kommune og bydelens skoler om deres medvirken til
undersøgelsens gennemførelse.
Efter den første undersøgelse, gennemført i april 2010,
udarbejdes en kortfattet rapport med tabeller for alle spørgsmålene
og en kortfattet analyse af resultaterne. Denne rapport på ca. 50
sider vil foreligge i juni 2010. Efter den anden undersøgelse,
gennemført i foråret 2012, udarbejdes en større rapport med en
sammenligning af børnenes idrætsdeltagelse og udvikling af
handlekompetence mm. i 2010 og 2012. Denne analyse vil indgå i den
afsluttende rapport for undersøgelsen.
Det undersøges, om det er muligt også at gennemføre
undersøgelsen i en anden bydel i København for at belyse, om
eventuelle ændringer i idrætsdeltagelsen og handlekompetencen på
Vesterbro adskiller sig fra ændringer i den pågældende bydel
(kontrolgruppe).
Det skal endvidere undersøges, om objektive målinger af børns og
unges fysiske aktivitet kan gennemfø-res med sigte på at
sammenligne data derfra med en tilsvarende undersøgelse i
Haraldsgade kvarteret, som tager sigte på at belyse, hvordan et
kvarterløftsprojekt har indvirkning på børns fysiske aktivitet.
Endelig skal det også undersøges, om det er muligt at koble
børnenes besvarelser af spørgeskemaerne samt evt. objektive mål for
deres fysiske aktivitet med • oplysninger om hvert barns
sundhedstilstand fra sundhedsplejen • data fra den forestående
børneprofi lundersøgelse • samt data om forældrenes socioøkonomiske
status.
Spørgeskemaet udformes i et samarbejde mellem CISC, FMS og
projektledelsen. CISC har ansvaret for undersøgelsens gennemførelse
og dataanalysen. FMS bidrager dog til fortolkningen af de
statistiske ana-lyser, som CISC udarbejder, der vedrører
selvoplevet handlekompetence og mulighed for at få indfl ydelse på
at skabe forandring i relation til sundhed på forskellige
niveauer.
7
-
4) En undersøgelse af de aktiviteter – og børnenes deltagelse
deri – som projektet iværksætter.
Denne del af undersøgelsen tager sigte på dels at afdække,
hvilke aktiviteter og tiltag, som projektet iværksætter, og hvordan
disse gennemføres, dels at belyse, hvordan børnene tager imod og
forholder sig til aktiviteterne. Undersøgelsen vil omfatte
følgende:
1. En beskrivelse af alle større aktiviteter og tiltag, som
iværksættes af projektet. Denne del afdækkes ud fra de planer og
aktivitetsbeskrivelser, som projektets medarbejdere udarbejder,
samt ved interviews med projektets ledere.
2. En opgørelse af hvor mange børn og unge der deltager i
aktiviteterne. I det omfang det er muligt skal opgørelsen
differentiere børnene efter køn, alder og etnicitet. Dette gøres
ved, at de ansvarlige under-visere / instruktører noterer, hvor
mange der har deltaget i hver afholdt træning eller arrangement
(der udarbejdes et registreringsark til formålet).
3. Observationer af udvalgte aktiviteter og arrangementer (her
tilstræbes 1 observationssession måned-ligt). Denne del af
evalueringen vil benytte sig af samme fremgangsmåde, som Sally
Anderson gjorde i sin undersøgelse af børns deltagelse i idræt på
Vesterbro for knap ti år siden (Anderson, S. (2003): Civilizing
Children. Children’s sport and civil sociality in Copenhagen.
Institut for Antropologi. Køben-havns Universitet). Observationerne
skal bl.a. belyse, hvilke former for deltagelse og understøttelse
af handlekompetenceudvikling, der karakteriserer aktiviteterne og
arrangementerne. Observationerne tager udgangspunkt i en række
’parametre’ for børn som samarbejdspartnere og aktører udarbejdet
af Forskningsprogrammet for Miljø og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus
Universitet.
4. Gennemførelse af et semi-struktureret interview med børn og
evt. familie i forbindelse med hver observationssession af
projektets aktiviteter og arrangementer med fokus på deres
oplevelse af, hvordan disse er deltagelsesorienterede,
understøttende for deres udvikling af handlekompetence, giver
adgang til nye og støttende relationer samt børnenes oplevelse af
tilhørsforhold til faciliteter og nøglepersoner relateret til
projektets aktiviteter og arrangementer.
Denne undersøgelse gennemføres primært af FMS, men CISC deltager
i gennemførelsen af punkt 1 og 3.
I december 2010 udarbejdes en kortfattet rapport baseret på
observationer og fokusgruppeinterviews med sigte på at informere og
evt. justere projektets tiltag
5) En undersøgelse af samarbejdet mellem projektet og lokale
institutioner, foreninger.
Denne del af undersøgelsen tager sigte på at belyse samarbejdet
mellem DGI-byen og skoler, fritidsklub-ber, andre kommunale
institutioner og foreninger i bydelen, som projektet lægger op
til.
De centrale spørgsmål er her følgende:
1. Hvordan etableres samarbejdet mellem DGI-byen og de lokale
institutioner og foreninger?
2. Hvordan kommer samarbejdet til at fungere(såvel formelt som
uformelt)?
3. Hvordan ændres og udvikles samarbejdet under forløbet?
Udgangspunktet for analysen er de anbefalinger til ’best
practice’ for partnerskaber om børns fysisk akti-vitet, som en
større analyser af sådanne partnerskaber resulterede i
(Høyer-Kruse, J., Thøgersen, M., Støckel, J.T. og Ibsen Bjarne
(2008): Offentlig-frivillige partnerskaber omkring børn og fysisk
aktivitet. Movements 2008:8. Institut for Idræt og Biomekanik.
Syddansk Universitet). Undersøgelsen blev gen-nemført med støtte
fra Sundhedsministeriet med sigte på netop at kvalifi cere
partnerskaber på sund-hedsområdet. MSU vil bidrage til en
undersøgelse af de ovennævnte tre spørgsmål i relation til
samarbej-det med de enkelte skoler.
Til belysning af disse spørgsmål benyttes to metoder:
For det første interviewes udvalgte personer, som repræsenterer
forskellige samarbejdspartnere, om samarbejdet, én eller to gange
under projektforløbet.
8
-
For det andet deltager forskerne i nogle af møderne om projektet
som observatør.
Denne analyse gennemføres primært af CISC, mens FMS medvirker på
analysen af samarbejdet med skolerne.
Analysen af samarbejdet mellem projektet og lokale
institutioner, foreninger mv. vil indgå i den samlede analyse.
Add C: Formidling af undersøgelsens resultater
Undersøgelsen vil resultere i følgende rapporter:
1. En rapport som indeholder en kortlægning og analyse af rum
for og organiseringer af fysisk aktivitet på Vesterbro. Rapporten
vil omfatte ca. 25 sider og afl everes ultimo januar 2010.
2. En rapport med resultaterne af undersøgelsen af børn og deres
familiers oplevelser af eksisterende tilbud mm. på Vesterbro.
Rapporten vil omfatte ca. 25 sider og afl everes medio februar
2010.
3. En rapport med resultaterne af den første
spørgeskemaundersøgelse til børn i 4. til 9. klasse på skoler på
Vesterbro. Rapporten vil omfatte ca. 50 sider og afl everes ultimo
juni 2010.
4. En rapport med de foreløbige resultater af observationer og
interviews fra undersøgelsen af de aktivi-teter – og børnenes
deltagelse deri – som projektet iværksætter. Rapporten vil omfatte
ca. 25 sider og afl everes ultimo december 2010.
5. En samlet rapport der integrerer de første fi re rapporter
med de færdige analyser fra spørgeskemaun-dersøgelserne
(delundersøgelse 3), undersøgelsen af aktiviteterne som projektet
iværksætter (delun-dersøgelse 4) samt undersøgelsen af samarbejdet
mellem projektet og lokale foreninger og institutio-ner
(delundersøgelse 5). Rapporten vil indeholde anbefalinger for
projekter af samme karakter. Denne rapport forventes at omfatte ca.
200 sider og afl everes juli 2012.
Foruden udarbejdelsen af rapporterne deltager såvel CISC som FMS
i møder og konferencer, hvor under-søgelsens resultater fremlægges
og diskuteres.
4. TIDSPLAN FOR UNDERSØGELSEN
Ultimo Oktober 2009 – medio februar 2010
Kortlægning af mulighederne for fysisk aktivitet på Vesterbro,
ultimo januar rapport på ca. 25 sider fra CISC.
Kvalitativ undersøgelse af børn og deres familiers egne
oplevelser af eksi-sterende muligheder for idræt, leg og fysisk
udfoldelse på Vesterbro, medio februar rapport på ca. 25 sider fra
FMS.
Februar – marts 2010 Følge projektet som en del af undersøgelsen
af samarbejdet mellem projek-tet og lokale institutioner og
foreningerInterviews med centrale aktører i samarbejdetDeltagelse
på møder
En observationssession inkl. 1 gruppeinterview månedligt af
aktiviteter og arrangementer som projektet iværksætter med fokus på
deltagelse, beslut-ningsprocesser mv.
April 2010 Første spørgeskemaundersøgelse af 4. til 9. klasse
børns deltagelse i idræt og bevægelse, handlekompetence mv.
9
-
Juni 2010 Rapport på ca. 50 sider med resultaterne af
spørgeskemaundersøgelsen.
August – december 2010
Fortsættelse af en månedlig observationssession inkl. 1
gruppeinterview i relation til aktiviteter, arrangementer med fokus
på deltagelse/beslutnings-processer mm.
Fokusgruppeinterviews med børn i relation til proces
I december 2010 udarbejdes en mindre rapport baseret på
observationer og fokusgruppeinterviews til at informere og evt.
justere projektets tiltag
2011 Fortsættelse af undersøgelsen af samarbejdet mellem
projektet og lokale institutioner og foreninger.
Fortsatte observationer af aktiviteter og arrangementer, som
projektet iværksætter (med besvarelse af mindre spørgeskema)
Sidste fokusgruppeinterviews med børn og familier (2
fokusgrupper på samlet 4 skoler samt 2 familieinterviews pr. skole,
i alt interviewes 48 børn og 8 familier)
April 2012 Anden spørgeskemaundersøgelse af børns deltagelse i
idræt og anden form for fysisk aktivitet på Vesterbro selvoplevet
udvikling af handlekompetence, mulighed for indfl ydelse mm.
Juni 2012 Udkast til samlet rapport for hele undersøgelsen
bestående af kapitler for hver delundersøgelse og en analyse på
tværs af undersøgelserne
Juli 2012 Den færdige rapport foreligger
10
-
DGI-BYEN TIETGENSGADE 65 1704 KØBENHAVN V
DGI-BYEN.DK/GO-ACTIVE
HENRIK MØNSTED LARSENPROJEKTLEDERT/ 3329 8039M/ 2068
[email protected]